Euforiserende stoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Euforiserende stoffer"

Transkript

1 Euforiserende stoffer 23 n Euforiserende stoffer omfatter her hash og en række andre psykoaktive stoffer med stimulerende, sløvende og/eller hallucinogene virkninger. n Eksperimenterende brug af euforiserende stoffer finder først og fremmest sted i de unge år og topper blandt de årige. n I 25 havde 2 % af de årige brugt hash inden for det seneste år, og 5 % havde brugt andre euforiserende stoffer end hash hyppigst amfetamin og kokain. n Brugen af euforiserende stoffer blandt unge har stabiliseret sig inden for de seneste år. n Ca. halvdelen af de 16-2 årige mener, at det ikke skal være tilladt at bruge hash, og ni ud af ti mener, at det ikke skal være tilladt at bruge kokain og heroin. n Der er tæt sammenhæng mellem stofmisbrug og psykiske lidelser. n Der skønnes at være 27. stofmisbrugere i Danmark. I alt 13. stofmisbrugere er årligt i behandling. n Årligt er der ca. 1. stofrelaterede dødsfald, svarende til 2 % af alle dødsfald. 287 n Mænd, der dør af stofmisbrug, mister 28 leveår, kvinder mister 25 leveår. n Den danske narkopolitik bygger på forbud, oplysning og behandling. Betegnelsen euforiserende stoffer anvendes ofte synonymt med narkotiske stoffer og illegale stoffer om en række psykoaktive stoffer med forskellig virkemåde: Beroligende, sløvende stoffer, f.eks. hash, heroin, ikke lægeordineret brug af benzodiasepiner, organiske opløsningsmidler. Stimulerende, opkvikkende stoffer, f.eks. amfetamin, kokain (crack), ecstacy, khat, poppers. Hallucinogene stoffer, f.eks. LSD, meskalin, psilocybinsvampe. De fleste euforiserende stoffer er omfattet af narkotikalovgivningen og står på listerne under Bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, der omfatter mere end 2 stoffer (1). En stor del af disse finder legal anvendelse som lægemidler. Ud fra en sundhedsmæssig betragtning er det relevant at skelne mellem forskellige brugsmønstre spændende fra eksperimentelt brug til afhængighed. Ved eksperimentelt brug forstås, at stoffet prøves enkelte gange. Ved afhængighed forstås ifølge WHO brug, der opfylder mindst tre af følgende symptomer i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: stærk stoftrang (craving), svækket evne til at styre, standse og/eller nedsætte forbruget, abstinenssymptomer (eller ny stofindtagelse for at undgå dette), toleransudvikling, stoffet dominerer personens prioriteringer og tidsforbrug, vedblivende brug trods erkendte skader. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

2 Euforiserende stoffer Kapitel 23 Imellem det eksperimenterende brug og afhængighed ligger mange grader af brug, herunder også misbrug, som WHO definerer som et vedvarende brug af et psykoaktivt stof på trods af viden om, at brugen er skyld i vedvarende eller gentagne fysiske, psykiske eller sociale problemer. Misbrugsbegrebet er således bredere og ikke så præcist defineret, men svarer ganske godt til dagligt sprogbrug og vil derfor blive anvendt som fælles betegnelse for misbrug og afhængighed (2). Dødsfaldene sker i en relativ ung alder (4). Opgørelsen omfatter dødsfald forårsaget af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser samt forgiftningsdødsfald i form af ulykker og selvmord. De misbrugsrelaterede dødsfald betyder årligt ca. 18. tabte leveår for mænd og knap 11. for kvinder. Det svarer til, at mænd, der dør som følge af stofmisbrug, i gennemsnit mister godt 28 år, og kvinder mister godt 25 år (4). 288 For god ordens skyld skal det nævnes, at nogle anvender ordet misbrug ud fra juridisk tankegang, således at man med udgangspunkt i lov om euforiserende stoffer definerer enhver ikke-medicinsk, ikke-videnskabelig brug af euforiserende stoffer som misbrug. Denne kontrolpolitiske definition vil ikke blive anvendt i kapitlet. Helbredsmæssige konsekvenser De helbredsmæssige konsekvenser af brug af euforiserende stoffer kan være akutte i form af pludseligt opståede psykoser, forgiftninger og ulykker eller være konsekvenser af misbrug gennem længere tid, f.eks. pådragelse af infektioner og smitsomme sygdomme ved injektionsmisbrug, lunge- eller hjertesygdomme eller udvikling af afhængighed. Hospitalskontakter I 2 til 24 var der gennemsnitligt 4. indlæggelser som følge af stofmisbrug svarende til,4 % af alle indlæggelser. Der var lige mange indlæggelser blandt mænd og kvinder og flest i aldersgruppen år. I samme periode blev der registreret gennemsnitligt 6.5 ambulante besøg relateret til stofmisbrug, flest blandt mænd og flest i aldersgruppen år (4). Fra 1999 til 25 er der årligt registreret ca. 1.3 skadestuekontakter som følge af forgiftninger med euforiserende stoffer. Opgørelsen omfatter såvel kontakter til somatiske og psykiatriske skadestuer som patienter, der har været indlagt med forgiftning uden først at have været på skadestue. Lidt over dobbelt så mange mænd som kvinder har været på skadestue som følge af forgiftning, og 16 % af forgiftningerne er sket blandt unge under 2 år (3). Da debut med stoffer typisk sker i teenage-alderen, udgør de unge en særlig risikogruppe, hvor der både kan være risiko for akutte helbredsmæssige konsekvenser og for at starte et forbrug, der efterhånden vil udvikle sig til et egentligt misbrug. Dødelighed Ifølge Rigspolitiets narkotikastatistik skete der i 25 i alt 275 dødsfald som følge af forgiftninger med et eller flere stoffer, først og fremmest metadon og heroin. Langt størsteparten af dødsfaldene (85 %) var mænd. Politiets statistik omfatter dødsfald, hvor der er sket indberetning med henblik på medicolegalt ligsyn (3). Siden 1994 har antallet af dødsfald svinget mellem 25 og 275 årlige dødsfald. Opgørelser på basis af Dødsårsagsregistret viser, at der i gennemsnitlig var 1. misbrugsrelaterede dødsfald årligt, svarende til 2 % af samtlige dødsfald. Psykiske lidelser Der er tæt sammenhæng mellem brugen af euforiserende stoffer og psykiske lidelser men årsagssammenhængen er uafklaret. Omkring en fjerdedel af henholdsvis hashmisbrugere og misbrugere af andre euforiserende stoffer har tidligere været i psykiatrisk behandling først og fremmest pga. personlighedsforstyrrelser, skizofreni og angstlidelser (5). Andre epidemiologiske undersøgelser viser dog, at forekomsten af psykiske lidelser hos stofmisbrugere er mere end 5 % (6). Ca. halvdelen af patienter indlagt i det psykiatriske behandlingssystem skønnes at være stofbrugere (7). HIV og hepatitis Blandt nydiagnosticerede HIV-positive er ca. 1 % intravenøse stofmisbrugere, og intravenøst stofmisbrug anses for Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 23 Euforiserende stoffer at være smittekilden i ca. 1 % af nyanmeldte AIDS-tilfælde. Andelen af akutte hepatitis tilfælde, hvor smittekilden anses at være intravenøst stofmisbrug, var i perioden 1994 til 24 omkring 1 % for hepatitis A, mellem 11 % og 35 % for hepatitis B og mellem 29 % og 85 % for hepatitis C (3). Sociale konsekvenser Der er tæt sammenhæng mellem stofmisbrug og sociale og økonomiske levevilkår. Typisk går der fra fem til ti år fra misbruget starter, og til en misbruger henvender sig for at komme i behandling. Denne periode er for mange stofbrugeres vedkommende præget af manglende eller utilstrækkelig social udvikling med svigtende kontakt til familie og netværk, manglende uddannelse og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet samt brug af alternative indtægtskilder, såsom berigelseskriminalitet, stofhandel og prostitution. For andre stofbrugere kan der være tale om egentlig social deroute. Tabel 23.1 viser en række sociale parametre blandt nye klienter i behandling i perioden 2 til 24 (8). Billedet er meget ensartet over årene med betydeligt flere mænd end kvinder og en gennemsnitsalder lige under 3 år for både mænd og kvinder. Ca. to tredjedele har kun en kort skoleuddannelse og ingen erhvervsuddannelse. Det er langt overvejende enlige. Knap halvdelen har selvstændig bolig den anden halvdel bor hos familie og venner, på lejet værelse, på gaden, på herberg, på institution/fængsel mv. Halvdelen er på kontanthjælp. Tabel Den sociale situation blandt nye misbrugere i behandling Køn (%) årige i hele befolkningen i 2 - mænd kvinder Gennemsnitsalder - mænd kvinder Uddannelse (%) - grundskole / klasse, efterskole erhvervsfaglig uddannelse gymnasial /videregående uddannelse Enlig (%) - mænd kvinder Med selvstændig bolig (%) Indkomstforhold (%) - med indkomst på arbejdsløshedsdagpenge på kontanthjælp på førtidspension Indvandrere (%) Antal Kilde: Sundhedsstyrelsens landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling og Statistikbanken. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

4 Euforiserende stoffer Kapitel Forekomst og udvikling Beskrivelsen af udbredelsen af brug af euforiserende stoffer omfatter som udgangspunkt alle former for brug, dvs. både det eksperimenterende og det afhængige, og det er ikke umiddelbart muligt at sondre mellem brug, misbrug og afhængighed i statistikken. Generelt er udbredelsen af brug af stoffer størst i de yngste aldersgrupper, hvor en del unge bruger stoffer en enkelt eller to gange formentlig af nysgerrighed mens andre i en periode bruger det ved bestemte lejligheder, f.eks. fester. Brug af euforiserende stoffer blandt årige Inden for det seneste år har 8,4 % af de årige brugt hash, og 2,7 % har brugt et eller flere andre euforiserende stoffer, hyppigst kokain og amfetamin (tabel 23.2). Knap halvdelen af de årige har nogensinde brugt hash, og 13,5 % har nogensinde brugt et eller flere andre euforiserende stoffer (9). Det gælder generelt, at større andele blandt mænd end blandt kvinder har brugt euforiserende stoffer, og der er størst andel brugere i de yngste aldersgrupper. Blandt mænd er andelen, der har brugt henholdsvis hash og et eller flere andre euforiserende stoffer inden for det seneste år størst blandt de 2-24 årige, mens der blandt kvinder er Tabel Andel (%) blandt årige der har brugt et eller flere forskellige former for euforiserende stoffer inden for det sidste år og nogensinde. 25. Sidste år Nogensinde Brugt hash 8,4 46,1 Brugt et eller flere andre euforiserende stoffer 2,7 13,5 - kokain 1,9 6,8 - amfetamin 1,3 9,9 - psilocybinsvampe,5 4,7 - ecstasy,4 3,3 - heroin,2,7 - LSD,1 1,9 - andre stoffer,2 1,2 størst andel, der har brugt hash blandt de årige, og størst andel der har brugt et eller flere andre euforiserende stoffer blandt de 2-24 årige (figur 23.1) (1). Figur Brug af euforiserende stoffer inden for det seneste år (%) blandt årige mænd og kvinder, 25. Opgjort særskilt for hash og brug af et eller flere andre euforiserende stoffer Hash Hash Et eller flere andre euforiserende stoffer Alder Mænd Et eller flere andre euforiserende stoffer Kvinder Alder Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, 25. Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, 25. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 23 Euforiserende stoffer Brug af hash blandt unge Blandt de årige har 24,8 % blandt mænd og 17,8 % blandt kvinder brugt hash inden for det seneste år (1). Når der tages højde for forskelle i aldersgrupper og undersøgelsesår, er udbredelsen af brug af hash meget ens i de tre Brugen af hash og andre euforiserende stoffer kan beskrives på basis af tre landsrepræsentative undersøgelser: Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen (ESPAD). Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet. (Aldersgruppe: år). Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. (Aldersgruppe: 16-2 år). Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY). Statens Institut for Folkesundhed, (Aldersgruppe: år). landsdækkende undersøgelser (figur 23.2). Blandt de årige er der for to tredjedele af drengenes vedkommende og for halvdelen af pigernes vedkommende tale om et eksperimentelt forbrug (dvs. de har røget 1-5 gange inden for det seneste år) (11). Brug af hash er lige udbredt blandt de 16-2 årige på gymnasie- og erhvervsuddannelse, men betydeligt mere udbredt blandt unge, der ikke er under uddannelse (12). Næsten dobbelt så mange blandt de årige i Hovedstadsregionen (36 %) som i de øvrige regioner (1-16 %) har brugt hash inden for det seneste år (9). Udbredelsen af brugen af hash i Europa fremgår af figur Opgørelsen er baseret på videnskabelige befolkningsundersøgelser gennemført i perioden 2 24 men med meget forskellige dataindsamlingsmetoder og stikprøvestørrelser. Sammenligningen må derfor tolkes med varsomhed. Størst andel brugere ses i Tjekkiet, Frankrig og England, og færrest brugere ses i Grækenland, Sverige og Polen (13). 291 Figur Brug af hash inden for det seneste år (%) blandt årige mænd og kvinder. ESPAD-, MULD- og SUSY-undersøgelserne Mænd Kvinder ESPAD år MULD 16-2 år SUSY år SUSY 2-24 år Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

6 Euforiserende stoffer Kapitel 23 Figur Udbredelsen af brug af hash (%) inden for det seneste år blandt årige i en række europæiske lande. Grækenland Sverige Portugal Finland Norge Irland Holland Italien Danmark Tyskland 3,2 5,3 6,3 7,1 8,1 8,7 11,8 12,8 13,1 14,6 Figur Udviklingen i brug af hash blandt årige Mænd Alder Spanien England Frankrig 17,3 19,5 19, Kvinder Kilde: Det Europæiske overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Udviklingen i brug af hash Udviklingen i brugen af hash fra 1994 til 25 fremgår af figur Andelen blandt årige, der har brugt hash inden for det seneste år, er steget fra 7,4 % i 1994 til 9,4 % i 2 og dernæst faldet lidt igen til 8,4 %. For de unges vedkommende er der sket mindre ændringer i forbrugsmønstret. Blandt mænd er brugerandelen faldet blandt de årige men steget blandt de 2-24 årige. Blandt kvinder er der ligeledes sket en stigning blandt de 2-24 årige, mens andelen af brugere er uændret blandt de årige Alder Kilde: Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. amfetamin og kokain (9). I alt 14,2 % angiver nogensinde at have brugt et eller flere euforiserende stoffer. Som det fremgår af figur 23.5 er der god overensstemmelse mellem de tre landsdækkende undersøgelser mht. brugen af andre euforiserende stoffer. Unges brug af andre former for euforiserende stoffer end hash Blandt de årige har 8,4 % blandt mænd og 3,2 % blandt kvinder inden for det seneste år brugt andre euforiserende stoffer end hash som tidligere nævnt hyppigst Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 23 Euforiserende stoffer Figur Andel (%) blandt unge mænd og kvinder, der har prøvet et eller flere euforiserende stoffer (ekskl. hash) inden for det seneste år. ESPAD-, MULD- og SUSY-undersøgelserne Mænd Kvinder ESPAD 1) år MULD 2) 16-2 år SUSY 3) år SUSY 3) 2-24 år 1) Amfetamin, ecstacy, kokain, crack, LSD, heroin, rygeheroin, psilocybinsvampe, flydende ecstacy (GHB), stof med kanyle. 2) Amfetamin, ecstacy, kokain, LSD, heroin, rygeheroin, psilocybinsvampe, snifning, andet. 3) Amfetamin, kokain, psilocybinsvampe, ecstacy, LSD, heroin, andre stoffer. 293 Udbredelsen af brug af andre stoffer er størst blandt unge, der ikke er under uddannelse, næststørst blandt unge under erhvervsuddannelse og mindst blandt unge, der er i gang med en gymnasial uddannelse (12). Ligeledes er andelen, der har brugt andre euforiserende stoffer end hash, størst i Hovedstadsregionen (8 % sammenholdt med 3-6 % i de øvrige regioner) (9). Udviklingen i brug af andre euforiserende stoffer Udbredelsen af brug af andre euforiserende stoffer blandt de årige er steget fra under 1 % i 1994 til 3,4 % i 2 og dernæst faldet til 2,7 % i 25 (9). Faldet afspejles klart blandt de unge og svarer dermed til resultaterne fra både ESPAD- og MULD-undersøgelserne, hvor der siden 2 ses en stagnation eller fald i brugen af andre euforiserende stoffer end hash (se figur 23.5). Brugen af amfetamin, ecstasy og kokain i en række europæiske lande fremgår af figur Amfetamin er mest udbredt i Irland, England og Danmark. England og Irland hører også til i toppen, hvad angår udbredelsen af ecstasy og kokain, mens Danmark befinder sig i en midtergruppe (13). Snifning Snifning af organiske opløsningsmidler, f.eks. ligthergas, hårlak, lim, benzin og maling, er et relativt hyppigt fænomen blandt de unge. Det er især de helt unge (12-15 år), der eksperimenterer med at sniffe. Blandt de årige har 8 % prøvet at sniffe (11) og blandt de 16-2 årige oplyser 4,9 % af drengene og 3,4 % af pigerne, at de har prøvet at sniffe (12). ESPAD-undersøgelserne viser en lille stigning siden 1995 i andelen af især drenge, der har prøvet at sniffe. Brugen af snifning blandt unge i Danmark svarer til gennemsnittet i Europa (11). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

8 Euforiserende stoffer Kapitel 23 Figur Udbredelsen (%) af brug af amfetamin, ecstasy og kokain inden for det seneste år blandt årige i en række europæiske lande. Grækenland Portugal Finland Frankrig Norge Tyskland Danmark Irland Kokain Amfetamin Ecstasy amterne til kommunerne. Stofmisbrugsbehandling omfatter nedtrapning, ambulant psykosocial behandling, substitutionsbehandling samt døgnbehandling og er hidtil foregået på såvel amtslige som private institutioner. Siden 23 er der indført garanti for social behandling for stofmisbrug til misbrugere over 18 år, og garantien er siden 25 udvidet til også at omfatte visse stofmisbrugere under 18 år. Typisk omfatter behandlingen både pædagogiske, aktivitetsmæssige, socialfaglige og psykologiske elementer i kombination med medicinsk behandling. Blandt de godt 13. misbrugere i behandling i 25 var 84 % i ambulant behandling. Metadonbehandling og stoffribehandling var de hyppigst anvendte behandlingstilbud og blev tilbudt ca. 8 % af misbrugere i behandling. Blandt patienter, der blev udskrevet i 25, var 28 % færdigbehandlet, mens 35 % blev udskrevet pga. udeblivelse eller mod givet råd (14). Holland 294 Italien Spanien England Misbrugere Kilde: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, 25. Ifølge Sundhedsstyrelsens skøn er antallet af stofmisbrugere i Danmark steget fra 2.5 i 1996 til 27. i 25, heraf skønnes 7.3 alene at være hashmisbrugere. Også antallet af stofmisbrugere i ambulant eller døgnbehandling er steget stærkt fra ca. 4.4 personer i 1996 til ca i 25, hvilket afspejler en kombination af, at behandlingssystemet er blevet kraftigt udbygget, og at flere har søgt behandling. I 25 var 3 % af stofmisbrugere i behandling nyindskrevne klienter (3). Behandling af misbrugere Ansvaret for den sociale og lægelige stofmisbrugsbehandling er i forbindelse med kommunalreformen overgået fra Hvad får unge til at eksperimentere med stoffer? Mange forskellige faktorer har betydning for, at unge starter på at eksperimentere med stoffer og for den gradvise overgang fra eksperimenterende brug til mere vedvarende brug. Nedenfor gennemgås nogle af de vigtigste faktorer. Der er en klar og konsistent sammenhæng mellem unges rygevaner, alkoholvaner og brug af hash. Det betyder ikke, at den ene livsstil er årsag til den anden, men at risikoadfærd på en livsstil øger sandsynligheden for risikoadfærd på en anden livsstil. Blandt unge, der har brugt hash inden for det seneste år, er der eksempelvis mere end dobbelt så mange, der har været fulde mindst tre gange inden for den seneste måned og ca. fire gange så mange dagligrygere som blandt unge, der ikke har brugt hash (15). De unge bliver ikke misbrugere, fordi de prøver stoffer en enkelt gang eller to. Men de, der bruger, tilhører en risikogruppe for udvikling af misbrug, og sammenhængen mellem brug og misbrug er stærkest for de unge, der ryger meget hash og debuterer tidligt. Regelmæssig brug af hash, specielt hos meget unge, er således udtryk for psykiske og sociale problemer hos de unge, og det er primært disse, der øger risikoen for udvikling af misbrug. Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 23 Euforiserende stoffer Igennem de sidste 1-15 år er de euforiserende stoffer blevet mere og mere udbredte, og der har i betydeligt omfang været fokus på brugen af stoffer i medierne. Stofferne er blevet tilgængelige over hele landet, og alle unge kan blive udsat for tilbud om hash og andre euforiserende stoffer. De euforiserende stoffer har fået en større og mere eksplicit rolle i ungdomskulturen. Debutalder Som nævnt indledningsmæssigt starter det eksperimenterende brug tidligt blandt de unge, og af hensyn til det forebyggende arbejde er det væsentligt at være opmærksom på debutalderen. Generelt gælder det, at jo tidligere debut, desto større risiko for udvikling af misbrug. Debutalderen ligger stabilt på godt 15 år, og meget få unge starter på stoffer før 15-års alderen (12). Næsten ingen brugere af euforiserende stoffer har startet deres stofbrug efter 2-års alderen (3). Nysgerrighed De hyppigste nævnte begrundelser for det eksperimenterende forbrug er nysgerrighed og lysten til at blive høj (11). Manglende trivsel I MULD-undersøgelserne er der fundet klar sammenhæng mellem manglende trivsel og brug af hash såvel det eksperimenterende brug som det mere vedvarende brug (16). Manglende trivsel var i undersøgelsen defineret ud fra fire forskellige faktorer: forekomst af personlige problemer, der gør det vanskeligt at klare dagligdagen, ensomhed, lav følelse af sammenhæng (sense of coherence) samt oplevet forventningspres fra forældre til at klare skole eller arbejde godt. Sammenhængen mellem manglende trivsel og brug af hash ses både blandt piger og drenge. Psykiske behov Stoffernes opkvikkende eller sløvende virkning kan i sig selv tilfredsstille psykiske behov i form af rekreation, oplevelse, reduktion af stress, eliminering af kedsomhed mv. Men stofferne kan også have direkte psykiske følgevirkninger, f.eks. i form af initiativløshed, manglende koncentration og nedtrykthed. Hashbrugere har hyppigere dårlige karakterer i skolen og angiver også selv hyppigere problemer med deres skolemæssige præstationer (17,18). Betydning af rollemodeller Brugen af stoffer kan sættes i relation til gruppeprocesser, der fremmer eller hæmmer forbruget. Det kan være i form af sociale indlæringsprocesser, hvor rollemodeller efterlignes, samtidig med at rollemodellerne definerer den normative adfærd. Eller hashbrug kan ses som en del af de unges socialiseringsproces og overgang til voksenlivet. Brug af hash kan også medvirke til at tilfredsstille basale sociale behov i form af f.eks. accept, kontakt mv. Analyser af de 16-2 åriges brug af stoffer i forhold til familie og venner som rollemodeller viser en markant større andel brugere jo flere i familien henholdsvis omgangskredsen, der har prøvet hash (figur 23.7) (17). Sammenhængen mellem de unges stofbrug og venners stofbrug kan både ses som et udtryk for, at venner bliver rollemodeller og som udtryk for, at de unge vælger en omgangskreds med en livsstil, der svarer til deres egen. Figur Andelen (%) af 16-2 årige, der har prøvet stoffer set i forhold til antal venner, der har prøvet hash Kilde: Nielsen et al, 22 Drenge Piger Ingen Én eller flere Antal blandt venner, der har prøvet hash 295 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

10 Euforiserende stoffer Kapitel Risikovurdering risikohåndtering Blandt 9. klasses elever vurderer 25 %, at der er stor risiko ved at ryge hash et par gange, 35 % vurderer, at der er stor risiko ved at ryge af og til, mens 74 % vurderer, at der er stor risiko ved regelmæssigt at ryge hash. Næsten alle elever uanset om de selv er brugere af hash eller ej vurderer, at det er risikabelt at ryge hash regelmæssigt, hvorimod ikke-hashbrugere vurderer det betydeligt mere risikabelt end hashbrugere blot at ryge et par gange (figur 23.8). Samme forskel i risikovurdering mellem bruger og ikke-bruger ses også inden for andre former for sundhedsadfærd, f.eks. rygning. Figur Niende klasse elevers vurdering af risiko ved at ryge hash i relation til egne erfaringer med hash Stor risiko Nogen risiko Indsatsen mod brugen af euforiserende stoffer Politisk målsætning Den overordnede målsætning bag den danske narkotikapolitik er, at ingen bør bruge stofferne som rusmidler, og at skaderne af det brug, som finder sted, skal dæmpes mest muligt. Hovedprincipperne bag narkotikapolitikken er forbud mod ikke-medicinsk og ikke-videnskabelig anvendelse af stoffer tillige med en effektiv kontrolindsats, en vedholdende og målrettet forebyggelsesindsats samt et flerstrenget, koordineret behandlingstilbud. Forebyggelsesindsatsen skal bestå af en vedholdende og bred oplysningsindsats over for hele befolkningen kombineret med en snævert målrettet indsats over for konkrete risikogrupper. I oktober 23 udsendte regeringen en tværministeriel handlingsplan Kampen mod narko (2). Handlingsplanen lægger op til en intensivering af indsatsen i form af øget kontrol og øget forebyggelses- og behandlingsindsats. Enhver tanke om legalisering af ikke-medicinsk og ikke-videnskabelig brug af narkotika (incl. hash) afvises fortsat. Administrativ praksis 2 Har røget hash Har ikke røget hash Brug af hash et par gange Kilde: Sabroe & Fonager, 22. Har røget hash Har ikke røget hash Brug af hash af og til Har røget hash Har ikke røget hash Regelmæssig brug af hash Lov om euforiserende stoffer forbyder ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af visse stoffer med mindre stofferne anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed. Stofferne optages på en særlig liste, der omfatter stoffer, som efter sundhedsmyndighedernes skøn frembyder ganske særlig fare pga. deres euforiserende egenskaber. Overtrædelse straffes med op til to års fængsel. Straffelovens 191 supplerer lov om euforiserende stoffer og fastslår, at salg af euforiserende stoffer straffes med op til seks års fængsel. De unges holdning til den samfundsmæssige regulering af de euforiserende stoffer viser, at halvdelen af de unge vurderer, at det ikke skal være tilladt at bruge hash, mens knap hver femte ikke kunne tage stilling. Ni ud af ti unge mener ikke, at det skal være tilladt at bruge kokain og heroin (19). På centralt niveau er Indenrigs- og Sundhedsministeriet ansvarlig for koordination af indsatsen mod euforiserende stoffer, og Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for forebyggelsen (oplysning, vidensopsamling, rådgivning mv.) og for overvågningen af narkotikasituationen. Med kommunalreformen er ansvaret for både forebyggelsen og den sociale og lægelige misbrugsbehandling placeret i kommunerne. I det hidtidige arbejde i amter og kommuner er der lagt vægt på tidlig identifikation og lokalisering af problemudvikling og risikoadfærd hos de unge, etablering af kontakt og fastholdelse af bæredygtige relationer til de unge samt Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 23 Euforiserende stoffer styrket samarbejde mellem offentlige, private og frivillige forebyggelses- og hjælpeinstanser (2). Interventionsmuligheder Der er flere forskellige indsatsområder i forhold til ungdomsgruppen. Først og fremmest folkeskolen, hvor næsten alle børn og unge nås, og hvor rusmiddeloplysning indgår i det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. Andre indsatsområder kan være ungdomsuddannelserne, ungdomsklubber, idrætsforeninger og andre former for foreninger samt festmiljøet (private fester, diskoteker, halfester, musikfestivaler mv.). De mest effektive indsatser er ifølge Sundhedsstyrelsen (21) indsatser, der Retter sig mod tobak, alkohol og euforiserende stoffer. Indskrænker tilgængeligheden af stofferne. Opøver de unges færdigheder i at håndtere konkrete situationer, f.eks. mht. kommunikation og konfliktløsning. Arbejder med de unges sociale normer i det miljø, de unge lever i. F.eks. ved at gøre op med sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser om, at alle andre eksperimenterer. Fokuserer på interaktion og inddragelse af målgruppen, f.eks. via dialog, diskussion, rollespil mv. Inddrager familien. På mere overordnet niveau anbefales en flerstrenget, koordineret indsats i lokalsamfundet med fokus på udviklingen af en rusmiddelpolitik og på etableringen af rutiner for evaluering og nyudvikling af politikken (22). Politikudviklingen kan i sig selv være en normdannende proces for de involverede, og den regelmæssige evaluering af politikken kan formindske risikoen for, at den vedtagne politik bliver glemt. 297 Litteraturliste 1. Bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Lægemiddelstyrelsen, 27. (juni 27). 2. Lexicon of alcohol and drug terms published by the World Health Organization. WHO, 27. int. (juni 27). 3. Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i Danmark. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA. København: Sundhedsstyrelsen, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen. Narkotikasituationen i Danmark. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA. København: Sundhedsstyrelsen, Mueser KT, Noordsy DL, Drake RE, Fox L. Integrated treatment for dual disorders: A guide to effective practice. New York: The Guilford Press, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen. Landsdækkende register over stofmisbrugere i behandling. København: Sundhedsstyrelsen, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25 (SUSY- 25). København: Statens Institut for Folkesundhed, Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, 26. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 27

12 Euforiserende stoffer Kapitel Sabroe S, Fonager K. Unges erfaringer med rusmidler i 23 og udvikling siden København: FADL s forlag, Nielsen GA, Jensen JP, Ringgaard LW, Nissen SB, Møller TP, Sindballe A-M et al. Unges livsstil og dagligdag 2-24 tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Årsberetning 26, Narkotika situationen i Europa. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 25. København: Sundhedsstyrelsen, Groth MV, Ringgaard L, Nielsen GA. Unges livsstil og dagligdag 21 geografiske forskelle og ligheder. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Aaen S, Nielsen GA. Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-2 årige i Danmark. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Nielsen GA, Ringgaard L, Broholm K, Sindballe A-M, Olsen SF. Unges livsstil og dagligdag 2 forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Sabroe S, Fonager K. Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra København: FADL s forlag, Ringgaard LW, Nielsen GA. Unges livsstil og dagligdag 24. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Regeringen. Kampen mod narko handlingsplan mod narkotikamisbrug. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen. Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen. København: Sundhedsstyrelsen, Cuijpers P. Effective ingredients of school-based drug prevention programs. A systematic review. Addict Behav 22 Nov-Dec;27 (6 ): Folkesundhedsrapporten, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

narkotikasituationen i DAnMArk

narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2009 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika

Læs mere

narkotikasituationen i DAnMArk

narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2011 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika og i Danmark narkotikamisbrug, 2011 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2014 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2014 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA

POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2008 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark 2008 Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Stofmisbrugere i behandling 2000

Stofmisbrugere i behandling 2000 Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af 2000. Opgørelsen kan sammenlignes

Læs mere

narkotikasituationen i DAnMArk

narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2010 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika og i Danmark narkotikamisbrug, 2010 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag

Læs mere

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2013 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2013 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA

POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2007 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark 2007 Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK

NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK POINT F CAL NARKOTIKASITUATIONEN I DANMARK 2010 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika og i Danmark narkotikamisbrug, 2010 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter og Sundhedsfaglig i Myndighed SIB VBGS Anmodning Afslut (Sundhedsstyrelsens & Statens Serum Institut)

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

point f CAl Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2012 1 EMCDDA

point f CAl Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2012 1 EMCDDA Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU alm. del Bilag 82 Offentligt f CAl point narkotikasituationen i DAnMArk 2012 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA

Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA Narkotikasituationen i Danmark 2016 NATIONALE DATA 2016 Nationale data Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK Denne publikation kan købes gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang 12 2620 Albertslund

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk

point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk point f CAl narkotikasituationen i DAnMArk 2012 Årsrapport til det europæiske overvågningscenter Narkotikasituationen for narkotika i Danmark og narkotikamisbrug, 2012 1 EMCDDA Narkotikasituationen i Danmark

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

AF LAU LAURSEN STORGAARD

AF LAU LAURSEN STORGAARD STOF nr. 4, 2004 Unge og stoffer HVAD SIGER LOVEN? Da stofferne var nye i Danmark, gjorde man en dyd ud af ikke at kriminalisere brugerne. Sommeren 2004 gav os imidlertid en ny kurs for dansk narkotikapolitik.

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Ungeprofil 2014. Varde kommune

Ungeprofil 2014. Varde kommune Ungeprofil 2014 Varde kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark

Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Christian Tjagvad, Helle Petersen, Birgitte Thylstrup, Stian Biong, Thomas Clausen Introduktion Metode Resultater Introduktion

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere