CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING UNGE PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET. Metoder og virkning af relationsbaseret ungearbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING UNGE PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET. Metoder og virkning af relationsbaseret ungearbejde"

Transkript

1 CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING UNGE PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET Metoder og virkning af relationsbaseret ungearbejde

2 Unge på kanten af Uddannelsessystemet - Metoder og virkning af relationsbaseret ungearbejde Nana Øland Frederiksen Mette Fabricius Madsen ISBN: Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Telefon: April 2013 Forsidefoto: Ungdomsklubben Garagen på Amager Polfoto, Magnus Holm Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 Indhold Indledning... 4 Konklusioner og anbefalinger Konklusioner...11 Anbefalinger Er der behov for indsatserne?...14 Hvad er relationsbaseret ungearbejde?...20 Hvad er effekten af ungearbejdet?...34 Litteratur...38 Interviewpersoner...40 Bilag...42

4 Indledning Mange unge i udsatte boligområder er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Boligsociale ungemedarbejdere har en særlig mulighed for at nå en gruppe af unge, som andre aktører har svært ved at nå. Der bør derfor være et øget fokus på uddannelse i de boligsociale helhedsplaner.

5 At der er en tæt sammenhæng mellem familiebaggrund og unges uddannelsesforløb er meget veldokumenteret (SFI, 2005). Faktisk er der fire gange så stor risiko for, at unge med svag hjemmebaggrund ikke har en ungdomsuddannelse som 25-årige sammenlignet med unge med en stærk hjemmebaggrund (AE, 2011). Idet landets udsatte boligområder 1 er karakteriseret ved en høj koncentration af ressourcesvage familier, findes der i disse områder mange børn og unge, som har behov for ekstra støtte og hjælp til uddannelse (Programbestyrelsen, 2008; SFI, 2010). Problematikken med unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er således koncentreret i de udsatte boligområder, og det er derfor oplagt at se på, hvordan den boligsociale indsats kan bidrage til at løfte opgaven med at få så mange unge som muligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At have en uddannelse er vigtigt i forhold til at få et godt og stabilt arbejdsliv og ligeledes i forhold til at være en aktiv del af samfundet. Blandt årige, som ikke har yderligere uddannelse efter grundskolen, var der således i %, som var udenfor arbejdsstyrken, mens det kun g jaldt for 8 % af de unge, som havde gennemført en ungdomsuddannelse (AKF, 2009). At så mange unge er udenfor arbejdsstyrken har både alvorlige, personlige og samfundsmæssige konsekvenser. For den enkelte betyder det fattigdom (AE, 2012) og marginalisering, og for samfundet betyder det et stort tab af arbejdskraft og belastning af de offentlige budgetter (AKF, 2009; SFI, 2005). Det er derfor vigtigt, at så mange unge mennesker som muligt bliver hjulpet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. At de unge i udsatte boligområder er i farezonen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse har mange årsager. Nogle unge har ringe faglige kundskaber, sociale udfordringer eller manglende forældreopbakning, andre er uafklarede omkring deres ønsker og muligheder, og andre igen oplever problemer med at finde praktikplads. At forklaringerne er så mangeartede betyder også, at der er brug for en bredspektret palet af indsatser. I nogle tilfælde er traditionel uddannelsesvejledning nok til at hjælpe de unge på sporet, men i andre tilfælde er der brug for indsatser, som er målrettede de problemstillinger, der karakteriserer målgruppen. På landsplan bliver opgaven med at hjælpe unge i gang med en ungdomsuddannelse varetaget af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). UU er ansvarlig for at hjælpe alle unge i gang med en ungdomsuddannelse, men har de senere år fokuseret deres arbejde mere på unge, som har brug for ekstra hjælp og vejledning i forhold til uddannelsesvalg (SFI, 2011). UU har således mulighed for at følge særligt op på enkelte unge, men som det er blevet klart i denne undersøgelse, har UU også visse begrænsninger i deres arbejdsmetoder. UU-vejledningen er således først og fremmest uddannelsesvejledning, og arbejdet med den unge centrerer sig derfor forholdsvist snævert omkring uddannelse og tager primært form af møder og vejledning. De boligsociale indsatser kan på mange måder supplere UU-vejledningen, og det er formålet med denne rapport at vise, hvordan boligsociale ungeindsatser med fokus på uddannelse, kan bidrage til at løfte opgaven i forhold til at hjælpe alle unge videre i uddannelsessystemet. Første trin er at kortlægge de unge i de udsatte boligområders veje gennem uddannelsessystemet med fokus på dem, der falder igennem. Dette gøres for at afklare, hvilke udfordringer indsatserne i de udsatte boligområder står overfor. Dernæst ser vi nærmere på nogle boligsociale indsatser, som via realtionsbaseret ungearbejde hjælper udsatte unge med de udfordringer, de kæmper med i deres liv, så de unge på sigt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Til sidst vil vi se på, om der kan ses en effekt af at arbejde relationsbaseret med de unge, i forhold til om flere unge klarer sig bedre i uddannelsessystemet i de boligområder, hvor der har været særligt fokuseret ungeindsats. Unge på kanten af uddannelsessystemet - Indledning 5

6 Hvad er relationsbaseret ungearbejde? Inden for det boligsociale felt er der ikke mange indsatser, der har uddannelse som primært fokus. Hvor der eksempelvis er mange lommepengeprojekter og fritidsjobvejledninger, som har til formål at hjælpe unge i fritidsjob, er der ikke udviklet et boligsocialt koncept for, hvordan man hjælper unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Dette skyldes formentligt, at der allerede eksisterer en aktør, som varetager uddannelsesvejledningen for unge - nemlig UU. På trods af, at der ikke er mange boligsociale indsatser, som har uddannelse som deres primære fokus, arbejdes der med uddannelse i mange af de boligsociale helhedsplaner. Uddannelse er ofte ét af flere temaer i de indsatser, som arbejder med unge. Uddannelsesindsatsen kan indgå som en del af indsatsen i klubber, væresteder, sportsog fritidsprojekter, fritidsjobvejledninger, opsøgende indsatser mv. Uddannelsesindsatsen foregår således ofte ad hoc, hvor den boligsociale medarbejder taler med den unge omkring uddannelsesvalg eller fastholdelse, når behovet opstår, eller situationen tillader det. Uddannelse er typisk et af de mere langsigtede mål i arbejdet med de unge, som typisk har en række udfordringer, som der skal tages hånd om, før det er relevant at begynde at tale uddannelse. Fokus er derfor i første omgang på andre aspekter af de unges liv, som er en forudsætning for, at den unge vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være at få den unge ud af en uhensigtsmæssig livsstil gennem sportsaktiviteter eller lokale klubber, at motivere den unge til at reducere hashmisbrug, at tage hånd om problemer med familien eller hjælpe den unge med at finde rundt i systemet af offentlige aktører. Et centralt element i de boligsociale indsatser, som kan forventes at hjælpe unge i forhold til uddannelse, bliver således, at der er et fokus på at skabe en udvikling for de unge, som har brug for hjælp til at finde deres vej i livet. At skabe en sådan udvikling kræver, som vi vil vise i rapporten, at der opstår et tillidsforhold mellem den unge og medarbejderen. Vi vil derfor i denne rapport se nærmere på det relationsbaserede ungearbejde. Fælles for de indsatser, vi har valgt at tage med i denne rapport er, at de arbejder målrettet med unge mellem 15 og 25 år, som er i risiko for at falde igennem uddannelsessystemet, og hvor omdrejningspunktet for indsatsen er relationsarbejde. De arbejder helhedsorienteret med udsatte unge, og målet er at hjælpe de unge med de problemer, de har i deres hverdag, som forhindrer dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatserne foregår lokalt i boligområdet, og relationsmedarbejderne møder de unge gennem opsøgende gadeplansarbejde, væresteder eller fritidsaktiviteter. Disse aktiviteter anvendes bevidst som afsæt til at udvikle og arbejde med de unge med henblik på at fremme en positiv udvikling, som gør uddannelse mulig. Medarbejderne i disse indsatser, er dem som har den daglige omgang med de unge. Dem kalder vi i det følgende for relationsmedarbejdere. I bilag 2 ses en programteori, som beskriver de forskellige elementer i det relationsbaserede arbejde. I figur 1 har vi opstillet en forsimplet programteori, som illustrerer, på hvilken måde de enkelte elementer i det relationsbaserede ungearbejde spiller sammen for at skabe en positiv udvikling for den unge i retning mod at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Programteorien tydeliggør, at arbejdet med udsatte unge skal igennem nogle trin, før det bliver relevant at arbejde mere målrettet med uddannelse. Dette skyldes, at selvom uddannelse er endemålet, ligger der et betydeligt arbejde i at gøre de unge parate til at tage ansvar for deres egen fremtid. Fritidsaktiviteter bruges ofte som et redskab til at skabe en tæt relation til de unge og give dem et alternativ til at hænge ud på gaden. Først når tilliden og relationen er opbygget, kan relationsmedarbejderne påvirke de unge og bidrage til, at de får taget en ungdomsuddannelse. 6 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Indledning

7 Figur 1. Figuren er en forsimplet programteori for de relationsbaserede indsatser og illustrerer de trin som indsatsen skal igennem, før det er relevant at arbejde med uddannelse.. UDDANNELSE FRITIDSAKTIVITETER RELATIONSARBEJDE Indsatsforløb UDSATTE UNGE Tid Sådan har vi g jort For at besvare spørgsmålet om, hvad der karakteriserer de unge, som har svært ved at komme i gang med en uddannelse, har vi udarbejdet en analyse af de unges uddannelsesforløb baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Forløbsanalysen afdækker uddannelsesstatus for unge fra udsatte boligområder over en 5-årig periode fra de er 16 til 20 år. Analysen omfatter de unges status fra år til år samt en række socioøkonomiske baggrundsvariable for de enkelte unge. Vi ser på de unges veje gennem uddannelsessystemet, med fokus på dem der falder igennem, for at afklare, hvilke udfordringer indsatserne i de udsatte boligområder står overfor. For at blive klogere på, hvordan man i det boligsociale arbejder med at hjælpe unge i uddannelse, har vi udvalgt 5 cases, som alle arbejder relationsbaseret med unge. Vi har interviewet relationsmedarbejderne i de udvalgte indsatser for at få et større indblik i deres arbejdsmetoder og i, hvad de oplevede som afgørende i forhold til arbejdet med de unge. Desuden har vi interviewet primært UU-vejleredere og SSP-konsulenter i de pågældende boligområder, for at få deres perspektiv på, hvilken betydning det relationsbaserede ungearbejde i de boligsociale helhedsplaner har for de unge i boligområderne. I boksen på side 8 fremgår de 5 caseområder og en meget kort beskrivelse af, hvad indsatsen består af: I nogle af boligområderne er relationsmedarbejderne ansat i de boligsociale helhedsplaner, og i nogle af boligområderne er medarbejderne ansat kommunalt men indgår i et samarbejde med helhedsplanen. Når vi i denne rapport taler om boligsociale uddannelsesindsatser skal det altså ikke forstås snævert som indsatser i de boligsociale helhedsplaner, men mere bredt som indsatser, der arbejder lokalt med unge i et bestemt boligområde uafhængigt af, om medarbejderne er ansat i helhedsplanen eller kommunalt. Dette giver god mening, idet helhedsplanernes arbejde ikke finder sted isoleret fra den kommunale indsats i flere af de pågældende boligområder, hvilket fremgår af følgende citat: Men jeg synes da, vi arbejder på kryds og tværs. Og det er lige meget om det hedder boligsocial 3 eller BUF [Børne og Ungdomsforvaltningen] eller SOF [Socialforvaltningen], Team Amager eller hvad det er. Vi skelner ikke på gaden mellem hvem, der er hvem. For når vi går sammen, så er vi bare gadeplansfolk. Ronny Opsøgende medarbejder, Sundholmskvarteret Unge på kanten af uddannelsessystemet - Indledning 7

8 Akacieparken Zaki er opsøgende medarbejder i helhedsplanen i Akacieparken. Zaki arrangerer fritidsaktiviteter og laver individuel vejledning af unge. Fritidsaktiviteterne rummer omkring 100 unge, mens Zaki har arbejdet mere individuelt med en gruppe på omkring 40 unge. Brøndby Strand Zahid er opsøgende medarbejder i helhedsplanen i Brøndby Strand. Zahid arrangerer fritidsaktiviteter og laver individuel vejledning af unge. Desuden er der i Brøndby Strand op til flere væresteder med deltidsansatte. I forbindelse med fritidsaktiviteter og væresteder har Zahid kontakt til rigtig mange unge. Han arbejder løbende med enkelte unge, men kan ikke sætte tal på dette, da arbejdet er meget løst organiseret. Skt. Klemensparken Projekt A til B består af Værestedet Lejligheden med to medarbejdere, Claus og Sonja, som følger brugerne af lejligheden tæt. Lejligheden har omkring 30 faste brugere. Holmbladsgade Projektet består af 3 kommunale opsøgende medarbejdere, som samarbejder med helhedsplanen. Arbejdet er løst organiseret, og det er derfor svært at sætte antal på brugerne. Fra arbejdede man med en afgrænset målgruppe på 29 drenge. Sundholmskvarteret Asad og Hadi er deltidsansatte relationsmedarbejdere i helhedsplanen og Ronny og Jannie er kommunalt ansatte opsøgende medarbejdere. Arbejdet med de unge er løst organiseret, og det er derfor ikke muligt at sætte antal på brugerne. For at vurdere om det relationsbaserede ungearbejde har en effekt i forhold til at få flere unge i uddannelse, har vi kigget på uddannelsesstatus i årene før og efter indsatsernes opstart og sammenlignet udviklingen i caseområderne (indsatsområder) med de øvrige udsatte boligområder (kontrolområder). Analysen omfatter alle unge mellem 15 og 25 år, da det er målgruppen for indsatserne. På baggrund af interviews med medarbejderne har vi vurderet, at alle indsatser enten er startet op eller intensiveret i 2008/2009. En eventuel effekt kan derfor først forventes i de efterfølgende år. En udfordring i forhold til dette analysedesign er, at det kan være svært at isolere effekten af én indsats, da der kan foregå mange forskellige indsatser, som arbejder med at få unge i uddannelse i boligområderne både i indsatsgruppen og kontrolgruppen. Der arbejdes med unge i hovedparten af de boligsociale helhedsplaner, og uddannelse er, som nævnt, ofte et tema, som indsatserne arbejder med i større eller mindre omfang. Dertil kommer, at alle unge har tilknyttet en kommunal UU-vejleder, ligesom mange uddannelsesinstitutioner og andre aktører gør en aktiv indsats for at få unge i uddannelse. Alle unge får derfor tilbud om hjælp til at finde en ungdomsuddannelse. Præmissen for denne undersøgelse er altså en antagelse om, at udviklingen i boligområderne i kontrolgruppen er et udtryk for effekten af en gennemsnitlig uddannelsesindsats for unge, mens udviklingen i boligområderne i indsatsgruppen må ses som et udtryk for effekten af, at der gøres en ekstraordinær indsats i form af relationsbaseret ungearbejde. For at udelukke, at de unge i boligområderne i kontrolgruppen har fået en indsats lignende den indsatsgruppen har fået, har vi foretaget et omfattende kortlægningsarbejde af forskellige ungeindsatser i de udsatte boligområder 4. Udsatte områder, hvor der foregår ekstraordinære uddannelsesindsatser, men som adskiller sig metodisk eller målgruppemæssigt fra det relationsbaserede ungearbejde, er således frasorteret i effektanalysen. Vurderingen af det relationsbaserede ungearbejdes virkning skal dog ikke udelukkende hvile på, hvorvidt der kan spores en effekt på de unges uddannelsesstatus på områdeniveau. Vi supplerer derfor med 8 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Indledning

9 interviews med samarbejdspartnere som UU og SSP for at få deres vurdering af, hvilken betydning indsatserne har for områdets unge. Disse interviews vil indgå i kapitlet Hvad er relationsbaseret ungearbejde?, hvor vi mere indgående det relationsbaserede ungearbejde. Desuden supplerer vi med lokal dokumentation. I 2013 vil CFBU supplere denne resultatmåling med et fokus på de unges perspektiv. Mener de unge selv, at denne type indsats har hjulpet dem, og hvad er det mere præcist, som gør forskellen? Med denne kommende undersøgelse håber vi at kunne kaste mere lys over, hvorvidt det relationsbaserede ungearbejde gør en forskel for de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 1 Udsatte boligområder defineres i denne rapport som de 160 boligområder, der har modtaget støtte til en boligsocial helhedsplan. 2 Det skal dog bemærkes, at der findes enkelte boligsociale indsatser, som arbejder målrettet med uddannelse. F.eks. har Vejledningscenteret i Gellerupparken og Toveshøj arbejdet målrettet med uddannelse siden Når Ronny siger boligsocial, mener han i den snævre forstand, altså medarbejdere ansat i helhedsplanen. 4 Det skal dog bemærkes, at det er muligt, at der er lignende projekter i nogle af områderne i kontrolgruppen, som vi ikke har fået kortlagt og derfor heller ikke fået frasorteret. Unge på kanten af uddannelsessystemet - Indledning 9

10 Konklusioner og anbefalinger Skærp fokus på uddannelse i de sociale helhedsplaner, etablér systematisk samarbejde med UU og ansæt robuste medarbejdere, som kan arbejde relationsbaseret med unge, som har brug for en særlig håndholdt indsats.

11 Konklusioner Der er en relativt stor andel af unge i de udsatte boligområder, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse som 20-årige. Ser man på en bestemt årgang gælder det 51 % på landsplan og 29 % i de udsatte boligområder. Der er dog noget, der tyder på, at de unge i disse boligområder er lidt langsommere til at færdiggøre deres uddannelser, og at forskellen derfor ikke er helt så stor på lidt længere sigt. Forskellen er dog stadig så markant, at det er oplagt at arbejde med ungdomsuddannelse i de boligsociale helhedsplaner. CFBU ser det som en vigtig udfordring at arbejde videre med, hvordan man kan tilrettelægge gode uddannelsesindsatser for unge. Et vigtigt element i et forstærket fokus på uddannelse er etablering af et tæt og systematisk samarbejde med den lokale UU-indsats med henblik på vidensudveksling og brobygning. Relationsmedarbejderen er i besiddelse af en viden om de unge og en adgang til de unge, som den lokale UU indsats kan drage stor nytte af. Relationsmedarbejderen kan trække på UU-vejlederens ekspertise og kontakter i forhold til at hjælpe de unge, som har kompetencerne og motivationen, i uddannelse eller praktik. Ser man på en tilfældig årgang af unge fra de udsatte boligområder over en 5-årig periode, tegner der sig et billede af, at der er en relativt stor gruppe af unge, som har nogle tunge sociale udfordringer og som ikke ser ud til at have kompetencerne til at gennemføre en uddannelse. Som 20-årige er der 30 % af denne årgang, som ikke har gennemført og ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Denne gruppe har markant flere sigtelser end unge, som er i gang med eller har gennemført en uddannelse. 45 % har en sigtelse mod 24 % af de unge, som har en uddannelse eller er i gang med en. Desuden er de i mindre omfang i arbejde. Der er således kun 33 % lønmodtagere, mens det samme gælder for 51 % af de unge, som samtidig er i uddannelse. En konklusion bliver således, at der er brug for en særlig indsats for at samle denne gruppe op. Denne indsats bliver nødt til at møde de unge, der hvor de er, og tage hånd om de problemstillinger, de har. For at møde disse unge og kunne hjælpe dem med deres problemer, er det nødvendigt at vinde deres tillid. Derfor er relationsarbejde en vigtig metode i de boligsociale uddannelsesindsatser. Den boligsociale ungemedarbejder har i kraft af sin særlige ansættelsessituation et godt udgangspunkt for at opnå en god relation til de nogle unge, som ellers er udenfor det offentlige systems rækkevide. Han eller hun møder typisk de unge i forbindelse med fritidsaktiviteter eller væresteder, og har dermed en ikke-problemorienteret tilgang til de unge i modsætning til andre offentlige aktører. Den boligsociale indsats kan således spille en vigtig rolle i forhold til at opnå en god relation til den unge og via denne gode relation arbejde med den unges selvværd, attitude og adfærd over tid, så den unge på længere sigt kan blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I rapporten betegner vi den boligsociale ungemedarbejder som relationsmedarbejder, da vi ser den positive relation som det afgørende for, at den relationsmedarbejderen kan rykke den unge. En altafgørende faktor i relationsarbejdet med den unge er imidlertid den ansattes personlige egenskaber og engagement. Det fremhæves af praktikerne, at relationsarbejdet kræver, at de unge skal opleve, at arbejdet er mere end et arbejde for medarbejderen. Jobbet som relationsmedarbejder er derfor også et opslidende arbejde, og det er derfor vigtigt, at den man ansætter til jobbet er robust og engageret i arbejdet og ikke mindst i de unge. På en række områder kan det være en fordel med en relationsmedarbejder, der selv er vokset op i boligområdet. Personlige og faglige egenskaber er dog afgørende, og street credit er ikke i sig selv nok til at gøre en person til en god relationsmedarbejder. Det må konkluderes, at der ikke med sikkerhed kan spores en effekt af det relationsbaserede arbejdes effekt. Der er en svag positiv tendens at spore, men det er endnu for tidligt at komme med entydige konklusioner. Perioden fra 2009 til 2011 er da også en Unge på kanten af uddannelsessystemet - Konklusioner og anbefalinger 11

12 meget kort periode, og det er således muligt at resultaterne af indsatserne endnu ikke er synlige i statistikkerne. CFBU vil derfor følge udviklingen, når data for 2012 og 2013 bliver tilgængelige. Selvom det endnu ikke er muligt at pege på en positiv udvikling på områdeniveau, kan vi på baggrund af rapporten konkludere, at der er en gruppe af unge i de sociale helhedsplaner, som har brug for en særlig målrettet indsats, hvis de skal i uddannelse. Interviews med relationsmedarbejderne selv og deres samarbejdspartnere peger på, at relationsmedarbejderne er i en særlig gunstig position for at hjælpe dem, og at netop den positive relation til de unge er afgørende. Det er på denne baggrund, at vi opstiller følgende anbefalinger: Anbefalinger Generelt: Der bør være et større fokus på uddannelse i de boligsociale helhedsplaner. Der bør etableres et systematisk samarbejde med den lokale UU-vejleder med henblik på løbende vidensudveksling og brobygning. Arbejdet med de unge: Ansæt en relationsmedarbejder med kompetencer - og timer - til at arbejde med relationsopbygning til områdets unge, som er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Ansæt evt. en relationsmedarbejder med rødder i boligområdet, da dette giver medarbejderen en række fordele. Ansæt dog kun lokale, hvis de besidder de rette personlige og faglige kvalifikationer. Lav fritidsaktiviteter for de unge med det formål at etablere en god kontakt til den enkelte unge, som kan være udgangspunkt for det videre arbejde med individuelle unge om mere følsomme problemstillinger. Skab rammer så relationsmedarbejderen har mulighed for at følge op på henvendelser fra enkelte unge omkring personlige problematikker fx i form af løst strukturerede individuelle forløb, hvor den unge oplever en kontinuerlig kontakt til medarbejderen med mulighed for at drøfte problemer. Lav forløb for mindre grupper af unge fx omhandlende uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder med besøg hos eller fra virksomheder eller uddannelsessteder. Disse gruppeforløb kan ligeledes skabe grobund for at kunne arbejde mere individuelt med unge, som har et særligt behov. Vær opmærksom på faresignaler i forhold til, om den unge er i risiko for at frafalde sin uddannelse. Hvis man som boligsocial medarbejder bliver opmærksom på dette, kan man f.eks. tage med den unge til møde på skolen for at finde ud af, hvad problemerne drejer sig om, og om det er noget, der kan rettes op på, eller om frafald er den eneste mulighed. Fastholdelse af medarbejdere: Arbejdet som relationsmedarbejder er krævende og kontinuiteten er afgørende for relationsarbejdet. Ansæt derfor medarbejdere med engagement og erfaring med arbejdet med udsatte unge. Tilbyd relationsmedarbejderne supervision og vær som arbejdsgiver opmærksom på relationsmedarbejdernes trivsel og på, at de får den støtte, de har brug for. 12 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Konklusioner og anbefalinger

13 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Konklusioner og anbefalinger 13

14 Er der behov for indsatserne? De unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, er karakteriseret ved heller ikke at være i arbejde og samtidig at have flere sigtelser end andre unge. Meget tyder altså på, at disse unge har andre problemer end deres uddannelsesvalg.

15 Som beskrevet tidligere er der mange unge i de udsatte boligområder, som er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. For at få et mere nøjagtigt billede af udfordringerne, har vi kortlagt omfanget af problemerne i de udsatte boligområder. For desuden at kunne tilrettelægge den bedst mulige indsats for unge i risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse, har vi undersøgt, hvad der karakteriserer de unge, som har svært ved at komme i gang med eller færdiggøre en ungdomsuddannelse. Kortlægningen omfatter en forløbsanalyse for alle 16-årige bosat i udsatte boligområder i 2007, og følger deres uddannelsesforløb gennem en 5-årig periode til de fylder 20 år i Analysen omfatter i alt ca unge, som er bosat i et af landets udsatte områder i hele den 5-årige periode. Forløbsanalysen viser, at som 20-årige har kun 29 % af de unge gennemført en ungdomsuddannelse. Det er markant lavere end gennemsnittet på landsplan, som ligger på 51 %. Til gengæld er 39 % af de unge fra udsatte boligområder stadig i gang med en ungdomsuddannelse som 20-årige, mens dette kun gælder for 23 % på landsplan. Det er dermed muligt, at de blot er længere tid om at gennemføre en ungdomsuddannelse end gennemsnittet af unge på landsplan, og at forskellen derfor ikke er helt så markant, som den umiddelbart ser ud til. Frafald fra ungdomsuddannelserne Resultaterne af forløbsanalysen viser, at hvis de unge først én gang er droppet ud af en uddannelse, er det under halvdelen, der kommer i gang igen. Af de ca unge fra udsatte områder, som er med i forløbsanalysen, dropper ca. 600 ud af deres ungdomsuddannelse i løbet af den 5-årige periode fra de er 16 til 20 år. Dette svarer til, at der er 30 % af en ungdomsårgang bosat i et udsat område, som dropper ud af deres uddannelse én eller flere gange i løbet af den 5-årige periode. Ser man på denne gruppe af unge, når de er 20 år, er der 60 %, som stadigvæk ikke er i gang med en ungdomsuddannelse (se figur 3 på næste side). Der er 35 %, som er i gang med at læse igen, mens kun 5 % har gennemført en uddannelse. Det ser således ud til, at når man først én gang er droppet ud, er der stor risiko for ikke at komme i gang igen med en uddannelse. Figur 2. Uddannelsesstatus for 20-årige i Forløbsanalysen omfatter i alt unge. Årgangen på landsplan omfatter unge. Kilde: Danmarks Statistik Udsatte boligområder Hele Danmark 51% 39% 29% 23% 32% 26% Gennemført en ungdomsuddannelse I gang med en ungdomsuddannelse Restgruppe / grundskole Unge på kanten af uddannelsessystemet - Er der behov for indsatserne? 15

16 YEP årige I, der på et tidspunkt er droppet ud af videregående uddannel- Figur 3. Figuren viser uddannelsesstatus som 20-årige for de 593 unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse i perioden efter grundskolen og inden de fylder 20 år. Den violette pil viser hvor mange procent, der stadig ikke er i gang med en uddannelse som 20 årige. Den lysegrønne pil viser, hvor mange procent som er i gang med en ny uddannelse, mens den mørkegrønne pil viser, hvor mange procent som har gennemført en uddannelse. Fuldført uddannelse 5% Igen i uddannelse 35% Stadig droppet ud 60% 5%? 5%? Hvordan er de unges uddannelsesforløb? Figur 4 på modstående side viser udviklingen i gruppen af unge, som ikke er i gang med og ikke har færdigg jort en ungdomsuddannelse, over en 5-årig periode, fra de unge er 16 år til de er 20 år. Denne gruppe vil vi, af mangel på bedre ord, betegne som restgruppen. Den grå pil i figur 4 viser, at restgruppen vokser fra 5 % af den samlede population i forløbsanalysen når de unge er 16 år, til 30 % når de er 20 år. Væksten skyldes i de første to år en tilførsel fra folkeskolen og de senere år en tilførsel fra ungdomsuddannelserne, når unge, som er startet på en ungdomsuddannelse, dropper ud. Det ser ud til, at jo ældre de unge er, når de er i restgruppen, desto mindre sandsynlighed er der for, at de kommer i gang med en uddannelse. De grønne pile i figuren viser, hvor mange procent af restgruppen, som hvert år forlader restgruppen for at begynde på en ungdomsuddannelse. Det fremgår således af figuren, at der i løbet af de 5 år bliver markant færre, som forlader restgruppen for at starte på en ungdomsuddannelse. Som 16- årige er der 60 % af restgruppen, som starter på en ungdomsuddannelse. Som 17- og 18-årige er der 36 % og 38 % af restgruppen, som starter på en ungdomsuddannelse, og som 19 årige er der kun 11 % af restgruppen, der starter på en ungdomsuddannelse. Der sker altså et markant fald i andelen af unge, som starter på en ungdomsuddannelse, fra de unge er 16 til de er 17 år, og igen fra de unge er 18 til de er 19 år. Det markante fald fra 16 til 17 år, kan muligvis forklares med, at de unge, som har ressourcerne til at tage en uddannelse, men som ikke lige kom i gang umiddelbart efter grundskolen, starter på en uddannelse i løbet af det første år. Man kunne forvente, at det markante fald når de unge bliver 19 år, kunne forklares med, at de unge får et arbejde og bliver selvforsørgende, når de runder 18 år. Ser man nærmere på de unge i restgruppens indtægter bliver det imidlertid klart, at de tjener så lidt, at de dårligt kan betragtes som selvforsørgende, i hvert fald ikke på legal vis. Der er således kun 49 personer i restgruppen, som tjener mere end om året, hvilket i andre rapporter betragtes som grænsen for, hvornår noget betragtes som et fritidsjob 5. Der er således ikke noget, der tyder på, at grunden til, at de unge ikke er i uddannelse som 20-årige er, at de har fået et godt ufaglært arbejde. En anden forklaring kunne være, at de unge ikke længere er afhængige af at være tilknyttet en uddannelse for at få SU, nu hvor de kan få kontanthjælp. At unge indskriver sig på uddannelser for at få SU, beskrives som udbredt i vores interviewundersøgelse. Som det vil fremgå senere, er kun 29 % af de unge i restgruppen, på offentlig forsørgelse som fx kontanthjælp. Dette kan således være en del af forklaringen, men kan nok ikke stå for hele faldet. En tredje forklaring kan være, at de, når de fylder 18 år, ikke længere er en del af UU s fintmaskede net, hvor uddannelsespligten gør, at der bliver fulgt tæt op på, om alle unge er i gang med en ungdomsuddannelse eller en uddannelsesfremmende aktivitet. 16 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Er der behov for indsatserne?

17 Figur 4. Figuren viser udviklingen i restgruppen i løbet af en 5-årig periode fra de unge er år. Den grå pil illustrerer antallet af unge i restgruppen, altså antallet af unge, som hverken er i gang med en uddannelse eller har færdigg jort en uddannelse. De grønne pile repræsenterer unge som hvert år forlader restgruppen og vender tilbage til uddannelsessystemet. Procentsatserne angiver, hvor mange procent af restgruppen, der det pågældende år forlader restgruppen for at starte på en uddannelse. Kilde: Danmarks Statistik I UDDANNELSE ÅRIGE I UDSATTE BOLIGORÅDER 60% 38% 36% 11% ÅRIGE DROPPET UD ÅRIGE DROPPET UD ÅRIGE DROPPET UD ÅRIGE DROPPET UD ÅRIGE DROPPET UD At andelen af unge som forlader restgruppen og starter på en uddannelse falder, jo ældre de unge bliver, er måske ikke så overraskende, i det man må forvente, at de unge, som har kompetencerne og motivationen, men måske bare er lidt senmodne, gradvist finder deres plads i løbet af perioden fra de er år. Denne proces beskrives af UUvejleder Marianne fra Skt. Klementsparken: Der er jo nogle af de unge, som bruger lang tid på at modnes. Det synes jeg er sjovt at se. Det her er mit fjerde år i området, og der er nogle af de unge, hvor man tænkte Puha, hvordan skal det gå? Så bliver de 20 år, og så lige pludselig så bliver de voksne. Så sker der nogle ting, og så kan man arbejde på en anden måde. Men der er mange, der ikke kan tage beslutningen om, hvad de skal med deres liv, når de er 16 år. Så i de år, indtil de er klar til at starte på uddannelse, skal man sørge for, at de ikke forsumper, ved at sørge for, at de er i gang med noget Marianne UU-vejleder, Skt. Klementsparken Hvem er de unge, som ikke får en ungdomsuddannelse? De unge, som ikke er i gang med eller har færdigg jort en ungdomsuddannelse, må betegnes som en helt central målgruppe for de boligsociale uddannelsesindsatser. Som beskrevet befinder 30 % af de unge i forløbsanalysen sig i denne gruppe som 20-årige. Det er især drengene, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mens 37 % af pigerne har fået en uddannelse som 20-årige, gælder det kun for 22 % af drengene. Drengene har desuden større tendens til at droppe ud af deres uddannelse end pigerne. 66 % af de unge, som er droppet ud én eller flere gange, er drenge. En del af forklaringen kan være, at drengene i højere grad end pigerne søger ind på erhvervsuddannelser, hvor problemer med at finde praktikpladser spiller en rolle. 68 % af alle frafald blandt de unge i forløbsanalysen er således fra erhvervsfaglige grundforløb, men hvorvidt frafaldet skyldes problemer med at finde en praktikplads, eller at det er de svageste unge, som søger ind på erhvervsuddannelserne, kan vi ikke sige noget om. Det ændrer dog ikke ved, at der er Unge på kanten af uddannelsessystemet - Er der behov for indsatserne? 17

18 Figur 6. Social status for de unge i forløbsanalysen opg jort efter deres uddannelsesstatus som 20-årige. Det fremgår af figuren, at unge i restgruppen kun i begrænset omfang er tilknyttet arbejdsmarkedet Lønmodtager Ydelsesmodtager Øvrige uden for arbejdsstyrken 70% 60% 50% 61% 51% 46% 40% 30% 25% 33% 29% 38% 20% 14% 10% 0% Gennemført I gang Restgruppen 3% Kriminalitetsstatistikken (se tabel 1) underbygger forestillingen om, at mange af de unge i restgruppen er særligt udsatte, og har andre problemer end blot manglende uddannelse. Sammenlignet med de øvrige unge i forløbsanalysen, er de unge i restgruppen i langt højere grad involveret i kriminalitet. Hvor 45 % af de unge i restgruppen har én sigtelse, gælder det kun 24 % af de unge, som er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Hvis en ung har mere end én sigtelse kan det måske i højere grad ses som et tegn på, at de unge er ude på et skråplan. Her tegner der sig det samme billede, nemlig at omsignifikant flere drenge end piger, der som 20-årige ikke er i gang og ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. I figur 6 ser vi nærmere på de unges sociale status som 20-årige, altså hvorvidt de er lønmodtagere, ydelsesmodtagere eller hverken eller. Vi opdeler de unge i tre kategorier: 1) unge som har gennemført en ungdomsuddannelse 2) unge som er i gang med en ungdomsuddannelse og 3) unge som hverken er i gang eller har gennemført (betegnes som restgruppen). Ser vi nærmere på tallene, tegner der sig et billede af, at de unge i restgruppen er mere socialt udsatte end de andre to grupper. Der er således flere af de unge, som er i gang med en uddannelse, som er lønmodtagere (51 %), end det er unge som er lønmodtagere i restgruppen (33 %), selvom man kunne forvente, at de unge i restgruppen havde mere tid og overskud til et arbejde. Dette tyder på, at der er stor forskel på de unge i de to grupper. De unge, som er i gang med en uddannelse, har overskud og kompetencer til både at varetage uddannelse og fritidsjob, mens de unge i restgruppen hverken kan varetage uddannelse eller job. Dette kunne tyde på, at de unge i restgruppen er særligt udsatte. Det er desuden in- teressant, at 38 % af de unge i restgruppen falder i kategorien Øvrige udenfor arbejdsstyrken sammenlignet med 3 % af de unge, som er i gang med uddannelse, og 14 % af de unge som har gennemført en uddannelse. Det vil sige, at der er en relativt stor gruppe af unge, som hverken har en lønindkomst eller får offentlig ydelse, og derfor enten bliver forsørget af familie og venner, eller klarer sig via sort arbejde eller kriminalitet. Disse unge er altså ikke underlagt jobcentrenes uddannelsespålæg og det offentlige system har således ingen mulighed for at præge dem i retning af uddannelse. 18 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Er der behov for indsatserne?

19 Tabel 1. Antal unge som har én eller flere sigtelser. Henholdsvist unge i restgruppen og unge som er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Kilde: Danmarks Statistik. Kriminalitet Én sigtelse Flere sigtelser Antal unge Restgruppe 45 % 29 % 593 Øvrige unge 24 % 14 % kring dobbelt så mange unge i restgruppen som blandt de øvrige unge, har mere en én sigtelse. At restgruppen består af særligt udsatte unge, som kæmper med andre problemer end blot uddannelsesvalg, underbygges endvidere af UU-vejleder Morten Kolstrup, som bl.a. arbejder i Akacieparken: Jeg arbejder med de unge, der har det meget svært. Det er bl.a. unge, som er involveret i kriminalitet, har psykiske eller sociale problemer, som er voldsomt komplekse. Jeg prøver at give dem et nyt tilbud, og hjælpe dem med det, jeg nu kan. Nogle gange er familierne heller ikke de bedste til at hjælpe, fordi de ikke kan. Der er jo nogen, som er dybt traumatiserede pga. krig eller hvad det nu kan være. Så der er mange aspekter i det her onsmedarbejderne spille en væsentlig rolle. De arbejder tæt på de unges hverdagsliv, og har løbende mulighed for at tale med den enkelte unge om problemer og ønsker for fremtiden. Relationsmedarbejderen kan adressere nogle af de problemstillinger, som ikke direkte vedrører uddannelse, og som UU-vejleren derfor ikke har mulighed for at gøre noget ved. I kraft af sit kendskab til den unge kan den boligsociale relationsmedarbejder - i et tæt samarbejde med UU-vejlederen sikre, at de unge kommer i gang med en uddannelse, som matcher den unges kompetencer og ønsker, så motivationen for at gennemføre er størst mulig. Sidst med ikke mindst har relationsmedarbejderen mulighed for at forebygge frafald ved at kunne reagere på faresignaler i hverdagen. I kapitlet Hvad er relationsbaseret ungearbejde? vil vi se nærmere på, hvordan relationsmedarbejderen kan arbejde med at hjælpe udsatte unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Morten Kolstrup UU-vejleder, Akacieparken Der tegner sig altså et billede af, at de unge, som ikke er i gang med eller har færdigg jort en uddannelse som 20 årige, er unge som har nogle sociale udfordringer, som stikker dybere end manglende uddannelsestilknytning. At disse unge har svært ved at gennemføre en uddannelse skyldes, at de er særligt udsatte og kæmper med andre problemer end blot valg af uddannelse. Hvis disse unge skal hjælpes til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt med en bredspektret indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte unges situation, og som kan tage hånd om andre problemstillinger end manglende uddannelsestilknytning. Og ikke mindst er det vigtigt med en indsats, der sætter ind tidligere end når den unge er blevet 20. Her kan relati- 5 Rambøll, Rambølls definition på fritidsjob er lønnet beskæftigelse med årsindkomst mellem og kr. samtidig med grundskole eller ungdomsintervallet fra 15 til 19 år. 6 Unge pakken blev vedtaget i 2009 og trådte i kraft i efteråret Den betød bl.a. at der blev uddannelsespligt for unge under 18, år og UU s opfølgning på unge, som ikke var i gang med uddannelse, blev intensiveret. Ungepakken bestod også af andre initiativer. 7 I de tilfælde, hvor den unge ikke er klar til at starte på en uddannelse, tilbydes den unge en uddannelsesfremmende aktivitet, som typisk kan være et kortere ulønnet praktikforløb i en butik eller lignende. Unge på kanten af uddannelsessystemet - Er der behov for indsatserne? 19

20 Hvad er relations - baseret ungearbejde? Boligsociale uddannelsesindsatser skal være helhedsorienterede og relationsbaserede for at kunne tage hånd om de problemstillinger, som gør, at nogle unge ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

21 Som det fremgik af Er der behov for indsatserne?, er der en stor gruppe af unge i de udsatte boligområder, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Ser man nærmere på denne gruppe tyder det på, at de har nogle komplekse sociale problemer, og at de ikke har de faglige eller de sociale kompetencer, som det kræver at gennemføre en ungdomsuddannelse. For at tage hånd om problemstillingen kræver det, at der iværksættes indsatser, som tager højde for, at en del af de unge i de udsatte boligområder ikke umiddelbart er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse på lige fod med deres jævnaldrende. For disse unge, er der en række problemstillinger, der skal tages hånd om, før de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. I denne del af rapporten vil vi se på, hvordan boligsociale indsatser kan bidrage til, at flere unge kan gennemføre en uddannelse på den lange bane. Vi ser på fem boligsociale indsatser, som som arbejder relationsbaseret med unge, som har udfordringer i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse unge har altså nogle problemer og udfordringer, som der må tages hånd om, før der kan arbejdes målrettet med uddannelse, og indsatserne arbejder derfor mere helhedsorienteret med de unge. Tillid og den gode relation I vores interviewundersøgelse har ét tema været helt centralt, når det handlede om, hvad der skulle til for at hjælpe de unge på vej mod uddannelse - nemlig dét at have en god relation til den unge, og at have den unges tillid. Mange af de unge har været i kontakt med flere pædagoger og andre aktører i deres liv, hvilket har givet dem en vis skepsis overfor den slags professionelle aktører. Samtidig kan det være nogle meget tunge problemstillinger, som skal adresseres. Relationsmedarbejderen må derfor gå langsomt til værks og opbygge en relation og en tillid, før mere følsomme emner berøres: Jeg kunne ikke presse dem og jeg skulle ikke presse dem. Jeg mistede et par stykker på den konto. Så jeg lagde hurtigt min stil om, og lod dem komme, når de var klar, fordi det blev de, når de var her (i projektet). Det tog et år til halvandet, så tog det fart. Så kunne man begynde at snakke om de svære ting, hash og hvorfor de har de problemer, de har. Claus Boligsocial medarbejder, Skt. Klementsparken Relationsarbejdet forudsætter, at relationen opstår på de unges præmisser. Det kræver, at relationsmedarbejderen tager sig tid og venter til den unge er klar og ikke forcerer processen. Relationsmedarbejderen kan tage kontakten, sørge for at være i den unges nærhed, men han kan ikke tvinge den unge ind i en proces: Min filosofi, og det som jeg har observeret, det er, at det skal komme fra dem selv. Det er meget vigtigt. Bolden skal hele tiden være på deres side. De kaster den til dig. Det hjælper ikke at tænke nu skal jeg have en tæt relation med ham der, og nu skal jeg bare prøve at løse hans problem. Det kommer til dig. Det er det, man skal have tålmodighed til. Nogen gange kan jeg vide fra netværket i det boligsociale arbejde eller fra drengene, at ham dér han har brug for super meget hjælp. I sådanne situationer handler det bare om at tage ham med i et projekt, og tro mig, efter det projekt så har han været hos mig to til tre gange og spurgt mig om nogle ting eller sendt mig en sms med spørgsmål: om jeg kan hjælpe ham med det og det. Zahid Opsøgende medarbejder, Brøndby Strand Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde? 21

22 Fritidsaktiviteter og væresteder som metode Relationsarbejdet forudsætter altså en arena, hvor den unge og relationsmedarbejderen kan mødes i uforpligtende samvær, og hvor de gradvist kan lære hinanden at kende. En sådan arena kan være sportsaktiviteter eller andre fritidsaktiviteter. Arbejdet med unge i udsatte boligområder tager i langt de fleste tilfælde sit udspring i fritidsaktiviteter og væresteder. Fritidsaktiviteterne er der, hvor kendskabet og den grundlæggende tillid opstår mellem relationsmedarbejderen og de unge. Og det er denne tillid, som er fundamentet for, at relationsmedarbejderen kan arbejde med de unge. Det er også vigtigt, at man er der, hvor de unge er. Og det er typisk i værestederne, hvor der er de daglige aktiviteter, som man er sammen med dem om. Det er meget relationsskabende, og det er også det, drengene bliver glade for: at der er nogle som gider dem, og som gider være sammen med dem. Zahid Opsøgende medarbejder, Brøndby Strand Det handler om at finde noget, som er af fælles interesse. Eller noget som faktisk kan få de unge til at acceptere os. Det er et redskab til at komme ind og arbejde dybdegående med den unge derfra. Vi brugte også fodbold før i tiden. Ikke længere. For nu har vi det kendskab til stort set alle børn. Så nu går vi bare direkte til sagen. Efter 8-10 år er vi jo nået dertil. Men igen, den bedste måde at komme ind på de unge er jo ved at lave noget, som de godt kan lide og det er jo typisk fodbold. Så det ligger lige til højrebenet. Asad Opsøgende medarbejder, Sundholmsvej I kraft af fritidsaktiviteterne bliver relationsmedarbejderen en kendt og anerkendt person blandt de unge. Samtidig giver fritidsaktiviteterne relationsmedarbejderen et overordnet kendskab til de unge. Anerkendelsen og overblikket kan bruges i det opsøgende arbejde, når relationsmedarbejderen skal have en gruppe unge i tale: Vi holder fodboldturneringer eller andre turneringer f.eks. bordfodbold eller bordtennis og der kommer måske omkring unge deroppe. Så de ved, at man laver de her slags aktiviteter og så bliver man anerkendt. Selv hvis alle de unge ikke kender en til at starte med, så ved de alligevel, hvem man er. Og hvis jeg ser nogen i en kælder, så kan jeg spørge, var du ikke med til det der stævne og de siger jo det var jeg Og så snakker man med dem omkring, hvorfor de hænger ud der, og så fortæller man om vores tilbud og så tager man en god snak med dem Zahid Opsøgende medarbejder, Brøndby Strand Zahid, opsøgende medarbejder Brøndby Strand 22 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde?

23 At relationsmedarbejderen opholder sig så meget i boligområdet betyder også, at han eller hun indgår i mange forskellige sider af de unges liv. Dette betyder, at relationsmedarbejderen kan gribe nogle situationer, hvor den unge er åben for at snakke om sine problemer eller for at tage imod hjælp. Så jeg tror forcen ligger i, at man møder dem så meget. Man har den der relation med dem i deres fritidsliv. De kommer på deres egne præmisser og vil snakke om det. Det er ikke mig der siger, nu skal vi snakke om uddannelse. Man møder dem på så mange andre måder og i så mange andre sammenhænge, at man kan motivere dem i mange underlige situationer, hvor der dukker nogle af de der ting op Zahid Opsøgende medarbejder, Brøndby Strand For det handler jo ikke bare om, at vi går ud og bowler for at der er fred og ro i området fredag aften. Det handler jo om, at vi udnytter den situation til at komme tættere ind på den unge. Få snakket om en masse ting. Det kan være familieproblemer, det kan være uddannelsesregi, konflikter internt i grupperinger hvordan vi løser den slags. Der kan være mange ting i det. Vores arbejde består jo i, at vi på papiret er gadeplansmedarbejdere, men hvis du spørger mig, så er vi meget mere end det. Vi er jo både en form for kontaktperson, gadeplansmedarbejder, og en form for ikke psykolog som sådan men vi skal ofte snakke med den unge om deres problemer Asad Opsøgende medarbejder, Sundholmsvej På det boligsociale felt bliver der lavet mange fritidsaktiviteter for unge, og der kan til tider opstå en diskussion af, hvorvidt fritidsaktiviteterne har et formål, eller om det bare er aktivering af unge og parallelaktiviteter til kommunale tilbud. I denne sammenhæng bliver det tydeligt, at fritidsaktiviteterne kan være mere end formålsløs aktivering, men det forudsætter selvfølgelig, at man bruger fritidsaktiviteterne bevidst til at skabe kontakt og opbygge relationer til unge: Vi er meget opmærksomme på, at det Zaki han laver, det ikke skal være et parallelt tilbud, men at det netop knytter an til nogle tilbud i Københavns Kommunes drift. Så hvis vi laver noget i afdelingen her, så er der en mening med det. Det er ikke bare fordi det kunne være sjovt. Og så er der selvfølgelig den del som handler om, at Zaki skal skabe nogle relationer til de unge, og det gør man meget gennem aktiviteterne. Men det er ikke sådan, at vi laver aktiviteterne for aktiviteternes skyld. Det er vi meget opmærksomme på. Gert Projektleder, Akacieparken Fleksibilitet og en ikke-problemorienteret tilgang Relationsopbygning er altså en meget tidskrævende metode, der må finde sted indenfor nogle meget løse rammer, og som forudsætter, at den professionelle voksne har tiden og fleksibiliteten i sit arbejde til at vente, til den unge er klar, og til at være til stede der, hvor den unge har brug for det. Dette er arbejdsvilkår, som mange professionelle voksne ikke har, men som relationsmedarbejderen har. UU-vejledere, skolelærer og socialrådgivere har alle nogle andre primære ansvarsområder, som de skal varetage. Kontakten med den unge foregår indenfor nogle bestemte rammer: deres tid til den enkelte unge er begrænset, og de møder den unge i bestemte sammenhænge og på nogle bestemte tidspunkter. UU vejlederen skal vejlede alle de unge, som han/hun har ansvar for. Dette foregår typisk på et kontor på skolen eller i nogle tilfælde på jobcentret. Den unge er typisk indkaldt til at møde op på et bestemt tidspunkt, og fokus for samtalen er den unges fremtidsplaner og ønsker med henblik på at lægge en uddannelsesplan for den unge. For unge, som ikke har nogle fremtidsplaner, og hvor skolegangen har været problematisk, bliver der stillet nogle krav til sådant et møde, som det er svært at leve op til. Nogle UU-vejledere har mulighed for at tage med den unge på skole- eller virksomhedsbesøg, og der kan være grobund for, at de to kan lære hinanden at kende, men kontakten Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde? 23

24 vil altid koncentrere sig om uddannelse og være afgrænset til kortere mødesituationer. Skolelæreren følger i mange tilfælde den unge over mange år, og har således en god mulighed for at opbygge en god relation. Men hvis den unge er umotiveret for at gå i skole og måske opfører sig problematisk i skolen, bliver mødet mellem skolelærer og ung let problemfyldt. Samtidig har læreren ansvaret for resten af klassen både socialt og fagligt. Det kræver derfor en lærer med et helt særligt overskud at skabe en positiv relation til sådanne unge. Relationsmedarbejderne derimod har stor frihed i forhold til at tilrettelægge deres arbejde efter de behov, som de unge i boligområdet har, og de er til stede i boligområdet til daglig og har derfor gode muligheder for at opbygge en god og langvarig relation til de unge. I det følgende citat beskrives det mere løse og ustrukturerede arbejde hos relationsmedarbejderen, som gør, at han kan lægge sine kræfter der, hvor der er behov for dem: Hvis jeg havde arbejdet i en klub, så ville det have været svært at arbejde med de unge. Fordi der er mange andre ting man skal tage sig af, når man arbejder i en klub. Man skal passe på, fordi der kommer en hel flok af unge og hey, nu skal du passe på, sæt dig ned og lad nu være. Så kan du ikke nå at arbejde med de unge. Men her i det boligsociale arbejde, der har jeg tid til at tænke ok, det er jo ham jeg skal arbejde med i den her uge. Jeg skal lige have fat i ham der. Jeg har ligesom en fri rolle. Nu skal jeg lige over i klubben og snakke med ham der. Nu skal jeg lige forbi gadehjørnet, måske står han derovre. Og hvis jeg ikke havde den der frie rolle, så tror jeg ikke, at jeg ville kunne nå det Zaki Opsøgende medarbejder, Akacieparken Den boligsociale indsats er endvidere karakteriseret ved at møde de unge ud fra en ikke-problemorienteret tilgang i kraft af, at de først og fremmest møder de unge gennem fritidsaktiviteter. Hvor de fleste af de professionelle voksne møder de unge og deres familier med krav og formaninger, møder relationsmedarbejderen i hvert fald i første omgang - de unge omkring noget positivt og uproblematisk 8. Ifølge SSP-konsulent i Valby og dermed Akacieparken Michael Langholm er det, som er det afgørende ved den boligsociale indsats i de boligsociale helhedsplaner, at medarbejderne der møder de unge ud fra en ikkeproblemorienteret tilgang. Dette betyder, at de unge kan slappe lidt af og have et frirum som gør, at de lettere åbner op og en positiv relation kan opstå: En sagsbehandler har jo typisk en dagsorden og nogle mål, der skal opnås. Det vil typisk betyde, at der skal siges og gøres nogle ting overfor familien. Der skal måske udformes et forældrepålæg, fordi forældrene ikke kommer til møderne i socialforvaltningen. Det vil sige, relationen er bygget op omkring problemer, der skal løses. Folkeskolen vil jo tit være i dialog med forældrene om den unges faglige eller sociale udfordringer, så der er også problemer, der skal løses. Politimanden, når der er blevet råbt og skreget på gaden eller kastet med sten, de er der jo også for at løse et problem. Det er altså meget problemorienteret! Derimod har den boligsociale medarbejder måske lidt mere helle. Lidt ligesom med klubmedarbejderen. De har lidt nemmere ved at opbygge en positiv relation. Hvor der simpelthen ikke er så mange problemer, der skal løses, men hvor man kan slappe lidt af og have et frirum. Det gør måske ikke så ondt eller er ikke så krævende at være sammen med sådan en voksen Samme baggrund som de unge Michael SSP-konsulent, Valby I stort set alle indsatserne er relationsmedarbejderne lokale drenge, som er blevet ansat. Nogle bor stadig i området, andre er flyttet væk. Desuden har langt de fleste anden etnisk baggrund end dansk ligesom størstedelen af de unge, som de arbejder med. De har typisk en relevant uddannelse eller er i gang med at tage den. Så selvom det er personer med en baggrund i boligområdet og med anden etnisk baggrund, så er der ikke tale om ex-kriminelle hvis stærkeste kvalifikation netop er deres image og street 24 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde?

25 credit. Disse medarbejdere har en umiddelbar fordel i forhold til at forstå de unges situation, og de vinder lettere de unges tillid: Zaki har jo grundet hans etniske baggrund en helt naturlig indgang til mange af de unge. Og det er jo i sig selv vigtigt med forforståelsen. Hvad er det for unge vi har med at gøre? Der er jo en overvægt af unge med somalisk baggrund i Akacieparken, og det er Zaki jo også selv, så det giver jo en stor fordel. Så når jeg siger at det er en fordel, så er det jo fordi, at han har en meget nem, hurtig og dyb tilgang til de unge, som tager længere tid for pædagogisk personale eller sagsbehandlere at opnå Michael SSP-konsulent, Akacieparken Kan virke som et forbillede I og med at de er vokset op i boligområdet, kan de fungere som forbilleder for de unge. Som det beskrives i citatet nedenfor, kan de unge se, at selvom Zahid kommer fra boligområdet og har haft de samme opvækstvilkår som dem, så har det kunnet lade sig gøre at tage en uddannelse og få et arbejde og en familie og opleve de økonomiske fordele, der er ved det: Jeg tror en af de fordele jeg selv har (i og med at han er opvokset derude) er, at jeg kan reflektere rigtig meget tilbage til mig selv. Den omgangskreds jeg selv havde, og hvordan jeg selv prøvede at komme ud af tingene. Så nu er der rigtig mange af de unge, der vil være pædagoger og arbejde i boligsocialt arbejde, fordi der er mange rollemodeller herude, som har familie og tingene kører, og som fx tager ud og rejser. Zahid Opsøgende medarbejder, Brøndby Strand At relationsmedarbejderne kan virke som forbilleder, betyder også, at de kan udfordre den offerrolle, som mange unge i udsatte boligområder placerer sig selv i: Det kan spille en rolle, når de unge føler sig forskelsbehandlet og siger de giver ikke en chance, når virksomheder dømmer på navnet. Så kan jeg sige, så må vi arbejde hårdere og hvor meget har du egentlig prøvet? Det er også svært for folk, som er etnisk danske i øjeblikket. Så mange af de argumenter, som drengene normalt bruger, de dur ikke, fordi jeg også er herfra, jeg har også været igennem de samme ting som dem. Der er det ikke fordi, at man skal have boet herude for at arbejde herude, men det har en betydning, at man kender til nogle af de samme problemer som drengene. Men man har klaret sig trods de halvsvære vilkår. Zahid Opsøgende medarbejder, Brøndby Strand Det handler om personlige egenskaber Nogle af vores interviewpersoner understreger imidlertid, at hvorvidt man er en god relationsmedarbejder først og fremmest handler om personlige egenskaber. Man bliver altså ikke nødvendigvis en god relationsmedarbejder af at være opvokset i boligområdet og have anden etnisk baggrund end dansk: Om det har en betydning at han selv bor i området? Ja, både og. Altså, vi har jo også etnisk danske medarbejdere, der arbejder i området, som ikke selv bor der. Det handler mere om de personlige egenskaber. Men det er klart, at det har en særlig betydning, at man bor i området. Jens SSP-koordinator, Brøndby Strand Dermed ikke sagt, at etnicitet skal stå alene det er stadig vigtigt at vores medarbejdere har den faglige værktøjskasse i orden af selv samme grund er Zaki også under uddannelse. Faktisk gør mange, også boligsociale indsatser, op med en tankegang at etnicitet alene er vigtigt i forhold til arbejdet med børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk. Michael SSP-konsulent, Valby At være opvokset i det boligområde, hvor man arbejder, giver altså en række fordele, men er ikke en forudsætning for at arbejde som relationsmedarbejder. Fordelene består først og fremmest i, at de kan springe nogle af de trin over, som en medarbejder, der Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde? 27

26 er ny i området, skal igennem - nemlig at opnå et kendskab til området og til de unge og derefter blive accepteret og bevise sit værd. Når man er vokset op i området, så kender man jo folk på tværs. Men det var jo mere folk på min egen alder. Jeg kendte jo ikke de små drenge, som jeg skulle ud og danne et netværk til og introducere mig selv for. Men det blev jo nemmere at lære folk en at kende end jeg troede, fordi folk allerede kendte mig. Og det er jo helt sikkert en fordel. Asad Opsøgende medarbejder, Sundholmsvej Etnisk danske medarbejdere, som ikke har tilknytning til boligområdet, kan altså blive lige så gode medarbejdere, men skal bare arbejde hårdere for at blive accepteret. At arbejde i det boligområde, hvor man bor eller er vokset op Der kan imidlertid også være ulemper ved at arbejde i det boligområde, hvor man selv bor og/eller er vokset op. Interessant nok er det ikke relationsmedarbejderne, som selv arbejder i det område de bor i eller er vokset op i, der beskriver det som et potentielt problem, men deres kollegaer og samarbejdspartnere: For de medarbejdere som bor i boligområdet, er det en udfordring, at man bliver en konstant rollemodel. Disse medarbejdere har aldrig helt fri, fordi de vil møde de unge i lokalområdet, også når de har fri: Når man bor i området, så er man jo en konstant rollemodel på godt og ondt. Det giver en udfordring for medarbejderen selv. Når han går i centeret og køber ind. Fordi de unge måler jo hele tiden på Vil de voksne mig eller vil de mig ikke. Så selvom han har fri og går ned og handler ind, så måler de jo på, om de føler sig afvist. Det er han rigtig god til at håndtere samtidig med, at han gerne vil de unge. Jens SSP-koordinator, Brøndby Strand blive en professionel aktør (Borits og Rasmussen, 2012; p. 63). Der kan eksempelvis opstå problematikker i forhold til, hvad man skal stille op med viden, som man får i privat sammenhæng. Skal man gå videre med det til sin chef? Eller til socialforvaltningen? Det kan jo være lidt svært, når man bor der eller har boet der. De har jo deres omgangskreds her. Og de har jo heller ikke altid været Guds bedste børn selv. Og det er jo deres kammerater nogle af dem, de nu skal arbejde med. Eller deres lillebrødre. Men det der med at skelne og have kasket på og ikke have kasket på, det er sgu ikke altid lige nemt, tror jeg. Jannie Opsøgende medarbejder, Sundholmsvej Som beskrevet i citatet nedenfor, kan relationsmedarbejderen også komme i en situation, hvor han eller hun skal fungere som en myndighedsperson overfor en person i vedkommendes personlige netværk: Og hvis der er ballade, så skal du gå hjem til din kammerats mor og sige: Prøv lige at hør. Nu skal du altså tage fat. Det må fandeme være svært. Hvor vi er udefra. Vi kender jo ikke nogen i området på den måde. Ronny Opsøgende medarbejder, Sundholmsvej Mere end et arbejde Arbejdet med at skabe en positiv relation til de unge kræver meget af relationsmedarbejderne. Blandt relationsmedarbejderne er der udbredt enighed om, at arbejdet kræver, at relationsmedarbejderen ser arbejdet med den unge som mere end et arbejde. De unge er meget følsomme overfor oprigtigheden i relationen. Hvis de oplever at medarbejderen udelukkende er professionel i sin relation til dem, så åbner de ikke op: En anden udfordring består i, at der sker et rolleskift fra at være en af vennerne til at 26 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde?

27 Det er det vigtigste i arbejdet. Det er et nøgleord. Hvis du ikke mener det, skal du ikke lave det. Det er ligesom med børn. De aflæser virkelig en. Hvis det er et arbejde for dig, et 37 timers arbejde, så er det slut. De ved, at du ikke mener det. Men hvis de kan ringe til dig kl. 22 om aftenen og de står i problemer. Sådan noget det betyder noget. Zahid Opsøgende medarbejder, Brøndby Strand Claus fra Skt. Klementsparken fortæller, at han ikke betegner sig selv som pædagog overfor de unge, selvom han er uddannet pædagog: Pædagog det er et bandeord her, selvom jeg er uddannet pædagog. Dem har de haft for mange af i deres liv, som ikke har forstået dem. Claus Boligsocial medarbejder, Skt. Klementsparken De unge oplever altså ikke pædagoger som gode personer, der vil hjælpe dem, men snarer som en massebetegnelse af professionelle aktører, som har krydset deres vej i løbet af deres liv. Nogle er måske kommet ind på livet af dem og er forsvundet igen, og andre har, som Claus siger, ikke forstået dem. I denne forståelsesramme vil det at være pædagog altså sige, at man har en professionel distance og ikke er oprigtigt engageret i de unge. Claus fortæller ligeledes, hvordan det, at han til en vis grad lukker de unge ind i hans personlige liv har stor betydning for deres tillid til ham. F.eks. tager han de unge med i den kampsportsklub, hvor han selv træner i sin fritid, eller han fortæller dem små anekdoter fra familielivet. På denne måde lukker han de unge ind i sin privatsfære, og han bliver mere et helt menneske for dem og mindre en professionel person. Og jeg tror også, det er derfor, de stoler på mig. Claus Boligsocial medarbejder, Skt. Klementsparken Aldrig fri Når man indgår i arbejdet på disse betingelser, betyder det også, at man aldrig rigtig har fri, fordi man altid skal stå til rådighed, hvis de unge kommer i en situation, hvor de har brug for ens hjælp. Så man kan aldrig rigtig holde fri. Det er ikke som da jeg var tømrer og kom hjem og smed arbejdsbukserne og havde fri. Claus Boligsocial medarbejder, Skt. Klementsparken Dette kommer særligt til udtryk ved, at alle de medarbejdere vi har interviewet stort set altid har deres arbejdstelefon tændt. Jeg tager ikke altid telefonen, men for det meste. Jeg har det sådan, at måske er det et vigtigt opkald. Han er måske røget ind at sidde, eller han har måske lavet dumme ting og ved ikke, hvad han skal gøre. Zaki Opsøgende medarbejder, Akacieparken Zaki, Opsøgende medarbejder Akacieparken Morten, UU-vejleder Akacieparken Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde? 27

28 Min telefon er aldrig slukket. Men det er på grund af, at jeg har kontakt-unge. Men jeg har det sådan, at hvis de ringer til mig om aftenen, så skal de have noget på hjertet. De skal ikke bare ringe og sige: Hvad så Ronny?. Men ringer de for at fortælle mig, at nu er jeg blevet anholdt eller har fået en røvfuld eller lignende, så skal jeg bare være klar over, at hvis jeg tager telefonen, så kan jeg risikere at skulle på arbejde. Men det er meget sjældent. Ronny Opsøgende medarbejder, Sundholmsvej At man aldrig har fri betyder også, at arbejdet kan være hårdt og tære på privatlivet. Claus fra Skt. Klementsparken fortæller således om, hvor vigtigt det er, at man har opbakning hjemmefra: Det er vigtigt, at man har familien med sig. Jeg havde ikke g jort det her uden min kone. De første år brugte jeg måske 80 timer om ugen herude. Det var den tid der skulle til, for at få den gode relation. Sad derude om natten med de unge og spillede computer. Projektet bliver skrøbeligt At projektet i den grad afhænger af den relation og tillid, der opbygges mellem den unge og relationsmedarbejderen betyder også, at projektet bliver skrøbeligt, fordi det hele står og falder med medarbejderen. Der skal være nogle ildsjæle, som vil dem. Det er rigtig rigtig vigtigt, at de stoler på en. Det er rigtig vigtigt med den der relation, og jeg tror også, at projekter der kører godt, de bæres af de personer der. Hvis der skulle komme en ny person nu her, så tror jeg, at det ville falde fra hinanden... og det er det, der er så farligt ved de her boligsociale projekter. Claus Boligsocial medarbejder, Skt. Klementsparken Hvis relationsmedarbejderen bliver sygemeldt eller finder et andet arbejde evt. som konsekvens af at arbejdet kræver så meget af personen, som det gør må en ny boligsocial medarbejder starte fra bunden med at vise sit værd. Der har været stor udskiftning. Fordi det opsøgende arbejde, enten er du til det eller også er du ikke til det. Og så skulle de unge til at lære nye voksne at kende igen. Så vi skulle få det hele op at stå igen. Men så giver det altså også resultater. Fordi de har haft så mange voksne inde over deres liv. Jeg tror, det er det der med, at man er stabil, og det er de samme ansigter. Tilliden. Det er det, der giver resultater. Jannie Opsøgende medarbejder, Sundholmsvej Denne personafhængighed betyder, at det er rigtigt vigtigt med overlevering, når en relationsmedarbejder stopper og en ny bliver ansat. Det er derfor vigtigt med en overgangsperiode, hvor den nye medarbejder er der sammen med den gamle, så den gamle medarbejder kan introducere de unge for den nye medarbejder og dermed overføre noget af den accept og respekt, som han eller hun har opnået, til den nye medarbejder. Og det er jo sådan blandt de unge, at hvis man kender en, og der først bliver sagt god, så er du allerede et godt stykke oppe af stigen i stedet for du kommer helt grøn. Jannie Opsøgende medarbejder, Sundholmsvej På trods af en god overlevering, skal man stadig være opmærksom på, at det kan være et stort tab for den unge, at den relationsmedarbejder, som han eller hun har knyttet tillid til, stopper, og man skal derfor ikke forvente, at den nye medarbejder umiddelbart kan overtage den gamle medarbejders plads (Borrits og Rasmussen, 2012). Supervision og personalepleje Ser man på den ene side på, hvor afgørende kontinuiteten og relationen til den faste medarbejder er, og på den anden side på de hårde arbejdsvilkår og den store udskiftning, bliver det meget tydeligt, at det er vigtigt at sikre, at medarbejderne trives, har ordentlige arbejdsforhold, føler sig anerkendt, og at de får den støtte i deres arbejde, som 28 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde?

29 de har brug for. Dette er en opgave og et ansvar, der tilfalder relationsmedarbejdernes arbejdsgivere. Det kunne derfor være en idé at indføre supervision for relationsmedarbejderne, men også en opmærksomhed i dagligdagen på medarbejdernes arbejdsforhold og trivsel fra ledelsens side, kan være afgørende for at undgå, at medarbejderne siger op eller bliver sygemeldte. Relationsmedarbejderen som brobyggende aktør At hjælpe de unge i udsatte boligområder på rette vej i livet er ikke en opgave, som den boligsociale indsats kan løfte alene. Der er mange forskellige aktører, der spiller en vigtig rolle, og den boligsociale indsats skal således være opmærksom på, at deres fornemste rolle er at bygge bro til de forskellige aktører. Med den gode relation, som relationsmedarbejderen opnår til de unge, er han eller hun en oplagt brobygger til andre aktører og myndigheder, som de unge ikke har den samme tillid til. Det, der er vigtigt med sådan noget boligsocialt arbejde, det er, at man ikke tror, at man kan løse tingene selv. Man skal løfte i flok. Man skal have gode samarbejdspartnere. Det skal være kommunen, skoler, og det lokale netværk Claus Boligsocial medarbejder, Skt. Klementsparken I denne sammenhæng vil vi se nærmere på relationsmedarbejderens brobyggende funktion. Vi vil særligt fokusere på den brobyggende funktion til UU, men relationsmedarbejderen kan også hjælpe den unge med at få en god kontakt til f.eks. jobcentre, socialforvaltning eller andre kommunale myndigheder, som den unge er i berøring med. Informationsudveksling med UU I vores research til denne rapport er det blevet tydeligt, at UU og de boligsociale uddannelsesindsatser har et stort potentiale i at samarbejde. Relationsmedarbejderen kan henvise den unge til en UU-vejleder, hvis den unge har brug for konkret vejledning omkring uddannelse eller brug for hjælp til at få en praktikplads. For UU-vejlederne er det en Marianne, UU-vejleder Skt. Klemensparken stor fordel at have et samarbejde med en medarbejder, som via sit arbejde i boligområdet har et godt kendskab til de unge, der har brug for en særlig indsats. Nogle af fordelene er rent praktiske i det, at relationsmedarbejderen har den daglige kontakt med de unge og derfor let kan tage kontakt til en ung, som det kan være svært for UU-vejlederen at komme i kontakt med: Fordelen med en mand som Zaki, det er, at han har sin daglige gang i Akacieparken. Det kan være, at jeg har behov for at finde nogle unge, og så ringer jeg til ham og siger jeg har behov for at tale med den her unge, kender du ham? Så det vil sige, at vi har mulighed for at snakke sammen om nogle unge, som jeg gerne vil finde, fordi de ikke er i uddannelse. Desuden kan Zaki sende unge op til mig, som han mener, kunne have gavn af lidt uddannelsesvejledning. Morten UU-vejleder, Akacieparken Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde? 29

30 I kraft af deres daglige arbejde med de unge, har relationsmedarbejderne også fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i de unges liv, hvis de f.eks. stopper på en uddannelse. Hvis der er et etableret samarbejde mellem relationsmedarbejderen og UU-vejlederen, kan relationsmedarbejderen videreformidle den viden, så UU-vejlederen kan reagere hurtigt: Men Claus han fanger det hurtigt. Han ved det den dag, de er stoppet et eller andet sted. Og der er mange af de her unge, som bare ikke har ret godt af at gå og dalre. Det er der ikke nogen der har, men de her unge, de har særligt ikke godt af det. Det er vigtigt at få fat i dem med det samme, inden de når for langt ud i sumpen. Så vi kan reagere hurtigt. Det synes jeg er rigtig godt. Marianne UU-vejleder, Skt. Klemensparken I kraft af relationsmedarbejderens gode kendskab til den unge, kan han eller hun også bidrage med viden om den unge, som kan kvalificere UU-vejlederens vejledning af den unge, hvilket således kan være med til at sikre, at de unge bliver sat i gang med uddannelser eller klargørende forløb, som matcher de unges situation og kompetencer: Han har et bredere kendskab til dem. Han kender en bredere del af deres liv. Det er jo forskelligt hvor godt jeg kender dem, men jeg kender dem jo ikke så dybt som han gør. Han kender deres vaner og alt muligt. Så det kan være, at jeg kommer op med et eller andet forslag (til hvad der skal ske med en ung), men så siger Claus jahh.. men nu skal vi også lige tænke på det og det. Marianne UU-vejleder, Skt. Klemensparken Informationsudvekslingen kan også gå den anden vej. Hvor relationsmedarbejderne har fingeren på pulsen i forhold til de unge, har UU-vejlederen en anden viden i form af deres IT-system, som de kan dele med relationsmedarbejderne: Og jeg kan jo se, når der flytter nogle til. For eksempel flyttede der en ung pige til, og jeg havde et møde med hende og sagsbehandleren, og hun var sådan lidt alene. Hun var måske ikke lige målgruppen til at komme over i Lejligheden, men så får jeg fat i Claus og Sonja, og så tager de kontakt til hende, og det har hun haft rigtig meget glæde af. Marianne UU-vejleder, Skt. Klemensparken Brobygning til UU Den boligsociale indsats kan også fungere som brobygger til UU-vejlederen og skabe en tillid hos de unge, som ellers er lidt tilbageholdende overfor systemet. Denne brobygning kan foregå på flere måder. Helt konkret kan det gøres ved, at relationsmedarbejderen kan tage med den unge til møder med UU-vejlederen, eller at UU-vejlereden rykker ud i projektets lokaler i boligområdet. Der er også nogle unge, som ikke har været så glade for at gå i skole og så er det der med en vejleder derovre på skolen... det er de måske lidt skræmte for. Så kan Claus hjælpe med at bygge bro. Enten tager han med herover, eller vi mødes ovre i lejligheden. Så jeg synes, at det gør meget godt for de unge. Der er helt klart nogle af de unge, som jeg ikke ville få i tale, hvis de ikke var der Marianne UU-vejleder, Skt. Klemensparken Det kan imidlertid også have en betydning, at relationsmedarbejderen viser sig i boligområdet sammen med UU-vejlederen og præsenterer de unge for ham eller hende, fordi den tillid de unge har til relationsmedarbejderen kan smitte af på UU-vejlederen. Og så er der det, at han (Zaki) også er god til at omgås de unge, og det betyder faktisk en hel del. Fordi, er jeg sammen med Zaki, så har de fleste af dem i hvert fald en grundlæggende tillid til mig, fordi jeg går sammen med ham. Det smitter af Morten UU-vejleder, Akacieparken 30 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde?

31 Et samarbejde mellem UU-vejledningen og de boligsociale indsatser har således mange fordele, og CFBU anbefaler, at de boligsociale indsatser, som arbejder med unge, etablerer et systematisk samarbejde med UU, hvor der sker en løbende vidensudveksling og brobygning mellem de to parter. Brobygning til andre aktører Relationsmedarbejderen kan også fungere som den unges forbindelsesled og guide til de mange forskellige offentlige instanser, der er inde over den unges liv. Som Claus beskriver i citatet nedenfor, kan det være uoverskueligt for de unge at finde rundt i alle de forskellige aktører, som på forskellig måde er tilknyttet de unge. Her kan Claus hjælpe den unge med at finde rundt i denne jungle og tage med den unge til møder: Et vigtigt element i det her arbejde det er, at der er rigtig mange personer omkring en ung, sagsbehandlere og så videre, og det kan de slet ikke rumme. De har opgivet kommunen. Hvor der er jeg inde i midten, og så er det mig, der tager styringen, og jeg kører dem ud til de steder, de skal ud jeg kører dem både fysisk og mentalt Claus Boligsocial medarbejder, Skt. Klementsparken I Akacieparken har de også haft stor succes med netop denne del af indsatsen og ønsker at prioritere denne mere i den nye helhedsplan for perioden : De unge i Akacieparken har i høj grad benyttet Ungekoordinatoren [Zaki] som tværgående vejleder i forhold til stort set alle samarbejdspartnere. Denne del af indsatsen skal opkvalificeres, således at Ungekoordinatoren opbygger et netværk, som inkluderer alle tænkelige samarbejdspartnere, således at Ungekoordinatoren kan fungere som støtte og vejleder for unge, som enten ikke har evner eller overskud til at navigere i et landskab med mange forskellige aktører. [ ] De mest betydende forudsætninger for denne indsats vurderes at være relationsarbejdet samt fortrolighed og Ungekoordinatorens troværdighed. Disse forudsætninger er betinget af en vis kontinuitet i indsatsen samt et kendskab til Ungekoordinatoren som person og ikke som funktion Helhedsplan for Akacieparken Claus er boligsocial medarbejder i Lejligheden, som er omdrejningspunktet for Projekt A til B. Lejligheden ligger i Skt. Klementsparken udenfor Odense Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde? 31

32 Relationsmedarbejderen kan også være de forskellige aktøres indgang til de unge, som det også beskrives i afsnittet om brobygning til UU ovenfor. I Akacieparkens nye helhedsplan beskrives det således, hvordan Zaki fungerer som bindeled til de unge: Mange samarbejdspartnere benytter ligeledes Ungekoordinatoren [Zaki] til at få kontakt med unge, som ikke ellers er tilgængelige i de traditionelle kommunikationskanaler. Ungekoordinatoren fungerer ofte som bindeled mellem aktører og styrker kommunikationen mellem de unge og Ungdommens Uddannelsesvejledning, forvaltning, skoler, politi o.a. I forhold til mediering mellem de unge og samarbejdspartnerne har Ungekoordinatoren vist sig som en værdifuld ressource, som samarbejdspartnerne i vid udstrækning har benyttet sig af i de tilfælde, hvor kommunikationen er utilstrækkelig eller ikke-eksisterende Helhedsplan for Akacieparken Relationsmedarbejderen kan også fungere som den unges talerør til skolen, hvis den unge oplever problemer på skolen, og der er risiko for frafald eller bortvisning. Claus fra Skt. Klementsparken fortæller her om et eksempel, hvor han tog med en ung til et møde på skolen for at hjælpe den unge med at afklare problemer med skolen: Og så tog jeg med ham til et møde på skolen og sagde til dem. I må ikke smide ham her på gaden, fordi der er faktisk rigtig meget godt i ham. Fordi de kender ham ikke, og de ved ikke, hvilke problemer han slås med. Når han kommer ud til håndværksmesteren, så blomstrer han op. Og så havde vi et møde med mesteren det sted, han havde været i praktik, og han så heller ikke den person, som skolen beskrev. Og nu er han lige blevet udlært og fik et rigtig fint gennemsnit. Hvis han havde været alene, så var han røget ud til kriminaliteten Claus Boligsocial medarbejder, Skt. Klementsparken Denne form for intervention er et godt bud på, hvordan relationsmedarbejderen i den boligsociale indsats kan være med til at forebygge frafald, som er en af de største udfordringer i forhold til at få unge i udsatte boligområder til, ikke bare at påbegynde, men også at gennemføre en ungdomsuddannelse. 8 Klubmedarbejdere har nogle af de samme muligheder i og med, at de også møder de unge omkring fritidsaktiviteter og ikke-problemorienterede ting. De er dog stadig bundet op på driften af klubben og har dermed ansvaret for mange unge på én gang og derfor svært ved at tildele én ung særlig opmærksomhed. Desuden har de som udgangspunkt ikke mulighed for at forlade klubbens lokaler for at opsøge en ung, som opholder sig et andet sted, men som de ved har brug for en indsats. 32 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde?

33 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er relationsbaseret ungearbejde? 33

34 Hvad er effekten af ungearbejdet? Registeranalyse af indsatser som arbejder relationsbaseret viser, at der endnu ikke kan ses en effekt af indsatserne på områdeniveau. Ser man på indsatsnære data tyder det på, at der er gode resultater af en fokuseret indsats overfor en særligt afgrænset målgruppe.

35 Tabel 2. Andelen af unge 15 til 25-årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse (eller videregående uddannelse). Tabellen viser udviklingen fra 2006 til Det fremgår, at unge fra udsatte områder ligger markant under landsgennemsnittet, men i de sidste år har oplevet en positiv udvikling i modsætningen til udviklingen på landsplan. Kilde: Danmarks Statistik Andel unge 15 til 25-årige som har gennemført en ungdomsuddannelse Udvikling 2006 til 2011 Udsatte områder 17,0 % 17,5 % 18,1 % 18,5 % 19,1 % 20,6 % 3,6 % Landsplan 32,3 % 32,1 % 31,6 % 31,3 % 31,6 % 32,0 % -0,3 % Udviklingen for alle 15 til 25-årige i landets udsatte boligområder viser, at det går den rigtige vej. Andelen af unge i de udsatte områder der får en ungdomsuddannelse, nærmer sig landsgennemsnittet. Siden 2007 er andelen af unge 15 til 25-årige, der gennemfører en ungdomsuddannelse steget med 3,6 %, mens landsgennemsnittet i sammen periode ikke har rykket sig. Forskellen er dog stadig markant, idet de udsatte boligområder ligger 11 % lavere end landsgennemsnittet i 2011, hvor de seneste tal er fra. Denne udvikling kan skyldes, at der foregår mange gode initiativer i de udsatte boligområder rettet mod unge og uddannelse. Formålet med denne rapport er at undersøge, om det relationsbaserede ungearbejde har en særlig positiv betydning i forhold til at få flere unge i uddannelse. Som beskrevet tidli- gere har vi opstillet en indsatsgruppe og en kontrolgruppe. Indsatsgruppen er de unge i de fem boligområder, som vi har inkluderet i undersøgelsen og kontrolgruppen er de unge i de resterende udsatte boligområder. Udgangspunktet er, at de unge i boligområderne i kontrolgruppen får en standardindsats, mens de unge i indsatsgruppen har fået en særlig indsats 9. Som det fremgår af figur 7 har der været en positiv udvikling i antallet af unge som afslutter en ungdomsuddannelse i både indsatsområderne og i kontrolområderne i perioden fra 2004 til I kontrolgruppen er andelen steget fra 17,8 % til 20,7 % og i indsatsgruppen er andelen steget fra 16,8 % til 22,2 %. Der er således en svag tendens til, at udviklingen i positiv retning har været større i indsatsområderne end i kontrol- Figur 7. Andelen af unge 15 til 25-årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse i henholdsvis indsatsgruppe og kontrolgruppe. Tabellen viser udviklingen fra 2004 til Kilde: Danmarks Statistik 30% 25% 20% 15% 10% Indsatsgruppe Kontrolgruppe Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er effekten af ungearbejdet? 35

36 områderne. Det er særligt siden 2009 at udviklingen er mere positiv i indsatsområderne end i kontrolområderne. Denne forskel er dog ikke signifikant. Lokal dokumentation Det er generelt svært at spore mindre lokale indsatsers effekt i de overordnede områdebaserede statistikker. Vi vil derfor se, om vi via lokal dokumentation kan få et bedre indblik i, hvordan de unge, der arbejdes med i projekterne, klarer sig i forhold til job og uddannelse. Vi har desværre ikke denne form for dokumentation fra alle projekterne, men 2 af projekterne har i 2009 og 2010 udpeget en bestemt gruppe af unge, som de ville arbejde mere målrettet med, og har efterfølgende dokumenteret hvor mange af disse unge, som var fastholdt i uddannelse eller job i løbet af de følgende år. Svagheden ved denne form for dokumentation er, at det som udgangspunkt ikke er til at vide, hvordan de unge ville have klaret sig, hvis de ikke havde været tilknyttet projektet. Det skal dog bemærkes, at de unge, som blev udvalgt, var unge, som man vurderede ville have svært ved at klare sig på egen hånd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet eller som allerede var blevet hægtet af. Det er derfor sandsynligt, at disse unge ikke ville have klaret sig godt på egen hånd. Holmbladsgade Ser vi på Holmbladsgade udpegede man i drenge i alderen år, som havde problemer i forhold til skolegang, og som hang ud på gaden og havde uhensigtsmæssig adfærd i form af hærværk og kriminalitet. Disse drenge skulle rådgives, støttes og hjælpes i forbindelse med påbegyndelse af uddannelse eller job/fritidsjob. Året efter - i havde alle 29 drenge afsluttet folkeskolen. 25 var kommet videre i uddannelse eller job, mens kun 4 var på kontanthjælp. Af dem der var startet på uddannelse, var 13 startet på gymnasiet. Det tyder altså på, at man i løbet af et år, har formået at hjælpe en stor del af gruppen videre i en uddannelse eller et job, selvom de på udvælgelsestidspunktet udviste mange af de træk, som karakteriserer restgruppen, som vi beskrev i Er der behov for indsatserne?. Projektet har ligeledes lavet status over de samme unges uddannelsessituation i maj De unge er nu mellem år. Stort set alle de unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en, en enkelt er flyttet fra området og en enkelt er i fængsel. Til gengæld ses der en tendens til, at de unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse ikke er påbegyndt en videregående uddannelse, men i stedet er på kontanthjælp. To går dog på pædagogseminariet. Desuden indgår mange af de unge i dag som rollemodeller i arbejdet med de yngre unge. Akacieparken I Akacieparken var der i 2009 omkring 40 unge i alderen år, som ikke havde påbegyndt et uddannelsesforløb og som havde problemer med at finde og fastholde job. Zaki har i perioden arbejdet med disse unge med de metoder, som er beskrevet her i rapporten, og i oktober 2012 var 36 af de 40 unge fastholdt i uddannelse eller job. Også her tyder det altså på, at det er lykkedes at fastholde nogle unge i uddannelse, som ellers meget let kunne være havnet i restgruppen. Selvom det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at se en positiv effekt på områdeniveau, er der altså i den lokale dokumentation noget der tyder på, at man ved en individuel indsats kan motivere og fastholde unge i uddannelse, som ellers meget let kunne være blevet hægtet helt af uddannelsessystemet. For at blive klogere på virkningen af det relationsbaserede ungearbejde, vil CFBU i 2013 se på, hvorvidt de unge oplever, at det har haft en betydning for dem, at være tilknyttet en relationsmedarbejder. Har det for eksempel haft en konkret betydning for deres evne til at gennemføre en ungdomsuddannelse, varetage et job eller gennemføre en praktikperiode? Og hvad var det der g jorde forskellen? Ved at spørge brugerne af indsatsen, bliver vi således både klogere på om indsatserne virker, og hvad det er ved indsatserne, der virker. 36 Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er effekten af ungearbejdet?

37 9 Se mere om det metodiske i afsnittet sådan har vi g jort. 10 At vi har valgt at se på, hvor mange unge som færdiggør en uddannelse, og ikke hvor mange unge som er i gang med en uddannelse, skyldes, at disse tal er mere sikre i og med, at unge kan starte og stoppe på uddannelser flere end én gang på et år, og opgørelsen på en given dato derfor ikke nødvendigvis giver et retvisende billede. Unge på kanten af uddannelsessystemet - Hvad er effekten af ungearbejdet? 37

38 Litteratur

39 AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011): Den sociale arv tynger Danmark., København V. AKF Anvendt Kommunal Forskning (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne Hvad gør de gode skoler, København V. Borrits, Ruth & Rasmussen, Hans-Erik (2012): Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge En håndbog om opsøgende socialt arbejde som metode, Hans Reitzels Forlag, København Programstyrelsen (2008): Fra udsat boligområde til hel bydel, København K. Rambøll (2009): Fra fritid til job. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation. Rambøll Management og Arbejdsmarkedsstyrelsen. SFI (2011): Veje til ungdomsuddannelse 2 Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere, København K. SFI (2010): Boligsociale indsatser og huslejestøtte Kortlægning og programevaluering af Landsbyggefondens pulje, København SFI (2005): Unge uden uddannelse Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang?, København. Unge på kanten af uddannelsessystemet - Litteratur 39

40 Interviewpersoner

41 Akacieparken: Abdirisak Omar (Zaki), Opsøgende medarbejder, Akacieparken Gert Kortvig, Projektleder, Akacieparken Morten Kolstrup, UU-vejleder, Valby, Kgs. Enghave og Kbh. V. Michael Langholm, SSP-konsulent, Valby Brøndby Strand: Zahid Mansoor, Opsøgende medarbejder, Brøndby Strand Jens Ansbjerg, SSP-koordinator, Brøndby Strand Idris, Værestedet Perlens Drenge, Brøndby Strand Skt. Klemensparken Claus Larsen, Projektleder, Projekt A til B, Skt. Klemensparken Marianne Knudsen, UU-vejleder, Skt. Klemensparken Jørgen, Varmemester, Skt. Klemensparken Dan Sejer Andersen, SSP-koordinator, Skt. Klemensparken Sundholmsvej Asad Naqvi, Opsøgende medarbejder ansat i helhedsplanen, Sundholmsvej Ronny Wildenrath, Opsøgende medarbejder ansat i Socialforvaltningen, Sundholmsvej Jannie Rasmussen, Opsøgende medarbejder ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen Holmbladsgade Henrik Vang, Opsøgende medarbejder ansat i socialforvaltningen Christine Bjerg, Opsøgende medarbejder ansat i socialforvaltningen Unge på kanten af uddannelsessystemet - Interviewpersoner 41

42 Bilag 1 Forløbsanalyse for alle 16-årige fra udsatte boligområder i perioden 2007 til 2011

43 AFSLUTTET UDD. AFSLUTTET UDD. AFSLUTTET UDD. 0,3 % AFSLUTTET UDD. 9 % AFSLUTTET UDD. 29 % I GANG UDD. I GANG UDD. I GANG UDD. I GANG UDD. I GANG UDD. 12 % 45 % 64 % 60 % 39 % DROP UD DROP UD DROP UD DROP UD 20 % 20 % 18 % 17 % ANDET ANDET ANDET ANDET ANDET 5 % 14 % 26 % 28 % 30 % GRUNDSKOLE GRUNDSKOLE GRUNDSKOLE GRUNDSKOLE GRUNDSKOLE 82 % 41 % 10 % 3 % 2 % Unge på kanten af uddannelsessystemet - Bilag 1 43

44 Bilag 2 Programteori for indsatserne

45 Målgruppe Aktiviteter Delmål Slutmål Unge i udsatte boligområder der har sociale og personlige udfordringer, som gør, at de har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Opsøgende arbejde Værested /aktivitet Individuelle forløb Gruppeforløb Brobygning Forældrekontakt Psykologisk ændring De unge har større tro på, at de kan gennemføre en uddannelse. De får mere selvtillid og udvikler pro-sociale værdier. Adfærdsændring De unges livsstil er ændret (andre venner, ingen rusmidler, nye døgnrytmer mv.) De unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Større forældreopbakning. Virksomme mekanismer Positivt forhold til skole/uddannelse. Tid Unge på kanten af uddannelsessystemet - Bilag 2 45

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER RELATIONSARBEJDE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad får de unge ud af det? Relationsarbejde i udsatte boligområder Hvad får de unge ud af det? Nana Øland Frederiksen, projektleder Bence Bøje-Kovacs Jonas Lindstad

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GODT PÅ VEJ. Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder DE UNGE VÆK FRA GADEN GODT PÅ VEJ

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GODT PÅ VEJ. Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder DE UNGE VÆK FRA GADEN GODT PÅ VEJ CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING GODT PÅ VEJ Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte boligområder DE UNGE VÆK FRA GADEN GODT PÅ VEJ Godt på vej - Virkningen af fritidsjobaktiviteter i udsatte

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CE NTER FO R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BOLIGSOCIALE LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder Boligsociale lektiecaféer En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

HOTSPOT KOLDING NORD

HOTSPOT KOLDING NORD HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Flowanalyse for unge ikke-faglærte ledige i Guld-borgsund Kommune, okt. 2009 apr. 2011

Flowanalyse for unge ikke-faglærte ledige i Guld-borgsund Kommune, okt. 2009 apr. 2011 Flowanalyse for unge ikke-faglærte ledige i Guld-borgsund Kommune, okt. 2009 apr. 2011 539 (100%) Ledige Ikke faglærte oktober 2009 274 (50,8%) Off. fors. hele perioden 51 (9,5%) 24 (4,5%) Selvforsørget

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE

UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus UNGELEDIGHED, JOB OG UDDANNELSE På vej mod FREMTIDEN Udspil fra 6-byerne om ungeledighed, job og uddannelse Udspil fra 6-byerne Ungdomsledighed er et voksende

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse Kvartalsrapport 1. kvartal 20 1 Kvartalsrapport 1. kvartal 20. Kvartalsrapporten for 1.

Læs mere

Unge-projekt i Hvidovre Kommune

Unge-projekt i Hvidovre Kommune Unge-projekt i Hvidovre Kommune Ledigheden har været stærkt stigende siden oktober 2008, og har i særlig grad ramt de unge, med en stigning på ca. 71 % frem til 1. juni 2009. Pr. 1. juli 2009 er der i

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING MENTORER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats

CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING MENTORER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING MENTORER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats Mentorer i udsatte boligområder - Sådan tilrettelægges den virkningsfulde indsats Nana Øland

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere