for FORÆLDRE om hash

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for FORÆLDRE om hash"

Transkript

1 for FORÆLDRE om hash

2 HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten laves flere produkter til at indtage: Hash er harpiks (den tørrede plantesaft), som er presset sammen med plantedele og bindemiddel. Hash findes i klumper eller plader, og farven kan være sort, brun, rød eller grøn. Hash indeholder gennemsnitlig 6-8 % THC. Marihuana (kaldes også pot) består af findelte, tørrede blade, topskud og blomster fra hampeplanten. Det ligner tørret, hakket græs. Det indeholder gennemsnitlig 1-2 % THC. Skunk (kaldes også nederweed) består af tørrede topskud og blomster fra hunplanter. Skunk ligner marihuana, men er stærkere. Indholdet af THC er gennemsnitlig 8 %. Hasholie er et tyktflydende udtræk af hash eller marihuana. Det er brunt eller sort. Hasholie indeholder gennemsnitlig % THC. Syntetisk THC, der virker som hash, men spises i pilleform, bliver i sjældne tilfælde brugt som medicin til patienter med meget alvorlige sygdomme for at dæmpe kvalme og kroniske smerter. om HASH for FORÆLDRE Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, udgave, 1 oplag, 2006 ISBN-13: ISBN-10: Manuskript: Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen Malene Størup, Sundhedsstyrelsen Redaktion: Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse: Peter Dyrvig Grafisk Design Modelbilleder: Anjo Foto (forsiden) Signe Vad (side 3) Trykkeri: Narayana Press Udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning Kan rekvireres hos: Komiteen for Sundhedsoplysning Fax: Hjemmeside: Denne pjece bygger især på resultater fra følgende undersøgelser og publikationer: Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden 1995 af Svend Sabroe og Kirsten Fonager. Unges livsstil og dagligdag Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Unges livsstil og dagligdag Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt årige i Danmark. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

3 Forældrenes mening betyder stadig noget Hvis unge prøver hash, gør de det sammen med kammerater og ikke lige for øjnene af forældrene. Men undersøgelser har vist, at forældrenes holdning og snak med de unge faktisk betyder en hel del for, om de unge ryger hash. Hvis de unge ved, at Forældrene er meget klart imod, at de ryger hash Forældrene følger positivt med i, hvad de laver, og hvilke kammerater de er sammen med også om aftenen er der mindre risiko for, at de unge prøver hash. Alle unge kan få tilbudt hash Hash er langt mere udbredt end alle andre stoffer. Og de unge, der prøver andre stoffer, har næsten alle prøvet hash først (98 %). Derfor er det relevant at beskæftige sig med hash nu. Unge kan få fat i hash over hele landet, og de kender til det: 80 % af unge i 9. klasse mener, at de kunne skaffe hash, hvis de ville. Når unge prøver hash, får de det typisk tilbudt af venner, bekendte eller familie. Det er meget få, der får eller køber hash af en fremmed første gang. Alle unge bør kende til, hvad hash er, hvorfor det er skadeligt og deres forældres holdning til det. Det er meget lettere at sige nej til tilbud om hash, hvis den unge har gjort sin stilling klar på forhånd fx ved at snakke om det hjemme.

4 At prøve hash De fleste, der prøver hash, gør det i teenage-årene. De første prøver hash fra årsalderen, men langt de fleste er dog 15 år eller ældre, første gang de prøver. Langt de fleste unge, der prøver hash, gør det af nysgerrighed. En lille del prøver hash for at glemme problemer, for ikke at falde uden for gruppen eller af kedsomhed. Men at en ung prøver hash behøver altså ikke være tegn på meget store problemer. De fleste prøver også kun hash nogle få gange. Mens en hel del årige har prøvet hash, er det kun 10 % af drengene og 5 % af pigerne, der har et aktuelt forbrug (brugt seneste måned). Tal på hashbrugere Mange unge prøver hash, men det er langt fra alle. Antal i procent som har prøvet hash ved afslutningen af 9. klasse Drenge 30 % Piger 20 % Antal i procent som har prøvet hash i alderen år Drenge 40 % Piger 33 % Antal i procent som har prøvet hash som 20 årige Drenge 50 % Piger 40 % 4

5 De har øget risiko Et mindretal bruger hash jævnligt. De fleste unge, der prøver hash, holder hurtigt op igen. Særlig risiko for at blive hashbruger har: Drenge frem for piger Dobbelt så mange drenge som piger har et aktuelt forbrug af hash. Daglig-rygere af cigaretter Hver 5. unge i 9. klasse ryger cigaretter til daglig. Unge rygere har langt oftere også røget hash end unge, der ikke ryger. Blandt drenge, der ryger til daglig, har 6 gange så mange et aktuelt forbrug af hash, som blandt drenge, der ikke ryger. Blandt pigerne er det 10 gange så mange. Storforbrugere af alkohol Hver 4. unge i 9. klasse er storforbruger af alkohol 1. Hvis den unge er storforbruger af alkohol, er der 5 gange så stor risiko for, at han/hun også har brugt hash, som hvis vedkommende havde et lavt alkoholforbrug 2. Unge, der begynder tidligt Hver 4. dreng og hver 6. pige i 9. klasse har haft en tidlig alkoholdebut. Unge med tidlig alkoholdebut 3 har større risiko for at ryge hash. Tidlig alkoholdebut øger sandsynligheden for hashbrug 6 gange blandt drengene og hele 18 gange blandt pigerne. Tilsvarende har unge, der prøver hash særlig tidligt (før 13 år) større risiko for at ryge hash flere gange og for at prøve andre stoffer (fx amfetamin, ecstasy) end unge, der prøver hash lidt senere (14-16 år). Unge, der trives dårligt i dagligdagen Knap hver 10. ung mellem 16 og 20 år trives dårligt i dagligdagen. Dobbelt så mange af de unge, der trives dårligt, har brugt hash det seneste år, sammenlignet med unge, der har trives rimeligt eller godt. 1 Stort forbrug af alkohol: Har været fuld mindst 3 gange den seneste måned. 2 Lavt forbrug af alkohol: Har ikke været fuld den seneste måned. 3 Alkoholdebut: Første gang, man drak en hel genstand. Tidlig debut er regnet som før 12 år, sen debut er 14 år eller ældre. 5

6 Det kan forældre gøre Du kan på flere måder ruste din unge til ikke at prøve hash: Klar holdning Gør det klart, at du er helt imod, han eller hun ryger hash. Argumentér for din holdning. Dialog med respekt Hav en løbende dialog med den unge. Dialogen skal bygge på respekt og villighed til også at høre på den unges synspunkter. Snak konkret Tal med den unge om, hvor der kan være mulighed for at støde ind i hash, om der er andre unge i omgangskredsen, der ryger hash, hvordan man siger nej, hvordan andre ser på hashrygere. Positiv opmærksomhed Vis interesse for den unges fritidsliv og kammeratliv på en positiv måde. Klar holdning til tobak og alkohol Start med at tale om tobak og alkohol, disse emner bliver interessante for den unge før hash. Hvis du har støttet din unge til ikke at ryge og ikke at begynde at drikke for tidligt og for meget så har I et godt grundlag for at snakke sammen om hash. Snak om hash, når det er relevant for den unge Man kan ikke vaccinere børn mod at blive nysgerrige på hash (eller andre af ungelivets fristelser) ved at forbyde det, fra de er små. Emnet får alligevel ny aktualitet og ny vurdering, når teenagealderen sætter ind. Så snak om hash, når du fornemmer, din unge er begyndt at gå mere selvstændigt ud i fritidslivet, hvis det er aktuelt for kammerater, hvis der er sager i lokalområdet o.l. 6

7 Bevar roen Hvis den unge alligevel prøver hash, skal du ikke gå i panik eller skælde ud det vil få 9 ud af 10 teenagere til at gå i baglås. Lad frustrationen få luft over for andre voksne og snak stille og roligt med den unge om: At det er vanerne, der er farlige, og de kommer snigende At de fleste, der prøver hash, holder op igen hurtigt og hvorfor mon det? Hvorfor den unge prøvede, og hvad han/hun fik ud af det? Andre ting, man kan gøre for at have det sjovt og godt med kammerater uden at skade sig selv At du ikke vil have, den unge ryger hash Triste signaler Unge skjuler ofte for forældrene, at de bruger hash og benægter det, hvis de bliver spurgt direkte. Men der er grund til at tage en snak med den unge, hvis den unges adfærd forandrer sig påfaldende i retning af at: Pjække fra skole, holde op med at lave lektier Miste interessen for ting, der før var vigtige Blive meget glemsom og tit tabe tråden Virke opgivende, sløv og uden initiativ Være irritabel og opfarende over ingenting Isolere sig med pc, video og venner, der ryger hash Altid mangle penge Miste ting Det kan være almindelige tegn på pubertetsproblemer og/eller dårlig trivsel men det kan også være tegn på hashmisbrug. Der er god grund til at få kontakt med den unge om, hvor skoen trykker, og hvad der kan hjælpe. 7

8 Handle hvornår? Stol på din egen fornemmelse. Hvis ovenstående triste signaler er til stede, og du er bekymret for, om din unge er havnet i et jævnligt brug af hash, må du sætte handling bag dine tanker. Tal med den unge, læreren eller andre om din bekymring. Måske vil den unge ikke fortælle dig noget om sit brug af hash. Det, du kan gøre, er: Fortæl den unge, hvilken adfærd der gør dig bekymret Prøv at få den unge til at fortælle om, hvordan han/hun trives i dagligdagen Prøv at få den unge til at fortælle om sit forhold til hash Få eventuelt den unge til at snakke med en anden voksen For mange unge er det svært at dele deres problemer med forældrene, bl.a. fordi de bliver kede af, at forældrene bliver kede af det. Ofte kan en neutral person, den unge har tillid til, være en bedre hjælper fx en anden voksen i familie eller vennekreds, en lærer eller en pædagog. At komme ud af et egentligt hashmisbrug kan kræve professionel hjælp men det er de nærmeste, der må skubbe på, så den unge kommer i gang. Du hjælper din unge godt ved at finde en anden voksen, han eller hun kan tale med. 8

9 Hash-stop Jo større forbrug, jo mere ubehag vil et hash-stop give. Medicinsk behandling er dog sjældent nødvendig, mens det er meget vigtigt med social og psykologisk støtte. At stoppe et hashmisbrug er krævende. Først er den unge hudløs pga. abstinenssymptomer, og derefter skal der arbejdes med at få dagligdag og omgangskreds til at hænge sammen uden hash det kræver støtte. Efter en periode vil den unge heldigvis opleve, at hukommelse, koncentrationsevne, evne til at løse problemer m.v. vender tilbage. Mange steder i landet er der efterhånden udviklet flere gode tilbud til unge med hashproblemer spørg hos kommunen. 9

10 Hashbrug skader sundhed og udvikling Hashrusen Hash giver en rus, der: Ændrer sansning Lys og lyd opleves anderledes, ofte mere intenst. Ændrer stemning Man kan blive opstemt, fnisende og lattermild (få grineflip ) eller blive mere tavs og indadvendt. Nogle får ligefrem angstanfald. Giver sult Det er almindeligt at blive meget (slik)sulten at få ædeflip. Sløver Evnen til at opfatte, huske og handle hæmmes man kan blive meget søvnig. Hash nedsætter reaktionstiden, så man er uegnet til at køre på cykel, knallert eller bil. Fysisk giver hash tørhed i munden, forøget puls og ofte hjertebanken. Det synlige tegn på hashrus er rødsprængte øjne. Selve rusen varer 3-4 timer. Men hash udskilles meget langsomt fra kroppen, så man kan være på nedsat kraft i op til 24 timer efter, man har røget. Hash kan også spores i kroppen flere uger efter en rus. Hash giver ikke livsfarlig forgiftning man dør ikke af en for stor dosis. Risikoen ved en enkelt hashrus er først og fremmest, at man kan få en ubehagelig panik-oplevelse, der i de fleste tilfælde går over i løbet af nogle timer. Dertil kommer risikoen for ulykker i trafikken m.v. 10

11 Alkohol og hash Ofte forsvarer unge hash med, at du drikker da selv alkohol. Det er godt, hvis forældre er klædt på til diskussionen. Her er nogle facts: Hash er ulovligt alkohol ikke Hvis man har hash på sig, kan man få en bøde. Hvis man handler med hash, kan man få en fængselsdom. Køber man hash, støtter man hårdt kriminelle miljøer. Mange unge gør både-og Det er som regel unge, der drikker meget alkohol, der også ryger hash, så det er sjældent et spørgsmål om enten eller, men om både-og. Flere rusmidler skader mere Jo flere rusmidler og stimulanser, man bruger, jo flere skader risikerer man, fx: Risikoen for dårlig rus eller psykisk sammenbrud øges, hvis man kombinerer alkohol og hash Risikoen for lungesygdomme øges, hvis man både ryger tobak og hash For unge er risikoen større Jo yngre, man starter på et rusmiddel, jo større er risikoen for fysiske, psykiske og sociale skader det gælder hash i endnu højere grad end alkohol (men også alkohol). Alkohol og hash har forskellige skadevirkninger Hash kan give angst og provokere psykoser Hash skader lunger og luftveje alkohol skader lever og nyre Hash udskilles meget langsomt alkohol hurtigt Begge dele gør, at man bliver uarbejdsdygtig og usikker i trafikken Begge dele kan give afhængighed 11

12 Risici ved jævnligt brug Risikoen ved at ryge hash knytter sig især til det jævnlige, vedvarende forbrug. Der kan ikke gives genstandsgrænser for hash. Risici ved jævnligt, vedvarende brug af hash er: Hash er vanedannende, man kan blive afhængig Regelmæssig brug af hash giver en tilvænning, så der skal mere og mere hash til for at få den samme virkning. Regelmæssig brug kan fx være daglig brug i bare en uge, eller en gang om ugen i et par måneder. Hvis man stopper med et jævnligt brug af hash, får man abstinenssymptomer i form af søvnløshed, nattesved, angst, irritation og ulyst. Symptomerne er ikke farlige, men ubehagelige. Symptomerne bliver mindre i løbet af ca. 10 dage, men man kan godt have nogle af disse gener i nogle uger til måneder efter, man er stoppet med hash. Hash er farligt for lunger og luftveje Rygning af hash er mindst lige så farligt for luftvejene som cigaretter og hvis man ryger begge dele, løber man dobbelt risiko for at få rygerlunger og andre luftvejssygdomme. Hash kan give psykisk sygdom En psykose er en alvorlig sindslidelse, hvor ens virkelighedsopfattelse er helt forstyrret. Hash kan give psykotiske reaktioner. Hashbrug kan også fremskynde og forværre langvarige psykoser. Psykotiske reaktioner kræver psykiatrisk behandling. 12

13 Hash nedsætter ens funktion både fysisk og intellektuelt Jævnligt brug af hash betyder, at ens hukommelse, koncentration og evne til at løse problemer bliver nedsat. Jævnligt hashbrug nedsætter derfor ens evne til at lære og udvikle sig. Jævnligt hashbrug nedsætter også ens evne til at løse sammensatte opgaver, til at styre maskineri og til at begå sig i trafikken. Hash hæmmer udvikling især hos unge Unge er særligt sårbare over for den forringelse af indlæringsevnen, der følger med et jævnligt hashbrug. Dels, fordi langt de fleste unge er under uddannelse, dels fordi hjerne og centralnervesystem er under udvikling helt op til 20-års-alderen. Det betyder, at unge har større risiko for at udvikle afhængighed end voksne. Både socialt og intellektuelt bliver unge forsinket i deres udvikling ved et jævnligt hashforbrug. 13

14 Hash og andre stoffer Alkohol fører ikke automatisk til hash men blandt unge storforbrugere af alkohol er hash mere udbredt end blandt unge med moderat alkoholforbrug. På samme måde fører hash ikke automatisk til andre stoffer. For de fleste, der har prøvet hash, prøver ikke andre illegale stoffer. Men omvendt har næsten alle, der prøver andre stoffer, brugt hash først. Man kan godt sige, at hash er et skridt på vejen mod andre stoffer men det er altså langt fra alle unge, der går hele vejen. At hash fører til narkomani, holder ikke. Men forebygger man brug af hash, er risikoen for, at ens unge prøver andre stoffer, meget lille. Bruger flere unge narko? Fra midten af 90 erne til starten af 2000 er der sket markante stigninger i andelen af unge, der bruger hash og stimulerende stoffer (amfetamin, kokain, ecstasy m.fl.) Det skyldes bl.a., at stofferne er blevet mere tilgængelige. De kan købes på det illegale marked over hele landet og koster ikke så meget som tidligere. Mange unge har en accepterende holdning til stofferne, og stofferne er blevet udbredt til forskellige miljøer i hele landet. Der er ikke set nogen stigning i udbredelsen af heroin eller accepten af dette stof, snarere tværtimod. De sidste 10 år har udbredelsen af heroin blandt unge været meget lille. 14

15 Andre stoffer Efter hash er stimulerende stoffer, dvs.amfetamin ( speed ), kokain og ecstasy, de mest udbredte illegale stoffer. Der er også en vis udbredelse af hallucinogene stoffer (især svampe), der ændrer sanseoplevelserne. Risikoen ved at bruge disse stoffer er større end risikoen ved at bruge hash. Brug af stimulerende stoffer indebærer især: Stor risiko for at udvikle afhængighed (størst for kokain, mindst for ecstasy) Risiko for at udvikle et blandet misbrug (hvor stimulerende stoffer bruges til at give en energi, og beroligende stoffer bruges til at falde til ro) Stor risiko for vold under rus (især kokain, amfetamin) Risiko for psykoser ved vedvarende brug Risiko for forgiftning, man kan dø af (størst for kokain) Brug af hallucinogener giver først og fremmest en stor risiko for at blive stærkt psykotisk på en måde, der bl.a. kan føre til alvorlige ulykker. (Se evt. vælg Sundhed A-Å vælg Narkotika ). Så mange årige har nogensinde prøvet Hash 6 % Amfetamin 6 % Kokain 4 % Ecstasy 4 % Sjove svampe (psylocybin) 3 % Heroin 1 % 15

16 6 råd til forældre om unge og hash Som forælder kan du ruste din unge til ikke at prøve hash: 1. Gør din holdning klar Fortæl din unge, at du er helt imod, han eller hun ryger hash. Argumentér for din holdning. 2. Tal sammen Hav en løbende dialog med den unge. Dialogen skal bygge på respekt og villighed til også at høre på den unges synspunkter. 3. Vær konkret Tal med den unge om, hvor han eller hun kan støde ind i hash, hvordan man siger nej, hvordan andre ser på hashrygere. 4. Vis positiv interesse Vis på en positiv måde, at du er interesseret i den unges fritidsinteresser og liv med vennerne. 5. Start med at sige nej til alkohol og tobak Tobak og alkohol bliver aktuelt at tale om før hash. Hvis du har støttet din unge i ikke at ryge og ikke at begynde at drikke for tidligt og for meget så har I et godt grundlag for at snakke sammen om hash. 6. Snak om hash, når det er relevant for den unge Man kan ikke vaccinere sine børn mod at blive nysgerrige på hash. Så snak om hash, når du fornemmer, at din unge er begyndt at gå mere selvstændigt ud i fritidslivet eller hvis hash er aktuelt for kammerater o.l. Komiteen for Sundhedsoplysning

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret?

Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret? Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret? Kriminelle bander tjener tykt på hashhandel i hovedstaden, og politiet er på en sisyfos-opgave på Christiania. Københavns Borgerrepræsentation

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet 1 INFORMATION til elever Komiteen for Sundhedsoplysning Klar til fest? Samværet med vennerne og festerne på gymnasiet er for mange mindst lige så vigtigt som det at blive

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Supplerende materiale om brugen af hash

Supplerende materiale om brugen af hash Supplerende materiale om brugen af hash Om hash 66 Den konstante påvirkethed THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca.

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.

CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Retsudvalget 2008-09 B 131 Bilag 1 Offentligt N O T A T CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. j.nr. 7-310-126/1/AMS Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11 Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN

CANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK CANNABIS OG SUNDHED AF MERETE NORDENTOFT PETER EGE DAVID ERRITZØE CARSTEN HJORTHØJ PETER LANGE

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Kort fortparoltfilen 2015 ter fra Unge Hovedpunk UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Hovedpunkter fra Ungeprofilen 2015 Ungeprofilen 2015 Udarbejdet af Projekt Ung & Rus I samarbejde

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30

Misbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer

Indhold. 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer stoflex stoflex Indhold 3 Stof person miljø 5 Rusen i hjernen 8 Mini-ordbog 9 Lovgivning 10 Typer af stoffer Sløvende stoffer 12 Cannabis (hash, marihuana, pot ) 14 Benzodiazepiner (Rohypnol, Stesolid

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere