Supplerende materiale om brugen af hash
|
|
- Lilian Pia Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Supplerende materiale om brugen af hash
2
3 Om hash 66 Den konstante påvirkethed THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca. 6 uger (5-8). Ved et forbrug på 2-3 gange om ugen, og derover, vil man fremtræde i en tilstand af konstant påvirkethed 67, og en række af ens tankemæssige funktioner vil køre med nedsat evne. Ilttilførslen til hjernen reduceres med op til 11 %. Man oplever ikke nødvendigvis selv dette stemningsskifte og den nedsatte funktionsevne. Efter et massivt forbrug vil tilstanden med ruspåvirkningen være den tilstand, man oplever sig normal i. I rusen opleves energi og mere tankeklarhed, da man her løfter sig fra det konstant sænkede niveau. Jo mere, man ryger, jo kortere varer den akutte rus, og man må derfor øge sit forbrug. Psykiske og sociale skadevirkninger Brug af hash kan medføre vrangforestillinger panik-reaktioner akutte psykotiske reaktioner flashback reaktioner Hash er et sløvende rusmiddel, der nedsætter reaktionsevnen hæmmer indlæringsevnen hæmmer hukommelsen svækker evnen til at koordinere bevægelser nedsætter ens sproglige formåen nedsætter evnen til refleksion nedsætter tankefleksibiliteten nedsætter evnen til helhedstænkning svækker ens situationsfornemmelse (se nedenstående for uddybning) De påvirkede tankemæssige evner Ovenstående fremstår ofte som et mønster, der præger ens måde at være i verden på. Verden kan opleves som en glasklokke. Genoptræning er mulig.
4 1. Den sproglige formåen Man kan have en tendens til at tænke mere konkret og evnen til at tænke abstrakt mindskes. Det kan være vanskeligt at forholde sig til sine følelser og svært at beskrive og forklare dem for andre. Det kan derfor være svært at indgå i sociale sammenhænge med andre. 2. Erfaringsevne Det kan være svært at lære af sine erfaringer, og man oplever derfor at handle på den samme måde igen og igen. Det kan være svært at ændre sin adfærd, da man kan have svært ved at analysere de uhensigtsmæssige situationer, man ender i. 3. Tankefleksibilitet Ens evne til at være opmærksom og koncentreret mindskes. Det kan fx være svært at lytte og tænke samtidig og derfor svært at indgå i dialog med andre. Ofte kan man have en tendens til at tale i forudfattede meninger samtidig med, at man ikke rigtig lytter til de andre. Man får nemt en oplevelse af at blive misforstået og kan have en tendens til at isolere sig fra sine omgivelser. 4. Korttidshukommelse Ens tidsfornemmelse mindskes. Man kan have svært ved at holde den røde tråd i en samtale og glemmer nemt aftaler, fordi man ofte lever her og nu. 5. Helhedstænkning/kombinationsevne (bevidsthed og identitet) Det kan være svært at udskille det væsentlige i en sammenhæng, forholde sig til tidligere erfaringer samt at sætte alle oplysninger ind i en struktureret sammenhæng. Man kan derfor nemt komme til at føle sig anderledes end andre. 6. Orientering/situationsfornemmelse Både det konkrete (fx geografi) samt det mellemmenneskelige plan svækkes af, at det kan være svært at aflæse fx relationer og udtryk hos andre og at skabe rutiner i sit daglige liv. Ens evne til at planlægge mindskes, og det kan være svært at overskue sin hverdag. Strukturen i hverdagen mindskes. 7. Helhedstænkning Evnen til at skabe sammenhæng i og billeder på de ting, man oplever i livet samt lagre disse i hukommelsen, svækkes. Det kan være svært at huske navne, at huske rutiner i dagligdagen samt indlære nye ting. Ting, man ellers plejer at kunne gøre, kan synes uoverskuelige bare at købe ind og gøre rent bliver vanskeligt. De mellemmenneskelige relationer kan også lide under dette, da man ikke altid føler sig tryg i sociale sammenhænge. Mønsteret opsummeret omhandler fx følgende: Jeg kan stoppe, men jeg vil ikke Mange færdige svar (forudfattede meninger) Man mister tråden Mange ting i gang, men ingenting sker, eller de kan være svære at fuldføre Omgivelserne har ikke ens store interesse
5 Ingen tidsfornemmelse Glemmer aftaler Manglende struktur og planlægning Man ændrer langsomt sin tilgang til verden. Ens forståelse og adfærd ændres, næsten uden man opdager det. Når man ofte ryger hash, vil man sjældent forbinde tilstanden af konstant påvirkethed med hashen. Kun den akutte rus forbindes med hashen, og da man ofte føler sig mere klar i hovedet under den akutte rus, ser man ikke nødvendigvis nogen grund til at stoppe med at ryge. Når/hvis man alligevel beslutter sig for at stoppe med at ryge, er det vigtigt at kende til de abstinenssymptomer, man blandt andet vil kunne opleve. Ligeledes er det vigtigt at vide, at der vil være en periode, hvor man oplever at fungere dårligere, end mens man røg. Afgiftningssymptomer Kvalme, ondt i maven Snue, løbende næse Ondt i muskler Søvnforstyrrelser Svedeture (kold/varm) Forøget drømmeaktivitet Hovedpine/tandpine Forøget følsomhed Ude af stand til at distancere sig fra problemer (man fanges ind i dem) Følelse af ensomhed og isolation Frustration Angst og paranoia Ulyst (til flere ting, fx at spise) Træthedsfornemmelse Rastløshed Nervøsitet Irritabilitet Sænket stemningsleje (kan opleves depressivt)
6 Hash og de kognitive/tankemæssige funktioner Ved at læse nedenstående, kan du danne dig et billede af hvor meget, hash har nedsat din funktionsevne. Sæt kryds, hvor du har mærket til en funktionsnedsættelse. Sæt to krydser, hvor du finder nedsættelsen særlig alvorlig. Funktion Beskrivelse Sæt kryds Rent sprogligt Drage korrekte beslutninger Fleksibilitet i tankegangen At du er blevet dårligere til at finde ord for det, du vil sige, og at andre har svært ved at forstå, hvad du mener At du selv får sværere ved at forstå, hvad du mener At du oplever dig selv som afskåret fra omverdenen At du føler dig ensom At du bliver misforstået At du er blevet dårligere til at vurdere, hvad du siger, og hvordan du opfører dig At du gentager fejl uden at kende årsagen At du ikke længere tager dig af de fejl, du begår At du føler tomhed og tristhed til daglig At du føler dig utilstrækkelig og mislykket At du ikke kan gøre flere ting samtidig uden at tabe tråden At du er blevet mere ensidig At du har svært ved at fokusere din opmærksomhed At du har problemer med at fastholde koncentrationen At du ikke lytter så meget til, hvad andre synes At du har svært ved at diskutere på en frugtbar måde At du og dem, du ryger med, taler til og ikke med hinanden Hukommelsen Tænke i helheder At du let taber tråden, når du taler At du glemmer aftaler, tider, møder o.l. At du har svært ved at vurdere tiden At du har svært ved at planlægge flere dage ud i fremtiden At du har fået sværere ved at læse bøger At du sjældent ændrer din mening, moral eller vurdering
7 At du får stadig sværere ved at sortere al information At du får stadig sværere ved at skille væsentlig information ud At du får stadig sværere ved at forstå nuancerne i informationen At du har svært ved at føle dig som deltager At du opfatter det, som om du lever et alternativt liv (uden for samfundet) At du har følelsen: Jeg er anderledes, jeg er ikke som de andre, jeg er unik At du har en voksende følelse af, at du ikke kender dig selv Orientering i rummet At du ikke lægger mærke til, hvad der sker i dine omgivelser At du har svært ved at skabe dag- og ugerutiner At du ikke lægger mærke til skift i årstiderne At du ikke er så interesseret i, hvad der sker omkring dig At du ikke bemærker, at tiden går At du ikke er optaget af relationer mellem mennesker At du ikke planlægger/strukturerer din dag Hukommelse for helheder At du har svært ved at fastholde nyerhvervede færdigheder At du har svært ved at huske, hvilke relationer, forskellige personer har til hinanden At du har svært ved at huske rutiner At du bliver tiltagende usikker på, hvordan du skal opføre dig
8 Mange hashrygere oplever... Når du lige har røget Hvis du ryger ofte Reaktionstid forlænget med % Forandret EEG-mønster ved døsighed og søvnighed Forandring af måden at tænke på Panikreaktioner Forbigående hukommelsesforstyrrelser Forringet korttidshukommelse Tiden opleves længere eller kortere Tidsrækkefølgen i tankerne brydes Forringet evne til problemformulering og begrebsdannelse Forringet opmærksomhedsfunktion Forstyrrelser i impulskontrol Afbrydelser i den normale pubertetsudvikling Passiv adfærd Formindsket seksualdrift Ændret søvnrytme Hovedpine Nedsat blodomløb i hjernen Forringet tænkeevne Hurtige skift og afbrydelser i tankemønstret Nedsat koncentration Nedsat indlæringsevne Nedsatte verbale evner Nedsat evne til at tænke i helheder Nedsat korttidshukommelse Ændret oplevelse af tid Passivitet Nedsat ansvarlighedsfølelse Øget følsomhed Følelse af meningsløshed Abstinenser i form af uro, søvnvanskeligheder, snue m.m. 69 Med inspiration fra Lundqvist, T. og Ericsson, D. : Ud af hashmisbrug: en ambulant behandlingsmodel. Oversat af H. Juel Jensen og J. May, Schønberg, 1999
9 Abstinenssymptomer Symptomområde Symptom Genkendeligt sæt kryds Stemning Adfærd Fysisk Irritation Nervøsitet Depression Vrede Stærk trang til hash Rastløshed Problemer med søvn Mangel på appetit Mærkelige drømme Særlig meget appetit Voldelige udbrud Hovedpine Rystelser Tilstoppet næse Svedeture Hedeture Feberagtig Tynd mave Kvalme Muskelsammentrækninger Kuldefornemmelse Hikke
10 Ændringscirklen Ændret adfærd HOLDNINGSÆNDRINGER Forbereder ændring Overvejer ændring Påbegynder ændring Vedligeholder ændring Tilbagefald ADFÆRDSÆNDRINGER Førovervejelser om ændring
11 Undersøgelse af fordele og ulemper Emne : Fortsat hashrygning Fordele Emne (modsat): Ingen hashrygning Fordele Ulemper Ulemper
12 Hvad går gennem hovedet på dig? Tanker Hvad mærker du i kroppen? Krop Følelser Hvad føler du? Adfærd Hvordan handler du?
13 Dagbog over trang 80 Dato /tid Situation, tanker og følelser Intensitet af trang (0-100) (0-10) Varighed Hvordan håndterede jeg trangen? Eksempel Torsdag kl Skændes med kæresten Han er en idiot Ked af det, vred minutter Ringede til veninde og snakkede om det
14 Kontroller trangen Hvilke 5 faktorer (mennesker, steder, ting) er de stærkeste til at give dig hashtrang? Hvilke aktiviteter har du gode erfaringer med kan aflede din trang? (Beskriv op til 5 forskellige aktiviteter)
15 Mine støttepersoner Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon: Navn: Træffes: Dag Aften Nat Telefon hjemme: Telefon arbejde: Mobiltelefon:
16 De tre faser de første 6 uger efter rygestop Følgende gennemgang skal forstås som en bred ramme, som er baseret på de lighedspunkter, der ses, fra hashryger til hashryger. Det er derfor ikke ens for alle, og der kan forekomme variation i intensitet og grad af de symptomer, man oplever. Ligeledes skal faserne også ses som varierende i tid fra person til person. Fase 1 frem til 12. dagen efter ophør I denne første periode vil det være normalt at opleve: kolde og varme svedeture, muskelsmerter, snue, søvnforstyrrelser, hovedpine, forøget drømmeaktivitet (herunder mareridt), tiltagende modvilje, øget følsomhed, uformåen i at holde problemer på afstand, følelse af forladthed og isolation, tankemylder/oplevelse af at blive skør (fx med angst eller når situationer opleves som uoverskuelige) Man kommer nemt til at forbinde disse symptomer med en normalsituation uden hash dvs. et liv, som ikke synes videre tiltalende. Ubehaget og angsten knyttet til denne periode kan ofte forårsage tilbagefald. Efter cirka en uge vil ubehaget og angsten opleves som stærkere end den motivation, man oprindeligt oplevede med hensyn til at komme ud af sit forbrug, og det kan være svært at holde fast i ønsket om at blive stoffri. En stor del af det aktive stof, THC, udskilles, og man oplever ikke længere den beroligende effekt, som tilstanden af konstant påvirkethed plejer at give en. Tilbagefald ses ofte i denne periode, og det er vigtigt at være indstillet på at lære af disse, hvis de skulle forekomme. Fase 2 fra 12. dagen til 21. dagen I denne periode er det normalt at opleve følelser som: ensomhed, isolation, forladthed, stærk glæde, øjeblikke af opstemthed, ængstelighed, bekymring.
17 Det kan være svært at forstå og/eller håndtere følelserne. Først cirka 3 uger efter ophør med rygning vender denne evne langsomt tilbage. Denne 2. fase kan være svær at orientere sig i, da man oplever mange nye følelser og begynder at orientere sig mod verden på en ny måde. I denne periode er det normalt at opleve konflikter med ens nære, da de også ofte lægger mærke til, at man ændrer sig. Det er en god ide at være opmærksom på og måske skrive de ændringer ned, man oplever. Tågen letter langsomt, og man vil stadig være præget af søvnforstyrrelser, men få nemmere ved at koncentrere sig. Fase dagen til?... Hukommelsen vil i denne periode være bedret, og angsten vil begynde at klinge af. Tidsopfattelsen er ved at forandre sig, og man kan have en fornemmelse af ikke at udvikle sig hurtigt nok. Det er vigtigt at have tålmodighed og tage ét skridt ad gangen. I denne periode er det normalt at opleve: stoftrang, øget følsomhed, øget nærtagenhed, usikkerhed, gryende mere sikker fornemmelse af dig selv Generelt kan det være vigtigt, når man oplever trang, at tjekke simple ting, som fx: Har jeg fået nok at drikke i dag, Er det fordi, jeg er sulten, Er det fordi, jeg lige er kommet fra sport, og min krop er fysisk træt o.l.. Dette, fordi man som misbruger kan have svært ved at aflæse almindelige fysiske signaler og derfor nemt kan komme til at forveksle helt naturlige signaler med trang.
18 Grafisk fremstilling af afgiftningsfasen ved hash Kurven er her fremstillet mere kantet, end den opleves i virkeligheden, og varierer fra person til person. 100 THC % Tristhed / angst % Tankevrimmel 50 0
19 Dette hæfte er udgivet med tilladelse fra Københavns Kommune Hash- og Kokainprojektet, Projektleder Christian Solholt Anne Sofie Holmgaard Brønden Anne Vedel Howard Peter Petrovics Revideret af Anne Sofie Holmgaard Brønden Anne Vedel Howard Peter Petrovics 3. reviderede udgave Copyright 2007, Københavns Kommune (februar 2010)
20 GENTOFTE KOMMUNE
Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben
Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereEn forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson
1 En forklaringsmodel V/ Thomas Lundquist & Dan Ericsson 3 Dette hæfte indeholder udvalgte afsnit fra Hashmappen oprindelig fremstillet af SSP i Odense. Som supplement til dette hæfte anbefaler vi: Bøgerne:
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereSamtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereHvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash
Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereHund - Kend dine evner.
KURT VERUP RUNEFELT Hund - Kend dine evner. E-bog på forlaget SAXO 3. udgave 2013..en moderne hundetræningsbog STRESS Kroppen: Hovedpine (Kan vi jo ikke se) Infektioner (Hot Spot) Hud irritationer (Klør
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs merePeqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne
Peqqik Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Søg på Sundhedspor søg danskkalaallisut Kommune valg Qaasuitsup Kommunia
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige
Læs mereOpmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1
Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål
Læs mereDer er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.
Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereInformation om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag
Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereBORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL
BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL PROGRAMPUNKTER Forståelse af de psykiske udfordringer der ligger til grund, når en beboer skiller sig
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereStress, konflikt og udfordrende adfærd
Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereSCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:
SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereHASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre
HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER En handleguide til forældre Hvordan skal jeg bruge handleguiden Denne handleguide er udarbejdet af SSP og Rusmiddelcenteret i Morsø Kommune og den er til dig, der er
Læs mereDet gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke
Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereVigtigt viden om dine kropsreaktioner
Vigtigt viden om dine kropsreaktioner - når du afgifter dit underliv fri af svamp (og resten af din krop) Når du afgifter og rydder op i din krop kan der komme mange forskellige reaktioner. Det er ikke
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereRåd til håndteringen af stress.
Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...
Læs mereSpørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereDen Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com
Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage
Læs mereDen pårørende i fokus
Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereSådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11
Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereFlygtninge med traumer
Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereSådan forebygger spotter og håndterer du stress
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mere