Uddannelsesmotiverende samtaler med unge. en rapport med eksempler og erfaringer fra projekt: Fra problemer til mirakler i Skive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesmotiverende samtaler med unge. en rapport med eksempler og erfaringer fra projekt: Fra problemer til mirakler i Skive 2011-2014"

Transkript

1 Uddannelsesmotiverende samtaler med unge en rapport med eksempler og erfaringer fra projekt: Fra problemer til mirakler i Skive

2 Forord Denne rapport beskriver og giver konkrete eksempler på uddannelsesmotiverende samtaler med unge, som er i risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse. Disse samtaler er en del af et mangestrenget udviklingsprojekt med titlen Fra problemer til mirakler 1, som er rettet mod forebyggelse af frafald på en række ungdomsuddannelser i Skive. De konkrete samtaler, som danner baggrund for rapporten, har fundet sted i perioden fra 2011 til 2013 som en del af udviklingsprojektet intentionen med rapporten er åbent at formidle viden og erfaringer med de svære samtaler med unge til alle professionelle på ungdomsuddannelserne ( i rapporten benævnt ungeaktører ). Rapporten er baseret på data indsamlet gennem besvarelse af et spørgeskema (se bilag 1) og kvalitative interviews (se bilag 2)med de seks psykologer fra PsykologCentret Viborg/Skive, som har gennemført alle samtaler med de ca. 100 unge, som har deltaget i projektet. Psykologerne arbejder alle med udgangspunkt i KRAP: Kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende psykologi/pædagogik. Rapporten forsøger gennem konkrete eksempler både at formidle psykologernes erfarede forståelser af, hvorfor det er svært for nogle unge at være i et uddannelsessystem og hvordan man gennem strukturerede samtaler kan støtte dem så godt, at de igen får overskud til at yde det, som et uddannelsesforløb kræver af dem. Navne og konkrete hændelser er anonymiseret og genfortalt på en måde, så hverken de unge eller psykologerne kan genkendes. Denne Rapport og tilhørende Quick Guide er udgivet med støtte fra LBR, Det lokale beskæftigelsesråd i Skive. Psykolog Aase Holmgaard, PsykologCentret, har foretaget dataindsamling og skrevet rapporten. God læselyst! 1 Region Midtjylland har bevilget et tre-årigt projekt til de unge i Skive, som er uden for uddannelse. De tre erhvervsskoler, Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Social- og Sundhedsskolen, og UU Skive har søgt og nu fået 4.2 mill. kr. til projektet: Fra problemer til mirakler Skive-uddannelsen, en anden vej til et godt liv. Se mere på 2

3 Indhold s. 4 Indledning s. 4 Fra problemer til mirakler s. 5 Unges samtale med en psykolog s. 5 Hvor mange unge og med hvilke udfordringer? s. 6 KRAP som grundlag for de unges samtale med en psykolog s. 6 KRAP i indledningen til et samtaleforløb s. 8 KRAP i samtaleforløbet s. 9 Hjemmearbejde s. 9 KRAP- metoder og redskaber s. 10 Eksempler på brugen af arbejdsskemaer og metoder s. 11 Fire-kolonneskemaet s. 12 Kognitiv sagsformulering s. 14 Mestring s. 16 Grundlæggende tanker om sig selv og verden s. 17 Ressourceblomsten s. 18 Energikoppen s. 20 Unge, som skal videre s. 22 Afrunding og feed forward s. 23 Samtaleguide s. 25 Litteratur s. 26 Bilag 3

4 Uddannelsesmotiverende samtaler Indledning Der findes i dag en række eksempler på, at unge der er i risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse profiterer af at få et tilbud om at tale med en psykolog. Hallur G. Thorsteinsson, leder af PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling udtrykker det på denne måde: I PsykiatriFonden har vi dokumentation for, at størstedelen af gruppen af unge med psykiske og personlige problemer kan hjælpes til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis deres problemer bliver taget alvorligt og deres psykiske eller personlige problemer anerkendes, som den primære barriere for at gennemføre en uddannelse. ( ) Baggrunden for denne udtalelse er, at Psykiatrifonden gennem de seneste fire år har tilbudt 600 såkaldt frafaldstruede unge i Hovedstadsområdet gratis psykologsamtaler. Op mod 85% af disse unge har efterfølgende været i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fra problemer til mirakler I Skive har en række ungdomsuddannelser, støttet af region Midtjylland, iværksat et tilsvarende projekt, som har til formål at motivere unge til uddannelse og forebygge risikoen for frafald. Projektet består af en række tilbud og initiativer (http://www.uuskive.dk/uu+skive/projekter/fra+problemer+til+mirakler ) Psykologcentret i Viborg/Skive har udviklet og arbejder efter en ganske særlig psykologiskpædagogisk tænkning: Kognitiv-, Ressourcefokuseret-, Anerkendende Pædagogik kaldet KRAP (Metner og Storgaard, 2008, Metner og Storgaard 2012, Metner og Bilgrav 2013) Psykologcentret har bidraget til projektet på følgende måder: 1. Tilbud om individuelle psykologsamtaler til unge i risiko for frafald 2. Efteruddannelse af de professionelle voksne (undervisere, vejledere, mentorer) 3. Samtaler med og supervision af de professionelle voksne I denne rapport vil de individuelle psykologsamtaler være i fokus. Der ligger naturligvis en række interessante perspektiver i, at indsatsen for at fastholde de unge i et uddannelsesforløb i projektet betragtes som en fælles professionel opgave, og at der bag efteruddannelse og supervision af lærere og andre medarbejdere ligger præcis den samme tænkning og tilgang, som er grundlaget for de individuelle samtaler. Disse samlede KRAP-perspektiver må imidlertid udfoldes i en senere publikation og vil i denne rapport kun blive sporadisk berørt i den afsluttende perspektivering. 4

5 Unges samtale med en psykolog Som det nævnes i indledningen er der i Danmark mange eksempler på, at ungdomsuddannelser tilbyder unge psykologsamtaler som et led i deres bestræbelser for at motivere til deltagelse i uddannelse og forebygge frafald. Der findes imidlertid stort set ingen beskrivelser af disse samtalers konstruktion, forløb og indhold. Hvad taler den unge mon med psykologen om? Hvad fortæller den unge psykologen, og hvordan bearbejder psykologen den viden og de informationer, han eller hun får? Hvilke metoder og redskaber anvender psykologen i samtalerne, og hvilke spørgsmål og hvilke opgaver får den unge evt. at arbejde videre med mellem samtalerne, og når samtalerne afsluttes? I denne rapport vil disse ovenstående spørgsmål blive undersøgt og reflekteret. Formålet med denne undersøgelse og refleksion er primært at lægge en viden frem, som kan bruges som inspiration og eventuelt som direkte afsæt for det videre arbejde, som den enkelte ungeaktør (de professionelle omkring de unge) skal udføre. Ungeaktørerne tilbydes deltagelse i den afsluttende samtale mellem den unge og psykologen, såfremt den unge ønsker det. Ønsker den unge det ikke, samarbejder psykolog og unge-aktør på anden vis til fordel for den unges videre udvikling og deltagelse. Intentionen med rapporten er således at bidrage til at bygge bro fra psykologsamtalerne til alle ungeaktørers samtaler med unge. Som tidligere nævnt er alle de involverede psykologer knyttet til og anvender samme psykologiske teori og fremgangsmåde, nemlig den kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende psykologi/pædagogik, forkortet KRAP. På baggrund af interviews med de involverede (seks) psykologer, som har varetaget samtalerne med de unge i projektet, er det således muligt at få en grundig og uddybet beskrivelse af og kendskab til, hvordan samtaler indenfor denne særlige pædagogisk/psykologiske tænkning finder sted. Rapporten afrundes med en kort samtaleguide, som er udviklet på baggrund af erfaringer med at anvende KRAP som baggrund for samtaler. Hvor mange unge og med hvilke udfordringer? Men før der dykkes ned i beskrivelsen og analysen af samtaleforløbene, er det vigtigt at vide, hvor mange samtaler, der er tale om, og hvilke udfordringer de unge kommer med. 5

6 Samtalerne fandt sted i perioden fra januar 2011 til sommeren 2013 og i dette tidsrum har 99 unge fra de involverede uddannelsesinstitutioner i Skive modtaget et samtaleforløb hos en psykolog. Samtalerne har gennemsnitligt forløbet over 5 gange af en times varighed. Ca 10 af samtalerne er blevet forlænget til ca 10 timer og nogle ganske få samtaleforløb har været kortere end 5 timer. Det overordnede kriterie for at kunne få hjælp i form af samtaler med en psykolog er, at man skal være faldet fra mindst en ungdomsuddannelse. Alle 99 unge har således prøvet at droppe ud af en uddannelse og er i projektet blevet opfordret af deres lærer, af skolens vejleder eller mentor eller af en anden professionel til at få samtaler med en psykolog. Årsagen til opfordringen har været de professionelles iagttagelser af for meget fravær, mistrivsel, faglige vanskeligheder eller en bekymring for, om den unge har nogle psykiske udfordringer, som kræver en psykologisk afklaring. I psykologernes registrering af begrundelserne for de unges behov for psykologbistand beskrives behovene på følgende måde: Personlige udfordringer såsom lavt selvværd, personlig krise, krise og konflikter i familien, mobning. (ca 35 %) Psykiske udfordringer som angst, depression, stress m.m. (ca 20%) Behov for udredning på grund af tegn på ADHD, autisme eller andet (ca 15%) Faglige udfordringer i skolen, svært ved at følge med i undervisningen, svært ved at lave lektier og aflevere opgaver, eksamensangst (ca 15%) Misbrugsproblematik (ca 10%) Andet (ca 5%) Et sådant forsøg på at kategorisere de unges udfordringer må naturligvis tages med en række forbehold. Oftest kommer den unge til den første samtale hos psykologen med en uklar og forvirret forestilling om, hvori hans eller hendes udfordringer består. Og ganske ofte er der tale om en kombination af udfordringer, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, hvilken der er den primære, og hvilken der er den vanskeligste for den unge at takle. KRAP som grundlag for de unges samtale med en psykolog Som nævnt har de 99 unge modtaget samtaler hos 6 forskellige psykologer i PsykologCentret. I det følgende vil det på baggrund af kvalitative interviews med psykologerne blive udfoldet, hvorledes KRAP-tænkningen og KRAP-metoderne har været anvendt i samtalerne. (For at sikre anonymiteten vil psykologerne blive benævnt med numrene 1-6 og de unge vil blive benævnt med bogstaverne A F.) KRAP i indledningen til et samtaleforløb Det første, der nævnes af psykologerne er måden, hvorpå KRAP anvendes, når en samtale med en ung indledes. I enhver samtale mellem en psykolog og en ung er det naturligvis vigtigt, at der skabes en god relation, da denne relation er forudsætningen for, at den unge kan bruge 6

7 psykologen til at få hjælp til at arbejde med sine udfordringer. Alle seks psykologer nævner at begreberne anerkendelse og validering er helt afgørende i denne indledende relationsskabende fase. Samtidig nævner flere psykologer, at det er overraskende for dem, hvor betydningsfuld især valideringen af den unge forekommer at være. Som èn af psykologerne udtrykker det: Det opleves ofte, som om det er usædvanligt for den unge at møde anerkendelse og validering af den unges egen måde at løse sine problemer på. Når en ung står i en uoverskuelig situation f.eks. på grund af alkoholmisbrug eller psykisk sygdom hos forældrene, kan det være afgørende at møde en psykolog, som anerkender og validerer, at den løsning eller den mestringsstrategi, som den unge har anvendt, har været det bedste, som vedkommende selv har kunnet finde på. Psykolog 3 fortæller: B blev henvist til mig på grund af selvskadende adfærd. Hun var overbevist om, at hun skulle ind til mig for at få skæld ud og få at vide, at hun skulle holde op og tage sig sammen. Hun fortalte mig om hendes situation både derhjemme og i skolen, og da jeg derefter sagde til hende, at jeg virkelig godt kunne forstå, at det gav mening at skade sig selv, ville hun først ikke tro, at jeg mente, hvad jeg sagde, men efterfølgende, da hun forstod, at jeg virkelig mente det, brød hun sammen i gråd og sagde, at så ville hun gerne have mig til at hjælpe hende, når jeg ikke bebrejdede hende noget Anerkendelsen og valideringen af, at den unge faktisk selv har gjort alt, hvad hun eller han kan for at løse sine egne problemer er en afgørende og grundlæggende del af KRAP-tænkningen. Psykolog 1 giver et andet eksempel: F er elev på SOSU-uddannelsen, men er ked af at gå der og laver ikke sine forberedelser til undervisningen og har desuden et stort fravær. I den indledende samtale giver hun udtryk for, at hun oprindelig havde søgt ind på HF-uddannelsen, og at hun var rigtig skuffet og ked af, at hun ikke var blevet optaget. Hun vil hellere gå på HF end være elev på SOSU. Da jeg siger til hende, at det må være rigtig svært og fyldt med modstandsfølelser at gå på SOSU, når man hellere vil være HF-elev, siger F, at alle andre bare har sagt, at nu må hun tage sig sammen og at: SOSU er en god uddannelse. At blive mødt med en validering af, at det er helt i orden at have det, som man nu engang har det, og at det er helt i orden at tænke, som man nu engang tænker, det gjorde en kæmpe forskel for F, og jeg tror, det var der, hun fik tillid til mig. Faktisk tænker jeg, at valideringen fungerer som en dåseåbner i forhold til den unge Psykolog 1 fortæller desuden, at hun i den indledende samtale med en ung præsenterer KRAPtænkningen/KRAP-terapien på en helt kort og jordnær måde: Jeg synes, det er vigtigt at jeg går foran. At jeg ikke forlanger, at den unge straks skal sige, hvad der er hendes eller hans udfordring, men at jeg lægger ud og viser, hvad de her samtaler går ud på, og hvad de kan forvente, der vil ske i samtaleforløbet. I stedet for at sidde overfor den unge og spørge ham eller hende ud, forsøger jeg mentalt at sætte mig ved siden af den unge og sige, at 7

8 jeg vil være en person, der sammen med dem undersøger deres virkelighed og forsøger at finde nye og virksomme veje. På spørgsmålet om hvorvidt de unge får at vide, at det er KRAP-inspirerede samtaleforløb, de bliver tilbudt svarer psykolog 1: Nej, ikke direkte. Men jeg siger, at vi skal arbejde med at forstå og evt. ændre deres tanker, altså at vi arbejder kognitivt. Det illustrerer jeg med et lille eksempel som f.eks.: Når du en aften hører en lyd uden for dit vindue, kan du tænke forskelligt om det. Du kan tænke, at det er en forbryder, en tyv, en kat eller en gren, der slår mod ruden. Nogle tanker hjælper dig bedre end andre tanker. Derfor skal vi undersøge din virkelighed og dine tanker om denne virkelighed og forsøge at finde de tanker, der hjælper dig bedst. På samme måde taler jeg også om ressourcefokus, vi skal finde ud af, hvad du er god til, så du kan bruge det, når du skal arbejde med dine udfordringer, og så siger jeg noget om, at vi sætter os mål, men at det skal være små mål, som er mulige at nå, altså små sikre successer. Alle psykologer giver udtryk for, at den konkrete, gennemskuelige, fremadrettede og handlingsorienterede tilgang, som KRAP står for, tiltaler mange unge og svarer til deres stil. De unge oplever, at der ikke er noget hokus pokus i at gå til psykolog som en psykolog udtrykker det. Derfor opfordrer psykologerne også de unges kontaktperson på skolerne til at deltage i den første og den afsluttende samtale og gerne i hele forløbet, hvis den unge synes, det giver mening. Flere psykologer giver udtryk for, at kontaktpersonerne ikke har deltaget i så stort et omfang, som ønskeligt. Og psykolog 2 fortæller, at han har haft ideer om at tilbyde et stormøde hvor den unge, psykologen og de vigtigste andre personer var inviterede, således at psykologen og den unge sammen kunne formidle nogle vigtige perspektiver og informationer til netværket. Desværre blev ideen ikke realiseret, men ønsket om et tæt samarbejde mellem psykologer og de øvrige unge-aktører er stort både fra de professionelle selv, men også fra en del af de unge. En del psykologer nævner dog også eksempler på unge, som ikke har lyst til at dele deres tid hos psykologen med nogen professionelle fra skolen, men oplever en stor befrielse ved at have en psykolog for sig selv, som ikke refererer eller har tilknytning til hverken skole eller hjem. KRAP- i samtaleforløbet De økonomiske rammer i projekt Fra problemer til mirakler afgør, at der gennemsnitligt er afsat fem timer pr ung, som henvises til psykolog. Stort set alle psykologer beskriver, at denne faste og korte ramme har haft indflydelse på deres måde at arbejde på. Flere siger ikke overraskende, at de kunne have ønsket sig mere tid sammen med de unge, hvilket også i enkelte tilfælde er blevet bevilget. Den fastlagte tidsramme bevirker, at den enkelte psykolog må strukturere forløbet, så den unges væsentligste udfordringer når at blive bearbejdet. Det er vigtigt, at den unge også selv kender tidsrammen og sammen med psykologen beslutter, hvor samtalerne primært skal have deres fokus, og hvilke andre ungeaktører der skal orienteres og inddrages i det videre arbejde med den 8

9 unges udfordringer. Et vigtig element i KRAP-tænkningen er, at der skal arbejdes mellem samtalerne de unge skal have hjemmearbejde. Hjemmearbejde Psykolog 4 siger: Hjemmearbejdet er ikke noget problem, hvis den unge har opdaget, at de her samtaler har fat i noget, som er vigtigt for ham eller hende. Når vi har arbejdet helt konkret med et KRAP-skema, og jeg spørger den unge, om jeg skal tage en kopi, så han eller hun kan få det med hjem, så svarer den unge næsten altid, at det vil han eller hun rigtig gerne. Og så ved jeg, at vi har fat i noget, som er betydningsfuldt og virksomt Psykolog 3 siger: For en ung med en ADHD-problematik kan det være rigtig svært at overskue sådan noget som hjemmeopgaver. Men hvis vi har aftalt, at vi for at vi sammen kan forstå hans virkelighed - bliver nødt til at få udfyldt et ugeskema for de næste to uger, så hjælper jeg den unge med at få indstillet mobilen, så den bipper to gange om dagen, så han eller hun kan få noteret i skemaet, hvad han eller hun har lavet. Så ifølge psykologerne opleves hjemmearbejdet ikke af de unge som en byrde eller et pres, men nærmere som et tegn på, at man selv er aktiv i arbejdet med at skabe forandringer. Psykolog 3 siger: Jeg tror, de unge oplever en fremdrift i KRAP, som er motiverende for dem. Forud for samtalerne frygter de måske, at der skal rodes op i fortiden, og at de skal pille sig i navlen og endevende en fortid, de ofte har mest lyst til at glemme. Så opdager de, at de i stedet skal se fremad og sætte sig et mål, og at de skal finde frem til, hvad de selv kan gøre, og hvad de er gode til. Derfor kan det, vi kalder hjemmearbejde, for den unge blive en måde at opleve selv igen at få kontrol over tingene på. KRAP- metoder og redskaber Et gennemgående element i det KRAP-inspirerede psykologarbejde er brugen af arbejdsskemaer. Alle seks psykologer fortæller, at de i stort set alle samtaler bruger skemaer. Ikke fordi som èn af psykologerne udtrykker det at: one size fits all, (at én metode dur til alle), men fordi arbejdsskemaerne kan bruges på mange forskellige måder, og fordi der er mange forskellige skemaer. Alle psykologer arbejder også som terapeuter for både voksne og ældre, og de fremhæver alle at brugen af skemaer har en ganske særlig positiv effekt i arbejdet med unge. Alle ungeaktørerne får på kurserne kendskab til brugen af disse arbejdsskemaer, og skemaerne fungerer derfor også ofte som et konkret bindeled mellem den unge, psykologen og den konkrete ungeaktør som efterfølgende har samtaler med den unge. Psykolog nr. 2 siger: Unge er konkrete, visuelle og hurtige. De lytter ikke, når man taler og forklarer. Det er, som om de ikke kan fastholde det, de hører. Men når de selv er aktive i arbejdet 9

10 med at udfylde et skema, og efterfølgende kigger på det, så forstår de noget, som de ikke før har set. Psykolog nr. 1 siger: At få synliggjort sin tænkning, det er tit en helt utrolig afklarende oplevelse. Nåh ja, nu kan jeg godt se det, er et udtryk, som jeg ofte hører fra en ung, når vi har udfyldt et skema sammen Èn af psykologerne, psykolog 5, har lang erfaring i at samtale med unge forud for hendes tilknytning til PsykologCentret og brugen af KRAP-metoderne. Hun siger: Tidligere, da jeg ikke brugte de konkrete og visuelle skemaer, tror jeg, at jeg kunne være tilbøjelig til at opleve, at processen var succesfuld, når jeg selv udviklede min forståelse for, hvad de unge oplevede som udfordrende og problematisk. Jeg havde ikke nogen metode til at sikre mig, at det ikke kun var mig, der var blevet klogere, men at den unge også selv var helt med og havde fået en ny forståelse af sin situation. Det er det, jeg først og fremmest bruger skemaerne til. Til at sikre mig, at den unge får en tydelig, konkret og brugbar forståelse af sin situation og dermed er motiveret for at finde nye måder at forholde sig på. At lade et arbejdsskema være omdrejningspunktet i en samtale indebærer ifølge psykologerne nogle procesfremmende elementer. Psykologerne nævner især følgende tre: For det første bliver begge parter aktive, både den unge og psykologen må læne sig frem i stolen og tage en blyant i hånden og tegne eller skrive. For det andet bliver de to samtaleparter nødt til at reflektere og forhandle, indtil de får talt sig frem til, hvilke udtryk, tegninger, ord eller symboler, som bedst beskriver den tanke eller den følelse, som den unge har, og som den unge gerne vil opnå forståelse for. For det tredje bliver den anvendte psykologiske teori helt tydelig og konkret for den unge. Når den unge f.eks. skal sætte ord og/eller tegninger på, hvilke beskyttende og hvilke vedligeholdende faktorer han eller hun oplever i sin hverdag, ja så erfarer den unge samtalens afklarende kraft, og den unge oplever, at et andet menneske (her psykologen) kan bidrage til at udvikle erkendelser, som den unge ikke ville have kunnet udvikle alene. Den unges egen hverdag bliver via arbejdsskemaet relateret til en kognitiv teori om, at det er vigtigt at skelne mellem de faktorer, som støtter ens egen udvikling og de faktorer, som fastholder eller bremser udviklingen. Eksempler på brugen af arbejdsskemaer De seks psykologer har brugt mange af de arbejdsskemaer, som findes i bogen: KRAP-metoder og redskaber (2013). I det følgende vil der blive givet eksempler på brugen af følgende arbejdsskemaer: Fire-kolonneskemaet, Kognitiv Sagsformulering, Ressourceblomsten og Energikoppen 10

11 En del unge-aktører har ifølge psykologerne efterspurgt, om der til de enkelte kategorier af de unges udfordringer, ( se s. 6), kan anbefales særlige fremgangsmåder og særlige skemaer. Men som det fremgår af de følgende eksempler, er det ikke udfordringen, der afgør, hvilket skema man i samtalen tager afsæt i, men den unges behov for afklaring, forståelse og handlemuligheder. Fire-kolonneskemaet et eksempel Psykolog 5 fortæller om en ung A, som bliver henvist til psykologsamtaler på grund af eksamensangst. A er set med lærernes øjne en dygtig elev, som ikke har nogen grund til at frygte en eksamenssituation. Set med egne øjne oplever A en panisk angst for at gå ind i eksamensrummet en angst, som hun ikke selv har nogen forståelse for eller forklaring på. Psykologen forklarer A, at det kan være en god ide at undersøge, hvilke tanker man gør sig i forskellige situationer, da man faktisk sjældent selv er klar over det. Psykologen viser A et firekolonneskema og sammen afprøver de skemaet på nogle helt almindelige hverdagssituationer. Sammen opdager psykologen og A, at det er tanken, der fremkalder følelsen, og at det er følelsen, der sætter en handling i gang. Dette er lidt af en øjenåbner for A, og hun får til opgave at lave fire-kolonne-skemaer over en række almindelige hverdagssituationer inden næste samtale. I den næste samtale tager A og psykolog 5 fat på selve eksamenssituationen og A opdager til sin store overraskelse, at hun ikke kan finde hvilken tanke, der fremkalder den paniske angstfølelse i eksamenssituationen. Hun har simpelthen ikke nogen tanke, siger hun. 11

12 Psykolog 5 fortæller: Gennem brugen af fire-kolonneskemaet har vi sammen skabt muligheden for, at en vigtig erkendelse kan opstå hos A. Når A helt konkret og sort på hvidt ser, at der ikke er nogen tanke (tankerummet er tomt) til at kontrollere og styre hendes følelser i eksamenssituationen, så ser hun, at hun ikke selv er til stede i rummet, og at hun er prisgivet sine ukontrollerede følelser. Derefter kunne vi sammen gå i gang med at eksperimentere med og afprøve, hvilke tanker det var muligt for A at tænke i situationen. Og efter nogle flere samtaler opdagede A, at det er muligt at genvinde kontrollen over situationer, som man har mistet kontrollen over. Og det var en meget givende proces for hende Kognitiv sagsformulering et eksempel Når tre af de fire valgte eksempler på brugen af arbejdsskemaer er fra søjle 1 (se Metner og Bilgrav, 2013 s. 13), det vil sige fra den registrerende og afdækkende fase i KRAP, så skyldes det ikke nogen tilfældighed. Psykologerne fortæller, at med den fastlagte tidsramme og med det opdrag, der er givet i projektet, vil det primære og væsentligste mål for samtalerne ofte være, at de unge får hjælp til at kunne overskue deres situation og dermed opnå ny forståelse og nye handlemuligheder. 12

13 Som en støtte til dette nævner de fleste psykologer anvendelsen af arbejdsredskabet: Den kognitive sagsformulering. Psykolog 2 fortæller: Den kognitive sagsformulering bruger jeg sammen med nogle af de unge som en måde at rydde op på. Når alle mulige tanker myldrer rundt i hovedet, kan det være en stor befrielse, at få tankerne opdelt i nogle kategorier og dermed få dem skilt ad. Metoderne i KRAP kan jo beskrives psykologisk teoretisk, men når jeg taler med de unge, så er det vigtigt at tale lige ud af posen og tale et sprog, de kan forstå, og som de kan bruge. Så når jeg præsenterer skemaet for en ung, siger jeg nogen gange: Nu skal vi have udfyldt fire kasser på det her skema: èn kasse med de ting, der er i dit liv, som du ikke kan gøre noget ved (faktaboksen), én kasse med ting i dit liv, som er positive og som hjælper dig, èn kasse med de ting i dit liv, som gør det svært at være dig og som gør, at du ikke rigtigt kan komme videre, og den sidste kasse handler om den måde, du lige nu klarer tingene på, det kalder vi din mestringstrategi For de fleste unge giver denne oprydning god mening. Den fortælling om deres liv, som opstår mellem psykologen og den unge i samtalen omkring udfyldelsen af den kognitive sagsformulering, 13

14 svarer ifølge psykologerne rigtig godt til de fortællinger, som unge kender og bruger i hverdagen i deres verdens- og livsforståelse: Der er en situation, der er, som den er, og der er helte, som hjælper og skurke, som gør det svært. En ung mand C, udfylder f.eks. skemaet sådan: Fakta om fokuspersonen: Mine forældre blev skilt, da jeg var 7 år gammel. Jeg har en søster, der er handicappet. Jeg bor sammen med min far og min søster. Jeg er 17 år og har et hash-misbrug. Jeg går på Teknisk skole i Skive Og når de faktuelle ting er kommet på plads, finder man frem til hvilke helte og hvilke skurke, der er i livet lige nu. Og C skriver: Positive påvirkninger: Jeg har tre rigtig gode venner. Jeg besøger min morfar næsten hver dag. Jeg har let ved at finde ud af tingene i skolen. Jeg kan godt li min klasselærer. Jeg spiller på guitar. Jeg er god til at være sjov. Jeg kan få andre til at grine. Jer er god til at sige smarte ting. Jeg er klog nok, tror jeg. Vi bor et godt sted i et flot hus. Udfordringer: Jeg savner min mor (jeg har ikke set hende i to år).jeg er doven. Jeg gider ikke lave noget. Jeg vil væk fra det hele. Jeg synes min søster er ok, men jeg kan ikke holde ud, når hun råber og skriger og græder. Min far har det alt for hårdt. Han er stresset, og vi snakker næsten aldrig sammen. Jeg drikker og ryger meget. Jeg gider ikke mere. Mestring De fleste unge har forholdsvis let ved at udfylde de tre kategorier: Fakta om fokuspersonen, Positive påvirkninger og Udfordringer. Sværere bliver det, når psykologen og den unge sammen skal finde frem til, hvilke mestringsstrategier den unge benytter sig af. I KRAP-tænkningen defineres begrebet mestring på følgende måde: Begrebet mestring omfatter det, man stiller op, når man møder modgang, forhindringer, problemer og udfordringer. Metner og Storgård, 2008, s. 74) For mange unge, som møder mestringsbegrebet og mestringstænkningen for første gang, kan det virke overraskende og næsten modstridende, at det man stiller op, når noget bliver for svært, kan kaldes en mestring: Det lyder mærkeligt. Jeg kan jo ikke finde ud af en skid, og så ryger og drikker jeg. Hedder det mestring? Sådan var f.eks, ifølge psykolog 2, C s reaktion på begrebet mestring. Men lige så nyt, uvant og uforståeligt begrebet forekommer de unge, når de første gang præsenteres for det, lige så anerkendende, opklarende og virksomt kan begrebet ifølge psykologerne forekomme dem, når det for alvor går op for dem, hvad det betyder, og hvad det kan bruges til. 14

15 Psykolog 2 fortæller f.eks., at i samtalerne med C gjorde han meget ud af, at få C til at forstå, hvorfor en uhensigtsmæssig adfærd, som at ryge og drikke, kan kaldes en mestring. Psykolog 2: Jeg sagde til C, at jeg var fuldstændig sikker på, at han gjorde det bedste, han overhovedet kunne finde på at gøre. Alle mennesker gør det bedste, de kan. Det gør du også, sagde jeg til ham. Når man har det så svært, som du har det, så kan det bedste- som man selv kan finde på - nogen gange være at finde frem til noget, som gør, at man ikke længere kan mærke, hvor ondt det gør inden i èn Ifølge psykolog 2, gjorde denne samtale og denne uddybning af, hvad mestringsbegrebet kan bruges til et stort indtryk på C. I den efterfølgende samtale om, hvad C så ville skrive i kassen Mestring- når noget bliver svært foreslog han: Jeg ryger hash. Jeg drikker øl. Efter lidt betænkningstid og nogle uddybende spørgsmål fra psykologen kom C dog ifølge psykolog 2 med flere forslag som f.eks. Jeg spiller guitar. Jeg skælder ud på min søster. Jeg cykler ned til min morfar. Jeg mobber mine venner. Jeg siger noget smart til nogle idioter i min klasse Hjemmearbejdet for C inden næste samtale blev at dele sine mestringsstrategier i to grupper nemlig i hensigtsmæssige mestringsstrategier (som er gode for C på den lange bane ) og uhensigtsmæssige mestringsstrategier (som er dårlige for C på den lange bane). (På den korte bane er alle mestringsbestræbelser hensigtsmæssige for personen) Psykolog 2 bad altså C om at lave et sorteringsarbejde blandt sine forskellige mestringsstrategier, men da C kom til næste samtale, var det ikke selve sorteringsarbejdet, som han havde været mest optaget af. Han havde derimod været meget optaget af den følelse, som var opstået, mens han tænkte over, hvad der var godt for ham at gøre, og hvad der var dårligt for ham at gøre. Psykolog 2 fortæller: Jeg tror, C havde gjort en stor opdagelse, nemlig at han faktisk var i stand til selv at vælge, hvilken handling han ville foretage sig. Han sagde i hvert fald til mig, at han sgu aldrig havde tænkt over, at han kunne vælge om han ville cykle ned og spille skak med sin morfar, eller han ville lukke sig inde i skuret og ryge. Han havde aldrig set det på den måde han havde bare set, at nu havde han brug for at ryge, eller nu havde han brug for noget andet. Han havde ikke tænkt på, sagde han selv, at han selv kunne bestemme det Ifølge psykolog 2 er dette jo bare begyndelsen til et arbejde med C s udfordringer, men mestringsbegrebet og den unges erkendelse af, at alle mestringsstrategier er forståelige og bør mødes med anerkendelse og respekt, gør ifølge psykolog 2 arbejdet med at finde og prioritere dem, som er gode og virksomme til et konstruktivt arbejde for den unge. Et arbejde, som bidrager til den unges oplevelse af kontrol og mulighed for at bestemme i sit eget liv. 15

16 Grundlæggende tanker om sig selv og verden Som nævnt gav alle psykologer udtryk for, at den kognitive sagsformulering er et skema, som ofte og med godt udbytte anvendes i de KRAP-inspirerede samtaler med de unge. Det var dog karakteristisk, at mange af de udfyldte skemaer som psykologerne viste frem ikke havde udfyldt den inderste boble i skemaet nemlig de grundlæggende tanker. At finde frem til sine grundtanker og leveregler er da også et psykologisk arbejde, der forudsætter en selvindsigt, som det kræver tid at opnå. Og også her er selve begrebet grundtanker et fremmed begreb for de unge, og det kræver en del eksempler fra psykologen og en del oversættelsesarbejde til de unges eget sprog, før de kan få mulighed for helt at fange, hvad der menes med det. For C kom begrebet dog til at give mening, før hans samtaletilbud blev afsluttet. Psykolog 2 fortæller: Jeg ved ikke, om man helt kan sige, at C fandt frem til, hvilke grundtanker der var styrende for hans liv og hans handlinger, men det, at boblen var i skemaet og ligesom kaldte på at blive fyldt ud, før vi var færdige med arbejdet, fik ham til at sige og forstå nogle ting, som jeg tænker er afgørende for ham. Først sagde C, at hans grundtanke måske var, at han syntes, at det var synd for ham. At det var synd for ham, at hans mor var flyttet, og at han ikke så hende. At det var synd for ham, at hans søster var unormal. Og at han derfor trængte til trøst, Men da vi så havde snakket lidt om det der med, at det er synd for nogen, så kiggede han fast på mig og sagde det er sgu ikke synd for mig, det er ikke sådan det er. Nej, det er fandme min skyld det hele. Det er min skyld, at min mor skred, det er min skyld, at min søster græder. Det er min skyld, at min far knokler røven ud af bukserne. Og jeg kan bare ikke holde ud, at det er min skyld det hele... Vi talte sammen om, hvordan de ting, som han nævnte her, kunne formuleres som en grundtanke og C sagde: Jeg tror, jeg næsten altid tænker: jeg dur ikke til en skid, og derfor har dem, jeg er sammen med det altid rigtig dårligt Derefter kunne vi vende tilbage til begreberne om mestring og mestringsstrategier, og det blev helt tydeligt for C, at sådanne grundtanker, som han tumlede med, dem kan man ikke holde ud, uden at have nogle mestringsstrategier Ressourceblomsten Det tredie eksempel på et arbejdsskema, som er blevet anvendt i mange af samtalerne enten direkte eller som baggrund for samtalen er ressourceblomsten. 16

17 Psykolog 1 siger: For mig er det mest givende ved at arbejde med KRAP i samtalerne med de unge det ressourcefokuserede blik. Det ligger helt fast i rygmarven hos mig, at jeg i samtalerne med hver eneste ung, skal lede efter vedkommendes ressourcer. Jeg ved, at jeg ikke kan hjælpe og støtte nogen, hvis ikke jeg har et godt og sikkert kendskab til, hvilke færdigheder han eller hun har, og hvad vedkommende kan. Psykolog 5 pointerer, at for hende ligger arbejdsskemaernes pondus i, at de er konkrete og visuelle. Derudover fremhæver hun, at de er skriftsproglige i deres karakter, hvilket betyder, at de fastholder det sagte, således at man kan huske det. Skemaet kan gemmes og tages frem efter et stykke tid, og man kan diskutere, hvorvidt det, der står i skemaet, stadig er sandt. Psykolog 5 siger: Særligt i brugen af ressourceblomsten er denne fastholdende mulighed af stor betydning. Jeg har udfyldt en ressourceblomst sammen med mange af de unge i Skive-projektet, og det, der gør samtalen om de ting, de er gode til, til noget helt særligt, er, at deres færdigheder og kompetencer bliver skrevet ned. For mange er det svært at fastholde det positive, men det gør ressourceblomsten. Og så bliver det endnu mere konkret, når de skal finde et eksempel på det, som de er gode til. 17

18 Når ressourcerne er skrevet ned, bliver det lettere, når man f.eks. efterfølgende skal udfylde en måltrappe, at finde hvilke færdigheder, man har, som kan bruges i arbejdet med at nå de enkelte trin på måltrappen. Energikoppen Arbejdsskemaet energikoppen hører til i den sidste søjle i KRAP- tænkningen og er altså et skema, som primært bruges, når der skal udvikles nye færdigheder eller igangsættes nye tiltag. Skemaet fremhæves især af psykolog 3, som fortæller at måden skemaet er bygget op på, og den konkrete måde det illustrerer det lidt uklare begreb psykisk energi er brugbart for mange af de unge, som hun taler med. Psykolog 3 siger: Jeg synes, det er vigtigt også at tale med de unge om, hvordan de finder den nødvendige energi til at klare det liv, de lever. Når man er i risiko for at droppe ud af sin uddannelse, handler det jo tit om, at man ikke kan finde den nødvendige energi til at få lavet opgaver og komme af sted om morgenen. Vi taler om, at de tre grundpiller i ethvert menneskes opbygning af energi er : kost, søvn og motion og energikoppen kan være med til at tydeliggøre for den enkelte unge, om han eller hun er i stand til at skabe lige så meget energi, som han eller hun bruger. 18

19 Et resultat af, at man ikke lever op til skolens, lærernes, forældrenes og ikke mindst egne forestillinger om, at man skal kunne klare en uddannelse er ofte, at den unge udvikler en negativ opfattelse af sig selv. Den unge oplever, at det er hans eller hendes egen skyld, at de ikke kan følge med i skolen og ser sig selv som forkerte, dovne, dumme osv. Ifølge psykolog 3 er denne negative selvopfattelse ofte starten på en ond spiral, fordi den på ingen måde hjælper den unge til at finde frem til hensigtsmæssige handlinger, som kan forandre den situation, den unge står i. Tværtimod er en negativ selvopfattelse handlingslammende og medfører ofte en endnu mere passiv attitude overfor kravene fra skole og forældre, og den unge kan være i risiko for at udvikle en depression. 19

20 Når psykolog 3 bruger skemaet med energikoppen som udgangspunkt for en samtale med en ung, er det for at tilbyde den unge en fordomsfri og ikke moraliserende analyse af, hvad der tager den unges energi, og hvordan den unge kan finde ud af at skaffe sig den nødvendige energi til f.eks. at få lavet opgaver og afleveringer. Psykolog 3 siger: At beskæftige sig med emner, som lektier, pjækkeri og dårlige skolepræstationer kan næsten være umuligt, for de unge kan ikke forestille sig, at man kan tale om disse ting uden at de vil blive mødt med bebrejdelser. Og det orker de ikke. Når skemaet med energikoppen kommer på banen, møder den unge en helt neutral måde at arbejde med udfordringerne på, og hjemmeopgaven med at afprøve forskellige måder at mindske det, som tager energi og finde mere af det, der giver energi, opleves af de fleste unge, som noget de forstår, og som kan være med til at modvirke deres oplevelse af afmagt overfor problemerne. Unge, som skal videre En gruppe af de unge, som lærere, mentorer og vejledere henviser til samtaler hos en psykolog har brug for en anden form for støtte end den, samtaler kan give. Psykolog 2 fortæller: Jeg havde nogle samtaler med en pige, som led af social angst. Hun fortalte, at hun boede på skolehjemmet, hvor værelserne er små, og hvor hele den ene væg er et stort vindue, så alle, der går forbi, kan kigge lige ind. Jeg føler mig som en burhøne, sagde hun, og jeg holder det ikke ud. Det er umuligt for mig at være i værelset og lave lektier. Så valgte jeg, at tage med hende ud i værelset for at se det sammen med hende og undersøge hendes virkelighed, så vi sammen kunne finde nogle konkrete ideer til, hvordan hun kunne takle sin angst for andre mennesker lige præcis det sted, hvor hun bor og lever sit liv. Det var en stor hjælp for hende, at få støtte til at overføre terapien til den konkrete hverdag. Psykolog 1 fortæller: En af de unge, jeg talte med viste sig at have specifikke indlæringsvanskeligheder. Den hjælp, jeg kunne give ham, var, at jeg kunne vejlede hans lærere i, hvilke pædagogiske hensyn, de var nødt til at tage Ovenstående eksempler kan måske forekomme enkle og ligetil, men psykologerne understreger, at arbejdet med at undersøge, hvilke vanskeligheder den unge i virkeligheden har, ofte er vanskeligt og krævende, fordi de unge skammer sig og derfor bruger meget energi på at skjule, at de har disse vanskeligheder, og hvor store disse vanskeligheder i virkeligheden er. Så det kan ofte være umuligt for lærere og mentorer at finde, hvor skoen i virkeligheden trykker. Social angst og specifikke indlæringsvanskeligheder er tilstande, som rummer så store skam- og skyldfølelser, at det er forståeligt, at man vælger at droppe ud af skolen, hvis man ikke kan finde den nøgle, som kan åbne op for hjælp. 20

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kognitive Grundmodeller

Kognitive Grundmodeller ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere