Uddannelsesmotiverende samtaler med unge. en rapport med eksempler og erfaringer fra projekt: Fra problemer til mirakler i Skive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesmotiverende samtaler med unge. en rapport med eksempler og erfaringer fra projekt: Fra problemer til mirakler i Skive 2011-2014"

Transkript

1 Uddannelsesmotiverende samtaler med unge en rapport med eksempler og erfaringer fra projekt: Fra problemer til mirakler i Skive

2 Forord Denne rapport beskriver og giver konkrete eksempler på uddannelsesmotiverende samtaler med unge, som er i risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse. Disse samtaler er en del af et mangestrenget udviklingsprojekt med titlen Fra problemer til mirakler 1, som er rettet mod forebyggelse af frafald på en række ungdomsuddannelser i Skive. De konkrete samtaler, som danner baggrund for rapporten, har fundet sted i perioden fra 2011 til 2013 som en del af udviklingsprojektet intentionen med rapporten er åbent at formidle viden og erfaringer med de svære samtaler med unge til alle professionelle på ungdomsuddannelserne ( i rapporten benævnt ungeaktører ). Rapporten er baseret på data indsamlet gennem besvarelse af et spørgeskema (se bilag 1) og kvalitative interviews (se bilag 2)med de seks psykologer fra PsykologCentret Viborg/Skive, som har gennemført alle samtaler med de ca. 100 unge, som har deltaget i projektet. Psykologerne arbejder alle med udgangspunkt i KRAP: Kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende psykologi/pædagogik. Rapporten forsøger gennem konkrete eksempler både at formidle psykologernes erfarede forståelser af, hvorfor det er svært for nogle unge at være i et uddannelsessystem og hvordan man gennem strukturerede samtaler kan støtte dem så godt, at de igen får overskud til at yde det, som et uddannelsesforløb kræver af dem. Navne og konkrete hændelser er anonymiseret og genfortalt på en måde, så hverken de unge eller psykologerne kan genkendes. Denne Rapport og tilhørende Quick Guide er udgivet med støtte fra LBR, Det lokale beskæftigelsesråd i Skive. Psykolog Aase Holmgaard, PsykologCentret, har foretaget dataindsamling og skrevet rapporten. God læselyst! 1 Region Midtjylland har bevilget et tre-årigt projekt til de unge i Skive, som er uden for uddannelse. De tre erhvervsskoler, Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Social- og Sundhedsskolen, og UU Skive har søgt og nu fået 4.2 mill. kr. til projektet: Fra problemer til mirakler Skive-uddannelsen, en anden vej til et godt liv. Se mere på 2

3 Indhold s. 4 Indledning s. 4 Fra problemer til mirakler s. 5 Unges samtale med en psykolog s. 5 Hvor mange unge og med hvilke udfordringer? s. 6 KRAP som grundlag for de unges samtale med en psykolog s. 6 KRAP i indledningen til et samtaleforløb s. 8 KRAP i samtaleforløbet s. 9 Hjemmearbejde s. 9 KRAP- metoder og redskaber s. 10 Eksempler på brugen af arbejdsskemaer og metoder s. 11 Fire-kolonneskemaet s. 12 Kognitiv sagsformulering s. 14 Mestring s. 16 Grundlæggende tanker om sig selv og verden s. 17 Ressourceblomsten s. 18 Energikoppen s. 20 Unge, som skal videre s. 22 Afrunding og feed forward s. 23 Samtaleguide s. 25 Litteratur s. 26 Bilag 3

4 Uddannelsesmotiverende samtaler Indledning Der findes i dag en række eksempler på, at unge der er i risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse profiterer af at få et tilbud om at tale med en psykolog. Hallur G. Thorsteinsson, leder af PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling udtrykker det på denne måde: I PsykiatriFonden har vi dokumentation for, at størstedelen af gruppen af unge med psykiske og personlige problemer kan hjælpes til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis deres problemer bliver taget alvorligt og deres psykiske eller personlige problemer anerkendes, som den primære barriere for at gennemføre en uddannelse. ( ) Baggrunden for denne udtalelse er, at Psykiatrifonden gennem de seneste fire år har tilbudt 600 såkaldt frafaldstruede unge i Hovedstadsområdet gratis psykologsamtaler. Op mod 85% af disse unge har efterfølgende været i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fra problemer til mirakler I Skive har en række ungdomsuddannelser, støttet af region Midtjylland, iværksat et tilsvarende projekt, som har til formål at motivere unge til uddannelse og forebygge risikoen for frafald. Projektet består af en række tilbud og initiativer (http://www.uuskive.dk/uu+skive/projekter/fra+problemer+til+mirakler ) Psykologcentret i Viborg/Skive har udviklet og arbejder efter en ganske særlig psykologiskpædagogisk tænkning: Kognitiv-, Ressourcefokuseret-, Anerkendende Pædagogik kaldet KRAP (Metner og Storgaard, 2008, Metner og Storgaard 2012, Metner og Bilgrav 2013) Psykologcentret har bidraget til projektet på følgende måder: 1. Tilbud om individuelle psykologsamtaler til unge i risiko for frafald 2. Efteruddannelse af de professionelle voksne (undervisere, vejledere, mentorer) 3. Samtaler med og supervision af de professionelle voksne I denne rapport vil de individuelle psykologsamtaler være i fokus. Der ligger naturligvis en række interessante perspektiver i, at indsatsen for at fastholde de unge i et uddannelsesforløb i projektet betragtes som en fælles professionel opgave, og at der bag efteruddannelse og supervision af lærere og andre medarbejdere ligger præcis den samme tænkning og tilgang, som er grundlaget for de individuelle samtaler. Disse samlede KRAP-perspektiver må imidlertid udfoldes i en senere publikation og vil i denne rapport kun blive sporadisk berørt i den afsluttende perspektivering. 4

5 Unges samtale med en psykolog Som det nævnes i indledningen er der i Danmark mange eksempler på, at ungdomsuddannelser tilbyder unge psykologsamtaler som et led i deres bestræbelser for at motivere til deltagelse i uddannelse og forebygge frafald. Der findes imidlertid stort set ingen beskrivelser af disse samtalers konstruktion, forløb og indhold. Hvad taler den unge mon med psykologen om? Hvad fortæller den unge psykologen, og hvordan bearbejder psykologen den viden og de informationer, han eller hun får? Hvilke metoder og redskaber anvender psykologen i samtalerne, og hvilke spørgsmål og hvilke opgaver får den unge evt. at arbejde videre med mellem samtalerne, og når samtalerne afsluttes? I denne rapport vil disse ovenstående spørgsmål blive undersøgt og reflekteret. Formålet med denne undersøgelse og refleksion er primært at lægge en viden frem, som kan bruges som inspiration og eventuelt som direkte afsæt for det videre arbejde, som den enkelte ungeaktør (de professionelle omkring de unge) skal udføre. Ungeaktørerne tilbydes deltagelse i den afsluttende samtale mellem den unge og psykologen, såfremt den unge ønsker det. Ønsker den unge det ikke, samarbejder psykolog og unge-aktør på anden vis til fordel for den unges videre udvikling og deltagelse. Intentionen med rapporten er således at bidrage til at bygge bro fra psykologsamtalerne til alle ungeaktørers samtaler med unge. Som tidligere nævnt er alle de involverede psykologer knyttet til og anvender samme psykologiske teori og fremgangsmåde, nemlig den kognitive, ressourcefokuserede og anerkendende psykologi/pædagogik, forkortet KRAP. På baggrund af interviews med de involverede (seks) psykologer, som har varetaget samtalerne med de unge i projektet, er det således muligt at få en grundig og uddybet beskrivelse af og kendskab til, hvordan samtaler indenfor denne særlige pædagogisk/psykologiske tænkning finder sted. Rapporten afrundes med en kort samtaleguide, som er udviklet på baggrund af erfaringer med at anvende KRAP som baggrund for samtaler. Hvor mange unge og med hvilke udfordringer? Men før der dykkes ned i beskrivelsen og analysen af samtaleforløbene, er det vigtigt at vide, hvor mange samtaler, der er tale om, og hvilke udfordringer de unge kommer med. 5

6 Samtalerne fandt sted i perioden fra januar 2011 til sommeren 2013 og i dette tidsrum har 99 unge fra de involverede uddannelsesinstitutioner i Skive modtaget et samtaleforløb hos en psykolog. Samtalerne har gennemsnitligt forløbet over 5 gange af en times varighed. Ca 10 af samtalerne er blevet forlænget til ca 10 timer og nogle ganske få samtaleforløb har været kortere end 5 timer. Det overordnede kriterie for at kunne få hjælp i form af samtaler med en psykolog er, at man skal være faldet fra mindst en ungdomsuddannelse. Alle 99 unge har således prøvet at droppe ud af en uddannelse og er i projektet blevet opfordret af deres lærer, af skolens vejleder eller mentor eller af en anden professionel til at få samtaler med en psykolog. Årsagen til opfordringen har været de professionelles iagttagelser af for meget fravær, mistrivsel, faglige vanskeligheder eller en bekymring for, om den unge har nogle psykiske udfordringer, som kræver en psykologisk afklaring. I psykologernes registrering af begrundelserne for de unges behov for psykologbistand beskrives behovene på følgende måde: Personlige udfordringer såsom lavt selvværd, personlig krise, krise og konflikter i familien, mobning. (ca 35 %) Psykiske udfordringer som angst, depression, stress m.m. (ca 20%) Behov for udredning på grund af tegn på ADHD, autisme eller andet (ca 15%) Faglige udfordringer i skolen, svært ved at følge med i undervisningen, svært ved at lave lektier og aflevere opgaver, eksamensangst (ca 15%) Misbrugsproblematik (ca 10%) Andet (ca 5%) Et sådant forsøg på at kategorisere de unges udfordringer må naturligvis tages med en række forbehold. Oftest kommer den unge til den første samtale hos psykologen med en uklar og forvirret forestilling om, hvori hans eller hendes udfordringer består. Og ganske ofte er der tale om en kombination af udfordringer, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, hvilken der er den primære, og hvilken der er den vanskeligste for den unge at takle. KRAP som grundlag for de unges samtale med en psykolog Som nævnt har de 99 unge modtaget samtaler hos 6 forskellige psykologer i PsykologCentret. I det følgende vil det på baggrund af kvalitative interviews med psykologerne blive udfoldet, hvorledes KRAP-tænkningen og KRAP-metoderne har været anvendt i samtalerne. (For at sikre anonymiteten vil psykologerne blive benævnt med numrene 1-6 og de unge vil blive benævnt med bogstaverne A F.) KRAP i indledningen til et samtaleforløb Det første, der nævnes af psykologerne er måden, hvorpå KRAP anvendes, når en samtale med en ung indledes. I enhver samtale mellem en psykolog og en ung er det naturligvis vigtigt, at der skabes en god relation, da denne relation er forudsætningen for, at den unge kan bruge 6

7 psykologen til at få hjælp til at arbejde med sine udfordringer. Alle seks psykologer nævner at begreberne anerkendelse og validering er helt afgørende i denne indledende relationsskabende fase. Samtidig nævner flere psykologer, at det er overraskende for dem, hvor betydningsfuld især valideringen af den unge forekommer at være. Som èn af psykologerne udtrykker det: Det opleves ofte, som om det er usædvanligt for den unge at møde anerkendelse og validering af den unges egen måde at løse sine problemer på. Når en ung står i en uoverskuelig situation f.eks. på grund af alkoholmisbrug eller psykisk sygdom hos forældrene, kan det være afgørende at møde en psykolog, som anerkender og validerer, at den løsning eller den mestringsstrategi, som den unge har anvendt, har været det bedste, som vedkommende selv har kunnet finde på. Psykolog 3 fortæller: B blev henvist til mig på grund af selvskadende adfærd. Hun var overbevist om, at hun skulle ind til mig for at få skæld ud og få at vide, at hun skulle holde op og tage sig sammen. Hun fortalte mig om hendes situation både derhjemme og i skolen, og da jeg derefter sagde til hende, at jeg virkelig godt kunne forstå, at det gav mening at skade sig selv, ville hun først ikke tro, at jeg mente, hvad jeg sagde, men efterfølgende, da hun forstod, at jeg virkelig mente det, brød hun sammen i gråd og sagde, at så ville hun gerne have mig til at hjælpe hende, når jeg ikke bebrejdede hende noget Anerkendelsen og valideringen af, at den unge faktisk selv har gjort alt, hvad hun eller han kan for at løse sine egne problemer er en afgørende og grundlæggende del af KRAP-tænkningen. Psykolog 1 giver et andet eksempel: F er elev på SOSU-uddannelsen, men er ked af at gå der og laver ikke sine forberedelser til undervisningen og har desuden et stort fravær. I den indledende samtale giver hun udtryk for, at hun oprindelig havde søgt ind på HF-uddannelsen, og at hun var rigtig skuffet og ked af, at hun ikke var blevet optaget. Hun vil hellere gå på HF end være elev på SOSU. Da jeg siger til hende, at det må være rigtig svært og fyldt med modstandsfølelser at gå på SOSU, når man hellere vil være HF-elev, siger F, at alle andre bare har sagt, at nu må hun tage sig sammen og at: SOSU er en god uddannelse. At blive mødt med en validering af, at det er helt i orden at have det, som man nu engang har det, og at det er helt i orden at tænke, som man nu engang tænker, det gjorde en kæmpe forskel for F, og jeg tror, det var der, hun fik tillid til mig. Faktisk tænker jeg, at valideringen fungerer som en dåseåbner i forhold til den unge Psykolog 1 fortæller desuden, at hun i den indledende samtale med en ung præsenterer KRAPtænkningen/KRAP-terapien på en helt kort og jordnær måde: Jeg synes, det er vigtigt at jeg går foran. At jeg ikke forlanger, at den unge straks skal sige, hvad der er hendes eller hans udfordring, men at jeg lægger ud og viser, hvad de her samtaler går ud på, og hvad de kan forvente, der vil ske i samtaleforløbet. I stedet for at sidde overfor den unge og spørge ham eller hende ud, forsøger jeg mentalt at sætte mig ved siden af den unge og sige, at 7

8 jeg vil være en person, der sammen med dem undersøger deres virkelighed og forsøger at finde nye og virksomme veje. På spørgsmålet om hvorvidt de unge får at vide, at det er KRAP-inspirerede samtaleforløb, de bliver tilbudt svarer psykolog 1: Nej, ikke direkte. Men jeg siger, at vi skal arbejde med at forstå og evt. ændre deres tanker, altså at vi arbejder kognitivt. Det illustrerer jeg med et lille eksempel som f.eks.: Når du en aften hører en lyd uden for dit vindue, kan du tænke forskelligt om det. Du kan tænke, at det er en forbryder, en tyv, en kat eller en gren, der slår mod ruden. Nogle tanker hjælper dig bedre end andre tanker. Derfor skal vi undersøge din virkelighed og dine tanker om denne virkelighed og forsøge at finde de tanker, der hjælper dig bedst. På samme måde taler jeg også om ressourcefokus, vi skal finde ud af, hvad du er god til, så du kan bruge det, når du skal arbejde med dine udfordringer, og så siger jeg noget om, at vi sætter os mål, men at det skal være små mål, som er mulige at nå, altså små sikre successer. Alle psykologer giver udtryk for, at den konkrete, gennemskuelige, fremadrettede og handlingsorienterede tilgang, som KRAP står for, tiltaler mange unge og svarer til deres stil. De unge oplever, at der ikke er noget hokus pokus i at gå til psykolog som en psykolog udtrykker det. Derfor opfordrer psykologerne også de unges kontaktperson på skolerne til at deltage i den første og den afsluttende samtale og gerne i hele forløbet, hvis den unge synes, det giver mening. Flere psykologer giver udtryk for, at kontaktpersonerne ikke har deltaget i så stort et omfang, som ønskeligt. Og psykolog 2 fortæller, at han har haft ideer om at tilbyde et stormøde hvor den unge, psykologen og de vigtigste andre personer var inviterede, således at psykologen og den unge sammen kunne formidle nogle vigtige perspektiver og informationer til netværket. Desværre blev ideen ikke realiseret, men ønsket om et tæt samarbejde mellem psykologer og de øvrige unge-aktører er stort både fra de professionelle selv, men også fra en del af de unge. En del psykologer nævner dog også eksempler på unge, som ikke har lyst til at dele deres tid hos psykologen med nogen professionelle fra skolen, men oplever en stor befrielse ved at have en psykolog for sig selv, som ikke refererer eller har tilknytning til hverken skole eller hjem. KRAP- i samtaleforløbet De økonomiske rammer i projekt Fra problemer til mirakler afgør, at der gennemsnitligt er afsat fem timer pr ung, som henvises til psykolog. Stort set alle psykologer beskriver, at denne faste og korte ramme har haft indflydelse på deres måde at arbejde på. Flere siger ikke overraskende, at de kunne have ønsket sig mere tid sammen med de unge, hvilket også i enkelte tilfælde er blevet bevilget. Den fastlagte tidsramme bevirker, at den enkelte psykolog må strukturere forløbet, så den unges væsentligste udfordringer når at blive bearbejdet. Det er vigtigt, at den unge også selv kender tidsrammen og sammen med psykologen beslutter, hvor samtalerne primært skal have deres fokus, og hvilke andre ungeaktører der skal orienteres og inddrages i det videre arbejde med den 8

9 unges udfordringer. Et vigtig element i KRAP-tænkningen er, at der skal arbejdes mellem samtalerne de unge skal have hjemmearbejde. Hjemmearbejde Psykolog 4 siger: Hjemmearbejdet er ikke noget problem, hvis den unge har opdaget, at de her samtaler har fat i noget, som er vigtigt for ham eller hende. Når vi har arbejdet helt konkret med et KRAP-skema, og jeg spørger den unge, om jeg skal tage en kopi, så han eller hun kan få det med hjem, så svarer den unge næsten altid, at det vil han eller hun rigtig gerne. Og så ved jeg, at vi har fat i noget, som er betydningsfuldt og virksomt Psykolog 3 siger: For en ung med en ADHD-problematik kan det være rigtig svært at overskue sådan noget som hjemmeopgaver. Men hvis vi har aftalt, at vi for at vi sammen kan forstå hans virkelighed - bliver nødt til at få udfyldt et ugeskema for de næste to uger, så hjælper jeg den unge med at få indstillet mobilen, så den bipper to gange om dagen, så han eller hun kan få noteret i skemaet, hvad han eller hun har lavet. Så ifølge psykologerne opleves hjemmearbejdet ikke af de unge som en byrde eller et pres, men nærmere som et tegn på, at man selv er aktiv i arbejdet med at skabe forandringer. Psykolog 3 siger: Jeg tror, de unge oplever en fremdrift i KRAP, som er motiverende for dem. Forud for samtalerne frygter de måske, at der skal rodes op i fortiden, og at de skal pille sig i navlen og endevende en fortid, de ofte har mest lyst til at glemme. Så opdager de, at de i stedet skal se fremad og sætte sig et mål, og at de skal finde frem til, hvad de selv kan gøre, og hvad de er gode til. Derfor kan det, vi kalder hjemmearbejde, for den unge blive en måde at opleve selv igen at få kontrol over tingene på. KRAP- metoder og redskaber Et gennemgående element i det KRAP-inspirerede psykologarbejde er brugen af arbejdsskemaer. Alle seks psykologer fortæller, at de i stort set alle samtaler bruger skemaer. Ikke fordi som èn af psykologerne udtrykker det at: one size fits all, (at én metode dur til alle), men fordi arbejdsskemaerne kan bruges på mange forskellige måder, og fordi der er mange forskellige skemaer. Alle psykologer arbejder også som terapeuter for både voksne og ældre, og de fremhæver alle at brugen af skemaer har en ganske særlig positiv effekt i arbejdet med unge. Alle ungeaktørerne får på kurserne kendskab til brugen af disse arbejdsskemaer, og skemaerne fungerer derfor også ofte som et konkret bindeled mellem den unge, psykologen og den konkrete ungeaktør som efterfølgende har samtaler med den unge. Psykolog nr. 2 siger: Unge er konkrete, visuelle og hurtige. De lytter ikke, når man taler og forklarer. Det er, som om de ikke kan fastholde det, de hører. Men når de selv er aktive i arbejdet 9

10 med at udfylde et skema, og efterfølgende kigger på det, så forstår de noget, som de ikke før har set. Psykolog nr. 1 siger: At få synliggjort sin tænkning, det er tit en helt utrolig afklarende oplevelse. Nåh ja, nu kan jeg godt se det, er et udtryk, som jeg ofte hører fra en ung, når vi har udfyldt et skema sammen Èn af psykologerne, psykolog 5, har lang erfaring i at samtale med unge forud for hendes tilknytning til PsykologCentret og brugen af KRAP-metoderne. Hun siger: Tidligere, da jeg ikke brugte de konkrete og visuelle skemaer, tror jeg, at jeg kunne være tilbøjelig til at opleve, at processen var succesfuld, når jeg selv udviklede min forståelse for, hvad de unge oplevede som udfordrende og problematisk. Jeg havde ikke nogen metode til at sikre mig, at det ikke kun var mig, der var blevet klogere, men at den unge også selv var helt med og havde fået en ny forståelse af sin situation. Det er det, jeg først og fremmest bruger skemaerne til. Til at sikre mig, at den unge får en tydelig, konkret og brugbar forståelse af sin situation og dermed er motiveret for at finde nye måder at forholde sig på. At lade et arbejdsskema være omdrejningspunktet i en samtale indebærer ifølge psykologerne nogle procesfremmende elementer. Psykologerne nævner især følgende tre: For det første bliver begge parter aktive, både den unge og psykologen må læne sig frem i stolen og tage en blyant i hånden og tegne eller skrive. For det andet bliver de to samtaleparter nødt til at reflektere og forhandle, indtil de får talt sig frem til, hvilke udtryk, tegninger, ord eller symboler, som bedst beskriver den tanke eller den følelse, som den unge har, og som den unge gerne vil opnå forståelse for. For det tredje bliver den anvendte psykologiske teori helt tydelig og konkret for den unge. Når den unge f.eks. skal sætte ord og/eller tegninger på, hvilke beskyttende og hvilke vedligeholdende faktorer han eller hun oplever i sin hverdag, ja så erfarer den unge samtalens afklarende kraft, og den unge oplever, at et andet menneske (her psykologen) kan bidrage til at udvikle erkendelser, som den unge ikke ville have kunnet udvikle alene. Den unges egen hverdag bliver via arbejdsskemaet relateret til en kognitiv teori om, at det er vigtigt at skelne mellem de faktorer, som støtter ens egen udvikling og de faktorer, som fastholder eller bremser udviklingen. Eksempler på brugen af arbejdsskemaer De seks psykologer har brugt mange af de arbejdsskemaer, som findes i bogen: KRAP-metoder og redskaber (2013). I det følgende vil der blive givet eksempler på brugen af følgende arbejdsskemaer: Fire-kolonneskemaet, Kognitiv Sagsformulering, Ressourceblomsten og Energikoppen 10

11 En del unge-aktører har ifølge psykologerne efterspurgt, om der til de enkelte kategorier af de unges udfordringer, ( se s. 6), kan anbefales særlige fremgangsmåder og særlige skemaer. Men som det fremgår af de følgende eksempler, er det ikke udfordringen, der afgør, hvilket skema man i samtalen tager afsæt i, men den unges behov for afklaring, forståelse og handlemuligheder. Fire-kolonneskemaet et eksempel Psykolog 5 fortæller om en ung A, som bliver henvist til psykologsamtaler på grund af eksamensangst. A er set med lærernes øjne en dygtig elev, som ikke har nogen grund til at frygte en eksamenssituation. Set med egne øjne oplever A en panisk angst for at gå ind i eksamensrummet en angst, som hun ikke selv har nogen forståelse for eller forklaring på. Psykologen forklarer A, at det kan være en god ide at undersøge, hvilke tanker man gør sig i forskellige situationer, da man faktisk sjældent selv er klar over det. Psykologen viser A et firekolonneskema og sammen afprøver de skemaet på nogle helt almindelige hverdagssituationer. Sammen opdager psykologen og A, at det er tanken, der fremkalder følelsen, og at det er følelsen, der sætter en handling i gang. Dette er lidt af en øjenåbner for A, og hun får til opgave at lave fire-kolonne-skemaer over en række almindelige hverdagssituationer inden næste samtale. I den næste samtale tager A og psykolog 5 fat på selve eksamenssituationen og A opdager til sin store overraskelse, at hun ikke kan finde hvilken tanke, der fremkalder den paniske angstfølelse i eksamenssituationen. Hun har simpelthen ikke nogen tanke, siger hun. 11

12 Psykolog 5 fortæller: Gennem brugen af fire-kolonneskemaet har vi sammen skabt muligheden for, at en vigtig erkendelse kan opstå hos A. Når A helt konkret og sort på hvidt ser, at der ikke er nogen tanke (tankerummet er tomt) til at kontrollere og styre hendes følelser i eksamenssituationen, så ser hun, at hun ikke selv er til stede i rummet, og at hun er prisgivet sine ukontrollerede følelser. Derefter kunne vi sammen gå i gang med at eksperimentere med og afprøve, hvilke tanker det var muligt for A at tænke i situationen. Og efter nogle flere samtaler opdagede A, at det er muligt at genvinde kontrollen over situationer, som man har mistet kontrollen over. Og det var en meget givende proces for hende Kognitiv sagsformulering et eksempel Når tre af de fire valgte eksempler på brugen af arbejdsskemaer er fra søjle 1 (se Metner og Bilgrav, 2013 s. 13), det vil sige fra den registrerende og afdækkende fase i KRAP, så skyldes det ikke nogen tilfældighed. Psykologerne fortæller, at med den fastlagte tidsramme og med det opdrag, der er givet i projektet, vil det primære og væsentligste mål for samtalerne ofte være, at de unge får hjælp til at kunne overskue deres situation og dermed opnå ny forståelse og nye handlemuligheder. 12

13 Som en støtte til dette nævner de fleste psykologer anvendelsen af arbejdsredskabet: Den kognitive sagsformulering. Psykolog 2 fortæller: Den kognitive sagsformulering bruger jeg sammen med nogle af de unge som en måde at rydde op på. Når alle mulige tanker myldrer rundt i hovedet, kan det være en stor befrielse, at få tankerne opdelt i nogle kategorier og dermed få dem skilt ad. Metoderne i KRAP kan jo beskrives psykologisk teoretisk, men når jeg taler med de unge, så er det vigtigt at tale lige ud af posen og tale et sprog, de kan forstå, og som de kan bruge. Så når jeg præsenterer skemaet for en ung, siger jeg nogen gange: Nu skal vi have udfyldt fire kasser på det her skema: èn kasse med de ting, der er i dit liv, som du ikke kan gøre noget ved (faktaboksen), én kasse med ting i dit liv, som er positive og som hjælper dig, èn kasse med de ting i dit liv, som gør det svært at være dig og som gør, at du ikke rigtigt kan komme videre, og den sidste kasse handler om den måde, du lige nu klarer tingene på, det kalder vi din mestringstrategi For de fleste unge giver denne oprydning god mening. Den fortælling om deres liv, som opstår mellem psykologen og den unge i samtalen omkring udfyldelsen af den kognitive sagsformulering, 13

14 svarer ifølge psykologerne rigtig godt til de fortællinger, som unge kender og bruger i hverdagen i deres verdens- og livsforståelse: Der er en situation, der er, som den er, og der er helte, som hjælper og skurke, som gør det svært. En ung mand C, udfylder f.eks. skemaet sådan: Fakta om fokuspersonen: Mine forældre blev skilt, da jeg var 7 år gammel. Jeg har en søster, der er handicappet. Jeg bor sammen med min far og min søster. Jeg er 17 år og har et hash-misbrug. Jeg går på Teknisk skole i Skive Og når de faktuelle ting er kommet på plads, finder man frem til hvilke helte og hvilke skurke, der er i livet lige nu. Og C skriver: Positive påvirkninger: Jeg har tre rigtig gode venner. Jeg besøger min morfar næsten hver dag. Jeg har let ved at finde ud af tingene i skolen. Jeg kan godt li min klasselærer. Jeg spiller på guitar. Jeg er god til at være sjov. Jeg kan få andre til at grine. Jer er god til at sige smarte ting. Jeg er klog nok, tror jeg. Vi bor et godt sted i et flot hus. Udfordringer: Jeg savner min mor (jeg har ikke set hende i to år).jeg er doven. Jeg gider ikke lave noget. Jeg vil væk fra det hele. Jeg synes min søster er ok, men jeg kan ikke holde ud, når hun råber og skriger og græder. Min far har det alt for hårdt. Han er stresset, og vi snakker næsten aldrig sammen. Jeg drikker og ryger meget. Jeg gider ikke mere. Mestring De fleste unge har forholdsvis let ved at udfylde de tre kategorier: Fakta om fokuspersonen, Positive påvirkninger og Udfordringer. Sværere bliver det, når psykologen og den unge sammen skal finde frem til, hvilke mestringsstrategier den unge benytter sig af. I KRAP-tænkningen defineres begrebet mestring på følgende måde: Begrebet mestring omfatter det, man stiller op, når man møder modgang, forhindringer, problemer og udfordringer. Metner og Storgård, 2008, s. 74) For mange unge, som møder mestringsbegrebet og mestringstænkningen for første gang, kan det virke overraskende og næsten modstridende, at det man stiller op, når noget bliver for svært, kan kaldes en mestring: Det lyder mærkeligt. Jeg kan jo ikke finde ud af en skid, og så ryger og drikker jeg. Hedder det mestring? Sådan var f.eks, ifølge psykolog 2, C s reaktion på begrebet mestring. Men lige så nyt, uvant og uforståeligt begrebet forekommer de unge, når de første gang præsenteres for det, lige så anerkendende, opklarende og virksomt kan begrebet ifølge psykologerne forekomme dem, når det for alvor går op for dem, hvad det betyder, og hvad det kan bruges til. 14

15 Psykolog 2 fortæller f.eks., at i samtalerne med C gjorde han meget ud af, at få C til at forstå, hvorfor en uhensigtsmæssig adfærd, som at ryge og drikke, kan kaldes en mestring. Psykolog 2: Jeg sagde til C, at jeg var fuldstændig sikker på, at han gjorde det bedste, han overhovedet kunne finde på at gøre. Alle mennesker gør det bedste, de kan. Det gør du også, sagde jeg til ham. Når man har det så svært, som du har det, så kan det bedste- som man selv kan finde på - nogen gange være at finde frem til noget, som gør, at man ikke længere kan mærke, hvor ondt det gør inden i èn Ifølge psykolog 2, gjorde denne samtale og denne uddybning af, hvad mestringsbegrebet kan bruges til et stort indtryk på C. I den efterfølgende samtale om, hvad C så ville skrive i kassen Mestring- når noget bliver svært foreslog han: Jeg ryger hash. Jeg drikker øl. Efter lidt betænkningstid og nogle uddybende spørgsmål fra psykologen kom C dog ifølge psykolog 2 med flere forslag som f.eks. Jeg spiller guitar. Jeg skælder ud på min søster. Jeg cykler ned til min morfar. Jeg mobber mine venner. Jeg siger noget smart til nogle idioter i min klasse Hjemmearbejdet for C inden næste samtale blev at dele sine mestringsstrategier i to grupper nemlig i hensigtsmæssige mestringsstrategier (som er gode for C på den lange bane ) og uhensigtsmæssige mestringsstrategier (som er dårlige for C på den lange bane). (På den korte bane er alle mestringsbestræbelser hensigtsmæssige for personen) Psykolog 2 bad altså C om at lave et sorteringsarbejde blandt sine forskellige mestringsstrategier, men da C kom til næste samtale, var det ikke selve sorteringsarbejdet, som han havde været mest optaget af. Han havde derimod været meget optaget af den følelse, som var opstået, mens han tænkte over, hvad der var godt for ham at gøre, og hvad der var dårligt for ham at gøre. Psykolog 2 fortæller: Jeg tror, C havde gjort en stor opdagelse, nemlig at han faktisk var i stand til selv at vælge, hvilken handling han ville foretage sig. Han sagde i hvert fald til mig, at han sgu aldrig havde tænkt over, at han kunne vælge om han ville cykle ned og spille skak med sin morfar, eller han ville lukke sig inde i skuret og ryge. Han havde aldrig set det på den måde han havde bare set, at nu havde han brug for at ryge, eller nu havde han brug for noget andet. Han havde ikke tænkt på, sagde han selv, at han selv kunne bestemme det Ifølge psykolog 2 er dette jo bare begyndelsen til et arbejde med C s udfordringer, men mestringsbegrebet og den unges erkendelse af, at alle mestringsstrategier er forståelige og bør mødes med anerkendelse og respekt, gør ifølge psykolog 2 arbejdet med at finde og prioritere dem, som er gode og virksomme til et konstruktivt arbejde for den unge. Et arbejde, som bidrager til den unges oplevelse af kontrol og mulighed for at bestemme i sit eget liv. 15

16 Grundlæggende tanker om sig selv og verden Som nævnt gav alle psykologer udtryk for, at den kognitive sagsformulering er et skema, som ofte og med godt udbytte anvendes i de KRAP-inspirerede samtaler med de unge. Det var dog karakteristisk, at mange af de udfyldte skemaer som psykologerne viste frem ikke havde udfyldt den inderste boble i skemaet nemlig de grundlæggende tanker. At finde frem til sine grundtanker og leveregler er da også et psykologisk arbejde, der forudsætter en selvindsigt, som det kræver tid at opnå. Og også her er selve begrebet grundtanker et fremmed begreb for de unge, og det kræver en del eksempler fra psykologen og en del oversættelsesarbejde til de unges eget sprog, før de kan få mulighed for helt at fange, hvad der menes med det. For C kom begrebet dog til at give mening, før hans samtaletilbud blev afsluttet. Psykolog 2 fortæller: Jeg ved ikke, om man helt kan sige, at C fandt frem til, hvilke grundtanker der var styrende for hans liv og hans handlinger, men det, at boblen var i skemaet og ligesom kaldte på at blive fyldt ud, før vi var færdige med arbejdet, fik ham til at sige og forstå nogle ting, som jeg tænker er afgørende for ham. Først sagde C, at hans grundtanke måske var, at han syntes, at det var synd for ham. At det var synd for ham, at hans mor var flyttet, og at han ikke så hende. At det var synd for ham, at hans søster var unormal. Og at han derfor trængte til trøst, Men da vi så havde snakket lidt om det der med, at det er synd for nogen, så kiggede han fast på mig og sagde det er sgu ikke synd for mig, det er ikke sådan det er. Nej, det er fandme min skyld det hele. Det er min skyld, at min mor skred, det er min skyld, at min søster græder. Det er min skyld, at min far knokler røven ud af bukserne. Og jeg kan bare ikke holde ud, at det er min skyld det hele... Vi talte sammen om, hvordan de ting, som han nævnte her, kunne formuleres som en grundtanke og C sagde: Jeg tror, jeg næsten altid tænker: jeg dur ikke til en skid, og derfor har dem, jeg er sammen med det altid rigtig dårligt Derefter kunne vi vende tilbage til begreberne om mestring og mestringsstrategier, og det blev helt tydeligt for C, at sådanne grundtanker, som han tumlede med, dem kan man ikke holde ud, uden at have nogle mestringsstrategier Ressourceblomsten Det tredie eksempel på et arbejdsskema, som er blevet anvendt i mange af samtalerne enten direkte eller som baggrund for samtalen er ressourceblomsten. 16

17 Psykolog 1 siger: For mig er det mest givende ved at arbejde med KRAP i samtalerne med de unge det ressourcefokuserede blik. Det ligger helt fast i rygmarven hos mig, at jeg i samtalerne med hver eneste ung, skal lede efter vedkommendes ressourcer. Jeg ved, at jeg ikke kan hjælpe og støtte nogen, hvis ikke jeg har et godt og sikkert kendskab til, hvilke færdigheder han eller hun har, og hvad vedkommende kan. Psykolog 5 pointerer, at for hende ligger arbejdsskemaernes pondus i, at de er konkrete og visuelle. Derudover fremhæver hun, at de er skriftsproglige i deres karakter, hvilket betyder, at de fastholder det sagte, således at man kan huske det. Skemaet kan gemmes og tages frem efter et stykke tid, og man kan diskutere, hvorvidt det, der står i skemaet, stadig er sandt. Psykolog 5 siger: Særligt i brugen af ressourceblomsten er denne fastholdende mulighed af stor betydning. Jeg har udfyldt en ressourceblomst sammen med mange af de unge i Skive-projektet, og det, der gør samtalen om de ting, de er gode til, til noget helt særligt, er, at deres færdigheder og kompetencer bliver skrevet ned. For mange er det svært at fastholde det positive, men det gør ressourceblomsten. Og så bliver det endnu mere konkret, når de skal finde et eksempel på det, som de er gode til. 17

18 Når ressourcerne er skrevet ned, bliver det lettere, når man f.eks. efterfølgende skal udfylde en måltrappe, at finde hvilke færdigheder, man har, som kan bruges i arbejdet med at nå de enkelte trin på måltrappen. Energikoppen Arbejdsskemaet energikoppen hører til i den sidste søjle i KRAP- tænkningen og er altså et skema, som primært bruges, når der skal udvikles nye færdigheder eller igangsættes nye tiltag. Skemaet fremhæves især af psykolog 3, som fortæller at måden skemaet er bygget op på, og den konkrete måde det illustrerer det lidt uklare begreb psykisk energi er brugbart for mange af de unge, som hun taler med. Psykolog 3 siger: Jeg synes, det er vigtigt også at tale med de unge om, hvordan de finder den nødvendige energi til at klare det liv, de lever. Når man er i risiko for at droppe ud af sin uddannelse, handler det jo tit om, at man ikke kan finde den nødvendige energi til at få lavet opgaver og komme af sted om morgenen. Vi taler om, at de tre grundpiller i ethvert menneskes opbygning af energi er : kost, søvn og motion og energikoppen kan være med til at tydeliggøre for den enkelte unge, om han eller hun er i stand til at skabe lige så meget energi, som han eller hun bruger. 18

19 Et resultat af, at man ikke lever op til skolens, lærernes, forældrenes og ikke mindst egne forestillinger om, at man skal kunne klare en uddannelse er ofte, at den unge udvikler en negativ opfattelse af sig selv. Den unge oplever, at det er hans eller hendes egen skyld, at de ikke kan følge med i skolen og ser sig selv som forkerte, dovne, dumme osv. Ifølge psykolog 3 er denne negative selvopfattelse ofte starten på en ond spiral, fordi den på ingen måde hjælper den unge til at finde frem til hensigtsmæssige handlinger, som kan forandre den situation, den unge står i. Tværtimod er en negativ selvopfattelse handlingslammende og medfører ofte en endnu mere passiv attitude overfor kravene fra skole og forældre, og den unge kan være i risiko for at udvikle en depression. 19

20 Når psykolog 3 bruger skemaet med energikoppen som udgangspunkt for en samtale med en ung, er det for at tilbyde den unge en fordomsfri og ikke moraliserende analyse af, hvad der tager den unges energi, og hvordan den unge kan finde ud af at skaffe sig den nødvendige energi til f.eks. at få lavet opgaver og afleveringer. Psykolog 3 siger: At beskæftige sig med emner, som lektier, pjækkeri og dårlige skolepræstationer kan næsten være umuligt, for de unge kan ikke forestille sig, at man kan tale om disse ting uden at de vil blive mødt med bebrejdelser. Og det orker de ikke. Når skemaet med energikoppen kommer på banen, møder den unge en helt neutral måde at arbejde med udfordringerne på, og hjemmeopgaven med at afprøve forskellige måder at mindske det, som tager energi og finde mere af det, der giver energi, opleves af de fleste unge, som noget de forstår, og som kan være med til at modvirke deres oplevelse af afmagt overfor problemerne. Unge, som skal videre En gruppe af de unge, som lærere, mentorer og vejledere henviser til samtaler hos en psykolog har brug for en anden form for støtte end den, samtaler kan give. Psykolog 2 fortæller: Jeg havde nogle samtaler med en pige, som led af social angst. Hun fortalte, at hun boede på skolehjemmet, hvor værelserne er små, og hvor hele den ene væg er et stort vindue, så alle, der går forbi, kan kigge lige ind. Jeg føler mig som en burhøne, sagde hun, og jeg holder det ikke ud. Det er umuligt for mig at være i værelset og lave lektier. Så valgte jeg, at tage med hende ud i værelset for at se det sammen med hende og undersøge hendes virkelighed, så vi sammen kunne finde nogle konkrete ideer til, hvordan hun kunne takle sin angst for andre mennesker lige præcis det sted, hvor hun bor og lever sit liv. Det var en stor hjælp for hende, at få støtte til at overføre terapien til den konkrete hverdag. Psykolog 1 fortæller: En af de unge, jeg talte med viste sig at have specifikke indlæringsvanskeligheder. Den hjælp, jeg kunne give ham, var, at jeg kunne vejlede hans lærere i, hvilke pædagogiske hensyn, de var nødt til at tage Ovenstående eksempler kan måske forekomme enkle og ligetil, men psykologerne understreger, at arbejdet med at undersøge, hvilke vanskeligheder den unge i virkeligheden har, ofte er vanskeligt og krævende, fordi de unge skammer sig og derfor bruger meget energi på at skjule, at de har disse vanskeligheder, og hvor store disse vanskeligheder i virkeligheden er. Så det kan ofte være umuligt for lærere og mentorer at finde, hvor skoen i virkeligheden trykker. Social angst og specifikke indlæringsvanskeligheder er tilstande, som rummer så store skam- og skyldfølelser, at det er forståeligt, at man vælger at droppe ud af skolen, hvis man ikke kan finde den nøgle, som kan åbne op for hjælp. 20

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

At få samling på tingene

At få samling på tingene Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009

Læs mere

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

undervisning Anne Hellner, Birkebo

undervisning Anne Hellner, Birkebo undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer

Læs mere

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Pædagogik. Hvordan møder vi mennesker? Kognitiv. Ressourcefokuseret. Anerkendende. Peter Bilgrav 1

Pædagogik. Hvordan møder vi mennesker? Kognitiv. Ressourcefokuseret. Anerkendende. Peter Bilgrav 1 At gøre en positiv forskel med PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret At gøre en positiv forskel med v/, PsykologCentret Hvordan møder vi mennesker? Normalisering Værdi-tilpasning Anerkendelse af alle

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012

Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

Kære forældre til børn i dagtilbud

Kære forældre til børn i dagtilbud Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Kognitive Grundmodeller

Kognitive Grundmodeller ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/modeller.pdf) Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere