Det syge selv, fortællingen og overgivelsen en fremstilling til U-Turn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det syge selv, fortællingen og overgivelsen en fremstilling til U-Turn"

Transkript

1 Morten Nissen Det syge selv, fortællingen og overgivelsen en fremstilling til U-Turn Introduktion Dette er en særlig udgave af artiklen Det syge selv, fortællingen og overgivelsen. Denne udgave er skrevet henvendt til U-Turn for at fremme diskussionerne om artiklens indhold. Artiklen bruger U-Turn som eksempel i den sidste del, og det er selvfølgelig håbet, at den analyse af U-Turn, som ligger i det, også kan være relevant at diskutere for U-Turns medarbejdere. Men analysen dér er ikke skrevet til U-Turn. Jeg vil til gengæld her prøve at fremstille den analyse på en måde, som er mere målrettet til at diskutere med U-Turn: Kortere, med færre krav til specialkundskaber, og med mere hovedvægt på det, som jeg tror kan være særligt relevant i den sammenhæng (andre kan selvfølgelig finde andre dele mere relevante det ville jo være fint, og så er der heldigvis også stadig den lange version). Artiklen skal indgå som kapitel i en artikelsamling som redigeres af Sven Brinkmann med arbejdstitlen Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser. Den skal udgives på Klim i Århus, og tæller desuden navne som Søren Hertz, Uffe Juul Jensen, Ole Thyssen, Klaus N Nielsen, Jens Erik Kristensen og endda Nikolas Rose. Redaktøren har set min første version (som jeg også sendte til U-Turn) og har allerede svaret positivt tilbage med ønske / krav om at jeg forkorter den ved at skære de mest filosofiske dele kraftigt ned inden udgangen af november Det er jeg ikke begyndt på endnu (pr. 27/10). Hovedpointernes generelle relevans I begyndelsen af artiklen prøver jeg at indkredse det felt af praktiske problemstillinger, som mine analyser skal være relevante for, og hvordan de kan være det. Den første del, om feltet, er velkendt stof for folk i U-Turn: Væksten i antallet af misbrugere i behandling, af (unge) folk der tager stoffer, samt af forskellige slags afhængighed ; fremkomsten og styrkelsen af mere pragmatiske og liberale tilgange til problemet (harm reduction / skadesreduktion m.v.). Dernæst opstiller jeg tre forskellige nærliggende måder at forstå disse tendenser og hvordan de hænger sammen: 1) Den fremherskende videnskabelige ideologi siger: Der er tale om et videnskabeligt og politisk fremskridt i retning af mere moderne og rationelle måder at gå til problemet på nemlig at anerkende og at håndtere det som en sygdom i stedet for et diffust moralsk problem; 2) En kritisk samtidsdiagnose vil tværtimod hævde: Der er tale om, at såvel afhængighederne som de moderne måder at forstå og behandle det på er forskellige sygelige udtryk for en moderniseringsproces, som løsriver mennesker fra traditioner og fællesskaber og gør et kortsigtet

2 2 og selvcentreret følelsesliv nærliggende og som til syvende og sidst også selv rummer en patologisk instrumentalisme, en tendens til at ville håndtere livet og dets problemer med fix ; 3) En anti-essentialistisk diskursanalyse siger så: Begge de to andre forståelser vil diagnosticere en sygdom og det er kun én mulig konstruktion blandt flere, men den vinder frem. Den tendens kaldes medikalisering, og hermed menes øget brug, ikke bare af medicin, men også mere generelt af de underliggende tankegange og handlemåder, som især kan kendetegnes ved en teknisk styring af kroppe, og som i de mest moderne former tilbyder teknikker til at inddrage mennesker i styringen af sig selv. En illustration (som jeg har brugt flere gange før) kan være den graf, som Lundqvist & Ericsson (1999) anbefaler, at man viser til unge, der er ved at holde op med at ryge hash så de kan holde øje med deres egen angst, uro og rastløshed og forstå det som udtryk for THC-koncentrationen i blodet og i hjernen, og dermed også forstå sig selv som værende på vej til at blive helbredt for hash-afhængigheden. Med den slags diskurser og teknikker (med eller uden farmakologiske redskaber) løser vi ikke bare bestemte problemer, og vi gør også mere end at udpege disse problemer frem for andre: Vi fremstiller også os selv og hinanden på nye måder, som mennesker, der kan have sådanne problemer. Henover disse tre forskellige versioner har jeg bevæget mig længere og længere væk fra, hvad der kan bruges direkte i praksis: Først ved kritisk at vende de gængse forståelser på hovedet og kalde dem selv sygelige; dernæst ved at stille spørgsmålstegn ved, om man overhovedet skal diagnosticere og behandle. Selvom det spørgsmåltegn ikke rummer nogen påstand om, at folk slet ikke har det skidt og kan hjælpes, så kan det alligevel godt lønne sig at skærpe blikket for, hvordan en sådan kulturhistorisk refleksion kan blive relevant. Mit svar er: Det kan den ved, at pointen om, at vi fremstiller os selv og hinanden, ikke kun bruges til en tankevækkende beskrivelse af tidsånden, men udvikles til en egentlig teoretisk forståelse, der kan knyttes til et praktisk arbejde og på den måde sætter sig selv mere på spil end den tilbagelænede refleksion gør. Så det prøver jeg. Selvet Udgangspunktet er begrebet om selvet, fordi afhængighed ser ud til at være en sygdom i selvet - hhv. diagnosen af afhængighed er en måde at fremstille selvet på. Jeg bruger Søren Kierkegaard og Erving Goffman til at fremhæve nogle teoretiske grundtræk ved selvet. Jeg begynder med den ejendommelighed, at begrebet selv så at sige bider sig selv i halen. Det er svært at definere selvet uden at komme til at bruge ordet selv i denne definition (sådan som både Kierkegaard 1 og Goffman 2 gjorde). Det handler om noget s forhold til dette samme noget, hvilket jo 100% THC 50% Fase 2 THC Psykologisk Fase 3 Fase 1 fokus Socialt fokus Medicinsk fokus Angst Uro Rastløshed uger 1 Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. (Kierkegaard, 1906:7, min kursivering)

3 3 indebærer, at dette noget ligesom er blevet til to ting, der kan stå i forhold til hinanden, og i dette forhold igen forener sig til én. Man kan til en vis grad sammenligne selvet med et Moebius-bånd, hvis to sider hele tiden bliver til én og omvendt (se her ovenfor). Men på den anden side er selvets cirkel faktisk slet ikke lukket og selvberoende, men en del af noget større. Og det er netop her, jeg tror vi kan finde en forståelse, som er teoretisk og praktisk interessant. Kierkegaard og Goffman er blot 2 ud af mange i en filosofisk og samfundsvidenskabelig strømning, der udgør et alternativ til den moderne vestlige dualismes hermetisk lukkede selvforhold, som René Descartes (der ses her t.h.) grundlagde med sit berømte Cogito ergo sum : Jeg tænker, ergo er jeg. Descartes opererede med en dualisme, en total adskillelse mellem res cogita (ting i tankerne) og res extensa (ting udstrakt i verden), og måtte så forestille sig, at der alligevel var en forbindelse via koglekirtlen i hjernen ellers kunne man jo ikke beslutte noget og handle. Den alternative, antidualistiske strømning kan spores tilbage til GWF Hegel, hvis tanker siden tages op af så forskellige folk som Kierkegaard, Marx, Nietzsche, Dewey og Heidegger altså netop af de tænkere, som danner baggrund for hele den nutidige samfundsvidenskab og filosofi, der ikke er en del af den herskende positivisme. Jeg udtrækker to brugbare pointer fra denne anti-dualistiske tradition fordi de forekommer mig relevante her, men også fordi det på forskellige måder er nogle, som jeg har arbejdet med et stykke tid. Den første pointe er, at selvet er formidlet af historisk foranderlige kulturelle begreber, redskaber og praksisformer. Den anden pointe er, at selvet dannes i et magtforhold og et afhængighedsforhold til bestemte fællesskaber. Narrativ praksis en formidling af selver (fx i U-Turn) Hvad det første angår, så er det jo på en måde indeholdt i diskursanalysen: Vi fremstiller os selv formidlet af diskurser og teknikker, som er menneskeskabte og tidsbundne. Fx forholder jeg mig måske i én epoke til mig selv som en syndig sjæl, der søger frelse, i et skriftemål mens jeg i en anden epoke bruger en test i et dameblad til at se om min seksualitet er normal; eller: flaskens djævel ændrer sig til et narcissistisk overgangs-objekt, der siden igen forvandles til nogle automatiske tanker krydret med en Serotonin/Dopamin balance. Men på dette rent beskrivende niveau bliver vi let i tvivl om, hvorvidt der er tale om forskellige tiders ord på fænomener, som egentlig forbliver de samme, eller om tingene også forandrer sig i virkeligheden. Og den tvivl (dette spørgsmål) er ikke specielt befordrende og lærerig. Vi kommer længere hvis vi tager udgangspunkt i praksis. Derfor introducerer jeg den narrative terapi, der (som folk i U-Turn jo ved) er en tradition, hvor man bevidst arbejder praktisk med den kulturelle fremstilling af selvet gennem fortællinger. Det gør jeg primært ved at gengive Michael White s lille foredragstekst Challenging the Culture of Consumption (White, 1997) 3. I den tekst synes jeg nemlig, at White styrer fri af to grøfter, som både han selv og mange andre ellers tit falder i: Den ene grøft er den, hvor narrativ terapi beskrives som en metode, der er særligt effektiv til behandling af visse (psykiske) sygdomme 2 The self is not an entity half-concealed behind events, but a changeable formula for managing oneself during them (Goffman, 1986:573, min kursivering). 3 Som findes på

4 4 (sådan at lille Nick fx ved opfølgningssamtalerne ikke længere har problemer med encopresen, den berømte Sneaky Pooh, fra klassikeren Narrative means to Therapeutic Ends (White & Epston, 1990)). Den anden er den, hvor man stiller sig tilfreds med at berige og udvide fortællinger i en terapeutisk samtale, og helt afviser at forholde sig til disse fortællingers effekter. Det er den samme dualisme igen: Man forudsætter, at man ligesom kan løsrive et terapeutisk rum, en metode, fra den kulturelle sammenhæng og fra hverdagslivet, og så enten lade den hvile i sig selv eller også lade den påvirke en verden udenfor som består af givne ting (essenser) som sygdomme og effekter 4. Sådan formulerer Michael White sig også selv indimellem, på trods af, at det hele går ud på at problematisere sygdomsbegreber. Men altså ikke i denne tekst. Her lægger han nemlig for det første vægt på, at det grundlæggende gælder om at udfordre den forbrugskultur, som vi alle sammen lever i, og for det andet, at terapeutiske samtaler ikke er nok. Han skriver: I og med at vor tids kultur er en forbrugskultur, og at vi tilbydes en stadig længere række af stoffer, så burde det ikke overraske os, at afhængighed og/eller overdrevet forbrug af disse stoffer er så udbredt, og at det er ved at ødelægge så mange menneskers liv, traumatisere deres familier, og rasere vores fællesskaber. I betragtning af situationens eskalerende karakter mener jeg at det er urealistisk at forvente, at individuelle terapeutiske reaktioner er tilstrækkelige. Der er stærkt brug for organiserede indsatser på fællesskabsniveau. White henviser til Anonyme Alkoholikere som eksempel på en sådan indsats på fællesskabsniveau selvom han erklærer sig uenig med dem på mange punkter (nok især deres brug af sygdomsbegreber). Han fokuserer især på, hvordan AA tilbyder metaforer og organiserer ceremonier, som folk kan bruge til i fællesskab at udfordre forbrugskulturen og samtidig begive sig ud på en rejse, hvor deres selv forandres. Og her er det, at jeg trækker U-Turn ind i historien. Jeg prøver at beskrive, hvad jeg lærte af den dialog, som vi havde sidste år omkring artiklen Facts og fortællinger. Sålænge jeg opfattede U- Turn s arbejde primært repræsenteret ved hjemmesiden som en omsætning af metoden anerkendende/værdsættende samtaler indenfor en given institutionel ramme (defineret ved behandling af unges afhængighed) så forekom det nærliggende at kritisere, hvordan det lignede en variant af overfladisk positiv psykologi, som måske under overfladen reelt tabuiserede konflikter og marginaliserede de unge. Men da jeg kom tættere på, blev det tydeligt, at det var mere relevant at betragte U-Turn som en organiseret indsats på fællesskabsniveau, og at U-Turns genfortællinger slet ikke bare er ord i et lukket rum eller i en fritsvævende tekst. For det første tager jeg musikvideoen Brevet som eksempel på, at begreberne og fortællingerne, som U-Turn s medarbejdere, unge og andre fremstiller og formidler deres selver med, er praktiske og kreative fremstillinger i objektive konkrete materielle processer, der kan give modstand og er tilgængelige for mange forskellige mennesker. For det andet peger jeg på, at U-Turn befinder sig midt i, og er bevidst deltager i, den kamp om kategorier, der raser aktuelt og prøver at danne modvægt og alternativ til den stigende organisering af socialt arbejde med unge omkring sygdomsbegrebet afhængighed. 4 Her har jeg været meget inspireret af Morten Kallehauge & Kasper Hanghøjs speciale hvor de sammenligner evidensbevægelsen med narrativ terapi (2009). Det sjove ved evidensbevægelsen er, at det ligner en overvindelse af den gamle dualisme, fordi man ikke bare køber metoden, men måler om den virker; men i realiteten er evidensbegrebet tværtimod vor tids pendant til Descartes koglekirtel : Begrebet om metode er nemlig fuldstændig ideelt og abstrakt og kan aldrig anfægtes af den virkelige udstrakte verdens konkrete rodede praksis og alle de ad hoc ting, man må gøre for at få det til at se ud som om man har målt en entydig effekt.

5 5 For det tredje foreslår jeg, at U-Turn, ligesom Michael White s bevidnere (outsider witnesses) og bekymringsfællesskaber (communities of concern), og ligesom AA, er fællesskabende. Jeg peger på videoen Eksperterne som eksempel på, hvad man kan kalde alternative brugerdrevne standarder, altså idealer omkring ungdomsliv og familieforhold, der samtidig er med til at nydefinere de fællesskaber, som vi lever ungdoms- og familieliv i 5. Konkret mener jeg her de mange forskellige konstellationer af velfærdsstatslige institutioner, familier og ungdomsgrupper, som I har i spil og hele tiden også er med til at danne. U-Turn fortolkes dermed ind det, der måske er den vigtigste kulturhistoriske modvægt til medikalisering: Nemlig et socialt arbejde, som ikke (kun) udpeger og behandler afvigere, men som reagerer på sygdomslignende afvigelser ved at udvikle de almene institutioner, som vi lever vores liv i og med, samt ved at skabe nye (mere eller mindre institutionaliserede) fællesskaber, der kan rumme, bearbejde og overskride problemerne. Overgivelsen (og fx U-Turn som et fællesskab at overgive sig til) Den anden hovedpointe, at selvet dannes i et magtforhold og et afhængighedsforhold til bestemte fællesskaber, har faktisk en særlig tradition at trække på i diskussionen om afhængighed. Den systemiske antropolog Gregory Bateson (der ses her t.h.) har nemlig skrevet en meget berømt fortolkning af AA, som han kaldte selvets kybernetik (Bateson, 1972). Her lægger han (ligesom AA selv) ikke bare vægt på metaforer og ritualer, men især på det, der formuleres med det første af deres 12 trin, nemlig overgivelsen til en højere magt: Vi indrømmede at vi var magtesløse overfor stoffet og at vi ikke kunne klare vores eget liv. Bateson mener, at AA s tænkemåde korrigerer det storhedsvanvid, som i den vestlige filosofi (efter Descartes) sætter den enkelte person op overfor hele verden og lader effekter være virkninger af årsager, som stammer fra personens beslutninger i et lineært forløb en fejltagelse, som han tænker, at alkoholikere måske er særligt følsomme overfor. I modsætning til denne instrumentelle og individualistiske tænkning foreslår Bateson, at vi tænker mere holistisk på cirkulære systemer af forskelle, der gør en forskel (altså systemer af begreber), og som alle indgår i hinanden som dele i helheder. Fællesskabet, som AA udgør og som symboliseres med deres Guds-begreb (den højere magt ), er en sådan helhed, som den enkeltes selv må opfattes som en del af, og i den forstand afhængig af. Men der er mere drama i det med overgivelsen end dette ret formelle del og helhed. Her synes jeg ikke rigtigt, at Batesons systembegreber slår til, så jeg inddrager en række forskellige filosoffer og videnskabsfolk, der alle på forskellige måder har fat i den enkeltes afhængighed af fællesskabet som et dybt eksistentielt og prekært forhold, et egentligt magtforhold, der smeder vores selvforhold og vilje. Jeg har været meget inspireret af så forskellige folk som Slavoj Zizek (1999; se også Bjerg, 2009), Roberto Esposito (2004), Søren Kierkegaard (1906), Louis Althusser (1983) og Thomas Højrup (1995), som jeg alle diskuterer i artiklen, men i denne sammenhæng vil jeg nøjes med at vende tilbage til Hegel (der ses her t.v.) og udlægge hans såkaldte anerkendelses-dialektik (Hegel, 2005, s. 127 ff), der som 5 Det er ikke noget særligt for afvigere, at offentlige institutioner er med til det. Lad mig erindre om, at nutidens centrale intime fællesskaber, som vi alle dannes i som børn, ikke bare er kernefamilier, men decentrerede netværk, der i høj grad også rummer institutioner som dagtilbud, skole osv. Sml. herom fx Kousholt (2006).

6 6 nævnt i en vis forstand ligger bag alle de andre (og som på en anden måde også blev taget op af Marx i hans teori om klassekampen, samt af GH Mead i hans teori om selvforholdet, som Goffman senere tog op). Jeg må lige sige: Det er meget svært at læse Hegel 6. Man bliver hjulpet lidt af at læse eller høre så mange forskellige udlægninger og ligesom med fx Biblen (uden sammenligning i øvrigt), så er det vigtigste selvfølgelig ikke teksten i sig selv, men hvad folk læser i den og bruger det til men alligevel. Så pas på: Jeg ber om lov til at invitere jer for en stund ind i et teoretisk eventyrland, for at kunne komme tilbage til praksis med nye slags spørgsmål. Teksten er nemlig en fabel, som handler om, hvordan selvbevidstheden dannes, i tre faser. 1) Først møder bevidstheden en anden tilsvarende bevidsthed, som den spejler sig i. Ligesom hvis jeg pludselig mødte en klon, der også gjorde krav på at være mig, så truer denne Anden den rådighed over mig, som jeg altid har taget for givet. Derfor opstår en kamp på liv og død, og i selve kampen spejler den ene sig i den anden og de to anerkender gensidigt hinanden som værdige modstandere. 2) Men den ene part får nu overtaget, og den anden må vælge mellem døden og trældommen. Efter at have været rystet i sin grundvold og set døden i øjnene vælger hun 7 trældommen og anerkendelsen bliver dermed ensidig: Trællen anerkendes ikke som en selvstændig vilje, men underkendes som et lydigt redskab for herren. Trællen har altså mistet sig selv for at overleve, og for begge parter gælder nu kun herrens behov. 3) Men hun kommer stærkt tilbage. Herren på sin side glemmer spejlingen fra den første fase, har aldrig stået overfor døden, og møder ikke længere den modstand, som tingene yder (det klarer trællen jo), så han synker ned i en afhængighed af sine egne impulser. Omvendt skal trællen bruge identifikationen med herren, samt bevidstheden om at livet er dyrebart, i sit arbejde og gennem dette arbejde bliver det alt sammen sat ind i en almen og objektivt meningsfuld sammenhæng. Så når trællen til sidst tilkæmper sig anerkendelse, er det på et meget højere niveau af selvstændighed og selvbevidsthed, som også rummer herren. Den dannelsesfortælling kan fortolkes på mange måder. Det, jeg vil bruge den til her, er en nøgle til hvordan man kan forstå et udviklende anerkendelsesforhold mellem fællesskab og deltager 8 noget som også kaldes interpellation 9. Det er i øvrigt ikke altid, man kan tale om et anerkendelsesforhold mellem fællesskab og deltagere man kan måske sige, at det er en særlig slags fællesskaber, der udvikler sig gennem anerkendelse af sine deltagere. Men når man kan, så kan man ligesom i Hegels eventyr og ligesom i Bateson s fortolkning af AA iagttage en vekslen mellem identitet og forskel, og mellem underkastelse og selvstændighed. Forholdet mellem jeg og vi er ambivalent: jeg et er en del af vi et og omvendt, men vi et står også overfor mig som noget andet, som os ; deltageren anerkendes som en af os, men det forudsætter også, at vi får øje på hende som en anden. I selve dette at deltage ligger et midlertidigt afkald på selvstændighed; men i samme omfang som fællesskabet arbejder med noget reelt, så forvandles det i sin realisering, i mødet med virkelighedens modstand. Den formelle enighed eller 6 Prøv selv på - anerkendelsesdialektikken er nærmere bestemt at finde (på engelsk eller tysk) på 7 Hos Hegel er trællen også hankøn men det behøver vi jo ikke lade os begrænse af. 8 Det kan måske med lidt god marxistisk vilje ses, at herre+træl fællesskabet først dannes som resultat af klassekampen (som et ideologisk hegemoni) ved at trællen underkendes og identificerer sig med det fælles bedste, men dernæst forandres revolutionært når trællen tilkæmper sig anerkendelse igen. 9 Det er en særlig læsning af Louis Althusser s begreb om interpellation, som jeg deler med og låner fra Thomas Højrup (2002).

7 7 kontrakt, som førte fra deltagerens anerkendelse, via hendes underkastelse, og ind i fællesskabet, bliver mindre vigtig end den almene meningsfuldhed, som styrer det, man faktisk arbejder med, og som deltageren får greb om. Nu er spørgsmålet så, hvor vigtigt dette fællesskab er for deltageren og omvendt. I Hegels fortælling kan vi se denne væsentlighed i tre faser: Først mødes de to som jævnbyrdige, der anerkender hinandens magt; dernæst må trællen se hele sin eksistens i øjnene og rystes i sin grundvold; endelig er det trællens reelle arbejde med noget, som er objektivt og alment meningsfuldt, som vender bøtten. På samme måde kan man stille spørgsmål til ethvert fællesskab, der skal danne deltagernes selvforhold: 1. Finder der et møde sted, får de to parter øje på hinanden som viljer, og har de nogen styrke? Altså på den ene side, er deltageren vigtig for fællesskabet, og på den anden side, har fællesskabet nogen magt og bliver disse relevanser og styrker synliggjort i et møde? 2. Er fællesskabet livsvigtigt for deltageren i eksistentiel betydning, sådan at deltageren bliver rystet i sin grundvold og må tage sin eksistens (og ikke bare sin deltagelse) op til revision? 3. Rummer fællesskabet, og muliggør deltagelsen, en meningsfuldhed og en objektivitet, som overskrider fællesskabets umiddelbare behov og lader deltageren udvikle sig? Disse spørgsmål prøver jeg så til sidst at stille til U-Turn, i form af en fortolkning af U-Turn, hvor vi så kan tygge på hvor meget den passer og hvor relevant den er. I denne fortolkning går jeg videre med min karakteristik af U-Turn ovenfor som narrativt fællesskabende. 1. At de unge (og deres forældre m.v.) er vigtige for U-Turn er udtryk for velfærdsstatens grundlæggende ideologi: de må værdsættes som mennesker (med menneskerettigheder osv.), og dermed ikke mindst som potentielle borgere, arbejdere, skatteydere m.v., thi her er enhver ikke bare sin egen lykkes smed. Og de må respekteres som brugere, der selv vælger de service-ydelser, de gør brug af. U-Turn er på sin side magtfuld som velfærdsstatslig institution, der råder over egne ressourcer og kan mobilisere andre institutioners samarbejde, og U-Turn befæster løbende sin magtposition ved at aftvinge opbakning fra politikere og embedsfolk. I kommunikationsflader som fx hjemmesiden kommer denne gensidige anerkendelse til synligt udtryk I AA / NA s første trin sættes der som sagt lighedstegn mellem at miste kontrollen over stoffet og ikke at kunne klare sit liv. Men det er jo ikke givet, at et sådant kontroltab faktisk indebærer at man ikke kan klare sit liv. Sammenlign med tobak: Det kan godt være, at jeg ikke kan lade være med at ryge men er tobakkens forventelige helbredsskader nok til at ryste mig i min grundvold? Eller hvad med min afhængighed af jogging? Osv. Det abstrakte afhængighedsbegreb må altså sættes ind i en konkret eksistentiel sammenhæng. Her har U-Turn den fordel, at man i modsætning til AA / NA ikke er afhængig af afhængigheden, og ikke absolut behøver hævde, at stof-afhængigheden i sig selv partout leder til fængsler, sygdom og død. Man kan derimod lægge større eller mindre vægt på stof-problematikken som prisme, fremtrædelsesform, kanalisering eller på andre måder forbundet med mere almene sociale problemer. Men pointen her er alligevel, at det stadig er centralt for de dannelsesprocesser, der finder sted, at de unge mærker jorden brænde under sig og derfor er parate til at kaste sig ud på det dybe vand og tage grundlæggende forhold i deres liv op til overvejelse. 10 På en måde var det også vigtigheden af en sådan gensidig anerkendelse, som blev udtrykt med Vilde Læreprocessers motto om at møde de unge på neutral grund og i bevægelse.

8 8 3. U-Turn organiserer de unges og forældrenes deltagelse i reelle aktiviteter, der ikke bare udgør en lukket, kortsluttet spejling af U-Turn s egen identitet som institution (hvor fx klienten er med til at opretholde institutionen blot ved at udfylde rollen som klient ) eller for den sags skyld omvendt tilfredsstiller de unges umiddelbare behov som kunder der modtager service. U-Turn er et et værdibærende fællesskab dvs. både værdibaseret og værdidefinerende og dets aktiviteter er objektivt meningsfulde og produktive. U-Turn s deltagere skaber nye standarder og fortællinger, der sætter nye vilkår for deltagerne selv såvel som for andre. Derved genfortolkes både den oprindelige gensidige anerkendelse og den efterfølgende overgivelse. Dette narrative arbejde er som nævnt ikke bare en opfindelse af vilkårlige og uforpligtende fortællinger, men bundet af de objektiviteter, der kommer af aktiviteternes udadvendte og til tider politiske karakter, af de forskellige udtryksformers særlige krav (fx musikvideoens krav til poesi og visuel komposition), af U-Turn s forankring og position i større netværk af professionelle m.v. Konklusion Jeg ender artiklen med at stille det åbne politiske spørgsmål, om vi egentlig stadig kan opfatte velfærdsstaten (og derigennem U-Turn) som et anerkendende og interpellerende fællesskab, der er magtfuldt, vitalt og meningsbærende nok til at sætte grænser for sygelighed og sygeliggørelse (bogens titel taler jo om sygdom uden grænser ). Men her vil jeg gerne ende med at gentage mit håb om, at de teoretiske idéer, som jeg her har skrevet om, bliver sat på spil. Og det indebærer jo et ønske om, at en mulig relevans eller mangel på samme spilles tilbage også selvom det er klart på forhånd, at den relevans stadig må være ret begrænset sammenlignet med hvad vi kunne opnå gennem et mere udfoldet samarbejde. Sagt på en anden måde: Gør det nogen praktisk forskel for jer i U-Turn, hvis I tænker i de baner, jeg her har gravet? Og omvendt, er der nogen helt andre tanker, der med større udbytte bør banes for at spille sammen med de praktiske forskelle, som er vigtige for jer? Referencer Althusser, L. (1983). Ideologi og ideologiske statsapparater. Aarhus: Forlaget Grus. Bateson, G. (1972). The Cybernetics of Self: A Theory of Alcoholism. In G.Bateson (Ed.), Steps to an Ecology of Mind (pp ). New York: Ballantine Books. Bjerg, O. (2009). For tæt på kapitalismen. Ludomani, narkomani, købemani. København: Museum Tusculanums Forlag. Esposito, R. (2004). Communitas. Ursprung und Wege der Gemeinschaft. Berlin: diaphanes. Goffman, E. (1986). Frame Analysis. An Essay on the Organization of Experience. Boston: North Eastern University Press. Hegel, G. W. F. (2005). Åndens fænomenologi. København: Gyldendal. Højrup, T. (1995). Omkring livsformanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum. Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik. Köbenhavn: Museum Tusculaneum. Kallehauge, M. H. & Hanghøj, K. (2009). Virker det? Om forhold mellem viden og praksis i evidensbaseret og narrativ terapi. Cand. Psych. Speciale, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Kierkegaard, S. (1906). Sygdommen til Døden. In S. Kierkegaard (Ed.), Samlede Værker (pp ). København / Kristiania: Gyldendal.

9 9 Kousholt, D. (2006). Familieliv fra et børneperspektiv: Fællesskaber i børns liv. PhD-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af hashmisbrug. En ambulant behandlingsmodel. Haslev: Det Schønbergske Forlag. White, M. (1997). Challenging the Culture of Consumption. Rites of passage and communities of acknowledgement. In M.Raven (Ed.), New Perspectives on Addiction ( Adelaide, AU: Dulwich Centre. White, M. & Epston, D. (1990). Narrative Means to Therapeutic Ends. New York/London: Norton & Co. Zizek, S. (1999). The Ticklish Subject. London: Verso.

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi?

Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi? Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi? Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere