HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. december 2009

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. december 2009 Sag 337/2007 (2. afdeling) JKM Transport ApS (advokat Per Hansen) mod Danish Crown a.m.b.a. (advokat Martin Beck) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 15. afdeling den 15. maj I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Jon Stokholm og Michael Rekling. Påstande Appellanten, JKM Transport ApS, har gentaget sin påstand. Indstævnte, Danish Crown a.m.b.a., har påstået stadfæstelse. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for landsretten. Danish Crown har protesteret mod en del af indholdet i det sammenfattende processkrift afgivet af JKM Transport til Højesteret, idet Danish Crown har anført, at der er tale om nye anbringender, som ikke bør tillades fremsat, jf. retsplejelovens 383.

2 - 2 - JKM Transport har anført, at den pågældende del af selskabets sammenfattende processkrift alene indeholder procederende bemærkninger om allerede fremsatte anbringender. Højesteret finder, at den omtvistede del af JKM Transports sammenfattende processkrift for størstedelens vedkommende ikke kan anses for selvstændige nye anbringender og for den øvrige dels vedkommende er uden betydning for sagens afgørelse. For så vidt angår bevisførelsen for Højesteret har JKM Transport anført, at Danish Crowns advokat forud for afhøringen af vidnerne Per Sørensen og Søren Tyge Sørensen på utilbørlig måde havde rettet henvendelse til disse vidner, hvilket er fastslået af Advokatnævnet. Dette må der tages hensyn til ved vurderingen af bevisværdien af disse vidners forklaringer. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaringer af Jesper K. Madsen, Vagner Bøge, Svend Sønnichsen, Torben Andersen, Søren Tyge Sørensen og Per Sørensen. Jesper K. Madsen har supplerende forklaret bl.a., at han under voldgiftssagen kun var repræsenteret af én advokat, nemlig advokat K.L. Németh. Senere blev også advokat Hans Sønderby Christensen inddraget i sagen på hans vegne, men det var alene med henblik på sagens konkurrenceretlige aspekter. Man kom dog aldrig ind på disse aspekter under sagen. Han har aldrig talt med advokat Hans Sønderby Christensen om, at der skulle være et habilitetsspørgsmål i relation til Svend Sønnichsen, hverken i tiden før, under eller efter voldgiftsforhandlingen. Han havde ikke været klar over bilag X eksistens, førend han ca. en uge inden voldgiftsforhandlingen blev gjort bekendt med bilagets eksistens. Han kontaktede herefter advokat Németh herom, og Németh kontaktede Per Sørensen, som talte med Sønnichsen. Németh vendte tilbage og oplyste, at Per Sørensen og Svend Sønnichsen ikke havde problemer med bilaget. Advokat Németh sagde, at når de sagde, at det ikke var af betydning for dem, ville det ikke have betydning for sagen. Németh lagde ikke op til, at der skulle gøres mere i den anledning. Han var tryg ved sin rådgiver og lod det derfor ligge. Han var på det tidspunkt også mest optaget af, at hans kone var alvorligt syg. Hun afgik ved døden i februar 2005.

3 - 3 - Den 30. januar 2004 om aftenen modtog han en opringning fra advokat Németh. Han var på det tidspunkt hos sin kone på sygehuset i Holstebro. Németh havde samme aften fået en opringning fra Per Sørensen, der havde spurgt, om de ville underskrive et bilag om habilitet. Grunden var, at Per Sørensen ikke ønskede 14 dage senere at læse om kendelsen på forsiden af Jyllandspostens lyserøde sider. Jesper K. Madsen sagde til Németh, at dette her måtte være rivravruskende galt, og at han mente, at det kun var hans underskrift, der ville være afgørende. Det var først på dette tidspunkt, at han reelt blev klar over problemet med bilag X. Det var også derfor, at han på dette tidspunkt ønskede at rejse indsigelsen om inhabilitet hos Svend Sønnichsen. Han havde ingen grund til at tro, at Németh på dette tidspunkt kendte sagens udfald. Han havde heller ikke selv hørt noget om sagens udfald. Det, som han blev bedt om at underskrive, var, at han ikke ville gøre nogen ansvarlig for dommens udfald efter afgørelsen. Det var ikke som sådan knyttet an til bilag X. Han fandt det mærkeligt, at han skulle underskrive bilaget, og det var derfor, at han ville rejse indsigelsen om habilitet. Indsigelsen vedrørende Svend Sønnichsens inhabilitet rejste han i begyndelsen af februar Han fik på det tidspunkt den opfattelse, at der var et habilitetsproblem. For 2 år siden havde han en telefonsamtale med Torben Andersen, og han udarbejdede et notat om telefonsamtalen. De talte om alt muligt i en til halvanden time. På et tidspunkt kom de ind på, hvornår bilag X var kommet frem. Herom forklarede Torben Andersen, at han allerede inden voldgiftsforhandlingen vidste, at det var Svend Sønnichsen, som havde skrevet bilag X. Jesper K. Madsen har ikke været i kontakt med Svend Sønnichsen under sagen. Vagner Bøge har supplerende forklaret bl.a., at vognmandsaftaler hører under hans ansvarsområde i Danish Crown. I forbindelse med fusionen mellem Danish Crown og Steff-Houlberg blev der foretaget en gennemgang af de generelle vognmandsaftaler, som virksomhederne havde, herunder også aftalerne med Jesper Madsen og Niels Vinderslev. Han havde ikke kendskab til, at bilag X var i arkiverne. Han fik ikke på noget tidspunkt bilaget og kendte ikke til det. Han så blot de kontrakter, der forelå med henholdsvis Jesper K. Madsen og Niels Vinderslev. Han deltog under forberedelsen af voldgiftssagen. Han deltog også i forberedende møder i den forbindelse. Der blev ikke talt om bilag X i møder, hvor han deltog. Han stiftede første

4 - 4 - gang bekendtskab med bilaget under voldgiftssagen. Han kom ikke frem med bilag X under sagen. Han ved ikke, hvorfor bilag X kom frem, og hvordan det kom frem. Bilaget lå som dokumentation hos Steff-Houlberg. Bilag X var ikke fremme i forbindelse med Danish Crowns opsigelse af aftalen med Jesper K. Madsen. Svend Sønnichsen har supplerende forklaret bl.a., at han i modsætning til det der er anført i landsrettens dom i forbindelse med sine drøftelser med Niels Vinderslev om dennes kontraktforhandlinger med Steff-Houlberg i 1998 så et udkast, som Niels Vinderslev havde med. Han har ikke kendskab til den aftale, som Niels Vinderslev senere indgik med Steff-Houlberg i 1998/1999. Han modtog bilag X kort før voldgiftssagen. Bilag X blev fremsendt som et separat enkeltbilag. Det var det eneste separate enkeltbilag, der blev fremlagt under sagen. Han husker ikke, om han på det tidspunkt havde fået sagens andre bilag. Han kendte Martin Beck fra sin tid som direktør i Vestjyske Slagterier. Martin Beck havde været virksomhedsadvokat for Vestjyske Slagterier. De havde haft et glimrende samarbejde, som forløb over en periode på ca. 10 år. Han mener bestemt, at Martin Beck ville kunne genkende hans håndskrift. Han er sikker på, at han i sin tid har givet Martin Beck håndskrevne breve. Bilag X skrift, herunder brugen af blokbogstaver, er karakteristisk for hans måde at skrive på. Det er dog naturligvis et postulat, når han siger, at Martin Beck vil kunne genkende hans håndskrift. Da han modtog bilag X, fandt han det naturligt først at kontakte Niels Vinderslev. Han tænkte, at Niels Vinderslev ikke havde modtaget bilag X på daværende tidspunkt. Han spurgte Niels Vinderslev, om han kunne huske bilag X. Det kunne Niels Vinderslev først ikke. Så læste Svend Sønnichsen ordlyden af bilag X op for Niels Vinderslev, som derefter godt kunne huske det. Niels Vinderslev kunne også godt huske deres drøftelser i Han orienterede derefter Niels Vinderslev om, at han omgående ville ringe til Per Sørensen om bilaget. Han spurgte også Niels Vinderslev, hvad denne siden havde gjort ved bilag X. Niels Vinderslev fortalte, at han havde afleveret det til Steff-Houlberg. Da Svend Sønnichsen efterfølgende ringede til Per Sørensen, fortalte han Per Sørensen, at bilag X var et bilag, som han havde skrevet. Svend Sønnichsen er ked af, at Per Sørensen i landsretten har forklaret, at denne ikke under samtalen med ham blev klar over, hvilket bilag

5 - 5 - der var tale om, for ingen af de to kunne være i tvivl om, hvilket bilag det var. Under telefonsamtalen spurgte Per Sørensen, om han havde problemer med bilaget. Det svarede han nej til, da bilaget stammede tilbage fra Som han har forklaret i landsretten, sagde Per Sørensen, at hvis han ikke havde problemer med bilaget, så havde Per Sørensen heller ikke. Han ved ikke, om ordet habilitet blev brugt under samtalen. Han ringede til Per Sørensen for at finde ud af, om bilag X ville kunne få betydning for sagen. Under samtalen mellem ham og Per Sørensen aftalte de, at Svend Sønnichsen skulle ringe til advokat Németh. Han ringede herefter til Németh og orienterede ham om, at han havde talt med både Niels Vinderslev og Per Sørensen om bilag X. Det gav ikke anledning til nogen længere samtale mellem dem, og han lagde ikke op til, at Németh skulle gøre noget i den anledning. Han havde i øvrigt ikke noget at gøre med Németh. Han talte ikke med advokat Søren Tyge Sørensen om bilag X på det tidspunkt. Selv om han ikke kan huske det helt, mindes han, at Per Sørensen ville kontakte Søren Tyge Sørensen. Svend Sønnichsen vil finde det naturligt, hvis Søren Tyge Sørensen var blevet kontaktet. Første gang, hvor bilag X blev drøftet mellem voldgiftsdommerne, var under voteringen den 7. januar Der var ingen drøftelse umiddelbart efter voldgiftsforhandlingens afslutning. Forud for voteringen den 7. januar 2004 havde han fået det indtryk, at der skulle indgås et kompromis. Per Sørensen gav under mødet udtryk for en anden opfattelse. Han nævnte bl.a., at dette her drejede sig om jura. Svend Sønnichsen blev under mødet vred over denne debat. Han er ikke selv jurist. Han var med som branchekyndig. Hans opfattelse er, at aftaler, der foreligger inden en fusion, skal overholdes i forbindelse med fusionen. Bilag X indgik i deres debat under voteringen den 7. januar Per Sørensen gav under mødet udtryk for, at hvis bilag X havde været en del af aftalen, havde sagen været klar. I forbindelse med drøftelserne på mødet bad Per Sørensen ham om eventuelt at skrive noget om hans opfattelse og tilbød at være ham behjælpelig hermed. Svend Sønnichsen nævnte, at han kendte én, der kunne hjælpe ham. Han nævnte også under mødet, at der muligvis var et problem med hans habilitet. Når han i brev af 15. januar 2004 til Per Sørensen (næstsidste afsnit) udtrykker bekymring om sin habilitet, er det foranlediget af det, der på mødet den 7. januar 2004 blev drøftet herom. Han havde fået fornemmelsen af, at bilag X ville have indflydelse på udfaldet af sagen. Det

6 - 6 - var derfor, der efter hans opfattelse kunne være et habilitetsproblem. Han fik advokat Hans Sønderby Christensens hjælp til at udforme brevet af 15. januar Hans opfattelse var, at Hans Sønderby Christensens rolle i sagen alene var knyttet til den del, der vedrørte sagen med Konkurrencestyrelsen. Han fandt samtidig, at det var en fordel, at Hans Sønderby Christensen kendte til sagen. Han vidste ikke, hvad det endelige udfald af voldgiftssagen ville blive, da han og Hans Sønderby Christensen drøftede udformningen af brevet. Brevet var et forsøg på at påvirke resultatet i sagen. Brevet var også en reaktion på, at Per Sørensen havde bedt ham om at komme med noget på skrift. Han havde naturligvis et håb om, at brevet kunne gøre nytte. Han har i øvrigt haft et glimrende samarbejde med Per Sørensen. Han husker ikke, om han har modtaget det brev af 22. januar 2004, som Per Sørensen i landsretten har forklaret, han har sendt til Svend Sønnichsen. Han har ikke orienteret hverken Jesper K. Madsen eller Niels Vinderslev om udfaldet af sagen. Han har heller ikke orienteret Németh eller Sønderby Christensen om udfaldet af sagen. Mens han og Hans Sønderby Christensen drøftede udformningen af brevet af 15. januar 2004 til Per Sørensen, har Hans Sønderby Christensen måske stillet ham nogle spørgsmål, og Svend Sønnichsen kan have nævnt nogle ting, som var vigtige for ham at få med i brevet. Det var Hans Sønderby Christensen, som var pennefører på brevet. Svend Sønnichsen var ikke klar over, at Søren Tyge Sørensen og Per Sørensen havde haft en indbyrdes drøftelse om hans habilitet efter mødet den 7. januar Han var heller ikke klar over, at de havde besluttet sig for at orientere parternes advokater om habilitetsspørgsmålet i slutningen af januar Om baggrunden for det af Per Sørensen og Søren Tyge Sørensen forklarede om, at Svend Sønnichsen tidligere har sagt, at han under sagen følte sig under pres, har han forklaret, at han på et tidspunkt efter Per Sørensens brev af 30. januar 2004 til advokaterne blev ringet op af Niels Vinderslev, der nævnte, at Niels Vinderslev mente, at Svend Sønnichsen var inhabil. Han sagde til Niels Vinderslev, at han ikke mente, at han var inhabil. Niels Vinderslev sagde også, at han ikke måtte underskrive voldgiftsafgørelsen, men han bemærkede heroverfor, at det skulle han nok selv bestemme. Niels Vinderslev spurgte i samme forbindelse også til sagens udfald, men Svend Sønnichsen afslørede intet herom.

7 - 7 - Korrespondancen mellem ham og Per Sørensen under sagen, brev af 15. januar 2004 fra ham til Per Sørensen og brev af 16. januar 2004 fra Per Sørensen til ham, har han ikke videregivet til nogen under sagen, men har muligvis videregivet kopier af korrespondancen efterfølgende. Hvis han har videregivet det, hvilket han ikke husker, er det sket efter voldgiftssagens endelige afgørelse. Torben Andersen har supplerende forklaret bl.a., at han var ansat hos Steff-Houlberg i 1998, hvor forhandlingerne med Niels Vinderslev pågik, og at han også var ansat hos Steff-Houlberg i forbindelse med fusionen med Danish Crown i maj Han havde ansvaret for indtransport hos Steff-Houlberg. Lige efter fusionen blev kørselsaftalerne/vognmandsaftalerne overleveret til Danish Crown. Han er ikke klar over, om de blev gennemgået af en advokat. Aftalerne var stort set ens. Bilag X lå i et arkiv hos Steff-Houlberg. Der var en afdeling i arkivet med kontrakter og en afdeling med løse forhandlingsbilag. Bilag X lå i den del, hvor de løse forhandlingsbilag lå. Han husker ikke, om bilag X blev udleveret til Danish Crown i forbindelse med fusionen. Han mener ikke, at der blev foretaget en gennemgang af de enkelte kørselsaftaler. Han har heller ikke været med i forløbet, hvor Danish Crown opsagde gamle vognmandsaftaler. Første gang, hvor han fik bilag X i hænde, var på et møde med Niels Vinderslev i Han kan huske, at de drøftede bilag X, og at hovedindholdet af bilaget var, at Niels Vinderslev ville have samme pris for kørslerne til evig tid, hvilket Torben Andersen sagde nej til. Niels Vinderslev nævnte ikke, hvem der havde skrevet bilaget, og Torben Andersen var ikke klar over, at bilaget ikke var skrevet af Niels Vinderslev. Han deltog i forbindelse med forberedelsen af voldgiftssagen på Danish Crowns side. Det var ham, der fandt bilag X frem til brug for sagen. Han husker ikke hvornår. Han sendte på et tidspunkt en kopi til advokat Martin Beck. Det var forud for, at han i september/oktober 2002 stoppede hos Danish Crown. Fusionen var blevet godkendt af Konkurrencerådet den 24. april Bilag X kom frem på et af møderne, hvor man drøftede indholdet af aftalens punkt 10. Han forklarede på møderne, at han ikke i sin tid havde accepteret, at pkt. 10 skulle ændres i overensstemmelse med indholdet af bilag X. Han ville ikke binde en lille virksomhed, som muligvis stod for at skulle fusionere med en større virksomhed til en aftale med et indhold

8 - 8 - svarende til bilag X. Han ved ikke, hvornår bilag X blev fremlagt, eller hvem der fremlagde det. Han går ud fra, at det var Danish Crowns advokat Martin Beck, som fremlagde bilaget. Af nysgerrighed havde han bedt om at få en kopi af den endelige voldgiftskendelse. Efter afsigelsen af kendelsen ringede advokat Martin Beck til ham og nævnte, at det var pudsigt, at det under sagen havde vist sig, at det var Svend Sønnichsen, der havde skrevet bilag X. Han husker udmærket, at han har haft en samtale med Jesper K. Madsen for et par år tilbage. Han husker ikke nøjagtigt, hvornår det var. Det kan godt have været i maj Samtalen varede en time til halvanden. Under samtalen kan han godt have forklaret, at han efter voldgiftskendelsernes afsigelse havde fået at vide, hvem der havde skrevet bilag X. Han har ikke sagt, at han allerede inden kendelsen vidste, at Svend Sønnichsen havde skrevet bilag X. Det passer heller ikke, at han under et forberedende møde inden voldgiftssagen havde genkendt Svend Sønnichsens håndskrift på bilag X, og at det havde været drøftet på et sådant møde. Han ville aldrig kunne have genkendt Svend Sønnichsens håndskrift. Når han under samtalen sagde, at han længe havde vidst, at Svend Sønnichsen havde skrevet bilag X, hænger det nok sammen med, at samtalen foregik flere år efter voldgiftssagens afslutning. Søren Tyge Sørensen har supplerende forklaret bl.a., at han har udført advokatopgaver for Danish Crown, herunder under voldgiftssagen, men han har ikke på noget tidspunkt rådgivet, endsige talt med, Danish Crown om voldgiftssagen. Det var medio januar 2004, at han nævnte over for Per Sørensen, at Svend Sønnichsen havde konciperet bilag X. Det gjorde han på foranledning af et brev fra Svend Sønnichsen dateret den 15. januar 2004, som Per Sørensen videresendte til ham. Brevet var kommet med en fax dagen før den 15. januar Han nævnte over for Per Sørensen, at han fandt, at det var et mærkeligt brev, og at det måtte være skrevet af advokat Hans Sønderby Christensen. I forbindelse med Søren Tyge Sørensens og Per Sørensens samtale nævnte Per Sørensen, hvilket bilag han mente, det måtte dreje sig om. Søren Tyge Sørensen gjorde da Per Sørensen opmærksom på, at der kunne være tale om bilag X. Det gav ingen mening, hvis det havde været det bilag, som Per Sørensen først henviste til.

9 - 9 - Per Sørensen havde den 17. november 2003 fremsendt et udkast til afgørelse i sagen mellem Danish Crown og Niels Vinderslev til Søren Tyge Sørensen og Svend Sønnichsen. Det var aftalen, at de skulle mødes herom den 9. december 2003, men mødet blev ikke til noget, da Svend Sønnichsen blev syg. Der forelå først et tilsvarende udkast i sagen mellem Danish Crown og Jesper Madsen i løbet af januar Skrivefasen i forbindelse med voldgiftsafgørelsen begyndte derfor først den 7. januar Voldgiftsretten havde ikke beskæftiget sig med tilblivelsen af bilag X før den 15. januar Han erindrer, at Per Sørensen havde talt med Svend Sønnichsen om et bilag på et tidligere tidspunkt. Han husker ikke, om det var i oktober måned På mødet den 7. januar 2004 blev tilblivelsen af bilag X ikke drøftet. Han har noteret, hvad der blev drøftet på mødet, og han har ikke noteret, at der skulle være blevet drøftet noget om bilaget. Han ville have noteret, hvis spørgsmålet om tilblivelsen af bilag X var blevet drøftet på mødet den 7. januar Han ville have studset over, at oplysningen først kom frem nu. I landsrettens dom er det fra hans forklaring gengivet, at Per Sørensen gerne ville have klarhed over spørgsmålet. Herom har Søren Tyge Sørensen supplerende forklaret, at de aftalte at ringe til parternes advokater, således at han selv ringede til Martin Beck, mens Per Sørensen ringede til K.L. Németh. De havde ikke talt med Svend Sønnichsen om dette, før de ringede advokaterne op. Under sagen rettede han generelt alene henvendelse til Per Sørensen. I overensstemmelse med aftalen med Per Sørensen ringede Søren Tyge Sørensen til Martin Beck. Han er sikker på, at Per Sørensen ikke ringede til Martin Beck. Per Sørensen og Søren Tyge Sørensen ringede nemlig efterfølgende til hinanden og bekræftede over for hinanden, at de havde talt med advokaterne, ligesom de refererede over for hinanden, hvad der var blevet sagt under samtalerne med advokaterne. Søren Tyge Sørensen spurgte under telefonsamtalen med Martin Beck denne om, hvorvidt Martin Beck havde problemer med, at bilag X nu viste sig at være konciperet af Svend Sønnichsen. Det havde Martin Beck ikke. Han er ikke klar over, om Martin Beck var overrasket over denne oplysning. Søren Tyge Sørensen gav ikke udtryk for nogen holdning til habilitetsspørgsmålet over for Martin Beck. Derefter skrev Per Sørensen den følgende dag brevet af 30. januar Han finder det rigtigt, at brevene fra Per Sørensen til advokaterne den 30. januar 2004 blev sendt. Han havde som nævnt selv talt med Martin Beck, og Per Sørensen havde talt med advokat K.L. Németh

10 på dennes mobiltelefon. Han husker, at Per Sørensen fortalte, at Németh på daværende tidspunkt befandt sig i udlandet. Han fandt det rigtigt at få genbekræftet advokaternes opfattelse på skrift. Det havde siden mødet den 7. januar 2004 været klart, hvordan sagen ville falde ud, da han og Per Sørensen var enige om resultatet. Der var i udkastet af 7. januar 2004 sat plads af til, at Svend Sønnichsen kunne afgive et mindretalsvotum. Per Sørensen har supplerende forklaret bl.a., at han ikke mener at have forklaret, at bilag X var centralt for sagen, således som det er anført i gengivelsen af hans forklaring i landsrettens dom. Det fulgte af Torben Andersens forklaring for voldgiftsretten, at bilag X ikke kom til at indgå i aftalen mellem Niels Vinderslev og Steff-Houlberg. Derfor var bilag X ikke centralt for sagen. Noget andet er, at bilaget selvfølgelig er blevet centralt siden hen med den problemstilling, der nu er opstået. I gengivelsen af hans forklaring i landsrettens dom er det anført, at han den 22. januar 2004 skrev til Svend Sønnichsen og stillede ham en række spørgsmål om dennes adfærd under sagen. Per Sørensen har herom supplerende forklaret, at han ikke sendte et brev til Svend Sønnichsen den 22. januar 2004, men at han ringede til Svend Sønnichsen. Telefonsamtalen foregik ikke den 22. januar 2004, men den 19. januar Det, der er anført i landsrettens dom om brevets indhold, svarer derimod til, hvad han under telefonsamtalen sagde til Svend Sønnichsen. Når han overhovedet ringede til Svend Sønnichsen, var det foranlediget af, at Svend Sønnichsen havde fremsendt et responsum afgivet af en professor. Per Sørensen ville sige til Svend Sønnichsen, at responsummet ikke kunne indgå i sagen, og at han end ikke ville læse det. I gengivelsen af hans forklaring i landsrettens dom er det anført, at han foreholdt Svend Sønnichsen dennes tidligere opfattelse, og at Svend Sønnichsen svarede Jamen, de presser mig hele tiden. Svend Sønnichsen oplyste endvidere, at vognmændene pressede ham til ikke at underskrive kendelserne. Per Sørensen har herom supplerende forklaret, at samtalen med Svend Sønnichsen foregik den 12. februar 2004 om aftenen dagen forud for afsigelsen af voldgiftskendelsen. Han havde tidligere i et brev til de to øvrige voldgiftsdommere den 17. november 2003 skrevet bl.a., at han for god ordens skyld ville bede dem om, at det fremsendte udkast og voldgiftsrettens øvrige drøftelser fortsat holdtes absolut fortroligt. Da Svend Sønnichsen under samtalen den 12. februar 2004 havde oplyst, at vognmændene pressede

11 ham til ikke at underskrive kendelserne, gav Per Sørensen udtryk for sin store forbløffelse og spurgte Svend Sønnichsen, om han ville finde sig i det. Derefter sagde Svend Sønnichsen noget i retning af, at han da havde sin integritet, og han nævnte, at han nu ville sende kendelserne frem underskrevet samme aften. Det var den samtale, der gjorde, at der kom gang i sagen, og at kendelserne blev underskrevet. Svend Sønnichsen havde under samtalen oplyst ham om, at Niels Vinderslev og Jesper K. Madsen på et tidligere tidspunkt havde fået at vide, at bilag X var blevet skrevet af Svend Sønnichsen. Svend Sønnichsen nævnte ikke, hvornår denne havde talt med Niels Vinderslev. Det ved Per Sørensen ikke, og det kan han heller ikke vide. Han havde fået det indtryk, at Svend Sønnichsen havde været i en løbende dialog med vognmændene. I gengivelsen af hans forklaring i landsrettens dom er det anført, at han under en telefonsamtale med Svend Sønnichsen slog op i sagen, som han havde ved hånden, men misforstod muligvis Svend Sønnichsen med hensyn til, hvilket bilag det drejede sig om. Per Sørensen har herom supplerende forklaret, at han ikke husker det nøjagtige ordvalg, han brugte i landsretten. Det kan have været muligvis, eller det kan have været må have misforstået. Det var i hvert fald ikke bilag X, han slog op på. Han husker det nærmere som bilag 10. Han opfattede henvendelsen fra Svend Sønnichsen som en henvendelse af ren ordensmæssig karakter. Det er rigtigt, at han spurgte Svend Sønnichsen, om denne selv mente, at der var et problem, og at Svend Sønnichsen svarede, at det mente han ikke. Per Sørensen opfattede det sådan, at Svend Sønnichsen ikke oplevede, at der skulle være et problem. Der blev naturligvis ikke dermed taget nogen formel beslutning om et eventuelt habilitetsspørgsmål. Han rejste ikke efter samtalen med Svend Sønnichsen spørgsmål, om der kunne antages at foreligge et habilitetsproblem. Han overvejede slet ikke efter samtalen eller efter den mundtlige voldgiftsforhandling, at der kunne være et habilitetsproblem. Under samtalen drøftede han og Svend Sønnichsen ikke bilagets indhold. Samtalen var meget kort og foregik formentlig i Per Sørensens frokostpause. De drøftede ikke andet end bilaget. Han fandt ikke, at der var noget habilitetsproblem med det bilag, som han faktisk slog op på under samtalen. Under sagen blev det klart for ham, at Svend Sønnichsen havde et særdeles godt branchekendskab, at Svend Sønnichsen kendte Niels Vinderslev, og at Svend Sønnichsen havde haft tilknytning til Danish Crown. Per Sørensen sluttede deraf, at alle implicerede var bekendt med

12 dette, og at det bl.a. var derfor, at Svend Sønnichsen var blevet udpeget som voldgiftsdommer af vognmændene. Det gik ikke op for ham, at der kunne være et problem. Det var Søren Tyge Sørensen, der gjorde ham opmærksom på, at det var Svend Sønnichsen, som havde skrevet bilag X. Det var ikke blevet drøftet under mødet i sagen den 7. januar 2004, men kom først frem efterfølgende. Det kom formentlig frem i forbindelse med arbejdet med udkastet til kendelsen. Han ved ikke, hvor Søren Tyge Sørensen vidste det fra, men Søren Tyge Sørensen havde ligeledes et særligt branchekendskab. Sagen udmærker sig i det hele taget ved, at de partsudpegede voldgiftsdommere havde et særligt branchekendskab samt personligt kendskab til parterne. Det var i øvrigt noget, Per Sørensen var tryg ved. Efter at han havde modtaget brevet af 15. januar 2004 fra Svend Sønnichsen, drøftede han med Søren Tyge Sørensen det spørgsmål om inhabilitet, som Svend Sønnichsen rejste i brevet. Søren Tyge Sørensen havde ikke nævnt undervejs under voldgiftssagen, at der kunne være et inhabilitetsproblem. Samtalen imellem ham og Søren Tyge Sørensen har formentlig fundet sted i anledning af brevet af 15. januar Han mener, at han sendte en kopi af brevet til Søren Tyge Sørensen. Han husker det ikke helt, men han ville finde det helt naturligt at spørge Søren Tyge Sørensen, om denne fandt, at der forelå et inhabilitetsproblem i relation til Svend Sønnichsen. På et tidspunkt gjorde han op med sig selv, at dette eventuelle problem skulle afklares med parterne, inden kendelserne kunne afsiges. Han ønskede ikke efterfølgende at blive mødt med, at parterne ikke havde haft kendskab til problemet. Han gik ud fra, at alle involverede var bekendt med det. Han kunne ikke vide, om Jesper K. Madsen var bekendt med det, men han kunne med sikkerhed vide, at Niels Vinderslev havde kendskab til det. Han henvendte sig som det første den 29. januar 2004 om eftermiddagen til Søren Tyge Sørensen. Han oplyste over for Søren Tyge Sørensen, at han havde besluttet sig for at ringe til advokat K.L. Németh og forberede ham på brevet, som han ville sende dagen efter, samt sikre sig, at advokat Németh kunne nå at besvare brevet. Han husker, at Søren Tyge Sørensen tilbød, at denne kunne ringe til advokat Martin Beck og orientere ham om det brev, der ville komme, hvilket blev aftalen. Per Sørensen har ikke selv talt med advokat Martin Beck. Han husker tydeligt sin samtale med advokat Németh, der fandt sted den 29. januar 2004 hen under aften, idet han ringede til Németh på kontoret og fik at vide, at denne var på mobilen. Da han endelig fan-

13 gede advokat Németh, viste det sig, at denne var i udlandet. Advokat Némeths reaktion var, at parterne udmærket kendte sammenhængen. Grunden til, at Per Sørensen fandt det rimeligt at ringe til advokat Németh, var, at advokat Németh på et tidligere tidspunkt havde henvendt sig til ham om afsigelsestidspunktet, idet advokat Németh ville sikre sig, at denne var hjemme på det tidspunkt, hvor kendelserne blev afsagt. Németh havde ved den lejlighed oplyst, at han stod foran en udlandsrejse. Brevene til advokaterne blev derefter sendt den 30. januar Han havde ingen grund til at tro, at Danish Crown på det tidspunkt, hvor de gav udtryk for, at de ikke mente, at der var et habilitetsproblem, vidste, hvad udfaldet af sagerne ville blive, og at det var grunden til, at de ikke fandt, at der var et habilitetsproblem. Ud over samtalen med advokat Németh har han ikke haft telefonisk kontakt med parternes advokater under sagen. Det ville også være højst usædvanligt, bortset fra selvfølgelig hvis man henvender sig om forhold af rent praktisk karakter, som f.eks. kendelsernes afsigelsestidspunkt. Han overvejede ikke den 13. februar 2004 kun at afsige en kendelse om habilitetsspørgsmålet. Efter den kontakt, som han havde haft med Svend Sønnichsen aftenen forinden, hvor denne havde besluttet sig for at underskrive kendelserne, ville det på det tidspunkt være absurd at trække forløbet længere. Klagerne var under voldgiftssagen repræsenteret ved advokat Németh. Advokat Hans Sønderby Christensen var også med og procederede et konkurrenceretligt spørgsmål, men han opfattede det sådan, at advokat Hans Sønderby Christensen tog sig af dette spørgsmål, mens det var Németh, der var klagernes repræsentant. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes.

14 I sagsomkostninger for Højesteret skal JKM Transport ApS betale kr. til Danish Crown a.m.b.a. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.