Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november 2013. Indhold"

Transkript

1 N OTAT Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser Revideret oktober/november 2013 Indhold Forord... 2 Begrebsafklaring... 3 Formålet med et fælles indsatskatalog... 4 Udfordringerne ved at udarbejde et fælles indsatskatalog... 4 Indsatskatalogets opbygning og anvendelse... 6 Fokus på indsatser, der højner kvaliteten... 7 Indsatskatalog med faglige beskrivelser Opsætning af indsatskatalog i EOJ-systemet Den 25.november 2013 Anden revision Jnr G60 Sagsid Weidekampsgade 10 Postboks København S 1

2 Forord Kommunerne oplever, og vil også i de kommende år opleve et betydeligt pres på hjemmesygeplejen. Der vil komme flere, nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver ud i kommunerne, hvilket vil medføre et øget behov for at kunne følge udviklingen i sygeplejeindsatserne, samt at kunne arbejde strategisk og målrettet med prioritering af indsatserne. Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser, har 45 kommuner udarbejdet et fællesindsatskatalog som et produkt fra KL s Partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje. Indsatskataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematisk data på både nationalt og lokalt niveau. I dette notat beskrives formålet og udfordringerne med at udvikle et fælles indsatskatalog, samt indsatskatalogets opbygning og anvendelse. Endeligt præsenteres det fælles indsatskatalog, med faglige beskrivelser af de enkelte indsatser. Indsatskataloget er blevet revideret to gange, dels i forbindelse med at Sundhedstyrelsen udsendte en ny vejledning om sygeplejefaglige problemområder og dels i forbindelse med et opsamlende møde i efteråret 2013, hvor der aftaltes at der var behov for nogle justeringer baseret på erfaringer med at implementere indsatskataloget i praksis. 2

3 Begrebsafklaring (Hjemme)sygepleje/(hjemme)sygeplejeindsatser/(hjemme) sygeplejeopgaver: henviser til indsatser, der bevilges efter 138 i sundhedsloven. Begreberne bruges synonymt. Sygeplejeindsatser er ikke forbeholdt sygeplejersker, men kan udføres af alle faggrupper. Sygeplejeindsatser kan også leveres i mange forskellige enheder: hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre, sociale botilbud, sygeplejeklinikker, akut- og rehabiliteringspladser, akutteams mv. Hjemmepleje: personlig og praktiskhjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. Hjemmesygeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører (hjemme)sygepleje som udkørende funktion i patientens eget hjem eller i en plejebolig/botilbud. Hjemmeplejen: den organisatoriske enhed, der udfører personlig og praktiskhjælp samt træning efter 83 og 86 i serviceloven. 3

4 Formålet med et fælles indsatskatalog I partnerskabsprojektet om dokumentation af hjemmesygepleje er de 45 projektkommuner enige om, at der er brug for fælles nationale standarder for, hvordan der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Et væsentligt element i sådanne standarder vil være et fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser. Indsatskataloget skal sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematisk data på både nationalt og lokalt niveau. Desuden skal indsatskataloget synliggøre, hvilke sygeplejeindsatser der leveres til patienterne i kommunerne, samt udviklingen i indsatserne. Indsatskataloget er udarbejdet, så det kan anvendes til alle patienter, der henvises til sygeplejeindsatser uanset om de leveres af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere eller andre.. I nogle kommuner arbejdes der i dag med flere indsatskataloger i forhold til indsatserne, så der fx både er et sygeplejekatalog, der rette sig mod de indsatser, der leveres af sygeplejersker, og et sygeplejekatalog, der retter sig mod de sygeplejeindsatser, der leveres af andre faggrupper. Fremadrettet vil alle faggrupper skulle anvende det samme indsatskatalogkatalog i forhold til sygeplejeindsatserne. Yderligere skal indsatskataloget både anvendes i hjemmesygeplejen, på aflastningspladser/akutpladser, i sundhedsklinikker og på plejecentrene. Det vil sige alle steder, hvor der leveres sygeplejeindsatser. Indsatskataloget indeholder kun sygeplejeindsatser, derved skal fx sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter der også levere indsatser efter serviceloven, trække og registrer disse indsatser fra et andet indsatskatalog. Indsatskataloget skal ikke anskues som et statisk indsatskatalog. Der skal årligt foretages en revurdering af indsatserne, således at de nye sygeplejeindsatser der kommer ud i kommunen kan tilføjes, og de indsatser, der ikke længere anvendes, evt. kan fjernes. Udfordringerne ved at udarbejde et fælles indsatskatalog I arbejdet med at udvikle det fælles indsatskatalog er der blevet identificeret en række udfordringer, der på bedst mulig vis er taget højde for. Udfordringerne har bl.a. bestået i at ramme et detaljeringsniveau og opbygge indsatskataloget, så det understøtter følgende behov: 1. Faglige behov for information om de indsatser, der skal udføres. 2. Det lokale behov for ledelsesinformation for at prioritere og styre indsatserne. 4

5 3. Det nationale behov for at påvise en statistisk udvikling i sygeplejeindsatserne, ifht. opgaveglidning og udviklingen med flere komplekse opgaver. I KL s Strategiprojektet fra 2010 blev kommunerne anbefalet at opsætte deres indsatskatalog ud fra Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder. Da partnerskabsprojektet blev opstartet medio 2011 var 26 ud af de 45 partnerskabskommuner gået i gang eller på vej med et indsatskatalog opdelt efter Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder. KL har benyttet disse kommuners indsatskataloger til udarbejdelsen af det fælles indsatskatalog. Indsamlingen af de lokale indsatskataloger og drøftelserne i partnerskabsprojektet har synliggjort en meget forskelligartet tilgang til indsatskatalogets omfang, hvordan et indsatskatalog kan opbygges og indplacering af indsatser under de 12 hovedgrupper. Den forskellige tilgang har i projektet givet anledning til dybdegående faglige diskussioner om, hvordan et fælles indsatskatalog skal opbygges, hvad det skal indeholde, samt hvad kommunerne ønsker at vise med et fælles indsatskatalog. Der har været enighed om at inddrage den læring, som kommunerne har fået gennem styringen og opbygning af ydelseskataloget på 83-området. En del af denne læring består i, at det så vidt muligt skulle undgås at udarbejde et meget detaljeret indsatskatalog, idet der er erfaring for, at det er den direkte vej til minuttyranni, øget administration og mindre fokus på mål og indhold i indsatsen. Muligheden og behovet for at skabe national dokumentation på sygeplejeområdet forudsætter ikke, at indsatskataloget bliver opbygget med et højt detaljeringsniveau, og omfattende beskrivelser af samtlige enkeltydelser. Det er til gengæld afgørende, at synliggøre de opgaver der glider fra sygehuse til kommuner samt at de indsatser der bruges særligt meget tid på kan følges og synliggøres samlet for alle landets kommuner over en årrække. Det gælder fx indsatsområderne medicinhåndtering, sårbehandling og koordinering, som medarbejderne i hjemmesygeplejen bruger store dele af deres tid på 1. Sammenlignelige nationale data forudsætter dog en ensartet brug og registreringspraksis i kommunerne, hvorfor der er udarbejdet faglige beskrivelser af indsatsområderne. 1 KL, Hjemmesygepleje Dokumentation og styring

6 Indsatskatalogets opbygning og anvendelse Som ramme for det fælles indsatskatalog er der valgt en model, hvor første og andet niveau i indsatskataloget bliver standardiseret for alle kommuner. På første niveau opereres der med 12 fælles hovedindsatser Sundhedsstyrelsen 12 sygeplejefaglige problemområder. Dette er valgt, fordi de 12 sygeplejefa g- lige områder danner den eneste fælles referenceramme for, hvad der skal dokumenteres på sygeplejeområdet. Udfordringen er imidlertid, at de 12 sygeplejefaglige problemområder ikke i sig selv definerer egentlige indsatser, men definerer helbredsmæssige problemområder, som skal dækkes af tilsvarende sygeplejefaglige indsatser. Derfor har kommunerne i partnerskabsprojektet valgt, at det fælles indsatskatalog også skal standardiseres på andet niveau. Se eksempel på niveauopdelingen i nedenstående figur. Eksempel på niveauopdelingen i indsatskataloget 1. Niveau: Ernæring 2. Niveau: Sondeernæring 2. Niveau: Parenteral ernæring 2. Niveau: IV væskebehandling 2. Niveau: Subcutan væskebehandling 2. Niveau: Væske Per os 2. Niveau Ernæringsindsats 3. Niveau: Frivilligt hvordan det opsættes Blandt de 45 kommuner i projektet er det blevet vurderet urealistisk at koordinere og ensrette alle kommunernes sygeplejeindsatser fuldstændigt, hvorfor kommunerne selv kan vælge, hvilke og hvor mange indsatser der skal opsættes under eventuelle underniveauer. Desuden ønsker hverken KL eller kommunerne, at det fælles indsatskatalog fastlåser kommunernes lokale behov for at opsætte individuelle underkategorier. I projektet har vi valgt, at opdele kategori 4. Hud og slimhinder, i 4A. Hud og slimhinder - sår og 4B. Hud og slimhinder - personlig pleje. Dette valg er foretaget fordi sår er en af de indsatser der fylder meget i sygeplejens daglige ar- 6

7 bejde. Da den personlige pleje er et aspekt vi i højere grad skal indtænke når vi ser på sundhedsindsatser, har personlige pleje også fået et selvstændigt punkt. Medicinhåndtering er ligeledes en af de indsatser som medarbejderne bruger mest tid på hvorfor vi har valgt at indsætte det som et 13. pkt. Med de 15 fælles hovedkategorier og en standardisering af andet niveau vil det være muligt såvel lokalt som nationalt at følge udviklingen på. Såfremt det ønskes i kommunerne er det muligt at indhente data i forhold til selvvalgte underindsatser. Indsatskataloget rummer udelukkende patientrettede indsatser. I planlægningen og udførelsen af disse indsatser bør også indtænkes den tid er bruges på de indirekte indsatser der relaterer sig til det enkelte patientforløb, som fx: Den sundhedsfaglige dokumentation i forhold til behandling, pleje, udredning, opfølgning og koordinering. Koordinering samarbejde om patienten, fx kontakt til læge, sygehus, plejegruppe, visitation Administration i relation til patientforløber, fx medicinbestilling Samarbejde med pårørende om patienten Rådgivning, vejledning og oplæring (hos patienten) af egen og andre faggrupper, elever eller studerende Derimod skal øvrig tid ikke indgå i indsatserne, det vil fx sige den tid der bruges på: Vejtid (tid der bruges i transportmiddel) Daglig arbejdsplanlægning Administration Faglige møder, personalemøder og temaundervisning Frokost og personlig tid Projektarbejde Vejledning af elever og studerende Fokus på indsatser, der højner kvaliteten Indsatskataloget skal både anvendes ifht de sygeplejeindsatser der leveres af hjemmesygeplejen, på plejecentrene, sygeplejeklinikker og i hjemmeplejen. Når en opgave videredelegeres eller rammedelegeres 2 via hjemmesygeplejen 2 For mere viden om delegationsreglerne, henvises til KL s notatet: Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler. 7

8 til andre faggrupper, sker det efter en faglig vurdering, hensyntagen til patientens samlede helbreds- og livssituation, samt evt. efter den fornødne oplæring af medarbejderne. Vurderingen kan fx tage udgangspunkt i opgavens og/eller behovenes kompleksitet, se nedenstående definition af grundlæggende og komplekse sygeplejeindsatser. Det vil dog altid være medarbejderne i hjemmesygeplejens ansvar at foretage den sygeplejefaglige udredning, oplæring og vejledning af patienten samt følge op på indsatserne, også selvom en opgave varetages i fx hjemmeplejen. Grundlæggende: Grundlæggende sygeplejeindsatser består af opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis uforudsigelighed. Grundlæggende sygeplejeindsatser kræver bred viden om sygeplejeindsatser, og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Kompleks: Kompleks sygeplejeindsatser defineres som opgaver der er: Relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling Ustabile og hvor behovet for sygeplejeindsatser kan ændres hyppigt og være uforudsigeligt Enkeltstående og som kræver klinisk kompetence, herunder evne til at analysere og definere sygeplejeproblemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden Relateret til situationer, hvor patienten og /eller netværket har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme, sundhedssvigt og sygdom. Indsatskataloget skal skabe mulighed for at sætte mere fokus på indsatser, der kan være med til at højne kvaliteten i sygeplejeindsatserne. Medarbejderne er dygtig og god til at planlægge og udføre de indsatser, som patienterne bliver henvist til. Samtidig viser fx embedslægernes tilsyn på plejecentrene dog, at 8

9 der på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad bliver iværksat sygeplejefaglig udredning, samt bliver fulgt systematisk op på igangsatte indsatser. I partnerskabsprojektet er der enighed om, at det er væsentligt, at der kommer mere fokus på den sygeplejefaglige udredning og opfølgning, da det er vigtige parametre i forhold til at måle og udvikle kvaliteten i de sygeplejeindsatser, der leveres i kommunerne. En sygeplejefaglig udredning er en forudsætning for at finde årsagen til patientens problemstilling(er) og efterfølgende iværksætte en målrettet indsats, der både har til formål at afhjælpe patientens helbredsproblemer nu og her, samt forbygge nye problemer. Ligeledes er opfølgning en forudsætning for at få den nødvendige viden om, hvorvidt den iværksatte indsats har den ønskede effekt, eller om der skal igangsættes en anden indsats. Systematisk opfølgning vil give en viden om, hvorvidt der tidligere er givet en indsats med en god effekt ved en lignende problemstilling. Der skal i langt højere grad tænkes i forløb frem for enkeltindsatser og vedvarende indsatser. Projektkommunerne mener, at der i alle patientforløb bør stiles efter at skabe et større fokus på: sygeplejefaglig udredning, sundhedspædagogisk indsats, opfølgning og koordinering. Nedenfor er opstillet et eksempel på et patientforløb, som med inspiration fra sygeplejeprocessen, indeholder disse indsatser. Indsatserne, der fremgår af figuren, bør systematisk tænkes ind i tilrettelæggelsen og udførelsen af hvert enkelt patientforløb, hvorved det bliver lettere at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for patienterne. 9

10 Det er søgt at sætte fokus på den sygeplejefaglige udredning, opfølgning og koordinering ved at placere disse som selvstændige indsatser under hovedkategorien Udredning og opfølgning. Ligeledes er der sat fokus på den sundhedspædagogisk indsats ved at indsætte indsatsen som selvstændige indsatser under hovedindsatsen Viden og udvikling. Ved at disse fokusområder indgår som selvstændige indsatser, får de status som primærindsatser med selvstændigt mål. Desuden vil indsatsområderne blive mere synlige for medarbejderne, da de kommer til at fremgå af kørelisterne. Ved ethvert patientforløb, bør sygeplejefaglig udredning, opfølgning/evaluering, sundhedspædagogisk indsats, behandling, og koordinering altid indtænkes i planlægningen og iværksættelsen af patientforløbene. Indtænkningen og dokumentation af disse fem fokusområder kan fx skabe grundlag for at igangsætte auditforløb 3, og derved følge op på, om fokusområderne i praksis bliver indtænkt og gennemført i det enkelte forløb. Nedenfor ses en beskrivelse af de fem fokusområder: Sygeplejefaglig udredning: Når der iværksættes en ny indsats, bør forløbet opstartes med en struktureret afdækning og undersøgelse af patientens helbredsproblemer og deres indbyrdes relationer. Det vil sige at udredningen ikke kun skal foretages første gang medarbejderne i kommunen møder patienten, men også ved ændrede behov. Undersøgelsen skal klarlægge helbredsforhold og sammenhænge, der danner baggrund for en forståelse af patientens problemstillinger. Disse oplysninger skaber et grundlag for at planlægge og iværksætte en målrettet indsats. Udredningen kan derved anskues som en proces fra patienten henvender sig med symptomer, til det er klarlagt, hvilken indsats der skal iværksættes. Udredning kan både anskues som en selvstændig og overordnede indsats, der tager udgangspunkt i alle 12 sygeplejefaglige problemområder (se 0-indsatsen), og som et element der indtænkes og foretages i den enkelte indsats. Dette danner baggrund for at kunne igangsætte en korrekt indsats og opstille konkrete mål 4. Sundhedspædagogisk indsats: Patienterne skal i det omfang, det er muligt, oplæres og vejledes med henblik på at sætte patienten i stand til selv at løse konkrete sygeplejeopgaver. For eksempel kan nogle patienter oplæres i at dryppe deres egne øjne, eller tage insulin. Her har medarbejderne kun til op- 3 Læs mere om journalaudit i KL s notat, Hvordan sikres kvaliteten i sygeplejen? 4 M. Ehnfors, A. Ehrenberg, I Thorell-Ekstrand. VIPS-Modellen et grundlag for sygeplejerskers journalføring. Fra bogen: Klinisk Sygepleje Praksis og udvikling

11 gave at følge op på indsatsen, mens patienter selv klarer den daglige behandling. En sundhedspædagogisk indsats bør indtænkes i et hvert patientforløb. Indsatsen, kan også vælges som en selvstændig indsats i indsatskataloget (indsats 10.3), når den sundhedspædagogisk indsats er selve hovedformålet i indsatsen, eller udgør en væsentlig del af indsatsen. Behandling henviser til selve den kliniske udførelse af indsatserne i forhold til den enkelte patient, såsom undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme 5. Opfølgning/evaluering: Når der igangsættes en indsats, bør der fastsættes hvornår der skal følges op. Systematisk opfølgning af indsatser og opsatte mål, omfatter en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for patienternes situation og evt. justering af indsatserne. Dette skaber et fundament for at lave mere målrettede og effektive patientforløb. Hvis målet er opfyldt, skal indsatsen afsluttes. Opfølgning/status kan både anskues som en selvstændig og overordnede indsats (se 0-indsatsen), og som et element der løbende indtænkes og foretages ved hver enkelt indsats. Evaluering under hver indsats er en proces, hvor indsatsens hensigt (målet/forventet resultat), sammenlignes med det faktisk opnåede, dvs. en vurdering af resultater i forhold til den ydede sygeplejeindsats. En evaluering er således en cirkulær proces, som foretages kontinuerligt i kontakten med patienterne 6. Koordinering: Når en patient modtager flere indsatser fra kommunen, eller fra flere sektorer er det afgørende, at patienten oplever kontinuitet, og at de forskellige indsatser er koordineret, så de passer sammen. Alle patientforløb skal koordineres, så patienterne i videst mulige opfang oplever at få en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af faggrupper, forvaltningsområder og sektorer, idet de forskellige aktører samarbejder for at opnå den bedst mulige effekt af indsatserne. Dette kræver både koordinering med sygehusene, hvis patienterne er indlagt, koordinering internt i kommunen mellem de forskellige faggrupper, der kommer i patientens hjem, samt koordinering med patientens praktiserende læge. Koordinering bør indtænkes i et hvert patientforløb. Koordinering kan også anskues som en selvstændig og 5 Retsinformation. Sundhedsloven LBK nr 913 af 13/07/2010, Afsnit I, M. Ehnfors, A. Ehrenberg, I Thorell-Ekstrand. VIPS-Modellen et grundlag for sygeplejerskers journalføring. Fra bogen: Klinisk Sygepleje Praksis og udvikling

12 overordnede indsats i indsatskataloget (indsats 0.3), når koordinering er selve hovedformålet i indsatsen, eller udgør en væsentlig del. Indsatskatalog med faglige beskrivelser I dette afsnit præsenteres det fælles indsatskatalog der er udviklet i partnerskabsprojektet. Der er udarbejdet faglige beskrivelser til indsatserne i indsatskataloget. De faglige beskrivelser har til formål at skabe en fælles forståelse af indholdet i den enkelte indsats. Der gives nogle eksempler på hvilke konkrete handlinger, der kan indgå under indsatserne. Eksemplerne skal ikke ses som en udtømmende liste af indsatser. I alle indsatserne bør en sygeplejefaglig udredning, behandling, sundhedspædagogisk indsats, evaluering og dokumentation indtænkes. Se definitioner af begreberne i ovenstående afsnit. Neden for ses selve indsatskataloget med de faglige beskrivelser: 0. Udredning og opfølgning I denne hovedgruppe indgår indsatser i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering. 0.1 Sygeplejefaglig udredning Før der iværksættes en ny indsats, foretages en sygeplejefaglig udredning. Udredni n- gen indeholder en beskrivelse af patientens situation med henblik på de problemer og behov som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats. Både ved opstart og fortløbende i hele behandlings- og plejeperioden gælder det om at få afdækket de forhold som har betydning for den aktuelle sygeplejeindsats. Det er nødvendigt at inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med medarbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt 7. Udredningen skal skabe grundlag for at vurderer patientens behov og problemstillinger i relation til de 12 sygeplejefaglige problemområder: - Funktionsniveau - Bevægeapparat - Ernæring. - Hud og Slimhinder. - Kommunikation. 7 M. Ehnfors, A. Ehrenberg, I Thorell-Ekstrand. VIPS-Modellen et grundlag for sygeplejerskers journalføring. Fra bogen: Klinisk Sygepleje Praksis og udvikling

13 - Psykosociale forhold. - Respiration og cirkulation. - Seksualitet. - Smerte og sanseindtryk. - Søvn og hvile. - Viden og udvikling. - Udskillelse af affaldsstoffer. 0.2 Opfølgning Opfølgningen består i systematisk opfølgning på de målsætninger, der er sat for indsatsen, gennem en vurdering af, i hvilket omfang målsætningerne fortsat er relevante for patienternes situation og justere indsatsen og/eller målsætningerne dere f- ter. Hvis opfølgningen viser, at der imod forventning er iværksat en forkert behan d- ling, bør der foretages en ny vurdering og udfærdiges en ny plan for den videre behandling. Dette må ikke forveksles med den løbende evaluering der foretages i fo r- hold til den konkrete indsats. Opfølgningen består i en sygeplejestatus, hvor der udføres en nuanceret og præcis beskrivelse af patientens aktuelle behov, problemer og ressourcer. Opfølgningen skal vurdere patientens behov i relation til de 12 sygeplejefaglige problemområder. 0.3 Koordinering Indsats til patienter, der modtager indsatser fra flere forskellige samarbejdsparter og hvor der er et særligt behov for koordinering mellem samarbejdsparterne, i relation til det enkelte patientforløb fx koordinering mellem hjemmehjælp, træning og sygeplejeindsatser, teammøder, tilsyns- og vurderingsbesøg, følgehjem besøg, udskrivningssamtaler. Denne indsats gives i komplicerede situationer, hvor den almindelige koordinering, der ligger implicit i alle indsatser, skal suppleres med en særlig koo r- dineringsindsats. 0.4 Opfølgende hjemmebesøg Modellen består som udgangspunkt i et fælles hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejen. Indsatsen gives til ældre, svækkede patienter, som efter udskrivelse fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. Indsatsen indbefatter en undersøgelse af, om denne risiko kan reduceres, og medicingennemgang med egen læge. 1. Funktionsniveau I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, hvor hovedformålet er at øge patienternes evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv, herunder aktiviteter i daglig livsførelse ADL. 1.1 ADL Indsatserne gives til patienter med funktionsnedsættelse, fx synshandicap, mentaltog kronisk syge i relation til at udføre almene funktioner i det daglige liv samt fore- 13

14 byggelse af tab af fysisk, mental og social funktionsevne for derved at forbedre liv s- kvalitet og funktionsevne. ADL kan omfatte undervisning i teknikker eller anve n- delse af hjælpemidler i forbindelse med for eksempel faldforebyggelse, spisning, madlavning, påklædning, telefonering, betjening af komfur/vaskemaskine, oprydning, rengøring, tøjvask, indkøb, post, økonomi med mere. ADL gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter. 1.2 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem patienten, pårørende og fagfolk. Formålet er, at patienten, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på patientens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og viden s- baseret indsats. 8 Rehabilitering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med den rehabiliterende indsats, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter. 2. Bevægeapparat I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til behov for træning, balanc e- problemer og evt. faldtendens. 2.1 Forflytning og mobilisering Forflytning er en manuel håndtering af personer, der ikke selv evner det. Indsatsen består fx af træk og skub samt anden hjælp og støtte til personer, der skal flyttes fra seng til stol, til toilet mv. eller ændre stilling/ lejringsskift.. Medarbejderen kan anvende forskellige former for tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning. Mobilisering omfatter fx inddragelse af patientens ressourcer, aktivere, støtte, guide, og/eller vejlede patienter, fx til mobilisering til stol to gange dagligt eller mobilisering med gangstativ. Forflytning og mobilisering gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, patien- 8 MarselisborgCentret & Rehabiliteringsforum Danmark. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet

15 tens sygdom bevirker, at der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter. 3. Ernæring I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og ernæringsproblemer. Dette indbefatter både indsatser der retter sig mod faktorer, såsom kost, appetit, tørst, spisevaner der påvirker spisningen, samt indsatser i forhold til over- og undervægt. 3.1 Sondeernæring Sondeernæring (enteral ernæring) anvendes til patienter med en fungerende mave- /tarmkanal, hvor en tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller energi- og proteintilskud. Sondeernæring anvendes enten som eneste ernæring eller som supplement til den øvrige kost. Indsatsen omfatter anlæggelse af sonde, pleje af huden omkring sonden, rengøring af sprøjter, indgift af sondemad. Indsatsen består desuden af observation og pleje af komplikationer opstået i forbi n- delse med sondeernæring ex. diarre, opkast, forstoppelse, hudproblemer og smerte. 3.2 Parenteral ernæring Indsatsen gives til patienter, der som følge af sygdom (fx tarmsvigt, kirurgisk indgreb i abdomen), ikke selv formår at spise tilstrækkeligt eller hvor tilstrækkelig ernæring ikke kan tilføres ved sondeernæring, fx nedsat mave-tarmfunktion, eller tarmoperation. I sådanne situationer må føden tilføres ved parenteral ernæring, som almindeligvis foretages via et centralt venekateter og via infusionspumpe for at kontrollere tilførslen. Behandling med parenteral ernæring påbegyndes på sygehuset, lægen ordinerer evt. i samarbejde med en diætist og behandling kan følges op i kommunen. Indsatsen består fx i hel eller delvis varetagelse af den instrumentelle sygeplejeindsats. For eksempel til og frakobling af ernæringsposer med evt. anvendelse af pumpe, kateterpleje, pleje af huden omkring indgang, skift af forbinding, sikre ensartet indtagelse af parenteral ernæring, støtte op om god døgnrytme og evt. oplæring i selvadministration. Observation af virkning og bivirkning af behandlingen bl.a. vægt, kvalme, opkastning, fx kontakt til læge og kontrol af elektrolytter. 3.3 Intravenøs (i.v.) væskebehandling IV-væskebehandling gives til patienter, med fx diaré, dehydrering eller nedsat blod- 15

16 volumen. I.v. -væskebehandling gives via centralt venekateter (CVK) eller perifer venflon. Indsatsen omfatter, til og frakobling af tynde infusions væsker (fx NaCl, glucose), kontrol af indløbshastighed og skift af slange og pose. Desuden omfatter indsatsen pleje af huden omkring indgang, skift af forbinding samt observation af komplikationer som fx infektionstegn. 3.4 Subcutan (s.c.) væskebehandling Indsatsen gives for at forebygge, behandle eller lindre uhensigtsmæssige følger af dehydrering, hos fx akut syge ældre, kronisk syge eller terminale patienter med f.eks. feber, opkastning eller diaré, som har behov for ekstra væske. Indsatsen består bl.a. i at anlægge en subcutan kanyle, skift af forbinding, pleje, samt observation af dråbehastighed, væskeoptagelse, tegn på ødemer, rødme, blødning, almentilstand eller tegn på infektion. 3.5 Væske per os (p.o.) Indsatsen omfatter fx, væsketerapi, hjælp til indtagelse af væske, registrering i væskeskema, observation af væskebalance, udregning af væskebalancen (både ind- og udgift). 3.6 Ernæringsindsats Indsatsen gives til patienter med ernæringsproblemer, fx som følge af undervægt, overvægt, og ernæringsproblemer som følge af sygdom eller fysisk funktionsnedsæ t- telse. Indsatsen omfatter fx afdækning af problemer og appetit - ernæringsscreening for at identificere de patienter, for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats. Yderligere omfatter indsatsen tandstatus, regelmæssig vægtmåling, BMI, blodsukkermåling, proteindrik, kostvejledning, undervisning og vejledning i ernæringsskema samt hjælp til indtagelse af mad og drikke. 4A. Hud og slimhinder - SÅR I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til forandringer og gener i hud, slimhinder og væv, særligt med fokus på sårbehandling. Da sårbehandling udgør en særlig stor andel af hjemmesygeplejen er indsatsen inddelt i underkategorier for at kunne følge udviklingstendenser på området. 16

17 4A.1 Kirurgisk sår Indsatsen gives til patienter med kirurgiske sår, forårsaget af operation, hvor såret efterfølgende er blevet lukket med suturer, agraffer, lim eller tape, afhængigt af stedet og sårets dybde. Indsatsen består bl.a. i at sikre optimale betingelser for sårheling, forebygge infektion i sår, observere omkring sår, udført sårbehandling, fjernelse af agraffer, gøre såret så smertefrit som muligt og VAC-behandling (Vacuum Assisted Closure). 4A.2 Diabetisk sår Diabetiske sår ses som en senkomplikation til diabetes, der forårsager dårlig omsætning fra blokerede arterier, samt skader på blodkar og nervesystem. Dette giver nedsat følsomhed, unormal trykbelastning og begrænser ledbevægeligheden. Diabetiske sår forekommer ofte på foden. Diabetiske sår kan hurtigt udvikle sig, med risiko for infektion, og sårene er vanskelige at hele. Sårbehandlingen og sårhelingen er stærkt afhængig af trykaflastning, metabolisk kontrol, ernæring, samt forebyggelse og behandling af infektion. 4A.3 Cancersår Cancersår opstår som følge af cancer, fx hudcancer, metastaser, eller en tumor, der vokser ud gennem huden. Sårene væsker meget, og de har stor infektions- og blødningsrisiko. Behandling af sådanne sår har hovedsageligt til formål at håndtere væske, lugt, blødning samt minimere smerte. 4A.4 Tryksår Tryksår opstår pga. tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene sammen, iltforsyningen standses og cellerne dør, eller pga. træk på huden ved forflytninger. Der er stor tryksårs risiko hos patienter, som har lammelser, er immobile eller er sengeliggende, har kredsløbsforstyrrelse, er mental påvirket, er inkontinente eller har dårlig ernæring s- tilstand Sårbehandlingen består i at sikre optimale betingelser for sårheling, iværksætte forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden, sikre trykaflastning, forebygge nye tryksår, intensiv hudpleje, ernæringsrigtig kost, fysioterapi eller fysisk aktivitet. 4A.5 Arterielle sår Arterielle sår opstår som følge af reduceret blodtilførsel, hyppigst pga. arterioskler o- se. Denne type sår er meget smertefuld, hvorfor der skal etableres en optimal smer- 17

18 tebehandling. Personen bør udredes for graden af arteriel insufficiens, og der skal tages stilling til evt. kirurgisk behandling. Der iværksættes forebyggende tiltag for at hindre forværring. Sårbehandlingen skal være skånsom, der skal anvendes forbi n- dinger, som ikke hænger i såret, som har en optimal håndtering af sårvæsken og som forbygger infektion 4A.6 Venøs-/blandingssår Venøse sår er ofte forårsaget af kompromitteret venøst tilbageløb som følge af defekte veneklapper. Da ødemet og det venøse tilbageløb hos disse personer er den overvejende grund til sårets opståen og manglende heling, består behandlingen bl.a. i en effektiv kompressionsbehandling med kompressionsbind eller kompressionsstrømper. Krompressionsbehandling i relation til venøsesår placeres under denne indsats. Blandingssår udvikles hos personer, som har både arteriel og venøs insufficiens. Behandlingen af blandingssår tager udgangspunkt i det arteriosclerotiske element af såret, og skal behandles med reduceret kompression. Sårbehandling til disse personer er en balancegang, idet handlinger, som gavner det venøse element, skader det arterielle og omvendt, hvorfor heling af såret er meget vanskelig. Ofte skal der lægges vægt på forebyggelse af forværring. Sårbehandlingen skal sikre optimal håndtering af sårvæske og forbygge infektion 4A.7 Traumesår Traumesår opstår som følge af traumer på hårdt væv og/eller bløddele, herunder knogler, muskler, ligamenter og sener, fx ved fald eller andre ulykke. Behandlingen af traumesår består bl.a. i at sikre en optimal sårrensning så risikoen for infektion mindskes. Ofte er kompression relevant pga. lokalt ødem omkring traumesåret 4A.8 Indsats for hudproblemer Indsatsen gives til patienter med fx eksem, rødme, udslæt, lus, mider, fnat. Indsatsen retter sig mod årsagen til helbredsproblemet. Desuden kan indsatsen anvendes til sårtyper, som ikke hører under indsats 4A.1-4A.7. 4B. Hud og slimhinder PERSONLIG PLEJE I denne hovedgruppe indgår alle indsatser, der relaterer sig til pleje af kroppen og slimhinderne, hos patienter. 4B.1 Personlig pleje Personligpleje gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde, hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med plejen, og hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation fx ved sygdom, infektioner smerter, læ- 18

19 sioner i huden, svækket bevidsthedstilstand og mundpleje. 5. Kommunikation I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til patientens evne til at gøre sig forståelig, og forstå andres kommunikation, som fx i relation til forventningsafstemning, etnicitet, hørelse, syn eller tale. 5.1 Samarbejde med netværk Samarbejde med netværk indgår i langt de fleste indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at samarbejdet kræver en selvstændig indsats. Indsatsen kan fx o m- fatte inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og praktiske opgaver, samt inddragelse og kontakt med frivillige og interesseorganisationer. 5.2 Kommunikation med patienten Kommunikation med patienterne indgår i alle indsatser. Særlige omstændigheder kan dog bevirke at kommunikationen kræver en særlig indsats. Indsatsen kan fx omfatte inddragelse af tolk, håndtering af kulturforskelle og indvirke på familiemønstre. 6. Psykosociale forhold I denne hovedgruppe placeres indsatser der relaterer sig til psykisk pleje og omsorg, social støtte, mestringsevne, misbrug samt støtte til andre følelsesmæssige situationer og sy g- domsoplevelser, som fx sorg, utryghed, uro, aggressivitet, arbejdsevne og følelser i forhold til familien. 6.1 Misbrugsindsats Misbrugsindsats gives til patienter med et misbrugsproblem, som fx alkoholisme, ludomani, stofmisbrug. Indsatsen kan fx omfatte afrusning, vurdering af medicinsk behandling, observation, vejlede omkring mulige sociale indsatser, støtte til at mestre hverdagen, rådgivning, relationsarbejde, supervisere plejepersonalet i den svære samtale og viden om mi s- brugsproblematikken. Desuden forudsætter misbrugsindsatser et godt teamsamarbejde omkring patienten, fx gennem tæt samarbejde med læge, socialpsykiatri og misbrugscenter. 6.2 Psykiatrisk sygepleje Psykiatrisk sygepleje gives til patienter med psykiatriske problemer eller en diagnosticeret psykiatrisk sygdom. Psykiatrisk sygepleje omfatter hjælp til at få struktur og forudsigelighed på en ofte kaotisk hverdag, samt behandling af psykiatriske symptomer som f.eks. depression og angst. 19

20 Psykiatrisk sygepleje kan hjælpe patienterne til at finde ro og få mere samling på sig selv og komme videre med deres liv. Indsatsen omfatter også, at give patienten indsigt i sine symptomer og reaktioner på sin psykiske sygdom/problemer samt værktøjer til at overkomme eller leve med disse og på den måde hjælpe patienten til at mestre sin hverdag. En del patienter med psykiatriske problemer har dobbeltdiagnose, hvor de foruden de psykiske problemer har et misbrug fx alkohol/stoffer. Her er der behov for indsatser som er rettet mod alle problemområderne på samme tid. Dette kræver et udbygget samarbejde med fx læge, misbrugscenter, socialpsykiatri, retspsykiatri. Indsatsen består i at opbygge den gode relation, sikre patienten får sin medicin, struktur på hverdag og skabe et godt teamsamarbejde omkring patienten, fx supervisere plejepersonalet i den svære samtale. 6.3 Psykisk pleje og støtte Indsatsen gives til patienter som pga. midlertidige eller varige psykiske/mentale problemer, livskriser eller særlige sociale problemer har vanskeligt ved eller er ude af stand til selv at klare hverdagen. Psykisk pleje og støtte har til formål at understøtte patienter i at bevare livskvalitet trods fysisk eller psykisk svækkelse, forbedre mulighederne for livsudfoldelse, forebygge forringelser af dagligdag, forbedre sociale eller personlige kompetencer, samt udviklingsmuligheder. Det kan bl.a. ske gennem hjælp til at bevare eller skabe struktur og rammer, hos patienter der af psykiske årsager ikke er i stand til at opretholde en stabil hverdag. 7. Respiration og cirkulation I denne hovedgruppe placeres indsatser, der relaterer sig til patientens respirations- og cirkulationsproblemer. 7.1 Respirationsbehandling Respirationsbehandling gives til patienter med lungesygdomme, som fx KOL, tracheostomi, lungekræft, astma. Behandling af patienter med respirationsproblemer omfatter fx iltbehandling, C- PAP, tracheostomi, sugning, Peep- maske, telemedicinske indsatser, samt oplæring, vejledning og støtte i relation til, fx rygestop, takle åndenøds relaterende og udløsende faktorer. 20

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen Indhold Indhold... 2 Forord... 5 Begrebsafklaring... 5 Formålet med et fælles indsatskatalog... 5 Fokus på indsatser, der højner

Læs mere

Finansiering af Sygeplejeartikler.

Finansiering af Sygeplejeartikler. Finansiering af Sygeplejeartikler. For Sygeplejen og Ældreområdet Dok 138980/14 Godkendt af 17.12.2014 på ledermøde. Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Fælles for alle indsatser hvor der er brug for

Læs mere

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015 katalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra 11.05.2015 Center for Sundhed og Omsorg 1 Arbejdsgruppe: Eva Sneum, Agnete Søgård, Signe Buch Klausen, Kristina Zøllner,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...8

Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...8 [Skriv tekst]side 0 Indholdsfortegnelse Forord...2 Begrebsafklaring...3 Formålet med beskrivelser af kompetencer og delegation...3 Rettigheder og pligter i forhold til autorisationsloven...3 Delegering...5

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Beskrivelse af kompetenceniveauer og uddelegeringsopgaver i Middelfart kommune. --------- Definition på handlekompetence i Middelfart:

Beskrivelse af kompetenceniveauer og uddelegeringsopgaver i Middelfart kommune. --------- Definition på handlekompetence i Middelfart: Ældreafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: Juli 2009 Sagsnr.: 200701669-5 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4401 Fax +45 8888

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Oplæg til. Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje

Oplæg til. Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje Oplæg til Sundhedsydelser i den kommunale sygepleje Kortlægning af sundhedsydelser i kommunerne i region Syddanmark til inspiration ved forhandling om opgaveoverdragelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Kommunen er også ansvarlig for at sikre en organisation, der tilgodeser kvalitet, koordination og kommunikation.

Kommunen er også ansvarlig for at sikre en organisation, der tilgodeser kvalitet, koordination og kommunikation. Beskrivelse af sygeplejen Materialet henvender sig til medarbejdere, der varetager sygeplejeopgaver samt til ledelsen i Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg kommune. Formålet er at sikre: Et redskab

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

INDLEDNING 3 TILDELING AF SYGEPLEJE OG VURDERING AF BEHOV 5 INDSATSOMRÅDER OG SYGEPLEJEFAGLIGE YDELSER 7

INDLEDNING 3 TILDELING AF SYGEPLEJE OG VURDERING AF BEHOV 5 INDSATSOMRÅDER OG SYGEPLEJEFAGLIGE YDELSER 7 YDELSESKATALOG FOR SYGEPLEJE 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 TILDELING AF SYGEPLEJE OG VURDERING AF BEHOV 5 INDSATSOMRÅDER OG SYGEPLEJEFAGLIGE YDELSER 7 KOORDINATION AF SYGEPLEJE 11 SYGEPLEJEFAGLIG

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Adresse: Bogfinkevej 34, 9700 Brønderslev Kommune: Brønderslev Leder: Centerleder/plejehjemsassistent Dorthe K. Mikkelsen (siden 1. april 2008) Dato for tilsynet: 8.7.2008

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere

Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG

Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG v1.1 august 2015 Ændring d. 18. august 2015: To tilstande på servicelovsområdet var ved en fejl udgået. Det drejer sig om Tilegne sig færdigheder og problemløsning.

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Rengøring, tøjvask og indkøb

Rengøring, tøjvask og indkøb Indholdsfortegnelse Visitationskriterier... 3 Vurderingsområder... 3 Funktionsniveauer Serviceniveau... 4 Kvalitetsstandarder Plejeboliger... 5 Personlig pleje... 5 Ernæring... 6 Praktisk hjælp - Rengøring...

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen God praksis i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring.

Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring. Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring. For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for personlig pleje og 83 i Lov om Social Service (LSS). Ved personlig pleje og ernæring forstås

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere