Problemindkredsning og anbefalinger SBi konference - Vollsmose den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemindkredsning og anbefalinger SBi konference - Vollsmose den 26.10.2011"

Transkript

1 Problemindkredsning og anbefalinger SBi konference - Vollsmose den Dette papir indeholder en række bud fra oplægsholderne til indkredsning af problemer og løsninger for de udsatte boligområder. Det er tænkt som inspirationspapir til debatten i de to spor efter frokost. Nedenfor er svarene grupperet i fire emner: Dysfunktioner og ikke acceptable forhold i boligområderne Forhold der bidrager til problemer i boligområderne Udfordringer for den offentlige indsats Tiltag til at løse problemer i boligområderne Som du kan se på svarene og deres placering er det ikke altid muligt entydigt at placere et svar, idet svarene har en kompleksitet, der rummer mulighed for flere placeringer. Hertil kommer at det altid er problematisk at gruppere problemer. Problemer kan ses fra mange forskellige relevante synsvinkler og niveauer. Så brug grupperingen til at få overblik over svarene. Følgende har bidraget med svar:, integrationschef, Odense Kommune Jensen, konsulent, Odense Kommune, seniorforsker, SBi Jens Møller, sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat, Aarhus Klaus Odgaard Christensen, specialkonsulent, CFBU, seniorforsker, SBi Mia Helvig Manghezi, kontorchef, Københavns Kommune Philip Lalander, professor, Malmö Högskola. Sille Madsen, hotspotchef i Brøndby 1

2 Dysfunktioner og ikke acceptable forhold i boligområderne 2 Fattigdom Fattigdom og manglende uddannelse I Vollsmose er 2/3 af de voksne på en form for overførselsindkomst, hvilket betyder at det er et fattigt område. De mangler uddannelse og kompetencer til at klare sig i et moderne videnssamfund samt viden om hvordan et demokratisk samfund fungerer. Fattigdom Fattigdom Mange med lave indkomster er beboer i de udsatte boligområder. Det betyder ofte manglende muligheder for deltagelse i civilsamfundet. Fysiske forhold Boligkvalitet og boligstørrelse I mange af de udsatte byområder en overrepræsentation af boliger med installationsmangler små boliger. Det kan gøre områderne uattraktive og mindre konkurrencedygtige. Fysiske forhold Risici for fysisk forfald Fysisk forfald som følge af byggeskader, fysisk nedbrydning og nedslidning af bygninger og friarealer, øget uorden og synligt affald som kræver øgede udgifter til drift og vedligeholdelse. Fysiske forhold Slidte udeområder I flere af områderne kræver vedligeholdelsen af udearealerne et ekstraordinært fokus, da der i områder er mange børn og unge, der bruger udearealerne ofte. Det resulterer i at områderne hurtigt kan komme til at fremstå slidte og uattraktive. Desuden er der behov for, at udearealerne er attraktive og inviterer til leg og bevægelse for de mange børn og unge i områderne. De få men røde unge Grønne, gule og røde unge, hvor de røde er utilpassede, de gule i en risikozone og de grønne er velfungerende. Problemerne med disse ofte få røde er: Hash/misbrug, kriminalitet, hærværk, utryghed, dårligt image (da de ofte står for alle negative historier fra et område). Jens Møller Problematisk gadekultur En problematisk gadekultur, hvor der er få unge, som bidrager til uro og ballade i bebyggelsen. Giver mange forældre problemer idet de ikke ønsker at deres børn skal være en del af denne kultur. Mange der kan flytte, såvel danskere som indvandrere, flytter på grund af uroen og balladen.

3 Synlige sociale problemer Gener fra synlig asocial opførsel: kriminalitet og optøjer, vandalisme, narkotika, alkoholisme og støjende adfærd. Integration Etnisk enklaver Mange indvandrere føler, at boligområdet er en etnisk enklave uden for det almindelige danske samfund, fordi der er så få danske beboere. Hertil kommer, at mange af danskerne i områderne har alvorlige sociale og psykiske problemer. Integration Man møder ikke danskere I de belastede boligområder kan etniske minoritetsfamilier leve i mange år uden at opnå kontakt til etniske danskere - ud over de professionelle som de møder. Mange af de etniske danskere i boligområdet er socialt belastede og tjener ikke som forbillede for hvordan "danskere" og dansk kultur er. Herved risikerer vi at myter og fordomme videregives også til næste generation. Integration Manglende beskæftigelse Mange lever en marginaliseret tilværelse uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelse er ikke alene et spørgsmål om bedre økonomiske forhold men et spørgsmål om at høre til samfundet. Integration Segregationens konsekvenser; sökande efter respekt Det fungerer ikke gott med integrationen i samfunnet, vilket skaber en segregering som innebär att vissa boligområden blir socialt och ekonomiskt utsatta och att många av de unge som vexer upp där inte ser sig som integrerade i det stora samfunnet og att de saknar socialt kapital som de kan använda för att realisera en mer samfunnsintegrerad framtid. I denna situation söker unga respekt och erkännande på andre måter. Den pågående stigmatiseringen av boligområden förstärker dessa processer. Philip Lalander Manglende byfunktioner Manglen på virksomheder, uddannelsessteder og indpendlere til boligområdet Mange udsatte boligområder mangler virksomheder og uddannelsessteder, der ellers ville kunne tilføre boligområdet mere dynamik. Alene det at flere dagligt ville pendle ind i boligområdet for at arbejde ville bidrage væsentligt med liv og aktivitet. Klaus Odgaard Christensen 3

4 4 Normer Normskred Der opleves en tendens til, at normerne blandt både de professionelle og beboerne i områderne udvikler sig anderledes end i resten af byen. Det betyder f.eks. at der bliver forventet mindre af, hvad børn og unge i udsatte områder skal kunne, end i andre dele af byen. Eller at det bliver normen at der er hærværk og graffiti i områderne, hvilket i andre områder ikke ville blive accepteret. Normer Social kontrol I de udsatte boligområder bor folk tæt, hvilket giver mulighed for at udøve social kontrol. Også der hvor den sociale kontrol bliver uhensigtsmæssig og hæmmende. Her ser man uheldige eksempler på at personer bliver fastholdt i en traditionel tankegang og handlemønstre, som virker hæmmende for integrationen. Skoleforhold Belastning af skoler Områder med mange økonomisk og socialt svage beboere indebærer at der er mange børn, der er bogligt svage og derfor giver en ekstra belastning til skolerne. De gør områderne mindre attraktive med mindre der tages højde herfor i skolesystemerne. Skoleforhold Skoleproblemer Dårligt fungerende skoler på grund af mange børn med sociale problemer og mange tosprogede. Sociale spændinger Sociale spændinger og konflikter Grobund for sociale spændinger og konflikter som følge af mange beboere med få ressourcer og kulturelle forskelle. Risici for nedbrud af sociale relationer og social organisation. Problemer med at få beboerdemokratiet til at fungere. Økonomi i ejendomsdriften Økonomiske problemer Faldende efterspørgsel fra boligsøgende som kan resultere i tomme lejligheder i perioder med faldende efterspørgsel. Økonomiske problemer for ejendomsejere som følge af faldende huslejeindtægter, stigende driftsudgifter.

5 Forhold, der bidrager til problemer i boligområderne Beboersammensætning Beboersammensætningen Ikke alle udsatte boligområder er ens og derfor er udfordringen med en afbalanceret beboersammensætningen forskellig. For Odenses store boligområder, særligt Vollsmose er det vanskeligt at påvirke beboersammensætningen med de nuværende redskaber. Beboersammensætning Ensidig beboersammensætning De udsatte by- og boligområder er karakteriseret ved en ensidig udsat beboersammensætning med en høj andel udenfor arbejdsmarkedet, med lavt uddannelsesniveau, lav indkomst mv. Beboersammensætning For mange beboere uden for arbejdsmarkedet Et område kan og skal håndtere et vist antal beboere med sociale problemer, men det skal ikke være op imod halvdelen af beboerne, som tilfældet er i flere af områderne. Så bliver presset for stort og de velfungerende familier flytter. Jens Møller Beboersammensætning Koncentrationen og kombinationen af sociale problemer En meget stor del af beboere i de udsatte boligområder er ressourcesvage og lever en socialt marginaliseret tilværelse bl.a. fordi en høj procentdel af beboere er uden for arbejdsmarkedet. Der er i udsatte boligområder en koncentration af problemstillinger som fx arbejdsløshed, socialt udsatte familier samt børn og unge, der ikke deltager i klub- og fritidsliv. Det er kombinationen af disse problemer, der ikke blot er en boligsocial, men en helt general socialpolitisk udfordring. Klaus Odgaard Christensen Beboersammensætning Mange børn pr. voksen Næsten dobbelt så mange børn i disse områder som i øvrige bydele. Det giver for få voksne rollemodeller, der kan bidrage til opdragelse i bred forstand. Jens Møller Beboersammensætningen Ensidig beboersammensætning De udsatte by- og boligområder har en overrepræsentation af beboere med lavt uddannelsesniveau, lav indkomst og som er udenfor arbejdsmarkedet. Flytninger Mange flytninger Gode naborelationer er vigtige for et boligområde. De fleste beboere har gode relationer til deres naboer, men opbygningen af gode og solide naborelationer hæmmes af mange flytninger, idet naborelationer generelt styrkes gennem tiden. 5

6 6 Mindretals tyranni Områdernes image bygger ofte på de få, der skaber overskrifterne i medierne, og som derved forstærker omverdenens opfattelse og fordomme. Huslejer For høje huslejer Områdernes attraktivitet mindskes af de forholdsvis høje huslejer både for dem der bor i områderne og for dem der kunne overveje at flytte til områderne. Manglende institutioner Hjemløse unge Hvis de unge ikke har et sted at mødes efter kl.19 hænger de ud foran stationer, i centre, ved Kulturhuse mv. Sille Madsen Offentlige ydelser og tilbud Fattigdomsydelserne Starthjælpen og kontanthjælpsloftet har medført øgede sociale problemer blandt beboerne i områderne. Skoleforhold Det frie skolevalg Ressourcestærke forældre har ofte fravalgt skoler i de byområder, hvor de udsatte boligområder ligger. Stereotype billeder af andre En ond cirkel och brist på överskridande möten Det handlar om mer abstrakta globala stigmatiserings- och marginaliseringsprocesser. Det blir som en slags ond cirkel där unga stämplas som bandemedlemmar, och där denna stämpling också är förrödande för unga människors självbilder. En stor og allvarlig konsekvens av segregering är att människor inte möter varandra, eller man möter kun de som är lika en själv. Genom att man ikke möts skapas stereotypa föreställningar om den andre. Philip Lalander Stigmatisering Beboerne omtales nedladende Mange vendinger om områderne indebærer at direkte eller indirekte en nedgøren af beboerne i områderne. Det gælder f.eks. ved anvendelsen af ghettobegrebet. I dette begreb ligger, at de der bor i områderne er anderledes og et slags udskud i forhold til det normale samfund. Det ligger i den hyppige fortælling om, at beboersammensætningen er forkert og at beboerne bør udskiftes. I disse vendinger ligger, at beboerne ikke er gode nok.

7 Stigmatisering Den indvandrerfjendske debat Dæmoniseringen af især muslimer og den generelle mistænkeliggørelse af dem har især påvirket unge indvandrere med sociale problemer på en negativ måde, så de har vendt sig fra samfundet og engageret sig i bandekriminalitet mv. Stigmatisering Misvisende opfattelser af livet i områderne Den måde områderne omtales på giver misvisende opfattelser af livet i bebyggelserne. Omtalen bidrager til at skabe en utryghed, der langt overstiger den utryghed der er grundlag for. Man kan af omtalen nogen gange få den opfattelse at det er direkte farligt at være i områderne, og det står i skarp kontrast til den ro og fred, der det meste af tiden er i områderne. Stigmatisering Stigmatiseringen af områderne Politikernes og mediernes omtale af områderne som ghettoer, og påstande om parallelsamfund, stigmatiserer områderne og gør det sværere at tiltrække andre beboere end socialt svage. Udfordringer for den offentlige indsats Gadeplansarbejde På gaden i de forkerte tidsrum Mange steder er gademedarbejderne på gaden på de tidspunkter, hvor almindelige klubber mv. har åbent. Det er interessant at kortlægge og sammenligne, hvornår hullerne i vagtplanerne for medarbejderne er og kigge på, hvornår der opstår problemer med eller i mellem de unge, der er på gaden. Sille Madsen Institutioner Få velfungerende idrætsforeninger Når de kommunale fritidstilbud til børn og unge er pressede er det vigtigt med nogle velfungerende foreningstilbud men der er få af dem tilbage de har været endnu hårdere ramt end foreningslivet i øvrige bydele hvad angår frivillige m.m. Jens Møller Offentlige ressourcer En ringe offentlig service Er ofte overset men meget vigtig kommunerne har ikke kunnet følge med den hastige skævvridning i befolkningssammensætningen, så den offentlige service i lokalområdet kan ikke håndtere de mange brugere med problemer (sociale, sproglige osv.) både hvad angår metode og ressourcer. Jens Møller 7

8 Kompleksitet De udsatte boligområder er i Odense kendetegnede ved ofte at stå over for mange sammensatte problemstillinger. Det er en særlig udfordring at håndtere de mange problemstillinger på samme tid, hvorfor indsatsen kan opleves fragmenteret. Ikke alle udsatte boligområder er ens og derfor er udfordringen med en entydig organisation meget forskellig. Erfaringerne i Odense viser, at jo større et område er, jo flere aktører og dermed interesser der er i et område er sikringen af en entydig organisation vanskelig. Projekt kontra normal drift De udsatte boligområders udvikling bygger ofte på tidsbegrænsede projekter og indsatser. Det er en udfordring at sikre kontinuitet i indsatserne da forandringerne oftest vil ske over lange perioder. Risikovillighed Spørgsmålet om, om de der har ansvaret for områderne har den tilstrækkelige vilje og pondus til at gennemføre tilstrækkelige radikale løsninger og/eller har de fornødne magt. Uklare begreber Uklar tale om hvad der er sociale og hvad der er boligsociale problemer I normal tale er boligsociale problemer alle sociale problemer hos beboere i udsatte boligområder. Det kunne klargøre klargøre indsatsen hvis der skelnes mellem sociale problemer for den enkelte husstand og sociale problemer, der medfører problemer for området. Det kunne bidrage bedre til at specificere den nødvendige områdeindsats. Tiltag i boligområderne Beskæftigelse 8 Beskæftigelsesindsats og aktivt medborgerskab Der bør stilles krav til de voksne om at være i beskæftigelse - eller deltage i beskæftigelsesfremmende tiltag. Også selvom det ikke fører til fuldtidsjob. Enhver tilknytning til og kendskab til det danske samfund og arbejdsmarked er med til at fremme integrationen. Det er ikke mindst af betydning for forældrenes mulighed for at være rollemodeller, herunder kunne give deres unge relevant støtte i valg af uddannelse.

9 Civilsamfundet Få involveret civilsamfundet i nærområdet Involveringen af boligområdets sportsklubber, frivillige kræfter, foreninger, etniske minoritetsgrupper mv. er et vigtigt redskab til at skabe liv og social aktivitet i området. En involvering af civilsamfundet løser en væsentlig del af udfordringen omkring manglende deltagelse i boligområdernes sociale liv. Klaus Odgaard Christensen Dialog Dialogmøder Dialogmøder om tryghed unge og ældre beboere imellem. Sille Madsen Dialog Utryghed, dialog og tryghed Dialogen mellem de unge og de ældre beboere skal optimeres. Dette vil give en større forståelse og respekt for hinandens livssituation. Dialog og viden om hverandre skaber en større følelse af tryghed. Sille Madsen Fysiske forhold Helhed Den boligsociale indsats er central, men mange udsatte boligområder har store udfordringer i forhold til, at fastholde deres attraktivitet på boligmarkedet. Ikke alt kan lejes ud! Derfor er der ofte behov for store fysiske forandringer og behov for at sikre, at områderne inkluderes fysisk i de omkringliggende bydele. Indsats overfor den problematiske gadekultur Det er helt afgørende for områderne, at den problematiske gadekultur bliver oplæst. Uden uro og ballade kan områderne være gode og fredelige boligområder. Der vil stadig være brug for offentlig støtte til mange socialt og økonomisk svage beboere, så de bedre kan fungere i samfundet. Samlet indsats mod problematisk gadekultur Behov for koordineret indsats målrettet den enkelte vilde dreng og hans familie med udgangspunkt i en plan Indsats målrettet gruppen af vilde unge, som "går sammen" Arbejdet med familien skal ske i en balance mellem at stille tydelige krav og vise respekt (anerkendelse) - med udgangspunkt i overholdelse af dansk lovgivning Inddragelse af rollemodeller i familien eller det lokale netværk er væsentligt, herunder brug af personer med interkulturelle kompetencer 9

10 Skolen Tidlig indsats i skolen Indsats i skolen, som får de unge til at foretrække skolens og normallivets normer frem for gadekulturens normer. Det forudsætter at de unge kan opleve at blive værdsat i skolen. Gadeplansarbejde Frontmedarbejdere i gadebilledet Gademedarbejdere, der står til rådighed for dialog og socialt samvær med de unge. Sille Madsen Integration Samlet indsats for integration Fastholde forventninger og krav til forældre samt deres børn og unge om aktiv samfundsdeltagelse - primært gennem job og uddannelse. Deltagelse i initiativer til fremme af beskæftigelse, uddannelse og aktivt medborgerskab for forældregenerationen Modvirke social kontrol bl.a. gennem bekæmpelse af parallelsamfundet defineret som de personer der aktivt og bevidst modarbejder integration eller overholdelse af dansk lovgivning, herunder kriminalitet Skabe rammer for mødet mellem etniske minoriteter og etniske danskere Metode Bedre identificering af problemområder Demografital var tidligere gode til at identificere indsatsområder, hvor der primært var tale om en koncentration af økonomisk og socialt svage beboere, der havde brug for en offentligt social indsats. I dag er områdernes problemer i første række præget af uro og ballade og det kan dårligt identificeres med demografital. Denne identificering bør derfor bygge på flere kilder og i høj grad på lokalt kendskab, og ikke ensidigt på de kriterier, der i dag afgrænser 'ghetto' områder. Normarbejde Interkulturelle kompetencer Personer, som besidder interkulturelle kompetencer, er af stor betydning for arbejdet med multiproblemfamilier med anden etnisk baggrund end dansk. Der vil ofte være tale om personer, som selv har gennemført en vellykket integration og derfor er fortrolige med danske normer og traditioner, men som samtidig kan aflæse og afkode de særlige problemstillinger, som kan bunde i en anden etnisk baggrund. Disse personer er værdifulde, som brobyggere mellem det "etniske" og det "danske". 10

11 Normarbejde Social kontrol Udbredelsen af uformel social kontrol Ved at delagtiggøre beboerne i udøvelsen af uformel social kontrol i boligområdet er der flere øjne på udfordringerne i boligområdet. Udøvelsen af uformel social kontrol spiller en vigtig rolle i forhold til en generel kriminalitetsforebyggende indsats og er med til at skabe tryghed og viden om, hvad der sker i ens boligområde. Klaus Odgaard Christensen En kommune også lokalt Kommunen skal agere som en enhed. Der skal være fleksibilitet både centralt og lokalt, så de forskellige ressortområder kan arbejde på tværs så der eksempelvis kan etableres en nærgenbrugsstation, som et lokalt beskæftigelsesprojekt, der kombinerer begge indsatstyper. Fokus på kernedrift Det er essentielt at de udsatte områder ikke skal løftes vha. midlertidige projekter. Der skal tværtimod ligges en samlet langsigtet strategi for driften, de områdebaserede indsatser og de individorienterede indsatser for det enkelte område. Fælles ansvar Stat, kommune og boligorganisationerne skal i fællesskab tage ansvar for udviklingen i de udsatte boligområder, da omfanget af udfordringer er en samlet samfundsopgave. Fælles tilgang og opbakning Det er væsentligt at der skabes en samlet enighed om retningen i indsatserne i de udsatte boligområder og at alle forfølger denne. Problemfamilierne En plan - med behov for koordinering For at opnå resultater i multiproblemfamilier er de involverede parter nødt til at arbejde ud fra en samlet plan for både familien og de enkelte familiemedlemmer. Og ansvaret for at koordinere såvel plan som efterfølgende at føre planen ud i livet skal være samlet et sted. Problemfamilierne Involvere familien og stille tydelige krav For at sikre familiens opbakning til en (fremtids)plan bør familien involveres i udarbejdelsen og dermed tilkendegive, hvad de finder er vigtigt for dem. Dog skal der også være tydelighed om krav og forventninger til familien, herunder at udgangspunktet er overholdelse af dansk lovgivning. 11

12 Problemfamilierne De vilde drenge Hele familien De vilde drenge kommer ofte fra multiproblemfamilier, som er kendt i såvel lokalområdet som hos politiet og hos mange institutioner indenfor det offentlige. Skal vi ændre noget i disse familier er vi nødt til at koordinere arbejdet i forholdet til hele familien. Det er vældigt komplekst på grund af de mange involverede parter. Problemfamilierne De vilde drenge Inddrage netværk Selv i og omkring multiproblemfamilier er der ofte ressourcestærke personer. Det kan være voksne børn, som er mønsterbrydere og klarer sig godt. Det kan også være naboer, rollemodeller eller foreninger i lokalområdet, som kan inddrages og være med til at støtte og påvirke familien med sunde holdninger og vaner samt være med til at sætte grænser overfor de vilde drenge. Skolen De vilde drenge Skolan och alternativa pedagogiker Mye mer resurser till skola och olika kreativa projekt i de udsatte områdena. Att man laborerar fram alternativa pedagogiker för att få unga att tycka att skolan är stimulerande. Att media slutar att beskriva dessa områden som noe annat, som krigszoner etcetera. Att man skapar mer naturliga mötesplatser i boligområdena. Mest av allt handlar det om att få unge människor att känna sig behövda och respekterade. Philip Lalander Økonomisk prioritering Positiv særbehandling Kommunen skal møde de konkrete udfordringer i byområderne med skræddersyede løsninger. Det vil indimellem kræve, at de kommunale tilbud er endnu stærkere og mere attraktive i udsatte byområder end i byen generelt. Det kan eksempelvis være særligt gode skoler og daginstitutioner, ekstraordinær graffitifjernelse og ekstraordinær renholdelse. 12

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense

Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense Vollsmose Fra udsat boligområde til bydel i Odense Dagsorden Vollsmoses historie Fakta om Vollsmose i dag Vollsmose Sekretariatet - et partnerskab Et indblik i Vollsmose Sekretariatets arbejde Gåtur i

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSAT BOLIGOMRÅDE: ALMENT BOLIGOMRÅDE MED MINDST 1000 BEBOERE, DER OPFYLDER 2 UD AF FØLGENDE 4 KRITERIER: BESKÆFTIGELSE

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Anbefalinger om bekæmpelse af negativ social kontrol

Anbefalinger om bekæmpelse af negativ social kontrol Marts 2018 Anbefalinger om bekæmpelse af negativ social kontrol Sammenfatning: Grundlæggende: Rådet for Etniske Minoriteter mener, at negativ social kontrol kan have mange forklaringsfaktorer, men at det

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel

VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø

Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Punkt 1.4: Trygt Furesø 1 Trygt Furesø Furesø s strategi og indsatser for færre indbrud og øget tryghed Under Byrådets

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010

Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010 Justitsministeriet Dato: 12. marts 2010 Dok.: THK40415 Sagsnr.: 2010-965-0305 Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010 Det talte ord gælder [Indledning]

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd

FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd PROGRAM 20190513 Baggrund ift. Vollsmose Vision og mission Den sidste Vollsmoseplan Den fysiske transformation Investorperspektiv Samlede tiltag Spørgsmål FREMTIDENS VOLLSMOSE Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Forandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme Margrethe Wivel, MB 8. februar 2012 Sagsnr. 2012-17996 Kære Margrethe Wivel Dokumentnr. 2012-106133 Tak for din henvendelse af 31. januar 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1.

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012 07.03.2013 Prækvalifikation af boligsocial helhedsplan i Vandtårnsområdet (Vorrevangen, Kalmargade og Reginehøj) 1.0 Problemkompleks Andel hærværk/indbrud Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015)

Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015) Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015) RENTEMESTERVEJKVARTERET KULBANEKVARTERET Dette bilag beskriver udfordringerne i Rentemestervej- og Kulbanekvarteret, der indgår i

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Odense Byråd,

Odense Byråd, Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative

Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative Strategier overfor problemramte boligområder: Skifter Andersen 23 marts 2019 Påvirke tilflytningen: PR positive nyheder Forebygge stærkt negative hændelser som giver dårlig presse. Især indsats overfor

Læs mere

Veteranstrategi for Randers Kommune

Veteranstrategi for Randers Kommune Veteranstrategi for Randers Kommune Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske samfund som udsendt i internationale operationer. De fleste

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL

LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL VELKOMMEN I KVARTERETS HUS Du er altid velkommen i Kvarterets Hus, Vangen 83 C. Vi er her på forskellige tidspunkter men som udgangspunkt i dagtimerne.

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere