Unge og hash i Viby Syd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge og hash i Viby Syd"

Transkript

1 Unge og hash i Viby Syd Kortlægning og samarbejde på tværs HKH-rapport udarbejdet i et samarbejde mellem: Sundhedscaféerne, Det Boligsociale Fællessekretariat SSP HotSpot Folkesundhed Aarhus og Ungdomscentret, Aarhus Kommune Februar

2 Pilotprojekt Unge og Hash i Viby Syd kortlægning og samarbejde på tværs Styregruppe Toke Agerschou, Sektionsleder af SSP/DTO, Aarhus Kommune Jens Møller / Bertil M. Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat, Aarhus Marianne Bertelsen, Leder af Ungdomscentret Aarhus Kommune Bent Nielsen, Leder af HotSpot Centeret, Aarhus Kommune Vibeke Brønnum, Folkesundhedschef, Aarhus Kommune Arbejdsgruppe Hanne Dam, Ungdomscentret Aarhus Kommune Jesper Bentsen, HotSpot Viby Syd Kirstine Küsch-Larsen, SSP, Aarhus Kommune Marianne Viskum, Folkesundhed Aarhus Helle Dybdal Jensen, Projekt Sundhedscafeerne, Det Boligsociale Fællessekretariat 2

3 Indholdsfortegnelse Resume Indledning Baggrund Målsætning Hash Viby Syd som boligområde Kortlægningsprocessen, metode og kilder Hurtig Kortlægning og Handling (HKH) Indledende og afsluttende konsultation Referencegruppe Indhentning af data Eksisterende information Interviews Kortlægningsfund Er hash en udfordring i Viby Syd? Gener i boligområdet Unge der ryger hash De voksnes udfordringer Eksisterende støtte og handlemuligheder, Analyse af mangel Forslag til handlekatalog Litteraturliste Litteraturliste Bilag Bilag 1 3

4 4

5 Resume I de senere år rapporteres fra flere sider at hash i udsatte boligområder er et voksende problem. Dette projekt er et samarbejde mellem aktører i Aarhus Kommune og Det boligsociale Fællessekretariat om, at afdække problemets omfang i et udsat boligområde i Aarhus. Viby Syd har sagt ja til at være pilotområde. Området er foreslået af Det Boligsociale Fællessekretariat, da området allerede var påbegyndt at arbejde med problematikken. Til kortlægning er brugt Hurtig Kortlægning og Handling (HKH), som er særlig egnet til kortlægning og analyse af socialfaglige problemstillinger i marginaliserede miljøer. Interview og analyse peger på udfordringer ved åbenlyst salg, kriminalitet, utryghed blandt beboere, forældre, unge og barrierer i samarbejdet. Hver fjerde interviewede har ikke selv oplevet noget eller har kun kendskab til udfordringerne gennem andres fortællinger. Fundene i undersøgelsen tegner et billede af, at hash som nabolagsproblem særligt knytter sig til Rosenhøj. Interviewene giver et billede af, at hashbrug forekommer i afgrænsede grupper af overvejende unge danske som nydanske drenge i alderen år, og hovedsageligt over 18 år. De unge beskrives som sårbare unge, med psykosociale vanskeligheder, fx ustabil familiebaggrund og problematisk skolegang. Interviewede professionelle ser en nøje sammenhæng mellem hashbrug og manglende fastholdelse i uddannelse og arbejde. Interviewene viser at der er enkelte forældre, der italesætter hash og kontakt til hashmiljøet som en problematik for deres børn. Andre omtaler at det er belagt med skam. Erfaringer fra de professionelle informanter viser, at de unge skjuler deres hashbrug, og forældrene kan ofte være de sidste til at få det at vide. Interviewene viser også, at kommunikation omkring hash i området kan være problematisk og kan medføre misforståelser. Blandt interviewede beboere er der viden om muligheder for hjælp ved bekymring, men flere informanter giver udtryk for, at de gerne vil kende mere til den lokale indsats i forhold til hash. De eksisterende støtte og handlemuligheder i Viby Syd synes alment kendte blandt projekt- og kommunalt ansatte professionelle, men der efterspørges bedre koordinering af ressourcer i området, samt tilføring af kompetencer til håndtering af hashmisbrug. Forslag til handlekatalog inddeles i forhold til målgruppen. Under indsatser for alle er der fokus på medier og kommunikation, hvilken historie fortælles om området, hvordan informeres om indsatser. Der er forslag i forhold til at arbejde med sundhed, inddragelse af de unge i løsning af problematikker i området, og synlige voksne i området for at øge trygheden. Der er mere specifikke forslag til handleanvisninger i forhold til fx kommune og politi, videns og kompetenceudvikling af områdets professionelle, rådgivningstilbud til unge, og forældreinddragelse. Under mere specifikke og individuelle sager er der fokus på mere synligt politi, og hvordan man som professionel underretter, og hvordan det eksisterende samarbejde styrkes i forhold til håndtering af den unges misbrug. 5

6 6

7 1. Indledning 1.1. Baggrund I løbet af de seneste år har man i en række forskellige sammenhænge oplevet en tiltagende problematik omkring hash i de udsatte boligområder. Dette kommer dels til udtryk ved, at man i boligforeningerne oplever det som et stigende problem, at der foregår mere åbenlys handel og ryges i opgange og kælderrum, dels at de ansatte i klubber, i det boligsociale arbejde, sundhedscaféerne og kommunens forskellige opsøgende indsatser oplever en tiltagende normalisering af hash blandt området unge. Dette kommer bl.a. til udtryk ved en oplevelse af, at de unge er meget åbne om, at de ryger hash, og at det efter de unges opfattelse, er en helt normal praksis i lokalmiljøet. Den generelle udvikling af hashbrug blandt unge i Danmark viser, at hashbruget har været faldende siden 2005 i, men at der i samme periode er sket en normalisering i unges tilgang til hash, i den forstand at de ikke tager afstand fra det på samme måde, som såkaldt hårde stoffer, og at de derfor f.eks. accepterer at have venner, der ryger, selvom de ikke selv gør. Blandt mainstream-unge er der dog klare kulturelle koder for, på hvilken måde det er accepteret at bruge hash, hvor et åbenlyst ukontrolleret brug/misbrug opleves som taberagtigt, og hvor de fleste unges erfaring vil bestå i et afgrænset rekreativt forbrug, typisk for en kortere periode ii. Dette står i kontrast til de mere udsatte unge, som bl.a. er kendetegnet ved at have et lavt uddannelsesniveau, at stå udenfor eller have sporadisk kontakt til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet, og have forældre der er i en lignende situation. Hos disse unge ser man et væsentligt større og mere kontinuerligt forbrug, som ofte vil være en del af mere komplekse problemstillinger omkring den unge, og hvor risikoen for misbrug og afhængighed vil være større iii. Når man i de udsatte boligområder oplever et stigende problem, kan det derfor være svært at vurdere, hvorvidt der konkret er tale om en stigning eller problematikken i højere grad er blevet mere åbenlys. Som led i den tiltagende polarisering i samfundet kan der være grund til at tro, at hashbruget bliver mere koncentreret i udsatte områder, men at dette, som beskrevet ovenfor, typisk vil indgå i et komplekst mønster omkring de unges øvrige vanskeligheder, og at det derfor også kan være afmagt og manglende kendskab til handlemuligheder blandt lokale borgere og professionelle der gør, at problematikken opleves som større. Kompleksiteten omkring håndtering af hash i udsatte boligområder øges desuden ved, at problemstillingerne knytter sig til mange forskellige felter. Den del af problemfeltet, der har fokus på kriminalitet og borgernes tryghed knytter primært an til den politimæssige indsats og civilsamfundets håndtering, hvor det felt, der handler om håndtering af unges brug af hash, er forbundet med indsatser rettet mod børn og unges sundhed og trivsel. Her vil der både være tale om den brede forebyggende- men også rådgivnings- og behandlingsmæssige indsats, som knytter sig til f.eks. skole, klub, forenings- og frivillige indsatser samt kommunale foranstaltninger. 7

8 1.2. Målsætning På baggrund af ovenstående har Aarhus Kommunes SSP, HotSpotcentret, Ungdomscentret og Folkesundhed Aarhus i samarbejde med Det boligsociale Fællessekretariat besluttet, at iværksætte denne kortlægning, som skal give et mere kvalificeret grundlag for at kunne vurdere, hvilket samarbejde og indsatser, der kan gøre alle parter bedre i stand til fremadrettet at håndtere og samarbejde om hashproblematikken i udsatte boligområder. Overordnede mål for kortlægningen er: At skabe større fælles viden om hashproblematikken i Viby Syd At få et bedre overblik over problematikkens omfang og forankring At skabe mere tydelighed om opgavefordeling, samarbejde og tilbud At skabe tryghed og trivsel for alle i Viby Syd Kortlægningen af hashproblematikken i Viby Syd omfatter følgende nøgletemaer: På anbefaling af Det Boligsociale Fællessekretariat er det besluttet, at iværksætte et pilotprojekt i Viby Syd, da man der dels har aktuelle problemer omkring hash, men også har et godt fundament at arbejde videre ud fra, bl.a. i regi af områdets såkaldte Tryghedsgruppe vedr. hash, som er iværksat under helhedsplanen for Viby Syd. Gener i boligområdet (utryghed, salg, kriminalitet osv.) Unge der ryger hash (omfang, konsekvenser) De voksnes udfordringer (forældres og professionelles) De nuværende støtte og handlemuligheder. Hvordan opfattes og bruges de? 1.3. Hash Hash dækker i denne sammenhæng over betegnelsen hash, pot, skunk og andre produkter der udvindes af planten cannabis sativa iv. Når der udelukkende sættes fokus på hash og ikke andre ulovlige stoffer er det dels fordi, det er hashen der problematiseres fra mange sider, men også fordi diverse undersøgelser underbygger, at hash næst efter alkohol er det mest udbredte rusmiddel blandt unge v. I kortlægningen anvendes betegnelserne brug, rekreativt brug og misbrug af hash. Det faktum, at hash er et ulovligt stof, gør, at brug af hash ofte pr. definition opfattes som et misbrug. Sondringen mellem rekreativt brug og misbrug vil dog som udgangspunkt hvile på normative betragtninger om, hvad der findes acceptabelt rent samfundsmæssigt. Misbrug defineres derfor i denne sammenhæng ud fra dets konsekvenser, nemlig som et problematisk brug af hash, som medfører fysiske, psykiske og /eller sociale skader vi. Rekreativt brug betegner et sporadisk forbrug, som ikke indgår i et problematisk mønster, og som ikke medfører før omtalte skader. Brug af hash kan betragtes som en generel betegnelse for både rekreativt brug og misbrug, som typisk anvendes for at betegne den gruppe unge der ryger hash, i modsætning til de der ikke gør. 8

9 % af målgruppe 1.4. Viby Syd som boligområde Viby Syd dækker det geografiske område Kjærslund, Søndervangen og Rosenhøj. Der bor 5300 indbyggere i området vii, hvoraf ca. 30 % er børn og unge under 18 år viii. Som det fremgår af figur 1 er området kendetegnet ved at have en højere koncentration af borgere, som er udsatte i forhold til forskellige parametre, som f.eks. antallet af voksne udenfor arbejdsmarkedet, børn og unge med kriminalitetssigtelse samt børn og unge med dag- /døgnforanstaltning, end det gælder for Aarhus Kommune generelt. Endvidere gælder det for området, at en stor del af børnene i den skolepligtige alder ikke går på den lokale skole, i det kun 33 % af skoledistriktets børn, går på Søndervangsskolen ix. Som omtalt i indledningen har udsatte unge en større risiko for at komme ud i misbrug, idet der f.eks. kan ses en statistisk sammenhæng mellem hyppigt hashbrug og/eller misbrug og unges uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus og forældres uddannelses- og beskæftigelsesstatus x. Forældrenes civilstatus, har ligeledes en betydning, idet børn af enlige også har et højere risiko for at komme ud i misbrug xi. Endelig viser der sig også en statistisk sammenhæng mellem unges kriminalitet og hashrygning idet der blandt unge med kriminel erfaring er en større andel der har røget hash. Det skal dog i den sammenhæng nævnes at sammenhængen mellem kriminalitet og tobaksrygning er mere signifikant xii. Viby Syd Aarhus Kommune 57% 65% 64% 41% 17% 11% 30% 20% 29% 11% 8% 3% 2% 5% Børn og unge (0-17år) med dag-/døgnforanstaltning Børn og unge med kriminalitetssigtelse Børn og unge med fuld øko. friplads Børn og unge uden fritidstilbud Børn og unge <18 år Ikke-vestlig baggrund Voksne udenfor arb.markedet Figur 1 Hvad kriminalitet angår, viser sigtelsesstatistikken for unge under 18 år at der i perioden er sigtet 5 elever efter lov om euforiserende stoffer i Søndervangsskolens skoledistrikt xiii. Sammenlignet med andre skoledistrikter i Aarhus Kommune svarer dette til gennemsnittet, hvor det skoledistrikt, der har flest sigtede, har 18 sigtede, og det, der har færrest, har 1 i samme periode. 9

10 Sigtelser for euforiserende stoffer gælder som udgangspunkt sigtelser for at besidde stoffer til eget forbrug eller en mindre mængde, der er beregnet til salg for at kunne finansiere eget forbrug. Sigtelser efter denne lov gælder således ikke de tilfælde, hvor sælgere eller bagmænd bliver taget med store partier, da disse sigtelser hører under straffeloven. Hvis man ser på sigtelsestal efter lov om euforiserende stoffer for Viby Syd i figur 2, fremgår det, at det stort set udelukkende er unge mellem 18 og 24 år, der er blevet sigtet, samt at disse sigtelser er steget til omkring det dobbelte mellem 2007 og Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde år år år Figur 2 Ud fra de demografiske forhold i Viby Syd vil det således være forventeligt, at der i en eller anden grad vil kunne identificeres en hashproblematik i området, og politiets sigtelsestal indikerer, at det vil være blandt de ældste unge, at problemet er størst. 2. Kortlægningsprocessen, metode og kilder 2.1. Hurtig Kortlægning og Handling (HKH) Som afdækningsmetode er valgt Hurtig Kortlægning og Handling (HKH), som er udviklet i regi af WHO (Rapid Assesment & Response, RAR) og er et kortlægningsværktøj til analyse af socialfaglige problemstillinger, hvor der i nedenstående model tages udgangspunkt i en norsk oversættelse tilpasset norske forhold. HKH-metoden er egnet til at kortlægge marginaliserede grupper, som færdes i miljøer og grupper, hvor hjælpeapparatet normalt har svært ved at komme ind. Metodens styrke er muligheden for en hurtig belysning af en eller flere problemområder, som sikrer lokalt ejerskab til de handleforslag, der kommer ud af kortlægningen. Kortlægningen består af to dele, nemlig indhentning af eksisterende materiale så som rapporter, relevante statistikker og forskningsartikler, samt tre interview-runder. De tre grupper af interviewpersoner består af a) nøglepersoner, som i deres daglige arbejde eller via en frivillig indsats er i kontakt med målgruppen, b) informanter, som er ansat i relevante institutioner og organisationer og c) repræsentanter for målgruppen. Analysen foretages ved en såkaldt triangulering, hvor viden og erfaring fra fagpersoner og aktuelle nøglepersoner, og fra målgruppen forsøges underbygget af eksisterende materiale. Man forsøger således ud fra mange forskellige kilder at danne et både kvantitativt og kvalitativt vidensfundament, hvor lokale aktører sam- 10

11 men med centrale instanser inviteres til at deltage i udformning af problemstilling og handleplan. Model for metoden fremgår af figur 3. Figur Indledende og afsluttende konsultation Den egentlige kortlægningsproces blev sat i gang d.16. juni 2012 hvor der blev afholdt indledende konsultation. Hensigten med mødet var at fagpersoner fra forskellige indsatser, institutioner og organisationer, som repræsenterer forskellige perspektiver på faglig viden om den valgte problemstilling, blev inviteret med til at kvalificere formuleringen af den endelige problemstilling. På mødet deltog repræsentanter for skolen, klubben, relevante projekter fra fritids- og boligforeningsregi, HotSpot, SSP, Sundhedscaféerne, Folkesundhed Aarhus, Politiet og Ungdomscentret. Der var således tale om en blanding af folk, der har høj viden og erfaring med unge og misbrug generelt, samt folk, der også har specifik erfaring med, hvorledes problemet ser ud i Viby Syd. På den afsluttende konsultation d. 5. december 2012 fik de samme instanser præsenteret kortlægningsresultaterne, hvor de fik anledning til at drøfte fundene samt komme med forslag til fremadrettede tiltag. 11

12 2.3. Referencegruppe I forlængelse af den indledende konsultation og udarbejdelse af projektbeskrivelse for kortlægningen blev projektet forelagt den lokale referencegruppe. Formålet med en referencegruppe er at sikre lokal deltagelse, ejerskab og engagement tæt på praksis. Deltagerne i gruppen bestod således af kommunale medarbejdere fra f.eks. skolen, klubben, det opsøgende arbejde, og kriminalitetsrådgiver samt repræsentanter for det boligsociale arbejde og boligforeningerne i form af afdelingsbestyrelsesformænd, varmemestre m.v. Referencegruppen har haft to møder, hvor de dels har været med til at bekræfte relevansen af de udvalgte nøgletemaer, skabt kontakt til relevante informanter til interview, samt drøftet kortlægningsfund og givet idéer til handleplanen Indhentning af data Eksisterende information Allerede eksisterende rapporter og data har bidraget til at danne baggrund for både udformning og vurdering af de informationer der er indhentet via kortlægningen. Det lokale data er indhentet fra lokalsamfundsprofilen og politiets sigtelsesstatistikker. Der er desuden anvendt data fra relevante undersøgelser og rapporter fra f.eks. Sundhedsstyrelsen og Center for Rusmiddelforskning. (se litteraturlisten) Interviews Interviews med lokale nøglepersoner Der er foretaget 29 interviews med lokale nøglepersoner fra de lokale uddannelsesinstitutioner, de kommunale fritids- og sociale tilbud, områdets sundhedspersonale, handlende i området, bogligforeningsformænd, varmemestre og lokale beboere af forskellig etnisk oprindelse. De 29 interviews er foretaget af to studentermedhjælpere ud fra spørgeguides, der er tilrettet efter de forskellige målgrupper. Interviews med centrale nøglepersoner Der er foretaget fem interviews med centrale nøglepersoner fra relevante bydækkende indsatser og institutioner, der i deres generelle opgaveløsning får berøring med unges hashproblematik. Der er således tale om politiets SSP-konsulent, en betjent fra Politiets specialpatrulje, en medarbejder fra kommunens bydækkende opsøgende team Drivremmen, en rygestopkonsulent fra Folkesundhed, som laver opsøgende arbejde bl.a. i Bazaar Vest, samt en behandler for Ungdomscentrets Rusmiddelteam. Interviews med unge Der er lavet to interviews med unge fra området først i 20 erne, som er kendetegnet ved at kende til miljøet, hvor der ryges hash, men de er ikke selv hashrygere. Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes at få interviews med unge, der selv ryger hash. Det betyder desværre, at perspektivet set inde fra selve miljøet er fraværende i afdækningen. Undersøgelse i 6. klasse Der har været foretaget en spørgeskemaundersøgelse i en 6. Klasse på Søndervangsskolen ud fra metoden Social Pejling. Her er eleverne blevet spurgt om deres oplevelser i lokalområdet vedr. hash samt deres egne eventuelle erfaringer med tobak, alkohol og hash. 12

