Det syge selv, fortællingen og overgivelsen en fremstilling til U-Turn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det syge selv, fortællingen og overgivelsen en fremstilling til U-Turn"

Transkript

1 Morten Nissen Det syge selv, fortællingen og overgivelsen en fremstilling til U-Turn Introduktion Dette er en særlig udgave af artiklen Det syge selv, fortællingen og overgivelsen. Denne udgave er skrevet henvendt til U-Turn for at fremme diskussionerne om artiklens indhold. Artiklen bruger U-Turn som eksempel i den sidste del, og det er selvfølgelig håbet, at den analyse af U-Turn, som ligger i det, også kan være relevant at diskutere for U-Turns medarbejdere. Men analysen dér er ikke skrevet til U-Turn. Jeg vil til gengæld her prøve at fremstille den analyse på en måde, som er mere målrettet til at diskutere med U-Turn: Kortere, med færre krav til specialkundskaber, og med mere hovedvægt på det, som jeg tror kan være særligt relevant i den sammenhæng (andre kan selvfølgelig finde andre dele mere relevante det ville jo være fint, og så er der heldigvis også stadig den lange version). Artiklen skal indgå som kapitel i en artikelsamling som redigeres af Sven Brinkmann med arbejdstitlen Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser. Den skal udgives på Klim i Århus, og tæller desuden navne som Søren Hertz, Uffe Juul Jensen, Ole Thyssen, Klaus N Nielsen, Jens Erik Kristensen og endda Nikolas Rose. Redaktøren har set min første version (som jeg også sendte til U-Turn) og har allerede svaret positivt tilbage med ønske / krav om at jeg forkorter den ved at skære de mest filosofiske dele kraftigt ned inden udgangen af november Det er jeg ikke begyndt på endnu (pr. 27/10). Hovedpointernes generelle relevans I begyndelsen af artiklen prøver jeg at indkredse det felt af praktiske problemstillinger, som mine analyser skal være relevante for, og hvordan de kan være det. Den første del, om feltet, er velkendt stof for folk i U-Turn: Væksten i antallet af misbrugere i behandling, af (unge) folk der tager stoffer, samt af forskellige slags afhængighed ; fremkomsten og styrkelsen af mere pragmatiske og liberale tilgange til problemet (harm reduction / skadesreduktion m.v.). Dernæst opstiller jeg tre forskellige nærliggende måder at forstå disse tendenser og hvordan de hænger sammen: 1) Den fremherskende videnskabelige ideologi siger: Der er tale om et videnskabeligt og politisk fremskridt i retning af mere moderne og rationelle måder at gå til problemet på nemlig at anerkende og at håndtere det som en sygdom i stedet for et diffust moralsk problem; 2) En kritisk samtidsdiagnose vil tværtimod hævde: Der er tale om, at såvel afhængighederne som de moderne måder at forstå og behandle det på er forskellige sygelige udtryk for en moderniseringsproces, som løsriver mennesker fra traditioner og fællesskaber og gør et kortsigtet

2 2 og selvcentreret følelsesliv nærliggende og som til syvende og sidst også selv rummer en patologisk instrumentalisme, en tendens til at ville håndtere livet og dets problemer med fix ; 3) En anti-essentialistisk diskursanalyse siger så: Begge de to andre forståelser vil diagnosticere en sygdom og det er kun én mulig konstruktion blandt flere, men den vinder frem. Den tendens kaldes medikalisering, og hermed menes øget brug, ikke bare af medicin, men også mere generelt af de underliggende tankegange og handlemåder, som især kan kendetegnes ved en teknisk styring af kroppe, og som i de mest moderne former tilbyder teknikker til at inddrage mennesker i styringen af sig selv. En illustration (som jeg har brugt flere gange før) kan være den graf, som Lundqvist & Ericsson (1999) anbefaler, at man viser til unge, der er ved at holde op med at ryge hash så de kan holde øje med deres egen angst, uro og rastløshed og forstå det som udtryk for THC-koncentrationen i blodet og i hjernen, og dermed også forstå sig selv som værende på vej til at blive helbredt for hash-afhængigheden. Med den slags diskurser og teknikker (med eller uden farmakologiske redskaber) løser vi ikke bare bestemte problemer, og vi gør også mere end at udpege disse problemer frem for andre: Vi fremstiller også os selv og hinanden på nye måder, som mennesker, der kan have sådanne problemer. Henover disse tre forskellige versioner har jeg bevæget mig længere og længere væk fra, hvad der kan bruges direkte i praksis: Først ved kritisk at vende de gængse forståelser på hovedet og kalde dem selv sygelige; dernæst ved at stille spørgsmålstegn ved, om man overhovedet skal diagnosticere og behandle. Selvom det spørgsmåltegn ikke rummer nogen påstand om, at folk slet ikke har det skidt og kan hjælpes, så kan det alligevel godt lønne sig at skærpe blikket for, hvordan en sådan kulturhistorisk refleksion kan blive relevant. Mit svar er: Det kan den ved, at pointen om, at vi fremstiller os selv og hinanden, ikke kun bruges til en tankevækkende beskrivelse af tidsånden, men udvikles til en egentlig teoretisk forståelse, der kan knyttes til et praktisk arbejde og på den måde sætter sig selv mere på spil end den tilbagelænede refleksion gør. Så det prøver jeg. Selvet Udgangspunktet er begrebet om selvet, fordi afhængighed ser ud til at være en sygdom i selvet - hhv. diagnosen af afhængighed er en måde at fremstille selvet på. Jeg bruger Søren Kierkegaard og Erving Goffman til at fremhæve nogle teoretiske grundtræk ved selvet. Jeg begynder med den ejendommelighed, at begrebet selv så at sige bider sig selv i halen. Det er svært at definere selvet uden at komme til at bruge ordet selv i denne definition (sådan som både Kierkegaard 1 og Goffman 2 gjorde). Det handler om noget s forhold til dette samme noget, hvilket jo 100% THC 50% Fase 2 THC Psykologisk Fase 3 Fase 1 fokus Socialt fokus Medicinsk fokus Angst Uro Rastløshed uger 1 Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. (Kierkegaard, 1906:7, min kursivering)

3 3 indebærer, at dette noget ligesom er blevet til to ting, der kan stå i forhold til hinanden, og i dette forhold igen forener sig til én. Man kan til en vis grad sammenligne selvet med et Moebius-bånd, hvis to sider hele tiden bliver til én og omvendt (se her ovenfor). Men på den anden side er selvets cirkel faktisk slet ikke lukket og selvberoende, men en del af noget større. Og det er netop her, jeg tror vi kan finde en forståelse, som er teoretisk og praktisk interessant. Kierkegaard og Goffman er blot 2 ud af mange i en filosofisk og samfundsvidenskabelig strømning, der udgør et alternativ til den moderne vestlige dualismes hermetisk lukkede selvforhold, som René Descartes (der ses her t.h.) grundlagde med sit berømte Cogito ergo sum : Jeg tænker, ergo er jeg. Descartes opererede med en dualisme, en total adskillelse mellem res cogita (ting i tankerne) og res extensa (ting udstrakt i verden), og måtte så forestille sig, at der alligevel var en forbindelse via koglekirtlen i hjernen ellers kunne man jo ikke beslutte noget og handle. Den alternative, antidualistiske strømning kan spores tilbage til GWF Hegel, hvis tanker siden tages op af så forskellige folk som Kierkegaard, Marx, Nietzsche, Dewey og Heidegger altså netop af de tænkere, som danner baggrund for hele den nutidige samfundsvidenskab og filosofi, der ikke er en del af den herskende positivisme. Jeg udtrækker to brugbare pointer fra denne anti-dualistiske tradition fordi de forekommer mig relevante her, men også fordi det på forskellige måder er nogle, som jeg har arbejdet med et stykke tid. Den første pointe er, at selvet er formidlet af historisk foranderlige kulturelle begreber, redskaber og praksisformer. Den anden pointe er, at selvet dannes i et magtforhold og et afhængighedsforhold til bestemte fællesskaber. Narrativ praksis en formidling af selver (fx i U-Turn) Hvad det første angår, så er det jo på en måde indeholdt i diskursanalysen: Vi fremstiller os selv formidlet af diskurser og teknikker, som er menneskeskabte og tidsbundne. Fx forholder jeg mig måske i én epoke til mig selv som en syndig sjæl, der søger frelse, i et skriftemål mens jeg i en anden epoke bruger en test i et dameblad til at se om min seksualitet er normal; eller: flaskens djævel ændrer sig til et narcissistisk overgangs-objekt, der siden igen forvandles til nogle automatiske tanker krydret med en Serotonin/Dopamin balance. Men på dette rent beskrivende niveau bliver vi let i tvivl om, hvorvidt der er tale om forskellige tiders ord på fænomener, som egentlig forbliver de samme, eller om tingene også forandrer sig i virkeligheden. Og den tvivl (dette spørgsmål) er ikke specielt befordrende og lærerig. Vi kommer længere hvis vi tager udgangspunkt i praksis. Derfor introducerer jeg den narrative terapi, der (som folk i U-Turn jo ved) er en tradition, hvor man bevidst arbejder praktisk med den kulturelle fremstilling af selvet gennem fortællinger. Det gør jeg primært ved at gengive Michael White s lille foredragstekst Challenging the Culture of Consumption (White, 1997) 3. I den tekst synes jeg nemlig, at White styrer fri af to grøfter, som både han selv og mange andre ellers tit falder i: Den ene grøft er den, hvor narrativ terapi beskrives som en metode, der er særligt effektiv til behandling af visse (psykiske) sygdomme 2 The self is not an entity half-concealed behind events, but a changeable formula for managing oneself during them (Goffman, 1986:573, min kursivering). 3 Som findes på

4 4 (sådan at lille Nick fx ved opfølgningssamtalerne ikke længere har problemer med encopresen, den berømte Sneaky Pooh, fra klassikeren Narrative means to Therapeutic Ends (White & Epston, 1990)). Den anden er den, hvor man stiller sig tilfreds med at berige og udvide fortællinger i en terapeutisk samtale, og helt afviser at forholde sig til disse fortællingers effekter. Det er den samme dualisme igen: Man forudsætter, at man ligesom kan løsrive et terapeutisk rum, en metode, fra den kulturelle sammenhæng og fra hverdagslivet, og så enten lade den hvile i sig selv eller også lade den påvirke en verden udenfor som består af givne ting (essenser) som sygdomme og effekter 4. Sådan formulerer Michael White sig også selv indimellem, på trods af, at det hele går ud på at problematisere sygdomsbegreber. Men altså ikke i denne tekst. Her lægger han nemlig for det første vægt på, at det grundlæggende gælder om at udfordre den forbrugskultur, som vi alle sammen lever i, og for det andet, at terapeutiske samtaler ikke er nok. Han skriver: I og med at vor tids kultur er en forbrugskultur, og at vi tilbydes en stadig længere række af stoffer, så burde det ikke overraske os, at afhængighed og/eller overdrevet forbrug af disse stoffer er så udbredt, og at det er ved at ødelægge så mange menneskers liv, traumatisere deres familier, og rasere vores fællesskaber. I betragtning af situationens eskalerende karakter mener jeg at det er urealistisk at forvente, at individuelle terapeutiske reaktioner er tilstrækkelige. Der er stærkt brug for organiserede indsatser på fællesskabsniveau. White henviser til Anonyme Alkoholikere som eksempel på en sådan indsats på fællesskabsniveau selvom han erklærer sig uenig med dem på mange punkter (nok især deres brug af sygdomsbegreber). Han fokuserer især på, hvordan AA tilbyder metaforer og organiserer ceremonier, som folk kan bruge til i fællesskab at udfordre forbrugskulturen og samtidig begive sig ud på en rejse, hvor deres selv forandres. Og her er det, at jeg trækker U-Turn ind i historien. Jeg prøver at beskrive, hvad jeg lærte af den dialog, som vi havde sidste år omkring artiklen Facts og fortællinger. Sålænge jeg opfattede U- Turn s arbejde primært repræsenteret ved hjemmesiden som en omsætning af metoden anerkendende/værdsættende samtaler indenfor en given institutionel ramme (defineret ved behandling af unges afhængighed) så forekom det nærliggende at kritisere, hvordan det lignede en variant af overfladisk positiv psykologi, som måske under overfladen reelt tabuiserede konflikter og marginaliserede de unge. Men da jeg kom tættere på, blev det tydeligt, at det var mere relevant at betragte U-Turn som en organiseret indsats på fællesskabsniveau, og at U-Turns genfortællinger slet ikke bare er ord i et lukket rum eller i en fritsvævende tekst. For det første tager jeg musikvideoen Brevet som eksempel på, at begreberne og fortællingerne, som U-Turn s medarbejdere, unge og andre fremstiller og formidler deres selver med, er praktiske og kreative fremstillinger i objektive konkrete materielle processer, der kan give modstand og er tilgængelige for mange forskellige mennesker. For det andet peger jeg på, at U-Turn befinder sig midt i, og er bevidst deltager i, den kamp om kategorier, der raser aktuelt og prøver at danne modvægt og alternativ til den stigende organisering af socialt arbejde med unge omkring sygdomsbegrebet afhængighed. 4 Her har jeg været meget inspireret af Morten Kallehauge & Kasper Hanghøjs speciale hvor de sammenligner evidensbevægelsen med narrativ terapi (2009). Det sjove ved evidensbevægelsen er, at det ligner en overvindelse af den gamle dualisme, fordi man ikke bare køber metoden, men måler om den virker; men i realiteten er evidensbegrebet tværtimod vor tids pendant til Descartes koglekirtel : Begrebet om metode er nemlig fuldstændig ideelt og abstrakt og kan aldrig anfægtes af den virkelige udstrakte verdens konkrete rodede praksis og alle de ad hoc ting, man må gøre for at få det til at se ud som om man har målt en entydig effekt.

5 5 For det tredje foreslår jeg, at U-Turn, ligesom Michael White s bevidnere (outsider witnesses) og bekymringsfællesskaber (communities of concern), og ligesom AA, er fællesskabende. Jeg peger på videoen Eksperterne som eksempel på, hvad man kan kalde alternative brugerdrevne standarder, altså idealer omkring ungdomsliv og familieforhold, der samtidig er med til at nydefinere de fællesskaber, som vi lever ungdoms- og familieliv i 5. Konkret mener jeg her de mange forskellige konstellationer af velfærdsstatslige institutioner, familier og ungdomsgrupper, som I har i spil og hele tiden også er med til at danne. U-Turn fortolkes dermed ind det, der måske er den vigtigste kulturhistoriske modvægt til medikalisering: Nemlig et socialt arbejde, som ikke (kun) udpeger og behandler afvigere, men som reagerer på sygdomslignende afvigelser ved at udvikle de almene institutioner, som vi lever vores liv i og med, samt ved at skabe nye (mere eller mindre institutionaliserede) fællesskaber, der kan rumme, bearbejde og overskride problemerne. Overgivelsen (og fx U-Turn som et fællesskab at overgive sig til) Den anden hovedpointe, at selvet dannes i et magtforhold og et afhængighedsforhold til bestemte fællesskaber, har faktisk en særlig tradition at trække på i diskussionen om afhængighed. Den systemiske antropolog Gregory Bateson (der ses her t.h.) har nemlig skrevet en meget berømt fortolkning af AA, som han kaldte selvets kybernetik (Bateson, 1972). Her lægger han (ligesom AA selv) ikke bare vægt på metaforer og ritualer, men især på det, der formuleres med det første af deres 12 trin, nemlig overgivelsen til en højere magt: Vi indrømmede at vi var magtesløse overfor stoffet og at vi ikke kunne klare vores eget liv. Bateson mener, at AA s tænkemåde korrigerer det storhedsvanvid, som i den vestlige filosofi (efter Descartes) sætter den enkelte person op overfor hele verden og lader effekter være virkninger af årsager, som stammer fra personens beslutninger i et lineært forløb en fejltagelse, som han tænker, at alkoholikere måske er særligt følsomme overfor. I modsætning til denne instrumentelle og individualistiske tænkning foreslår Bateson, at vi tænker mere holistisk på cirkulære systemer af forskelle, der gør en forskel (altså systemer af begreber), og som alle indgår i hinanden som dele i helheder. Fællesskabet, som AA udgør og som symboliseres med deres Guds-begreb (den højere magt ), er en sådan helhed, som den enkeltes selv må opfattes som en del af, og i den forstand afhængig af. Men der er mere drama i det med overgivelsen end dette ret formelle del og helhed. Her synes jeg ikke rigtigt, at Batesons systembegreber slår til, så jeg inddrager en række forskellige filosoffer og videnskabsfolk, der alle på forskellige måder har fat i den enkeltes afhængighed af fællesskabet som et dybt eksistentielt og prekært forhold, et egentligt magtforhold, der smeder vores selvforhold og vilje. Jeg har været meget inspireret af så forskellige folk som Slavoj Zizek (1999; se også Bjerg, 2009), Roberto Esposito (2004), Søren Kierkegaard (1906), Louis Althusser (1983) og Thomas Højrup (1995), som jeg alle diskuterer i artiklen, men i denne sammenhæng vil jeg nøjes med at vende tilbage til Hegel (der ses her t.v.) og udlægge hans såkaldte anerkendelses-dialektik (Hegel, 2005, s. 127 ff), der som 5 Det er ikke noget særligt for afvigere, at offentlige institutioner er med til det. Lad mig erindre om, at nutidens centrale intime fællesskaber, som vi alle dannes i som børn, ikke bare er kernefamilier, men decentrerede netværk, der i høj grad også rummer institutioner som dagtilbud, skole osv. Sml. herom fx Kousholt (2006).

6 6 nævnt i en vis forstand ligger bag alle de andre (og som på en anden måde også blev taget op af Marx i hans teori om klassekampen, samt af GH Mead i hans teori om selvforholdet, som Goffman senere tog op). Jeg må lige sige: Det er meget svært at læse Hegel 6. Man bliver hjulpet lidt af at læse eller høre så mange forskellige udlægninger og ligesom med fx Biblen (uden sammenligning i øvrigt), så er det vigtigste selvfølgelig ikke teksten i sig selv, men hvad folk læser i den og bruger det til men alligevel. Så pas på: Jeg ber om lov til at invitere jer for en stund ind i et teoretisk eventyrland, for at kunne komme tilbage til praksis med nye slags spørgsmål. Teksten er nemlig en fabel, som handler om, hvordan selvbevidstheden dannes, i tre faser. 1) Først møder bevidstheden en anden tilsvarende bevidsthed, som den spejler sig i. Ligesom hvis jeg pludselig mødte en klon, der også gjorde krav på at være mig, så truer denne Anden den rådighed over mig, som jeg altid har taget for givet. Derfor opstår en kamp på liv og død, og i selve kampen spejler den ene sig i den anden og de to anerkender gensidigt hinanden som værdige modstandere. 2) Men den ene part får nu overtaget, og den anden må vælge mellem døden og trældommen. Efter at have været rystet i sin grundvold og set døden i øjnene vælger hun 7 trældommen og anerkendelsen bliver dermed ensidig: Trællen anerkendes ikke som en selvstændig vilje, men underkendes som et lydigt redskab for herren. Trællen har altså mistet sig selv for at overleve, og for begge parter gælder nu kun herrens behov. 3) Men hun kommer stærkt tilbage. Herren på sin side glemmer spejlingen fra den første fase, har aldrig stået overfor døden, og møder ikke længere den modstand, som tingene yder (det klarer trællen jo), så han synker ned i en afhængighed af sine egne impulser. Omvendt skal trællen bruge identifikationen med herren, samt bevidstheden om at livet er dyrebart, i sit arbejde og gennem dette arbejde bliver det alt sammen sat ind i en almen og objektivt meningsfuld sammenhæng. Så når trællen til sidst tilkæmper sig anerkendelse, er det på et meget højere niveau af selvstændighed og selvbevidsthed, som også rummer herren. Den dannelsesfortælling kan fortolkes på mange måder. Det, jeg vil bruge den til her, er en nøgle til hvordan man kan forstå et udviklende anerkendelsesforhold mellem fællesskab og deltager 8 noget som også kaldes interpellation 9. Det er i øvrigt ikke altid, man kan tale om et anerkendelsesforhold mellem fællesskab og deltagere man kan måske sige, at det er en særlig slags fællesskaber, der udvikler sig gennem anerkendelse af sine deltagere. Men når man kan, så kan man ligesom i Hegels eventyr og ligesom i Bateson s fortolkning af AA iagttage en vekslen mellem identitet og forskel, og mellem underkastelse og selvstændighed. Forholdet mellem jeg og vi er ambivalent: jeg et er en del af vi et og omvendt, men vi et står også overfor mig som noget andet, som os ; deltageren anerkendes som en af os, men det forudsætter også, at vi får øje på hende som en anden. I selve dette at deltage ligger et midlertidigt afkald på selvstændighed; men i samme omfang som fællesskabet arbejder med noget reelt, så forvandles det i sin realisering, i mødet med virkelighedens modstand. Den formelle enighed eller 6 Prøv selv på - anerkendelsesdialektikken er nærmere bestemt at finde (på engelsk eller tysk) på 7 Hos Hegel er trællen også hankøn men det behøver vi jo ikke lade os begrænse af. 8 Det kan måske med lidt god marxistisk vilje ses, at herre+træl fællesskabet først dannes som resultat af klassekampen (som et ideologisk hegemoni) ved at trællen underkendes og identificerer sig med det fælles bedste, men dernæst forandres revolutionært når trællen tilkæmper sig anerkendelse igen. 9 Det er en særlig læsning af Louis Althusser s begreb om interpellation, som jeg deler med og låner fra Thomas Højrup (2002).

7 7 kontrakt, som førte fra deltagerens anerkendelse, via hendes underkastelse, og ind i fællesskabet, bliver mindre vigtig end den almene meningsfuldhed, som styrer det, man faktisk arbejder med, og som deltageren får greb om. Nu er spørgsmålet så, hvor vigtigt dette fællesskab er for deltageren og omvendt. I Hegels fortælling kan vi se denne væsentlighed i tre faser: Først mødes de to som jævnbyrdige, der anerkender hinandens magt; dernæst må trællen se hele sin eksistens i øjnene og rystes i sin grundvold; endelig er det trællens reelle arbejde med noget, som er objektivt og alment meningsfuldt, som vender bøtten. På samme måde kan man stille spørgsmål til ethvert fællesskab, der skal danne deltagernes selvforhold: 1. Finder der et møde sted, får de to parter øje på hinanden som viljer, og har de nogen styrke? Altså på den ene side, er deltageren vigtig for fællesskabet, og på den anden side, har fællesskabet nogen magt og bliver disse relevanser og styrker synliggjort i et møde? 2. Er fællesskabet livsvigtigt for deltageren i eksistentiel betydning, sådan at deltageren bliver rystet i sin grundvold og må tage sin eksistens (og ikke bare sin deltagelse) op til revision? 3. Rummer fællesskabet, og muliggør deltagelsen, en meningsfuldhed og en objektivitet, som overskrider fællesskabets umiddelbare behov og lader deltageren udvikle sig? Disse spørgsmål prøver jeg så til sidst at stille til U-Turn, i form af en fortolkning af U-Turn, hvor vi så kan tygge på hvor meget den passer og hvor relevant den er. I denne fortolkning går jeg videre med min karakteristik af U-Turn ovenfor som narrativt fællesskabende. 1. At de unge (og deres forældre m.v.) er vigtige for U-Turn er udtryk for velfærdsstatens grundlæggende ideologi: de må værdsættes som mennesker (med menneskerettigheder osv.), og dermed ikke mindst som potentielle borgere, arbejdere, skatteydere m.v., thi her er enhver ikke bare sin egen lykkes smed. Og de må respekteres som brugere, der selv vælger de service-ydelser, de gør brug af. U-Turn er på sin side magtfuld som velfærdsstatslig institution, der råder over egne ressourcer og kan mobilisere andre institutioners samarbejde, og U-Turn befæster løbende sin magtposition ved at aftvinge opbakning fra politikere og embedsfolk. I kommunikationsflader som fx hjemmesiden kommer denne gensidige anerkendelse til synligt udtryk I AA / NA s første trin sættes der som sagt lighedstegn mellem at miste kontrollen over stoffet og ikke at kunne klare sit liv. Men det er jo ikke givet, at et sådant kontroltab faktisk indebærer at man ikke kan klare sit liv. Sammenlign med tobak: Det kan godt være, at jeg ikke kan lade være med at ryge men er tobakkens forventelige helbredsskader nok til at ryste mig i min grundvold? Eller hvad med min afhængighed af jogging? Osv. Det abstrakte afhængighedsbegreb må altså sættes ind i en konkret eksistentiel sammenhæng. Her har U-Turn den fordel, at man i modsætning til AA / NA ikke er afhængig af afhængigheden, og ikke absolut behøver hævde, at stof-afhængigheden i sig selv partout leder til fængsler, sygdom og død. Man kan derimod lægge større eller mindre vægt på stof-problematikken som prisme, fremtrædelsesform, kanalisering eller på andre måder forbundet med mere almene sociale problemer. Men pointen her er alligevel, at det stadig er centralt for de dannelsesprocesser, der finder sted, at de unge mærker jorden brænde under sig og derfor er parate til at kaste sig ud på det dybe vand og tage grundlæggende forhold i deres liv op til overvejelse. 10 På en måde var det også vigtigheden af en sådan gensidig anerkendelse, som blev udtrykt med Vilde Læreprocessers motto om at møde de unge på neutral grund og i bevægelse.

8 8 3. U-Turn organiserer de unges og forældrenes deltagelse i reelle aktiviteter, der ikke bare udgør en lukket, kortsluttet spejling af U-Turn s egen identitet som institution (hvor fx klienten er med til at opretholde institutionen blot ved at udfylde rollen som klient ) eller for den sags skyld omvendt tilfredsstiller de unges umiddelbare behov som kunder der modtager service. U-Turn er et et værdibærende fællesskab dvs. både værdibaseret og værdidefinerende og dets aktiviteter er objektivt meningsfulde og produktive. U-Turn s deltagere skaber nye standarder og fortællinger, der sætter nye vilkår for deltagerne selv såvel som for andre. Derved genfortolkes både den oprindelige gensidige anerkendelse og den efterfølgende overgivelse. Dette narrative arbejde er som nævnt ikke bare en opfindelse af vilkårlige og uforpligtende fortællinger, men bundet af de objektiviteter, der kommer af aktiviteternes udadvendte og til tider politiske karakter, af de forskellige udtryksformers særlige krav (fx musikvideoens krav til poesi og visuel komposition), af U-Turn s forankring og position i større netværk af professionelle m.v. Konklusion Jeg ender artiklen med at stille det åbne politiske spørgsmål, om vi egentlig stadig kan opfatte velfærdsstaten (og derigennem U-Turn) som et anerkendende og interpellerende fællesskab, der er magtfuldt, vitalt og meningsbærende nok til at sætte grænser for sygelighed og sygeliggørelse (bogens titel taler jo om sygdom uden grænser ). Men her vil jeg gerne ende med at gentage mit håb om, at de teoretiske idéer, som jeg her har skrevet om, bliver sat på spil. Og det indebærer jo et ønske om, at en mulig relevans eller mangel på samme spilles tilbage også selvom det er klart på forhånd, at den relevans stadig må være ret begrænset sammenlignet med hvad vi kunne opnå gennem et mere udfoldet samarbejde. Sagt på en anden måde: Gør det nogen praktisk forskel for jer i U-Turn, hvis I tænker i de baner, jeg her har gravet? Og omvendt, er der nogen helt andre tanker, der med større udbytte bør banes for at spille sammen med de praktiske forskelle, som er vigtige for jer? Referencer Althusser, L. (1983). Ideologi og ideologiske statsapparater. Aarhus: Forlaget Grus. Bateson, G. (1972). The Cybernetics of Self: A Theory of Alcoholism. In G.Bateson (Ed.), Steps to an Ecology of Mind (pp ). New York: Ballantine Books. Bjerg, O. (2009). For tæt på kapitalismen. Ludomani, narkomani, købemani. København: Museum Tusculanums Forlag. Esposito, R. (2004). Communitas. Ursprung und Wege der Gemeinschaft. Berlin: diaphanes. Goffman, E. (1986). Frame Analysis. An Essay on the Organization of Experience. Boston: North Eastern University Press. Hegel, G. W. F. (2005). Åndens fænomenologi. København: Gyldendal. Højrup, T. (1995). Omkring livsformanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum. Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik. Köbenhavn: Museum Tusculaneum. Kallehauge, M. H. & Hanghøj, K. (2009). Virker det? Om forhold mellem viden og praksis i evidensbaseret og narrativ terapi. Cand. Psych. Speciale, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Kierkegaard, S. (1906). Sygdommen til Døden. In S. Kierkegaard (Ed.), Samlede Værker (pp ). København / Kristiania: Gyldendal.

9 9 Kousholt, D. (2006). Familieliv fra et børneperspektiv: Fællesskaber i børns liv. PhD-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af hashmisbrug. En ambulant behandlingsmodel. Haslev: Det Schønbergske Forlag. White, M. (1997). Challenging the Culture of Consumption. Rites of passage and communities of acknowledgement. In M.Raven (Ed.), New Perspectives on Addiction ( Adelaide, AU: Dulwich Centre. White, M. & Epston, D. (1990). Narrative Means to Therapeutic Ends. New York/London: Norton & Co. Zizek, S. (1999). The Ticklish Subject. London: Verso.

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Filosofiske Anmeldelser, nr 2, årg. 2, 2014

Filosofiske Anmeldelser, nr 2, årg. 2, 2014 Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi Ulla Thøgersen (red.) Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi Forlaget Mindspace 272 sider Kr. 298,- (E-bog kr. 208,-) v/ Christian Bundgaard

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

MARGRETHEGÅRDEN VALBY

MARGRETHEGÅRDEN VALBY MARGRETHEGÅRDEN VALBY Anerkendelse - Fra udråbstegn! til spørgsmålstegn? 1. Om at flytte sig fra fejlfinder og til ressourcespejder 2. Om at der altid er god mening i det, børn gør - altid! 3. Det du tænker

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed Reaktioner hos børn

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere