En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling
|
|
- Thor Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling
2 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i det hele taget er sammen med dit barn, kan du med ro og nærvær støtte dit barns udvikling. Med en krop i balance bliver dit barn bedre til at gå, løbe, hoppe og klatre i træer. Også barnets parathed til at lære og den sociale trivsel er tæt forbundet med, om barnet har god kontrol over sin krop. Jeg håber, at denne pjece kan være en kilde til inspiration og kan være med til at sikre dit barn en god start på livet! Med venlig hilsen Hanne Knoblauch Fysioterapeut, marte meo terapeut og leder af Børn i Bevægelse i Vesthimmerland For- og bagside: Kevin kravler forlæns og sikkert op på trampolinen. Julie nyder at ligge på maven.
3 3 Fysiske udfordringer En stor del af et barns motoriske udvikling afhænger af de udfordringer, det præsenteres for. Ved at motivere dit barn til at ligge på maven, ligge på siden, trille, krybe og kravle, kan du stimulere barnets udvikling. Dit barn vil måske virke utilfreds med de nye stillinger og bevægelser. Specielt at ligge på maven, ligge på siden eller trille rundt kan virke fremmed og kræve mange kræfter hos et lille barn. Giv ikke op - vær tålmodig. Lad barnet prøve bevægelserne mange gange hver dag. Vær opmærksom på, at du ikke udfører bevægelsen for barnet. Støt barnet og giv det mulighed for at udføre bevægelsen selv. De fysiske udfordringer er med til at opbygge barnets selvværd og selvstændighed, når det oplever succes:»hurra, jeg kan godt selv«. Det er en selvforstærkende proces, hvor dit barn vokser både fysisk og mentalt for hver ny færdighed, det mestrer. Det er vigtigt, at dit barn bruger sine muskler naturligt. Ellers er der risiko for, at nogle muskler bliver slappe eller korte. Brug derfor hjælpemidler med måde. Hjælpemidler gør, at dit barn bliver passiv og begrænser dets fysiske udfoldelsesmuligheder. Undgå derfor at lægge dit barn passivt under et aktivitetsstativ eller sætte det i en stol, skråstol, gåstol eller med puder i ryggen. Lad autostolen blive i bilen.»se hvad jeg kan«. Kevin skifter stilling mellem at kravle og sidde.
4 4 Dit sovende barn Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn sover på ryggen for at forebygge vuggedød. Desværre har det en utilsigtet bivirkning: En del børn får skæve hoveder, fordi de ligger med hovedet til samme side hele tiden. Et skævt hoved kan betyde, at kroppens muskler udvikler sig forskelligt i højre og venstre side. Derfor er det vigtigt, at du fra første dag er opmærksom på at lægge dit spædbarn med hovedet vendt mod skiftevis venstre og højre side. Brug f.eks. sovedyret til at markere, hvilken side barnet sidst har drejet ansigtet mod. I søgen efter tryghed vil nogle spædbørn automatisk vende hovedet mod mors seng. Gør dit barn det, kan du variere barnets sovestilling ved skiftevis at lægge barnets hoved ved hovedgærdet og i fodenden af barnets seng. Det er også vigtigt at variere hovedstillingen, hvis barnet sover i jeres seng. Tessa sover med hovedet drejet skiftevis mod sin venstre og højre side.
5 5 Hos far og mor Når du holder dit barn, så det ligger på maven på din arm, kan barnet løfte sit hoved og se sig omkring. Du kan tale med barnet om de ting, I går forbi. Husk at skifte side, så barnet drejer hovedet både mod sin venstre og højre side. Når barnet vender front mod dig, oplever det en tæt og kærlig kropskontakt. Sørg for at skifte stilling, så barnet skiftevis vender højre og venstre kind ind mod dig. Når du ligger mave mod mave med dit barn, er der virkelig kontakt både kropsligt og mentalt. Barnet vil løfte sit hoved og se på dig. Når barnet ligger på maven på tværs af fars eller mors ben, har det fuld bevægefrihed, så det kan løfte hovedet og kigge til begge sider. Du kan enten sidde på en stol eller på gulvet med udstrakte ben (se side 15). Også når barnet spiser, skal du være opmærksom på, hvordan du holder barnet. Hvis du ammer, er det helt naturligt at skifte side. Får barnet flaske, kan man nemt få sig en»yndlingsside«(se side 15). Husk også at variere stilling, når barnet skal bøvse. Senere vil barnet begynde at støtte på strakte arme for at få endnu større udsyn. Emma er opmærksom på, hvad der sker og kigger til begge sider. Der er god udsigt fra mors trygge arme. Julie kan både se til venstre og til højre. Benjamin har et godt udsyn, når han løfter hovedet højt.
6 6 At dreje hovedet Når dit vågne barn ligger på ryggen, kan du hjælpe barnet til selv at dreje hovedet. Tal med barnet og hold øjenkontakt. Afstanden mellem jer skal være så kort, at barnet tydeligt kan se dig. Den tætte kontakt giver samtidig barnet tryghed. Bevæg dig langsomt til den ene side. Dit barn vil følge dig med øjnene og dreje hovedet. Vend tilbage til midterpositionen og gentag bevægelsen til den modsatte side. Emma og far har øjenkontakt, mens Emma opmærksomt følger fars bevægelser. Emma drejer frit hovedet mod sin højre og venstre side.
7 7 At trille Allerede fra starten kan du støtte dit barn i at trille. Trillebevægelsen er grundlaget for barnets evne til at koordinere sine bevægelser. Læg barnet på ryggen på et blødt og fast underlag - f.eks. et liggeunderlag. Støt også barnet i at trille hver gang I pusler. Brug for eksempel trillebevægelsen, når barnet skal have tøj af og på. Tag dig god tid til at se, hvordan dit barn reagerer. Barnet skal så vidt muligt selv udføre bevægelsen. Lidt efter lidt vil barnets muskler være så stærke, at det selv kan trille rundt. I starten skal du støtte barnets bækken. Barnet vil selv styre bevægelsen af hoved, arme, krop og ben. Skub med et let tryk stille og roligt barnet om på siden og videre om på maven. Det vil naturligt løfte hovedet, når det ligger på maven. Støt barnets bækken og skub let, så barnet triller om på ryggen igen. Her skal du støtte dit barns hoved, indtil det selv har kontrol over det. Træk roligt dit barn tilbage mod dig ved stillingsskift. Så får barnet mulighed for selv at placere sine arme hensigtsmæssigt. Hold pause i hver stilling: på ryggen, på siden og på maven. Gentag bevægelsen til den anden side. Hanne støtter Tessa i at trille om på maven.
8 8 At ligge på maven Når spædbarnet sover, ligger det på ryggen. Derfor er det vigtigt, at dit barn allerede fra første dag ligger på maven, når det er vågent. Den maveliggende stilling styrker mange muskler og er med til at forberede kroppen på de kommende motoriske udfordringer. Samtidig pirres barnets nysgerrighed -»verden er stor«, og dit barn kan følge med i, hvad der sker. Gør det derfor til en vane at motivere dit barn til at ligge på maven med hænderne samlede foran kroppen mange gange hver dag (se side 7). Efter nogen tid vil barnet sikkert blive træt og hvile sit hoved på underlaget. Snart vil det være parat til at løfte sit hoved igen. Når dit barn er ved at blive træt, kan du støtte det i at trille om på siden eller ryggen (se side 7). På maven vil barnet i begyndelsen kunne løfte og dreje hovedet. Senere vil det være stærkt nok til at skubbe sig op på strakte arme, løfte hovedet højt og skubbe sig baglæns. Ved puslepladsen på gulvet kan du sætte et spejl foran dit barn. Barnet vil få øje på sit eget spejlbillede, og fascinationen af»tvillingen«i spejlet vil motivere barnet til at løfte hovedet endnu højere. Når I ligger på maven på gulvet ansigt til ansigt, får dit barn også lyst til at løfte sit hoved højt. Julie bliver stærk af at ligge på maven og kigge på verden.»hov, hvem er det?«sebastian har fået øje på sig selv i spejlet. Mathilde løfter sit hoved højt for at få øjenkontakt med mor.
9 9 At ligge på siden Når barnet ligger på siden, kan I hygge jer sammen, eller barnet kan ligge og lege selv. At ligge på siden styrker balancen og forbereder barnet til at trille. Når dit barn er klar, vil det selv trille rundt. Sovende på ryggen ligger et spædbarn ofte med armene ud fra kroppen i»hurra-stilling«(se side 4). Når barnet ligger på siden, vil det samle sine arme og hænder. Ved at bruge hænderne foran kroppen styrker barnet kontrollen over sine bevægelser. Giv dit barn legetøj det kan gribe om og smage på - f.eks. en træring. Far og Julie ligger på siden og hygger sig. Julie leger på siden med sine hænder samlede foran kroppen.
10 10 At krybe Når dit barn ligger på maven og stemmer op på strakte arme, begynder det at skubbe sig baglæns og skubbe sig rundt på maven som en snurretop. Barnet oplever hele rummet og kan pludselig selv bestemme, hvor det vil kigge hen. Lad barnet ligge så meget som muligt på maven, indtil det selv begynder at krybe fremad på gulvet. Du tænker måske, at barnet har bedre af at sidde op - men vær tålmodig. Barnet sætter sig op, når det selv er stærk nok til det (se side 3 og 12). På et tidspunkt begynder barnet at krybe fremad i krydsmønster, hvor modsatte arm og ben samarbejder. Bevægelsen udvikler kontrollen over musklerne. Det får barnet glæde af, når det senere øver sig i at stå og gå. Du kan stille en ting lidt væk fra barnet, så det bliver spændende at krybe fremad. Vær opmærksom på underlaget. Tæpper giver modstand. Derfor er det en god idé at starte på et linoleum- eller trægulv, når barnet begynder at skubbe sig baglæns, skubbe sig rundt og senere krybe fremad. Lotte ser noget spændende legetøj og oplever succes ved at krybe fremad på det glatte gulv.
11 11 At kravle Når barnet begynder at skubbe sig op på alle fire i kravlestilling, styrker det sine muskler og udfordrer balancen ved at stå og rokke. I denne fase må underlaget ikke være for glat. Brug en måtte, en tæpperest eller et liggeunderlag, hvis der går Bambi-på-glatis i foretagendet. En dag nøjes barnet ikke længere med at rokke på alle fire, men begynder at kravle. Nu er det vigtigt, at barnet har plads til at øve sig. Er der for lidt gulvplads, kan du flytte sofabordet væk i en periode. Når dit barn har styr på den grundlæggende teknik, kan du udfordre det med små forhindringer at kravle uden om, over eller igennem. Brug f.eks. en hynde, en legetunnel eller en åben papkasse på gulvet. Det er også sjovt, når mor eller far leger med. Sætter du ord på bevægelserne:»du kravler«eller»wauw, du kravler baglæns ned«, bekræfter du barnet. Samtidig skærper du barnets bevidsthed på bevægelsen og sproget. Har huset trin, trapper eller lignende, er det god træning at kravle forlæns op og baglæns ned. Sæt tid af og vær parat med hænderne. Lad barnet så vidt muligt klare det selv, så det får en reel fornemmelse af at komme baglæns og sikkert ned. Kan dit barn tackle niveauskift i kravlestadiet, vil det have fuld kontrol over sine bevægelser, når det kommer op at stå (se pjecens for- og bagside samt fotos på denne side). Kevin er kravlet hen til en spændende bold. Kevin kravler baglæns og sikkert ned på gulvet.
12 12 Parat til at sidde Når dit barn har styrke til at holde sit hoved oppe og sin ryg ret, vil det skifte mellem at ligge på maven, sidde på numsen og kravle. Dit barn har nu udviklet kontrol over sin krop og dermed frihed til selv at vælge, om det vil ligge, sidde eller kravle. Du skal ikke træne dit barn i at sidde. Hvis barnet stables op med puder i ryggen, er det puderne og ikke musklerne, der holder barnet. Lad dit barn udvikle sig i sit eget tempo. Barnet skubber sig selv op at sidde, når det er klar til det. Barnet udvikler sin balance ved at skubbe fra og tage imod, når det skifter stilling. Nu nyder Lotte sin frihed til aktivt og selvstændigt at skifte stilling mellem at ligge på maven, sidde og kravle.
13 13 På egne ben Når barnet har fået kontrol over kravlebevægelserne, vil det begynde at slippe gulvet med hænderne, trække sig op på knæ og rejse sig ved borde og stole. Barnet mærker for første gang vægten fra hele kroppen på fødderne. Undgå at stille dit barn op. Vent til det selv rejser sig op, f.eks. ved et bord. På den måde oplever barnet en mere reel kontrol over sin krop. Ved at gentage bevægelsen mange gange bliver barnet bedre og bedre og dermed også parat til mere krævende fysiske udfordringer. Undgå store hjemmesko i denne fase. Det er nemmere at finde balancen med bare tæer eller skridsikre sokker på. Barnet vil vugge i benene, føle den nye fornemmelse, sætte sig ned på hug og kravle videre. Det er en måde at afprøve styrke og balance på. Signe H. rejser sig op, ser noget spændende på gulvet. Sætter sig på hug og kravler hen for at undersøge nærmere.
14 14 Når dit barn har fundet balancen på fødderne, vil det prøve sig frem ved at støtte til et møbel eller lignende. Barnet vil begynde at bevæge sig sidelæns rundt. Det er vigtigt, at du lader barnet forsøge selv og mærke sin egen balance. Hvis du går rundt med barnet i hænderne, vil det støtte sig til dig i stedet for selv at holde balancen. Giv dit barn mulighed for at tage nye udfordringer op i eget tempo. Barnet vil opleve succes for hver ny færdighed, det mestrer. Samtidig vokser barnets selvværd. Når kontrollen og modet har vokset sig stort nok, vil barnet vove det første skridt ud i rummet. Herfra går det som regel hurtigt. Dit barn er nu klar til at indtage verden med en krop i balance. Signe K. rejser sig frit på gulvet og går ud for at undersøge verden.
15 15 Har du spørgsmål om dit barns udvikling eller til pjecen i øvrigt, kan du kontakte din sundhedsplejerske eller fysioterapeut. Mor holder Tessa i skiftevis højre og venstre arm. Mathilde nyder at ligge hen over mors ben.
16 Idé: Foto: Tekst: Hanne Knoblauch Marianne Andersen Lotte Edberg Loveless, Tina Sussi Jensen og Hanne Knoblauch Tina Sussi Jensen Layout: Udgivet: September udgave februar 2010 Pjecen kan fås ved henvendelse til: Børn i Bevægelse i Vesthimmerland Solkrogen Aars hkn@vesthimmerland.dk Pjecen koster 10 kr. pr. stk. ved bestilling på minimum 30 stk.
RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier
RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN - og forebyg skæve kranier Når dit barn er vågent, skal det om på maven Væn dit barn til at ligge på maven så meget som muligt, når det er vågent allerede fra første dag efter
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs mereAt ligge på maven. Sundhedstjenesten
Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det
Læs mereGrovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe
Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereSTYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS
STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER
Læs mereStimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder
Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder Kom godt i gang Når du skal stimulere dit barn, er det godt at tænke på, at barnet er mest trygt i nærheden af dig. I begyndelsen er dit barn mest interesseret
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereBørn med bløde led 0-2 år
Børn med bløde led 0-2 år Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne ved Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune. Hvad er bløde led. Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det
Læs mereGRUNDBEVÆGELSER KROKODILLEN LEG MED. FORMÅL: Øve sig i at krybe fremad LEG: VARIATIONER:
KROKODILLEN FORMÅL: Øve sig i at krybe fremad LEG: Den voksne lægger sig på maven ved siden af barnet, der også ligger på maven. Placér en spændende ting (fx bold med lyd/lys, nøglebundt, glimmerpapir
Læs mereMUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:
KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens
Læs mereFOrside. Hej. skal vi lære?
FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og
Læs mereSkadesforbyggende øvelser
Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)
Læs mereSunde og smukke fødder
Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereFysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne
Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT
Læs mereSkoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*
Skoliose-Øvelser Sanne Kjeldsteen* *Jeg gør opmærksom på, at jeg hverken er fysioterapeut eller decideret fagperson. Øvelserne i denne e-bog er baseret på mine 10+ års erfaring som underviser i yoga- og
Læs mereHåndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)
Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Du er blevet opereret for hoftebrud. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du får en
Læs mereKlinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed
Balance og svimmelhed Klinik for Ergo- og Fysioterapi Rigshopitalet Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø 1 Svimmelhed Svimmelhed opstår som følge af en uligevægt mellem balanceorganet, synet og stillingssansen. Summen
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereGravide med ryg- og bækkensmerter
Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel
Læs mereTRÆNING MED X-CARE BOLD
TRÆNING MED BOLD TRÆNING MED BOLD Retningslinier for øvelserne. Sørg for at starte alle øvelser i den rigtige udgangsstilling. Hvis dette ikke er muligt, bør du vente med øvelsen. Start alle øvelserne
Læs mereDenne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi
Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel
Læs mereIndividuelle kompetencer Læringsmål
Individuelle kompetencer Læringsmål Gribeteknik 1. Gribetrekant/pilespids 2. Skovlen 3. Sækken 4. Stakit og låg 5. Bold til krop Andre teknikker 1. Udgangs-/grundstilling 2. Faldteknik 3. 1:1 Spil med
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis
Læs mereLege og aktiviteter der styrker motorikken
Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med
Læs mereLABYRINTSANSEN HOVEDET NED LEG MED. FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad VARIATIONER: LEG:
HOVEDET NED FORMÅL: Barnet bliver fortroligt med at få hovedet nedad LEG: Du bærer barnet foran dig. Barnet har maven mod din mave og benene rundt om din talje. Hold godt om barnets ryg, barnet kan evt.
Læs mereTræn maven flad med måtten som redskab
Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereCORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013
CORETRÆNINGS PROGRAM LSK-TRI EFTERÅRET 2013 Øvelserne bør gentages 4 gange ugentligt. Øvelse Planken Diagonal løft Mavebøjninger (korte) Mavebøjninger (høje) Squats Squats på 1 ben Sideplanken Rygstræk
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det
Læs mereSådan træner du, når du er opereret i knæet
Sådan træner du, når du er opereret i knæet Du skal træne efter din knæoperation for at styrke musklerne omkring knæet. Det er nødvendigt for at du kan opnå normal bevægelighed i knæleddet, og for at du
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger) Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på hospitalet, hvor du bliver vejledt og instrueret,
Læs mereAntistressøvelser for kroppen
Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet
Læs mereTRILLIUMS CIRKELTRÆNING
TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan
Læs mereKoordinationsøvelser uden bold
Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og
Læs mereRigtig god læselyst! Kærlig hilsen. Rikke Nørregård Carlsen. Brug bolden 2. Motion er ikke kun et spørgsmål om sundhed.
Brug bolden 1 Brug bolden 2 I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til at bruge bolden i hverdagen og til at få
Læs mereOverbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten
Overbevægelige led i hofte-knæ og fødder hos det 10-15 måneder gamle barn Sundhedstjenesten Nogle børn har meget bløde led og kan ved test kategoriseres som værende hypermobile. Andre børn har kun overbevægelighed
Læs mereInformation og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien
Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens
Læs mereI akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi
44 I akrobatik arbejder vi sammen, og her er det særlig vigtigt, at vi passer godt på hinanden. Børn kan ofte mere og er ofte langt stærkere, end vi forestiller os og måske også end de selv forestiller
Læs mereFoto: colourbox. Navn. Operation og dato. Fokusområde
Foto: colourbox Navn Operation og dato Fokusområde 1 Styrke 1. Grundtræning a. Lig på siden med begge ben bøjede. Sæt elastikken om det øverste lår. Løft øverste knæ op og ned, men fødderne holdes samlede.
Læs mereKorsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion
Korsbåndsprogram - genoptræning efter ACL-rekonstruktion Navn Operation Operationsdato Dato efter operation Fokusområde Uge 3: Uge 5: Uge 7: Uge 11: Uge 13: Uge 16: Forventet slutdato: Roskilde kommune.
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen
Læs mereAktivitet og fysisk træning, mens du er indlagt (niveau 3)
Aktivitet og fysisk træning, mens du er indlagt I Speciale for blodsygdomme betragter vi aktivitet og fysisk træning som den del af din behandling. Selvom du er syg, er det vigtigt, at du træner for at
Læs mereBRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn
BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til
Læs mereBEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.
BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver
Læs mere1. Stræk op og sving forover
Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre
Læs mereSådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud
Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med
Læs mereTræning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital
Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form
Læs mereSådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter
Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.
Læs mereFaldforebyggelse Savner du selskab til maden, så få dig en spiseven
Faldforebyggelse Hvad kan du selv gøre for at forebygge fald: Hjemmets indretning Undgå løse tæpper og ledninger. Sørg for god plads og gode lysforhold, både nat og dag. Skridsikkert underlag i badeværelse.
Læs mereSTYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+
STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mereØVELSE 1 ØVELSE 2 ØVELSE 3
ØVELSE 1 Vip kraftigt med begge fødder og ankler. Gør det minimum 20 gange hver vågen time. Øvelsen har bedst effekt, hvis du placerer fødderne over hjertehøjde. ØVELSE 2 Læg dig på ryggen med strakte
Læs mereKLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2
KLUDDER-MOR FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2 Børnene står i en stor rundkreds med børn ikke må se på gruppen, mens
Læs mereBALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening
BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til
Læs mereHvad menes med øget bevægelighed i leddene?
Hvad menes med øget bevægelighed i leddene? Alle børn er født smidige, men i vores arbejde som fysioterapeuter ser vi en del børn, som er ekstra bevægelige i deres led. Det kan være arveligt. Det behøver
Læs mereGør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.
Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn
Læs mereAktivitet og fysisk træning til dig, som kommer ud. ud af sengen med hjælp og hjælpemidler (niveau 3. oktober 2) 20171
Aktivitet og fysisk træning til dig, som kommer ud af sengen med hjælp og hjælpemidler (niveau ) I Speciale for blodsygdomme betragter vi fysisk aktivitet som en vigtig del af din behandling. Under din
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mereLinks. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk
Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre
Læs mereDet er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!
Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING
Nr.999 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Nr.9991 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Opvarmningsleg - Ram minuttet 3-99 Deltagerne løber af sted uden ur. Opgaven er at komme tilbage fra en lunte/løbetur i området
Læs mereØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.
ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.
Læs mereminimotion odensevej 56 5800 nyborg www.minimotion.dk rikke@minimotion.dk, juli 2012
1 12 måder at lægge dit barn på maven på - så der bliver sjovt og spændende for din baby Redigeret af børnefysioterapeut Karoline Winterø En STOR tak til søde Charlotte og søde Ida, som har stået model
Læs mereMotorikken 1. Klasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereTræningsprogram. Programtitel: 22-10-2010
Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,
Læs mereNederste del af ryggen Stræk
Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret
Læs mereSportFys Tlf
Nr. Øvelse Illustration Beskrivelse Gentagelse/formål 1 Bækkenløft Øvelse 1 Lig på ryggen med bøjede knæ. Løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 1-2 sek. Sænk ned igen. -
Læs mereMotorikken 2. Klasse
Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle
Læs mereKONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt
Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du
Læs mereØvelser til dig med morbus Bechterew
Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det
Læs mereTerapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen
Læs mereTræningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h
Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue s. 3 At søge en vuggestueplads s. 5 Forældrenes rolle til en god start i vuggestuen s. 6 Motorik s. 7 At være optaget af egen
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled
Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående
Læs mereSKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig
SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne
Læs mereTræning ved hofte-/lyskeskader
Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereHillerød Kommunes. nye. idrætsmærke
Hillerød Kommunes nye idrætsmærke Hillerød Kommunes nye idrætsmærke På de følgende sider kan du læse lidt om det nye idrætsmærke, som idrætskoordinatorerne i samarbejde med Hillerød Kommune og Mats Mejdevi
Læs mereBLØDE BØRN. - Børn med overbevægelige led
BLØDE BØRN - Børn med overbevægelige led 2 Hvad er bløde børn? Alle børn er født med bløde og bevægelige led, men for nogle børn forekommer denne tilstand i mere udtalt grad. Nogle af disse børn kan have
Læs mereStyret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv.
Udholdenhedstræning UDHOLDENHEDSTRÆNING 6-13 ÅR Trin / alder Træningstype Arbejde Pause Intensitet Gentagelser FUNdamentals Lære at træne 6-13 år Lege Simple stafetter Gå, løbe, cykle, ski Styret af legen
Læs merezxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio
Læs mereDen lille sol s rejse
Den lille sol s rejse - Kropsskanning Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide
Læs mereØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1
ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1 VELKOMMEN... INDHOLD Kære læser Denne folder introducerer dig til stoleøvelser. Det eneste du skal bruge, er en stol uden armlæn. Folderen er udarbejdet
Læs mereSmerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger
Læs mereTræningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab
Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge
Læs mereAktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk
Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs merestærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn
Læs mere60+ - EN STÆRK ALDER
60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereMotorikstyrkende lege
Motorikstyrkende lege Et inspirationshæfte fra Fællesrådgivningen for Børn og Unge, PPR side 1 Indhold Bage boller... 3 Lege med fokus på kropsbevidsthed... 3 Find to ens billeder... 3 Lege med fokus på
Læs mere