13 3. Kortlægningsfund 3.1. Er hash en udfordring i Viby Syd? Når de interviewede spørges til, hvad den største udfordring i Viby Syd er omkring hash, kommer der naturligt nok en mangfoldighed af svar. Spørgsmålet er stillet indledningsvist i undersøgelsen, for at få greb om det, der optager de interviewede mest det, der ligger først for. Godt en fjerdel af undersøgelsens informanter har ikke oplevet problemer vedrørende hash i Viby Syd. Enkelte kender til det, men oplever det ikke som noget stort problem. Herudover angives de største udfordringer ret forskelligt. Det synlige salg opleves som en frustration af mange. Desuden nævnes kriminaliteten som ofte følger med hashproblematikken, som f.eks. hærværk og tyveri, og den utryghed denne adfærd ofte afstedkommer. Herudover er det en svær problematik, at konfrontere de unge, og at såvel forældre som de unge kan være benægtende omkring problemet. Desuden opleves der udfordringer i samarbejdet omkring de unge, hvor man oplever manglende koordinering eller adgang til at følge op på sager. Figur 4 : Interviewedes oplevelse af største udfordringer med hash i Viby Syd Opsamlende på dette kan siges, at de interviewede angiver mange forskellige udfordringer med hash i boligområdet. Dette kan ses som et tegn på, at hash afføder en kompleksitet af udfordringer. Det er udfordringer, der peger på salg og kriminalitet, utryghed blandt beboere, samarbejde med forældre, motivation hos de unge, samt udfordringer i forhold til det professionelle samarbejde og strukturelle barrierer. 13

14 3.1. Gener i boligområdet Utryghed bekymrede beboere Interviewundersøgelsen undersøger om der direkte og indirekte er tegn på, at beboerne i Viby Syd er bekymrede og føler sig utrygge. Blandt de interviewede beboere fortæller ingen, at der for tiden er gener på grund af hash i Søndervangen og Kjærslund, hverken blandt beboerdemokrater eller beboere. De oplevelser og fortællinger, der omhandler gener vedrørende hash relateres alle til Rosenhøj. Selvom hashproblematikken i kortlægningen entydigt kan knyttes til Rosenhøj, er det ikke ensbetydende med, at alle fra området kender til problematikken. Der er således også eksempler på lokale, der aldrig er stødt på det. De gener, beboerne oplever, stammer hovedsageligt fra et åbenlyst hashsalg, der fandt sted på interviewtidspunktet, og som flere fortæller om som en daglig foreteelse, som en stor del selv har overværet. Når det kommer til bekymring for omfanget af hashmisbrug, så fylder det ikke i interviewene blandt beboerne. Enkelte beboere udtaler sig om, at det er normalt blandt unge i Viby Syd at ryge hash, og en enkelt om at være bekymret for, om egne børn ryger hash, men ellers fremstilles en generel opfattelse af, at det er afgrænsede grupper, der ryger og sælger hash. De fleste vurderer, at der er bekymrede beboere i området. En del af disse bygger på tredjehåndsfortællinger, der især omhandler forældre og ældre, som bekymrede. Enkelte er selv bekymrede for repressalier fra dealere. I flere interviews henvises til på anden eller tredjehånd -, at beboere føler sig utrygge i forbindelse med hærværk og brand i affaldsskakte, og når der er slagsmål mellem de forskellige grupperinger, og at der tidligere har været nabolagsproblemer som larm og ræs. Når interviewede beboere kommer med eksempler, refereres ofte til episoder der er foregået for flere år siden, fx hvor en lejlighed blev ryddet og hvor en beboer blev fundet død. Også de ansatte i området beretter oftest om gener i form af åbenlyst salg, og også her findes en del fortællinger i form af anden eller tredjehånds beretninger af bekymrede beboere. Enkelte fortæller om rygning i kældre og andre steder, ligesom at der findes enkelte rapporter om, at helt unge har fået tilbudt hash. Interviews med professionelle giver et bredere geografisk billede af brugen af hash i området. Informanter er ikke utrygge ved at bevæge sig i området, men nogle giver udtryk for at folk udefra kan føle sig utrygge. Andre udtrykker, at de tror, at der kan være bekymrede ældre i området og enkelte mener, at de ældre tænker hvad som helst om alle unge, også selvom de blot samler sig for at grille, spille bold og have det skægt sammen. Fælles for ansatte og beboere berettes om de samme få hændelser, og der en tendens til at episoder fra tidligere får deres eget liv og lever videre som sandhedsbilleder på den aktuelle situation i lokalområdet. 14

15 Salg og synligt brug Når der spørges specifikt ind til forskellige problemfelter, dominerer synligheden af hashsalget. Det rapporteres, at handlen foregår åbenlyst og at dealerne er ligeglade med at blive set. Én beskrivelse går på, at handlen nærmest har pizza-buds-karakter biler kører ind og ud af området til bestemte steder og er der kun kortvarigt, til handlen er afsluttet. Blandt informanterne er der forskel på, hvordan den åbenlyse handel og kriminalitet opleves. Enkelte beretter om en positiv forandring de seneste to år med mindre hærværk og kriminalitet i lokalområdet. Samtidig beskrives det synlige salg som stigende, men hvor størstedelen oplyser, at de ikke selv er blevet tilbudt stoffer. Salget angives især at finde sted i området omkring torvet og P-plads overfor benzintanken, men enkelte rapporterer også om salg på legeplads særligt efter normal arbejdstid. Flere mener, at alt for mange præsenteres for hash, og det problematiseres, at selvom man fjerner en dealer, så træder en ny snart i dennes sted. Synligheden opleves af flere som frustrerende, at der ikke gøres noget ved det, og beboere/beboerdemokrater oplever, at det ikke nytter at kontakte politiet, og at politiet ikke har ressourcer nok. Politiets forebyggelsessektion oplever til gengæld, at de ikke får henvendelser, så de har et opdateret billede af hændelser i området Der er informanter, med erfaring fra andre udsatte områder i Århus, der fortæller, at de ikke har indtryk af, alt der er større problem med stoffer og handel i Viby Syd end andre steder i Århus. Nogle få fortæller, at de ikke ved hvad de skal se efter og at de ikke forbinder salg af stoffer med anden kriminalitet i området. Sigtelsestallene for området kan til en vis grad bekræfte oplevelsen af en stigende tendens, idet antallet af sigtede efter lov om euforiserende stoffer er fordoblet fra Denne stigning ses udelukkende blandt de årig xiv. I forlængelse af dette bekræfter politiets specialpatrulje, at Rosenhøj i løbet af det sidste år er blevet et såkaldt HotSpot for patruljering grundet et stigende salg af hash. De oplyser endvidere, at den øgede synlighed kan hænge sammen med, at der inden for de seneste år, er sket en ændring i salgsmønstret, der nu i højere grad forekommer ved budsalg. Det vil sige, at hashhandel aftales pr. tlf., hvorefter man mødes på udvalgte lokaliteter og foretager den aftalte handel. Det har den fordel for sælgerne, at de slipper for at have større mængder hash på sig, men det betyder til gengæld også, at de handler, der tidligere foregik på private adresser, nu i højere grad foregår i det offentlige rum, og derfor også potentielt overværes af væsentlig flere. Det pointeres i den forbindelse, at synlig og hyppig hashsalg i et givent lokalområde ikke nødvendigvis har direkte sammenhæng til den konkrete udbredelse af hash i det pågældende område, idet både sælger og køber ofte aftaler at handle andre steder, end de selv bor. Ganske få informanter giver udtryk for at de kender personer der er involveret i salg af stoffer og kriminalitet. Disse informanter fortæller, at de unge føler sig stolte over at bo i et område, som kaldes for en Ghetto, og at de ser op til de ældre der sælger hash. Andre oplever, at tilstedeværelsen af stoffer i lokalområdet påvirker området negativt med den åbenlyse handel. Især påvirker det de enkelte unge og giver dem følelsen af, at de bor i et socialt belastet område. 15

16 Enkelte problematiserer, at hash italesættes som er større problem, end det er, og at det kan skade områdets rygte. Blandt de informanter, der ikke selv har oplevet noget, har flere således hørt fra andre i området, at der foregår åbenlyst salg. Det er oplysninger de ofte har fået på møder i området. En af disse fortællinger er opstået i løbet af projektperioden, og hændelsen genfortælles i forskellig form på anden eller tredjehånd af vidt forskellige personer i området. Fundene i undersøgelsen viser, at der i perioder foregår et åbenlyst salg, hvor mange føler sig provokerede og afmægtige over, at de implicerede intet gør for at skjule det, og at politiet ikke sanktionerer det tilstrækkeligt. Noget tyder imidlertid på at hændelser kan komme til at fylde i folks bevidsthed, og blive en del af områdets fortælling om sig selv. Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har i 2012 udgivet rapporten Tryghed i Udsatte Boligområder, der giver et bud på, hvordan skismaet mellem de forholdsvis få førstehåndsoplevelser (bortset fra det åbenlyse salg) og den utryghed, der har dannet baggrund for den lokale Tryghedsgruppe kan forstås. Der er tale om en rapport, der bygger på international viden og erfaring med tryghed i boligområder. Rapporten slår fast at individfaktorer, fysiske rammer, netværk og nabolagsproblemer påvirker den oplevede tryghed i et udsat boligområde (p.11). Den slår ligeledes fast, at det også er væsentligt, hvorledes medier og snak italesætter nabolagsproblemer. Det er beboernes oplevelse af nabolagsproblemer og ikke nødvendigvis frekvensen af problemer i sig selv, der påvirker trygheden. Denne formes sjældent blot af beboernes egne førstehåndserfaringer, men i lige så høj grad af snak med naboer og eventuelle mediehistorier om fænomenerne (p.11). Figur 5 : Center for Boligsocial Udvikling (2012) p.11. Det, at forekomsten af nabolagsproblemer og den oplevede tryghed blandt beboerne i et boligområde begge i høj grad betinges af beboersammensætningen, gør at der i mange udsatte boligområder både er en høj forekomst af nabolagsproblemer og relativt høje 16

17 utryghedsrater. Det medfører ofte den fejlslutning, at det hovedsageligt er frekvensen af nabolagsproblemer og kriminalitet, der forklarer niveauet for oplevet tryghed blandt et boligområdes beboere. Tryghedsarbejdet føres så ind på et sidespor, hvor bekæmpelsen af nabolagsproblemer og kriminalitet sættes i højsædet. Et sidespor, der kun sjældent skaber resultater i forhold til den oplevede tryghed (Cordner, 2010: 16), og som tager opmærksomhed og ressourcer fra andre spor, som faktisk kan ændre den oplevede tryghed. Ikke mindst det grundlæggende hovedspor, der handler om at få ændret beboersammensætningen i de udsatte boligområder, men f.eks. også det spor, der handler om at styrke den uformelle sociale kontrol i boligområderne Unge der ryger hash Omfang Den overordnede beskrivelse af udbredelsen af hash blandt unge i Viby Syd tegner et billede af afgrænsede grupper af unge i alderen år. Hovedparten tilkendegiver, at aldersgruppen, der forbruger hash er mellem 17 og 25 år med hovedvægt på unge over 18 år, og hvor en mindre gruppe angiver, at det også er aldersgruppen mellem 15 og 17 år som forbruger hash. Kun en enkelt fortæller om brugere på år. Spørgeskemaundersøgelsen i en sjetteklasse på Søndervangsskolen bekræfter, at problematikken hovedsageligt findes blandt de ældre unge, i det ingen i klassen har prøvet hash, én har set nogen ryge hash og én har set nogen sælge hash. Hovedpartens fokus på de årige understøttes endvidere af sigtelsestallene, som de sidste tre år udelukkende har omfattet de årige. Den generelle udbredelse af hash i Danmark 15 % af de 15-årige har prøvet hash nogensinde (1) 5 % af de 15-årige har prøvet hash mere end 10 gange (1) 38 % af de årige har prøvet hash nogensinde (2) 18 % af de årige har prøvet hash inden for det sidste år (2) 7 % af de årige har prøvet hash indenfor den sidste måned (2) 1) Kilde: HBSC ) Kilde: Sundhedsstyrelsen, Focal Point, 2011 Der rapporteres om en klar overvægt af drenge blandt brugerne og gives et spredt billede af etnicitet, idet nogle informanter angiver, at det udelukkende findes blandt danske drenge, andre, at det udelukkende er nydanske drenge, og størstedelen ikke angiver etnicitet i beskrivelsen af målgruppen. Kønsfordelingen understøttes af rapporter om både udbredelse af hash og misbrug blandt unge, der viser en klar overrepræsentation af drenge xv, ligesom 17

18 politiets opgørelser viser, at der hovedsageligt er drenge blandt de sigtede xvi. De generelle danske undersøgelser om udbredelse af rusmiddelbrug blandt unge opgør ikke forbrug ift. etnicitet. Center for Rusmiddelforsknings nye undersøgelse viser imidlertid, at danske drenge mellem 18 og 19 år udgør langt den største gruppe af unge med et misbrug af hash xvii. Omfanget fremstår ikke entydigt, men der skønnes blandt professionelle at være kendskab til grupperinger af mindst 20 unge i området med et misbrug af hash. Center for Rusmiddelforsknings survey-undersøgelse af misbrug blandt unge viser, at ca. 4 % af en ungdomsårgang mellem 15 og 24 år vurderes at have et misbrug af hash xviii. Dette svarer i Viby Syd til 30 ud af områdets 759 unge i denne aldersgruppe xix. Som omtalt i afsnit 1.4. kan man på baggrund af den demografiske sammensætning i Viby Syd antage, at udbredelsen af hash vil være lidt højere end et gennemsnitligt udsnit af ungdomspopulationen. Sammenholdt med politiets sigtelsestal, der viser, at 20 unge mellem 18 og 24 med bopæl i området i 2012 er sigtet for besiddelse af hash, vil et realistisk skøn være, at mellem 30 og 50 af områdets unge har problematisk brug eller et misbrug af hash, hvoraf der er kendskab til ca. 20. Da dette kendskab primært findes blandt de professionelle fra institutioner og tilbud til de unge under 18 år, er der grund til at tro, at størstedelen af de unge som man i lokalområdet mangler kendskab til, skal findes blandt de årige. Det billede, der gives af sælgerne, tegnes hovedsageligt som årige, mænd, såvel danskere som nydanskere. Hvad angår hashmisbrug hos voksne er der ikke identificeret noget synligt misbrugsmiljø blandt disse Konsekvenser Der er bred enighed blandt de interviewede professionelle, der primært har sundheds-, social- og/eller pædagogfaglig kontakt til de unge, at der er en nøje sammenhæng mellem hashbrug og sandsynlighed for gennemførelse af skolegang, uddannelse og arbejde. Hashens påvirkning beskrives som en ond spiral. Hashrygning kan medføre, at brugerne hænger ud på skæve tidspunkter, får manglende koncentration, faldende lyst til skole, arbejde og uddannelse. De, der går på uddannelse og ryger hyppigt, er ofte frafaldstruede. Er de unge drenge udenfor uddannelsessystemet, kan hashen blive det primære indhold i tilværelsen. Rygere gør det for suset, at det er sjovt, for at glemme og hygge. De fleste udsagn går på, at hash har ødelæggende påvirkning, hvor ingen tilsyneladende omtaler at hash også for de unge kan opleves som en logisk løsning på ikke at kunne leve op til enten uddannelses og/ eller job-krav. En enkelt nævner dog, at misbrugere føler, at de ikke lever op til forældrenes ambitioner på deres vegne. Hashbrug kan altså hænge sammen med kedsomhed og opgivenhed i forhold til samfundet og uddannelsessystemet, men de unge kan også have svært ved at formulere fremtidsdrømme, eller måske tør de ikke sige dem højt eller tage mod tilbud af frygt for nye nederlag. Hash opleves som at være en marginaliseringsfaktor for den enkelte forbruger af hash i forhold til skolegang, job, uddannelse, men, som det fremgår i det følgende, ikke som en ekskluderende faktor i forhold til det lokale fællesskab. 18

19 Det fremgår, at de unges sociale relationer har stor betydning for, hvorvidt man bliver involveret og evt. fastholdt i at ryge hash. Der er tilsyneladende tale om mindre subkulturer den hårde kerne - hvor man socialiseres til at ryge hash. Grupperne beskrives som tætte med et godt sammenhold, og hvor hashen ikke nødvendigvis er i fokus, men en naturlig del af samværet. I disse grupper skønnes det, at der både findes brugere og misbrugere. Motiverne for at hash florerer i fællesskaberne kan varierer fra, at det er en del af at være sej, at det er nødvendigt for at være en del af fællesskabet, at det skyldes kedsomhed og/eller håbløshed, men også at det kan være noget man er socialiseret til hjemmefra via storebrødre og den øvrige familie. Det nævnes også at, at det kan have betydning, hvilken uddannelsesinstitution man går på, hvor der både kan være tale om grupper med problematisk brug/misbrug, men der omtales også et mere rekreativt brug blandt mere velfungerende unge, bl.a. fra gymnasiet. Grupperingerne beskrives som forholdsvis lukkede for omverdenen, hvilket dels betyder, at de unge meget nødigt fortæller voksne om, hvad der sker i gruppen, som er kendetegnet ved en høj grad af loyalitetsfølelse, hvilket så også kan have den virkning, at man bliver fastholdt i fællesskabet og dermed også hashen fordi det kan være alt for sårbart og vanskeligt at bryde ud. Deltagelse i kriminalitet og i den forbindelse at skylde tjenester nævnes også som årsager til, at det kan være svært at bryde ud. Der berettes altså om grupperinger, hvor det er normalt at ryge hash, men hvor disse fællesskaber eksisterer parallelt med en række andre fællesskaber, hvor der ikke ryges. Normaliseringsgraden af hash i Viby Syd kan således beskrives dels i kraft af det tilsyneladende åbenlyse salg på bestemte steder, samt at det er normalt i nogle bestemte fællesskaber, men ikke blandt de unge bredt. De unge, der ikke ryger hash, påvirkes dog tilsyneladende af den afgrænsede normalisering på den måde, at mange unge kender til det, betragter det som normalt, selvom de tager afstand fra det, og kan tale med om salg, hælervarer og kriminalitet, selvom de ikke er en del af det. Den kriminelle side, at være dealer, bliver i nogle miljøer steder betragtet som sejt, men det er ikke en generel tendens f.eks. på skolen. De unge der indgår i grupperingerne beskrives for størstedelen som relativt sårbare unge, med psykiske vanskeligheder, ustabil familiebaggrund, problematisk skolegang, og andre former for social belastning De voksnes udfordringer Forældre bekymringer og handlemuligheder Den del af informanterne som består af folk fra boligforeningen og borgere fra området har generelt ikke kendskab til forældre, der har problemer med børns hashbrug inde på livet. En undtagelse er to informanter, hvis børn angiveligt er en del af hashmiljøet. En del af informanterne fra boligforeningen og enkelte af de professionelle har kontakt med forældre, men de taler ikke med dem om et 19

20 muligt hashbrug blandt disses børn eller unge i området generelt, dels fordi det enten slet ikke ligger i den funktion, de har, men i enkelte tilfælde vurderes det også at hænge sammen med, at emnet er forbundet med skam. For de øvrige informanter gælder det, at de som en del af deres arbejde har forældrekontakt og at de fra tid til anden er i dialog med forældre om bekymring for hashmisbrug hos deres børn, bl.a. på netværksmøder. De professionelle informanter fortæller, at de unge ofte formår at holde hashbruget skjult for forældrene i lang tid, og at man kan have indtryk af, at forældrene er de sidste til at få det at vide. Enkelte har indtryk af at det kan hænge sammen med, at forældre med anden etnisk baggrund ikke kender til deres børns ungdomsliv og ikke har forudsætninger for at støtte deres egne børn i at leve et fornuftigt ungdomsliv. De professionelles bekymring omkring de unges hashbrug er efter eget udsagn således fra start en proces, der foregår mellem de unge og de professionelle, men det virker som om, at forældrene altid inddrages på et tidspunkt, typisk på et netværksmøde. De professionelle beskriver forældrene til de unge hashbrugere som sårbare, ofte enlige, som har svært ved at overskue, hvordan de søger hjælp til problemerne. Som nævnt i afsnit 1.4. kan overrepræsentationen af enlige forældre, hvis børn har problemer med hash, underbygges af Center for Rusmiddelforsknings Surveyundersøgelse om misbrug blandt unge. Forældrenes reaktionsmønstre, når de konfronteres med bekymring for hashbrug beskrives som vidt forskelligt. Nogle er meget samarbejdsvillige og er glade og lettede over at få hjælp til deres børn, andre er meget skamfulde, og nogle reagerer med benægtelse og opleves at opretholde en facade, der viser, at der ikke er noget galt i deres familie, hvilket nogle gange gør, at de i stedet retter mistanken andre steder hen. Dette koblet med, at nogle forældre beskrives som havende svært ved at forstå institutionernes rolle, kan føre til misforståelser, som bl.a. har ført til at forældrene har taget deres børn ud af klubben, fordi de oplever, at det er der, problemerne med hash opstår. Klubben oplyser, at de uden at ville det har været med til at øge bekymringen, ved at sende et brev ud til forældrene for at advare om, at de oplevede en stigning i hashproblematikken i området, hvilket angiveligt førte til en rektion der var meget kraftig i forhold til, hvad klubben oplevede der var grund til. Den beskrevne uvidenhed blandt forældre bekræftes ikke af to informanter, som er forældre. De fortæller om meget konkrete erfaringer og bekymringer vedrørende deres børns adfærd i forhold til hash. Deres børn er blevet tilbudt hash, og én har fundet hash i sønnens lomme, der benægtede, at det var hans. De beskriver, at især kvinder gør meget for at holde øje med deres børn, bl.a. ved at gå ud og lede efter dem om natten. 20

21 Professionelle udfordringer og handlemuligheder Informanterne har generelt et godt kendskab til hvilke støtte og handlemuligheder der findes i Viby Syd med hensyn til hash. Flere giver udtryk for at de vil henvende sig til Ungdomscentret, da de kan henvende sig og komme anonymt der de første tre gange. Informanterne giver ligeledes udtryk for at de kender HotSpot og Lejlighedsprojektet og vil henvende sig der med hash problematikker eller også vil henvendelsen ske direkte til politiet. De eksisterende støtte og handlemuligheder i Viby Syd er almen kendte blandt beboere og professionelle, men der mangler et overblik over ressourcer i området, der kunne bruges til en indsats. Flere informanter giver udtryk for at de gerne vil kende mere til den lokale indsats i forhold til hash. Én anser det, at mange af områdets børn ikke går i den lokale skole, som negativt, da denne kunne være et positivt samlingspunkt for de unge. og forældrene. Det opleves ikke normalt at tale om hashmisbrug. De professionelle oplever der er et godt og tæt samarbejde med skolen generelt i lokalområdet, og at samarbejdsparterne skal blive bedre til at benytte overlappende netværk således at kendskabet og kontakten til hinanden styrkes. Det omtales desuden at ingen ønsker at fremstå som politi og f.eks. ikke vil benytte urinprøver. Ved fester på gymnasiet benyttes 5-6 vagter til at checke for misbrug ved fest, ligesom unge, der har røde øjne, sendes hjem fra institutionen. En stor udfordring er også at de unge savner stabilitet i deres liv og at en indsats overfor de unge bliver vanskeliggjort, når den unge samtidig har et ikke erkendt hashmisbrug. Der opleves barrierer i forhold til at benytte sig af støtte og handlemuligheder. Der savnes bedre koordinering hvem der tager ansvaret og det opleves som om, der er mange lag i ledelsesstrukturerne, hvor det er svært at finde ud af, hvem der gør hvad, hvornår. Der bliver blandt få professionelle givet udtryk for oplevelsen af at økonomi spiller ind i forhold til, hvilken indsats der bliver iværksat, og at barnets tarv ikke altid er i centrum. Tavshedspligten opleves nogle gange som forhindring for at kunne tage kontakt til en institution om en person, som har et misbrug, ligesom det opleves vanskeligt at motivere den unge med misbrug til at tage imod støtte og behandling. Der gives udtryk for, at det er vanskeligt at fange de unge i at have et misbrug og at få i tale sat misbruget overfor unge Informanterne oplever HKH-kortlægningen som noget meget positivt og som en anerkendelse af, at der er et hashproblem i lokalområdet. Informanterne har forventning om at HKH-kortlægningen vil føre til konkret handling og til løsninger, som kan tage hånd om problemstillingen med unge i misbrug. De professionelles udfordringer synes primært at være, at få konkret kendskab til unge med misbrug, at have tilstrækkelige kompetencer til at kunne arbejde med de unges motivation, at få forældrenes accept af at misbruget foregår, og at få iværksat de rette hjælpeforanstaltninger. Denne tendens bekræftes af, at Ungdomscentrets behandlingstilbud ikke har så mange unge i behandling, som kommer fra udsatte boligområder, og sjældent har kontakt med unge med nydansk baggrund. 21

22 4. Eksisterende støtte og handlemuligheder, Den kommunale ramme for en tværfaglig håndtering af rusmiddelproblemer i udsatte boligområder ligger i Det Tværgående Områdesamarbejde, Lokalråd SSP Aarhus (DTO), som er magistraten for sociale forhold og beskæftigelse og magistraten for børn og unges byrådsvedtagne ramme for en målrettet indsats overfor udsatte børn og unge. Samarbejdet bygger på følgende værdier: Forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst. Aarhus Kommunes indsats bygger på dialog og inddragelse af forældrene Der tages altid udgangspunkt i de ressourcer, som eksisterer hos børn, unge og deres familier Arbejdet med børn og unge bygger på en lokal, rummelig, tidlig og koordineret indsats Den der ser problemet har et (med)ansvar for at det løses den af de kommunale aktører, der har den primære rolle, har hovedansvaret. Omsorgen for børn og unge er ikke alene en opgave og et ansvar for forældre og offentlige myndigheder. Det omkringliggende samfund i form af virksomheder, foreningslivet og privatpersoner har ligeledes et medansvar også for de mest udsatte børn og unge, og skal derfor aktivt inddrages Det konkrete samarbejde udføres med deltagelse af bl.a. sundhedsplejen, dagtilbud, skole, klub, socialforvaltningen, UU m.v. Hvert lokalområde er forpligtet til at formulere beredskaber ift. forebyggelse og håndtering af mistrivsel og eksklusion blandt børn og unge, hvor netværksmødet er det centrale udgangspunkt for samarbejde. Det gælder for alle indsatser og samarbejdet som sådan, at målgruppen er unge under 18 år. Under DTO hører desuden projektet Udsatte Bydele, hvor fire metodeudviklingsprojekter iværksættes via puljemidler fra Socialministeriet. Hver af de fire bydele (Nord, Centrum, Vest, Syd) har et fast 115-møde, som er et kriminalpræventivt samarbejde på individniveau mellem socialforvaltning, politi, opsøgende medarbejdere og skolen, hvor problemstillinger og samarbejde vedr. misbrug også kan indgå. Politiets indsats består desuden af Forebyggelsessektionen, som har kriminalitetstruede og kriminelle unge under 18 år som målgruppe, samt Specialpatruljen som bl.a. står for bekæmpelse af narkokriminalitet. Rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. rusmidler tilbydes til unge under 18 år i Ungdomscentret og unge over 18 år i Center for Misbrugsbehandling. For begge tilbud gælder, at du kan komme ind fra gaden og bede om rådgivning, at man kan få op til 3 anonyme rådgivningssamtaler og at der ved konstatering af et alvorligt behandlingskrævende misbrug er 14 dages behandlingsgaranti. 22

23 Lokale tiltag, støtte og handlemuligheder FU-opsøgende FU-opsøgende tilbyder rådgivning og vejledning om hjælpemuligheder for unge med misbrug og samarbejder med Ungdomscentret. I forhold til forældreproblematik videndeler FUopsøgende med politi, skole, SSP, og FU er deltagende i 115 møder/ Socialforvaltningen, hvor FU har mulighed for at aflevere forældres evt. bekymringer. I forhold til bekymrede beboere i lokalområdet videndeler FU med varmemester, SSP, politi og har mulighed for i samarbejde med lokale samarbejdspartner at indkalde til lokalt 115-møde. HotSpot HotSpot er opsøgende på gadeplan og opstår der bekymring om misbrug er dialogen med den unge og dennes trivsel i fokus, fx undersøges dennes behov/motivation gennem 1-4 samtaler. HotSpot vil orientere forældrene, indkalde til netværksmøde, og evt. underrette socialforvaltningen. HotSpot kan følge den unge til misbrugsbehandling, deltage i møder og tilbyde konfliktløsning og mægling, samt har indsats med individuelle unge. HotSpot samarbejder med Socialforvaltningen, kriminalitetsrådgiver, familierådgivere, forældre, misbrugscenter, politi. Månedligt deltager HotSpot på 115-møde og har møde med FU-opsøgende bl.a. om lokalområdets grupperinger, månedligt. Desuden møde med varmemestre med råd & vejledning omkring bekymrede beboere i området, hashgener i bebyggelsen m.v. HotSpot deltager i lokale tilbud og aktiviteter, hvor også unge med potentielt hash misbrug deltager, og har bl.a. holdt Søndags Åbent med en gruppe unge kriminalitetstruede og gruppeforløb med mødre og deres sønner. HotSpot har fokus på tiltag, der kan understøtte tryghed i området, f.eks. et nyt Far til Farnetværk for fædre i lokalområdet. Klubben Rosenhøj. Det er ikke tilladt at være påvirket i Klubben. Vurderer Klubben, at et medlem er påvirket, samtaler Klubben med medlemmet, tager kontakt til forældre, og medlemmet sendes hjem resten af dagen. Klubben afholder netværksmøder, følger unge på Ungekontakten og Misbrugscenteret. Der holdes løbende opfølgningssamtaler med den unge, om den unges behov, årsag til misbrug m.v., og Klubben er talerør til systemet. Klubben afholder samtaler med forældre (og medlemmet) bl.a. ved hashproblemtik, samarbejder på Netværksmøder og kan lave særlige aftaler om hyppig kontakt. Til områdets beboere orienterer Klubben om dens arbejde generelt samt om Klubbens politik, "at det ikke er tilladt at være påvirket eller sælge hash i Klubben Rosenhøj". Skolen Skolen tager hånd om sager, hvor der er mistanke om et konkret reelt forbrug blandt elever med inddragelse af forældre og i samarbejde med socialforvaltningen. De er ligeledes behjælpelige med at henvise bekymrede beboere til socialforvaltningen, og i tilfælde af en større udfordring vedr. hashmisbrug, arbejdes der videre med de respektive børn og unge for netop at sikre dem en god og sund udvikling. 23

24 Skolen tilbyder Åben Vejledning til forældre en gang i ugen. Hash(mis)brug er ikke inkluderet i Åben vejledning, men et rådgivningstilbud til forældre vedr. f.eks. el-og telefonregninger, dansk statsborgerskab, oversættelse af breve, spørgsmål vedr. skolen og helhedsplanen. Skolekonsulenten er tovholder for Kvinder møder Kvinder, et tilbud for mødre til børn på skolen. Derudover afholder skolen Nøglepersonsmøder for den afghanske og somaliske gruppe to gange årligt. På møderne orienteres forældrene om skolens udvikling ift. tiltag, projekter og samarbejde med lokalområdet, ligesom spørgsmål fra forældrene kan drøftes. Sundhedsplejersken Sundhedsplejerskens primære målgruppe er forældre og småbørn. Ved mistanke/kendskab til forældres misbrug er dialog om bekymring med dem udgangspunktet herunder information om den kommunale misbrugsbehandling. Fokus er på forældres omsorgsevne og relation til barnet. Også her deles bekymring med forældrene og socialforvaltningen underrettes. Sundhedsplejersken har ved gravide /forældre med misbrug ofte et samarbejde med Center for Misbrugsbehandling og/eller familieambulatoriet på Skejby Sygehus, hvor de gravide misbrugere følges før og efter fødsel. Sundhedscafeen Sundhedstilbud til alle i området - børn, unge, voksne og ældre uanset køn og etnicitet. Tilbyder rådgivning i forhold til sundhedsudfordringer, der påvirker den enkeltes trivsel. Samtalen er central og rådgivningen er motiverende ud fra det, den enkelte søger hjælp til. Der henvises til sunde aktiviteter og eksisterende tilbud, f.eks Århus Kommunes misbrugsbehandlingstilbud. UTUS (Ung til ung i Syd) Er områdets rollemodelprojekt, som ikke har direkte tiltag i relation til hashproblematikker. 17Plus 17plus er et samarbejde af lokale samarbejdspartnere for at skabe et sted hvor unge i alderen år tilbydes: Åben Rådgivning og vejledning ved socialrådgivere, studie- og lektiehjælp, beskæftigelsesvejledning og vejledning til fritidsjob. Tilbuddet er for alle med ønske om rådgivning eller støtte mht. arbejde, uddannelse, foreningsliv og til at komme videre fra ung til voksenliv. Bl. a hjælp til at bremse det negative, som gadelivet kan føre med sig såsom misbrug, kriminalitet og vold. Brobygning til socialforvaltningen og andre relevante tilbud. Boligsocial medarbejder i Lejlighedsprojektet Lytter gerne til alle unge og vil ved (potentielt) misbrug og henvise til lokale samarbejdspartnere (Klub, FU opsøgende, HotSpot) Evt. tage den unge i hånden derhen. Lytter gerne til forældre og henviser til lokale samarbejdspartnere (Klub, FU opsøgende, HotSpot). Understøtter evt. at den første kontakt etableres. Være bekymrede beboeres talerør i forhold til boligforeningen og kommunale samarbejdspartnere. Kan give generel orientering om konkrete initiativer i området fx HotSpot og FU-opsøgende indsats samt det nuværende pilotprojekt omkring hash i Viby Syd. Kan også henvise direkte, hvis det skønnes relevant i forhold til bekymringerne. 24

25 Afdelingsbestyrelser Boligområdets beboerdemokrati har ikke selvstændige indsatser i forhold til misbrug, men kan være de første, der kontaktes ved bekymringer og klager, og kan viderebringe disse i relevante fora. Hvis der opstår problemer med enkelte familier vil afdelingsbestyrelserne via administrationen forsøge at finde løsninger, som kan anvendes. Varmemestre/Ejendomsfunktionærer Viderebringer observationer og informationer fra bekymrede beboere til relevante fora, fx FU-opsøgende, HotSpot, politi, boligselskabets administration. Foreninger I Viby Syd findes en række foreninger, der ikke har hash i fokus, hverken i forhold til unge, forældre eller områdets beboere generelt, men kan være vigtige netværk, når informationer m.v. skal formidles. 5. Analyse af mangel Som det fremgår, viser rapporten en række forskellige udfordringer vedr. hash i Viby Syd: Åbenlyst salg og kriminalitet Unge med misbrug Bekymrede forældre Bekymrede beboere Professionelles samarbejde ved kendt misbrug eller mistanke herom Beboerne efterlyser klare handlingsanvisninger, når de konstaterer konkrete kriminelle handlinger. Der mangler vished for, at det nytter at kontakte politiet, herunder mulighed for anonymitet og om hvilken respons, der kan forventes på anmeldelser. Der mangler synlighed af, at politiet gerne vil have anmeldelserne, samt vurdering af, om nuværende procedure for anmeldelser er hensigtsmæssig. Forskellige beboere og professionelle peger på, at der mangler information om lokale muligheder for støtte, vejledning m.v., og en vurdering af, om eksisterende lokale muligheder for information er tilstrækkelige. Der peges desuden på, at der findes beboere i området, der er utrygge bl.a. vedrørende hash og kriminalitet knyttet hertil. Der mangler en analyse af og arbejde med muligheder for styrkelse af trygheden i området. Center for Boligsocial Udviklings rapport vedrørende Tryghed i Udsatte Boligområder peger på faktorer som individuelle, fysiske rammer, netværk, nabolagsproblemer og snak/mediemæssig omtale af nabolagsproblemer. Tendensen til normaliseringen af hash i visse grupper af unge, som tilsyneladende også påvirker graden af normalisering hos den brede gruppe af unge, aktualiserer, at der bliver givet nogle modbilleder. De unge forklarer ofte deres accepterende holdning til hash med, at det gør alle jo, og det vil derfor være væsentligt, at få formidlet et mere realistisk billede af den reelle udbredelse af hash blandt unge, hvor den meget større gruppe der faktisk ikke ryger, kommer i fokus. De unge, som er bekymrede for deres venners brug af hash, har brug for hjælp til, hvordan de selv kan håndtere problematikken, og hvordan deres venner kan motiveres og guides til hjælp. Dette indbefatter også infor- 25

26 mation om, hvilken relevant hjælp, der findes på nettet. Sammenhængen mellem unges trivsel og hashmisbrug gør, at de unge har brug for voksne omkring sig, som kan handle kompetent på generelle trivselsproblematikker såvel som de specifikke hashproblematikker. Dette være sig både forældre, privat netværk samt professionelt netværk. Forældre, som er bekymrede for om deres børn er involveret i brug og evt. salg af hash, har brug for mere viden om, hvilken hjælp de kan få i lokalområdet. Dette er forbundet med særlige udfordringer, idet det af en del forældre opleves som meget skamfuldt, at skulle søge hjælp. De professionelle i området efterlyser kompetencer til håndtering af unges misbrug. De oplever, at det er svært at tale med de unge om det, enten fordi de unge benægter problemet eller også fordi det er deres indtryk, at de unge ikke opfatter de voksne som troværdige samtalepartnere, når det gælder hash. Der efterlyses endvidere specifikke kompetencer til at arbejde med de unges motivation og den svære samtale. I forlængelse af ønsket om kompetenceudvikling ønskes også større tilgængelighed til ekspertise vedrørende hash og misbrug. Der beskrives et velfungerende og tæt samarbejde mellem de lokale parter, som gør brug af de vedtagne samarbejdsaftaler, herunder brug af netværksmøder. Alligevel opleves der en manglende koordinering, når det er tale om bekymring for et hashmisbrug. Det lykkes tilsyneladende ikke at skabe en fælles forståelse mellem den unge, forældre og de professionelle, dels om hvad problemet består i, og hvem der gør hvad i forhold til det. Dette skyldes ofte både manglende erkendelse og motivation hos den unge og nogle gange forældre, men også at der, de professionelle imellem, er tvivl eller uenighed om, hvordan problemet skal gribes an. Dette er medvirkende til, at det for nogle professionelle opstår en manglende tro på, at der findes tiltag, der kan gøre en forskel for den unge. 6. Forslag til handlekatalog Der er udarbejdet er handlekatalog, som i overskrifter giver indblik i, nogle af de handlemuligheder man kan iværksætte, for at arbejdet med, at understøtte en positiv udvikling for børn og unge i et område, og som samtidig bidrager til områdets generelle udvikling. Tilbuddene er opdelt efter farverne grøn, gul og rød, som skal forstås som forskellige niveauer for forebyggelse af mistrivsel hos børn og unge i et område, og som samtidig har en positiv afsmittende effekt på den generelle trivsel i området. Tilbuddene er beskrevet på ganske få linjer, til at give et overordnet indblik i tilbuddets formål. Derudover er der knyttet såvel målgruppe for tilbuddet til indsatsen, samt hvem der umiddelbart kan iværksætte tilbuddet. Det er ikke udtømmende i forhold til effektive tilbud, og der er også muligheder for, at tænke både nye målgrupper, iværksættere og samarbejdspartnere for de enkelte tilbud. 26

27 Den grønne bane: (indsatser der er for alle) Indsats Hvordan Målgruppe Iværksættere At fortælle den gode historie Hvad vil du gerne fortælle om det sted du bor? Hvilke medier kan bruges for at fortælle gode historier fra et område? (Facebook, beboerbladet, forældreintra etc.). Alle beboere og professionelle i boligområdet Boligforening, professionelle, samarbejdspartnere, Sundhedscaféer Erfaringer viser at taler man med unge om rygning af cigaretter, kommer man også til at tale om brug af hash. Erfaringerne har blandt andet vist: - Det er ufarligt at fortælle at man ryger cigaretter - CO-måling er et godt redskab til både at tale om cigaretter og hash - Fokus på rygning af cigaretter skaber den første kontakt og gør det muligt at spørge ind til rygning af hash - Der er sjældent modstand mod at svare på om man også ryger hash - Første råd til de unge er altid, at de skal stoppe med at ryge hash - Ved et mindre misbrug kan redskaberne for, hvordan med stopper med at ryge bruges: o Afklare ambivalens o Lav en plan o Aftal hvem der følger op Alle beboere i området Sundhedscaféerne og Folkesundhed samt andre professionelle i området Rygestopindsats i skolen Rapporter viser, at andelen, der har prøvet hash, er tre til fire gange større blandt tobaksrygere ift. ikke-rygere. Der kan ikke påvises nogen direkte årsagssammenhæng, men kan begrundes i at én usund livsstil ofte følger usund livsstil på et andet område. Det anbefales derfor at i værksætte en målrettet rygestopindsats på skolen, dels for at forhindre at rygning blandt elever opstår, men også for at iværksætte rygestop for de, der ønsker det. Elever på Søndervangsskolen Søndervangsskolen, Afd. for Sundhed og Trivsel samt Folkesundhed Aarhus 27

28 Den grønne bane: (indsatser der er for alle) Indsats Hvordan Målgruppe Iværksættere Mens Health Week uge 24 Mens Health Week er en god arena at komme i tale med mænd i alle aldersgrupper om sundhed, og sætte forskellige emner på dagsorden. Viby Syd har haft aktiviteter i Mens Health Week i 2011 og 2012, hvorfor det vil være en anledning til at kunne have en bod med information om hash og misbrug fx på skolen, klubben eller i Lejlighedsprojektet i Sundhedscafeens åbningstid. Dels kan der også planlægges andre oplysningsarrangementer. Tema for Mens Health Week 2013 er Mænds mentale sundhed, hvorfor det kan være oplagt at sætte fokus på hash påvirkning af psyken Fx Mænd i alle aldersgrupper mhp. såvel unge og voksne misbrugere, men også forældre Samarbejdspartnerne i Viby Syd i samarbejde med Folkesundhed Aarhus, Ungdomscentret og Center for Misbrugsbehandling Synlige voksne, der øger trygheden i området. Der er gode erfaringer for, at voksne i gadebilledet skaber ro og tryghed for både unge og beboere i et boligområde. Udover de professionelle der allerede har til opgave at være synlige i gadebilledet i området, kunne der ligeledes arbejdes på at tiltag som natteravne eller fædregrupper. Unge der færdes i boligområdet Boligsociale tilbud, foreninger etc. Beredskab At der udarbejdes et beredskab for området, da der derved kan laves klare aftaler om, hvad man kan iværksætte i forskellige situationer (grøn, gul, rød indsats) herunder ligeledes et kommunikationsberedskab, hvor der for eksempel kunne inddrages unge i tilblivelsen til kommunikationen til områdets unge. Professionelle og andre aktører i området SSP Aarhus i samarbejde med de lokale parter. 28

29 Den grønne bane: (indsatser der er for alle) Indsats Hvordan Målgruppe Iværksættere Trivselsindsatser i området generelt Eksempelvis i skolen, klubben eller i et samarbejde mellem disse. Dette kunne eksempelvis være: - Social pejling i 5 klasse den klassiske model (SSP Aarhus) - Særligt forløb med social pejling til Søndervangsskolen, hvor man dagsordenssætter trivsel blandt børn og unge, og hvor man også retter et særligt fokus på de eventuelle udfordringer områdets unge står overfor. Man kunne forestille sig et forløb i alle klasser fra 6-9 årgang over en periode på tre år. Alle unge i området Lokale aktører evt. med inddragelse af SSP Ungeinddragelse Inddrage de unge i løsningen af de problematikker der ses og opleves i området hvad ville den brede ungegruppe gerne have der skulle ske i området, for at der var rart for alle? Det har vist sig virkningsfuldt at inddrage de unge i løsningen af forskellige problematikker, da det skaber et større ejerskab blandt områdets unge, når de kan bidrage med forandringer i et lokalområde. Dertil har det også vist sig effektfuldt, at det er unge der kommunikerer med unge. Alle i lokalområdet Boligselskabet, professionelle, foreninger etc. Relevante pjecer Kriminalpræventiv indretning Der er udarbejdet en række pjecer der beskriver, hvorledes man ved ganske få initiativer kan håndtere unges brug af eksempelvis institutioners ude arealer etc. Og på anden vis kan forbedre trygheden i et lokalområde. Det kriminalpræventive råd har anbefalinger til, hvordan man kan øge trygheden ved øget belysning, fjerne bevoksning osv. Området generelt Områdets beboere Det kriminalpræventive Råd og SSP Aarhus Boligforeningerne 29

30 Den gule bane: (de mere specifikke indsatser) Indsats Hvordan Målgruppe Iværksættere Handlingsanvisninger Hvad gør jeg hvis herunder hvordan anmelder man til politiet og hvordan underretter man kommunen? Beboere og professionelle i lokalområdet. Arbejdsgruppen bag denne rapport Kompetenceudvikling Afdækningen har vist, at det er svært som professionel at vurdere, hvorvidt der er tale om eksempelvis misbrug af hash hos en ung. Det har samtidig vist sig, at være af afgørende betydning, at kunne afdække og tale med den unge om eventuelle problematikker. Derfor peges der på et opkvalificeringsforløb for områdets professionelle, hvor der sættes fokus på den svære samtale, og hvor der samtidig undervises i den nyeste viden om problematikker i forbindelse med brug/misbrug af hash blandt unge. Alle der arbejder med unge i lokalområdet. Børn og Unge og Socialforvaltningen Styrkelse af koordination og samarbejde I forlængelse af kompetenceudviklingen udvikles beredskab for hver enkelt institution og fælles handleplan for rollefordeling og konkret samarbejde, når der er bekymring for misbrug hos konkrete unge samt hos grupper Det Tværgående Områdesamarbejde Det Tværgående Områdesamarbejde Fælles rådgivningstilbud Kan placeres i 17 Plus hvor der som udgangspunkt er fokus på den brede sundhed, men hvor der samtidig på forsøgsbasis eventuelt etableres et anonymt rådgivningstilbud for unge hver 14 dag i et samarbejde mellem de lokale parter og evt. med konsulentbistand fra Ungdomscentret. Dette kunne samtidig fungere som et konsulenttilbud til de professionelle i området, som en løbende opfølgning på et eventuelt opkvalificeringstilbud. Unge med behov for rådgivning 17Plus Evt. Ungdomscentret Folkesundhed Forældreinddragelse Hvordan får vi forældrene tættere på problematikken? Forældre i området Professionelle i området og det boligsociale arbejde 30

31 Den gule bane: (de mere specifikke indsatser) Indsats Hvordan Målgruppe Iværksættere Vejledning om misbrugsrådgivning og behandling Vejlede unge om muligheder for rådgivning og vejledning om misbrugsbehandling. At skabe et bredt kendskab til muligheder for hjælp, rådgivning og behandling af eventuelle misbrugsproblematikker hos unge. De, der arbejder med børn og unge i lokalområdet. De lokale kommunale aktører Hash som risikofaktor Hash som risikofaktor, sammen med den samlede mængde risikofaktorer. At have en viden om hvorledes forskellige risikofaktorer spiller sammen, når der er tale om mistrivsel hos børn og unge. De der arbejder med børn og unge i lokalområdet SSP Aarhus 115 møder Systematisk opfølgning på hashproblematikker på 115 møder Professionelle der deltager på 115 møderne SSP Aarhus i et samarbejde med mødeleder for 115 mødet i Aarhus Syd. Den røde bane: (de specifikke og individuelle sager) Indsats Hvordan Målgruppe Iværksættere Politianmeldelser Anmelde til politiet jf. ovenstående handleanvisninger synlighed fra politi i området Områdets beboere Lokalområdet i samarbejde med politiet Underretninger Underrette som professionel, hvis der er tale om børn og unge under 18 år. Områdets professionelle Lokalområdet i samarbejde med socialforvaltningen i Aarhus kommune. Netværksmøder At kvalificere netværksmødet ift. bekymring for misbrug. Del af kompetenceudvikling Områdets professionelle Børn og Unge og Socialforvaltningen Revitalisering af beredskab Revitalisering af det eksisterende beredskab for håndtering af akutte situationer Det lokale samarbejde Hotspot, Politi, SSP, Boligforening, familieafdeling 31

32 7.Litteraturliste BoSoc-data 2011 Center for boligsocial udvikling (2012): Tryghed i udsatte boligområder Järvinen et al. (2010): Stoffer og Natteliv. Hans Reitzels Forlag Nielsen et al. (2010): Når det er svært at være unge i DK unges trivsel og mistrivsel i tal. Center for Ungdomsforskning Pedersen, M.U. & Frederiksen, F. (2012): Unge der misbruger rusmidler Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Rasmussen, M., Due, P. (2011): Skolebørnsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsstyrelsen(2009): Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag. MULD-rapport nr. 7 Sundhedsstyrelsen (2012): Narkotikasituationen i Danmark 2012 Aarhus Kommune (2011): Søndervangsskolens Kvalitetsrapport 2011 Aarhus Kommune, Viby Andelsforening og Århus Omegn (2009): Baggrundsrapport for Helhedsplanen for Viby Syd Links: Noter: i Skolebørnsundersøgelsen, 2011, Narkotikasituationen i DK, 2012 ii Stoffer og natteliv, 2010 iii MULD 2008, Unge der misbruger rusmidler, 2012 iv For yderligere oplysninger se v MULD, 2008, Narkotikasituationen i DK, 2012 vi For en konkret diagnostisk definition af disse, se bilag 1 vii Baggrundsrapport for helhedsplanen for Viby Syd, 2009 viii BoSoc-data 2011 ix Søndervangsskolens Kvalitetsrapport 2011 x MULD 2008, Pedersen & Frederiksen, 2012 xi Pedersen & Frederiksen, 2012 xii Nielsen et.al., 2010 xiii BoSoc-data og Kriminalitetstal for Søndervangsskolens Skoledistrikt bygger på forskellig population. xiv Jf. figur 2 xv Narkotikasituationen i DK, 2012 xvi Jf. figur 2 xvii Pedersen & Frederiksen, 2012 xviii Ibid. xix De 759 udgør populationen mellem 14 og 24 i Rosenhøj, Kjærslund og Søndervang 1

33 Bilag 1 DSM-IV diagnose for et interventionskrævende misbrug af stoffer: 8 dages forbrug af illegale stoffer på en måned og/eller mindst 6 DSM konsekvenser, som hver især opleves flere gange inden for det seneste år. De 19 DSM-IV spørgsmål i forkortet version: Har du indenfor det sidste år flere gange oplevet (som konsekvens af rusmiddelbrug) Fravær fra arbejde eller skole Manglende koncentration arbejde/skole Påvirket arbejde/skole Glemt vigtige begivenheder Støtter familie/venner mindre end forventeligt Konflikter med familie/venner Konflikter med andre personer Familie/venner: nedsæt dit forbrug Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug Kommer i håndgemæng/slagsmål Fysiske og psykiske problemer HVIS JA fortsætter på trods af problemer Påvirket ved kørsel af knallert, scooter, bil/betjening af maskiner Har været på skadestuen Haft problemer med loven Økonomiske problemer forårsaget af forbrug Tid brugt på forbrug og skaffe Behøver at indtage mere for at få ønsket effekt Forsøgt at sætte grænser HVIS JA ude af stand til at holde dem Oplevet kraftige fysiske og psykiske problemer ved forsøg på at stoppe af mindst to dages varighed (fx rystende hænder, problemer med at sove, sveder, hurtige hjerteslag, ikke sidde stille etc.) 2

34 i Skolebørnsundersøgelsen, 2011, Narkotikasituationen i DK, 2012 ii Stoffer og natteliv, 2010 iii MULD 2008, Unge der misbruger rusmidler, 2012 iv For yderligere oplysninger se v MULD, 2008, Narkotikasituationen i DK, 2012 vi For en konkret diagnostisk definition af disse, se bilag 1 vii Baggrundsrapport for helhedsplanen for Viby Syd, 2009 viii BoSoc-data 2011 ix Søndervangsskolens Kvalitetsrapport 2011 x MULD 2008, Pedersen & Frederiksen, 2012 xi Pedersen & Frederiksen, Ungdomscentret 2012 xii Nielsen et.al., 2010 SSP xiii BoSoc-data og Kriminalitetstal for Søndervangsskolens Skoledistrikt bygger på forskellig population. xiv Jf. figur 2 xv Narkotikasituationen i DK, 2012 xvi Jf. figur 2 xvii Pedersen & Frederiksen, 2012 xviii Ibid. xix De 759 udgør populationen mellem 14 og 24 i Rosenhøj, Kjærslund og Søndervang Det Boligsociale Fællessekretariat 3

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42.

Ad 2. Kokpit, som ungdomsklubben tidligere hed, åbner op igen under navnet Kokkedal Ungdomsklub i oktober måned uge 41 eller 42. Styregruppemøde REFERAT Onsdag 18. sep. 2013 kl. 17.00-19.00 - i s mødelokale, Egedalsvænge 37 st.tv. Tilstede fra styregruppen: Susanne Hjælm Nørregaard Afd. formand i Skovengen Birte Vestergaard Næstformand

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Forebyggelse af ulighed i sundhed Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

SSP beskrivelse af opgaverne p. t.

SSP beskrivelse af opgaverne p. t. 1 SSP beskrivelse af opgaverne p. t. 1. Gennemførelse af forebyggelses program: Skoleområdet http://www.ssp.furesoe.dk/skoleomraadet/forebyggendeundervsining.aspx 3 intromøder med lærere og klubmedarbejdere

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Virksomhedsplan 2012-2013

Virksomhedsplan 2012-2013 Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed - samarbejde mellem boligområde og kommune Oversigt 1. Baggrund og erfaringer fra 5 års boligsocial sundhedsindsats 2. Hvad gør vi lokalt i

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT I VEJLE Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot i Vejle Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Løvvangen

Handleplan for Hotspot på Løvvangen på Løvvangen den 24.3.2011 Handleplan for Hotspot på Løvvangen Kort om Løvvangen Løvvangen er et boligområde i Nørresundby i Aalborg Kommune. Boligområdet består primært af alment boligbyggeri med 818

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Viby Syd Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere