Sankt Lukas Kirke TRINITATIS. Kirkeblad nr marts 31. maj 2006 Kirkeblad nr juli 30. september

Transkript

1 Sankt Lukas Kirke Kirkeblad nr marts 31. maj 2006 Kirkeblad nr juli 30. september 2013 TRINITATIS

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsten skriver... 3 Fra nabosognene... 4 Kunstforeningen... 5 Kirkestafet... 6 Koncerter... 7 Særarr.: Kierkegaard... 8 Fordybelse og eftertanke... 9 Organisten skriver Kalenderen Særlige Gudstjenester...15 og 24 Børn i kirken Konfirmander Røsten i ørkenen Fra Menighedsplejen Fra Menighedsrådsformanden Særarr.: Forfattergudstjenester Deadline for næste nr. af kirkebladet er 10. august 2013 Sankt Lukas Kirke Kirkeblad nr marts 31. maj 2006 Kirkeblad nr juli 30. september 2013 TRINITATIS Forsidebillede: Fotograf Lisbeth Kaae Morgenstjerne Illustrationer: Poulsen, Thomassen, Wæver og Morgenstjerne Kirkebladet udgives af Skt. Lukas sogns menighedsråd. Redaktion: Henrik Em. Hansen (ansvh. red). Indlæggene i bladet dækker ikke nødvendigvis menighedsrådets holdning. Grafisk produktion: WERKs Grafiske Hus a s Kbf. sognepræst Henrik Em. Hansen Ellemarksvej 19, 8000 Aarhus C Tlf.: Træffes bedst (undt. mandag) HEEH@km.dk Sognepræst Vibeke Houmøller Stadion Allé 58, 8000 Aarhus C Mobil: Træffes bedst (undt. fredag) VHK@km.dk Kirkekontoret Skt. Lukas Kirkeplads 1 Kontoret er åbent mandag-fredag kl. 9-13, torsdag tillige Telefontid: mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl og torsdag fra kl og kl Tlf.: Fax sanktlukas.sognaarhus@km.dk Kirketjenerkontoret 1. kirketjener Flemming Løber 2. kirketjener Mette Østgaard Henriksen kirketjener.sktlukas@gmail.com. Tlf.: Organist John Wedell Horsner Elverdalsvej 80, 8270 Højbjerg Tlf.: jwhorsner@msn.com Sognemedhjælper Maria Louise Bøg Hansen Træffes på tlf.: sognemedhjaelper.sktlukas@gmail.com Menighedsrådet v. Karen Haugstrup Holtevej 15, 8000 Aarhus C Tlf.: karen@haugstrupmail.com Kirkens hjemmeside: Kirken på facebook: KIRKEBIL Ældre og gangbesværede, der har vanskeligt ved at komme til gudstjeneste og andre af menighedsrådets arrangementer, kan træffe aftale om gratis transport til og fra kirke med kirkekontoret på tlf.: senest kl hverdagen før et arrangement/gudstjeneste, da kontoret er lukket lørdage, søn- og helligdage.

3 Vibeke Houmøller 3 JOMFRUFØDSLEN AT GRIBE DET UFORKLARLIGE Hvad stiller man op med et for forstanden så provokerende begreb som jomfrufødslen? Mange vil givet afvise det i fornuftens navn: en jomfrufødsel er ikke mulig. Andre vil prøve at forklare, hvordan det lader sig gøre. Men måske handler det om at overgive sig til det uforklarlige. Maria må have haft en dyb længsel efter Gud. Måske havde hun i sit unge liv set ting, hun havde svært ved at acceptere, så hun fyldtes af en bøn om, at det måtte blive anderledes. Og så en dag stod en engel foran hende en surrealistisk oplevelse, som nemt kunne affejes som en afsindig drøm eller en syg vision. Men Maria lyttede til de vanvittige ord om, at hun skulle blive gravid og føde et barn af stor betydning Guds egen søn. Og hun stillede det oplagte spørgsmål: Hvordan skulle noget sådant overhovedet kunne lade sig gøre? Svaret gjorde hende bare ikke meget klogere: Helligånden skal komme over dig. Hun kan umuligt have forstået det svar og havde hun forlangt at forstå det, måtte hun afvise det. For Helligånden er ikke en biologisk faktor, det giver fornuftig mening at tale om i forbindelse med et barns tilblivelse. Alle mulige stemmer inden i hende må have kæmpet om hendes opmærksomhed: Det er jo pure indbildning, Maria du ved jo at jomfrufødsel ikke er mulig det er bare noget din fantasi kommer op med. Og hvorfor skulle det så være dig, der blev valgt til en sådan opgave? Du er en ukendt, ubetydelig pige Gud ville jo aldrig vælge én som dig til at være mor for sin søn. Men lad os da bare forestille os, at det er rigtigt tænk på den sladder, som vil florere: du og Josef kunne nok ikke holde jer til efter brylluppet. Vil du virkelig udsætte din og Josefs familie for den slags fordomme? Og hvad med Josef? Er du klar over, hvor meget du vil såre ham? Han vil aldrig kunne tro på det, du fortæller om en engel og Helligånden han vil tage for givet, at du har bedraget ham. Vil du virkelig ødelægge hans liv totalt det menneske, som du elsker så højt? Og konsekvensen for dig er sten sikker Josef vil blive afsindig vred og afvise dig, og så vil han fortælle til alle, der gider høre det, at du har været utro. Det findes der kun én straf for: henrettelse ved stening. Hvad er det så værd, at du siger ja? Men blandt alle de stemmer, som forsøgte at få Maria til at affærdige den tåbelige tanke med jomfrufødsel, må der have været en anden stemme: Hvad hvis det er rigtigt hvad hvis det faktisk er Guds svar på din bøn hvad hvis du får mulighed for at sætte et barn i verden, som kan bringe håb og forandring til mennesker alt det, som du længes sådan efter? Ville det så ikke være forfærdeligt at sige nej, fordi det er ufornuftigt og risikabelt? Den stemme og hendes dybeste længsel efter at svare ja til Gud må have talt højest og mest indtrængende i Marias indre. For fyldt med undren fyldt med bæven og uden at ane, hvad det ville indebære overgav hun sig til det uforklarlige. Havde hun krævet at forstå, ville hun have sagt nej til opgaven. Hvis vi kræver at forstå Gud, må vi afvise ham og så er vi overladt til det, som kan forklares og begrundes. Men så er vi udenfor kærlighedens liv. Kærligheden er uforståelig Gud er uforståelig kun hjertet kan gribe, at for Gud er alting muligt. FRA SOGNEPRÆSTEN

4 4 FRA NABOSOGNENE Fremover vil de vigtigste arrangementer fra nabosognene Sct. Pauls og Langenæs blive meddelt i denne rubrik. SCT. PAULS KIRKE Søndag den 8. september slutter festugen. Festugen sluttes af i Sct. Pauls kirke og i jazzteltet Det sker ved en rytmisk gudstjeneste i Sct. Pauls kirke kl. 17 over festugens tema: Tegn på liv fra en ny virkelighed. Tjenesten ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. Bagefter kan man købe lidt spiseligt i teltet foran kirken og kl. 19 blændes der op for en koncert med bandet Psonar sponsoreret af menighedsrådet. Tirsdag d. 17. september 19:30 Kierkegaard, musik og sandhed En koncert/sogneaften Med Christian Verdoner Larsen, klaver og Herbert Boersma, Violin. I koncertforedraget af Christian Verdoner Larsen og Herbert Boersma vil der indgå værker af blandt andre Bach, Mozart, Tchaikovsky og Nordentoft. Den filosoferende del vil ud over Kierkegaard inddrage tænkere som Thomas Mann, T. W. Adorno og K. E. Løgstrup. I forsøget på at kaste lys over tilværelsens afgørende spørgsmål vil koncertforedraget alt i alt udgøre en skøn blanding af musik og ord. Gratis entré. Kaffe m. brød: 20,- LANGENÆSKIRKEN Onsdag den 10. juli kl. 14 sommercafé Onsdag den 24. juli kl. 14 sommercafé I tilfælde af godt vejr er sommercafeen i kirkens gårdhave ellers i den lille dagligstue ved kirkekontoret. Tirsdag den 7. august kl Kirkestafet i Langenæskirken. Langenæskirken er lukket pga. renovering. Der fortælles om dette og lejlighed til at besigtige projektet. Vær forberedt på evt. byggerod. Gudstjenester afholdes i renoveringsperioden i sognegården, hvorfor der ingen mødeaktiviteter er før i oktober. Se mere på Kommende gudstjenester på Lokalcenter Marselis: 15. august: Henrik Hansen 19. september: Vibeke Houmøller Kommende gudstjenester på Ankersgade: 8. august: Henrik Hansen 12. september: Vibeke Houmøller

5 SKT. LUKAS SOGNS KUNSTFORENING 5 Skt. Lukas Sogns kunstforening holder pause indtil d. 1. september Den 27. oktober 2013 kl har vi fernisering med kunstneren Inge Dahl. ALLE ØNSKES EN RIGTIG GOD SOMMER. Den 1. september 2013 kl har vi fernisering med maler, grafiker, billedhugger og fotograf Peter Brandes (født i 1944 i Assens) Før ferniseringen er der foredrag med kunst historiker Helle Volqartz og tidl. kirkeminister Johannes Lebech. Peter Brandes er autodidakt og hans kunst kredser ofte om temaer fra kristendommen. Ligeledes har den antikke græske mytologi været genstand for hans interesse og indgået i hans kunst. Brandes har illustreret en række bøger, herunder Homers Illiaden. En stor del af Brandes keramik er inspireret af antik græsk kunst og mytologi. Udstillingen kan ses til og med d. 13. oktober Inges palet fik farve i Snave og i Indien. At turde skille sig ud er blevet en mangelvare. Vi er for få individualister, konstaterer kunstneren Inge Dahl, der selv har forsøgt alt fra skurvogn til en enkelt billet til New York. Udstillingen kan ses til og med d. 24. november Kunstforeningens nye folder med den kommende sæsons udstillinger kan ses i sognehuset fra august På gensyn fra kunstforeningens bestyrelse. SKAF NYE MEDLEMMER OG DELTAG I LODTRÆKNING AF 2 SIGNEREDE TRYK AF TOM KRØJER NÅR DET NYE MEDLEM HAR BETALT KONTINGENT 250 KR. Henvendelse til kasseren Lisbeth Berthelsen tlf eller indsæt beløb kr. 250 pr år. Reg. nr. 3629, kontonr Husk navn og adresse på det nye medlem samt medlem som anbefaler. På glædeligt gensyn fra Bestyrelsen

6 6 KIRKESTAFET KIRKER PÅ 8 UGER Så er kirkestafetten skudt i gang og vi håber, at kunne gentage sidste års succes. Nedenfor står oversigten over stafetten nu med datoer og tidspunkter, som desværre var smuttet i sidste kirkeblad. Ideen om en kirkestafet opstod da vores Menighedsrådsformand, Karen Haugstrup, havde oplevet et lignende tiltag på Mols, i sommeren Hun bragte ideen til Aarhus, og det var med stor glæde at alle 8 kirker i Aarhus Domprovsti ønskede at deltage. I samtlige 8 uger, hvor stafetten, i form af en lanterne, blev givet videre fra kirke til kirke, oplevede alle kirker et stort ryk ind, og i gennemsnit mødte der ca. 175 op til hvert arrangement. Stafettens grundidé er at alle kirkerne, hver på sin måde, fortæller om kirken, dens særpræg og dens relation til sognet. Sådan er det stadig, men i år vil der blive krydret med gennemgang af 2 salmer, som på en eller anden måde relaterer til den aktuelle kirkes historie eller inventar. Efterfølgende vil kirken være åben, så man har mulighed for at se alle dens rum og at nyde udsigten fra tårnet. Aftenen afsluttes med et glas Asti og lidt sødt ovre i sognehuset. Alle er velkomne, og der er fri entré. Du kan deltage i så mange af stafetterne du ønsker, og det er ikke nødvendigt med tilmelding. Ønsker du kirkebil, kan den bestilles til alle arrangementerne hos dit lokale kirkekontor. Stafetten afholdes efter følgende plan: Uge 26: Tirsdag d. 25. juni kl Christianskirken Uge 27: Tirsdag d. 2. juli kl Domkirken Uge 28: Tirsdag d. 9. juli kl Skt. Markus Kirke Uge 29: Tirsdag d. 16. juli kl Skt. Johannes Kirke Uge 30: Tirsdag d. 23. juli kl Skt. Lukas Kirke Uge 31: Tirsdag d. 30. juli kl Sct. Pauls Kirke Uge 32: Tirsdag d. 6. august kl Langenæskirken Uge 33: Tirsdag d. 13. august kl Vor Frue Kirke

7 KONCERTER OG UDSTILLING CONCERT CLEMENS Mandag d. 2. september kl SINGET DEM HERRN! Det prisbelønnede århusianske vokalensemble Concert Clemens afholder årets festugekoncert i Lukas Kirke. Ved koncerten synger ensemblets 16 sangere værker, som kredser om livets vilkår: Både når det er allermest overstrømmende festligt som det afspejles i J.S. Bachs virtuose motet for dobbeltkor Singet dem Herrn, når kærligheden til den anden er altopslugende, som i franske Daniel-Lesurs Cantique des cantiques eller svenske Gösta Nystroems Huru skön..., der begge bygger på tekster fra kærlighedens højsang i Det gamle testamente. Men også sværere livsvilkår afspejles i koncertprogrammet; særligt i Pelle Gudmundsen-Holmgreens 6 sange til tekster af bl.a. Tove Ditlevsen. Der venter publikum en særdeles afvekslende og klangskøn koncert i Lukaskirkens fremragende akustik. Om Concert Clemens Vokalgruppen Concert Clemens er et professionelt arbejdende klassisk kammerkor med hjemsted i Århus. Ensemblet har taget navn efter Århus Domkirkes skytshelgen, Sct. Clemens, og blev stiftet i 1997 af sin nuværende dirigent, domkantor Carsten Seyer-Hansen. Concert Clemens består af 16 rutinerede sangere fra det århusianske kormiljø. Flere er uddannede sangere, men besætningen tæller bl.a. også to læger, et par gymnasielærere, en folkeskolelærer, en akustiker og en hornist. Idéen med Concert Clemens var og er at opføre klassisk vokalmusik på højeste tekniske og musikalske niveau og at lave koncerter med den musik, som opføres mindst, nemlig den ældste og nyeste vokalmusik naturligvis med afstikkere til det mere traditionelle korrepertoire. 7 SINDSRO SOMMERUDSTILLING I SOGNEHUSET Karsten Trochamnn udstiller denne sommer sine fotografier i Sognehuset. Udstillingen kan ses i kirkens åbningstid til og med august. Værkerne kan købes. Om sin udstilling skriver Karsten Trochmann: Jeg kalder min udstilling for SINDSRO, da den er et forsøg på at videregive den oplevelse af ro og glæde, jeg får når jeg færdes i den danske natur. Insekternes mangfoldighed det utrolige skaberværk der ses, når jeg går ganske tæt på. Skovens og det åbne landskabs fred, og ikke mindst stendysserne. Disse, ofte monumemtale, spor i landskabet af dem, der er gået forud. Der er en jordbunden styrke i disse bygningsværker, der husker mig på hvor jeg kommer fra, og giver mig en dyb glæde over at leve i dette smukke land, som vi kalder Danmark.

8 8 SÆRARRANGEMENT FOREDRAGSRÆKKE OM SØREN KIRKEGAARD Søren Kierkegaard Den store teolog Søren Kierkegaards 200 års jubilæum markeres også i Århus. Således har domprovstiet bevilget midler til at Skt. Lukas Kirke på provstiets vegne kan stå for festlighederne. Vi tager nu hul på efterårssæsonen, der byder på 3 foredragsaftener Torsdag d. 26. september kl Peter Tudvad, filosof og forfatter Kierkegaards Jyllandsrejse En kulturhistorisk odyssé i Aarhus, Mols, Randers, Viborg, Holstebro, Ringkøbing og Sædding. I sommeren 1840 begav den 27 årige Kierkegaard sig ud på sit livs første større rejse. Målet var Sædding på den vestjyske hede, hvor han skulle besøge sin gamle faster og se den egn, han kendte fra sin fars barndomserindringer. Men rejsen var også drevet af begejstring for Jylland, der for ham stod som en eksotisk og eventyrlig provins. Torsdag d. 28. november kl Paul Hüttel, skuespiller Kierkegaard festforestilling Paul Hüttel læser korte tankevækkende Kierkegaard-tekster En musikledsaget forestilling med en perlerække af Kierkegaard-tekster fra hans samlede værker: Naturbeskrivelser, lyriske og filosofiske samt religiøse tekster. En række billedemættede, rytmiske og melodiske tekster der viser Kierkegaards litterære formåen. Den fremtrædende skuespiller, oplæsningens grand old man, Paul Hüttel læser teksterne ledsaget af cellisten Cecilie Hyldgaard. Filosoffen mag. art. Jens Staubrand har redigeret teksterne og laver præsentationen. Torsdag d. 31. oktober kl Henrik Bækgaard, seminarielektor, cand.theol Eventyr og eventyrlige forbindelser Kierkegaard og H.C. Andersen H.C. Andersen og Kierkegaard delte mere livsopfattelse end de ville være ved. Om det ægte og det uægte, om det sande og det falske, om den religiøse søgen, om det reflekterede menneske, om evigheden i tiden og meget mere. Aftenen består af genfortællinger af centrale eventyr vekslende med Kierkegaard-replikker i med- og modspil til eventyrdigteren Hver aften serveres et glas vin og en småkage. Der er gratis adgang. Folder med alle 3 arrangementer vil ligge fremme i kirken.

9 FORDYBELSE OG EFTERTANKE 9 NATKIRKE SØNDAGSVANDRING PILGRIMSVANDRING Gode vandringer for både kirkegængere og vandrere. 7. juli kl Vandringsleder Vibeke Houmøller 4. august kl Vandringsleder Maria Louise Bøg Hansen Medbring gerne badetøj 1. september kl Vandringsleder Kirsten Steiner... når stilheden gør en forskel Natkirke i Skt. Lukas torsdag den 5. september Sådan kan du bruge Natkirken: - du kan komme når som helst i løbet af aftenen og blive så længe, du vil. - du kan deltage i de faste programpunkter eller lade være. - du kan tænde et lys, skrive en bøn, finde stilhed til eftertanke - du kan drikke en kop kaffe og få en snak med en frivillig eller en præst. Se mere på Kirken er hver gang åben fra kl Gennem aftenen vil der være levende musik og en café ovre i sognehuset. Kl er der nadverandagt. Kl er der slutandagt. Højsommer og sensommer danner rammen om tre pilgrimsvandringer, hvor vi bevæger os tur retur Skt. Lukas Kirke/ Mosgaard Stavkirke. Vi bevæger os i troens dimension, hvor krop og sjæl i takt med vores fodtrin smelter sammen med naturens rytme. En fælles bevægelse med tid til eftertanke, bøn og fællesskab. Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendig. Mød op ved kirken og gå med Vi vandre ca. 20 km. på mellem 5 og 6 timer i raskt tempo. Visse steder kan ruten være fysisk krævende. Påklædning: Solide vandrestøvler, praktisk tøj, hat og solcreme. Medbring mad og drikke til eget forbrug. Du skal være dækket ind af egen fritids- og ulykkesforsikring. Enkelte steder på ruten kan man gå fra og tage offentlig bus mod byen. For yderligere information kontakt sognemedhjælper Maria Louise Bøg Hansen.

10 10 ORGANISTEN SKRIVER af John Wedell Horsner FRELSEREN ER MIG EN HYRDE GOD Det er ofte sket, at salmedigtere, såvel udenlandske som danske, har hentet inspiration i Salmernes Bog fra Det gamle Testamente (de såkaldte Davidssalmer). Det kan være enkelte sætninger eller billeder, der er draget frem, eller det kan være en større del, måske en hel salme, der er omdigtet. Omdigtning af Davidssalmer, evangelie- og episteltekster m.v. involverer nødvendigvis afvigelser fra den oprindelige ordlyd, da processen jo bl.a. indebærer, at forlægget skal sættes i regelmæssige strofer og vers, hvorunder rytmer og rim iagttages, sådan som fællessange almindeligvis kræver det. Denne tekniske proces må digteren beherske samtidig med, at han holder sig genkendeligt nær ved forlæggets indhold og brug af poetiske billeder. Digterens personlige sproglige og poetiske udtryksmidler vil naturligvis også præge det færdige resultat. 5. Du bereder et Bord for mig over for mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. 6. Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i Herrens Hus igennem lange Tider. Ingemanns salme blev først trykt i 1840, og tre år efter optog han den i 2. udgave af sine Høimesse- Psalmer. Som man kan se ved en sammenligning mellem ovenstående tekst og DDS nr. 664, har han bibeholdt mangt og meget af Davidssalmens indhold. Dog er billedet med det beredte bord i fjendernes påsyn udeladt; måske har Ingemann villet I Den danske Salmebog er optaget 31 salmer af Bernhard Severin Ingemann, og heraf er de to omdigtede Davidssalmer, nemlig nr. 31, Til himlene rækker din miskundhed, Gud, og nr. 664, Frelseren er mig en hyrde god. Sidstnævnte har som udgangspunkt Salme 23, måske den mest kendte af alle Davidssalmerne. Den lyder i den autoriserede oversættelse fra 1871 (det nærmeste jeg i skrivende stund har kunnet komme til Ingemanns tid): 1. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes. 2. Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande. 3. Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld. 4. Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

11 ORGANISTEN SKRIVER 11 undgå såvel det forhånende i billedet som tilstedeværelsen af noget så ukært som fjender. I hvert fald er ingen tredje person involveret i hans salme, kun Frelseren og jeg (den syngende) er til stede. Ingemann følger Davidssalmens begyndelse, men gør den straks kristelig ved at ændre ordet Herren til Frelseren og uddybe dette med mindelser om hyrde-får-billedet fra Johannesevangeliet 10, 11f. Herfra stammer også billedet af ulvens hærgen i Ingemanns vers 2. Ellers har han i de 3 første vers især hæftet sig ved Davidssalmens stille rindende Vande, kilden, et billede på lægedom og vederkvægelse. Hos Frelseren findes således bod for de slag, livet tildeler én. Men også for det slag, døden tildeler én. Dertil når Ingemann i vers 4, svarende til Davidssalmens vers 4. Mens han i de tre første vers især anvender rolige og idylliske billeder af forholdet mellem hyrde og lam / Frelser og menneske, bliver døden som den sidste fjende anderledes krast og dramatisk tegnet. Forlæggets dødens skygges dal er, som det fuldpoetiske udtryk det er, forståeligt nok bibeholdt, men Ingemann forstærker virkningen ved at betegne dødsriget som ormes land og forrådnelsens hjem, stedet, hvor rædselen bygger. Dog, Frelseren vandrer med sin kæp og stav med i skyggen, forrådnelsen ophæves ved forbarmelse, rædselen ved kærlighed. Og derved kan bægeret, der flyder over fra Davidssalmens vers 5 hos Ingemann optræde i den ophøjede slutning: Hos mig kærligheds fyrste står, rækker mig saligheds bæger. I Ingemanns Høimesse-Psalmer er salmen uden melodiangivelse, men i 1858 blev den gjort syngelig med en melodi af den unge komponist Christian Barnekow ( ). Barnekow skrev i 20-årsalderen en række melodier, som endnu er i brug, foruden ovennævnte bl.a. Morgenstund har guld i mund, Du, som går ud fra den levende Gud og Op til Guds hus vi gå. I alt skrev han over 100 salmemelodier og viste sig her som den lille forms mester. Thomas Laub fandt Barnekows melodier sentimentale, men det kom iflg. Barnekow af, at Hr. Laub synes at spore usundt Føleri selv der, hvor Andre i Reglen kun ville finde sund Følelse (Dagbladet, ) Imidlertid skrev Laub en alternativ melodi til Frelseren er mig en hyrde god, som han lod trykke i sin melodisamling Dansk Kirkesang i Selv om den gennem et halvt århundrede var at finde i Den danske Koralbog, kunne den dog ikke fortrænge Barnekows, og i den nyeste koralbog er den ikke optaget, hvorfor dens saga nok må være ude. DDS 664 Frelseren er mig en hyrde god, hos ham skal jeg intet savne: Lammet hviler ved hyrdens fod, nævnes med kærlige navne. Såret jeg flyed fra ulvens tand, mit blod til hans fod er rundet. Selv han bar mig til kildens rand, dér har jeg lægedom fundet. Hovedet hviler jeg i hans skød, jeg læskes af livets vande. Palmen køler mig dagens glød, svaler min brændende pande. Skal jeg end vandre til ormes land og gå gennem dødens skygger, hos mig vandrer i skyggen han, lyser, hvor rædselen bygger. Ud fra forrådnelsens hjem jeg går, forbarmelsens hånd mig kvæger: Hos mig kærligheds fyrste står, rækker mig saligheds bæger. B.S. Ingemann 1840

12 12 JULI 2013 Tir Sommercafé i kirkehaven Kirkestafet i Domkirken Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe 6 s.e. trin Pilgrimsvandring Tir Sommercafé i kirkehaven Kirkestafet i Skt. Markus Kirke Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe 7 s.e. trin Tir Sommercafé i kirkehaven Kirkestafet i Skt. Johannes Kirke Ons Jazzgudstjeneste Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe 8 s. e. trin. Tir Sommercafé i kirkehaven Tir Kirkestafet i Sankt Lukas Kirke Søn Henrik Hansen kirkekaffe 9 s.e. trin. Tir Sommercafé Kirkestafet i Sct. Pauls kirke BESØG KIRKENS MUSEUM I KIRKENS ÅBNINGSTID. HVAD DEN GAMLE BY MANGLER PÅ DET KIRKELIGE OMRÅDE, JA, DET HAR SKT. LUKAS KIRKE!!!

13 AUGUST Søn Henrik Hansen kirkekaffe 10.s.e. trin Pilgrimsvandring Tir Sommercafé i kirkehaven Kirkestafet i Langenæskirken Ons Basarkredsen i krypten Søn Henrik Hansen kirkekaffe 11 s.e. trin. Tir Sommercafé i kirkehaven Kirkestafet i Vor Frue Kirke Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe 12 s.e. trin. Tir Sommercafé i kirkehaven Tir Menighedsrådsmøde Ons Basarkredsen i krypten Tor Det for børn i Skt. Lukas Søn Henrik Hansen kirkekaffe 13. s.e. trin Tir Sommercafé i kirkehaven Udlejning af krypt og sognehus Menighedsrådet har udarbejdet et regelsæt for, hvem der kan leje sognehuset og kirkens krypt, til hvilke formål, samt hvornår lokalerne kan benyttes. Der er nu mulighed for at arrangere kaffe i forbindelse med bisættelser/ begravelser, der foregår i kirken eller på kapellerne i Aarhus, samt mindre receptioner i forbindelse med vielser foretaget af én af kirkens to præster. Interesserede kan få yderligere oplysninger ved at kontakte kirkekontoret.

14 14 SEPTEMBER 2013 Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe 14.s.e. trin Pilgrimsvandring Foredrag om Peter Brandes med kunsthistoriker Helle Volqartz og tidl. kirkeminister Johannes Lebech Fernisering med Peter Brandes Man Koncert Clemens i kirken Tir Café Lukas Ons Basarkredsen i krypten Tor Natkirke Søn Vibeke Houmøller kirkekaffe 15. s.e. trin Forfattergudstjeneste med Stine Pilgaard Ons Menighedsmøde Tor Det for børn i Sct. Pauls Søn Henrik Hansen kirkekaffe 16 s.e. trin Tir Café Lukas Menighedsrådsmøde Ons Basarkredsen i krypten Søn Christian Højlund kirkekaffe 17 s.e. trin. Tor Kierkegaard-foredrag ved Peter Tudvad Søn Henrik Hansen kirkekaffe 18 s.e. trin. Menighedsmøde i Sankt Lukas Kirke Der inviteres til det årlige menighedsmøde i sognehuset onsdag d. 11 september kl På mødet gennemgåes sidste års regnskab, det kommende års budget, der aflægges beretning om det forløbne år og der orienteres om det, der er planlagt for det kommende år.

15 SÆRLIGE GUDSTJENESTER 15 JAZZGUDSTJENESTE Skt. Lukas Kirke Onsdag d. 17. juli kl. 22 Det er efterhånden blevet en tradition, at Skt. Lukas Kirke byder på Jazzgudstjeneste som en del af Aarhus Jazz Festival. Således også i år, hvor Pojken Flensborg (piano), Hans Mydtskov (saxofon) og Torben Bjørnskov (bas) lægger den musikalske bund til en sanselig, stemningsfyldt og anderledes gudstjeneste, hvor ordet og musikken smelter sammen til en helhed over temaet Tanker og toner om tro og tvivl. Musikerne improviserer over sange og salmer, som kredser om temaet, og undervejs reflekterer sognepræst Vibeke Houmøller over emnet. DET FOR BØRN Kom og vær med til gudstjeneste, hvor der er plads til ungerne kan kravle rundt, snakke med præsten, lytte til en god historie, synge med på salmer og fagtesange. Det for børn er en kort temagudstjeneste for børn og voksne med efterfølgende fællesspisning og sker i et samarbejde mellem Skt. Lukas Kirke og Sct. Pauls Kirke. Aftensmaden laves af trofaste frivillige og koster 10 kr. for børn og 20 kr. for voksne. Alle er velkomne tilmelding er ikke nødvendigt. Alle gudstjenester begynder klokken Torsdag d. 22.august Skt. Lukas Kirke Temaet er Zakæus Torsdag d. 12. september i Sct. Pauls Kirke Temaet er Den lamme mand i Kapernaum Bag Det for børn står sognepræsterne Vibeke Houmøller og Erik Møller, samt sognemedhjælperne Gitte Kasch og Martin Frøkjær-Jensen Ny i huset Sankt Lukas Sogn byder velkommen til fungerende sognemedhjælper Gitte Kasch, som står for Café Lukas og Det for børn. Vi glæder os til samarbejdet.

16 16 BØRN I KIRKEN BABYSALMESANG Babysalmesang forløber over 8 tirsdage kl Første gang tirsdag d. 20. august Babysalmesang forgår i kirkerummet, hvor vi vil synge, lytte, sanse og danse. Salmesangen kan skabe en unik kontakt mellem det lille barn og den voksne. Din stemme er en af de vigtigste i barnets liv, derfor er det ikke vigtigt hvor godt du synger men at du synger. Alder: Barnet skal ved begyndelsen være 2 til 6 mdr. Deltager antal pr. hold: 16 børn. Det er GRATIS at deltage. Sidste undervisningsgang er tirsdag d. 8. oktober. Tilmelding til babysalmesang sendes senest d. 12. august til sognemedhjælper Maria Louise Bøg Hansen på mail: sognemedhjaelper.sktlukas@gmail.com Ved tilmelding oplyses navn og fødselsdato på barnet, den voksnes navn, adresse, telefon og mailadresse. For yderligere og praktiske oplysninger Se kirkens hjemmeside eller kontakt sognemedhjælperen. Der tages forbehold for ændringer af undervisningstidspunktet sker dette, meddeles det de tilmeldte via mail. BØRNESANG OG SALMEKLANG Børnesang og Salmeklang i Skt. Lukas Kirke er åbent for nye og gamle deltagere fra mandag d. 2. september. Hold 1 mandage kl for børn i alderen ca. 6 mdr. til 18 mdr. Hold 2 mandage kl for børn i alderen ca. 19. mdr til 4 år. Hold 3 mandage kl for børn i alderen 4 til 6 år. Vi mødes om mandagen i kirkerummet, hvor vi synger nyt og gammelt salmer og sange. Vi sejler med Noa på det store hav, siger som krokodiller og flyver som engle. Vi spiller på små instrumenter og stikker hovederne ned i spande. Vi udforsker kirken og gemmer os under himlen. Kom og vær med i børnevrimlen. Børnesang og salmeklang er for alle børn i alderen ca. 6 mdr. til og med 6 år samt deres voksne. Om du er forældre, bedste eller barnepige spiller ingen rolle. Har du flere børn i forskellig alder finde vi ud af at I alle kan deltage på samme hold. Dog er hold 3 forbeholdt børn over 4 år. Holdene fortsætter frem til 1. søndag i advent. Det er gratis at deltage i Børnesang og Salmesang. Der tages forbehold for aflysninger i forbindelse med afholdelse af ferie og fridage. For yderligere og praktiske oplysninger se kirkens hjemmeside Tilmeldingen sendes til sognemedhjælper Maria Louise Bøg Hansen sognemedhjaelper.sktlukas@gmail.com Ved tilmelding oplyses barnets navn og fødselsdato, forældres navn, adresse, telefon og .

17 KONFIRMANDER 17 ET STORT KONFIRMANDFORÅR I SANKT LUKAS KIRKE Konfirmationsdagen er en stor dag for den der skal konfirmeres, men så sandelig også for alle der står konfirmanderne nær og for ansatte ved Skt. Lukas Kirke. I år har vi ved Skt. Lukas Kirke haft særligt mange konfirmationer, hele 5 søn- og helligdage blev til konfirmationsdage. På det største konfirmationshold var der 35 konfirmander og på det mindste 4 konfirmander. Vores kirkerum er stort, men intimitet opstår når der er festligt pyntet med blomster og trompetklang fylder kirken sammen med de festklædte gæster. Tak til alle, såvel konfirmander, familier og ansatte for at gøre enhver konfirmationsdag til noget særligt. Vi ser frem til igen næste år at konfirmere mange unge mennesker, idet konfirmander fra flere af byens specialklasser fortsat skal undervises og konfirmeres ved Skt. Lukas Kirke. Kristiane og Tuperna Brask blev konfirmeret i Skt. Lukas Kirke d. 7. april i deres smukke grønlandske dragter. Konfirmation 12. maj af elever fra Skovvangsskolen. Forrest: Simon Hindborg Holsting Rothmann og Patrick Haurum Abrahamsen. Midten: Mikkel Prang og Martin Steen Stadsholt Bagerst: Sognemedhjælper Maria Louise Bøg Hansen, pædagogmedhjælper Emil Overgaard og sognepræst Vibeke Houmøller

18 18 RØSTEN I ØRKENEN Af Peter Brøndum, sognepræst ved Sankt Markus Kirke i Aarhus. Anmelder Kjeld Holms nye selvbiografi. MAN LEVER AF DET, MAN FÅR SKÆNKET Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard tog i sin tid konsekvensen af, at fortsættelsen af en succes altid er så svær at lave, at de gik direkte fra Jydekompagniet I til Jydekompagniet III? Hvis Kjeld Holm har haft samme betænkeligheder mht. en opfølgning af den med rette roste erindringsbog Åbne døre, må man sige, at de har været ganske grundløse. Perspektivet er ganske vist forskudt fra fortrinsvis barndom og ungdom til fortrinsvis voksenalder og livserfaringer, men den prægning, der så medrivende blev fortalt om i første bind, spiller stadig med og ligger som en grundtone under hele fortællingen. Så elegant antydet ved erindringen om en af familiens unge piger, Gudrun, der en sommeraften tog drengen Kjeld Holm med til ruinerne på Knivsbjerg tyskernes monument over sejren i 1864, som i hele den tyske tid havde været de tysksindedes samlingssted. Nu efter krigen var det blevet sprængt i stumper og stykker. Jeg kom der aldrig sammen med mine forældre; det var et af historien, sindene og holdningerne forbudt område. Fra Knivsbjerg cyklede de ned til Genner Strand, pigehjemmet for de løsagtige piger. Det var dér, jeg boede, sagde Gudrun Jeg vil ikke tilbage Så cyklede vi hjem. Vi havde set to ruiner den aften. En bogstavelig og en sindets ruin, et nederlagets sted. Erindringen om Gudrun og den aften vender stadigt tilbage bogen igennem og danner en dyb tone under hele fortællingen et gentagende tema, der gennemspilles på mangfoldige måder. Ikke at den erindring havde været Kjeld Holm bevidst siden barndommen. Den dukker pludselig op og får fylde, mening og betydning i forbindelse med en øvelse hos K.E. Løgstrup. Den bliver til skæbne, fordi den giver ham en bevidsthed om, at også de utilpassede hører med til hans virkelighed. Ja, at han måske selv er lidt utilpasset. Og hvor ingen vel kan være i tvivl om sandheden af det første udsagn ud fra de kampe og øretæver, han mellem år og dag har stillet op til, så kan det sidste måske forekomme lidt mere uldent i kanten. Det er Kjeld Holm også godt klar over, men det er heller ikke på det ydre plan, han er utilpasset. Det går langt dybere og viser sig som regel ved en utilfredshed med som den rige bonde at slå sig til ro; at spise, drikke og være glad. Ikke at han foragter nogen af delene; men der må dog høre mere med? Eller, som det programmatisk hedder i bogens første kapitel, hvor den franske filosof Gabriel Marcel citeres, fordi han skelner mellem tilværelsen som et problem, man kan løse og dominere, og tilværelsen som et mysterium, der griber mennesket og engagerer det. Engagement er trofasthed. Og det fundamentale engagement er en trofasthed overfor tilværelsen som mysterium; det er en skabende trofasthed, der holder mennesket fast ved sine særlige løfter og engagementer overfor andre. Det er noget forenklet sagt forskellen mellem en videnskabelig, verdslig tilgang til verden og en religiøs tilgang, der her ridses op, og som jeg læser Kjeld Holms bog, så føler han sig måske nok bedst hjemme i den sidste, men han er ingenlunde fremmed for den første. Der, hvor Fanden imidlertid for alvor slippes løs, er der hvor den ene eller den anden tilgang går hen og bliver sig selv nok. Så får man altid en indelukket fimsethed; en manglende tålsomhed og en klaustrofobisk lukkethed. Og så må ikke bare dørene, men også vinduerne åbnes, så kristendommen ikke reduceres til mentalhygiejnisk navlepilleri, men også viser sig i et engagement i det sociale og politiske liv. Hvordan kristendom og samfundsliv hører sammen, er noget Kjeld Holm bakser med i de første mange år af sin karriere først som universitetsansat på det teologiske fakultet, skønt han er mag. art. i idéhistorie senere som hjælpepræst i Vejlby

19 NYHEDER FRA SKT. LUKAS KIRKE 19 og sognepræst i det nyoprettede Ellevang sogn. Og langsomt synes der at udkrystallisere sig en forståelse af, hvordan et engagement i både kristendom og politik kan hænge sammen, uden at der gøres vold på nogen af dem. Ganske vist havde Sløk rådet ham til at lade verden passe sig selv, men det er vist et af de få Sløk ske råd, Kjeld Holm aldrig har kunnet tage til sig. Bogen er til gengæld fyldt med indtagende beskrivelser af de mennesker, der ofte sig selv uafvidende hjalp Kjeld Holm på vej i en afklaring. Det skete ikke mindst i det forsamlingshus han skabte i Ellevang i de år folkeuniversitet er måske et bedre udtryk. Det var jo sandt for dyden ikke de rene nulliteter, man fik til at komme i sognegården: Sløk, Løgstrup, Tage Skov Hansen, Peter Seeberg, Martha Christensen, Frank Osvald og mange andre. Jeg fulgte selv sognet i nogle af de første år og blev så dybt fascineret af den måde at være kirke af, at jeg selv fik lyst til at være med i foretagendet. At Kjeld Holms engagement, der som det allerede var tilfældet i Åbne døre altid har været båret af mødet med andre mennesker og derfor ofte kan synes at have haft tilfældighedens karakter i hvert fald i sit udgangspunkt. At hans engagement har haft sin pris, får vi ubehagelige eksempler på i bogens afsnit om tiden i Rådet for Etnisk Ligestilling, ja også i afsnittet om bispevalget. Men spørger man ham selv, vil han formentlig svare, at det var det hele værd. Engagement har altid sin pris; men prisen for at lade være er værre: Man taber sig selv og sin menneskelighed og dermed også blikket for livets storhed og dets dybde. Bogen fader ud med et stemningsbillede fra Rom, der er så godt ramt, at man næsten synes, man er der selv og lige om lidt skal ud på restaurant og spise til middag. Bogen være hermed anbefalet på det varmeste. Tag den med på ferie, for man kan dårligt lægge den fra sig. Og mens man nyder beskrivelserne og perspektiveringerne kan man allerede begynde at glæde sig til den fortsættelse, der må og skal komme, når engang bispetiden er blevet til fortid. NYT INDSAMLINGSPROJEKT HJÆLP TIL FATTIGE I CAMBODJA House of Care et hus med hjerte Cambodja er et af verdens fattigste lande. De færreste indbyggere har en uddannelse. House of Care er skole og mødested for fattige i hovedstaden Phnom Penh. Der undervises primært i engelsk, computer og skrædderfaget. Skolens leder er gift med en dansker. Håb efter håbløshed i Cambodja. Den værste tid i Cambodjas historie er tiden hvor Pol Pot tog magten sammen med guerillahæren De Røde Khmerer. Der blev i disse år dræbt cirka to millioner ud af en befolkning på dengang syv millioner. Dette betyder, at mange lever med traumer, og at det er svært at tro på en god fremtid. Det meste af bedsteforældregenerationen mangler, og mange forældre har ikke lært noget, da de var børn under rædselsregimet. Derfor er det så vigtigt at give de uænge en god uddannelse og at lære dem om, hvordan man lever sammen. Volontørrejse til Cambodja Fra jan arrangerer volontørrejser 50+ i samarbejde med Unitas Rejser en tur til Cambodja, hvor vi bl.a. besøger og hjælper lidt til i House of Care. Se OG SLUT MED DET GAMLE Med det nye indsamlingsprojekt slutter vi hermed perioden med Håbets Hus et værested for hjemløse og udstødte i Nigeria. Der er blevet samlet ind til projektet i knap 3 år og det samlede beløb er blevet til kr. Tak til alle, der har bidraget.

20 20 FRA MENIGHEDSPLEJEN CAFÉ LUKAS OG SOMMERCAFÉ Sommercafé Hver tirsdag i juli og august kl mødes vi i kirkehaven, når solen skinner er vejret ikke med os, rykker vi ind i sognehuset Alle er velkomne til et par gode timer med sang, fortælling, hyggeligt samvær og lidt mundgodt. Kaffe m. brød serveres af trofaste frivillige kl. ca og koster 20 kr. Café Lukas Til september er det igen tid til Café Lukas. Alle er velkomne i Café Lukas, som foregår hver anden tirsdag eftermiddag. Caféen er et hyggeligt samlingspunkt for alle, der har lyst til at synge foråret ind og drikke en kop kaffe eller te i fællesskab med andre. Følgende tirsdage er: 3. sept. og 17. sept. Caféen begynder kl Kaffe og kage koster 20 kr. Kirkebilen kan bestilles, hvis du er bosiddende i sognet, senest dagen før på kirkekontoret, tlf BASARKREDSEN I skrivende stund holder Basarkredsen sommerferie. Vi begynder igen til august. Vi er en lille kreds af damer, der mødes 2 onsdage om måneden. Næste gang er d. 7. august. Vi vil gerne udvid kredsen. Har du lyst til at være med i fællesskabet, i det frivillige arbejde, er du meget velkommen. Vi broderer, hækler, strikker mv. Alt hvad vi producerer, sælges/bortloddes på vores årlige marked. Pengene, der kommer indgår udelukkende til Menighedsplejens vigtige arbejde i sognet. Har du energien har vi materialerne. Mødedagene i august er onsdagene d. 7. og d. 21. kl September d. 4. og 18. Alle dage kl Vi mødes i den lille krypt og begynder med en kop kaffe. For nærmere oplysning kontakt venligst Hedvig Jørgensen Marselis Boulevard tv Tlf.nr eller mail: hmejoergensen@gmail.com

21 FRA MENIGHEDSRÅDSFORMANDEN 21 MYLDRETID Konfirmation, konfirmation og konfirmation igen. Kan det være bedre? Nej, det kan det ikke. Det har været en både smuk, bevægende og morsom oplevelse at se på de vældig mange konfirmander, der er blevet konfirmeret i Skt. Lukas Kirke i dette forår. Konfirmander fra otte Århus-skoler. Til brusende orgeltoner, i fineste stads og pigerne på tårnhøje hæle, kom de gående og trippende ind i den pyntede kirke, søgende efter kendte ansigter, så usikkerheden og benovelsen kunne finde ro og mod. Der fornemmes også en særlig bevågenhed hos hver eneste medarbejder i huset, alle antenner er tændt, for det bliver aldrig, og må heller aldrig blive rutine at fejre konfirmation i kirken. Konfirmander, forældre og alle gæster skal føle sig fejret. Og det bliver de, fordi alle i kirken har det som mål tak. Kierkegaard og konfirmation? Tja--. Bliver vi mon, eller er vi blevet klogere på det, nu da vi har rundet dagen for hans fødsel 5. maj; men stadig er i 200året for den. Heldigvis for det. For så kan vi glæde os til endnu tre efterårsaftener med ham som fokus. Kierkegaard havde vist et noget ambivalent forhold til konfirmation, fordi han ikke regnede, hvis man var kristen kun med det ydre. At være kristen skal vises i de gerninger man redeligt gør for andre. Og kan man det, når man er i konfirmationsalderen, det mente han vist ikke. Han stiller endda spørgsmålstegn ved om nogen overhovedet kan; vi kan bare tro og håbe på Guds nåde. Et sted skriver han om, at erindringen er en dragt, der ikke længere passer, håbet, en vinkende frugt og gentagelsen hverdagen, der mætter. På en konfirmationsdag er håbet noget helt særligt både hos konfirmanderne og ikke mindst hos deres familier. Helt sikkert er det også, at netop på denne dag spiller erindringen og håbet en afgørende rolle i både sange, og taler. Hverdagen viger. Det kan både opleves og mærkes Koncerter. Skt. Lukas Kirke er begunstiget med endog særdeles dygtige medarbejdere på alle poster. Jonas Nørbygaard Rasmussen er en af dem. Han har gennem flere år sunget i vores kor og også været kirkens organist, når John W. Horsner har haft fridage. Det varer desværre og heldigvis på samme tid ikke ved, for Jonas er både blevet optaget på konservatoriet her i byen og på en enestående og særlig svensk korlederuddannelse i Stockholm. Han vælger korlederuddannelsen. Skolen optager kun to om året, og Jonas er den ene. Det er helt exceptionelt flot. Han debuterede nu allerede som korleder den 14. april d.å. i kirken med en overvældende korkoncert med 50 sangere, der aldrig før havde sunget sammen. For en fuld kirke sang de ny musik af den amerikanske komponist Eric Whitcare. Jonas var også med ved 4. maj koncerten. Flere kommentarer ved kaffen lød på, at kirkens kor aldrig har været bedre. 4. maj koncerten blev igen afholdt i Krypten med bøgegrene og lys i vinduerne. Sådan skal det være, på denne på samme tid mindeaften og indgangen til sommerens lyse aftener. Lars Todbjerg Bertelsen hører til 4. maj, og John W. Horsner, ja, uden ham, var der ingen 4. maj koncert. Han er, John Horsner. Kompetent så det batter. I oktober måned er det fyrre år siden, at han blev ansat som organist ved Skt. Lukas kirke. Vi er i fuld gang at med at planlægge en festlig markering af dagen. Og vi indbyder naturligvis alle til at deltage. Mere information følger. Knald på lyden. Flemming Løber, vores 1. kirketjener er en mand, der bliver sat på rigtig mange mangeartede opgaver. Som jeg før har omtalt, skal vi have forbedret lyden i kirken. Den skal blive det bedste af det bedste. Vi skal have flere tilbud hentet hjem, fordi vi står over for en betragtelig udgift. Vi er i gang, især Flemming Løber er i gang. Vi skal alle overvære lydprøver, og det er noget af et puslespil. Vi har et mål, lyden skal være i top, når vi igen, fra juni måned, byder på Kirkestafet i Domprovstiets otte kirker. >

22 22 FRA MENIGHEDSRÅDSFORMANDEN Kirkerummet er et af de få tavse rum, der er tilbage i den vestlige verden, siger kunstneren Christian Lemmerz i forbindelse med indvielsen af et nyt alterparti i Lyngby kirke. Hans ønske her var at skabe et stort rum, der var så roligt som muligt. Det er fascinerende, at der i vores tid stadig eksistere et rum, der ikke er indrettet så funktionelt som muligt, men mere giver plads til refleksion. Der er ingen fjernsyn, mobiltelefoner eller baggrundsmusik. Sådan oplever vi også Skt. Lukas Kirke. Så, da vi for et år siden købte et nyt flygel, fordi det vi havde, skulle stemmes flere gange om året, og hver gang kostede det mange penge. Længe havde der været et udtalt ønske om at få et flygel i kirkerummet. Så vi besluttede gennem et år at føre regnskab med, hvor mange gange babyorglet blev brugt og hvor mange gange flyglet. Det går nemlig ikke med både orgel og flygel, for så mister kirkerummet sin dyrebare ro. Flyglet vandt, så nu er vi udkig efter en rigtig anvendelse af orglet, og viser det sig umuligt, skal det pakkes sammen af professionelle folk og gemmes til en kompetent arvtager viser sig. Den Gamle By har desværre ikke en anvendelsesmulighed for orglet. Kordegnekontoret skal friskes op. En varm sommerdag for et par år siden kom en stor dreng gående i sine egne tanker på fortovet uden for kontoret. Han var så uheldig at støde ind i et åbent vindue, så blodet strømmede. Hvis vinduerne åbnes vender de forkert. Kontormøblerne vender også forkert, dem kan man også støde ind i. Derfor skal begge dele skiftes ud, og det sker hen over sommeren. Kaffe ved mindesamvær. En stor del af menighedsplejens indtægter kommer fra de mindesamvær, der afholdes i sognehuset efter en bisættelse eller begravelse. Det er et uvurderligt stort arbejde Vibe Det nyforgyldte kors på vej til sin plads.

23 23 og Erik Poulsen udfører, så det bliver muligt at række en hjælpende hånd til de mennesker, der henvender sig til kirken, fordi de har en svær hverdag. Det har været skik, at mindesamvær og bisættelse eller begravelse fra kirken har været en forudsætning. Det har vi ændret på, så mindesamvær kan afholdes også når vores præster forretter højtideligheden i Kapellerne. Kirkeforfatning. For få dage siden dumpede et digert skrift ind gennem brevsprækken fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Titlen er Debatoplæg og er skrevet af Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Da vi for godt to år siden fik ny kirkeminister, meddelte han straks sit ønske om folkelig debat om Folkekirkens fremtid. Debatten måtte gerne ende med ideer og forslag til en ny og enklere styrelsesstruktur for folkekirken. Der var i og for sig intet nyt under solen i den ministerudmelding; det var faktisk på tide. For allerede I.C. Christensen proklamerede i 1903, at der skulle kommer en særlig lov for folkekirken. En dag. Mon det er nu? Måske, for onsdag, den 8. maj 2013 gik startskuddet for den folkelige debat. Det skete i Landstingssalen i Folketinget. Så nu er ideerne og forslagene på gaden til fri drøftelse. Kirkeministeren indledte, men uden at afsløre sine egne ønsker til, hvordan folkekirken bør indrettes. Det var der så rigtig mange andre der gjorde. Per Stig Møller (K) advarede mod, at meget mere selvstændighed i folkekirken kan komme i karambolage med Grundlovens 4, der understreger, at staten understøtter folkekirken. Pernille Vigsø Bagge (SF) ønsker at adskille stat og kirke, Bertel Haarder (V) ønsker at bevare folkekirken som den er, mens Mette Bock (LA) ønsker langt mere vidtgående forslag, end dem udvalget er kommet med. Hun spurgte bl.a. hvorfor præster skal ansættes i Kirkeministeriet i stedet for af menighedsrådene. Christian Langballe (DF) vil stemme imod alt, hvad der stilles forslag om. Han ønsker ingen ændringer. Udvalgets debatoplæg er delt i tre dele: Ét om folkekirkens opgave og identitet. Her skal der arbejdes efter seks pejlemærker: Nært forhold mellem stat og folkekirke. Folkekirkens tilstedeværelse overalt. Præstens uafhængighed. Rummelighed og frihed menigheder én folkekirke. Demokratisk legitimitet. Ét om folkekirkens indre anliggender, hvor der skelnes mellem tre muligheder: en lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning; et kirkeråd med begrænset kompetence eller et kirkeråd med udvidet kompetence. Og ét om folkekirkens økonomi og fælles anliggender. Her indgår to modeller: 1. Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning. 1.a: Lovregulering og forelæggelse for Folketingets finansudvalg. Men der kan også tænkes et folkekirkeligt organ med varierende beslutningskompetence: Her indgår 3 modeller: Model 2.a Et folkekirkeligt organ med varierende beslutningskompetence. Model 2b: Et folkekirkeligt organ med besluttende kompetence. Model 3: Folkekirkens økonomibestyrelse. (Et folkekirkeligt organ med mest mulig kompetence) Rapporten er en ordentlig mundfuld, som ved første gennemsyn virker noget overvældende. Det råder det sidste afsnit til dels bod på, fordi det er pædagogisk og overskueligt sat op med fordele og ulemper angående de forskellige modeller. Ét står dog fast. Det er kirkeministeren, der altid har det sidste ord. Vi er alle en del af debatten, og jo flere der deltager des bedre. Alle kan læse med på Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hjemmeside på adressen: Keine Hekserei. For en måneds tid siden kunne man følge en gennemgang af folkekirkens økonomi i Kristeligt Dagblad. Det skal Kristeligt Dagblad kun have ros for, altså ideen med en gennemgang af Folkekirkens økonomi. Kom bare an i Lukaskirken. Det, der forundrede og ærgrede var manglen på faglighed i gennemgangen. Det korte og det lange er, at vi i menighedsrådet har besluttet, at vores regnskab lægges ud på nettet. Og vi er helt klar til at besvare de spørgsmål, der måtte komme. Hellere end gerne. Velkommen. Karen Haugstrup

24 24 SÆRARRANGEMENT TIL EFTERÅRET FORFATTERGUDSTJENESTER I SKT. LUKAS KIRKE Skt. Lukas Kirke inviterer i efteråret til tre forfattergudstjenester. Med deres personlige forankring i litteraturen vil de tre meget forskellige forfattere lade sig inspirere og udfordre af de rige og komplekse tekster, evangelierne byder på. 8. september kl : Stine Pilgaard At der har været kærlighed, kan aldrig være andet end godt, og kan man vende tabet og vise taknemmelighed, er der en mening i galskaben. (Stine Pilgaard til Information) Stine Pilgaard debuterede i 2012 med romanen Min mor siger. Romanen handler om en ung kvinde, der efter et kærlighedsbrud flytter ind hos sin far, der er præst. Bogens er blevet rost bl.a. for sin underholdende og humoristiske tone. For Stine Pilgaard er det dog vigtigt, at humoren ikke får lov at stå alene, men fungerer parallelt med alvoren eller melankolien. Stine Pilgaard interesserer sig for samtalen, måske ikke så meget, hvad der bliver sagt, men måden, det bliver sagt på. Det afspejles i de meget velfungerende replikskifter i hendes debutroman. Dagens tekst: Matthæus 6, oktober kl : Peter Laugesen og Palle Hjort Intuitionen findes. Man får pludselig noget forærende, og ved ikke, hvor det kommer fra. (Peter Laugesen til Kristeligt Dagblad) Med mere end 50 digtsamlinger bag sig fylder Peter Laugesen meget i dan danske litteratur. Lige siden debuten Landskab i 1967 har Peter Laugesen udforsket sproget og dets mulighed for at gengive verden. Han har modtaget en række priser, bl.a. Kritikerprisen og Det Danske Akademis pris. Han optræder hyppigt som oplæser på forskellige lyriske scener, enten alene, eller i selskab med et af sine musikalske samarbejder. Man kan spille en enkelt tone gennem et helt nummer. Det er et trick. Der er en dejlig frihed i at spille orgel. Det er principielt nemt. Meget passende, hvis man er en doven natur. (Palle Hjort til Basunen) Palle Hjort er konservatorieuddannet og har en kontroversiel tilgang til orglet. Han har indspillet mere end 100 plader og har spillet sammen med en række bands og solister. Han er også en meget passioneret orgelsamler. Dagens tekst: Matthæus 18, november kl : Josefine Klougart Litteratur kan sænke livets hastighed. (Josefine til Kristeligt Dagblad) Der er i dag et meget stort fokus på at komme videre. På hvad man kan bruge kriser til. Kriser italesættes ofte bare som en mulighed for ny vækst, op på hesten igen vend det til din fordel, og så videre. Jeg har en modvilje i mig mod, at det skal gå så hurtigt. Jeg tror, man kan overse noget vigtigt. (Josefine Klougart til Berlingske) Josefine Klougart har opnået den usædvanlige anerkendelse at blive nomineret hele to gange til Nordisk Råds Litteraturpris, skønt hun endnu kun har tre bogudgivelser bag sig. Den anmelderroste forfatter debuterede i 2010 med romanen Stigninger og fald, året efter udkom Hallerne, og i 2012 fulgte En af os sover. Dagens tekst: Matthæus 9, 18-26