Forlev Miljøanlæg Årsrapport 2016

Transkript

1 Forlev Miljøanlæg Årsrapport 2016 Forlev Miljøanlæg AffaldPlus Dato:

2 1. Indledning Affaldsdata Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser Resultater af udvaskningstests Afviste læs Opfyldningstakt og forventet restkapacitet Opfyldningstakt Restkapacitet Perkolatkvalitet og kvantitet Perkolatkvalitet Perkolatkvantitet Recirkuleret perkolat Bortledt perkolat Meteorologiske data Meteorologiske data Grundvandskontrol Grundvandsanalyser Overfladevandskontrol Overfladevandsanalyser Afstrømmende overfladevand Støj Støjbelastning Deponigas Gasmonitering El-/varmeproduktion Klager, gener og nødsituationer Klager Gener Nødsituationer Afvigelser Topografi Topografi Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse Konklusion Referencer Bilag

3 1. Indledning Årsrapporten indeholder kontrol- og overvågningsresultater samt sammenfatning af relevante moniteringsdata i henhold til miljøgodkendelser for Forlev Miljøanlæg. Årsrapporten sendes til Miljøministeriet som godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed senest 1. april det efterfølgende år. Årsrapporten er i år - ligesom sidste år - opbygget over den skabelon, som findes i ERISDA, som er et elektronisk registreringssystem for deponeringsanlæg for registrering af driftsdata og afrapportering i henhold til krav i deponeringsbekendtgørelsen. AffaldPlus begyndte at bruge ERISDA som registreringsprogram i 2010 og fuldt ud i Derfor findes ældre driftsdata kun i begrænset omfang i ERISDA og i denne årsrapport. Alle analyseresultater og hændeler (afvigelser) fra og fremefter registreres i ERISDA, hvor til også tilsynsmyndigheden har adgang. Ejer af anlægget: AffaldPlus CVR: Kontakt: Bente Munk Anlægget er beliggende på nedenstående adresse: Forlev Miljøanlæg Vejlagervej 4A 4241 Vemmelev 3

4 Tlf: P.nr: A beviser B beviser Før I alt 3 2 Medarbejderene på Forlev Miljøanlæg har alle deponiuddannelsen fordelt på tre A- og to B-beviser. Miljøgodkendelser Forlev Miljøanlæg er reguleret af følgende miljøgodkendelser: * Revideret miljøgodkendelse af december 2009 * Påbud om ændring af positivliste af 14. maj 2012 * Ændring af positivliste af 24. september 2012 * Ændring af støjvilkår af 18. januar 2013 (Slagelse kommune) påklaget af nabo *Natur- og miljøklagenævnets afgørelse af 22. maj 2013 *Ændring af positivliste af 18. september 2013 *Ændring af positivliste af 28. november 2013 *Påbud om undersøgelse af grundvandsforurening ved Forlev Miljøanlæg af 19. februar 2015 *Sorterplads på etape oktober

5 5

6 2. Affaldsdata 2.1. Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser Der er modtaget følgende affaldsmængder til deponering i 2016: Totalt modtaget til deponi tons, heraf tons til forbehandling,blandet affald tons, asbest tons og PCB-holdigt affald 86 tons. Der er i 2016 frasorteret 422 tons brændbart affald til forbrænding og 44 tons jern til genanvendelse fra modtaget deponiaffald til forbehandling. Den deponerede mængde for 2016 bliver derfor tons. I 2015 var den deponerede mængde tons. Der er ikke modtaget jord til afdækningsopgaver på deponiet i På mellemlageret for brændbart affald er der i alt hånderet tons forbrændingsegnet affald. Lageret er pr opgjort til tons brændbart affald. Lageret af brændbart affald/træ er beliggende på henholdsvis sorterplads og det brændbare lager. Der modtages både asbestholdigt og PCB-holdigt affald på Forlev Miljøanlæg, i bilag vises de aktive PCB og asbestdepoter. Der ud over vises historiske depoter for asbest. Der er udført stikprøvekontrol af det modtagene deponiaffald hver måned. Resultatet heraf viser, at 6 ud af 12 læs indeholdt brændbart affald i mindre mængder (mellem 0-5 %). Desuden indeholdt ét læs 1 % genanvendeligt affald i form af jern og metal. Endelig indeholdt 2 læs 1 % elektronik. Ud over stikprøvekontrollen udføres kontrol af alle deponilæs ved brug af tablet/microting. Denne modtagekontrol kontrollerer udover sorteringen også korrekt EAK-kode og at affaldet har en affaldsdeklaration. Modtagekontrollen har i 2016 samlet for begge deponier (Faxe og Forlev miljøanlæg) vist, at der er kontrolleret i alt læs, hvoraf der var fejlsorteringer i 156. Det drejede sig hovedsageligt om mindre mængder brændbart affald (1-11 % brændbart i deponiaffald). Brændbart affald frasorteres til forbrænding. Samtidig viser kontrollen, at 87 % af læssene overholdt krav i anlæggets sorteringsvejledning. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 6

7 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet Resultater af udvaskningstests 2.3. Afviste læs Der er ikke afvist nogen læs i

8 3. Opfyldningstakt og forventet restkapacitet 3.1. Opfyldningstakt På Forlev Miljøanlæg er enhed i drift. Enhed er etableret i 2013 og indrettet med fast belægning og anvendes til bl.a. sorteringsplads for deponiaffald. Resten af deponiet er færdigopfyldt og delvist slutafdækket Restkapacitet Den samlede etablerede restkapacitet på den aktive enhed udgør m3 svarende til cirka 16 år med nuværende tilførsel af affald og en indbygningsfaktor på en. På den etablerede enhed 4.2.2, som bl.a. anvendes til sortering af deponiaffald, er der derudover en restkapacitet på m3 svarende til cirka 30 år med nuværende tilførsel af affald og en indbygningsfaktor på en. Det vil sige at der er kapacitet til cirka 46 år med nuværende forudsætninger og antagelser. Ovenstående er baseret på opmålinger af landinspektør den 27. august 2013 og fratrukket de indkomne mængder frem til 31. december

9 4. Perkolatkvalitet og kvantitet 4.1. Perkolatkvalitet 9

10 Enhed 1 - GC-FID Enhed 1 - kulbrinter 10

11 Enhed 1 - makrostoffer Enhed 1 - mikrostoffer 11

12 Enhed 1 - tungmetaller Enhed 2 (4.2.1) - GC-FID 12

13 Enhed 2 (4.2.1) - kulbrinter Enhed 2 (4.2.1) - makrostoffer 13

14 Enhed 2 (4.2.1) - míkrostoffer Enhed 2 (4.2.1) - tungmetaller 14

15 Enhed 2 (4.2.2) - GC-FID Enhed 2 (4.2.2) - kulbrinter 15

16 Enhed 2 (4.2.2) - makrostoffer Enhed 2 (4.2.2) - mikrostoffer 16

17 Enhed 2 (4.2.2) - tungmetaller GENERELT På de forgående sider vises tidsserier for perkolatanalyser. For alle tre enheder - henholdsvis enhed 1 (afsluttet enhed), enhed (deponering) og enhed (sortering) - gælder, at analyseresultaterne for overskuelighedens skyld opdelt i fem grafer for henholdsvis GC-FID, kulbrinter, makrostoffer, mikrostoffer og tungmetaller. Analysedata findes desuden i skemaform i bilaget. Resultater af måling af parametrene klarhed, lugt og farve er ikke medtaget i årsrapporten. PERKOLAT ENHED 1 (afsluttede celler) Som det ses på graferne for de aromatiske kulbrinter, sker der med analysen i juni 2014 en moderat stigning, som med analysen i oktober 2014 falder til under et mikrogram/liter. I april 2015 viser analysen en markant stigning i specielt xylenerne. Denne stigning forsætter i analysen fra juli 2015 hvor summen af xylener er 41 mikrogram/liter og BTEX er 47 mikrogram/liter. Analyserne for oktober 2015 viser faldende værdier, xylener til 33 mikrogram/liter og 38 mikrogram/liter for BTEX. Analyserne for januar 2016 ligger forholdsvis lavt med stigende tendens gennem 2016 og fald ved analyse i januar

18 Årsagen til udsvingene kendes ikke. Der ses også svingninger i indholdet af kulbrinter.her er det de lette forbindelser C6 C10 (benzin, naphtha) og C10 C25 (dieselolier) som markerer sig med udsving i værdierne og stigende tendens gennem Makrostofferne ammoniak+ammonium-n viser et tilsvarende svingende indhold, mens de resterende makrostoffer og mikrostofferne - med undtagelse af indholdet af jern - er relativt stabile. For tungmetallerne ses ikke væsentlige udsving i perioden. PERKOLAT ENHED (deponering). Tidsserie for enhed som er i drift ses på side Heraf ses, at analyseresultater for kulbrinter og CG-FID har vist et lavt niveau i Tilsvarende gælder for makrostofferne i 2. halvdel af Mikrostoffer viser varierende indhold især for nitrat, som topper ultimo 2016 med fald igen i starten af Analyser af indholdet af tungmetaller viser stigning i indholdet af zink. PERKOLAT ENHED (sortering) Tidsserie for enhed ses på side Enheden er etableret i Den er indrettet med henblik på modtagelse af blandet affald til deponering på sigt. I mellemtiden bruges enheden til sorteringsplads mm. Der for er der på pladsen etableret yderligere beskyttelseslag og fast belægning. Analyseresultater for enhed viser i 2016 generelt lave værdier for de målte parametre Perkolatkvantitet Der er i 2016 afledt i alt m3 perkolat fra pladsen mod m3 året før. Der er afledt m3 fra pumpestation 4.1 som er pumpebrønd for cellerne 1.1, 1.2, 2.1, 3.1, 3.2, 3.3, 3.4 og

19 Der er afledt m3 fra pumpestation 4.2 som er pumpebrønd for cellerne og Den samlede nedbørsmængde på Forlev Miljøanlæg var i mm, Det giver en teoretisk perkolatmængde på m3. Den faktiske perkolatdannelse er målt til m3. Det svarer til 38 % af nedbøren. I 2015 var den tilsvarende beregning at 35 % af nedbøren blev "genfundet" som perkolat. Nedbørsmængden er registreret på miljøanlæggets vejrstation. Ved at beregne den teoretiske perkolatmængde ud fra COWI-model og data fra DMI (figur 4) fås en beregnet perkolatproduktion på m3 og at 33 % heraf "genfindes" som perkolat. COWI har i miljørisikovurdering for Forlev Miljøanlæg tidligere anført, at en perkolatdannelse på % af nedbøren er normalt for afsluttede affaldsdeponier. En perkolatproduktion på henholdsvis 38 % og 33 % på Forlev Miljøanlæg, hvor store dele er slutafdækkede synes derfor rimeligt 4.3. Recirkuleret perkolat Der recirkuleres ikke perkolat på Forlev Miljøanlæg 4.4. Bortledt perkolat Alt perkolat pumpes til rensning på Slagelse kommunes renseanlæg via trykledning. 19

20 5. Meteorologiske data 5.1. Meteorologiske data Nedbør: Temperatur: Luftfugtighed: 2016: 550,00 9,25 82,58 Temperatur, luftfugtighed (%) og nedbør (mm) De meteorlogiske data, bruges til at lave en teoretisk beregning af, hvor meget perkolat, der bør opsamles fra deponiet. Nedbørsmængder og den potentielle fordampning indgår i beregningen. Det skal siges, at der er en forholdsvis stor usikkerhed i vandbalanceberegninger. Vandbalanceberegningen for 2016 er vedhæftet som bilag. 20

21 6. Grundvandskontrol 6.1. Grundvandsanalyser 21

22 Pejlinger - øvre grundvand Pejlinger - nedre grundvand 22

23 Boring R1 - nord (øvre) - GC-FID Boring R1 - nord(øvre) - kulbrinter 23

24 Boring R1 - nord (øvre) - makrostoffer Boring R1 - nord (øvre) - mikrostoffer 24

25 Boring R10 - GC-FID Boring R10 - kulbrinter 25

26 Boring R10 - makrostoffer Boring R10 - mikrostoffer 26

27 Boring R1 - syd (nedre) - GC-FID Boring R1 - syd (nedre) - kulbrinter 27

28 Boring R1 - syd (nedre) - makrostoffer Boring R1 - syd (nedre) - mikrostoffer 28

29 Boring K5 - GC-FID Boring K5 - kulbrinter 29

30 Boring K5 - makrostoffer Boring K5 - mikrostoffer 30

32 Boring K6 - makrostoffer (under klor) Boring K6 - mikrostoffer 32

33 Boring (gl. vandværk) - GC-FID Boring kulbrinter 33

34 Boring makrostoffer Boring mikrostoffer 34

39 Boring R3 - GC-FID Boring R3 - kulbrinter 39

40 Boring R3 - makrostoffer Boring R3 - mikrostoffer 40

41 Boring R11 - CG-FID Boringen etableret juli 2015 Boring R11 - kulbrinter Boringen etableret juli

42 Boring R11 - makrostoffer Boringen etableret juli 2015 Boring R11 - mikrostoffer Boringen etableret juli

43 Boring R12 - GC-FID Boringen etableret juli 2015 Boring R12 - kulbrinter Boringen etableret juli

45 Boring R13. GC-FID Boringen etableret juli 2015 Boring R13 - kulbrinter Boringen etableret juli

51 Boringerne K5, K6, R1 (øvre) og R10 - klorid Boring R1 og R10 - klorid 51

52 Boring R1 og R10 - ammonium og NVOC Boring R11 - boring R15 - kloridindhold GENERELT Da det er relevant at følge grundvandsudviklingen over en længere tidsfølge dækker alle grafer for grundvand perioden

53 For grundvandsboringerne R1 og R10 er tidsserierne for udvalgte parametre (klorid, NVOC og ammonium) medtaget fra 2005 og for boringerne K5, K6, R1 (øvre) og R10 er der medtaget en tidsserie fra Analysedata for 2016 findes desuden i skemaform i bilaget. Placering af boringerne omkring Forlev Miljøanlæg fremgår af ovenstående kort. For alle grundvandsboringerne gælder, at analyseresultaterne for overskuelighedens skyld opdelt i 4 grafer for henholdsvis GC-FID, kulbrinter, makrostoffer og mikrostoffer. PEJLINGER Der foretages pejling i boringerne før hver prøvetagning - se ovenstående grafer side 23. Pejlingerne i det øvre grundvandsmagasin er forholdvis stabile, mens de varierer en del i det nedre magasin. ANALYSERESULTATER Der er i alt 14 kontrolboringer omkring Forlev Miljøanlæg - se side Heraf er én - boring R1 - filtersat i såvel det primære som det sekundære grundvand. Der er i 2016 udtaget 4 grundvandsprøver i hver af boringerne. Generelt ses der ingen større udsving i de målte analyseparametre for grundvandsboringerne i perioden I boring K6 ses side 52 at indholdet af klorid gennem de senere år har stabiliseret sig på et relativt lavt niveau efter de forhøjede værdier i perioden Der har været fokus på det stigende indhold af klorid i boring R1 (øvre) og R10 - se grafen siderne 52 og 53. For begge boringer gælder, at der er set en signifikant stigning for år tilbage i hhv for R10 og 1999 for R1. Efterfølgende har klorid-indholdet og indholdet af NVOC - stabiliseret sig på et højere niveau. 53

54 Analyseresultaterne i de nye boringer R11, R12, R13, R14 og R15 som blev etableret i 2015 viser ikke store udsving i indholdet af de forskellige parametre - kun indholdet af calcium varierer. Tidsserie for kloridindholdet i de 5 boringer ses på side 53. Desuden henvises til den af COWI udarbejdede miljørisikovurdering af grundvand og recipient for Forlev Miljøanlæg, som blev sendt til Miljøstyrelsen januar

55 7. Overfladevandskontrol 7.1. Overfladevandsanalyser 7.2. Afstrømmende overfladevand Afstrømmende overfladevand opsamles i et membranbelagt tæt bassin og bruges til støvbekæmpelse mm. Der analyseres ikke på overfladevand. 55

56 8. Støj 8.1. Støjbelastning I støjrapport Forlev Miljøanlæg Miljømåling ekstern støj, 2013-II påvises at støjvilkårene for Forlev Miljøanlæg overholdes i senarier med 60 biler på vægten dagligt hvilket svarer til 120 vejninger. Senere beregninger viser at denne trafik på vægten kan øges med 88 procent uden at overskride vilkårene for støj. Trafikken på vægten har som gennemsnit over hele 2016 været 24 vejninger dagligt. Månedsgennemsnittet har været på 509 vejninger, i august måned 2016 var der vejninger, hvilket er et gennemsnit på 54 vejninger om dagen. Den 29. august var der 68 vejninger på vægten som det højeste i At der er så mange vejninger i august måned 2016 skyldes, at Slagelse Forbrændingsanlæg er lukket for det årlige eftersyn. I en periode på fire uger køres dagrenovationen til Forlev Miljøanlæg, hvor den samme dag omlastes og køres til Næstved Forbrændingsanlæg. Forlev Miljøanlæg har den 22. december 2015 indsendt en revideret støjrapport til Miljøsyrelsen. 56

57 9. Deponigas 9.1. Gasmonitering Moniteringen for emission af gas fra celle 4.1 og fra markerne vest for Forlev Miljøanlæg er foretaget hvert kvartal. Der er 23 målepunkter på celle 4.1 og 24 målepunkter ved celle 3.4 og uden for på markerne Med undtagelse af to målinger i januar 2016 er der i 2016 ikke på noget tidspunkt eller målepunkt påvist emission af metan. Ilt ligger stort set alle over 20 procent, brint ligger med få undtagelser under 10 ppm og svovlbrinte ligger med to undtagelser omkring 1-2 ppm. Det kan derfor konkluderes at afværgeforanstaltningerne i forhold til gasemission uden for anlægget fungerer som ønsket. Der er i 2016 lavet analyser på alle gasbrønde med seks måneders mellemrum. Der er målt for metan, kuldioxid, ilt, svovlbrinte og brint. Resultaterne ligger som bilag.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet El-/varmeproduktion Gasmotoren på Forlev Miljøanlæg har i 2016 produceret kwh, hvilket er en lille nedgang i forhold til året før. 57

58 10. Klager, gener og nødsituationer Klager Der ikke registreret nogen klager i Gener Der ikke registreret nogen gener i Nødsituationer Der har ingen nødsituationer været i Afvigelser Miljøstyrelsen indskærpede i juni 2016 overholdelse af mængdevilkår for træ på enhed Kravet blev efterkommet indenfor den fastsatte tidsfrist. AFSLUTTET. 58

59 11. Topografi Topografi Det meste af Forlev Miljøanlæg er opfyldt og det slutafdækkede areal udgør m2 af pladsens samlede areal på m2. Der er ingen tegn på sætninger i affaldet på den slutafdækkede del af Forlev Miljøanlæg. Der deponeres blandet affald på den aktive celle som har et areal på m2. Celle er etableret som deponeringscelle for blandet affald, og oven på dette er etableret en befæstet plads som forventes anvendt til sortering af affald og omlastning af forskellige typer affald. Pladsen har et areal på m. 59

60 12. Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse År: Etape: Beløb: Grundbeløb: Status: Konklusion: 2016 Etape kr. 98 kr./ton Der er i 2016 modtaget i alt tons affald til deponering på etape Der er ikke afholdt omkostninger til hverken nedlukning eller efterbehandling i På Forlev Miljøanlæg skal der stilles sikkerhed for omkostninger til nedlukning og efterbehandling for enhed AffaldPlus opfylder forpligtelsen til sikkerhedsstillelse ved at henvise til selskabets vedtægter, hvor interessentkommunerne hæfter for selskabets gæld og forpligtelser. Sikkerhedsstillelsen har herved samme høje beskyttelse som øvrige kreditorer. AffaldPlus har i januar 2010 foreslået tilsynsmyndigheden, at selskabets deponier stiller sikkerhed i form af obligationer i lukket depot. Der afventes udspil fra Miljøstyrelsen på dette punkt. Da enhed er i drift er ikke afholdt omkostninger til hverken nedlukning eller efterbehandling. Der er pr stillet en sikkerhed på i alt kr. på Forlev Miljøanlæg. Såvel grundbeløb som akkumuleret sikkerhedsstillelse indeksregulere. 60

61 13. Konklusion Det vurderes, at den største forureningsrisiko fra Forlev Miljøanlæg er udsivning af perkolat til grundvandet og emission af metan fra deponeret organisk affald. Miljøpåvirkningen fra metan er begrænset, idet gassen indvindes fra de enheder, hvor der er deponeret organisk materiale. Gassen opsamles og nyttiggøres til energiproduktion i pladsens gasmotoranlæg. Der dannes en del perkolat på deponiet. Mængden afhænger af flere vejrmæssige parametre som nedbør og fordampning mm. En stor del af Forlev Miljøanlæg er slutafdækket og der er områder med fast belægning, hvorfra overfladevand ledes til et tæt opsamlingsbassin. Begge dele er med til at reducere mængden af perkolat. Grundvandsmoniteringen omkring deponiet viser, at der i to boringer nord og nordvest (R10 og R1 øvre) er forhøjet indhold af klorid. AffaldPlus har i januar 2016 fremsendt miljørisikovurdering til Miljøstyrelsen. Perkolatsystemet under den gamle del (celler etableret før 2001) hænger sammen. Her konstateredes det i 2013 at en ledning var proppet til. Det har medført en ophobning af perkolat på en del af deponiet. Problemet mht. afpropning blev i december 2014 løst og ledningssystemet fungerer nu efter hensigten. Mængden af bortledt perkolat lå i 2016 på ca m3 mod tidligere års cirka til m3. Det har siden 1997 været forbudt at deponere dagrenovation og andet forbrændingsegnet affald i Danmark. Forlev Miljøanlæg har tilbage fra deponiets start i 1978 deponeret brændbart affald og dagrenovation. Disse affaldstyper er metan producerende og derfor har AffaldPlus etableret en gasmotor på anlægget, hvor opsamlet metan omdannes el, som afsættes til det lokale el-net. Miljøanlægget modtager deponeringsegnet affald herunder asbestholdigt affald, PCB-holdigt bygningsaffald (under 50mg/kg.TS) og deponiaffald til forbehandling (sortering). Desuden modtages brændbart affald til mellemlagring og træ til genanvendelse. Affaldsmængderne, der deponeres på Forlev Miljøanlæg, er faldet gennem de senere år, fra tons i 2011 til tons i 2016.Også i 2016 blev der sorteret på det modtagne affald. Derved skal det sikres, at brændbart affald og genanvendeligt affald ikke deponeres på miljøanlægget. Anlæggets modtagekontrol viser, at over 87 % af læssene med deponiaffald er sorteret i henhold til anlæggets sorteringsvejledning. De fundne fejl er hyppigst mindre mængder af brændbart affald og enkelte læs med små mængder af elektronikaffald. 61

62 Der har været én afvigelse i Miljøstyrelsen stillede i juni 2016 krav om overholdelse af mængdevilkår for oplag af træ. Kravet blev efterkommet indenfor tidsfristen. 62

63 14. Referencer Miljørisikovurdering af grundvand og recipient for Forlev Miljøanlæg, COWI, December

64 15. Bilag Enhed 1 - CG-FID Dato Prøveudtagningssted Parameter Resultat Enhed Bemærkning Analyseattribut Perkolatbrønd Naphtalen 2,0000 µg/l 2011 afsluttede celler Perkolatbrønd Benzen 0,4900 µg/l 2011 afsluttede celler Perkolatbrønd Toluen 0,1800 µg/l 2011 afsluttede celler Perkolatbrønd O-xylen 0,4800 µg/l 2011 afsluttede celler Perkolatbrønd M+P-xylen 1,2000 µg/l 2011 afsluttede celler Perkolatbrønd Ethylbenzen 0,3300 µg/l 2011 afsluttede celler Perkolatbrønd Xylen 2,0000 µg/l 2011 afsluttede celler Perkolatbrønd BTEX (sum) 2,7000 µg/l 2011 afsluttede celler Perkolatbrønd Benzen 0,0620 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd Benzen 0,4300 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd Toluen 0,0320 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd Toluen 0,1800 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd O-xylen 0,1200 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd O-xylen 0,3800 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd M+P-xylen 0,1000 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd M+P-xylen 1,1000 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd Xylen 0,2200 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd Xylen 2,1000 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd BTEX (sum) 2,7000 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd BTEX (sum) 2,7000 µg/l 2012 afsluttede celler Perkolatbrønd Benzen 0,5300 µg/l 2013 afsluttede celler Perkolatbrønd Toluen 0,1600 µg/l 2013 afsluttede celler Perkolatbrønd afsluttede celler O-xylen 0,3900 µg/l 64