AfgrødeNyt nr juni Indhold -1 - Aktuelt i marken

Transkript

1 AfgrødeNyt nr juni 2013 Indhold Aktuelt i marken Det går rigtig stærkt i marken afgrøderne udvikler sig hurtigt med det vand og den varme, vi har fået. Der er store forskelle i udviklingen af vårbyggen. I de tidligste marker er fanebladet på vej frem, og det er tid til en afsluttende svampesprøjtning, når fanebladet sidst på ugen er fuldt udviklet. I sorten Propino finder vi i nogle marker en del meldug, i sorten Columbus skoldplet, men endnu har vi ikke fundet bygrust. I de kraftigste vårbyg marker, specielt der hvor der er udlæg af frøgræs, er det en mulighed at vækstregulere med 0,3 l Cerone pr. ha. Pas på ikke at vækstregulere stressede planter. Selvom vi har fået meget vand, kan vi med den vejrudsigt, vi har nu, hurtigt få tørkestressede planter. I vinterhvede er der de fleste steder sprøjtet mod svampe indenfor den sidste uge. I de tidligst udviklede marker er hveden i det følsomme stadie for hvedegalmyg. Der er endnu ikke registreret nogen flyvning af betydning, men lunt og stille vejr er galmygvejr se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Det nye svampemiddel Viverda udmærker sig bl.a. ved at være regnfast på 15 min. Desværre har vi hørt om flere tilfælde af udfældninger og dysestop ved brug af Viverda. Problemerne er opstået både med og uden iblanding af andre midler. BASF har Aktuelt i marken Bladlus i korn Hvedegalmyg Aksfusarium i hvede og triticale Sortsvalg - vinterrug Harmony SX og Mais Ter i majs Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Opfølgning på spørgeskema Vigtige datoer udsendt en meddelelse, hvor de opfordrer til kraftig omrystning af dunken før ihældning. Endvidere anbefales det kun at bruge Viverda uden iblanding af andre midler. BASF oplyser, at de er ved at undersøge om der evt. er sket en fejl med nogle af produktionerne, da Viverda har været brugt i flere lande i 2012 uden problemer. MCPA mod tidsler og andet rodukrudt skal anvendes inden kornet begynder at skride. Det er derfor ved at være sidste chance i de tidligst udviklede vårbygmarker, mens det kun kan nås endnu i de sent udviklede hvedemarker. Det er ligeledes ved at være sidste chance for at anvende Starane, der har 2 måneders sprøjtefrist og Express, der skal anvendes inden skridning. Vi har endnu kun set ganske få lus og næste ingen kornbladbillelarver i kornet, så der er ingen akut behov for bekæmpelse. Ved den afsluttende svampesprøjtning i vinterhvede og vårbyg kan der eventuelt medtages lusemiddel se skadetærskler i dette nummer af AfgrødeNyt. -1 -

2 Der ses i øjeblikket fuldt gennemskredne rødsvingelmarker rundt omkring i vores område. Markerne vil begynde at bestøve fra nu af og de kommende par uger frem. Startende med de tidlige sorter på de milde lokaliteter. Det er nu ikke længere vanskeligt at skelne rødsvingel og væselhale. Man kan med stor fordel luge eller slå kolonier af væselhale med buskrydder, der hvor det ikke er en uoverkommelig opgave. Væselhale står, der hvor rødsvingelen konkurrerer dårligt og er åben, typisk i forageren og i pletter, hvor udlægget blev beskadiget i udlægsåret. I rajgræs skal der gøres klar til den vigtige sprøjtning imod sortrust lige inden blomstring. I de tidlige sorter på milde lokaliteter vil det være om én uge. Mange kan vente til de kommende uger. Det anbefales at anvende 0,6 l Bell pr. ha til denne sprøjtning. Hvis man har en af de sildige sorter, skal man dermed stadig holde øje med kronrust der pt. er fundet i ca. ¼-del af markerne. Kronrust behandles her og nu med 0,4 l Folicur pr. ha ved konstateret forekomst. Vores arrangement Fremtidens Planteavl blev afholdt i fantastisk vejr sidste torsdag. Fremmødet var imponerende ca. 750 personer. Vi takker for fremmødet og alle de positive tilbagemeldinger. Du kan se foto fra arrangementet i dette nummer af AfgrødeNyt. Bladlus i korn Endnu har vi ikke fundet ret mange bladlus i år. Når du skal kigge efter dem skal du huske, at i hvede er bladlusene lettest at opdage oppe i akset. I vårbyg og havre sidder bladlusene ofte i bunden af afgrøden ved stråbasis. De vejledende bekæmpelsestærskler for bladlus i hvede samt vårbyg/havre er: Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 73 (tidlig mælkemodent stadium): 40 procent angrebne strå, såfremt der ikke er behov for svampebekæmpelse. 25 procent angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse. Vinterhvede og vårsæd frem til og med vækststadium 75 (kerneindhold mælket og let grynet): Vinterbyg, rug og triticale Betydende angreb af bladlus i vinterbyg, rug og triticale forekommer sjældent, men de vejledende bekæmpelsestærskler ovenfor kan også anvendes i disse afgrøder. Sprøjteteknik Indret sprøjteteknikken efter bladlusenes placering. 100 procent angrebne strå. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I vårsæd køres således langsomt med store dråber og højt tryk f.eks. 025 lavdriftdyse, 3 bar, 6 km/t og 200 liter vand. Sprøjtefrister Ved en sen sprøjtning er det vigtigt at være opmærksom på midlernes sprøjtefrister. Oversigt over midlernes sprøjtefrist og max antal behandlinger Middel Sprøjtefrist Maks. antal behandlinger pr. sæson Fastac 42 dage 2 Karate 1 mdr. 3 Nexide CS 21 dage 3 Cyperb 100/100 W 21 dage 1 Cythrin dage 1 Mavrik 28 dage 2 x 0,15 liter pr. ha eller 1 x 0,2 liter pr. ha Pirimor 30 dage 1 Teppeki 28 dage 2-2 -

3 Midler og doser Mod bladlus anbefaler vi omkring 50 procent af normaldosis i hvede og omkring 75 procent af normaldosis i vårbyg. Det skyldes først og fremmest placeringen af lusene. Du kan se vores anbefalinger under Aktuelle løsninger. Ved anvendelse af Pirimor forsvinder bladlusene ret hurtigt efter bekæmpel sen. Ved brug af pyrethroider forbliver bladlusene ofte længe i marken, uanset den anvendte dosering. I vårbyg og havre får vi ofte mange henvendelser om utilstrækkelig effekt af pyrethroider mod bladlus i bladlusår. Ønskes god synlig effekt, anbefales Pirimor i vårsæd. Hvedegalmyg Flyvningen af hvedegalmyg følges igen via feromonfælder i ca. 70 vinterhvedemarker i planteavlskonsulenternes registreringsnet. De to ugentlige aflæsninger af fangsterne kan følges på siden: varslingregistreringsnet/sider/startside.aspx Fælderne i registreringsnettet er hovedsageligt placeret i hvedemarker med forfrugt hvede, fordi hyppig hvededyrkning fremmer opformeringen. Nogle fælder er dog også placeret i marker uden forfrugt hvede for her at følge flyvningen. Hvedegalmyggene overvintrer i hvedemarker, og ofte findes der derfor flest hvedegalmyg i marker med mange års hvededyrkning. Overliggere forekommer, det vil sige, hvis der ikke er gunstige klimatiske betingelser for klækning, så ligger hvedegalmyggene over til næste år - eller næste år igen. Det angives, at galmyggene kan overligge i op til 12 år, men de fleste klækker inden for fire år. Der findes hvedesorter, som er resistente mod de orange-gule hvedegalmyg, men ingen af de mest udbredte sorter i år er resistente. Bekæmpelse kun aktuel fra begyndende skridning til begyndende blomstring Larvernes sugning resulterer i skrumpne kerner. Bekæmpelse skal rettes mod de voksne hvedegalmyg, og før larverne søger ind til kerneanlæggene. Hvedegalmyggene kan kun gøre skade fra begyndende skridning til begyndende blomstring. Dette skyldes, at der løbende i planten dannes nogle organiske syrer, som får larverne til at holde op med at suge på kernerne, hvorefter de dør af sult. De resistente sorter indeholder fra starten disse syrer Eventuel bekæmpelse skal udføres i tidsrummet begyndende skridning til begyndende blomstring (vækstst ) for at have effekt, det vil sige inden for cirka en uges tid. Vær opmærksom på, at småaksene er afblomstrede, når støvknapperne hænger ud. Vær også opmærksom på, at sideskuddene er lidt senere i udviklingen, og derfor er modtagelige, selv om hovedskuddene er begyndt at blomstre. Bekæmpelse er kun aktuel, hvis galmyggene flyver i dette korte tidsrum. Med andre ord skal der være et sammenfald mellem et følsomt udviklingstrin og flyvning af hvedegalmyg. Galmyggene har de bedste betingelser for flyvning, hvis jorden er fugtig op til skridningen. De har de bedste betingelser for æglægning, hvis det er vindstille og lunt vejr ( grill-vejr ) omkring skridning. Aktiviteten er størst om aftenen, hvor lysstyrken falder. Bekæmpelsestærskel Fra England angives en bekæmpelsestærskel på 120 hvedegalmyg pr. fælde pr. dag, såfremt hveden samtidig er i vækstst (begyndende skridning til begyndende blomstring). Ved fangst af over 30 hvedegalmyg pr. dag er der også en risiko, men det er usikkert, om bekæmpelse er rentabel. Kun 2 pyrethroider, Karate 2,5 WG og Mavrik, er godkendt til bekæmpelse af hvedegalmyg. Vær også opmærksom på evt. angreb i vårhvede, som blomstrer senere, og hvor der derfor oftere er sammenfald mellem flyvning og et modtageligt udviklingstrin end i vinterhvede.

4 Aksfusarium i hvede og triticale Hvis en sprøjtning skal have en rimelig effekt, skal den udføres inden for de cirka syv dage, hvor hveden blomstrer. Bekæmpelse af aksfusarium foretages for at reducere indholdet af fusariumtoksiner i kornet. Angrebene af aksfusarium er i Danmark kun i relativ få tilfælde så kraftige, at der er tale om udbyttetab. Et lavere toksinindhold kan kun værdisættes ved dyrkning af hvede til opfodring af egne grise, da grise er følsomme over for høje toksinniveauer, eller ved dyrkning af brødhvede. Forfrugt og reduceret jordbearbejdning Der ses mest aksfusarium ved forfrugt majs og ved forfrugt hvede/triticale og samtidig reduceret jordbearbejdning. Jo flere planterester fra forfrugten - jo mere smitstof er der. Er det fugtigt omkring blomstring, kan sprøjtning rettet mod aksfusarium være aktuel under disse dyrkningsbetingelser. Ved pløjning er toksinniveauerne - uanset forfrugt (majs undtaget) - oftest lave, og bekæmpelse af aksfusarium anbefales ikke. Nedbør nødvendig Hyppig nedbør omkring blomstring fremmer angreb. Hvor forfrugten er majs, kan høje toksinniveauer også forekomme uden hyppig nedbør. Forfrugt majs for hvede og triticale frarådes generelt. Bliver høsten meget forsinket på grund af hyppig nedbør, kan dette også øge toksinindholdet, men svampesprøjtning har ikke effekt mod denne sene smitte. Der er udarbejdet et risikovurderingsskema. De angivne tal er de nøjagtigt udregnede tal, men de skal selvfølgelig betragtes som omtrentlige størrelser. Grænsen på µg/kg for fusariumtoksinet DON (deoxynivalenol) er grænsen for brødhvede i EU. I foderrationen til svin er grænseværdien 900 µg/ kg. Hvis der fodres med 70 procent hvede, svarer dette til grænseværdien til brødhvede. Det fremgår, at der eksempelvis er procent risiko for overskridelse af grænseværdien, hvis der er 0-4 dage med nedbør i 11 dage omkring blomstring, hvis man dyrker en modtagelig hvedesort, har forfrugt majs og praktiserer reduceret jordbearbejdning. Af risikovurderingsskemaet fremgår, at der ved forfrugt korn og raps under pløjede betingelser kun er 1-3 procent risiko for overskridelse af grænseværdien for DON. Procent sandsynlighed for et indhold over µg/ kg DON i vinterhvede under forskellige dyrknings- og klimaforhold. Temperatur > 15 ºC under blomstring. 0-4 dage med nedbør i de 11 dage omkring blomstring Risikovurderingsskema Aksfusarium Forfrugt Majs Hvede/triticale Vårbyg/havre Vinterraps Pløjning 0 4* 0 4* 0 4* 0 4* Middel modtagelige sorter Middel modtagelige sorter *Dage med nedbør (over 1 mm) i 11 dage omkring blomstring Sorter Alle hvedesorter er mere eller mindre modtagelige for angreb af aksfusarium. De mest dyrkede sorter er middel modtagelige. Der er ingen oplysninger om de dyrkede triticalesorters modtagelighed. Bekæmpes på blomstringstidspunktet For at sprøjtning skal have en rimelig effekt, skal den udføres i løbet af de ca. 7 dage, hvor hveden blomstrer. Det er derfor nødvendigt at udføre en delt aksbeskyttelse, hvor sidste behandling trækkes til under blomstringen. Hvis der bliver for langt mellem de to behandlinger (over ca. 3 uger), må der i stedet udføres en ekstra behandling under blomstringen. Lykkes det ikke at få bekæmpet omkring blomstring, droppes behandlingen, da effekten så vil blive for dårlig Valg af midler Hvede: ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning anbefales 0,5 l Prosaro eller 0,25 l Proline + 0,25 l Folicur eller 0,25 l Proline + 0,3 l Orius eller 0,25 l Proline + 0,5 l Osiris pr. ha. En ekstra effekt mod aksfusarium kan opnås ved tilsætning af ekstra Folicur/Orius. Ønskes øget effekt mod Septoria eller hvedebladplet kan dosis af Proline øges lidt. Folicur og Orius har effekt på aksfusarium, men midlerne har svag effekt på hvedebladplet og Septoria, hvorfor midlerne er blandet med Proline. Osiris har for svag effekt på hvedebladplet og er derfor også blandet med Proline.

5 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr Vækstregulering Riv ud og tag med. UKRUDTSBEKÆMPELSE Rodukrudt i korn 1 M-750 Agermynte, Agerpadderok, Agersnerle, Agertidsel, 64 Agersvinemælk, Gederams, Gråbynke, Kærgaltetand Lagrene af MCPA må anvendes i henhold til etiketten. Andre MCPA-midler kan anvendes Vintersæd, opfølgning af efterårsbehandling: Tokimbladet ukrudt l/kg/stk pr. ha Middel Bekæmper Pris 0,5 Starane XL Burresnerre 98 Sprøjtefrist 2 mdr. før høst 0,4 Tomahawk 180 EC 66 Majs l/kg/stk pr. ha Middel Bekæmper Pris 0,65 1) Callisto Løsning 1: Alm. Ukrudtsbestand + få kvik, rapgræs sprøjtning: ukrudt maks. 2 løvblde 0,25 Tomahawk 180 EC og flyvehavre 41 Lodin/Tomahawk 180 EC samme aktivstof. 0,5 Renol ) MaisTer sprøjtning 7-10 dage senere 0,25 Tomahawk 180 EC 41 Meget kvik og stort ukrudt: 0,75 gr. Maister + 1 MaisOil. 0,67 MaisOil 50 0,65 1) Callisto Løsning 2: Alm. Ukrudtsbestand + mange sprøjtning: ukrudt maks. 2 løvblde 0,5 Fighter 480 storkenæb og hejrenæb, ingen græsukrudt. 78 0,8 33E-olie ) MaisTer sprøjtning 7-10 dage senere 0,25 Tomahawk 180 EC 41 Lodin/Tomahawk 180 EC samme aktivstof. 0,67 MaisOil 50 0,65 1) Callisto Løsning 3: Alm. Ukrudtsbestand + kvik, enårig sprøjtning: ukrudt maks. 2 løvblde 0,25 Tomahawk 180 EC rapgræs, grøn skærmaks og hanespore 41 Lodin/Tomahawk 180 EC samme aktivstof. 50 MaisTer 114 0,67 MaisOil ) MaisTer sprøjtning 7-10 dage senere 0,25 Tomahawk 180 EC 41 Lodin/Tomahawk 180 EC samme aktivstof. 1 MaisOil 75 Sort natskygge: Alle sprøjtninger kan følges op med 0,5 l Calisto/ha i en 3. sprøjtning, hvis der er forekomst af sort natskygge. Når tidselskud er cm. Der bør være omkring 14 dages afstand til ukrudtssprøjtning med 'minimiddel'. Godkendt i kornets st Andre MCPA-midler kan også anvendes. Majs med udlæg af græs l/kg/stk pr. ha Middel Bekæmper Pris 0,65 1) Callisto Alm. Ukrudtsbestand + få kvik, rapgræs og sprøjtning: ukrudt maks. 2 løvblde. 0,5 l/ha Fighter 480 kan 0,25 Tomahawk 180 EC flyvehavre 41 bruges i stedet for eller sammen med Tomahawk/Lodin ved 0,5 Renol 24 forekomst af storkenæb. 50 2) MaisTer sprøjtning 7-10 dage senere 0,25 Tomahawk 180 EC 41 Herefter kan rajgræsset sås ca. 14 dage efter. 0,67 MaisOil

6 SVAMPEBEKÆMPELSE Vinterhvede l/kg/stk pr. ha Middel Bekæmper Pris Bekæmpelsestærskler 0,4 Bell st Brunrust, gulrust, Septoria 150 0,25 Bell st ,15 Proline EC Kun sideeffekt af Proline mod hvedebladplet i angiven indsats. 0,5 Viverda st ,2 Rubric st Brunrust, gulrust, hvedebladplet, Septoria 73 0,15 Proline EC ,5 Prosaro 250 EC st Aksfusarium, brunrust, gulrust, hvedebladplet, 195 0,1 Bumper 25 EC Septoria 19 0,25 Proline EC 250 st ,25 Folicur EC ,25 Proline EC 250 st ,3 Orius 200 EW 50 0,25 Proline EC 250 st ,5 Osiris 83 For at få effekt mod aksfusarium, skubbes sidste behandling til under blomstring. Rug Bekæmpelsestærskler og 0,5 Bell st Brunrust, skoldplet 188 0,35 Rubric st Der kan anvendes Opus eller Maredo i samme dosis. 0,5 Folicur EC 250 st Brunrust, meldug, skoldplet 100 Må maksimalt anvendes 2 gange pr. år. 0,6 Orius 200 EW st Triticale l/kg/stk pr. ha Middel Bekæmper Pris Bekæmpelsestærskler og bemærkninger 0,5 Bell st Brunrust, gulrust, Septoria 188 Lav effekt mod meldug 0,1 Comet st ,35 Bell st ,35 Rubric st ,3 Folicur EC 250 st Brunrust, gulrust, meldug, Septoria 60 Ved meget meldug hæves dosis af Folicur/Orius 0,35 Orius 200 EW st Vårbyg 0,125 Comet st Bygbladplet, bygrust, skoldplet 50 Lav effekt mod meldug. Comet maks. anvendes 2 gange pr. + én af følgende 5 muligheder sæson. Comet kan evt. erstattes af Amistar i samme dosis. 0,2 Bell st ,125 Folicur EC 250 st Bygbladplet, bygmeldug, bygrust, skoldplet 25 Kun moderat mod skoldplet. Folicur EC 250 og Comet må 0,15 Orius 200 EW st maksimalt anvendes 2 gange pr. vækstsæson. 0,125 Rubric/Opus st Kun moderat effekt mod meldug. 0,2 Proline EC 250 st Proline EC 250 maks.2 gange pr.vækstsæson. 0,25 Opera st Bygbladplet, bygrust, skoldplet 106 Lav effekt mod meldug. 0,375 Viverda st Bygbladplet, bygmeldug, bygrust, skoldplet 152 Moderat effekt mod meldug Havre 0,2 Folicur EC st Havrebladplet, meldug 40 Kun moderat effekt mod havrebladplet. Må maksimalt anvendes 2 0,25 Orius 200 EW - st gange pr. år. Vårhvede l/kg/stk pr. ha Middel Bekæmper Pris 0,2 Folicur EC st Brunrust, gulrust, hvedemeldug 40 0,25 Orius 200 EW - st Lav effekt mod Septoria og kun moderat effekt mod meldug. Zenith, Folicur/Orius maks. anvendes 2 gange pr. år. Alm. Rajgræs 0,3 Ceando st Kronrust, meldug, netnekrose, pletnekrose, sortrust 87 Vælges ved meldugangreb 0,4 Folicur EC 250 st ,5 Orius 200 EW st ,25 Amistar st ,25 Folicur EC ,25 Amistar st ,3 Orius 200 EW 50 0,6 Bell st Kronrust, netnekrose, pletnekrose, sortrust 225 Svag effekt mod meldug -6 -

7 SKADEDYR Vårbyg/havre 0,15 Fastac 50 Kornbladbille larve 17 Dosis efter revurdering er 0,15 l/ha. Maks. 2 gange pr.sæson. 0,15 Karate 2,5 WG 34 Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson. 0,2 Cyperb 100/Cyperb 100W 31 Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. 0,04 Cythrin Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. 0,04 Nexide CS 33 Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson. 0,1 Mavrik 2F Bladlus 48 Maks. 0,2 l/ha ved én beh., to sprøjtninger maks. 0,15 l/ha. 0,125 Pirimor G 89 Må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. 0,05 Pirimor G Bladlus, kornbladbiller 36 Pirimor må maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. + én af følgende 5 muligheder 0,125 Fastac ,1 Karate 2,5 WG 23 0,125 Cyperb 100/Cyperb 100W 19 0,025 Cythrin ,025 Nexide CS 21 Vinterhvede/Vårhvede 0,2 Karate 2,5 WG st Hvedegalmyg 45 Må maksimalt anvendes 3 gange pr. vækstsæson. 0,15 Mavrik 2F st Maks. 0,2 l/ha ved én beh., to sprøjtninger maks. 0,15 l/ha. Spinat 0,2 Karate 2,5 WG Bladtæger 45 Kan tilsættes en ukrudtsbekæmpelse VÆKSTREGULERING Vintersæd l/kg/stk pr. ha Middel Bekæmper Pris 0,5 Cerone Vinterbyg, Vinterhvede 120 Behandlingsfrist vækststadium 49. Maks. 1 behandling pr. år. Vårsæd l/kg/stk pr. ha Middel Bekæmper Pris 0,3 Moddus M st Vækstregulering i frøgræsudlægsmarker 156 0,3 Trimaxx st ,3 Cuadro 25 EC st ,65 Medax Top st Lejesæd, strå- og aksknækning i 140 frøgræsudlægsmarker 0,5 Terpal st Behandlingsfrist 2 måneder. 0,3 Cerone st Behandlingsfrist vækststadium 49. Maks. 1 behandling pr. år. Frøgræs 0,6 Moddus M Alm. Rajgræs 312 ALLE PRISER ER FRA landbrugsinfo Behandlingsfrist st 39. Ingen dokumenteret effekt på aks- og strånedknækning. Behandlingsfrist st 39. Til forebyggelse af aks- og strånedknækning 0,3-0,45 liter pr. ha i st For vækstregulerende effekt anbefales en tidlig behandling. -7 -

8 Foto fra Fremtidens Planteavl 30. maj

9 Sortsvalg - vinterrug I tabellen ses de sorter, vi forventer, at der er udsæd af til det kommende efterår. De 3 højestydende sorter er alle hybrider. Kapitaen, som er en populationssort anbefales kun ved en udbytteforventning på hkg pr. ha eller derunder. Ved lave udbytte forventninger kan merprisen på hybridernes udsæd ikke tjenes hjem. Sortsnavn Udb. Udb. Gns. Meldug dækning Skoldplet dækning Brunrust dækning Strå længde Fht Fht. (antal år) % % % cm Lejesæd Type af sort Forhandles af kar SU Mephisto (2) 0, ,1 Hybrid DLA KWS Magnifico (4) 2, ,4 Hybrid DLG Palazzo (5) 0, ,6 Hybrid Kapitaen (5) 0, ,1 Population DLA DLG, DLA, Ewers Harmony SX og MaisTer i majs Miljøstyrelsen har d. 28. maj 2013 meddelt, at man har godkendt anvendelse af midlerne Harmony SX og MaisTer i sekvens i majs, og at MaisTer også fremover kan anvendes som split-sprøjtning i majs. Imidlertid har det været nødvendigt at nedsætte maksimaldoseringen af Harmony SX, således at der maksimalt kan anvendes 2,8125 gram thifensulfuronmethyl pr. ha, svarende til 5,625 gram Harmony SX pr. ha, hvis det skal anvendes i sekvens med MaisTer. Denne dosering svarer til 0,25 vandopløselig pose pr. ha. Ifølge Du Pont indebærer den nye godkendelse, at der også maksimalt kan anvendes 6,25 g Harmony SX, når midlet anvendes alene i et bekæmpelsesprogram uden MaisTer. Firmaet vil dog arbejde på at få ændret denne generelle dosisnedsættelse, således at der fortsat anvendes op til 11,25 gram pr. ha, svarende til 0,5 vandopløselig pose, hvis Harmony SX anvendes alene. Miljøstyrelsen har sagt god for, at Harmony SX og MaisTer anvendes i sekvens i 2013, og at der altså kan medtages MaisTer ved næste sprøjtning, uagtet at det p.t. ikke lader sig gøre at skaffe den nye Harmony-etikette. Forudsætningen er dog, at doseringen af Harmony SX er i overensstemmelse med den reviderede godkendelse. Det vil sige, at hvis man har anvendt 5,625 g Harmony SX - eller mindre - pr. ha ved første sprøjtning, må man lovligt anvende MaisTer ved anden sprøjtning i Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Det er god skik at få bekæmpet kæmpebjørneklo, og i de kommuner, der har en indsatsplan for bekæmpelsen kan det også være dyrt at undlade bekæmpelsen. På Fyn er det pt. kun Assens Kommune, der har en indsatsplan, og Kerteminde Kommune, der har udarbejdet en indsatsplan for området omkring Vejlbækken. Når der er en indsatsplan, så er der også krydsoverensstemmelse på, at der på intet tidspunkt kastes spiredygtige frø, heller ikke fra afslåede frøstande. Den enkelte skal selv holde øje med om der findes en indsatsplan - kommunerne har ikke pligt til at give den enkelte lodsejer besked. Bekæmpelse Ved etablerede bestande af kæmpebjørneklo er det nødvendigt at lægge en langsigtet strategi over 6-8 år. Afgræsning er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpebjørneklo på. -9 -

10 Afslåning gennem sæsonen kan effektivt modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende, fordi der kræves gentagne afhugninger, og fordi nye planter vil spire frem over 4-6 år, indtil frøbanken er tømt. Mindre bestande kan bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at store planter skal skæres ca. 10 cm under jordoverfladen. Er der blomsterstand, skal den fjernes, så der ikke sker eftermodning af frø. Pas på saften fra kæmpebjørneklo kan skade hud og øjne, der bliver overfølsomme over for lys. Hvis du får saft på huden, skal den vaskes med vand og sæbe og beskyttes mod sollys i et par dage. Øjne skal skylles, beskyttes med solbriller og du bør søge læge. Kemisk bekæmpelse Ved større bestande er kemisk bekæmpelse med glyphosat eller Express ST ofte den mest overkommelige metode. Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 6 ml pr. 10 m 2, svarende til 6 l pr. ha. Tilsæt sprede-klæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation. Det vil give mindre plads til fremspiring af nye bjørneklo-planter. Hvor der er særlige ønsker om at bevare det øvrige plantedække, kan der anvendes Express ST, som er off-label godkendt med 2 tabl. pr. ha. Tilsæt også her sprede-klæbemiddel. Det kan være nødvendigt at gentage sprøjtningen med Express ST. Etiketten på glyphosatmidler indeholder krav om, at midlerne ikke må anvendes nærmere end 0, 2 eller 10 meter fra vandløb og søer, afhængig af produktet. De to midler Roundup Bio og Glyfonova Plus må anvendes nærmere end 2 m fra vandløb og søer. Bemærk at behandling med Roundup Bio skal ske med rygsprøjte eller ved pensling, hvor sprøjtevæsken påføres direkte på planterne. Bland evt. lidt tapetklister i glyphosat-opløsningen til pensling. Arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 På arealer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, som f.eks. enge, moser, strandenge, heder, overdrev og vandløb, må der som udgangspunkt ikke bruges kemisk bekæmpelse. På 3 beskyttede arealer må den hidtidige drift opretholdes men ikke intensiveres. Det betyder, at hvis arealer hidtil ikke lovligt er blevet sprøjtet mod kæmpebjørneklo siden 1992, må man ikke begynde at sprøjte mod kæmpebjørneklo uden forudgående dispensation. En evt. dispensation skal søges hos -10 -

