Dansk abstrakt. Udarbejdet af: Cathrine Thim Pedersen og Andreas Bjerregaard. Vejleder: Nicolas Kjerulf, Adjunkt, Fysioterapeut, M.Sc.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk abstrakt. Udarbejdet af: Cathrine Thim Pedersen og Andreas Bjerregaard. Vejleder: Nicolas Kjerulf, Adjunkt, Fysioterapeut, M.Sc."

Transkript

1

2 Dansk abstrakt Udarbejdet af: Cathrine Thim Pedersen og Andreas Bjerregaard Vejleder: Nicolas Kjerulf, Adjunkt, Fysioterapeut, M.Sc. Sted: Fysioterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, juni 2012 Kontaktperson: Andreas Bjerregaard, Baggrund: I samfundet er der en øget bevågenhed omkring, hvordan man sammensætter sundhedsinterventioner bedst muligt for udsatte grupper. Mange af disse sundhedsinterventioner kan med fordel have en fysioterapeutisk indgangsvinkel. Med betegnelsen socialt udsatte forstås det, at personer lever et liv der falder udenfor den samfundsmæssige forståelse af, hvad et godt liv er. Opgaven tager udgangspunkt i projektet Ombold, der arrangerer gadefodbold for hjemløse og sørger for at hjemløselandsholdet deltager ved hjemløseverdensmesterskaberne. Formål: Formålet med opgaven er at fortælle, hvordan to socialt udsatte har oplevet at være en del af Ombold, og hvordan deres deltagelse på hjemløselandsholdet har haft indvirkning på deres liv. Med denne viden ønsker vi at opnå en forståelse af, hvilke virkemidler der kan være brugbare for sundhedsprofessionelle i andre sundhedstilbud. Materiale og metode: Et kvalitativt studie baseret på to semistrukturerede interviews af to spillere fra hjemløselandsholdet Interviewene er analyseret og fortolket gennem en modificeret udgave af systematisk tekstkondensering beskrevet af Malterud. Derudover er materiale diskuteret ud fra teorierne om self efficacy og social kapital af hhv. Bandura og Putnam Resultat: Resultaterne er gengivet som to narrative fortællinger. Ud fra informanternes interviews er der identificeret fem betydningsfulde temaer, som begge fortællinger bygger på. Konklusion: Begge informanter har gennem Omboldforløbet øget deres self efficacy og sociale kapital, hvilket har en positiv effekt på begge informanters sundhedsadfærd og livsglæde. For begge informanter har forløbet haft indflydelse på deres hashmisbrug, hvilket har medført at deres misbrug enten er reduceret eller helt stoppet. Derudover fortæller de begge, at de er blevet mere tolerante og bedre til at styre deres temperament. Perspektivering: Erfaringer med sundhedsfremmende adfærdsændringer fra Ombold kan med fordel overføres til arbejdet med andre grupper af socialt udsatte fx langtidssygemeldte i projektet 1

3 Tilbage Til Arbejde. Fremadrettet kan det være relevant at gennemføre flere studier, der dokumenter langtidseffekter af deltagelse i projekt Ombold. Nøgleord: Fysioterapi, Ombold, self efficacy, social kapital, socialt udsatte, hjemløse, misbrug, fodbold, fysisk aktivitet, sundhedsfaglige, tværfaglighed, Bandura, Putnam. Dansk abstrakt: 346 ord 2

4 English abstract Authors: Cathrine Pedersen og Andreas Bjerregaard Supervisor: Nicolas Kjerulf, lecturer, physical therapist, M.Sc. Time and place: January 2013, Bachelor Degree Programme in physiotherapy, Metropolitan University. Contact person: Andreas Bjerregaard, Background: In society today there is an increased attention how to construct health interventions for marginalised groups in a profitable way. Many of these health interventions can benefit from a physiotherapeutic approach. The term socially marginalized is defined as individuals living a life which falls outside the common perception of what a good life is. The paper takes its onset in the project Ombold which arrange football for homeless people and participate at the Homeless World Cup. Aim: How two socially marginalised people have experienced to be a part of Ombold, and how their participation on the homeless national team has affected their lives. With this knowledge we seek to obtain an understanding of the instruments which can be applicable for other health projects. Material and method: A qualitative study based on two semi-structured interviews of two players from Ombold. The interviews are analysed through a modified version of systematic text condensation described by Malterud. Furthermore, the material is discussed on the basis of the theories of self efficacy and social capital developed by Bandura and Putnam. Results: The results are presented as two narratives. From the interviews five important themes, which both narratives are based on, are identified. Conclusion: Both informants have through the course of Ombold increased their self efficacy and social capital. This has a positive effect on their health behaviour and joy of life. For both players hash addiction was eider reduced or completely stopped. They have become more tolerant and better to control their temperament. Perspective: Experiences from Ombold can with benefit be applied to the work with other groups of socially marginalised people, e.g. people on long term sick leave in the project Back to Work. Prospectively, it can be relevant to conduct further studies which document long term effect of Ombold. 3

5 Keywords: Physiotherapy, Ombold, self efficacy, social capital, socially marginalised people, homeless, addiction, football, physical activity, health professionals, interdisciplinarity, Bandura, Putnam. English abstract: 350 words 4

6 Forord Vi vil gerne rette en stor tak til alle, der har hjulpet og bidraget til denne bacheloropgave. Først og fremmest vil vi takke de to informanter der med deres fortællinger og åbenhed har gjort denne opgave til en spændende proces. En stor tak til vejleder, Nicolas Kjerulf, der med gode og konstruktive vejledninger og diskussioner har hjulpet til med at bevare den røde tråd under hele forløbet. Derudover har vi haft stor glæde af vores metodevejleder Bente Hovmand, der har vejledt i henhold til udarbejdelse af opgavens narrativer. Endnu en tak skal gå til Julian Jørgensen og Louise Hansen, der har hjulpet med hhv. forsidedesign og sproglig vejledning. I denne forbindelse vil vi også gerne takke de sponsorer der gjorde det muligt for os, at følge hjemløselandsholdet til Mexico, hvilket gav os gode forudsætninger for at etablere den nødvendige kontakt til landsholdsspillerne. Uden deres bidrag ville det ikke have været muligt at gennemføre projektet. Derudover har vi haft stor gavn af kommentarer og faglige diskussioner fra medstuderende, lektor Jannick Marshall, og drivkræfterne personerne bag Ombold og andre samarbejdspartnere. København, januar 2013 Cathrine og Andreas Bjerregaard 5

7 Indholdsfortegnelse DANSK ABSTRAKT... 1 ENGLISH ABSTRACT... 3 FORORD INDLEDNING BAGGRUND FORFORSTÅELSE MÅL OG FORMÅL FORSKNINGSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNING TEORETISK GRUNDLAG SELF EFFICACY Self beliefs Outcome expectancies SOCIAL KAPITAL Netværk og normer Netværk og tillid Reciproksitet i samfundet OMBOLD OG HJEMLØSELANDSHOLDET VIDENSKABSTEORI VIDENSKABSTEORETISK UDGANGSPUNKT HERMENEUTIK OG SOCIALKONSTRUKTIVISME FÆNOMENOLOGI ETIK METODE LITTERATURSØGNING INTERVIEW Interviewguide

8 4.2.2 Observation og valg af informanter Valg af interviewer ANALYSEMETODE Transskription Helhedsindtryk Identificere meningsbærende enheder i interview Finde fælles struktur Udarbejdelse af narrativerne RESULTAT NARRATIV 1 KIMSE NARRATIV 2 PETER OPSUMMERING PÅ BEGGE NARRATIVER DISKUSSION METODEDISKUSSION Interviews Teknisk udstyr Datamætning Overførbarhed RESULTATDISKUSSION Self efficacy Øget self beliefs Øget outcome expectancies Styrket self efficacy gennem Ombold Social kapital Netværk og normer Normer og tillid Reciproksitet Styrket social kapital gennem Ombold KONKLUSION PERSPEKTIVERING

9 8.1 TTA-PROJEKTET OMBOLD ET KOMMUNALT TILBUD OMBOLD DET NÆSTE SKRIDT REFERENCER ANSVARSFORDELING BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

10 1. Indledning 1.1 Baggrund Alt for mange mennesker lever under betegnelsen socialt udsatte. Denne betegnelse er møntet på personer, der i deres dagligdag mødes af omstændigheder, som gør, at den måde de lever deres liv på, falder udenfor den dominerende samfundsmæssige forståelse af, hvad et godt liv er (Rådet for socialt udsatte, 2012 s. 4). Socialt udsatte er ikke klart defineret, og begrebet er snarere et sprogligt begreb om personer med risiko for at blive udsat i en social sammenhæng (Rådet for socialt udsatte, 2012, s. 7). Der findes ifølge rådet for socialt udsatte forskellige grader af udsathed. Personer som er i risiko for at blive udsatte personer, som er udsatte personer, og personer som er socialt udstødte (Rådet for socialt udsatte, 2012, s. 6). Sindslidende Hjemløse Voldsramte personer Narkomaner Prostituerede Alkoholikere Socialt udsat Suicidal truede Seksuelt overgreb -ede Figur 1. Socialministeriet, som varetager socialt udsatte, opdeler udsatte personer i otte grupper: hjemløse, narkomaner, prostituerede, sindslidende, alkoholikere, suicidaltruede, ofre for seksuelle overgreb og voldsramte personer (Social- og integrationsministeriet, 2012, Sociale områder). Følger vi tal fra socialministeriet, er de offentlige nettoudgifter til socialt udsatte voksne steget støt fra 2007, hvor der blev brugt 496 mio. kr., til 2011, hvor tallet var steget til 588 mio. kr. (Statistikbanken, 2012, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen). Den nyligt vedtagne finanslov for 2013 (På vej mod et stærkere Danmark, 2012, s. 4) viser et stigende fokus på denne gruppering. Med finanslovforslaget lægger regeringen op til at øge indsatsen for udsatte grupper. Regeringen foreslår bl.a. at udmønte satspuljer til udsatte og til at bedre sundhed for udsatte grupper. Regeringen vil yderligere prioritere udsatte grupper med 900 mio. kr. som led i udmøntningen af reservepuljer, der skal gå til initiativer, der kan forbedre forholdene for udsatte grupper (På vej mod et stærkere Danmark, 2012, s. 6). 9

11 Opgaven tager udgangspunkt i tre undergrupper af socialt udsatte: alkoholikere, hashmisbrugere og hjemløse. Undersøgelser viser, at der har været stigningen i antallet af stofmisbrugere med ca. 30 % over 10 år, og at der i 2009 ifølge Sundhedsstyrelsen var ca stofmisbrugere (Årsrapport Rådet for Socialt udsatte, 2012, s. 28). Derudover viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at der i 2008 var personer i offentligt finansieret alkoholbehandling i løbet af året (Årsrapport Rådet for Socialt udsatte, 2012, s. 31). Da det dog langt fra er alle, der vedkender sig deres misbrug og dermed ønsker at modtage behandling, giver dette ikke et præcist billede af, hvor mange personer, der reelt er i en udsat position grundet alkohol. Et nærmere estimat her på har vi ikke kunnet finde. Studier omkring hjemløse viser, at der var estimat på hjemløse personer i 2007 og personer i 2009 (Hjemløse i Danmark, 2009, s.10). Undersøgelsen om hjemløse tager udgangspunkt i hjemløses boligsituation uden at inddrage personens øvrige sociale situation. For at komme ud af hjemløshed, skal ens bolig opfylde en række kriterier. For eksempel skal den være egnet til beboelse, man skal have den juridiske ret til at benytte stedet, dvs. i form af en lejekontrakt, og man skal samtidig have mulighed for at have et privat, socialt liv, hvor man kan lukke sin dør (Hjemløse i Danmark, 2009, s. 10). Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har medvirket til undersøgelser af faktorer, der har betydning for, hvordan man bedst hjælper socialt udsatte til fastholdelse af boligsituation (Fra hjemløs til egen bolig, 2012, s ). Her peges på fem punkter, der er vigtige for fastholdelse af at være kommet ud af hjemløshed. 1. At kommunen anviser en bolig i et miljø, som ikke er præget af alkohol- og stofmisbrug. 2. Etablering af et netværk, eksempelvis ved jævnligt at have aftaler og på den måde udfylde hverdagen. 3. Samvær med evt. børn. 4. At kommunen giver tilladelse til at administrere økonomien (Undersøgelsen viser, at det giver hjemløse ro og tryghed at vide, at de faste boligudgifter bliver betalt). 5. Forskellige typer af aktiviteter, som kan erstatte gamle rutiner. Aktiviteterne skal danne rammen om et socialt netværk, der kan skabe tryghed og stabilitet. Et eksempel herpå er gadefoldbold. Som fysioterapeut er der mange spændende aspekter i at arbejde med socialt udsatte og idræt i særdeleshed. Fysioterapeuter er en værdifuld aktør i arbejdet med at sundhedsfremme, både gennem fysiologisk viden og den pædagogiske håndtering af socialt udsatte som gruppe. Denne værdi skal profession holde sig for øje i fremtiden, da fysioterapeutiske fagkompetencer kan have medindflydelse på, hvordan disse interventioner kan udnyttes bedst muligt og dermed være medvirkende til at skabe vækst inden for faget. 10

12 Et område som kunne være interessant for fysioterapeuter er hele rehabiliteringsområdet. Udgangspunktet for rehabilitering er omstændigheder i helbredet eller den sociale situation som medfører begrænsninger i hverdagen (Hjortbak, 2011, s.11). En af disse begrænsninger kan være et misbrug. I 2005 påbegyndte Vestsjællands Amts Misbrugscenter i samarbejde med Gerlevs idrætshøjskole udviklingsprojektet Krop og læring Mere styr på eget liv som henvendte sig til voksne stof- og alkoholmisbrugere, som havde et ønske om at komme ud af deres misbrug. Projektet fokuserede på fysisk aktivitet som en del af behandlingen (Rasmussen & Roessler, 2008, s. 7). I en rapport fra Syddansk Universitet over projektet fremgår det, at deltagerne gennem idrætten fandt en måde at få tankerne væk fra stofferne ved at aktivere kroppen fysisk, og en stor del af deltagerne formåede at nedsætte eller komme ud af deres misbrug (Rasmussen & Roessler, 2008, s. 143). Denne gavnlige effekt understøttes af evaluering af projekt Fysisk aktivitet for udsatte grupper udarbejdet af Socialforvaltningen, der indebar tilbud og fysisk aktivitet til udsatte grupper. Konklusionen blev, at tilbud om fysisk aktivitet har sin berettigelse og en lang række positive effekter på udsatte grupper som eksempelvis øget livskvalitet, bedre sociale relationer, øget selvværd og selvtillid, nedsat stofindtag, øget håb om fremtiden mm. (Kjeldgaard, 2009, s. 20). Der er altså belæg for at sige, at fysisk aktivitet er gavnligt for socialt udsatte grupper, og der er derfor her også et marked for fysioterapeuter, som på bedst mulig vis må klæde sig på til at varetage. Den nævnte litteratur afspejler et åbent land af muligheder og potentiale i benyttelsen af fysisk aktivitet, men dels også den udfordring og opgave der ligger i at formidle og implementere fysisk aktivitet i samfundets etablerede organisationer og systemer på en måde, der er brugbar i arbejdet med socialt udsatte grupper. I denne opgave tages udgangspunkt i et succesfuldt projekt kaldet Ombold, der danner rammen om en sundhedsintervention for socialt udsatte personer. En stor del af brugerne af Ombold befinder sig i en udsat position, hvor hjemløshed hurtig kan opstå. Projektet Ombold forsøger at give hjemløse og socialt udsatte personer en ommer på livet. Dette sker primært gennem gadefodbold (Ombold, 2012, Om Ombold). Det, Omboldprojektet forsøger på, er at klæde hjemløse og socialt udsatte personer på til at håndtere hverdagslivets udfordringer. I Ombold regi ligger også hjemløselandsholdet. Dette landshold bestræber sig på at deltage i verdensmesterskabet i fodbold for hjemløse, som afholdes hvert år rundt omkring i verden. Udover den fysiske aktivitet i form af fodbold, så giver det de socialt udsatte en mulighed for at interagere og deltage i sociale netværk, hvor de kan udvikle relationer til ligestillede personer, og hvor de sammen kan hjælpe hinanden. 11

13 1.2 Forforståelse Den almene fordom om socialt udsatte personer er, at der er tale om en gruppe mennesker, som er socialt afvigende fra samfundet. Det er vores fællesforståelse, at grunden til, at socialt udsatte er havnet i deres situation, er mange og komplekse. Overordnet bygger vores forforståelse på, at socialt udsatte har brug for hjælp til at blive inkluderet i samfundet igen eller brug for at få kommunal støtte til at varetage deres dagligdag. Gennem et samarbejde med hjemløselandsholdet har vi stiftet bekendtskab med socialt udsatte personer, som spiller gadefodbold. Derfor bygger vores forforståelse på den viden og erfaring, vi har opnået gennem det længerevarende forløb vi har gennemgået med holdet. Forforståelsen er derfor præget af, at vi har fungeret som fysioterapeuter i det længerevarende forløbet op til verdensmesterskaberne og under årets Homesless World Cup, der i år blev afholdt i Mexico City. Desuden bygger vores forforståelse på praktisk og teoretisk viden, som vi har erhvervet os gennem den fysioterapeutiske grunduddannelse. På baggrund af ovenstående er følgende forforståelser opstået: I samfundet eksisterer der en tendens, som skaber en stigmatisering af socialt udsatte. En betydelig del af socialt udsatte kæmper med psykiske lidelser. Socialt udsatte er generelt mindre fysisk aktive og mere usunde end resten af befolkningspopulationen. En stor del af socialt udsatte har svært ved at tage kontakt til sundhedsvæsnet grundet mistillid og dårlige erfaringer. Sundhedspædagogiske indsatser som Ombold kan medvirke til at socialt udsatte kan komme ud af deres misbrug. Når socialt udsatte kommer ud af et evt. misbrug, har de bedre chancer for at kunne bibeholde et job og derved bidrage til samfundet. Forforståelsen er løbende i opgaven blevet taget frem for at sikre, at vi forholder os bevidstgjort (Birkler, 2005, s ; Malterud, 2008, s ). 12

14 1.3 Mål og formål Mål Målet med opgaven er at fortælle to informanters historier om Ombold: Hvordan har deres deltagelse i Ombold og på hjemløselandsholdet påvirket deres liv? Formål Formålet med at skrive et narrativt bachelorprojekt om socialt udsatte personers oplevelser på hjemløselandsholdet er at opnå en viden, som kan omsættes til sundhedsinterventioner med en fysioterapeutisk indgangsvinkel for socialt udsatte. Gennem to af hjemløselandsholdsspillernes optik, vil vi forsøge at finde ud af, hvilke oplevelser og erfaringer de har fået tilført via deres deltagelse på hjemløselandsholdet. Nærmere bestemt hvilke tendenser kan identificeres ud fra interviewudsagn fra landsholdsspillerne fra hjemløselandsholdet. Opgaven kan bruges som inspiration for fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle, som er i berøring med socialt udsatte i en lang række sundhedstilbud. Den kan ligeledes bruges til opstart af lignede projekter á la hjemløselandsholdet. 1.4 Forskningsspørgsmål På hvilke områder oplever informanterne, at det at være en del af hjemløselandsholdet har gjort en forskel på deres livsførelse? Hvilken betydning for informanterne har oplevelser med fysisk aktivitet gennem forløbet haft ift. motivation for en sundere livsstil? Hvilken indflydelse oplever informanterne, at forløbet med hjemløselandsholdet har haft for deres evne til at håndtere hverdagen? 1.5 Begrebsafklaring At håndtere hverdagen: Det at være i stand til at overkomme dagligdagsting som for eksempel at stå op om morgenen, købe ind, lave mad, gøre rent, følge et studieforløb eller bibeholde et arbejde. Socialt afvigende: En sociologisk fællesbetegnelse for opførsel og tilstande, der strider mod almindelig accepterede sociale normer. Stigmatisering: En stempling af folk, der kendetegner, at denne person eller gruppe er moralsk mindreværdige. 13

15 1.6 Afgrænsning I opgaven har vi valgt at omtale landsholdsspillerne på hjemløselandsholdet som socialt udsatte og dermed afvige fra hjemløsebegrebet. Vi tolker derfor deres nuværende position som socialt udsatte og ikke som hjemløse. Grunden til dette er, at en del af landsholdsspillerne før eller under forløbet hos Ombold har fået fast bolig og kan derfor ikke længere betragtes som hjemløse. Landsholdspillerne befinder sig dog stadig i en udsat position, hvor hjemløshed hurtig kan opstå. Landsholdsspillernes niveau af hjemløshed er derfor ikke sammenligneligt ud fra et generelt hjemløsebillede. De to informanter er derfor hverken tilstandsmæssigt, aldersmæssigt eller geografisk repræsentative for den samlede fordeling af hjemløse i Danmark. 2. Teoretisk grundlag For at kunne belyse hvilken påvirkning Omboldforløbet har haft på landsholdsspillerne i relation til adfærdsændring findes det relevant at inddrage begreberne self efficacy og social kapital. Derudover præsenteres Ombold for at give en uddybende forståelse for projektet indhold. 2.1 Self efficacy Self efficacy er relevant, når det skal vurderes, hvilken påvirkning et forløb hos Ombold har haft på en landsholdsspiller i henhold til adfærdsændring, nye, sunde vaner samt et eventuelt misbrug. Der er udviklet en lang række adfærdsteorier, hvoraf en af disse er The Social Cognitive Theory, der søger at gøre rede for, hvorfor mennesker handler, som de gør, eksempelvis når det gælder sundhedsadfærd (Ziebel, 2001, s.11). En videreudvikling af denne teori indeholder begrebet self efficacy, som ifølge Bandura udspringer af menneskets grundlæggende stræben efter at kontrollere begivenheder, som påvirker deres liv. Mangel på kontrol afføder ængstelse, apati og fortvivlelse (Bandura, 1997, s. 2). Self efficacy bygger på to centrale begreber; self beliefs og outcome expectancies (Figur 2). Self beliefs omhandler menneskets tro på egne evner til at gennemføre en bestemt handling. Outcome expectancies omhandler menneskets vurdering af, om en given handling vil føre til et bestemt udfald (Ziebel, 2001, s. 13). Det er troen på denne evne samt troen på, at man kan skabe en vis virkning af ens handlinger, der er omdrejningspunktet i teorien (Ziebel, 14

16 2001, s. 13). For at højne forståelsen af teorien self efficacy gives her en uddybende forklaring af de to begreber. Figur 2 Model af self efficacy frit efter Bandura (Ziebell, 2001, s. 13) Self beliefs Bandura anfører, at: Efficacy beliefs play a key role in the self-regulation of motivation. People motivate themselves and guide their actions anticipatorily by the exercise of forethought. Og tilføjer: They form beliefs of what they can do (Bandura, 1997, s. 6). Denne tro på egne evner influerer på, hvorledes mennesker tænker, føler, motiveres og handler (Bandura, 1997, s. 2). Ifølge Bandura baserer menneskets motivation for handling sig mere på troen på egne evner, end hvad der faktisk objektivt er sandt (Bandura, 1997, s. 2; Ziebel, 2001, s. 13). Det er således ikke de faktiske evner, mennesket besidder, der afgør ens handlinger, men derimod ens tro på, hvad man er i stand til at udføre med de evner, man har (Ziebel, 2001, s. 13). Efficacy beliefs spiller ifølge Bandura en afgørende rolle i selvreguleringen af motivation (Bandura, 1997, s. 6). Såfremt et menneske tvivler på egne evner til at udføre en vis handling, forudsiger teorien, at de vil have forringet motivation for at udføre denne handling, så længe tvivlen består. Omvendt kan tilliden til egne evner, såfremt denne er høj, gøre, at mennesker giver sig i kast med opgaver, som andre ikke tror, de magter. Opfattelsen af egen selvkompetence er altså afgørende for, hvor meget energi man lægger i opgaven, og hvor ihærdig man er for at overkomme de barrierer, man måtte møde undervejs (Ingmar Andersson, 2006, s. 62; Bandura, 1997, s. 262). Ifølge Bandura kan self beliefs udvikles gennem fire former for indflydelse. Mastery experience: self beliefs kan styrkes gennem succesoplevelser, hvor man erfarer, at man godt kan overkomme en given opgave. Succes opbygger en robust tro på egne evner. Derimod kan et mislykket forsøg medvirke til at underminere troen på egne evner, specielt hvis dette sker, før man har etableret denne tro. Desuden er det vigtigt, at mennesker ikke kun opnår nemme succeser, da de så vil forvente hurtige resultater, og de vil let lade sig slå ud af modgang. Ved at holde ud gennem de hårde tider, vil de komme stærkere ud på den anden side (Bandura, 1997, s. 3). 15

17 Vicarious experience: ved at observere sociale rollemodeller have succes med deres handlinger, kan det styrke egne self beliefs og troen på, at man også kan mestre lignende opgaver. Det er her afgørende, at man kan relatere til rollemodellen, man observerer, da effekten hermed bliver størst. Her har det ligeledes den modsatte effekt, såfremt rollemodellen mislykkes (Bandura, 1997, s. 3; Ziebel, 2001, s. 14). Social persuation: Ved at andre mennesker verbalt giver udtryk for deres tro på ens evne til at overkomme en opgave, kan self beliefs øges, mens det modsatte er tilfældet, såfremt omgivelserne verbalt udtrykker deres manglende tiltro (Bandura, 1997, s. 4; Zibel. 2001, s. 14). Physiological and emotional states: Mennesker har en tendens til at tolke deres stressreaktioner og spændinger som tegn på sårbarhed og dårlig præstation. Den fjerde måde, self beliefs kan øges på, er derfor at reducere stress og negative følelser og undgå at misforstå kroppens signaler (Bandura, 1997, s. 5) Outcome expectancies Begrebet defineres som et skøn over, om en given handling vil medføre et ønsket resultat. Udfaldet af en given handling kan opdeles i tre kategorier. Disse kan enten være positive og gøre, at lysten til at udføre en handling bliver større, eller negative og medføre manglende incitament for handling. Somatiske virkninger: kan være behagelige eller ubehagelige fysiske effekter, der optræder i kraft af en handling. Sociale virkninger: feed-back fra omgivelserne i form af tildeling af højere social status eller magt eller negativ feed-back gennem kritik og udelukkelse af fællesskab. Selv-evaluerende reaktioner: I positiv forstand via en følelse af stolthed og højnet selvværd eller negativt gennem mangel på selvværd og utilfredshed (Ziebel, 2001, s. 14). Både self beliefs og outcome expectancies har stor indflydelse på adaption af sundhedsrelaterede adfærdsændringer og vedligeholdelsen af dem (Bandura, 1997, s. 262). Sandsynligheden for, at mennesker vil tillægge sig sunde vaner, som øget fysisk aktivitet gennem eksempelvis gadefodbold eller komme ud af et misbrug, afhænger ifølge Bandura desuden af øvrige tre kognitive aspekter: 1) Opfattelsen af, at man er i risiko. 2) Opfattelsen af, at en ændring kan nedsætte denne risiko. 3) At man er i stand til at kontrollere en risikofuld vane (Bandura, 1997, s. 261). 16

18 2.2 Social kapital I opgaven tages udgangspunkt i den amerikanske politolog Robert D. Putnams begrebsopfattelse af social kapital. Han beskriver social kapital ud fra tre begreber: tillid, normer og netværk (Andersen & Kaspersen, 2007, s. 541). Dette gør Putnam ved at definere social kapital som forbindelsen mellem individuelle sociale netværk, normer og den tillid, der skabes derigennem (Putnam, 2000, s. 19; OECD, 2007, s. 103). Et centralt begreb i Putnams teori er ligeledes reciprokeffekten, som han beskriver som den synergieffekt, der opstår i omgivelserne, når social kapital øges. Hermed menes, hvordan øget social kapital hos et individ eller en gruppe kan påvirke deres omgivelser (Putnam, 1993, s. 172; Hegedahl & Rosenmeier, 2007, s. 27). Den grundlæggende teoretiske antagelse i teorien om social kapital er, at en persons netværksrelationer udgør et vigtigt aktiv i personens liv. For at tydeliggøre teorien skitseres i det nedenstående kort disse tre hovedtemaer. De tre centrale begreber Netværk: Netværk er de venner, familienetværk, netværk af kollegaer, bekendte osv. (OECD, 2007, s. 103), som du haves en relation med. Normer: Normer er samfundets uskrevne regler, som tilskynder folk til at handle på en for gruppen bestemt eller troværdig måde, når de ellers ikke ville gøre det (Putnam & Goss, 2002 s. 7-8; OECD, 2007, s. 103). Tillid: Tillid er det produkt, som opstår gennem netværk og normer, og som sætter folk i stand til at arbejde sammen. Putnam fremhæver tillid som værende en vigtig del af udviklingen af social kapital (Putnam, 1993, s. 170) Netværk og normer Putnam omtaler netværk som forbindelsen mellem grupper og individer med de delte normer, værdier og forståelser, som faciliterer til samarbejde i eller imellem grupper (OECD, 2007, s. 103). I netværk, hvor der sker en tæt social interaktion, kan personerne finde støtte hos hinanden. Både personer og lokale samfund med stort netværk har også en høj social kapital (Andersen, & Kaspersen, 2007, s ). Netværk synes at kunne fremme normer. For grupper gælder det, at deres normer er det, der binder dem sammen og derved definerer, hvad der er normalt inden for den enkelte gruppe. Denne norm kan være konstruktiv eller destruktiv. For eksempel kan normen på hjemløselandsholdet være, at det er i orden at ryge hash dagligt, hvilket af samfundet anses som en destruktiv norm. Denne norm vil altså ikke være gældende i en almindelig fodboldklub. 17

19 Normerne er dermed medvirkende til at styre menneskers adfærd og den måde, man indretter sin hverdag på. Landets politikere og medier kan ligeledes være normskabende gennem de historier, de fortæller. Disse historier kan således være med til at rykke samfundets normer i en given retning, som dermed påvirker gruppenormer. Et eksempel på en politisk norm kan være, at det er alment accepteret, at hjemløse har ret til at forvente hjælp, hvis de ikke kan klare sig selv. Dermed er normer medvirkende til at forstærke social kapital hos den enkelte. Når social kapital står stærkt i en given gruppe, er det derved de gensidige sociale forbindelser i et netværket, der er med til at øge tilliden og samarbejdet inden for gruppen Netværk og tillid Disse netværk i social kapital har indflydelse på den form for tillid der skabes. Netværk og tillid kan opdeles i tre former: Bonding: Forbindelsen til mennesker baseret på en følelse af fælles identitet, såsom familie, nære venner og folk, der deler kultur eller etnicitet (OECD, 2007, s. 102). Bridging: Forbindelser, der strækker sig ud over en fælles følelse af identitet, for eksempel til fjerne venner, kolleger og bekendte (OECD, 2007, s. 102). Linkages: Forbindelser til personer eller grupper længere oppe eller nede af sociale rangstiger. Såsom politikere, politi, sundhedspersonale mm. (OECD, 2007, s. 102). Den tillid, mennesker har til hinanden, er en forventning om, at man ikke udnytter hinandens sårbarhed, hvilket begge personer kan profitere af (Andersen & Kaspersen, 2007, s ; Svendsen & Svendsen, 2006, s. 63). På den måde skabes et større samarbejde inden for gruppen Reciproksitet i samfundet Udfra teorien om netværk, normer og tillid er det ikke kun enkeltpersoner, der kan profitere af social kapital. Teorien postulerer, at et øget samarbejde mellem mennesker øger samfundets produktivitet. Fx vil en arbejdsopgave, som bliver løftet af flere, ikke kræve det samme, som hvis der kun var én om arbejdet, og derved øges samfundets samlede produktivitet, da flere mennesker bliver involveret (Putnam, 1993, s. 167; Andersen & Kaspersen, 2007, s ). 18

20 2.3 Ombold og hjemløselandsholdet Ombold er en selvejende institution, som har eksisteret siden Ombolds primære formål er at sikre, at socialt udsatte og hjemløse har adgang til at dyrke idræt på lige fod med andre mennesker (Ombold hjemmeside, 2012, Om Ombold). Mange socialt udsatte føler sig ikke hjemme i etablerede idrætsforeninger, og foreningerne er ikke gearet til at håndtere de sociale problematikker, der kan opstå, når man har med socialt udsatte at gøre (Ombolds hjemmeside, 2012, Om Ombold). Her er Ombold i kraft af sine medarbejdere med kendskab til denne gruppe langt bedre rustet til opgaven. Ombold arrangerer fodboldtræninger for socialt udsatte i København med støtte fra Københavns Kommune og hjælper med at oprette fodboldhold, organisere træning og stævner andre steder i landet. Disse fodboldhold er ofte i forbindelse med misbrugscentre, væresteder og herberger. Herudover organiserer Ombold årligt fire stævner, som alle er åbne for hold fra hele landet. Blandt samtlige spillere, der gennem året har været aktive under fodboldstævnerne, udtages der hvert år et landshold kaldet hjemløselandsholdet. Spillerne udtages til landsholdet ud fra deres fodboldmæssige evner samt deres sociale færdigheder (Ombolds hjemmeside, 2012, Landsholdet). Selve landsholdsforløbet dækker over 10 måneder. Ombold arbejder ud fra antagelsen om, at udøvelsen af en holdsport bidrager til spillerens helbred og fysiske velvære, styrker følelsen af fælles ansvar samt styrker evnen til at deltage i andre større sociale sammenhænge (Ombolds hjemmeside, 2012, Landsholdet). I løbet af disse måneder bliver der foruden fodbolden fokuseret på styrkelse af selvværd og sociale kompetencer, arbejdet med konflikthåndtering og reduktion af et eventuelt misbrug (Ombolds hjemmeside, 2012, Projektindhold). Det langsigtede mål med forløbet er at gøre spilleren i stand til at træffe beslutninger, der kan ændre deres hidtidige livsstil og dermed bidrage til en adfærdsændring, der giver dem flere ressourcer i hverdagen. I den forbindelse udarbejdes der konkrete individuelle mål for den enkelte spiller, som der arbejdes hen imod (Ombolds hjemmeside, 2012, Landsholdet). Forløbet munder ud i deltagelse ved årets Homeless World Cup i gadefodbold, hvor hold fra hele verden deltager. Ombold forsøger kontinuerligt at benytte og udvikle brugen af idræt som et socialpædagogisk redskab. Ombold stræber desuden også efter at nedbryde fordomme og udbrede viden om brugen af idræt. Derfor evaluerer Ombold løbende, hvordan det går deres spillere og på Ombolds egen indsats (Ombolds hjemmeside, 2012, Om Ombold). 19

21 3. Videnskabsteori 3.1 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Ifølge Malterud (2011, s. 27) egner den kvalitative metode sig godt til forskning af dynamiske processer, der omhandler samarbejde, udvikling, bevægelse og helhed. Ombold er en dynamisk proces, hvor en del af spillerne gennemgår en form for udvikling. De erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger spillerne opnår ligger til grund for den udvikling, der belyses. Dette er den kvalitative metode er velegnet til (Malterud, 2011, s. 27), og er derfor valgt til at beskrive og analysere karaktertrækene ved de fænomener, som studeres. Til det benyttes et humanistisk menneskesyn (Birkler, 2005, s. 93) for at hjælpe med at se og forstå spillernes handlinger ud fra deres menneskelige erfaringer (Malterud, 2011, s. 26). 3.2 Hermeneutik og socialkonstruktivisme Gennem det humanistiske menneskesyn benyttes hermeneutikken til at blotlægge forforståelsen. Den hermeneutiske tanke er, at vi til en hver tid vil fortolke den verden, vi er en del af, gennem vores baggrund og synsfelt (Birkler, 2005, s.97). Det betyder, at vi som mennesker, i enhver situation, vil have en forforståelse, som vi vil anvende til at fortolke verden igennem. Vores forforståelse vil derfor altid være på spil, ofte ubemærket, gennem opgaven (Vallgårda & Kogh, 2001, s. 161). For at komme væk fra forforståelsen og skabe en ny forståelse, benyttes den hermeneutiske cirkel (Figur 3). Birkler skriver: Det, jeg Figur 3. Den hermeneutiske cirkel forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår (Birkler, 2005, s.98). En ny viden kan kun opnås, når delelementer ses i sammenhængen med helhedselementet og omvendt kan helheden kun forstås ud fra enkelte dele (Vallgårda & Kogh, 2011, s. 159; Birkler, 2005, s ). Den hermeneutiske cirkel danner derved et fælles grundlag for at forstå dele og helheder. Empiriindsamlingen foregår ved, at informanterne fortæller deres historier gennem semistrukturerede interviews. Gennem bearbejdning af den empiri, der opnås, vil der hele tiden i tråd med den hermeneutiske cirkel opstå nye del- og helhedsforståelser, som kun kan forstås ud fra kendskabet til helheden, og vice versa kan helheden kan kun forstås fra de dele, den udgør (Vallgårda & Kogh, 2001, s. 159; Birkler, 2005, s ). 20

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 22. november 2010 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 1. december 2010 Deltagere: Hanne Munch, Anne Marie Svenningsen, Brian Errebo-Jensen

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere