Bilag A Priselasticitet

Transkript

1 BilagA Priselasticitet Priselasticiteten for efterspørgslen, PED, forklarer den relative ændring mellem to variable ud fra nedenstående ligningen 1 : Hvis den numeriske værdi er større end en, er efterspørgsel funktionen pris elastisk og mængden vil ændres hvis prisen ændres. Hvis den numeriske værdi er lig en, er efterspørgsel funktionen enhedselastisk. Hvis den numeriske værdi er mindre end en, er efterspørgsel funktionen pris uelastisk. Priselasticiteten for efterspørgslen efter medicin er meget pris uelastisk og som følge deraf kan prisen hæves uden at mængden vil falde. 2 1 Pindyck et. al. (2005), side 32 2 Pindyck et. al. (2005), side 124

2 BilagB Cournotmodellen,stepbystep Figur 1 - Cournot modellen Kilde: Lipczynski et. al. (2005), side 122

3 som afgør, hvilket lægemiddel forbrugeren skal have og i hvilken dosis. Og de enkelte forbrugere vil normalt følge lægens anvisning. For det andet kan forbrugerne kun få tilskud til lægemidler, de køber på et dansk apotek. Hvis forbrugerne finder lægemidlet til en lavere pris i udlandet, vil tilskudsreglerne typisk medføre, at det alligevel er billigst at købe lægemidlet på et dansk apotek. BilagC Forbrugetaflægemidler 20 På grund af de gældende regler om tilskud er det altså kun økonomisk interessant at købe lægemidler, der ikke er tilskudsberettigede, i udlandet. Endelig vil nogle forbrugere have behov for en vis instruktion i brugen af Som det fremgår lægemidlerne, af Figur2, så lægemidlet står 20 procent bliver brugt af befolkningen rigtigt. for næsten 80 procent af forbruget. Desuden er der en klar tendens til, at ældre bruger mere medicin end unge og Forbrugerne er ikke en ensartet gruppe. Nogle forbrugere køber næsten aldrig således er lægemidler. halvdelen af Andre receptkunderne har et meget over stort 60 forbrug, år, selvom jf. figur det 6.4. kun Figuren er lidt viser over bl.a., 20 at 10 pct. af forbrugerne står for knap 60 pct. af det samlede forbrug af lægemidler procent, af den samlet i Danmark. befolkning der er over 60 år. Godt 60 procent af kunderne er kvinder. Figur 6.4: Samlet forbrug af lægemidler i forhold til andelen af forbrugere Figur 2 - Fordelingen af forbruget 100 Forbrug (pct.) Kilde: Anm: Egen Kurven tilvirkning viser, hvordan til tal fra forbruget lægemiddelstyrelsen fordeler sig i forhold til andelen af forbrugerne. Hvis alle forbrugere indtog den samme mængde lægemidler, ville kurven vise en ret linje. Det er ikke tilfældet her. Tværtimod viser kurven fx, at 20 pct. af forbrugerne står for knap 80 pct. af forbruget af receptpligtige lægemidler. Kilde: Lægemiddelstyrelsen Forbrugere (pct.) Danske forbrugere har siden 1993 kunnet købe lægemidler hjem fra andre EU-/EØS-lande. Oprindeligt jf. bkg. nr. 688 af 24. august 1993 om privates indførsel af lægemidler. I dag følger muligheden af bkg. nr. 171 af 19. marts 2001.

4 BilagD Apotekersektorensopbygning Apotek: Et apotek skal forhandle alle salgs godkendte lægemidler og skal besidde et varelager der matcher efterspørgslen. Hvis et produkt ikke er på lager skal det kunne skaffes hurtigst muligt. Yderligere er apoteker den eneste enhed som må fremstille lægemidler, hvilket dog er meget begrænset. Personalet på et apotek er alle fagligt uddannet, ejeren af apoteket er uddannet farmaceut. Supplerende bevilling: En supplerende bevilling er et selvstændigt apotek, men ejers af en apoteker som også har bevilling til et andet apotek. Kun ejerskabet er anderledes. Apoteksfilial: En enhed knyttet til et moderapotek og drevet for apotekerens regning i selvstændige lokaler. Der skal være ansat mindst en farmaceut. Apotekerfilialen har samme varesortiment og kan behandle recepter. Typisk er varelageret anderledes. Apoteksudsalg: En enhed knyttet til et moderapotek. Personalet skal være fagligt uddannet, men der behøves ikke at være ansat en farmaceut. Kan forhandle håndkøbsmedicin og andre vare som et apotek må forhandle, men må ikke ekspedere receptpligtigt medicin. Et apoteksudsalg må gerne udlevere receptpligtigt medicin der i forvejen er ekspederet på moderapoteket. Medicinudleveringssted: Ingen varelager og der udleveres kun adresserede forsendelser fra forskellige apoteker. Håndkøbsudsalg: Placeret i lokaler som ikke tilhører et apotek. Håndkøbsudsalget modtager vare fra et bestemt apotek og drives af en bestyrer som typisk ikke er uddannet indenfor apotekssektoren. Der forefindes et begrænset sortiment, hvilket må sælges uden recept. Receptpligtig medicin må kun udleveres hvis det er ekspederet på apoteket som bestyreren har indgået en aftale med. Godkendte forretninger: Butikker som kun forhandler håndkøbsmedicin og som ikke har indgået en aftale med et bestemt apotek, hvorfor de ikke kan ekspedere recepter. Personalet er ikke uddannet. Varesortimentet er meget begrænset.

5 Apoteketshistoriskebaggrund: Det først danske apotek blev etableret for over 450 år siden i København. Selvom der blev solgt medicin fra forretning var det langt fra det apotek, som vi kender i dag. Der blev for eksempel også solgt specialvarer som krydderier og konfekt, ligesom nogle apoteker havde tilladelse til at sælge øl, vin og spiritus, ydermere havde apoteket eget laboratorium til fremstilling af piller og andre typer medicin. I 1672 blev det vedtaget at apotekerne skulle have eneret til at sælge medicin, dengang havde under 10 procent af den danske befolkning adgang til et apotek, hvilket først blev bedre efter det Danske jernbanenet blev udbygget i I 1913 forsvandt apotekernes eneret til fremstilling af medicin, grundet at den industrielle revolution havde gjort det billigere at producere medicinen. De sidste 20 år er der grundet effektivisering nedlagt 26 apoteker 3. 3 Apotekerforeningen.dk om foreningen

6 BilagE Fællesformål Figur 3 - Skema over fælles formål I ovenstående skema er et uddrag af, hvad betegnelsen fælles udgifter dækker over. Skemaet er en kopi fra Åbyhøj apotek, hvor følsomme oplysninger, som det aktuelle beløb betalt til hver post, er skjult. Som det fremgår betales der blandt andet, godt en halv procent til uddannelsesafgift og knap en halv procent til vagtafgift.

7 BilagF UddybendelisteoverATCkoder Tabel 1-3 cifferet liste over ATC koder ATC-kode: Navn: Produkt nummer: A Fordøjelse og stofskifte A01 Mundhulemidler A02 Antacida 4; 13 A03 Antikolinerge midler A04 Midler mod kvalme A06 Afføringsmidler A07 Midler mod diarré A08 Appetitsænkende midler A09 Fordøjelsesfremmende midler A10 Antidiabetika A11 Vitaminier A12 Mineraler A16 Andre midler til fordøjelse og stofskifte B Blod og bloddannende organer B01 Antikoaguleringsmidler 25 B02 Blødningsstandsende midler B03 Jernpræparater 8 B05 Plasmasubstitutter C Hjerte-og kredsløb C01 Hjerteterapi (inkl. Antirytmika) C02 Hypertensionsmidler C03 Diuretika C04 Midler mod perifere kredsløbsforstyrrelser C07 Betablokkere C08 Calciumantagonister C09 ACE-hæmmere 24 C10 Kolesterolsænkende middel 16 D Dermatologiske midler D01 Dermatologiske midler D05 Midler mod psoriasis D07 Kortikosteroider D10 Acnemidler D11 Ndre hudmidler G Urogenitalsystemet G01 Midler mod vaginale infektioner G02 Andre gynækologiske midler G03 Kønshormoner G04 Midler mod urinvejsygdomme H Hormoner til systemisk brug H01 ACTH (kortikotropin) H02 Kortikosteroider H03 Behandling af skjoldbruskkirtel H04 Bugspytkirtelhormoner H05 Calciumregulerende midler

8 J Infektionssygdomme J01 Antibiotika J02 Midler mod svampe J04 Tuberkulosemidler J05 Antivirale kemoterapeutika L Immunsystemet L01 Antineoplastiske stoffer 9; 15; 18 L02 Hormoner L03 Immunostimulerende midler 21 L04 Immunosuppressiva 1; 3; 5 M Muskler, led og knogler M01 Antireumatika M03 Muskelafslappende midler M04 Midler mod gigt M05 Midler mod knoglesygdomme M09 Andre milder mod knoglesygdomme N Centralnervesystemet N02 Analgetika 23 N03 Epilepsimidler N04 Anti-Parkinson midler N05 Psykofarmaka 2; 12 N06 Psykoanaleptika 10; 19 N07 Beh. af sygd. i det autonome nervesystem P Parasitologi P01 Antiparasitære midler P02 Midler mod orme R Respirationssystemet R01 Næsemidler R02 Mund-, svælg- og halsmidler R03 Astmamidler 6; 11; 14 R05 Hoste- og forkølelesesmidler R06 Antihistaminer R07 Andre midler til respirationssystemet S Sanseorganer S01 Øjenmidler V Varia Ikke på 7; 17 listen: Kilde: Lægemiddelindustriforeningen - Lægemiddel forbruget i Danmark 2008

9 BilagG PrisGrafer Kilde: Udvalgte priser, under det respektive faneblad

10 Kilde: Udvalgte priser, under det respektive faneblad

11 Kilde: Udvalgte priser, under det respektive faneblad

12 Kilde: Udvalgte priser, under det respektive faneblad

13 BilagH Beskrivendestatistikpåtabel4 Tabel 2 - beskrivende statistik Beskrivende statistik P/P N/N -start Patent udløb Middelværdi -0, , , Standardfejl 0, , , Median -0, Tilstand #I/T 0 0 Standardafvigelse 0, , , Stikprøvevarians 0, , , Kurtosis 3, , , Skævhed -0, , , Område 0, ,75 1 Minimum -0, ,75 0 Maksimum 0, Sum -1, ,5 7 Antal Konfidensniveau(95%) 0, , , Middelværdi (patent) -10,20% Middelværdi (uden patent) -2,80% Beskrivende statistik X = Q/Q leverandørskift: Middelværdi 1, Standardfejl 0, , Median 0, Tilstand #I/T 5 Standardafvigelse 1, , Stikprøvevarians 1, , Kurtosis 0, , Skævhed 1, , Område 4, Minimum -0,5 0 Maksimum 4, Sum 27, Antal Konfidensniveau(95%) 0, , Kilde: Udvalgte priser, faneblad Regressionsmodeller

14 BilagI Lægemiddelnummer10 Indenfor denne ATC-kode, findes to hovedgrupper af produkter. Den første gruppe handles under navnet Efexor Deport og den anden gruppe handels under navnet Venlafaxin. Det aktive stof i begge er Venlafaxin der anvendes mod depression 4. Efexor har været på markedet i hele perioden som det ses af grafen nedenunder. Venlafaxin derimod er generisk produkt som er indmeldt først gang i december Detharikkeværetmuligtatfindeenforklaringpå,hvadforskellenerpådisseto produkter,meneftersom6nyevirksomhederalleindmelderetlægemiddelmed navnetvenlafaxinden15december2008tyderdetpå,atderharværetet patentudløbdennedato.dettehængerimidlertidigtikkesammenmedgrafenfor Efexor,daderharværetlidtkonkurrencepådetteproduktsiden2005.Desuden sesdetatprisenpåefexorfaldertil940kr.den15december2008ogyderligeretil 750kr.idetonæsteperioderindendettagesafmarkedet.Deterderforbesluttet atmedtagebeggeprodukterianalysen,dadepåvirkerhinanden.desudenviser densidstegrafeffektenvedpatentudløb. 4 Hjemmeside ( ): Medicin.dk, side 1

15 BilagJ Testformultikollinearitet På den efterfølgende side er en regressionsmodel fortaget i SAS, hvor der er tilføjet en korrelationsmatrice,samtenberegningaftolerancenogvif.detteergjortforat vurdereomdererskadeligmultikollinearitetmellemdeforklarendevariable. Afkorrelationsmatricennederstpånæsteside,sesdetatdenstørstekorrelation findesmellem P/Pog N/Nogderefterpatentudløbog N/N. NårtolerancenogVIFskalberegnesopstillesderregressionsmodeller,hvorenaf deforklarendevariableforklaresvha.deøvrigeforklarendevariable,ogr 2 beregnes 5.Idettetilfældeopstillesdealtsåkunénregressionsmodel,denneer ogsåopstilletsommodel3ifanebladet Regressionsmodeller,medR 2 =0,5373: DernæstberegnestolerancenogVIFsom: Tolerancen=1 R 2 =0,4626 VIF=1/Tolerancen=2,161 Entommelfingerregellyder,athvistolerancenermindreend0,2ellerVIFer størreend5,erdertaleomskadeligtmultikollinearitetogsomfølgeheraferder ikkeskadeligmultikollinearitetidettetilfælde 6. 5 Laursen et. al. (2003), side Laursen et. al. (2003), side 187

16 Model: Linear_Regression_Model, Dependent Variable: dp/p dp/p Number of Observations Used 24 Analysis of Variance Source DF Sum of Squares Mean Square F Value Pr > F Model <.0001 Error Corrected Total Root MSE R Dependent Mean Adj R Coeff Var Parameter Estimates Variable Label DF Parameter Estimate Standard Error t Value Pr > t Tolerance Variance Inflation Intercept Intercept dn/n dn/n Patent udløb Patent udløb Correlation of Estimates Variable dp/p dn/n Patent udløb dp/p dn/n Patent udløb

17 BilagK Bertrandmodellen Figur 4 - Bertrand' prismodel Kilde: Lipczynski et. al. (2005), side 134

18 BilagL Konkurrencestyrelsensundersøgelse Konkurrencerådetsretsmødeden20.juni2007:Medicinpriser På baggrund af en række forbrugerhenvendelser og presseomtale undersøgte Konkurrencestyrelsen i foråret 2007, hvorfor alle producenter/importører inden for 2-3 takstperioder havde foretaget en markant forhøjelse af prisen på et meget anvendt middel mod forhøjet kolesteroltal, Simvastatin. Selv om det i sagens natur kan virke konkurrenceretligt betænkeligt, når konkurrerende producenter/importører inden for en meget kort periode foretager prisstigninger på op til 800 %, viste Konkurrencestyrelsens undersøgelser atter engang, at den konkrete situation skulle ses i lyset af de særlige, offentligt fastsatte rammer, som lægemiddelproducenter/-importører skal konkurrere indenfor. En gennemgang af prisudviklingen viste således, at producenterne/importørerne har fulgt det sædvanlige mønster med en ret langvarig priskrig, der sluttede brat, fordi et par af virksomhederne kom i leveringsproblemer og derfor satte prisen væsentligt op for at undgå at komme i leveringsvanskeligheder. De øvrige skyndte sig herefter at tilpasse sig markedsudviklingen, hvilket betød, at prisen på det billigste produkt i løbet af 1-2 måneder steg fra ca. 100 kr. til ca. 800 kr. Der var således tale om, at producenterne/importørerne agerede ensartet på basis af den prisgennemsigtighed, som systemet indebærer, og der blev ikke konstateret nogen aftale eller samordnet praksis i strid med konkurrenceloven. I øvrigt er det værd at bemærke, at i de par måneder, hvor styrelsen undersøgte sagen, vendte prisspiralen igen og var i overensstemmelse med det sædvanlige mønster nået ned på ca. 200 kr. for billigste præparat. Journalnr.4/ /TUK/KB 7 Søgeord: medicinpriser 7 Kilde: konkurrencestyrelsens hjemmeside

19 BilagM Investeringeriapoteker Figuren nedenunder viser den procentvise investering i apoteker tre år før og efter et skiftet i apotekeren plus det år i midten hvor skiftet indtræder. De to perioder i midten viser overtagelsesåret fordelt efter hvornår bevillingen skifter. Således er syv års investeringer i inventar og EDB fordelt i procent over årerne omkring skiftet i bevillingen. Figuren er hentet fra konkurrencestyrelsen redegørelse Det er desværre ikke mulig at lave en mere nuanceret udgave, da datagrundlaget er apotekernes regnskab, hvilket ikke er tilgængeligt for offentligheden. Figur 5 - Investering i apoteker Kilde: Konkurrencestyrelsen (2005), side 211 Som det fremgår af figuren er tæt på 100 procent af investeringerne i inventar foretaget af den nye apoteker, mens tallet for EDB udstyr er tæt på 95 procent.

20 BilagN Sammenligningafmomspriser Figur 6 - momsniveauet i Europa, både standard og på medicin Schweiz Storbritannien Luxenbourg Spanien Malta Litauen Letland Estland Tyskland Tjekkiet Slovakiet Romænien Holland Grækenland Frankrig Østrig Ungarn Slovenien Portugal Italien Bulgarien Belgien Polen kroatien Finlan Sverige Norge Danmark Håndkøbs medicin Receptmedicin Standard moms Kilde: Egen tilvirkning til data fra EFPIA Publications The pharmaceutical industry in figures, ,5 5 7, , , , ,5