11 kommunen. Husk ved ansøgning om dispensation at angive den ønskede metode til bekæmpelse. MVJ/Miljøordninger På arealer med tilsagn til MVJ/miljøordninger må der ikke ske kemisk bekæmpelse, men der kan søges om dispensation. Vær også opmærksom på, at det på arealer med MVJ/miljøordninger kræver dispensation at foretage mekanisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo i forsommeren. Det skyldes, at arealer med MVJ/ miljøordninger med forpligtigelse til pleje af græs- og naturarealer ikke må slås i perioden 1. maj til 20. juni. (I tilsagn fra 2006 og tidligere er tidsfrister for slåning fastsat af amtet, men normalt er datoen omkring Sct. Hans. Tidspunktet for tilladt slåning fremgår af tilsagnet). Forbuddet mod slåning i denne periode skyldes hensyn til ynglende fugle. Anmodning om dispensation vedr. MVJ/miljøordninger skal sendes til NaturErhvervsstyrelsen, mvj@ naturerhverv.dk 3 beskyttede arealer med en miljøordning Vær opmærksom på, at hvis man ønsker at bruge kemisk bekæmpelse på et areal med en miljøordning på en 3 beskyttet areal, skal der søges dispensation hos både kommunen og miljøkontoret i Tønder. Arealer med Miljøbetinget tilsagn (MB) eller 1-årig Ekstensivt Landbrug (EL) På konventionelle arealer med MB-tilsagn eller EL-støtte i kalenderåret må der ikke ske kemisk bekæmpelse og det er ikke muligt at søge dispensation fra kravet. Mekanisk bekæmpelse og/ eller afgræsning er derfor eneste muligheder. Opfølgning på spørgeskema Fra Videncentret for Landbrug har vi modtaget følgende opfordring: For en god måneds tid siden modtog du med AfgrødeNyt et link til et spørgeskema om etablering af minivådområder som muligt alternativ til kvælstofnormer, efterafgrøder, randzoner mv. Vi vil gerne sige mange tak til alle dem, som allerede har besvaret spørgeskemaet. Vi vil gerne have flere besvarelser for at få det bedst mulige grundlag for vores undersøgelse. Hvis du ikke har svaret, vil vi bede dig om at besvare skemaet inden den 15. juni Det tager ca. 15 min. I spørgeskemaet er tilføjet et felt, hvor du kan skrive din post adresse hvis du allerede har svaret, må du meget gerne sende en med din adresse til fgg@ifro.ku.dk. Så vil du indgå i udtrækningen af 20 kasser vin. Alle oplysninger vil naturligvis blive behandlet anomymt Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen er du meget velkommen til at kontakte enten: Landskonsulent Flemming Gertz FLG@vfl.dk, , Ph.D studerende Florence Gachango fgg@foi.ku.dk eller Lektor Søren Marcus Pedersen; marcus@foi.ku.dk, Vi håber på og ser frem til Jeres deltagelse i undersøgelsen. Blandt dem, som svarer (eller har svaret) inden den 15. juni, trækkes der lod om 20 kasser rødvin. For at få adgang til spørgeundersøgelsen skal du klikke på vedlagte link: LinkCollector?key=VW6H8EGTCP3N -11 -

12 Vigtige datoer 1. Maj: Udyrkede landbrugsarealer må ikke slås i maj og juni medmindre plantedækket er holdt lavt ved gentagne slåninger eller der optræder giftige ukrudtsarter. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 12. juni Med venlig hilsen Planteavlskontoret Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf Fax kontakt@centrovice.dk