Problemindkredsning og anbefalinger SBi konference - Vollsmose den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemindkredsning og anbefalinger SBi konference - Vollsmose den 26.10.2011"

Transkript

1 Problemindkredsning og anbefalinger SBi konference - Vollsmose den Dette papir indeholder en række bud fra oplægsholderne til indkredsning af problemer og løsninger for de udsatte boligområder. Det er tænkt som inspirationspapir til debatten i de to spor efter frokost. Nedenfor er svarene grupperet i fire emner: Dysfunktioner og ikke acceptable forhold i boligområderne Forhold der bidrager til problemer i boligområderne Udfordringer for den offentlige indsats Tiltag til at løse problemer i boligområderne Som du kan se på svarene og deres placering er det ikke altid muligt entydigt at placere et svar, idet svarene har en kompleksitet, der rummer mulighed for flere placeringer. Hertil kommer at det altid er problematisk at gruppere problemer. Problemer kan ses fra mange forskellige relevante synsvinkler og niveauer. Så brug grupperingen til at få overblik over svarene. Følgende har bidraget med svar:, integrationschef, Odense Kommune Jensen, konsulent, Odense Kommune, seniorforsker, SBi Jens Møller, sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat, Aarhus Klaus Odgaard Christensen, specialkonsulent, CFBU, seniorforsker, SBi Mia Helvig Manghezi, kontorchef, Københavns Kommune Philip Lalander, professor, Malmö Högskola. Sille Madsen, hotspotchef i Brøndby 1

2 Dysfunktioner og ikke acceptable forhold i boligområderne 2 Fattigdom Fattigdom og manglende uddannelse I Vollsmose er 2/3 af de voksne på en form for overførselsindkomst, hvilket betyder at det er et fattigt område. De mangler uddannelse og kompetencer til at klare sig i et moderne videnssamfund samt viden om hvordan et demokratisk samfund fungerer. Fattigdom Fattigdom Mange med lave indkomster er beboer i de udsatte boligområder. Det betyder ofte manglende muligheder for deltagelse i civilsamfundet. Fysiske forhold Boligkvalitet og boligstørrelse I mange af de udsatte byområder en overrepræsentation af boliger med installationsmangler små boliger. Det kan gøre områderne uattraktive og mindre konkurrencedygtige. Fysiske forhold Risici for fysisk forfald Fysisk forfald som følge af byggeskader, fysisk nedbrydning og nedslidning af bygninger og friarealer, øget uorden og synligt affald som kræver øgede udgifter til drift og vedligeholdelse. Fysiske forhold Slidte udeområder I flere af områderne kræver vedligeholdelsen af udearealerne et ekstraordinært fokus, da der i områder er mange børn og unge, der bruger udearealerne ofte. Det resulterer i at områderne hurtigt kan komme til at fremstå slidte og uattraktive. Desuden er der behov for, at udearealerne er attraktive og inviterer til leg og bevægelse for de mange børn og unge i områderne. De få men røde unge Grønne, gule og røde unge, hvor de røde er utilpassede, de gule i en risikozone og de grønne er velfungerende. Problemerne med disse ofte få røde er: Hash/misbrug, kriminalitet, hærværk, utryghed, dårligt image (da de ofte står for alle negative historier fra et område). Jens Møller Problematisk gadekultur En problematisk gadekultur, hvor der er få unge, som bidrager til uro og ballade i bebyggelsen. Giver mange forældre problemer idet de ikke ønsker at deres børn skal være en del af denne kultur. Mange der kan flytte, såvel danskere som indvandrere, flytter på grund af uroen og balladen.

3 Synlige sociale problemer Gener fra synlig asocial opførsel: kriminalitet og optøjer, vandalisme, narkotika, alkoholisme og støjende adfærd. Integration Etnisk enklaver Mange indvandrere føler, at boligområdet er en etnisk enklave uden for det almindelige danske samfund, fordi der er så få danske beboere. Hertil kommer, at mange af danskerne i områderne har alvorlige sociale og psykiske problemer. Integration Man møder ikke danskere I de belastede boligområder kan etniske minoritetsfamilier leve i mange år uden at opnå kontakt til etniske danskere - ud over de professionelle som de møder. Mange af de etniske danskere i boligområdet er socialt belastede og tjener ikke som forbillede for hvordan "danskere" og dansk kultur er. Herved risikerer vi at myter og fordomme videregives også til næste generation. Integration Manglende beskæftigelse Mange lever en marginaliseret tilværelse uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelse er ikke alene et spørgsmål om bedre økonomiske forhold men et spørgsmål om at høre til samfundet. Integration Segregationens konsekvenser; sökande efter respekt Det fungerer ikke gott med integrationen i samfunnet, vilket skaber en segregering som innebär att vissa boligområden blir socialt och ekonomiskt utsatta och att många av de unge som vexer upp där inte ser sig som integrerade i det stora samfunnet og att de saknar socialt kapital som de kan använda för att realisera en mer samfunnsintegrerad framtid. I denna situation söker unga respekt och erkännande på andre måter. Den pågående stigmatiseringen av boligområden förstärker dessa processer. Philip Lalander Manglende byfunktioner Manglen på virksomheder, uddannelsessteder og indpendlere til boligområdet Mange udsatte boligområder mangler virksomheder og uddannelsessteder, der ellers ville kunne tilføre boligområdet mere dynamik. Alene det at flere dagligt ville pendle ind i boligområdet for at arbejde ville bidrage væsentligt med liv og aktivitet. Klaus Odgaard Christensen 3

4 4 Normer Normskred Der opleves en tendens til, at normerne blandt både de professionelle og beboerne i områderne udvikler sig anderledes end i resten af byen. Det betyder f.eks. at der bliver forventet mindre af, hvad børn og unge i udsatte områder skal kunne, end i andre dele af byen. Eller at det bliver normen at der er hærværk og graffiti i områderne, hvilket i andre områder ikke ville blive accepteret. Normer Social kontrol I de udsatte boligområder bor folk tæt, hvilket giver mulighed for at udøve social kontrol. Også der hvor den sociale kontrol bliver uhensigtsmæssig og hæmmende. Her ser man uheldige eksempler på at personer bliver fastholdt i en traditionel tankegang og handlemønstre, som virker hæmmende for integrationen. Skoleforhold Belastning af skoler Områder med mange økonomisk og socialt svage beboere indebærer at der er mange børn, der er bogligt svage og derfor giver en ekstra belastning til skolerne. De gør områderne mindre attraktive med mindre der tages højde herfor i skolesystemerne. Skoleforhold Skoleproblemer Dårligt fungerende skoler på grund af mange børn med sociale problemer og mange tosprogede. Sociale spændinger Sociale spændinger og konflikter Grobund for sociale spændinger og konflikter som følge af mange beboere med få ressourcer og kulturelle forskelle. Risici for nedbrud af sociale relationer og social organisation. Problemer med at få beboerdemokratiet til at fungere. Økonomi i ejendomsdriften Økonomiske problemer Faldende efterspørgsel fra boligsøgende som kan resultere i tomme lejligheder i perioder med faldende efterspørgsel. Økonomiske problemer for ejendomsejere som følge af faldende huslejeindtægter, stigende driftsudgifter.

5 Forhold, der bidrager til problemer i boligområderne Beboersammensætning Beboersammensætningen Ikke alle udsatte boligområder er ens og derfor er udfordringen med en afbalanceret beboersammensætningen forskellig. For Odenses store boligområder, særligt Vollsmose er det vanskeligt at påvirke beboersammensætningen med de nuværende redskaber. Beboersammensætning Ensidig beboersammensætning De udsatte by- og boligområder er karakteriseret ved en ensidig udsat beboersammensætning med en høj andel udenfor arbejdsmarkedet, med lavt uddannelsesniveau, lav indkomst mv. Beboersammensætning For mange beboere uden for arbejdsmarkedet Et område kan og skal håndtere et vist antal beboere med sociale problemer, men det skal ikke være op imod halvdelen af beboerne, som tilfældet er i flere af områderne. Så bliver presset for stort og de velfungerende familier flytter. Jens Møller Beboersammensætning Koncentrationen og kombinationen af sociale problemer En meget stor del af beboere i de udsatte boligområder er ressourcesvage og lever en socialt marginaliseret tilværelse bl.a. fordi en høj procentdel af beboere er uden for arbejdsmarkedet. Der er i udsatte boligområder en koncentration af problemstillinger som fx arbejdsløshed, socialt udsatte familier samt børn og unge, der ikke deltager i klub- og fritidsliv. Det er kombinationen af disse problemer, der ikke blot er en boligsocial, men en helt general socialpolitisk udfordring. Klaus Odgaard Christensen Beboersammensætning Mange børn pr. voksen Næsten dobbelt så mange børn i disse områder som i øvrige bydele. Det giver for få voksne rollemodeller, der kan bidrage til opdragelse i bred forstand. Jens Møller Beboersammensætningen Ensidig beboersammensætning De udsatte by- og boligområder har en overrepræsentation af beboere med lavt uddannelsesniveau, lav indkomst og som er udenfor arbejdsmarkedet. Flytninger Mange flytninger Gode naborelationer er vigtige for et boligområde. De fleste beboere har gode relationer til deres naboer, men opbygningen af gode og solide naborelationer hæmmes af mange flytninger, idet naborelationer generelt styrkes gennem tiden. 5

6 6 Mindretals tyranni Områdernes image bygger ofte på de få, der skaber overskrifterne i medierne, og som derved forstærker omverdenens opfattelse og fordomme. Huslejer For høje huslejer Områdernes attraktivitet mindskes af de forholdsvis høje huslejer både for dem der bor i områderne og for dem der kunne overveje at flytte til områderne. Manglende institutioner Hjemløse unge Hvis de unge ikke har et sted at mødes efter kl.19 hænger de ud foran stationer, i centre, ved Kulturhuse mv. Sille Madsen Offentlige ydelser og tilbud Fattigdomsydelserne Starthjælpen og kontanthjælpsloftet har medført øgede sociale problemer blandt beboerne i områderne. Skoleforhold Det frie skolevalg Ressourcestærke forældre har ofte fravalgt skoler i de byområder, hvor de udsatte boligområder ligger. Stereotype billeder af andre En ond cirkel och brist på överskridande möten Det handlar om mer abstrakta globala stigmatiserings- och marginaliseringsprocesser. Det blir som en slags ond cirkel där unga stämplas som bandemedlemmar, och där denna stämpling också är förrödande för unga människors självbilder. En stor og allvarlig konsekvens av segregering är att människor inte möter varandra, eller man möter kun de som är lika en själv. Genom att man ikke möts skapas stereotypa föreställningar om den andre. Philip Lalander Stigmatisering Beboerne omtales nedladende Mange vendinger om områderne indebærer at direkte eller indirekte en nedgøren af beboerne i områderne. Det gælder f.eks. ved anvendelsen af ghettobegrebet. I dette begreb ligger, at de der bor i områderne er anderledes og et slags udskud i forhold til det normale samfund. Det ligger i den hyppige fortælling om, at beboersammensætningen er forkert og at beboerne bør udskiftes. I disse vendinger ligger, at beboerne ikke er gode nok.

7 Stigmatisering Den indvandrerfjendske debat Dæmoniseringen af især muslimer og den generelle mistænkeliggørelse af dem har især påvirket unge indvandrere med sociale problemer på en negativ måde, så de har vendt sig fra samfundet og engageret sig i bandekriminalitet mv. Stigmatisering Misvisende opfattelser af livet i områderne Den måde områderne omtales på giver misvisende opfattelser af livet i bebyggelserne. Omtalen bidrager til at skabe en utryghed, der langt overstiger den utryghed der er grundlag for. Man kan af omtalen nogen gange få den opfattelse at det er direkte farligt at være i områderne, og det står i skarp kontrast til den ro og fred, der det meste af tiden er i områderne. Stigmatisering Stigmatiseringen af områderne Politikernes og mediernes omtale af områderne som ghettoer, og påstande om parallelsamfund, stigmatiserer områderne og gør det sværere at tiltrække andre beboere end socialt svage. Udfordringer for den offentlige indsats Gadeplansarbejde På gaden i de forkerte tidsrum Mange steder er gademedarbejderne på gaden på de tidspunkter, hvor almindelige klubber mv. har åbent. Det er interessant at kortlægge og sammenligne, hvornår hullerne i vagtplanerne for medarbejderne er og kigge på, hvornår der opstår problemer med eller i mellem de unge, der er på gaden. Sille Madsen Institutioner Få velfungerende idrætsforeninger Når de kommunale fritidstilbud til børn og unge er pressede er det vigtigt med nogle velfungerende foreningstilbud men der er få af dem tilbage de har været endnu hårdere ramt end foreningslivet i øvrige bydele hvad angår frivillige m.m. Jens Møller Offentlige ressourcer En ringe offentlig service Er ofte overset men meget vigtig kommunerne har ikke kunnet følge med den hastige skævvridning i befolkningssammensætningen, så den offentlige service i lokalområdet kan ikke håndtere de mange brugere med problemer (sociale, sproglige osv.) både hvad angår metode og ressourcer. Jens Møller 7

8 Kompleksitet De udsatte boligområder er i Odense kendetegnede ved ofte at stå over for mange sammensatte problemstillinger. Det er en særlig udfordring at håndtere de mange problemstillinger på samme tid, hvorfor indsatsen kan opleves fragmenteret. Ikke alle udsatte boligområder er ens og derfor er udfordringen med en entydig organisation meget forskellig. Erfaringerne i Odense viser, at jo større et område er, jo flere aktører og dermed interesser der er i et område er sikringen af en entydig organisation vanskelig. Projekt kontra normal drift De udsatte boligområders udvikling bygger ofte på tidsbegrænsede projekter og indsatser. Det er en udfordring at sikre kontinuitet i indsatserne da forandringerne oftest vil ske over lange perioder. Risikovillighed Spørgsmålet om, om de der har ansvaret for områderne har den tilstrækkelige vilje og pondus til at gennemføre tilstrækkelige radikale løsninger og/eller har de fornødne magt. Uklare begreber Uklar tale om hvad der er sociale og hvad der er boligsociale problemer I normal tale er boligsociale problemer alle sociale problemer hos beboere i udsatte boligområder. Det kunne klargøre klargøre indsatsen hvis der skelnes mellem sociale problemer for den enkelte husstand og sociale problemer, der medfører problemer for området. Det kunne bidrage bedre til at specificere den nødvendige områdeindsats. Tiltag i boligområderne Beskæftigelse 8 Beskæftigelsesindsats og aktivt medborgerskab Der bør stilles krav til de voksne om at være i beskæftigelse - eller deltage i beskæftigelsesfremmende tiltag. Også selvom det ikke fører til fuldtidsjob. Enhver tilknytning til og kendskab til det danske samfund og arbejdsmarked er med til at fremme integrationen. Det er ikke mindst af betydning for forældrenes mulighed for at være rollemodeller, herunder kunne give deres unge relevant støtte i valg af uddannelse.

9 Civilsamfundet Få involveret civilsamfundet i nærområdet Involveringen af boligområdets sportsklubber, frivillige kræfter, foreninger, etniske minoritetsgrupper mv. er et vigtigt redskab til at skabe liv og social aktivitet i området. En involvering af civilsamfundet løser en væsentlig del af udfordringen omkring manglende deltagelse i boligområdernes sociale liv. Klaus Odgaard Christensen Dialog Dialogmøder Dialogmøder om tryghed unge og ældre beboere imellem. Sille Madsen Dialog Utryghed, dialog og tryghed Dialogen mellem de unge og de ældre beboere skal optimeres. Dette vil give en større forståelse og respekt for hinandens livssituation. Dialog og viden om hverandre skaber en større følelse af tryghed. Sille Madsen Fysiske forhold Helhed Den boligsociale indsats er central, men mange udsatte boligområder har store udfordringer i forhold til, at fastholde deres attraktivitet på boligmarkedet. Ikke alt kan lejes ud! Derfor er der ofte behov for store fysiske forandringer og behov for at sikre, at områderne inkluderes fysisk i de omkringliggende bydele. Indsats overfor den problematiske gadekultur Det er helt afgørende for områderne, at den problematiske gadekultur bliver oplæst. Uden uro og ballade kan områderne være gode og fredelige boligområder. Der vil stadig være brug for offentlig støtte til mange socialt og økonomisk svage beboere, så de bedre kan fungere i samfundet. Samlet indsats mod problematisk gadekultur Behov for koordineret indsats målrettet den enkelte vilde dreng og hans familie med udgangspunkt i en plan Indsats målrettet gruppen af vilde unge, som "går sammen" Arbejdet med familien skal ske i en balance mellem at stille tydelige krav og vise respekt (anerkendelse) - med udgangspunkt i overholdelse af dansk lovgivning Inddragelse af rollemodeller i familien eller det lokale netværk er væsentligt, herunder brug af personer med interkulturelle kompetencer 9

10 Skolen Tidlig indsats i skolen Indsats i skolen, som får de unge til at foretrække skolens og normallivets normer frem for gadekulturens normer. Det forudsætter at de unge kan opleve at blive værdsat i skolen. Gadeplansarbejde Frontmedarbejdere i gadebilledet Gademedarbejdere, der står til rådighed for dialog og socialt samvær med de unge. Sille Madsen Integration Samlet indsats for integration Fastholde forventninger og krav til forældre samt deres børn og unge om aktiv samfundsdeltagelse - primært gennem job og uddannelse. Deltagelse i initiativer til fremme af beskæftigelse, uddannelse og aktivt medborgerskab for forældregenerationen Modvirke social kontrol bl.a. gennem bekæmpelse af parallelsamfundet defineret som de personer der aktivt og bevidst modarbejder integration eller overholdelse af dansk lovgivning, herunder kriminalitet Skabe rammer for mødet mellem etniske minoriteter og etniske danskere Metode Bedre identificering af problemområder Demografital var tidligere gode til at identificere indsatsområder, hvor der primært var tale om en koncentration af økonomisk og socialt svage beboere, der havde brug for en offentligt social indsats. I dag er områdernes problemer i første række præget af uro og ballade og det kan dårligt identificeres med demografital. Denne identificering bør derfor bygge på flere kilder og i høj grad på lokalt kendskab, og ikke ensidigt på de kriterier, der i dag afgrænser 'ghetto' områder. Normarbejde Interkulturelle kompetencer Personer, som besidder interkulturelle kompetencer, er af stor betydning for arbejdet med multiproblemfamilier med anden etnisk baggrund end dansk. Der vil ofte være tale om personer, som selv har gennemført en vellykket integration og derfor er fortrolige med danske normer og traditioner, men som samtidig kan aflæse og afkode de særlige problemstillinger, som kan bunde i en anden etnisk baggrund. Disse personer er værdifulde, som brobyggere mellem det "etniske" og det "danske". 10

11 Normarbejde Social kontrol Udbredelsen af uformel social kontrol Ved at delagtiggøre beboerne i udøvelsen af uformel social kontrol i boligområdet er der flere øjne på udfordringerne i boligområdet. Udøvelsen af uformel social kontrol spiller en vigtig rolle i forhold til en generel kriminalitetsforebyggende indsats og er med til at skabe tryghed og viden om, hvad der sker i ens boligområde. Klaus Odgaard Christensen En kommune også lokalt Kommunen skal agere som en enhed. Der skal være fleksibilitet både centralt og lokalt, så de forskellige ressortområder kan arbejde på tværs så der eksempelvis kan etableres en nærgenbrugsstation, som et lokalt beskæftigelsesprojekt, der kombinerer begge indsatstyper. Fokus på kernedrift Det er essentielt at de udsatte områder ikke skal løftes vha. midlertidige projekter. Der skal tværtimod ligges en samlet langsigtet strategi for driften, de områdebaserede indsatser og de individorienterede indsatser for det enkelte område. Fælles ansvar Stat, kommune og boligorganisationerne skal i fællesskab tage ansvar for udviklingen i de udsatte boligområder, da omfanget af udfordringer er en samlet samfundsopgave. Fælles tilgang og opbakning Det er væsentligt at der skabes en samlet enighed om retningen i indsatserne i de udsatte boligområder og at alle forfølger denne. Problemfamilierne En plan - med behov for koordinering For at opnå resultater i multiproblemfamilier er de involverede parter nødt til at arbejde ud fra en samlet plan for både familien og de enkelte familiemedlemmer. Og ansvaret for at koordinere såvel plan som efterfølgende at føre planen ud i livet skal være samlet et sted. Problemfamilierne Involvere familien og stille tydelige krav For at sikre familiens opbakning til en (fremtids)plan bør familien involveres i udarbejdelsen og dermed tilkendegive, hvad de finder er vigtigt for dem. Dog skal der også være tydelighed om krav og forventninger til familien, herunder at udgangspunktet er overholdelse af dansk lovgivning. 11

12 Problemfamilierne De vilde drenge Hele familien De vilde drenge kommer ofte fra multiproblemfamilier, som er kendt i såvel lokalområdet som hos politiet og hos mange institutioner indenfor det offentlige. Skal vi ændre noget i disse familier er vi nødt til at koordinere arbejdet i forholdet til hele familien. Det er vældigt komplekst på grund af de mange involverede parter. Problemfamilierne De vilde drenge Inddrage netværk Selv i og omkring multiproblemfamilier er der ofte ressourcestærke personer. Det kan være voksne børn, som er mønsterbrydere og klarer sig godt. Det kan også være naboer, rollemodeller eller foreninger i lokalområdet, som kan inddrages og være med til at støtte og påvirke familien med sunde holdninger og vaner samt være med til at sætte grænser overfor de vilde drenge. Skolen De vilde drenge Skolan och alternativa pedagogiker Mye mer resurser till skola och olika kreativa projekt i de udsatte områdena. Att man laborerar fram alternativa pedagogiker för att få unga att tycka att skolan är stimulerande. Att media slutar att beskriva dessa områden som noe annat, som krigszoner etcetera. Att man skapar mer naturliga mötesplatser i boligområdena. Mest av allt handlar det om att få unge människor att känna sig behövda och respekterade. Philip Lalander Økonomisk prioritering Positiv særbehandling Kommunen skal møde de konkrete udfordringer i byområderne med skræddersyede løsninger. Det vil indimellem kræve, at de kommunale tilbud er endnu stærkere og mere attraktive i udsatte byområder end i byen generelt. Det kan eksempelvis være særligt gode skoler og daginstitutioner, ekstraordinær graffitifjernelse og ekstraordinær renholdelse. 12

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Virksomhedsplan 2012-2013

Virksomhedsplan 2012-2013 Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Den almene sektor, beboerdemokratiet og

Den almene sektor, beboerdemokratiet og Introduktion til bestyrelsesarbejdet BoligKorsør Den almene sektor, beboerdemokratiet og Modul 1: Bestyrelsens arbejde Det boligsocialt arbejde 4. november 2014 29.10.2015 Det vil jeg tale om i dag.. Lidt

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats

forbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Beboerne_som_motor_i_udviklingen

Beboerne_som_motor_i_udviklingen 14.01.2013 - Fil: 3K11-Tscherning-Beboerne_som_motor_i_udviklingen - Side 1 af 5 http://www.hausenberg.dk/ Refleksioner over: Beboerne_som_motor_i_udviklingen http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/beboerne_som_motor_i_udviklingen.pdf

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere