Serviceassistent - og hvad så?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceassistent - og hvad så?"

Transkript

1 Serviceassistent - og hvad så? Faglærte serviceassistenters behov for efteruddannelse Udarbejdet for Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Ida Bering Kubix Birgit Hjermov Oktober 2005

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf K:\Opgaver\198-2 eud serviceass\ rapport\rapport.doc

3 Indhold Baggrund for undersøgelsen... 3 Undersøgelsens temaer... 4 Metode... 4 Serviceassistenternes arbejde... 7 Udviklingstendenser i serviceassistenternes arbejde.. 9 Serviceassistenters kompetencer og udviklingsbehov Rammer om efteruddannelse Konklusion... 29

4 Gode erfaringer med serviceassistentuddannelsen Baggrund for undersøgelsen Serviceassistentuddannelsen startede som erhvervsuddannelse i Siden er omkring 1500 personer blevet uddannet. Etablering af en erhvervsuddannelse inden for rengørings- og serviceområdet er et vigtigt element i indsatsen for at give øget status til et ufaglært kvindefag. Uddannelsens bredde kan bidrage til at danne et kompetencemæssigt fundament for at skabe bredere og mere varierede job i et fag der ellers er belastet af ensformige arbejdsopgaver og nedslidning. For mange udfordrer deltagelse i serviceassistentuddannelsen deres hidtidige blandede skoleerfaringer. De får mod på mere uddannelse og udvikling. Der udbydes imidlertid ikke efteruddannelse specifikt rettet til denne gruppe. Der er ikke mere til os Nye kompetencekrav giver behov for efteruddannelse Uddannede serviceassistenter efterlyser muligheder for efteruddannelse. "Nu er der ikke mere uddannelse til os", er oplevelsen. Det fremgår af en evaluering som det faglige udvalg for serviceassistentuddannelsen fik gennemført i foråret Det lå uden for evalueringens fokus at undersøge hvilke efteruddannelseskurser serviceassistenterne og deres arbejdspladser konkret oplever et behov for. Det vil denne undersøgelse derfor rette op på. Udover serviceassistenternes personlige motivation opstår behovet for efteruddannelse som følge af at arbejdet med service og rengøring er under forandring på mange arbejdspladser. Forandringerne er forskellige i de forskellige sektorer der beskæftiger serviceassistenter. Nye arbejdsopgaver og nye måder at organisere arbejdet på stiller nye krav til medarbejderne. Krav som ikke nødvendigvis indfris alene gennem serviceassistentuddannelsen. På den baggrund har Kubix gennemført en analyse af hvilke konkrete efteruddannelsesbehov færdiguddannede serviceassistenter og deres ledere oplever inden for virksomheds- og hospitalsspecialet, samt forslag til hvordan disse behov kan indfries gennem efteruddannelseskurser. Undersøgelsen er igangsat af Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat og finansieret af midler fra Undervisningsministeriet. Vi takker for den store hjælpsomhed og interesse vi har mødt fra de deltagende skoler, serviceassistenter og ledere som har bidraget med deres tid og erfaringer. Den store parathed til at diskutere disse problemstillinger peger også på at der er interesse for efteruddannelse for denne målgruppe. 3

5 Undersøgelsens temaer Analysen afdækker såvel de konkret oplevede behov for efteruddannelse som de faktorer der kan afføde behov for efteruddannelse nu og fremover. Udvikling i arbejdet påvirker uddannelsesbehov Behov for efteruddannelse afhænger af den enkeltes motivation, interesser og fremtidsdrømme. Men det afhænger også af hvilke arbejdsopgaver den enkelte har eller kan forvente at få i fremtiden. Da de offentlige efteruddannelsestilbud skal modsvare generelle behov blandt serviceassistenterne, har vi søgt at beskrive nogle overordnede udviklingstendenser i serviceassistenternes arbejde og dermed i deres behov for efteruddannelse. Analysen har derfor haft fokus på følgende temaer: Serviceassistenternes arbejde og arbejdsorganisering - nu og i fremtiden: Hvilke udviklingstendenser forventes at påvirke deres arbejde i de kommende år? Serviceassistenters kompetencer: Hvad er serviceassistenter gode til og hvor møder de vanskeligheder i deres arbejde? Serviceassistenternes uddannelsesinteresser og behov for efteruddannelse Serviceassistenternes muligheder for at deltage i efteruddannelse Forslag til at indfri behovene Notatets opbygning Notatets afsnit følger den samme opdeling. Vi belyser behovene for efteruddannelse først ud fra de krav arbejdet stiller og dernæst ud fra serviceassistenters og lederes oplevede behov. Efterfølgende beskriver vi hvilke muligheder serviceassistenterne har for at deltage i efteruddannelse. De tre vinkler sammenfattes afslutningsvist i en række forslag til hvordan behovene kan indfris. Metode Vi har anvendt forskellige metoder i analysen. Gruppeinterview A. Fokusgruppeinterview med serviceassistenter Inden for rengøringsområdet er der få udannelsestraditioner. Og på mange arbejdspladser er uddannelse ikke noget der jævnligt diskuteres. Det kan derfor være vanskeligt for serviceassistenterne umiddelbart at præcisere deres efteruddannelsesbehov. Derfor er der gennemført 3 fokusgruppeinterview hvor serviceassistenter har haft lejlighed til fælles diskussioner og erfaringsudveksling. I hvert gruppeinterview har 3-4 personer deltaget og fortalt om deres arbejde og behov for efteruddannelse. 4

6 suppleret med enkeltinterview Gruppeinterviewene er suppleret med telefoniske interview. Der er i alt gennemført interview med 8 serviceassistenter med hospitalsspecialet og med 9 serviceassistenter med virksomhedsspecialet. Deltagerne arbejder på somatiske og psykiatriske afdelinger, på folkeskole, erhvervsskole, erhvervsakademi, samt seminarium. Så de repræsenterer nogle af de typiske og største aftagersektorer for serviceassistenter. i 4 regioner Interviewene er gennemført i 4 regioner hvor uddannelsesaktiviteten har været relativt stor og i gang relativt længe. Det drejer sig om Lolland/Falster, Næstved, Århus og Herning/Holstebro. Skolerne har bistået med at finde frem til egnede interviewpersoner, nemlig tidligere elever som har brede serviceassistentjob. Og de har bidraget til at sikre en vis spredning i gruppen ift alder, arbejdssteder og uddannelse (1- eller 2-årige serviceassistentforløb). De interviewede har stort set alle været færdige med uddannelsen i mindst et år, så de har haft mulighed for at opleve hvad uddannelsen ruster til og hvor de har behov for yderligere uddannelse. Ca. halvdelen har gennemført den ordinære 2-årige uddannelse, resten det 1-årige forløb for voksne med erhvervserfaring. En stor del af interviewpersonerne har mange års anciennitet i deres nuværende job, men vi har også talt med serviceassistenter som er startet i branchen i forbindelse med uddannelsen, og enkelte som efter uddannelsen har søgt og fået et nyt bredere servicejob. Af de interviewede har en stor del fået nye, udvidede serviceopgaver, enkelte er blevet ledere, mens andre er fortsat i stort set uændrede funktioner. Analysen har derved en spredning på arbejdssteder, arbejdserfaring mv. B. Interview med ledere Uddannelsesbehovene afhænger også af hvordan serviceassistenternes ledere ser fremtidens udviklingsmuligheder. Desuden afhænger serviceassistenternes muligheder for at deltage i efteruddannelse af ledelsens opbakning. Lederne har erfaringer med hvordan serviceassistenterne slår til i deres job og på hvilke områder de har behov for yderligere uddannelse. For at belyse dette har vi gennemført telefoninterview med 6 ledere fra somatiske og psykiatriske sygehuse, et kommunalt rengøringsselskab og en kaserne; 3 der anvender hospitalsspecialet og 3 der anvender virksomhedsspecialet. C. Workshop med nøglepersoner For at generalisere de opnåede erfaringer er der afholdt 5

7 en workshop med 6 nøglepersoner som har kendskab til serviceassistenter fra forskellige vinkler: arbejdspladser, repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg, skoler, områdets organisationer mv. Fra FOA deltog serviceassistent Hjørdis Hammeken, fællestillidsrepræsentant på RASK og medlem af det lokale uddannelsesudvalg og serviceassistent Lars Rasmussen også fra RASK og medlem af afdelingsbestyrelsen i FOA Køge og bestyrelsen i køkken/rengøringssektoren. Fra 3F deltog serviceassistent Joan Pedersen, der arbejder på en Amtsgård og er medlem af bestyrelsen for Landsklubben af faglærte serviceassistenter, samt serviceassistent Marion Christensen fra ISS, der ligeledes er med i Landsklubben af faglærte serviceassistenter og derudover er i afdelingsbestyrelsen for 3F i Aabenraa. På vegne af kasernerne deltog cafébestyrer og formand for cafébestyrernes forening Morten Tving Jensen, Ryes kaserne. Endvidere deltog uddannelseschef Anne Mette Nielsen, EUC Nord, med input om uddannelsen og om leve-bomiljøer. På workshoppen har vi præsenteret, diskuteret og generaliseret resultaterne af interviewrunderne med ledere og serviceassistenter. 6

8 Serviceassistenternes arbejde Serviceassistenters behov for efteruddannelse afhænger i stor udstrækning af hvilke arbejdsopgaver de varetager efter uddannelsen. I interviewene har serviceassistenter og deres ledere fortalt om deres arbejdsopgaver. Det bekræfter det billede som også er fremkommet i andre undersøgelser 1. Serviceassistenterne har 4 forskellige typer job: Ren rengøring med større faglig viden (bedre job) Et bredere rengøringsjob med udviklingsopgaver Et bredt servicejob Lederopgaver Ren rengøring Bredt rengøringsjob Bredt servicejob En del serviceassistenter arbejder fortsat udelukkende med rengøring, men er efter uddannelsen rustet til at udføre arbejdet med større faglighed og kvalitet. De kan fx udføre arbejdet i bedre arbejdsstillinger, vælge rengøringsmidler efter miljøeffekt, eller har større baggrundsviden og kan derfor deltage i beslutninger på arbejdspladsen. Andre serviceassistenter udvider rengøringsopgaverne med andre opgaver og relationer. De oplærer nye kolleger, har mere kundekontakt, bliver 'flyvere', afprøver nye midler eller metoder, udarbejder APV, starter synlig rengøring, laver rengøringsplaner til nye områder, passer telefon i frokostpausen mv. Og endelig får nogle serviceassistenter et job med servicefunktioner svarende til specialefagene samt rengøring. De transporterer fx patienter, bestiller mad og varer, tilbereder mad og drikke, serverer, rydder af og vasker op, sælger mad i kantiner, dækker op til møder, er eksamensvagt, varetager kontorsupport, arbejder i reception, håndterer vasketøj, håndterer affald, arbejder i kapel mv. Lederopgaver Endelig er der serviceassistenter der opnår lederfunktioner, fx som tilsynsassistent. Serviceassistenterne får også jobfunktioner med forskellig indflydelse. Forskellig grad af indflydelse Nogle serviceassistenter har stor indflydelse i deres job. 1 Ida Bering og Birgit Hjermov: Serviceassistentuddannelsen et godt tilbud til voksne, Kubix Karen Oling m.fl.: Serviceområdets job i forvandling, Århus tekniske Skole, Det faglige udvalg for serviceassistentuddannelsen: Spørgeskemaundersøgelse om serviceassistentuddannelsen, SUS

9 De kan både få beslutningskompetence og have opgaver med at planlægge og tilrettelægge arbejdet for sig selv og andre. Det sker fx i selvstyrende grupper. Andre serviceassistenter bliver inddraget i større beslutninger. Det kan fx handle om hvilke rengøringsmidler der skal købes, om at rekvirere vikardækning eller om at indgå/flytte/aflyse opgaver sammen med kunden. Derimod har nogle serviceassistenter kun indflydelse på arbejdets udførelse. De er fx kun med til at bestille midler, mens andre bestemmer hvilke midler der skal bruges. Eller de har ansvar for at fordele opgaver, men har ikke kompetence til at rekvirere vikarer. Endelig har en gruppe serviceassistenter kun indflydelse på den konkrete udførelse af det daglige arbejde, dvs de har relativt set lille indflydelse. Jo mere indflydelse serviceassistenterne har i dagligdagen, jo større er behovet for at forbedre deres grundlag for at træffe beslutninger. Eksempelvis har man større behov for viden om opmåling og planlægning hvis man er med til at tilrettelægge arbejdet end hvis man 'bare' skal følge en arbejdsplan andre har udformet. Opgaver og indflydelsesmuligheder kan kombineres på forskellig vis, og det giver selvfølgelig også serviceassistenterne forskellige behov for efteruddannelse både med hensyn til temaer og niveau. Relationer til andre faggrupper og brugere Også kontakten med brugere og andre personalegrupper kan udløse behov for efteruddannelse. Selv om alenearbejde er udbredt, har langt de fleste serviceassistenter tæt kontakt med andre faggrupper og med brugere. På hospitaler arbejder de naturligvis ofte sammen med plejepersonalet. Det gælder især de serviceassistenter der arbejder på sengeafsnit og har kontakt med plejepersonalet der. Men også serviceassistenter på laboratorier, ambulatorier, operationsafsnit og administrative afdelinger har ofte tæt kontakt med sekretærer, læger, terapeuter, bioanalytikere mfl. Også serviceassistenter på plejecentre har typisk tæt kontakt til plejepersonale og beboere. Nogle serviceassistenter indgår i et korps af afløsere eller 'flyvere' der træder til hvor der er behov. Og endelig er der på hospitalerne serviceassistenter der arbejder tæt sammen med portører, fx ved at indgå i en fælles vagtordning. Serviceassistenter på uddannelsesinstitutioner har ofte tætte relationer til sekretærer og tekniske serviceledere /- medhjælpere. Enkelte har til undervisere. På uddannelsesinstitutioner med synlig rengøring har de også kontakt med de uddannelsessøgende. Ligeledes kan 8

10 serviceassistenter fra kontorarbejdspladser og kaserner have stor kontakt med både øvrige ansatte og brugere/kunder/værnepligtige. Tætheden af samarbejdet med andre faggrupper varierer naturligvis. Nogle opleves som en del af arbejdspladsens kernepersonale og deltager fx i informationsog planlægningsmøder. Andre har en mere perifer tilknytning til den eller de afdelinger de servicerer. Udviklingstendenser i serviceassistenternes arbejde Serviceassistenternes arbejde udvikler sig i disse år. Ud fra interviewene og de øvrige refererede undersøgelser vil vi præsentere fire tendenser som har væsentlig betydning for efteruddannelsesbehovet: Opgaveglidning 'Ny' organisering Specialisering Nye arbejdsfelter På nogle arbejdspladser er tendenserne allerede virkelighed, mens andre arbejdspladser vurderer at de vil få større udbredelse i de kommende år. Opgaveglidning mod brede servicejob Opgaveglidning Interviewene rummer en del eksempler på at opgaver går fra én personalegruppe til en anden. Som resultat af en strategisk beslutning eller som løsning på konkrete problemstillinger. - køkken/kantine I Forsvaret har ledelsen besluttet at uddanne alt servicepersonale som en del af en organisatorisk omstillingsproces. Dette giver et godt grundlag for opgaveglidning dersom uddannelsesindsatsen følges op af organisatoriske ændringer. Serviceassistenterne har fx fået opgaver med anretning og salg af mad samt opvask og rengøring i kasernernes cafeteriaer. Også på skoleområdet kan serviceassistenter hjælpe i kantiner og skoleboder med madlavning, anretning, salg og servering. På en erhvervsskole er serviceassistenterne fx i kantinen i elevernes frokostpause hvor der er brug for mange hænder til ekspedition. - administration Serviceassistenter har ikke mindst på skoler og kontorer en række administrative serviceopgaver. De står fx for kopiering og forsendelse, postomdeling, mødeforberedelse, vare-/madbestilling, timeregistrering og ekspedition af studerende. Andre hjælper i omstillingen i frokostpausen og på kontoret omkring sommerferien. På sygehuse har enkelte serviceassistenter et tæt samarbejde med bioanalytikere hvor de fx står for varebestilling, opfyldning, opvask mv. i laboratorierne. 9

11 - vedligeholdelse Der er flere eksempler på at serviceassistenter får håndværksmæssige opgaver. På nogle kaserner varetager serviceassistenterne også simpel vedligeholdelse af lokalerne i deres område. På skoler, hospitaler, plejecentre og kontorer kan serviceassistenterne have vedligeholdelses- og flytteopgaver. Det varierer fra små opgaver at skifte en pære, rense et afløb, ordne havemøbler og smøre markiser - til større opgaver som at stå for vedligeholdelse af grønne arealer eller snerydning. Og fra daglige opgaver til opgaver der kommer mere ad hoc, fx når nye skolemøbler skal sættes på plads, eller når en stor bestilling af dyner skal pakkes ud. - pædagogiske opgaver I børneinstitutioner har vi mødt eksempler på at serviceassistenterne udvider deres job ved at vinke farvel med børnene, være vikar eller morgenåbner, følge børn til bussen el.lign. Og på skoler er serviceassistenter fx eksamensvagt og informerer studerende om hvor de skal henvende sig med forskellige sager. - pleje- og omsorgsopgaver Mange af de interviewede peger på at det vil være oplagt at aflaste plejepersonalet på sygehuse og plejecentre. På sygehusene kan det fx ske ved at overtage de opgaver som de 'gamle' sygehjælpere, dvs. de sygehjælpere der ikke har ladet sig opskole, hidtil har varetaget (fx maduddeling, skyllerum, sterilopgaver, sengeredning mv). En række af de interviewede peger også på at serviceassistenter kan aflaste terapeuter ved at gå til hånde og bistå ved genoptræning og mobilisering samt gangtræning, og ved at se på at patienterne tager strømper mv på korrekt. På plejecentre kan serviceassistenter indgå i de mange praktiske opgaver i forhold til beboerne og i det daglige samvær (hjælpe med påklædning, læse højt af avisen, servere kaffe, tage på ture mv). På et af de sygehuse der har været med i undersøgelsen, har Serviceafdelingen overtaget serviceopgaver på afdelingerne hvilket indebærer at de enkelte afdelinger ikke længere skal betale en fuld stilling, men kun betaler når serviceassistenterne udfører disse opgaver. På et andet sygehus har serviceassistenter overtaget udvalgte opgaver ved operationer som ellers varetages af reservelæger. På et tredje sygehus er en psykiatrisk afdeling netop etableret, og på denne afdeling skeles der ikke ret meget til faggrænser, så serviceassistenten varetager en række af de daglige praktiske funktioner også i samspil med patienterne. Flere sygehuse har erfaringer med at etablere et tæt samarbejde mellem portør og service/rengøringsassistenter. På nogle hospitaler samles rengøring og portøropgaver i samme jobfunktion. På nogle sygehuse indgår serviceassistenter (og ikke 10

12 rengøringsassistenter) i vagtfunktioner/tværgående beredskab sammen med portører og skal fx assistere ved operationer, rondere mv. Som ovennævnte eksempler illustrerer, er der virkelig mange muligheder for at udvide serviceassistenternes jobområde. Hvilke opgaver der 'glider', er et resultat af konkrete aftaler på den enkelte arbejdsplads og meget afhængig af den konkrete serviceassistent og de konkrete kolleger og ledere. Det peger på to ting. Dels at efteruddannelsesbehovene er meget forskellige, afhængigt af den konkrete jobfunktion. Dels at det er vigtigt at efteruddannelsen også fokuserer på at ruste serviceassistenterne til selv at præge deres fremtidige job. 'Ny' organisering af arbejdet Efteruddannelsesbehov afhænger naturligvis af hvordan arbejdet er organiseret. Også dette udvikler sig. Fra eget til bredere områder At have sit faste område er fortsat typisk. Her er serviceassistenten stort set selv herre over hvordan hun tilrettelægger sin dag under behørig hensyntagen til andre. Men der er dog også mange eksempler på at arbejdspladser ændrer organiseringen af rengørings-/servicearbejdet. Det drejer sig om: Rotation hvor der skiftes plads efter en plan. At arbejde i team eller medstyrende grupper som i fællesskab varetager teamets opgaver. Dette kan også indebære rotation, men gør det ikke nødvendigvis. Fast tilknytning til én afdeling som fx kan være en bygning på kasernen eller en afdeling af sygehuset, hvor serviceassistenten varetager alle serviceopgaver. Flyvere: nogle steder etableres et internt vikarkorps som træder til hvor der mangler personale. Den valgte organisering stiller forskellige krav til hvad medarbejderne skal kunne og hvilke kompetencer serviceassistenten har mulighed for at anvende og udvikle. En udvikling mod flere og mere sammensatte funktioner, hvor serviceassistenterne i stigende grad skal planlægge og tilrettelægge deres arbejde og får et tættere samarbejde med kolleger, giver stigende behov for at den enkelte udvikler sine kompetencer. Efterfølgende specialisering Efterfølgende specialisering Ud over at få et bredt servicejob og opnå variation og 11

13 indflydelse via ny arbejdsorganisering, peger interviewene på at serviceassistenter også benytter muligheden for at specialisere sig efter uddannelsen. De kan fx blive vejleder eller mentor, de kan arbejde inden for patologi eller sterilisering, på patienthoteller eller de kan blive ledere. Efteruddannelse kan være relevant i forhold til de nævnte specialer. - formidler, elevvejleder og mentor Opgaven som elevvejleder eller mentor tiltrækker mange serviceassistenter, og flere vil også gerne oplære nyansatte eller undervise. Det kan bidrage til at forbedre uddannelsesaktiviteterne på arbejdspladsen eftersom serviceassistentelever typisk vejledes af en ikke-uddannet frem for af en faglært serviceassistent Serviceassistentuddannelsen giver rengøringsfaglig ballast til at kunne varetage oplæringsfunktioner, men flere efterlyser mere viden om vejledning og instruktionsteknik for at kunne varetage denne opgave tilfredsstillende. Det kan fx handle om hvordan man håndterer unge med andre forestillinger om arbejde end man selv har. Det er sjældent at hele personalegruppen er af sted sammen på uddannelse og efteruddannelse. Derfor kan der være brug for at de der har deltaget i uddannelse, formidler nye ideer, nye metoder og ny viden til deres kolleger. Det er imidlertid ikke altid let eftersom nogle af kollegerne kan være forbeholdne og ikke sindede til at ændre deres praksis. Derfor kan et kursus hjælpe serviceassistenterne til at nyttiggøre deres viden, fx om hvordan man bedst formidler til kolleger at de med fordel kan gøre tingene på andre måder end de plejer uden at kollegerne synes man er "kloge Åge". At kunne formidle viden til samarbejdspartnere er også en vigtig kompetence. Det kan fx være viden om affaldshåndtering på hospitaler. For at blive hørt og respekteret kan det være vigtigt at vide hvordan læger og plejepersonale taler og hvilke typer af argumenter der kan overbevise forskellige grupper. - patologi Hospitalernes patologiarbejde er specialiseret og serviceassistentuddannelsen sigter ikke på at ruste deltagerne til netop denne funktion. Derfor kræver det efteruddannelse hvis serviceassistenter skal varetage patologiarbejdet. Kun få vil have denne funktion på hvert sygehus så landsdækkende efteruddannelseskurser gennemført af én skole, vil formentlig være en fordel. - sterilisering Flere serviceledere på sygehuse ser sterilisering som en oplagt efterfølgende specialiseringsmulighed selv om de kun spår at det vil omfatte nogle få serviceassistenter på hvert hospital. Serviceassistentuddannelsen giver viden om fx hygiejne, men hvis serviceassistenter skal kunne varetage mange funktioner i sterilarbejdet, er efteruddannelseskurser nødvendige. 12

14 Serviceassistenter har brug for viden om forskellige sygdomme/smittekilder, operationsudstyr, steriliseringsteknikker og apparater, hygiejne, dokumentation, sporbarhed, kvalitetsstyring, elementær viden om biologi, mikrobiologi og desinfektion på et niveau der bygger ovenpå serviceassistentuddannelsen. - servicemedarbejder på patienthotel Patienthoteller vinder frem på landets sygehuse. Her varetager patienter eller pårørende til indlagte patienter selv en del serviceopgaver. Også her kan serviceassistenter få nye opgaver, fx receptionsopgaver. De oplever også at få en tættere kontakt med patienterne da der ikke er så meget plejepersonale tilknyttet. Det kan betyde at serviceassistenterne bliver stillet mange spørgsmål og derfor må kende organisationen og forskellige sygdomsforløb godt for at kunne vejlede patienter og pårørende. At kunne håndtere arbejdet på et patienthotel kræver mere viden om forskellige patienttyper samt om sorg og krise end serviceassistentuddannelsen giver. - ledelse Adskillige af de serviceassistenter vi har talt med, har ledelsesfunktioner fx som tilsynsassistenter. Uddannelsen ruster ikke direkte til ledelse så der kan derfor være behov for efteruddannelse omkring faglige, psykologiske, kommunikative og organisatoriske temaer. Det drejer sig om viden om fx økonomi, arbejdsplanlægning og edb, om rengøringsplanlægningsprogrammer, ledelse, personalepleje, konfliktløsning og arbejdspsykologi. For de ledere der leder team, er det naturligvis vigtigt at de får viden om hvilke udfordringer det stiller. Nye potentielle arbejdsfelter Nye arbejdsfelter Serviceassistenter kan i de kommende år forventes også at finde arbejde inden for helt nye arbejdsfelter hvilket kan medføre behov for supplerende uddannelse. Det er derfor vigtigt at skolerne er opmærksomme på disse potentielt nye arbejdsmarkeder. - leve-bomiljøer Mange kommuner erstatter plejecentre med leve-bomiljøer. Leve-bomiljøer etableres for at imødekomme ældre svækkede borgeres ønske om indflydelse på egen hverdag. Tanken er at gøre deres liv så hjemligt som muligt ved at inddrage dem i madlavning, tøjvask, rengøring mv. Det stiller nye krav til tilrettelæggelse af arbejdet på plejecentrene. I de nuværende leve/bomiljøer er tendensen at service- og rengøringsfunktioner udføres decentralt, og opsplitningen mellem plejeog serviceopgaver reduceres. Opgaverne udføres med deltagelse af de beboere der kan klare det. Det betyder at der lægges stor vægt på pædagogiske og socialfaglige metoder hvilket medfører at sociale og pædagogiske kompetencer bliver vigtige 2. 2 Se fx Knud Erik Jensen: Leve- og bomiljøer, Videnscenter på Ældreområdet,

15 Hvis serviceassistenterne skal kunne arbejde i leve-bomiljøer med den tætte beboerkontakt det indebærer, har de har brug for mere viden inden for det socialpædagogiske og plejefaglige område end serviceassistentuddannelsen giver 3. - hospice I flere amter diskuteres i disse år mulighederne for at etablere (flere) hospicepladser. Også serviceassistenter kan forventes at få ansættelse her. Der vil formentlig være stor forskel på hvordan de forskellige hospicer vælger at organisere arbejdet og dermed på hvor megen kontakt serviceassistenter vil få med beboerne og de pårørende. Under alle omstændigheder synes viden om døden og døende, samt sorg og krise at være vigtigt. - sterilcentral Flere amter overvejer i øjeblikket mulighederne for at privatisere offentlige steriliseringsfunktioner, især fra sygehusenes sterilcentraler. En tidligere undersøgelse om arbejdet på sterilcentraler 4 viser at det kan udgøre et nyt arbejdsområde for serviceassistenter under forudsætning af at de har flere kompetencer inden for steril- og hygiejneområdet end serviceassistentuddannelsen giver. Sterilcentraler kan indebære tværfaglig teamorganisering hvor en universalmedarbejder uddannes til at mestre alle processer på centralen. Hvis de selvstændige centraler etableres, kan det give behov for at serviceassistenter udvikler nye kompetencer gennem efteruddannelse. - Wellness og golfressort Serviceassistenter kan også få ansættelse inden for den hastigt voksende wellness-industri, på golfressort, i badelande mv. Antal og arbejdsopgaver afhænger dog af den konkrete organisering af arbejdet på disse nye arbejdspladser. En række nye erhvervsuddannelser er under udvikling og fag herfra kan måske være relevante efteruddannelsestilbud til serviceassistenter. Det drejer sig om sundhedssekretær, greenkeeperassistent, bademester/assistent, fitnessinstruktør mfl. Ligeledes kan arbejdet give behov for flere sprogkundskaber, fx i engelsk og tysk. Modsatrettede udviklingstendenser Rustet til dialog om jobudvikling Arbejdet inden for rengørings- og serviceområdet er i disse år præget af modsatrettede udviklingstendenser. På den ene side vælger arbejdspladser at skabe jobudvikling gennem gruppeorganisering og bredere job, som en vej til at sikre fleksibilitet, kvalitet og fastholdelse af medarbejdere. På den anden side trækkes ar- 3 Jf de jobprofiler og forslag til uddannelse som UddannelsesCentret i Roskilde og Social- og Sundhedsskolen i Roskilde Amt sammen med to kommuner er kommet frem til i et projekt gennemført for Undervisningsministeriet Kompetenceudvikling i leve-bomiljøer. Projektet afsluttes med udgangen af Bruno Clematide: Team eller Taylor? jobindhold og uddannelsesbehov på sterilcentraler i privat regi, Kubix

16 bejdet mange steder i retning af smalle, intensiverede og ensformige rengøringsjob 5. Interviewene med serviceassistenterne bekræfter denne modsætningsfyldte udvikling. De fleste forventer ikke de store ændringer i den nærmeste fremtid. Nogle steder vil en kollega holde op hvilket rummer mulighed for at redefinere jobbene. I retning af bredere job eller snævrere. Andre steder vil der komme en ny ledelse hvilket forventes at indebære forandringer, men hvilke vides ikke. Og endelig nævner flere at der vil ske omlægninger af rutinerne på grund af besparelser. På atter andre arbejdspladser er store forandringer undervejs. Ikke mindst i lyset af de store reformer i offentligt regi. Kommunalreformen en vigtig faktor Den kommende strukturreform får betydning for organiseringen af rengøringsfunktionerne på en lang række af de arbejdspladser der beskæftiger serviceassistenter. Når kommuner lægger sig sammen og når opgaver flyttes mellem stat, amt og kommuner, er organiseringen af rengørings- og servicearbejdet også til diskussion hvilket både rummer muligheder for udvidede servicejob og for mere snævre rengøringsjob. Strukturreformen er endnu så meget i sin vorden at det er vanskeligt at forudse hvad der vil ske. Sygehusene er i de fleste amter allerede slået sammen til én organisatorisk enhed og dette har nogle steder fået følger i form af at specialer og afdelinger er samlet på én eller færre adresser. I de kommende regioner er servicearbejdet på nogle sygehuse centraliseret i én serviceenhed, på andre decentraliseret til afdelingsledelsen, og på atter andre er rengøringsarbejdet udliciteret til et privat selskab. Når amterne skal slås sammen til regioner, giver det anledning til forandringer når sygehusenes forskellige modeller skal forenes. Strukturreformen kan også få konsekvenser for de mere specialiserede opgaver, såsom sterilcentraler. Fx ved at steriliseringen samles i én eller færre enheder i hver region. Dette kan føre til ændringer i arbejdsdelingen mellem det sundhedsuddannede personale som i dag varetager størstedelen af arbejdet i sterilcentraler, og serviceassistenter. Serviceassistenterne må selv præge udviklingen I en tid med mange forandringer er en forudsætning for at serviceassistenter opnår jobudvikling, at de selv arbejder aktivt for dette. Der er behov for at være opmærksom på hvordan efteruddannelsesaktiviteter kan understøtte dette. 5 Ida Bering: Når det dårlige arbejde også er godt medarbejderperspektiver på ændret arbejdsorganisering belyst gennem udviklingsprojekter i rengøringsbranchen. Phd-afhandling, RUC Institut for uddannelsesforskning 2002, Ida Bering: Rustet til dialog- læreprocesser og ændret arbejdsorganisering, FOA

Hvor nemt kan det blive? Ansæt en serviceassistent så finder du ud af det!

Hvor nemt kan det blive? Ansæt en serviceassistent så finder du ud af det! Hvor nemt kan det blive? Ansæt en serviceassistent så finder du ud af det! Kost- og Servicesektoren 2007 Indhold Serviceassistenter gør hverdagen nemmere...... 3 Hvem er vi?...........................

Læs mere

Progression i serviceassistentuddannelsen. Idékatalog til undervisere. Udarbejdet for Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat

Progression i serviceassistentuddannelsen. Idékatalog til undervisere. Udarbejdet for Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Progression i serviceassistentuddannelsen hvordan? Idékatalog til undervisere Udarbejdet for Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat Ida Bering Kubix Birgit Hjermov Maj 2006 Kubix ApS Nørre Voldgade

Læs mere

Hvor nemt kan det blive?

Hvor nemt kan det blive? Kost- og Servicesektoren 2010 F O A F A G O G A R B E J D E Hvor nemt kan det blive? Ansæt en serviceassistent, så finder du ud af det! Tekst: Dorte Schmidt, redigeret af Gitte Vind Foto: Henrik Sørensen

Læs mere

Erfaringer med serviceassistenter - opgaveflytning og kompetenceudvikling. Oplæg af afdelingschef Carsten Holmer Rengøring & Patientservice

Erfaringer med serviceassistenter - opgaveflytning og kompetenceudvikling. Oplæg af afdelingschef Carsten Holmer Rengøring & Patientservice Erfaringer med serviceassistenter - opgaveflytning og kompetenceudvikling Oplæg af afdelingschef Carsten Holmer Rengøring & Patientservice Fokus punkter i mit oplæg Serviceassistenter på Odense Universitetshospital

Læs mere

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015

FAGLÆRT RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive. indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 ERHVERVSUDDANNELSE RENGØRINGSTEKNIKER (TRIN 1) SERVICEASSISTENT (TRIN 2) Uddannelsesmuligheden for at blive FAGLÆRT indenfor rengøringsservice OPSTART UGE 38 2015 TRIN 1: RENGØRINGSTEKNIKER TRIN 2: SERVICEASSISTENT

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Serviceassistenter. - en hel ny faggruppe

Serviceassistenter. - en hel ny faggruppe Serviceassistenter - en hel ny faggruppe Opkvalificering af medarbejdere Sygehus Thy-Mors blev bevilget midler fra Region Nordjyllands projekt De bedste arbejdspladser, der har fokus på fastholdelse og

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Serviceassistenternes faglighed

F O A F A G O G A R B E J D E. Serviceassistenternes faglighed F O A F A G O G A R B E J D E Serviceassistenternes faglighed Marts 2008 Indledning Dette notat beskriver serviceassistenternes faglighed. Det er ikke altid en let opgave at beskrive en gruppes faglighed.

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Analyse af serviceassistenter

Analyse af serviceassistenter Brevid.: 1454574 Analyse af serviceassistenter Indledning Med afsæt i budget 2011 er det besluttet at se nærmere på serviceassistenter i Region Sjælland: Serviceassistenter Opgaverne inden for serviceassistenter

Læs mere

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig!

Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! F O A F A G O G A R B E J D E Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! Søger du udfordringer? så er serviceassistentuddannelsen måske noget for dig! er udgivet af FOA

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

uddannelse2001 Serviceassistent

uddannelse2001 Serviceassistent uddannelse2001 Serviceassistent Søger du udfordringer? så bliv serviceassistent er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen orienterer om uddannelsen til serviceassistent og beskriver, hvad jobbet

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 25/02/2011 om

Læs mere

Hvad ønsker gæsterne?

Hvad ønsker gæsterne? God service Hvad ønsker gæsterne? God pris God beliggenhed Rene værelser, ja tak! Housekeeping med god kvalitet og service Rengøringsassistenter er en væsentlig ressource på et hotel! At gøre rent er ikke

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Konference om udvikling af servicepersonalet i Region Hovedstaden 2010

Konference om udvikling af servicepersonalet i Region Hovedstaden 2010 Konference om udvikling af servicepersonalet i Region Hovedstaden 2010 Rejsescenens debatspil dramatiserede faglige skænderier - og mulige løsninger når en servicemedarbejder vil klare patient-opgaver

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

KOMBIJOB. Afvekslende Udviklende Fleksibelt Og til at leve af. Kombijob = Et job Forskellige opgaver Én arbejdsplads

KOMBIJOB. Afvekslende Udviklende Fleksibelt Og til at leve af. Kombijob = Et job Forskellige opgaver Én arbejdsplads KOMBIJOB Afvekslende Udviklende Fleksibelt Og til at leve af Kombijob = Et job Forskellige opgaver Én arbejdsplads MANGE FORDELE VED KOMBIJOB Et kombijob er et arbejde, hvor forskellige opgaver er samlet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Punkt 8 - bilag 5 NOTAT Pilot-fasen Pilotfasens formål er at teste serviceassistent-konceptet, hvilket betyder, at det beskrevne koncept prøves af på virkeligheden. Afprøvningerne vil blive vurderet og

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

I praktik på Aarhus Universitetshospital

I praktik på Aarhus Universitetshospital I praktik på Aarhus Universitetshospital Uge 46: 14. 17. november 2016 Introduktion til Social og sundhedsassistent Serviceassistent Lægesekretær Ernæringsassistent Velkommen som praktikant på Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Få din del af de lokale lønkroner

Få din del af de lokale lønkroner Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Til tillidsrepræsentanten F O A F A G O G A R B E J D E Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse Velkommen på holdet! En pjece til dig, der skal starte på FOAs

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma

Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma Nov. 2014 2.udgave Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma Impuls og Cafe Aroma er Center for Socialpsykiatris tilbud til borgere, der ønsker et tilpasset beskæftigelses

Læs mere

Hvad koster det en offentlig arbejdsgiver (KL) at have en medarbejder inden for rengøringsområdet

Hvad koster det en offentlig arbejdsgiver (KL) at have en medarbejder inden for rengøringsområdet Hvad koster det en offentlig arbejdsgiver (KL) at have en medarbejder inden for rengøringsområdet på uddannelse? Forklaring og kommentarer til regnearkets eksempler på uddannelse af rengøringsassistenter

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Servicesektorens Generalforsamling den 16. marts 2016.

Servicesektorens Generalforsamling den 16. marts 2016. Servicesektorens Generalforsamling den 16. marts 2016. BESTYRELSENS BERETNING 2015: Ja, så er det første år i servicesektoren FOA Vendsyssel gået, det er ikke helt til at forstå, men tiden løber hurtigt,

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Referat Sygehjælpere

Referat Sygehjælpere Referat Sygehjælpere 1. Velkomst og præsentation Navneopråb, liste rundt til mailadresser og præsentationsrunde med navn og hvor vi kommer fra. Særlig velkomst til de nye faggrupperepræsentanter. 2. Valg

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen

Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen Oversigt over emnerne INTRODUKTION... 2 PORTØRENS ARBEJDSOMRÅDER OG OPGAVER... 3 ORGANISATIONSFORHOLD... 4 FORSTÅELSE FOR INTERNE OG EKSTERNE

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Nogle af eksemplerne handler om at give en rengøringsassistent mulighed for at blive faglært serviceassistent eller rengøringstekniker.

Nogle af eksemplerne handler om at give en rengøringsassistent mulighed for at blive faglært serviceassistent eller rengøringstekniker. Forklaring til regnearkets eksempler på, hvad det koster en privat arbejdsgiver at sende sin medarbejder på uddannelse på Serviceoverenskomsten Overenskomstens ret til uddannelse Overenskomsten giver medarbejdere

Læs mere

Ledere og Chefer 31.08.07

Ledere og Chefer 31.08.07 Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tilberedning og servering for patienter 44829 Udviklet af: Maj

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Dagsorden LUU møde Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30 Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Side 2 af 5 3 fagkyndige medlemmer repræsenterende kommunerne i Sønderjylland:

Læs mere

Hvad koster det en privat arbejdsgiver at have sin medarbejder på uddannelse?

Hvad koster det en privat arbejdsgiver at have sin medarbejder på uddannelse? Hvad koster det en privat arbejdsgiver at have sin medarbejder på uddannelse? Forklaring og kommentarer til regnearkets eksempler på uddannelse af rengøringsassistenter Serviceoverenskomsten 2012-2014

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?

3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen? Hørsholm Kommune: Medarbejdere 1. Hvor tilfreds er du generelt med din ansættelse i Hørsholm kommunes Ældrepleje? Overordentlig tilfreds 1. Meget tilfreds Tillfreds Ikke særligt tilfreds Slet ikke tilfreds

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere