IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb

Transkript

1 IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb

2 Overblik Karakteristik af det moderne samfund Hovedstrømninger Forståelse af teknologi Forståelse af sygdom/sundhed IT-arkitektur Overblik over IT-arkitekturens historie To strømninger Arkitekturrepresentationer Arkitekturmetaforens fordring Arkitekturens blinde punkt Det abstrakte menneske Kompleksitetens umulighed Intetstedsnærværenhed Et andet arkitekturbegreb & det omsorgsfulde sundhedsvæsen Generelitet lokalitet Kompleksitetsreduktion mangfoldiggørelse Arkitektur arkitekturtilblivelse

3 Det moderne samfund Teknologi, Kompleksitet & Disciplin

4 Det moderne Hvad forstås ved modernitet? Forstået som en bestemt æra Forstået som en bestemt samfundsmæssig orden og indretning Forstået som en bestemt metafysik Modernitet vs. Postmodernitet Hvad er vi på vej imod? Hvilke brud sker der ift. Det Moderne? Er der en ny teknologiforståelse på vej?

5 Den moderne teknologiforståelse Myten om fremskridtet Vor civilisation karakteriseres af ordet fremskridt. Fremskridt er dens form ( ) Dens virke består i at opbygge en stadig mere kompliceret struktur. - Wittgenstein Automatisering gennem teknik Automatisering betyder ( ) at i vid udstrækning vil det arbejde som arbejderen er knyttet til og styret af gennem maskinen blive overtaget af andre maskiner. - Diebold Teknologisk determinisme (utopia/dystopia) Teknikken, hvis væsen er væren selv, lader sig aldrig overvinde af mennesket. For det ville jo betyde at mennesket var værens herre. - Heidegger

6 Det sunde menneske og teknologien Disciplinens diagram Hvornår er vi syge? Det normale. At være indenfor eller udenfor Selvets teknologi selvdisciplinering Moderne sundhedsteknologier Eksempler på typiske mål/vendinger: Øget indsigt/indflydelse i/på ens sygdomsforløb. Kvalitet i behandlingen Optimering/effektivisering af kliniske arbejdsgange

7 IT-arkitekturens historie Struktur, Planlægning & Orden

8 Arkitekturbegrebet Arkitekturbegrebets oprindelse Informationsteknologi som konstruktion. Et metaforisk greb som orienterer os mod informationsteknologier på en bestemt måde. IT kan planlægges, struktureres og ordnes Har haft, og har stadig, mange forskellige betydninger og praksisser.

9 To strømninger Konstruktionsorienteret Ledelses-orienteret Fokus Produkt Organisation Formål Domæne Modellering/ konstruktion Software, applikation Planlægning Forretning Tilgang Top-down Top-down Bruges af Forståelser Software ingeniører, udviklere Dokumentation, planer ledere Beslutning, sprog

10 Arkitekturrepræsentationer

11 Arkitekturens fordring Som lingvistisk konstruktion er arkitektur en bestemt forståelsesramme. Den udøver sin magt gennem sine associerede begreber: planlægning, struktur, konstruktion etc. Arkitekturen forsøger at reducere kompleksitet ved at illudere en enkelt stemme som samstemmende for samtlige stemmer der berøres af indførelsen af nye informationsteknologier. Arkitekturen er med andre værdiladet, hvilket både kan ses som en styrke eller som en problematik.

12 Så hvor er vi nu? - En lille intermezzo SOA Service Oriented Architecture

13 IT-arkitekturens blinde punkt(er) Partialitet, Lokalitet & Refleksivitet

14 Det abstrakte menneske Italesættes ofte i bestemt form f.eks. patienten, borgeren, brugeren Personificeret gennem et moderne menneskesyn (den løste Prometheus) Er ikke lokaliseret, men tværtimod objektificeret

15 Kompleksitetens umulighed Arkitekturrammeværkernes (Zachmann o.a) udgangspunkt er at vores omverden er kompleks og mangfoldig. Netop derfor er der brug for et multiperspektiv på informationsteknologier og organisation. Men rammeværkerne forsøger netop at etablere et nyt perspektiv hvori disse andre indfanges. Et punkt som ligger udenfor og som er i stand til at overskue samtlige andre perspektiver. Et metaperspektiv eller rettere et gudeperspektiv. Umuligheden består i den måde hvorpå arkitekturen forsøger at reducere kompleksiteten på

16 Intetstedsnærværenhed Et altseende perspektiv må nødvendigvis ligge udenfor dets genstand og også sig selv. Arkitekturen forsøger således at objektificere verden ved at lade som om den står uden for. Dette efterlader spørgsmålet: hvordan er det muligt at etablere en sådan gudeplatform, og er det i det hele taget ønskværdigt?

17 Et nyt arkitekturbegreb Etik, Mangfoldiggørelse & Deltagelse

18 Arkitekturering: et andet arkitekturbegreb Fra Generalitet til lokalitet Fra Kompleksitetsreduktion til mangfoldiggørelse Fra Arkitektur til arkitekturtilblivelse

19 Spørgsmål?