Amaru Barone Frederik Werlauff Samfundsvidenskabeligt basisstudium Hus RUC. Abstract

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Amaru Barone Frederik Werlauff Samfundsvidenskabeligt basisstudium Hus 19.2 - RUC. Abstract"

Transkript

1 Abstract The focus of our project aims at describing the impact of the prohibition of cannabis in Denmark. We have chosen to focus on the problem of, respectively, democratic implications and social consequences. Our understanding of democracy is characterized by Robert A. Dahl and the theory he expresses in "Democracy and its Critics." In addition, we also used Niklas Luhmann to gain an understanding of what impact the law has on the individual. Our theoretical orientation is influenced by the structuralist social constructivism, and hermeneutics. In this project we concluded that there may be non-democratic states as a result of the prohibition of cannabis. Additionally, the ban may inflict individual negative consequences. This is especially reserved for individuals who use cannabis and are particularly evident in their relationship to the state. 1

2 Indholdsfortegnelse Amaru Barone Frederik Werlauff Indledning...4 Motivation...5 Problemfelt...5 Problemformulering...6 Uddybning og afgrænsning af problemformulering...6 Arbejdsspørgsmål...8 Begrebsforklaringer...9 Cannabis historie, brug og virkning...10 International udvikling...11 Cannabis brug og påvirkning...12 Danmarks love...13 Empiri...13 Primær og sekundær empiri...13 Sekundær empiri...14 Sundhedsstyrelsen...14 Københavns Kommune...16 Global Cannabis Commision Report...16 Metode...19 Induktion og deduktion...20 Fordomme...21 Interviewguide...22 Formål...23 Forskningsspørgsmål...24 Interviewspørgsmål...25 Gennemførelsen af interviews...26 Hvad muliggør det kvalitative interview...27 Kodning...27 Christian Lundholm Koch-Knudsen (Cannabisbrugeren)...27 Personligt forhold til hash...27 Christians miljø...28 Demokratiske rettigheder...29 Forbuddet...30 Ole Henriksen (Misbrugskonsulenten)...30 Konsekvenser ved en lovliggørelse...31 Konsekvenser ved at hash er ulovlig...31 Hvorfor hash er ulovligt og hvorvidt det er forsvarligt at det er ulovligt...32 Gråzone...33 Videnskabsteori...33 Strukturalistisk socialkonstruktivisme...34 Interaktion...35 Epistemer...36 Opgavens genealogi...36 Hermeneutik...37 Forståelsens ontologiske struktur

3 Kritik af Gadamer og vores anvendelse af filosofisk-hermeneutik...40 Teori...41 Niklas Luhmann...42 Differentieringprocessen...42 Eksklusion og inklusion...42 Loven som et socialt system...43 Operationalisering...45 Robert A. Dahl...46 Democracy and its critics...46 Hvem skal inkluderes i et demokrati?...47 De fem herskende normer i et fungerende demokrati...49 Operationalisering...50 Analysen...52 Sociale problemer og cannabis...52 Introduktion...52 Social problemer og misbrugere...52 Negative sociale konsekvenser ved brugen af cannabis...53 Risisci for afhængighed...54 Brugerne og lovgivningen...55 Delkonklusioner...56 Demokrati og cannabis...58 Er forbuddet demokratisk ekskluderende?...58 Forbuddet set i et demokratisk perspektiv...59 Perspektivering...62 Konklusion...63 Epistemer i vores fortolkning...63 Lovgivningens påvirkninger på cannabisbrugeren...64 Forbuddet i et demokratisk perspektiv...64 Litteraturliste...66 Bøger:...66 Internet:...66 Anden information:...67 Internt bilag fra Københavns Kommune

4 Indledning Danskerne ynder at se sig selv som et frihedselskende og demokratisk folkefærd. De fleste danskere ser sig selv som åbne og tolerante mennesker og dette har i lang tid også kendetegnet, måden Danmark internationalt bliver anskuet på. Dette har blandt andet været afspejlet, ved vores relativt frisindede forhold til cannabis, som langt op i 90 erne blev solgt åbent på Christiania. Dette på trods af at myndighederne havde fuldt kendskab til denne handel og at rusmidlet var ulovligt, uden for lægefaglig brug. Mange danskere har prøvet at indtage cannabis på et eller andet tidspunkt i deres liv, hvilket også er kraftigt afspejlet i sundhedsstyrelsens årlige rapporter omkring narkotika i Danmark. I narkotikarapporten fra 2011 fremgår det at 41 % af danskere mellem 16 og 44 år har prøvet at indtage cannabis på et tidspunkt i deres liv (Grasaasen 2011:15). I rapporten fremgår det ligeledes at kun 3 % af den danske befolkning ikke vil indtage cannabis, som en direkte konsekvens af den danske lovgivning. På trods af sundhedsstyrelsens data, som stort set har været uændret igennem de sidste 10 år, valgte den tidligere VK regering, under Anders Fogh Rasmussen, at stramme lovgivningen angående narkotika, deriblandt cannabis. Dette kom til udtryk på flere måde. En af de mest synlige, var bl.a. lukningen af pusher-street 1. Igennem 00 erne blev lovgivningen omkring cannabis strammet, samtidig med at politiet fik øget myndighed og nye ansvarsområder i forbindelse med narkotika. Rydningen af Christiania dækkede over en langvarig indsats fra politiets side, der gik ud på at Christiania mistede sin tidligere 1 d.24/

5 unikke stilling som et fristed for cannabis. Samtidig med denne indsats, forekom der en hidtil ukendt opmærksomhed på området. Dette udmøntede sig i flere love, som blandt andet udvidede strafferammen for salg af cannabis. Konsekvenserne af dette var en spredning af salget, eftersom efterspørgslen, på ingen måde forsvandt. Hvor Christiania tidligere var omdrejningspunkt for et centralt cannabismarked, skete der med rydningen, en decentralisering, således at salget i København nu blev spredt ud på gader og pladser 2. Denne stramning indenfor området var ikke noget lokalt tilfælde, men fandt sted i hele Danmark. Vi har undret os over den demokratiske begrundelse for dette, idet vi tror at der eksisterer en stor andel cannabisbrugere i Danmark, som kriminaliseres ved forbuddet. Motivation Vi har begge kendt mennesker som har røget cannabis i forskelligt omfang. Flere af disse mennesker er nogle vi har kendt igennem flere år, og de har aldrig virket som kriminelle på os. Det til trods for, at de jævnligt bryder loven ved at købe og ryge cannabis. Selvom alle ved at cannabis er ulovligt, så lader det til at mange mennesker ikke anser det som noget problem at bryde loven i denne forbindelse. Det er nærmest som om, det er noget alle har prøvet en enkelt gang. Nogle har så taget skridtet videre, og røget det jævnligt, mens andre har udviklet et misbrugsforhold og ryger det på daglig basis. Vi har begge kendt flere af disse typer. Fælles for dem, er dog den indstilling til cannabis, at man ikke behøver overholde loven, og at det er ens eget valg. Denne indstilling kunne tyde på at folk har et liberalt forhold til cannabis. Dette kommer også til udtryk når vi snakker med den ældre generation. Dengang blev der også indtaget canabis. Vi har undret os over udviklingen på området, fordi det lader til at lovgivningen af blevet strammere i de seneste år. En anden ting, vi undrede os over var hvorvidt forbuddet, var anledning til sociale problemer hos brugerne. Ingen af os har nogensinde oplevet de negative konsekvenser som cannabis forårsager. Umiddelbart virkede det som om at der var ligeså mange negative ting ved selve forbuddet, som der er ved cannabis men folk ryger det stadig. 2 d.26/

6 Problemfelt Amaru Barone Frederik Werlauff I vores projekt vil vi undersøge, hvorvidt det har sociale konsekvenser for individet at blive kriminaliseret i forbindelse med køb af cannabis. Som tidligere beskrevet har 41 % af den danske befolkning mellem 16 og 44 år eksperimenteret med indtagelse af cannabis på et eller andet tidspunkt i deres liv. Men det er kun 3.5 % der har indtaget det inden for den sidste måned. Derfor må konsekvenserne af lovgivningen naturligvis også være størst inden for denne gruppering, hvorfor vi også har valgt at afgrænse os til denne. Vi har samtidig valgt at forholde os til hvorledes man kan anskue en kriminalisering af 41 % af befolkningen som en demokratisk problemstilling. Det er værd at bemærke at 41 % ikke er nogen lille befolkningsgruppe. Derfor ligger en del af problematikken også i den demokratiske diskussion der opstår når der hersker et forbud mod en så bred befolkningstendens. Vores projekt vil derfor anvende en sociologisk og politologisk tilgang. Dette fordi den sociologiske tilgang kan forklare de sociale fænomener bag hashhandlen og brugen. Med den politologiske videnskab kan vi forsøge at forstå forbuddet mod cannabis, samtidig med at vi kan forsøge at afklare hvilke formål de politiske initiativer har haft. Vores problemformulering lyder således Problemformulering Hvilke demokratiske, og sociale, konsekvenser har det for cannabisbrugeren, at cannabis er ulovligt i Danmark? Uddybning og afgrænsning af problemformulering I denne opgave vil vi undersøge konsekvenserne ved forbuddet mod cannabis for den enkelte bruger i sociologisk perspektiv. Vi vil finde om der er en overtrædelse af demokratiske idealer i henhold til vores teori (gennem politologi), ved forbuddet mod cannabis. Vores fokus vil altså ligge på hvorledes et forbud mod cannabis er demokratisk 6

7 forsvarligt, samt undersøge de negative sociale konsekvenser forbuddet har for brugeren 3. For at finde dette vil vi undersøge hvordan retssystemet påvirker befolkningen, samt sammenligne den nuværende politiske situation med Robert Dahls teorier om et frit demokrati.. Altså vil demokratiets idealer og de negative sociale konsekvenser ved et forbud, være i centrum. Vi mener at disse er forbundet, fordi vi anser lovgivningen for at være udtryk for de demokratiske, politiske beslutninger. Lovgivningen er altså central for forbuddet og derfor værd at undersøge. Denne vil vi sammenholde med Niklas Luhmanns ideer om lov som et socialt system 4. Endvidere har det været vigtigt for os at være i stand til at skelne mellem de problemer der skabes som følge af lovgivningen, og de problemer som skabes som følge af et hyppigt cannabisforbrug. Derfor vil vi ligeså inddrage de sociale konsekvenser ved selve brugen af cannabis i opgaven, omend disse spiller en mindre rolle. Vores ønske er altså at sammenligne den nuværende lovgivning med Robert Dahls teorier om et frit demokrati. Det skal dog understreges at vores fokus ikke vil ligge på det juridiske aspekt, men mere på hvordan lovgivningen påvirker befolkningen i henhold til sociologisk teori. Vi vil interviewe en misbrugskonsulent fra København for at høre hans erfaring om lovens indvirkning på cannabisbrugerne. Derudover vil vi interviewe en hyppig cannabisbruger, for at forstå hans perspektiv på sagen og undersøge hvordan den nuværende lovgivning påvirker ham. Denne opgave vil ikke argumentere for hvorvidt cannabis bør være lovligt, ud fra økonomiske, helbredsmæssige og banderelaterede faktorer, men kun undersøge om lovgivningen er i overensstemmelse med de teoretiske tanker om demokrati. Det har været nødvendigt at undersøge om brugerne, egentlig selv føler at lovgivningen er demokratisk ekskluderende. Derfor vil delkonklusionerne indebære forklaringer på loven som socialt system i forhold til brugerne, samt selve cannabisbrugens sociale konsekvenser. Som sådan er denne opgave ikke en bevisførelse for hvorledes cannabis bør legaliseres, men 3 Se begrebsforklaring: Sociale konsekvenser 4 Se teoriafsnit. 7

8 nærmere end undersøgelse af de konsekvenser forbuddet har for brugerne. Omvendt mener vi det er svært at undgå at sammenligne forbuddet med en eventuel legalisering, fordi legaliseringen er det eneste kontrafaktiske alternativ. Derfor formoder vi at opgaven vil indeholde en del sammenligninger mellem forbud og legalisering, men disse vil ikke ende ud i en direkte argumentation for, eller imod en legalisering, Arbejdsspørgsmål Grunden til at vi fokuserer på de demokratiske konsekvenser ved et forbud er med det formål at opnå en klar struktur, samt en rød tråd igennem projektet. Vores arbejdsspørgsmål skal ses i forlængelse af problemformuleringen, da vi mener, at en fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering, indebærer en stillingtagen til nedenstående arbejdsspørgsmål. Er det udemokratisk at lovliggøre cannabis? Hvile demokratiske problematikker gør sig gældende ved forbuddet mod cannabis? Kan en lov være udemokratisk og hvordan kan vi måle dette? Hvilke demokratiske argumenter kan der være for at ophæve forbuddet og omvendt? Det er centralt at dokumentere hvorvidt brugerne føler sig demokratisk ekskluderet, da vi således har noget at sammenholde med vores teori. Vi vil altså gerne undersøge om der kan være et demokratisk grundlag bag det fortsatte forbud. Derudover undrer det os hvilke politiske handlinger der gør at cannabis fortsat er forbudt. Findes der en sammenhæng mellem sociale problemer og brugen af cannabis og forstærkes denne af et forbud? I så fald, hvorfor? Er det fordi det er ulovligt? Har kriminaliseringen nogen effekt på 8

9 befolkningen Vi vil forsøge at afklare hvordan hash-brugeren ser sig selv og om denne føler sig marginaliseret eller lign. Derudover vil vi undersøge hvilken effekt lovgivningen har på befolkningen, samt hvilket forhold brugerne selv har til cannabis en. Findes der reelle misbrugere og hash-psykoser og hvilke erfaringer har vores interview-personer med disse? Ville en eventuel legalisering ændre på noget af dette, eller mener personerne at det ville være det samme? Hvorfor er cannabis fortsat ulovligt? Hvilke politiske faktorer har medført at forbuddet stadig er gældende? Er det pga. helbredsmæssige årsager, politiske eller noget helt tredje? Hvordan har cannabis ens historie udviklet sig, både nationalt og internationalt? Begrebsforklaringer Cannabis/Hash: Når vi anvender begreber som hashmisbruger, hashpsykoser og lign. er det fordi at hash er en del af den daglige tale, mens cannabis er den mere korrekte betegnelse. Med begge begreber mener vi dog stoffer, hvis aktive stof er THC. Cannabisbruger: Cannabisbrugere og misbrugere betegnes som mennesker der har brugt cannabis indenfor den seneste måned. Vi er dog opmærksomme på forskellen mellem bruger og misbruger. Derfor betegner vi også misbrugere som mennesker der er blevet indskrevet i misbrugscentre, som følge af deres afhængighed. Sociale konsekvenser: Med sociale konsekvenser, menes sociale problemer der skyldes et cannabis forbrug, hvadenten disse problemer, er problemer der bunder i konflikter mellem mennesker, eller mellem mennesker, institutioner og systemer. Disse problemer kan altså både skyldes lovgivningen og selve brugen af cannabis. Endvidere indebærer dette begreb personlige, mentale og psykologiske forstyrrelser, der skyldes cannabis. Vi gør her opmærksom på at disse ikke inkluderer helbredsmæssige faktorer, udover disse. Afgrænsingen af definitionen vil begrænses af de problemer interviewpersonen selv finder 9

10 aktuelle, i forbindelse med dennes cannabisforbrug. Dette fordi vi ikke, på forhånd, kender de sociale konsekvenser der gør sig gældende for brugeren. I et forsøg på at validere de konsekvenser der gør sig gældende i vores kvalitative interview, vil vi sammenligne disse med vores kvantitative sekundære empiri og derfra konkludere hvorvidt disse stemmer overens. Demokratiske konsekvenser: Med demokratiske konsekvenser, menes der et tab af individets frihed i hendhold til Robert Dahls teorier om demokrati. Legalisering af hash: I vores projekt bruger vi flere gange udtrykket legalisering når vi skriver om en mulig løsning på cannabis relaterede problematikker. En legalisering af hash, dækker dog over flere forskellige modeller. Vi føler os derfor forpligtede til at uddybe hvilke muligheder der foreligger for en legalisering af cannabis. I denne sammenhæng har vi valgt at læne os op af the Global Cannabis Commision Report. I denne bliver der givet udtryk for fire forskellige måder at legalisere cannabis på. På trods af dette har vi valgt kun at medtage tre af disse, da vi vurderer, at det kun er igennem disse tre at en legalisering blive opnået. - Den hollandske model. Denne model indebærer en overholdelse af de internationale konventioner, samtidig med at der de facto er frit grundlag for at komme i besiddelse af cannabis. Denne model er ofte præget af paradokser og modstridende love. Ikke desto mindre betragter vi denne model som værende en form for legalisering (Feilding 2008;181). - En total legalisering af cannabis, hvori der tages afstand fra de internationale traktater. Det vurderes at denne model vil møde væsentlig international modstand (Feilding 2008;99). - Forhandler en ny international aftale med andre nationer som også sigter efter at legalisere cannabis (Feilding 2008;100). Når vi i vores projekt skriver om en legalisering af cannabis, indebærer det en af de tre ovenstående modeller. På trods af dette vil vi dog ikke foretage en policyanalyse, men ønsker blot at gøre opmærksome på at det er indenfor disse rammer, vi mener, at en 10

11 legalisering kan forekomme. Cannabis historie, brug og virkning Amaru Barone Frederik Werlauff Dette afsnit vil bestå af en kort redegørelse for cannabis historie, virkning og brug. Første del vil omhandle den internationale udvikling. Dette afsnit vil have fokus på hvordan internationale konventioner har formet mange landes nationale lovgivninger i forhold til cannabis heriblandt Danmark. Grunden til at vi vælger at inkludere dette afsnit, er fordi vi mener det er relevant for at forstå den historiske udvikling, der har bevirket at cannabis er ulovligt i dag. Disse informationer kan hjælpe os med at forstå, om forbuddet grunder i politiske, historiske eller kulturelle faktorer. I næste afsnit forsøger vi at kortlægge virkningen og brugen af cannabis, for at danne os en forståelse for den reelle karakter cannabis har. Til sidst vil vi kort redegøre for den danske lovgivning inden for cannabis. Dette anser vi som en forudsætning for at kunne anskue de problemstillinger som vores problemformulering giver anledning til. International udvikling Nutidens mest brugte stof er cannabis (Room 2010:3) Det er estimeret at gennem år 2005 har 160 millioner mennesker på verdensplan indtaget cannabis, hvilket vil sige 4% af den voksne verdensbefolkning. Oprindeligt var cannabis et forholdsvist ukendt rusmiddel, med et mindre antal brugere der var begrænset til Indien, Jamaica og andre udviklingslande (Room 2010:3). Først i 1960 erne blev cannabis populært i den vestlige verden. Over de næste 20 år bredte brugen af cannabis sig til det vestlige Europa, Nordamerika og, efter Sovjets fald, også til Østeuropa (Room 2010:4). I de lande hvor cannabis er mest udbredt har næsten halvdelen af samtidens voksne befolkning, på et eller andet tidspunkt eksperimenteret med cannabis. Samtidig har cannabis spredt sig til hele verden. De fleste lande har indvilliget i Narkotika kontrol konventionerne fra 1961 og 1988, og har dermed indvilliget i at forbyde produktion, distribution og ophav af cannabis (Room 2010:7). Grundet stort pres fra U.S.A. blev cannabis kategoriseret i det mest strikse skema; 11

12 skema A, for skadelige stoffer, hvilket blev begrundet med at cannabis ikke havde nogen medicinsk værdi. Konventionen fra 1988 påbød alle lande at behandle produktion, distribution og ophav som kriminelle handlinger under det pågældende lands love. Disse konventioner er styret af 3 internationale institutioner: FN s politisk handlende institution: Kommisionen for Narkotiske Stoffer. Den Internationale Narkotika Kontrol Bestyrelse, hvilket er en sammenslutning af eksperter, som både beskæftiger sig med distributionen af plante-baseret medicin, særligt opiater, samt vagthunden for forbuddet mod stoffer der er omfattet af internationale konventioner. Den tredje instans, FN s Sekretariet for Stoffer og Kriminalitet, agerer sekretær for konventionerne (Room 2010:8). Netop fordi cannabis er kategoriseret i skema A, sammen med hårde stoffer, puster det liv i antagelserne om stoffer. Hvis cannabis ikke var i skema A, men derimod i skema D, som WHO eksperter har vurderet det til i 2007, ville ulovlig narkotika indtagelse ikke være et globalt problem (Room 2010:9). Visse lande har dog omgået disse konventioner, såsom Holland og således er det ikke umuligt for en nation at lovliggøre cannabis, men til gengæld meget besværligt Cannabis brug og påvirkning Cannabis er udvundet af hun-planten af Cannabis Sativa. Det aktive stof i planten er delta-9- tetrohydrocannabinol, også kaldet THC. Derudover består planten af CBD som et et kvalmestillende stof (Room 2010:6). Cannabis ryges, eller indtages oralt for at opnå en rus, der beskrives som afslappende, afstressende og mentalt beroligende. Derudover ændrer påvirkningen opfattelsesevnen, forvrænger fornemmelsen for tid og intensiverer oplevelser (Room 2010:16). Det får også dopaminniveauet i hjernen til at stige og har en direkte påvirkning på de dele af hjernen der har med belønning at gøre. Virkningen kan mærkes efter meget kort tid efter indtagelse og rusen varer 1-2 timer. Oftest ryges cannabis i en joint, bestående af tobak og cannabis, men kan også ryges gennem piber (Room 2010:7). Der er 3 normale variationer af cannabis, bestående af pot, hash og skunk. Pot består af tørret ubehandlede planter og har den ringeste koncentration af THC. Hash har en koncentration mellem 2%-20% THC, mens skunk, eller sinsemilla, er behandlede tørrede 12

13 planter der er meget kraftige med op til over 20% THC. Det er dokumenteret at jævnlig brug af cannabis, medfører et tab af sociale, kognitive evner, samt en mindskelse af reaktionseven, korttidshukommelsen og medfører en del helbredsmæssige konsekvenser. Særligt hos yngre mennesker kan hyppig brug af cannabis medføre et tab af indlæringsevnen, hvorfor brug i de yngre år kan være skadeligt (Room 2010:15). Cannabisbrugerne har forøget chancer for at få lunge- og hjertesygdomme, såsom bronkitis og lungecancer. Derudover risikere brugerne at udvikle kronisk hoste og forhøjet blodtryk, idet hjeret banker hurtigere under påvirkning af THC (Room 2010:28). Dog er flere undersøgelser modstridende og derved bliver der konstant ændret i den videnskabelige opfattelse af cannabis. Andre undersøgelser viser eksempelvis at jævnligt, men kortvarigt brug af cannabis ikke er skadeligt for hjernen. Flere studier fra U.S.A. påviser at der er en sammenhæng mellem brugen af hårde stoffer og cannabis, særligt kokain og heroin (Room 2010:33), men om cannabis er et såkaldt gateway-drug vil vi ikke forholde os til i denne opgave. Danmarks love I Danmark er det ulovligt et købe, sælge, producere, importere, eksportere, modtage, forarbejde eller besidde cannabis. Selvom al besiddelse er ulovlig, afhænger strafferammen i høj grad af mængden der besiddes. Strafferammen går op til 16 år, men hvis mængden vurderes til at være til eget forbrug, vil straffen oftest være en mindre bøde. Dette gør sig især gældende for førstegangsforseelser. I Danmark er cannabis tilladt, hvis det fungerer som et medicinsk forskningsmiddel 5 Empiri Primær og sekundær empiri Vi har i vores projekt benyttet os af både sekundær, samt primær empiri. Vores primære 5 d.03/

14 empiri består af to interviews vi har foretaget: En bruger af cannabis, samt en tidligere misbrugskonsulent. Vores metodiske fremgang, angående disse interviews vil fremgå af vores metodeafsnit og interviewguide. Derfor vil dette afsnit primært beskæftige sig med vores sekundære empiri. Den sekundære empiri har vi benyttet for at danne os et overblik over den nuværende forskning inden for, sammenhængen mellem canabis og social og samfundsmæssig eksklusion. Derudover har vi også beskæftiget os med kvalitativt data angående udbredelsen af cannabis i Danmark. Mængden og udvælgelsen af vores sekundære empiri er sket på baggrund af to kriterier. For det første har vi været nødt til at tilegne os en specifik viden forud for, udførelsen af vores interviews. I forbindelse med struktureringen af vores interviews har det været afgørende at vi besad en overordnet indsigt omkring data angående cannabis. Dette har været centralt for at stille relevante spørgsmål. For det andet, vil vores sekundære empiri være givende i form af generel viden om emnet, der kan støtte vores argumentationer i konklusionen. Sekundær empiri Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen udarbejdede i efteråret 2011 rapporten Narkotikasituationen i Danmark Rapporten er lavet til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug (EMCDDA) og omhandler flere aspekter omkring narkotika i Danmark i Dette omfatter hvilke indsatsområder der bliver prioriteret angående narkotika i Danmark, samt konkrete projekter og politiske tiltag på området (Grasaasen 2011:3). Rapporten gennemgår dermed eksisterende aktiviteter, strategier samt aktuelle stofmisbrugsindsatser, i forbindelse med narkotika i Danmark. Rapporten bygger blandt andet på de nyeste statistiske data inden for området. Selvom rapporten beskæftiger sig med narkotika generelt, tilbyder den alligevel en mængde kvalitativ data, som specifikt 14

15 omhandler cannabis. De dele af Sundhedsstyrelsens rapport, som vi benytter, bygger på data fra undersøgelsen Sundhed og sygdom i Danmark 2010, fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, samt information fra ESPAD undersøgelserne fra 1995, 1999, 2003, 2007, ESPAD er en fælleseuropæisk undersøgelse, der forsøger at kortligge udbredelsen af illegale stoffer, blandt børn og unge i Europa. Undersøgelsernes omfang i Danmark har taget form af en spørgeskemaundersøgelse på diverse uddannelsessteder. Antallet af danske deltagere i undersøgelsen har varieret mellem Dog har svarprocenten aldrig afveget med mere end nogle få procent fra 90 % samlet. Sundhed og sygdom i Danmark 2010 blev udarbejdet på baggrund af en repræsentativ stikprøve på danskere. Af disse svarede mennesker. Spørgeskemaet blev postomdelt og var ligeledes tilgængeligt på internettet (Grasaasen 2011:113). Udover cannabis omhandlede undersøgelsen også flere andre sundhedsrelaterede emner. I udarbejdelsen af opgaven er vi opmærksomme på den lave svarprocent og de udfordringer denne udgør. Ikke desto mindre, er vi af den opfattelse at Sundhedsstyrelsens rapport bygger på valide data, og vil som følge gå ud fra dette. Sundhedsstyrelsens rapport, Narkotikasituationen i Danmark 2011 redegør for hvorledes cannabis er mest fremherskende blandt unge mennesker. Udbredelsen falder i takt med alderen. Ifølge rapporten havde 5.1 % af alle danskere mellem 16 og 34 år benyttet sig af canabis inden for den seneste måned i % havde benyttet det inden for det seneste år og hele 44.5 % af aldersgruppen har på et eller andet tidspunkt i deres liv prøvet at indtage canabis. I 1994 var tallene henholdsvis: 2.7 %, 9.3 % og 38 %. Det er altså tydeligt at brugen af hash er stigende, set igennem en længere årrække (Grasaasen 2011:16). Blandt den gruppe af årige som har benyttet cannabis inden for den seneste måned (7 %), har 59 % svaret at de har benyttet det 1-3 gange den sidste måned. 17 % har svaret at de har benyttet det 4-9 gange og 24 % har svaret at de har benyttet det mere end 10 gange (Grasaasen 2011:18). 15

16 Ud fra sundhedsstyrelsens rapport kan vi se at næsten halvdelen (44.5 %) af Danmarks befolkning mellem 16 og 36 år har forsøgt sig med hash, på et givent tidspunkt i deres liv. Procentdelen falder i takt med hyppigheden, ligesom hyppigheden generelt er højere blandt yngre mennesker. I overensstemmelse med disse tal er det relevant at snakke om en statistisk signifikant stor del af befolkningen der har erfaringer med canabis også på månedligt basis (Grasaasen 2011:15). Københavns Kommune Den 12. marts 2009 besluttede Københavns borgerrepræsentation at bede socialforvaltningen om en redegørelse for sammenhængen mellem legalisering af hash og udbredelsen af kriminalitet. Denne redegørelse tager udgangspunkt i en problemstilling som ikke indtager en central plads i vores opgave, nemlig kriminalitet og hash. Ikke desto mindre bliver der gjort nogle betragtninger som er relevante for vores projekt. Det bliver konkluderet at forbuddet mod hash ikke har haft den store virkning på udbredelsen af dette. Derudover forklares det ydermere, hvordan et eventuelt statsligt kontrolleret udbud af cannabis modvirker stigmatisering af brugerne, samtidig med at risikoen for at brugerne, selv bliver kriminelle bliver mindsket (Bech 2009;1). Redegørelsens grundlag hviler i høj grad på data fra the Global Cannabis Comission Report. Derfor har vi besluttet at beskæftige os nærmere med denne rapport, hvorfor der vil blive redegjort nærmere for dennes metode i næste afsnit. Ikke desto mindre, er det relevant at nævne at Københavns Kommune har beskæftiget sig med konsekvenserne af en legalisering af hash. Endnu mere relevant er det at, den redegørelse der blev forelagt borgerrepræsentationen, forholdt sig, i positive vendinger til en legalisering (Bech 2009:3). Global Cannabis Commision Report Global Cannabis Commision Report (GCCR) er blevet udarbejdet af the Beckley Foundation. Denne har til formål at samle ledende narkotika forskere, på globalt plan, for at udarbejde et rationelt syn på stoffer og deres virkninger. Beckley blev dannet af Amanda 16

17 Feilding i Hendes mål var at lave narkotika forskning baseret på rationel bevisførelse ud fra sundhedsrelaterede problemstillinger angående narkotika, samt analyser af hvad de aktuelle politiske forbud havde af konsekvenser 6. Beckley er blevet en anerkendt institution, som rummer flere kendte forskere, blandt andet Albert Hofmann (død 2008), opfinderen af LSD 7. Beckley har skrevet en mængde rapporter, som beskæftiger sig med en bred mængde stoffer. En af disse er Global Cannabis Commision Report. Denne har Amanda Feilding stået i spidsen for, men derudover har Benedikt Fischer (Simon Fraser University Vancouver), Wayne Hall (University of Queensland), Simon Lenton (National Drug Research Institute, Curtin University of Technology, Perth), Peter Reuter (University of Maryland) samt Robin Room (University of Melbourne and Turning Point Alcohol & Drug Centre) også været med til at udforme rapporten (Feilding 2008;3). Som det fremgår har rapporten været et tværnationalt produkt og det er ovennævnte forskere der har stået for data indsamling, samt udformning af rapporten. Rapporten har ikke et egentligt metode afsnit, så det har været svært for os at verificere de data som fremgår af rapporten. Rapportens metode står heller ikke direkte beskrevet på deres hjemmeside, men på trods af den faldgruppe som dette medfører, har vi valgt at bruge rapporten som baggrund for vores sekundære empiri. Dette har vi gjort ud fra en vurdering af de implicerede forskeres troværdighed, som vi har fundet tilfredsstillende. På trods af dette har vi fundet det afgørende at gøre opmærksom på denne problemstilling. Rapporten fokuserer generelt på de udviklede lande, og det er tydeligt at deres forskning primært har været fokuseret på de vestlige lande, hvis lovgivning inden for cannabis området, er blevet formet af en række fælleskonventioner. Eftersom Danmark er et af de lande, mener vi, at det er muligt at sammenholde rapportens konklusioner med de tilstande der hersker i Danmark. Rapporten henvender sig til politikere og i rapportens forord står følgende: 6 - d.19/ d.19/

18 This Report would both bring cannabis to the attention of policymakers and also provide them with the relevant facts to inform their decisions in the context of the United Nations Strategic Drug Policy Review of (Feilding 2008;7). Formålet med rapporten har altså været at skabe international opmærksomhed omkring forskellige perspektiver angående cannabis. En af de ting som rapporten har beskæftiget sig med, er hvilke konsekvenser som forbudspolitikken har haft, både på samfundet og befolkningen. Det er især denne del af rapporten, som vi har valgt at anvende i vores projekt. I det følgende vil vi kort redegøre for de centrale pointer og konklusioner som rapporten gør sig inden for dette emne. Rapporten konkluderer hvordan udviklede lande, med store canabis benyttende befolkninger, kun meget sjældent straffer overtrædelser med store straffe (Feilding 2008:79). Derudover er det meget usandsynligt at det enkelte individ bliver straffet for at købe hash til eget forbrug. Det vurderes at chancerne er 1 til 1000 for at blive taget af politiet (Feilding 2008:81). Dermed konkluderes det at politiet har meget svært ved at håndhæve loven og at der ofte bliver brugt mange resurser inden for et område hvor fangsterne er relativt små. Rapporten konkluderer videre, at en stor del af den voksne befolkning i de udviklede lande har benyttet canabis. Følgende fremgår af rapporten: Control regimes that criminalize users are intrusive on privacy, socially divisive and expensive. Thus it is worth considering alternatives. (Feilding 2008:170). De samfundsmæssige konsekvenser er derfor udtalte og vurderes til at have en negativ effekt på samfundet, både økonomisk og socialt. Men det er ikke kun de samfundsmæssige konsekvenser der er relevante. Rapporten bider samtidig mærke i, at der kan forekomme store sociale konsekvenser for det enkelte individ. Således kan der forekomme udelukkelse fra bestemte job og aktiviteter, samt en marginalisering når det kommer til kontakt med det offentlige system. På den måde kan forbuddet, ifølge GCCR være grund til stor personlig lidelse. Derudover konkluderer GCCR at en potentiel negativ kontakt med politiet kan 18

19 bevirke personlig og familiemæssig ydmygelse, eftersom at forbuddet ofte er med til at skabe et tabu omkring canabis (Feilding 2008:93f). Rapporten konkluderer yderligere, at i de lande, hvor der er delvis eller hel straffrihed ved køb af canabis, er det generelle forbrug i befolkningen ikke steget som konsekvens af dette. Ydermere har sådanne reformer vist sig at have en generel positiv, lempende effekt på de negative konsekvenser ved forbuddet. Sådanne erfaringer er bl.a. baseret på undersøgelser, foretaget i Holland. Ifølge GCCR gør en ulovliggørelse af cannabis, det umuligt at regulere tilgængeligheden af canabis. Ved en lovliggørelse, ville en eventuel regulering derimod kunne forekomme, og dermed gøre det muligt at indføre en minimumsalder, samt beskatning. Generelt ville muligheden for at kunne regulere omstændighederne omkring cannabis, have en økonomisk og social positiv effekt på samfundet. GCCR anerkender at der er store udfordringer for den nationalstat der lovliggør canabis (Feilding 2008:171). I så fald vil dette land, med stor sandsynlighed, blive udsat for et stort internationalt pres. Derfor vil en total lovliggørelse, være nødt til at ske igennem internationale konventioner og et samarbejde lande imellem. En anden mulighed er den hollandske model. Den hollandske model er dog præget af en usammenhængende og inkonsistent lovgivning, og et cannabismarked præget af paradokser. GCCR mener at målet for canabis politikken bør være at minimere de negative konsekvenser som canabis har (Feilding 2008:170). Eftersom at det ikke er muligt at få folk til at stoppe med at benytte canabis, bør der stræbes efter at kontrollere den tilgængelige cannabis. GCCR mener at et forbud har den modsatte effekt: gør det svært at regulere stoffet, samtidig med at det er en dyr løsning, ofte med store sociale konsekvenser for brugerne (Feilding 2008:170). Rapporten gør sig til fortaler for en lempelse af den cannabispolitik der bliver ført i det meste af verden, inkl. Danmark. Samtidig anerkender den også de problemer som en lempelse vil medføre, set i et internationalt perspektiv. Den måde vi har tænkt os at benytte rapporten på, er ved at sammenholde de argumenter som GCCR fremfører med vores primære data og derigennem at forsøge at besvare vores problemstilling. 19

20 Metode Amaru Barone Frederik Werlauff I denne opgave vil vi primært arbejde induktiv, men også deduktiv. Dette fordi vi ikke mener at kunne danne en fyldestgørende konklusion på baggrund af induktion alene. Særligt fordi vi kun bruger to interviews, mener vi ikke at dette er tilstrækkeligt. Derfor inkluderer vi ligesåvel undersøgelser baseret på sekundær empiri, såsom bøger, internationale og nationale videnskabelige afhandlinger og undersøgelser, samt statistikker. I konklusionen agter vi at sammenholde de relevante undersøgelser og danne os en konklusion på baggrund af vores rationalitet. Vi vil undersøge om Robert Dahls idealer om demokrati kan forefindes i de processer der gør sig gældende i Danmark. Niklas Luhmann vil hjælpe os med at få et teoretisk begrundet perspektiv, på loven som et socialt system. Hele opgaven vil være præget af vores socialkonstruktiviske tankegang, der har fordret den følgende metode. Induktion og deduktion Vores interviews vil indeholde induktive metoder, idet vi vil danne os nogle generelle konklusioner, baseret på enkeltilfælde. Denne arbejdsmetode kræver at vi forholder os rationelt i forhold til interviewpersonernes udtalelser. Disse induktive undersøgelser vil vi sammenholde med vores teori, for at danne os en dybere forståelse. Den induktive metode laver en generalisering, ud fra enkelte tilfælde og er egentlig logisk ugyldig (Olsen 2009:151f). Dog kan den hjælpe os med at skabe et nuanceret billede af cannabisbrugernes forhold, og deres demokratiske overvejelser, fra deres eget perspektiv. Metoden har dog nogle svagheder i form af bekræftelsestilbøjelighed, idet den har en tendes til at understøtte vores hypoteser. Det er centralt for den induktive metode at vi afprøver vores hypotese (konklusion) i flest mulige forhold. Med dette menes at vi skal prøve at skabe en alsidig undersøgelse, med så mange faktorer som muligt. For at forstå vores sekundære empiri vil vi også arbejde deduktivt (Olsen 2009:164). Igennem afhandlinger, bøger og artikler vil vi undersøge de generelle fænomener og overdrage dem til specifikke sager. I analysen vil vi altså sammenholde vores deduktive, empiriske undersøgelser med vores forskningsinterviews. I brugen af den deduktive metode skal vi ligeså forholde os til rationalitet, egeninteresse og maksimering, for at metoden kan anvendes gyldigt. 20

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering af hash i København. De enkelte elementer uddybes efter tabellen.

Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering af hash i København. De enkelte elementer uddybes efter tabellen. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Bilag 2b Københavnermodel for 3-årigt forsøg med kontrolleret legalisering af hash Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Redigeret af Vibeke Asmussen Frank og Helle Vibeke Dahl Aarhus Universitetsforlag KRIMINALITET OG ILLEGALE RUSMIDLER

Redigeret af Vibeke Asmussen Frank og Helle Vibeke Dahl Aarhus Universitetsforlag KRIMINALITET OG ILLEGALE RUSMIDLER Redigeret af Vibeke Asmussen Frank og Helle Vibeke Dahl Aarhus Universitetsforlag KRIMINALITET OG ILLEGALE RUSMIDLER Kriminalitet og illegale rusmidler Kriminalitet og illegale rusmidler Redigeret af

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret?

Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret? Legalisering af hash - helt rigtigt eller helt hen i vejret? Kriminelle bander tjener tykt på hashhandel i hovedstaden, og politiet er på en sisyfos-opgave på Christiania. Københavns Borgerrepræsentation

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere