Blodets Bånd Hvad er problemet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blodets Bånd Hvad er problemet?"

Transkript

1 Blodets Bånd Hvad er problemet? I den seneste tid har vi set en omfattende mediedækning af dokumentarfilmen Blodets Bånd. Dokumentaren giver et smertefuldt indblik i livet i en familie med misbrug og de massive svigt børnene udsættes for, dels af egne forældre med manglende kompetencer og overskud, dels af det offentlige system. Det trækker overskrifter, der udtrykker undren, afstandtagen og afsky. Men hvordan kan det være, at sådanne familier igen og igen dukker op i mediernes søgelys? Og hvad med alle de familier og børn, vi ikke ser? Hverken i medierne, eller i det hele taget? En del af forklaringen finder vi i manglende viden og handlekraft blandt de aktører, der kunne og burde handle. Således er der stadig udbredt uvidenhed; hos den almindelige dansker såvel som hos de professionelle. Der mangler viden om hvor alvorlige konsekvenser et misbrug faktisk har, også for familien og ikke mindst børnene. Og der mangler viden om, hvor udbredt misbrug er, at det findes i alle samfundslag, kan tage sig ud på mange måder og ikke altid kan ses umiddelbart. Der mangler viden om, hvornår rusbrug er et problem og hvordan man handler på det. Det tragiske er, at viden findes, men ikke formidles og anvendes tilstrækkeligt, bl.a. fordi der mangler politisk vilje defineret ved lovgivning samt organisatorisk og økonomisk opbakning. Helt afgørende er det at forstå, at når der er misbrug i en familie kræver det en særlig indsats med fokus på og udgangspunkt i misbruget og på baggrund af misbrugsfaglig viden. Dertil kommer et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde som følge af den meget uheldige organisatoriske opdeling af ansvaret for henholdsvis familie/børn og misbrug, der er placeret i henholdsvis kommunens familieafdeling og kommunens misbrugsbehandling. Rus(-mis)brug findes udbredt i samfundet og i alle samfundslag. Det betyder også, at mennesker med rus(-mis)brug er en yderst heterogen/sammensat gruppe, lige fra gadenarkomanen over pædagogen og skolelæreren til børsmægleren, advokaten og lægen. Et rus(-mis)brug kan se ud på mange forskellige måder. Det afhænger bl.a. af hvad der misbruges, om det er alkohol, sove/nervemedicin, hash, kokain, heroin m.v., hvor meget, hvor længe, hvordan og af hvem. I kølvandet på rus(-mis)brug følger ofte en række andre problemer, herunder vold samt psykiske og seksuelle overgreb. Om misbrug skyldes en genetisk, biologisk disposition, en sygdom, en personlighedsforstyrrelse, en svag karakter og manglende viljestyrke, en tillært mestrings-strategi, en form for selvmedicinering af en dybereliggende psykisk lidelse eller noget helt andet, har videnskaben endnu ikke afdækket med sikkerhed. Formodentlig er årsagerne mange, komplekse og individuelle, ligesom løsningsmetoderne er mange. Qua sit afhængighedsskabende indhold og indvirkning på hjernen har et rus(-mis)brug for mange karakter af en mere eller mindre kronisk lidelse med en cyklisk, destruktiv udviklingsbevægelse, der som en nedadgående spiral borer sig længere og længere ned, og som for det meste kræver hjælp udefra for at ændre retning. Vi ved nemlig fra nyeste hjerneforskning, at hjernen ved længerevarende, massivt rus(-mis)brug påvirkes i forhold til reduceret hukommelse, koncentration, indlæringskapacitet, selvindsigt,

2 viljestyrke, problemløsning, ansvarlighed, sociale evner og empati, samtidig med øget rus(- mis)brugstrang, impulsivitet, rigiditet og benægtelse. Alt sammen medvirkende til den manglende erkendelse af rus(-mis)brugsproblemet, konsekvenserne for familien og vilje til forandring. Et misbrug kan defineres ud fra diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV med udgangspunkt i den misbrugende parts symptomer, men bør i lige så høj grad defineres ved, at familien og de øvrige pårørende oplever forbruget eller rusadfærden problematisk. Det er nemlig helt afgørende at forstå, at rus(-mis)brug er et relationelt problem. Et rus(-mis)brugsproblem belaster ikke blot den rus(- mis)brugende part, men i allerhøjeste grad også familien. Samtidig kan familien initiere forandring, som oftest langt tidligere end den rus(-mis)brugende part, ligesom de spiller ind i forhold til fastholdelse af forandring over tid. Igennem de seneste år er man da også i stigende grad blevet opmærksom på pårørendeproblematikken og familien i forbindelse med misbrug. På grundlag af en efterhånden omfattende og solid forskning ved vi derfor nu, at rus(-mis)brug har konsekvenser ikke blot for den rus(-mis)brugende part, men i allerhøjeste grad også for dennes nære relationer. Det gælder især partner og børn, men også forældre, søskende og nære venner kan blive alvorligt belastet af rus(- mis)bruget og have ligeså meget brug for hjælp. Således ved vi, at partner ofte er mindst ligeså belastet som den rus(-mis)brugende part, til tider endda mere. Børnene udgør i den sammenhæng en særlig bekymring. Vi ved nemlig, at børnene risikerer ganske alvorlige problemer indenfor det psykiske, sociale og helbredsmæssige felt, ikke mindst fordi det er deres grundlæggende udvikling, der er i spil, hvilket kan have omfattende, alvorlige konsekvenser helt ind i voksenlivet og til næste generation. Vi ved således at børnene er seks gange mere belastede end et almindeligt, gennemsnitligt, dansk barn. Mere end hvert tredje barn er i risiko for at have en psykiatrisk diagnose, hvert femte barn er endda i høj-risiko. Det er f.eks. ADHD, OCD, depression, angst, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Dertil kommer forskellige former for psykosomatik, såsom kronisk mave- og hovedpine, søvnproblemer og mareridt. Børnene kan være isolerede og ensomme uden venner og fritidsaktiviteter. De kan have svære koncentrationsproblemer og være hyppigt fraværende i skolen, med forringede uddannelses- og jobmuligheder til følge. Ofte ses udviklingen af en slags hypersensitivitet, i forhold til at sanse stemninger, følelser og behov hos den misbrugende forælder på bekostning af egne følelser, behov og grænser. I modsætning hertil udviser nogle børn mere udadreagerende adfærd med kriminalitet, vold og involvering i bander. Dertil kommer forringede problemløsningsstrategier, der gør at børnene har svært ved at takle de udfordringer og problemer, de naturligt møder, og som kan gøre børnene mindre robuste og mere opgivende. Omtrent halvdelen af børnene fra familier med alkoholproblemer (næsten alle børn i stofmisbrugsfamilier) vil have problemer helt ind i deres voksenliv, hvilket trækker spor i forhold til uddannelse, jobfunktion, økonomi, parforhold og forældrerolle. Især skal understreges den stærkt forøgede risiko for selv at udvikle misbrug. Op til ti gange så høj er risikoen i forhold til voksne uden en baggrund i en misbrugsfamilie. Desuden er misbruget ofte af voldsommere karakter, indtræder tidligere og er oftere ledsaget af andet misbrug. Tendensen kommer især til udtryk hos sønnerne, medens døtrene i højere grad finder en partner med misbrug. I forhold til parforhold ses mere vold, højere konflikt- og stress-niveau samt flere skilsmisser. Men også egen forældrerolle kan give store problemer, udtrykt ved større usikkerhed og bekymring om

3 adækvat forældrerolle, mere magtesløshed i forhold til opdragelse af egne børn med risiko for brug af vold, samt forskellige grader af omsorgssvigt eller misforstået overdreven omsorg. Vi ved også, at det har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Således ved vi, at misbrug forårsager flere dødsfald, mere sygdom og mangeltilstande end nogen anden forebyggelig helbredstilstand. I forhold til de pårørende ved vi, at de sundhedsmæssige udgifter til familiemedlemmer fra misbrugsfamilier er fire gange større end udgiften til familier uden misbrug. Ligeledes er de sundhedsmæssige udgifter til familiemedlemmer til misbrugere større end til familier med andre kroniske lidelser såsom diabetes og astma. Udfordringer og visioner for området i fremtiden drejer sig om handling, behandling, skadesreduktion og forebyggelse samt fortsat vidensudvikling og formidling. For til trods for ovennævnte viden, såvel nationalt som internationalt, følges der ikke op med handling i praksis. De pårørende lades ofte i stikken, ikke blot af netværket omkring dem, men også af de professionelle, der kunne og burde have hjulpet dem. Det kan der være mange årsager til. Først og fremmest er det et problem, at viden ikke formidles systematisk bl.a. via de relevante uddannelsesinstitutioner, og at der kun er sparsom videreuddannelse. Det betyder, at netværk og relevante professionelle aktører ikke er klædt ordentlig på til opgaven. Derudover er der ofte en stigmatiserende holdning til mennesker, der ikke kan kontrollere sig selv. Igen baseret på uvidenhed. Dels er der et misforstået viljesmoment ( man kan jo bare tage sig sammen og lade være ), hvorved der påføres skyld og skam. Dels er der billeder af bumsen på bænken, narkoluderen og gadenarkomanen, der ligeledes føjer skam til et menneske med rus(- mis)brugsproblemer. En stigmatisering, der yderligere forstærkes af vores sprogbrug misbruger. Alt sammen medvirkende til at misbrugsproblemer omgæres af tabuisering, hemmeligholdelse og benægtelse. Som igen bevirker, at det kan være svært at få øje på misbrugsproblemer, ligesom det kan være svært at tale om og handle på. I den forbindelse ses også en udpræget berøringsangst og misforstået respekt for privatsfæren og det enkelte menneskes ret til at træffe valg, der, kombineret med uvidenhed, yderligere vanskeliggør afdækning af og indgriben i forhold til initiering af en sund forandringsproces. Dertil kommer en usikkerhed i forhold til, hvornår især alkoholbrug er skadeligt. Til dette hører også en misforstået forestilling om at skulle vente på rus(-mis)brugers egen erkendelse samt ønske om og vilje til forandring, hvilket bl.a. qua hjernens påvirkning kan tage både 10 og 20 år medens partner og børn efterlades i en nedbrydende og uværdig venteposition. Netop derfor er det en vigtig pointe, at så mange som muligt er involveret i handling. Jo flere der har viden og indsigt i denne problemstilling og er i stand til at handle på den, jo flere børn i klemme kan vi få øje på, og jo tidligere kan vi handle på det, vi ser. Det betyder sikring af viden og kompetence hos en lang række af de fagpersoner, der møder såvel den med rusproblemer som familien i deres daglige virke, f.eks. pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, læger og psykologer. Men også formidling af viden til den almene befolkning, herunder at få almengjort rusproblemer, sådan at stigmatisering og tabuisering kan reduceres og flere kan handle adækvat i forhold til problemstillingen.

4 En forudsætning for og naturlig følge af handling er behandling eller indsatser af forskellig art. Hvis ikke der findes behandling, kan handling kun udføres i begrænset omfang og med begrænsede resultater. Den fremtidige udvikling på behandlingsfeltet bør sørge for, at familien sidestilles i behandlingssystemet og tildeles samme behandlingsrettigheder og -muligheder som den rus(mis- )brugende part, også uafhængigt af den rus(mis-)brugende parts erkendelse og vilje til behandling/forandring. I den forbindelse er der brug for udvikling af differentierede tilbud, der kan matche de mange forskellige individer og problemstillinger, således at så mange som muligt kan finde et tilbud, de kan profitere af. Som udgangspunkt bør sådanne behandlingstilbud foregå i en rus(-mis)brugsrelateret sammenhæng med rusbruget som omdrejningspunkt. Rus(-mis)bruget er nemlig det styrende og centrale uanset de ofte komplekse problemstillinger. Den videre udvikling afhænger af, at rus(-mis)brugsproblemet løses og det kræver rus(-mis)brugsfaglig ekspertise om end i tæt samarbejde med relevante samarbejdsparter (f.eks. psykiater, børne-familiesagkyndige, skole, pædagoger, læge, psykolog etc.), sådan at familien kan tilbydes en helhedsorienteret og koordineret behandlingsindsats på baggrund af tværfaglig og tværsektorielt samarbejde. Et særligt problem i denne forbindelse er den nuværende uhensigtsmæssige organisatoriske og lovmæssige opdeling, hvor ansvaret for børnene ligger i kommunernes familiebehandling, medens ansvaret for rus(-mis)bruget ligger i misbrugsbehandlingen. Der fordres derfor i den grad tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i forhold til såvel opsporing som indsats. Dertil kommer, at de seneste års økonomiske nedskæringer har fået kommunerne til at skære i de forkerte ydelser, herunder hjælp til familien og familieorienteret misbrugsbehandling med langtidseffekt. Hele familien er ramt og det er afgørende, at alle får hjælp, individuelt og sammen, i samme retning og gerne på samme tid, hvilket også fremgår af eksisterende forskning og evidens. For nogle af de mest belastede familier betyder det den dyre langvarige døgn-familiebehandling, som næsten ikke findes i Danmark mere, fordi den fejlagtigt er sparret væk til fordel for langt dyrere tvangsfjernelser og/eller midlertidige lappeløsninger. Der er stærke kræfter af kærlighed og loyalitet på spil mellem forældre og børn, hvilket såvel forskning som dokumentaren Blodets Bånd påviser. En tvangsfjernelse bør derfor være sidste udvej. Til gengæld skal den så også være der, når det er nødvendigt og inden barnet har taget alvorlig skade. Til behandlingsområdet hører også tidlig indsats, herunder skadesreduktion og forebyggelse. Når vi nu ved, at de pårørende har en fire gange så stor brugsrate af sundhedssystemet, at børnene har en stærkt forøget risiko for at udvikle psykiske lidelser og eget misbrug, er det da fuldstændigt tosset ikke at gøre en indsats i forhold til at undgå dette. Derudover ved vi, at selvom børnene som voksne ikke selv har udviklet misbrug eller psykiske lidelser, kan de have en lang række andre vanskeligheder, der kan have konsekvenser for deres funktioner i arbejdsliv, parforhold og forældreskab med konsekvenser for deres børn, og dermed næste generation. I forhold til den tidlige indsats er de pårørende af ganske særlig værdi fordi de som oftest langt tidligere har erkendelse og vilje til forandring. Det betyder, at de kan medvirke til en tidlig og dermed forebyggende indsats, ligesom de kan skærme børnene mod at opleve konsekvenserne af misbrug. Endelig ved vi fra international forskning, at de pårørende kan iværksætte forandring i familien og motivere den rus(-mis)brugende part til behandling og/eller ændret rusadfærd. Igen på et tidligere tidspunkt end den rus(-mis)brugende part selv er i stand til. De mange sager i pressen er tydelige eksempler på, hvor galt det kan gå. Familier og børn der lever med daglige psykiske overgreb, fysisk vold, skam og skyld, bedrag og løgne. Børn der svigtes af

5 dem, der burde passe på dem; deres forældre, den nære familie, netværket og de fagpersoner, der i tidens løb burde og kunne have gjort en forskel og medvirket til nødvendig forandring og udvikling. Selv for en garvet ekspert med mange års erfaring på området gør det smertefuldt indtryk igen og igen at være vidne til vores svigt, når rus(-mis)bruget får lov at nedbryde såvel den rus(- mis)brugende part som dennes partner og børn, uden at vi griber ind med en adækvat indsats. For det er dybt tragisk, beskæmmende og rystende, hvordan disse familier og ikke mindst børnene lades i stikken i en nedadgående spiral. I den forbindelse savnes i den grad politisk indsigt i de store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger ved misbrug i familien, samt vilje og mod til handling. Således at fremtidige indsatser til familierne og ikke mindst børnene kan foregå på et organisatorisk og lovmæssigt grundlag, og med den nødvendige økonomiske opbakning.

Forfatternavnet er et pseudonym for at beskytte familien. Filmbyen 21,4. 8000 Århus C Tlf. 8742 6000 www.siesta-forlaget.dk post@siesta-forlaget.

Forfatternavnet er et pseudonym for at beskytte familien. Filmbyen 21,4. 8000 Århus C Tlf. 8742 6000 www.siesta-forlaget.dk post@siesta-forlaget. Ane Sofie Juncher Familiens liv med en stofmisbruger Copyright: Ane Sofie Juncher og forlaget Siesta Omslag og grafisk produktion: Mikkel Sørensen, Graphic Aid 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-92893-57-4

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling

Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling!

Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! Bedre hjælp til børn og unge fra misbrugsfamilier - Sådan rammes børn af forældres alkoholproblemer v. Helle Lindgaard Dagens formål:.. at vi sammen kan skabe forståelse og udvikling! 1 Præsentation Helle

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Undervisningsplan af Bodil Neujahr.

Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Undervisningsplan af Bodil Neujahr. Med dette kursustilbud bliver du inviteret indenfor i en verden skjult for de fleste. En misbrugerramt familie er en lille lukket verden med Sit eget sprog Sin egen

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling 2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Familier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune

Familier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune Familier og alkohol i Næstved kommune workshop d. 31.01.17. og 01.02.17. i Næstved Kommune Lidt om mig Lotus Maria Turell ( f. 1979 ) Bachelor i Medievidenskab, med overbygningsfag i pædagogik Certifiseret

Læs mere

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Det fremadrettede perspektiv

Det fremadrettede perspektiv Til: Administrativ koordinationsgruppe vedrørende rammeaftale Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205413 Web

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Oplæg til Centerledermøde. Sisimiut, den 20. november 2015

Oplæg til Centerledermøde. Sisimiut, den 20. november 2015 Oplæg til Centerledermøde Sisimiut, den 20. november 2015 Disposition: 1. Kort om hvad Social- og Psykologisk Rådgivning er. 2. Hvilke klienter med hvilke problemer kan henvende sig til rådgivningen. 3.

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Servisio. Borgeren i centrum at erkende og handle efter egne ressourcer et inspirationsoplæg. Rie Holm 10. juni 2013

Servisio. Borgeren i centrum at erkende og handle efter egne ressourcer et inspirationsoplæg. Rie Holm 10. juni 2013 Borgeren i centrum at erkende og handle efter egne ressourcer et inspirationsoplæg Rie Holm 10. juni 2013 Kort om RIE Hvem er SERVISIO? Start 2008 Udsprunget af vikarbranchen, konsortium med Tryghedsplejen

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Response Response Percent Count Kvinde 78,8% 252 answered question 320

Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Response Response Percent Count Kvinde 78,8% 252 answered question 320 Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Mand 21,3% 68 Kvinde 78,8% 252 answered question 320 skipped question 0 2. Hvilket år er du født? 318 answered question 318 skipped

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Skanderborg Kommunes Socialpolitik. Politikken der fremmer de menneskelige ressourcer

Skanderborg Kommunes Socialpolitik. Politikken der fremmer de menneskelige ressourcer Skanderborg Kommunes Socialpolitik Politikken der fremmer de menneskelige ressourcer Vision Et socialt ansvarligt fællesskab, hvor alle kan bidrage. Politikken der fremmer de menneskelige ressourcer. Vi

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER

ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER Tidligere forskning Familier med ADHD har et mere stresset og konfliktfyldt familieliv (Gadow

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere