Blodets Bånd Hvad er problemet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blodets Bånd Hvad er problemet?"

Transkript

1 Blodets Bånd Hvad er problemet? I den seneste tid har vi set en omfattende mediedækning af dokumentarfilmen Blodets Bånd. Dokumentaren giver et smertefuldt indblik i livet i en familie med misbrug og de massive svigt børnene udsættes for, dels af egne forældre med manglende kompetencer og overskud, dels af det offentlige system. Det trækker overskrifter, der udtrykker undren, afstandtagen og afsky. Men hvordan kan det være, at sådanne familier igen og igen dukker op i mediernes søgelys? Og hvad med alle de familier og børn, vi ikke ser? Hverken i medierne, eller i det hele taget? En del af forklaringen finder vi i manglende viden og handlekraft blandt de aktører, der kunne og burde handle. Således er der stadig udbredt uvidenhed; hos den almindelige dansker såvel som hos de professionelle. Der mangler viden om hvor alvorlige konsekvenser et misbrug faktisk har, også for familien og ikke mindst børnene. Og der mangler viden om, hvor udbredt misbrug er, at det findes i alle samfundslag, kan tage sig ud på mange måder og ikke altid kan ses umiddelbart. Der mangler viden om, hvornår rusbrug er et problem og hvordan man handler på det. Det tragiske er, at viden findes, men ikke formidles og anvendes tilstrækkeligt, bl.a. fordi der mangler politisk vilje defineret ved lovgivning samt organisatorisk og økonomisk opbakning. Helt afgørende er det at forstå, at når der er misbrug i en familie kræver det en særlig indsats med fokus på og udgangspunkt i misbruget og på baggrund af misbrugsfaglig viden. Dertil kommer et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde som følge af den meget uheldige organisatoriske opdeling af ansvaret for henholdsvis familie/børn og misbrug, der er placeret i henholdsvis kommunens familieafdeling og kommunens misbrugsbehandling. Rus(-mis)brug findes udbredt i samfundet og i alle samfundslag. Det betyder også, at mennesker med rus(-mis)brug er en yderst heterogen/sammensat gruppe, lige fra gadenarkomanen over pædagogen og skolelæreren til børsmægleren, advokaten og lægen. Et rus(-mis)brug kan se ud på mange forskellige måder. Det afhænger bl.a. af hvad der misbruges, om det er alkohol, sove/nervemedicin, hash, kokain, heroin m.v., hvor meget, hvor længe, hvordan og af hvem. I kølvandet på rus(-mis)brug følger ofte en række andre problemer, herunder vold samt psykiske og seksuelle overgreb. Om misbrug skyldes en genetisk, biologisk disposition, en sygdom, en personlighedsforstyrrelse, en svag karakter og manglende viljestyrke, en tillært mestrings-strategi, en form for selvmedicinering af en dybereliggende psykisk lidelse eller noget helt andet, har videnskaben endnu ikke afdækket med sikkerhed. Formodentlig er årsagerne mange, komplekse og individuelle, ligesom løsningsmetoderne er mange. Qua sit afhængighedsskabende indhold og indvirkning på hjernen har et rus(-mis)brug for mange karakter af en mere eller mindre kronisk lidelse med en cyklisk, destruktiv udviklingsbevægelse, der som en nedadgående spiral borer sig længere og længere ned, og som for det meste kræver hjælp udefra for at ændre retning. Vi ved nemlig fra nyeste hjerneforskning, at hjernen ved længerevarende, massivt rus(-mis)brug påvirkes i forhold til reduceret hukommelse, koncentration, indlæringskapacitet, selvindsigt,

2 viljestyrke, problemløsning, ansvarlighed, sociale evner og empati, samtidig med øget rus(- mis)brugstrang, impulsivitet, rigiditet og benægtelse. Alt sammen medvirkende til den manglende erkendelse af rus(-mis)brugsproblemet, konsekvenserne for familien og vilje til forandring. Et misbrug kan defineres ud fra diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV med udgangspunkt i den misbrugende parts symptomer, men bør i lige så høj grad defineres ved, at familien og de øvrige pårørende oplever forbruget eller rusadfærden problematisk. Det er nemlig helt afgørende at forstå, at rus(-mis)brug er et relationelt problem. Et rus(-mis)brugsproblem belaster ikke blot den rus(- mis)brugende part, men i allerhøjeste grad også familien. Samtidig kan familien initiere forandring, som oftest langt tidligere end den rus(-mis)brugende part, ligesom de spiller ind i forhold til fastholdelse af forandring over tid. Igennem de seneste år er man da også i stigende grad blevet opmærksom på pårørendeproblematikken og familien i forbindelse med misbrug. På grundlag af en efterhånden omfattende og solid forskning ved vi derfor nu, at rus(-mis)brug har konsekvenser ikke blot for den rus(-mis)brugende part, men i allerhøjeste grad også for dennes nære relationer. Det gælder især partner og børn, men også forældre, søskende og nære venner kan blive alvorligt belastet af rus(- mis)bruget og have ligeså meget brug for hjælp. Således ved vi, at partner ofte er mindst ligeså belastet som den rus(-mis)brugende part, til tider endda mere. Børnene udgør i den sammenhæng en særlig bekymring. Vi ved nemlig, at børnene risikerer ganske alvorlige problemer indenfor det psykiske, sociale og helbredsmæssige felt, ikke mindst fordi det er deres grundlæggende udvikling, der er i spil, hvilket kan have omfattende, alvorlige konsekvenser helt ind i voksenlivet og til næste generation. Vi ved således at børnene er seks gange mere belastede end et almindeligt, gennemsnitligt, dansk barn. Mere end hvert tredje barn er i risiko for at have en psykiatrisk diagnose, hvert femte barn er endda i høj-risiko. Det er f.eks. ADHD, OCD, depression, angst, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Dertil kommer forskellige former for psykosomatik, såsom kronisk mave- og hovedpine, søvnproblemer og mareridt. Børnene kan være isolerede og ensomme uden venner og fritidsaktiviteter. De kan have svære koncentrationsproblemer og være hyppigt fraværende i skolen, med forringede uddannelses- og jobmuligheder til følge. Ofte ses udviklingen af en slags hypersensitivitet, i forhold til at sanse stemninger, følelser og behov hos den misbrugende forælder på bekostning af egne følelser, behov og grænser. I modsætning hertil udviser nogle børn mere udadreagerende adfærd med kriminalitet, vold og involvering i bander. Dertil kommer forringede problemløsningsstrategier, der gør at børnene har svært ved at takle de udfordringer og problemer, de naturligt møder, og som kan gøre børnene mindre robuste og mere opgivende. Omtrent halvdelen af børnene fra familier med alkoholproblemer (næsten alle børn i stofmisbrugsfamilier) vil have problemer helt ind i deres voksenliv, hvilket trækker spor i forhold til uddannelse, jobfunktion, økonomi, parforhold og forældrerolle. Især skal understreges den stærkt forøgede risiko for selv at udvikle misbrug. Op til ti gange så høj er risikoen i forhold til voksne uden en baggrund i en misbrugsfamilie. Desuden er misbruget ofte af voldsommere karakter, indtræder tidligere og er oftere ledsaget af andet misbrug. Tendensen kommer især til udtryk hos sønnerne, medens døtrene i højere grad finder en partner med misbrug. I forhold til parforhold ses mere vold, højere konflikt- og stress-niveau samt flere skilsmisser. Men også egen forældrerolle kan give store problemer, udtrykt ved større usikkerhed og bekymring om

3 adækvat forældrerolle, mere magtesløshed i forhold til opdragelse af egne børn med risiko for brug af vold, samt forskellige grader af omsorgssvigt eller misforstået overdreven omsorg. Vi ved også, at det har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Således ved vi, at misbrug forårsager flere dødsfald, mere sygdom og mangeltilstande end nogen anden forebyggelig helbredstilstand. I forhold til de pårørende ved vi, at de sundhedsmæssige udgifter til familiemedlemmer fra misbrugsfamilier er fire gange større end udgiften til familier uden misbrug. Ligeledes er de sundhedsmæssige udgifter til familiemedlemmer til misbrugere større end til familier med andre kroniske lidelser såsom diabetes og astma. Udfordringer og visioner for området i fremtiden drejer sig om handling, behandling, skadesreduktion og forebyggelse samt fortsat vidensudvikling og formidling. For til trods for ovennævnte viden, såvel nationalt som internationalt, følges der ikke op med handling i praksis. De pårørende lades ofte i stikken, ikke blot af netværket omkring dem, men også af de professionelle, der kunne og burde have hjulpet dem. Det kan der være mange årsager til. Først og fremmest er det et problem, at viden ikke formidles systematisk bl.a. via de relevante uddannelsesinstitutioner, og at der kun er sparsom videreuddannelse. Det betyder, at netværk og relevante professionelle aktører ikke er klædt ordentlig på til opgaven. Derudover er der ofte en stigmatiserende holdning til mennesker, der ikke kan kontrollere sig selv. Igen baseret på uvidenhed. Dels er der et misforstået viljesmoment ( man kan jo bare tage sig sammen og lade være ), hvorved der påføres skyld og skam. Dels er der billeder af bumsen på bænken, narkoluderen og gadenarkomanen, der ligeledes føjer skam til et menneske med rus(- mis)brugsproblemer. En stigmatisering, der yderligere forstærkes af vores sprogbrug misbruger. Alt sammen medvirkende til at misbrugsproblemer omgæres af tabuisering, hemmeligholdelse og benægtelse. Som igen bevirker, at det kan være svært at få øje på misbrugsproblemer, ligesom det kan være svært at tale om og handle på. I den forbindelse ses også en udpræget berøringsangst og misforstået respekt for privatsfæren og det enkelte menneskes ret til at træffe valg, der, kombineret med uvidenhed, yderligere vanskeliggør afdækning af og indgriben i forhold til initiering af en sund forandringsproces. Dertil kommer en usikkerhed i forhold til, hvornår især alkoholbrug er skadeligt. Til dette hører også en misforstået forestilling om at skulle vente på rus(-mis)brugers egen erkendelse samt ønske om og vilje til forandring, hvilket bl.a. qua hjernens påvirkning kan tage både 10 og 20 år medens partner og børn efterlades i en nedbrydende og uværdig venteposition. Netop derfor er det en vigtig pointe, at så mange som muligt er involveret i handling. Jo flere der har viden og indsigt i denne problemstilling og er i stand til at handle på den, jo flere børn i klemme kan vi få øje på, og jo tidligere kan vi handle på det, vi ser. Det betyder sikring af viden og kompetence hos en lang række af de fagpersoner, der møder såvel den med rusproblemer som familien i deres daglige virke, f.eks. pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, læger og psykologer. Men også formidling af viden til den almene befolkning, herunder at få almengjort rusproblemer, sådan at stigmatisering og tabuisering kan reduceres og flere kan handle adækvat i forhold til problemstillingen.

4 En forudsætning for og naturlig følge af handling er behandling eller indsatser af forskellig art. Hvis ikke der findes behandling, kan handling kun udføres i begrænset omfang og med begrænsede resultater. Den fremtidige udvikling på behandlingsfeltet bør sørge for, at familien sidestilles i behandlingssystemet og tildeles samme behandlingsrettigheder og -muligheder som den rus(mis- )brugende part, også uafhængigt af den rus(mis-)brugende parts erkendelse og vilje til behandling/forandring. I den forbindelse er der brug for udvikling af differentierede tilbud, der kan matche de mange forskellige individer og problemstillinger, således at så mange som muligt kan finde et tilbud, de kan profitere af. Som udgangspunkt bør sådanne behandlingstilbud foregå i en rus(-mis)brugsrelateret sammenhæng med rusbruget som omdrejningspunkt. Rus(-mis)bruget er nemlig det styrende og centrale uanset de ofte komplekse problemstillinger. Den videre udvikling afhænger af, at rus(-mis)brugsproblemet løses og det kræver rus(-mis)brugsfaglig ekspertise om end i tæt samarbejde med relevante samarbejdsparter (f.eks. psykiater, børne-familiesagkyndige, skole, pædagoger, læge, psykolog etc.), sådan at familien kan tilbydes en helhedsorienteret og koordineret behandlingsindsats på baggrund af tværfaglig og tværsektorielt samarbejde. Et særligt problem i denne forbindelse er den nuværende uhensigtsmæssige organisatoriske og lovmæssige opdeling, hvor ansvaret for børnene ligger i kommunernes familiebehandling, medens ansvaret for rus(-mis)bruget ligger i misbrugsbehandlingen. Der fordres derfor i den grad tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i forhold til såvel opsporing som indsats. Dertil kommer, at de seneste års økonomiske nedskæringer har fået kommunerne til at skære i de forkerte ydelser, herunder hjælp til familien og familieorienteret misbrugsbehandling med langtidseffekt. Hele familien er ramt og det er afgørende, at alle får hjælp, individuelt og sammen, i samme retning og gerne på samme tid, hvilket også fremgår af eksisterende forskning og evidens. For nogle af de mest belastede familier betyder det den dyre langvarige døgn-familiebehandling, som næsten ikke findes i Danmark mere, fordi den fejlagtigt er sparret væk til fordel for langt dyrere tvangsfjernelser og/eller midlertidige lappeløsninger. Der er stærke kræfter af kærlighed og loyalitet på spil mellem forældre og børn, hvilket såvel forskning som dokumentaren Blodets Bånd påviser. En tvangsfjernelse bør derfor være sidste udvej. Til gengæld skal den så også være der, når det er nødvendigt og inden barnet har taget alvorlig skade. Til behandlingsområdet hører også tidlig indsats, herunder skadesreduktion og forebyggelse. Når vi nu ved, at de pårørende har en fire gange så stor brugsrate af sundhedssystemet, at børnene har en stærkt forøget risiko for at udvikle psykiske lidelser og eget misbrug, er det da fuldstændigt tosset ikke at gøre en indsats i forhold til at undgå dette. Derudover ved vi, at selvom børnene som voksne ikke selv har udviklet misbrug eller psykiske lidelser, kan de have en lang række andre vanskeligheder, der kan have konsekvenser for deres funktioner i arbejdsliv, parforhold og forældreskab med konsekvenser for deres børn, og dermed næste generation. I forhold til den tidlige indsats er de pårørende af ganske særlig værdi fordi de som oftest langt tidligere har erkendelse og vilje til forandring. Det betyder, at de kan medvirke til en tidlig og dermed forebyggende indsats, ligesom de kan skærme børnene mod at opleve konsekvenserne af misbrug. Endelig ved vi fra international forskning, at de pårørende kan iværksætte forandring i familien og motivere den rus(-mis)brugende part til behandling og/eller ændret rusadfærd. Igen på et tidligere tidspunkt end den rus(-mis)brugende part selv er i stand til. De mange sager i pressen er tydelige eksempler på, hvor galt det kan gå. Familier og børn der lever med daglige psykiske overgreb, fysisk vold, skam og skyld, bedrag og løgne. Børn der svigtes af

5 dem, der burde passe på dem; deres forældre, den nære familie, netværket og de fagpersoner, der i tidens løb burde og kunne have gjort en forskel og medvirket til nødvendig forandring og udvikling. Selv for en garvet ekspert med mange års erfaring på området gør det smertefuldt indtryk igen og igen at være vidne til vores svigt, når rus(-mis)bruget får lov at nedbryde såvel den rus(- mis)brugende part som dennes partner og børn, uden at vi griber ind med en adækvat indsats. For det er dybt tragisk, beskæmmende og rystende, hvordan disse familier og ikke mindst børnene lades i stikken i en nedadgående spiral. I den forbindelse savnes i den grad politisk indsigt i de store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger ved misbrug i familien, samt vilje og mod til handling. Således at fremtidige indsatser til familierne og ikke mindst børnene kan foregå på et organisatorisk og lovmæssigt grundlag, og med den nødvendige økonomiske opbakning.

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 1 1. SE MENNESKET FØR DIAGNOSEN Både børn og voksne kommer i kontakt med et

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014

Evaluation only. Oplæg. Aktivitetsparate unge Juni 2014 Oplæg Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 17, 20042011 Aspose Ltd. stk.4 Pty udvalg Aktivitetsparate unge Juni 2014 Aktivitetsparate 1830 årige 200 Aktivitetsparate

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere