Rapport til Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen udarbejdet af cand.cur. Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Center for Ungdomsforskning, Roskilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport til Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen udarbejdet af cand.cur. Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Center for Ungdomsforskning, Roskilde"

Transkript

1 UNG-TIL-UNG SOM FOREBYGGENDE METODE INDEN FOR FELTET FOREBYGGELSE AF ALKOHOL OG STOFMISBRUG Rapport til Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen udarbejdet af cand.cur. Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitets Center, Maj 20

2 Indholdsfortegnelse 1. Emne: side 1 2. Målgruppe for metoden: side 1 3. Forebyggelsesmiljøer, hvor metoden kan anvendes: side 1 4. Beskrivelse af metoden: side 1 5. Dokumentation for metodens effekt og vurdering af dokumentationen: side 4 6. Bivirkninger ved metoden: side 9 7. Barrierer for anvendelse af metoden: side Sidegevinster og afledte effekter ved metoden: side Organisation: side Økonomi: side Etik: side Konklusion og videre perspektivering: side Referencer: side Links: side Forfatter oplysninger: Udvalgte citater fra de anvendte referencer: side 21

3 1. Emne Formålet med denne rapport er en systematisk beskrivelse af Ung til-ung som formidlende metode indenfor feltet forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug med henblik på at gennemgå og beskrive metoden med særligt fokus på den foreliggende dokumentation for metodens effekt(er). Herunder en beskrivelse af hvilke forhold, der har indflydelse på metodens effekt(er). Baggrunden for rapporten er konstateringen af, at en lang række forskellige forebyggelses projekter henviser til Ung-til-Ung metoden, uden der tilsyneladende eksisterer en grundig, videnskabelig (evidensbaseret) viden om metodens effekter. 2. Målgruppe for metoden Der har fra rekvirentens side været et ønske om at målgruppen skulle være almindelige unge i folkeskolens ældste klasser samt i ungdomsuddannelserne 3. Forebyggelsesmiljøer, hvor metoden kan anvendes Ung-til-Ung anvendes hvor unge færdes, det vil sige i såvel offentlige institutioner som folkeskolen, ungdoms og fritidsklubber som i lokale miljøer hvor unge opholder sig, for eksempel på gadeplan. 4. Beskrivelse af metoden Ung-til-Ung er en meget bredt defineret og internationalt anvendt pædagogisk formidling/metode. I USA har ung-til-ung (peer helping, peer involment, peer counselling, peer-led) været anvendt siden 1950érne, i England (peer education) har ung-til-ung siden begyndelsen af 1980érne været meget anvendt. Begge steder er Ung-til-Ung primært rettet mod at individuelle unge (peer facilitators) påtager sig undervisende og personudviklingsorienterede opgaver overfor jævnaldrende (1). Ung-til-Ung er i disse og 1

4 andre lande velorganiseret og ofte knyttet til offentlige institutioner (for yderligere oplysning se f.eks. eller ) I dag i Danmark anvendes begrebet Ung-til-Ung i forhold til mange og forskellige sammenhænge og aktiviteter, herunder Ung-til-Ung kampagner, Ung-til-Ung metoder og Ung- til-ung pædagogik. Ung-til-Ung kobles oftest til mindre grupper af unge (ikke individuelle unge som flere steder i USA) der indgår i aktiviteterne. På trods af at det er det samme begreb der anvendes, dækker det over forskellige aktiviteter der er organiseret forskelligt. Nogle få projekter er selvorganiserede, det vil sige at de unge har selv taget initiativ til at etablere og udvikle Ung-til-Ung form og indhold (1:63). I de fleste grupper er der dog voksne involveret og projekterne knyttet til forskellige organisationer for eksempel via Landsforeningen Ungdomsringen eller amternes misbrugscentre. Fælles for alle disse tiltag er at de handler om: unges aktive deltagelse og indsats, og om relationen mellem de enkelte unge og ungdomsgruppen (1:7). I Danmark handler Ung-til-Ung handler med andre ord om at unge formidler deres erfaringer til andre unge, hvilket også er baggrunden for Ung-til-Ung i nogle sammenhænge knyttes til begrebet den erfaringsbaserede metode (2), hvilket er baggrunden for at de diskussioner vedrørende Ung-til-Ung som metode der indgår i denne rapport, tager det udgangspunkt at Ung-til-Ung er er erfaringsbaseret metode. Ung-til-Ung kan defineres som: Den proces der udvikles når unge diskuterer et budskab, som de selv oplever som vigtigt med andre unge. Budskabet er ikke nødvendigvis i form af oplæg og dialog, men kan lige så godt være i en kreativ form, musik, digte, billeder osv (1:15). I udlandet, specielt i USA, fremstilles de unge der indgår i Ung-til-Ung aktiviteterne som en slags rollemodeller der ikke nødvendigvis har erfaringer med det de formidler viden om. Det risikere at medføre, at disse unge kan virke docerende eller moraliserende på andre unge og dermed få den modsatte effekt end intenderet (3, 4). Andre steder, f.eks. i Norge 2

5 er Ung-til-Ung organiseret omkring ungdomsafholdsforeninger (se f.eks. der er baseret på et ideologisk grundlag: Juvente vil skape et bedre samfunn bygd på menneskeverd. VI arbeider for rusgiftfri utvikling, fred, toleranse og like rettigheter for alle, uavhengig av kjønn, farge, livssyn eller politisk oppfatning. Juvente hevder at hvert menneske er unikt og har en ubegrenset verdi. Juvente samler ungdom til kamp for disse verdiene. Ungdom har rett, plikt og vilje til å delta i samfunnsutformingen og til å leve i et aktivt og skapende miljø (Ibid) Denne type Ung-til-Ung er der flere i Danmark der tager afstand fra, herunder såvel praktikere i for eksempel Ungdomsringen og misbrugskonsulenter samt forskere i feltet ( 1, 5) idet man mener at såfremt Ung-til-Ung ikke er erfaringsbaseret er det slet ikke ung til ung. Fortalere for Ung-til-Ung, fremfører ofte at dét, der er vigtigst er, at Ung-til-Ung opleves som troværdig af modtagerne hvilket sker i kraft af den unge formidler har et erfaringsgrundlag at tale ud fra og at han/hun er i stand til at bringe det videre til modtagerne på en troværdig og visionær måde (6:4). Dette knyttes til en teoretisk forståelse af at unge lytter mere til andre unge end til voksne som de unge befinder sig i en frigørelsesproces i forhold til (7). Det antages også at unge har fingeren mere på pulsen i forhold til hvad der rør sig i ungdomskulturen end voksne (8, 9). I evalueringen Unge med et stort forbrug af alkohol og unge potentielle misbrugere - en evaluering af initiativer under Alkohol-lokalpuljen udført af Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA) for Sundhedsministeriet, indgik Ung-til-Ung i nogle af de beskrevne projekter. Her konkluderes om Ung-til-Ung: Metoden kan anvendes over for misbrugstruede unge og i det forebyggende arbejde. Det er væsentligt, at unge, der informeres gennem denne metode, selv har erfaringer med forbrug af alkohol, da metoden er mere debat- og dialogskabende end egentlig oplysende i sin karakter (2). 3

6 5. Dokumentation for metodens effekt og vurdering af dokumentationen Karakteristisk for alle de i denne undersøgelse gennemgåede danske beskrivelser og evalueringer der involverer Ung-til-Ung som erfaringsbaseret metode i forebyggelse ( ikke kun i forhold til alkohol og stoffer, men også alle andre forebyggende indsatser) er, at de er modsætningsfyldte fordi der sjældent foreligger eller dokumenteres nogen målbar effekt for metodens forebyggende karakter i forhold til modtagergrupperne. Derfor har det også i denne rapport været nødvendigt at udvide litteratursøgningen til at inddrage undersøgelser fra en bredere forebyggelsesinteresse, en mere varieret aldersgruppe samt fra lande hvis forhold kan være mere vanskelige at sammenligne med danske end ønskværdigt. Det er ikke et entydigt billede der kan tegnes i forsøget på at danne sig et overblik over dokumentationen over Ung-til-Ung s effekter i form af ændret adfærd hos modtagergrupper. Det der dokumenteres, er først og fremmest en effekt i forhold til de unge der involveres som formidlere i Ung-til-Ung projekterne forstået på den måde at dem der informerer om de pågældende emner får mere viden og øget bevidsthed om det emne/problem de formidler. Et eksempel på dette er projektet Gadepulsen hvorom der i evalueringen udført af Udviklings-og Formidlingscenter for Socialt arbejde med unge (UFC) skrives: Den misbrugsforebyggende virkning må også være åbenbar- i hvert fald for de unge, som blev arrangører af diskoteksfesterne. Men om gæsterne har været på vej ud i et misbrug eller har fået ændret deres rusmiddelvaner, kan man kun gisne om- belæg for at udtale sig med sikker viden er der ikke grundlag for her (4:106). Det er endvidere karakteristisk for dokumentationen af metodens effekter, i såvel en Europæisk som Nordamerikansk kontekst, at hovedparten af den tilgængelige videnskabeligt baseret litteratur (forstået som publicerede videnskabelige bedømte/peer reviewed artikler) er skrevet for mere end ti år siden og/ eller anvender materiale af med 4

7 tilsvarende alder. Offentliggjorte forskningsresultater der anvender materiale produceret inden for de sidste fem år, er sjældne. Via et omfattende litteraturstudie af videnskabeligt baseret dokumentation af Ung-til-Ung som forebyggende metode var det kun muligt at finde frem til få videnskabelige undersøgelser af nyere dato udført i lande Danmark normalt sammenligner sig med. Litteraturstudiet er baseret på litteratursøgning i følgende baser på forskellige kombinationer af relevante søgeord (på dansk og engelsk: unge-forebyggelse-forskningevaluering- ung til ung- alkohol- stofmisbrug) herunder : Annual Reviews (Naturvidenskab, medicin og samfundsvidenskab) Blackwell Publishers (Humaniora og samfundsvidenskab) DANBIB Den Danske Forskningsdatabase EBSCOHOST (Universel fuld tekst) Education abstracts ( Plustexts) Educational Research Abstracts PsycINFO MEDLINE SOCIAL SCIENCE ABSTRACT SOCIOLOGY UNGDATA På grund af det ringe udbytte af disse søgninger blev der taget kontakt til den europæiske organisation Europeer der repræsenterer ung-til-ung projekter i ti europæiske lande og blandt andet er økonomisk støttet af Europakomissionen. Her beskrev koordinatoren af organisationen manglen på videnskabeligt baseret dokumentation som a hot topic. Kontakt til organisationens akademiske medarbejder gav heller ikke noget brugbart udbytte. En lignende kontakt med den Amerikanske organisation (Association of Peer Helpers) resulterede i en enkelt henvisning til en artikel (10) publiceret i organisationens eget tidsskrift. 5

8 I den litteratur der er tilgængelig tegner der sig to fløje, de der er ubetingede fortalere, og de der skeptiske. Endelig er der nogle enkelte der er direkte negative og ikke anbefaler Ung-til-Ung. De ubestridte fortalerne for Ung-til-Ung fremhæver ofte modtagernes positive holdninger til ung-til-ung som et væsentligt succeskriterium, Ung-til-Ung er sjovere, mere vedkommende og de unge er i det hele taget overvejende positive over for Ung-til-Ung. Det antages at den formidlingsform de unge leverer er mere tidssvarende end voksnes fordi de unge selv er unge og har tingene tæt inde på livet. Det antages også ofte, at de voksne formidler mere traditionelt didaktisk (læs:tørt og kedeligt) og at de ikke skaber rum for dialog. Når Ung-til-Ung diskuteres i disse sammenhænge understreges nytteværdien og vigtigheden af at anvende standarter og gennemarbejdede programmer, (NPHA for eksempel) for at sikre effektive resultater, og at det ofte skyldtes mangel på disse når undersøgelser eller forskning viser manglende effekt (9). Et eksempel på et af disse projekter er Youth Cavalcade, et engelsk alkohol og stofmisbrugsforebyggende projekt bygget på ung-til-ung (peer education) (11). Projektet var målrettet unge fra år i en særlig del af England. Udgangspunktet var dialogisk og aktionsforskningspræget med det mål at lytte til og kvalificere unge (empower), de unge skulle, i samarbejde med en voksen støtteperson, selv udforme, gennemføre og evaluere interaktionerne der blandt andet bestod af formidling, teater og en interaktiv robot. Næsten unge mennesker var i kontakt med projektets forskellige grupper over tre et halvt år. Som evalueringsværktøjer blev der udarbejdet en viden om alkohol quiz samt spørgeskemaer om holdninger baseret på og udarbejdet efter surveys fra Schools of Health Education Unit på Exeter University. Resultaterne viser at de unges viden blev øget og deres selvrapporterede adfærd ændret i form af reduceret alkoholindtag med mere. En del af projektets evidens er baseret på anekdoter fra de unge. Projektet vurderes som grundigt og på trods af evalueringens manglende bevisførelse og langsigtede vurderinger af de unges adfærd, som gennemarbejdet. Det kan kun beklages at dette projekt, som andre lignende, ikke er fulgt op at en ekstern forskningsbaseret evaluering. De der er kritiske på grund af manglen på evidens (3, 12, 13) peger på det problematiske i sammenligningsgrundlaget for de forskellige ung-til-ung programmer. Interventionerne er 6

9 ofte meget forskellige (13) idet såvel de unge formidlere som modtagerne af budskaberne programmerne har forskellig alder, køn, etnisk og socioøkonomisk baggrund. Endvidere er der ofte meget uklare succeskriterier for ung-til-ung, ønsker man for eksempel at øge viden, ændre holdninger eller ændre adfærd? Og hvordan vurderes om dette opnås? Ofte baseres resultaterne på selvrapporterede forandringer i holdninger og adfærd, og sjældent på langtidsstudier der følger op på og undersøger dette. Ideen om Ung-til-Ung spredes ofte via netværk og kollegaer der syntes det er en god ide og som herefter anvender tidligere anvendte projekter som modeller. Et projekts succes (baseret på interne evalueringer udført af projektets egne folk) anvendes som validering i forhold til oprettelsen af nye projekter (2,12). Ifølge anerkendte forebyggelsesforskere som Botvin og Griffin (4) er der endvidere ringe bevisførelse for, at unge er bedre formidlere end voksne/professionelle og at dette kan knyttes til at de unge ofte formidler budskaber der er udviklet af voksne der i sidste ende har ansvaret for programmerne. Andre, (14,15) er mere positive og tolker den foreliggende komparative evidens på området som hældende i retning af de unge er mindst lige så effektive formidlere som voksne, men også de maner til forsigtighed på grund af de analytiske og metodologiske problemer der betyder at forskningen ikke giver et entydigt svar. Et eksempel på kompleksiteten kan ses i det følgende: I en stor Israelsk undersøgelse (16) om et stofmisbrugs forebyggende program formidlet af unge trænet til at udfylde rollen i Israelske folkeskoler, stillede en gruppe forskere følgende spørgsmål: Foretrækker eleverne at det er andre unge frem for voksne der formidler forebyggelsesprogrammmer? Hvordan opfatter eleverne deres kammerater som formidlere? Betragter deltagerne de unge formidlere som nogle de kan henvende sig til for at få hjælp? Der indgik 1106 elever fra 8 til 11 klasse der modtog Ung-til-Ung formidling af deres klassekammerater deltog. 7

10 Resultatet viste, at de unge hellere vil henvende sig til en voksen/professionel eller til deres forældre, hvis de eller deres venner får problemer relateret til alkohol og stoffer end til en peer. Alligevel sagde de unge at de hellere ville have oplysningerne fra de andre unge og at de er tilfredse med denne type formidling. Den positive holdning knyttes til en anderledes kommunikation/undervisningsform. Hvis indholdet er varieret, relevant og interessant er dét det vigtigste for tilfredsheden med programmet. Sammenligner man dette med hvor mange gange unge spørger sig selv i løbet af en skoledag hvorfor i alverden skal jeg beskæftige mig med dette eller hint? virker enhver diskussion af noget virkeligt, som en befrielse og får dermed en positiv betydning knyttet til sig skriver forskerne i artiklen. Som alle andre, skelner også unge imellem hvem de søger hjælp og rådgivning om hvad, og opsøger de personer de mener har en viden om det pågældende emne. Det kan være andre unge, men lige såvel forældre eller professionelle. En undersøgelse som denne kan af geografiske, politiske, etniske mm. forhold ikke sammenlignes direkte med danske forhold, men den Israelske folkeskoles opbygning er mere sammenlignelig med den danske end mange af de andre skolesystemer der indgår i den tilgængelige litteratur. De der er mest kritiske over for manglen på dokumentation af Ung-til-Ung (f.eks. 3) peger på at Ung-til-Ung anvendes manipulerende, med et økonomisk rationale og hviler på et ideologisk grundlag der tenderer noget religiøst og at manglen på evaluering og forskning betyder at dette kommer til at stå i vejen for en egentlig undersøgelse af metodens potentialer. Den videnskabelige evidens for dokumentationen af Ung-til-Ung som erfaringsbaseret pædagogisk metode i forebyggelsesarbejdet må betegnes som sparsom idet den forskning og litteratur der er tilgængelig på området både er modsætningsfyldt og fordi flere undersøgelser er skeptiske over for projektet. Dette skyldtes først og fremmes følgende forhold: 1) Sammenligningsgrundlaget er kompliceret på grund af de forskellige interventioners diversitet 2) Projekternes succeskriterier er ofte uklare 8

11 3) Ung-til-Ung projekter formidler ofte voksnes budskaber 4) Resultaterne af Ung-til-Ung interventionerne baseres ofte på selvrapporterede ændringer 5) Evalueringsprojekterne er ofte kortvarige 6) Det eneste klare evidens på adfærdsændringer er effekten på de unge formidlere 7) Der savnes grundige sammenlignende forskningsprojekter mellem Ung-til-Ung formidlere og voksne Det bør her understreges, at det forhold, at der savner dokumentation for metoden IKKE er det samme som metoden ikke virker eller har tilvejebragt væsentlige bidrag til det forebyggende arbejde med unge. Det betyder først og fremmest at der MANGLER dokumentation. 6. Bivirkninger ved metoden Bivirkningerne ved metoden kan knyttes til risikoen for unge bliver manipuleret af voksne til at formidle budskaber der ikke er deres egne og som det fremhæves enkelte steder- dette kan have konsekvenser stik imod hensigten idet der er en risiko for ungtil-ung kommer til at gå imod den pågældende ungdomskultur. Morten Nissen (5) skriver om dette: Det er meget moderne at inddrage de unge i misbrugsforebyggelse; det kaldes ung-til-ung-princippet. Jeg tror det er en god vej at gå, men det er nok på sin plads at understrege, at man må tage skridtet fuldt ud. Alt for ofte er der efter min mening tale om at de unge bliver gidsler i en slags organiseret skinhellighed 9

12 7. Barrierer for anvendelse af metoden Det er en barriere at metoden har tendens til at katalogisere de unge som en homogen gruppe alene med reference til deres alder, og dermed antage at unge er unge og unge forstår unge bedst. Meget tyder på at både ungdomskulturen og de enkelte unge er meget forskellige afhængig af en lang række faktorer herunder socioøkonomiske og geografiske forhold, etnicitet og køn og mere subjektive forhold som biografien, personlighed med mere. Der eksisterer en bekymring blandt nogle nøglepersoner i feltet for at unge har så høj værdi alene i kraft af de besidder kapitalen ungdom, og at projekter der fokuserer på unge og har unge som aktører underlægges mindre kritik og kontrol på grund af dette. Risikoen er at ungdom som værdi bliver en barriere for kvalitetsudvikling fordi ingen tør tale imod den ungdom er fremtiden og forstår man ikke den, eller er uenig, skyldtes det sikkert at man selv har tabt terræn. Det er meget vanskeligt at sammenligne de forskellige Ung-til-Ung projekter og dermed vurdere overførbarheden Meget få relevante og dokumenterede erfaringsbaserede Ung-til-Ung projekter har haft klare målbare kriterier for deres indsats. Derfor kan effekterne ikke beskrives ud fra objektive størrelser som f.eks. antallet af personer med misbrugsophør. Virkningerne kan kun beskrives ud fra interview personernes egne holdninger og viden om projektets betydning i lokalområdet. Der er således flere uafklarede spørgsmål end gode svar og følgende spørgsmål må medtænkes når Ung-til-Ung som led i en forebyggende strategi fremover skal diskuteres: 1) Er informationsstrømmen så hurtig i dag at Ung-til-Ung allerede er outdated når de unge går på scenen? 2) Stofmisbrugs kulturen ændrer sig under stor hast, både stoffernes sammensætning og rummet de indgår og indtages i det kan betyde at institutionalisering af en pædagogisk metode rettet mod unge og mod disse problemer er stivnet i sin form (og dermed uaktuel) allerede inden den bliver formidlet? 3) Hvad skal man vurdere metodens resultater på? Hvis man ser på den periode hvor man har eksperimenteret med nye pædagogiske formidlingsformer som f.eks. 10

13 Ung-til-Ung er alkoholforbruget blandt unge steget voldsomt. Er det et udtryk for tilgangen ikke virker? Den største barriere for anvendelse af Ung-til-Ung anses således at være at metoden er underdokumenteret og vanskelig at sammenligne. Skal dette ændres må der dels initieres et solidt dokumentationsarbejde og stilles større krav fra bevillingsgivere om klare mål og solid dokumentation af såvel aktiviteter, projektdeltagere, målgruppen og resultater både selvrapporterede og undersøgte med andre metoder, på kort og på lang sigt, således at det kan blive mere overskueligt at vurdere de enkelte projekters kvalitet, f.eks. ud fra succeskriterier som operationaliserbarhed, iagttagelighed og realiserbarhed. 8. Sidegevinster og afledte effekter ved metoden Der er mange der er overbeviste om at Ung-til-Ung virker og enkelte studier viser også en positiv præventiv effekt. Men hvorfor det præcist forholder sig sådan ligger desværre mere hen i det uvisse. Sidegevinsten ved Ung-til-Ung projekterne (som for peer programmer for andre aldersgrupper f.eks:17 ) er desuden som nævnt at de der indgår som formidlere gennemgår vigtige udviklingsprocesser. Dette er et centralt område idet man ved at ændre på de succeskriterier der ofre knyttes til Ung-til-Ung, nemlig ændringer i holdninger og adfærd hos modtagergruppen, til at blive mere knyttet til udviklings, demokratiserings og modningsprocesser i formidlingsgruppen ville måske have en større succesrate (9,11,17). 9. Organisation Ung-til-Ung initiativer kan systematiseres i de organisationsbaserede, der udgør langt de fleste, og i de selvorganiserede (1). Karakteristisk for de organisationsbaserede Ung-til-Ung grupper er, at de er etableret af en eller anden form for organisation eller struktur, herunder fritids/ungdomsklubber, en folkeskole, Ungdomsringen eller en amtscentral. Organiseringer hvor voksne har det overordnede ansvar, er de igangsættende eller direkte initiativ - og beslutningstagende. Disse grupper kendetegnes af en vis grad af voksenstyring og støtte, og balancerer derfor 11

14 ofte på kanten af at bruge de unge til særlige formål. De unge der indgår i disse grupper er ofte i aldersgruppen 12/13 år og op til 18/19 år (1:18). Et eksempel på dette er Landsforeningen Ungdomsringens grupper Rus isterne: Rusisterne er et Ung-til-Ung projekt initieret af Ungdomsringen i 1994 på baggrund af det stigende hashmisbrug og en lang række myter og misforståelser om stoffet. Projektet Rus ister blev formuleret i samarbejde med Sundhedsstyrelsen med det formål at Sætte fokus på og udvikle debatten om unge og rusmidler, at gøre unge i et stort antal fritids- og ungdomsklubber og ungdomsskoler motiverede for at indgå i forebyggelse af rusmidler blandt kammerater og at sætte fokus på sundhedsfremme og forebyggelse blandt de årige unge (1 side 20). Ungdomsringens egen præsentation af Rusisterne i dag, 2003 fremgår af deres hjemmeside således: Rusisterne er et ung til ung projekt, om ungeliv, fester, alkohol og andre rusmidler. Klubben vil få besøg af en gruppe unge i alderen fra 14 år og opefter, som vil sætte ovenstående tema til debat. Da vi tror på modellen er det op til de enkelte rusistgrupper selv at lave program og indhold, hvorfor det er meget forskelligt hvad de har valgt at ligge hovedvægten på. Men et er sikkert, de er klædt på og har arbejdet med deres materiale Rusisterne - er frivillige unge, som bruger deres fritid på at være aktive unge. - er ikke lærere, konsulenter eller lignende, hvorfor de absolut ikke skal sammenlignes med sådanne. - har krav på at personalet i klubben har gjort deres forarbejde m.h.t. PR og indrettet et EGNET lokale til besøget og at der IKKE foregår andre klubaktiviteter i samme lokale i det planlagte tidsrum. - har deres program og budskaber, hvorfor der IKKE kan bestilles bestemte budskaber, fra de voksnes side. (fra 12

15 Tilbagemeldingerne fra praksis vedrørende Rusísterne er generelt meget positive, idet det tilsyneladende lykkedes mange af de unge Rusister at etablere engagerede og relevante diskussioner i de fleste ungdomsgrupper de kommer ud til. Herudover beskrives samme type modnings og demokratiseringsprocesser i blandt Rusísterne selv som beskrevet under punkt 6 og 8 i denne rapport. Rus isterne kan således beskrives som grupper af unge, der efter at være blevet klædt på og har arbejdet med deres materiale via Ungdomsringen tager ud i klubber og diskutere rusmidler og ungdomskultur. Det fremgår af samtaler med rusmiddelkonsulenter i forbindelse med indsamling af materiale til denne rapport, at det at klæde de unge på ikke foregår på helt samme måde alle steder, og at fortolkningen af hvad det betyder at de unge har deres egen programmer og budskaber varierer blandt de voksne tovholdere der er knyttet til de enkelte grupper. Ved efterlysning af videnskabeligt baseret evalueringer og beskrivende skriftligt materiale svares afkræftende fra praksis, med den tilføjelse at der aldrig følger ressourcer med til evalueringer når projekter modtager bevillinger Karakteristisk for de selvorganiserede Ung-til-Ung initiativer er at de er igangsat af en gruppe unge med interesse for en fælles problemstilling ofte tæt knyttet til deres eget ungdomsliv. Disse grupper er organiseret, styret og indholdsbestemt af de unge selv og hvis de har tilknytning til organisationer eller voksne er disse ofte af løs karakter og udvalgt af de unge selv. Et eksempel på en selvorganiseret ung-til-ung gruppe er No Hope With Dope. Gruppen udsprang af projekt Sjakket på Nørrebro, og havde som formål at være en åben rådgivning og opsøgende virksomhed med henblik på at diskutere stofmisbrug med unge. Flere af de involverede unge havde selv problematiske forhold til det sociale system, men oplevelsen af fællesskab med andre unge gav dem mod til at indgå i dialog med de unge der kom ind i rådgivningen fra gaden. De unge var med god grund stolte over det var lykkedes at få initiativet i gang. De var af den opfattelse, at de med deres personlige erfaringer som udgangspunkt ville være i stand til at gøre det sociale arbejde bedre. Laursen og Mørch (1) skriver om projektet: Sammenfattende kan det udtrykkes, at de unge var godt i gang med at udvikle en række sociale kompetencer, der gav dem tryghed i gruppen og betød øget 13

16 selvtillid både overfor det sociale system og i forhold til eget liv. Samtidig var de godt på vej til at udvikle mere tekniske kompetencer i forhold til at stå frem for fremmede og fortælle om eget liv (1:68). Men det lykkedes ikke for projektet at realisere alle drømmene om gadeteatre, koncerter og kampagner om misbrug, idet de unge, ifølge Laursen og Mørch (1) havde travlt med at finde og støtte hinanden. Gruppen blev i stedet i vid udstrækning en form for selvhjælpsgruppe hvor de unge bearbejdede deres egne erfaringer. Et nødvendigt skridt for gruppens udvikling, men måske samtidig en fokusering der betød at gruppen ikke kom til at realisere planerne? Gruppen blev opløst inden den fik en mere aktiv handlende rolle 10. Økonomi Ved at anvende unge frivillige i det forebyggende arbejde via Ung-til-Ung er der en oplagt økonomisk gevinst at hente sammenlignet med hvad det koster at få voksne, professionelle til at varetage opgaven (6). Dette er da også en af de bekymringer skeptikere af metoden fremhæver som et risikomoment idet det frygtes at det bliver dette rationale der styrer interessen for Ung-til-Ung (13). 11. Etik Det er umiddelbart vanskeligt at finde det uetisk at unge formidler deres erfaringer og holdninger til andre unge, idet dette finder sted hele tiden i uformelle interaktioner. Dét, der kan være problematisk set ud fra en etisk betragtning er hvis de unge der indgår i disse programmer bruges eller udnyttes af voksne til at formidle moraliserende budskaber som voksne selv kan have svært ved at komme i tale med unge om. Eller hvis rationalet bag anvendelsen af Ung-til-Ung er økonomisk. 12. Konklusion og videre perspektivering Der tegner sig et tydeligt billede af at Ung-til-Ung metodens forebyggelses potentiale er en særdeles vanskelig ting at vurdere set ud fra objektive og målbare kriterier. Derfor er interessen i at undersøge sammenhængen mellem Ung-til-Ung som metode og effekt på forebyggelsen vanskelig i sit udgangspunkt. 14

17 Men: Firkantet sagt, hvis Ung-til-Ung blandt andet opstod som et forsøg på at imødekomme behovet for nye og effektive måder at informere unge om det moderne livs udfordringer på (1:7), herunder om forbrug af alkohol og stoffer, har metoden ikke haft den store præventive effekt (se f.eks. for unges forbrug af alkohol). På den anden side: Udvikler problemet sig hele tiden på den måde f.eks. i form af alkohol nu sælges som de populære alko-pops og stofferne hele tiden ændrer karakter. Det er med Ung-til-Ung, som med en række andre interventioner, vanskeligt at undersøge effekten af en pædagogisk intervention der retter sig mod et marked der i princippet har ændret karakter på det tidspunkt interventionen finder sted. Der tegner sig et tydeligt billede af Ung-til-Ung er en overvældende succes set på antallet af projekter der anvender eller henviser til inspiration fra metoden Men: Firkantet sagt er det, der dokumenteres først og fremmest en effekt på de unge der indgår som formidlere (og det gælder både internationale og nationale evalueringer og artikler) i form af øget bevidsthed og refleksioner med deraf følgende ændret holdninger og adfærd i forhold til tematikken. Uanset hvilken variation af Ung-til-Ung man støder på i litteraturen fremhæves den modnings- og demokratiseringsproces der finder sted i denne gruppe. Det man med andre ord kan dokumentere er at Ung-til-Ung måske mere er Fra Unge til Ung-til-Ung-Unge (!) således at modtagerne fungere som katalysatorer for formidlernes udviklingsprocesser. På den anden side: 15

18 Det har ikke været muligt at finde meget forskningsbaseret materiale der har påvist en forebyggende effekt af Ung-til-Ung som erfaringsbaseret metode, men flere undersøgelser beskriver at mange unge kan lide metoden og oplever de får mere relevant viden i kraft af den. Der er dog ikke noget der tyder på at der er en direkte sammenhæng mellem de unges faktiske viden om alkohol og stoffer og deres handlinger, tvært i mod er der meget der tyder på at de unge er særdeles velinformeret (dette bekræftes også på det bestemteste i en samtale med læge og narkobehandler Henrik Ringdom i forbindelse med dataindsamling til denne rapport), se for eksempel hvad en ung pige på 16 år skrev om sit forhold til hash på hjemmesiden : Erfaringer og holdninger i forhold til hash Jeg vil starte med min egen erfaring med hash: Jeg ryger hash til daglig, og har gjort det i ca. 1 år. Første gang jeg prøvede at ryge hash, var jeg lige blevet 13 år. Der syntes jeg, at det var rigtig sjovt, og det var noget specielt, når man røg en joint, men nu er det nærmest bare noget, der kommer i dagens løb, også på grund af at de fleste af mine venner og veninder ryger hash. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare, hvad det sjove ved hash er, det er bare mere hyggeligt, hvis man sidder sammen med nogle venner og ser en film og spiser lidt slik og sådan noget, mens man er skæv. Siden jeg røg første gang, har jeg røget i perioder og har taget det stille og roligt. Jeg vil ikke sige, at jeg er afhængig af hash, men denne her rygeperiode har taget for lang tid nu. Jeg kan også godt mærke på mig selv, at jeg er blevet mere sløv og klodset, og at jeg glemmer mere. Jeg kan godt lide at ryge hash, og jeg har det godt tilpas, når jeg er skæv, men jeg vil godt holde det nede på et lavt niveau, fordi det går jo også ud over skolen. Jeg har en ven, der også plejede at ryge hash hver dag, og så en dag da jeg mødte ham, vidste han slet ikke, hvem jeg var. Et stykke tid efter, fik jeg at vide, at han havde fået hashpsykose. Da jeg så ham et stykke tid efter, var han helt bleg i hovedet og snakkede om alt muligt underligt. Det var som om, han var blevet en helt anden person, og det gjorde rigtigt ondt at se sådan noget ske med en af sine venner. Man tror altid, det kun sker for andre, men det kunne ligeså godt være sket for mig selv. Et andet problem med hash er, hvis man bliver træt af det og har røget så længe, at det ikke påvirker en mere, og man så begynder at tage hårdere stoffer. 16

19 Jeg synes ikke at hash er så slemt som medierne gør det til. Der er masser af folk, der har et godt job, stort hus, en fed bil og en dejlig kæreste og virker helt normal, selvom de samtidig har et daglig hashforbrug. Og hvis det kan være lovligt at drikke sig stiv hver dag, kan det vel ikke være så farligt at ryge hash, hvis bare man holder det til weekenderne eller noget, og stopper, hvis man får lyst til hårdere stoffer og større virkning. Pige 16 år. Som det fremgår, er denne unge pige i stand til at redegøre for, og reflektere over sit eget forhold til hash, hvis værdi hun primært knytter til de sociale relationer. Hun beskriver at hun er i en rygeperiode der måske har været lidt for lang, og at hun ønsker at holde forbruget på et lavt niveau fordi det går ud over skolen. Hun kender til hashens farlige konsekvenser, og ved godt der er en risiko for det kan ske for hende selv. Alligevel giver hun udtryk for at hun mener at kontrol og viljestyrke til at stoppe eller reducere forbruget hvis hun ønsker det. Der knytter sig flere problemstillinger til denne rapport og som må tænkes med i en kommende grundig, kritisk og uvildig undersøgelse/evaluering af Ung-til-Ung som forebyggende metode: Når der tales om Ung-til-Ung sammenlignes ofte med docerende og moraliserende envejskommunikation fra gamle lærere, og at Ung-til-Ung virker i kraft af det er unge der formidler til andre unge. Er dette et fornuftigt grundlag at vurdere Ung-til- Ung på? Ville det ikke være mere relevant at sammenligne Ung-til-Ung med voksen/professionel formidling af mere tidssvarende karakter? Hvad finder konkret sted når unge klædes på, til at varetage Ung-til-Ung formidling? Det fremhæves enkelte steder at det næsten er umuligt at kritisere metoden fordi Ung-til- Ung næsten har antaget religiøs karakter og dets fortalere for troende, ingen kan vel have indvendinger imod unge hjælper andre unge? Men der er også andre interesser på spil, nogle fremhæver at metoden anvendes manipulatorisk i 17

20 visse sammenhænge og at der er store (politiske og økonomiske)interesser involveret. Det er f.eks. tankevækkende at den Europæiske Europeer ved henvendelse til dem ikke kan henvise til resultater der dokumenterer effekten af metoden (eller ideologien?). Skyldtes det at metoden bygger på en hvid, middelklasse, kristen ideologi- og gør den det??? Man kunne spørge: Er behovet for at hjælpe andre (den barmhjertige samaritan/ syndsforladelse) større end behovet er for at modtage denne type hjælp? og hvad betyder det at Ung-til-Ung knyttes til udviklingsprojekter og eksporteres i stor udstrækning f.eks. til Afrika hvor erfaringer traditionelt og aktuelt er formidlet på tværs af generationer, fra de gamle til de unge? For ikke at tale om anvendelsen af metoden her i landet i forbindelse med integration af unge med en anden etnisk baggrund. Denne rapport har således rejst flere spørgsmål end den har givet svar på. Det er forfatterens håb at den kan danne afsæt til yderligere forskning i feltet. Det skal afslutningsvis understreges, at fordi denne rapport henvender sig til praksis, har det været væsentligt for forfatteren at diskuterer indholdet med henholdsvis en repræsentant fra Ungdomsringen og en amtslig forebyggelseskonsulent på trods af dette ikke faldt indenfor projektets umiddelbare rammer. Dette skyldtes et ønske om at vurdere, hvorvidt rapportens kritiske vinkler vækker genklang eller modstand i praksis. I begge samtaler/diskussioner der har fundet sted, er rapporten modtaget som relevant og klar og behovet for videre forskning/evaluering i feltet støttes varmt i praksis. Det bør også påpeges at der i den videnskabelige litteratur findes flere eksempler på dokumentation af peer-education har effekt, men at den form for peer-education der er tale om ikke er erfaringsbaseret og dermed falder udenfor det man i Danmark oftest forstår som Ung-til- Ung. Rev BHH 18

Ung-til-Ung som forebyggende metode inden for feltet Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug

Ung-til-Ung som forebyggende metode inden for feltet Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug Ung-til-Ung som forebyggende metode inden for feltet Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug Rapport til Viden- og dokumentationsenheden Udarbejdet af cand.cur., ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.

Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Omsætning af viden til handling Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d. Praksisbaseret forskning Forskningsbaseret praksis Nyeste forskning viser, at vi burde gøre noget med al den forskning. Dagen

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Tværgående indsatser 2009

Tværgående indsatser 2009 Tværgående indsatser 2009 Brugerundersøgelser og medlemsindflydelse Mål: Indsatsområdets overordnede mål er at øge brugerindflydelsen på Levuk. Tilfredshedsundersøgelsen fra 2008 viste at 48% ikke oplever

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

OPSUMMERING...3. EMPIRI...14 Interviews med elever...15 Interviews med Kixetmedlemmer...15 Spørgeskemaer...15 MÅLGRUPPEN...16

OPSUMMERING...3. EMPIRI...14 Interviews med elever...15 Interviews med Kixetmedlemmer...15 Spørgeskemaer...15 MÅLGRUPPEN...16 INDHOLDSFORTEGNELSE OPSUMMERING...3 DE UNGE I KIXET...3 Samværet og gruppen...3 Udbytte af foredragene...4 Samspillet mellem foredragene og møderne...4 KIXETFOREDRAGENE...5 Kommunikationsformen...5 Diskussion

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Unge, Alkohol og Stoffer

Unge, Alkohol og Stoffer Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere