Ayrshirekvø get i Danmark
|
|
- Christine Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ayrshirekvø get i Danmark Ayrshire ko fra midten af 1800-tallet I læ bet af 1830'erne kom de fæ rste af den skotske Ayrshire- race til Sverige, i 1845 kom racen til Finland- i begge lande med stor succes. Ayrshirekvå get fik ikke den samme betydning i Danmark som i vore nordiske nabolande, men iså r pa Samsæ kom racen dog i en periode til at spille en rolle (Ayrshirekvå get pa Samsæ. Et bidrag til dets historie, af E. Friderichsen og C. Sæ rensen. [Landmandsblade nr. 17. Den 26. april 1902, side 208]. I 1840 indfæ rtes Ayrshirekvå get til Danmark af kammerherre Thygesen til Mattrup i Skanderborg amt, hvorfra det spredte sig ud i landet. En tyr herfra kom saledes til Samsæ i Pa Fyn havde Ravnholt gods en tid rimeligt held med deres Ayrshirebeså tning Landmandsblade 1899, side 159, nr. 12. Den 25. marts 1899 J. Så rensen. Den 13. marts hjemkaldtes forhenvø rende gardejer og redaktå r J. Så rensen af sterby pa Samså, lidt over 70 ar gl. J. Sæ rensen var sæ n af den fremragende gardejr Sæ ren Jæ rgensen, som dæ de midt i tredserne og var bekendt som ivrig plantæ r og foregangsmand pa husdyravlens og husdyrbrugets omrade. Det var ham, som i 1828 pabegyndte beplantningen af Bæ gebjerg, der senere er bleven samsingernes lystskov og samlingssted om sommeren, og det var ham, som begyndte indfæ rselen af Ayrshiretyre, Dishleyfar og jyske hopper til æ en og sin beså tning. Han efterlod i tredserne garden, der var pa omkring 120 td. land til sæ nnen, Jæ rgen Sæ rensen, der arvede faderens varme interesse for plantning, husdyravl og husdyrbrug og for landbrug idet hele; og da det engelske landbrug i sin tid stod som forbilledet for et rationelt landbrug og han blev opmuntret ved lå sning af landbrugstidsskrifter, en 1 of :46
2 udenlandsrejse og datidens ledende må nd pa landbrugets omrade, satte den unge mand alle sine evner og krå fter ind pa at indfæ re de forbedringer, det engelske landbrug pa hin tid frembæ d, og foræ vrigt fortsatte han i faderens spor. Der blev bl.a begyndt pa rodfrugtavl -J. Sæ rensen var vistnok den fæ rste, der indfæ rte roedyrkning pa Samsæ - og han udvidede dyrkningen til noget meget betydeligt efter datidens forhold. Jå rgen Så rensen med Ayrshireko, indfå rt fra Skotland Der blev indkæ bt kostbare avlsdyr af Ayrshireracen for at drive renavl, medens faderen havde ladet sig næ je med ved indkæ bte handyr at forsæ ge gennemfæ rt krydsning. Der indfæ rtes ogsa Dishleyfar til hæ je priser, og der holdtes en udmå rket hestebeså tning iså r af Knabstrupracen. Hans beså tning blev snart meget bekendt og belæ nnedes ved dyrskuer og ved landmandsforsamlingerne fra tredserne og halvfjerdserne med store prå mier; ved landmandsforsamlingen i Kæ benhavn i 1869 tilkendtes kvå get endog kongeprå mie. Men da sa Sæ rensen som rimeligt var, ville så tte prisen pa kalve og lam oppp til en hæ jde, der svarede noget til de store ofre, han selv havde bragt for dem, ville ingen betale disse priser (han forlangte 40 rigsdaler for en kalv, 20 rigsdaler for et lam), og da han i bevidstheden om, hvad de var vå rd ikke ville afgive dem til lavere pris, matte han selv beholde dem, hvilket ikke fyldte i kassen. Samtidig med disse bestrå belser for forbedringer i driften og i beså tningen ofrede Sæ rensen ikke lidet pa at fortså tte den plantning, faderen havde begyndt, og opmuntrede til plantning andensteds. Ved hans gard var der en stor og udmå rket have med mange frugttrå er, som han og faderen havde opelsket og podet. Megen tid og et betydeligt arbejde ofrede han ogsa pa meddelelser til blade om sine erfaringer og iagttagelser. Allerede medens faderen levede, var Sæ rensen som ung mand 2 of :46
3 tradt i forbindelse med ledende må nd ved landbrugspressen og blev meddeler til flere af dem, og aldrig har noget blad haft en samvittighedsfuldere og mere interesseret meddeler: "Landmandsblade" bå rer vidne derom fra uge til uge i en arrå kke og Ugeskriftet, Berl. Tidende og adskillige andre blade ville kunne tale med derom. Det var vidunderligt, at Sæ rensen kunne overkomme dette arbejde og bevare interessen derfor, skæ nt det var lidet læ nnende og matte volde ham dobbelt besvå r, da han aldrig kopierede men afskrev alt omhyggeligt med egen hand. Alt ialt sad Sæ rensen i en betydelig og fortjenstfuld, men lidet læ nnende virksomhed, og tilsidst medfæ rte forskellige sammenstæ dende uheldige forhold, at han matte lade garden ga over pa andre hå nder, hvilket var ham en sorg, som han aldrig forvandt. Sa blev han i en rå kke af ar redaktæ r af Samsæ Avis; mange ville da i hans sted have givet landbruget en god dag og slaet sig udelukkende pa politikken, som i de dage bar mangen en mindre begavet mand frem. Men Sæ rensen blev sin fæ rste kå rlighed tro og undlod aldrig, hvor der var den mindste lejlighed dertil, at tale plantningens, husdyrbrugets, foreningslivets og hele landbrugets sag, og som sekretå r i Samsæ Landboforening var han i mange ar foreningens formå nd en udmå rket stæ tte, altid beredt til at tage fat og ofre tid og krå fter pa en sag, som han fandt god altid uegennyttig, men ikke altid vurderet efter fortjeneste. I sine sidste ar ofrede han en stor del tid og kraft pa at samle historiske kilder og minder om Samsæ og dens befolkning, som han elskede og havde et indgaende kendskab til. Han naede at fa et stort materiale samlet et historisk topografisk vå rk om æ en - thi han var en udmå rket samler - og han naede at fa et brudstykke frem af det vå rk, han tå nkte sig, men ikke, som han havde habet at fa det udgivet som helhed, hvilket vistnok beredte ham en ikke ringe skuffelse. Forhabentlig vil det lykkes andre at fuldfæ re, hvad han ikke naede. Ja saledes er et liv sluttet, som er levet i meget og trofast arbejde, et liv, som ikke har vå ret uden store skuffelser, men som ikke des mindre nok vil vå re frugt, sa vist som det er, et ethvert liv, der er levet i å rligt arbejde, i sandhed og uegennyttigt, ikke er levet forgå ves. J.P. Petersen Landmandsblade nr. 17. Den 26. april 1902, side 208 Ayrshirekvø get pa Samså Et bidrag til dets historie Af E. Friderichsen og C. Så rensen. Endnu ved midten af forrige arhundrede (det nittende) havde Samsæ sin egen, temmelig ublandede kvå grace, bestaende af fine, ikke ret svå re dyr med godt malkeprå g. Pa steder, hvor de blev fodrede godt, gav de de forholdsvis megen må lk, og selv pa steder, hvor de fodredes knapt, slap de ikke må lken. De var meget sæ gte som mejerikæ er til stæ rre og mindre garde ikke blot pa Samsæ, men ogsa i andre egne af landet, iså r i Kalundborg og Holbå kegnen, hvor hen de let fæ rtes med det davå rende befordringsmiddel over vandet: Få rgebaden. 3 of :46
4 Samsæ kvå get havde intet som helst fedeprå g; men det vejede dog ved slagtning mere end i almindelighed antaget og var i det hele vel anset. Da der imidlertid noget senere hen i tiden blev lettere afså tning for fedekvå g ogsa til udlandet, tabte Samsæ kvå gets anseelse sig noget, og det sæ gtes blandet med udenlandsk kvå g, som skulle tilfæ re nye gode egenskaber, uden at de gamle, skattede egenskaber gik tabt. Allerede i 1844 blev det fæ rste forsæ g i den retning gjort af davå rende pastor Hansen, Tranebjerg, som drev en gard pa 150 tdr. land god jord, der hæ rte til embedet. Han indkæ bte nemlig af kammerherre Thygesen til Mattrup den fæ rste Ayrshiretyr til Samsæ, som dog ikke satte synderligt spor uden for prå stens egen beså tning. Men denne, som bestod af store, smukke, må lkerige dyr, syntes ret stå rkt pavirket af den fremmede tyr. Denne blev senere solgt til forpagter Lassen, Bisgard pa Samsæ, hos hvem den i nogle ar gjorde tjeneste som bedå kningstyr i hans gode beså tning der bestod af en blanding af samsinger og jyder. I 1851 kæ bte forpagter Lassen direkte fra Skotland en å gte, meget smuk og vå rdifuld Ayrshiretyr, som ikke alene blev benyttet pa Bisgard men ogsa rundt omkring pa æ ens æ vrige garde. Efterhanden fremkom der da pa Bisgard efter disse to tyre en meget smuk og vå rdifuld beså tning, der egnede sig fortrinlig savel til malkning som til fedning, hvilken sidste iså r fandt sted pa nogle lå ngere borte liggende holme, der hæ rte under garden og som bar grå s, der var meget fedende. Walter Scott - kongeprø mie ved Landmandsforsamlingen 1869 En af de landmå nd, der pa den tid var ivrigst for at sæ ge sin beså tning forbedret ved 4 of :46
5 Ayrshiretyrene pa Bisgard var den nå rboende gardejer Sæ ren Jæ rgensen af Å sterby, som senere blev dannebrogsmand. Og da han mente at have iagttaget de heldige virkninger af Ayrshiretyrene derfra, blev hverken han eller hans sæ nner efter ham staende ved at benytte de fremmede tyre. I 1865 indforskrev de direkte fra Skotland en Ayrshiretyr af en beræ mt stamme pa Burnes Island. Tyren der fik navnet Walter Scott, blev meget omtalt og paagtet og tilkendtes i ste prå mie ved landmandsforsamlingen i Arhus samt ligeledes 1. prå mie i 1869 ved landmandsforsamlingen i Kæ benhavn. Ved landmandsforsamlingen i Nykæ bing Falster 1872 tilkendtes den 2. prå mie og ved landmandsforsamlingen i Viborg prå mie. I 1872 var endvidere af Sæ rensen, Å sterby, indkæ bt en kvie fra samme beræ mte beså tning i Skotland, som Walter Scott; den blev som ko prå mieret i Viborg 1875, og 3 gange tilkendtes den 1. prå mie ved Samsæ dyrskuer. Det var den, der blev stammoder til C. Sæ rensens bekendte Ayrshirebeså tning i Å sterby, hvilken beså tning til dato er hå dret med ikke få rre end 9 1. prå mier og mange 2. og 3. prå mier. - Fra denne beså tning er Ayrshiredyr spredte omkring pa æ en i et ret betydeligt antal. En Ayrshirebeså tning grundlagdes blandt andet pa Brattingsborg under Grevskabet Samsæ dels med 2 kvier og 1 tyr, som indkæ btes direkte fra Skotland, dels med en del kæ er og kvier, som indkæ btes pa æ en, navnlig fra Å sterby, Agerup og Besser. Senere kæ btes til denne beså tning flere bekendte dyr, i 1880 saledes hos godsejer Christiansen, Rask ved Horsens en tyr, som havde faet 2. prå mie ved mæ det. Ayrshirebeså tningen pa Brattingsborg bestar den dag i dag af meget smukke og ensartede dyr; den holdes jå vnsides med Angel- og Samsæ kvå g. Foruden de her nå vnte beså tninger findes Ayrshirekvå get spredt omkring pa bæ ndergarde og hos husmå nd, som ynder dette kvå g meget. Hvad der iså r har bidraget til, at Ayrshirekvå get har faet fast fodfå ste pa Samsæ, navnlig hos de mindre jordbrugere, er dets næ jsomhed, hardfæ rdhed og trivelighed i forbindelse med en smuk bygning og form, og dets evne til at give fed må lk er vistnok uovertruffen undtagen hos jerseykvå get. Ikke sjå lden har forbruget af må lk pr. pd smæ r aret om vå ret 22 ` 23 pd, hvilket jo ma kaldes et godt resultat. Uagtet Ayrshirekoen snarere ma kaldes lille end stor - omtrent 800 pd - er den dog, nar den holdes ublandet - dog er der ogsa ved krydsning med Angelkvå g fremkommen udmå rkede brugsdyr i fæ rste generation - gennemgaende en udmå rket malkeko. Den almindelige må lkeproduktion ved jå vn fodring kan så ttes til gennemsnitlig 7000 pd om aret; dog er det ogsa kæ er, som har givet pd arlig. En ko, tillagt hos C.Sæ rensen, Å sterby, som ejedes af postfæ rer Tæ nnesen i Tranebjerg, gav i flere ar pd om aret, og enkelte kæ er i de gode beså tninger har i den bedste grå sningstid malket 50 pd om dagen. Trods de bestrå belser, som fra enkelte sider er gjorte for at fortrå nge Ayrshirekoen, navnlig ved at udelukke den fra prå mieå skning ved dyrskuerne, er det dog hidtil ikke lykkedes, uagtet modstanderne har haft statens hjå lp at ty til, navnlig ved indkæ b af foreningstyre og statsprå mier; men Ayrshirekvå get har hidtil hå vdet sin plads med å re pa de ejendomme, hvor avlen er foregaet med indsigt og omhu. 5 of :46
6 Landmandsblade nr. 51. Den 21. december 1901, side 627. Svar fra C. Sæ rensen, Å sterby, Samsæ. Er de radende principper i vor kvå gavl rigtige? I anledning af forskellige indlå g om ovennå vnte emne i Landmandsblade ma det maske ogsa vå re mig tilladt at fremkomme med de erfaringer, jeg som gammel kvå gopdrå tter i over 40 ar har gjort pa dette omrade. Hr. dyrlå ge, assistent Stribolts bemå rkninger om vort kvå gbrugs udvikling i de sidste 50 ar med hensyn til stæ rrelse og ydeevne kan jeg fuldt ud tiltrå de, thi uagtet vi har faet en stæ rre og svå rere ko af bygning i den ræ de fynske race, har det efter mine erfaringer ikke vå ret til gavn for vort landbrug, at denne forandring er foregaet, og det af fæ lgende grunde. Den store og gradige ræ de ko for meget at opdrå tte i forhold til de andre racer (Angler, Ayrshire og jysk), som ogsa er lokaliserede her i landet. Hr. Dyhre anfæ rer i Landmandsblade, at en kalv af de bedste kvå gstammer pa Fyn bliver opdrå ttet for 50 kr. med må lk, men hvis sa er, ma ovennå vnte kalv for et stort tilskud af andre foderemner; thi af intet kommer intet. Man kan ikke med fordel opdrå tte korthornskvå g pa den jyske hede, og hvis man opfæ der en kalv af den fynske race tarveligere end racen er vant til, skal det nok vise sig, at dyret bliver hæ jbenet og utriveligt og som fæ lge deraf tildels en darlig malker. Den store ræ de ko krå ver for stort et vedligeholdelsesfoder aret om i forhold til det kvantum må lk og smæ r, den yder, og det bliver for kostbar en forretning at fodre pa en sadan ko i en arrå kke, om ogsa slagteren giver noget mere for den stæ rre krop end for den mindre, nar de en gang skal udså ttes. At der sa godt som ingen forskel skulle vå re pa udgifterne ved at fodre pa stæ rre og mindre kæ er - som hr. Dyhre bemå rker - er en pastand, som ingen opdrå tter med erfaring kan tiltrå de, alene af den grund, at den middelstore ko ogsa kan vå re trivelig. Det er derfor min og flere landmå nds overbeisning, at hvis vi var blevne staende ved den stæ rrelse, ca. 800 pd, som de gode stammer af Angel, Ayrshire og jysk race i sin tid havde, da havde mange jordbrugere faet et bedre æ konomisk udbytte af deres beså tninger, end tilfå ldet er nu for tiden, iså r da jordens ydeevne ikke har kunnet lade sig saledes forcere som kvå gbruget, der mange steder er opstyltet til en unaturlig hæ jde. Hvad godsejer Larsens jerseykvå g, Gardbogard, angar, da er det vistnok ikke vå rd at rabe vagt i gevå r, fæ r man ser spæ gelser. Det skulle vå re et så rsyn om denne race, som er beræ mt over hele den civiliserede verden for sit store smæ rudbytte og næ jsomhed, skulle tabe disse fortrinlige egenskaber ved at omplantes til Danmark. Nej, viser racen sig at vå re fordelaftig at holde her i landet i forhold til de andre racer, sa er det jo naturligt, at den vil vinde fremgang trods al modstand, navnlig ved at udelukke jerseykvå get fra prå mieå skning ved dyrskuerne. Landmå ndene er ikke sa nationalt anlagte, at de af den grund skulle lade sig afholde fra at fa den meste indtå gt ud af deres bedrift, som er muligt. Å sterby, Samsæ C. SÅ rensen 6 of :46
7 Er de radende principper i vor kvå gavl rigtige? side 128 C. Sæ rensen slutter: Det ville interessere mig og flere af Landmandsblades lå sere, om hr. Dyhre kunne opgive, hvor de beså tninger findes i Jylland og pa Fyn, som er jerseykæ erne overlegne i rentabilitet, for i sa fald er det jo til ingen nytte at rejse til Kanalæ erne for at kæ be smæ rkæ er. Å sterby, Samsæ C. Sæ rensen Landmandsblade nr. 13. Den 29. marts 1902, side Nar hr. Sæ rensen opfordrer mig til at nå vne bestemte jyske og fynske beså tninger, der er jerseykoen overlegne i rentabilitet, sa skal jeg blot henvise til de 3 jyske kæ er hos Aksel Petersen i Krogsager, som nu for nylig er blevne omtalte her i bladet, ligesom jeg henviser til de tidligere nå vnte stammer. Jeg kender mange lignende beså tninger, inden for hvilke der findes familier, der gennemsnitlig yder fra 8000 til pund må lk arlig og med ca 4 pct fedt; men da de bedste beså tninger har deltaget i konkurrencen til avlscenter, sa ma resultaterne herfra for de sidste to ar ikke offentlig fremdrages, fæ r avlscenterudvalgets dom er offentliggjort. Hr. Sæ rensen nå vnede i sin fæ rste artikel om dette spæ rgsmal i Landmandsblade nr. 51 f.a. blandt andet Ayrshirekvå g som langt fordelagtigere end fynsk kvå g. Jeg ved, at en Ayrshiretyr for ca 30 ar siden blev indfæ rt fra Samsæ til gardejer N. Andersens beså tning i Ladby pa Fyn. Det er muligt, hr. Sæ rensen ved noget derom. Denne tyr, der var falden efter å gte til Samsæ indfæ rte Ayrshire forå ldre, virkede i nogle ar i N. Andersens beså tning, og den blev ved flere dyrskuer tilkendt hæ je prå mier. Den gang var man endnu ikke kommen sa vidt, at man forstod betydningen af renavl. Jeg kender mange kæ er, der nedstammer fra nå vnte beså tning i Ladby, men blandt disse er de, der ikke har Ayrshireblod i sig, de må lkerigeste, og de har tillige den bedste fedtprocent. De, som nedstammer fra Ayrshiretyren er gode malkere, men de har meget tynd må lk, hvilket gæ r dem temmelig vå rdilæ se som avlsdyr. Derimod kender jeg fynske tyre af slå gter med jå vn god må lkeydelse, men meget fed må lk, der sammen med kæ er med megen, men tynd må lk, har givet kæ er med megen må lk og samme hæ je fedtprocent, som tyrens slå gt har haft. Da vi nu er komne i besiddelse af sa megen oplysning om må lkens fedtindhold, at vi med nogenlunde sikkerhed kan bygge derpa, ser vi ogsa, at man pa de steder, hvor kvå gavlen drives rationelt, foretrå kker tyre, hvis mæ dre har ydet meget fed må lk og ofte tillige pd smæ r arlig i flere ar. Men hvad der dog vist nok er det vigtigste, er, at slå gten i flere led har haft en hæ j og stabil fedtprocent og ved siden heraf den hæ jst mulige smæ rydelse. Jeg finder det rimeligt, at de kvå gbrugere, som det falder lettere at anskaffe jerseykæ er end gode kæ er af vore hjemlige racer, forsæ ger sig dermed. Men noget andet er at opgive, hvad man har, nar der heriblandt findes sa meget godt og fortrinligt, at man dermed kan arbejde det hele opad. Vi ma, som hr. Stribolt sa stå rkt har fremhå vet, så tte ydelsen og rentabiliteten i fæ rste linje. Men det bliver ikke den lille pd.s ko, der i 7 of :46
8 slutningslæ bet vil ga af med sejren. L. Dyhre Er de radende principper i vor kvå gavl rigtige? Nar hr. Dyhre pa min opfordring om at opgive, hvor de stammer findes i Jylland og Fyn, som er jerseykoen overlegne i rentabilitet, kun nå vner 3 jyske kæ er, siger og skriver 3 kæ er, og endda ikke beviser denne pastand med sammenlignende resultater for begge racers vedkommende, sa anser jeg dette som et tegn pa, at han har vovet sig for langt ud i det bla med sine pastande. Hr. Dyhres omtale af Ayrshiren ræ ber fuldstå ndig ukendskab til denne races natur og egenskaber; thi er der nogen race, der nå st efter jerseykoen er bekendt for at give fed må lk, da er det Ayrshireracen; selv dennes bitreste modstandere har mattet indræ mme dette. Jeg skal tillade mig at fremdrage et par eksempler. Pa en stæ rre gard her pa æ en, hvor forpagteren havde solgt må lken til et andelsmejeri for en bestemt pris aret rundt i forhold til smæ rprisen, blev den halve beså tning ombyttet med ræ dt kvå g i stedet for Ayrshire, der hidtil var holdt som eneste beså tning; men fra foraret til 1. oktober tabte mejeriet 600 kr ved nedgang i må lkens fedme, uagtet må lkemå ngden var foræ get, da nå sten alle de nye kæ er kå lvede kort efter at de vare indsatte. Pa en mindre ejendom, hvor der i mange ar er holdt en ren Ayrshirestamme har forbruget i et ar efter 88 kontrolleringer ved et hervå rende andelsmejeri vå ret 22 pd må lk til 1 pd smæ r. Hvad den omtalte Ayrshiretyr angar, som skal vå re kæ bt til Ladby fra Samsæ, da kan jeg ikke sige hr. Dyhre nogen besked om den. Vel har jeg selv en ren Ayrshirestamme, som jeg har haft i mange ar og hvorfra der i tidens læ b er solgt mange tillå gsdyr bade til Jylland, Sjå lland og Falster, men ikke et kreatur til Fyn, og hvis nogen har solgt denne tyr som kommende fra min beså tning, da er sadant et bedrageri. At passe to sa forskellige racer sammen som Ayrshire og ræ dt kvå g, er et lotterispil, da den ene er en stor og grovknoglet, den anden en mindre og underså tsig ko, altsa to fuldstå ndige modså tninger. Det glå der mig, at hr Dyhre begynder at anerkende hr. assistent Stribolts grundså tninger, thi det er fæ rst nar vi kan fa disse anerkendt, at vi kan fa udryddet al den humbug, som i de sidste ar har sneget sig ind i vort kvå gbrug; men samtidig ma landmå ndene frigæ re sig for alle de hjå lpere, som sa beredvillig ved enhver lejlighed melder sig til tjeneste, men som i lå ngden bliver temmelig kostbare gå ster at underholde for landbruget. Det bader os bedst at vå re vor egen lykkes smed. Å sterby, Samsæ C. Sæ rensen Landmandsblade nr. 21. Den 24. maj 1902, side 257 Er de radende principper i vor kvå gavl rigtige? Hr. Stribolts fæ rste afhandling om denne sag kom som lyn fra en klar himmel Der er nu skrevet meget herom, ikke blot i Landmandsblade, men ogsa i andre ugeskrifter og i dagbladene. Et par af de vå gtigste indlå g imod hr Stribolts anskuelser er fremkomne fra 8 of :46
9 statskonsulent Mæ rkeberg og hr. Svendsen, Tune. Denne sidste har i en lang arrå kke drevet kvå gbrug og stæ tter sine anskuelser derpa. De nå vnte herrer, hå vder den store kos stæ rre rentabilitet over for den lille, under forudså tning af samme gode anlå g og prå g. Nar hr. Stribolt siger, at man slet ikke kan se pa en ko, om den er en god malker, man har kun præ vemalkningsregnskabet at sæ ge stæ tte til, sa fremdrager hr. Svendsen derimod, at han i en lang rå kke ar har vedligeholdt sin beså tning ved indkæ b af læ dekæ er, og at han har dog haft et meget stort må lkeudbytte af sin beså tning, hvilket han betegner som et må rkeligt held, dersom han, som hr. Stribolt mener, har kæ bt i blinde. Det star hå vet over al tvivl, at æ vede kvå gkendere med en forbavsende sikkerhed formar at udpege de bedste malkekæ er. Det er ogsa en kendsgerning, at de kvå gsamlinger, der prå mieres hæ jst pa dyrskuerne, som oftest er de bedste malkere. Hvad derimod må lkens fedtindhold angar, da har man ingen ydre tegn, hvorved man kan skå lne den ko, der giver fed må lk fra den ko, der giver mager må lk. Her ma man udelukkende stæ tte sig til undersæ gelser af må lkens fedtindhold, altsa til kontrolforeninger. Hr. Stribolt anker over, at mange tyre findes optagne i stambog over tyre, skæ nt deres mæ dre star opfæ rte med en lav fedtprocent. Ved statskuerne prå mieres tyrene uden hensyn til mæ drenes må lkeudbytte og må lkens fedtindhold. Man dæ mmer efter malketegnene - må lkearer og må lkehuller. Hr. Stribolt har nu fæ rt bevis for, at må lkearerne ikke star i nogen direkte forbindelse med den blodmasse,d er cirkulerer gennem yveret, og derfor heller ikke med må lkeydelsen, hvorfor de ikke kan kaldes direkte malketegn. Han har underbundet må lkearerne pa en ko, hvorefter den ikke alene har givet samme må ngde må lk som tidligere, men endog lidt mere. Må lkearerne som malketegn kan herefter ikke fa den betydning, som man hidtil har tillagt dem. Professor Prosch synes heller ikke at ave tillagt må lkearerne en overdreven betydning, idet han i "Kvå gets ræ gt og ple" skriver, at gamle kæ er så vanlig har store må lkearer, selv om de ikke malker stå rkt eller nogensinde har malket stå rkt. Et godt eksempel pa, at store må lkearer ikke er næ dvendige til et stort må lkeudbytte, foreligger i avlscentret pa Brå nderupgard, hvorom det i avlscenterudvalgets beretning hedder, at må lkeydelsen er stæ rre end må lkearernes udvikling lader formode. Der har vå ret en tid, hvor store må lkearer hos tyren toges som et godt tegn pa, at den ville nedarve en stor må lkeydelse pa afkommet. Man har ligeledes holdt det for et godt tegn, nar må lkearerne strakte sig langt frem under brystet. At de virkelige forhold ofte har vå ret i strid hermed, har man villet henregne til undtagelser. Men efter det bevis, hr. Stribolt har fæ rt med må lkearernes tillagte betydning, ma dette tegns store dage snart vå re talte, og ligesa vil det selvfæ lgelig ga med må lkehullerne. Bygningen, prå get og yveret er og bliver det afgæ rende, hvorefter man kan bedæ mme med ret stor sikkerhed. I landmandsblade af 26. april 1902 siger hr. C. Sæ rensen, Samsæ, at jeg kun har opgivet 3 jyske kæ er med et så rlig stort udbytte af må lk og smæ r. Dette er ikke rigtigt, da jeg desuden henviste til tidligere fremhå vede og beskrevne fynske stammer,ligesom jeg gjorde opmå rksom pa, at de bedste beså tningers resultater ikke matte offentliggæ res, fæ r avlscenterudvalgets dom over i en nå r fremtid foreligger. Nar den tid kommer, skal det vå re mig en fornæ jelse at fremkomme med nye resultater. Hr. Sæ rensen udtaler, at jeg har vovet mig ud i det bla, nar jeg taler om Ayrshirekvå get. Jeg har aldrig udtalt mig om 9 of :46
10 denne race i almindelighed, men kun om den nå vnte enkelte tyr i Ladby, som netop ifæ lge stamtavler over kæ er fra N. Andersen i Ladby var en sæ n af Walter Scot. Nar hr. Sæ rensen kalder det fynske kvå g grovknoglet, sa passer dette ikke i almindelighed. Han siger, der er megen humbug, som har sneget sig ind i vort kvå gbrug. Ja visselig er der af enkelte drevet nogen humbug med at opgive stæ rre må lkeudbytte og mindre foderforbrug end der svarer til virkeligheden. Derfor tillå gger man nu ikke tal om må lkeydelse m.m. nogen videre betydning, med mindre de grunder sig pa kontrollerede regnskaber. Er det maske alle kontrolassistenter og konsulenter, hr. Sæ rensen æ nsker langt borte? Men i sa henseende danner hr. Stribolt vel nok en undtagelse. L. Dyhre. Landmandsblade nr. 41. Den 13. oktober 1905, side 544 Udbytte af Ayrshirekå er pa Samså "Hr. Redaktæ r! I tilslutning til og fortså ttelse af Deres notits om Ayrshiresmæ rkæ er i Sverige kan det maske interessere at hæ re lidt om, hvilke resultater jeg er kommen til med min Ayrshirebeså tning, som nu har vå ret i min families besiddelse i over 60 ar. Det bemå rkes, at i dette lange tidsrum er der tilfæ rt nyt blod flere gange, men det er fæ rst i de sidste ar, vi har kunnet tage kontrollen til hjå lp, som jo er en overordentlig gavnlig indretning til at bestemme de forskellige kæ ers ydeevne. Dog skal bemå rkes,a t der bestandig er vaget meget næ je over, at der lå gges til pa de bedste individer. I kontrolaret har koen Thyra I givet pd må lk med pd smæ r; Jyden I må lk med 441 pd smæ r; Vega 9279 pd må lk med pd smæ r. Kvien Thyra II har efter fæ rste kå lvning af 5035 foderenheder givet 6306 pd må lk med 343 pd smæ r og kvien Jyden II af 4460 foderenheder givet 7405 pd må lk med 390 pd smæ r. De 3 bedste kæ er har altsa i gennemsnit malket pd må lk med pd smæ r og kvierne 6855 pd må lk med pd smæ r." Samså Landboforening 50 ars Jubilø ums Dyrskue. En Afhandling om Husdyrholdets Udvikling. K. Raunkjø r 1908 Det var dog ikke alle, der drev Kvå gavl planlæ s. Ayrshirekvå g indfæ rtes i Slutningen af 1840'erne af Forp. Lassen, Bisgard, Sæ ren Jæ rgensen, Å sterby, og dennes Sæ n Jæ rgen Sæ rensen, men disse Må nd havde en mere klar Forstaelse af, at der burde drives Renavl med de indkæ bte Dyr for at na et godt Resultat. De drog gentagne Gange til Skotland, og at de har forstaet at udse sig noget godt fremgar deraf, at en indkæ bt Tyr Walter Scott tog Kongepå mie 1869 i Kæ benhavn, hvor den var Genstand for stor Opmå rksomhed. Fra de nå vnte Må nds Beså tninger spredtes en Del gode Dyr ud over Å en, og ved gennemfæ rt Krydsning, ved en noget bedre Pleje og ernå ring fik man mange gode Beså tninger frem; men det var dog kun de få rreste; mangelfuld Ernå ring var almindelig, og i sadanne Tilfå lde blev Resultatet en forkræ blet, meget darlig Kvå gbestand. Af rene 10 of :46
11 Ayrshirestammer er kun ganske fa tilbage, bl.a. hos Kr. Sæ rensen, Å sterby, pa Bisgard og Brattingsborg, hvor Stammen grundlagdes i Slutningen af 1860'erne, ved Indkæ b af Kvieog Tyrekalve fra Skotland. 11 of :46
Engelske kvø gracer i Danmark f r 1900
Engelske kvø gracer i Danmark f r 1900 Det få rste kendte forså g pa at indfå re engelsk kvå g til Danmark skal vå re foretaget i 1701, dog uden den helt store succes. [ C. Christensen : Hå rsholms Historie
Læs merefile:///c /Dokumenter/udstilling 2003/Ryslingestammen.htm Ryslingestammen
Ryslingestammen Denne stammes dannelse kan forfå lges tilbage til begyndelsen af 40-erne, og til forskel fra Holevstammen er det her et enkelt fortrinligt dyr, hvorfra stammen er udga et. Pa det anfå rte
Læs mereLO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005
LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,
Læs merefile:///c /Dokumenter/Samså kvøg.htm Kvå get pa SamsØ
Kvå get pa SamsØ SamsØ Landboforening [5. februar 1898] Samså er en herlig å, skå n og frugtbar, og det landbrug som drives der, star ikke i nogen henseende tilbage for andre egnes, er maske endog ikke
Læs mereGamle danske husdyrracer
Statens Jordbrugs- og Veterinå rvidenskabelige Forskningsrad - Opslag http://www.forsk.dk/sjvf/nyt/presse/pressehusdyr.htm 4. april 2001 Gamle danske husdyrracer De gamle danske husdyrracer er en vigtig
Læs mereAfskedigelsesnævnets forretningsorden
Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.
Læs mereDet sjø llandske å kvø g
Det sjø llandske kvø g : 1843: "Jeg glé dede mig ved lyden i stalden af de dybtpustende dyr. Imellem vender en sig og brummer godmodigt. Gar man té t pa og seer en ko i jet, da har jeg altid fundet en
Læs mereForord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes
Læs mereHovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund
Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.
Læs mereBOLIGFORENINGEN VIBO
BOLIGFORENINGEN VIBO RÅDERET AFDELING 827 SAMUELS HUS STANDARDRÅDERET Råderet Afdelingsmødets beslutning Den enkelte afdeling har kompetence til, på et afdelingsmøde at fastsætte regler for råderetsforbedringer
Læs mereLad mig starte med at sige lidt om vores 1. maj tradition.
1. maj tale ved LO-sekretær Marie-Louise Knuppert (Det talte ord gælder) 1. maj traditionen! Lad mig starte med at sige lidt om vores 1. maj tradition. Jeg har tit fået spørgsmålet, det har i sikkert også:
Læs mereUdkast til revideret Vedtægt for Mandøforeningen. Ændringer i forhold til gældende vedtægter er anført i understreget kursiv tekst
Udkast til revideret Vedtægt for Mandøforeningen. Ændringer i forhold til gældende vedtægter er anført i understreget kursiv tekst Nedennævnte vedtægt erstatter Love for Mandøforeningen underskrevet 28.7.
Læs mereFri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj.
- 1 Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattesager om beskatning af fri bil dukker
Læs mereLokalafdeling. Viborg. Nyhedsbrev. Her kommer et nyhedsbrev til jer, efter general forsamlingen har vi nu konstitueret os følgende:
Lokalafdeling Viborg Nyhedsbrev Her kommer et nyhedsbrev til jer, efter general forsamlingen har vi nu konstitueret os følgende: Formand: Jacob Vestergaard ansvarlig for nørkleklub og vius Næstformand:
Læs mereRæ d Dansk Malkerace Oprindelse, udvikling og nuvå rende stade Af konsulent Wulff Pedersen (1958)
Ræ d Dansk Malkerace Oprindelse, udvikling og nuvå rende stade Af konsulent Wulff Pedersen (1958) 1878 var et må rkear i det ræ de danske malkekvå gs historie. Det var det ar, hvor racen var reprå senteret
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 02-07-2017 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 15,1-10. Det er en underlig aktuel lignelse vi har fået til i dag. For snart mange år siden sang Kim Larsen.
Læs mere/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH
/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Så meget er en genstand 1 pilsner (33 cl) 1 glas vin (12 cl) 1 glas hedvin (8 cl) 1 glas spiritus (4 cl) 1 guldøl indeholder ca. 1 ¼ genstand 1 stærkere øl
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mere3.a søger ud i det blå
3.a søger ud i det blå I 10.000 meters højde sidder jeg og tænker tilbage på de sidste to uger. Jeg må ærligt indrømme, de har været fyldt med nogle af de vildeste ting, jeg har oplevet, og sådan tror
Læs mereJerseykvø get i Skandinavien Af Hans N rgaard (2003)
Jerseykvø get i Skandinavien Af Hans N rgaard (2003) Nø ppe mange praktisk indstillede kvø gbrugere i Danmark gå r sig helt klart, at den kvø grace de har i stalden - Jerseykoen - har en dybt fascinerende
Læs mereH Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R
Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) Aqqusinersuaq 5 Box 1039 3900 Nuuk Greenland Att. Marie Bidstrup W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereNotat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget.
Notat 16. august 2017 J-nr.: 87093 / 2417288 Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. 35 procent af de adspurgte har anvendt fradraget tidligere. Håndværkerfradraget
Læs mereDyrskuer i Mogenstrup (NæstvedArkiverne) Side 1 (af 7)
Dyrskuer i Mogenstrup (NæstvedArkiverne) Side 1 (af 7) 1854 Næstved Avis skriver den 6.5.1854: Mandag den 15. maj om formiddagen fra kl. 9 til kl. 12 vil der ved Mogenstrup blive afholdt et dyrskue over
Læs mereCANNABISDYRKNING I DANMARK
CANNABISDYRKNING I DANMARK VIBEKE ASMUSSEN FRANK CENTERLEDER CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING VA@CRF.AU.DK ptati R Æ SON E 1 INDHO LD Introduktion til og ba ggrund for proje kte t Projektets resulta ter Opsa
Læs mere%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU
%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding
Læs mereREFERAT AF GENERALFORSAMLING Fredag d.13. maj 2011 kl. 20:00 I Karleby forsamlingshus
Referat fra ordinã r generalforsamling 13 maj 2011 Kategori : Referater fra generalforsamlinger Udgivet af Lene pã 22/5/2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING Fredag d13 maj 2011 kl 20:00 I Karleby forsamlingshus
Læs mereINFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP
VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:
Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund
Læs mereKortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet
Dorte Gram Nybroe, chef for SMV & Iværksætteri dgny@di.dk, 3377 3769 APRIL 19 Kortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet Denne kortlægning har til formål at belyse, hvordan betalingsfrister udfolder
Læs mereVoksen Tourette Træf den September 2017
Voksen Tourette Træf den 15. - 17. September 2017 Fredag: Denne weekend er vi lidt spændte, da de gamle ejere af Treldenæs Camping har solgt, og nye er kommet til. Vi er en lille gruppe på 10 pers. Denne
Læs mereHanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.
Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til
Læs mereI FORENINGEN - SPOR 0 AFTER DARK
I FORENINGEN - SPOR 0 AFTER DARK Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen så vi fralægger os ethvert ansvar. På grund af manglende lokomotivførere har man på Lolland indført, at man i weekenden
Læs mereJerseykvå get pa Ga rdboga rd l896-l906, af J rgen Larsen, marts l907.
ScanImage04.jpg Jerseykvå get pa Ga rdboga rd l896-l906, af J rgen Larsen, marts l907. Da det formentlig kan have nogen interesse for foreningens medlemmer at h æ re lidt om jerseykvå get her pa ga rden,
Læs mereStadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C
Jan Larsen Kornmodsbakken 176 8210 Århus V Tlf. 8675 0319 E-mail: info@udvandrerne.dk Stadsarkitektens kontor Byplanafdelingen Rådhuset Postboks 32 Århus d. 26-4-2003 8100 Århus C,QGVLJHOVHPRGIRUVODJWLOORNDOSODQ%ROLJRJHUKYHUYVRPUnGHYHG6RPPHUYHMRJ9LERUJYHML
Læs mereUnderretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)
Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?
Læs mereVi introducerer nye muligheder for total høreglæde
Vi introducerer nye muligheder for total høreglæde Phonak er glade for at kunne introducere de nyeste tilføjelser til den veletablerede Phonak CROS-serie: Phonak CROS H2O og Phonak CROS 13. Vi er overbevist
Læs mereDer er brug for at du...
Der er brug for at du... betaler kirkeskat - nu. Jeg betaler kirkeskat af den simple grund at jeg gerne vil have den katolske kirke i Danmark skal bestå. Jeg ville være ked af det, hvis kirker skulle rives
Læs mereLETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse
LETT POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE DANISH SECURTY AND intelligence SERVICE Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K Politiets Efterretningaljenaste KIausdabroeej I DK-2860 Słborg Telefon:
Læs mereGuddommelige ceremonier
Celebreringen af den hellige eukaristi er en ceremoniel og sakramental metode til at opvæ kke og fremskynde samt frigøre de guddommelige kræ fter i enhver livsform. Guddommelige ceremonier Den færdig åndelige
Læs mereHøringssvar til nyt boligområde ved Tingagervej, forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 1136
1. Grundejerforeningen Tingager, Mejdal Bestyrelsesmedlem Mads Vistisen Høringssvar til nyt boligområde ved Tingagervej, forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 1136 Det er med
Læs mereFrivillig musikundervisning. Sct. Ibs Skole
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2019-2020 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2019-2020. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereDebat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog
Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO
Læs mereDen Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.
Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne
Læs mereNye aktiviteter p Lyshłj Młlle
1 Nye aktiviteter p Lyshłj Młlle Oplysninger om ansłger Den selvejende institution Lyshłj Młlle. I 1983 oprettes en stłtteforening Lyshłj Młlles Venner med det form l at f lokale kr fter med i vedligeholdelse
Læs mereDrikkestedets indretning
FarmTest nr. 47 2010 Drikkestedets indretning - til ungdyr KVÆG Drikkestedets indretning til ungdyr Indhold Indledning... 3 Stort vandspejl... 3 Undgå at placere vandkarret for højt... 4 Sørg for en ordentlig
Læs mereFRA OMSORG TIL RESSOURCER
FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da
Læs mere7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL
7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 6DPUnGVVS UJVPnO$% "Ministeren bedes redegøre for, hvilke begrundelser der er for, at sognepræst Peter Fergo er rykket op til højeste lønramme,
Læs mereFremtidens supermæ lk
Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Science and Technology E-mail: lottebach.larsen@agrsci.dk Vores mælkeråvare Vi har en mælkeråvare af super kvalitet i Danmark Men den ha r også en utrolig stor
Læs mereMonitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien OPGØRELSE FOR PERIODEN 1. JULI 2016 30. JUNI 2017 2017 Monitorering af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereUdfordringer ved arbejder i offentligt areal. NoDig Infra årsmøde 30. marts 2017
1 Udfordringer ved arbejder i offentligt areal NoDig Infra årsmøde 30. marts 2017 Om LETT Lasse Møller Advokat Energi & Forsyning LETT Advokatpartnerselskab Gennemgå udfordringerne ved arbejde i offentligt
Læs mereTV-2 ÐŸÑ Ñ Ð½Ñ Ñ Ð Ð Ñ Ð¾Ðº ListVote.com
TV-2 ÐŸÑ Ñ Ð½Ñ Ñ Ð Ð Ñ Ð¾Ðº ListVote.com Rejsen til Rio Turbo Nà rmest lykkelig Vil du danse med mig Pà Skanderborg station Lanternen Popmusikerens vise Ring til mig Kà rligheden overvinder alt Det er
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereReferat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED
Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 12. juni 2019 Side 1. Mødedato: 12. juni 2019 Mødet påbegyndt: kl. 14:30 Mødet afsluttet: kl. 15:60 Mødested: Lokale 469 Fraværende: David Nordstrøm,
Læs mere3 Sange med tekst af H. C. Andersen
Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto
Læs mereDansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier
Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen Ruhåret Hønsehund Atelier 2004 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-755-9 Bogen er forfattet og fotograferet af Jens O. Pedersen 2004 Tekst og billeder
Læs mereBabyDos - Et fuldautomatisk restfri minivådfoderanlæg
BabyDos - Et fuldautomatisk restfri minivådfoderanlæg BabyDos er et rest frit vådfoderanlæg, der giver somælkerstatning og pre-starter i foderskåle i farestalden. Doseringen af mælk og pre-starter sker
Læs mereFRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER
FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ
Læs mereDOWNLOAD OR READ : H C ANDERSENS DANMARK PDF EBOOK EPUB MOBI
DOWNLOAD OR READ : H C ANDERSENS DANMARK PDF EBOOK EPUB MOBI Page 1 Page 2 h c andersens danmark h c andersens danmark pdf h c andersens danmark En dã bsattest blev fã rst fremstillet i november 1823,
Læs mereSådan kommer du i gang!
Sådan kommer du i gang! - en Conteco-guide for begyndere Indhold Det skal du bruge.. 2 Opnå det rigtige look...2 Systemopbygning..2 Blanding af farve... 2 Blanding af Conteco... 3 Blanding af Conteco Beton
Læs mereVejledning til kommunerne om kontrol af elever indskrevet på en fri grundskole 5. september 2017
Vejledning til kommunerne om kontrol af elever indskrevet på en fri grundskole 5. september 2017 Indholdsfortegnelse Navigation mellem skærmbilleder og på skærmbillede... 3 Godkendelse af eleverne i skema
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og
Læs mereOmstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse
Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Alle 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524
Læs mereNÅR DYRENE KOMMER PÅ TVÆRS
NÅR DYRENE KOMMER PÅ TVÆRS Ole Roland Therkildsen & Peter Sunde Institut for Bioscience, AU O versigt Baggrund Problemstillinger Hvilke a rter, hvor og hvornå r? Betydning for besta ndene? Afvæ rgefora
Læs mereVærdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg
Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Indledning Et godt socialt netværk kan både give støtte, omsorg og bidrage med praktisk hjælp i hverdagen. Derfor spiller pårørende ofte en betydningsfuld
Læs mereSøndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).
Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium
Læs mereDOWNLOAD OR READ : MATEMATIK PROBLEMREGNING EKSAMEN PDF EBOOK EPUB MOBI
DOWNLOAD OR READ : MATEMATIK PROBLEMREGNING EKSAMEN PDF EBOOK EPUB MOBI Page 1 Page 2 matematik problemregning eksamen matematik problemregning eksamen pdf matematik problemregning eksamen Besvarede eksamenssã
Læs mereInitiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser
NOTAT 4. november 206 Initiativ : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser J.nr. 2065000348 Metoder og Virkemidler (MV) TR og Data og analyse (ADA) PLJ og KCA Indhold Resume...3 Indledning...7
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme og regional udvikling
2013/1 LSF 132 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 14/00941 Fremsat den 6. februar 2014
Læs merePh.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner
Cirkulære om aftale om Ph.d.-stipendiater, der i hele forløbet er indskrevet ved udenlandske institutioner 2008 Cirkulære af 15. juni 2010 Perst. nr. 023-10 PKAT nr. 553 J.nr. 08-333/00-14 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereBarneleg i bã rnehaven Ingenà ren
Barneleg i bã rnehaven Ingenà ren Tilføjet af Nylonmanden fredag 20. august 2010 Nylonmanden...fordi à ben kilde hjã lper Jeg havde faktisk skrevet denne skrift, fã r jeg skrev den tidligere "Censur af
Læs mereNotat. Udviklingen i hjemmeplejen.
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar
Læs mereRationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden
Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret
Læs mereAmmekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Læs mereStudstrupværkets Havn
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 20-3-2017 Studstrupværkets Havn Sidste opdateringer Tekst: 13-6-2012 - Plan 1: 29-10-2010 Beliggenhed Kattegat, Århus Bugt, Kalø Vig 56 15,0'N 10 21,0'E - kort
Læs mereMIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE
MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE 2017 1. INDLEDNING Denne Pixi-udgave indeholder en kort beskrivelse af de nyeste erfaringer med ansættelse af peer-støttemedarbejdere
Læs mereFrederiksværk Kommune
Tillæg I til Lokalplan 04.5 For Frederiksværk Amtsgymnasium Marts 2006 Frederiksværk Kommune Tillæg 1 til lokalplan 04.5 Frederiksværk Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereCenter for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Center for Forskning i Regional Dynamik og Ulighed Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet Åbningskonference: Danmark i Balance? 16. maj 2017. Hvem vi er - Længere forudgående
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereSkoleturnering for 16 hold. 3 timer fra 9.00 til 12.00
Skoleturnering for 16 hold timer fra 9.00 til 12.00 Det overordnede program 9.00 Alle mødes omklædte i hallen til velkomst, holdene fordeles ud på banerne og Teenvolley vises. 9.25 Der spilles Teenvolley
Læs mereTekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15
Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,
Læs mere2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011
2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.
Læs mereAnita Thoisen Fog Nis Christian Fog Højløkke Gråsten
Anita Thoisen Fog Nis Christian Fog Højløkke 4 6300 Gråsten Landzonetilladelse til at ændre anvendelse af ca. 1240 m² landbrugsjord til havejord, der ligger på matr.nr. 347 Rinkenæs Ejerlav, Rinkenæs Sønderborg
Læs mereBryd frem mit hjertes trang at lindre
Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k
Læs mereSe hvordan på
6 gode råd til en it-sikker hverdag 6 gode råd til en it-sikker hverdag 01 02 03 04 05 06 Slå to-trins-login til og lav dit kodeord længere Hold dit NemID for dig selv Reagér kun på sikre beskeder Opdatér
Læs merePrædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.
1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.
Læs mereLO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet
September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...
Læs mereDin tro har frelst dig!
Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum
Læs mereKASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn
1 Indledning 1.1 Budgetansvar I punkt 3.4 i Kasse- og regnskabsregulativ er de budgetansvarlige tillagt ansvaret for, at der tilrettelægges et tilstrækkeligt ledelsestilsyn med udmøntningen og administrationen
Læs mereMø lk er ikke bare mø lk Essay om jersey-mø lken
Mø lk er ikke bare mø lk Essay om jersey-mø lken Af Hans Nå rgaard (2003) Hans Næ rgaard modtog i 2002 World Jersey Cattle Bureau's Distinguished Service Award for his service to the history of the jersey
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereREFERAT. Bilag: Sagsbehandler: MFT J.nr.: 6.kt TURNUSUDVALGSMØDE DEN 28. OKTOBER november 2005
REFERAT Bilag: Sagsbehandler: MFT J.nr.: 6.kt. 04-303-1 TURNUSUDVALGSMØDE DEN 28. OKTOBER 2005. 3. november 2005 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 11. november 2004. 2. Orientering fra
Læs mereVisse Vandværk A.m.b.a. afholdt
Visse Vandværk A.m.b.a. Ordinær generalforsamling afholdt Mandag, den 16. marts 2015 kl. 19.30 Visse Ladegård, Vissevej 116 REFERAT: DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent. Bestyrelsesformand Søren Christensen
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereNotat. Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn. Indhold
Notat Metoder og virkemidler Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk Kvalitetsprocedure for forsøg med helhedsorienteret bygge- og anlægstilsyn Indhold Formål...
Læs mereReklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.
Reklamepolitik Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Indledningsvist redegłres for de muligheder og begr nsninger loven
Læs mereCombo Crunch. fitnessfaq.info
Combo Crunch fitnessfaq.info Kombinationsboksen stykket læ gges væ gt på både den øvre og nedre region af maven. Selvom den fulde læ ngde af musklen er indgåelse af kontrakter, skal den øvelse skal udføres
Læs mere