Kernestyrke Konceptets 4 trin

Transkript

1 Først idet du vælger at prioritere din tid og dine valg ud fra din unikke Kerne, vil du opleve meningsfuldhed i dit liv. Med meningsfuldheden følger et styrket selvværd. Det er aldrig for sent at vende blikket indad og anerkende din Kerne som livsguide! Emilie Krogh 1

2 Formål: Kernestyrke Konceptet er udviklet netop til dig, der ønsker den indsigt, der muliggør, at du kan nå frem til anerkendelse af lige netop den, du er og derved opnå større selvværd og øget meningsfuldhed/glæde: Altså: Frihed til at være dig! Formålet med denne indføring i konceptets 4 trin er at danne et solidt udgangspunkt for den videre personlige coaching. Opbygning og indhold: gennemgås et ad gangen. Gennemgangen vil skabe indsigt i baggrunden og årsagerne til, hvorfor du føler dig frustreret/styret af andres forventninger/ikke ved, hvem du er /har svært ved at træffe valg, der medfører den ønskede glæde og tilfredshed etc. -altså hvorfor, du er begrænset i din Kernestyrke. Du vil blive introduceret til begreberne Kerne og Muren, der vil øge din forståelse for dine handlemønstre, beslutningsprocesser og din selvopfattelse og derved gøre det muligt for dig at ændre dem. Din øgede styrke vil støtte din personlige udvikling frem til opnåelsen af frihed til at være dig Kernestyrke figuren herunder viser, at din mulighed for øget Kernestyrke vokser jo mere indsigt du får for hvert trin, vi gennemgår. Jo større din Kernestyrke bliver, jo større er din mulighed for at udleve din Kerne. 2

3 Kernestyrke Konceptet i billeder Du fødes med en Kerne, der indeholder hjerte, sjæl/ånd og værdier. Rundt om Kernen opbygges gennem opvæksten og videre liv en Mur, der forhindrer dig i at udleve din Kerne Kernestyrke Konceptet giver dig styrke til at bryde igennem Muren. Når du kan udleve din Kerne har du opnået frihed til at være dig. Du vil her opleve meningsfuldhed og øget selvværd. 3

4 Trin 1: Ydre anerkendelse Grundlæggende indblik i anerkendelsesbehov vil understøtte din forståelse af din gamle strategi altså hvad, der ligger til grund for, at du og mange andre!- ubevidst følger strømmen i stedet for at lytte til dig selv, når du står overfor valg eller når du skal prioritere, hvad du bruger din tid på. Nøgleordet er anerkendelse Anerkendelse sidestilles med at blive holdt af/accepteret/være del af et fællesskab Udeblivende anerkendelse betyder altså ikke holdt af /ikke accepteret/udstødt. Anerkendelse som livsgrundlag Allerede i barndommens første år ligger det instinktivt i os at søge anerkendelse hos vores forældre. Den allerførste anerkendelse er nødvendig for vores fysiske overlevelse. Senere søger vi anerkendelse for at bekræftes i, at vi er noget værd. Det, jeg oplever som værende det allermest paradoksale, er, at vi mennesker forveksler vores eget behov for anerkendelse af os selv med et behov for ydre anerkendelse. Ubevidst styres vi af en trang til at blive anerkendt. Vi er bare ikke klar over, at den anerkendelse som vi søger og som kan give os indre fred i virkeligheden, er vores egen anerkendelse af os selv. Vi styres derfor ubevidst af en illusion om, at lykken findes i den ydre anerkendelse. Problemet med vores higen efter anerkendelse er altså, at den er forbundet med det, du gør og ikke med, hvem du er. Derfor går vi ubevidst alt for ofte på kompromis eller handler direkte i strid med dét, Kernen indeholder. Jo længere væk din adfærd/valg/prioriteringer er fra dét din Kerne indeholder, jo større frustration, meningsløshed og følelse af at være skuespiller i dit eget liv vil handlingen medfører. Den ydre anerkendelse kommer ikke ind bagved Muren, men gør bare Muren tykkere, fordi du i handlingen kan undergrave din Kerne, altså viser den manglende respekt, hvor ved den bliver endnu mindre/svagere. En svag Kerne har selvsagt meget svært ved at trænge gennem en stor Mur. I længden kan du faktisk blive fuldstændig selvudslettende. Dit ønske om at blive anerkendt og dermed eksistere får altså i realiteten den modsatte virkning: Du opnår derved en form for passiv anerkendelse, idet du gør som alle de andre i dit sociale miljø. Du stræber efter de bredt anerkendte mål, der kendetegner succes. Og sætter ofte slet ikke spørgsmålstegn ved, om de efterstræbte mål afspejler dine sande indre mål. Ja, du passer ind, er del af en flok, men kun fordi du laver om på dig selv og lader dig styre af den manual, Muren indeholder, og som du har tillært dig så grunddigt, at du tror, at det er dig. 4

5 Netop derfor er frustrationen ekstra stor, når du har fulgt livsmanualen, men alligevel ikke føler lykke og meningsfuldhed. Eks.: Du er på en uddannelse, hvor du keder dig og ikke trives. Dagene på studiet er lange som år! Dine forældre er meget stolte af, at du tager universitetsvejen og dine karakterer er over gennemsnittet. Du kan se frem til et arbejdsliv på kontorstolen i en større virksomhed. Du interesserer dig ikke for faget, og du føler, at det dræner dig for energi. Men du tænker, at sådan er det vel bare. Når du er færdig kan du forhåbentligt opnå status og god løn, så du i din fritid kan lave dét du virkelig brænder for; udendørs aktiviteter. Den positive effekt ved ydre anerkendelse: Du lever op til de forventninger, som andre har til dig. Du følger strømmen, skiller sig derfor ikke ud og er derfor anerkendt i dit sociale miljø. Du finder tryghed i at foretage det forventelige next-step i livet og ved at følge Muren. Opnår du de af samfundet/omgivelserne definerede succeskriterier, betragtes du som en succes med styr på sit liv. Risikoen ved at hige efter ydre anerkendelse: Du tilsidesætter gang på gang dit sande jeg -oftest fuldstændig ubevidst- for at opnå anerkendelsen. Dette medfører følelse af meningsløshed og lavt selvværd, da du hele tiden undergraver dig selv; altså ikke viser dig selv selvrespekt. 5

6 Trin 2: Kernen Din Kerne er essensen af dig. Den indeholder hjerte, sjæl/ånd og værdier. Du fødes med en unik Kerne, der forbliver den samme hele livet. Tæt opad dine vigtigste værdier som du nok har 3-6 af- ligger dine kvaliteter, der viser sig gennem særlige evner og potentielle talenter du har indenfor visse områder og som afspejler og giver mulighed for, at du kan udleve dine værdier. Eksempler: Kreativitet kan være én af dine vigtigste værdier, der udleves gennem evnen til at udtrykke dig kreativt, altså udleve din kreativitet. Når du gør dét, får du en følelse af meningsfuldhed. Medmenneskelighed udleves gennem evnen/kvaliteten: empati. I udøvelsen af empati indtræffer meningsfuldheden Logik/matematik udleves gennem evnen/kvaliteten: matematisk forståelse/tænkning, hvor der opleves meningsfuldhed. Nærvær. Evne/kvalitet: at kunne være tilstede i nuet -> meningsfuldhed Værdier og kvaliteter kan altså være vidt forskellige. Det vigtigste mht. værdierne er, at de får fri udfoldelsesmulighed, så du oplever meningsfuldheden. Meningsfuldhed giver selvværd, da du oplever, at det virkeligt giver mening, at DU udlever din Kerne og dermed er med til at skabe værdi. Altså er du SELV noget VÆRD. Din oplevelse af at tilføre værdi, vil altså afspejle sig i et øget selvværd. Meningsfuldhedsfølelsen kan dog ikke skabes kunstigt ved at tillære sig en evne som slet ikke afspejler din Kerne. Du skal altså tage afsæt i din medfødte Kerne for at finde meningsfuldhed og selvværd! Kendskab til sande indre værdier Ved at få klarlagt dine sande indre værdier skabes der mulighed for, at du kan leve et liv, hvor du gør plads til alt det, der er det allervigtigste for dig helt personligt i dit liv. Lever du ud fra dine sande indre værdier, kan du skabe en tilværelse indeholdende en følelse af meningsfuldhed og personlig succes. Skaber du kongruens mellem adfærd, evne, værdier og identitet vil du opleve dit liv som værende 6

7 meningsfuldt! Altså, hvis dét du beskæftiger dig med (de handlinger/valg, du foretager dig) og dine værdier stemmer overens vil du opnå større meningsfuldhed og dermed et større selvværd. Din vil dermed leve ud fra din kerne. 7

8 Trin 3: Muren omkring Kernen Muren omkring Kernen består af: Normer og (uskrevne)regler Overbevisninger En rolle du har påtaget dig/tillagt dig Succeskriterier i dine omgivelser; altså hvad er noget værd? I din opvækst og dine ungdomsår bygges der altså en Mur omkring din Kerne gennem opdragelse (ros/straf), erfaringer, traditioner og dét, du har spejlet dig i i dine forældre. Sagt på en anden måde; Du oplæres både direkte og indirekte i, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Både dine handlemønstre i hverdagen og alle livets små og store valg tages med udgangspunkt i dét, denne mur fortæller dig. Den stærke mur overdøver dét din Kerne prøver at fortælle dig. På den måde foretager du rigtig mange valg og prioriteringer af din tid og dit liv på baggrund af, hvad du har tillært, er rigtigt og forkert og ikke på baggrund af, hvad din Kerne indeholder. Der er med andre ord ikke sammenhæng mellem din adfærd og essensen af dig. Denne manglende kongruens skaber en ubalance, der kan føles som en diffus frustration, utilstrækkelighed, irritation eller meningsløshed. Ofte til stor forundring, da du jo objektivt set har alt. Du får derfor måske endda også dårlig samvittighed over, at du ikke er glad og tilfreds. Ifølge den tillærte manual som din mur har instrueret dig i, burde du jo være lykkelig, da du har opnået rigtig mange af succeskriterierne! Muren er som en negativ spiral: Tilsidesætter du gang på gang din Kerne sættes der gang i en negativ spiral, hvor din selvrespekt bliver mindre for hver gang, du foretager en handling, der strider imod dét din Kerne står for. Du opbygger således en tykkere og tykkere Mur rundt om din kerne. Efterhånden kan du måske slet ikke mere finde ud af, hvem du selv er. Din Kerne er spærret inde, så du kan faktisk ikke engang selv mærke, se, høre, tolke eller føle, hvad Kernen forsøger at fortælle dig. Du har berøvet dig selv fra din frihed til at være dig! Din vane for at overhører, overse eller ignorere din Kernes signaler er blevet så stærk, at du ikke engang tænker over det mere. Det sker faktisk refleksivt! Og jo flere gange det sker jo stærkere bliver Muren, hvor fra vanen udspringer. 8

9 Altså; Jo større og stærkere Muren er blevet, des sværere er det for din Kerne at bryde igennem Muren og påvirke dét, du gør. Og jo mindre Kernen er blevet anerkendt og lyttet til, des sværere er det for den at bryde igennem Muren og have indflydelse på dine valg og prioriteringer. Normer og (uskrevne) regler: Det kan være svært at tænke dig frem til, hvornår og hvor ofte du følger normer og uskrevne regler bare, fordi sådan er det jo bare. For at gennemskue dig selv skal du forsøge at lægge mærke til, hvordan du formulerer dig (inde i dit hoved/over for andre evt. dine børn!), når du begrunder dine valg/handlinger/prioriteringer. Dit ordvalg sladrer nemlig om dig! Ord og vendinger som afslører dig: nødt til bør/burde skal må (man) eller må (man) ikke kan (man) eller kan (man) ikke Ovenstående ord fortæller dig, at du tager udgangspunkt i din Mur, hvis du beslutter noget ved brug af dem. Eks.: Jeg er nødt til at gøre uddannelsen færdig, selvom jeg vist aldrig kommer til at bruge den Vi bør invitere naboen med næste gang Man skal da spise udenfor, når det er godt vejr Man må da ikke sidde i sengen og spise Jeg kan ikke aflyse brylluppet nu OBS: Det kan også være en dårlig vane, der gør, at du bruger ordene og vendingerne, selvom du egentligt har dig selv med i dét. Hvis du er i tvivl så prøv at erstatte ordene med vil, ønsker, vælger eller har lyst til. 9

10 Giver sætningen god mening for dig, så har du din Kerne med i dét! Eks. Jeg ønsker at gøre uddannelsen færdig, selvom jeg vist aldrig kommer til at bruge den Og: Jeg har lyst til at spise udenfor, når det er godt vejr Tæt opad normer og (uskrevne) regler ligger overbevisningerne. Hvad er overbevisninger? Overbevisninger er vores subjektive perspektiv på vores liv, os selv, og hvad der er rigtigt og forkert. Overbevisningerne danner på den måde et billede af, hvordan verden hænger sammen. De repræsenterer vores model af verden og er derved vores grundholdninger. De er dannet på baggrund af erfaringer, opdragelse og hændelser i vores liv og danner vores holdninger og meninger. Overbevisningerne om, hvordan vi selv er, bliver stærkt påvirket af, hvad vi siger til os selv, og hvad andre siger til os; f.eks. kan en person, der kontinuerligt får at vide, at hun er dum, efterhånden selv tro på, at det er sandhed. På den måde fastholdes hun i et adfærdsmønster, der afspejler hendes overbevisning om, at hun er dum. Ved at arbejde intensivt med vores personlige hæmmende overbevisninger kan de ændres og skabe rum for personlig vækst. Overbevisninger både de hæmmende og støttende- giver os tryghed i forhold til bestemte situationer. Det er det, vi lever ud fra, da det er sandheder for os. Tryghed er IKKE det samme som trivsel. F.eks. kan en kvinde, der bliver dårligt behandlet af sin partner, føle en form for tryghed ved at blive i forholdet pga. trygheden i forudsigeligheden. Overbevisninger kan være hæmmende eller støttende for os. Eksempler: Hæmmende overbevisninger: Jeg er en dårlig mor Jeg kommer aldrig til at finde min rette hylde Jeg er dum Støttende overbevisninger: Jeg kan, hvad jeg vil Jeg finder altid en god løsning Jeg er stærk 10

11 Hvad er en rolle? Uden at tænke over det indtager vi i større eller mindre grad roller. En kvinde kan f.eks. have følgende roller: moderrollen, medarbejderen, hustruen, veninden etc. Hendes sande jeg/kernen forbliver den samme i alle rollerne, men adfærden og opførslen ændres lidt efter, hvilken rolle du er i. Justeringen foregår ubevidst og hænger sammen med et komplekst virvar af overbevisninger, magtfordeling, forventninger, forestillinger om, hvordan man skal opføre sig, opdragelse, selvtillid, selvværd etc. Eks. Du kan måske have påtaget dig en rolle som værende den stille pige. Du befinder dig trygt her, fordi du er vant til at være her, men du trives måske ikke. Din rolle er dog så fastindgroet, at du tror, at du ved, at alle andre forventer, at du er den stille pige. Derfor er du bange for at ændre din rolle, da det efter din overbevisning vil skabe opmærksomhed omkring din person. Det kan dog meget vel være dine egne tanker og forventninger til dig selv, som du projicerer over på dine omgivelser. Det er altså på den måde dine egne tanker/følelser/forventninger til dig selv, der fastholder dig i rollen. Du aner nemlig i virkeligheden ikke, hvad de andre tænker. Indblik i omgivelsernes succeskriterier Her skal vi en tur op i helikopteren op på metaniveau- og se på vores omgivende samfund. Vi skal her fra observere, hvordan normer, uskrevne regler, medier og kultur sætter dagsordenen for, hvad der skal til for, at man bliver anset som værende succesrig og ikke mindst for, at vi anser os selv som værende succesrige. Hvad, der er noget værd, bliver også defineret i vores omgivelser. Hvem bestemmer egentligt, hvordan vi vælger at bruge vores tid og liv? Hvad anerkender vi hinanden for? Hvad dømmer vi hinanden for? Og ud fra hvilke kriterier? Hvad sker der, når nogen falder udenfor dét, man forventer? 11

12 Trin 4: Indre anerkendelse Bryd igennem Muren At bryde igennem Muren kræver også, at du bryder ud af din hidtidige rolle. Du skal altså være forberedt på at træde ud i af din comfortzone. Hvad er comfortzonen? Alle mennesker har opbygget en form for zone, hvor vi lever efter nogle regler, normer og forudsigelige handlinger. Denne zone kaldes comfortzonen (tryghedszonen). Inden for vores personlige comfortzone, har vi det trygt. Comfortzonen er forskellig fra menneske til menneske. Man kan sagtens leve et helt liv her. Tryghed er dog IKKE det samme som trivsel. Uden for comfortzonen ligger strækzonen. Træder man -via en ny ukendt adfærd- ud af sin comfortzone og ud i strækzonen advares man. Advarslen kommer i form af nervøsitet, anspændthed og frygt, og kan ofte ikke italesættes. Ikke desto mindre, så er det i strækzonen, at den personlige udvikling sker! Altså skal man presses ud i strækzonen på trods af det enorme ubehag, der kan være ved det. Skrækken for strækzonen kan være årsag nok til ikke at turde at forsøge at ændre adfærd. I strækzonen er du på ukendt territorium. Du ved ikke, hvad der kan ske her. Man skal ønske sig effekten så brændende, at netop dét ønske vejer tungere end frygten ved at træde ud af sin comfortzone. Motivationen skal derfor dyrkes og trænes i hærdigt! Eks.: 1. eksempel: Du overvejer kraftigt at hoppe ud af dit studie som virkelig keder dig. Du trives slet ikke og drømmer om noget helt andet. Ubevidst er det frygten for at bryde ud af din comfortzone, der bremser dig. Du tænker: Hvad vil folk mon tænke om valget?, Vil mine forældre mon blive skuffede.måske endda vrede?, Hvad hvis jeg ikke kan komme ind på det andet studie med det samme?, Tør jeg risikere at blive fordømt af andre pga. valget? Tager du skridtet og gennemfører valget kan du møde ukendt modstand. Bliver du, keder du dig videre; men du skiller dig dog ikke ud. De fleste forbliver passive og trygge! 2. eksempel: En kvindelig medarbejder, der altid holder lav profil og altid holder sig i baggrunden udpeges til at skulle holde et oplæg ved den kommende general forsamling. Hun bliver ude af sig selv af nervøsitet, fordi hun har den overbevisning, at hun hader at være i rampelyset, og at hun aldrig kan gennemføre det. Hun tvinges på den måde ud af sin comfortzone og ud i strækzonen. Havde hun fået et valg, havde hun helt 12

13 sikkert ikke stillet sig op i den forsamling, da nervøsiteten, utrygheden og frygten er kæmpe stor. Hun tvinges nu derud. Og hun gennemfører det! Og hun klarer det fantastisk, hvilket hun også godt selv kan se. Det overrasker hende helt vildt meget. Hun bliver stolt og styrket og hendes comfortzone udvides. Hun har udviklet sig personligt! Viljen til ændring Din vilje og lyst til at udvikle sig personligt er altafgørende for, om du vil kunne gennemføre ændringerne og lægge energi i arbejdet hen mod at opnå din personlige frihed og personlige succes. Viljen ligger tæt opad motivationen som gennem hele forløbet er altafgørende for, om du kan nå dit mål. Du skal derfor løbende arbejde med motivationen, så du aktivt fastholder dig selv i det aktive arbejde mod målet. Motivationen ligger i opnåelsen af effekten, som altså er den ultimative frihedsfølelse til at være, den du er. For at blive topmotiveret er det vigtigt ikke bare at tænke sig frem til, hvad det vil sige at have opnået frihed til at være dig. Du skal kunne føle, se, høre, mærke, forstå; hvad det vil sige lige netop for dig. Den indre anerkendelse - Selvanerkendelsen Efterhånden som du identificerer, hvad der er Muren, og hvad der er din Kerne kan du tage de første skridt på vejen frem mod din frihed til at være dig. Når du anerkender dine sande indre værdier og din mavefornemmelse og lader dine valg/adfærd/prioriteringer guide heraf vil du opleve meningsfuldhed. Oplevelsen af meningsfuldhed i det, du gør, vil styrke dit selvværd, da du her viser respekt overfor din Kerne. Det styrkede selvværd og meningsfuldhedsfølelsen vil gøre, at du ikke mere projicerer dine egne negative tanker om dig selv over på andre. Nu vil du omvendt projicerer dine positive tanker og følelser om dig selv over på dem, du møder. Du vil udstråle selvværd og dermed signalere selvrespekt. En positiv spiral er startet. Anerkendelse af den nye livsguide Med afsæt i dine sande indre værdier har du nu mulighed for at foretage valg, der vil føre dig til din personlige succes uafhængigt af, hvilke succeskriterier, der er dominerende i dine omgivelser. Ved at anerkende det, din unikke kerne fortæller dig, anerkender du din nye livsguide, og du vil sætte en positiv spiral i gang, hvor din Kernestyrke vil vokse mere og mere. Alt efter, hvilken type du er vil selve anerkendelsen være forskellig. Måske fortæller din kerne dig, hvad du skal gøre i form af en mavefornemmelse, du ikke kan sætte ord på. Måske skal du vende blikket indad og se, hvilket billede der viser sig. Måske skal du lytte til din indre stemme. Den ene måde er ikke mere rigtig end den anden. Identificer din egen og respekter den. Stol på din mavefornemmelse som fuldstændig kompetent vejleder, når du skal foretage et valg. 13

14 Mavefornemmelsen kan hverken måles, vejes eller sættes ord på, hvilket gør, at mange ikke anerkender den som værende god nok som begrundelse for, hvorfor du vælger at gøre, som du gør. Det kan også stille dig på en hård prøve at sætte andre ind i begrundelsen for et valg, der er truffet ud fra en mavefornemmelse; men husk, at ingen andre end du selv har krav på at forstå og godkende din beslutning. Det er altså helt ok, at du ikke nødvendigvis kan sætte ord på og forklare dig. Det gør ikke din beslutning mindre værd eller utroværdig. Tværtimod; hvis du er typen, der er god til at mærke dig selv, så kan mavefornemmelsen være din mest troværdige rådgiver. Prøver du at sætte rationelle forklaringer og argumenter på din fornemmelse, kan du faktisk let rode dig ud i at komme til at tvivle på det, du mærker og derved pludselig synes, at din begrundelse er vag. 14