UNGDOMSUNDERSØGELSE FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE 2012

Transkript

1 UNGDOMSUNDERSØGELSE FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE EN SUMMARISK GENNEMGANG AF RESULTATER FREMKOMMET I EN INTERNET- BASERET SURVEY I 8. OG 9. KLASSERNE I FREDERIKSSUND KOMMUNE EFTERÅRET 2012 Januar 2013

2 Forhåndenværende papir er et overblik over undersøgelsen af risikoadfærd blandt de 13 til 16- årige unge i Frederikssund, som gik i normale 8. og 9. klasser 1 på kommunens folkeskoler efterår Undersøgelsen er opstået i forlængelse af et ønske fra SSP Frederikssund om mere evidensbaseret, faktuel viden om unges risikoadfærd som grundlag for den kriminalpræventive indsats og en undersøgelse af de unges sociale pejling. SSP Frederikssund kontaktede SSP Sorø for praktisk bistand og ekspertise. SSP Sorø imødekom dette og opgaven blev herefter udlagt til Sorø kommunes SSP, hvor ungdomssociolog Morten Hjørnholm har til opgave at udarbejde, foretage og analysere undersøgelsen. Udgangspunktet for at lave en undersøgelse af risikoadfærd blandt unge i Frederikssund Kommune er, at der er en række centrale, dokumenterede egenskaber ved risikoadfærd og sociale pejlinger, som må medtænkes i forebyggelsesøjemed i SSP-regi: Risikoadfærd starter tidligt (omkring års alderen), og der spores ingen væsentlig nedgang i omfanget af denne adfærd frem til 24 års alderen. SSP vil gerne påvirke adfærden, inden den er påbegyndt og naturligvis stadig søge at standse/ændre allerede påbegyndt adfærd. For det andet er det kendt, at risikoadfærd er sammenhængende: Tobaksrygning, druk, narkotikabrug og kriminalitet ses ofte i samspil med hinanden, og det er nærliggende at tro, at de i et vist omfang udspringer af de samme årsager og mekanismer disse vil SSP søge at identificere. For det tredje opleves risikoadfærd af unge som såvel sjovt og spændende som statusgivende. Det er således blandt de mest populære unge, at omfanget af risikoadfærd generelt er størst, hvilket er en udfordring for den koordinerede indsats mellem skoler, klubber, forældre og SSP. 1 Undtaget er en specialklasse. Klassen har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, men svarene er ikke inkluderet i gennemsnittet denne rapport af flere årsager. Sidst i rapporten er kategorier og kriminalitetsbillede for denne klasse. 2

3 For det fjerde gælder, at risikoadfærd er omgærdet af sociale overdrivelser: Hovedparten af de unge antager, at omfanget af risikoadfærd blandt deres jævnaldrende er væsentlig større end det faktisk er. Udfaldet af denne undersøgelse byder altså på en chance for at få udryddet nogle af disse misforståelser. Sigtet med undersøgelsen er flersporet. Først og fremmest er hensigten at styrke den forebyggende indsats både når det gælder det generelpræventive arbejde i de yngre klasser og når det gælder det generel- og specifikt præventive arbejde i de ældre klasser. Målet om at styrke den generelpræventive indsats skal bl.a. opnås gennem oplysning om de såkaldte sociale overdrivelser. I praksis vil det sige, at elever bliver spurgt om deres opfattelse af naboskolens eller københavnske elevers risikoadfærd og dernæst får lejlighed til at se deres svar sammenlignet med data fra pågældende sted. Erfaringsmæssigt har dette en positiv indvirkning på de unges modstandskraft i forhold til risikoadfærd. Undersøgelsen er samtidigt i stand til at identificere nogle af de risiko- og beskyttelsesfaktorer, der har indflydelse på de unges modstandsdygtighed overfor risikoadfærd. Det er tanken fortsat at inkludere de beskyttende faktorer i den fremtidige kriminalpræventive indsats og forsøge at luge ud i risikofaktorerne. Denne tankegang beror på det helhedssyn, at man ikke kan se isoleret på ét område af den unges risikoadfærd, men i stedet bør tage alle de kendte risiko- og beskyttelsesfaktorer i betragtning, for at kunne facilitere en positiv udvikling. Dette gælder i øvrigt på begge plan; både det generel- og specifikt præventive, således, at idrætsforeninger, kulturtilbud, familie og skole inddrages i den generelle indsats i forhold til f.eks. sportstilbud og arrangementer, men også i netværket omkring den enkelte unge i problemer. For yderligere information om risiko- og beskyttelsesfaktorer, se: Endelig tilbyder undersøgelsen mulighed for at intervenere præventivt i forhold til lokale problemstillinger, idet undersøgelsen kortlægger meget lokale strømninger i risikoadfærd. Således kan den lokale indsats tilrettelægges ud fra de udfordringer, som det enkelte lokalområde har. 3

4 Baggrunden for at lave en specifik, præventiv indsats bliver således konkret viden og kan derfor også effektmåles, hvis det skulle ønskes, gennem de fremtidige undersøgelser. Undersøgelsen er en selvrapporteringsundersøgelse foretaget i internetbaseret spørgeskemaform. Praktisk er undersøgelsen udført ved at den projektansatte har kontaktet hver enkelt skole og aftalt dato og tidspunkt samt varighed af besvarelserne. Skolerne har stillet elever, computere og lokaler til rådighed for undersøgelsen. Endvidere har skolens dataansvarlige fået det link, der genererer spørgeskemaet og lagt det op på elevernes intranet kort før starttidspunktet, så alle elever har haft nem og hurtig adgang til spørgeskemaet. Den almindelige tid for besvarelse af spørgeskemaet er minutter alt efter læsehastighed. Eleverne er inden start blevet informeret om, at deres besvarelse er anonym og derfor ikke kan spores tilbage til enkeltpersoner, så de trygt kan svare ærligt uden at frygte direkte repressalier for eventuelt givne svar. Derudover er de unge blevet instrueret i at tage sig tid til at læse spørgsmålene grundigt og gerne (helst) svare hurtigt ud fra deres første indskydelse. Mens eleverne besvarer spørgeskemaet, observerer den undersøgelsesansvarlige og noterer fravær/frafald og andet af relevans for undersøgelsen. Det er vigtigt, at læseren noterer sig, at en statistisk sammenhæng ikke nødvendigvis er en årsagssammenhæng og at dette papir er et forsøg på at indfange et samlet og nuanceret indtryk ud fra undersøgelsesresultaterne. Virkeligheden er som bekendt langt mere kompleks og svært anskuelig, end hvad der kan føjes ind på siderne af en summarisk rapport. Ungdomsundersøgelsen af risikoadfærd 2012 viser et positivt billede. Langt størsteparten af kommunens unge er meget aktive, fulde af selvtillid, glade for deres venner og generelt meget lovlydige og fornuftige. De har gode forhold til deres omgivelser og fornuftige syn på livet, familien og skolen. De føler, at deres forældre og de professionelle voksne lytter på dem og de tør stå ved deres egne meninger. De er dog langt fra nogen uniform gruppe og har alle deres problemer at se til derfor er ovenstående udsagn heller ikke socialvidenskabeligt redeligt, men en sammenfatning af de indtryk, der er samlet i undersøgelsesperioden. For at kunne give et 4

5 overordnet øjebliksbillede af kommunens 8. og 9. årgang er de generaliserede og værdiladede betragtninger et nødvendigt onde, der uvægerligt vil præge det indtryk, som læseren sidder tilbage med. Ovenstående gør sig endvidere gældende i det analytiske arbejde med datamaterialet, hvor besvarelserne er blevet inddelt ud fra de unges svar på nogle centrale spørgsmål. Vi har valgt at inddele de unge i tre kategorier: De lovlydige, der ikke udviser nogen form for risikoadfærd Normen, der indbefatter alle besvarelser De risikovillige, der viser stærkere risikoadfærd. Denne kategori har en undergruppe af de mest risikovillige Sammensætningen af kategorier på de enkelte skoler og årgange varierer meget og bør ikke bruges som sammenligningsgrundlag mellem skolerne, idet bias gør sig gældende på flere planer. Når disse bias er nævnt, kan man imidlertid se flere interessante ting ud af, hvordan kategorierne fordeler sig i kommunen og på de enkelte skoler og bruge fordelingen som en rettesnor for, hvilke indsatser skolerne hver for sig bør tilbyde/-s. Samtidigt kan diagrammerne bruges som sammenligningsgrundlag for fremtidige undersøgelser, når man ønsker at se udviklingen over tid. Pigerne er ikke dominerende i den lille gruppe af risikovillige unge. De udgør cirka 1/3 af gruppen alt efter hvilke risikofaktorer, der måles på. Dette skal imidlertid ses i lyset af, at forholdet mellem piger og drenge i hele undersøgelsen er 50/50 % i, men selv når der tages højde for dette er drengene overrepræsenteret. Traditionelt forbindes drenge i højere grad med risikoadfærd og vi havde da også som udgangspunkt forventet at få bekræftet dette billede. Der nogle nationale tendenser i ungdomsundersøgelser, der peger på, at drengenes risikoadfærd er stabilt eller faldende, mens pigernes er i fremgang. Kriminalitet skyldes formentlig ofte på det mikrosociale plan et ønske om at blive anerkendt eller blot bemærket. Udfordringer og udfoldelser af sportsmæssig, kreativ eller boglig art virker til at stimulere de nævnte behov hos de unge og beskæftiger dem med konstruktive, eksistentielle 5

6 og/eller opbyggende aktiviteter. Der lader altså til at være grobund for konstruktive beskæftigelser som vej ud af en spirende, kriminel løbebane for de mest risikovillige. Et andet interessant aspekt er, at grupperne af henholdsvis risikovillige (inkl. risikosøgende) og lovlydige er cirka lige store (20%) som vist i figuren nedenfor. Den samlede opdeling i kategorier ser således ud: Frederikssund fordeling i kategorier 61; 8% 86; 11% 158; 20% Lovlydige Gennemsnittet Risikovillige Risikosøgende 487; 61% Disse 2 grupper er særligt interessante i dét perspektiv, at de kan hjælpe til at udpege henholdsvis risiko- og beskyttelsesfaktorer til brug for det kriminalpræventive arbejde, når man tager højde for, at aldersfordelingen i grupperne er skæv. Der ses i figurerne nedenfor en bekræftelse af den generelle tendens for risikoadfærd; altså at risikoadfærden stiger med alderen. 6

7 Frederikssund 8. klasse fordeling i kategorier Frederikssund 8. klasse fordeling i kategorier 24; 6% 16; 4% 107; 26% Lovlydige Gennemsnittet Risikovillige Risikosøgende 264; 64% Frederikssund 9. klasse fordeling i kategorier Frederikssund 9. klasse fordeling i kategorier 62; 16% 51; 13% 45; 12% Lovlydige Gennemsnittet Risikovillige Risikosøgende 223; 59% 7

8 Skolen er i stand til at se problemerne hos den enkelte unge mere end halvdelen af de mest risikovillige af kommuneskolernes almindelige 8. og 9. klasser har haft henvendelser til deres forældre fra skolens side, fordi skolen ville gøre opmærksom på de unges problemer. Det er med til at vise vigtigheden af det tætte SSP-samarbejde og kvalificerer samtidig skolernes rolle i samarbejdet yderligere. De unge i Frederikssund anno 2012 Dette afsnit beskriver procentsatser fra omkring 2/3 majoritet og opefter i et forsøg på at indkredse et troværdigt billede af flertallet af unge i kommunen. Resultaterne er inddelt i kategorier for overblikkets skyld. Det er vigtigt at holde sig for øje, at mange af spørgsmålene har flere svarkategorier og at nedenstående er udtryk for udvalgte, fremherskende tendenser som folk er flest. Derhjemme Ser fjernsyn hver dag 67 % Bruger computer hver dag 81 % Går sjældent i biografen 58 % Går aldrig i teatret 65 % Går aldrig på værtshus 91 % Mener ikke, at deres forældres alkoholforbrug er for stort 87 % Har aldrig taget cigaretter hjemme 90 % Har aldrig taget penge hjemme uden tilladelse 68 % Har ikke sovet ude uden tilladelse 88 % Er aldrig stukket af hjemmefra 84 % 8

9 I skolen Synes godt om at gå i skole 84 % Jævnaldrende venner 81% Klarer sig middelgodt eller godt i skolen 93 % Pjækker aldrig 79 % Skolen har aldrig henvendt sig til forældre angående problemer i skolen 74 % Har aldrig været udsat for mobning i en grad, så de ikke ville i skole 85 % Har flest venner i klassen 65 % Keder sig i nogle af timerne 82 % Har ikke følt sig udsat for gruppepres mht. alkohol 96 % Generelt har de unge et godt forhold til at gå i skole. Det er der, de skaber deres sociale liv og møder verden på daglig basis. Omtrent 2 ud af 3 har flest venner i klassen og næsten 90 % angiver, at de har et godt forhold til deres klassekammerater. De unge er tilfredse med det faglige udbytte i skolen og synes godt om at gå der. Det er gode forudsætninger for opbyggelsen af en stærk modstandskraft overfor risikoadfærd. De unge med mange risikofaktorer vil denne rapport vende tilbage til senere under identifikationen af målgruppen for det specifikt præventive arbejde. 9

10 Fritiden og vennerne Din fritid - Hvor tit dyrker du selv sport i en idrætsforening/klub/fitnesscenter? Har flest jævnaldrende venner 81 % Har ikke spillet fuld det seneste år 92 % Går sjældent eller aldrig til private fester 63 % Fester mindre end en gang om ugen 93 % Har ikke drukket mere end de havde lyst til pga. gruppepres 81 % Dyrker idræt i klub/forening 81 % Går ikke i ungdomsklub mere end en gang om måneden 70 % Går ikke i ungdomsskole mere end en gang om måneden 69 % Ser almindeligt tv hver dag 67 % Bruger dagligt pc 81 % Går sjældent eller aldrig på diskotek 89 % Løber en gang om måneden eller oftere 63 % Har flest venner fra klassen 65 % Har aldrig mobbet nogen i en SMS 86 % Har aldrig truet nogen i en SMS 89 % Har aldrig forsøgt indbrud 96 % 10

11 Har aldrig forsøgt butikstyveri 86 % Har aldrig forsøgt røveri 92 % Har aldrig gået med kniv 91 % Har aldrig begået nogen former for hærværk 84 % Har aldrig lavet graffiti 86 % Har aldrig været i konflikt med politiet pga. straffelovsovertrædelse 95 % Har aldrig været i konflikt med politiet pga. færdselslovsovertrædelse 84 % Har aldrig prøvet tobak 64 % Har aldrig brugt hash 90 % Er ikke med i en bande 98 % Har aldrig drukket sig fuld 59 % De fleste af de unge i undersøgelsen er fornuftige og lovlydige. Naturligvis har mange af dem forsøgt sig med den ene eller den anden form for risikoadfærd, men det er blevet ved det ene forsøg for % af de unges vedkommende. De unge har et aktivt socialt liv og holder sig opdateret på samfundet og vennerne via medierne såvel de konventionelle som de sociale. De ser fjernsyn, sidder foran computeren og SMS er. Det sociale liv skal plejes ikke kun i det nære, men også ift. alle bekendtskaberne fra de virtuelle mødesteder. Det er de private fester, der danner rammen om deres byture, som hver tredje af de unge deltager i og kun 1 ud af 10 tager af og til på diskotek. Af de næsten 800 adspurgte unge er der 51 eller næsten hver sekstende, der ryger cigaretter dagligt, selvom mere end hver tredje har prøvet tobak. Opfattelser og holdninger Ingen eller næsten ingen af mine venner har prøvet at ryge hash 80 % Ingen eller næsten ingen af mine venner har stjålet i en butik i år 91 % Mener at når noget er forbudt ved lov, så skal man rette sig efter det 84 % Mener at de, der drikker meget, ødelægger det for sig selv og andre 69 % Mener at de, der ikke gør deres bedste i skolen, vil fortryde det senere 82 % Mener ikke, at det er sejt at være rocker 94 % 11

12 Mener at unge burde lytte mere til forældre og voksnes meninger 70 % Mener at alkohol er en udmærket ting, når man skal have det lidt sjovt 67 % Mener ikke, at man har det bedre, hvis man har en religion at tro på 64 % Mener ikke at teenagere er voksne nok til at vide, hvad der er bedst for dem 59 % Mener at for mange voksne ødelægger sig selv med alkohol og tobak 84 % Er uenige i påstanden: Lev stærkt dø ung 81 % Mener at det vigtigste for unge er at have det skægt og spændende 73 % De unges holdninger afspejler en splittelse mellem pligter og ansvar, mellem frihed og forventninger; mellem børne- og voksenlivet. Derfor er svarene også til dels selvmodsigende og delvist inkonsistente; på den ene side mener de unge, at alkohol hører med til at more sig og at ungdomslivet bør være sjovt og spændende, men de er samtidigt meget bevidste om, at alkohol er skadeligt på mange måder også socialt. Generelt er moralen meget høj, når de unge tager stilling til spørgsmålene i undersøgelsen og selv de, der ellers udviser moderat risikoadfærd, har en helt klar forståelse af rigtigt og forkert kun under 5 % kan siges at have givet afvigende svar, hvilket også korrelerer nogenlunde med mængden af unge, der udviser stærk risikoadfærd. 12

13 Risikoadfærd UNGDOMSUNDERSØGELSE FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE 2012 Når vi arbejder med at identificere beskyttelses- og risikofaktorer, er det fordi, at der ligger et udviklingspotentiale for den kriminalpræventive indsats i at arbejde helhedsorienteret. Indsatsen tager de unges risikovillighed med i betragtning for at kortlægge sammensætningen af målgruppen af unge i kommunen og tager lovlydigheden i betragtning for at identificere beskyttende faktorer. Rygning er en af de mest kendte og anvendte indikatorer på risikoadfærd, da rygning i folkebevidstheden er forbundet med usund adfærd. Villigheden til at sætte sit eget velbefindende over styr for evt. at pleje et image eller blive accepteret af en klike på trods af viden om rygningens farer er derfor en god indikator på risikovillighed, men ikke den eneste. Manglen på meningsfulde aktiviteter - noget at tage sig til - er gentagne gange blevet fremhævet som den stærkeste risikofaktor ift. kriminel adfærd, men hvor rygningen er et spørgsmål om indre modstandskraft, så er fraværet af meningsfulde fritidsbeskæftigelser en ydre faktor uden dog på nogen måde at lægge ansvaret for risikoadfærden på de unges skuldre, da ydre faktorer bestemt har en stor indflydelse på de unges valg. 13

14 Kategorier UNGDOMSUNDERSØGELSE FOR FREDERIKSSUND KOMMUNE 2012 I det følgende vil der blive beskrevet 3 analysekategorier; de lovlydige, de risikovillige og dennes undergruppe; de mest risikovillige. Der er identificeret 158 unge, der ikke udviser risikoadfærd og 147 unge, der udviser moderat til svær risikovillighed. Af den sidstnævnte gruppe er der 86 unge, der karakteriseres som de mest risikovillige eller med et andet ord; risikosøgende. Sidst i dette papir er der cirkeldiagrammer over fordelingen af hhv. de lovlydige, normen, de risikovillige og de mest risikovillige på de skoler, der har deltaget i undersøgelsen. De lovlydige har aldrig pjækket, har ikke haft problemer i skolen og er aldrig stukket af hjemmefra og har aldrig mobbet andre og aldrig prøvet tobak og drikker aldrig alkohol. Denne kombination giver 158 unge, der er absolut lovlydige. Kønskvotienten er 46 % drenge og 54 % piger. De fremherskende tendenser i denne gruppe er, at de aldrig har fået specialundervisning og vurderer, at de lærer tilpas eller for lidt i skolen. 93 % af de lovlydige synes godt om at gå i skole og 87 % keder sig i nogle af timerne. De har jævnaldrende venner, som de angiver at have et godt forhold til (83%) og som de ser i hjemmet. Det gør sig også gældende i den fremherskende holdning, at man skal bruge fritiden til at lære noget, som man kan bruge senere i livet. 76 % af de lovlydige dyrker organiseret idræt De går sjældent eller aldrig til fest, koncerter eller lignende uden deres forældre og går meget sjældent ud om aftenen. De er aldrig blevet bortvist fra klubber og foreninger, er aldrig blevet væk fra skole og har ikke været involveret i nogen som helst former for strafbare aktiviteter ( %). 14

15 Omkring 90% af de lovlydige angiver, at deres venner hverken ryger, stjæler, drikker, bruger hash, slås eller er seksuelt aktive. Mobning, vold og trusler er ikke en del af disse unges daglige bevidsthed og de har heller ikke en oplevelse af, at det foregår omkring dem. Holdningsmæssigt er de lovlydige unge meget lovlydige: 96 % angiver, at man skal rette sig efter loven og mere end 79 % mener, at man skal gøre, hvad de voksne siger. 81 % af de unge svarer, at det er skadeligt at drikke sig fuld af og til i deres alder og 87 % svarer, at mange voksne ødelægger sig selv med alkohol og tobak. 70 % af de unge erklærer sig enige i påstanden om, at man mister sine venner, hvis man begår kriminalitet og 57 % vil gøre det til konsekvensen, hvis en af deres venner begik indbrud. De risikovillige (inkl. Risikosøgende), der: minimum drikker 2-4 gange månedligt minimum har røget cigaretter 3-4 gange eller har røget hash Det er 147 unge 67 piger og 80 drenge. Aldersfordelingen er vist nedenfor: De unges billede af deres egen præstation i skolen og popularitet i klassen (fig. 4 og 5) adskiller sig lidt fra normalbilledet, idet de risikovillige betragter sig selv som mere populære og mindre skolefaglige end gennemsnittet. Skolegang de risikovillige vs. kommunegennemsnittet 15

16 Holdning til skolegang risikovillige Kommunen samlet 16

17 Egne præstationer i skolen risikovillige Egne præstationer i skolen - kommunen Popularitet i klassen risikovillige Popularitet i klassen kommunen 17

18 Som unge er færrest de mest risikovillige Dette afsnit præsenterer de unge, der har mest brug for SSP og følgelig trækker mest på SSP s ressourcer. Det er typisk ca. 5 % eller hver 20. af de unge mennesker, hvis svar afviger væsentligt fra, hvad samfundet ville betragte som almindelig, sund eller acceptabel adfærd. En del af undersøgelsens formål er netop at pinpointe den specifikke målgruppe for den specialpræventive indsats på et vidensbaseret grundlag. I undersøgelsen er der indlagt spørgsmål, der kan være med til at identificere gruppen af unge ikke bare som gademedarbejderne oplever dem, men som de oplever sig selv. Kriterierne for udvælgelsen af 86 særligt risikovillige unge har været en udfordring, for selv helt gennemsnitlige besvarelser kan have et område, hvor den unge har givet svar, der i særlig grad afviger fra normen og ligeledes har nogle af de risikovillige unge svaret i en formildende retning på enkelte spørgsmål, der ellers kunne bringe dem i kategori med de mest risikovillige. Markørerne for særlig risikoadfærd er, at de unge har forsøgt sig med tobak og begået butikstyveri mindst en gang og drikker alkohol minimum 2-4 gange om måneden og går til fester mindst en gang om ugen eller har røget hash. Det har, som nævnt, givet 86 unge eller 11 % af samtlige adspurgte fordelt på 30 piger og 56 drenge. 81 af dem har røget hash, hvilket er nok til at få dem med i gruppen af de mest risikovillige. 32 af dem har kun prøvet det en enkelt gang. 18

19 Drengene er det dobbelte antal af pigerne. De er især inkluderet for deres alkoholvaner og hashforbrug. 25 af drengene har røget hash mere end 4 gange og drengene drikker sig oftere fulde, mens pigerne i gruppen i højere grad er inkluderet for brug af tobak og hash. 65 % har et nogenlunde eller godt forhold til at gå skole. 13 % af dem synes vældig godt om at gå i skole 35 % er derimod ligeglade eller bryder sig ikke om at gå i skole. Der er 56 %, der pjækker, og 26 % af de unge keder sig i alle eller de fleste af timerne. 53 % af de unge har oplevet, at skolen har henvendt sig i hjemmet, fordi der var problemer med den unge i skolen og 13 % har oplevet at blive mobbet i en sådan grad, at de havde lyst til at blive hjemme fra skole. Top tre over steder, hvor samværet med vennerne foregår mindst en gang om ugen: 1. Hjemme hos en kammerat 2. Hjemme hos mig 3. På gaden/ i centret De unge, der ses med vennerne i hjemmene er dominerende i gruppen, men marginen i forhold til at hænge på gaden og andre steder er lille relateret til undersøgelsens gennemsnitlige resultat. 47 % af denne gruppe hænger ud på gaden 2-3 gange om ugen eller oftere. De mest risikovillige i fritiden Hvor meget er du sammen med dine venner og kammerater? Køn: I alt 19

20 Hvor ofte går du ud (er ikke hjemme) om aftenen? Køn: I alt Din fritid - Hvor tit er du sammen med dine kammerater på gaden eller stranden uden at I foretager jer noget bestemt? Køn: I alt Mere end halvdelen af de unge i målgruppen er medlem af en idrætsforening/idrætsklub, 59 af dem dyrker sport mindst én gang ugentligt og 65 af dem går i ungdomsklub. Der er således indikation for, at de kan nås gennem allerede etablerede fritidstilbud forudsat at disse er relevante og inkluderende. 20

21 Din fritid - Hvor tit dyrker du selv sport i en idrætsforening/klub/fitnesscenter? Køn: I alt Din fritid - Hvor tit går du i ungdomsklub? Køn: I alt Der tegner sig et billede af en lille gruppe marginaliserede unge, der er i konflikt med en stor del af deres omgivelser, men som sætter samværet og det sociale meget højt i omgangen med vennerne. Marginalisering er som hovedregel en individuel historie, men der er ofte flere træk til fælles og en afdækning af disse kan vise sig at være en afdækning af risikofaktorerne. 21

22 Der er ikke mange kulturelle tilbud, der tiltaler de unge i målgruppen. De mest risikovillige går aldrig (43%) eller sjældent (41%) på biblioteket eller i teater (aldrig 64 %/sjældent 33 %). Heller ikke koncerter og festivaler scorer højt, men begge dele er også meget sjældne i de unges nærmiljø. De mest risikovillige og rusmidler Jo tidligere man begynder på tobak, alkohol og hash desto højere er risikoen for at få et usundt forhold til rusmidler et forhold, der kan føre til afhængighed. Halvdelen af alle unge i Danmark mellem 15 og 24 år har prøvet at ryge hash, men kun få har prøvet det før de er 15 år. Risikoen for at udvikle et stofmisbrug er 12 gange større for unge, der har prøvet hash før de fylder 15 år. (Servicestyrelsen) Alkohol De fleste unge i undersøgelsen ser på alkohol som en naturlig del af ungdoms- og voksenlivet det samme gør sig gældende for de unge, der ikke drikker. Indstillingen til alkohol er i høj grad samfundsskabt, idet alkohol er et udbredt, lovligt rus- og nydelsesmiddel i befolkningen. Mange unge ser angiveligt brugen af alkohol som en integreret del af deres voksentilblivelse og tilegnelsen af voksenvaner. De unge drikker som regel alkohol under socialt samvær sammen med andre unge. Især gruppen af risikovillige bruger meget tid med vennerne og det med at drikke o.l. kan forstås som en måde at vise vilje til fællesskab. Unge, der drikker, karakteriseres ofte som de mest populære i deres skoleklasser. Unge, der tit drikker sig fulde, har endvidere en øget tilbøjelighed til at vurdere, at de er mere populære end andre unge på deres egen alder. Alkohol ses som en icebreaker, der løsner op på hæmningerne og giver de unge mulighed for at signalere, hvem de er eller gerne vil være - eller omvendt hvem de ikke er eller ikke vil være: Ung, på vej og med på lidt af hvert, herunder alt det med krop, køn og seksualitet, der også hører med til at være teenager. Et område, der ikke opleves som helt nemt at vove sig ud i og som tilmed kan virke skræmmende på de unge - i hvert fald uden alkohol. 22

23 Risikoen ved alkohol er sammenhængende, men kan skilles ad i enheder eller faremomenter. Den umiddelbare effekt af alkohol medfører en øget risiko for at blive udsat, eller udsætte sig selv og andre, for oplevelser med strafbare og/eller farlige forhold. Disse, ofte pinlige, oplevelser kan over tid medvirke til at stigmatisere den eller de unge, der ikke kan styre sin brandert. På længere sigt kan et hyppigt brug af alkohol som rusmiddel skabe fravær og gøre det vanskeligt for den unge at koncentrere sig og følge med i skolen. I sidste ende kan det være afhængighedsskabende og dermed øge stigmatiseringen og ende med at skabe social isolation. Gennemsnitlig alder for alkoholdebut De risikosøgende unge har angivet deres alkoholdebut. Den gennemsnitlige alder for deres alkoholdebut (1 hel genstand) har været 11½ år Serie

24 Gennemsnitlig alder for at føle sig beruset Den gennemsnitlige alder for første gang de unge har drukket, så de følte sig beruset er 12½ år Serie Tobak Tobaksrygning er, som tidligere nævnt, en af de risikofaktorer, der oftest bliver nævnt og målt. Ser man på risikoadfærd generelt, er rygning også godt til at eksemplificere det skisme der er, mellem på den ene side at høre til sammen med nogen lige nu (rygerne, misbrugerne, de kriminelle) og på den anden side vide, at der er risici. At være ryger, på trods af at være vokset op i en tid med massive oplysningskampagner om rygningens negative effekt på helbredet, er reelt en stærk indikator på risikovillighed. 24

25 Rygning 7 % af samtlige adspurgte ryger dagligt. Det drejer sig om 20 piger og 31 drenge. Et udsnit af disse har også mere end blot forsøgt sig med hash. 4 % af kommunens 8. og 9. klasser har brugt hash mere end 4 gange: 5 piger og 25 drenge. Til sammenligning er 6 %(45 unge) blevet tilbudt at købe hash 3 eller flere gange. At det er rygerne, der dels ryger hash og dels bliver tilbudt rusmidlet, kan have en sammenhæng med flere faktorer. Teknisk set skal man være i stand til at ryge for at kunne ryge hash og dermed være potentiel køber af hash Unge, der ryger, færdes ofte med ældre, der ryger og de ældres risikovillighed er empirisk større Rygerne er allerede disponeret for en højere risikovillighed Pigerne i målgruppen har ofte ældre venner og kærester, hvor drengene oftest er sammen med jævnaldrende. Af følgende figur fremgår det, hvilken alder de mest risikovillige angiver deres venner til at være. 25

26 Alder på de risikovilliges venner Narkotika Brug af narkotika som indikator på risikoadfærd giver næsten sig selv, da narkotikabrug har meget til fælles med brugen af alkohol og tobak med den skelnen, at der er tale om de kriminaliserede, psykoaktive substanser, det vil sige primært cannabis, amfetamin, kokain, ecstasy og heroin, og altså ikke nikotin og alkohol. Nikotin og alkohol er også kriminaliserede for unge i forhold til køb i forretninger, men er tilgængelige på en helt anden måde. I forhold til hash (cannabis) er der ifølge Howard Becker tale om en art social indlæring, der foregår i grupper. Beckers teori er fra 1953 og dermed tager den ikke højde for massemediernes rolle. I dag kan de unge blive præsenteret for rusmidler ud fra alle mulige perspektiver via f.eks. internettet og har således ikke samme forudsætning som de unge i 1950 erne. Beckers teori er dog stadig gyldig i sin basale form, hvor han argumenterer for, at et individ først lærer at bruge cannabis i nydelsesøjemed, når vedkommende: 1. lærer at ryge det på en måde, der frembringer en reel effekt, 2. lærer effekten at kende og forbinder den med indtagelse af stoffet og 3. lærer at nyde den effekt, vedkommende opnår. De tre ovenstående punkter er fællesnævner for det at træde ind i et hashmisbrug og der er ikke noget, der tyder på, at man kan finde måder at forudsige hashmisbrug ud fra f.eks. folks 26