Rapport til Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen udarbejdet af cand.cur. Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Center for Ungdomsforskning, Roskilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport til Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen udarbejdet af cand.cur. Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Center for Ungdomsforskning, Roskilde"

Transkript

1 UNG-TIL-UNG SOM FOREBYGGENDE METODE INDEN FOR FELTET FOREBYGGELSE AF ALKOHOL OG STOFMISBRUG Rapport til Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen udarbejdet af cand.cur. Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitets Center, Maj 20

2 Indholdsfortegnelse 1. Emne: side 1 2. Målgruppe for metoden: side 1 3. Forebyggelsesmiljøer, hvor metoden kan anvendes: side 1 4. Beskrivelse af metoden: side 1 5. Dokumentation for metodens effekt og vurdering af dokumentationen: side 4 6. Bivirkninger ved metoden: side 9 7. Barrierer for anvendelse af metoden: side Sidegevinster og afledte effekter ved metoden: side Organisation: side Økonomi: side Etik: side Konklusion og videre perspektivering: side Referencer: side Links: side Forfatter oplysninger: Udvalgte citater fra de anvendte referencer: side 21

3 1. Emne Formålet med denne rapport er en systematisk beskrivelse af Ung til-ung som formidlende metode indenfor feltet forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug med henblik på at gennemgå og beskrive metoden med særligt fokus på den foreliggende dokumentation for metodens effekt(er). Herunder en beskrivelse af hvilke forhold, der har indflydelse på metodens effekt(er). Baggrunden for rapporten er konstateringen af, at en lang række forskellige forebyggelses projekter henviser til Ung-til-Ung metoden, uden der tilsyneladende eksisterer en grundig, videnskabelig (evidensbaseret) viden om metodens effekter. 2. Målgruppe for metoden Der har fra rekvirentens side været et ønske om at målgruppen skulle være almindelige unge i folkeskolens ældste klasser samt i ungdomsuddannelserne 3. Forebyggelsesmiljøer, hvor metoden kan anvendes Ung-til-Ung anvendes hvor unge færdes, det vil sige i såvel offentlige institutioner som folkeskolen, ungdoms og fritidsklubber som i lokale miljøer hvor unge opholder sig, for eksempel på gadeplan. 4. Beskrivelse af metoden Ung-til-Ung er en meget bredt defineret og internationalt anvendt pædagogisk formidling/metode. I USA har ung-til-ung (peer helping, peer involment, peer counselling, peer-led) været anvendt siden 1950érne, i England (peer education) har ung-til-ung siden begyndelsen af 1980érne været meget anvendt. Begge steder er Ung-til-Ung primært rettet mod at individuelle unge (peer facilitators) påtager sig undervisende og personudviklingsorienterede opgaver overfor jævnaldrende (1). Ung-til-Ung er i disse og 1

4 andre lande velorganiseret og ofte knyttet til offentlige institutioner (for yderligere oplysning se f.eks. eller ) I dag i Danmark anvendes begrebet Ung-til-Ung i forhold til mange og forskellige sammenhænge og aktiviteter, herunder Ung-til-Ung kampagner, Ung-til-Ung metoder og Ung- til-ung pædagogik. Ung-til-Ung kobles oftest til mindre grupper af unge (ikke individuelle unge som flere steder i USA) der indgår i aktiviteterne. På trods af at det er det samme begreb der anvendes, dækker det over forskellige aktiviteter der er organiseret forskelligt. Nogle få projekter er selvorganiserede, det vil sige at de unge har selv taget initiativ til at etablere og udvikle Ung-til-Ung form og indhold (1:63). I de fleste grupper er der dog voksne involveret og projekterne knyttet til forskellige organisationer for eksempel via Landsforeningen Ungdomsringen eller amternes misbrugscentre. Fælles for alle disse tiltag er at de handler om: unges aktive deltagelse og indsats, og om relationen mellem de enkelte unge og ungdomsgruppen (1:7). I Danmark handler Ung-til-Ung handler med andre ord om at unge formidler deres erfaringer til andre unge, hvilket også er baggrunden for Ung-til-Ung i nogle sammenhænge knyttes til begrebet den erfaringsbaserede metode (2), hvilket er baggrunden for at de diskussioner vedrørende Ung-til-Ung som metode der indgår i denne rapport, tager det udgangspunkt at Ung-til-Ung er er erfaringsbaseret metode. Ung-til-Ung kan defineres som: Den proces der udvikles når unge diskuterer et budskab, som de selv oplever som vigtigt med andre unge. Budskabet er ikke nødvendigvis i form af oplæg og dialog, men kan lige så godt være i en kreativ form, musik, digte, billeder osv (1:15). I udlandet, specielt i USA, fremstilles de unge der indgår i Ung-til-Ung aktiviteterne som en slags rollemodeller der ikke nødvendigvis har erfaringer med det de formidler viden om. Det risikere at medføre, at disse unge kan virke docerende eller moraliserende på andre unge og dermed få den modsatte effekt end intenderet (3, 4). Andre steder, f.eks. i Norge 2

5 er Ung-til-Ung organiseret omkring ungdomsafholdsforeninger (se f.eks. der er baseret på et ideologisk grundlag: Juvente vil skape et bedre samfunn bygd på menneskeverd. VI arbeider for rusgiftfri utvikling, fred, toleranse og like rettigheter for alle, uavhengig av kjønn, farge, livssyn eller politisk oppfatning. Juvente hevder at hvert menneske er unikt og har en ubegrenset verdi. Juvente samler ungdom til kamp for disse verdiene. Ungdom har rett, plikt og vilje til å delta i samfunnsutformingen og til å leve i et aktivt og skapende miljø (Ibid) Denne type Ung-til-Ung er der flere i Danmark der tager afstand fra, herunder såvel praktikere i for eksempel Ungdomsringen og misbrugskonsulenter samt forskere i feltet ( 1, 5) idet man mener at såfremt Ung-til-Ung ikke er erfaringsbaseret er det slet ikke ung til ung. Fortalere for Ung-til-Ung, fremfører ofte at dét, der er vigtigst er, at Ung-til-Ung opleves som troværdig af modtagerne hvilket sker i kraft af den unge formidler har et erfaringsgrundlag at tale ud fra og at han/hun er i stand til at bringe det videre til modtagerne på en troværdig og visionær måde (6:4). Dette knyttes til en teoretisk forståelse af at unge lytter mere til andre unge end til voksne som de unge befinder sig i en frigørelsesproces i forhold til (7). Det antages også at unge har fingeren mere på pulsen i forhold til hvad der rør sig i ungdomskulturen end voksne (8, 9). I evalueringen Unge med et stort forbrug af alkohol og unge potentielle misbrugere - en evaluering af initiativer under Alkohol-lokalpuljen udført af Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA) for Sundhedsministeriet, indgik Ung-til-Ung i nogle af de beskrevne projekter. Her konkluderes om Ung-til-Ung: Metoden kan anvendes over for misbrugstruede unge og i det forebyggende arbejde. Det er væsentligt, at unge, der informeres gennem denne metode, selv har erfaringer med forbrug af alkohol, da metoden er mere debat- og dialogskabende end egentlig oplysende i sin karakter (2). 3

6 5. Dokumentation for metodens effekt og vurdering af dokumentationen Karakteristisk for alle de i denne undersøgelse gennemgåede danske beskrivelser og evalueringer der involverer Ung-til-Ung som erfaringsbaseret metode i forebyggelse ( ikke kun i forhold til alkohol og stoffer, men også alle andre forebyggende indsatser) er, at de er modsætningsfyldte fordi der sjældent foreligger eller dokumenteres nogen målbar effekt for metodens forebyggende karakter i forhold til modtagergrupperne. Derfor har det også i denne rapport været nødvendigt at udvide litteratursøgningen til at inddrage undersøgelser fra en bredere forebyggelsesinteresse, en mere varieret aldersgruppe samt fra lande hvis forhold kan være mere vanskelige at sammenligne med danske end ønskværdigt. Det er ikke et entydigt billede der kan tegnes i forsøget på at danne sig et overblik over dokumentationen over Ung-til-Ung s effekter i form af ændret adfærd hos modtagergrupper. Det der dokumenteres, er først og fremmest en effekt i forhold til de unge der involveres som formidlere i Ung-til-Ung projekterne forstået på den måde at dem der informerer om de pågældende emner får mere viden og øget bevidsthed om det emne/problem de formidler. Et eksempel på dette er projektet Gadepulsen hvorom der i evalueringen udført af Udviklings-og Formidlingscenter for Socialt arbejde med unge (UFC) skrives: Den misbrugsforebyggende virkning må også være åbenbar- i hvert fald for de unge, som blev arrangører af diskoteksfesterne. Men om gæsterne har været på vej ud i et misbrug eller har fået ændret deres rusmiddelvaner, kan man kun gisne om- belæg for at udtale sig med sikker viden er der ikke grundlag for her (4:106). Det er endvidere karakteristisk for dokumentationen af metodens effekter, i såvel en Europæisk som Nordamerikansk kontekst, at hovedparten af den tilgængelige videnskabeligt baseret litteratur (forstået som publicerede videnskabelige bedømte/peer reviewed artikler) er skrevet for mere end ti år siden og/ eller anvender materiale af med 4

7 tilsvarende alder. Offentliggjorte forskningsresultater der anvender materiale produceret inden for de sidste fem år, er sjældne. Via et omfattende litteraturstudie af videnskabeligt baseret dokumentation af Ung-til-Ung som forebyggende metode var det kun muligt at finde frem til få videnskabelige undersøgelser af nyere dato udført i lande Danmark normalt sammenligner sig med. Litteraturstudiet er baseret på litteratursøgning i følgende baser på forskellige kombinationer af relevante søgeord (på dansk og engelsk: unge-forebyggelse-forskningevaluering- ung til ung- alkohol- stofmisbrug) herunder : Annual Reviews (Naturvidenskab, medicin og samfundsvidenskab) Blackwell Publishers (Humaniora og samfundsvidenskab) DANBIB Den Danske Forskningsdatabase EBSCOHOST (Universel fuld tekst) Education abstracts ( Plustexts) Educational Research Abstracts PsycINFO MEDLINE SOCIAL SCIENCE ABSTRACT SOCIOLOGY UNGDATA På grund af det ringe udbytte af disse søgninger blev der taget kontakt til den europæiske organisation Europeer der repræsenterer ung-til-ung projekter i ti europæiske lande og blandt andet er økonomisk støttet af Europakomissionen. Her beskrev koordinatoren af organisationen manglen på videnskabeligt baseret dokumentation som a hot topic. Kontakt til organisationens akademiske medarbejder gav heller ikke noget brugbart udbytte. En lignende kontakt med den Amerikanske organisation (Association of Peer Helpers) resulterede i en enkelt henvisning til en artikel (10) publiceret i organisationens eget tidsskrift. 5

8 I den litteratur der er tilgængelig tegner der sig to fløje, de der er ubetingede fortalere, og de der skeptiske. Endelig er der nogle enkelte der er direkte negative og ikke anbefaler Ung-til-Ung. De ubestridte fortalerne for Ung-til-Ung fremhæver ofte modtagernes positive holdninger til ung-til-ung som et væsentligt succeskriterium, Ung-til-Ung er sjovere, mere vedkommende og de unge er i det hele taget overvejende positive over for Ung-til-Ung. Det antages at den formidlingsform de unge leverer er mere tidssvarende end voksnes fordi de unge selv er unge og har tingene tæt inde på livet. Det antages også ofte, at de voksne formidler mere traditionelt didaktisk (læs:tørt og kedeligt) og at de ikke skaber rum for dialog. Når Ung-til-Ung diskuteres i disse sammenhænge understreges nytteværdien og vigtigheden af at anvende standarter og gennemarbejdede programmer, (NPHA for eksempel) for at sikre effektive resultater, og at det ofte skyldtes mangel på disse når undersøgelser eller forskning viser manglende effekt (9). Et eksempel på et af disse projekter er Youth Cavalcade, et engelsk alkohol og stofmisbrugsforebyggende projekt bygget på ung-til-ung (peer education) (11). Projektet var målrettet unge fra år i en særlig del af England. Udgangspunktet var dialogisk og aktionsforskningspræget med det mål at lytte til og kvalificere unge (empower), de unge skulle, i samarbejde med en voksen støtteperson, selv udforme, gennemføre og evaluere interaktionerne der blandt andet bestod af formidling, teater og en interaktiv robot. Næsten unge mennesker var i kontakt med projektets forskellige grupper over tre et halvt år. Som evalueringsværktøjer blev der udarbejdet en viden om alkohol quiz samt spørgeskemaer om holdninger baseret på og udarbejdet efter surveys fra Schools of Health Education Unit på Exeter University. Resultaterne viser at de unges viden blev øget og deres selvrapporterede adfærd ændret i form af reduceret alkoholindtag med mere. En del af projektets evidens er baseret på anekdoter fra de unge. Projektet vurderes som grundigt og på trods af evalueringens manglende bevisførelse og langsigtede vurderinger af de unges adfærd, som gennemarbejdet. Det kan kun beklages at dette projekt, som andre lignende, ikke er fulgt op at en ekstern forskningsbaseret evaluering. De der er kritiske på grund af manglen på evidens (3, 12, 13) peger på det problematiske i sammenligningsgrundlaget for de forskellige ung-til-ung programmer. Interventionerne er 6

9 ofte meget forskellige (13) idet såvel de unge formidlere som modtagerne af budskaberne programmerne har forskellig alder, køn, etnisk og socioøkonomisk baggrund. Endvidere er der ofte meget uklare succeskriterier for ung-til-ung, ønsker man for eksempel at øge viden, ændre holdninger eller ændre adfærd? Og hvordan vurderes om dette opnås? Ofte baseres resultaterne på selvrapporterede forandringer i holdninger og adfærd, og sjældent på langtidsstudier der følger op på og undersøger dette. Ideen om Ung-til-Ung spredes ofte via netværk og kollegaer der syntes det er en god ide og som herefter anvender tidligere anvendte projekter som modeller. Et projekts succes (baseret på interne evalueringer udført af projektets egne folk) anvendes som validering i forhold til oprettelsen af nye projekter (2,12). Ifølge anerkendte forebyggelsesforskere som Botvin og Griffin (4) er der endvidere ringe bevisførelse for, at unge er bedre formidlere end voksne/professionelle og at dette kan knyttes til at de unge ofte formidler budskaber der er udviklet af voksne der i sidste ende har ansvaret for programmerne. Andre, (14,15) er mere positive og tolker den foreliggende komparative evidens på området som hældende i retning af de unge er mindst lige så effektive formidlere som voksne, men også de maner til forsigtighed på grund af de analytiske og metodologiske problemer der betyder at forskningen ikke giver et entydigt svar. Et eksempel på kompleksiteten kan ses i det følgende: I en stor Israelsk undersøgelse (16) om et stofmisbrugs forebyggende program formidlet af unge trænet til at udfylde rollen i Israelske folkeskoler, stillede en gruppe forskere følgende spørgsmål: Foretrækker eleverne at det er andre unge frem for voksne der formidler forebyggelsesprogrammmer? Hvordan opfatter eleverne deres kammerater som formidlere? Betragter deltagerne de unge formidlere som nogle de kan henvende sig til for at få hjælp? Der indgik 1106 elever fra 8 til 11 klasse der modtog Ung-til-Ung formidling af deres klassekammerater deltog. 7

10 Resultatet viste, at de unge hellere vil henvende sig til en voksen/professionel eller til deres forældre, hvis de eller deres venner får problemer relateret til alkohol og stoffer end til en peer. Alligevel sagde de unge at de hellere ville have oplysningerne fra de andre unge og at de er tilfredse med denne type formidling. Den positive holdning knyttes til en anderledes kommunikation/undervisningsform. Hvis indholdet er varieret, relevant og interessant er dét det vigtigste for tilfredsheden med programmet. Sammenligner man dette med hvor mange gange unge spørger sig selv i løbet af en skoledag hvorfor i alverden skal jeg beskæftige mig med dette eller hint? virker enhver diskussion af noget virkeligt, som en befrielse og får dermed en positiv betydning knyttet til sig skriver forskerne i artiklen. Som alle andre, skelner også unge imellem hvem de søger hjælp og rådgivning om hvad, og opsøger de personer de mener har en viden om det pågældende emne. Det kan være andre unge, men lige såvel forældre eller professionelle. En undersøgelse som denne kan af geografiske, politiske, etniske mm. forhold ikke sammenlignes direkte med danske forhold, men den Israelske folkeskoles opbygning er mere sammenlignelig med den danske end mange af de andre skolesystemer der indgår i den tilgængelige litteratur. De der er mest kritiske over for manglen på dokumentation af Ung-til-Ung (f.eks. 3) peger på at Ung-til-Ung anvendes manipulerende, med et økonomisk rationale og hviler på et ideologisk grundlag der tenderer noget religiøst og at manglen på evaluering og forskning betyder at dette kommer til at stå i vejen for en egentlig undersøgelse af metodens potentialer. Den videnskabelige evidens for dokumentationen af Ung-til-Ung som erfaringsbaseret pædagogisk metode i forebyggelsesarbejdet må betegnes som sparsom idet den forskning og litteratur der er tilgængelig på området både er modsætningsfyldt og fordi flere undersøgelser er skeptiske over for projektet. Dette skyldtes først og fremmes følgende forhold: 1) Sammenligningsgrundlaget er kompliceret på grund af de forskellige interventioners diversitet 2) Projekternes succeskriterier er ofte uklare 8

11 3) Ung-til-Ung projekter formidler ofte voksnes budskaber 4) Resultaterne af Ung-til-Ung interventionerne baseres ofte på selvrapporterede ændringer 5) Evalueringsprojekterne er ofte kortvarige 6) Det eneste klare evidens på adfærdsændringer er effekten på de unge formidlere 7) Der savnes grundige sammenlignende forskningsprojekter mellem Ung-til-Ung formidlere og voksne Det bør her understreges, at det forhold, at der savner dokumentation for metoden IKKE er det samme som metoden ikke virker eller har tilvejebragt væsentlige bidrag til det forebyggende arbejde med unge. Det betyder først og fremmest at der MANGLER dokumentation. 6. Bivirkninger ved metoden Bivirkningerne ved metoden kan knyttes til risikoen for unge bliver manipuleret af voksne til at formidle budskaber der ikke er deres egne og som det fremhæves enkelte steder- dette kan have konsekvenser stik imod hensigten idet der er en risiko for ungtil-ung kommer til at gå imod den pågældende ungdomskultur. Morten Nissen (5) skriver om dette: Det er meget moderne at inddrage de unge i misbrugsforebyggelse; det kaldes ung-til-ung-princippet. Jeg tror det er en god vej at gå, men det er nok på sin plads at understrege, at man må tage skridtet fuldt ud. Alt for ofte er der efter min mening tale om at de unge bliver gidsler i en slags organiseret skinhellighed 9

12 7. Barrierer for anvendelse af metoden Det er en barriere at metoden har tendens til at katalogisere de unge som en homogen gruppe alene med reference til deres alder, og dermed antage at unge er unge og unge forstår unge bedst. Meget tyder på at både ungdomskulturen og de enkelte unge er meget forskellige afhængig af en lang række faktorer herunder socioøkonomiske og geografiske forhold, etnicitet og køn og mere subjektive forhold som biografien, personlighed med mere. Der eksisterer en bekymring blandt nogle nøglepersoner i feltet for at unge har så høj værdi alene i kraft af de besidder kapitalen ungdom, og at projekter der fokuserer på unge og har unge som aktører underlægges mindre kritik og kontrol på grund af dette. Risikoen er at ungdom som værdi bliver en barriere for kvalitetsudvikling fordi ingen tør tale imod den ungdom er fremtiden og forstår man ikke den, eller er uenig, skyldtes det sikkert at man selv har tabt terræn. Det er meget vanskeligt at sammenligne de forskellige Ung-til-Ung projekter og dermed vurdere overførbarheden Meget få relevante og dokumenterede erfaringsbaserede Ung-til-Ung projekter har haft klare målbare kriterier for deres indsats. Derfor kan effekterne ikke beskrives ud fra objektive størrelser som f.eks. antallet af personer med misbrugsophør. Virkningerne kan kun beskrives ud fra interview personernes egne holdninger og viden om projektets betydning i lokalområdet. Der er således flere uafklarede spørgsmål end gode svar og følgende spørgsmål må medtænkes når Ung-til-Ung som led i en forebyggende strategi fremover skal diskuteres: 1) Er informationsstrømmen så hurtig i dag at Ung-til-Ung allerede er outdated når de unge går på scenen? 2) Stofmisbrugs kulturen ændrer sig under stor hast, både stoffernes sammensætning og rummet de indgår og indtages i det kan betyde at institutionalisering af en pædagogisk metode rettet mod unge og mod disse problemer er stivnet i sin form (og dermed uaktuel) allerede inden den bliver formidlet? 3) Hvad skal man vurdere metodens resultater på? Hvis man ser på den periode hvor man har eksperimenteret med nye pædagogiske formidlingsformer som f.eks. 10

13 Ung-til-Ung er alkoholforbruget blandt unge steget voldsomt. Er det et udtryk for tilgangen ikke virker? Den største barriere for anvendelse af Ung-til-Ung anses således at være at metoden er underdokumenteret og vanskelig at sammenligne. Skal dette ændres må der dels initieres et solidt dokumentationsarbejde og stilles større krav fra bevillingsgivere om klare mål og solid dokumentation af såvel aktiviteter, projektdeltagere, målgruppen og resultater både selvrapporterede og undersøgte med andre metoder, på kort og på lang sigt, således at det kan blive mere overskueligt at vurdere de enkelte projekters kvalitet, f.eks. ud fra succeskriterier som operationaliserbarhed, iagttagelighed og realiserbarhed. 8. Sidegevinster og afledte effekter ved metoden Der er mange der er overbeviste om at Ung-til-Ung virker og enkelte studier viser også en positiv præventiv effekt. Men hvorfor det præcist forholder sig sådan ligger desværre mere hen i det uvisse. Sidegevinsten ved Ung-til-Ung projekterne (som for peer programmer for andre aldersgrupper f.eks:17 ) er desuden som nævnt at de der indgår som formidlere gennemgår vigtige udviklingsprocesser. Dette er et centralt område idet man ved at ændre på de succeskriterier der ofre knyttes til Ung-til-Ung, nemlig ændringer i holdninger og adfærd hos modtagergruppen, til at blive mere knyttet til udviklings, demokratiserings og modningsprocesser i formidlingsgruppen ville måske have en større succesrate (9,11,17). 9. Organisation Ung-til-Ung initiativer kan systematiseres i de organisationsbaserede, der udgør langt de fleste, og i de selvorganiserede (1). Karakteristisk for de organisationsbaserede Ung-til-Ung grupper er, at de er etableret af en eller anden form for organisation eller struktur, herunder fritids/ungdomsklubber, en folkeskole, Ungdomsringen eller en amtscentral. Organiseringer hvor voksne har det overordnede ansvar, er de igangsættende eller direkte initiativ - og beslutningstagende. Disse grupper kendetegnes af en vis grad af voksenstyring og støtte, og balancerer derfor 11

14 ofte på kanten af at bruge de unge til særlige formål. De unge der indgår i disse grupper er ofte i aldersgruppen 12/13 år og op til 18/19 år (1:18). Et eksempel på dette er Landsforeningen Ungdomsringens grupper Rus isterne: Rusisterne er et Ung-til-Ung projekt initieret af Ungdomsringen i 1994 på baggrund af det stigende hashmisbrug og en lang række myter og misforståelser om stoffet. Projektet Rus ister blev formuleret i samarbejde med Sundhedsstyrelsen med det formål at Sætte fokus på og udvikle debatten om unge og rusmidler, at gøre unge i et stort antal fritids- og ungdomsklubber og ungdomsskoler motiverede for at indgå i forebyggelse af rusmidler blandt kammerater og at sætte fokus på sundhedsfremme og forebyggelse blandt de årige unge (1 side 20). Ungdomsringens egen præsentation af Rusisterne i dag, 2003 fremgår af deres hjemmeside således: Rusisterne er et ung til ung projekt, om ungeliv, fester, alkohol og andre rusmidler. Klubben vil få besøg af en gruppe unge i alderen fra 14 år og opefter, som vil sætte ovenstående tema til debat. Da vi tror på modellen er det op til de enkelte rusistgrupper selv at lave program og indhold, hvorfor det er meget forskelligt hvad de har valgt at ligge hovedvægten på. Men et er sikkert, de er klædt på og har arbejdet med deres materiale Rusisterne - er frivillige unge, som bruger deres fritid på at være aktive unge. - er ikke lærere, konsulenter eller lignende, hvorfor de absolut ikke skal sammenlignes med sådanne. - har krav på at personalet i klubben har gjort deres forarbejde m.h.t. PR og indrettet et EGNET lokale til besøget og at der IKKE foregår andre klubaktiviteter i samme lokale i det planlagte tidsrum. - har deres program og budskaber, hvorfor der IKKE kan bestilles bestemte budskaber, fra de voksnes side. (fra 12

15 Tilbagemeldingerne fra praksis vedrørende Rusísterne er generelt meget positive, idet det tilsyneladende lykkedes mange af de unge Rusister at etablere engagerede og relevante diskussioner i de fleste ungdomsgrupper de kommer ud til. Herudover beskrives samme type modnings og demokratiseringsprocesser i blandt Rusísterne selv som beskrevet under punkt 6 og 8 i denne rapport. Rus isterne kan således beskrives som grupper af unge, der efter at være blevet klædt på og har arbejdet med deres materiale via Ungdomsringen tager ud i klubber og diskutere rusmidler og ungdomskultur. Det fremgår af samtaler med rusmiddelkonsulenter i forbindelse med indsamling af materiale til denne rapport, at det at klæde de unge på ikke foregår på helt samme måde alle steder, og at fortolkningen af hvad det betyder at de unge har deres egen programmer og budskaber varierer blandt de voksne tovholdere der er knyttet til de enkelte grupper. Ved efterlysning af videnskabeligt baseret evalueringer og beskrivende skriftligt materiale svares afkræftende fra praksis, med den tilføjelse at der aldrig følger ressourcer med til evalueringer når projekter modtager bevillinger Karakteristisk for de selvorganiserede Ung-til-Ung initiativer er at de er igangsat af en gruppe unge med interesse for en fælles problemstilling ofte tæt knyttet til deres eget ungdomsliv. Disse grupper er organiseret, styret og indholdsbestemt af de unge selv og hvis de har tilknytning til organisationer eller voksne er disse ofte af løs karakter og udvalgt af de unge selv. Et eksempel på en selvorganiseret ung-til-ung gruppe er No Hope With Dope. Gruppen udsprang af projekt Sjakket på Nørrebro, og havde som formål at være en åben rådgivning og opsøgende virksomhed med henblik på at diskutere stofmisbrug med unge. Flere af de involverede unge havde selv problematiske forhold til det sociale system, men oplevelsen af fællesskab med andre unge gav dem mod til at indgå i dialog med de unge der kom ind i rådgivningen fra gaden. De unge var med god grund stolte over det var lykkedes at få initiativet i gang. De var af den opfattelse, at de med deres personlige erfaringer som udgangspunkt ville være i stand til at gøre det sociale arbejde bedre. Laursen og Mørch (1) skriver om projektet: Sammenfattende kan det udtrykkes, at de unge var godt i gang med at udvikle en række sociale kompetencer, der gav dem tryghed i gruppen og betød øget 13

16 selvtillid både overfor det sociale system og i forhold til eget liv. Samtidig var de godt på vej til at udvikle mere tekniske kompetencer i forhold til at stå frem for fremmede og fortælle om eget liv (1:68). Men det lykkedes ikke for projektet at realisere alle drømmene om gadeteatre, koncerter og kampagner om misbrug, idet de unge, ifølge Laursen og Mørch (1) havde travlt med at finde og støtte hinanden. Gruppen blev i stedet i vid udstrækning en form for selvhjælpsgruppe hvor de unge bearbejdede deres egne erfaringer. Et nødvendigt skridt for gruppens udvikling, men måske samtidig en fokusering der betød at gruppen ikke kom til at realisere planerne? Gruppen blev opløst inden den fik en mere aktiv handlende rolle 10. Økonomi Ved at anvende unge frivillige i det forebyggende arbejde via Ung-til-Ung er der en oplagt økonomisk gevinst at hente sammenlignet med hvad det koster at få voksne, professionelle til at varetage opgaven (6). Dette er da også en af de bekymringer skeptikere af metoden fremhæver som et risikomoment idet det frygtes at det bliver dette rationale der styrer interessen for Ung-til-Ung (13). 11. Etik Det er umiddelbart vanskeligt at finde det uetisk at unge formidler deres erfaringer og holdninger til andre unge, idet dette finder sted hele tiden i uformelle interaktioner. Dét, der kan være problematisk set ud fra en etisk betragtning er hvis de unge der indgår i disse programmer bruges eller udnyttes af voksne til at formidle moraliserende budskaber som voksne selv kan have svært ved at komme i tale med unge om. Eller hvis rationalet bag anvendelsen af Ung-til-Ung er økonomisk. 12. Konklusion og videre perspektivering Der tegner sig et tydeligt billede af at Ung-til-Ung metodens forebyggelses potentiale er en særdeles vanskelig ting at vurdere set ud fra objektive og målbare kriterier. Derfor er interessen i at undersøge sammenhængen mellem Ung-til-Ung som metode og effekt på forebyggelsen vanskelig i sit udgangspunkt. 14

17 Men: Firkantet sagt, hvis Ung-til-Ung blandt andet opstod som et forsøg på at imødekomme behovet for nye og effektive måder at informere unge om det moderne livs udfordringer på (1:7), herunder om forbrug af alkohol og stoffer, har metoden ikke haft den store præventive effekt (se f.eks. for unges forbrug af alkohol). På den anden side: Udvikler problemet sig hele tiden på den måde f.eks. i form af alkohol nu sælges som de populære alko-pops og stofferne hele tiden ændrer karakter. Det er med Ung-til-Ung, som med en række andre interventioner, vanskeligt at undersøge effekten af en pædagogisk intervention der retter sig mod et marked der i princippet har ændret karakter på det tidspunkt interventionen finder sted. Der tegner sig et tydeligt billede af Ung-til-Ung er en overvældende succes set på antallet af projekter der anvender eller henviser til inspiration fra metoden Men: Firkantet sagt er det, der dokumenteres først og fremmest en effekt på de unge der indgår som formidlere (og det gælder både internationale og nationale evalueringer og artikler) i form af øget bevidsthed og refleksioner med deraf følgende ændret holdninger og adfærd i forhold til tematikken. Uanset hvilken variation af Ung-til-Ung man støder på i litteraturen fremhæves den modnings- og demokratiseringsproces der finder sted i denne gruppe. Det man med andre ord kan dokumentere er at Ung-til-Ung måske mere er Fra Unge til Ung-til-Ung-Unge (!) således at modtagerne fungere som katalysatorer for formidlernes udviklingsprocesser. På den anden side: 15

18 Det har ikke været muligt at finde meget forskningsbaseret materiale der har påvist en forebyggende effekt af Ung-til-Ung som erfaringsbaseret metode, men flere undersøgelser beskriver at mange unge kan lide metoden og oplever de får mere relevant viden i kraft af den. Der er dog ikke noget der tyder på at der er en direkte sammenhæng mellem de unges faktiske viden om alkohol og stoffer og deres handlinger, tvært i mod er der meget der tyder på at de unge er særdeles velinformeret (dette bekræftes også på det bestemteste i en samtale med læge og narkobehandler Henrik Ringdom i forbindelse med dataindsamling til denne rapport), se for eksempel hvad en ung pige på 16 år skrev om sit forhold til hash på hjemmesiden : Erfaringer og holdninger i forhold til hash Jeg vil starte med min egen erfaring med hash: Jeg ryger hash til daglig, og har gjort det i ca. 1 år. Første gang jeg prøvede at ryge hash, var jeg lige blevet 13 år. Der syntes jeg, at det var rigtig sjovt, og det var noget specielt, når man røg en joint, men nu er det nærmest bare noget, der kommer i dagens løb, også på grund af at de fleste af mine venner og veninder ryger hash. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare, hvad det sjove ved hash er, det er bare mere hyggeligt, hvis man sidder sammen med nogle venner og ser en film og spiser lidt slik og sådan noget, mens man er skæv. Siden jeg røg første gang, har jeg røget i perioder og har taget det stille og roligt. Jeg vil ikke sige, at jeg er afhængig af hash, men denne her rygeperiode har taget for lang tid nu. Jeg kan også godt mærke på mig selv, at jeg er blevet mere sløv og klodset, og at jeg glemmer mere. Jeg kan godt lide at ryge hash, og jeg har det godt tilpas, når jeg er skæv, men jeg vil godt holde det nede på et lavt niveau, fordi det går jo også ud over skolen. Jeg har en ven, der også plejede at ryge hash hver dag, og så en dag da jeg mødte ham, vidste han slet ikke, hvem jeg var. Et stykke tid efter, fik jeg at vide, at han havde fået hashpsykose. Da jeg så ham et stykke tid efter, var han helt bleg i hovedet og snakkede om alt muligt underligt. Det var som om, han var blevet en helt anden person, og det gjorde rigtigt ondt at se sådan noget ske med en af sine venner. Man tror altid, det kun sker for andre, men det kunne ligeså godt være sket for mig selv. Et andet problem med hash er, hvis man bliver træt af det og har røget så længe, at det ikke påvirker en mere, og man så begynder at tage hårdere stoffer. 16

19 Jeg synes ikke at hash er så slemt som medierne gør det til. Der er masser af folk, der har et godt job, stort hus, en fed bil og en dejlig kæreste og virker helt normal, selvom de samtidig har et daglig hashforbrug. Og hvis det kan være lovligt at drikke sig stiv hver dag, kan det vel ikke være så farligt at ryge hash, hvis bare man holder det til weekenderne eller noget, og stopper, hvis man får lyst til hårdere stoffer og større virkning. Pige 16 år. Som det fremgår, er denne unge pige i stand til at redegøre for, og reflektere over sit eget forhold til hash, hvis værdi hun primært knytter til de sociale relationer. Hun beskriver at hun er i en rygeperiode der måske har været lidt for lang, og at hun ønsker at holde forbruget på et lavt niveau fordi det går ud over skolen. Hun kender til hashens farlige konsekvenser, og ved godt der er en risiko for det kan ske for hende selv. Alligevel giver hun udtryk for at hun mener at kontrol og viljestyrke til at stoppe eller reducere forbruget hvis hun ønsker det. Der knytter sig flere problemstillinger til denne rapport og som må tænkes med i en kommende grundig, kritisk og uvildig undersøgelse/evaluering af Ung-til-Ung som forebyggende metode: Når der tales om Ung-til-Ung sammenlignes ofte med docerende og moraliserende envejskommunikation fra gamle lærere, og at Ung-til-Ung virker i kraft af det er unge der formidler til andre unge. Er dette et fornuftigt grundlag at vurdere Ung-til- Ung på? Ville det ikke være mere relevant at sammenligne Ung-til-Ung med voksen/professionel formidling af mere tidssvarende karakter? Hvad finder konkret sted når unge klædes på, til at varetage Ung-til-Ung formidling? Det fremhæves enkelte steder at det næsten er umuligt at kritisere metoden fordi Ung-til- Ung næsten har antaget religiøs karakter og dets fortalere for troende, ingen kan vel have indvendinger imod unge hjælper andre unge? Men der er også andre interesser på spil, nogle fremhæver at metoden anvendes manipulatorisk i 17

20 visse sammenhænge og at der er store (politiske og økonomiske)interesser involveret. Det er f.eks. tankevækkende at den Europæiske Europeer ved henvendelse til dem ikke kan henvise til resultater der dokumenterer effekten af metoden (eller ideologien?). Skyldtes det at metoden bygger på en hvid, middelklasse, kristen ideologi- og gør den det??? Man kunne spørge: Er behovet for at hjælpe andre (den barmhjertige samaritan/ syndsforladelse) større end behovet er for at modtage denne type hjælp? og hvad betyder det at Ung-til-Ung knyttes til udviklingsprojekter og eksporteres i stor udstrækning f.eks. til Afrika hvor erfaringer traditionelt og aktuelt er formidlet på tværs af generationer, fra de gamle til de unge? For ikke at tale om anvendelsen af metoden her i landet i forbindelse med integration af unge med en anden etnisk baggrund. Denne rapport har således rejst flere spørgsmål end den har givet svar på. Det er forfatterens håb at den kan danne afsæt til yderligere forskning i feltet. Det skal afslutningsvis understreges, at fordi denne rapport henvender sig til praksis, har det været væsentligt for forfatteren at diskuterer indholdet med henholdsvis en repræsentant fra Ungdomsringen og en amtslig forebyggelseskonsulent på trods af dette ikke faldt indenfor projektets umiddelbare rammer. Dette skyldtes et ønske om at vurdere, hvorvidt rapportens kritiske vinkler vækker genklang eller modstand i praksis. I begge samtaler/diskussioner der har fundet sted, er rapporten modtaget som relevant og klar og behovet for videre forskning/evaluering i feltet støttes varmt i praksis. Det bør også påpeges at der i den videnskabelige litteratur findes flere eksempler på dokumentation af peer-education har effekt, men at den form for peer-education der er tale om ikke er erfaringsbaseret og dermed falder udenfor det man i Danmark oftest forstår som Ung-til- Ung. Rev BHH 18

Ung-til-Ung som forebyggende metode inden for feltet Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug

Ung-til-Ung som forebyggende metode inden for feltet Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug Ung-til-Ung som forebyggende metode inden for feltet Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug Rapport til Viden- og dokumentationsenheden Udarbejdet af cand.cur., ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

ungdomsforskningårg. 3, nr. 1 - marts 2004

ungdomsforskningårg. 3, nr. 1 - marts 2004 ungdomsforskningårg. 3, nr. 1 - marts 2004 UNG-TIL-UNG: VIRKER DET? Unge påvirker andre unge, og den påvirkning har ung-til-ung metoden sat i system og dermed gjort konstruktiv. ungdomsforskning - årg.

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Af Pernille Hviid, cand. psyk.

Af Pernille Hviid, cand. psyk. Af Pernille Hviid, cand. psyk. Børns skolestart er et vægtigt diskussionsemne i dansk pædagogik. Det forekommer måske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder, hvor der er muligheder

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende

Uddannelsesplan for studerende Uddannelsesplan for studerende Sct. Georgsgårdens Fritidsklub & Ungdomsklub Præsentation af Sct. Georgsgården Sct. Georgsgården er en selvejende institution, som rummer både Fritidsklub og Ungdomsklub.

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Nyhedsbrev SSP-kontaktpersoner

Nyhedsbrev SSP-kontaktpersoner NYHEDSBREV Nr. 7 september 2015 Nyhedsbrev SSP-kontaktpersoner NYHEDSBREV Nr. 7 september 2015 Velkommen Kære SSP-kontakt Velkommen til dette skoleårs første Nyhedsbrev. I dette nummer kan du læse om:

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Har folkeskolen brug for evidens?

Har folkeskolen brug for evidens? Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere