Fælles børne- og ungesyn i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Fælles børne- og ungesyn i Ringkøbing-Skjern Kommune Kompendium og idékatalog Godkendt af Børne- og Familieudvalget den 23. juni 2008 GoPro

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kompendium 1 Forord Kommissorium Mål Projektmål Overordnet politik, målsætninger og tidlig forebyggende indsats Delmål for Dagtilbudsområdet Delmål for Undervisningsområdet Delmål for Børn og Familieområdet Pædagogisk grundlag Fælles syn på læring Fælles syn på barnet og de voksnes rolle Udgangspunkt i barnets styrkesider Sundhed Sundhedsfremme Sundhedspædagogik Trivsel, læring og udvikling Fælles sprog Metoder Overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger Værktøjer Litteraturliste Idékatalog Skematisk oversigt Fælles børne- og ungesyn SMTTE-modellen SMTTE-modellen som redskab til værdisætning, beskrivelse og vurdering Uddybende beskrivelse af SMTTE-modellen Model vedrørende sammenhæng mellem projektbeskrivelser og høringer Materiale fra dialogkonference nr Evalueringsbegrebet Skabelon for evaluering vedrørende fælles børne- og ungesyn Overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger UU Ringkøbing Fjord Mangesidet intelligens Mangesidet intelligens Personlig intelligens fra 0 7 år (jeg-klog) Social intelligens fra 0 7 år (menneskeklog) Rumlig intelligens fra 0 7 år (billedklog) Kropslig intelligens fra 0 7 år (kropsklog) Musikalsk intelligens fra 0 7 år (musikklog) Sproglig intelligens fra 0 7 år (ordklog) Logisk/matematisk intelligens fra 0 7 år (logik-klog) Naturalistisk intelligens fra 0 7 år (naturklog) Bilag Tidsplan Pixiudgaven af Børne- og Ungepolitik for Ringkøbing-Skjern Kommune samt delmål for Børn og Familie, Dagtilbud og Undervisning Overgangsværktøj fra dagpleje/vuggestue til daginstitution/aldersintegreret institution Overgangsværktøj fra daginstitution/aldersintegr. institution til skole og SFO... 91

3 Kompendium

4 1 Forord Undervisning, Dagtilbud og Børn og Familie har i samarbejde udarbejdet et projektforslag om fælles børne- og ungesyn. Børne- og Familieudvalget har på sit møde den 26. februar 2007 godkendt projektforslaget med henblik på at sætte projektet i gang i henhold til tidsplanen. (Bilag) Projektet er igangsat under hensyntagen til, at det er forældrene, der har det primære ansvar for deres barns udvikling. Det er forældrene, der skaber rammerne for barnets grundlæggende tryghed og udvikling. Og det er forældrene, der giver barnet kærlighed, omsorg og tillid som danner barnets grundlag for at udforske omverdenen. Forældrene samarbejder med institutionerne om barnets udvikling af alsidige kompetencer og indgår i arbejdet med at lære barnet om rettigheder, pligter og socialt ansvar, således at barnet også kan indgå i et fællesskab med andre. I dette samarbejde afklares de gensidige forventninger til roller, ansvar og opgaver. Både forældrene og institutionerne har således ansvar for barnets udvikling. I de tilfælde, hvor forældrene har brug for støtte for at løfte forældreansvaret, må aktørerne vedrørende børn og unge træde ind som kompetente rådgivere for forældrene eller sikre henvisning til eksperter. Endvidere må institutionerne søge at kompensere i det daglige pædagogiske arbejde. 2 Kommissorium Styregruppen vedrørende Fælles Børne- og Ungesyn har udarbejdet et kommissorium for opgaveløsningen og dette er mundet ud i dette kompendium og idékatalog. Kommissoriet for Fælles Børne- og Ungesyn: - Hvordan kan vi formulere et Fælles Børne- og Ungesyn med udgangspunkt i børn og unges kompetencer og den vedtagne Børne- og Ungepolitik. - Udarbejde en beskrivelse af et muligt procesforløb for fastlæggelse af et Fælles Børneog Ungesyn. 2.1 Mål Styregruppen vedrørende Fælles Børne- og Ungesyn har besluttet, at nedenstående forudsætninger er væsentlige for at opnå de mål, der er i Børne- og Ungepolitikken. - Vi vil gå efter, at vi, der arbejder med børn og unge, har et fælles børne- og ungesyn til beskrivelse af børn og unges sundhed og udvikling. Et fælles børne- og ungesyn kræver en fælles reference. - Vi vil gå efter, at børn og unge, der oplever overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger givet af forskellige dele af kommunen, oplever et sammenhængende og helhedsorienteret forløb. - Vi vil gå efter, at det fælles børne- og ungesyn implementeres gennem en organisation og systematik, som understøtter, at medarbejdernes intentioner om at hjælpe børn og unge gennem forebyggelse og i deres møde med bekymringsbørn bliver handlingsorienteret. 2.2 Projektmål Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0-18 år. Der skal være en rød tråd i det liv, de oplever. Forudsætningen, for at dette kan ske, er, at alle, der har med børn og unge at gøre i Ringkøbing-Skjern Kommune, samarbejder om opgaven og har et fælles pædagogisk sprog. Vi skal bruge de samme ord om de samme begreber, og i øvrigt mene det samme med dem. 1

5 Fælles Børne og Ungesyn på børn og unges liv hviler på fælles holdninger og værdier. Det er vigtigt, at den enkelte sundhedsplejerske, sagsbehandler, dagplejer, pædagog, lærer, PPRmedarbejder m.fl. sætter sin daglige praksis i forhold dertil. Det er vigtigt ud fra en positiv tilgang til barnet at tage udgangspunkt i børns styrkesider og foretrukne læringsstil, idet alle børn er født med lige ret til at udvikle de evner og anlæg, de har. Nøglen til at identificere styrkesiderne hos det enkelte barn ligger blandt andet i erkendelsen af, at børn lærer og udvikler sig i forskelligt tempo, på mange forskellige måder og ad mange forskellige kanaler. Vi udvikler til stadighed den pædagogiske indsats, dels i den enkelte institution og dels på tværs af institutioner og traditionelle faggrænser. Vi arbejder med at udvikle en kultur, hvor vi gennem tæt samarbejde og koordinering mellem børn og unges mange arenaer lærer af hinandens erfaringer og bruger hinandens viden og kompetencer. Sammen med forældrene har vi ansvaret for, at alle børn og unge får optimale udviklingsmuligheder. 2

6 3 Overordnet politik, målsætninger og tidlig forebyggende indsats Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0 til 18 år. Der skal være en rød tråd i det liv, de oplever i kommunens institutioner, og derfor vil vi arbejde ud fra et fælles syn på børn og læring, og vi prioriterer udviklingen af stimulerende og støttende læringsmiljøer højt i vore skoler og institutioner. For at opnå dette udvikles der et tæt distriktssamarbejde mellem sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler. Arbejdet med fælles børne- og ungesyn hviler på dagplejens/daginstitutionernes/skolernes egne målsætninger inspireret af tankerne om fælles børne- og ungesyn. Dialogen med forældrene er helt afgørende, når der skal ske udvikling. Institutionen kan aldrig overtage ansvaret fra forældrene for børnenes opvækst. Sigtet må være, at forældrenes engagement og ansvar fastholdes, og at forældrene ved, hvad de kan forvente. Dialog med udgangspunkt i forældrenes værdier og ønsker til deres børns opvækst har vist sig at være en brugbar indfaldsvinkel, når der skal ske udvikling. For personalet består udfordringen i at integrere forældrenes værdier med de mere faglige overvejelser, og på den baggrund skal de konkrete udviklingsmål udformes. Det er vigtigt med stor opmærksomhed på en tidlig indsats over for børn og unge. Med tidlig indsats menes - en indsats tidligt i barnets liv. Set ud fra den vinkel er ikke mindst sundhedsplejens indsats afgørende; - en indsats, der sætter tidligt ind i et forløb, hvor der er en bekymring for barnet eller familien. Dette kræver, at alle, der er omkring barnet, opfanger, tolker og forholder sig aktivt til de signaler, barnet udsender. Her henvises til materialet Handlevejledning for det tværfaglige samarbejde mellem Dagtilbudsområdet, Undervisningsområdet og Børn og Familieområdet. 3.1 Delmål for Dagtilbudsområdet - Børn og unge sikres helhed, sammenhæng og kontinuitet. - Børn og unge får omsorg, støttes og opmuntres i tilegnelsen og udviklingen af sociale og almene færdigheder, således de formår at indgå i forpligtende sociale og demokratiske processer. - Børn og unge skal sikres trivsel og udviklingsmuligheder og have mulighed for fordybelse med hensyntagen til deres livsvilkår og forskellighed. - Børn og unge får forståelse for kulturelle værdier og traditioner. - Børn og unge møder kvalificerede og fagligt bevidste voksne, der ud fra de udstukne rammer sikrer synlig pædagogisk indsats. - Børn og unge møder institutionspersonale, der vil udøve et åbent og tæt samarbejde med forældrene for at skabe helhed i barnets liv. Der henvises til pixiudgaven af Børne- og Ungepolitik for Ringkøbing-Skjern Kommune samt delmål for Børn og Familie, Dagtilbud og Undervisning. 3.2 Delmål for Undervisningsområdet Det er målet, - at tilvejebringe en sammenhængende viden om kvaliteten på kommunens skoler med henblik på at få et kvalificeret grundlag at diskutere skoleudviklingen på. Evalueringerne har først og fremmest læring som sit formål, hvilket vil sige at give skolerne ny viden om egen organisation, der sætter dem i stand til at videreudvikle egen praksis. 3

7 - at give både kommunalbestyrelsen og administrationen en særlig viden og indsigt om skolernes kvalitet til brug for det fremtidige arbejde med at udøve tilsyn med skolerne. - at evalueringskulturen på skolerne styrkes ved at gøre måling, vurderinger og selvevaluering til en naturlig del af hverdagen på alle skoler. - at der mellem grundskolerne og deres overbygningsskoler er et tæt samarbejde på alle niveauer: skolebestyrelser, ledelser og pædagogisk personale. - at samarbejdet styrker den faglige sammenhæng og brobygning skolerne imellem - at alle elever i Ringkøbing-Skjern kommune undervises på baggrund af folkeskolelovens vejledende timetal i alle fag med så lidt anvendelse af tvungen samlæsning som muligt. - at alle klasser undervises af liniefagsuddannede lærere i alle fag. - at der i et samarbejde mellem skolebiblioteksområdet og det pædagogiske IKT-område udarbejdes en fælles medieplan for hele skoleområdet. Planen skal politisk vedtages. - at alle skoler både teknisk og pædagogisk er opdaterede i forhold til integrering af IKT på alle niveauer. - at så mange elever som muligt modtager undervisning i det normale læringsmiljø. - at der findes relevante specialpædagogiske tilbud til elever med specielle behov, der ikke kan opfyldes i de normale læringsmiljøer. - at skolernes fysiske rammer understøtter nuværende og kendte fremtidige krav. - at der på alle skoler udvikles en rationel drift på det pædagogiske, administrative og tekniske område. - at alle skolens faggrupper og ledelse tilbydes relevant efter- og videreuddannelse. Der henvises til pixiudgaven af Børne- og Ungepolitik for Ringkøbing-Skjern Kommune samt delmål for Børn og Familie, Dagtilbud og Undervisning. 3.3 Delmål for Børn og Familieområdet Delmål for børne- og familieområdet omfatter sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), børne- og familieafdelingen, familiebehandling, støttepædagoger, tandplejen og behandlingshjemmet Schuberts Minde. Arbejdet med børn, unge og deres familier skal foregå på et højt fagligt niveau og vores indsats skal være veldokumenteret Det er afgørende for gode resultater i børne- og familiearbejdet, at vores indsats sættes ind så tidligt som muligt, når bekymringen konstateres I 2007 og 2008 vil Ringkøbing-Skjern Kommune styrke den sundhedsfremmende indsats ved at: Bidrage til en fælles forståelse af god sundhedsfremme Sikre en velfungerende vidensdeling Skabe grundlaget for kompetenceudvikling Udvikle nye lokale aktiviteter Målet er derved, at børn og unge og familier sættes i stand til at mestre livet. Der henvises til pixiudgaven af Børne- og Ungepolitik for Ringkøbing-Skjern Kommune samt delmål for Børn og Familie, Dagtilbud og Undervisning. 4

8 4 Pædagogisk grundlag Det enkelte barns udvikling er størst i de første leveår. De forhold, barnet lever under i disse år, og de oplevelser, barnet udsættes for, har stor betydning for, hvordan barnet senere vil klarer voksenlivet. En tidlig forebyggende/sundhedsfremmende indsats i barnets første leveår kan skabe et positivt udviklingsforløb. Det er vigtigt med forebyggelse/sundhedsfremme at igangsætte en dialog med forældrene og de mange voksne, som har den daglige kontakt med barnet og indflydelse på dets udviklingsmuligheder. Et af de bærende elementer i det pædagogiske grundlag er at anerkende det enkelte barn. I foråret 2004 blev der ved lov indført pædagogiske læreplaner i dagplejen og daginstitutionerne. I 2005 blev der ved lov indført elevplaner i skolen, så vi må konkludere, at der er fokus på det pædagogiske indhold. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der udarbejdet handlevejledning for det tværfaglige samarbejde vedrørende børn og unge, der har brug for en særlig indsats. 4.1 Fælles syn på læring Læring er en proces, hvor barnet og den unge aktivt konstruerer sin viden i et gensidigt forhold mellem sig selv og sin omverden. Der er sket en læring, når barnet kan noget, som det ikke kunne før. Læring finder sted direkte og indirekte. Både når barnet er alene, og når det er sammen med andre. Det kan ske gennem leg, undervisning og andre pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og situationer. 4.2 Fælles syn på barnet og de voksnes rolle Vi baserer vort pædagogiske arbejde på overbevisningen om, - at det enkelte barn er unikt, skal føle sig set og har krav på at blive mødt med respekt, - at børn har lyst til og behov for at udforske verden og tage den i besiddelse, - at børn er født med en mangesidig intelligens, som skal stimuleres og udvikles gennem brug, - at vi i vort pædagogiske arbejde skal benytte mange forskellige tilgange til det enkelte barn, - at vi skal vælge et konsekvent positivt forhold til barnet og tage udgangspunkt i det, barnet kan, - at det er af afgørende betydning for barnets selvværd, at det har succesoplevelser i hverdagen, - at barnet skal hjælpes til at indgå i sociale fællesskaber, hvor det lærer at knytte kontakter og drage omsorg for andre, - at forældrene er de vigtigste voksne for barnet og derfor hovedansvarlige for barnets liv, udvikling og opvækst, - at vi respekterer forældrene i denne rolle og gør, hvad vi kan for at støtte dem deri, - at de voksne omkring børnene skal være synlige, ansvarlige, ærlige og kompetente, - at de voksne både i personlig adfærd og pædagogisk praksis demonstrer betydningen af de fælles holdninger og værdier, og - at de voksne giver børn medindflydelse og ansvar og bidrager til, at de bliver deltagere i eget liv. 5

9 4.3 Udgangspunkt i barnets styrkesider Børn lærer gennem samvær med andre børn, med forældre, familie og mere perifere voksne. Ved at iagttage, lytte, efterligne og eksperimentere, ofte i leg, tager de verden til sig samtidig med, at de påvirker den. Der arbejdes i dagpleje, daginstitutioner og på skoler bevidst med opbygningen af inspirerende læringsmiljøer, der understøtter stimuleringen af børnenes udvikling. Gennem positiv kontakt, som sætter fokus på hensigtsmæssig adfærd, fremmes forståelsen for det enkelte barn, og den voksnes grænser og holdninger tydeliggøres. Dermed bliver vort engagement og vore handlinger bragt i overensstemmelse med det, vi siger og mener. Det er væsentlig for børns udvikling, at de mødes af voksne, der er opmærksomme på deres følelser og behov. Børns opfattelse af sig selv skabes i mødet med nære voksne, der forstår og respekterer deres måde at udtrykke sig på. Alle børn er født med lige ret Det er vigtigt at tage udgangspunkt i børns styrkesider og foretrukne læringsstil, idet alle børn er født med lige ret til at udvikle de evner og anlæg, de har. Alle børn er forskellige og enestående Nøglen til at identificere styrkesiderne hos det enkelte barn ligger blandt andet i erkendelsen af, at børn lærer og udvikler sig i forskelligt tempo, på mange forskellige måder og ad mange forskellige kanaler. 4.4 Sundhed En nutidig sundhedsopfattelse siger, at sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de dagligt lærer, arbejder, leger og elsker. Sundhed handler om at have følelsen af livsmod og livsglæde samt følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange situationer. Sundhed handler om følelsen af sammenhæng det vil sige følelsen af begribelighed (oplevelsen af forudsigelighed), håndterbarhed (den rette belastningsbalance) og meningsfuldhed (inddragelse og delagtighed). 4.5 Sundhedsfremme Sundhedsfremme fokuseres på, hvad der holder børn og familier raske og robuste i stedet for, hvad der gør dem syge. Spørgsmålet er, hvilke ressourcer og kompetencer der skal til for at klare livets udfordringer, og ikke, hvad der er problemet. Sundhedsfremme er at styrke livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud og sammenhæng i hverdagen. Det er denne følelse af sammenhæng, der gør forskellen: - Begribelighed Der er sammenhæng og struktur modsat tilfældighed og uventethed. - Håndterbarhed Der skal være balance mellem udfordringer og de ressourcer, der er til rådighed. - Meningsfuldhed Barnet/familien forstår sin situation og er med i valget af løsninger, så de ved, hvad der sker omkring dem, og er tryg ved dette. 4.6 Sundhedspædagogik Sundhedspædagogik handler om at skabe følelsen af at være noget værd, at stille spørgsmål frem for at give svar og om at gøre viden, færdigheder og holdninger/følelser efterspurgte. Sundhedspædagogik fremmer mulighederne for, at mennesker gøres deltagende og nysgerrige, så de formulerer relevante spørgsmål og kobler til i deres liv. 6

10 4.7 Trivsel, læring og udvikling Det fælles børne- og ungesyn skal medvirke til, at børn og unge får optimale muligheder for at kunne udvikle sig til hele og selvhjulpne mennesker. Det forudsætter, at der omkring det enkelte barn/den enkelte unge er; - tryghed - anerkendelse - kærlighed. Disse rammer gives af tydelige, anerkendende og autentiske voksne omkring barnet/den unge. Dermed styrkes barnets/den unges selvværd, som bl.a. giver sig udtryk i tillid til egen formåen og evne til at overskue og forudse situationer, og dermed også evne til at udføre hensigtsmæssige handlinger. Selvværd er en forudsætning for trivsel. Og trivsel er en forudsætning for læring og udvikling. Omvendt er læring med til at styrke et selvværd. Man lærer gennem leg og arbejde, og man udvikler sig gennem anerkendelse, forventninger og udfordringer. Der skal i alle kommunens institutioner være hensigtsmæssige rammer, som fremmer læring og udvikling, blandt andet; - inspirerende, pæne og rene læringsmiljøer, - aktivitetsmuligheder og læringsmiljøer, som tilgodeser det enkelte barns/den enkelte unges behov og udviklingstrin, og - hjælp og støtte til dem, der har behov herfor. Der er mange trusler mod børn og unges trivsel. Her kan specielt nævnes: Ensomhed og mobning. Nogle børn og unge kommer i situationer med misbrug, og der er børn og unge, som udsættes for omsorgssvigt. Derfor må arbejdet med børn og unge også omfatte blandt andet; - at hjælpe børn/unge til at få og vedligeholde venskaber, - en effektiv antimobbestrategi i alle institutioner, - en effektiv, opsøgende og forebyggende SSP-organisation, og - et effektivt forebyggende og behandlende tværfagligt samarbejde mellem alle parter omkring det enkelte barn/den unge og hjemmet med hensyn til etablering af den nødvendige rådgivning, hjælp og støtte. Vi har valgt at beskrive afsnit 5 til 8 ud fra SMTTE-modellen; derved håber vi, at materialet vil have stor brugbarhed for alle, som arbejder med børn og unge. 7

11 5 Fælles sprog Et af projektmålene er, at alle, der har med børn og unge at gøre, samarbejder om opgaven og har et fælles sprog. Vi skal bruge de samme ord om de samme begreber og i øvrigt mene det samme med dem. Følgende er nogle af de væsentlige forhold, udsagn og spørgsmål vi finder vigtige indgår og alle forholder sig til; Sammenhæng Hvordan tales der til og med børn og unge? Hvorledes kan vi kommunikere anerkendende? Fokus på, at voksne bevidst ser på og forholder sig til, hvorledes de taler og handler i forhold til børn og unge og bevidst lærer af det. Relationer børn har til andre børn, og relationen mellem voksne og mellem børn og voksne skal vi have fokus på. Særligt i forhold til integration af børn af anden etnisk oprindelse. De voksne har ansvaret for relationen til et barn de voksne har ansvaret for at anerkende barnet, som det er, og ikke som det burde være. De voksne har ansvaret for at se, høre og anerkende det enkelte barn og dets egenart og personlighed. De voksne bærer hovedansvaret for den stemning, der er i samværet og relationen med et barn. Vores menneskesyn og værdigrundlag skal være fundamentet for den måde, vi er i relation og samtale med børn og unge, forældre, kolleger og andre voksne. Vores menneskesyn er, at ethvert menneske gør det bedste, det kan med de forudsætninger, det har. Alle mennesker er en del af omgivelser, som de påvirker og påvirkes af. Alle mennesker er forskellige, og det enkelte individ er unikt. Det enkelte menneskes egenart skal anerkendes. Ethvert menneske har sit eget engagement, ønske om og tro på det gode liv og udvikling. Alle mennesker er ligeværdige. Det er de voksne, der har ansvaret for børnene. Mål/visioner Når vi på tværs af fag og fagområder skal udvikle et fælles sprog i det faglige arbejde med børn, unge, familier, kolleger og andre voksne, er det centralt, at væsentlige ord og begreber enten på forhånd er defineret eller bliver lagt ud til drøftelser og diskussion, således vi alle får den samme forståelsesramme. Det er centralt, at vi alle ved, hvad ordene og begreberne betyder, så vi har fælles referenceramme. Dette er vigtigt, når vi sammen skal skabe det daglige fælles sprog, og når vi skal begynde at tale det og udføre det i den praktiske og faktiske hverdag i arbejdet med barnet, den unge, deres forældre og vores kolleger på kryds og tværs i hele kommunens organisation. Følgende er definition af væsentlige ord og begreber som til videre diskussioner: Ligeværdighed: At et forhold er ligeværdigt betyder, at begge parters ønsker, meninger og behov behandles med samme alvor af fællesskabet og ikke afvises eller nedgøres med henvisning til den anden parts køn, alder eller handicap. 8

12 Begrebet ligeværdighed henviser til alle menneskers helt fundamentale behov for at blive set, hørt og taget alvorligt som individer. Gensidighed: Ligeværdighed danner grobunden for gensidighed en mere bevidst en af slagsen hvor parterne hele tiden er villige til at lære af hinanden og udvikle sig i kraft af det, der sker imellem dem. Integritet og samarbejde: Vi lever i et konstant og livslangt spændingsfelt mellem integritet det vil sige vores behov for at bevare os selv intakte og for at kunne udvikle os på vores egen måde og i vores eget tempo og vores trang til at samarbejde med, efterligne og tilpasse os de mennesker, der betyder mest i vores personlige univers. Autenticitet: Autenticitet betyder virkelig - evnen til at udtrykke sig selv troværdigt er en forudsætning for 3 væsentlige faktorer i et samspil; - for nær, varm kontakt mellem voksne og mellem voksne og børn, - for udvikling af personlig autoritet og dermed muligheden for at sætte sig igennem med sine behov, grænser og værdier, og - for bearbejdning og eventuel løsning af konflikter og problemer. Ansvarlighed: Social ansvarlighed er det ansvar, vi har over for andre mennesker, de aftaler, vi indgår, og løfter, vi giver, børns trivsel og opdragelse og lignende. Personlig ansvarlighed er det ansvar, vi hver især har for vores eget liv, vore egne følelser og handlinger og vore valg. Selvtillid: Selvtillid drejer sig om vores tro på, viden om og tillid til, hvad vi kan; dvs. vores evner, talenter og færdigheder. Det drejer sig om vores oplevelse af at være gode til noget, at blive bedre til noget, at magte eller mestre noget, hvad enten det er at tale et andet sprog, spille klaver eller løbe hurtigt. Selvfølelse: Selvfølelse drejer sig om, hvad og hvem vi er, uanset hvad vi kan. Selvfølelse er at kunne føle sit selv, sit center, sin inderste kerne. Det er følelsen af at være noget i sig selv. Forskellen mellem selvtillid og selvfølelse: Vokser et barn op med en stærk og positiv selvfølelse, vil det forholde sig relativt nøgternt til sin selvtillid. Både som ung og voksen vil det være i stand til at evaluere sin kunnen på forskellige områder uden at blive usikker eller deprimeret over sin manglende kunnen eller manglende talenter. Et menneske, som har lav selvfølelse, vil derimod være tilbøjelig til at sætte lighedstegn imellem det, han/hun er, og det, han/hun kan. Oplevelsen af at mislykkes med noget eller af utilstrækkelig kunnen vil derfor smelte sammen med oplevelsen af ikke at være noget værd. Der er stor forskel på at føle sig utilstrækkelig og på at vide, at man kan blive dygtigere. Det første blokerer og passiviserer, mens det andet mobiliserer. Anerkendelse: 9

13 At anerkende et andet menneske vil sige, at man interesserer sig for, ser og hører, hvem det andet menneske er som enkeltstående og unikt individ. Med andre ord at det andet menneske er, som det er, og har det, som det nu har det. Anerkendelse er således knyttet til, hvem personen er, og er adskilt fra personens handlinger. At respektere et andet menneskes normer og værdier betyder nødvendigvis ikke en accept af menneskets handlinger. At anerkende og at respektere er nært beslægtede begreber. Pædagogens relationskompetence: Pædagogens relationskompetence er pædagogens evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten = det pædagogiske håndværk. Pædagogens evne og vilje til at på tage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet= den pædagogiske etik. Det personlige sprog: Det personlige sprog formidler det individuelle menneskes personlige tanker, værdier og følelser i et samlet udtryk, som tilstræber maksimal overensstemmelse mellem den indre oplevelse og det ydre udtryk og er samtidig en erkendelsesproces for den talende. Det personlige sprog er således det til enhver tid mest autentiske udtryk for individets integritet. Det personlige sprog i professionelle relationer: Det personlige sprog i professionelle relationer er et sprog, der formidler den enkelte lærers/pædagogs fagpersonlige tanker, værdier og følelser i et samlet udtryk, der tilstræber maksimal overensstemmelse mellem den personlige oplevelse, det faglige perspektiv og det ydre udtryk og er samtidig en erkendelsesproces for den talende. Det personlige sprog er således det til enhver tid mest autentiske udtryk for den fagpersonlige integritet. Dertil kommer ord og begreber, som vi finder det væsentligt at få lagt ud til videre drøftelse og diskussion på tværs alle fagområder, der arbejder med børn, unge og familier. Følgende ser vi som væsentlige: Hvad vil det sige at kunne rumme andres følelser, at kunne indleve sig i andre. Betyder det tage over? Betyder det, at man skal trøste? Betyder det, at kun den andens følelser er vigtige? Hvordan kan vi arbejde med at lade andre have de følelser, de har, uden at blive gjort forkerte. Hvorfor er vi voksne netop er i et fag og arbejdsområde, hvor vi tager os af andre/børn og unge. Diskussion af, hvad vores motiver i grunden er, og hvorledes det at tage os af andre giver os oplevelser af at have værdi som personer. Er vi hjælpeløse hjælpere? Hvorledes udvikles vi løbende og støttes i at være til stede som dem, vi er som fagpersoner, og hvorledes kan vi udvikle vores evner og kompetencer til at se det enkelte barn som det menneske, det er. Vi voksne bliver i arbejdet og relation til børn og unge udfordret på vores egne vanskeligheder/sårbare punkter. Det er vigtigt, at der er åbenhed herom, diskussioner af betydningen, og hvorledes vi som voksne fagpersoner kan støttes i at arbejde med vore sårbarheder, når de stiller sig i vejen for og hindrer os i at være anerkendende, 10

14 autentiske m.m. i relationerne med de børn og unge, vi skal arbejde for og med. Baggrunden for vigtigheden af definitionen af ovennævnte ord og begreber samt de punkter, vi finder centrale, følger her: Det er væsentligt, at vi såvel fagligt som personligt er parate og i stand til at skabe tillid og kontakt samt være med til at skabe udvikling for de mennesker, vi skal arbejde for og med. Derfor er det centralt, at vi arbejder med og tager os af vores egen udvikling, vores evne til at skabe kontakt, vores roller og grænser. Vores evne til indlevelse, at kunne sætte os i andres sted og dermed at kunne møde andre i øjenhøjde med ydmyghed, respekt og ligeværdighed er et yderst vigtigt arbejdsredskab. I mødet med børn, unge, forældre, kolleger og samarbejdspartnere har vi altid os selv med. Det vil sige både vores faglighed og dem, vi er som unikke individer med hver vores baggrund og historie. I vores faglige arbejde bliver vi konstant udfordret såvel fagligt som personligt. Derfor er det centralt, at vi løbende overvejer og åbent drøfter etiske spørgsmål, således det bliver en forhandlet etik og ikke vores private moral, der bliver styrende for og i det faglige arbejde. Tiltag Hvordan man som voksen er sammen med børnene, og hvordan man er nærværende og respektfulde: Være nærværende og respektfulde. Være åbne. Vide, hvem vi selv er. Bevidsthed om, hvem man er, hvor man er, hvordan man har det, og hvad man kan sige ja og nej til. Vi er ansatte til at være mere bevidste om os selv, skal bruge os selv, har en faglig viden om børn og børns sundhed og udvikling. Vi har en faglighed vi er personer og har dermed en fagpersonlighed og dermed et andet bevidsthedsniveau og ansvar. Ligeværdighed at kunne mødes i øjenhøjde. Børn ved en masse om, hvad de har lyst til, men ikke hvad de har brug for det er de voksnes ansvar, at børn får det, de har brug for. Der er forskel på fysisk og psykisk nærvær. De voksne skal vide, hvem de er, hvad den voksne står for/værdier, hvad de vil være med til, og hvad de ikke vil være med til. Hvad kan det betyde at vi får et fælles sprog: Benytter vi det fælles sprog med samme forståelse for begreberne, og hvad der er vigtigt at gøre, og dette tilstræbes til enhver tid i en relation, så har vi mulighed for at lære noget om den anden i relationen og får dermed også chancen til at blive klogere på og lære noget om os selv. Hvordan relationskompetencen bør være: Respekt. Ligeværdighed. At kunne møde barnet/den unge i øjenhøjde. At kunne tage ansvar for sig selv. Vi er optaget af, at vi alle har et ansvar for at tage vare på vores egen person og behov. Voksne bør i relation til børn tilstræbe størst mulig autenticitet. Det vil sige, at der er overensstemmelse mellem, hvordan vi har det og hvem vi er. Eksempelvis ikke at sige ja til noget, hvis vi faktisk mener nej. 11

15 Opmærksomhed på, hvorledes voksne forvalter deres autoritet, hvorledes den voksne tager ansvar for at være voksen og vide mere end barnet uden at underkende barnet som person. Sprogligt skal barnets egenart og person anerkendes og adskille person fra handling. Eksempel: Det er i orden, du bliver vred over, du ikke måtte låne den mooncar. Du må gerne blive vred. Det er ikke i orden for mig, at du slår; det vil jeg ikke have. Fokus på, hvordan vi voksne arbejder med at se det enkelte barn og dets behov og dermed også nødvendigvis må tage individuelle hensyn. Nej er også et kærligt svar når vi voksne skal fremstå som autentiske og gode rollemodeller for børn og unge. Et nej er ikke et populært svar; det er helt nødvendigt, hvis vi skal påtage os ansvaret for vores merviden om, hvad børn og unge har brug for. Ethvert menneske, der indgår i en relation til et andet menneske kan højst tale om og for sig selv. Når vi i stedet taler om hinanden, skrider det personlige ansvar, vi hver især har for os selv. Vi kan ønske os noget af den anden; vi kan ikke kræve, det er den anden i relationen, der skal tage stilling til, om vedkommende kan og vil opfylde vores ønsker, uden det kolliderer med den andens egenart og ønsker. De voksne har ansvaret for børnene. Tegn Vi skal registrere, at definitioner af ord og begreber og deres indhold og betydning for relationerne til børn, unge, forældre og kollegaer kommer på dagsorden og drøftes og afprøves samt evalueres på den enkelte arbejdsplads. Vi skal registrere, at øvrige ord og begreber diskuteres og dermed inddrages i det daglige og faglige arbejde. Vi skal registrere, at menneskesyn og værdier i arbejdet drøftes, herunder hvorledes vi som fagpersoner gebærder os, hvilken betydning vores holdninger og værdier har. Vi skal registrere, at der kommer gang i drøftelser om, hvorledes vi tager vare på os selv i det faglige arbejde med børn, unge, forældre og kolleger, herunder hvorledes vi tager vare på de forhold hos den enkelte medarbejder, der stiller sig i vejen for vores indlevelse, autenticitet, og at tage ansvaret for relationen og tale om os selv m.m. Vi skal registrere, at det fælles sprog træder sine barnesko. Evaluering Evaluering afventer fælles dokumentation og evaluering for Ringkøbing-Skjern Kommune. 12

16 6 Metoder Børn lærer gennem samvær med forældre, familie, andre børn og andre voksne. Det er væsentlig for børn og unges udvikling, at de mødes af voksne, der er opmærksomme på deres følelser og behov. Børns opfattelse af sig selv skabes i mødet med nære voksne, der forstår og respekterer deres måde at udtrykke sig på. Det er derfor vigtigt, at der i institutionerne og/eller i lokalområdet udarbejdes en beskrivelse af metoder i det pædagogiske arbejde. Beskrivelserne a, b, c og d er tænkt som inspiration for alle aktører der arbejder med børn og unge. Metoderne, der beskrives, er: A. Mange intelligenser. B. Læringsstile. C. Relationskompetencer. D. Børns kompetencer. Når vi taler om metoder i det pædagogiske arbejde, er der ikke en metode, der er bedre end en anden; det handler om at få den bedste tilgang til det enkelte barn, så det udvikler sig på det for barnet bedste måde. A. Mangesidige intelligenser MI Sammenhæng Alle børn er født med lige ret. Det vil sige, at alle børn har ret til at udvikle de evner og anlæg, de har. Styrkesiderne hos det enkelte barn ligger i, at de udvikler sig i forskellige tempo og på mange forskellige måder, og derfor er intelligenserne afhængige af hinanden. Det er meget vigtigt, at man finder styrkesiderne hos det enkelte barn, så man kan udvikle/styrke svage områder inden for den enkelte intelligens. Personlig intelligens Kan vises ved, at barnet hviler i sig selv, har selverkendelse, kender sine egne stærke og svage sider, har et rigt indre liv, har en veludviklet intuition, kan have stærke meninger om ting, holder af at arbejde alene. Social intelligens Kan vises ved, at barnet kan begå sig på mange arenaer, er åben over for nye kontakter, fungerer godt sammen med andre, kan læse andres behov og ønsker, tager hensyn, er god til at kommunikere, kan tilsidesætte egne behov, forstår verden gennem menneskelige relationer. Musikalsk intelligens Kan vises ved, at barnet har rytmesans, er god til at skelne mellem lyde og toner, kan holde toner og takt, husker melodier, kan lide at være i nuet, søger stemtheden, har skabertrang, er poetisk. Elsker rim og remser, kan lide at spille et instrument, kan gå med et musikstykke inde i hovedet. Naturalistisk intelligens Kan vises ved, at barnet er lydhør over for naturen og tager ansvar for planter og dyr. På en naturlig måde er barnet aktivt og igangsættende i naturen. Barnet er god til at få øje på ting i naturen og fordyber sig deri. Magter at identificere og organisere samt er forudsigelig. Laver eksperimenter og kan lide at ordne og sætte i system. Rumlig intelligens Kan vises ved, at barnet er god til at finde rundt, kan orientere sig ud fra kort, er forudseende i situationer, der ændrer sig, er god til at genkende detaljer og skaffe sig et klar billede af ting, elsker at tegne og skabe, har en stærk visuel præget opfattelse. 13

17 Kropslig intelligens Kan vises ved, at barnet har kontrol over sin krop, motorik og koordination, er god til at anvende redskaber, har god balanceevne, er glad for at skabe ting med hænderne, har glæde ved dans, sport, drama, søger motoriske og kropslige udfordring, har et godt kendskab til kropslige muligheder og begrænsninger. Logisk/matematisk intelligens Kan vises ved, at barnet synes om abstrakt tænkning, kan lide at konstruere, kan se logiske og numeriske mønstre, kan lide spil, kan håndtere indviklede ræsonnementer, elsker hjernevridning og pc-spil, elsker matematik og problemløsningsopgaver. Sproglig intelligens Kan vises ved, at barnet elsker historier, nyder at lege med ord, kombinerer ord og begreber, læser og skriver godt, kan lide at læse, deltager gerne i diskussioner og hører på forelæsninger, går op i sætningsbygning, grammatik og retstavning. Mål At finde styrkesiderne hos det enkelte barn, så man kan udvikle/styrke svage områder inden for den enkelte intelligens. At man i det pædagogiske arbejde skal benytte mange forskellige tilgange til det enkelte barn. At se positivt på det enkelte barn og tage udgangspunkt i det, barnet kan. Tiltag At man i sin pædagogiske praksis tager udgangspunkt i MI. At der findes værktøj/redskaber i kommunen til brug af MI. MI tilpasses den enkelte institution, så de kan bevare deres forskellighed/kultur. At der kommer en sammenhæng i brugen af MI, ved sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutioner, skoler og SFO. Tegn At institutionerne bruger MI som et pædagogisk redskab til at sætte det enkelte barn i fokus. At det enkelte barn bliver styrket gennem en positiv tilgang. At der bliver en rød tråd i barnets liv. B. Læringsstile Sammenhæng Definition på læringsstil: Et menneskes læringsstil er den helt personlige måde, hvorpå et menneske sættes i gang med at koncentrere sig om, arbejde med, opfatte og huske nyt og vanskeligt stof. Vi har alle hver især en optimal læringsstil, som vi med fordel kan søge imødekommet, når vi skal sætte os ind i nyt stof. Det er forskelligt fra person til person, hvor udtalt denne læringsstil er i den ene eller anden retning. Det vil sige, hvor stærke præferencer det enkelte menneske har. Nogle er meget fleksible og vil være i stand til at lære på mange forskellige måder. Andre har udtalt stærke præferencer på det ene eller andet område og vil have meget svært ved at tilegne sig nyt stof, hvis ikke de møder stoffet på den for dem rette måde. Det er væsentligt at påpege vigtigheden af, at barnet også arbejder med andre måder at lære på end 14

18 ved ensidig brug af de stærke præferencer. Dette skal ske for at undgå, at barnet fastlåses i en bestemt læringsstrategi. De to amerikanske professorer Rita og Kenneth Dunn har forsket og arbejdet med begrebet Learning Styles. Deres teori koncentrerer sig om, hvilke faktorer der har indflydelse på forskellige menneskers læring. De konkluderer, at alle personer har deres individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, og de kan i en udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli. Eksempler på læringsstile er, at man lærer bedst ved at lytte, at se, at røre ved, tegne billeder, at være fysisk involveret, at være med i en fælles proces. Holistisk læring: Man lærer bedst, når man kender helheden. Først derefter kan man arbejde med detaljen. Analytisk læring: Man lærer bedst, når man kender detaljerne. Først derefter kan man forstå helheden. De fleste børn er holister. Først op gennem skolegangen ændres læringsstilen, fordi eleverne ofte(st) bliver undervist analytisk. Mål At alle aktører bliver bevidste om læringsstilenes betydning for børns udvikling. At børn bliver bevidste om egen læringsstil. Tiltag Der indrettes miljøer i alle enheder, som tilgodeser børns forskellige læringsstile. Alle aktører anvender denne viden i deres daglige arbejde. Tegn Børn modtager læring optimalt, når de bliver tilbudt deres individuelle læringsstil. C. Relationskompetence Sammenhæng De vigtigste pædagogiske opgaver er læring, omsorg og opdragelse. I sammenhæng med arbejdet omkring læring, omsorg og opdragelse er det vigtigt at være opmærksom på de relationer, børn og voksne møder. I forbindelse med arbejdet omkring MI, læringsstile og det generelle daglige arbejde med børn spiller relationer en vigtig rolle. For at indgå i sociale og læringsmæssige sammenhænge har vi forskellige sociale systemer med aktører, der har forskellige roller og relationer, som tilsammen udgør en helhed. Det er vigtigt, at børn kan begå sig i mange forskellige forhold, da den sociale udvikling finder sted i de relationelle netværk. Det er vigtigt at forstå de samspil, der foregår mellem barnet og de professionelle, barnet og familien, barnet og vennerne, barnet og enkelte grupper, barnet og hele institutionen. Børnene indgår i sociale systemer i alle disse relationsforhold, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på egen rolle i dette samspil. 15

19 Mål At gøre fagpersoner omkring børn bevidste om de relationer, de selv og børnene indgår i. Kommunikation er nøgleordet både den verbale og den nonverbale; de er relationelle udtryk. At se barnet som et led i en samlet relation. Tiltag At bevidstgøre fagpersoner omkring børnene, hvordan børnenes og deres egen rolle er. At få fokus på den rolle de forskellige relationer spiller i det sociale system og i læringsprocessen. At tage ansvaret for at skabe et lærende og opdragende samspil. At fagpersoner har kendskab til relationskompetencens vigtighed og indflydelse. Tegn At fagpersoner har en latent opmærksomhed på deres egne relationer både i forhold til børnene og de voksne indbyrdes. At der arbejdes bevidst med børnenes relationer. At de medtænkes der, hvor der er problemer omkring læring, adfærd og trivsel. Det er ikke tænkt som en religion, men som et stærkt værktøj, en bevidsthed hos fagpersonerne. D. Børns kompetencer Sammenhæng Børn har fra fødslen udviklet kompetencer, der gør dem til aktive deltagere i forhold til omverdenen, kompetencer, der udvikles gennem hele livet, når der skabes gode vækst betingelser. Det grundlæggende vil handle om ligeværdighed og personlig dialog. Ligeværdighed betyder også åbenhed og respekt for forskelligheder; det vil sige der er ikke noget, der er generelt rigtigt og generelt forkert. Børn har mange kompetencer; her er valgt at beskrive: Sensoriske kompetencer (smags- og lugtesansen, høresansen, synssansen, følesansen, ligevægtssansen, muskel- og ledsansen). Selvfølelse/selvværd viden om og oplevelse af, hvem vi er, det vil sige hvor godt vi kender os selv, og hvordan vi forholder os til det, vi ved. Personligt ansvar det ansvar, vi har for vores eget liv vores fysiske, psykiske og mentale sundhed og udvikling. Sociale kompetencer kan indgå i et positivt og socialt samspil med andre og have forståelse for at kunne trives sammen. Socialt ansvar det ansvar, vi har over for hinanden i familien, gruppen, samfundet og verden. Mål for at udvikle børn og unges kompetencer At skabe rummelighed for børn og unges udvikling. At børn/unge får udviklet deres kompetencer. At børn/unge får mulighed for at tage personligt ansvar for områder af deres fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle eksistens og i forhold til deres alderstrin/modenhed. 16

20 At børn/unge oplever kompetente voksne, der hvor de færdes. Tiltag Skabe rammer for fysisk udfoldelse og afvekslende sanseoplevelser, hvor alle sanser bruges. Give barnet/den unge mulighed for at kunne vælge mellem forskellige miljøer med forskellige krav og mellem det trygge og det ukendte. Gennem dialog med forældre og barn/unge - tage udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og udvikling med baggrund i barnets styrkesider. Give børn mulighed for at udtrykke sig i forhold til sanserne, følelserne og behov: Sanserne - hvad smager godt og ikke godt, hvad dufter/lugter hvordan. Følelserne - glæde, kærlighed, venskab, frustration, sorg, smerte og i forhold til hvem og hvad. Behov - sult, tørst, nærhed, afstand. Ved større børn: Fritidsinteresser, uddannelse, påklædning og udseende etc. Støtte børn/unge i at udvikle egen og social ansvarlighed. At der er tydelige, anerkendende og autentiske voksne omkring barnet/den unge. Tegn Barnet lærer sin krop og sine omgivelser at kende. Barnet/den unge indgår i et positivt og socialt samspil. Barnet/den unge hviler i sig selv, udviser hjælpsomhed, sensitivitet og hensynsfuldhed. Der er åbenhed og fleksibilitet med rum til det enkelte barn, den unge og de voksnes kompetencer. Barnet/den unge har tillid til egen formåen, har evne til at overskue forskellige situationer og handler hensigtsmæssigt. Evaluering Evaluering afventer fælles dokumentation og evaluering for Ringkøbing-Skjern Kommune. 17

21 7 Overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger Alle børn og unge vil i deres levealder blive udsat for overgange fra et tilbud til et andet, og der kan være følgende overgange for et barn; - fra sundhedspleje til dagpleje/vuggestue - fra dagpleje/vuggestue til daginstitution - fra daginstitution/aldersintegrerede institutioner til skole og SFO - fra aldersintegrerede institutioner og SFO til klubber - fra almindelige institutioner til specielle institutioner - fra skole til ungdomsuddannelser Derfor er det vigtigt, at alle aktører på Børne- og Ungeområdet samarbejder ud fra samme mål vedrørende overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger, og at der er et tæt samarbejde i lokalområderne, der sikrer gode og positive overgange for børn og unge. Det, at alle har et fælles sprog, er også medindikator for en god overgang. I Ringkøbing-Skjern Kommune er det besluttet, at der sættes fokus på gode overgange. Dagtilbudslovens 7 stk. 5 siger: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Sammenhæng Overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger har sammenhæng med den lovgivning, der er på området. Skolerne har deres egen forvaltningsenhed, og det er derfor vigtigt at have forældrenes samtykke og medansvar til det materiale og lignende, der skal følge barnet/den unge ved de forskellige overgange. Overgange: Dagplejebørn/vuggestuebørn overflyttes som hovedregel fra dagpleje/vuggestue til børnehave, når de fylder 3 år. I særlige tilfælde kan der i samråd med forældre, institution og dagpleje/vuggestue dispenseres, således at barnet kan starte tidligere eller senere. Børnehavebørnene overflyttes som hovedregel fra børnehave til SFO/aldersintegreret institutioner pr. 1. august. Der foretages en ekstern evaluering af effekten ved overgangen til SFO/aldersintegrerede institutioner pr. 1. august. Børnehave, skole og forældrebestyrelser kan søge om overflytning af den samlede børnegruppe tidligere og der fastsættes en deadline for ansøgning med henblik på fastlæggelse af budgettet. De børn, der skal i klub, flyttes fra SFO/aldersintegreret institution ved start på 4. klasse. Når et barn overflyttes fra almindelig institution til en specialinstitution, afholdes der et overleveringsmøde. Efter folkeskolen forventes det, at der er et samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne for de unge, der fortsætter der. Det kræver energi og overskud for børn og unge at skifte miljø. De skal lære flere mennesker at kende, de skal tilegne sig andre sociale spilleregler, og de skal skabe sig sin platform, hvor- 18

22 fra de kan deltage i samspillet med nye børn, unge og engagerede voksne og komme videre med deres egen udvikling. Man ser til tider, at børn og unge mister nogle allerede erhvervede færdigheder og sociale relationer, når de skifter fra et miljø til et andet. Det skyldes usikkerhed forbundet med skiftet; men færdighederne og de sociale kompetencer kommer igen, når børnene/de unge føler sig trygge. Ved skift fra et miljø til et andet har børn og unge særlig brug for at blive vejledt, taget godt imod og føle, at de er velkomne, som de er. Det er selvsagt vigtigt at gøre sig overvejelser ved f.eks. overgangen fra dagtilbud til skole. Dette kan også udtrykkes sådan, at børnene skal være skoleparate, og skolen skal være børneparate. Mål for overgange mellem tilbud og foranstaltninger Et godt børneliv er et fælles ansvar. Der er en rød tråd i barnets/den unges liv. Børn, unge og forældre får en positiv tilgang til, at der skal ske en ny overgang i barnets/den unges liv. Børn og unge med særlige behov sikres særlig opmærksomhed. Helhed i børn og unges liv skabes i samarbejde med forældrene. Tiltag Synlig og skriftlig overgangspædagogik i hvert lokalområde/distrikt. Sikre gode tidsrammer for overlevering. Sikre kontinuitet og sammenhæng for barnet/den unge. Tæt samarbejde med sundhedsplejen og dagplejen før og efter start i et nyt miljø. Tæt samarbejde med dagplejepædagoger og pædagoger før og efter start i et nyt miljø. Fremadrettet samarbejde mellem pædagoger og børnehaveklasseledere i året inden og året efter skolestart. Tæt samarbejde med forældre vedrørende barnets/den unges start i nyt miljø. Tæt tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige samarbejde organiseres, så der sættes tidligt ind for børn og unge med særlige behov. Klare kompetenceafklaringer mellem alle aktører ved barnets/den unges overgange. Tegn At den synlige og skriftlige overgangspædagogik overholdes af alle faggrupper. At barnet udviser trivsel og tryghed. At der sker en opfølgning på alle børn og unge. 19

23 At det enkelte barn/den unge, hvor der har været en bekymring, medbringer sin udviklingsplan til den nye institution. At forældre er bekendt med, hvordan og hvornår overgangene foregår. At familien er involveret og engageret i barnets/den unges overgang. Børn og unge oplever optimale udviklingsmuligheder og trivselsmuligheder ved skift fra et miljø til et andet. At den tværfaglige indsats giver sig udtryk ved barnets/den unges udvikling. Evaluering Evaluering afventer fælles dokumentation og evaluering for Ringkøbing-Skjern Kommune. 20

24 8 Værktøjer For at sikre en klar sammenhæng og helhed i barnets liv samt et fælles sprog arbejdes der i distrikterne ud fra de samme værktøjer. Værktøjerne, for de børn, hvor der er en bekymring, er Fra dagpleje/vuggestue til dagtilbud statusark/udviklingsark og profilark Fra daginstitution/aldersintegreret institution til skole og SFO statusark/udviklingsark og profilark Fra grundskole til overbygning elevplan for fase 2 Værktøjer for øvrige børn Institutionen kan fortsat anvende andet materiale/værktøj end det, der er beskrevet i kompendiet. Værktøjet, der arbejdes ud fra, skal være synlig og skriftlig. Det er vigtigt, at distrikterne/lokalområder drøfter værktøjer og metoder der anvendes. Der ønskes dog en evaluering i 2010 inden det aftales, hvornår der skal udarbejdes statusark, profilark og udviklingsark på alle børn. Sammenhæng Værktøjer til brug i sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler, SFO er, klubber og for alle øvrige aktører på børne- og ungeområdet følger love og regler for området. Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner - Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender. Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen Undervisningsministeriet. Ringkøbing-Skjern Kommunes Børne- og Ungepolitiske delmål for Børne- og Familieudvalget område. Delmål for Dagtilbud, Undervisning og Børn og Familie. Mål Alle aktører på børne- og ungeområdet arbejder på samme måde med beskrivelser af børn og unge. Der arbejdes ud fra værktøjer/overgangspædagogik i forbindelse med børn og unges overgange. Tiltag Der arbejdes med værktøj til overlevering af børn, hvor der har været en bekymring fra dagpleje til daginstitution. Værktøjet bygger på dagplejens læreplaner. Der arbejdes med værktøj til overlevering af børn, hvor der har været en bekymring, fra daginstitution til skole. Værktøjet bygger på daginstitutionens læreplaner. Institutioner og skoler arbejder ud fra egne værktøjer, mens man har børnene. Der arbejdes med værktøj til overlevering af børn fra grundskole til overbygningsskole. Værktøjet bygger på skolernes elevplaner. Tegn At der er et tæt samarbejde i lokalområder, der sikrer en positiv udvikling for det enkelte barn og unge. At der er forældreinddragelse. 21

25 At der er tidlig indsats, og at der handles hurtigt. At der er et tværfagligt samarbejde. At der er synlig dokumentation. At der er fælles værktøj. Værktøjet er kendt af alle, der har kontakt til barnet og den unge. At der er sammenhæng mellem værktøj og Handlevejledning på det tværfaglige samarbejde. Evaluering Evaluering afventer fælles dokumentation og evaluering for Ringkøbing-Skjern Kommune. 22

26 Overgangsværktøjer Overgangsværktøjer til at sikre en klar sammenhæng når et barn eller en ung bliver udsat for overgange fra et tilbud til et andet: - fra sundhedspleje til dagpleje/vuggestue Ingen skemaer/værktøj i det barnet fortsætter i sundhedspleje. - fra dagpleje/vuggestue til dagtilbud Statusark/udviklingsark og profilark, hvor der er en bekymring - fra daginstitution/aldersintegrerede institution til skole og SFO Statusark/udviklingsark og profilark, hvor der er en bekymring - fra grundskole til overbygning Elevplan for fase 2 - fra aldersintegrerede institutioner og SFO til klubber Ingen skemaer/værktøj i det klub er et frivilligt/fritidstilbud - fra almindelige institutioner til specielle institutioner Visitationsudvalget for specialundervisning/specialtilbud har individuelle skemaer afhængig af det aktuelle behov - fra skole til ungdomsuddannelserne Uddannelsesplaner Uddannelsesplaner udarbejdes i samarbejde med den lokale vejleder. Der er udarbejdet uddannelsesplaner til forskellige målgrupper. Den lokale vejleder kan ses på Ungdomsuddannelse Ansøgningsskema til ungdomsuddannelserne findes på Optagelse på en ungdomsuddannelse kræver en uddannelsesplan Yderligere uddybende materiale må gerne anvendes. 23

27 24

28 25

29 26

30 27

31 28

32 29

33 Elevplan fase 2 30

34 31

35 32

36 33

37 34

38 9 Litteraturliste Berit Bae Erkjennelse og anerkjennelse: perspektiv på relasjoner 1999 (afsnittet om Fælles sprog) Jesper Juul Dit kompetente barn - Forlaget Schønberg (afsnittet om Fælles sprog) Jesper Juul Familierådgivning Perspektiv og proces Forlaget Schønberg (hele kompendiet) Jesper Juul og Helle Jensen Pædagogisk relationskompetence Forlaget Apostrof (hele kompendiet) Jesper Juul Livet i familien Forlaget Apostrof (afsnittet om Fælles sprog) Birgit Juhl Definitioner: pædagogens relationskompetencer, det personlige sprog, det personlige sprog i professionelle relationer The Kempler Institute (hele kompendiet) Anne Linder Thomas Nordahl Margareta Brodén Philip Hwang Thomas Armstrong Howard Gardner Relationskompetence CVU Nordjylland (afsnittet om Metoder) Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse. En beskrivelse og evaluering af LP modellen NOVA rapport 10/05 (afsnittet om metoder) Mor og barn i ingenmandsland (afsnittet om metoder) Spædbarnets psykologi (afsnittet om metoder) Mange intelligenser i klasseværelset Adlandia (afsnittet om metoder) De mange intelligensers pædagogik Gyldendal Uddannelse (afsnittet om metoder) 35

39 Idékatalog Idékatalogets indhold er baseret på inspiration til arbejdet med fælles børne- og ungesyn. Materialet kan frit benyttes. 36

40 10 Skematisk oversigt Fælles børne- og ungesyn Skematisk oversigt. 37

41 Fælles børne- og ungesyn Fælles børne- og ungesyn har sammenhæng med de kommunale målsætninger, der er på området. 38

42 11 SMTTE-modellen SMTTE-modellen som redskab til værdisætning, beskrivelse og vurdering 39

43 SMTTE-modellen som redskab til værdisætning, beskrivelse og vurdering SMTTE-modellen er en cirkulær model, der kan bruges som inspirations- og beskrivelsesramme i arbejdet med at belyse indsatsområder/udviklingsområder. Den er et redskab til systematisk beskrivelse af aktuel praksis, målsætning, handleplan og evaluering og kan bruges på alle niveauer. SMTTE står for - Sammenhæng - hvor er vi, og hvad vil vi gøre noget ved? - Mål - hvad vil vi konkret opnå? - Tiltag - hvordan vil vi indfri målet? - Tegn - hvordan kan vi se, at vi er på vej mod målet? - Evaluering - hvad er resultatet af det, vi gør? De enkelte dele i SMTTE-modellen hænger sammen. Man kan begynde et hvilket som helst sted i modellen, selv om det i de fleste tilfælde vil være mest naturligt at tage sit udgangspunkt i sammenhængen. Hvis man (eller virkeligheden) ændrer noget på ét område, fører det almindeligvis til, at man også må ændre i modellens andre områder. I mange udviklingsforløb vil man ofte skulle hoppe frem og tilbage mellem de forskellige områder. Modellen lægger således op til løbende iagttagelse, stillingtagen og dynamik. Sammenhæng (baggrund/forudsætninger) Tiltag (handlinger) Mål (ønsket tilstand) Evaluering (registrering/vurdering) Tegn (sanseindtryk) 40

44 11.1 Uddybende beskrivelse af SMTTE-modellen Sammenhæng: Hvor er vi? Baggrund, forudsætninger og rammer, som man må tage hensyn til, når man skal sætte mål, f.eks. Hvad er situationen, og hvad er det mest vigtigt at gøre noget ved? Hvad har fået os til at være optaget af det, vi vil arbejde med at udvikle? Hvilke ressourcer (tid, personale, penge) kan vi trække på i det videre arbejde? Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop det valgte område? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvordan er situationen nu? Mål: Hvad vil vi? Hvad er det konkret, man gerne vil opnå? Formulering af forestillinger om en ønsket tilstand på et givet tidspunkt. Målet skal være realistisk, relevant, samlende, forståeligt, vurderbart og positivt (formuleret i nutidsform og fastsat i tid). Mål giver retning. Vi ved, hvorfor vi gør det, vi gør. Mål skal ses i lyset af (være en del af) den sammenhæng, de er lavet i. Mål kan ændres undervejs som følge af ændringer i sammenhængen. Mål er en situationsbeskrivelse skrevet på forhånd. Tiltag: Hvad skal skabe ændringer? Planlagte initiativer og handlinger frem mod målet. Tiltag er det, vi faktisk gør for at bevæge os frem mod målet. Tiltag skal være virkekraftige og hensigtsmæssige. Hvad kræver det, vi siger, vi vil, af os? Hvem har ansvar for hvad, hvornår? Tegn: Hvad skal vi registrere? De sanseindtryk, som højst sandsynligt betyder, at arbejdet går mod målet. Tegn styrer opmærksomheden. Jo mere målet gælder menneskelig adfærd, desto vigtigere er det, at man har mange og væsentlige tegn. Jo mere målet gælder fysiske forhold, jo mindre vigtigt er det med tegn. Tegn indebærer konkretiseringer af målet og skærper opmærksomheden. Tegn udløses af de tiltag, vi iværksætter, og som kan konkretiseres. Tegn skaber forventning og styrer vores opmærksomhed. Evaluering: Hvordan går det? Hvor langt kom vi? Hvad er resultatet af det, vi har valgt at udvikle? Vi må gå lidt til siden og betragte det, der er gjort, idet vi svarer på tre vigtige spørgsmål. Hvad har vi set og hørt? Vi undersøger og registrerer ved hjælp af spørgeskema, iagttagelsesskema, logbog, kulturundersøgelse mv. Hvad synes vi og andre om det, vi har opnået? Vi sammenligner med målet og det, vi har ønsket at udvikle inden for sammenhængen. Hvad skal vi herefter gøre? Ny planlægning. Målstyring med SMTTE-modellen Målstyring betyder grundlæggende, at der er nøje sammenhæng mellem mål og ressourceanvendelse (tid, personale, penge). Det handler om at fokusere sit arbejde med mål og at arbejde godt og grundigt med dem inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Det gælder også, når man arbejder med SMTTE-modellen. 41

45 Uanset om målene kan defineres først (og pengene følger efter), eller om det økonomiske råderum er givet på forhånd (og målene må tilpasses dertil), stiller også SMTTE-modellen krav til realistiske mål og operationelle formuleringer. SMTTE-modellen kan anbefales som redskab til værdisætning, målstyring, beskrivelse og vurdering, fordi den skaber klarhed over, hvad man vil arbejde med, kan bruges til beskrivelse af læreprocesser og udviklingsplaner, gør det enklere at planlægge og evaluere sammen, udvikler kompetence og stimulerer til systematisk og kreativ tænkning, kan bruges på alle niveauer i alle organisationer, og kan bruges som rettesnor, når man (skriftligt) skal redegøre for resultater og/eller ressourceanvendelse. 42

46 12 Model vedrørende sammenhæng mellem projektbeskrivelser og høringer 43

47 Model vedrørende sammenhæng mellem kommissorier, projektbeskrivelser og høringer Overskrift i kommissoriet Baggrund Formål Arbejdsgruppe Opgaver Indhold Hvilke(n) politiske beslutning(er) ligger til grund for kommissoriet? Hvad er det, det igangsatte arbejde skal resultere i (den overordnede formulering)? Sammensætning af arbejdsgruppe Arbejdsgruppens opgave er udarbejdelse af skriftligt forslag til Sammenhæng Hvad er status (statusbeskrivelse)? Mål Hvad vil vi opnå med projektet? Tiltag Hvilke tiltag/handlinger/initiativer skal igangsættes? Tegn Hvad skal vi registrere? Evaluering Hvordan går det? Hvor langt er vi nået? Nåede vi målet? Hvorfor og hvorfor ikke? Høringsberettigede parter Tidsplan Hvem skal høres, før den endelige beslutning træffes? 44

48 13 Materiale fra dialogkonference nr. 1 45

49 Materiale fra dialogkonference nr. 1 Følgende spørgsmål bedes drøftet i gruppen og skriv de 3 punkter/udsagn, som I finder, der er vigtigst ud fra spørgsmålene Hvad giver det af udviklingsmuligheder? Helhed i praksis og i handling Synlighed kendskab til hinandens kulturer Bedre forældresamarbejde og større forældreansvarlighed Glidende overgange med fælles forståelsesramme Fælles perspektiver Udvikling af anerkendende retorik Fælles forståelsesramme Gode pædagogiske overgange på alle niveauer Tidlig indsats Erfaringsudveksling ud fra fastlagt fælles forståelsesramme giver en hurtigere udvikling Fælles børne- og ungesyn frigør energi til barn/familie/personale Fælles børne- og ungesyn kan medvirke til at udvikle nye metoder Forældre (andre) oplever fælles syn Faglighed der er rummelig At der handles Tværfaglige netværksgrupper der udvikler glidende og sammenhængende overgange under hensyntagen til lokale forhold plads til forskellighed Den røde tråd fra 0-18 år sammenhængende læreplaner, elevplaner uddannelsesplaner ( Barnets bog, portefolio og lignende) Anerkendende menneskesyn hvad betyder det? vigtigt, at der arbejdes konkret med at udvikle det Den større kommunale enhed giver en bredere faglighed større specialistviden mulighed for vidensdeling Selvværd trivsel læring det hele menneske Nærhedsprincippet er det bærende i løsningen af opgaverne, med plads til individuelle løsninger under hensyntagen til den sociale helhed Fælles sprog fælles faglig udgangspunkt Den røde tråd Brobygning mellem institutioner gælder også tværsektorielt Udviklingsmuligheder og tilegnelse af viden højner synligheden af fagligheden i den daglige pædagogiske praksis Anerkendende pædagogik relationskompetencer Sociale og faglige kompetencer Videns- og erfaringsdeling Faglighed større enheder højner fagligheden flere sparringsmuligheder inden for egen faggruppe og andre faggrupper Overlevering fælles procedurer helhed større og mere præcist indhold i brobygning Fælles sprog trække på samme hammel forståelse for hinanden til barnets bedste. Fokus på hvad er det, der virker, flere der ser det Opbygning af fællesskabskultur Teoretisk/praktisk udvikling med synliggørelse af vores faglighed Mulighed for tidlig koordineret indsats 46

50 Inspiration fra forskellige fagområder f.eks. huskunstnere, billedkunstnere, skuespillere, dansere, musikere, forfattere m.m. Sammenhæng i børnenes liv fælles retning Muligheder for ordentlige funktionsbeskrivelser mål og indhold for SFO/fritidshjem Hvad kan det give af nye/ændrede perspektiver i din hverdag Samarbejde over faggrænser En udfordring at finde løsning og prioritering mellem de mange tiltag, der skal implementeres set i relation til ressourcerne Positiv indflydelse på medarbejdernes faglige bevidsthed og stolthed ved at se tingene ske, og at man har betydning herfor Formaliseret samarbejde fra institution til institution Helhedsorienteret børne- og ungesyn Menneskelig ressourcetænkning frem for manglet tænkning Anerkendelse af faglighedernes forskellighed og styrker Dialogforpligtigelse tilbagemelding Højnelse og bevidstgørelse af faglighed Fælles sprog som er forståelig for forældrene Bevidsthed om holdning til vores ansvar for relationen Helhedssyn/samarbejde fra 0-25 år Muligheder i fælles brug af bygninger Frit valg under ansvar Fælles sprog mellem tværfaglige kolleger Bredere faglighed Fordel med flydende faggrænser At vi alle tænker i anerkendelse frem for fejlfinding At vi fremover betragter kunderne som borgere At vi skaber et positivt samspil mellem forældre, børn og unge og den enkelte institution Større kontinuerlighed/helhed og sammenhæng for alle (børn og voksne), når man arbejder/har ejerskab ud fra sin pædagogiske praksis Klæde folk på til at varetage en opgave. Dermed opnås arbejdsglæde og ansvarsbevidsthed og ejerskab Skal være for børnenes skyld (projektet må ikke få eget liv) Tidlig og forebyggende indsats Bedre overgange mellem institutioner Gode fælles kommunikationsværktøjer eksternt Bredere forståelse for og helhedssyn på det enkelte barn Større arbejdsglæde (kigge på det der virker tænke positivt) Sundhedsfremme forebyggelse og en tidlig indsats velfungerende individer og økonomisk gevinst Lærings- og erfaringskultur Tværfaglige netværksgrupper Rummelighed Vidensdeling og erfaringsudveksling fra område til område f.eks. i distrikter Tryghed for forældre ved at man kender hinandens mål, sprog, m.m. At personalet får et mere nuanceret syn på barnets trivsel, udvikling og læring 47

51 14 Evalueringsbegrebet 48

52 Evalueringsbegrebet Hvad er evaluering? Når vi gør brug af evalueringsbegrebet, er det først og fremmest væsentligt at gøre sig klart, hvad begrebet dækker over. Professor ved Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen har betegnet evaluering ved, at Evaluering indebærer en systematisk anvendelse af metoder til indsamling af data. Uden data ingen evaluering. Det betyder, at evaluering kan kendes fra andre refleksive processer, ved at data udgør en vigtig ingrediens i processen (Dahler-Larsen 2006). Evaluering er således kendetegnet ved en velbeskrevet metode, der kan efterprøves. Der er tale om systematik i modsætning til tilfældighed ved anvendelse af metoden, hvilket betyder, at de indsamlede data er velegnede til brug i den fortløbende skoledebat, da de gør det muligt at diskutere effekten af en given politisk beslutning. Det er samtidig væsentligt at gøre sig klart, at data i sig selv ikke kan afgøre værdispørgsmål. Beslutninger kan ikke træffes uden værdier, der orienterer om, hvad et godt beslutningsresultat er. Men det at have en evalueringskultur betyder, at der bliver lagt et fokus på den rådgivende rolle, data kan spille i en beslutningssituation. Evalueringerne kan tænkes anvendt til tre formål: Som kontrol Som læringsredskab Som grundlag for vidensdeling Evaluering som kontrol Formålet er i den henseende at følge op på, om de underordnede dele af systemet har leveret de ydelser, der lever op til de formelt fastsatte målsætninger i systemet. Den typiske beslutningssituation er relativt enkel: Skal indsatsen fortsætte Skal indsatsen nedlægges Skal der tilføres flere ressourcer Etc. Set i et kontrolperspektiv ønsker vi typisk at beskrive komplicerede aktiviteter og udfald heraf ved hjælp af relativt simple kriterier. Kontrolevalueringer er ofte populære, idet de kan tjene fire legitime kontrolfunktioner: Borgerne kan holde øje med politikerne Politikerne kan holde øje med embedsmændene Embedsmændene kan holde øje med fagfolkene Borgerne kan holde øje med fagfolkene Men søges en evalueringskultur alene etableret med fokus på kontrol, virker det samtidig stærkt begrænsende på lysten og frihedsrummet til at eksperimentere. Det er derfor væsentligt at have de øvrige aspekter omkring evalueringens formål med, når evalueringskulturen skal etableres. Evaluering som læringsredskab Dette anvendes primært for at forbedre indsatsen på et område og ikke for at holde opsyn og uddele sanktioner. I modsætning til kontrolevalueringer, hvor der er en risiko for, at institutionen vil søge at vise sine bedste sider og skjule sine dårlige, så forudsætter evaluering med læring som mål en kultur, hvor en åben og tillidsfuld fremlægning af især egne svagere sider er mulig. Det er her, at udviklingspotentialet er størst, og evalueringskulturen skal således sikre, at institutionen kan leve med, at ikke alle forløb automatisk behøver blive til succes. 49

53 Formålet med evaluering som læring er at blive bedre til det, vi gør, ved at evaluere, hvordan vi har gjort hidtil samt at vi på alle ledder og niveauer reflekterer over eget arbejde, metoder og resultater. Evaluering som grundlag for vidensdeling Vidensdeling vil være en naturlig del af den fortsatte udvikling. Den fordrer åbne kommunikationskanaler, så erfaringer og resultater fra evaluering kan spredes. (Dahler-Larsen 2006). Han fremhæver, at deling af viden naturligt skal ske internt på institutionen også på tværs af eksempelvis selvstyrende team men den skal tillige foregå mellem institutioner samt i interaktion med det omgivende samfund. Det er derfor også bekymrende, hvis evalueringsdata (fx karakterer) fremhæves som parametre, der skal skærpe konkurrencen mellem institutioner. En sådan konkurrence vil mindske incitamenterne til at deles om gode idéer, og netop denne pointe menes at ville være væsentlig at forholde sig til ved etablering af den nye evalueringskultur, hvor det at dele viden og erfaringer skal være grundlag for såvel den enkelte institution som den samlede fortsatte udvikling. 50

54 14.1 Skabelon for evaluering vedrørende fælles børne- og ungesyn Skabelon for evaluering vedrørende fælles børne- og ungesyn Institutionens navn Opsamling på evaluering Hvordan er det gået med fælles børne- og ungesyn: - fælles sprog - overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger - metoder - værktøjer Evalueringsresultat Grøn (opfyldt) Gul (på vej mod opfyldelse) Rød (ikke opfyldt) Fælles børne- og ungesyn (hvad skal institutionen opnå med indsatsområdet) Resultatkrav/ succeskriterium (Hvordan ser du, at målet er opfyldt) Indsats Dokumentation Evaluering på, hvorvidt der har været afvigelser af væsentlig karakter - fælles sprog Afvigelser: Årsag til afvigelse: Konsekvens af afvigelse: - overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger - metoder - værktøjer Forslag til kommende relevante mål og indsatsområder 51

55 15 Overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger De idéer og eksempler, der er, er ikke tilrettet det nye materiale, men er ene og alene eksempler fra nuværende praksis i institutioner og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Materialet kan tilrettes. 52

56 Overgang fra dagpleje til børnehave Sammenhæng Børn overgår fra dagplejen til børnehave, når de er ca. 3 år. Mål Vi vil sikre, at overgangen fra dagplejen til børnehave er så tryg og glidende som mulig for børn og forældre. Vi vil med tidlig indsats støtte børn med særlige behov og problemer. Tiltag Brug af fælles udviklingsark Barnets bog følger med barnet fra dagplejen til børnehave Hver 14. dag holder vi åbent hus for dagplejerne med dagplejebørn Overleveringsmøde mellem tilsynsførende og kontaktpædagog fra børnehave Afholdelse af fælles forældremøder Tegn Nye børn falder hurtigt til i børnehaven Der sættes tidligere ind over for børn med særlige problemer og behov Personalet taler fælles sprog Dagplejerne bliver fortrolige med børnehaven Evaluering Ca. 3 mdr. efter barnets start i børnehaven afholder vi forældresamtale, hvor overgangen drøftes med forældrene. På distriktsmøder i XX evaluerer vi løbende aftalen. Overlevering fra børnehaven til skolen Sammenhæng Næsten alle børn fra børnehaven går videre til XX Skole. Mål Vi samarbejder for at sikre, at det enkelte barn og dets forældre oplever overgangen fra børnehave til skole som glidende, naturlig og meningsfuld. Vi vil med tidlig indsats støtte børn med særlige behov og problemer. Tiltag I januar indkalder skolen til forældremøde om skoleparathed for forældre til elever i kommende børnehaveklasse. Børnehaveklasselederen, pædagoger fra børnehaven og evt. personer fra PPR deltager. Børnehaven afholder efterfølgende forældresamtaler. Skolens 6. klasse er venneklasse med de ældste børnehavebørn (den kommende børnehaveklasse). Der afholdes 4 førskoledage for den kommende børnehaveklasse og pædagog fra børnehaven. Før sommerferien kommer børnehaveklasselederen på besøg i børnehaven. I maj/juni holder børnehaveklasselederen og en pædagog fra børnehaven et møde om overlevering af de enkelte børn. Efter aftale med forældrene overgives barnets udviklingsplan og Min bog. Inden skolestart afholdes der forældresamtaler vedr. børn med særlige behov og problemer. Skole, børnehave, forældre og Børne- og familiecenter deltager. Fælles forældremøde med foredrag. 53

57 Samarbejde på bestyrelsesniveau. Tegn Børn og forældre bliver hurtigt fortrolige med børnehaveklassen/læreren/skolen. Børnene kommer i skole, når de er klar til skolestart. Børnehaveklassen bevarer kontakten til 7. klasse. Der sættes tidligere ind over for børn med særlige behov og problemer. Evaluering På fællesmøder for skole og børnehave evaluerer vi løbende aftalen. Årlig evaluering med personalet og bestyrelsen. 54

58 Princip for brobygning: Samarbejde mellem skole og daginstitutioner. MÅL: Forbedre samarbejdet omkring de fælles børn og deres skift fra børnehaverne til skolen og skolefritidsordningen. Bygge bro mellem de to verdener, så overgangen bliver så gnidningsløs som mulig. Samarbejdet udmønter sig i en fælles holdning til: Skolemodenhed Information fra børnehaverne til skolen omkring det enkelte barn Praktisk samarbejde omkring fælles arrangementer. Skolemodenhed: Hvad er vigtigt for barnet at kunne/have for at få en god skolestart: Socialt: Følelsesmæssigt: Sprogligt: Sanse-motorisk: Intellektuelt: At tage hensyn til andre At kunne tilsidesætte/udskyde egne behov At kunne forstå og respektere regler At have en god selvværdsfølelse At have selvtillid At have interesse for at lege med lyde, rim, remser og lytte til en historie At kunne løse konflikter verbalt At være motorisk selvhjulpen At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne skrive sit navn At have begreb om sin omverden (familie, navn, alder og adresse) At kunne modtage en kollektiv besked At være nysgerrig og have lyst til at lære nyt Information fra børnehaverne til skolen/sfo omkring det enkelte barn: På et oplysningsskema, som forældrene udfylder i forbindelse med indskrivningen til børnehaveklasse (januar måned), bedes forældrene give tilladelse til, at der videregives oplysninger om det enkelte barn: Tekst fra oplysningsskema: For at gøre overgangen fra daginstitution til skole optimal for alle børn vil vi gerne fra skolen indhente forældrenes tilladelse til, at vi må tale med pædagogerne i børnehaverne om det enkelte barn, således at klassesammensætningen kan blive så god som overhovedet muligt. Der kunne også være andre oplysninger om barnet, som skolen kunne have gavn af at få, således at vi er godt forberedt til at modtage jeres barn i børnehaveklassen på xxx Skole. Vi får selvfølgelig kun informationer, der er relevante for barnets skolestart. Praktisk struktur for samarbejdet: Børnehaverne kommer på besøg i børnehaveklasserne og SFO en med 5 6 børn ad gangen i løbet af marts og april. De kommende skolebørn går i SFO en efter at have været med i børnehaveklasserne. SFO en sørger for, at der bliver taget godt imod dem. Børnehaverne kontakter børnehaveklasserne for at aftale disse besøg ved at ringe til SFO en om formiddagen. SFO en kommer på besøg i børnehaverne med nogle af deres gamle børn i løbet af foråret. Børnehaverne er altid velkomne til at besøge SFO en om eftermiddagen. Hvis børnehaverne oplever nogle forældre, der er nervøse ved, at deres barn skal starte i SFO, så må de gerne opfordres til at besøge SFO en. De skal dog ringe og aftale det med SFO en. Fællesarrangement: Der afholdes et fællesarrangement for de kommende nye elever sammen med de nuværende børnehaveklassers elever inden skolestart. Der nedsættes et planlægningsudvalg med 4 personer: 1 fra xx Børnehave, 1 fra xx, 1 fra børnehaveklasserne og 1 fra SFO en. 55

59 Brobygning fra institution til skole November: Forældremøde med emnet forventninger/skolemodenhed med ekstern foredragsholder Evt.: PPR eller læsekonsulent Ansvarlig: Skolelederne Alle institutioner afholder forældresamtaler, hvor skoleparathed drøftes, ligesom forældrene informeres om det kommende samarbejde børnehave og SFO. Ansvarlig: Børnehaverne På et forældremøde i børnehaven udfylder forældrene et skema, hvor de angiver, hvad SFO efter deres mening skal være opmærksom på. Skemaet overdrages siden til SFO. Ansvarlig: Børnehaverne Februar: SFO får besked om, hvem og hvor mange timer der følger børnene. Ansvarlig Børnehavelederne Løn rapporteringsbilag vedr. løn. Ansvarlig: SFO Februar/marts: SFO-ledere udfærdiger program/indhold til aktiviteterne i SFO, april juli. Forældremøde i SFO, hvor der informeres om de politiske målsætninger, de pædagogiske læreplaner og førskoleforløbet i SFO. Ansvarlig: SFO Personalet fra daginstitutionerne, der følger børnene i SFO, indkaldes til et møde i SFO, hvor ledelsen informerer om planerne for førskole-forløbet. Ansvarlig: SFO Børnehaverne medsender børnenes feriesedler, så der kan planlægges ferie for personalet. Ansvarlig: Børnehavelederne Marts: Personalet i SFO og kontaktpersonen besøger børnene i børnehaverne. Besøget følges op ved, at børnene besøger SFO sammen med pædagoger fra børnehaverne. Pædagogerne forbereder børnene til det kommende skift. Ansvarlig: SFO, børnehaveklasselederne samt børnehaverne Sidst i april: Vedr. børn med specielle behov afholdes et møde, hvor forældrene deltager sammen med børnehaven og evt. PPR. Ansvarlig: Børnehaven Vedr. støttekrævende børn afholdes et møde, hvor forældrene deltager sammen med børnehaven, PPR og støttepædagogen. Ansvarlig: PPR Juni: Indskrivningsdag i skolen. Børnene får mulighed for sammen med forældrene at se skolen, klasselokalerne osv. Ansvarlig: Skoleledelsen/børnehaveklasselederne Juni: Evalueringsmøde med hele personalegruppen. Ansvarlig: SFO-lederne August: Forældremøder i børnehaveklassen. Ansvarlig: Børnehaveklasselederne 56

60 16 UU Ringkøbing Fjord UU Ringkøbing Fjord er en forkortelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Ringkøbing- Skjern Kommune. UU Ringkøbing Fjord har ansvaret for vejledning og rådgivning om bl.a. uddannelse og job. Alle unge fra 12 til 25 år får tilbud om vejledning. Vejledning i grundskolen: På alle overbygningsskoler er der et vejlederkontor hvor vejlederne også dækker fødeskolerne. UU-vejlederne hjælper bl.a. eleven med: Uddannelsesbog i 6., 7., 8., 9., og 10. klasse. Samtale om ønsker til uddannelse og erhverv m.m. efter skolen Oplysninger om og evt. besøg på ungdomsuddannelserne m.m. Oplysninger om arbejdsmarkedet Praktik og andre vejledningsaktiviteter Uddannelsesplan og orientering om ansøgning til uddannelse efter grundskolen UU-vejledernes navne kan ses på vores hjemmeside: Vejledning af unge: UU-vejlederne kan bl.a. hjælpe med følgende: Uddannelsesplaner og målgruppevurdering til produktionsskoler Hjælp til jobsøgning Afklaring af spørgsmål, vedr. den unges fremtidige arbejdsliv Vejledning om SU Information om ophold i udlandet Gode råd om ansøgning og jobsamtale Vejledningen er for unge mellem 16 og 25 år, der ikke er under uddannelse eller i arbejde. Andre unge mellem 16 og 25 år, der ønsker vejledning om en ungdomsuddannelse og evt. job er også velkomne. UU-vejledere for gruppen af unge mellem år kan også ses på Vejledning af unge med særlig behov: UU Ringkøbing Fjord har særlig fokus på vejledning af unge med særlig behov for hele aldersgruppen årige. UU indgår i et tæt samarbejde med efterskolerne, produktionsskolen, ungdomsuddannelserne, jobcentret, Børn og familie og PPR m.fl. UU Ringkøbing Fjord står også for vejledningen vedr. STU - Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse og EGU Erhvervsgrunduddannelsen Yderligere oplysninger på eller ved henvendelse til UU-leder Lars Ole Wulff, tlf eller på mail uu@rksk.dk 57

61 17 Mangesidet intelligens Efter Howard Gardner Personlig intelligens Social intelligens Rumlig intelligens Kropslig intelligens Musikalsk intelligens Sproglig intelligens Logisk/matematisk intelligens Naturalistisk intelligens 58

62 Mangesidet intelligens Mangesidet intelligens består af følgende intelligenser; den personlige intelligens den sociale intelligens den rumlige intelligens den kropslige intelligens den musikalske intelligens den sproglige intelligens den logiske/matematiske intelligens den naturalistiske intelligens 17.1 Personlig intelligens fra 0 7 år (jeg-klog) Værktøjskassen 0 1 år - brug dig selv - giv barnet meget kropskontakt gerne ved mors bryst og på fars mave/bryst, omsluttet af deres arme - selvom barnet er mæt og har en tør ble, kan det have brug for at blive: taget op, vugget, krammet og holdt om - samværet skal bygge på spontanitet. Det styres bl.a. af barnets rytme og initiativ - barnet nyder at kigge på dit ansigt/øjne giv dig tid til at besvare øjenkontakten - efterlign mimik og lyde. Indimellem har barnet brug for en pause (vender hovedet væk, eller bliver uroligt), lad det slappe af et øjeblik, så vender det tilbage til videre kontakt - se på barnet, hvad det fortæller er/har det: brug for kontakt og tryghed, behov for at lege, træt og har brug for at sove, ligge for sig selv og bare kigge, sulten, behov for en tør ble - indret puslepladsen et lunt og lyst sted; barnet holder meget af at ligge uden tøj. Det lærer efterhånden puslepladsen at kende som et rart sted at være. Lad det bevæge sig uden tøj, se, hvordan det spræller glad, når jeres blikke mødes, og du rører ved kroppen - tag barnet op, og lad det se sig omkring - lad barnet se sig i spejlet, efterligne lyde og opleve sig selv på en ny måde - giv barnet ro til at opleve ting omkring sig SÅ, sluk for radio og tv - ophold på gulvet giver det nye muligheder for at udforske sig selv og sin omverden - vær selv nede på gulvet hos barnet leg med det, gerne gentagelseslege; her forstår barnet efterhånden hvad, du vil, og morer sig sammen med dig - gentagelseslege som: klappe kage, ryste på hovedet, vinke, borte tit-tit, kravletur rundt om bordet - fotografier af familien eller ting, som barnet kender fra sin hverdag, kan sættes i plastiklommer. Kig på billederne sammen, og lad barnet pege og komme med lyde - tumle og vilde lege nyder børn; men det er vigtigt at aflæse på barnets ansigt, hvornår det er for meget, og afpasse legen efter det - giv barnet mulighed for at udforske og afprøve omverdenen - lad barnet følge sit eget tempo; nogle børn er meget aktive, andre mere tilbageholdende; men gør ikke den verden, barnet kan opleve, for lille ved at sætte for mange grænser op 1 3 år - brug dig selv - giv barnet kropskontakt er barnet meget aktivt, kan der leges små tumlelege, hvor man kommer tæt på hinanden. Et barn siger ikke nej tak til kropskontakt, men til den begrænsning der er i at blive holdt fast; - når du taler med barnet, er det vigtigt at have øjenkontakt. Sæt dig eventuelt på hug, og giv barnet tid til at udtrykke sig - tryghed og stabilitet har betydning for barnets udvikling børn elsker ritualer - gå på opdagelse sammen ude som inde - giv barnet god tid til at få en snak om det, I ser - alt, hvad barnet kender som noget rart, giver tryghed og sikkerhed - giv barnet opmuntringer, så det får mod til at prøve nye ting - lad barnet være med i daglige gøremål, så det får en fornemmelse af, at det er betydningsfuldt for familien/dagplejen - giv barnet opfordringer der passer til alderen; det giver barnet en god oplevelse at kunne noget selv - giv barnet tid og ro til at lege og eksperimentere på egne betingelser - respekter barnets leg, og forvent ikke færdige resultater det er aktiviteten, barnet er optager af - ikke så meget det færdige resultat - accepter barnets følelser som vrede, sorg, glæde; fortæl barnet f.eks. jeg kan godt forstå, du er ked af det, men - der skal være sammenhæng mellem, hvad du siger, gør og udstråler 3 6 år - snak med barnet om at have venner. Det er vigtig at have venner, og dette får man ved at indgå i det sociale samspil. Alle børn er i dag i daginstitution, og det er bl.a. her, de sociale relationer skabes. Gør det forståeligt for barnet, at det er dejligt at have nogle at lege med og snakke med, både når man er ked af det og glad. Man kan 59

63 få venner gennem udeleg, rollelege osv. De voksne kan hjælpe med at skabe relationer, hvis barnet ikke selv er i stand til dette - accepter og respektér forskelligheder. Forklar børn, at alle mennesker er forskellige; det kan være af udseende, religion, nationalitet, adfærd osv. Fordi andre ikke er som en selv, bør man alligevel acceptere og respektere disse - fortæl, at alle følelser er OK, men at de tackles forskellige. Det er vigtigt, at barnet får oplevelsen af, at der ikke er nogle følelser, der er forkerte, for eksempel det er ok, at du er vred, men det er vigtigt, at barnet lærer, at håndtere sin vrede, så barnet kan komme videre på en ordentlig måde - giv barnet mulighed for at acceptere sig selv, ved at sige og vise, at du er god nok. Styrk barnet i de stærke sider, for derigennem at opbygge barnets selvtillid og troen på sig selv; derved har barnet nemmere ved at komme videre til næste udfordring. Barnet lærer af sine erfaringer; barnet lærer mest af sine positive erfaringer - se individet i gruppen. Barnet er en del af helheden i en institution; men det er vigtigt også at se det enkelte barn. Børn er ikke ens og er på forskellige udviklingstrin; børn i samme alder kan have forskellige behov i form af voksenkontakt, omsorg og stimulering; derfor er det vigtigt at se barnet, der hvor det er - giv barnet opmærksomhed, giv knus, omsorg osv. Se barnet, giv den opmærksomhed, der er brug for, vis omsorg i det omfang, som barnet har behov for. Når barnet mærker, at behovet er tilfredsstillet, er det klar til at udforske verdenen på ny - se barnet, ikke kun høre det. Man behøver ikke altid at fortælle barnet, hvor dygtig det er, det er lige så vigtigt at vise og fortælle barnet, at jeg har set dig; jeg er opmærksom på dig og det, du laver - fortæl, at det er vigtigt, at man kan høre efter. Det er vigtigt for barnet, for at kunne indgå i sociale relationer, at det er i stand til at lytte til andre; vi er flere på samme sted; men for at indgå i et fællesskab er der nogle sociale leveregler, der skal læres og overholdes - forstå andres grænser ved selv at mærke efter, hvor ens egne er. For eksempel det gør ondt at blive slået på; det kan man mærke; derfor skal man heller ikke slå på andre. Eller, man har altid ret til at sige nej til for eksempel andres misforståede omsorg; det er vigtigt at lære, hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er godt for mig; det er der ikke andre, der skal fortælle mig. Barnet lærer at føle efter; derefter opstår starten på forståelsen for andre. Gennem respekt og forståelse for egne følelser opstår respekten for andre - få hjælp til at udvikle selvværd, ved selv at få egne behov anerkendt. Et barn har brug for at blive set og hørt på det udviklingstrin, det er på nuværende tidspunkt; det nytter ikke at sige til barnet, at nu er du for eksempel 4 år, og så skal du kunne det og det; barnet bliver usikker på sig selv og har brug for at blive mødt af omverden med en viden om, at du er god og dejlig, fordi du er den, du er, og ikke bliver målt på det, du kan. Barnet har brug for voksne, der kan se og forstå barnets behov og derudfra arbejde med at styrke barnets tro på sig selv - der skal ikke sættes flere regler op, end barnet kan efterleve - lyt og tal med barnet. Tal til barnet i øjenhøjde, og tal sammen med barnet, skab en dialog med barnet og ikke kun en enetale fra den voksnes side - leg og spil m.v. med faste regler - giv barnet mulighed for at være med til svømning og gymnastik - sanglege, rundkredse, rollespil osv. 6 7 år Arbejde med indlæring af/træning i: - lytte til andre - udtrykke sig over for andre - koncentration - opbygning af selvværd og selvtillid - samarbejde - konfliktløsning - indsigt i og bevidst om egne og andres følelser - omgang med regler Metoder og materialer: - samtale/lytteøvelser i rundkreds. Markering af, hvem der har ordet - lege, spil m.v. med faste regler (lærer/pædagogstyrede) - lære at begå sig i trafikken iflg. færdselsreglerne - udarbejdelse af samværsregler for klassen (indskolingen) - planlægning, forberedelse (indkøb, lokalepyntning osv.) og gennemførelse af sociale sammenkomster/aktiviteter - fælles udarbejdelse af ritualer for klassen/gruppen 60

64 17.2 Social intelligens fra 0 7 år (menneskeklog) Værktøjskassen Den sociale intelligens handler i denne alder om et samspil med én eller få personer. 0 1 år - brug dig selv - giv barnet meget kropskontakt gerne ved mors bryst og på fars mave/bryst, omsluttet af deres arme - selvom barnet er mæt og har en tør ble, kan det have brug for at blive: taget op, vugget, krammet og holdt om - samværet skal bygge på spontanitet. Det styres bl.a. af barnets rytme og initiativ - barnet nyder at kigge på dit ansigt/øjne giv dig tid til at besvare øjenkontakten - efterlign mimik og lyde. Indimellem har barnet brug for en pause (vender hovedet væk, eller bliver uroligt); lad det slappe af et øjeblik; så vender det tilbage til videre kontakt - se på barnet, hvad det fortæller er/har det: brug for kontakt og tryghed, behov for at lege, træt og har brug for at sove, ligge for sig selv og bare kigge, sulten og behov for en tør ble - indret puslepladsen et lunt og lyst sted; barnet holder meget af at ligge uden tøj. Det lærer efterhånden puslepladsen at kende som et rart sted at være. Lad det bevæge sig uden tøj; se hvordan det spræller glad, når jeres blikke mødes, og du rører ved kroppen - tag barnet op, og lad det se sig omkring - lad barnet se sig i spejlet, efterligne lyde og opleve sig selv på en ny måde - giv barnet ro til at opleve ting omkring sig SÅ, sluk for radio og tv - ophold på gulvet giver det nye muligheder for at udforske sig selv og sin omverden - vær selv nede på gulvet hos barnet leg med det gerne gentagelseslege; her forstår barnet efterhånden, hvad du vil, og morer sig sammen med dig - gentagelseslege som: klappe kage, ryste på hovedet, vinke, borte tit-tit og kravletur rundt om bordet - fotografier af familien eller ting, som barnet kender fra sin hverdag, kan sættes i plastiklommer. Kig på billederne sammen, og lad barnet pege og komme med lyde - tumle og vilde lege nyder børn; men det er vigtigt at aflæse på barnets ansigt, hvornår det er for meget, og afpasse legen efter det - giv barnet mulighed for at udforske og afprøve omverdenen - lad barnet følge sit eget tempo, nogle børn er meget aktive, andre mere tilbageholdende, men gør ikke den verden, barnet kan opleve, for lille ved at sætte for mange grænser op 1 3 år Den sociale intelligens handler i denne alder om et samspil med andre børn og voksne: - begynder at danne venskaber - lad barnet sammen; med andre børn lege: tumlelege, lege ved siden af hinanden og - lege sammen; det giver barnet en fornemmelse for fællesskab - barnet vil gerne efterligne en voksen eller et andet barns leg; herved afprøver det en ny måde at opføre sig på - vis barnet forståelse og indlevelse; det fremmer barnets samspil med andre - inddrag barnet i det praktiske arbejde i hjemmet - tag barnet med på indkøb, besøg, gåture m.m. - konflikter kan og skal ikke altid undgås; hjælp barnet med løsningen - sanglege i gruppe - huskespil - billedlotteri - store papkasser - emballage til butik - udklædningstøj 3 6 år - snak med barnet om at have venner. Det er vigtigt at have venner, og dette får man ved at indgå i det sociale samspil. Alle børn er i dag i daginstitution, og det er blandt andet her, de sociale relationer skabes. Gør det forståeligt for barnet, at det er dejligt at have nogle at lege med og snakke med, både når man er ked af det og glad. Man kan få venner gennem udeleg, rollelege osv. De voksne kan hjælpe med at skabe relationer, hvis barnet ikke selv er i stand til dette - accepter og respekter forskelligheder. Forklar børn, at alle mennesker er forskellige; det kan være af udseende, religion, nationalitet, adfærd osv. Fordi andre ikke er som en selv, bør man alligevel acceptere og respektere disse - fortæl, at alle følelser er OK, men at de tackles forskellige. Det er vigtigt, at barnet får oplevelsen af, at der ikke er nogle følelser, der er forkerte, for eksempel det er ok, at du er vred; men det er vigtigt, at barnet lærer at håndtere sin vrede, så barnet kan komme videre på en ordentlig måde - giv barnet mulighed for at acceptere sig selv ved at sige og vise, at du er god nok. Styrk barnet i de stærke sider, for derigennem at opbygge barnets selvtillid og troen på sig selv; derved har barnet nemmere ved at komme videre til næste udfordring. Barnet lærer af sine erfaringer; barnet lærer mest af sine positive erfaringer - se individet i gruppen. Barnet er en del af helheden i en institution; men det er vigtig også at se det enkelte barn. Børn er ikke ens og er på forskellige udviklingstrin; børn i samme alder kan have forskellige behov i form af voksenkontakt, omsorg og stimulering; derfor er det vigtig at se barnet der, hvor der er - giv barnet opmærksomhed, giv knus, omsorg osv. Se barnet, giv det den opmærksomhed, der er brug for, vis omsorg i det omfang, som barnet har behov for. Når barnet mærker, at behovet er tilfredsstillet, er det klar til at udforske verdenen på ny 61

65 - se barnet, ikke kun høre det. Man behøver ikke altid at fortælle barnet, hvor dygtigt det er, det er lige så vigtigt at vise og fortælle barnet, at jeg har set dig; jeg er opmærksom på dig og det, du laver - fortæl, at det er vigtigt, at man kan høre efter. Det er vigtigt for barnet, for at kunne indgå i sociale relationer, at det er i stand til at lytte til andre; vi er flere på samme sted; men for at indgå i et fællesskab er der nogle sociale leveregler, der skal læres og overholdes - forstå andres grænser ved selv at mærke efter, hvor ens egne er. For eksempel det gør ondt at blive slået på; det kan man mærke, og derfor skal man heller ikke slå på andre. Eller, man har altid ret til at sige nej til for eksempel andres misforståede omsorg; det er vigtig at lære, hvad der er godt for mig, og hvad er ikke godt for mig; det er der ikke andre, der skal fortælle mig. Barnet lærer at føle efter; derefter opstår starten på forståelsen for andre. Gennem respekt og forståelse for egne følelser opstår respekten for andre - få hjælp til at udvikle selvværd ved selv at få egne behov anerkendt. Et barn har brug for at blive set og hørt på det udviklingstrin det er på nuværende tidspunkt; det nytter ikke at sige til barnet, at nu er du for eksempel 4 år, og så skal du kunne det og det; barnet bliver usikker på sig selv og har brug for at blive mødt af omverden med en viden om, at du er god og dejlig, fordi du er den, du er, og ikke blive målt på det, du kan. Barnet har brug for voksne, der kan se og forstå barnets behov og derudfra arbejde med at styrke barnets tro på sig selv - der skal ikke sættes flere regler op, end barnet kan efterleve - lyt og tal med barnet. Tal til barnet i øjenhøjde, og tal sammen med barnet; skab en dialog med barnet og ikke kun en enetale fra den voksnes side - leg og spil m.v. med faste regler - giv barnet mulighed for at være med til svømning og gymnastik - sanglege, rundkredse, rollespil osv. 6 7 år Arbejde med indlæring af/træning i: - lytte til andre - udtrykke sig over for andre - koncentration - opbygning af selvværd og selvtillid - samarbejde - konfliktløsning - indsigt i og bevidst om egne og andres følelser - omgang med regler Metoder og materialer: - samtale/lytteøvelser i rundkreds. Markering af, hvem der har ordet - lege, spil m.v. med faste regler (lærer/pædagogstyrede) - lære at begå sig i trafikken iflg. færdselsreglerne - udarbejdelse af samværsregler for klassen (indskolingen) - planlægning, forberedelse (indkøb, lokalepyntning osv.) og gennemførelse af sociale sammenkomster/aktiviteter - fælles udarbejdelse af ritualer for klassen/gruppen 17.3 Rumlig intelligens fra 0 7 år (billedklog) Værktøjskassen 0 1 år - bevægelseslege - gulvplads - udelege - at der bages og laves mad 1 3 år - samle materialer fra naturen - lytte til musik, samtidig med at der males - modellervoks, ler, byggeklodser, sten, grene, blade og aviser er tilgængelig - at der bages og laves mad - bage masker af dej, give dem udtryk, gamle, unge, sure, vrede og glade - tegnemateriale - farver - maling - byggemateriale - puslespil - film - lege, hvori forholdsordene indgår, f.eks. kravl under bordet, sæt dig op på stolen, kravl igennem tøndebåndet - gymnastik - idræt - bevægelseslege - gulvplads - udelege 62

66 3 6 år - tegne oplevelser fra ture - besøge museer, udstillinger, kirker og lignende - nedskrive børnenes egne fortællinger til deres tegninger, malerier og andet - modellervoks, ler, byggeklodser, sten, grene, blade og aviser er tilgængelig - at de bager og laver mad - tegnemateriale - farver - maling - byggemateriale - puslespil - film - lege, hvori forholdsordene indgår, f.eks. kravl under bordet, sæt dig op på stolen, kravl igennem tøndebåndet - gymnastik - idræt - bevægelseslege - gulvplads - udelege - video - lade børnene udarbejde en arbejdstegning af det, de gerne vil fremstille på værkstedet - snitte i træ, hvor barnet lærer om kniven, hvilken størrelse det er bedst at bruge, og om, hvilken træsorter det er bedst at snitte i - have tegnepapir i mange forskellige faconer, da det inspirerer til nye og anderledes tegninger - skabe opmærksomhed for naturens forskellige rum; bøgeskov er lys, nåleskov er mørk og fugtig - tænde bål - fremstille legetøj af naturens materialer - spille forskellige former for teater, hvor børnene er med til at lave rekvisitterne - dramatisere sange, eventyr og have udklædningstøj til rådighed - mime 6 7 år - spille forskellige former for teater, hvor børnene er med til at lave rekvisitterne - dramatisere sange, eventyr og have udklædningstøj til rådighed - mime - tænde bål - fremstille legetøj af naturens materialer - modellervoks, ler, byggeklodser, sten, grene, blade og aviser er tilgængelig - at de bager og laver mad - tegnemateriale, farver, film, maling, byggemateriale, puslespil, gymnastik, idræt, bevægelseslege, gulvplads, udelege, video, orienteringsløb, læse kort 17.4 Kropslig intelligens fra 0 7 år (kropsklog) Værktøjskassen 0-1 år - være tæt på mors ellers fars bryst, omsluttet af deres arme, så det mærker varmen, hører lydene og føler bevægelserne fra den voksnes krop - ligge tæt ind til den voksnes krop, når det spiser - blive vugget, krammet og holdt om - se den voksnes ansigt, mens det pusles (det bedste at kigge på er den voksnes ansigt) - ligge på puslepladsen og bevæge sig uden tøj (bortset fra den allerførste periode) - den voksne giver sig tid til at give og besvare øjenkontakt specielt i forbindelse med, at barnet pusles og bades, efter måltidet eller når det vågner og er interesseret i kontakt - den voksne efterligner barnets mimik og lyde, måske overdrive lidt, fungere som spejl eller ekko for barnet, udbygge kontakte - berøre og massere blidt barnets fødder og håndflader - stryge barnet på håndfladen for at få det til at åbne hænderne, hvilket medvirker til, at barnet hurtigere lærer at gribe - lav cykleøvelser, der styrker ben- og hoftemuskler, syng eller tal med barnet samtidigt, bøj armene ind over kroppen og stræk dem forsigtigt ud igen, kun så længe barnet har lyst, og musklerne er afslappede - berolige barnet ved at blive vugget, holdt fast ind mod kroppen, få dynen eller svøb fast om kroppen, stryge barnets hoved, give det noget at sutte på (bryst, narresut, finger), synge for barnet - ligge på maven og samtidigt at kunne se den voksne (på puslepladsen, på gulvet, på den voksne) - ligge på ryggen og kigge på forskellige ting ophængt over et fast sted, som er barnets legested eller vågensted (pas på ikke at overstimulere det spæde barn med konstante lyde og påtrængende visuelle stimulationer) - lege med sine fingre og bare fødder - ligge på gulvet med så lidt tøj på som muligt, så tøjet ikke forhindrer barnet i at bevæge sig 63

67 - når barnet holdes i stående stilling, vil det sætte af med benene og senere hoppe i skødet - rangler, bideringe og lignende, som barnet kan øve sig i at gribe efter, håndtere og sutte på - lave bevægeøvelser og gentage de samme ord, remser og sange - babysvømning - læg spændende legetøj, så barnet må række sig efter det, når det ligger på gulvet både fra rygliggende og maveliggende stilling - giv barnet luftture, og bevæg det i forskellige planer - ride ranke - leg giv- og taglege kaste på gulvet/samle-op-lege - lad barnet undersøge maden med fingre og hænder, og forvent ikke, at det spiser pænt, uden at have undersøgt og øvet sig - lad barnet selv tage tøj af (f.eks. strømper) - lad barnet vaske sig med en vaskeklud, og benævn kropsdelene - leg med forskellige skåle, bægre, skeer, kopper i badekarret - lad barnet bevæge sig omkring i huset og undersøge skuffer og skabe - flyt ting, som barnet kan komme til skade med - barnet skal have mulighed for at komme til at rejse sig og gå langs møbler, i starten sidelæns - køre trillebør med barnet 1 3 år - at være udenfor/i naturen sammen med andre børn/voksne - lege i vandpytter - at gå på opdagelse - adgang til grønne områder, som er en forudsætning for, at den organiserede legende fysiske aktivitet kan udfolde sig - at kunne bevæge sig uden at blive hæmmet af påklædning/fodtøj - have bare tæer ude/inde - kravle/gå på forskelligt underlag, f.eks. en sansebane (hårdt/blødt, ru/glat, stikkende/kildrende, tørt/vådt og så videre) - selv tage tøj af/på - selv spise/drikke/hælde/tage mad fra fad - hjælpe til med borddækning, oprydning, hente/finde ting - plukke bær, blomster, hjælpe med at tilberede maden - kæle, klappe dyr - lege med vand, sand, modellermasse, dej, fingermaling, kartoffelmel på fugtigt bord - blæse sæbebobler, blæse til vat og fjer - tumle/hoppe på stor madras/luftmadras/hoppepude - lege på hynder og puder på gulv - skummoduler, som kan varieres i opstilling og flyttes/skubbes af børnene selv - lege på stor gymnastikmåtte, hvis der kun findes glatte gulve indendørs - lege med ærteposer/risposer - lege med bolde med forskellig størrelse, tyngde, overflade, lyd - kravle i/på/stable store papkasser - hoppebolde/ dyr - små scootere/trehjulede cykler/traktorer og lignende - trillebør, skovl, spand til have og sandkasse - løbe op og ned ad bakker, trille ned ad bakken, kælke - få svingture/luftture/dreje rundt og mærke jorden gynge - rutschebane - gynge, hængekøje - snurre rundt på gyngen - lege med tørklæder, lagener/tæpper - blive rullet ind i og hurtigt ud igen - lege i ujævnt terræn: grus/skovbund/mark/strand - klatre i træer, gå på træstammer, kantsten, sten - danse og hoppe til musik - sanglege og bevægelseslege - snak om kroppen, mærk på kroppen, kig i spejlet, hvordan ser kroppen ud bagpå - kuglebad - svømmehal/bassin/balje med vand udenfor, når det er varmt/boblebad - lege med klodser - sætte perler på snor/perleplade - klippe og klistre - tegne og male med tykke farver og stort papir på bord eller gulv 3 6 år - at have muligheden for at være udenfor/i naturen sammen med andre børn/voksne - at gå på opdagelse - lege i vandpytter - gå på opdagelse og finde forskellige materialer, som kan indgå i en leg, eller finde små dyr, som kan iagttages nærmere, uden at gøre det fortræd 64

68 - at kunne bevæge sig uden at blive hæmmet af påklædning/fodtøj - have mulighed for at gå med bare tæer ude/inde - kravle/gå/løbe på forskelligt underlag, f.eks. en sansebane (hårdt/blødt/ru/glat/stikkende/kildrende/tørt/vådt og så videre) - selv tage tøj af og på med hjælp til de vanskelige ting - selv spise/drikke/hælde/tage mad fra fad - hjælpe til med borddækning, og blive bedre til at se, hvor tingene bedst kan stå - hjælpe med oprydning/stilling i opvaskemaskine og f.eks. feje - plukke bær, blomster, hjælpe til med at forberede maden - have mulighed for at se dyr og få lov til at røre dem, og finde ud af, at de er levende og ikke kun tøjdyr - lege med vand, sand, modellermasse, dej, fingermaling, kartoffelmel på fugtigt bord - blæse sæbebobler, puste til vat og fjer og finde ud af, hvor meget eller lidt luft der skal til at få tingene til at bevæge sig eller flyve - tumle/hoppe på stor madras/luftmadras/hoppepude - lege på hynder og puder på gulv - skummoduler, som kan varieres i opstilling og flyttes, skubbes af børnene selv - lege på store gymnastikmåtter, hvis der kun findes glatte gulve indendørs - kravle i træer/eller store papkasser/trækasser, som børnene selv har bygget op - hoppe på hoppebolde, hoppedyr, kosteskafter o.l. - få svingture/luftture/dreje rundt og mærke jorden gynge - gynge, hængekøje - snurre rundt på gyngen - lege med tørklæder/lagener/tæpper - blive rullet ind i og hurtigt ud igen - leg i ujævnt terræn grus/skovbund/mark/strand - danse og hoppe til musik/rytmer - sanglege og bevægelseslege - kuglerum - svømmehal/bassin/balje med vand udenfor, når det er varmt/boblebad - lege med konstruktioner klodser/lego/duplo/kneks o.l. - sætte perler på snor/sy på gulvklud o.l. - klippe og klistre - tegne og male med forskelligt materiale hård/blød/fed/tynd - blive tegnet på stort papir hele kroppen/ foden/hånden - grave i sandkasser eller jord - bygge sandslotte/tunneller/broer/vandhuller i sandkassen - køre på rullebræt på maven, ude som inde - svinge i tov fra et sted til et andet - hjælpe med huslige gøremål såsom feje, rive, vaske vinduer/male stakit - lære at mærke sin krop og sine personlige grænser - blive bevidst om, at også de har lov til at sige fra over for ting, de føler ubehagelige - børn har lov til at fryse - børn har lov til at afprøve grænser - børn har lov til at få skrammer 6-7 år - at være ude/i naturen - forhindringsbane i skolegården/legepladsen - udendørs legeredskaber med åbne anvendelsesmuligheder - lave kort hængt op i klassen/sfo til brug for det enkelte barn eller en gruppe af børn, der har brug for at bevæge sig - åbne arealer med mulighed for boldspil - boldvæg/mur - hinkeruder, malede fliser - gynger - rutchebaner - tove at svinge i - koldbøttestativ - klatrestativ, rebstige - træstammer at gå på - høj/bakke at løbe/trille ned ad, niveauforskelle/ujævnt terræn - sandkasse - plads til at køre med mooncar, løbehjul, cykler - adgang til dyr - passe lille have (grave, rive, luge, plukke, smage) - adgang til værksteder med træ, værktøj, maling/farver, tov, plader, pensler, staffelier, pap og papir - bygge huler - adgang til tumlerum, gymnastiksal med bløde skumredskaber - adgang til afslapningsrum - boblebad, vandseng, luftmadras, bløde hynder - kuglebad 65

69 - massage - afslapningsøvelser - yoga som start på skoledagen. Giver ro og koncentration, skærper børnenes sanser, så de er mere opmærksomme og modtagelige for undervisning - hængekøje og gynger inden for rækkevidde (SFO) - svømmehal - lade børnene lege frit og i fred, uden at de bliver forstyrret af voksne - være ude i frikvartererne - deltage i sport og udendørsaktiviteter - danse og bevæge sig til musik - klippe, klistre, modellere - forskellige hobbyartikler og materialer 17.5 Musikalsk intelligens fra 0 7 år (musikklog) Værktøjskassen 0 1 år - dreje hovedet efter lyden - smile og le - huske lyde, lave lyde selv - kommunikere med den voksne med mimik, bevægelse og først og fremmest lyd - lalle og pludre med stadig større variation i lyd og styrke, eksperimentere med lyd - at lytte til sang og tale og få tid og ro til selv at give udtryk - mors og fars sang virker beroligende og giver tryghed - banke og slå - lave lege på opfordring: vise hvor stor, vinke, klappe, give-og-tage-leg - efterligne sproglyde og ord og gentage enslydende stavelser - blive optaget af sange, rim og remser - udvikle sine eksperimenter og sekvenser med sproglyde (som ma-ma, ba-ba) med flere vokaler - synge meget sammen med barnet og give barnet tid til at huske og svare - at opleve et musisk samvær med andre Musikhenvisninger Eksempler: - sange, hvor babyen bæres rundt af den voksne, af typen: vuggeviser, nynnesange, evt. til indspillet musik - sange, hvor barnet ligger på ryggen på gulvet, og den voksne leger med barnet - sange, hvor barnet ligger på maven på den voksnes arm - kendte sange, rim og remser fra før - sange, hvor barnet sidder med støtte på enden eller på den voksnes knæ af typen: Ride ride ranke - sange, hvor den voksne ligger på ryggen med barnet på sine bøjede ben - fingerlege og tålege - tommeltot-sang - improvisationssange, hvor barnet sidder på enden, og hvor bevægelsen indgår i tekst og leg - sange, rim og remser, som er kendt fra før - sange, som kræver større kropslig udfoldelse - sange på den voksnes skød - musikstykker, som gerne gentages fra gang til gang. De voksne bærer barnet med sig i bevægelse/dans - sange, som tager nye bevægelsesmønstre i brug, også hvor den voksne har barnet på armen - musikstykker til lytning, bevægelse og dans 1 3 år - huske sprogmelodi i emotionelle henvendelser - synge små kendte melodiske mønstre og dele af sange for sig selv - genkende sange og lege - huske sprogmelodi - huske enkle melodiske mønstre uden ord - udvikle sin spontansang - danne et grundlag for senere bevidstgøring af toneintervaller og rytmemønstre - bygge musikalske koder op gennem lang tid ved gentagen brug af sådanne sange som en del af det samlede materiale - at stimulere barnets nysgerrighed over for lyd- og klangegenskaber - fortælle lange beretninger i sin spontansang - udtrykke sig i 3 5 ordsætninger vekslende med spontansang - huske og synge sammen med andre - synge melodikontur - synge med på enkel sangtekst - at give barnet nye kropslige udfordringer i tråd med den motoriske udvikling 66

70 - at stimulere barnets nysgerrighed i forhold til lyde og toner Musikhenvisninger Eksempler: - lege i rundkreds med faste mønstre (Tornerose) med bevægelsesimprovisation (Jeg gik mig over sø og land) - lege, hvor tekstindhold vises i bevægelse af typen: I en skov en hytte lå - bage kage-sange - ridesange - brug af rytmeinstrumenter og andet udstyr - musikstykker som fast indslag til bevægelse eller til afslapning tages i brug - musikstykker af ens genre bør gentages fra gang til gang - fortællende sange med længere tekster - kredslege og andre bevægelseslege med brug af udstyr, som understreger indholdet - sange, hvor barnet selv finder på bevægelsesmønstre ved at vise frem på spørgsmålet Hvad skal vi gøre nu? o.l. - sange, som indeholder elementære intervaller og melodiske mønstre som grundlag for opbygning af barnets musikalske koder - brug af elementære rytmemønstre som grundlag for opbygning af barnets musikalske koder - rim og remser - sange med enkel melodi- og rytmestruktur, som er lette at huske (selvom barnet ikke nødvendigvis synger i samme toneleje, kan det godt synge melodiens kontur) - sange med enkel tekst, gerne med ord og vendinger som gentages vers efter vers - fortællende sange, som appellerer til fantasien - sange, som ledsages af bevægelser med hele kroppen - leg og eksperimentering med instrumenter og andre lydgivere - musikstykker af forskellige genrer til lytning og/eller bevægelse/dans 3 6 år - fornemme melodiens struktur - kunne synge alene, men ikke nødvendigvis rent - udvide barnets sangforråd, suppleret med sange, som indeholder elementære rytmemønstre, intervaller og melodimønstre, som kan bidrage til at opbygge barnets musikalske koder og forestillingsevne om musik ( det indre øre ) - synge mange nye sange - følge melodisk sang tonalt - huske melodier og synge dem alene - synge rent sammen med andre eller alene Musikhenvisninger Eksempler - rim og remser - sange, som stiller nye krav til barnet, f.eks. legesange med bevægelse (brug af kroppens instrumenter og bevægelse med hele kroppen) - sange, hvor barnet er medskabende - spørgsmål/svar-sange - sange, som appellerer til fantasien - sanglege, som lægger op til enkle rollespil - eksperimenter med lydgivere/lydleg - musikeventyr med brug af udstyr, hvor barnet er medskabende - musikeventyr med lydillustrationer, hvor barnet er medskabende - sammenbindende emner, som åbner for at identificere sig med det, der sker (nu er vi børn, som ror en båd, nu fisk som svømmer etc.) - musikeventyr med rollespil - fortsat som del af sangrepertoiret også sange med melodi- og rytmestruktur, som er enkel at huske - præsentation af forskellige musikinstrumenter - varierede musikstykker også som baggrund for skabende og medskabende bevægelsesaktivitet - udvidet brug af instrumenter og andre lydgivere - sang og spil med udvidet krav til koncentration - sange og sammenspil, som stiller krav til opmærksomhed og koncentration om fælles opgaver og til finmotorisk færdighed - musikeventyr og fortællinger, hvor barnet kan deltage som skabende og medskabende - brug af musikstykker som grundlag for skabende bevægelses- og dramaaktivitet - rim og remser, nu med akkompagnement af kroppens instrumenter - gentagelser af tidligere lærte sange og lege, også lange fortællende sange 6 7 år - at udvikle barnet videre musikalsk gennem alle typer skabende aktiviteter - at udnytte barnets næsten absorberende evne til at lære nye sange 67

71 - at øge kravet til koncentration og specielle evne til fabulering i ord og spontansang - at udvikle barnets opmærksomhed for lydmiljøet gennem øget brug af instrumenter og andre lydgivere Praktiske anvisninger til musik med børn 0-7 år Når man laver musikforløb med de små børn, kan opbygningen eventuelt se sådan ud: Saml børnene i en rundkreds. Skab koncentration og opmærksomhed. Syng goddagsange og sange med fortællende tekst; eksempel: Kludedukken Karoline, går omkring med mavepine. (Tag Kludedukken med, og lad hende hilse på børnene.) Syng sange med redskaber (hermed fjernes opmærksomheden fra det enkelte barn,og man undgår generthed og angst for det nye.) Eksempel: Jeg har en lille pose (Fra bogen Vi ska musikke ) Elastiksang (Vi ska musikke ) Bevægelsessange. Sanglege. Hertil findes et hav af både gamle og nye sanglege. Instrumentsange/lege. Hertil er rørtrommen, pædagogtrommen eller djemben et udmærket instrument. Sid på trommen, og lav lyde; regn, torden lydene udvikler sig med alderen, øvelse og lærerens hjælp til faste rytmer i puls. Til trommen og andre rytmeinstrumenter findes der mange gode bevægelses-, spilleog syngesange. (Vi ska musikke og rygsækken) Afslutningssange. Brug et redskab, f.eks. et Trylletæppe, til at skabe koncentration omkring. Læg børnene på tæppet, og leg karrusel. (Karruselsang står i Rygsækken ). Lav eventuelt også afslapningssange, hvor børnene lærer at ligge stille og lytte til musik. Slutsang. Denne plan er ikke stationær, og må ikke blive for fastlåst. Skitsen kan bruges til alle aldersgrupper, med hensyntagen til sproglig, motorisk og musikalsk udvikling. Det vigtige er, at formidleren kan skabe tillid, koncentration, opmærksomhed og at sørge for den nødvendige personlige kunnen inden for stemmebrug og rytmisk præcision Sproglig intelligens fra 0 7 år (ordklog) Værktøjskasse 0-1 år Den voksne skal: - have god øjenkontakt med barnet, når I taler sammen - bruge stemmen; det giver barnet lyst til at lave lyde og bevægelser - være opmærksom på barnets signaler - vil det have kontakt, eller vil det have fred? - gentage barnets pludrelyde, styrk dialogen ; allerede nu lærer barnet, at man skiftes til at tale og til at lytte - snakke med barnet med simple lyde som: ba-ba, da-da osv. Slå smæk med tungen og andre sjove lyde, der appellerer til gentagelse. Husk, at små børn ikke bryder sig om høje lyde - slukke for radio og andre lydgivere, når der tales aktivt med barnet - synge for barnet - sætte ord på ting og handlinger, som barnet og den voksne foretager sig sammen. Husk, at der skal gentages, gentages, gentages - lege bevægelege og rime/remselege, det styrker opmærksomheden og forventningen, for eksempel: værsgo-tak (give og modtage ting) borte-tit-tit (gemme sig for eksempel under tørklæde og komme frem) hvor stor, er du så stor (armene viser, hvor stor) klappe, klappe kage pandeben-øjesten-næsetip-mundelip-hageflip og dikke, dikke, dik. osv. osv. (Se f.eks. Bodil Nederby: Klappe Kage. Forlag Klematis.) - bruge billedbøger med tydelige billeder og klare farver. Læse de samme bøger mange gange - lave barnets egen billedbog med billeder af barnet og de personer, det er knyttet til, i forskellige situationer. - gentage det ord, man tror, barnet siger, når det begynder at knytte bestemte lyde til bestemte situationer. Undlade babysprog 1 3 år 68

72 Den voksne skal: - være en god sprogmodel: nærværende og tydelig - sætte sprog på handling. Inddrage barnet i det daglige arbejde og dagens rutiner, altid ledsaget af sprog. Sæt ord på legemsdele, når barnet bades, beklædningsgenstande ved påklædning - undlade at rette barnet. Gentag ordet eller sætningen korrekt - lege fingerlege (f.eks. Tommeltot faldt i vand) og remselege med bevægelser (f.eks. Ride, ride rus, til møllerens hus) - lege gemme og finde -lege, Hvor er?--- - synge sammen med barnet. Korte sange med gentagelser. (f.eks. Lille Lise eller Mester Jacob ) - eller remsesange (F.eks. Ved vejen lå et hus ); legetøjsting eller billeder kan hjælpe til at huske rækkefølgen. Når man synger sammen med barnet, stimuleres sprogets rytme, og der kan smages på ordene. I fagtesange kan barnet nemt være med, selvom ordene kan være svære at huske. (Se endvidere musikalsk intelligens ) - lege begyndende fantasilege: Lade som om, dukken får mad, lade som om, man kører i bus, og så videre - altid koblet sammen med sprog! - lære barnet at lytte efter hverdagslyde, tæt på og langt væk. (Huske at slukke for radio og fjernsyn!) - lege sanselege: Mærk, hvad der er i posen, duft, hvad det er, smag, hvad det er, hvor rører jeg ved dig nu? - spil billedlotteri og memoryspil. Lav evt. spillene sammen med børnene med billeder fra kataloger - inddrag begreber som stor/lille, antal, farver, under/over i sange, i bøger og i almindelig samtale - give barnet grov kost - det styrker tyggefunktionen. Lege puste- og sugelege med sugerør, puste til vatkugler, puste lys ud. Inddrag læber og tunge. Lave grimasser, tralle. Begrænse brugen af sut - fortælle historier, læse bøger, lege med rim og remser. Dagligt! - bruge billedbøger, bøger med flapper og overraskelser og med enkle handlinger. Læs gerne de samme bøger om og om igen - lave selv små historier eller fortælle eventyr som for eksempel Guldlok og De tre bukke bruse. Man kan bruge billeder eller figurer til at støtte fortællingen - tage barnet med på biblioteket - lave barnets egen bog med fotos af familie, dagplejeren og børnene fra dagplejen, sange, historier, finger- og fodaftryk osv. - gøre barnet opmærksom på skriftsproget. Lave ordkort med børnenes navne i dagplejen, pege på tekst, når der læses, skiver sammen med barnet i Barnets egen bog osv. - bruge naturen til oplevelser og erfaringer. Tage i skoven på alle årstider, tale om vejret, årstiderne, dyr i skoven, osv. Tage ting med hjem, lave collager. Find bøger på biblioteket, der matcher emnet. Bruge sange som Uh, hvor det blæser. Bruge kamera på ture, billederne er et godt grundlag for videre samtale. Lav måske bøger, der handler om forskellige ture, tegn, skriv og benyt anledningen til at gøre børn opmærksomme på skriftsproget - give barnet ro og tid til at bearbejde og fordøje de oplevelser, som verden byder på 3-6 år Den voksne skal: - være en god sprogmodel for barnet. Vær nærværende og tydelig, både hvad talesprog og kropssprog angår. Lyt til barnet - lave Barnets egen bog. Evt. er der en bog fra dagplejen, der skal fortsættes, og ellers kan der påbegyndes en bog. Billeder, navn, adresse, tegning/billede af det hus, barnet bor i, sange, tegninger osv. sættes i bogen. Vigtigt at koordinere med hjemmet Fortælle: - de gamle folkeeventyr rummer mange muligheder f.eks. Hans og Grete, Ulven og de 7 gedekid, Suppe på et søm osv. - til de mindste i børnehaven er remsefortællinger med de mange gentagelser gode. F.eks. Pandekagen der løb væk, Lille kyllerylle, Skrædder Ras osv. Fortællingerne kan støttes af billedmaterialer eller figurer, evt. gøres til et lille teater - fortælle egne historier fra gamle dage eller opdigtede historier - skrive børnenes egne fortællinger ned, illustreres af børnene, hænges op eller samles i historiemappe eller i barnets egen bog Læse op - læs ofte, helst dagligt: - lad eventuelt bibliotekaren give god råd. (Måske samarbejde om et børnehavebibliotek?) - Storbøger som f.eks. Tal Højere (Solstrålebøgerne) kan også anbefales; dels kan alle se billederne, dels er der en god anledning til at gøre opmærksom på skriftsproget ved at udpege teksten. Tal om indholdet og betydning af svære ord; men vent sædvanligvis til historien er læst, så historien ikke plukkes i stykker. (Lav evt. en mappe eller kasse i børnehaven, hvor man udveksler gode ideer og erfaringer med oplæsningsbøger m.m.) Bruge rim og remser: - det giver mulighed for at videreudvikle rytme, sprogmelodi og evnen til at skelne mellem forskellige sproglyd og appellerer til børnene lyst til at lege med sproget - lav for eksempel en remsekalender (se Fra Fil til Elefant side 86), eller arbejd med Ugens remse. Hæng illustrationer til rimene op i børnehøjde. Inspirer til, at rimene tages op i mange sammenhænge, så de bliver levende for børnene. Brug rasleinstrumenter, og rasl i takt til remsens rytme, eller sæt bevægelser til. De gamle, almindeligt kendte remser er lettest at lære - lav vrøvlerim, vrøvlevers, bakke snagvendt, brug tælleremser, når man skal finde den, der skal være den i leg - synge fagtesange, sanglege, legesange (Se musikalsk intelligens) 69

73 - leg med stemmen, leg med rytmen. Ekko -lege Lege sproglege: - lyttelege, der skærper opmærksomhed og koncentration. For eksempel gæt lyden: En saks, der klipper, vand hældes i en kop. Lyt til lydene udenfor, vinden, der blæser, fuglesang og så videre. Forskellen på at liste og trampe, hvordan lyder det? Bevæge sig til trommens lyd, sætte sig, når den stopper, lege Pandekage med syltetøj og så videre - lege skibet er ladet med blå ting, runde ting, bløde ting, små ting, store ting, vilde dyr osv. - gættelege. Gæt en ting, et dyr eller en kendt børnebogsfigur, der anbringes i en pose og beskrives. Et af børnene kan også have medbragt en ting; der kan laves en udstilling af forundringsting. Situationen kan også bruges som optakt til et emne - kimslege - quiz-lege Planlægge emner og forløb: - eksempler på emner: Her bor jeg, Min familie, Bondegårdens dyr, Postkontor, Små dyr i skoven, Haletudser og så videre - lav storbøger om emnet; det giver anledning til at bearbejde det, der opleves, og samtidig skærpe opmærksomhed for skriftsproget Kombinere sprog og bevægelse: - på legepladsen, i gymnastiksalen, i svømmehallen - lave hjemmelavede spil sammen med børnene. I spil som f.eks. billedlotteri, vendespil, firkort, fire-på-stribe kan der arbejdes med ens ord, modsatte ord, overbegreber, sammensatte ord og så videre - brug billeder fra brochurer og reklamer eller fra Spil på flere sprog (se litteraturliste) Gøre børnene opmærksomme på skriftsproget: - i Barnets egen bog, i Storbøger, når barnets egne historier skrives og hænges op. - skrive huskesedler og meddelelser sammen med barnet. Sætte tekster på de hjemmelavede spil. Lave navneskilte til børn - brug i hele taget alle de situationer, hvor det er naturligt! 6 7 år Højtlæsning hver dag: - tal om det læste; hvad skete, sidst vi læste - hvad tror du, der sker nu? læs selv med indlevelse. Peg på teksten en gang imellem, mens der læses, så barnet/eleven får fornemmelsen af læseretningen Fortælling: - fortæl eventyr, myter/sagn eller egne oplevelser som barn - gå på biblioteket Story line: - lav en historie om, hvordan det er at starte i skole - lytte til bog/båndhistorie Lav mappe/portfolio med barnet/eleven: - gem tegninger, billeder, breve og andet i mappen, som har betydning for barnet/eleven. Udbyg mappen med årene Logbog: - i starten tegner og skriver barnet/eleven enkelte ord; men efterhånden kan det begynde at skrive korte sætninger - læs skilte, reklamer Bogstaver ord sætninger: - tal med barnet/eleven om, at bogstaver bliver til ord (lange og korte ord), og ord bliver til sætninger, som fortæller en helhed/historie Klap stavelser: - find lange og korte ord, og prik vokalerne ud Gentag bogstav, navn og lyd hver dag: - en elev kommer op til tavlen, hvor de bogstaver hænger, som klassen har lært. Eleven skal fortælle, hvad bogstavnavnet er, og de øvrige elever skal sige bogstavlyden i kor. Barnet staver sit eget navn, mens det peger på bogstaverne, som hænger alfabetisk - klip bogstaver/ord ud i aviser og blade - tegn/mal bogstaver på papir, tavle, i luften og i sand - syng alfabet/bogstavsange Hop/find/løb efter bogstaver: - hinkesten, labyrint, putte i postkasse (ribberne) 70

74 Form bogstaver: - form bogstaver med kroppen (kræver mere end et barn), med sjippetov, i trylledej, modellervoks - lad barnet/eleven skrive bogstaver og ord på computeren. Vis barnet/eleven, at det kan skrive små og store bogstaver på computeren - tegn og skriv ord, eller lav en historie til billedet Leg posthus/købmand: - opmuntre hjælpe barnet/eleven med at tilføje skriveredskaber til legene Spil eller fremstil selv forskellige spil: - det kan være vendespil, domino, billedlotteri, hvor man rimer, eller forlyd og billede, ord og billede, bogstaver (små og store bogstaver, røde/blå bogstaver), sammensatte ord Leg skibet er ladet med: - det kan være rim, forlyd - skriv breve, huskesedler, beskeder, postkort sammen med barnet/eleven Læs stor/lille bøger: - barnet/eleven kan ved hjælp af billeder huske teksten og kan genkende ord, som er skrevet mange gange. Barnet/eleven skal selv prøve at læse højt Computerspil med bogstaver, billeder/ord: - der findes utrolig mange gode computerspil, f.eks. Bogstavbyen Hjælp barnet/eleven med at skrive og stave forskellige ord: - lad være med at skrive ordet for barnet/eleven; hjælp det i stedet med at lytte sig frem til ordet Eventuel lydglidning: - en konsonant besøger en vokal. Prøv både med kort og lang vokal - lad eleverne finde rigtige ord med de 2 bogstaver og nye ord med starten på de 2 bogstaver Eventuel bogstavkort: - eleverne er bogstaver. Børnene kan deles i små grupper med hver deres bogstav. Eleverne skal prøve at danne et ord ud fra de bogstaver, de har fået. De andre grupper skal prøve, om de kan læse ordet. Det skal være lydrette ord 17.7 Logisk/matematisk intelligens fra 0 7 år (logik-klog) Værktøjskassen 0 1 år - legetøj hænges op over barnet (legestedet eller kravlegård), så det kan nås, bevæge sig, rasle og puttes i munden. Barnet undersøger legetøj med både hænder, øjne og mund - legetøj i forskellige former, farver og materialer giver barnet mange indtryk - giv barnet mulighed for at skelne det ene stykke legetøj fra det andet, ved ikke at have for meget legetøj fremme ad gangen - skift indimellem legetøj, så det er nyt og spændende - giv barnet ro til at betragte legetøj, vende, dreje, putte i munden og efterhånden banke det i bordet - giv mulighed for at plaske i vand badekar og svømmebad Leg på gulvet: - borte tit-tit - hule og/eller papkasser, som barnet kan kravle ud af og ind i - borte-leg med bold tril bolden i forskellige retninger, lad barnet følge den; herved opdager barnet, at genstande ikke er væk, blot de er ude af syne m.m. Leg med putte-kasse: - hælde klodser ud - forsøge at stable dem oven på hinanden - putte dem i kassen - sætte låg på - begynde forfra Materialer: - tøjdyr, legetøj med lyde, forskellige farver og figurer, byggeklodser, bold, balloner, byggebæger, puttekasse, spejl, æsker og dåser til at putte ting i - køkkenting f.eks. skåle, gryder, skeer, piskeris - til badet plastikflaske, lille badebold, forskellige badedyr - papkasser og andet ufarligt materiale i hjemmet 71

75 1 3 år - når barnet skal have vanter og sko på, så sige højre, venstre hånd og tilsvarende højre, venstre fod - benævne store og små klodser, store og små perler - lære at sortere efter størrelse og faconer - tælle forskellige ting - bygge i sandkassen - bygge huler - give mulighed for boldlege - vandlege/eksperimenter - puslespil - have små opgaver 3 6 år - når barnet skal have vanter og sko på, så sige højre, venstre hånd og tilsvarende højre, venstre fod - benævne store og små klodser, store og små perler, store stykker træ og små stykker træ - lære at sortere efter størrelse, farver og faconer - tælle - bygge i sandkassen - bygge huler - bruge små og store bolde i boldleg - introducere spil, hvor der arbejdes med kategorier som for eksempel tre forskellige frugter, hvor det først handler om at lære frugtens navn, dernæst som kategori frugt og så videre - tale om og bruge alle de former og farver, vi er omgivet af i dagligdagen - lave forsøg, f.eks. hvad sker der med et frø, som sås og ikke får lys, og tilsvarende hvis det får lys hvorfor? Kan man høre, når snegle spiser? Eller samme mængde vand kommer i tre forskellige glas hvad ser det ud som om? - sammenligne og tælle bogstaver mit navn er langt og har mange bogstaver, dit navn er kort og har få bogstaver - hvad sker der, når to ud af fem madder spises, hvor mange er der tilbage - tælle, hvor mange børn der er, og finde samme antal tallerkner og krus - opmuntre børnene til konstruktionslege med klodser, kasser brædder med mere - lege med spil, hvor tal og bogstaver indgår - bygge borge og tunneller i sandkassen - bygge huler - terningespil - give barnet stof til eftertanke om sammenhænge eksempelvis at et lille agern kan blive til træ - spille-kort (klokkekabale, kongekabale, fisk) - UNO, Olsen der øves både talrækkefølge, form og antal - computerspil Magnus og Myggen Talbutikken 6 7 år - tale om og bruge alle de former og farver, vi er omgivet af i dagligdagen - lære at sortere efter størrelse, farver og faconer - tælle - introducere spil, hvor der arbejdes med forskellige kategorier - lave forsøg, f.eks. hvad sker der med et frø, som sås og ikke får lys, og tilsvarende hvis det får lys hvorfor? Kan man høre, når snegle spiser? Eller samme mængde vand kommer i tre forskellige glas hvad ser det ud som om? - sammenligne og tælle bogstaver mit navn er langt og har mange bogstaver, dit navn er kort og har få bogstaver - lege med spil, hvor tal og bogstaver indgår - bygge borge og tunneller i sandkassen - bygge huler - terningespil - give barnet stof til eftertanke om sammenhænge eksempelvis at et lille agern kan blive til træ - spille-kort (klokkekabale, kongekabale, fisk) - UNO, Olsen der øves både talrækkefølge, form og antal - computerspil Magnus og Myggen Talbutikken 17.8 Naturalistisk intelligens fra 0 7 år (naturklog) Værktøjskassen 0 1 år - ligge i barnevognen et roligt sted med udsyn til blade, der rasler og bevæger sig, lyseffekterne fra blade og grene, solpletter på væggen, lyden af vinden i træerne og buskene, regnen der trommer på taget eller barnevognen, lyden af fugle og dyr og duften af blomster og planter - gå tur med barnet i barnevogn, klapvogn, eller bær barnet omkring (på armen, i bæresele, rygbærestol), fortæl om det, I ser, peg på det nære og det, der er længere væk, lyt og gentag lyde - lad barnet røre ved sten, blade, græs, dun, finde bær og frugt, lugte og smage 72

76 - læg barnet på græsset, og lad det røre ved og smage lidt på naturen - lad barnet mærke forskellige underlag, kravle fra tæppe ud på græs og ujævnt terræn 1-3 år - være tæt på naturen, og få mulighed for at udforske den sammen med andre børn/voksne - tage på skovtur for at kikke på dyreliv - se på myretuer, og se, hvor aktive de er - rode lidt i skovbunden og finde forskellige biller/insekter og se, hvor forskellige de ser ud - få lov til at holde forskellige biller i hånden, og mærke dem kravle - lægge sig ned i skovens mos og kikke op mellem trætoppene, og lytte til vinden og skovens lyde - iagttage fugle, og måske se dem bygge rede eller fodre deres unger - få lov til at klatre i skovens træer og afprøve egne kræfter/grænser - få lov til at råbe højt i skoven, og høre ekkoet - lære, at man skal være stille i en skov, hvis man vil se et rådyr, hare, egern og lignende - børn skal vide, at dyrene er bange for mennesker, og at de kan lugte os på lang afstand - børn skal lære at færdes i skoven med dyb respekt for det liv, der her findes, og lade være med at gøre dyrene fortræd - børn skal have respekt for hugorme, og lade dem i fred. Hvis man færdes på heden og lignende er det bedst med gummistøvler - børn skal smage på skovens bær - børn, som færdes meget i naturen, lærer hurtigt de 4 årstider at kende - børn kan tage en pose med i skoven og samle forskellige materialer med hjem, som så kan undersøges nærmere eller bruges til pynt - kikke på husdyrene, der græsser på markerne, og få lov til at klappe de dyr, der kommer hen til hegnet - få en ridetur på en hest, som er vant hertil, og mærke dens bevægelser, sammen med en voksen - tage et lille net med til vandet og prøve at fange haletusser, hundestejler eller små fisk, kik på dem og sæt dem i vandet igen - samle sten/muslingeskaller og se, hvor smukke de er - kikke på insekterne, der flyver omkring vandhuller, og iagttag, hvilke der spiser hvem - lyt til frøerne og iagttag deres adfærd - lære noget om, hvorfor dyr, fugle, insekter, larver, biller og fisk ofte er svære at få øje på i naturen (kamuflerede) - smage på fisken, man selv har været med til at fange - tage en tur i zoologisk have og se på vilde dyr i fangenskab - se skønheden i naturen ved f.eks. en solopgang eller solnedgang, og snak om de flotte farver, der er på himlen - se, beundre og dufte naturens flora, blomster, buske og træer - plukke blomster og lave buketter/kranse til pynt - kikke på stjernehimlen - være på tur til standen om sommeren for at bade, soppe og lege med vand, tage solbad (husk solcreme) bygge sandslotte o.l. - om vinteren, hvis der er sne, kan man lege og tumle i dette - lege ude i regnvejr og mærke dråberne løbe ned af kinderne - mærke varmen fra et bål, og se røgen og ilden med de smukke farver - lære børnene, at de ikke skal være bange for bier; de skal bare lade dem være i fred, eller puste til dem, hvis de kommer for nær bier stikker kun, hvis de føler sig truet - fortæl og vis børnene, at de altid skal fjerne deres affald i naturen 3 6 år - være tæt på naturen, og få mulighed for at udforske den sammen med andre børn/voksne - tage på skovtur for at kikke på dyreliv, finde dyr spor og prøve at følge dem - se på myretuer, og få lov til at prikke lidt med en pind ind i tuen for at se, hvor aktive de er - rode lidt i skovbunden og finde forskellige biller/insekter og se forskellen på dem måske igennem en lup - få lov til at holde forskellige biller/smådyr i hånden, og mærke dem kravle - lægge sig ned i skovens mos, og kikke op mellem træerne for at lytte til vinden og høre skovens lyde, samt fuglesang - iagttage fugle, og se dem bygge rede, måske endog se dem fodre deres unger (det er her en god ide at have en kikkert med) - børn skal vide, at de aldrig må røre fugleæg og fugleunger - prøve at kende forskel på fuglenes kvidren/sang - få lov til at klatre i skovens træer og afprøve egne kræfter/grænser - bygge en hule af skovbundens grene og måske spise den medbragte madpakke her - få lov til at råbe højt i skoven, og høre ekkoet - lære, at man skal være stille i en skov, hvis man vil være heldig at se et rådyr, hare, egern og lignende - børn skal vide, at dyrene er bange for mennesker, og at de kan lugte os på lang afstand - børn skal lære at færdes i skoven med dyb respekt for det liv, der her findes, og lade være med at gøre dyrene fortræd - børn skal lære, hvilke dyr der er vågne om dagen, og hvilke dyr der er vågne om natten - børn skal have respekt for hugorme, og lade dem i fred. Hvis man færdes på heden og lignende er det bedst med gummistøvler - børn skal smage på skovens bær og lære, hvilke der er spiselige og ikke velegnet til spisning 73

77 - børn kan hjælpe voksne, der er svampekendere, med at samle svampe og lære, hvilke der er spiselige, og hvilke der er giftige - børn skal vide, at hvis det er tordenvejr, må de ikke færdes i skoven, da lynet kan slå ned i de høje træer - børn i naturen lærer hurtigt de 4 årstider at kende - børn kan tage en pose med i skoven og samle forskellige ting, som så kan tages med hjem, til nærmere undersøgelse eller blot stilles til pynt - kikke på landmandens marker, og finde ud af, hvilke afgrøder der er sået, og hvad disse skal bruges til - kikke på husdyrene, der græsser på markerne, og få lov til at klappe de dyr, der kommer helt ud til hegnet, hvor man står - have respekt for dyrene og være bekendt med, at de godt kan finde på at løbe efter en, bide, sparke, kradse, hvis de er vilde eller bliver bange - få en ridetur på en hest, som er vant hertil, og mærke dens bevægelser, sammen med en voksen. - få lov til at bygge en hule i bondemandens halm - lære noget om, hvad de forskellige dyr spiser, og hvordan de sover/hviler - tage til vandhuller, søer, fjorde eller havet for at undersøge forskelle på dyr, liv og plantebevoksning - tage et lille net med til vandet og prøve at fange haletusser, hundestejler eller små fisk, kik på dem, og sæt dem i vandet igen - samle sten/muslingeskaller/og lignende og se, hvor smukke og forskellige de er - kikke på insekterne, der ofte flyver rundt omkring vandhuller, og iagttag, hvilke der spiser hvem og hvorfor - lyt til frøerne og iagttag deres adfærd - lære noget om, hvorfor dyr, fugle, insekter, larver, biller og fisk ofte er svære at få øje på i naturen (kamuflerede) - grave efter regnorme og se, hvem der kan finde flest, og få lov til at mærke, hvordan de bevæger sig i en hånd - lære, hvorfor regnorme er så vigtige for os og naturen - tage på fisketur og turde sætte en regnorm på krogen - fange en fisk og selv hjælpe til med at gøre den ren - smage på fisken, man selv har været med til at fange - være med til at plukke for eksempel en kylling og herefter være med til at gøre den grydeklar og spise den - tage en tur i zoologisk have og se på vilde dyr i fangenskab - få en snak med børnene om, hvorfor der findes hunner og hanner, og hvordan man kan se forskel - se skønheden i naturen ved for eksempel en solopgang eller solnedgang og snak om de flotte farver på himlen - se, beundre og dufte naturens flora, blomster, buske og træer - plukke blomster og lave buketter/kranse og lignende til pynt - se på stjernehimlen en skyfri aften/nat, og prøv at finde stjernetegnene, eller blot have en snak om, hvor smukt og uendeligt verdensrummet er, og om der måske findes andre planeter hvor der bor mennesker som os? - være på tur til stranden om sommeren for at bade, dykke, soppe, lege med vand, tage solbad (husk solcreme) måske bygge et sandslot - om vinteren, hvis der er sne, kan man tumle sig i dette og bygge forskellige skulpturer; man må også gerne få lidt sne ind på sin varme mave, så man rigtig kan mærke den og se, hvor hurtig den smelter - lege ude i regnvejr og mærke dråberne løbe ned af kinderne - mærke fugten fra tågen/disen/mosekonens bryg og føle angsten, ubehaget ved ikke at kunne se/orientere sig - lave et bål og få ild i det via naturmaterialer (tørt græs, små kviste, kløve brænde i små tynde pinde) undgå unaturlige optændingsvæsker - mærke varmen fra bålet, og se på røgen, ilden og gløderne med de smukke farver - få en god snak om, hvor farlig ild er, og hvor hurtig det kan brænde et hus ned, samtidig med at det er livsnødvendigt med ild, så man kan få stegt/kogt maden, og få varmen, hvis man fryser. Fortæl om, hvad man gjorde i gammel tid og så videre - dyrke grøntsager, og se frøen spire dag for dag - giv børnene en oplevelse af, hvor vigtigt det er, at grøntsagerne får lys, vand og varme, og lad dem selv eksperimentere - fortælle og vise børnene, hvor vigtigt det er med bestøvningen af blomster og frugter, for at der kan komme afgrøder - lære børnene, at de ikke skal være bange for bier; de skal bare lade dem være i fred, eller puste til dem, hvis de kommer for tæt på. Bier stikker kun, hvis de føler sig truet - fortælle og vise børnene, at de altid skal fjerne deres affald i naturen, da det ser grimt ud hvis der ikke står en skraldespand i nærheden, skal man putte det i lommen, til man kommer hjem - jorden er unik derfor må vi værne om den og alle være med til at holde den ren 6 7 år - adgang til naturområder i nærområdet - daglig adgang til legeplads med vand, jord, sand, græs, sten, grene, bålplads, træer, buske, frugter, bær, et skjul for vind og vejr - adgang til en rolig krog, eget sted at være alene eller sammen med en ven - adgang til legeområde med åbne pladser og spændende kroge og vildnis til at lave huler i, træer at kravle op i og få overblik - sætte redekasser op, fodre fugle - lave vejrstation og registrere - passe dyr og planter - udruge kyllinger - Det grønne flag på skolen - følge dyr fra natur til slagtning 74

78 - undersøge det slagtede dyr - madlavning primitiv og i køkkenet - følge maden fra jord til bord - finde spor i naturen - udflugter til skov og strand - overnatte i naturen - kigge på nattehimlen, registrere og genkende planeter og stjernebilleder, kigge på stjernekort og i stjernekikkert - undersøge kroppen og registrere puls under forskellige fysiske aktiviteter, mærke efter, om man sveder, fryser, er afslappet eller anspændt i forskellige situationer. - måle og veje og se forskelligheder og ligheder - lave stamtræ/slægtsforløb med tegninger, navne, billeder - møde børn og voksne fra andre kulturer og med andet udseende og sprog - presse blomster, samle sten og skaller, lave samlinger - låne bøger om forskellige naturemner, bruge internettet, se film - besøge museer og naturskoler - gå på opdagelse i sin by/nærmiljø, tegne, modellere, fantasere og forestille sig det anderledes - tegne, forme forskellige miljøer, som virker forskelligt på børnene. Give barnet mulighed for at tolke landskaber rent følelsesmæssigt, finde sit trygge naturmiljø og hvilket miljø, som skræmmer. Beskæftige sig med mystiske naturfænomener - beskæftige sig med naturelementerne: vand, luft, ild og jord i det daglige og i form af forskellige studier/projekter - fritidsaktiviteter: spejder, 4H, friluftsgrupper 75

79 Bilag Skemaerne i bilagsmaterialet er udarbejdet i word og kan derfor benyttes til at skrive i. Overgangsværktøj fra dagpleje/vuggestue til daginstituiton/aldersintegreret institution for de børn, hvor der er en bekymring - statusark - profilark Overgangsværktøj fra daginstitution/aldersintegreret institution til skole/sfo for de børn, hvor der er en bekymring - statusark - profilark 76

80 18 Tidsplan PLANLÆGNINGSFASEN 4. januar 2007 Projektforslaget/projektproces drøftes i styregruppen Januar og februar 2007 Projektgruppen foretager justeringer af projektbeskrivelse og sandsynliggør økonomien i projektet for hhv.: forløbet før implementeringsfasen og for selve implementeringsfasen Projektgruppen starter sit arbejde med beskrivelse af kommissorium 8. februar 2007 kl Styregruppemøde 19. februar 2007 Projektbeskrivelse + økonomi fremsendes til FL, PJ og JN 26. februar 2007 Projektbeskrivelse + økonomi drøftes med Børne- og Familieudvalget Marts 2007 Dialogkonference med ledere indenfor dagtilbuds- skole og børne- og familieområdet Ultimo september Projektgruppen afleverer kommissorium for implementeringsfasen (herunder idekatalog og kompendium) Projektgruppen udarbejder implementeringsplan, herunder kursusbeskrivelser i samarbejde med aktuelle undervisere 29. oktober 2007 Kompendiet og idekatalog forelægges Børne- og Familieudvalget November 2007 Startskud til høringsfasen med ledere indenfor dagtilbud- skole og børne- og familieområdet December 2007/januar 2008 Høring i MED-system, faglige organisationer og forældrebestyrelser Februar Politisk behandling i Børne- og Familieudvalget IMPLEMENTERINGSFASEN I forbindelse med implementeringsfasen udpeges én medarbejder fra hhv. BUPL, FOA, DLF, DSR, Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Psykologforening. De faglige organisationer bliver bedt om at udpege én repræsentant. Marts 2009 Kompendiet og idekataloget præsenteres for aktørerne vedrørende børn og unge i form af fyraftensmøder. Der afholdes 2-3 møder i hvert af de tre distrikter. Dette med henblik på at give den enkelte medarbejder et ejerskab til projektet. Friskoler, puljeinstitutioner og private institutioner inviteres til disse møder. 77

81 April 2009 Der oprettes lokalgrupper og udpeges lokale koordinatorer April 2009 Alle ledere drøfter kompendiet og idekataloget i deres respektive personalegrupper April/maj 2009 Projektgruppen udarbejder forældrefolder om fælles børne- og ungesyn August 2009 juni 2010 Der afvikles kurser for aktører vedrørende børn og unge August 2010 Alle ledere sørger for implementering i deres driftsenhed OPFØLGNINGSFASEN Fra august 2010 til december 2011 Opfølgningsfasen opstarter i perioden, hvor lederne sørger for implementeringen i deres driftsenhed, for at støtte og vejlede. Styregruppen sikrer opfølgningen på projektet og der udarbejdes en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen indeholder følgende: 2 årlige udviklingsmøder for lederne og nøglepersoner opsamlingskurser hvert kvartal afholdes der møde med koordinatorerne fra lokalområderne vedrørende nye tiltag og udvikling på området udsendelse af nyhedsbreve lokale borgermøder efter behov evaluering af statusark, udviklingsark og profilark Følgegruppen orienteres løbende. 78

82 19 Pixiudgaven af Børne- og Ungepolitik for Ringkøbing-Skjern Kommune samt delmål for Børn og Familie, Dagtilbud og Undervisning. 79

83 80

84 81