Aktionær. Nyt fra Danske Andelskassers Bank A/S. Halvårsrapport Danmark på vippen. "Vi skal selv skabe noget"

Transkript

1 Aktionær Nyt fra Danske Andelskassers Bank A/S Halvårsrapport 2014 acceptabelt plus trods fortsat lav aktivitet i vores markedsområde Danmark på vippen hvordan kvalificerer vi debatten om fremtidens Danmark? "Vi skal selv skabe noget" mød en landmand med en plan

2 Indhold: Sommerdanmark summer af aktivitet Kort nyt... 3 Plus på 57 mio. kr... 4 Danmark på vippen... 7 Knap 2500 aktionærer til aktionærmøder Kapitalpension? Konvertering? Aldersopsparing? Vejen mod økonomiske muskler og tid til familien Du klipper, jeg swipper Vi nedlægger os selv, hvis vi ikke selv skaber noget. Sådan lyder det fra en af bankens gode landbrugskunder, Søren Hansen, i det interview, du kan læse på side 13 i dette aktionærblad. Søren driver et landbrug på det sydlige Fyn, og han er ganske enkelt træt af at høre på de, der mener, at der ikke kan skabes eller etableres noget uden for København. I banken kunne vi ikke være mere enige. Og enigheden gælder både trætheden i forhold til folks misforståelser og holdningen om, at det er en selv, der har ansvaret for at ændre på det billede. Heldigvis er der mange, der deler dette syn. Det er de mange virksomheder, foreninger og aktiviteter i de dele af Danmark, der ligger uden for de større byer, et godt eksempel på, og det er sjældent tydeligere end om sommeren. Redaktion: Kommunikationskonsulent Mia Krog Pedersen Layout: Rikke Risager Tryk: Ricken Ansvarshavende: Marketingchef Vibeke Vangkilde Udgiver: Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon info@andelskassen.dk Redaktionen er afsluttet den 26. august Årgang 4 blad nr. 7 - august Aktionær udkommer 2 gange årligt. Andelskassen en del af Danske Andelskassers Bank A/S Over hele Danmark fra byer med under 100 indbyggere til de største byer holdes der festivaler, byfester, sommerfester, motionsløb, grundlovsarrangementer, Sankt Hans aftener, loppemarkeder, fodboldstævner, badmintonskoler og meget mere. Der er en lyst til det fælles og en vilje til at skabe. Her i banken lægger vi vægt på samarbejde og virkelyst. Det er bl.a. derfor, vi er med i mange af de nævnte aktiviteter som sponsorer og deltagere mv. Samtidig har vi sat gang i en proces på mere overordnet plan, som netop handler om den forskellige opfattelse, der er af vores lokalområde, afhængigt af om man bor her eller på den anden side af eksempelvis Valby Bakke. Det fortæller bankens formand, Jakob Fastrup, mere om i artiklen på side 7, der igen understreger betydningen af bankens motto: Sammen kan vi mere På direktionens vegne Jan Pedersen Adm. direktør

3 Kort nyt Ny udgave af Danske Andelskassers Banks hjemmeside blev 19. august relanceret i en ny udgave. Det betyder bl.a., at hjemmesiden er optimeret i forhold til smartphones og tablets, og at man nu kan finde alle bankens medarbejdere på hjemmesiden, hvor det tidligere fx ikke var muligt at finde alle medarbejderne på hovedkontoret. Genvalg til bestyrelsesmedlemmer På Danske Andelskassers Banks generalforsamling, der blev holdt i bankens lokaler i Hammershøj den 28. april 2014, blev der også gennemført valg til bankens bestyrelse. Der var 10 kandidater til de syv pladser som normale bestyrelsesmedlemmer, mens bestyrelsen havde opstillet en kandidat til posten som revisionskyndigt bestyrelsesmedlem. Afstemningen betød, at der var genvalg til såvel de syv hidtidige, normale bestyrelsesmedlemmer, der genopstillede, som til Preben Arndal som revisionskyndigt bestyrelsesmedlem. Tidligere i april var Lona Linding endvidere genvalgt som medarbejderrepræsentant i bankens bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen uændret med Jakob Fastrup som bestyrelsesformand og Jens Jørgensen Hald som næstformand. En mere decentral organisation I slutningen af juni gennemførte Danske Andelskassers Bank en ændring af ledelsesstrukturen i banken, der bl.a. betyder, at bankens koncernledelse er nedlagt, og at antallet af regionsdirektører er sænket fra fire til to. I stedet er der oprettet nye ledelsesfora, der sikrer et tættere samarbejde mellem eksempelvis direktionen og bankens filialer og dermed en mere decentral, lokal organisation. To bestyrelsesmedlemmer takkede af Efter henholdsvis otte og fem år som medlemmer af Danske Andelskassers Banks bestyrelse besluttede Hans Jørn Madsen og Jens Holt Ladefoged sig for ikke at genopstille ved generalforsamlingen 28. april På generalforsamlingen takkede bestyrelsesformand Jakob Fastrup på vegne af den øvrige bestyrelse for en stor indsats og et godt samarbejde i bestyrelsen. Aktionær august/2014 3

4 Plus på 57 mio. kr. i første halvår 2014 Danske Andelskassers Bank offentliggjorde den 26. august bankens delårsrapport for første halvdel af Halvåret gav et resultat før skat på 57 mio. kr., mod et resultat på -81 mio. kr. i samme halvår Resultatopgørelse DKK Renteindtægter Renteudgifter Netto renteindtægter Udbytte af aktier mv Gebyrer og provisionsindtægter - netto Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 0 0 Resultat før skat Skat Årets resultat Balance i DKK Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v Udlån Obligationer og aktier Gæld til kreditinstitutter Indlån Udstedte obligationer Efterstillede kapitalindskud Egenkapital Aktiver i alt Eventualforpligtelser Solvensprocent 12,6% 13,1% Antal medarbejdere Den nye delårsrapport for det første halve år af 2014 kan ses i sin helhed på vores hjemmeside, Her vil vi fremhæve nogle af hovedtallene. Første halvår 2014 gav et resultat før skat på 57 mio. kr., hvilket er en klar forbedring i forhold til første halvår 2013, hvor vi fik et resultat før skat på -81 mio. kr. Tre kvartaler i træk har der været positive resultater. Et vigtigt bidrag til det positive resultat er en kursregulering og en udbyttebetaling på vores aktier i Sparinvest Holdings SE på 53 mio. kr. Dette er glædeligt, fordi det vidner om en positiv udvikling hos en af vores gode samarbejdspartnere. Udviklingen er bl.a. skabt via vores udbud af Sparinvest-produkter. Udviklingen går altså i den rigtige retning, men vi lider fortsat under, at der er lav økonomisk aktivitet i vores markedsområde. Vi kunne ønske os, at der var mere gang i samfun- 4 Aktionær august/2014

5 dets hjul, så vi fik flere penge ud og arbejde i gode projekter til glæde for vores kunder, lokalområdet og banken. Samlet set vurderer vi regnskabet som acceptabelt, men der er fortsat meget arbejde at gøre for at sikre, at banken står stærkt i fremtiden. Det er et langt, sejt træk. Derfor fortsætter vi vores arbejde med at udvikle og tilpasse banken. I den forbindelse afhænder vi vores filial i Holstebro til Spar Nord. Det gør vi for at fokusere vores forretningsmæssige indsats. Vores kunder skal have den bedst mulige rådgivning og de bedste løsninger. Det kræver filialer af en vis størrelse. Af geografiske årsager er det ikke muligt at sammenlægge filialen i Holstebro med en af vores andre filialer. Afhændelsen af filialen er derfor både naturlig og god for banken og Spar Nord. Arbejder med solvensen Siden vi i november 2013 fik et påbud fra Finanstilsynet om at udarbejde en kapitalmæssig genopretningsplan for at opnå en tilfredsstillende solvens igen, har vi hævet vores solvensprocent fra 10,1 % til 12,6 %. Vores individuelle solvensbehov er på 12,5 % ifølge det nye halvårsregnskab. Det betyder, at vi er gået fra at være 2,5 procentpoint under vores individuelle solvensbehov (og 2,1 procentpoint over det generelle solvenskrav for banker) til at være 0,1 procentpoint over vores individuelle solvensbehov (og 4,6 procentpoint over det generelle solvenskrav for banker på 8,0 % ). Vi går i den rigtige retning, og alle i organisationen har arbejdet sammen om en række tiltag og aktiviteter, der har styrket banken. En væsentlig grund, til at vores solvens er gået op, er, at vi af flere omgange har solgt nogle af vores aktier i DLR Kredit A/S. Vi fortsætter arbejdet med flere af de elementer, der er beskrevet i vores kapitalmæssige genopretningsplan. Målet er at øge den solvensmæssige overdækning endnu mere. Fortsat lav aktivitet i vores lokalområder Mange taler om, at krisen er ovre. Heldigvis begynder vi at se positive takter flere steder i vores samfund, men de er længe om at slå igennem i vores lokalområder. Vi betjener lokalområder uden for de større byer, og her er der stadig lav økonomisk aktivitet, som vi selvfølgelig mærker effekten af. Lysten til at låne penge er fortsat lav. Kunderne sparer op i stedet for at forbruge. Vi håber, at den fremgang, som især hovedstadsområdet og Østjylland op le ver, snart vil skabe positive ringe i vandet, som vi også kommer til at mærke i vores primære markedsområder. Omkostninger er nedbragt Netop fordi den økonomiske aktivitet har været lav, og må forventes at være det en tid endnu, har vi haft skarpt fokus på bankens omkostninger. Det har været vigtigt at have det rigtige forhold mellem indtægter og omkostninger samtidig med, at vi har sikret kunderne gode løsninger. Det omkostningsfokus har ført til vanskelige beslutninger i forhold til filialer og stillinger. Vi har færre af begge dele i forhold til sidste år. Det gode er, at det har haft en positiv ef- Tabel 1 Mio. kr. 2. kvartal kvartal 2014 Netto renteog gebyrindtægter Kursreguleringer Nedskrivninger Resultat før skat 2 55 Udlån Indlån Egenkapital Balance Ind- og udlån ( ) (Mio kr.) % 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Solvensbehov og solvensprocent Udlån Solvensprocent Indlån Solvensbehov / Aktionær august/2014 5

6 fekt på vores omkostninger. Omkostningerne i første halvår 2014 var på 229 mio. kr. mod 253 mio. kr. i første halvår Nedskrivninger er på forventet niveau Når vi de senere år har haft negative resultater, har det især været fordi, det har været nødvendigt at nedskrive på bankens udlån. øge effektiviteten, vil have en stadig større betydning for vores bankforretning. Dog nedjusterer vi forventningerne om en basisindtjening for 2014 til Tilsynsdiamanten pr. 30. juni 2014 mellem 160 og 195 mio. kr. (mod tidligere forventet 175 og 210 mio. kr.) Det skal understreges, at der knytter sig en usikkerhed til disse forventninger. Vi har i første halvår 2014 haft nedskrivninger på 89 mio. kr. mod 158 mio. kr. i første halvår Det svarer til et fald på 44 %, og nedskrivningerne er på niveau med det forventede. Vi har de senere år styrket kompetencerne på kreditområdet i hele banken. Det er vores forventning, at nedskrivningsniveauet vil komme ned på et væsentligt lavere niveau på længere sigt. På den korte bane budgetteres med nedskrivninger på et højere niveau end gennemsnittet for sammenlignelige pengeinstitutter. Det hænger bl.a. sammen med, at væksten lader vente på sig i vores markedsområde. 220% 190% 160% 130% 100% 70% 40% 10% -20% Aktiekurs Finans lsynet Danske Andelskassers Bank <125% <100% 54,8% 65,0% <20% <25% 6,3% -7,5% >50% 193,6% Tilsynsdiamanten overholdes Vi har holdt os inden for Finanstilsynets tilsynsdiamant, siden den blev indført. Tilsynsdiamanten skal begrænse risikoen i danske banker Det skyldes bl.a., at vi har en meget tilfredsstillende likviditetsmæssig situ a tion. Desuden er vores indlån større end vores udlån, og vi har et begrænset udlån til ejendomssektoren Forventninger nedjusteres Som nævnt er det vores forventning, at aktiviteten i vores lokalområder kun langsomt vil stige. Til gengæld er det vores vurdering, at de tiltag, vi har sat i gang for at styrke banken og Kursen på Danske Andelskassers Banks aktie var pr. 30. december 2013 på 5,85 mod 11,9 pr. 30. juni Aktionær august/2014

7 »Vi skylder hinanden at stille spørgsmålene om, hvad det er for et Danmark, vi gerne vil have«danske Andelskassers Bank er initiativtager til stiftelsen af foreningen Danmark på vippen, der arbejder for et videnskabeligt, faktuelt grundlag for diskussionerne om Udkantsdanmark". Aktionær august/2014 7

8 - Jeg bryder mig ikke om betegnelsen Udkantsdanmark. Den lugter af fordomme og forfald, og den er lige så misvisende som betegnelsen Djævleøen, som nogle bruger om Sjælland, siger Jakob Fastrup, bestyrelsesformand i Danske Andels kassers Bank, og fortsætter: - Problemet med begge betegnelser er også, at de lægger op til et os og dem. Til et skel mellem dem i storbyerne og dem, der har valgt at bo uden for storbyerne, og til et skel mellem Sjælland og Jylland/Fyn. Vi har altså, på godt og ondt, fødderne placeret på den samme muld. Som formand for et lokalt pengeinstitut som Danske Andelskassers Bank har Jakob Fastrup haft debatten om Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark, Baglandet og hvad det ellers er blevet kaldt, tæt inde på livet. Han har oplevet Finanstilsynet sætte spørgsmålstegn ved, om det er muligt at drive en fornuftig bankforretning i de områder. Og han har oplevet drøftelser af det samme spørgsmål både eksternt og internt. Selv er han og den øvrige bestyrelse ikke i tvivl om, at svaret er et klokkeklart ja. Men de har savnet en mere kvali ficeret debat. Og det er de ikke ene om. Udgivelse af hvidbog Netop ønsket om en mere kvali ficeret debat er baggrunden for, at Danske Andelskassers Bank har været en af initiativtagerne til stiftelsen af foreningen Danmark på vippen, der ud over banken tæller Landdistrikternes Fællesråd, der henover sommeren i pressen er beskrevet som regeringens rådgiver i spørgsmål om Udkantsdanmark, og Jøp, Ove & Myrthu Vest, der er strategisk rådgiver for en lang række virksomheder og kommuner over hele Danmark, og har en stor erfaring og indsigt i erhvervsudvikling. Foreningens ønske er at sætte fokus på den skævvridning af det danske samfund, der er i gang, at sikre et faktuelt grundlag for drøftelserne, at belyse hvorfor Danmark ser ud, som det gør, og komme med forslag til en vej fremad. - De fleste kender nok Ludvig Holberg-citatet fra Jeppe på Bjerget: "Folk siger vel i Herredet, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker. Det er lidt det samme med skævvridningen af det danske samfund. Der er enighed om, at den er der, men der er ikke så meget snak om, hvorfor det er blevet sådan. Og forudsætningen for at ændre på forholdene er vel at vide, hvad der ligger til grund for dem, lyder det fra Jakob Fastrup. I første omgang er målet for den nye forening derfor at få udarbejdet og udgivet en hvidbog. I hvidbogen skal forskere og eksperter belyse lige præcis spørgsmål som: Hvor er Danmark i dag? Hvordan er vi kommet hertil? Hvor vil vi ende henne, hvis udviklingen fortsætter? Og ikke mindst hvor vil vi gerne ende henne, og hvad kræver det så? - Det er naturligvis vigtigt, at hvidbogen og budskaberne får gennemslagskraft, og det er der også enig- 8 Aktionær august/2014

9 Danmark på vippen Danske Andelskassers Bank er sammen med Landdistrikternes Fællesråd og Jøp, Ove & Myrthu Vest initiativtagere til stiftelsen af foreningen Danmark på vippen, der: som formål har: at fremme en sag ligt underbygget offentlig debat, funderet på kendsgerninger om de demografiske, lovgivningsmæssige og erhvervsmæssige udviklingstendenser, der påvirker Danmarks økonomiske udvikling forskelligt i forskellige dele af landet hed om, at der skal arbejdes for i foreningen, konstaterer Danske Andelskassers Banks bestyrelsesformand og bemærker, at der generelt er oplevet stor interesse for og stor opbakning til Danmark på vippen. - Der er en bred opfattelse af, at det er nødvendigt at gøre noget ved dette emne. Da vi begyndte at tage kontakt til andre, der kunne være interesserede, oplevede vi velvilje uanset, hvor vi kom frem. Vi har allerede nu en lang række virksomheder, pengeinstitutter og kommuner linet op, der har sagt ja til at være med i foreningen, og vi vil her i løbet af efteråret afholde en stiftende generalforsamling, hvor vi vil præsentere den første af forhåbentlig mange kernemedlemmer af Danmark på Vippen. Vi får et Danmark, der er i stykker Som tidligere nævnt er det Jakob Fastrups opfattelse, at alle danskere har fødderne placeret i den samme muld uanset om mulden er dækket af plovfurer i Vestjylland eller asfalt på Vesterbro. På samme måde er det hans opfattelse, at skævvridningen forstyrrer balancen i hele landet. Der er ikke tale om en vippe, hvor den ene ende er oppe i luften, og den anden står nede på jorden men om en vippe, der er knækket, så begge ender ligger solidt på jorden. - Jeg har tidligere brugt udtrykket, at hvis Danmark knækker på midten, så får vi ikke et Danmark i to dele vi er uafhængig af partipolitiske inte resser som medlemmer optager enhver, der har lyst og vilje til at støtte foreningens formål der er tre former for medlemsskaber, og medlemmerne vælger selv, hvilket medlemskab de ønsker, og dermed hvad deres kontingent bliver. Mere information om Danmark på vippen kan findes på får et Danmark, der er i stykker. Og det synes jeg faktisk allerede, vi ser en del eksempler på, forklarer Jakob Fastrup. Et af disse eksempler er de trafikkøer, der hver eneste morgen og eftermiddag præger vejene til og fra København. Problemerne har været og er så store, at regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti i 2012 blev enige om at nedsætte den såkaldte Trængselskommission til at komme med bud på løsninger. Det første afsnit i Trængselskommissionens kommissorium lød: Trafikken på vejene i og omkring hovedstaden er blevet så omfattende, at kapacitetsgrænsen er nået mange steder i myldretiden. Alt for mange bilister i hovedstadsområdet spilder deres tid på at sidde i kø hver eneste dag. Det mindsker mobiliteten og hindrer vækst i samfundet. Samtidig er trafikkens miljøpåvirkninger markante. - Trængselskommissionen er kommet med mange gode bud på, hvad der kan og skal gøres. Og de fleste af dem taler om nye veje, flere busser og tog, eller bøder for at bruge vejene. Efter min opfattelse ligger problemerne og dermed løsningen imidlertid et helt andet sted. Problemet er, at man gennem mange år har centraliseret mange funktioner i København og dermed flyttet stadigt flere folk til byen, og den enkle løsning er at flytte eksempelvis endnu flere offentlige instanser væk fra København igen, siger Jakob Fastrup. Han peger på den succesfulde udflytning af en del af Skat til Ringkøbing, der har skabt både bedre produktivitet i Skat, lavere driftsomkostninger i Skat og økonomisk udvikling i Ringkøbing. Han er godt klar over, at den løs ning ikke er så enkel igen, og at der er flere spørgsmål at besvare. - Men jeg synes, vi skylder hinanden at stille spørgsmålene om, hvad det er for et Danmark, vi gerne vil have. Der er mange, der siger, at man ikke kan bremse udviklingen, men det er ikke det samme som, at man ikke kan prøve at styre den. Aktionær august/2014 9

10 10 Aktionær august/2014

11 Knap aktionærer til aktionærmøder For tredje år i træk holdt Danske Andelskassers Bank i marts aktionærmøder i bankens seks aktionærkredse, og igen i år var møderne velbesøgte. I gennemsnit trak hvert enkelt møde således godt 400 aktionærer og gæster til, og aftenerne bød generelt på en god stemning og en god spørgelyst. Faste elementer var alle steder lidt godt at spise, en beretning om årets gang i banken og regionen samt valg af medlemmer til aktionærkredsenes aktionærråd, der kan ses på bankens hjemmeside. Endvidere sørgede kok og iværksætter mm., Claus Meyer, for at inspi rere alle med et spændende indlæg om, hvad et fokus på kvalitet, lokale råvarer, godt håndværk og kærligheden til det, man laver, kan føre til. I 2015 vil der ligeledes blive holdt aktionærmøder i marts. Der vil blive inviteret til aktionærmøderne i begyn delsen af året. Vi glæder os til at se dig. Aktionær august/

12 Skal du have ændret din pensionsopsparing? Der er sket mange ændringer på pensionsområdet de seneste år, derfor skal alle med kapitalpension overveje, hvad de så gør og bankens rådgivere er klar med råd og vejledning. Skattereformen, der blev vedtaget i 2012 og trådte i kraft 1. januar 2013, betyder, at man ikke længere kan få fradrag for indbetalinger på kapitalpension. Den betyder samtidig, at man kan få rabat på afgiften, hvis man konverterer sin kapitalpension til en aldersopsparing i 2014 helt konkret kan man slippe med at betale en afgift på 37,3 % af ordningens værdi, mens man ved en konvertering i 2015 eller senere skal betale en afgift på 40 %. Men er det en god idé? Vi har spurgt Danske Andelskasser Banks pensionschef, Birgitte Normann. - Inden man tager stilling til konvertering af kapitalpension, skal alle aspekter inddrages. Hvordan ønsker man pensionsordningen udbetalt? Skal den udbetales som en sum eller en løbende udbetaling? Hvor mange år er der til at man skal have kapitalpensionen udbetalt. Hvis man ønsker at bevare muligheden for en løbende udbetaling, så skal kapitalpensionen fortsætte uændret. Det samme gør sig gældende, hvis der er tale om en mindre pensionsordning, da der er omkostninger forbundet med konverteringen. Hvis man har nået pensionsalderen eller er tæt der på, så bør man med stor sandsynlighed konvertere kapitalpensionen til en aldersopsparing. Så vores anbefaling er, at man kontakter sin rådgiver, fortæller Birgitte Normann. Fremtidige indbetalinger skal også overvejes Det er ikke kun spørgsmålet om konvertering, der er aktuelt, hvis man har en kapitalpension. Det er også spørgsmålet om, hvordan man vil indbetale til pensionen fremover, når der ikke længere kan indbetales på kapitalpension. - Som tommelfingerregel kan man sige, at man skal indbetale på en ratepension eller en livrente, hvis det er vigtigt for en, at man får skattefradrag for indbetalingerne, mens man skal indbetale til en aldersopsparing, hvis det er vigtigt for en, at pensionsordningen udbetales som én sum. Men der er naturligvis andre elementer, der spiller ind, og også her kan det være en god idé at snakke med en rådgiver, forklarer Birgitte Normann. Der er mere information om kapitalpension og aldersopsparing mv. på 12 Aktionær august/2014

13 Vejen mod økonomiske muskler og tid til familien 34-årige Søren Hansen er i gang med et glidende generationsskifte på forældrenes landbrug. I 2005 blev der bygget ny kostald. I 2006 blev landbruget til et I/S, han blev med ejer og en nærtliggende ejendom opkøbt. Og for et halvt år siden blev en ny stald med plads til knap 300 kvier taget i brug. Målet er, at landbruget skal blive så stort, at der bl.a. bliver mere tid til familien Aktionær august/

14 Sydfyn, har Rødme Nygaard taget forskellige midler i brug. I 2005 blev der bygget en ny kostald. Det var tanken, at den skulle huse 120 køer mod køer forud for byggeriet, og at der samtidig skulle være plads til kvier i den ene ende. En snak med en nabo førte imidlertid til en aftale om, at kvierne blev samlet ved ham, hvorfor kostalden fra 2005 i dag huser 280 køer. Og sidste år kom kvierne så hjem igen. Efter endnu en udbygning. - Det er os selv, der kan løse det hele. Vi nedlægger os selv, hvis vi ikke selv skaber noget. Vi er på Sydfyn. Nærmere bestemt landbruget Rødme Nygaard I/S uden for Stenstrup, hvor den nybyggede kviestald lægger betongulv til en snak om Rødme Nygaard i særdeleshed og landbruget i almindelighed. 34-årige Søren Hansen, der driver landbruget sammen med sine forældre, en medhjælper og en elev, har normalt let til smil. Men smilet holder sig på afstand, da snakken falder på baggrunden for, at landbruget er vokset de senere år. - Jeg er træt af at høre, at vi ikke kan finde ud af noget som helst uden for København. Men det er os selv, der skal ændre på det indtryk, konstaterer Søren, som i 2004 vendte hjem til den fædrene gård efter bl.a. at have uddannet sig som driftsleder og i 2006 (samme år som en nærtliggende ejendom blev opkøbt) gik ind i en I/S-konstruktion sammen med forældrene. Det er dog ikke kun ønsket om at vise, at folk på Sydfyn kan og vil noget, der har motiveret Søren og forældrene til at gøre Rødme Nygaard større. Det er også ønsket om at skabe en mere solid forretning. Og om at få mere tid til familien, der i Sørens tilfælde tæller hustru og tre børn. - Jeg har aldrig været i tvivl om, at vi skulle være større. Ved at være større får vi nogle anderledes muskler, og så skulle der også blive mere tid til familien, hvis der er mulighed for at hente mere medhjælp ind, forklarer Søren. Nybyggeri og opkøb I processen hen mod større økonomiske muskler og bevis for, at der bestemt kan skabes noget på - Vores nabo gik på efterløn, så vi har taget kvierne hjem igen. Vi begyndte med at hente tilbud hjem i 2011 og 2012, og 15. oktober sidste år lukkede vi så kvierne ind i en ny stald. I dag har vi omkring 300 kvier, og det har givet gode resultater at hente dem hjem, forklarer Søren, som i perioden mellem de to staldbyggerier ligeledes har opkøbt en landbrugsejendom i området, så Rødme Nygaard i dag råder over 140 hektar jord, hvor der produceres grovfoder til dyrene. Trækker vejret en gang Når man går rundt i staldbygningerne sammen med Søren, kan man tydeligt mærke, at han ikke er vant til at stå stille. Hverken handlings- eller tankemæssigt. Hænderne finder nærmest pr. automatik noget at arbejde med, og der bliver tænkt over, hvad der skal laves i dag, i morgen, næste år og længere ude i fremtiden. 14 Aktionær august/2014

15 I horisonten ses bl.a. en forventet tilslutning til et nyt biogasanlæg ved Heden vest for Ringe. Det bygges af Bionaturgas Danmark, Fjernvarme Fyn A/S og Faaborg-Midtfyn Biogas A.m.b.a. og når det står færdigt i 2015 vil det aftage ca ton husdyrgødning og ton øvrig biomasse om året hvilket for tilsluttede landbrug mindsker behovet for jord og hjælper til at afdække harmonikrav. (Red.: Krav til brug af gødning) Hvis det passer ind, er det endvidere tanken at lave en form for egentligt generationsskifte på Rødme Nygaard i Men i forhold til fx at udvide, der trækker vi lige vejret en gang. Hvis vi skal have flere dyr, skal vi også have mere jord for at kunne lave det grovfoder, der skal til, fastslår Søren, der på en typisk arbejdsdag starter kl Her går han sammen med en medhjælper i gang med at malke. Kl. 8 spises der morgenmad, og henover morgenmaden bruges der en halv time på at planlægge resten af dagen, hvorefter der arbejdes frem til middag, holdes to timers middagspause og så arbejdes videre til ved 18-tiden. - Jeg har aldrig lavet andet Arbejdsfordelingen på Rødme Nygaard er i store træskolængder sådan, at faderen tager sig af jorden, moderen tager sig af regnskabet og kalvene, og Søren tager sig af dyrene i øvrigt samt budgetterne. Planen er, at Søren skal holde fri hver anden weekend. - Så det skulle det da gerne ende med på et tidspunkt, lyder det med et smil fra Søren, der bemærker, at arbejdsrutinerne også giver nogle plusser i forhold til familien. Eksempelvis er der mulighed for at se og være sammen med børnene i løbet af dagen, når de kommer fra skole eller daginstitution. Søren kigger da også nærmest uforstående tilbage, da han får det obliga toriske spørgsmål, om han ikke har overvejet at lave noget andet end at være landmand. Om han ikke har overvejet et job med kortere arbejdstider, fri i weekenden, færre bekymringer og mere tid til familien. - Jeg har aldrig lavet andet end at passe køer. Men hvis min far havde lavet møtrikker, havde jeg nok lavet møtrikker i dag, lyder svaret Smilet breder sig igen på ansigtet og viser, at Søren godt ved, det nok ikke er hele sandheden.»det har været pænt presset«rødme Nygaard og Søren Hansen har været kunder i Andelskassen Danske Andelskassers Bank i så mange år, at Søren ikke tøver et sekund, før han bruger betegnelsen altid. - Jeg tager gerne en snak med Per (erhvervskundechef i Andelskassen) engang imellem. Men ellers så laver vi et budget først på året og gør så, hvad vi kan for at overskride det i positiv retning. Vi prøver at køre efter budgettet, og vi køber fx ikke en traktor, hvis det ikke står i budgettet, fortæller Søren. Som mange af kollegerne i landbrugssektoren blev han også udfordret, da Finanskrisen i 2008 og 2009 ramte hårdt ned i en sektor, der i forvejen havde en del at tumle med. Priserne på landbrugsejendomme i almindelig, fri handel på Fyn gik jf. Danmarks Statistik fra et gennemsnit på kr. pr. hektar i fjerde kvartal 2008 til kr. et kvartal senere og kr. i andet kvartal 2013, før de steg til kr. i fjerde kvartal hvilket skal ses i lyset af et meget lavt antal handler. - Det har været pænt presset i en periode. Men jeg synes egentlig altid, at Andelskassen har været flink, konstaterer Søren. Aktionær august/

16 Du klipper, jeg swipper Stadigt flere erhvervsdrivende tilmelder sig Swipp, så eksempelvis kunden i frisørstolen kan betale frisørregningen via mobiltelefonen Siden en lang række danske pengeinstitutter og herunder Danske Andelskassers Bank introducerede Swipp for godt et år siden, har mere end danskere tilmeldt sig muligheden for at overføre penge til venner og bekendte via mobiltelefonen. Stadigt flere steder kan swippere endvidere betale, når de eksempelvis er ved frisøren, på café eller lignende. Inden sommerferien lancerede Swipp nemlig Swipp Erhverv, der giver erhvervsdrivende mulighed for at lade kunder betale via mobiltelefonen. I første omgang er Swipp Erhverv målrettet mindre erhvervsdrivende, der kun har få eller ingen dankortterminaler, men senere på året følger en løsning til større erhvervsdrivende som eksempelvis butikskæder. Nemt og hurtigt Som erhvervsdrivende skal man kontakte sin rådgiver, hvis man ønsker at oprette Swipp Erhverv, mens man som privatperson kan tilmelde sig via Netbank eller Mobilbank. Det er nemt og hurtigt, og når man er oprettet, kan man overføre op til kr. om dagen. Fordelene er bl.a., at man ofte har mobiltelefonen på sig, at man ikke behøver at kende modtagerens kontonummer, og at man ikke skal have sit NemID-kort frem. Og snart kan det altså være, at man ved sin frisør hvis det ikke allerede er sådan kan sige: Du klipper, jeg swipper. Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon CVR nr Aktionær august/2014