Amaru Barone Frederik Werlauff Samfundsvidenskabeligt basisstudium Hus RUC. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amaru Barone Frederik Werlauff Samfundsvidenskabeligt basisstudium Hus 19.2 - RUC. Abstract"

Transkript

1 Abstract The focus of our project aims at describing the impact of the prohibition of cannabis in Denmark. We have chosen to focus on the problem of, respectively, democratic implications and social consequences. Our understanding of democracy is characterized by Robert A. Dahl and the theory he expresses in "Democracy and its Critics." In addition, we also used Niklas Luhmann to gain an understanding of what impact the law has on the individual. Our theoretical orientation is influenced by the structuralist social constructivism, and hermeneutics. In this project we concluded that there may be non-democratic states as a result of the prohibition of cannabis. Additionally, the ban may inflict individual negative consequences. This is especially reserved for individuals who use cannabis and are particularly evident in their relationship to the state. 1

2 Indholdsfortegnelse Amaru Barone Frederik Werlauff Indledning...4 Motivation...5 Problemfelt...5 Problemformulering...6 Uddybning og afgrænsning af problemformulering...6 Arbejdsspørgsmål...8 Begrebsforklaringer...9 Cannabis historie, brug og virkning...10 International udvikling...11 Cannabis brug og påvirkning...12 Danmarks love...13 Empiri...13 Primær og sekundær empiri...13 Sekundær empiri...14 Sundhedsstyrelsen...14 Københavns Kommune...16 Global Cannabis Commision Report...16 Metode...19 Induktion og deduktion...20 Fordomme...21 Interviewguide...22 Formål...23 Forskningsspørgsmål...24 Interviewspørgsmål...25 Gennemførelsen af interviews...26 Hvad muliggør det kvalitative interview...27 Kodning...27 Christian Lundholm Koch-Knudsen (Cannabisbrugeren)...27 Personligt forhold til hash...27 Christians miljø...28 Demokratiske rettigheder...29 Forbuddet...30 Ole Henriksen (Misbrugskonsulenten)...30 Konsekvenser ved en lovliggørelse...31 Konsekvenser ved at hash er ulovlig...31 Hvorfor hash er ulovligt og hvorvidt det er forsvarligt at det er ulovligt...32 Gråzone...33 Videnskabsteori...33 Strukturalistisk socialkonstruktivisme...34 Interaktion...35 Epistemer...36 Opgavens genealogi...36 Hermeneutik...37 Forståelsens ontologiske struktur

3 Kritik af Gadamer og vores anvendelse af filosofisk-hermeneutik...40 Teori...41 Niklas Luhmann...42 Differentieringprocessen...42 Eksklusion og inklusion...42 Loven som et socialt system...43 Operationalisering...45 Robert A. Dahl...46 Democracy and its critics...46 Hvem skal inkluderes i et demokrati?...47 De fem herskende normer i et fungerende demokrati...49 Operationalisering...50 Analysen...52 Sociale problemer og cannabis...52 Introduktion...52 Social problemer og misbrugere...52 Negative sociale konsekvenser ved brugen af cannabis...53 Risisci for afhængighed...54 Brugerne og lovgivningen...55 Delkonklusioner...56 Demokrati og cannabis...58 Er forbuddet demokratisk ekskluderende?...58 Forbuddet set i et demokratisk perspektiv...59 Perspektivering...62 Konklusion...63 Epistemer i vores fortolkning...63 Lovgivningens påvirkninger på cannabisbrugeren...64 Forbuddet i et demokratisk perspektiv...64 Litteraturliste...66 Bøger:...66 Internet:...66 Anden information:...67 Internt bilag fra Københavns Kommune

4 Indledning Danskerne ynder at se sig selv som et frihedselskende og demokratisk folkefærd. De fleste danskere ser sig selv som åbne og tolerante mennesker og dette har i lang tid også kendetegnet, måden Danmark internationalt bliver anskuet på. Dette har blandt andet været afspejlet, ved vores relativt frisindede forhold til cannabis, som langt op i 90 erne blev solgt åbent på Christiania. Dette på trods af at myndighederne havde fuldt kendskab til denne handel og at rusmidlet var ulovligt, uden for lægefaglig brug. Mange danskere har prøvet at indtage cannabis på et eller andet tidspunkt i deres liv, hvilket også er kraftigt afspejlet i sundhedsstyrelsens årlige rapporter omkring narkotika i Danmark. I narkotikarapporten fra 2011 fremgår det at 41 % af danskere mellem 16 og 44 år har prøvet at indtage cannabis på et tidspunkt i deres liv (Grasaasen 2011:15). I rapporten fremgår det ligeledes at kun 3 % af den danske befolkning ikke vil indtage cannabis, som en direkte konsekvens af den danske lovgivning. På trods af sundhedsstyrelsens data, som stort set har været uændret igennem de sidste 10 år, valgte den tidligere VK regering, under Anders Fogh Rasmussen, at stramme lovgivningen angående narkotika, deriblandt cannabis. Dette kom til udtryk på flere måde. En af de mest synlige, var bl.a. lukningen af pusher-street 1. Igennem 00 erne blev lovgivningen omkring cannabis strammet, samtidig med at politiet fik øget myndighed og nye ansvarsområder i forbindelse med narkotika. Rydningen af Christiania dækkede over en langvarig indsats fra politiets side, der gik ud på at Christiania mistede sin tidligere 1 d.24/

5 unikke stilling som et fristed for cannabis. Samtidig med denne indsats, forekom der en hidtil ukendt opmærksomhed på området. Dette udmøntede sig i flere love, som blandt andet udvidede strafferammen for salg af cannabis. Konsekvenserne af dette var en spredning af salget, eftersom efterspørgslen, på ingen måde forsvandt. Hvor Christiania tidligere var omdrejningspunkt for et centralt cannabismarked, skete der med rydningen, en decentralisering, således at salget i København nu blev spredt ud på gader og pladser 2. Denne stramning indenfor området var ikke noget lokalt tilfælde, men fandt sted i hele Danmark. Vi har undret os over den demokratiske begrundelse for dette, idet vi tror at der eksisterer en stor andel cannabisbrugere i Danmark, som kriminaliseres ved forbuddet. Motivation Vi har begge kendt mennesker som har røget cannabis i forskelligt omfang. Flere af disse mennesker er nogle vi har kendt igennem flere år, og de har aldrig virket som kriminelle på os. Det til trods for, at de jævnligt bryder loven ved at købe og ryge cannabis. Selvom alle ved at cannabis er ulovligt, så lader det til at mange mennesker ikke anser det som noget problem at bryde loven i denne forbindelse. Det er nærmest som om, det er noget alle har prøvet en enkelt gang. Nogle har så taget skridtet videre, og røget det jævnligt, mens andre har udviklet et misbrugsforhold og ryger det på daglig basis. Vi har begge kendt flere af disse typer. Fælles for dem, er dog den indstilling til cannabis, at man ikke behøver overholde loven, og at det er ens eget valg. Denne indstilling kunne tyde på at folk har et liberalt forhold til cannabis. Dette kommer også til udtryk når vi snakker med den ældre generation. Dengang blev der også indtaget canabis. Vi har undret os over udviklingen på området, fordi det lader til at lovgivningen af blevet strammere i de seneste år. En anden ting, vi undrede os over var hvorvidt forbuddet, var anledning til sociale problemer hos brugerne. Ingen af os har nogensinde oplevet de negative konsekvenser som cannabis forårsager. Umiddelbart virkede det som om at der var ligeså mange negative ting ved selve forbuddet, som der er ved cannabis men folk ryger det stadig. 2 d.26/

6 Problemfelt Amaru Barone Frederik Werlauff I vores projekt vil vi undersøge, hvorvidt det har sociale konsekvenser for individet at blive kriminaliseret i forbindelse med køb af cannabis. Som tidligere beskrevet har 41 % af den danske befolkning mellem 16 og 44 år eksperimenteret med indtagelse af cannabis på et eller andet tidspunkt i deres liv. Men det er kun 3.5 % der har indtaget det inden for den sidste måned. Derfor må konsekvenserne af lovgivningen naturligvis også være størst inden for denne gruppering, hvorfor vi også har valgt at afgrænse os til denne. Vi har samtidig valgt at forholde os til hvorledes man kan anskue en kriminalisering af 41 % af befolkningen som en demokratisk problemstilling. Det er værd at bemærke at 41 % ikke er nogen lille befolkningsgruppe. Derfor ligger en del af problematikken også i den demokratiske diskussion der opstår når der hersker et forbud mod en så bred befolkningstendens. Vores projekt vil derfor anvende en sociologisk og politologisk tilgang. Dette fordi den sociologiske tilgang kan forklare de sociale fænomener bag hashhandlen og brugen. Med den politologiske videnskab kan vi forsøge at forstå forbuddet mod cannabis, samtidig med at vi kan forsøge at afklare hvilke formål de politiske initiativer har haft. Vores problemformulering lyder således Problemformulering Hvilke demokratiske, og sociale, konsekvenser har det for cannabisbrugeren, at cannabis er ulovligt i Danmark? Uddybning og afgrænsning af problemformulering I denne opgave vil vi undersøge konsekvenserne ved forbuddet mod cannabis for den enkelte bruger i sociologisk perspektiv. Vi vil finde om der er en overtrædelse af demokratiske idealer i henhold til vores teori (gennem politologi), ved forbuddet mod cannabis. Vores fokus vil altså ligge på hvorledes et forbud mod cannabis er demokratisk 6

7 forsvarligt, samt undersøge de negative sociale konsekvenser forbuddet har for brugeren 3. For at finde dette vil vi undersøge hvordan retssystemet påvirker befolkningen, samt sammenligne den nuværende politiske situation med Robert Dahls teorier om et frit demokrati.. Altså vil demokratiets idealer og de negative sociale konsekvenser ved et forbud, være i centrum. Vi mener at disse er forbundet, fordi vi anser lovgivningen for at være udtryk for de demokratiske, politiske beslutninger. Lovgivningen er altså central for forbuddet og derfor værd at undersøge. Denne vil vi sammenholde med Niklas Luhmanns ideer om lov som et socialt system 4. Endvidere har det været vigtigt for os at være i stand til at skelne mellem de problemer der skabes som følge af lovgivningen, og de problemer som skabes som følge af et hyppigt cannabisforbrug. Derfor vil vi ligeså inddrage de sociale konsekvenser ved selve brugen af cannabis i opgaven, omend disse spiller en mindre rolle. Vores ønske er altså at sammenligne den nuværende lovgivning med Robert Dahls teorier om et frit demokrati. Det skal dog understreges at vores fokus ikke vil ligge på det juridiske aspekt, men mere på hvordan lovgivningen påvirker befolkningen i henhold til sociologisk teori. Vi vil interviewe en misbrugskonsulent fra København for at høre hans erfaring om lovens indvirkning på cannabisbrugerne. Derudover vil vi interviewe en hyppig cannabisbruger, for at forstå hans perspektiv på sagen og undersøge hvordan den nuværende lovgivning påvirker ham. Denne opgave vil ikke argumentere for hvorvidt cannabis bør være lovligt, ud fra økonomiske, helbredsmæssige og banderelaterede faktorer, men kun undersøge om lovgivningen er i overensstemmelse med de teoretiske tanker om demokrati. Det har været nødvendigt at undersøge om brugerne, egentlig selv føler at lovgivningen er demokratisk ekskluderende. Derfor vil delkonklusionerne indebære forklaringer på loven som socialt system i forhold til brugerne, samt selve cannabisbrugens sociale konsekvenser. Som sådan er denne opgave ikke en bevisførelse for hvorledes cannabis bør legaliseres, men 3 Se begrebsforklaring: Sociale konsekvenser 4 Se teoriafsnit. 7

8 nærmere end undersøgelse af de konsekvenser forbuddet har for brugerne. Omvendt mener vi det er svært at undgå at sammenligne forbuddet med en eventuel legalisering, fordi legaliseringen er det eneste kontrafaktiske alternativ. Derfor formoder vi at opgaven vil indeholde en del sammenligninger mellem forbud og legalisering, men disse vil ikke ende ud i en direkte argumentation for, eller imod en legalisering, Arbejdsspørgsmål Grunden til at vi fokuserer på de demokratiske konsekvenser ved et forbud er med det formål at opnå en klar struktur, samt en rød tråd igennem projektet. Vores arbejdsspørgsmål skal ses i forlængelse af problemformuleringen, da vi mener, at en fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering, indebærer en stillingtagen til nedenstående arbejdsspørgsmål. Er det udemokratisk at lovliggøre cannabis? Hvile demokratiske problematikker gør sig gældende ved forbuddet mod cannabis? Kan en lov være udemokratisk og hvordan kan vi måle dette? Hvilke demokratiske argumenter kan der være for at ophæve forbuddet og omvendt? Det er centralt at dokumentere hvorvidt brugerne føler sig demokratisk ekskluderet, da vi således har noget at sammenholde med vores teori. Vi vil altså gerne undersøge om der kan være et demokratisk grundlag bag det fortsatte forbud. Derudover undrer det os hvilke politiske handlinger der gør at cannabis fortsat er forbudt. Findes der en sammenhæng mellem sociale problemer og brugen af cannabis og forstærkes denne af et forbud? I så fald, hvorfor? Er det fordi det er ulovligt? Har kriminaliseringen nogen effekt på 8

9 befolkningen Vi vil forsøge at afklare hvordan hash-brugeren ser sig selv og om denne føler sig marginaliseret eller lign. Derudover vil vi undersøge hvilken effekt lovgivningen har på befolkningen, samt hvilket forhold brugerne selv har til cannabis en. Findes der reelle misbrugere og hash-psykoser og hvilke erfaringer har vores interview-personer med disse? Ville en eventuel legalisering ændre på noget af dette, eller mener personerne at det ville være det samme? Hvorfor er cannabis fortsat ulovligt? Hvilke politiske faktorer har medført at forbuddet stadig er gældende? Er det pga. helbredsmæssige årsager, politiske eller noget helt tredje? Hvordan har cannabis ens historie udviklet sig, både nationalt og internationalt? Begrebsforklaringer Cannabis/Hash: Når vi anvender begreber som hashmisbruger, hashpsykoser og lign. er det fordi at hash er en del af den daglige tale, mens cannabis er den mere korrekte betegnelse. Med begge begreber mener vi dog stoffer, hvis aktive stof er THC. Cannabisbruger: Cannabisbrugere og misbrugere betegnes som mennesker der har brugt cannabis indenfor den seneste måned. Vi er dog opmærksomme på forskellen mellem bruger og misbruger. Derfor betegner vi også misbrugere som mennesker der er blevet indskrevet i misbrugscentre, som følge af deres afhængighed. Sociale konsekvenser: Med sociale konsekvenser, menes sociale problemer der skyldes et cannabis forbrug, hvadenten disse problemer, er problemer der bunder i konflikter mellem mennesker, eller mellem mennesker, institutioner og systemer. Disse problemer kan altså både skyldes lovgivningen og selve brugen af cannabis. Endvidere indebærer dette begreb personlige, mentale og psykologiske forstyrrelser, der skyldes cannabis. Vi gør her opmærksom på at disse ikke inkluderer helbredsmæssige faktorer, udover disse. Afgrænsingen af definitionen vil begrænses af de problemer interviewpersonen selv finder 9

10 aktuelle, i forbindelse med dennes cannabisforbrug. Dette fordi vi ikke, på forhånd, kender de sociale konsekvenser der gør sig gældende for brugeren. I et forsøg på at validere de konsekvenser der gør sig gældende i vores kvalitative interview, vil vi sammenligne disse med vores kvantitative sekundære empiri og derfra konkludere hvorvidt disse stemmer overens. Demokratiske konsekvenser: Med demokratiske konsekvenser, menes der et tab af individets frihed i hendhold til Robert Dahls teorier om demokrati. Legalisering af hash: I vores projekt bruger vi flere gange udtrykket legalisering når vi skriver om en mulig løsning på cannabis relaterede problematikker. En legalisering af hash, dækker dog over flere forskellige modeller. Vi føler os derfor forpligtede til at uddybe hvilke muligheder der foreligger for en legalisering af cannabis. I denne sammenhæng har vi valgt at læne os op af the Global Cannabis Commision Report. I denne bliver der givet udtryk for fire forskellige måder at legalisere cannabis på. På trods af dette har vi valgt kun at medtage tre af disse, da vi vurderer, at det kun er igennem disse tre at en legalisering blive opnået. - Den hollandske model. Denne model indebærer en overholdelse af de internationale konventioner, samtidig med at der de facto er frit grundlag for at komme i besiddelse af cannabis. Denne model er ofte præget af paradokser og modstridende love. Ikke desto mindre betragter vi denne model som værende en form for legalisering (Feilding 2008;181). - En total legalisering af cannabis, hvori der tages afstand fra de internationale traktater. Det vurderes at denne model vil møde væsentlig international modstand (Feilding 2008;99). - Forhandler en ny international aftale med andre nationer som også sigter efter at legalisere cannabis (Feilding 2008;100). Når vi i vores projekt skriver om en legalisering af cannabis, indebærer det en af de tre ovenstående modeller. På trods af dette vil vi dog ikke foretage en policyanalyse, men ønsker blot at gøre opmærksome på at det er indenfor disse rammer, vi mener, at en 10

11 legalisering kan forekomme. Cannabis historie, brug og virkning Amaru Barone Frederik Werlauff Dette afsnit vil bestå af en kort redegørelse for cannabis historie, virkning og brug. Første del vil omhandle den internationale udvikling. Dette afsnit vil have fokus på hvordan internationale konventioner har formet mange landes nationale lovgivninger i forhold til cannabis heriblandt Danmark. Grunden til at vi vælger at inkludere dette afsnit, er fordi vi mener det er relevant for at forstå den historiske udvikling, der har bevirket at cannabis er ulovligt i dag. Disse informationer kan hjælpe os med at forstå, om forbuddet grunder i politiske, historiske eller kulturelle faktorer. I næste afsnit forsøger vi at kortlægge virkningen og brugen af cannabis, for at danne os en forståelse for den reelle karakter cannabis har. Til sidst vil vi kort redegøre for den danske lovgivning inden for cannabis. Dette anser vi som en forudsætning for at kunne anskue de problemstillinger som vores problemformulering giver anledning til. International udvikling Nutidens mest brugte stof er cannabis (Room 2010:3) Det er estimeret at gennem år 2005 har 160 millioner mennesker på verdensplan indtaget cannabis, hvilket vil sige 4% af den voksne verdensbefolkning. Oprindeligt var cannabis et forholdsvist ukendt rusmiddel, med et mindre antal brugere der var begrænset til Indien, Jamaica og andre udviklingslande (Room 2010:3). Først i 1960 erne blev cannabis populært i den vestlige verden. Over de næste 20 år bredte brugen af cannabis sig til det vestlige Europa, Nordamerika og, efter Sovjets fald, også til Østeuropa (Room 2010:4). I de lande hvor cannabis er mest udbredt har næsten halvdelen af samtidens voksne befolkning, på et eller andet tidspunkt eksperimenteret med cannabis. Samtidig har cannabis spredt sig til hele verden. De fleste lande har indvilliget i Narkotika kontrol konventionerne fra 1961 og 1988, og har dermed indvilliget i at forbyde produktion, distribution og ophav af cannabis (Room 2010:7). Grundet stort pres fra U.S.A. blev cannabis kategoriseret i det mest strikse skema; 11

12 skema A, for skadelige stoffer, hvilket blev begrundet med at cannabis ikke havde nogen medicinsk værdi. Konventionen fra 1988 påbød alle lande at behandle produktion, distribution og ophav som kriminelle handlinger under det pågældende lands love. Disse konventioner er styret af 3 internationale institutioner: FN s politisk handlende institution: Kommisionen for Narkotiske Stoffer. Den Internationale Narkotika Kontrol Bestyrelse, hvilket er en sammenslutning af eksperter, som både beskæftiger sig med distributionen af plante-baseret medicin, særligt opiater, samt vagthunden for forbuddet mod stoffer der er omfattet af internationale konventioner. Den tredje instans, FN s Sekretariet for Stoffer og Kriminalitet, agerer sekretær for konventionerne (Room 2010:8). Netop fordi cannabis er kategoriseret i skema A, sammen med hårde stoffer, puster det liv i antagelserne om stoffer. Hvis cannabis ikke var i skema A, men derimod i skema D, som WHO eksperter har vurderet det til i 2007, ville ulovlig narkotika indtagelse ikke være et globalt problem (Room 2010:9). Visse lande har dog omgået disse konventioner, såsom Holland og således er det ikke umuligt for en nation at lovliggøre cannabis, men til gengæld meget besværligt Cannabis brug og påvirkning Cannabis er udvundet af hun-planten af Cannabis Sativa. Det aktive stof i planten er delta-9- tetrohydrocannabinol, også kaldet THC. Derudover består planten af CBD som et et kvalmestillende stof (Room 2010:6). Cannabis ryges, eller indtages oralt for at opnå en rus, der beskrives som afslappende, afstressende og mentalt beroligende. Derudover ændrer påvirkningen opfattelsesevnen, forvrænger fornemmelsen for tid og intensiverer oplevelser (Room 2010:16). Det får også dopaminniveauet i hjernen til at stige og har en direkte påvirkning på de dele af hjernen der har med belønning at gøre. Virkningen kan mærkes efter meget kort tid efter indtagelse og rusen varer 1-2 timer. Oftest ryges cannabis i en joint, bestående af tobak og cannabis, men kan også ryges gennem piber (Room 2010:7). Der er 3 normale variationer af cannabis, bestående af pot, hash og skunk. Pot består af tørret ubehandlede planter og har den ringeste koncentration af THC. Hash har en koncentration mellem 2%-20% THC, mens skunk, eller sinsemilla, er behandlede tørrede 12

13 planter der er meget kraftige med op til over 20% THC. Det er dokumenteret at jævnlig brug af cannabis, medfører et tab af sociale, kognitive evner, samt en mindskelse af reaktionseven, korttidshukommelsen og medfører en del helbredsmæssige konsekvenser. Særligt hos yngre mennesker kan hyppig brug af cannabis medføre et tab af indlæringsevnen, hvorfor brug i de yngre år kan være skadeligt (Room 2010:15). Cannabisbrugerne har forøget chancer for at få lunge- og hjertesygdomme, såsom bronkitis og lungecancer. Derudover risikere brugerne at udvikle kronisk hoste og forhøjet blodtryk, idet hjeret banker hurtigere under påvirkning af THC (Room 2010:28). Dog er flere undersøgelser modstridende og derved bliver der konstant ændret i den videnskabelige opfattelse af cannabis. Andre undersøgelser viser eksempelvis at jævnligt, men kortvarigt brug af cannabis ikke er skadeligt for hjernen. Flere studier fra U.S.A. påviser at der er en sammenhæng mellem brugen af hårde stoffer og cannabis, særligt kokain og heroin (Room 2010:33), men om cannabis er et såkaldt gateway-drug vil vi ikke forholde os til i denne opgave. Danmarks love I Danmark er det ulovligt et købe, sælge, producere, importere, eksportere, modtage, forarbejde eller besidde cannabis. Selvom al besiddelse er ulovlig, afhænger strafferammen i høj grad af mængden der besiddes. Strafferammen går op til 16 år, men hvis mængden vurderes til at være til eget forbrug, vil straffen oftest være en mindre bøde. Dette gør sig især gældende for førstegangsforseelser. I Danmark er cannabis tilladt, hvis det fungerer som et medicinsk forskningsmiddel 5 Empiri Primær og sekundær empiri Vi har i vores projekt benyttet os af både sekundær, samt primær empiri. Vores primære 5 d.03/

14 empiri består af to interviews vi har foretaget: En bruger af cannabis, samt en tidligere misbrugskonsulent. Vores metodiske fremgang, angående disse interviews vil fremgå af vores metodeafsnit og interviewguide. Derfor vil dette afsnit primært beskæftige sig med vores sekundære empiri. Den sekundære empiri har vi benyttet for at danne os et overblik over den nuværende forskning inden for, sammenhængen mellem canabis og social og samfundsmæssig eksklusion. Derudover har vi også beskæftiget os med kvalitativt data angående udbredelsen af cannabis i Danmark. Mængden og udvælgelsen af vores sekundære empiri er sket på baggrund af to kriterier. For det første har vi været nødt til at tilegne os en specifik viden forud for, udførelsen af vores interviews. I forbindelse med struktureringen af vores interviews har det været afgørende at vi besad en overordnet indsigt omkring data angående cannabis. Dette har været centralt for at stille relevante spørgsmål. For det andet, vil vores sekundære empiri være givende i form af generel viden om emnet, der kan støtte vores argumentationer i konklusionen. Sekundær empiri Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen udarbejdede i efteråret 2011 rapporten Narkotikasituationen i Danmark Rapporten er lavet til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA) og omhandler flere aspekter omkring narkotika i Danmark i Dette omfatter hvilke indsatsområder der bliver prioriteret angående narkotika i Danmark, samt konkrete projekter og politiske tiltag på området (Grasaasen 2011:3). Rapporten gennemgår dermed eksisterende aktiviteter, strategier samt aktuelle stofmisbrugsindsatser, i forbindelse med narkotika i Danmark. Rapporten bygger blandt andet på de nyeste statistiske data inden for området. Selvom rapporten beskæftiger sig med narkotika generelt, tilbyder den alligevel en mængde kvalitativ data, som specifikt 14

15 omhandler cannabis. De dele af Sundhedsstyrelsens rapport, som vi benytter, bygger på data fra undersøgelsen Sundhed og sygdom i Danmark 2010, fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, samt information fra ESPAD undersøgelserne fra 1995, 1999, 2003, 2007, ESPAD er en fælleseuropæisk undersøgelse, der forsøger at kortligge udbredelsen af illegale stoffer, blandt børn og unge i Europa. Undersøgelsernes omfang i Danmark har taget form af en spørgeskemaundersøgelse på diverse uddannelsessteder. Antallet af danske deltagere i undersøgelsen har varieret mellem Dog har svarprocenten aldrig afveget med mere end nogle få procent fra 90 % samlet. Sundhed og sygdom i Danmark 2010 blev udarbejdet på baggrund af en repræsentativ stikprøve på danskere. Af disse svarede mennesker. Spørgeskemaet blev postomdelt og var ligeledes tilgængeligt på internettet (Grasaasen 2011:113). Udover cannabis omhandlede undersøgelsen også flere andre sundhedsrelaterede emner. I udarbejdelsen af opgaven er vi opmærksomme på den lave svarprocent og de udfordringer denne udgør. Ikke desto mindre, er vi af den opfattelse at Sundhedsstyrelsens rapport bygger på valide data, og vil som følge gå ud fra dette. Sundhedsstyrelsens rapport, Narkotikasituationen i Danmark 2011 redegør for hvorledes cannabis er mest fremherskende blandt unge mennesker. Udbredelsen falder i takt med alderen. Ifølge rapporten havde 5.1 % af alle danskere mellem 16 og 34 år benyttet sig af canabis inden for den seneste måned i % havde benyttet det inden for det seneste år og hele 44.5 % af aldersgruppen har på et eller andet tidspunkt i deres liv prøvet at indtage canabis. I 1994 var tallene henholdsvis: 2.7 %, 9.3 % og 38 %. Det er altså tydeligt at brugen af hash er stigende, set igennem en længere årrække (Grasaasen 2011:16). Blandt den gruppe af årige som har benyttet cannabis inden for den seneste måned (7 %), har 59 % svaret at de har benyttet det 1-3 gange den sidste måned. 17 % har svaret at de har benyttet det 4-9 gange og 24 % har svaret at de har benyttet det mere end 10 gange (Grasaasen 2011:18). 15

16 Ud fra sundhedsstyrelsens rapport kan vi se at næsten halvdelen (44.5 %) af Danmarks befolkning mellem 16 og 36 år har forsøgt sig med hash, på et givent tidspunkt i deres liv. Procentdelen falder i takt med hyppigheden, ligesom hyppigheden generelt er højere blandt yngre mennesker. I overensstemmelse med disse tal er det relevant at snakke om en statistisk signifikant stor del af befolkningen der har erfaringer med canabis også på månedligt basis (Grasaasen 2011:15). Københavns Kommune Den 12. marts 2009 besluttede Københavns borgerrepræsentation at bede socialforvaltningen om en redegørelse for sammenhængen mellem legalisering af hash og udbredelsen af kriminalitet. Denne redegørelse tager udgangspunkt i en problemstilling som ikke indtager en central plads i vores opgave, nemlig kriminalitet og hash. Ikke desto mindre bliver der gjort nogle betragtninger som er relevante for vores projekt. Det bliver konkluderet at forbuddet mod hash ikke har haft den store virkning på udbredelsen af dette. Derudover forklares det ydermere, hvordan et eventuelt statsligt kontrolleret udbud af cannabis modvirker stigmatisering af brugerne, samtidig med at risikoen for at brugerne, selv bliver kriminelle bliver mindsket (Bech 2009;1). Redegørelsens grundlag hviler i høj grad på data fra the Global Cannabis Comission Report. Derfor har vi besluttet at beskæftige os nærmere med denne rapport, hvorfor der vil blive redegjort nærmere for dennes metode i næste afsnit. Ikke desto mindre, er det relevant at nævne at Københavns Kommune har beskæftiget sig med konsekvenserne af en legalisering af hash. Endnu mere relevant er det at, den redegørelse der blev forelagt borgerrepræsentationen, forholdt sig, i positive vendinger til en legalisering (Bech 2009:3). Global Cannabis Commision Report Global Cannabis Commision Report (GCCR) er blevet udarbejdet af the Beckley Foundation. Denne har til formål at samle ledende narkotika forskere, på globalt plan, for at udarbejde et rationelt syn på stoffer og deres virkninger. Beckley blev dannet af Amanda 16

17 Feilding i Hendes mål var at lave narkotika forskning baseret på rationel bevisførelse ud fra sundhedsrelaterede problemstillinger angående narkotika, samt analyser af hvad de aktuelle politiske forbud havde af konsekvenser 6. Beckley er blevet en anerkendt institution, som rummer flere kendte forskere, blandt andet Albert Hofmann (død 2008), opfinderen af LSD 7. Beckley har skrevet en mængde rapporter, som beskæftiger sig med en bred mængde stoffer. En af disse er Global Cannabis Commision Report. Denne har Amanda Feilding stået i spidsen for, men derudover har Benedikt Fischer (Simon Fraser University Vancouver), Wayne Hall (University of Queensland), Simon Lenton (National Drug Research Institute, Curtin University of Technology, Perth), Peter Reuter (University of Maryland) samt Robin Room (University of Melbourne and Turning Point Alcohol & Drug Centre) også været med til at udforme rapporten (Feilding 2008;3). Som det fremgår har rapporten været et tværnationalt produkt og det er ovennævnte forskere der har stået for data indsamling, samt udformning af rapporten. Rapporten har ikke et egentligt metode afsnit, så det har været svært for os at verificere de data som fremgår af rapporten. Rapportens metode står heller ikke direkte beskrevet på deres hjemmeside, men på trods af den faldgruppe som dette medfører, har vi valgt at bruge rapporten som baggrund for vores sekundære empiri. Dette har vi gjort ud fra en vurdering af de implicerede forskeres troværdighed, som vi har fundet tilfredsstillende. På trods af dette har vi fundet det afgørende at gøre opmærksom på denne problemstilling. Rapporten fokuserer generelt på de udviklede lande, og det er tydeligt at deres forskning primært har været fokuseret på de vestlige lande, hvis lovgivning inden for cannabis området, er blevet formet af en række fælleskonventioner. Eftersom Danmark er et af de lande, mener vi, at det er muligt at sammenholde rapportens konklusioner med de tilstande der hersker i Danmark. Rapporten henvender sig til politikere og i rapportens forord står følgende: 6 - d.19/ d.19/

18 This Report would both bring cannabis to the attention of policymakers and also provide them with the relevant facts to inform their decisions in the context of the United Nations Strategic Drug Policy Review of (Feilding 2008;7). Formålet med rapporten har altså været at skabe international opmærksomhed omkring forskellige perspektiver angående cannabis. En af de ting som rapporten har beskæftiget sig med, er hvilke konsekvenser som forbudspolitikken har haft, både på samfundet og befolkningen. Det er især denne del af rapporten, som vi har valgt at anvende i vores projekt. I det følgende vil vi kort redegøre for de centrale pointer og konklusioner som rapporten gør sig inden for dette emne. Rapporten konkluderer hvordan udviklede lande, med store canabis benyttende befolkninger, kun meget sjældent straffer overtrædelser med store straffe (Feilding 2008:79). Derudover er det meget usandsynligt at det enkelte individ bliver straffet for at købe hash til eget forbrug. Det vurderes at chancerne er 1 til 1000 for at blive taget af politiet (Feilding 2008:81). Dermed konkluderes det at politiet har meget svært ved at håndhæve loven og at der ofte bliver brugt mange resurser inden for et område hvor fangsterne er relativt små. Rapporten konkluderer videre, at en stor del af den voksne befolkning i de udviklede lande har benyttet canabis. Følgende fremgår af rapporten: Control regimes that criminalize users are intrusive on privacy, socially divisive and expensive. Thus it is worth considering alternatives. (Feilding 2008:170). De samfundsmæssige konsekvenser er derfor udtalte og vurderes til at have en negativ effekt på samfundet, både økonomisk og socialt. Men det er ikke kun de samfundsmæssige konsekvenser der er relevante. Rapporten bider samtidig mærke i, at der kan forekomme store sociale konsekvenser for det enkelte individ. Således kan der forekomme udelukkelse fra bestemte job og aktiviteter, samt en marginalisering når det kommer til kontakt med det offentlige system. På den måde kan forbuddet, ifølge GCCR være grund til stor personlig lidelse. Derudover konkluderer GCCR at en potentiel negativ kontakt med politiet kan 18

19 bevirke personlig og familiemæssig ydmygelse, eftersom at forbuddet ofte er med til at skabe et tabu omkring canabis (Feilding 2008:93f). Rapporten konkluderer yderligere, at i de lande, hvor der er delvis eller hel straffrihed ved køb af canabis, er det generelle forbrug i befolkningen ikke steget som konsekvens af dette. Ydermere har sådanne reformer vist sig at have en generel positiv, lempende effekt på de negative konsekvenser ved forbuddet. Sådanne erfaringer er bl.a. baseret på undersøgelser, foretaget i Holland. Ifølge GCCR gør en ulovliggørelse af cannabis, det umuligt at regulere tilgængeligheden af canabis. Ved en lovliggørelse, ville en eventuel regulering derimod kunne forekomme, og dermed gøre det muligt at indføre en minimumsalder, samt beskatning. Generelt ville muligheden for at kunne regulere omstændighederne omkring cannabis, have en økonomisk og social positiv effekt på samfundet. GCCR anerkender at der er store udfordringer for den nationalstat der lovliggør canabis (Feilding 2008:171). I så fald vil dette land, med stor sandsynlighed, blive udsat for et stort internationalt pres. Derfor vil en total lovliggørelse, være nødt til at ske igennem internationale konventioner og et samarbejde lande imellem. En anden mulighed er den hollandske model. Den hollandske model er dog præget af en usammenhængende og inkonsistent lovgivning, og et cannabismarked præget af paradokser. GCCR mener at målet for canabis politikken bør være at minimere de negative konsekvenser som canabis har (Feilding 2008:170). Eftersom at det ikke er muligt at få folk til at stoppe med at benytte canabis, bør der stræbes efter at kontrollere den tilgængelige cannabis. GCCR mener at et forbud har den modsatte effekt: gør det svært at regulere stoffet, samtidig med at det er en dyr løsning, ofte med store sociale konsekvenser for brugerne (Feilding 2008:170). Rapporten gør sig til fortaler for en lempelse af den cannabispolitik der bliver ført i det meste af verden, inkl. Danmark. Samtidig anerkender den også de problemer som en lempelse vil medføre, set i et internationalt perspektiv. Den måde vi har tænkt os at benytte rapporten på, er ved at sammenholde de argumenter som GCCR fremfører med vores primære data og derigennem at forsøge at besvare vores problemstilling. 19

20 Metode Amaru Barone Frederik Werlauff I denne opgave vil vi primært arbejde induktiv, men også deduktiv. Dette fordi vi ikke mener at kunne danne en fyldestgørende konklusion på baggrund af induktion alene. Særligt fordi vi kun bruger to interviews, mener vi ikke at dette er tilstrækkeligt. Derfor inkluderer vi ligesåvel undersøgelser baseret på sekundær empiri, såsom bøger, internationale og nationale videnskabelige afhandlinger og undersøgelser, samt statistikker. I konklusionen agter vi at sammenholde de relevante undersøgelser og danne os en konklusion på baggrund af vores rationalitet. Vi vil undersøge om Robert Dahls idealer om demokrati kan forefindes i de processer der gør sig gældende i Danmark. Niklas Luhmann vil hjælpe os med at få et teoretisk begrundet perspektiv, på loven som et socialt system. Hele opgaven vil være præget af vores socialkonstruktiviske tankegang, der har fordret den følgende metode. Induktion og deduktion Vores interviews vil indeholde induktive metoder, idet vi vil danne os nogle generelle konklusioner, baseret på enkeltilfælde. Denne arbejdsmetode kræver at vi forholder os rationelt i forhold til interviewpersonernes udtalelser. Disse induktive undersøgelser vil vi sammenholde med vores teori, for at danne os en dybere forståelse. Den induktive metode laver en generalisering, ud fra enkelte tilfælde og er egentlig logisk ugyldig (Olsen 2009:151f). Dog kan den hjælpe os med at skabe et nuanceret billede af cannabisbrugernes forhold, og deres demokratiske overvejelser, fra deres eget perspektiv. Metoden har dog nogle svagheder i form af bekræftelsestilbøjelighed, idet den har en tendes til at understøtte vores hypoteser. Det er centralt for den induktive metode at vi afprøver vores hypotese (konklusion) i flest mulige forhold. Med dette menes at vi skal prøve at skabe en alsidig undersøgelse, med så mange faktorer som muligt. For at forstå vores sekundære empiri vil vi også arbejde deduktivt (Olsen 2009:164). Igennem afhandlinger, bøger og artikler vil vi undersøge de generelle fænomener og overdrage dem til specifikke sager. I analysen vil vi altså sammenholde vores deduktive, empiriske undersøgelser med vores forskningsinterviews. I brugen af den deduktive metode skal vi ligeså forholde os til rationalitet, egeninteresse og maksimering, for at metoden kan anvendes gyldigt. 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Efter dette oplæg vil du vide:

Efter dette oplæg vil du vide: Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

CANNABISDYRKNING I DANMARK

CANNABISDYRKNING I DANMARK 22. JUNI 2010 CANNABISDYRKNING I DANMARK HELLE VIBEKE DAHL præsen TATION 1 22. JUNI 2010 BAGGRUND OG FACTS Cannabis : Botanisk artsbetegnelse omfattende Indica, Sativa og Ruderalis Samlebetegnelse for

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0548 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0548 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0548 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 31.8.2016 COM(2016) 548 final 2016/0262 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om at underkaste det nye psykoaktive stof methyl-2-[[1-(cyclohexylmethyl)-1h-indol-3-

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis

Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis STOF nr. 19, 2012 Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis Måske er det ikke overraskende, at de fleste cannabisdyrkere går ind for en legalisering af cannabis. Men billedet ser mere broget

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

2. december Henrik Appel Esbensen, MB. Sagsnr Dokumentnr Kære Henrik Appel Esbensen

2. december Henrik Appel Esbensen, MB. Sagsnr Dokumentnr Kære Henrik Appel Esbensen Henrik Appel Esbensen, MB 2. december 2011 Sagsnr. 2011-168800 Dokumentnr. 2011-865191 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse i mail af 23. november 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Iden%tet i forandring

Iden%tet i forandring 3.Lek&on: Iden&tet 3.Lek&on i undervisningsforløbet Iden%tet i forandring, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3. lek&on: Iden&tet Lek$e $l 3.lek$on: s.43 48 i

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere