11 Veje til vækst gennem. sygehusbyggerierne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "11 Veje til vækst gennem. sygehusbyggerierne"

Transkript

1 11 Veje til vækst gennem sygehusbyggerierne

2 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne I de kommende år gennemføres historisk store investeringer i det danske sundhedsvæsen. Med de planlagte byggerier investeres i om- og nybygninger i hospitalssektoren for 41,4 mia. kr. Disse investeringer gennemføres i en tid, hvor de offentlige budgetter er under pres. Aldrende befolkning, flere kronisk syge og en teknologisk udvikling, der hele tiden udvider paletten af behandlingstilbud, driver sundhedsudgifterne i vejret. Der er imidlertid ikke plads til udgiftsstigninger i de offentlige budgetter, og det politiske fokus bør konstant være på at vende underskud til overskud. Der er med andre ord brug for at modernisere sundhedsvæsenet og overveje brugen af teknologi og nye arbejdsgange, hvis der i fremtiden skal være råd til et sundhedstilbud af høj kvalitet finansieret via skatterne. Som følge af den økonomiske udvikling er det altafgørende, at økonomien i de kommende sygehusbyggerier følges nøje, samt at byggerierne koordineres, så vi får mest mulig ud af de milliarder, der er afsat. Samtidig er det også oplagt at bruge sygehusbyggerierne som anledning til at igangsætte denne moderniseringsproces og det gøres bedst gennem inddragelse af erhvervslivet. Med denne publikation sætter DI fokus på, hvordan inddragelse af erhvervslivet kan skabe økonomisk vækst, samtidig med at man får et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. Publikationen indeholder 11 politiske anbefalinger og en række gode eksempler på, hvordan man kan skabe en bedre offentlig service ved at inddrage private virksomheder i opgaveløsningen. Det er forhåbningen, at disse eksempler kan inspirere regeringen og regionerne til at skabe bedre vilkår for inddragelse af erhvervslivet i sygehusbyggerierne og kan give gode idéer til nye samarbejdsprojekter mellem virksomheder og regioner. God læselyst! Karsten Dybvad Adm. direktør

3 Indhold 4 11 veje til vækst og bedre sundhedsvæsen 7 Koordinering mellem regionerne om syge husbyggerierne 11 Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggerierne 13 Klimaforbedrende tiltag 17 Klare mål for anvendelsen af it, telemedicin og velfærdsteknologi 23 Anvendelse af nye udbudsformer 27 OPP skal bruges på delprojekter 31 Regionerne skal udbyde alle ikke-patientnære opgaver til den bedste leverandør 39 Virksomheder skal arbejde side om side med hospitalets personale 45 Kliniske forskningsenheder på universitets hospitalerne 49 Private Wings på offentlige sygehuse 51 Etablering af virksomheds netværk Udgivet af DI Redaktion: Mille Keller Holst Tryk: Kailow Graphic ISBN

4 11 veje til vækst og bedre sundhedsvæsen Denne pjece indeholder DI s anbefalinger til fremtidens sygehusbyggeri. Anbefalingerne er ikke kun målrettet de 16 sygehuse, der bygges i regi af kvalitetsfonden, men også byggeri og renovering af eksisterende sygehuse. De fleste af de 11 anbefalinger er fulgt op af en eller flere cases fra sundhedsvæsnet eller andre brancher, der beskriver, hvordan anbefalingerne helt konkret kan anvendes. Anbefalingerne er: 1 I økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne skal der stilles krav om fælles koordinering af projekter især på innovationsområdet i forhold til sygehusbyggerierne. 2 Regeringen skal give regionerne mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggeriernes udformning, så længe budgetterne overholdes. 3 Sygehusbyggerierne bør indtænkes i den samlede indsats for energi renovenring af offentlige bygninger, således at klimaforbedrende tiltag kan gennemføres der, hvor de gør mest gavn. 4 Staten og regionerne skal i fællesskab opstille klare mål for, hvordan it, telemedicin og velfærdsteknologi kan effektivisere sundhedsvæsenet. 5 Regionerne skal sikre, at sygehusene bliver udstyret med morgendagens teknologi, for eksempel ved at anvende nye udbudsformer. 6 Regionerne skal bruge OPP på delprojekter ved opførelse af de nye sygehuse. 7 Regionerne skal udbyde alle servicefunktioner og andre ikke-patientnære opgaver samt involvere private leverandører i udviklingen af nye koncepter for drift, logistik og service på sygehusene. 8 Regionerne skal skabe fysiske rammer, der sikrer, at virksomheder kan arbejde side om side med hospitalets personale om udviklingsprojekter. 9 Etablering af kliniske forskningsenheder på universitetshospitalerne skal skabe optimale rammer for afprøvning af nye lægemidler. ) Regionerne skal etablere Private Wings på hospitalerne til udførelse af planlagte behandlinger. Regionerne skal sørge for tidlig inddragelse af erhvervslivet i projekteringen af de nye sygehuse gennem etablering af virksomhedsnetværk i tilknytning til hvert byggeri. 4 5

5 1 De Koordinering mellem regionerne om sygehusbyggerierne 16 sygehusbyggerier gennemføres over en periode på 10 år. I betragtning af byggeriets omfang er det en relativt kort periode, hvilket stiller store krav til videndeling og koordinering mellem de fem regioner, hvis man vil sikre effektiv ressourceudnyttelse og udveksling af de innovative idéer, der udvikles i relation til sygehusbyggerierne. En lang række virksomheder deltager allerede i udviklingsprojekter i forbindelse med planlægning af sygehusbyggerier i hele landet. Det har virksomheder og regioner stor gavn af. Der er dog en bekymring om, hvorvidt der skabes en tilstrækkelig videndeling mellem de forskellige projekter især på innovationsområdet. En videndeling, der sikre at produkter, løsninger og arbejdsgange, der udvikles i samarbejde med én region, kan udbredes i andre regioner, så regionerne ikke udvikler samme løsninger flere gange. DI anerkender, at regionerne i forbindelse med sygehusbyggerierne har etableret de såkaldte pejlemærker og fokusområder for sygehusbyggerierne. Det ændrer dog ikke på behovet for en mere formel koordination af aktiviteterne i regionerne. Som det beskrives i casen, er der allerede eksempler på koordinerede indsatser på f.eks. innovationsområdet. Disse kan man efter DI s opfattelse tage udgangspunkt i og styrke. > i økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne skal der stilles krav om fælles koordinering af projekter især på innovations området i forhold til sygehusbyggerierne. Dette skal sikre synergi og erfaringsudveks ling mellem regionernes byggeprojekter. 7

6 Case OPI-Lab Et godt eksempel på tværregional innovation OPI-Lab, "Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi", er et tværregionalt projekt, der inkluderer landets fem regioner, Servicestyrelsen og en lang række kommuner, vidensinstitutioner og private virksomheder. Projektet ledes af Region Syddanmark og er en del af regionens samlede satsning på velfærdsteknologi. Der er i første omgang tale om et treårigt samarbejde, som består af en Task force samt fem forskellige demonstrationsprojekter, som hver især skal udvikle velfærdsteknologi og arbejde med udfordringer på OPI-området, herunder juridiske udfordringer, videndeling, udvikling af guidelines og business cases. De fem demonstrationsprojekter spænder fra det intelligente badeværelse, over patienternes hus til et living lab, som tager udgangspunkt i etableringen af et botilbud til meget svært senhjerneskadede borgere. Endvidere er der et demonstrationsprojekt om, hvordan man kommer fra ide til værdi samt et projekt om innovation i tværsektorielle patientforløb. Den omtalte Task force har deltagelse fra regionale innovationsenheder og Servicestyrelsen. Task forcen skal i samarbejde med kommuner, regioner og offentlige institutioner afdække områder, hvor offentlig-privat innovationssamarbejde og velfærdsteknologi kan skabe en økonomisk og velfærdsmæssig gevinst for borgere og ansatte. Endvidere vil Task forcen i løbet af projektet udvikle en drejebog, som kommuner og regioner kan anvende i forbindelse med fremtidige OPI-projekter. 8

7 2 af Fleksibilitet i tilrettelæggelsen sygehusbyggerierne Regionerne har tilkendegivet, at de ønsker at anvende sygehusbyggerierne som løftestang for erhvervsudvikling. Hvis sygehusbyggerierne skal give et kvalitetsløft og erhvervsudvikling, kræver det fleksibilitet, nytænkning, nye samarbejdsformer og nye arbejdsgange. Dette står dog i nogen grad i kontrast til de relativt stramme krav til kvadratmeterantal og kvadratmeterpriser mv., som staten benytter i byggestyringen. Risikoen er, at regioner, der ønsker at introducere nye, anderledes løsninger, bliver bremset af disse krav. DI støtter en stram økonomisk styring af sygehusbyggerierne. Budgetterne skal overholdes, men der skal være mere fleksibilitet til at tilrettelægge, hvordan bygningerne skal udformes. Regeringens byggestyring bør fokusere på overholdelse af de økonomiske rammer samt sikring af, at de kommende sygehuse kan løfte den sundhedsfaglige opgave, de er sat i verden til at løfte. > regeringen skal give regionerne mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sygehusbyggeriernes udformning, så længe budgetterne overholdes. 11

8 3 Klimaforbedrende tiltag Energirenoveringer i den offentlige bygningsmasse skal påbegyndes der, hvor man opnår den største effekt for pengene. Dette gælder også for sygehusområdet, og derfor bør sygehusbyggerierne tænkes ind i regeringens samlede politik for energirenovering af offentlige bygninger. Der har i forbindelse med sygehusbyggerierne været debat om, hvorvidt den stramme adskillelse af økonomien for kvalitetsfondsprojekterne og regionernes øvrige anlægsøkonomi forringer mulighederne for at lave klimaforbedrende tiltag. Det bør ikke være afgørende, om et sygehus ombygges med støtte fra den statslige kvalitetsfond, eller om der er tale om et ombygningsprojekt, som regionen finansierer for egne anlægsmidler. Det grundlæggende princip må være, at energiforbedrende tiltag gennemføres inden for de eksisterende anlægsrammer, og der hvor de har størst effekt. Kan regionerne dokumentere over for staten, at de kan skabe de bedste totaløkonomiske løsninger på energiområdet ved at flytte midler fra den almindelige anlægsramme over på kvalitetsfondsbyggerierne, bør de derfor have mulighed for det. Der er gode muligheder for at igangsætte energirenoveringerne i de offentlige bygninger allerede. Det illustreres blandt andet af casen, der viser hvordan man i Middelfart Kommune kan tjene sin investering hjem over år og reducere energiforbruget med 21 pct. > Sygehusbyggerierne bør indtænkes i den samlede indsats for energirenovering af offentlige bygninger, således at klimaforbedrende tiltag kan gennemføres der, hvor de gør mest gavn. 13

9 Case Schneider Electric ESCO samarbejde bærer frugt i Middelfart kommune Her er et af mange eksempler på, hvad der kan opnås i offentligt byggeri, herunder sygehusbyggeri. Middelfart besluttede i 2006 at få kortlagt energiforbruget i alle kommunens 97 bygninger. Kortlægningen understregede behovet for at lægge en samlet plan for hele bygningsmassen frem for at fortsætte med enkeltstående renoveringer af de enkelte bygninger. Middelfart kommune valgte at indgå et formaliseret ESCO partnerskab med Schneider Electric Buildings Denmark A/S. ESCOs er virksomheder eller konsortier, som er specialiserede i at effektivisere energiforbrug i bygninger og processer. Det unikke ved ESCO konceptet er, at ESCO virksomheder tilbyder at finansiere renoveringen og på forhånd stiller garanti for besparelsen. Energibesparelsen finansierer udgiften til at gennemføre hele energirenoveringen. En vigtig del af projektet var at modernisere bygningernes tekniske anlæg, f.eks. med it-baseret styring af varme, ventilation og belysning. Derudover er der udskiftet og renoveret ældre ventilationsanlæg, klimaskærme, varmekedler og lyskilder samt installeret vandsparende foranstaltninger og renoveret toiletforhold mv. Sidst men ikke mindst gennemføres der uddannelse for driftsansvarlige og involvering af relevante personalegrupper i forbindelse med projektopfølgning og adfærdsprogram, som varigt nedbringer energiforbruget og effektiviserer bygningsdriften. Middelfart Kommune har samlet investeret 44 millioner kr. i langsigtede energibesparende tiltag, og vil fra og med 2010 reducere kommunens samlede energiforbrug i bygningsmassen med 21 pct. Det udløser en anslået besparelse på minimum 4 millioner kr., som gør, at investeringen er tilbagebetalt inden for år. Såfremt den garanterede besparelse på 4 mio. kr. ikke nås, går ESCO partneren Schneider Electric ind og betaler differencen. Med partnerskabet ønskede man en plan for, hvordan man kunne: Nedbringe energiforbruget og reducere miljøbelastningen Fjerne det stigende efterslæb i vedligeholdelse af kommunens ejendomme Forbedre indeklima, hvor det er muligt, at opnå varige driftsfordele gennem central styring af ejendomsmassen Gennemføre et større energi- og ejendomsprojekt uden at belaste kommunens drift 14 15

10 4 Antallet Klare mål for anvendelsen af it, telemedicin og velfærdsteknologi af kroniske patienter forventes at stige i de kommende år, hvilket vil lægge pres på ressourcerne i sundhedsvæsenet. Fremover er det derfor vigtig at have fokus på, hvordan man kan nedbringe antallet af sengedage, ambulante besøg og kontroller pr. kronisk patient, og hvordan man bedst muligt inddrager patientens egne ressourcer i behandlingen. Velfærds- og sundhedsteknologi forventes at kunne give en del af svaret på disse udfordringer. De seneste år har budt på en række udviklingsprojekter, der har digitaliseret arbejdsgangene på sygehusene og gjort borgeren i stand til selv at tage vare på flere af opgaverne i behandlingsforløbet. De mange forsøg har været positive og sat skub i udviklingen af velfærdsteknologi i Danmark. Nu er tiden imidlertid inde til at sætte flere af de mange løsninger i drift og gøre it-løsninger, herunder sundheds-it og telemedicin til en integreret del af sundhedsvæsenet. I regeringsgrundlaget er der lagt op til, at der skal etableres målsætninger for udbredelse af telemedicin og velfærdsteknologiske løsninger. DI støtter ambitionen, men det er centralt, at man finder løsninger, hvor teknologi i stigende grad overflødiggør konsultationer hos lægen, eller hvor telemedicin i højere grad kan erstatte fysisk kontakt mellem læge og patient. Teknologien skal ikke blive et ekstra tilbud til dem, som ønsker det. Teknologien skal bidrage til at skabe et mere effektivt sundhedsvæsen. > staten og regionerne skal i fællesskab opstille klare mål for, hvordan it, telemedicin og velfærdsteknologi kan effektivisere sundhedsvæsenet og i stigende grad erstatte kontakter mellem læge og patient i fremtidens sundhedsvæsen. Byggeriet af de nye sygehuse skal tilrettelægges herefter. De følgende cases viser, at teknologi kan bidrage til at skabe bedre arbejdsgange med mere effektive og sammenhængende behandlingsforløb. Det er den slags eksempler, som skal udbredes for at sikre den bedst mulige behandling. 17

11 Case Medical Insight A/S Fra Nordjylland til Cleveland Det gamle Aalborg Amt gennemførte fra et digitalt fyrtårnsprojekt ( Det Digitale Nordjylland ), hvor virksomheder og forskningsinstitutioner kunne søge om midler til nye it-udviklingsprojekter. Medical Insight s nye innovative teknologi til distribution af billeddiagnostiske undersøgelser og beskrivelser er et resultat af dette fyrtårnsprojekt. Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Medical Insight, Aalborg Sygehus og Aalborg Universitet. Den udviklede streamingteknologi giver mulighed for, at radiologer og andet sundhedsfagligt personale kan få adgang til billeder genereret fra eksempelvis CT- og MR-scannere, uanset hvor de befinder sig. Når billederne bliver allestedsnærværende frem for at være bundet til en enkelt diagnostisk arbejdsstation, opnås en række unikke fordele: Økonomiske fordele gennem effektivisering af arbejdsgange Forbedring af kommunikationen mellem læger og patienter Adgang til eksperthjælp i forbindelse med diagnostik også fra andre regioner Mulighed for afholdelse af virtuelle møder, hvor sundhedsfagligt personale fra forskellige discipliner gennemgår særligt vanskelige patientsager, såkaldte MDT møder I 2004 udsendte det daværende Nordjyllands Amt et EU-udbud om et regionalt RIS/PACS system, der blev vundet af Medical Insight. Dette medførte, at virksomhedens software til billeddiagnostik, billeddistribution og arkivering blev udrullet i hele regionen. En godkendelse hos det amerikanske Food and Drug Administration (FDA) banede i 2007 vej for, at Medical Insight kunne introducere Easy- Viz Enterprise på det nordamerikanske marked. Således har virksomheden i dag en række referencekunder i Nordamerika herunder Childrens Hospital of Philadelphia, Rush University Medical Center, Chicago, William Beaumont Hospitals, Detroit og ikke mindst Cleveland Clinic, der rangerer som 4. bedste hospitalscenter i USA. I sit udviklingsarbejde har Medical Insight fokus på at udvikle en løsning, som kan muliggøre billedudveksling mellem samtlige sygehuse i Danmark ved udgangen af

12 Case IBM Elektronisk vandrejournal til diabetesbehandling I takt med at antallet af diabetespatienter vokser i det meste af verden, oplever sundhedssektoren et stigende behov for mere effektive forebyggelses- og behandlingsmetoder, bedre monitorering af patienterne og øget viden omkring sygdommens komplekse forløb. Samtidig stiller mange patienter i højere grad krav til information om deres behandling og sygdomstilstand. Aktiv involvering øger ikke alene patienternes livskvalitet og giver dem større frihed. Det er også med til at forbedre forebyggelses- og behandlingsindsatsen. For at imødekomme disse tendenser har de sundhedsprofessionelle brug for værktøjer, der kan understøtte og effektivisere det kliniske arbejde og bidrage til øget videnopsamling og -deling på tværs af behandlere og imellem behandlere og patient. DiaLog Shared Care er en tværfaglig, tværsektoriel webbaseret diabetesjournal, der bygger bro mellem journalsystemerne hos de enkelte læger og samtidig opsamler kliniske kvalitetsdata. Formålet med journalen er at understøtte det tværgående samarbejde mellem klinikere og give alle, inklusiv patienten selv, adgang til de samme, opdaterede oplysninger. Ét samlet oversigtsbillede giver hurtigt overblik over den enkelte patients aktuelle situation samt status over foretagne undersøgelser og behandlinger hos alle behandlere. Derudover er der mulighed for at dykke dybere ned i de enkelte oplysninger f.eks. medicinforbrug. Data kan registreres direkte i journalen, når de er til rådighed, f.eks. i forbindelse med patientbesøget, og historik for hele patientforløbet følges gennem oversigtstabeller og grafer for udvalgte parametre. DiaLog yder beslutningsstøtte til klinikere i form af automatisk markering af mangler i forhold til vedtagne undersøgelses- og registreringspraksis. Risikogrupper kan identificeres ud fra selvvalgte kriterier med henblik på nærmere vurdering/opfølgning, og patienten kan følge med i sin egen behandling og dens resultater i forhold til individuelt opstillede mål. Patienten får samtidig mulighed for at beskrive sin egen profil som grundlag for en mere individualiseret rådgivning og behandling. DiaLog er skabt med fokus på brugervenlighed og relevans. Løsningen er udviklet blandt praktikere og med deltagelse af de klinikere, der er brugere af løsningen. De brugervendte funktioner er designet og testet for brugervenlighed i samarbejde med diabetesambulatorier og almen praksis, så de fleksibelt understøtter den daglige kliniske proces. Data er nøje udvalgt ud fra størst relevans, så overlap og dobbeltindtastning minimeres. Opsamling af data fra eksterne systemer sker automatisk. DiaLog er udviklet som en webbaseret service, der stiller minimale krav til brugernes lokale infrastruktur og til IT-support. Integration til PAS, laboratorie- praksissystemer og andre EPJ-systemer sker via brug af standard web-links og fælles MedCom standarder. DiaLog Shared Care imødekommer alle myndighedskrav til persondatabeskyttelse og patientrettigheder. DiaLog indeholder således oplysninger om: laboratorieresultater behandlinger insulinforbrug øjenstatus fodstatus egenomsorg seneste kontakter eventuelle komplikationer 20 21

13 5 Anvendelse af nye udbudsformer De nye sygehuse skal give et markant løft til såvel behandlingskvalitet som driftsøkonomi i sygehusvæsenet. Økonomien i de forestående sygehusbyggerier er baseret på en forudsætning om, at sengearealet skal reduceres med 17 pct., samt at sygehusenes produktivitet skal forbedres med 8 pct. Det kræver en målrettet indsats for at ibrugtage ny teknologi og nye servicekoncepter. Når offentlige myndigheder gennemfører udbud, er de ofte ledsaget af lange kravspecifikationer, der tager udgangspunkt i kendte, velafprøvede produkter og teknologier. De lange kravspecifikationer betyder ikke alene, at udbuddene bliver ressourcekrævende at gennemføre. Det betyder også, at virksomhederne ofte har svært ved at byde ind med nye innovative løsninger og produkter, fordi disse ikke matcher de specifikke kravspecifikationer. Dermed bremses kvalitets- og effektivitetsudviklingen i den offentlige sektor. Nye udbudsformer som offentlig-privat innovationspartnerskab eller funktionsudbud er eksempler på udbudsformer, der kan virke innovationsfremmende. Ved anvendelse af funktionsudbud opstiller opdragsgiveren en række funktionelle krav frem for konkrete aktivitetskrav eller et konkret produkt. Det betyder i praksis, at virksomheden der byder på opgaven, får ansvaret for, hvordan opgaven løses. Som det vil fremgå af casen, kan funktionsudbud ikke alene føre til bedre kvalitet i opgaveløsningen det kan også føre til lavere priser. > regionerne skal sikre, at sygehusene bliver udstyret med morgendagens teknologi, for eksempel ved at anvende nye udbudsformer. 23

14 Case Funktionsudbud sikrer store besparelser på teknisk ejendomsdrift Ejendomsadministrationsselskabet DATEA har netop for DADES udbudt den tekniske drift for kvadratmeter erhvervsareal i det nordlige København. Som noget nyt valgte man at udbyde driften som et funktionsudbud. I modsætning til et traditionelt udbud, hvor der ofte opstilles en række aktivitetskrav til, hvor ofte forskellige ydelser skal leveres, opstillede man i dette udbud en række funktionskrav f.eks. vedrørende oppetid på køleanlæg og ventilation, rumtemperaturer, responstid i forbindelse med nedbrud mv. Til gengæld overlader man til den kommende leverandør, hvordan disse funktionskrav skal indfries. Da tilbuddene blev modtaget kunne man konstatere, at fire af de seks tilbudsgivere kunne honorere funktionskravene til en pris, der lå lavere end den pris, man hidtil havde betalt. To af de seks tilbudsgivere havde sågar en pris, der lå på halvdelen af den tidligere pris. Årsagen til den store effektiviseringsgevinst skyldes især, at man får samlet en række funktioner ved den samme leverandør. Inden funktionsudbuddet havde DATEA årligt haft kontakt med ca. 50 forskellige leverandører for det pågældende areal. Disse leverandører omfattede små håndværksmestre, teknikere mv., som blev ansat til at løse enkeltopgaver inden for reparation, vedligehold og drift. Monitoreringen af kontrakten foregår som hidtil. DATEA ejendomsinspektører har deres løbende gang i arealerne og sikrer, at funktionskravene indfris af leverandørerne. Dermed sikres også en løbende dialog mellem leverandør og opdragsgiver om løsning og udvikling af opgaverne. Med den nye funktionskontrakt skal én leverandør levere samtlige tekniske ydelser. Det betyder, at leverandøren får bedre mulighed for at tilrettelægge sin tid, og at leverandøren kan håndtere flere forskellige problemer i sammenhæng. Endvidere får leverandøren et incitament til løbende at optimere og innovere arbejdsgangene, så de kan nedbringe tidsforbruget på de enkelte opgaver

15 6 OPP skal bruges på delprojekter Erfaringerne med OPP-byggeri i Danmark er relativt begrænsede, men på en lang række områder vil det være en oplagt mulighed for at anvende OPP i relation til sygehusbyggerierne. Det gælder for eksempel i forhold til parkeringsanlæg, patienthoteller, genoptræningsfaciliteter, lagre, vaskerier eller lignende investeringstunge serviceopgaver, hvor byggerierne får en størrelse, som gør OPP rentabelt. Denne mulighed bør anvendes til at få nogle flere danske erfaringer med OPP, og der er gode erfaringer at skele til fra udlandet. Som det fremgår af casen, er det muligt at opnå driftsbesparelser og bedre kvalitet ved at gøre det. > regionerne skal bruge OPP på delprojekter ved opførelse af de nye sygehuse. 27

16 Case Coor Service Management OPS kontrakt om facility management på Nya Karolinska Solna I Stockholm er man i øjeblikket ved at bygge nordens største sygehus, Nya Karolinska Solna (NKS). Når hospitalet står færdigt, vil det være kvadratmeter fordelt på mere end rum og 11 etager. Danmarks snart største hospital, Det nye Universitetshospital i Århus (DNU), som står færdigt i 2018, vil til sammenligning være kvadratmeter. NKS opføres som et OPP-projekt, og konsortiet har indgået kontrakt med Stockholms Len frem til Konsortiet består af det britiske investeringsselskab Innisfree, Skanska og Coor Service Management, som er facility management partner. Konsortiet skal både designe, opføre og drive NKS. Coor Service Management er helhedsleverandør for Facility Managementydelser. Det betyder, at de er ansvarlige for at drive og udvikle samtlige ikke-patientnære servicefunktioner. Dette omfatter både: Teknisk bygningsdrift, herunder tekniske installationer, helikopterlandingsplads mv. Arbejdspladsservice som rengøring, drikkevareautomater, patienthotel og reception Logistik herunder posthåndtering, tøjvask, affaldshåndtering, lagerstyring, servering af måltider mv. Drift af kommercielle arealer som cafe- og kioskområder Med en sådan totalløsning skabes en række synergier mellem de forskellige serviceområder. Dette bidrager til at skabe bedre driftsøkonomi og bedre kvalitet i opgaveløsningen. Coor Service Management opretter endvidere en helpdesk og beredskabscentral på NKS, så de hurtigt kan rykke ud, hvis der skulle opstå driftsproblemer på hospitalet. Som partner i konsortiet bidrager Coor Service Management også som videnrådgiver i forhold til at optimere byggeriet. Man designer hospitalet ud fra et "Design for Maintenance" og livscyklus perspektiv, hvilket blandt andet omfatter, at Coor Service Management rådgiver om materialevalg samt optimering af arealer, så de bedst muligt understøtter udførelse af de interne services. Kontrakten er baseret på en række fastlagte funktionskrav frem for aktivitetskrav. Det betyder, at Coor Service Management får frihed til at tilrettelægge arbejdet og høste synergier mellem de forskellige serviceområder

17 7 Regionerne skal udbyde alle ikkepatientnære opgaver til den bedste leverandør Mere effektiv bygningsdrift, logistik og service er en afgørende del af løsningen, hvis fremtidens sundhedsvæsen skal være mere omkostningseffektivt end i dag. I Danmark findes en række virksomheder, som - i modsætning til hospitalerne har facility management, driftoptimering og lignende serviceopgaver, som deres kerneforretning. Det betyder, at disse virksomheder løbende udvikler og innoverer nye serviceopgaver til gavn for brugerne. Virksomhederne står allerede klar med moderne logistik- og servicekoncepter. Derfor skal alle ikke-patientnære serviceopgaver og lignende sendes i udbud, så det sikres, at sundhedssystemet får de bedste og mest omkostningseffektive løsninger. Regionerne skal derfor som udgangspunkt konkurrenceudsætte funktioner som vaskeri, sterilcentral, laboratorium, storkøkken og lignende. På den måde undgår regionerne at bruge anlægsmidler til tekniske faciliteter, som lige så vel kan varetages af operatører uden for hospitalsområdet. Mange servicevirksomheder besidder stor viden om muligheden for at udvikle nye logistisk-, drift- og servicekoncepter. Derfor bør regionerne også inddrage virksomhederne som videnrådgivere i forbindelse med planlægningen af de nye sygehuse, som det bl.a. er tilfældet i Sverige (se case s. 28 ) > regionerne skal udbyde alle service funktioner og andre ikke-patientnære opgaver samt involvere private leverandører i udviklingen af nye koncepter for drift, logostik og service på sygehusene 31

18 Case DSV Solutions Effektiv hospitalslogistik i Nederlandene DSV Solutions har hospitalslogistik blandt et af sine mange forretningsområder, og gennem en årrække har DSV Solutions leveret en totalløsning inden for logistik til tre hospitaler og en række plejehjem i det sydlige Holland. Omdrejningspunktet for løsningen er et kvadratmeter stort distributionscenter i Maastricht. Fra dette center forsyner DSV Solutions de tre hospitaler og plejehjemmene med næsten alle produkter, som anvendes i den daglige drift, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, dagligvarer (eksklusiv ferskvarer), kontorforsyning mv. DSV Solutions leverer både til hospitalernes centrale modtagelser og direkte til de enkelte afdelinger. DSV Solutions forestår endvidere den interne varetransport på de tre hospitaler. Foruden selve forsyningsopgaven omfatter logistikløsningen også indkøb, varemodtagelse samt oplagring og transport af de mange forskellige produkter, som er omfattet af ordningen. Håndtering og oplagring af sterile produkter og farligt gods samt håndtering af varer, som skal opbevares og transporteres i temperaturkontrollerede miljøer, er også en del af løsningen. Hele opgaven er IT-understøttet ligesom alle varer er sporbare gennem hele processen. Det, at lagerfunktionerne flytter ud af hospitalet, betyder også, at der går færre kvadratmeter til logistik og lager og dermed flere kvadratmeter til behandling og pleje. DSV vurderer et tilsvarende potentiale som mulige gevinster for de danske hospitaler, der skal opføres i de kommende år. Gevinsterne for kunden har været mærkbare både for driftsøkonomi og patientsikkerhed. Siden løsningen blev sat i drift har kunden oplevet: 30 pct. reduktion af driftskapitalen 90 pct. reduktion i antallet af hasteordrer 40 pct. reduktion af medarbejdere i logistikken 70 pct. reduktion af medarbejdere i indkøb Leveringspræcision på 99,95 pct. Lagerpræcision på 99,98 pct. 4 timers ekstra tid til sygepleje pr. sygeplejerske pr. uge 32 33

19 Case ISS Funktionsudbud sikrer TDC innovative løsninger ISS Facility Services leverer en lang række serviceydelser til TDC herunder rengøring, ejendomsservice og kantinedrift. Kontrakten mellem TDC og ISS er udarbejdet på baggrund af et funktionsudbud, hvor TDC efterspørger konkrete resultater frem for en bestemt arbejdsmetode eller et bestemt antal timer til at løse opgaverne. TDC stiller f.eks. ikke krav om, hvor ofte græsset skal slås, eller hvor ofte gulvene skal vaskes, men fokuserer i stedet på resultatet. Kontraktformen giver både ISS og TDC en række fordele. Da ISS får friere rammer til at løse de forskellige serviceopgaver, har ISS mulighed for at planlægge opgaverne på en anden måde, end hvis der var et konkret krav om, at der skulle gøres rent et bestemt antal timer i et bestemt lokale hver dag. Med de frie rammer kan ISS effektivisere arbejdsgangene og dermed tilbyde TDC besparelser på over ti procent i forhold til tidligere kontrakt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Begge parter ser samarbejdet som et partnerskab, hvor man skal have tillid til hinanden. ISS forventer at kunne forfine sine metoder og udvikle nye teknologier, der gør arbejdsgangene mere effektive over tid. Det får TDC glæde af umiddelbart, da de langsigtede besparelser bliver regnet ind i prisen med det samme. TDC får dermed her og nu besparelser samt nye, innovative løsninger i fremtiden. ISS får frie rammer og et stort incitament til at forbedre sine metoder og komme med nye teknologier. Da samarbejdet mellem TDC og ISS omfatter mange forskellige servicefunktioner, har ISS mulighed for at integrere opgaverne, så de samme medarbejdere kan løse flere forskellige opgaver, når de er ansat under serviceoverenskomsten. Det betyder, at der i langt højere grad er mulighed for at udnytte ressourcerne optimalt. Det er en fordel her og nu, men i høj grad også på længere sigt, hvor der igen bliver mangel på arbejdskraft i Danmark. Med de frie rammer for opgaveløsningen, som et funktionsudbud giver, er der et stort behov for at dokumentere serviceleverancerne. ISS leverer services på TDC-lokationer over hele landet, og der er derfor et stort behov for at dokumentere, at opgaverne bliver løst. Til det bruger ISS et facility management it-system, der grundigt dokumenterer ISS arbejde og dermed giver TDC bedre ledelsesinformation. Dermed vil TDC altid være i stand til at kunne se, hvad ISS leverer og hvornår. Facility management-systemet er integreret i TDC s eget intranet, og det gør det let for TDC-medarbejdere at bestille services, booke lokaler, melde fejl og mangler og meget andet direkte til de ISS-medarbejdere, der har ansvaret for de enkelte områder

20 Case Implement Consulting Group Projekt Productive Ward House giver mere tid til patienten Besparelser og øget pres for at effektivisere indlæggelser og ambulante forløb giver stress og utilfredsstillende arbejdsforhold for medarbejderne. Sygeplejerskerne bliver ofte afbrudt i deres arbejde med patienterne, der er stuegang på forskellige tidspunkter hver dag, og ingen har tid til at organisere depotrummene. Depotrum er overfyldte eller dårligt organiserede, og medarbejderne bruger ekstra tid på at finde ting eller får bestilt de forkerte ting hjem. Medarbejdere får ikke mulighed for at give patienterne en pleje af god kvalitet. Ovenstående beskriver, hvordan visse medarbejdere i Rigshospitalets HovedOrtoCenter oplevede hverdagen indtil for nylig. Derfor er to sengeafsnit i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsår og det fælles ambulatorium blevet involveret i projekt Productive Ward releasing time to care i samarbejde med konsulentfirmaet Implement Consulting Group. Productive Ward er en metode til at vurdere udvalgte arbejdsgange med henblik på at identificere og eliminere overflødig tid og forbrug af ressourcer. Dermed frigives tid til direkte patientkontakt og pleje. Productive Ward er udviklet af Institute for Innovation and Improvement under National Health Service (NHS) i England, men Implement Consulting Group har oversat og bearbejdet metoden til danske forhold. Hvidovre Hospital har pilottestet metoden og har netop valgt at implementere den overalt på hospitalet. Metoden består af tre grundlæggende moduler, baseret på forskellige aspekter inden for klinisk kvalitet. De grundlæggende moduler er Vision og måling, Effektive Omgivelser og Hurtigt Patientoverblik. Når indholdet for disse tre moduler er kortlagt, danner de udgangspunkt for otte procesmoduler. Rækkefølgen af disse moduler er ikke givet på forhånd, men kan prioriteres ud fra aktualitet og erfaringer, gjort i de tre grundlæggende moduler. De otte procesmoduler er Patientobservationer, Modtagelse og udskrivelse, Vagtskifte, Måltider, Medicin, Hygiejne, Sygeplejeprocedurer og Stuegang. Medarbejdernes incitament til at deltage i projektet er, at de kan få mere tid til patienterne, bedre overblik og et bedre arbejdsmiljø. Frem til december 2011 analyseres forbedringspotentialet i de involverede sengeafsnit, og implementeringen af nye arbejdsgange og procedurer går i gang først i det nye år. Erfaringer, resultater og arbejdsmetodens potentiale vurderes med henblik på evt. anbefaling af yderligere udbredelse i centret og på Rigshospitalet. Implement underviser på de tre grundmoduler og faciliterer processerne undervejs

21 8 Virksomheder skal arbejde side om side med hospitalets personale Mange store danske sundhedsvirksomheder er opstået på baggrund af tæt samarbejde med dygtige forskere på hospitalerne. Ingeniører og udviklere fra en række virksomheder har gennem årene haft deres gang på landets hospitaler. Her har de haft mulighed for at følge læger og sygeplejersker rundt på afdelingen og observere deres arbejdsgange og rutiner. De har endvidere haft mulighed for at gå i dialog med ansatte og patienter om behovene for nye løsninger og teknologier, og endelig har de haft mulighed for at afprøve deres produkter og løsninger og få dem justeret og tilpasset, så de matcher sundhedsvæsenets behov. Dette samarbejde har været en hjørnesten i produktudviklingen i danske sundhedsvirksomheder og har samtidig givet patienterne adgang til den nyeste og bedste behandling. Denne type samarbejde foregår heldigvis hver dag i sundhedsvæsenet, og det er medvirkende til, at sundhedsindustrien i dag er én af Danmarks største eksportsektorer. Som de tre efterfølgende cases viser, er samarbejdet af vital betydning for virksomhedernes arbejde. Et godt samarbejde kan imidlertid altid blive bedre. Derfor er det vigtigt, at man i indretningen af de kommende sygehuse tager hensyn til, at der skal være plads til udviklere fra virksomhederne, så virksomhederne med deres kreativitet og idéer bliver en del af den daglige gang på hospitalerne. Det kan eksempelvis være ved at indrette små kontor- eller laboratoriepladser, som virksomhederne kan leje, og hvor deres udviklere kan sidder side om side med ansatte fra hospitalerne. > regionerne skal skabe fysiske rammer, der sikrer, at virksomheder kan arbejde side om side med hospitalets personale om udviklingsprojekter. 39

22 Case Radiometer Udvikling af 1st Automatic i tæt samarbejde med danske sygehuse Med konceptet 1st Automatic optimerer og automatiserer Radiometer processen omkring det at lave en blodprøvemåling på et Radiometer instrument. Optimeringen gennemføres i tæt samarbejde med kunderne og omfatter alt, fra blodprøven bliver taget på patienten, til lægen har de ønskede måleresultater efter målingen. 1st Automatic implementeres i tæt samarbejde mellem virksomhed og hospitaler. Radiometer bidrager med de nødvendige produkter, dvs. sprøjter til blodprøvetagning, måleinstrumentet og den software, der er nødvendigt for at automatisere databehandlingen. Men produkterne gør det ikke alene. Hospitalerne skal sikre den nødvendige IT-infrastruktur, omlægge sine processer og træne de ansatte i disse processer. Opgaver, som Radiometer også bistår sine kunder med. Slutresultatet er en mere strømlinet proces, som reducerer fejlkilder og arbejdsbyrden væsentligt og som forkorter tiden, fra blodprøven er taget til lægen har resultatet. Udover at det giver læger og sygeplejersker mere tid til patienterne, betyder det også, at lægen kan igangsætte den rigtige behandling hurtigere, hvilket kan være meget afgørende på en akut- eller intensivafdeling. 1st Automatic er udviklet gennem tæt samarbejde ude på afdelingerne med blandt andet hospitalerne på Bispebjerg, i Odense og i Esbjerg. Hospitalernes involvering har bestået i at give input til konceptet i definitionsfasen og deltage i afprøvning af systemet i udviklingsfasen. Uden den detaljerede viden om processerne, som Radiometer fik gennem dette samarbejde, havde det ikke været muligt at udvikle 1st Automatic

23 Case Daintel ApS Fra 0 til 50 pct. markedsandel på tre år Case Ropox Offentlig-privat samarbejde om produktudvikling Et IT-system udviklet til intensivafdelinger (CIS) i samarbejde med overlæger på landets hospitaler har tilsyneladende ramt plet. Nu kigger itvirksomheden Daintel også på andre hospitalsafdelinger samt mod udlandet for at skabe yderligere vækst. Virksomhedens potentiale er en årlig omsætning på 100 millioner kroner inden for fem år. Nøglen til Daintels succes er omfattende feltstudier af arbejdsgangene på flere af landets intensivafdelinger og et tæt samarbejde med læger og sygeplejersker i såvel den tidlige udviklingsfase som nu, hvor systemet er afsat til foreløbigt halvdelen af landets 400 senge på intensivafdelinger. I flere perioder har grundlægger og direktør Patrick Hulsen arbejdet intenst på intensivafdelingen for nøje at afdække behovene hos det lægefaglige personale og de administrative krav, der stilles til afdelingen. Undervejs har overlæger og sygeplejersker velvilligt delt deres erfaringer og stillet forslag til systemet, så resultatet kunne munde ud i at give patienterne den bedst mulige behandling mest effektivt. IT-systemets funktionalitet og sundhedsfaglige viden opdateres løbende sammen med kunderne. Det styres i et medical advisory board, som mødes fire gange årligt for fælles at beslutte ændringer. Efter nogle trange opstartsår ser regnskabet for 2011 ud til at blive fornuftigt med en forventet omsætning på mere end 15 millioner kroner. Patrick Hulsen vurderer dog, at potentialet inden for fem år er en årsomsætning på 100 millioner kroner. Næste skridt er intensivafdelinger på endnu flere danske hospitaler og i en række europæiske lande. Den hurtige fremgang for Daintel skyldes især, at CIS rammer helt rigtigt i forhold til intensivafdelingernes behov for et komplet klinisk IT program med en række specialfunktioner, som samtidig er meget brugervenlige. Samtidig kan CIS implementeres hurtigt, fordi det er specialudviklet til intensivafdelinger, og behovet for tilpasninger er derfor begrænset. Intensivafdelingerne er en af de mest komplekse og dyreste afdelinger i hospitalsverden med en årlig samlet udgift på 7 millioner kroner pr. sengeplads. Der er derfor et stort potentiale for at realisere effektiviseringer med CIS. Ropox A/S producerer forskellige typer af hjælpemidler til handicappede. Virksomheden har i flere år haft et tæt samarbejde med Næstved Kommune, som har været til gensidig fordel for begge parter. Samarbejdet begyndte allerede i 1990 erne, hvor Ropox begyndte at fatte interesse for det japanske marked for ældre- og handicappleje. Med udviklingen i den japanske demografi var det tydeligt, at den japanske model, hvor familien tager sig af de ældre og syge, ikke i længden var holdbar der var behov for nye måder at håndtere udfordringerne på. Japanerne var derfor meget interesseret i at lære fra omverdenen, og Ropox skabte kontakt til sin hjemkommune, Næstved Kommune, som stillede sig til rådighed med viden og erfaringer om, hvordan velfærdsopgaverne kan løftes på nye måder. Ropox samarbejde med kommunen har udviklet sig løbende siden da. I 2009 besluttede man, at medarbejdere i salg/marketing samt produktudvikling skulle integreres dybere i virksomhedens fremtidige produktudvikling. For at give medarbejderne det bedste afsæt for dette arbejde, blev det aftalt med Næstved Kommune, at medarbejderne kom i praktik i kommunen for på den måde at få et indblik i den virkelige verden. 15 ansatte fra Ropox var derfor i praktik i flere af kommunens institutioner i løbet af efteråret Hver medarbejder var af sted i en uge og fik bl.a. lejlighed til at deltage i den praktiske hverdag på kommunens institutioner for handicappede børn, plejecentre samt kommunens hjælpemiddeldepot. Gennem praktikken kom medarbejderne i øjenhøjde med brugerne i kommunen og fik feedback om, hvordan virksomhedens produkter blev anvendt i dagligdagen. Derfor blev praktikken også et direkte afsæt for virksomhedens fortsatte produktudvikling. Medarbejdernes inspiration fra den kommunale dagligdag betød nemlig, at de kom med et væld af idéer til produktudvikling. Der fremkom både forslag til helt nye produkter, men også relancering af gamle produkter, som med mindre modifikationer kunne afsættes. Et af Ropox væsentligste nye produkter i 2011 er således blevet skabt på baggrund af medarbejdernes observationer og ideer fra praktikken

24 9 Kliniske forskningsenheder på universitets hospitalerne Danmark har en stærk tradition for gennemførelse af kliniske forsøg, og kvaliteten af klinisk forskning i Danmark ligger i internationale sammenligninger i top. Antallet af gennemførte studier har imidlertid været faldende siden 2005, blandt andet fordi flere og flere forsøg gennemføres i BRIK-landene og Østeuropa. Kvaliteten af dansk klinisk forskning er i international sammenhæng høj, blandt andet fordi der allerede eksisterer et godt samarbejde mellem virksomheder og forskere, og at der i en årrække har været tradition for samarbejde mellem virksomheder og hospitaler om kliniske afprøvninger. Dette samarbejde skal fastholdes og udvikles. Derfor har DI også bakket op om den række af gode initiativer, som man fra politisk side har igangsat i de forgangne år. Det gælder blandt andet initiativet om én indgang for virksomheder, som Danske Regioner i øjeblikket er ved at gennemføre. Mange kliniske forsøg vil fremover omfatte meget store patientgrupper. Det stiller store krav til hurtig patientrekruttering og forsøgsafvikling, hvis Danmark skal være et attraktivt forsøgsland. Professionelt drevne kliniske forskningsenheder med fastansatte forskningssygeplejersker, bioanalytikere mv. kan sikre bedre kvalitet, hurtigere forsøgsafvikling og nemmere patientrekruttering i de projekter, som kræver stor patientvolumen. Som det fremgår af casen, findes der allerede i dag eksempler fra Danmark på, at sådanne enheder er etableret med succes. > etablering af kliniske forskningsenheder på universitetshospitalerne skal skabe optimale rammer for afprøvning af nye lægemidler. 45

25 Case Frederiksberg Hospital Klinisk forskning af høj kvalitet til konkurrencedygtig pris I 2010 blev overlæge i klinisk fysiologi Jesper Mehlsen ansat som forskningschef for Den Koordinerende Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital. Målsætningen var at skabe en professionelt drevet klinisk forskningsenhed, der kunne fungere som Study Management Organisation (SMO) for Frederiksberg Hospital og samarbejdsparterne på hospitalsafdelinger, i almen praksis, i kommunale institutioner samt i industriens egen forskningsafdelinger og private Clinical Research Organisations (CRO er). Den Koordinerende Forskningsenhed skal fremme den generelle forskningsindsats og sikre én indgang til kliniske afprøvninger på Frederiksberg Hospital. Forskningsindsatsen omfatter kliniske forskningsprojekter i universitets- eller regionsregi, forskningsrelateret undervisning samt vejledning i forbindelse med ph.d.-projekter. De kliniske afprøvninger omfatter lægemidler, teknologi og kosttilskud. Der er fokus på projekter af en størrelse eller struktur, som gør dem svære at indpasse i den kliniske dagligdag og på projekter, der kræver et mere komplekst logistisk samarbejde. Forskningsenheden råder over erfarent personale, der alle er uddannet i Good Clinical Practise (GCP) og er vant til at håndtere logistisk komplicerede projekter. Forskningsenheden kan hjælpe med opstart af studier og kan i samarbejde med regionens teknologioverføringsenhed assistere ved udformning af kontrakter. I selve studieforløbet kan enheden hjælpe med at håndtere de nødvendige papirgange, med at indtaste i elektroniske forskningsjournaler (Clinical Record Forms, CRF) og assistere ved håndtering af prøvemateriale og -produkter. I løbet af andet halvår 2011 vil godt forsøgspersoner passere gennem forskningsenheden som led i kliniske afprøvninger. Hovedoverskrifterne i samarbejdet med industrien er høj rekrutteringsrate, troværdige tidsrammer og kvalitetsoptimering. Høj rekrutteringsrate skal synliggøre, at danske forskningsenheder er konkurrencedygtige på omfanget af afprøvningerne. Overholdelse af tidsrammerne skal garantere, at industrien ikke forsinkes i markedsføring af deres produkt. Kvalitetsoptimering skal tilsikre konkurrencedygtighed i forhold til f.eks. BRIK-landene. Den Koordinerende Forskningsenhed arbejder i øjeblikket med et stort projekt på HPV-vaccineområdet med godt deltagere og et stort projekt vedr. sammenhængen mellem sædkvalitet, hormonstatus og hjerte-karsygdom med ca deltagere. Derudover arbejdes med en række mindre projekter med deltagere

26 ) Private Wings på offentlige sygehuse Tilstedeværelsen af et privat alternativ til det offentlige sundhedsvæsen skaber konkurrence og dermed bedre og billigere behandling for borgerne. En lang række opgaver egner sig godt til konkurrenceudsættelse (eksempelvis hofte-, knæ-, og skulderoperationer mv.) og erfaringer fra bl.a. Danmark og Sverige viser, at man kan spare op mod 20 pct. på disse operationer, hvis man sikrer de private hospitaler en vis volumen. Der findes ikke eksempler på Private Wings fra Danmark, men med den effektivitet, de private sygehuse har vist, er der gode argumenter for at etablere sådanne. Ved etablering af Private Wings frem for private sygehuse gøres konkurrencen mellem det offentlige og private sygehus mere synlig og der skabes stordriftsfordele på fællesfunktioner. Der findes endnu ikke eksempler på effekten af private wings på offentlige sygehuse. Erfaringer fra plejehjemsområdet har vist, at denne synlige konkurrence kan være effektiv. På plejehjemmet Christians Have i Solrød er der en privat afdeling drevet af den private virksomhed Aleris Omsorg. Af en brugertilfredshedsundersøgelse fra 2010 fremgår det, at 88 pct. af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med at bo på Christians Have. Med byggeriet af de 16 sygehuse har Danmark muligheden for at blive foregangsland på dette område. > regionerne skal etablere Private Wings på hospitalerne til udførelse af planlagte behandlinger. 49

27 Etablering af virksomheds netværk Hvis det fulde potentiale af virksomhedernes kompetencer og teknologier skal udnyttes, er det vigtigt med tidlig dialog og sparring mellem virksomheder og bygherrer. Omfanget af de forestående byggerier betyder, at det kan være svært at skabe overblik og gennemsigtighed i byggeplanlægningen. Dermed er der risiko for, at dialogen mellem virksomheder og bygherrerne kommer i gang for sent. Det gælder ikke alene for bygge- og rådgivningsvirksomhederne men også for eksempelvis servicevirksomheder, der kan rådgive i valg af rengøringsvenlige materialer samt transportvirksomheder, der kan vejlede i opbygning af logistiksystemer mv. Med etablering af virksomhedsnetværk tidligt i planlægningsfasen, sikrer man at dialogen mellem erhvervsliv og bygherrer starter i tide. Netværksdannelse har været succesfuldt på andre områder, eksempelvis i relation til Femern Bælt byggeriet som beskrevet i casen. > regionerne skal sørge for tidlig inddragelse af erhvervslivet i projekteringen af de nye sygehuse gennem etablering af virksomhedsnetværk i tilknytning til hvert byggeri. 51

11 Veje til vækst gennem. sygehusbyggerierne

11 Veje til vækst gennem. sygehusbyggerierne 11 Veje til vækst gennem sygehusbyggerierne 11 veje til vækst gennem sygehusbyggerierne I de kommende år gennemføres historisk store investeringer i det danske sundhedsvæsen. Med de planlagte byggerier

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Formål konkret vil projektet:

Formål konkret vil projektet: Program Hvad er OPI-LAB Projektets formål - overordnet Deltagere og partnere i projektet Aktiviteter og organisation Finansiering Indhold 5 demonstrationsprojekter, Task-force og Videnservice www.opilab.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner Den økonomiske virkelighed mod 2050 Demografi Sund aldring Pct. 12 10 Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst

Læs mere

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2 INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Design og innovation på Sygehus Lillebælt

Design og innovation på Sygehus Lillebælt Design og innovation på Sygehus Lillebælt Innovationsudvalget den 22. august 2013 Dorthe Crüger, lægelige direktør Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør Niels Nørgaard Pedersen, adm. sygehusdirektør

Læs mere

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference oktober 2018

Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference oktober 2018 Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference 22.-24. oktober 2018 Fælles foredrag 80-20 procent v/ markedsdirektør Michael Jensen, NIRAS 2018.10.24 Agenda 1. Intro -Nu er vi nået til den svære

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde muligheder og perspektiver

Offentlig-privat samarbejde muligheder og perspektiver Offentlig-privat samarbejde muligheder og perspektiver Center for Sundhedsinnovation, onsdag den 1. februar 2012 Healthcare Innovation Lab og Fremtidens Ambulatorium Koncern projektdirektør Kasper Jacoby

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Et integrerende sundhedsvæsen

Et integrerende sundhedsvæsen Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads

Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads Page 1 of 5 06.06.2017 Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2018, der sikrer rammerne for en fortsat udvikling

Læs mere

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE IKU 2012 Fakta om konkurrenceudsættelse GRIBSKOV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

- uddannelse - udvikling - samarbejde

- uddannelse - udvikling - samarbejde Vision Nyt OUH Mennesket først Gennem - forskning - uddannelse - udvikling - samarbejde Visionen bygger på et overordnet fokus på mennesket/patienten. Mennesket først Hospitalets fokus skal være bredere

Læs mere

Strategisk indsats Ventet & Velkommen

Strategisk indsats Ventet & Velkommen Strategisk indsats Ventet & Velkommen FOR Vi gør rigtig meget rigtig godt, men der er plads til forbedringer. Vi har en fælles oplevelse af, at patienter og pårørende bliver unødigt utrygge, bekymrede

Læs mere

Der er mange håndtag, der skal skrues på, før vi er i mål.

Der er mange håndtag, der skal skrues på, før vi er i mål. Vi sparer penge, når vi køber ind sammen Region Midtjylland køber årligt varer og tjenesteydelser for cirka 8 milliarder kroner. Det svarer til næsten 30 % af regionens samlede økonomi, og derfor er der

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

ESCO-samarbejde. Kickstart til omkostningsneutral energirenovering

ESCO-samarbejde. Kickstart til omkostningsneutral energirenovering ESCO-samarbejde Kickstart til omkostningsneutral energirenovering ESCO - modellen gør kagen større at skære Danmark er for alvor ved at tage Energy Service Company (ESCO) - modellen til sig, selv om den

Læs mere

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision

Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision I Egedal skal kommunens ejendomme danne en fleksibel, multifunktionel og bæredygtig ramme omkring kerneopgaver som læring, omsorg, pleje, sundhed, fritidsaktiviteter,

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød

Læs mere

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER UDKOMMER HVER 14. DAG NR 4 20. MARTS 2013 SUNDHEDS-IT Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd? Regeringen, Danske Regioner og KL vil senere på året præsentere en samlet strategi

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk 12 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V DIRaadgiverne@di.dk +45 3377 4601 raadgiverne.di.dk Dansk Industris branchefællesskab for rådgivervirksomheder Følg på LinkedIn Følg på Twitter Bestil s

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ISHØJ Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere