Hvor krop-intention-verden

Transkript

1 Hvor krop-intention-verden Man får den der strøm igennem kroppen, som er meget rar og dejlig. Der får jeg den tankegang: det burde man bruge noget mere tid på og se, om man bare lige kan være i sådan en bevidsthed, sådan en flyden frem og tilbage Mindfulness Af Jakob Skov Knudsen, Kristina Grünenberg og Hanne Kjærgaard Walker Mindfulness-meditation er oprindelig en buddhistisk praksis, som i modificeret udgave har vundet tiltagende udbredelse i Danmark i de senere år. Selv om der i udgangspunktet ikke er tale om en behandlingsform, åbner mindfulness, som den er blevet udviklet og tilpasset vestlig livsstil af blandt andre Jon Kabat-Zinn (1990), mulighed for terapeutisk arbejde. Kabat-Zinn har udviklet mindfulness til at kunne anvendes som et stressreducerende redskab via MBSR-metoden (mindfulness-based stress reduction), og metaundersøgelser viser, at mindfulness i denne udformning ser ud til at have god virkning både for alvorligt stressramte og for mennesker ramt af midlertidige stressbelastninger (Grossman 2004). For at undersøge om metoden egner sig som efterbehandlingstilbud til patienter efter fx en hospitalsindlæggelse, valgte vi i Københavns Universitets Forskningsgruppe vedrørende Alternativ Behandling at undersøge oplevelser af cdbaseret mindfulness-meditation. I kraft af vores netværk, dvs. gennem sneboldmetoden, fandt vi 15 personer, der gerne ville deltage i et særligt tilrettelagt femugers cd-guidet mindfulness-program, bestående af fem minutters daglig meditation, 45 minutters meditation/bodyscan eller et yogaprogram tre gange ugentligt samt daglige opmærksomhedsøvelser. To personer faldt fra undervejs, så vores samlede materiale består af 13 gange to interview, deltagernes dagbøger fra meditationsperioden samt de observationsnoter, vi skrev, når vi mødte deltagerne. Vores deltageres begrundelser for at være med var pri- mært, at de følte sig for stressede, at de var nysgerrige eller begge dele. Deltagerne blev sat i gang ved, at en af os besøgte dem hjemme eller på deres arbejdsplads og gennemgik programmet for de fem uger. Desuden gav vi en meget kort introduktion til, hvad mindfulness-meditation er, og udleverede en kort artikel skrevet af den person, der har indtalt de cd er, vi brugte. Frem for det ligefremme spørgsmål, om mindfulness virker, valgte vi at fokusere undersøgelsen på, hvordan deltagerne gav det at meditere plads og mening i deres hverdag. Vi har andetsteds analyseret vores empiriske materiale ud fra et fokus på to fremherskende fortællinger i materialet, nemlig produktivitets- og naturlighedsfortællingen, som indfanger dels ønsket om at være effektiv og begrænse spildtiden i ens liv, dels ønsket om at finde ind til sin oprindelige natur, sin kerne. Begge dele så vi udfolde sig i de beskrivelser, deltagerne gav i deres forsøg på at indfange gode og mindre gode sider ved meditationen (Grünenberg et al., 2008) Her vil vi i stedet forholde os til det kropslige perspektiv og forfølge tankerne fra den amerikanske filosof Drew Leder, der bygger videre på Merleau-Pontys tænkning om kroppen som et uomgængeligt element i vores erkendelse og vores oplevelse af os selv uanset i hvilket omfang man faktisk er bevidst om sin krop. Leder argumenterer for, at det moderne liv er præget af en særlig ikke-kropslig tilgang til livet. Leder kæder denne ukropslige eksistens og fremhævelsen af rationalitetens 20 Psykolog nyt

2 mødes illustrationer: lisbeth e. christensen Psykolog nyt

3 kropsløshed sammen med arven fra Descartes. Leder mener, at det fornyede fokus på fx yoga og andre teknikker, der involverer kroppen aktivt, kan ses som en form for reaktion mod den afkropsliggjorte eksistens, der karakteriserer det moderne samfund. Ifølge Leder er kroppen imidlertid ikke blot et objekt i verden, men er i stedet selve det medium, gennem hvilket vores verden opstår. Kroppen er derfor en essentiel medspiller i forhold til sundhed, sygdom og velvære. Det er gennem kroppen, vi oplever verden, ikke gennem hovedet. I mindfulness-meditation er opmærksomhed på kroppen en af grundstenene. Man bedes igen og igen fokusere på, hvad der sker i kroppen lige nu. Man bedes blot konstatere, hvordan tilstanden i kroppen er uden at bedømme den. Oplevelser med meditationen I forbindelse med meditationerne beskriver alle deltagerne da også umiddelbare kropslige reaktioner såsom brusen, prikken, summen, snurren, sitren, varme og tyngde. Nogle deltagere mærker smerter, puls og spændinger, andre oplever at slippe spændinger. Samtidig beskrives opnåede tilstande ved meditationen som afslapning, ro, bare at være, forsvinden væk, kropslig opmærksomhed, følelse af balance, lykkefølelse, mens enkelte også beskriver irritation og rastløshed (fysisk og mentalt). En enkelt beskriver en oplevelse af vægtløshed, af at gå på luftpuder lige efter meditationerne. Blandt de mest positive er i øvrigt en deltager, der beskriver sin oplevelse sådan: Til sidst havde jeg det, aaahhh, det var sådan en total glæde-lykke-oplevelse der kommer sådan en helhed ind over det, som var rigtig, rigtig god. En anden beskriver: en strøm, sådan en bølge frem og tilbage med at trække vejret ind og ud man får den der strøm igennem kroppen, som er meget rar og dejlig. Der får jeg den tankegang: det burde man bruge noget mere tid på, altså den der del af det og se, om man bare lige kan være i sådan en bevidsthed, sådan en flyden frem og tilbage. Mindfulness-meditationen har ifølge deltagerne også indvirkning på deres hverdagsliv. Flertallet oplever således at 22 Psykolog nyt

4 fakta Om projektet Det beskrevne projekt er gennemført ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, som del af det tværvidenskabelige forskningsmiljø KUFAB, dvs. Københavns Universitets Forskningsgruppe vedrørende Alternativ Behandling, Projektet er finansieret af IMK Almene Fond og er udført under ledelse af professor, dr.phil. Bo Jacobsen. have mere energi, at have mere ro i hverdagen, at være bedre til at slappe af, at være bedre til at koncentrere sig. Nogle oplever endvidere, at de sover bedre, har nemmere ved at falde i søvn, at de tager tingene mere roligt, ikke er så opfarende og stressede heller ikke over at stå i køen i supermarkedet, som en deltager siger: Jeg kan også i løbet af dagen bruge det sådan, når man står i Netto kl. halvfire, og man skal hente børnene om et kvarter, og der er bare 20 mennesker i kø, og de kan ikke finde ud af deres pinkoder, og der er meget i vejen og så hu hu hu, så begynder man der, så står jeg bare og tænker, nå, men jeg når det jo nok, og der sker jo heller ikke noget ved, at børnene leger på fritidshjemmet de fem minutter efter at deres bus er kommet ind, stille og roligt. I forhold til kropslig opmærksomhed oplever nogle af deltagerne under meditationerne desuden til deres egen overraskelse, at de egentlig har flere spændinger og ondt rundt omkring i kroppen, end de ellers var sig bevidste om. Som en fx siger: Jeg forstår næsten ikke, at jeg kan have så mange spændinger og så stadig væk næsten ikke mærke dem i min almindelige hverdag det overraskede mig, at jeg er så anspændt. Og en anden siger: Jeg har oplevet de her rimeligt stærke fysiske smerter, og det blev jeg egentlig lidt bekymret over, hvad søren er det, der sker der. Jeg tror ikke, de som sådan er nye, jeg mærker dem bare tydeligere, når jeg mediterer. Denne fokus på kroppen udtrykkes af flere af deltagerne som en form for opdagelse. En forklarer, hvordan han gennem meditationen for første gang i lang tid er blevet opmærksom på, at han faktisk har en mave: Det er lang tid siden, men jeg kan mærke, at jeg kommer så tæt på et eller andet, når jeg pludselig kan mærke maven... Det er faktisk dejligt at komme tilbage, altså det er sådan helt andre tanker, ikke så meget med det der, hvad sker der om to måneder, er vi der måske, eller er vi der ikke? Jeg lå kun og tænkte på maven og tænkte på kroppen, for det er jo klart, når du er i bad eller et eller andet, så kigger man lige [og ser], ok, jeg har lige tabt mig et kilo, så kan jeg spise lidt mere i dag, ikke? Men at være opmærksom på maven og så sige: Den gør sgu noget!, altså også det der med, at når hun [på cd en] siger: Tænk på, at maven går op og ned, så ligger jeg og bliver mindet om, at det selvfølgelig også er derfor, man er i live et eller andet sted, det er faktisk skønt lige at blive opmærksom på, at det behøves ikke at handle om i morgen og overmorgen, så bliver jeg sgu lidt eksistentiel i et øjeblik, ikke. For en anden, som på grund af sygdom er i tæt kontakt med sundhedsvæsenet og i den proces har oplevet, at hendes krop er blevet gjort til et objekt, er der en følelse af generobring af kroppen forbundet med blandt andet at dyrke mindfulness: Det i mit sygdomsforløb, jeg synes var allerværst til at starte med, det var at vænne sig til, at du er magtesløs, jeg har ikke længere magten over min egen krop, jeg er nødt til at gå til den ene og den anden og syvogtyvende behandling, og andre folk står og har med ens krop at gøre. Det er derfor, jeg er fortsat med afspænding og meditation modsat at gå til en massør eller gå til alt muligt andet, det har været ting, hvor jeg har lært noget, hvad jeg kan gøre med min egen krop. Det er det at få magten over sin egen krop igen, følelsen af, at jeg kan handle i det her og få en øget fornemmelse af, hvordan min egen krop fungerer, i stedet for at der er andre, som står og gør et eller andet, ikke. Alt i alt fungerede det cd-baserede mindfulness-program som et godt redskab til fokusering og afslapning for deltagerne i vores projekt, samtidig med at det for flere af deltagerne åbnede for en fornyet kropslig opmærksomhed. Denne konklusion til trods viste det sig alligevel svært for de fleste deltagerne at få mediteret i det omfang, programmet lagde op til. Kun to fulgte programmet, som det var tænkt. Flertallet fik ikke mediteret de foreskrevne tre længerevarende gange om ugen. Samtidig fortalte deltagerne, Psykolog nyt

5 at en vigtig grund til, at de overhovedet fik mediteret, var, at de vidste, at vi ville interviewe dem undervejs og dermed følge op på deres deltagelse. På baggrund af vores undersøgelse kan vi således konkludere, at cd-guidet meditation ikke i sig selv vil være et godt efterbehandlingsredskab, men må suppleres med en eller anden form for introduktion og ikke mindst opfølgning. Dette gælder også, selv om potentielle deltagere som i dette tilfælde er meget motiverede. Mens denne konklusion synes klar, står spørgsmålet åbent om, hvordan vi skal forstå deltagernes reaktioner på mindfulness på et mere overordnet plan. Er meditation bare en form for afslapning, eller kan det øgede fokus på kroppen være medvirkende til, at man ændrer vaner på andre områder af sundhed og velvære? Hvor bliver kroppen af I Kabat-Zinns udgave af mindfulness er en central del af meditationen en såkaldt body-scan, hvor man guides gennem hele kroppen, del for del. På de cd er, vi anvendte, varede denne 45 minutter. Deltagere havde forskellige kropslige oplevelser, og den øgede kropslige opmærksomhed gav de fleste af deltagerne en mere subtil, detaljeret eller overraskende oplevelse af dem selv. En deltager oplever fx, at en gammel spænding i brystet, han havde, når han løb, pludselig forsvandt fuldstændigt, uden at han gjorde noget for det. Leder argumenterer for, at kroppen under normale omstændigheder har tendens til at træde tilbage i vores bevidsthed, således at den kun får opmærksomhed, når der er noget i den, der ikke fungerer optimalt. Denne forståelse giver god mening i de oplevelser, vores deltagere gengav. Det var, som om oplevelsen af kroppen for nogle trådte frem i forgrunden efter ellers normalt at befinde sig i baggrunden i forhold til andre oplevelser. Der var mange små forandringer at spore i kropsoplevelsen hos deltagerne. Som manden, der genopdagede sin mave, eller som kvinden, der havde været igennem et sygdomsforløb. Det var, som om deltagerne så at sige kunne overse eller glemme de- res krop i dagligdagen, indtil de blev opmuntret til at rette deres opmærksomhed mod den. Leder beskriver et komplekst forhold mellem krop, psyke og omverden: Kroppen er ikke bare en ting i verden, men en intentionel enhed, der skaber en verden. (...) Den levede krop er en sammenslyngning for at bruge et udtryk fra Merleau-Ponty, både en opfatter og opfattet, både intentionel og materiel. ( ) At være menneske er at befinde sig i en intentionalitet, der er materielt determineret og udfoldet. (Leder, 1998, s. 124). Han argumenterer for, at vores fysiske struktur definerer grundlaget for vores måde at være-i-verden-på, men at vores udveksling med verden samtidig folder sig tilbage ind og omformer vores krop på måder, der er afgørende for vores sundhed og helbred. Krop, psyke (det intentionelle) og omverden er således så nært knyttet i denne forståelse, at selve det at give dem hvert sit navn medvirker til en mulig misforståelse. De hænger uløseligt sammen, og en adskillelse kan være medvirkende til en potentielt alvorlig under-opmærksomhed på fornemmelser og følelser, som er vigtige for vores generelle sundhedstilstand. Dette samspil mellem krop-intention-verden må altså forstås som en helhed. Men på grund af dels vores måde at tænke krop og sind på, dels vores liv i en travl og hektisk hverdag kan enten kroppen, rettetheden (intentionen) eller verden ende som løsrevet eller isoleret fra hinanden. Det kan føre til en ubalance, der kan forplante sig til andre dele af ens dagligliv og fx komme til udtryk som begrænsninger i velvære eller søvnproblemer, appetitproblemer, stress, angst, depression eller somatiske problemer såsom mavetarm-problemer eller problemer med kredsløbet. De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 19 % af den danske befolkning har haft søvnbesvær inden for de sidste 14 dage, 8 % har haft ængstelse, nervøsitet, uro eller angst, 9 % nedtrykthed, 7 % mavesmerter og 8 % fordøjelsesproblemer. Ligeledes at næsten 15 % lider af kronisk forhøjet blodtryk, 7 % af hjerte-kar-sygdomme og 4 % af kronisk angst eller depression. Disse tal menes at være stigende. Vi har altså med en forholdsvis stor del af Danmarks befolkning at gøre. Sagt på en anden måde kan man forstå integrationen af krop, intention og verden som et vigtigt udgangspunkt for en definition af sundhed og for den subjektive oplevelse af velvære. Når kroppen ikke mærkes (eller bliver et forsvindingspunkt, for at bruge et udtryk fra Leder), risikerer man at bringe sin sundhed og velvære i fare. Det er i virkeligheden ikke en særlig overraskende konklusion det nye er, 24 Psykolog nyt

6 litteratur at meditation lader til at kunne give et alternativ til denne udvikling. Opfattelsen af kroppen forekommer i det moderne samfund ofte løsrevet fra individets generelle oplevelse af sig selv. Man kan med andre ord have én oplevelse af sin krop til daglig, mens den øgede kropslige opmærksomhed, som mindfulness-meditation giver, kan medføre, at den kropslige fornemmelse træder mere tydeligt frem. Mindfulness kan således med virke til, at integrationen af krop-intention-verden styrkes, så en oplevelse af velvære indtræffer. Sådan beskriver vores deltagere det i hvert fald. Jakob Skov Knudsen, cand.psych., Kristina Grünenberg, cand.scient. og Hanne Kjærgaard Walker, stud.mag. Center for Forskning i Eksistens og Samfund Grossman, P. et al. (2004): Mindfulness-based Stress Reduction and Health Benefits A Meta-Analysis, in Journal of Psychosomatic Research, vol. 57, 1. Grünenberg, K., Walker, H.K. og Knudsen, J.S. (2008): Fortællinger om Mindfulness mellem naturlighed og produktivitet, under færdigredigering. Kabat-Zinn, J. (1990): Full Catastrophe Living, Delta Books, New York. Leder, D. (1990): The Absent Body, University of Chicago Press, Chicago. Leder, D. (1998): A Tale of Two Bodies: the Cartesian Corpse and the Lived Body, in Welton, Donn (ed.): Body and Flesh, Blackwell, Oxford. Statens Institut for Folkesundheds rapport kan findes på: Psykolog nyt