Problemindkredsning og anbefalinger SBi konference - Vollsmose den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemindkredsning og anbefalinger SBi konference - Vollsmose den 26.10.2011"

Transkript

1 Problemindkredsning og anbefalinger SBi konference - Vollsmose den Dette papir indeholder en række bud fra oplægsholderne til indkredsning af problemer og løsninger for de udsatte boligområder. Det er tænkt som inspirationspapir til debatten i de to spor efter frokost. Nedenfor er svarene grupperet i fire emner: Dysfunktioner og ikke acceptable forhold i boligområderne Forhold der bidrager til problemer i boligområderne Udfordringer for den offentlige indsats Tiltag til at løse problemer i boligområderne Som du kan se på svarene og deres placering er det ikke altid muligt entydigt at placere et svar, idet svarene har en kompleksitet, der rummer mulighed for flere placeringer. Hertil kommer at det altid er problematisk at gruppere problemer. Problemer kan ses fra mange forskellige relevante synsvinkler og niveauer. Så brug grupperingen til at få overblik over svarene. Følgende har bidraget med svar:, integrationschef, Odense Kommune Jensen, konsulent, Odense Kommune, seniorforsker, SBi Jens Møller, sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat, Aarhus Klaus Odgaard Christensen, specialkonsulent, CFBU, seniorforsker, SBi Mia Helvig Manghezi, kontorchef, Københavns Kommune Philip Lalander, professor, Malmö Högskola. Sille Madsen, hotspotchef i Brøndby 1

2 Dysfunktioner og ikke acceptable forhold i boligområderne 2 Fattigdom Fattigdom og manglende uddannelse I Vollsmose er 2/3 af de voksne på en form for overførselsindkomst, hvilket betyder at det er et fattigt område. De mangler uddannelse og kompetencer til at klare sig i et moderne videnssamfund samt viden om hvordan et demokratisk samfund fungerer. Fattigdom Fattigdom Mange med lave indkomster er beboer i de udsatte boligområder. Det betyder ofte manglende muligheder for deltagelse i civilsamfundet. Fysiske forhold Boligkvalitet og boligstørrelse I mange af de udsatte byområder en overrepræsentation af boliger med installationsmangler små boliger. Det kan gøre områderne uattraktive og mindre konkurrencedygtige. Fysiske forhold Risici for fysisk forfald Fysisk forfald som følge af byggeskader, fysisk nedbrydning og nedslidning af bygninger og friarealer, øget uorden og synligt affald som kræver øgede udgifter til drift og vedligeholdelse. Fysiske forhold Slidte udeområder I flere af områderne kræver vedligeholdelsen af udearealerne et ekstraordinært fokus, da der i områder er mange børn og unge, der bruger udearealerne ofte. Det resulterer i at områderne hurtigt kan komme til at fremstå slidte og uattraktive. Desuden er der behov for, at udearealerne er attraktive og inviterer til leg og bevægelse for de mange børn og unge i områderne. De få men røde unge Grønne, gule og røde unge, hvor de røde er utilpassede, de gule i en risikozone og de grønne er velfungerende. Problemerne med disse ofte få røde er: Hash/misbrug, kriminalitet, hærværk, utryghed, dårligt image (da de ofte står for alle negative historier fra et område). Jens Møller Problematisk gadekultur En problematisk gadekultur, hvor der er få unge, som bidrager til uro og ballade i bebyggelsen. Giver mange forældre problemer idet de ikke ønsker at deres børn skal være en del af denne kultur. Mange der kan flytte, såvel danskere som indvandrere, flytter på grund af uroen og balladen.

3 Synlige sociale problemer Gener fra synlig asocial opførsel: kriminalitet og optøjer, vandalisme, narkotika, alkoholisme og støjende adfærd. Integration Etnisk enklaver Mange indvandrere føler, at boligområdet er en etnisk enklave uden for det almindelige danske samfund, fordi der er så få danske beboere. Hertil kommer, at mange af danskerne i områderne har alvorlige sociale og psykiske problemer. Integration Man møder ikke danskere I de belastede boligområder kan etniske minoritetsfamilier leve i mange år uden at opnå kontakt til etniske danskere - ud over de professionelle som de møder. Mange af de etniske danskere i boligområdet er socialt belastede og tjener ikke som forbillede for hvordan "danskere" og dansk kultur er. Herved risikerer vi at myter og fordomme videregives også til næste generation. Integration Manglende beskæftigelse Mange lever en marginaliseret tilværelse uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelse er ikke alene et spørgsmål om bedre økonomiske forhold men et spørgsmål om at høre til samfundet. Integration Segregationens konsekvenser; sökande efter respekt Det fungerer ikke gott med integrationen i samfunnet, vilket skaber en segregering som innebär att vissa boligområden blir socialt och ekonomiskt utsatta och att många av de unge som vexer upp där inte ser sig som integrerade i det stora samfunnet og att de saknar socialt kapital som de kan använda för att realisera en mer samfunnsintegrerad framtid. I denna situation söker unga respekt och erkännande på andre måter. Den pågående stigmatiseringen av boligområden förstärker dessa processer. Philip Lalander Manglende byfunktioner Manglen på virksomheder, uddannelsessteder og indpendlere til boligområdet Mange udsatte boligområder mangler virksomheder og uddannelsessteder, der ellers ville kunne tilføre boligområdet mere dynamik. Alene det at flere dagligt ville pendle ind i boligområdet for at arbejde ville bidrage væsentligt med liv og aktivitet. Klaus Odgaard Christensen 3

4 4 Normer Normskred Der opleves en tendens til, at normerne blandt både de professionelle og beboerne i områderne udvikler sig anderledes end i resten af byen. Det betyder f.eks. at der bliver forventet mindre af, hvad børn og unge i udsatte områder skal kunne, end i andre dele af byen. Eller at det bliver normen at der er hærværk og graffiti i områderne, hvilket i andre områder ikke ville blive accepteret. Normer Social kontrol I de udsatte boligområder bor folk tæt, hvilket giver mulighed for at udøve social kontrol. Også der hvor den sociale kontrol bliver uhensigtsmæssig og hæmmende. Her ser man uheldige eksempler på at personer bliver fastholdt i en traditionel tankegang og handlemønstre, som virker hæmmende for integrationen. Skoleforhold Belastning af skoler Områder med mange økonomisk og socialt svage beboere indebærer at der er mange børn, der er bogligt svage og derfor giver en ekstra belastning til skolerne. De gør områderne mindre attraktive med mindre der tages højde herfor i skolesystemerne. Skoleforhold Skoleproblemer Dårligt fungerende skoler på grund af mange børn med sociale problemer og mange tosprogede. Sociale spændinger Sociale spændinger og konflikter Grobund for sociale spændinger og konflikter som følge af mange beboere med få ressourcer og kulturelle forskelle. Risici for nedbrud af sociale relationer og social organisation. Problemer med at få beboerdemokratiet til at fungere. Økonomi i ejendomsdriften Økonomiske problemer Faldende efterspørgsel fra boligsøgende som kan resultere i tomme lejligheder i perioder med faldende efterspørgsel. Økonomiske problemer for ejendomsejere som følge af faldende huslejeindtægter, stigende driftsudgifter.

5 Forhold, der bidrager til problemer i boligområderne Beboersammensætning Beboersammensætningen Ikke alle udsatte boligområder er ens og derfor er udfordringen med en afbalanceret beboersammensætningen forskellig. For Odenses store boligområder, særligt Vollsmose er det vanskeligt at påvirke beboersammensætningen med de nuværende redskaber. Beboersammensætning Ensidig beboersammensætning De udsatte by- og boligområder er karakteriseret ved en ensidig udsat beboersammensætning med en høj andel udenfor arbejdsmarkedet, med lavt uddannelsesniveau, lav indkomst mv. Beboersammensætning For mange beboere uden for arbejdsmarkedet Et område kan og skal håndtere et vist antal beboere med sociale problemer, men det skal ikke være op imod halvdelen af beboerne, som tilfældet er i flere af områderne. Så bliver presset for stort og de velfungerende familier flytter. Jens Møller Beboersammensætning Koncentrationen og kombinationen af sociale problemer En meget stor del af beboere i de udsatte boligområder er ressourcesvage og lever en socialt marginaliseret tilværelse bl.a. fordi en høj procentdel af beboere er uden for arbejdsmarkedet. Der er i udsatte boligområder en koncentration af problemstillinger som fx arbejdsløshed, socialt udsatte familier samt børn og unge, der ikke deltager i klub- og fritidsliv. Det er kombinationen af disse problemer, der ikke blot er en boligsocial, men en helt general socialpolitisk udfordring. Klaus Odgaard Christensen Beboersammensætning Mange børn pr. voksen Næsten dobbelt så mange børn i disse områder som i øvrige bydele. Det giver for få voksne rollemodeller, der kan bidrage til opdragelse i bred forstand. Jens Møller Beboersammensætningen Ensidig beboersammensætning De udsatte by- og boligområder har en overrepræsentation af beboere med lavt uddannelsesniveau, lav indkomst og som er udenfor arbejdsmarkedet. Flytninger Mange flytninger Gode naborelationer er vigtige for et boligområde. De fleste beboere har gode relationer til deres naboer, men opbygningen af gode og solide naborelationer hæmmes af mange flytninger, idet naborelationer generelt styrkes gennem tiden. 5

6 6 Mindretals tyranni Områdernes image bygger ofte på de få, der skaber overskrifterne i medierne, og som derved forstærker omverdenens opfattelse og fordomme. Huslejer For høje huslejer Områdernes attraktivitet mindskes af de forholdsvis høje huslejer både for dem der bor i områderne og for dem der kunne overveje at flytte til områderne. Manglende institutioner Hjemløse unge Hvis de unge ikke har et sted at mødes efter kl.19 hænger de ud foran stationer, i centre, ved Kulturhuse mv. Sille Madsen Offentlige ydelser og tilbud Fattigdomsydelserne Starthjælpen og kontanthjælpsloftet har medført øgede sociale problemer blandt beboerne i områderne. Skoleforhold Det frie skolevalg Ressourcestærke forældre har ofte fravalgt skoler i de byområder, hvor de udsatte boligområder ligger. Stereotype billeder af andre En ond cirkel och brist på överskridande möten Det handlar om mer abstrakta globala stigmatiserings- och marginaliseringsprocesser. Det blir som en slags ond cirkel där unga stämplas som bandemedlemmar, och där denna stämpling också är förrödande för unga människors självbilder. En stor og allvarlig konsekvens av segregering är att människor inte möter varandra, eller man möter kun de som är lika en själv. Genom att man ikke möts skapas stereotypa föreställningar om den andre. Philip Lalander Stigmatisering Beboerne omtales nedladende Mange vendinger om områderne indebærer at direkte eller indirekte en nedgøren af beboerne i områderne. Det gælder f.eks. ved anvendelsen af ghettobegrebet. I dette begreb ligger, at de der bor i områderne er anderledes og et slags udskud i forhold til det normale samfund. Det ligger i den hyppige fortælling om, at beboersammensætningen er forkert og at beboerne bør udskiftes. I disse vendinger ligger, at beboerne ikke er gode nok.

7 Stigmatisering Den indvandrerfjendske debat Dæmoniseringen af især muslimer og den generelle mistænkeliggørelse af dem har især påvirket unge indvandrere med sociale problemer på en negativ måde, så de har vendt sig fra samfundet og engageret sig i bandekriminalitet mv. Stigmatisering Misvisende opfattelser af livet i områderne Den måde områderne omtales på giver misvisende opfattelser af livet i bebyggelserne. Omtalen bidrager til at skabe en utryghed, der langt overstiger den utryghed der er grundlag for. Man kan af omtalen nogen gange få den opfattelse at det er direkte farligt at være i områderne, og det står i skarp kontrast til den ro og fred, der det meste af tiden er i områderne. Stigmatisering Stigmatiseringen af områderne Politikernes og mediernes omtale af områderne som ghettoer, og påstande om parallelsamfund, stigmatiserer områderne og gør det sværere at tiltrække andre beboere end socialt svage. Udfordringer for den offentlige indsats Gadeplansarbejde På gaden i de forkerte tidsrum Mange steder er gademedarbejderne på gaden på de tidspunkter, hvor almindelige klubber mv. har åbent. Det er interessant at kortlægge og sammenligne, hvornår hullerne i vagtplanerne for medarbejderne er og kigge på, hvornår der opstår problemer med eller i mellem de unge, der er på gaden. Sille Madsen Institutioner Få velfungerende idrætsforeninger Når de kommunale fritidstilbud til børn og unge er pressede er det vigtigt med nogle velfungerende foreningstilbud men der er få af dem tilbage de har været endnu hårdere ramt end foreningslivet i øvrige bydele hvad angår frivillige m.m. Jens Møller Offentlige ressourcer En ringe offentlig service Er ofte overset men meget vigtig kommunerne har ikke kunnet følge med den hastige skævvridning i befolkningssammensætningen, så den offentlige service i lokalområdet kan ikke håndtere de mange brugere med problemer (sociale, sproglige osv.) både hvad angår metode og ressourcer. Jens Møller 7

8 Kompleksitet De udsatte boligområder er i Odense kendetegnede ved ofte at stå over for mange sammensatte problemstillinger. Det er en særlig udfordring at håndtere de mange problemstillinger på samme tid, hvorfor indsatsen kan opleves fragmenteret. Ikke alle udsatte boligområder er ens og derfor er udfordringen med en entydig organisation meget forskellig. Erfaringerne i Odense viser, at jo større et område er, jo flere aktører og dermed interesser der er i et område er sikringen af en entydig organisation vanskelig. Projekt kontra normal drift De udsatte boligområders udvikling bygger ofte på tidsbegrænsede projekter og indsatser. Det er en udfordring at sikre kontinuitet i indsatserne da forandringerne oftest vil ske over lange perioder. Risikovillighed Spørgsmålet om, om de der har ansvaret for områderne har den tilstrækkelige vilje og pondus til at gennemføre tilstrækkelige radikale løsninger og/eller har de fornødne magt. Uklare begreber Uklar tale om hvad der er sociale og hvad der er boligsociale problemer I normal tale er boligsociale problemer alle sociale problemer hos beboere i udsatte boligområder. Det kunne klargøre klargøre indsatsen hvis der skelnes mellem sociale problemer for den enkelte husstand og sociale problemer, der medfører problemer for området. Det kunne bidrage bedre til at specificere den nødvendige områdeindsats. Tiltag i boligområderne Beskæftigelse 8 Beskæftigelsesindsats og aktivt medborgerskab Der bør stilles krav til de voksne om at være i beskæftigelse - eller deltage i beskæftigelsesfremmende tiltag. Også selvom det ikke fører til fuldtidsjob. Enhver tilknytning til og kendskab til det danske samfund og arbejdsmarked er med til at fremme integrationen. Det er ikke mindst af betydning for forældrenes mulighed for at være rollemodeller, herunder kunne give deres unge relevant støtte i valg af uddannelse.

9 Civilsamfundet Få involveret civilsamfundet i nærområdet Involveringen af boligområdets sportsklubber, frivillige kræfter, foreninger, etniske minoritetsgrupper mv. er et vigtigt redskab til at skabe liv og social aktivitet i området. En involvering af civilsamfundet løser en væsentlig del af udfordringen omkring manglende deltagelse i boligområdernes sociale liv. Klaus Odgaard Christensen Dialog Dialogmøder Dialogmøder om tryghed unge og ældre beboere imellem. Sille Madsen Dialog Utryghed, dialog og tryghed Dialogen mellem de unge og de ældre beboere skal optimeres. Dette vil give en større forståelse og respekt for hinandens livssituation. Dialog og viden om hverandre skaber en større følelse af tryghed. Sille Madsen Fysiske forhold Helhed Den boligsociale indsats er central, men mange udsatte boligområder har store udfordringer i forhold til, at fastholde deres attraktivitet på boligmarkedet. Ikke alt kan lejes ud! Derfor er der ofte behov for store fysiske forandringer og behov for at sikre, at områderne inkluderes fysisk i de omkringliggende bydele. Indsats overfor den problematiske gadekultur Det er helt afgørende for områderne, at den problematiske gadekultur bliver oplæst. Uden uro og ballade kan områderne være gode og fredelige boligområder. Der vil stadig være brug for offentlig støtte til mange socialt og økonomisk svage beboere, så de bedre kan fungere i samfundet. Samlet indsats mod problematisk gadekultur Behov for koordineret indsats målrettet den enkelte vilde dreng og hans familie med udgangspunkt i en plan Indsats målrettet gruppen af vilde unge, som "går sammen" Arbejdet med familien skal ske i en balance mellem at stille tydelige krav og vise respekt (anerkendelse) - med udgangspunkt i overholdelse af dansk lovgivning Inddragelse af rollemodeller i familien eller det lokale netværk er væsentligt, herunder brug af personer med interkulturelle kompetencer 9

10 Skolen Tidlig indsats i skolen Indsats i skolen, som får de unge til at foretrække skolens og normallivets normer frem for gadekulturens normer. Det forudsætter at de unge kan opleve at blive værdsat i skolen. Gadeplansarbejde Frontmedarbejdere i gadebilledet Gademedarbejdere, der står til rådighed for dialog og socialt samvær med de unge. Sille Madsen Integration Samlet indsats for integration Fastholde forventninger og krav til forældre samt deres børn og unge om aktiv samfundsdeltagelse - primært gennem job og uddannelse. Deltagelse i initiativer til fremme af beskæftigelse, uddannelse og aktivt medborgerskab for forældregenerationen Modvirke social kontrol bl.a. gennem bekæmpelse af parallelsamfundet defineret som de personer der aktivt og bevidst modarbejder integration eller overholdelse af dansk lovgivning, herunder kriminalitet Skabe rammer for mødet mellem etniske minoriteter og etniske danskere Metode Bedre identificering af problemområder Demografital var tidligere gode til at identificere indsatsområder, hvor der primært var tale om en koncentration af økonomisk og socialt svage beboere, der havde brug for en offentligt social indsats. I dag er områdernes problemer i første række præget af uro og ballade og det kan dårligt identificeres med demografital. Denne identificering bør derfor bygge på flere kilder og i høj grad på lokalt kendskab, og ikke ensidigt på de kriterier, der i dag afgrænser 'ghetto' områder. Normarbejde Interkulturelle kompetencer Personer, som besidder interkulturelle kompetencer, er af stor betydning for arbejdet med multiproblemfamilier med anden etnisk baggrund end dansk. Der vil ofte være tale om personer, som selv har gennemført en vellykket integration og derfor er fortrolige med danske normer og traditioner, men som samtidig kan aflæse og afkode de særlige problemstillinger, som kan bunde i en anden etnisk baggrund. Disse personer er værdifulde, som brobyggere mellem det "etniske" og det "danske". 10

11 Normarbejde Social kontrol Udbredelsen af uformel social kontrol Ved at delagtiggøre beboerne i udøvelsen af uformel social kontrol i boligområdet er der flere øjne på udfordringerne i boligområdet. Udøvelsen af uformel social kontrol spiller en vigtig rolle i forhold til en generel kriminalitetsforebyggende indsats og er med til at skabe tryghed og viden om, hvad der sker i ens boligområde. Klaus Odgaard Christensen En kommune også lokalt Kommunen skal agere som en enhed. Der skal være fleksibilitet både centralt og lokalt, så de forskellige ressortområder kan arbejde på tværs så der eksempelvis kan etableres en nærgenbrugsstation, som et lokalt beskæftigelsesprojekt, der kombinerer begge indsatstyper. Fokus på kernedrift Det er essentielt at de udsatte områder ikke skal løftes vha. midlertidige projekter. Der skal tværtimod ligges en samlet langsigtet strategi for driften, de områdebaserede indsatser og de individorienterede indsatser for det enkelte område. Fælles ansvar Stat, kommune og boligorganisationerne skal i fællesskab tage ansvar for udviklingen i de udsatte boligområder, da omfanget af udfordringer er en samlet samfundsopgave. Fælles tilgang og opbakning Det er væsentligt at der skabes en samlet enighed om retningen i indsatserne i de udsatte boligområder og at alle forfølger denne. Problemfamilierne En plan - med behov for koordinering For at opnå resultater i multiproblemfamilier er de involverede parter nødt til at arbejde ud fra en samlet plan for både familien og de enkelte familiemedlemmer. Og ansvaret for at koordinere såvel plan som efterfølgende at føre planen ud i livet skal være samlet et sted. Problemfamilierne Involvere familien og stille tydelige krav For at sikre familiens opbakning til en (fremtids)plan bør familien involveres i udarbejdelsen og dermed tilkendegive, hvad de finder er vigtigt for dem. Dog skal der også være tydelighed om krav og forventninger til familien, herunder at udgangspunktet er overholdelse af dansk lovgivning. 11

12 Problemfamilierne De vilde drenge Hele familien De vilde drenge kommer ofte fra multiproblemfamilier, som er kendt i såvel lokalområdet som hos politiet og hos mange institutioner indenfor det offentlige. Skal vi ændre noget i disse familier er vi nødt til at koordinere arbejdet i forholdet til hele familien. Det er vældigt komplekst på grund af de mange involverede parter. Problemfamilierne De vilde drenge Inddrage netværk Selv i og omkring multiproblemfamilier er der ofte ressourcestærke personer. Det kan være voksne børn, som er mønsterbrydere og klarer sig godt. Det kan også være naboer, rollemodeller eller foreninger i lokalområdet, som kan inddrages og være med til at støtte og påvirke familien med sunde holdninger og vaner samt være med til at sætte grænser overfor de vilde drenge. Skolen De vilde drenge Skolan och alternativa pedagogiker Mye mer resurser till skola och olika kreativa projekt i de udsatte områdena. Att man laborerar fram alternativa pedagogiker för att få unga att tycka att skolan är stimulerande. Att media slutar att beskriva dessa områden som noe annat, som krigszoner etcetera. Att man skapar mer naturliga mötesplatser i boligområdena. Mest av allt handlar det om att få unge människor att känna sig behövda och respekterade. Philip Lalander Økonomisk prioritering Positiv særbehandling Kommunen skal møde de konkrete udfordringer i byområderne med skræddersyede løsninger. Det vil indimellem kræve, at de kommunale tilbud er endnu stærkere og mere attraktive i udsatte byområder end i byen generelt. Det kan eksempelvis være særligt gode skoler og daginstitutioner, ekstraordinær graffitifjernelse og ekstraordinær renholdelse. 12

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker

Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Ghettoer hvad er problemet Knud Erik Hansen, seniorforsker Foredrag holdt på Socialdemokratiets Integrationskonference på Christiansborg den 30. november 2010 Knud Erik Hansen 17. december 2010 Journal

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Regeringens strategi mod ghettoisering

Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004 Regeringen Maj 2004 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge

Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge Kort om mig Mit navn er Sille Madsen Har to børn på snart 4 og 6½ år Uddannet lærer i 2003 fra Blaagaard seminarium Arbejdet som lærer for særligt

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Vil du være med til at skabe fremtiden?

Vil du være med til at skabe fremtiden? Vil du være med til at skabe fremtiden? UCHANGETHEWORLD VILJE, LYST OG ENGAGEMENT TIL AT GØRE EN FORSKEL Som frivillig i UNGE4UNGE er du en del af et netværk, hvor du vil møde mange unge fra hele Aarhus.

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Forord De udsatte boligområder dukker jævnligt op i medierne med

Læs mere

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet

Læs mere

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil 2012 - Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj 7.03.13 Prækvalifikation ny boligsocial helhedsplan i Frydenlund, Møllevangen og Charlottehøj (25 afdelinger i boligorganisationerne AAB, Boligkontoret, Almenbo Aarhus, Ringgaarden, Murersvendenes Stiftelse

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Kommunernes indsatser i udsatte boligområder

Kommunernes indsatser i udsatte boligområder Kommunernes indsatser i udsatte boligområder - erfaringer fra 24 kommuner August 2006 August 2006 Kommunernes indsatser i udsatte boligområder - erfaringer fra 24 kommuner August 2006 Kommunernes indsatser

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde

SBi 2010:01. Om at bo sammen i et multietnisk boligområde SBi 2010:01 Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Om at bo sammen i et multietnisk boligområde Knud Erik Hansen Annette Heron Hansen Hakan Kalkan Winnie Rasmussen SBi 2010:01 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER

DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Boligsocialt Serviceeftersyn Tverskov Kommunikation & Udvikling Udviklingsnotat september 2015 DE 12 BOLIGSOCIALE DILEMMAER OG UDFORDRINGER Flytter der flere ressourcestærke borgere ind? Har I nok fokus

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplan Gellerup/Toveshøj

Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplan Gellerup/Toveshøj Nr. 3 Oktober 2009 Redaktion: Per Jensen (ansvarshavende) Anne Marie Larsen Borgmesterens Afdeling Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C Tlf. : 8940 2147 Indhold: Side 2 Fra udsat boligområde til attraktiv

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

På spring for fremtiden

På spring for fremtiden På spring for fremtiden Boligsocial Helhedsplan Skælskør 2014-2017 1 2 Indhold 1 Forord... 3 2 Resumé... 4 3 Baggrund Boligområdet og perspektiverne i det boligsociale arbejde... 6 4 Vision... 10 5 Overordnede

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Ny tryghed i udsatte boligområder. - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil

Ny tryghed i udsatte boligområder. - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil Ny tryghed i udsatte boligområder - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil Ny tryghed i udsatte boligområder Boligområder hvor beboerne ikke tør færdes. Høj grad af kriminalitet. Unge med stærk asocial

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Branding og markedsføring af almene boliger

Branding og markedsføring af almene boliger Vejle den 6. april 2011 Branding og markedsføring af almene boliger Almene sektor i den offentlige debat Grå beton Kedelige byggerier Tæt byggeri Kriminalitet og vold Etniske uroligheder Sociale ghettoer

Læs mere

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT

BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BEBOERHØJSKOLEN SAMLET KURSUSOVERSIGT BOLIGSOCIAL DRIFT (for ansatte og ledere i driften) BÆREDYGTIG BOLIGSOCIAL DRIFT FRA SKRALD TIL RESSOURCE FRA SERVICE TIL MEDSKABELSE BOLIGDRIFT OG KOMMUNIKATION HJÆLP

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder

Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder Det Konservative Folkeparti vil sætte ind over for den voksende tendens til ghettoisering i en række udsatte boligområder og bremse udviklingen af parallelsamfund. De almene boliger udgør en væsentlig

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

PLADS TIL ALLE, DER VIL

PLADS TIL ALLE, DER VIL NY INTEGRATION PLADS TIL ALLE, DER VIL SOCIALDEMOKRATERNES OG SF S FORSLAG TIL EN INTEGRATIONSREFORM FOR DANMARK 1 Ny integration PLADS TIL ALLE, DER VIL Socialdemokraterne og SF s forslag til en integrationsreform

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere