Center for Børn & Familie

Transkript

1 Center for Børn & Familie Dato j./sagsnr P Minikvalitetsrapport 2014 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Dagtilbuddenes kompetenceprofiler Kompetencehjulet bygger på et ressourcesyn. Det betyder, at der vurderes på de kompetencer og ressourcer, barnet har og er i gang med at udvikle. Datamaterialet for denne minikvalitetsrapport er udarbejdet på baggrund af kompetenceprofiler på 42 børn i alderen 2,10 år, dvs. før overgang fra dagpleje/ vuggestue til børnehave, og 65 kommende skolebørn (2015) fra et udsnit af Faxe Kommunes dagtilbud. Profilerne er udarbejdet i perioden fra januar 2014 til og med april Disse kompetenceprofiler udgør tilsammen et gennemsnit af børnegruppens scoringer inden for de seks læreplanstemaer. Det betyder, at nogle børn ligger over det forventelige niveau i forhold til deres alder, mens andre kan ligge under. Formålet med at se på profilerne for dagtilbudsområdet er, at skabe et overblik over, hvordan børnene profiterer af læreplansarbejdet indenfor de seks læreplanstemaer at få fokus på, om der er temaer, hvor resultaterne indikerer, at der skal ske en yderligere indsats Graferne skal ses i forhold til børns generelle udvikling. Som eksempel kan nævnes, at der på to-tre måneder sker en stor udvikling hos et vuggestuebarn, mens der over samme periode ikke ses lige så stor udvikling hos et børnehavebarn. Disse forhold bør medtænkes, når graferne aflæses og eksempelvis sammenlignes mellem vuggestue/dagpleje og børnehave. De kompetenceprofiler, der er illustreret i denne minikvalitetsrapport, skal ses som et udsnit af dagtilbuddene i Faxe Kommune og en demonstration af, hvordan Kompetencehjulet kan anvendes til de fremtidige faglige kvalitetsoplysninger. Datamaterialet kan i denne version ikke skabe grundlag for sammenligning, da der dels er tale om et mindre udtræk og dels da dette er første udtræk. Uddybning af minikvalitetsrapporten I denne rapport er det valgt at fremhæve de samlede profiler på drenge og piger i dagpleje, vuggestue og for kommende skolebørn på alle seks læreplanstemaer. Nedenfor er de samlede profiler illustreret ved søjlediagrammer, hvor det er muligt at få et overblik over, om børnenes kompetencer ligger på et aldersvarende niveau samt hvilke temaer der har tendens til at ligge højt og hvilke der ligger lavere. Herefter er der en uddybning af kompetenceprofilerne i forhold til de seks læreplanstemaer, herunder hvordan der er arbejdet med temaet, og hvad resultaterne giver anledning til fremadrettet.

2

3

4

5 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sprogkompetencer? Dagpleje: Profilerne ligger markant over gennemsnittet på alle områderne. Vuggestue: Profilerne ligger alle over gennemsnittet. Børnehave: Profilerne ligger alle markant over gennemsnit. Hvordan har vi arbejdet med sprog? Tidlig sprogindsats har siden 2012 været et politisk besluttet fokusområde i 0-6 års institutioner, hvilket kan være en del af forklaringen på den høje score i minikvalitetsrapporten. Dagtilbuddene har i 2012 deltaget i Socialministeriets Sprogpakke, der indeholdt efteruddannelse, gå-hjem møder og undervisningsmateriale om børns sprog og sprogtilegnelse. Arbejdet med børns sprogtilegnelse er efterfølgende forankret i sprognetværk med deltagelse af sprogansvarlige fra samtlige dagtilbud. Herudover har samtlige dagtilbud medvirket i forskningsprojektet Fart på Sproget i perioden Fart på Sproget er et effektstudie med en programmeret indsats. Dagtilbud med tosprogede børn tilknyttet er ydermere deltagende i projekt Styrk Sproget som har til formål at styrke tosprogede børns sproglige kompetencer samt øge forældresamarbejde og inddragelse. Denne indsats kræver en pædagogisk og didaktisk tilgang i gennemførelse og evaluering af den sprogpædagogiske praksis. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med sprog? Ud fra kompetenceprofilerne er det tydeligt, at børnene profiterer af den pædagogiske indsats i forhold til tidlig sprogindsats og sprogtilegnelse, og at ovennævnte indsatser og tiltag har medvirket til at børnene i Faxe Kommune ligger over gennemsnittet. Det betyder af den viden og de pædagogiske redskaber, der er erhvervet ved ovenstående tiltag skal bibeholdes og fortsætte. Hvad er der fokus på under temaet sprog? Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Udvikling i sproglig og social adfærd, der udnytter de sproglige kompetencer til udveksling af betydninger og følelser. Barnets øgede forståelse af andres brug af samt udvikling i egen brug af betydningsbærende tryk og stød, intention og tonefald, både indadtil i lytte forståelse og udadtil i udtale. Barnets udvikling af tydelig udtale af ord med sprogets betydningsadskillende lyde og hyppigste konsonantkombinationer. Udvikling i den nødvendige lydlige evne til at skelne mellem talesprogets stavelser og enkeltlyde, som gør, at man kan høre og udtale ord, f.eks. forskellen mellem hus og mus. Barnets udvikling i antallet af ord, som er til rådighed for det inden for forskellige 5

6 Grammatik ordklasser. Barnets udvikling i anvendelse af regler/rutiner for, hvordan betydninger er forbundet med udtryk, og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. 6

7 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring natur og naturfænomener? Dagpleje: Profilerne ligger markant over gennemsnittet, dog lidt lavere i Forhold til naturen, men stadig godt over gennemsnittet. Vuggestue: Profilerne placerer sig alle over gennemsnittet. Forhold til naturen ligger lavest, dog stadig over gennemsnittet i forhold til alder. Børnehave: Alle profiler ligger over gennemsnit, men profilerne i dette tema ligger generelt lavere end de øvrige kompetenceområder. Hvordan har vi arbejdet med natur og naturfænomener? I Dagplejen er 8 dagplejere, som er naturdagplejere, kaldet De grønne spirer. De grønne spirer er et projekt under Friluftsrådet, hvor der arbejdes med natur og naturfænomener, som en integreret del af de pædagogiske læreplaner. Der er to institutioner, som har det Grønne Flag, en mærkningsordning under Friluftsrådet. Flaget gives til institutioner, der arbejder særlig fokuseret med natur- og miljøprojekter, herunder udeliv, naturoplevelser, miljøforståelse mv. En del institutioner har ligeledes udeværksteder, hvor der arbejdes med naturpædagogiske aktiviteter. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med natur og naturfænomener? Der er fortsat behov for at have opmærksomhed på dette område og ud fra datamaterialet tegner der sig et billede af, at der er særligt behov for at have denne opmærksomhed for de 3-5 årige børn. Det er særligt i forhold til temaet Forhold til naturen, der er brug for en indsats. Dette emne omhandler bl.a. barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Hvad er der fokus på under temaet natur og naturfænomener? Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Udviklingen i hvordan barnet via sanserne oplever natur og naturfænomener, og hvordan barnet via sin perception (egen sanseiagttagelse) opfatter oplevelser og indtryk fra naturen. Udviklingen i hvordan barnet kan rette sin opmærksomhed mod naturens elementer og naturfænomener samt få og have viden om disse elementer. Hvordan barnet udvikler sig i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Hvordan barnet udvikler sit kendskab til begreber og navne på ting i naturen og mere avancerede begreber for naturens elementer, og hvordan barnet udvider sine handlemuligheder i 7

8 forbindelse med sine oplevelser med natur, naturens elementer og naturfænomener. 8

9 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring kultur og kulturelle udtryksformer? Dagpleje: Profilerne varierer meget indenfor de enkelte områder. Alle områder ligger på gennemsnittet eller derover. Musik og sang som kommunikation, Billedvirksomhed som kommunikation samt Billedsproglig udvikling... ligger lige på gennemsnittet. Æstetisk placeres højest. Vuggestue: Profilerne varierer igen meget indenfor områderne. Tre af otte områder ligger over gennemsnittet, mens de resterende frem ligger under gennemsnit. Det er specielt Musik og sang som kommunikation, der ligger lavt. Børnehave: Profilerne ligger forskelligt i områderne. Alle ligger over gennemsnit, bortset fra de områder der vedrører musik. Hvordan har vi arbejdet med kultur og kulturelle udtryksformer? Indsatsen vedr. kultur og kulturelle udtryksformer varetages lokalt i det enkelte dagtilbud. Der arbejdes på forskellig vis med dette læreplanstema og i nogle dagtilbud varetages arbejdet med kultur og kulturelle udtryksformer af medarbejdere som har nogle særlige kompetencer inden for dette felt. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med kultur og kulturelle udtryksformer? Kultur og kulturelle udtryksformer er samlet set det læreplanstema, der har den laveste score, hvilket indikerer, at det er et tema der har brug for særlig opmærksomhed. Ved sammenligning med øvrige kommuner tegner der sig et lignende billede vedr. dette tema. I alle udtræksgrupper (dagpleje, vuggestue og kommende skolebørn 2015) har Musik og sang som kommunikation den laveste score. Som følge heraf er der brug for at sætte fokus på, hvordan der i det daglige pædagogiske arbejde, kan skabes en større opmærksomhed på dette læreplanstema, herunder at undersøge om der i de enkelte dagtilbud, er de fornødne kompetencer inden for området. Hvad er der fokus på under temaet kultur og kulturelle udtryksformer? Æstetisk erkendelse Udviklingen i hvordan barnet erkender optager, føler og genkender æstetiske oplevelser, og hvordan barnet ud fra dette selv skaber æstetiske oplevelser for sig selv og andre, når det kreerer egne sanselige udtryk gennem brug af kulturelle udtryksformer. Leg, fiktion og drama Udviklingen i hvordan barnet bruger leg, fiktion og drama som middel til at udtrykke fantasi, følelser og oplevelser. Kulturel viden og værdier Udviklingen i hvad barnet bedømmer som rigtigt eller forkert, godt eller ondt, smukt eller grimt, som udspringer af de kulturelle værdier, normer og viden, som barnet er vokset op i. 9

10 Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens håndværksmæssige side Billedvirksomhed som kommunikation, fantasi og kreativitet. Billedsproglig udvikling og den rum og formskabende udvikling Udviklingen i hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Udviklingen i hvordan barnet bruger sin medfødte musikalitet, og bruger den kreativt med fantasi, viden, kunnen og værdier som råstof til at kombinere, fusionere og sidestille disse ting på nye måder og få dem udtrykt som musik. Udviklingen i hvordan barnet via den motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Udviklingen i hvordan barnet bruger billeder, skulpturer osv. til at udtrykke sin fantasi, kreativitet og følelser. Udviklingen i hvordan barnet bruger forskellige greb til at mestre tegnekulturen, og udviklingen i barnets brug af symboler og evne til at lave tredimensionelle rum- og formskabende konstruktioner. 10

11 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sociale kompetencer? Dagpleje: Alle profiler placeres over gennemsnittet, især kommunikation ligger højt. Vuggestue: Profilerne ligger alle over gennemsnit. Kommunikation ligger højest. Børnehave: Samtlige profiler ligger over gennemsnittet, Social adfærd placerer sig højest. Hvordan har vi arbejdet med sociale kompetencer? Udvikling af sociale kompetencer er et grundelement i det almene pædagogiske arbejde og optræder i alle sammenhænge leg, fælles aktiviteter og i det daglige samspil med andre børn og voksne. Barnets leg, fællesskaber og etablering af relationer til andre børn og voksne er af stor betydning for udviklingen og styrkelse af barnets sociale kompetencer. Det er i barndommen de basale sociale mønstre dannes, hvilket understreger betydningen af arbejdet med dette læreplanstema. Flere institutioner deltager i projekter som Fri for Mobberi og Læseleg, som er projekter under Mary Fonden. Projekterne har til formål at styrke børnenes fællesskab, så alle børn føler, at de hører til. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med sociale kompetencer? Der skal fortsat være fokus på grundelementet for alt pædagogisk arbejde sociale relationer og fællesskaber med henblik på, at alle børn bliver livsduelige. Sociale kompetencer hjælper børn til at kunne etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre samt indgå i sammenhænge med andre. Sociale kompetencer hjælper børn til at kunne etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre samt indgå i sammenhænge med andre. Hvad er der fokus på under temaet sociale kompetencer? Social adfærd Kommunikation Socialisering Hvordan barnet udvikler sit sociale repertoire og sin måde at opføre sig på overfor andre børn og voksne. Der er bl.a. tale om udviklingen i sociale handlemuligheder i samspil, samarbejde og konflikter med børn og voksne. Hvordan barnet udvikler sig med hensyn til at kunne kommunikere med andre børn og voksne såvel sprogligt som nonverbalt. Der er bl.a. tale om udviklingen i, hvordan barnet i et samspil med andre kan vise, hvad det gerne vil med blik, fagter, pegen eller ord. Hvordan barnet trin for trin tilegner sig de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige, og som skal til for at begå sig i det samfund, de er en del af. Der er bl.a. tale om tilegnelsen af normer for deltagelse i praktiske rutiner, fælleslege 11

12 Social tænkning og samtaler. Hvordan barnet hele tiden udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er her bl.a. tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er forudsætningen for, at evnen til empati og samarbejde udvikles. 12

13 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes personlige kompetencer? Dagpleje: Alle profiler ligger meget højt i forhold til gennemsnittet, Læring og udvikling får højest placering af alle profiler for denne gruppe i dagplejen. Vuggestue: Alle profiler ligger godt over gennemsnittet, særlig Læring og udvikling. Børnehave: Profilerne ligger alle flot over gennemsnittet, Følelser og Tilknytning skiller sig positivt ud. Hvordan har vi arbejdet med personlige kompetencer? Udviklingen af personlige kompetencer består af forskellige egenskaber såsom selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser osv. Disse egenskaber optræder i vores værdier, normer og menneskesyn og er fundamentet i det daglige pædagogiske arbejde og måden, hvorpå vi møder børn og forældre. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med personlige kompetencer? I det pædagogiske arbejde med børn i alderen fra 0-6 år er det centralt at have for øje, at hvert barn er unikt og alle har ret til at være en del af fællesskabet. Hvad er der fokus på under temaet personlige kompetencer? Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Udviklingen i hvordan barnet synes, at udvikle sine følelser og bevidstheden om sit selv. Der er bl.a. tale om barnets udvikling af selvværd, selvtillid, selvafgrænsning og selvbevidsthed. Udviklingen i hvordan barnet udtrykker, rummer og regulerer sine følelser, samt det at dele følelser med andre. Der er bl.a. tale om udviklingen i vitalitetsfølelser, empati og barnets spejling i andre personer. Udviklingen i hvordan barnet etablerer tilknytning til de nærmeste, klarer adskillelse fra de nære, bruger overgangsobjekter, udvikler venskaber og selvstændighed. Udviklingen i barnets mestringsområder, f.eks. dets egen andel i skabelsen af en rutine, når det skal spise og sove. Der er også tale om, hvordan det genkender og husker mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder f.eks. udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. Udviklingen i barnets typiske læring på baggrund af en opvækst i en vesteuropæisk/dansk kultur. Omhandler bl.a. evnen til at indgå i samspil, have samforståelse og forestillingsevne samt være selvstændig og kreativ. 13

14 Oplevelse af sammenhæng Hvordan barnet udvikler sig gennem oplevelse af sammenhæng i brugen af nysgerrighed, hukommelse, selvbestemmelse, handling, abstrakt tænkning og symboler. 14

15 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring krop og bevægelse? Dagpleje: Profilerne ligger alle over gennemsnittet, især Leg ligger højt. Vuggestue: Profilerne ligger markant over gennemsnittet. Leg ligger højest af alle områder for denne gruppe børn i vuggestuen. Børnehave: Alle profiler ligger markant over gennemsnittet. Finmotorik og sansning topper. Hvordan har vi arbejdet med krop og bevægelse? Den pædagogiske indsats i forhold til læreplanstemaet Krop og bevægelse scorer i lighed med Sprog langt over gennemsnittet, hvilket er meget tilfredsstillende. Hermed tegner der sig et billede af, at der i samtlige dagtilbud arbejdes med kroppen som er fundamentet for barnets erfaring, viden, kommunikation samt følelsesmæssige og sociale processer. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med krop og bevægelse? Der skal fortsat være fokus på krop og bevægelse i dagligdagen f.eks. ved at skabe inspirerende og udfordrende legesteder inde og ude. Det medvirker til at give børnene mulighed for at anvende og stimulere alle sanserne. Hvad er der fokus på under temaet krop og bevægelse? Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Barnets udvikling af kropsbevidsthed, oplevelse af egen krop gennem kroppen. Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser, handlinger og adfærd, som en del af at mestre grundlæggende bevægelsesmønstre f. eks. kravle, gå og løbe og bruge disse i leg og dagligdagsaktiviteter. Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handlinger, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f.eks. forskellige greb, manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne, som gør det muligt for barnet at udføre aktiviteter, som stiller krav til finmotoriske færdigheder. Hvordan udviklingen af forskellige kropslige handlinger og adfærd påvirker legene. Bl.a. barnets udvikling i brug af flere og flere temaer for legene, der involverer kroppen, så som leg med fingre, tyngdekraften, komme ind og ud af ting, lave konstruktioner og bruge fantasien. Udviklingen i barnets kostvaner og hvordan det deltager i madkulturen i 15

16 børnehaven og hjemmet. Sammenfatning Overordnet ligger dagtilbuddene over gennemsnittet og/ eller er alderssvarende, hvilket viser at der i dagtilbuddene i Faxe Kommune arbejdes seriøst med de seks læreplanstemaer. Det er især læreplanstemaerne Sprog og Krop og bevægelse, der ligger over gennemsnittet, hvilket understreger at en fokuseret pædagogisk indsat medvirker til at løfte det enkelte barns kompetencer samt medvirker til at løfte den pædagogiske faglighed i dagtilbuddene. 16