PSYKIATRI INFORMATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKIATRI INFORMATION"

Transkript

1 1 Marts 2013 nr årgang I stedet for Det gælder om at sætte noget i stedet for stofferne, siger Trine Ry fra Stofrådgivningen i København. Jagten på det første sus Silvia Meyer, initiativtager til Misbrugsportalen, fortæller om sit liv som misbruger og om kampen for at blive stoffri. PSYKIATRI INFORMATION Udgivet af PsykiatriFonden TEMA: STOFFER INTERVIEW MED FORFATTER PETER ØVIG KNUDSEN NY KAMPAGNE UNGE SKAL TAGE STILLING TIL STOFFER

2 2 PsykiatriInformation LEDER Anne Lindhardt Hvad er et godt liv? Af Anne Lindhardt, PsykiatriFondens formand Hvad er et godt liv? Kan man være psykisk syg og psykisk sund på samme tid? Og kan man være psykisk usund uden at have en psykisk sygdom? Hvordan bliver man psykisk sund, og hvordan vender man tilbage til at være sund, når man har en mere vedvarende psykisk sygdom? På engelsk har man to ord for sygdom: Det ene er ordet disease, det lægen kan diagnosticere, nemlig de sygdomsfænomener, der kan ses og måles objektivt, dvs. gennem blodprøver, billeddiagnostik eller andre undersøgelsesmetoder, der kan give klare biologiske svar. Ordet illness derimod betegner det, patienten selv oplever og føler. Du har en sygdom (disease), siger lægen. Jeg føler mig syg (ill), siger patienten. Vi er alt for kategoriske i vores skelnen mellem syg og rask. For det er sjældent et enten/eller. En af mine gode bekendte udviklede for en del år siden en svær psykisk sygdom, som han formentlig må leve med resten af livet. Han har i perioder symptomer, fx vrangforestillinger, tvivler på sin egen dømmekraft og bliver meget angst. Han fortalte mig, at han og hans behandler efter mange år nu har fundet en balance, hvor han får tilstrækkelig med medicin til, at angsten ikke dominerer hans liv. Men hvor han samtidig kan fungere i netværket og i samfundslivet. Det er hårdt arbejde og aftvinger megen respekt. Begrebet psykisk sundhed PsykiatriFonden vil fremover stille skarpt på netop begrebet psykisk sundhed: Hvad dækker det over, og hvordan fremmes det? PsykiatriFonden begyndte sit pionerarbejde med at formidle viden om psykiske sygdomme. Det er en grundtanke i Psykia trifondens arbejde, at oplysning er med til at afmystificere og dermed afstigmatisere mennesker med psykiske sygdomme. Men oplysning kan ikke stå alene. Der er vilkår i samfundet, der henholdsvis fremmer og hæmmer udviklingen af psykiske sygdomme. Det handler om materielle vilkår, men mest af alt handler det om usikkerhed, fordomme, mangel på respekt for individet og om formynderi. Ingen sektorer kan sige sig fri. Behandlingspsykiatrien beskyldes for kun at tænke i fejl og biologi, socialsektoren for at være bureaukratisk og ufleksibel. Arbejdsmarkedet beskyldes for at mangle rummelighed, interesseorganisationerne for at være urealistiske og romantiserende. Og medierne beskyldes for kun at bringe de dårlige nyheder. Vi ved det efterhånden godt, for både erfaring og forskning peger på det: Vi er født med forskellige genetiske og biologiske muligheder og sårbarheder. Allerede i moders liv udsættes vi for påvirkninger af biologisk og psykologisk art. Og det fortsætter igennem hele vores opvækst og gennem resten af livet, hvor de kulturelle, samfundsmæssige og sociale faktorer spiller en større og større rolle. Samfundet ændrer sig i disse år mærker vi det tydeligt. Kriser, som fx den økonomiske, tvinger til stramninger, men også til nytænkning. Der er brug for at fremme livsdueligheden hos alle, og det kræver en ændret forståelse af vores psykiske sundhedsbegreb. Her vil PsykiatriFonden gerne være i front. Styr på stoffer I dette nummer af Psykiatri-Information sætter vi fokus på stoffer som et af de områder, der kan ødelægge psykisk sundhed. Hvordan det kan gå for en ung kvinde, der bliver afhængig af stoffer, beretter Silvia Meyer om i et åbenhjertigt og tankevækkende interview. Silvia Meyers egen livshistorie er et eksempel på, at man kan komme videre, selvom det er en kamp. PsykiatriFonden er i disse uger afsender af kampagnen Styr på stoffer, som er rettet mod unge i alderen år. Formålet er at få unge til at tage stilling til brugen af stoffer på et oplyst grundlag. Vi fortæller også om PsykiatriFondens egen rusmiddelindsats, der omfatter undervisning på ungdoms- og erhvervsuddannelser og individuel rådgivning. Indsatsen tager udgangspunkt i, at dialog skal være i øjenhøjde. Ikke belærende og moraliserende, men undersøgende og med fokus på unges egen nysgerrighed og ønske om at få viden. Også her som på alle andre områder er det erfaringen, at hvis man ikke for alvor engagerer og samarbej der på ligeværdige vilkår med de mennesker, det handler om, så virker indsatsen ikke. REKLAME FOR ALVOR: STYRPÅSTOFFER.DK Vær sikker på, at du ved, hvad du laver. Det er budskabet i en stor landsdækkende kampagne, som PsykiatriFonden er afsender af i disse uger. Måske har du allerede set kampagnen i biografen, på TV eller i gadebilledet? Målgruppen er primært unge i alderen år, som opfordres til at tage stilling til stoffer på et oplyst grundlag. Kampagnen er resultatet af Reklame for Alvor, reklame- og mediebranchens gratis kampagne til et godt formål, som PsykiatriFonden har vundet i Kampagnen viser personer, der tager stoffer på en forkert måde! Det primære formål er at skabe opmærksomhed og vække nysgerrighed hos unge, så de besøger hjemmesiden Her kan man få viden om stoffernes virkninger og ikke mindst bivirkninger. Og man kan få konkrete råd om, hvad man skal være opmærksom på, og hvad man kan gøre i konkrete situationer uanset om det handler om en selv, ens ven eller ens barn. Læs mere i artiklen på side 22.

3 PsykiatriInformation 3 Psykiatri-Information udgives af PsykiatriFonden Hejrevej København NV Tlf Fax Giro PsykiatriFondens Telefonrådgivning Tlf Layout e-types A/S Tryk AKA-PRINT A/S STOFFER Stoffer er en del af mange især unges hverdag og er udbredt i de unges festkultur. Det er let at få adgang til stoffer, og udvalget er steget markant. Samtidig er priserne faldet. Næsten hver anden ung har prøvet at ryge hash, men også stoffer som kokain, amfetamin og ecstacy er blevet alment udbredt. De unges viden om stoffernes virkning og ricisi er begrænset, og der er mange misforståelser og myter blandt de unge. Et stigende problem er den måde, mange unge blander stofferne på. For mange unge med trivselsproblemer, fx lavt selvværd, tristhed og ensomhed, eller egentlige psykiske sygdomme, er stofferne en virkningsfuld selvmedicinering. Og det kræver stor motivation og viljestyrke at lægge den strategi på hylden. Redaktionen INDHOLD Oplag Abonnement PsykiatriFonden Tlf Fax Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. april 2013 Næste nr. udkommer juni 2013 ISSN X Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Interview med forfatter Peter Øvig Knudsen Side Leder Hvad er et godt liv? Af Anne Lindhardt 04 At sprænge rammer Interview med Peter Øvig Knudsen Af Marie Ejlersen 07 BogNyt 08 Når rusen bliver livsnødvendig Af Claes Amundsen 11 Vi skal bære håbet for dem Af Mette Damgaard Sørensen 18 Én lang jagt på det første sus Interview med Silvia Meyer Af Marie Ejlersen 21 Hvad er dobbeltdiagnose? Fem spørgsmål til eksperten: Jørn Lykke Af Marie Ejlersen 22 Styr på stoffer Af Vibe Klarup Voetmann 24 Stoffer med omtanke Af Dorthe Lysdal Sørensen 27 PsykiatriFondens bøger og film 13 Nyt fra PsykiatriFonden 31 Psykiatri-uger Sponsorer AstraZeneca Janssen-Cilag A/S Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Servier Danmark A/S Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. Interview med initiativtager til Misbrugsportalen Silvia Meyer Side Som at have et sygt spædbarn Af Claes Amundsen 17 Hashpsykose som advarselslampe Af Mette Damgaard Sørensen 32 Styrpåstoffer.dk VI FORANDRER OS PsykiatriFonden har fået nyt logo med budskabet et godt liv til flere. Det understreger, at vi i endnu højere grad vil arbejde for, at vi alle sammen kan have et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer. Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig. PsykiatriFondens protektor HKH Kronprinsesse Mary PsykiatriFondens præsident fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer Daglig ledelse direktør Vibe Klarup Voetmann Præsidium kunstmaler Per Arnoldi instruktør Bille August instruktør Susanne Bier overlæge dr.med. Jes Gerlach (æresmedlem) kgl. skuespiller Henning Jensen præst og forfatter Johannes Møllehave kgl. skuespiller Kirsten Olesen koncernchef Mogens Munk Rasmussen formand Poul Nyrup Rasmussen professor, dr.med. Povl Riis kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen højesteretssagfører Ib Thyregod Bestyrelse professor, dr.med. Per Bech pårørenderepræsentant, lektor Hans Elbeshausen centerchef, overlæge Anne Lindhardt, formand direktør Preben Erik Nielsen fhv. psykiatri- og socialdirektør Agnete Philipsen adm. direktør Elsebeth Stryhn, næstformand prodekan, professor Jørn Vestergaard Erhvervspræsidium medlem af Folketinget Lone Dybkjær fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen bestyrelsesformand og iværksætter Lars Kolind bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmussen bestyrelsesformand Sten Scheibye fhv. finans- og socialminister Palle Simonsen adm. direktør Elsebeth Stryhn

4 4 PsykiatriInformation INTERVIEW MED FORFATTER PETER ØVIG KNUDSEN AT SPRÆNGE RAMMER Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, PsykiatriFonden Peter Øvig Knudsen ryger hash, når han arbejder med sine dokumentariske bøger. Men det er også netop i arbejdet med to-bindsværket om hippiebevægelsen i Danmark, Hippie 1 og Hippie 2, at han har indset, hvor høj en pris brugen af euforiserende stoffer havde og har for mange mennesker. er vældig store problemer. Hvis jeg fx har været meget stresset i 14 dage, så ryger jeg hash, og så kan jeg se, hvad jeg kunne have gjort for ikke at være så stresset, som jeg har gået og følt mig. Det er ikke en flugt. Det er at blive mere klar over sin egen situation. Det er faktisk det modsatte. Jeg er først og fremmest fascineret af den bevidsthedsudvidende virkning, siger forfatter Peter Øvig Knudsen om sit jævnlige forbrug af hash. Han har røget, fra han var år og har aldrig overvejet at lade være. Første gang var endda på Roskilde Festivalen. Lige præcis det min mor havde frygtet, siger han med et lille smil. Men jeg har aldrig været daglig ryger, og det kan jeg bestemt heller ikke anbefale. Peter Øvig ser til gengæld hashen som et arbejdsredskab, når han skriver. Jeg kan ikke skrive, når jeg er skæv, så det meste af mit arbejde med en bog foregår i normal tilstand. Men en gang imellem når jeg skal hæve mig op over stoffet og overskue det, skære til, prioritere og disponere, altså de kreative processer, så ryger jeg mig skæv. Det hjælper, når jeg skal foretage vigtige valg. Det er et perspektivskift, som andre mennesker sikkert foretager med fx alkohol, gåture eller meditation. Hashen sprænger nogle rammer, forklarer Peter Øvig, og gør ham i stand til at se muligheder, som han ikke ellers kan se. Nogle idéer eller tanker viser sig i praksis ikke at kunne bruges, andre bliver helt fundamentale for, hvordan en bog ender. Nogle mener, at hashen bliver brugt som en flugt? Nej, ikke for mig! Jeg synes ikke, det er en flugt, men det er rigtigt, at man bevæger sig et andet sted hen. Men der er jo ingen, der kalder det en flugt, hvis man går ud i sin have og lugter til en rose. Tværtimod mener Peter Øvig, at man i hashrusen kan have en oplevelse af at være tættere på sig selv eller mere sig selv end til daglig. Jeg kan ikke skrive, når jeg er skæv, så det meste af mit arbejde med en bog foregår i normal tilstand. Men en gang imellem når jeg skal hæve mig op over stoffet og overskue det, skære til, prioritere og disponere, altså de kreative processer, så ryger jeg mig skæv. Peter Øvig mener, at man kan regulere sit hashforbrug, hvis man er opmærksom på kvaliteten af hashrusen. For mig giver det ikke mening at ryge to dage i træk, for virkningen den anden dag vil være betydelig dårligere end den første. Hvis der er gået en uge, er det en betydelig mere bevidsthedsudvidende rus. Hvis man ryger hver dag, indtræffer den modsatte virkning, forklarer han. Så får man nemlig i stedet den bevidst hedsindsnævrende effekt. Så er det, man bliver sløv og ikke kan lette røven og ikke får passet sine studier eller sit arbejde. Han husker, hvad en bekendt engang meget præcist sagde: Når man synes, at man er nødt til at ryge hash for at gå i supermarkedet, fordi det ellers er lidt kedeligt, så er det kommet på den gale side. Man skal selvfølgelig kunne leve sin hverdag, uden at det er nødvendigt at ryge, understreger han. Det er det, der går galt for mange, især unge mennesker, der ender med at ryge dagligt. For hvis man kun skal have hashens gode virkning, kræver det oplysning og vejledning om virkning og bivirkninger. Og det er ikke muligt, fordi hashen er illegal, siger han. Man kan ikke vejlede nogen om brugen af et stof, der er ulovligt. Der er masser af erfaring, både min og tusinde af andres over hele kloden, som man sagtens kunne formidle til unge mennesker, hvis stoffet var legalt. Men nu er det kun muligt offentligt at sige lad være, og det er et stort problem, som jeg hele tiden støder ind i. Jeg vil sådan set gerne fortælle unge mennesker nogle fornuftige ting, men det kan jeg kun gøre under private omstændigheder. Det er der oven i købet nogen gange nogle forældre, der har bedt mig om, når de har opdaget, at deres børn enten ryger eller giver udtryk for gerne at ville prøve det. Jeg ser tingene i et klarere lys, tilføjer han. Ofte kan jeg se, at ting, som har bekymret mig i normal tilstand, i virkeligheden ikke Peter Øvig ville gerne fortælle om helt elementære fejl, man begår som nybegynder. Han fremhæver ubehagelige oplevelser, som man

5 PsykiatriInformation 5 kunne spare de unge for, hvis man kunne oplyse om stofferne. Man kunne undgå, at folk spiser eller drikker hash, hvilket gør det svært at kontrollere dosis. Det er meget nemmere at dosere hash, hvis man ryger det, fordi man mærker virkningen med det samme. Det er elementært, men ikke engang dét må man sige offentligt, understreger han. Tænk, hvis man kunne tale om hash i skolen. Ligesom man gør med unge og deres forhold til alkohol. Det diskuterer forældrene på forældremøder. Hash kan man ikke diskutere, for det handler kun om, hvordan man undgår det, siger han og understreger, at et andet og bestemt ikke mindre problem ved, at hash er illegalt, er, at stoffet distribueres af de mest hårdkogte kriminelle miljøer i Danmark og ifølge politiet for tiden udgør en omsætning på tre mia. kr. om året. Det sorte hul Indtil han begyndte at skrive Hippie 1 og Hippie 2, ærgrede Peter Øvig Knudsen sig over, at han var født ti år for sent og var for ung til at være med. Men i arbejdet med bogen indså han, hvor stor en pris mange af hippierne havde betalt. Det største sorte hul, der findes i hippieoprøret, er, at så mange unge blev afhængige af stoffer, især opium og siden heroin, siger han. Inden hippiebevægelsen var der ikke stiknarkomaner i Danmark, som vi kender det i dag. Der var mennesker, der var afhængige af lægemidler i al hemmelighed, men der var ikke et marked, hvor man handlede med opiater før Fra sin research til bøgerne har Peter Øvig set, at nogle af talerne på fri hash-demonstrationerne i slutningen af 1960 erne havde karakter af folkeoplysning, ligesom stoffernes virkning og bivirkning blev beskrevet i artikler i hippiebevægelsens egne publikationer. Mens man gik ind for de bevidsthedsudvidende stoffer, hash og lsd, frarådede man således enhver brug af stoffer som opium og kokain. Der er utvivlsomt nogle af de ældre hippier, der havde rejst til det fjerne Østen, og som havde personlige erfaringer, som de delte Foto: Gyldendal

6 6 PsykiatriInformation ud af. Man kan nok bare stille spørgsmålstegn ved, hvor mange af de årige, der læste eller hørte det. Det er den gruppe, der især er faldet igennem, fortsætter han. Helt unge mennesker på år endte som junkier i løbet af meget kort tid. Der var en del frihedskæmpere, der døde eller havde frygtelige ophold i koncentrationslejre. De traumer, som folk havde pådraget sig, har påvirket i flere generationer efter. Skadevirkningerne af at være frihedskæmper har været gigantiske, både generelt og på individ-niveau. Men kan man så sige, at frihedskæmperne skulle have ladet være, spørger Peter Øvig sig selv. Nogle af de mere modne hippier så problemet og syntes ikke, at det var sjovt at se de unge mennesker sidde og stikke sig. Det var faktisk dem, der tog initiativ til den første narkobehandling. Ingen stoffer, intet oprør Man kan dog ikke skille stofferne fra hippieoprøret, mener Peter Øvig. Heller ikke selvom nogle hippier betalte en høj pris ved at eksperimentere med dem. De bevidsthedsudvidende stoffer er en helt integreret del af hippieoprøret. Det ville svare til at spørge, om man kunne have undværet musikken. Og det kunne man ikke. Stoffer, musik og så en udefinerbar frihedsideologi eller -tanke ér simpelthen hippieoprøret. Det var stofferne, der åbnede for de tanker, der udgjorde den filosofiske baggrund for hippieoprøret. Nemlig at verden er meget større, end den vi normalt ser, og at livet kan være meget mere rigt og facetteret og sanseligt og berigende og inspirerende end det liv, de fleste danskere lever. Alle hippier, jeg har talt med, omtaler de oplevelser, som dér hvor de for alvor indså, at verden kunne være anderledes. Stofferne var præmissen for, at det oprør kunne finde sted. Tolerancen for menneskelig opførsel var enorm stor, og der var en tendens til, at man syntes, det var særlig dejligt at være flippet og fri og gøre mærkelige ting, fortsætter han. Man eksperimenterede med alt i livet. Bofællesskaber. Gruppesex. Religiøsitet. Der var ikke noget, man ikke prøvede af. Det var i det hele taget meget svært at træde ved siden af. Og det har nok betydet, at nogle, der havde taget for mange bevidsthedsudvidende stoffer, eller som blev syge af det, ikke fik den hjælp, som de havde brug for. Det største sorte hul, der findes i hippieoprøret, er, at så mange unge blev afhængige af stoffer, især opium og siden heroin... Hvad ville den danske selvforståelse være uden modstandsbevægelsen? Vores nationale stolthed kunne være på et meget lille sted, hvis vi bare havde accepteret en besættelse. Og meget af den selvforståelse er hængt op på nogle tusinde frihedskæmpere. Det er det samme med hippierne. Det er en meget lille gruppe i befolkningen og en lille gruppe blandt den tids ungdom, men den betydning, de har haft for eftertiden, er enorm. Man kan næsten sige, at Danmark ikke havde været det land, vi kender, hvis vi ikke havde haft en frihedsbevægelse under krigen, og et helt andet land hvis vi ikke havde haft hippierne. Ligesom modstandsfolk og pårørende efter dem har lidt under svære konsekvenser, så er der også hippier og deres børn, som har lidt under svære konsekvenser af at eksperimentere med både stoffer og sig selv. Frihedskæmperne begynder jo at slå ihjel, at sprænge fabrikker i luften og at stjæle biler. De gør ting, man ikke må, og det samme gør hippierne på andre områder. De overskrider de gængse normer, nogle af vores grundtabuer eller regler. Det gør det svært at komme tilbage i samfundet, men det flytter også noget. Begge grupper har betalt dyrt individuelt og i deres familier, men de har bidraget meget til samfundet. Men nogle vil sige det var ikke det værd for mig. Har du aldrig skrevet en bog fra ende til anden uden at ryge? Nej, det har jeg ikke. Alle mine dokumentariske bøger er idéudviklet og disponeret i skæv tilstand. Og du ville ikke prøve uden? Jeg tror, at jeg ville være nervøs for, at jeg ikke ville kunne skrive en så god bog, som jeg kunne have skrevet. Ville jeg løse det ligeså godt? You never know Har det alligevel været det værd? Jeg har nogle gange sammenlignet hippieoprøret med modstandsbevægelsen, som jeg også har skrevet en bog om, forklarer Peter Øvig. Peter Øvig Knudsen Peter Øvig Knudsen er født i Han har blandt andet skrevet bøgerne Efter drabet. Om modstandskampens likvideringer (2001), Birkedal. En torturbøddel og hans kvinder (2004), Blekingegadebanden 1 & 2 (2007) og senest tobindsværket om hippiebevægelsen i Danmark Hippie 1 og Hippie 2 (2011/12).

7 PsykiatriInformation 7 BOGNYT PSYKIATRIENS ARKITEKTUR Aarhus arkitekterne har skrevet og samlet en lang række bud på, hvordan ny arkitektur bedst kan imødekomme psykisk syge menneskers behov, ønsker og livskvalitet. De stiller spørgsmål som: Hvilke løsninger tjener patienten og samfundet bedst?, og hvilke arkitektoniske virkemidler understøtter behand lingen bedst muligt?, så man fremover kan skabe den bedste arkitektur til psykiatrien. Selv om arkitektur ikke kan helbrede, har den stor betydning for menneskers velbefindende, og det er velunderbygget, at arkitektur kan have en helende effekt og fremme patienters bedring. MENTALE RUM ARKITEKTUR - PSYKIATRI - SAMFUND Bogen sætter fokus på de mange forskellige interesser og typer af patienter, der er i psykiatrien, da det er nødvendigt at have et indgående kendskab til de mange komplekse og forskelligartede behov for at kunne bygge bedst muligt. Der er smukt illustrerede og meget fine eksempler på arkitektur til psykiatrien, der virker, ligesom brugerinddragelse i praksis bibringer fremtidens arkitektur nyttig viden. aarhus arkitekterne: Mentale rum. aarhus arkitekterne. 152 sider, 198 kr. BARNETS LÆRENDE HJERNE Bogen om børns kognitive funktioner er en god og grundig indføring i børneneuropsykologi. Bogen behandler de vigtige områder inden for børneneuropsykologi på en enkel og overskuelig måde. Det drejer sig bl.a. om kognition og læring, hjernens udvikling, kommunikation og forskellige former for hukommelse og opmærksomhed samt barnets følelsesmæssige regulering og tilknytning. Bogen beskriver konkret og lettilgængeligt både normale og afvigende udviklingsforløb og bygger både på ny hjerneforskning og praktisk erfaring. Aase Tromborg, Bente Støvring og Helle Kjærgård: Barnets lærende hjerne børneneuropsykologi, kognition, neuropædagogik. Forlaget Frydenlund. 280 sider, 349 kr. MEDFØDT OG TILLÆRT SKAM Skam er koblet til følelsen af forkerthed, og skam kan fylde så meget i et menneskes liv, at det helt ødelægger det. Skam gennemsyrer psykisk sygdom, både i den forstand at man skammer sig over at være psykisk syg, og at man faktisk kan blive psykisk syg af at få påført skam. Chefpsykolog Lars J. Sørensen har tidligere skrevet om skam, men har nu udgivet en hel bog om emnet. Der er kapitler om skam og selvets udvikling, om skam og selvdestruktivitet, om skam og ære, ligesom en del af bogen handler om behandling af skam. Lars J. Sørensen: Skam. Medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord. Hans Reitzels Forlag. 183 sider, 250 kr. Lars J. Sørensen Skam medfødt og tillært Når skam fører til sjælemord Hans Reitzels Forlag NY ADHD-UDDANNELSE PsykiatriFonden har udviklet en ny efteruddannelse til dig, som har rådgivende samtaler med mennesker med ADHD. På uddannelsen får du viden om symptomer, årsager og behandling og en introduktion til samtaleteknikker i forhold til mennesker med ADHD. Læs mere om uddannelsen og andre efteruddannelser på

8 8 PsykiatriInformation NÅR RUSEN BLIVER LIVSNØDVENDIG Af journalist Claes Amundsen Nogle stoffer fører meget hurtigt til afhængighed. Blandt de mest vanedannende er hash og nikotin, og et misbrug grundlægges næsten altid tidligt i livet. Derfor er forældrenes egen omgang med rusmidler som cigaretter og vin helt afgørende, fortæller misbrugsekspert Henrik Rindom. Jeg dør, hvis ikke snart jeg får en smøg. De fleste har sikkert hørt den desperation, der kan komme i stemmen hos en ryger. Erklæringer fra nikotinafhængige kan forekomme lovlig dramatiske, men rygerne har faktisk helt ret, fortæller Henrik Rindom: For dem opleves adgangen til den næste cigaret ganske enkelt som et spørgsmål om liv og død. Næsten alle over år bruger rusmidler i en eller anden grad, og her tæller jeg også øl og vin med. 92% af alle over 16 år har prøvet at drikke alkohol, og ca. halvdelen af alle 16-årige har prøvet at drikke sig fulde. Det laveste forbrug har vores muslimske medborgere, og især kvinderne. Muslimske unge drikker mærkbart mindre end unge etniske danskere, og det skyldes ene og alene, at børnene gerne vil være som far og mor. Det er blevet bevist igen og igen: Jo mere forældrene drikker, jo mere drikker børnene. Det er en af de vigtigste faktorer overhovedet for udviklingen af unges alkoholvaner. Som helhed er misbrugsproblemerne i Danmark mange og store. Det kan blandt andet ses af statistikkerne over danskere, som dør af livsstilssygdomme, og her er der nogle klare sociale mønstre: Velstillede danskere får fx færre leverskader af alkohol end gennemsnittet, selv om de drikker mere. Henrik Rindom er psykiater med speciale i alkohol- og stofmisbrug og en af landets absolut førende eksperter på området. Han arbejder på Hvidovre Hospital og i Stofrådgivningen i København. Og han taler både ud fra sin lægelige viden og sine helt personlige erfaringer fra et liv med en stærk afhængighed af nikotin. Jeg har ikke røget siden den 12. december Men jeg er altid gerne med på en sniffer, siger Rindom. Afhængigheden er der stadig, og den er ikke social, men ren kemi i hjernen. Inden Rindom uddyber det, er det vigtigt for lægen at forklare, hvordan man skelner mellem to begreber, som ofte bruges i flæng: misbrug og afhængighed. Misbrug og afhængighed At være misbruger og at være afhængig er ikke det samme, selv om de to ofte følges ad. Misbrug defineres af FN s sundhedsorganisation WHO som et forbrug, der skader fysisk, psykisk, socialt eller økonomisk. Det misbrug kan man godt komme ud i uden at være afhængig, og det er svært at sige, hvor mange misbrugere, der egentlig findes i Danmark. For hvornår bliver den daglige halve flaske rødvin skadelig for vores fysik? Hvor mange pakker cigaretter kan vi købe, før det bliver til et økonomisk problem? Til gengæld vil Henrik Rindom gerne give et bud på, hvor mange danskere, der har erfaringer med rusmidler: stort set alle. Stofmisbrug blandt unge begynder næsten altid med hash. Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at 47% af alle danskere har røget hash, og at tre % har røget det inden for den seneste måned. Det hænger formentlig sammen med, at de generelt lever sundere, spiser sundere, motionerer mere og kommer mere på ferie. Derfor kan de tilsyneladende indtage større mængder alkohol uden at tage skade af det, forklarer Rindom. Rusmidler opdeles ofte i to hovedgrupper: alkohol og stoffer. De problemer, som følger med misbruget, er meget forskellige. Det samme er afstanden fra misbrug til afhængighed. At blive afhængig af alkohol tager mange års hårdt arbejde, fortæller Rindom, mens et enkelt hiv af en cigaret meget let kan blive begyndelsen til en varig afhængighed. Føles lige så vigtigt som mad og sex Afhængighed er dybest set en kemisk kortslutning i hjernen, forklarer Henrik Rindom. Når vi er afhængige, har vi aktiveret hjernens belønningssystem, så det reagerer over for rusmidler som over for mad og sex. Og så opleves rusmidlerne som præcis lige så livsnødvendige som mad. Når trangen til at få noget at spise melder sig, vil vi gøre hvad som helst for at få stillet sulten. Vi bliver mere og mere desperate, og om nødvendigt vil vi blive kannibaler, sådan som vi så det ved det berømte flystyrt i Andesbjergene i Det interessante er, at samtlige stoffer, vi kan blive afhængige af, aktiverer belønningssystemet på samme måde. Det er stoffet dopamin, der er på spil. Når vi spiser, frigives dopamin i hjernen, og man føler sig afslappet og psykisk bedre tilpas. Det samme sker med rusmidler som alkohol, nikotin, hash og hårdere stoffer, der ofte virker endnu stærkere på belønningssystemet end mad.

9 PsykiatriInformation 9 Illustration: Gitte Skov Det er blandt andet derfor, at stoffer ofte er gode slankemidler. Vi mister interessen for mad, fordi stofferne mere effektivt får frigivet dopamin. Og der er stor forskel på, hvor mange gange, man skal prøve et rusmiddel, før hjernens belønningssystem reagerer på det: Nikotin er uhyggeligt afhængighedsskabende. Det skal man ofte kun prøve nogle få gange, inden man bliver afhængig. Hvis vi blev lige så hurtigt afhængige af alkohol, ville det ikke se godt ud i det her land, fortæller Rindom, der selv til sene fester har rettet vennernes skodder i askebægret ud for at ryge dem. Når trangen er så stærk, kan man ikke vente til kiosken åbner igen. Sådan har jeg aldrig haft det med alkohol. Jeg har aldrig drukket andres ølsjatter. Men skodderne, dem har jeg røget. Også kokain og amfetamin er stærkt vanedannende. Men det helt store problem blandt unge er alligevel hash. Hash og psykisk ro Stofmisbrug blandt unge begynder næsten altid med hash. Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at 47% af alle danskere har røget hash, og at tre % har røget det inden for den seneste måned. Langt de fleste holder op igen, fordi de finder ud af, at det ikke er et feststof. At sidde der og være fuldstændig stenet er der jo ikke meget fest over. Men der er en stor gruppe, som bliver ved. Og det er næsten altid unge, som i forvejen har det psykisk svært. Henrik Rindom fortæller, at de unge misbrugere kommer fra alle befolkningsgrupper. Det kan være unge med ADHD, som opda-

10 10 PsykiatriInformation ger, at de bliver rolige og får lettere ved at være til stede, når de har røget hash. Det kan være unge, der har angst, og som finder ud af, at stofferne kan give dem ro og selvtillid. Eller det kan være unge, der er blevet mishandlet, og som tackler deres livsproblemer med rusmidler. Hash er det foretrukne rusmiddel blandt unge misbrugere, blandt andet fordi det er så let at få fat på. Og det helt store problem er ifølge Rindom, at det skader de unges hjerne på et kritisk tidspunkt. De unge bruger hashen i den periode af deres liv, hvor hjernen ellers er bedst gearet til indlæring, det vil sige fra årsalderen til slutningen af 20 erne. Hvis man som ung konstant er skæv og ikke får brugt hjernens potentiale, så giver hashmisbruget en livslang invalidering, For det er jo alt det, vi lærer som unge, vi skal leve på, når vi bliver lidt ældre. Men de unge misbrugere kommer aldrig rigtig med på vognen, de kommer ikke i arbejde og får ikke mulighed for at få en uddannelse. Videnskabelige undersøgelser viser, at et tidligt misbrug af hash giver varige skader på intelligensen og evnen til at huske. Et internationalt forskerhold har fulgt personer, fra de blev født i til i dag. Unge, som er begyndt at ryge hash flere gange om ugen, inden de er fyldt 20 år, har fået et fald i intelligenskvotienten på seks-otte point. Og selv hvis de for længst er holdt op med at bruge hash, husker de som voksne stadig dårligere og har sværere ved at løse komplicerede opgaver end de øvrige deltagere i undersøgelsen. Hvis ikke man har lært at ryge cigaretter, er det svært at ryge hash. Vi ser en meget tydelig sammenhæng mellem cigaret- og hashrygning, og derfor er mit første råd til forældrene: Lad være med selv at ryge cigaretter. Rum og muligheder Men hvad gør forældre, der opdager, at den unge faktisk allerede er begyndt at ryge hash? Rindom understreger, at det er vigtigt at holde balancen mellem at være tydelig og fordømmende. Det er vigtigt, at forældrene bevarer en åbenhed og tillid, så de kan tale med den unge, der begynder at ryge hash. De må prøve at forstå, hvad det er, hashen gør, som er så godt for den unge. Og så må de hjælpe med at sætte noget andet i stedet for. Især for drenge er teenageårene jo en svær periode, hvor der mentalt kan være lukket på grund af ombygning. Her er det vigtigt at være de omsorgsfulde forældre, der kan præcisere, hvad der ikke er godt, men samtidig etablere den tillidsfulde relation. Jeg påstår ikke, at det er en let opgave. Men det værste er at skabe en situation, hvor man tvinger den unge til at lyve. Eller hvor man tvinger den unge til at vælge mellem hashen og forældrenes accept. At det langt fra altid lykkes, ser Rindom mange eksempler på i Stofrådgivningen. Og endnu flere unge går rundt med deres hashmisbrug uden at komme i behandling overhovedet. Nogle lægger det fra sig, andre fortsætter til hårdere stoffer. Og Henrik Rindom ville ønske, at samfundet brugte færre kræfter på at kriminalisere de unge hashmisbrugere og flere på at hjælpe dem: Noget af det, der især gør indtryk på mig, er, at vi i vores samfund er så dårlige til at hjælpe de sårbare unge. Mange af dem er vokset op med følelsen af aldrig at være blevet holdt af. Hvis vi kunne hjælpe dem bedre, så de kom godt i vej i den her tilværelse, ville der være så meget livskvalitet og samfundsøkonomi i det. I stedet standser politiet dem på gaden, tager deres hash fra dem og giver dem en bøde på kroner. Det er ingen hjælp. Fakta om stofmisbrug i Danmark Der er omkring stofmisbrugere i Danmark, dvs. personer, der har et mere vedvarende forbrug af stoffer, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Tallet dækker også over narkomaner, som er i behandling og får fx metadon i stedet for narko. Omkring misbrugere sprøjter stofferne ind i kroppen. Det er især dem, der er i risiko for at udvikle alvorlige skader og sygdomme og for at dø. Hash er det mest udbredte stof. Sundhedsstyrelsen skønner, at der aktuelt er ca hashmisbrugere. Med i denne statistik er ikke de unge, som har et såkaldt eksperimentelt forbrug altså bare lige skal prøve at ryge hash. 38 % af alle unge mellem 16 og 24 år har prøvet at ryge hash. Næsten hver femte (18,9 %) fortæller, at de har røget hash det seneste år, og 7,1 % har røget hash den seneste måned. Langt mindre udbredt er brugen af centralstimulerende stoffer som kokain, amfetamin og ecstasy. I alt 10,6 % af unge mellem 16 og 24 år har prøvet andre illegale stoffer end hash. 4,3 % har prøvet dem det sidste år og 1,7 % den seneste måned. I 2011 måtte behandles mod forgiftninger fra illegale stoffer på landets skadestuer. Heraf var der 348 unge under 24 år. Næsten halvdelen af de unges forgiftninger kommer fra centralstimulerende stoffer. Det største rusmiddelproblem i Danmark er alkoholmisbrug. Hver 10. drikker mere end højrisikogrænsen, som er 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder af alle voksne danskere skønnes at have et alkoholmisbrug. Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2012, Sundhedsstyrelsen, samt Henrik Rindom

11 PsykiatriInformation 11 VI SKAL BÆRE HÅBET FOR DEM Af journalist Mette Damgaard Sørensen De unge har en god grund til at ryge hash eller sniffe kokain. Det er udgangspunktet for Stofrådgivningens arbejde med at få unge til at opgive deres misbrug af stoffer. Men hvordan motiverer man dem så til at holde op? Foto: Lars Gundersen På Trine Rys oplagstavle hænger en tegning af en galge. I galgen dingler ordet Stofrådgivningen komplet med arme og ben. Den tegning har jeg fået af en fyr, der netop er startet herinde. Du kan godt se, hvor motiveret han er for at være her, siger Trine Ry med et grin. Tegningen er et meget godt billede på, at de unge, der behandles i Stofrådgivningen, langt fra altid synes, de skal ud af deres stofmisbrug. Hashen eller kokainen hjælper dem til at begå sig socialt, til at undgå konflikter, til at slappe af. Og hvad skal de sætte i stedet for? Men leder man lidt, har de unge alligevel en motivation. Rigtig mange af de unge, der kommer her, synes selv, de har et dårligt liv. De synes, deres liv er ret perspektivløst, siger Trine Ry, som er leder og socialrådgiver og har været i huset i otte år. Vores arbejde er at finde grundene til, at de har et misbrug. Er de kede af det, er de vrede? Og så skal vi hjælpe dem med at finde noget at sætte i stedet for, vi skal stå ved siden af og blive ved med at sige: Vi tror godt, du kan, indtil de finder motivationen til at stoppe selv. Vi skal bære håbet for dem, når de falder i. Det tager rigtig lang tid, og man skal anerkende de bittesmå skridt, siger Trine Ry. Et lille skridt kan være at tackle en hverdagssituation, som ikke er spor hverdag for de unge. Det er jo sjældent, at man ikke ved, hvordan man skal begå sig, men jeg stod forleden og skulle flyve indenrigs og kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre, eller hvor jeg skulle gå hen, mens alle businessfolkene havde helt tjek på det. Det var møgubehageligt. Og sådan er det jo også med de unge. De kan gå i Pusher Street og tale hele det sprog, men de ved ikke, hvordan man låner en bog på biblioteket, eller hvordan man taler på en arbejdsplads. Det med, at de opdager at kunne gå fra altid at spise burger til at spise med kniv og gaffel på en cafe det er et skridt fremad, siger Trine Ry. Et stort skridt og det mindste Det er altid et stort skridt for de unge at kvitte stofferne, men for nogle er det faktisk det mindste. I Stofrådgivningen arbejder man med at finde grundene til, at de unge har et misbrug, fortæller leder Trine Ry. Der er den helt store opgave at skulle se verden i øjnene bagefter. Inde på en af mine kollegers kontor hænger et godt citat, som en ung fyr er kommet med: Hvad er det værd at kæmpe sig op til bjergtoppen, når man har højdeskræk. Så vi skal hjælpe dem til at blive integrerede i samfundet, at få indhold i tilværelsen, mens de går her og måske få dem i gang med en uddannelse, siger Trine Ry. Det handler altså om at fylde meningsfuldhed i de unges liv og en anden meningsfuldhed og identitet end den, der ligger i at

12 12 PsykiatriInformation sende piben rundt. Og dér kan forældrene være en støtte og få lov til at omsætte al deres frustration til konkret handling. Det betyder, at forældrene er nødt til at slippe kontrollen, selvom det er næsten umuligt. Det vil tit være sådan, at forældrene har været en årrække om at opdage misbruget, og at de bliver meget forskrækkede over, at den unge har kunnet skjule det. Der har været hvide og re gulære løgne, så tilliden er bristet. Derfor sætter forældrene ofte et kontrolsystem i værk, hvor de ringer til den unge hele tiden, roder i hans eller hendes ting, beder om urinprøver og så videre. De prøver at få indsigt og få kontrol, fortæller Trine Ry. Her i Stofrådgivningen prøver vi så at aflære forældrene det. Nogle gange kan de unge simpelt hen ikke mærke, at de har lyst til at stoppe misbruget, fordi der er så heftige krav fra forældrene. Så vi siger til forældrene, at de i stedet skal prøve at interessere sig for de unges liv og prøve at skabe nogle goder stunder sammen. Spis noget god mad, se en film og lad være med kun at tale om hashen, siger Trine Ry, der også fortæller, at forældrene tit er alene med deres bekymringer. Enten fordi de skammer sig eller fordi, de så skal høre på alle mulige gode råd fra andre. Det er Stofrådgivningens målsætning, at den unge skal stoppe sit misbrug. Og kan det ikke lade sig gøre, skal misbruget reduceres. Ca. halvdelen af de unge i Stofrådgivningen stopper helt eller skærer ned på deres forbrug. For nogle af de unge er det en god hjælp at få formuleret en diagnose. De unge et gennemsnit Den typiske unge i Stofrådgivningen ryger for meget hash, har psykiske og sociale problemer, er 19 år og mand. Nogle kommer fra velfungerende familier, hvor den unge har klaret sig gennem barndommen med hjælp fra forældrene, mens andre kommer fra mindre velfungerende familier, hvor den unge allerede har været i kontakt med psykologer, misbrugskonsulenter etc. og fortsat har brug for støtte. En del har en diagnose eller står over for at skulle udredes. Man taler meget om, at man får et stempel, når man får en diagnose. Min oplevelse er, at rigtig mange er glade for den. Så HVIS DU ER BEKYMRET FOR DIT BARN... Prøv at lægge lidt afstand til dine følelser og forskræmthed, selvom det er svært. Lad være med at starte med at konfrontere den unge med en mistanke. Prøv i stedet at få et overblik over, hvem der er med i vennekredsen, døgnrytmen, skolegangen, om fodbolden bliver lagt på hylden, jeres relation. Kan din datter eller søn ikke komme op om morgenen, kan det bare være fordi teenagetrætheden er sat ind. Men ser du tegn alle vegne, skal du reagere. Tal med den unge. Og tænk på, at din søn eller datter ikke kan klare at se, at mor græder eller bliver vred. Så måske skal det hellere være en onkel, god ven eller en kontaktperson. Hvis den unge indrømmer et forbrug, så prøv at undgå at lave en konkret handleplan med det samme, fx: du skal blive hjemme hver lørdag aften fra nu af (medmindre det er en 12-årig, som har brug for rammer). En 17-årig skal du hellere samarbejde med: Kan I fx sammen søge mere viden om stoffer, kan I gøre noget? Husk at tale om andre ting end stofferne, så der ikke kommer overfokus på det. Og prøv at hygge jer sammen: Aftal at spise noget god mad, at se en film eller tage et spil fodbold. Kontakt et misbrugscenter eller kommunen, hvis du har mistanke om, at den unge har et misbrug også selvom han eller hun ikke vil tale om sine erfaringer med stoffer. Og prøv i alle situationer at bevare roen og undgå en konfliktoptrapning, også selvom den unge bliver rasende på dig. Udtryk din kærlighed og undgå at gøre den unge til problemet. Husk også, at cirka 40% af alle unge har prøvet at ryge hash. At have prøvet at ryge hash er ikke det samme som at have et misbrug. Kilde: Stofrådgivningen

13 PsykiatriInformation 13 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN TAK TIL ALLE JER DER STØTTER VORES ARBEJDE Vi oplever en stigning i antallet af støttemedlemmer og faste månedlige bidrag. Det er en vigtig økonomisk håndsrækning til mennesker, som har psykiske problemer inde på livet. Og det er med til at give vores stemme vægt, når vi arbejder for at sætte mental sundhed øverst på dagsordenen. Mange tak til alle jer, som støtter vores arbejde! Læs hvordan du kan støtte PsykiatriFonden på under Støt DU KAN FÅ FRADRAG FOR DIN STØTTE Uanset hvordan du støtter, kan du få fuldt skattefradrag for din støtte til PsykiatriFondens arbejde. Det gælder både engangsbidrag, fast månedlig støtte og støttemedlemskab. Du skal blot sørge for, at vi har dit cpr-nummer, så vi kan indberette din støtte til SKAT. Læs om fradragsregler på under Støt FEJL I FORSKUDS- OPGØRELSE SKAT meddeler, at der kan være fejl i forskudsopgørelsen for 2013 på felt 412. Hvis dit fradrag for støtte til Psykiatri- Fonden ikke står korrekt, kan du ændre det i TastSelv eller ved at ringe til SKAT på senest 1. maj Du kan læse mere på er det ikke, fordi den unge er doven eller dum eller nogens skyld, og så kan man hjælpe målrettet i forhold til diagnosen, siger Trine Ry. For en lille andel af de unge, er det at få medicin hjælp nok: Jeg har haft en 16-årig pige, som virkelig har skejet ud, hængt ud med rockere og alt muligt. Så fik hun sin diagnose og fik medicin, og så kunne hun fra den ene dag til den anden skippe hashen. For så fandt hun ro i medicinen. Men det sker sjældent, siger Trine Ry. I stedet bliver det så et langt sejt træk, hvor behandlerne bliver en god fortrolig. Vi har jo tusinde års erfaring i det her, og vi kan godt tale med de unge om, at godnat-jointen er den sværeste at slippe, eller at det er flot at gå 10 gram ned. Men vi kan også bære erfaringerne fra andre unge videre og sige, at hvis du gerne vil sådan og sådan, så holder det altså ikke, at du ryger hele tiden, siger Trine Ry. Det handler om at fylde meningsfuldhed i de unges liv og en anden meningsfuldhed og identitet end den, der ligger i at sende piben rundt, siger Trine Ry.

14 14 PsykiatriInformation SOM AT HAVE ET SYGT SPÆDBARN Af journalist Claes Amundsen At være mor til en stofmisbruger er hårdt arbejde. For Kirsten betyder det vågne nætter, konflikter med myndighederne og en konstant vekslen mellem vrede, sorg og håb. Det er tidlig aften, og der er underligt stille på Henriks værelse. Kirsten er urolig for sin 19-årige søn. I de senere år har han været plaget af depressioner, og selv om der er gode dage ind imellem, er han ikke længere den glade dreng fra folkeskolen. Så Kirsten lister ind og bliver mødt af det ubærlige syn: drengen i en døs på sengen. Sprøjten, som er gledet ud af hans arm og ligger på dynen ved siden af. Jeg råber og skriger, husker Kirsten. Hun husker også, at Henrik vågner forskrækket. Det var jo ikke meningen, at du skulle se det, mor, siger han. Efter lidt diskussion kan Kirsten godt se, at der ikke er mere, hun kan stille op lige nu. Så hun lader sønnen ligge i sengen og forlader værelset med ordene: Det her taler vi om i morgen. Det er efterhånden otte år siden, og fra den aften har Kirstens liv været et andet. At være mor til en stofmisbruger er et krævende job. Og det er en evig balancegang mellem omsorgen for sønnen og hensynet til resten af familien. En lykkelig familie Det stod ikke skrevet noget sted, at Henrik skulle blive en ung mand med et alvorligt stofmisbrug. Han blev født ind i en velfungerende kernefamilie i det østlige Jylland i midten af 1980 erne. Henrik var den yngste af fire søskende, og Kirsten husker huset på villavejen som fuldt af liv. Børnene havde altid legekammerater med hjem. De ville helst være hos os, fordi der var så sjovt. Det gjaldt også for Henrik. Langt op i folkeskolen var han vellidt og omgivet af venner. Men i 10. klasse forandrede han sig pludselig: Han lukkede sig inde og holdt op med at tale med kammeraterne. Selv sine bedste venner afviste han. Kirsten tog sin søn med til familiens praktiserende læge. Hun havde en mistanke om, at Henrik havde en psykisk sygdom. Men lægen slog det hen med en bemærkning om, at man jo har lov til at være enspænder, og Henrik fortsatte sit isolerede liv. Gardinerne til hans værelse var stort set altid rullet ned. Mange nætter har jeg siddet inde på hans værelse og set på ham, mens han har været helt væk på stoffer. Og jeg har tænkt: Er det her en overdosis? Dør han nu fra os? Skal jeg ringe efter en læge, eller skal jeg bare håbe på, at han sover den ud? Da han kom i gymnasiet, så tingene pludselig ud til at blive bedre. Henrik fik en ny kammerat, og han livede mærkbart op. Han blev mere fri og begyndte at gå ud igen. Jeg tænkte, at nu ville det hele blive godt, fortæller Kirsten. Hvad hun ikke vidste var, at Henriks nye kammerat tog stoffer, og at det med stor sandsynlighed var netop de stoffer, der var med til at løsne op for Henriks isolation. Stoffer brugt som medicin Henrik prøvede ikke at bortforklare noget, den aften hans mor fandt sprøjten på hans seng. Dagen efter havde mor og søn en alvorlig samtale. Henrik var meget åben og fortalte, at stoffet i sprøjten var heroin. Dum og naiv, som man er, tænkte jeg, at vi hurtigt skulle få løst det problem. Jeg fandt med det samme et misbrugscenter i Vejle og tog ham med derhen. Der udstyrede de Henrik med metadon, som skulle erstatte heroinen. Jeg spurgte, om ikke han også skulle i behandling. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det kommer man ikke sådan uden videre. I stedet begyndte en lang kamp med myndighederne. Selv om Kirsten er fra en del af landet, hvor der sjældent tales med store bogstaver, kan hun ikke finde andre ord end svigt, når hun skal betegne indsatsen fra de offent lige systemer. Der er faktisk ingen behandling. Man sætter min søn på metadon, men man gør reelt ikke noget for, at han skal komme ud af sit misbrug. Så Henrik og Kirsten vendte hjem fra Vejle med den metadon, som skulle holde sønnen fra hård narkotika. Men jeg kunne hurtigt se, at det slet ikke gik. Han tog sin metadon, men han skulle alligevel hele tiden ind til byen og købe andre stoffer. Han tog alt, hvad han kunne få fat på: heroin, kokain, piller. På jagt i Istedgade Der er ca. 30 kilometer fra hjemmet til misbrugscentret i Vejle. En tur, som Kirsten og sønnen i begyndelsen måtte køre flere gange om ugen, fordi Henrik kun fik metadon til få dage ad gangen.

15 PsykiatriInformation 15 I en periode fik vi mere metadon med hjem, og det skulle jeg så administrere. Men det gik slet ikke. Han blev ved med at plage mig om at få mere. Han kunne blive helt hysterisk og sparke til vægge og døre, hvis jeg sagde nej. Kirsten og hendes mand havde svært ved at forstå, at sønnen ikke skulle i behandling. De blev ved med at presse på, og det lykkedes dem faktisk at finde plads på et behandlingscenter. Her blev Henrik trappet ud af stofmisbruget i løbet af den måned, som forløbet varede. Men gevinsten var kortvarig. Samtidig med at Henrik blev stoffri, kom hans psykiske problemer mere op til overfladen, og hurtigt begyndte han igen at tage stoffer. Det blev værre og værre. På et tidspunkt var vi sammen taget på ferie i København. Vi gik en tur på Strøget, da Henrik pludselig stak af fra os. Så min mand og jeg måtte indlogere os på et hotelværelse på Istedgade. Hver morgen tjekkede vi ud og ledte efter Henrik. Om aftenen, når vi ikke havde fundet ham, tjekkede vi ind igen. Efter fire-fem dage fandt vi ham på Hovedbanegården, helt skæv af stoffer. Han anede ikke, hvad han gjorde. Han tog kvælertag på mig og ville ikke med hjem. Enden på det blev, at vi måtte have politiet til at sætte ham på toget sammen med os. Dør han fra os nu? Derefter fulgte en årrække, hvor sønnen skiftevis boede på herberg, hjemme hos forældrene og i egen lejlighed. Ingen af delene kunne kaldes en god løsning. På et tidspunkt blev han alvorligt syg på herberget. Der var gået betændelse i de sår, som han havde fået på hænder og fødder af at stikke sig. Han havde høj feber, og jeg fik ham indlagt på hospitalet. Derefter tog jeg hans ting og hentede ham hjem til os igen. Det var på det tidspunkt, Kirsten og hendes mand første gang oplevede angsten for, at deres søn skulle dø fra dem. Den angst har siden styret mange af de beslutninger, de har truffet. Jeg ved godt, at jeg burde være langt mere konsekvent, når han for eksempel presser os for penge. Det er aldrig nok, og hver Illustration: Anja Gram

16 16 PsykiatriInformation gang lover han, at det er sidste gang. Han har bare lige en gæld til en pusher, og hvis ikke han betaler den, vil de hugge fingrene af ham. Hvem ved, hvad der passer? Stofmisbrugere har verdens bedste fantasi. Jeg burde sige nej, for jeg gør det jo let for ham at misbruge. Men på den anden side er jeg så bange for, at vi skal miste ham. Mange nætter har jeg siddet inde på hans værelse og set på ham, mens han har været helt væk på stoffer. Og jeg har tænkt: Er det her en overdosis? Dør han nu fra os? Skal jeg ringe efter en læge, eller skal jeg bare håbe på, at han sover den ud? Så er jeg gået i seng og har sat vækkeuret til at ringe hver time, så jeg kunne se til ham. Det er som at have et sygt spædbarn. Det er den samme angst, som mange gange i alle disse år har sendt Kirsten til Vejle midt om natten. Sønnen har ringet fra banegården og fortalt, at han havde brugt sine sidste penge på stoffer. Så har Kirsten med en blanding af vrede og moderlig omsorg startet bilen og hentet ham. Der var en aften, hvor jeg sad ved en viadukt hele natten og håbede på, at han ville dukke op. Han havde ringet, men han var der ikke, da jeg kom. Efter nogle timer fik jeg selskab af min mand. Så sad vi der i bilen sammen og drak kaffe og ventede. Faste rammer på bostedet Kirsten har stillet sig selv alle de spørgsmål, som forældre konfronteres med, når det går galt for deres børn. Er det min skyld? Har jeg arbejdet for meget? Eller måske tværtimod været for overbeskyttende? I timevis har hun talt med sin mand og deres tre andre børn, men de kan kun finde den ene forklaring, som også lægerne med tiden er nået frem til: at Henrik har en psykisk sygdom, og at han tager stoffer for at dulme symptomerne. Jeg er ikke i tvivl om, at han bruger stofferne til at medicinere sig selv med. Det er ikke rusen, han går efter. Slet ikke. Han bryder sig ikke om at drikke, og han har aldrig været glad for hash. Men heroinen og de andre stoffer, han tager, er med til at holde hans sygdom nede, siger Kirsten. Jeg er ikke i tvivl om, at han bruger stofferne til at medicinere sig selv med. Det er ikke rusen, han går efter. Slet ikke. kom i bad og fik børstet tænder. Alt det, som han selv var ligeglad med, da han boede alene. Kirsten selv har også fået det bedre, efter at hun har mødt andre pårørende til stofmisbrugere. I Horsens er der en gruppe, hvor de mødes og taler om skæbnefællesskabet. Mange af de andre forældre i gruppen fortæller også om kombinationen af stofmisbrug og psykisk sygdom. Og de diskuterer, hvad der kommer først: Er det misbruget, som er skyld i sygdommen, eller omvendt? Under alle omstændigheder er det en lettelse at få sat ord på afmagten. Tilbage på bostedet får opholdet en brat ende for Henrik. I slutningen af 2012 ringer kommunen og fortæller, at der nu er gået de to år, som han har fået tildelt. Det bliver hurtigt til en diskussion om paragraffer, men det ændrer ikke ved, at Henrik må flytte. Siden oktober har han derfor boet alene i en lejlighed i en lille østjysk by. Huset, han er flyttet ind i, rummer i alt fire lejligheder, men de tre andre står tomme. Bag nedrullede gardiner ligger Henrik igen på sofaen, mens dagene og alt andet flyder sammen. Selv ville jeg hellere være i fængsel end at bo i den lejlighed. I fængslet kommer der i det mindste nogen og spørger, hvordan man har det. Henrik ser ikke andre mennesker end min mand og mig. Han spiser kun den mad, vi kommer med. Han ligger på sofaen og ser fjernsyn hele dagen. Får ikke taget opvasken, og hvis jeg sætter en maskine tøj over, får han sjældent tømt den. Heller ikke postkassen bliver tømt, og regninger bliver ikke betalt. I den seneste tid har Kirsten og hendes mand forsøgt at hente sønnen hjem hver weekend. De tror, at det skader ham at være så meget alene. Når han er i barndomshjemmet, er der klare regler: Han skal være upåvirket, når han kommer. Han må under ingen omstændigheder tage stoffer, mens han er i huset, og hvis han har piller med, skal de gemmes af vejen, så ikke børnebørnene Henriks nevøer og niecer kommer til at spise dem. Og meget blev faktisk bedre, da Henrik fik plads på et bosted for mennesker med psykisk sygdom for godt to år siden. Her var der faste rammer i hverdagen, og pædagoger som ikke lod sig afvise. Kirsten og hendes mand følte sig trygge: Der var mennesker, som holdt øje med deres søn. Og selv om han ikke selv opsøgte social kontakt, fik han faktisk nogle venner. De ansatte gav ham en struktur: Han blev vækket om morgenen, Og selv om Kirsten temmelig ofte kommer op at skændes med sin søn, er der dage, hvor hun og hendes mand seriøst taler om at lade ham flytte hjem igen. Men det kan jo ikke være meningen. Og min mand og jeg lever jo heller ikke evigt, så der er virkelig brug for en mere holdbar løsning. Hvem skal tage sig af vores søn, når vi selv er væk? Hans søskende kan ikke.

17 PsykiatriInformation 17 HASHPSYKOSE SOM ADVARSELSLAMPE Af journalist Mette Damgaard Sørensen, PsykiatriFonden Hold øje med hashpsykoser, de kan være første tegn på skizofreni, lyder meldingen fra psykolog Mikkel Arendt. Op mod halvdelen af dem, der slås med en hashpsykose, får senere i livet diagnosen skizofreni. Men forskning tyder også på, at hash kan være selve årsagen til skizofreni. Hvorfor vides ikke, men indholdet af et særligt stof i hashen ser ud til at gøre en forskel. Og det indhold bliver stadig højere. Døde, der forfølger en. Klokker, der bliver ved med at bimle. Ansigter, der vokser. En hashpsykose er ikke alene en voldsom oplevelse for cirka 100 danskere hver år. Den kan også være første tegn på skizofreni. Næsten halvdelen af dem, der oplever en hashpsykose altså psykotiske symptomer i mere end 48 timer efter at man har røget hash eller spist hashkager har et år efter en skizofreni-diagnose. Hurtigere indgriben På en bagvendt måde giver hashpsykosen faktisk mulighed for at gribe hurtigere ind over for skizofrenien, fordi hashpsykosen ofte optræder tidligere end det tidspunkt, hvor de fleste får deres skizofrenidiagnose. Og jo hurtigere et menneske med skizofreni får hjælp, des bedre ser forløbene ud til at blive for den enkelte. Derfor er det vigtigt, at de unge følges tæt. Én ting er, at hash kan udløse en skizofreni, som et menneske allerede er disponeret for. Noget andet er, at forskerne hælder mere og mere til, at hash i sig selv kan forårsage skizofreni. Hvad kan man som familie gøre? Det er en rigtig god idé at holde øje med, om den unge, der har haft en hashpsykose, efterfølgende bliver mere indesluttet, fungerer dårligere socialt eller får andre symptomer. Det er vigtigt, at familien bliver opmærksom på symptomerne og holder øje. Det ville jeg i hvert fald selv gøre, hvis jeg var forælder, siger Mikkel Arendt. Hash som selve årsagen Én ting er, at hash kan udløse en skizofreni, som et menneske allerede er disponeret for. Noget andet er, at forskerne hælder mere og mere til, at hash i sig selv kan forårsage skizofreni. Det ser ud til, at koncentrationen af stoffet THC i hashen er afgørende, og det stof er der stadig mere af i den hash, der sælges rundt omkring i verden i dag, siger Mikkel Arendt. Man ved endnu ikke præcis, hvad det er, der sker i hjernen, som gør, at THC kan forårsage skizofreni. Men forskere i Holland, Tyskland, USA og England er i gang med projekter, der ser på biologien i det, siger Mikkel Arendt. Det viser en stor undersøgelse, som psykolog og ph.d. Mikkel Arendt har stået bag. Tidligere har hash psykoser været betragtet som lidt uskyldige en rus, der skulle soves ud. Men efter Mikkel Arendts forskningsprojekt er den holdning ændret. Det er mit indtryk, at resultaterne er blevet set og hørt, og at behandlerne nu tager hashpsykoser mere alvorligt, siger Mikkel Arendt. Og så er det vigtigt, at misbruget stopper, for alle undersøgelser viser, at der er flere tilbagefald, og at det er sværere at behandle skizofrenien, hvis der er hash indblandet, siger Mikkel Arendt. Betyder det så, at vi kan forvente flere skizofreni-tilfælde? Hvis sammenhængen bliver påvist, så ja, det må man formode. Men det er meget svært at måle på, og jeg er nok selv skeptisk. Undersøgelser fra England viser, at i områder, hvor der ryges meget hash, findes der også flere tilfælde af skizofreni, mens undersøgelser fra Australien ikke har kunnet påvise nogen sammenhæng. Men det er noget, man skal være opmærksom på, siger han. MØD OS HER Nyhedsbreve Vi sender hver måned nyhedsbreve ud, hvor du kan læse om mental sundhed og om vores arbejde. Tilmeld dig på vores hjemmeside. Magasin Vi udgiver magasinet, som du sidder med her. Her kan du læse om mental sundhed og om PsykiatriFondens mange indsatsområder. www Besøg os på Facebook På Facebook kan du følge vores arbejde og få nyheder om mental sundhed. Følg med og giv os et like på: Telefonrådgivning Har du brug for viden om psykiske sygdomme eller problemer, har du brug for en at tale med, eller er du pårørende, så er du velkommen til at ringe til vores telefonrådgivning. På vores hjemmeside kan du også se, hvordan du bliver frivillig telefonrådgiver.

18 18 PsykiatriInformation ÉN LANG JAGT PÅ DET FØRSTE SUS Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, PsykiatriFonden Silvia Meyer blev afhængig af stoffer som 15-årig. I dag er hun stoffri på 5. år og initiativtager til Misbrugsportalen. Silvia Meyer var 15 år, da hun første gang prøvede hårde stoffer. Hun var flyttet hjemmefra for at bo med sin noget ældre kæreste og hans venner i en lejlighed. Mange omkring mig tog hårde stoffer. Heroin og kokain, fortæller hun her 20 år efter. Der blev også røget hash, men det nåede jeg ikke engang at prøve, før jeg begyndte at ryge heroin. I dag er Silvia Meyer 34 år, mor til fire børn og stoffri på femte år. Og så er hun initiativtager til Misbrugsportalen. En hjemmeside, hvor misbrugere, pårørende og andre kan dele deres erfaringer med stoffer. Som 15-årig havde hun hørt om stoffer, og at de var farlige, men som hun siger: Jeg vidste ikke, hvad det indebar at tage dem. Hvad de egentlig gør ved folk. Der skete det for mig, som sker for mange: Jeg var i en kreds af mennesker, som tog stoffer, og fordi jeg havde tillid til dem, så jeg ikke noget faretruende ved det. Jeg var også meget forelsket, og jeg tænkte ikke, at det kunne gå ud over mit liv. Samtidig oplevede Silvia Meyer flere voldsomme ting, fx at flytte hjemmefra i så ung en alder, men også at forholdet til kæresten udviklede sig voldeligt. Jeg søgte nok et eller andet, som jeg kunne forsvinde i. Jeg kunne se, at mine venner fik noget ud af at tage stofferne. Det, de fik ud af det, ville jeg gerne have, fortæller hun. Jeg prøvede heroin som det første, og jeg vil ikke engang bruge ordet fedt. Det var fængslende. Det overtog mig og min krop på en måde, som Alle mine tanker og bekymringer forsvandt. Jeg havde ikke den der forfærdelige følelse i maven. Følelserne blev bare lukket ned. Og overtaget af en varme og en tryghed. En falsk tryghed, selvfølgelig, fortsætter hun. Men, må hun understrege, det var min første oplevelse, og det forklarer, hvorfor jeg tog det igen. Ofte har jeg svært ved i mit arbejde i Misbrugsportalen at sige, at der ikke er noget positivt ved at tage stoffet, for det er der jo. Der er jo en årsag til, at man tager det igen. Det giver dig et eller andet på det tidspunkt, hvor du tager det. Jeg prøvede heroin som det første, og jeg vil ikke engang bruge ordet fedt. Det var fængslende. Det overtog mig og min krop Alle mine tanker og bekymringer forsvandt. Næste dag vågnede hun op til sine problemer, og hun var slet ikke i tvivl om, at hun ville tage heroin igen. Jeg tog det allerede dagen efter. Og derefter holdt jeg aldrig op. Så var mit løb kørt. Jeg var jo allerede isoleret fra min familie, jeg var gået ud af skolen og havde ikke en omgangskreds, hvor nogen kunne se mig i øjnene og reelt gøre noget for mig. Efter et par måneder prøvede Silvia kokain, der modsat heroinen virker opkvikkende og euforiserende. Hurtigt blandede jeg de to stoffer. Men stadig i doser, hvor jeg formåede at lade som om, jeg levede et normalt liv, når jeg gik ud af døren om morgenen. Som 15-årig havde hun vundet en modelkontrakt, og trods sit misbrug passede hun modeljobbet et par gange om ugen. Det gav mig noget, at jeg kunne komme på modelbureauet og have den der maske på. Tænk, jeg har lavet modeshows og taget billeder i den periode, siger hun og understreger, at det er en del af problemet, at mange tror, at unge misbrugere kun sidder og hænger med hovedet. Sådan er det ikke for alle. Langt hen ad vejen kæmper man for at opretholde facaden udadtil. Selvfølgelig kan dem, der kender dig, se, at der sker forandringer, og at du forfalder som menneske, men Jeg levede sådan i otte år! Det er kun det første stykke tid, at stofferne giver et sus, forklarer hun. Derefter er der kun afhængighed. Så tager du det alene for at kunne fungere. Når du står op, har du abstinenser. Du ryster og har feber, indtil du tager dit stof. Når du har taget dit stof, er du på normalen. Det lyder fuldstændig vanvittigt, men det er sådan, det er. Grunden til at jeg kunne gå på arbejde var, at jeg ikke længere følte mig skæv. Men kroppen var selvfølgelig påvirket. Det hjælper ikke at tage mere af stoffet. Du får aldrig oplevelsen fra første gang igen. Afhængighed er en lang jagt på det første sus. Det er så sørgeligt, for du ved godt, at det aldrig kommer igen, men du jagter alligevel den følelse, som du fik første gang. Tænkte du i løbet af de otte år, at du var på afveje? Ja, det vidste jeg dybt inde. Men i de mange år hvor du tager dit stof, lægger du lag på lag af benægtelse på. Hvis du bare kunne erkende dit misbrug og konfrontere dig selv med, at du ødelægger dig selv, din krop, din familie Så ville du jo ikke kunne holde dig selv ud. Så ville du jo begå selvmord. Det er en væsentlig del af afhængigheden, at man vender det blinde øje til. Efter nogle år giftede Silvia sig med sin voldelige kæreste og blev gravid. Jeg savnede virkelig kærlighed. Det er

19 PsykiatriInformation 19 Foto: Les Kaner sørgeligt, men i mange år havde jeg ikke følt kærlighed på den måde, som til det barn i min mave. Jeg troede, at barnet ville ændre alt. Min voldelige kæreste ville blive en god mand og en god far, og jeg ville blive en god mor. Jeg ville kunne finde styrken til at holde op med at tage stoffer. Det var selvbedrag. Og samtidig var jeg angst for, at nogen skulle opdage mit misbrug. Når jeg ser tilbage, så gjorde jeg virkelig alt, hvad jeg kunne for at være den bedste mor, men samtidig kæmpede jeg med afhængigheden. Når Silvia ikke kunne få sit stof, var hun afkræftet og syg og kunne ikke passe sin søn. Jeg måtte hele tiden prøve at få fat i noget. I min verden var det jo sådan, at jeg skulle have noget stof for at kunne være der for mit barn. Samtidig med at hendes mand kom i fængsel, opdagede Silvia, at hun var gravid igen. Der begynder min nedtur skulle jeg lige til at sige, siger hun med et lille smil. Under graviditeten med min datter var jeg ufattelig ulykkelig. De otte års byggeklodser af løgn brød sammen. Jeg begyndte at få mange panikangstanfald. Silvia fødte datteren ved kejsersnit uden at have været til nogle undersøgelser undervejs. Jeg var så bange for at tage hende op. Og jeg kunne ikke rumme noget som helst. Det eneste jeg kunne mærke var et kæmpe had til mig selv. Det gik op for mig, hvor meget jeg havde svigtet mig selv, mine børn og min familie. Jeg tænkte, at det var bedst ikke at være sammen med min familie, så jeg lod min mor tage sig af børnene. Og så gav jeg slip. Jeg gik ud og tog sprøjten. Nu havde jeg brug for at bedøve alt, at slukke for mig selv. Man kan godt sige, at misbruget gik ind i en ny fase efter datterens fødsel, siger Silvia Meyer. Jeg erkendte, at jeg ikke kun havde ansvaret for mig selv. Den erkendelse måtte jeg dulme, og der skulle mere til. Misbruget blev meget mere voldsomt. Jeg begyndte at stjæle og sælge tingene videre, så jeg kunne købe stoffer. Jeg lukkede af. Jeg havde ingen følelser. Selv da jeg blev stoffri, troede jeg i lang tid, at jeg var følelsesløs, tilføjer hun. Under en snestorm i 2007 væltede Silvia Meyer på sin cykel og brækkede benet.

20 20 PsykiatriInformation Selv mens jeg sad i rullestol, fortsatte jeg med at stjæle. Jeg skulle jo have mit stof. Men det brækkede ben blev også et vendepunkt, for hun blev taget af politiet, og i retten tilbød dommeren hende valget mellem fængselsstraf og behandling. Jeg tror ikke, jeg bevidst valgte behandlingen, fordi jeg ville være stoffri. Jeg regnede med, at jeg ville få det bedre på behandlingscentret end i fængslet. Jeg kunne få al den medicin, jeg overhovedet ville for at fjerne abstinenserne. De 28 dage på behandlings centret var kun en spæd start, fortæller Silvia. For selvom hun for første gang i 14 år talte med nogen om sit misbrug og fik gen etableret nogle hver dagsrutiner, så fortsatte hun sit misbrug, da de 28 dage var gået: Det var skrækkeligt. Jeg tog bare toget ind til byen og tog stoffer første dag, efter behandlingen var slut. Hvilket er meget normalt for en første gangs-behandling, forklarer Silvia Meyer, for trods afgiftningen er afhængigheden helt intakt. Du gisper efter vejret, så meget er trangen der. Men efter en uge valgte jeg at tage tilbage til behandlingscentret. I de syv dage skete der noget. Det er meget underligt, men jeg kunne ikke mærke stofferne på samme måde mere. De gav mig ikke det, de plejede. Fordi jeg var afgiftet, troede jeg, at jeg kunne mærke suset, men det eneste jeg kunne mærke var angst. Og når jeg tog stofferne, blev angsten forstærket. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg i de 28 dage havde fået en bevidsthed om, at der var andet i livet end misbruget. Angsten var min red ning, det må jeg indrømme. Det lyder helt skørt. Jeg ringede grædende til behandlings centret og bad om at komme tilbage. Tilbage på centret fortsatte Silvia behandlingen de næste 18 måneder. Ét er afgiftningen, fortæller hun. Det er i sig selv hårdt arbejde pga. abstinenser og smerter, men det går over. Noget andet er at vågne op til alle de andre ting, man skal kæmpe med, og som ikke bare forsvinder. Men det er vigtigt at huske, at samtidig med sorgen, savnet, bebrejdelsen, skyldfølelsen og skammen, som kommer, når du bliver stoffri, så kommer der også glæde og eufori, og det kommer meget stærkt. Det var skrækkeligt. Jeg tog bare toget ind til byen og tog stoffer første dag, efter behandlingen var slut. Man flekser ind og ud af gode og svære følelser. Den ene overdøvede den anden, specielt i forhold til mine børn. Det var en lang sej kamp at begynde at kigge på den del af mit liv. Var du aldrig ved at give op? Nej, men jeg har ofte sagt til mig selv, at det er utroligt, at jeg både skulle miste min familie, mine to børn og mig selv fysisk, før jeg havde mod til at gøre noget. Jeg vejede 45 kilo. Havde ar over det hele. I lang tid var det helt uforståeligt, at et menneske altså mig selv alligevel kunne finde ressourcerne til det. Misbrugsportalen Men hun er slet ikke i tvivl om, at langt de fleste mennesker har ressourcerne. Mange tror, at narkomaner eller unge, som tager stoffer, er sølle eller svage. Det er ikke rigtigt. Det kræver simpelthen en energi og en viljestyrke uden lige at være på stoffer. Hvis man bruger den energi og de ressourcer i det nye liv, er der ingen grænser for, hvad man kan opnå. Men det er ikke alle, der når til den erkendelse. Jeg tog beslutningen om, at jeg gerne ville bruge de ressourcer positivt, for jeg vidste, hvor manipulerende, hvor kreativ og stærk jeg var, mens jeg var på stoffer. Hvordan gør man? Mens man er afhængig af stoffer, har man ét mål, fra man står op om morgenen. Du ved ikke, hvordan du får stofferne, men du ved, at det vil lykkes. Man går gennem alle mulige ting hver dag for at nå sit mål, forklarer hun. Den erfaring har hun brugt i sit nye liv, fx i forhold til at komme fysisk til hægterne, at starte på en uddannelse og at flytte i egen bolig. Jeg fik en lejlighed, mens jeg var i behandling. Det eneste jeg havde var en clockradio og en oppustelig madras. Jeg husker det, som var det i går. Jeg åbnede døren til terrassen og kiggede ud. Jeg vidste, at jeg skulle starte herfra. Det var meget angstprovokerende. Lige så tom som lejligheden Fortsættes på side Misbrugsportalen er en hjemmeside for mennesker, der kæmper med et misbrug. Siden, som Silvia Meyer er initiativtager til, drives i dag af den nystiftede organisation Foreningen Misbrugsportalen. Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til forskellige typer af misbrug og afhængighed. Et af organisationens mål er at få mennesker til at forholde sig til og tale mere åbent om misbrug, afhængighed og selvskadende adfærd. Og at bidrage til, at mennesker, som har misbrug inde på livet, har mulighed for at få støtte, inspiration og konkret oplysning i forhold til hjælp, forebyggelse og behandling. Læs mere på

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

28 unge mener noget om narkotika

28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! 28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! Den 19. og 20. september 2006 var 28 unge mennesker sammen i ungdomscafeen Sted1 i Viborg for at snakke narkotika

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere