Ryge- og rusmiddelvaner

Transkript

1 Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND 5 DELTAGELSE OG SVARPROCENT 6 TOBAK OG RUSMIDLER HELBRED OG LOVGIVNING 6 ALKOHOL 6 TOBAK 7 HASH 7 VANDPIBERYGNING 7 ANDRE ILLEGALE STOFFER END HASH 7 LÆSEVEJLEDNING 7 DET VED VI FRA ANDRE UNDERSØGELSER 8 RESULTATER FRA DEN SAMLEDE UNDERSØGELSE 10 TRIVSEL OG KONTAKT 10 CIGARETTER OG VANDPIBE 10 HASH OG ANDRE STOFFER 11 ALKOHOL 12 VURDERING AF DE ANDRES BRUG AF TOBAK OG RUSMIDLER, FLERTALSMISFORSTÅELSER 13 VURDERING AF VIDEN 14 ØVRIGE ANALYSER 14 UNGE DER IKKE HAR FORTROLIG KONTAKT TIL VOKSNE UDENFOR SKOLEN SET I FORHOLD TIL ANDRE FORTROLIGE KONTAKTER OG DE UNGES RUSMIDDELBRUG 14 DE UNGES VURDERING AF DERES FORÆLDRES HOLDNINGER TIL DE UNGES BRUG AF RUSMIDLER SET I FORHOLD TIL DERES RUSMIDDELBRUG 16 FORSKELLE PÅ DRENGES OG PIGERS BESVARELSER 16 LITTERATURLISTE 17 BILAG: SPØRGSMÅL OG SVAR FRA DEN SAMLEDE UNDERSØGELSE 18 2

3 Resume Børne- og Skoleudvalget i Gentofte Kommune besluttede i 2011 at igangsætte en undersøgelse af unges ryge- og rusmiddelvaner. Undersøgelsen blev gennemført i december 2011, som en spørgeskemaundersøgelse blandt elever på 9. og 10. klassetrin. Alle kommunale skoler og privatskoler blev tilbudt at deltage i undersøgelsen, heraf tog 14 skoler imod tilbuddet. Den gennemsnitlige svarprocent for de deltagende skoler er 79 %. På baggrund af de unges besvarelser er der udarbejdet en samlet rapport og en rapport til hver af de deltagende skoler. Erfaringer fra de nationale skolebørnsundersøgelser viser, at man kan regne med, hvad de unge svarer 1. Undersøgelsen af de unges ryge- og rusmiddelvaner i Gentofte Kommune har en svarprocent, der berettiger, at resultaterne bruges i det fremadrettede arbejde i forhold til, hvordan de unges trivsel og sundhed kan understøttes. Denne rapport indeholder generelle beskrivelse af undersøgelsens resultater. Rapporten viser, at størstedelen af de unge er glade for skolen, de har gode venner og fortrolige voksne. Svarene viser også, at det ikke er alle unge, der har nære kontakter, fx svarer omkring hver 6. (16.4 %), at de ikke har voksne, de taler fortroligt med udenfor skolen. Knap halvdelen af de unge har prøvet at ryge cigaretter og vandpibe. Størstedelen ryger ikke regelmæssigt, men blandt alle deltagende unge i 9. og 10. klasse ryger ca. hver 9. (11.7 %) dagligt cigaretter. Omkring hver 5. (20.4 %) har prøvet hash, og enkelte har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol. De fleste unge (88.5 %) har prøvet at drikke alkohol og en betydelig del (70.3 %) af de unge, der har drukket alkohol, har rusdrukket inden for de sidste 30 dage (dvs. drukket 5 eller flere genstande på én gang). De unges svar på, hvad de tror, deres forældre mener om deres brug af alkohol afspejler store forskelle. Knap halvdelen af de unge svarer, at de har aftaler med deres forældre om, hvor meget de må drikke. Aftaler som de unge overholder. De fleste unges debutalder for tobak og alkohol er år, mens den er år for hash. Spørgsmålene, om hvordan de unge vurderer andres brug af tobak og rusmidler, tyder på, at de vurderer deres venner og andre unge til at have et større forbrug af tobak og alkohol end de selv har. Det samme gør sig gældende i forhold til hash og andre rusmidler, men i mindre omfang. Det vurderes, at disse såkaldte flertalsmisforståelser kan have betydning for de unges brug af fx alkohol, og kan påvirke dem til at drikke mere. De unges vurdering af egen viden om tobak og rusmidler peger på, at der er behov for viden om vandpibe, hash og andre rusmidler, mens det tilsyneladende er andre elementer end viden, der skal inddrages i forhold til de unges rygning og alkoholforbrug. Undersøgelsen viser at gruppen af unge, der ikke har fortrolige voksne udenfor skolen, også har færre fortrolige venner og færre fortrolige voksne på skolen og i klubben. Ligesom denne gruppe tilsyneladende har en mere risikobetonet livsstil med et større forbrug af cigaretter og rusmidler end gruppen af unge med fortrolig voksenkontakt udenfor skolen. Analyser viser også, at pigerne har flere fortrolige kontakter end drengene. Drengene ryger mere og flere har prøvet hash, end det ses blandt pigerne, mens erfaringer på alkoholområdet er næsten ens for de to køn. Sammenlignet med den seneste nationale Skolebørnsundersøgelse 2 er der i Gentofte Kommune lidt flere unge, der har prøvet vandpibe og hash, mens andelen der har prøvet at drikke alkohol, og andelen der ryger dagligt, næsten er den samme i de to undersøgelser. 1 Jf. professor Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2 Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC), Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet

4 Rapporten indeholder endvidere anbefalinger til drøftelse på skoler, fritidsordninger og forældremøder samt anbefalinger til den fremadrettede indsats. Anbefalinger Det anbefales at inddrage de unge, ansatte på skolen og i klubben, forældrene samt skolens bestyrelse i drøftelser af, hvordan resultaterne fra denne undersøgelse kan bruges fremadrettet i det forebyggende arbejde på skolen og i klubben. Undersøgelse viser, hvordan de unge bruger tobak og rusmidler, og hvordan de fx vurderer deres viden og nære relationer. Undersøgelsen viser også sammenlignelige data fra nationale undersøgelser. Fra de nationale skolebørnsundersøgelser ved vi, at der er grundlag for at regne med de unges svar på spørgsmål om deres sundhed, trivsel, livsstil osv. Anbefalinger til drøftelser på skolen og i klubben: Hvordan svarer undersøgelsens resultater til jeres erfaringer? Hvilke overvejelser giver undersøgelsen anledning til? Er der behov for at styrke/ændre sundhedsundervisningen? Er der behov for en styrket indsats i forhold til ensomme unge? Er der en fælles praksis i skolen / klubben ved bekymring for en ung / en gruppe unge? Er der behov for at styrke den tværfaglige indsats med fx Sundhedsplejen, PPR og SSP? Anbefalinger til drøftelse på forældremøder: Hvilke overvejelser giver undersøgelsen anledning til? Hvad mener forældrene, der kan og skal gøres i forhold til de unges ryge- og rusmiddelvaner? Hvordan skabes alternativer til alkohol-festen? Hvordan kan der skabes grundlag for udarbejdelse af fælles aftaler i forældregruppen? Endvidere anbefales det: At der arbejdes med evidensbaserede metoder til forebyggelse af risikoadfærd fx Alle de andre gør det 3 fra 6. klasse og Tackling 4 fra 7. klasse. At skoler og fritidsinstitutioner understøtter viden om flertalsmisforståelser som metode til forebyggelse af risikoadfærd. At der i skoler og fritidsinstitutioner arbejdes med social kapital (antimobning, trivsel, sociale miljøer), og skolernes ressourcepersoner (SSP, AKT og relationsmedarbejdere) indgår i dette arbejde, her findes fx Inspirationsmateriale om social kapital og social pejling fra Århus Eksperimentet (Århus kommunes hjemmeside). At forældre allerede på mellemtrinet anbefales og støttes i at lave forældreaftaler, og der i samarbejde med SSP undervises inden for socialpejling og flertalsmisforståelser enten via forældrecafeer, seminarer eller årgangsundervisning. 3 Alle de andre gør der, Det Kriminalpræventive Råd Tackling er udviklet af Sundhedsstyrelsen som en dansk version af et amerikansk undervisningsmateriale, Life Skills. Tackling-materialet indeholder emner, hvor eleverne får trænet deres personlige og sociale færdigheder, og det indeholder information og øvelser vedrørende alkohol, tobak og andre stoffer 4

5 At skoler og fritidsinstitutioner deltager i SSP samarbejdet, hvor fokus på forebyggelse af risikoadfærd er det primære omdrejningspunkt. Endelig anbefales folderen Tænk i Nye vaner inspiration til ansatte men børn og unge i Gentofte Kommune (Gentofte Kommunes hjemmeside). En tilsvarende undersøgelse på Ungdomsuddannelserne og en gentagelse af undersøgelsen på 9. til 10. klassetrin efter fx 2 år vil give et bredere billede af de unges rusmiddelbrug og bidrage til at måle effekten af såvel lokale som centrale indsatser over tid. Baggrund Børne- og Skoleudvalget i Gentofte Kommune besluttede i 2011 at igangsætte en undersøgelse af unges ryge- og rusmiddelvaner. Undersøgelsen blev gennemført i december 2011, som en spørgeskemaundersøgelse blandt elever på 9. og 10. klassetrin. Alle kommunale skoler og privatskoler med fysisk beliggenhed i Gentofte Kommune blev tilbudt at deltage i undersøgelsen. Heraf deltog alle kommunale skoler, i alt 13, og én ud af 7 privatskoler. Spørgeskemaet er udviklet af Forebyggelse og Sundhedsfremme på baggrund af kommunale og nationale spørgeskemaundersøgelser og med sparring fra en arbejdsgruppe udpeget af Børn, Unge og Fritid. Spørgeskemaerne er desuden pilottestet blandt elever fra 9. klasser på en af de kommunale skoler og endelig tilrettet efter kommentarer fra Skole-, GFO- og Klublederne. De unge har besvaret spørgeskemaerne elektronisk. Data er efterfølgende bearbejdet af Forebyggelse og Sundhedsfremme og drøftet med arbejdsgruppen samt Skole- GFO- og Klublederne. Der er udarbejdet en rapport over den samlede undersøgelse til Børne- og Skoleudvalget samt forvaltningen Børn, Unge og Fritid. Hver af de deltagende skoler modtager en rapport med egne data samt sammenlignelige data fra den samlede undersøgelse. I de tilfælde hvor data fra den enkelte skole er så små, at elevernes anonymitet ikke er sikret, indgår disse data ikke i den enkelte skoles rapport. 5

6 Deltagelse og svarprocent Den gennemsnitlige svarprocent er på 79. Nedenstående tabel viser en oversigt over de deltagende skoler og deres svarprocent. Deltagende skoler Svarprocent Bakkegårdsskolen 80 % Dyssegårdsskolen 87 % Gentofte Skole 78 % Hellerup Skole 93 % Maglegårdsskolen 93 % Munkegårdsskolen 88 % Ordrup Skole 94 % Skovgårdsskolen 44 % Skovshoved Skole 80 % Søgårdsskolen 52 % Tjørnegårdsskolen 69 % Tranegårdsskolen 91 % Ungdomsskolen 9. klasse 100 % Ungdomsskolen 10. klasse 70 % MIR 100 % Gennemsnit 79 % Tobak og rusmidler helbred og lovgivning Rusmidler ligner kemisk hjernens egne signalstoffer. Brug af rusmidler ændrer de normale signalprocesser i hjerne og centralnervesystem, og påvirker derved sanseoplevelser, tænkning, hukommelse, humør og handlinger. Rusmidler aktiverer de dele af hjernen, der kaldes belønningssystemet. Pandelapperne i den forreste del af hjernen spiller en særlig rolle i belønningssystemet, her findes evnerne til at planlægge, målrette, styre og kontrollere adfærd. Hjernen, og ikke mindst pandelapperne, er først fuldt udviklede i 20-års alderen. Derfor er unge mere sårbare end voksne over for rusmidlernes påvirkning af hjernen og for udvikling af afhængighed. Alkohol Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der navnlig skader unge hjerner fx nedsættes hukommelse og indlæring. Alkohol er vanedannende og udvikling af afhængighed sker særligt hurtigt hos unge. Alkohol øger risikoen for en række sygdomme herunder kræft. Alkohol er fosterskadende, og der er mistanke om, at alkohol også kan skade ubefrugtede æg. Alkohol feder næsten lige så meget som fedt, det øger andelen af kvindelige kønshormoner, og kan hos drenge give kvindelig fedtfordeling på kroppen 5. Ifølge lovgivningen er det forbudt at sælge drikkevarer med over 1.2 % alkohol til unge under 16 år. Unge mellem 16 og 18 år kan købe øl og vin i butikkerne. Restauranter o.l. må ikke udskænke øl, vin og spiritus til unge under 18 år. 5 Børn og unges festkultur, Sundhedsstyrelsen

7 Tobak Tobak indeholder 40 kræftfremkaldende stoffer og er stærkt vanedannende. Tobak skader næsten alle organer i kroppen, herunder lunger, hjerte og kredsløb. Tobak giver grimmere hud, dårligere kropslugt og ånde 6. Ifølge lovgivningen er det forbudt at sælge tobak til unge under 18 år. Hash Hash hæmmer evnen til at opfatte, huske og handle. Det udskilles langsomt fra kroppen, halveringstiden angives således til 2-5 døgn. Ryger man hash flere gange om ugen, vil det aktive stof, THC, derfor ophobes i hjernen. Derfor betyder jævnligt brug af hash, at hukommelse, koncentration og evne til at løse problemer nedsættes. Unge har større risiko for at udvikle afhængighed end voksne. Både socialt og intellektuelt bliver unge forsinket i deres udvikling ved jævnligt hashbrug. Endvidere kan hash give angstanfald eller psykotiske reaktioner. Hash er mindst lige så farlig for luftvejene som tobak 7. Ifølge lovgivningen er det forbudt at sælge og være i besiddelse af hash. Vandpiberygning Vandpiberygning vurderes til at være lige så sundhedsfarlig og vanedannende som anden rygning. At man stort set kan ryge alt gennem vandpiben, inkl. andre afhængighedsskabende stoffer, gør den til et potentielt sundhedsproblem, som det anbefales at være opmærksom på 8. Andre illegale stoffer end hash Der er ikke varedeklaration på de stoffer, der sælges på det illegale marked. Der kan være mange forskellige indholdsstoffer i pulveret eller pillen, nogle gange helt andre stoffer end påstået. Det er ikke bare selve indholdsstoffet, der skifter, det gør koncentrationen af aktive stoffer og renheden af stofferne også. Brug af stoffer som fx amfetamin, kokain og ecstasy giver stor risiko for at udvikle afhængighed, risiko for at udvikle et blandingsmisbrug hvor stimulerende stoffer bruges til at give energi, og beroligende stoffer til at falde til ro samt risiko for udvikling af psykoser, vold og forgiftning. Det er forbudt at sælge og være i besiddelse af illegale stoffer. Læsevejledning Rapporten indeholder indledningsvis en kort gennemgang af de seneste resultater fra nationale undersøgelser og forskning vedr. unges brug af tobak og rusmidler. Herefter følger en gennemgang af de væsentligste resultater fra undersøgelsen i Gentofte Kommune. Alle spørgsmål og besvarelser findes i Bilag 1. Det har været muligt for de unge, at springe enkelte spørgsmål over, derfor vil antal besvarelser variere ved de enkelte spørgsmål. 6 Børn og unges festkultur, Sundhedsstyrelsen Om Hash, Sundhedsstyrelsen Helbredseffekter af vandpiberygning, Sundhedsstyrelsen

8 Det ved vi fra andre undersøgelser Sundhedsprofilen fra Region Hovedstaden 2010 viser 9, at borgerne (de +16-årige) i Gentofte Kommune har et selvrapporteret alkoholforbrug, der ligger signifikant over de gennemsnitlige tal for Region Hovedstaden, dette gælder især for de helt unge og de årige. Undersøgelsen viser også, at andelen af borgere med fx risikabel alkoholadfærd ligger over kommuner som Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm 10. Blandt de årige i Gentofte Kommune havde 47 % et risikabelt alkoholforbrug vs. 41 % i Regionen og 20 % røg dagligt vs. 17 % i Regionen. Fra de internationale skolebørnsundersøgelser (HBSC-undersøgelserne 11 ) ved vi, at danske unge oftere drikker sig fulde end jævnaldrende fra andre lande. Af Skolebørnsundersøgelsen fremgår det, at i alt 88 % af de 15-årige har prøvet at drikke alkohol, 56 % har været fulde mindst 2 gange i deres liv og 28 % af drengene og 19 % af pigerne drikker alkohol hver uge. Undersøgelserne viser også, at flertalsmisforståelser er udbredte, fx tror godt halvdelen af de 15-årige, at deres kammerater drikker mere, end de selv gør. Det vurderes, at dette kan påvirke de unge til at drikke mere og det samme gør sig gældende med rygning og brug af stoffer. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 svarer langt over halvdelen af de 15-årige, at de drikker alkohol, fordi det gør det sjovere at være sammen med andre og for at blive fulde. Knap 20 % af de 15-årige piger og 14 % af drengene drikker for at blive muntret op eller glemme problemer, og flere drenge end piger svarer, at de drikker for at passe ind i en gruppe, og for at andre kan lide dem. Sammenholdes skolebørnsundersøgelserne fra perioden ses et mindre fald i de 15- åriges alkoholforbrug. Denne tendens bekræftes af en undersøgelse fra 2011 foretaget af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet 13. Undersøgelsen, der er baseret på fokusgruppeinterview med 95 unge fra 9. klassetrin, viser, at alkoholpraksis stadig er med til at selektere de unge i smarte og mindre smarte. Alkohol er stadig central for de unges forestillinger om modenhed. Men undersøgelsen viser også nye tendenser: At fravalg af at drikke er accepteret og udbredt, og at diskursen om alkohol er meget fragmenteret, i dag skaber alkoholerfaringer fx ikke i sig selv anerkendelse. I forhold til rygning viser Skolebørnsundersøgelsen 2010, at en fjerdedel af de 15-årige ryger, heraf ryger 10 % dagligt. Samtidig viser flere studier, at begynder man at ryge som ung også selvom det kun er engang imellem er risikoen for at fortsætte med at være ryger som voksen meget stor. Fra den nationale sundhedsprofil ved vi, at andelen der har prøvet hash er tre til fire gange større blandt rygere sammenlignet med ikke-rygere, og andelen der har prøvet hårde stoffer er fem til seks gange større blandt rygere. Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser, at i alt 22 % af drengene og 18 % af pigerne, der ryger, har prøvet hårde stoffer. Blandt drenge og piger, der ikke ryger, er de tilsvarende andele 4 % og 3 %. Endelig viser Skolebørnsundersøgelsen 2010, at unge har mange sociale kontakter, alligevel mangler hver 4. dreng og hver 5. pige en fortrolig kontakt, når de har problemer. 9 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Borgere har en risikabel alkoholadfærd, hvis de har mindst en af følgende former for alkoholadfærd: 1) Et ugentligt forbrug på mere end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. 2) Drikker mere end 5 genstande ved en lejlighed mindst én gang om ugen. 3) Har tegn på alkoholafhængighed. Sundhedsprofilen for 2010 viser fx, at borgere i Gentofte Kommune har selvrapporteret risikabel alkoholadfærd, heraf bor sammen med mindst ét barn under 16 år 11 Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). International undersøgelse i regi af WHO med deltagelse af 40 lande, herunder Danmark. Undersøgelsen leverer data om åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred og gennemføres hvert 4. år. Danmark har indsamlet data siden Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC), Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet Forandringer i beruselseskulturen udfordringer til forebyggelse, oplæg på Socialstyrelsens konference om unge og rusmidler af Jakob Demant 14 National sundhedsprofil unge 2011, Sundhedsstyrelsen

9 En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i viser, at andelen af de årige, der har eksperimenteret med stoffer som hash, kokain, amfetamin og ecstasy, er faldet i perioden I 2011 havde knap hver femte af de unge i 9. klasse, svarende til 19 %, prøvet at ryge hash, og 6 % havde røget hash inden for den sidste måned. Undersøgelsen viser også at knap 3 % havde prøvet amfetamin og lidt under 2 % havde prøvet stofferne ecstasy og kokain. 15 Narkotikasituationen i Danmark 2011, Sundhedsstyrelsen

10 Resultater fra den samlede undersøgelse 590 elever har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 79. Trivsel og kontakt Langt de fleste unge er glade for skolen, og de har venner og voksne, de kan snakke fortroligt med % svarer Ja, altid eller Ja, for det meste på spørgsmålet, om de er glade for at gå i skole 93.5 % svarer ja til, at de har mindst én ven, de taler fortroligt med En mindre del, 15.1 %, af de unge svarer, at de går i klub. Nedenstående figur viser andelen af unge, der har fortrolige venner og voksne at tale med. Som det fremgår af figuren, har de fleste unge fortrolige venner og voksne udenfor skolen, men 16.4 % svarende til hver 6. elev mangler fortrolige voksne udenfor skolen, og 6.5 % mangler fortrolige venner. Figuren viser også, at en betydelig del af eleverne ikke har fortrolige voksne i skolen, 66.1 %. Blandt de elever, der går i klub, har halvdelen ikke fortrolige voksne i klubben. Hvem taler du fortroligt med? 100% 93,5% 90% 83,6% 80% 70% 60% 50% 50,0% 40% 33,9% 30% 20% 10% 0% Mindst én ven Mindst én voksen i klubben Mindst én voksen på skolen Mindst én voksen udenfor skolen Cigaretter og vandpibe Hver 2. til 3. af de unge har prøvet at ryge en cigaret. Blandt de unge, der har prøvet at ryge, ryger knap hver 3. dagligt, og de fleste har haft deres rygedebut ved 14-års alderen. Andel af unge der ryger dagligt, ud af samtlige deltagere i undersøgelsen, udgør 11.7 %, svarende til 69 ud af i alt 590 deltagere i undersøgelsen. Knap halvdelen af de unge har prøvet at ryge vandpibe, heraf har 16.5 % røget en til flere gange inden for de sidste 30 dage. Rygedebuten for vandpibe er for de fleste ved 14-års alderen % svarer ja til, at de har prøvet at ryge 46.6 % svarer ja til, at de har prøvet vandpibe 10

11 Følgende figur viser hvor ofte de unge, der har prøvet at ryge, ryger cigaretter på nuværende tidspunkt. Unge, der har prø v et at ry ge cigaretter, er spurgt, hvor ofte de ryger? 35% 30% 29,2% 30,1% 25,4% 25% 20% 15% 15,3% 10% 5% 0% Hver dag Mindst én gang om ugen Sjælpnere end én gang om ugen Jeg ryger aldrig Hash og andre stoffer Hver 5. af de unge har prøvet hash, af disse har 46.2 % prøvet hash en til flere gange inden for de sidste 30 dage. Debutalderen for at prøve hash er år % svarer ja til, at de har prøvet hash 6.1 % svarer ja til, at de har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol. Af Bilag 1 fremgår det, hvilke andre rusmidler end hash og alkohol de unge nævner, de har prøvet. Heraf ses, at flere har noteret cannabis-produkter, energidrikke osv. Dette kan betyde, at andelen der reelt har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol er lavere end 6.1 %. Opgørelsen over, hvor de unge har købt hash og andre rusmidler viser, at rusmidlerne oftest købes udenfor Gentofte Kommune og meget sjældent købes på en skole i kommunen 16. Den følgende figur viser andelen af unge, der har prøvet hash og andre rusmidler. Har prøvet hash og andre rusmidler 25,00% 20,00% 20,4% 15,00% 10,00% 6,1% 5,00% 0,00% Har prøvet hash Har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol 16 Svarene på dette spørgsmål er udelukkende fra elever, der har prøvet både hash og andre rusmidler end hash og alkohol 11

12 Alkohol De fleste unge har prøvet at drikke alkohol, og deres debutalder er år. Blandt de unge, der har prøvet alkohol, har 74.8 % drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 30 dage % svarer ja til, at de har prøvet at drikke mindst én genstand. Ifølge Sundhedsstyrelsen nedsætter sen alkoholdebut (fra 16-års alderen eller derefter) risikoen for, at den unge senere får et stort alkoholforbrug. Unge der ikke drikker alkohol, har endvidere mindre risiko for at ryge og eksperimentere med stoffer. Det ses af den følgende figur, hvor mange gange de unge har rusdrukket (drukket fem eller flere genstande på én gang) inden for de sidste 30 dage. Hvor mange gange har du drukket 5 eller mere end 5 genstande på én gang, de sidste 30 dage? 60% 50% 50,2% 40% 30% 26,4% 20% 10% 0% 15,8% 2,6% 4,9% 1 gang 2-3 gange 4-6 gange 7-9 gange 10 eller >10 gange Langt de fleste unge, 92.0 %, vurderer, at de selv kan styre deres alkoholforbrug % svarer, at de nogle gange har drukket for meget, 9.3 % at de nogle gange har gjort noget, de har fortrudt, fordi de drak for meget, og enkelte svarer, at de er blevet presset til at drikke mere, end de havde lyst til. Undersøgelsen omfatter også spørgsmål om, hvordan de unge vurderer forældrenes holdninger til de unges alkoholforbrug. Her svarer godt hver 7. af de unge, at deres forældre ikke vil have, at de drikker alkohol. Knap halvdelen, overholder den aftale, de har lavet med deres forældre om, hvor meget de må drikke, og hver 8. har lavet en aftale med forældrene, de ikke holder. Se næste figur. 12

13 Hvad tror du, dine forældre mener om din brug af alkohol? 50% 45% 40% 35% 30% 44,7% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 13,4% 12,0% 4,8% 16,2% 15,0% 12,4% De v il ikke hav e, at jeg drikker Vi har en aftale, jeg holder Vi har en aftale, jeg ikke holder De v ed ikke, jeg drikker De v ed ikke, hvor meget jeg drikker De blander sig ikke Ved ikke Ifølge Sundhedsstyrelsen begynder børn, der får tilbudt alkohol hjemme tidligere at drikke og de drikker mere, når de er ude sammenlignet med børn, som ikke får alkohol hjemme. Børn drikker mindre, hvis deres forældre tydeligt siger, at de først kan drikke alkohol, når de bliver 16 år sammenlignet med børn, hvis forældre accepterer, at de drikker tidligere. Nedenstående figur viser, hvor eleverne fik alkohol fra sidste gang, de drak. Det ses, at langt de fleste har fået alkohol fra et supermarked eller en kiosk til trods for, at de har en alder, hvor det ikke er tilladt at sælge alkohol til dem. Hvor fik du alkohol fra, sidste gang du drak? 60% 55,8% 50% 42,8% 40% 33,3% 30% 20% 10% 8,0% 6,0% 6,0% 10,0% 0% Venner Søskende Forældre Andre voksne Supermarked, kiosk Bar, café eller lignende Andre Over halvdelen, 62.7 %, af de unge kender ingen, de er bekymrede for drikker for meget, mens hver 4. er bekymrede for deres venners forbrug og omkring hver 10. for deres families brug af alkohol. Vurdering af de andres brug af tobak og rusmidler, flertalsmisforståelser De nationale skolebørnsundersøgelser (HBSC) har vist, at flertalsmisforståelser er udbredte, dvs. at unge tror, at deres kammerater fx drikker mere eller ryger mere, end de selv gør. Det vurderes, at denne flertalsmisforståelse, kan påvirke unge til fx at drikke eller ryge mere. Af undersøgelsen i Gentofte Kommune ser det også ud til, at flertalsmisforståelser eksisterer, særligt i forhold til de unges rygevaner og forbrug af alkohol. 13

14 I undersøgelsen i Gentofte Kommune er de unge blevet spurgt om dels hvor mange af deres venner, og dels hvor mange blandt alle unge i 9. klasserne i Gentofte Kommune, de tror fx er daglig rygere. Der ses en udtalt forskel på andelen af unge, der dagligt ryger, og opfattelsen af hvor mange der ryger dagligt % af de unge svarer (69 ud af i alt 590 deltagere i undersøgelsen), at de selv ryger dagligt. Samtidig ses, at 27.8 % af de unge tror, at omkring halvdelen, de fleste eller næste alle af deres venner ryger dagligt. Hvis spørgsmålet vedrører alle unge i 9. klasse i kommunen, tror 41.3 % at omkring halvdelen eller flere ryger dagligt. Den samme tendens til flertalsmisforståelse findes for alkohol. Her svarer 44.9 % af de unge (265 ud af i alt 590 deltagere i undersøgelsen), at de har drukket fem eller flere genstande på én gang inden for de sidste 30 dage. Samtidig ses, at 51.9 % af de unge tror, at omkring halvdelen, de fleste eller næste alle af deres venner har gjort det samme. Hvis spørgsmålet vedrører alle unge i 9. klasse i kommunen, tror 61.8 % at omkring halvdelen eller flere har drukket fem eller flere genstande på én gang inden for de sidste 30 dage. Flertalsmisforståelser registreres også i forhold til hash og andre rusmidler, men i mindre omfang. Vurdering af viden De fleste unge vurderer, at de ved tilstrækkeligt om cigaretters og alkohols virkning på deres krop. I forhold til vandpiberygning vurderer 53.4 %, at de ved tilstrækkeligt og i forhold til hash vurderer omkring 76 %, at de ved tilstrækkeligt om virkningen på kroppen, hukommelsen og indlæring. På spørgsmålet om andre stoffer vurderer 67.5 % af de unge, at de ved tilstrækkeligt om virkningen på kroppen. I forhold til vanedannelse og udvikling af afhængighed gør det samme mønster sig gældende. De fleste unge vurderer, at de ved tilstrækkeligt om risikoen for vanedannelse og udvikling af afhængighed af tobak og alkohol, mens 23.8 % svarer nej eller ved ikke på spørgsmålet om risikoen for at udvikle afhængighed af hash, og 27.6 % svarer det samme til spørgsmålet om andre stoffer. Endvidere har de unge vurderet deres viden om, hvad lovgivningen siger om salg til unge af tobak og alkohol samt brugen af hash og andre rusmidler. Her svarer knap 12 %, at de ikke ved tilstrækkeligt om, hvad lovgivningen siger om salg af tobak, 6.4 % ved ikke tilstrækkeligt om hvad loven siger om alkohol, mens omkring 30 % svarer, at de ikke ved tilstrækkeligt om, hvad lovgivningen siger om hash og andre rusmidler. Øvrige analyser På baggrund af resultaterne fra den samlede undersøgelse er der foretaget yderligere analyser vedrørende: Unge der ikke har fortrolig kontakt til voksne udenfor skolen set i forhold til, om de har andre fortrolige kontakter (venner eller voksne i skolen eller klubben) og elevernes rusmiddelbrug De unges vurdering af deres forældres holdninger til de unges brug af rusmidler set i forhold til deres rusmiddelbrug Forskelle på drenge og pigers besvarelser. Unge der ikke har fortrolig kontakt til voksne udenfor skolen set i forhold til andre fortrolige kontakter og de unges rusmiddelbrug Resultaterne fra den samlede undersøgelse viser, at 95 unge, svarende til 16.4 %, ikke har fortrolig kontakt til voksne udenfor skolen. 14

15 Yderligere analyser viser, at der blandt denne gruppe også er flere, som ikke har mindst én fortrolig ven, og flere som ikke har fortrolige voksne på skolen og i klubben, end tilfældet er blandt de unge, der har fortrolig kontakt til voksne udenfor skolen. Følgende figur illustrerer disse data. Unge med og uden fortolig voksenkontakt udenfor skolen 100,0% 90,0% 86,3% 80,0% 73,3% 70,0% 62,1% 60,0% 50,0% 45,2% Unge der ikke har fortrolige voksne udenfor skolen Unge der har fortrolige voksne udenfor skolen 40,0% 30,0% 20,0% 15,8% 10,0% 4,8% 0,0% Har ikke mindst én ven de taler fortroligt med Har ikke mindst én fortrolig v oksen i klubben Har ikke mindst én fortrolig voksen på skolen Analyser af tobaks- og rusmiddelvaner peger på, at unge uden fortrolig voksenkontakt udenfor skolen har en mere risikobetonet livsstil end den, der ses blandt unge med fortrolig voksenkontakt udenfor skolen. Analyserne viser også, at der i gruppen uden fortrolig voksenkontakt udenfor skolen er flere, der ikke overholder de aftaler, de har lavet med deres forældre om, hvor meget de må drikke, og der er flere, som vurderer, at deres forældre ikke ved, hvor meget de drikker. I forhold til hvor de unge får alkohol fra, viser analyserne, at 74.4 % af unge uden fortrolig voksenkontakt køber alkohol i supermarked/kiosk mod 55.8 % i den samlede gruppe. De unges vurdering af deres venners brug af tobak og rusmidler peger på, at også vennerne tilhører gruppen af unge med forholdsvist stort brug af tobak og rusmidler. Nedenstående figur viser brug af tobak og rusmidler blandt unge uden mindst én fortrolig voksenkontakt udenfor skolen sammenlignet med gruppen af unge, der har fortrolig voksenkontakt udenfor skolen. Tobak og rusmiddelforbrug blandt unge der ikke har mindst én fortrolig v oksen udenfor skolen 35,0% 33,3% 33,0% 30,0% 27,9% 25,0% 20,0% 18,0% Unge der ikke har en fortrolig voksen udenfor skolen 15,0% 14,9% Unge der har en fortrolig voksen udenfor skolen 10,0% 5,0% 4,4% 0,0% Ryger cigaretter hver dag Har prøvet hash Har prøvet andre rusmidler end hash og alkohol 15

16 De unges vurdering af deres forældres holdninger til de unges brug af rusmidler set i forhold til deres rusmiddelbrug Analyser af de unges brug af alkohol, i forhold til hvordan de vurderer deres forældres holdninger og viden om deres brug af alkohol, viser, at der blandt unge, hvis forældre ikke vil have at de drikker, er færre unge, der har drukket alkohol de sidste 30 dage. Analyser af de unges brug af rusmidler, i familier hvor de unge har aftaler med forældrene, som de overholder, viser, at en forholdsvis stor gruppe (70.1 %) har drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 30 dage. Det kan tyde på, at aftalerne har betydning for, hvor meget de unge drikker. Se følgende figur. Forældrenes syn på alkohol og de unges forbrug de sidste 30 dage 100% 93,8% 90% 80% 70% 70,1% 88,3% 81,1% 75,0% 72,2% 84,2% 84,0% 71,4% 71,9% 71% 60% 50% 40% 30% 59,5% 58,6% 55,2% 54,3% 31,8% 46,5% 53,1% 48,9% 45,2% Har drukket mindst én gang Har drukket 5 genstande på én gang 20% 10% 7,7% Har drukket 5 genstande på én gang, 2-3 gange 0% Forældrene vil ikke have, at de drikker Har aftaler, der holdes Har aftaler, der ikke holdes Forældre ved ikke, at der drikkes Forældre ved ikke, hv or me ge t de r drikkes Forældre blander sig ikke Ved ikke Forskelle på drenges og pigers besvarelser I forhold til skoletilfredshed svarer 87.9 % af pigerne og 83.4 % af drengene, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Besvarelserne vedr. fortrolige voksne i klubben, på skolen og udenfor skolen samt fortrolige venner viser, at drengene har færre fortrolige kontakter end pigerne inden for samtlige parametre. Lidt flere drenge (43.9 %) end piger (37.7 %) har prøvet at ryge cigaretter, mens andelen, der ryger dagligt, er ens for de to køn. Flere drenge end piger har prøvet at ryge vandpibe, ligesom der er flere drenge end piger, der har røget vandpibe de sidste 30 dage. Betydeligt flere drenge (25.6 %) end piger (14.7 %) har prøvet hash, og godt halvdelen af de drenge, der har prøvet hash, har prøvet hash inden for de sidste 30 dage, mens det er ca. hver 3. af pigerne. Andelen der har prøvet alkohol er ens for de 2 køn og næsten ens i forhold til at have drukket og rusdrukket den sidste måned. Flere piger (19.2 %) end drenge (11.8 %) synes, at de nogen gange har drukket for meget, ligesom flere piger end drenge nogle gange har fortrudt noget, de har lavet, fordi de drak for meget. Vurderingen af de andres brug af tobak og rusmidler adskiller sig ikke væsentligt for de to køn. I forhold til viden vurderer flere piger end drenge, at de ikke har tilstrækkelig viden om både tobak og rusmidler. 16

17 Litteraturliste Balvig Flemming, Holmberg Lars, Sørensen Anne-Stina, Ringstedforsøget livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Det Kriminalpræventive Råd, Alle de andre gør det, Det Kriminalpræventive Råde 2006 Møller Kim, Demant Jakob, Unges påbegyndelse af illegalt rusmiddelbrug. Et litteraturstudie over den nordiske forskning. Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet 2011 Region Hovedstaden, Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, december 2010 Statens Institut for Folkesundhed, Skolebørnsundersøgelsen 2010 (HBSC), Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet 2011 Sundhedsstyrelsen, Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer, Sundhedsstyrelsen 2011 Sundhedsstyrelsen, Evaluering af undervisningsmaterialet Tackling, Sundhedsstyrelsen 2008 Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark, 2011, Sundhedsstyrelsen 2011 Sundhedsstyrelsen, National sundhedsprofil, unge 2011, Sundhedsstyrelsen 2011 Sundhedsstyrelsen, om Hash, Sundhedsstyrelsen 2006 Sundhedsstyrelsen, Unges livsstil og dagligdag 2008, Muld-rapport nr. 7, Sundhedsstyrelsen 2009 Sundhedsstyrelsen, Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner , Sundhedsstyrelsen

18 Bilag: Spørgsmål og svar fra den samlede undersøgelse Bilaget indeholder ikke tal fra de yderligere analyser, der er foretaget. Interesserede kan rekvirere dem fra Forebyggelse og Sundhedsfremme. Er du dreng eller pige? Dreng % Pige % I alt % Din alder 14 år % 15 år % 16 år % 17 år % I alt % Er du glad for at gå i skole? Ja, altid % Ja, for det meste % Ja, nogen gange % Nej, næsten aldrig % Nej, aldrig 2 0.3% I alt % Har du mindst én ven, du taler fortroligt med? Ja % Nej % I alt % Går du i klub? Ja % Nej % I alt % Hvilken klub går du i? (Svar fra alle skoler): Antal svar Charlottenlund fritidscenter 5 Charlottenlund fritidsklub 2 Hellerup fritidscenter 1 Ordrup fritidscenter 1 Skovshoved fritidscenter 2 Skovshoved fritidsklub 3 Søgårdsskolens GFO/klub 8 Vandtårnet 3 Vangede fritidscenter 13 Vangede fritidsklub 4 Vognfjedren 25 I alt 67 18

19 Har du mindst én voksen, du taler fortroligt med i klubben? Ja % Nej % I alt % Har du mindst én voksen, du taler fortroligt med på skolen? Ja % Nej % I alt % Har du mindst én voksen, du taler fortroligt med udenfor skolen? Ja % Nej % I alt % Har du nogensinde prøvet at ryge en hel cigaret? Ja % Nej % I alt % Hvor gammel var du første gang, du røg en hel cigaret? < 10 år 9 3.9% 10 år 5 2.2% 11 år % 12 år % 13 år % 14 år % 15 år % 16 år 2 0.9% I alt % Hvor ofte ryger du cigaretter? Hver dag % Mindst en gang om ugen % Sjældnere end 1gang om ugen % Jeg ryger aldrig % I alt % 19

20 Hvor mange cigaretter ryger du i gennemsnit om dagen? % % % % % % % % % % % % > % I alt % Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe? Ja % Nej % I alt % Hvor gammel var du første gang, du røg vandpibe? <10 år % 10 år 6 2.7% 11 år % 12 år % 13 år % 14 år % 15 år % 16 år 6 2.7% I alt % Har du røget vandpibe indenfor de sidste 30 dage? Ja % Nej % I alt % Hvor mange gange har du røget vandpibe inden for de sidste 30 dage? 1 gang % 2 gange % 3 gange 2 4.9% 4 gange 4 9.8% 5 gange 1 2.4% 6 gange 1 2.4% 7 gange 1 2.4% > 10 gange 2 4.9% I alt % 20