Modstandsbevægelsen på Thyholm og Jegindø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modstandsbevægelsen på Thyholm og Jegindø"

Transkript

1 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø JENS GLOB SAMVIRKET Årsskriftet for (10. årgang ). Siderne Modstandsbevægelsen på Thyholm og Jegindø Af POUL MØLLER Manden, der organiserede modstandsarbejdet i det nordvestlige Jylland, var kaptajn Ejby Nielsen, batterichef ved 10. Artilleriafdeling. Sammen med hærens andre officerer blev han interneret efter den tyske magtovertagelse i august Efter frigivelsen senere på året tog han ophold i Ålborg og begyndte her at opbygge modstandsarbejdet. Det lykkedes ret hurtigt for tyskerne at trævle dette op, og han måtte i vinteren 1943/44 søge længere vestpå. I marts kom han til Thisted for at starte et lignende arbejde der. I byen, der var præget af de kolossale tyske befæstningsarbejder på Vestkysten, var det let at være ubemærket, men et forsøg på at blive vognfordeler i selve fæstningen Hanstholm glippede alligevel, og han tog ophold i Nykøbing Mors, hvor han fik en dækstilling som ingeniør ved kommunen under navnet Poul Bastrup Ottesen. Herfra opbyggede og ledede han alt modstandsarbejde i Thy, Thyholm, Hanherred og Mors indtil krigens slutning, dog de sidste par måneder igen fra Thisted. I Thy og på Thyholm under dæknavnet»carlsen«, de andre steder under navnet»ottesen«. Årets første måneder var præget af koordineringsbestræbelser og af arbejdet med at skaffe kontakter. En af kontakterne var gårdejer Hans Carl Toft,»Bjørndalgaard«ved Uglev, idet han havde fået kendskab til, at denne tidligere Finlandsfrivillige beskæftigede sig med illegale blade og efterretningsvirksomhed. På Ejby Nielsens opfordring gik H. C. Toft i gang med at danne sabotagegrupper på Thyholm og Jegindø. Han henvendte sig til købmand Ejnar Krabbe i Uglev og realskolebestyrer I. P. Jensen i Hvidbjerg. Denne, der af hensyn til ansvaret for skolen ikke i første omgang mente at kunne være med, henviste igen til herreekviperingshandler Martin Østergaard i Hvidbjerg, der påtog sig opgaven. 121

2 Kaptajn Ejby Nielsen og gårdejer H. C. Toft i samtale ved et stævne umiddelbart efter befrielsen. Krabbe og Østergaard arbejdede videre, og i løbet af 1944 var der aktive grupper begge steder, rekrutteret fra et bredt udsnit af lokalsamfundet. Problemet var på Thyholm som andetsteds: Hvem turde man henvende sig til og samtidig kunne stole på deres tavshed, hvis deres svar blev et nej? Følgende ordveksling er sikkert karakteristisk. Bestyrer Arnold Christensen, Floulev, blev en sen nattetime opsøgt af Martin Østergaard, der spurgte, om han kunne tænke sig at gå ind i en modstandsgruppe. Arnold Christensen svarede, at det var han vist ikke modig nok til, hvorefter Østergaard replicerede:»det kommer ikke an på, om du er modig, men om du kan holde kæft!«den 5. maj 1944, et år før befrielsen havde Toft fået arrangeret et instruktionsmøde hos en bekendt i Hurup. Det var fælles for lederne af grupperne på Thyholm, i Ydby, Hurup og Bedsted. Til stede var Ejby Nielsen og en udefra kommende instruktør. Disse orienterede om formålet med jernbanesabotage og om, hvordan denne skulle udføres. Samtidig fik man en gennemgang af adskillelse og samling af den engelske maskinpistol (stengun). Senere på måneden samledes så grupperne på Thyholm til instruktion. I Hvidbjerg var det hjemme hos Martin Østergaard. 122

3 8 pakker plastisk sprængstof med tilhørende tændsnor og detonatorer var da tilgået gruppen. Dette blev efter behørig instruktion gravet ned i Østergaards have til senere anvendelse. I Uglev mødtes på Krabbes kontor H. C. Toft, Ejnar Krabbe, Peter O. Jensen, Bjørndal, og Martin Gade, Odby, til lignende instruktion. 1. Den første store opgave Først i juli - stadig i fik Martin Østergaard besøg af den jyske nedkastningsleder A. J. Toldstrups transportchef, der gik under dæknavnene»steffensen«eller»bloch«, men i virkeligheden hed Ammundsen og var læge, iøvrigt en bror til den kendte medicinaldirektør Esther Ammundsen. Hans opgave var at finde et velegnet sted for opstilling af et radiopejlefyr, en såkaldt»eureka«, hvis opgave var at lede de engelske flyvemaskiner, der nu i et stadigt stigende antal kom ind over den jyske vestkyst, frem til de forskellige nedkastningssteder for der at blive lettet for deres last af våben, sprængstoffer, radiosendere og andet materiel samt enkelte faldskærmsfolk, der skulle virke som instruktører i det voksende modstandsarbejde eller som kontaktpersoner mellem dette og ledelsen i England. Indførelsen af»eurekasystemet«fik enorm betydning for nedkastningerne. Systemet fungerede således, at fyret udsendte radioimpulser med meget kort bølgelængde og i en radius af km. Når maskinen var inden for rækkevidde og»svarede«stationen, hørtes i eurekaen en fløjtetone, hvorefter stationen begyndte at sende et aftalt kodebogstav, som maskinen opfangede, hvorefter den med få meters nøjagtighed kunne ledes frem til pladserne. Nu var der mulighed for, at der kunne nedkastes i mørke nætter uden månelys. Maskinerne røbede ikke pladsen ved gentagen cirklen for at finde den, men kunne kaste ved selve anflyvningen, og måske betød det ikke mindst, at de folk, der skulle modtage, kunne færdes mere frit, dækket af mørket. Resultatet af»blochs«besøg i Hvidbjerg blev, at man foreløbig besluttede at opstille eurekaen på Østergaards loft, og den 2. august ankom manden, der skulle betjene den, Svend Erik Christensen fra Vejle, men dengang kun kendt under dæknavnet Poul Jacobsen. Et andet fyr var placeret ved Husby Klit, og Poul Jacobsen blev sammen med operatøren der instrueret af faldskærmsmanden Altenborg Hansen. Eurekaen i Husby Klit måtte kort efter etableringen opgives. 123

4 Men på Thyholm blev fyret opstillet i Østergaards gæsteværelse og antennen ført op gennem skifertaget i en længde af 40 cm., så den var ikke let at få øje på. En instruktør - sandsynligvis Altenborg Hansen - kom til Hvidbjerg for at kontrollere, at alt var, som det skulle være. Det var det, og fra den 22. august sendtes hver aften mellem kl og disse vejledende signaler ud i æteren og ledte på den måde indflyvende maskiner på ret kurs mod deres udpegede dropningspladser. Senere flyttedes eurekaen af sikkerhedsmæssige grunde til gården»helleriis«i Hellerød, hvor ejeren Chr. Riis i forvejen var involveret i modstandsarbejdet. Dette»flyt«resulterede i øvrigt senere i, at datteren på gården, Inger, blev gift med operatøren Poul Jacobsen, der selvfølgelig var flyttet med. Eurekaen blev drevet af akkumulatorer og disse blev opladet hos forpagter Søren Sørensen i Barslev, der havde vekselstrøm, hvad man ikke havde i Uglev. 2. Jernbanesabotage. I september 1944 var man klar til den første jernbanesabotage. Natten mellem den 13. og 14. september anbragte en gruppe bestående af Toft, Østergaard og Poul Jacobsen en sprængladning på skinnerne ved overkørs- 124

5 len til Sindrup, nord for Draget. Som tændanordning brugte man en sprængblyant med 2 timers antændingstid. Der skete dog intet, og dagen efter fandt tyskerne ladningen. Af en eller anden grund havde tændingen ikke virket. Den 16. tog samme hold på arbejde igen, for dog at overbevise sig om, at det kunne lade sig gøre. Stedet, der var valgt, lå 1 1/2 km øst for Lyngs station. Denne gang lykkedes det, og et par meter skinne blev bortsprængt. Men det virkede lidt skuffende på gruppen, at banens folk i løbet af 4 timer havde linien klar igen. Disse to forsøg havde ikke noget egentligt formål ud over at se, om det altså kunne lade sig gøre at afbryde togforbindelsen for kortere eller længere tid. Og fra 1. oktober blev det henstillet fra højere sted, at man indstillede jernbanesabotagen indtil videre for at skaffe så megen ro som muligt om en ny stor opgave: Modtagelse af våben og ammunition m. m. fra engelske maskiner. 3. Våbenmodtagelse. Denne opgave krævede specielle forberedelser. Som plads for nedkastningerne havde man valgt en mark tilhørende gårdejer Søren Larsen i Grønholme. Stedet skulle gerne være noget afsides, men der skulle alligevel være gode til- og frakørselsveje. Endvidere skulle pladsen holde 400x400 meter. Pladsen blev godkendt til formålet, og fik kodenavnet»sigrid«. Internt inden for landsdelen gik den under navnet»grøn«. Den 1. oktober kom der besked fra»carlsen«om, at pladsen ville blive benyttet, og efter denne dato blev BBCs aftenudsendelse kl altid aflyttet for, om der mellem de mange særmeldinger skulle være en hilsen til»sigrid«. Var der det, betød det, at der den samme aften ville finde en nedkastning sted i Grønholme. Men en nedkastning kunne betyde sammenstød med tyske patruljer, der selvfølgelig ikke kunne undgå at høre overflyvningen og derfor var særlig opmærksomme på trafik på afsides steder. Derfor måtte en del af de 25 mand, modtagerholdet bestod af, være bevæbnede, og til det formål tilgik der Thyholm 10 stk. amerikanske 11 mm Coltpistoler samt 600 patroner, som blev hentet i Nykøbing på Mors. I Thisted afhentedes ligeledes 2 engelske maskinpistoler med ammunition samt 4 signallygter, der skulle bruges til markering af nedkastningsstedet. Nogle af pistolerne blev senere fordelt til andre pladser i Sydthy. På det tidspunkt var det svært at få fat i mange ting, bl. a. stavlygter. Chr. Borre, også en af de første modstandsfolk i Uglev, fortalte Ejnar Krabbe, at 125

6 han havde set en lærling på netfabrikken i Uglev købe batterier til en sådan. Krabbe sagde:»prøv at få den fra ham? Det er nok bedst med cigaretter, - dem skaffer jeg«. Og stavlygten skiftede ejer formedelst 3 pakker cigaretter. Vognmand Plougmann i Hvidbjerg lovede at stille lastbil til rådighed for transport af det nedkastede materiel, og gårdejer Chr. Møller i Søndbjerg lovede ligeledes, at man måtte opbevare det på hans gård,»lille Ballegård«efter hver nedkastning, indtil rengøring og fordeling kunne finde sted. Selve rengøringen samt pakning og forsendelse foregik i og fra købmand Bondes pakhus midt i Søndbjerg by. De mange faldskærme, hvori materiellet var kommet ned, blev ligeledes opbevaret på gården indtil krigens afslutning. En ikke ufarlig opgave at påtage sig. Alt blev forud organiseret og planlagt, såvidt et sådant foretagende kunne planlægges, og yderligere blev der truffet aftale med vognmændene Laurids Jørgensen på Jegindø og Christensen i Lyngs om at stille lastbiler til afløsning for Plougmanns. Chauffør på disse natlige ture var som regel Kr. B. Thomsen, der arbejdede for Plougmann. Alt var nu organiseret. Kodenavnet for»grøn«var i mellemtiden blevet ændret til»thorvald«, og 1. november 1944 lød det i en særmelding fra 126

7 England for første gang. Tidsrummet, indenfor hvilken flyveren kunne ventes, var mellem og 04.00, og lidt før kl stillede nedkastningsfolkene på pladsen for at afvente den første nedkastning i Thy i det hele taget. Vagtposterne blev stillet ud. Signallygterne placeret, - og man gav sig til at vente. Der var flyvere i luften, og man signalerede det aftalte kodebogstav indtil flere gange, men uden held, og kl tog man hjem igen, - lidt skuffede og meget forfrosne. Lastbilen til transporten var kørt i skjul ved bankdirektør Jacobsens have i Nr. Hvidbjerg, og få eller slet ingen havde fået færten af, at der foregik noget. Men den 21. november var der igen hilsen til Thorvald, atter fandt gruppernes medlemmer våben og lygter frem og stillede i Grønholme, - og fortæller en af deltagerne:»denne gang lykkedes det. Som dukket ud af mørket var englænderen over os i 200 meters højde. Vi blinkede de aftalte signaler, og så - hvilket uforglemmeligt syn, dalede 12 forskelligt farvede faldskærme ned over vejen, hvor det var en let sag, at få de 250 kg tunge containers læsset på lastbilen«. Da man var parat til at køre bort, opdagede man, at der manglede en container. Der skulle altid være 12. I næsten en hel time ledte man efter den i buldrende mørke. Lommelygter turde man ikke anvende, selv tobaksrygning var strengt forbudt, hvor tiltrængt det end kunne være i en sådan situation. Endelig fandt man beholderen. Det viste sig, at skærmen ikke havde foldet sig ud i tide, og beholderen havde ramt jorden med så stor kraft, at der var blevet et dybt hul, og indholdet: 2 maskingeværer med tilhørende ammunition lå spredt over et stort område. Trods mørket lykkedes det alligevel at finde det hele, og at fjerne alle spor. Men for en sikkerheds skyld blev dyrlæge Steffensen og inspektør Brandi- Hansen, begge Hvidbjerg, næste morgen sat ind i sagen og sendt på»harejagt«for ved fuldt dagslys at sikre sig, at alt var fjernet fra pladsen. Og det var det. Nedkastningen havde fundet sted ved 24-tiden, og klokken var blevet mange, og nu gjaldt det om at komme væk med den dyrebare last, der senere viste sig at bestå af 75 amerikanske karabiner, 2 stk. bazookaer (et antitankvåben), 4 maskingeværer, 5 revolvere, 4 pistoler, 213 håndgranater, 20 håndbomber, 3 uniformer, 5 forbindingspakker foruden en mængde ammunition og sprængstof. 127

8 Men besværlighederne var endnu ikke forbi. Af en eller anden grund gik lastbilen fast i 1. gear, så kørslen fra Grønholme til Tværdal var alt andet end lydløs. Først her lykkedes det Kr. B. Thomsen at skifte til 3. gear. Efter hver modtagelse forestod et stort arbejde med at pakke ud og rense de mange våben for det klæbrige fedtstof, de var konserveret i. Våbnene blev fordelt mellem Hvidbjerg- og Uglevgrupperne, og mange nætters arbejde blev lagt i rengøringen. I Hvidbjerg foregik dette arbejde på købmand Chr. Gades kontor bag forretningen i Bredgade. Fru Gade fortæller, at alle hendes klude, - og det var også ved at være en mangelvare, gik med til dette arbejde. Nu afdøde Knud Schjødt har fortalt, at for at komme til bunds i det tog han karabinerne med hjem på»thylands Fabrikker«og ligefrem afsmeltede fedtstoffet. Efter rengøringen skulle en del videresendes til andre grupper og noget beholdes på Thyholm. Det, der skulle forsendes fra Hvidbjerg, blev gemt i købmand Gades pakhus, der lå langs med banen øst for stationsbygningen. I pakhuset blev et rum, der normalt blev anvendt til opbevaring af brændsel, men som på grund af krigens mangel på samme nu stod tomt, brugt som skjulested. Den videre forsendelse måtte ske i trækasser, men også træ var en mangelvare. Dog leverede Poul Andersens tømmerhandel i Holstebro og tømmerhandler Nielsen, Frederikstorv, Thisted, efter aftale brædder til fremstilling af kasser. I Hvidbjerg blev disse lavet af tømrermester Poul Råby på dennes værksted, i Søndbjerg fortrinsvis i købmand Bondes pakhus. Når»varerne«skulle af sted, benyttede man gerne et godstog, der kom ved 19-tiden, og portør M. C. Christensen på Hvidbjerg station var Gade behjælpelig med at få dem læsset uden at det øvrige personale på stationen fattede mistanke. Portør Christensen var indforstået med indholdet. Var der sprængstof i forsendelsen kunne dettes specielle lugt være en risiko, da tyske vagter ved Hvidbjerg Kro, der lå lige over for banen, måtte formodes at kende denne lugt. Tilsvarende blev de kasser, der var forarbejdet i Søndbjerg, sendt fra Uglev station, hvor portør Hartvig Pedersen var involveret i modstandsarbejdet. I Uglev gravede man sagerne ned på»odbygaards«mark, nu sportspladsen. I Søndbjerg blev en del gravet ned på købmand Bondes tømmerplads og noget hos gårdejerne Askov Christoffersen og Peter Borre. I Hvidbjerg blev materialet tilsvarende gravet ned i en mødding i bagbygningen til købmand Gades forretning i Bredgade, ligesom en tom landbrugsejendom i 128

9 Købmand Chr.Gades bagbygning Hvidbjerg, hvor våben og sprægstoffer var skjult. Styvel, også tilhørende købmand Gade, blev brugt som gemmested. Også her blev en mødding brugt til opbevaring, ligesom gammelt halm på loftet anvendtes til det samme. Men man var jo også nødt til at afprøve de våben, man kunne komme ud for at skulle bruge. Tre steder blev brugt til dette formål. Det ene var den ret øde Jegindø Tap, det andet stranden syd for»helleriis«, hvor de høje skrænter især med vestenvind hindrede lyden i at kunne høres inde på Thy- Bjørndal Kalkværk, hvor modstandsbevægelsen holdt skydeøvelser under krigen. 129

10 holm, og endelig benyttede man Kalkværkets bygninger i Bjørndal, der også i stormvejr hindrede lyden af skud i at kunne høres. Chr. Borre fortæller, at da han og et par kammerater en aften efter en sådan prøve var på vej mod Søndbjerg, opdagede de pludselig en tysk cyklistpatrulje på 8-10 mand. Disse stod af cyklerne, og man kunne høre, at de tog ladegreb på deres geværer. Borres kammerater forsvandt ind over markerne. Borre, der var bange for at flugt for hans vedkommende ville betyde, at tyskerne åbnede ild, fortsatte mod patruljen, men lod sin pistol forsvinde ned i vejgrøften. Men da han var få meter fra patruljen, satte tyskerne sig pludselig op på deres cykler igen og forsvandt. Borre åndede lettet op, men pistolen fik lov til at ligge i vejgrøften til næste dag. Hans kammerater troede, at han var Samtidig foto af Chr. Borre i en af de 3 uniformer. Uniformen er stadig i hans besiddelse. blevet taget og da dette rygte bredte sig, foretrak de fleste modstandsfolk ikke at sove hjemme den nat. Stor var glæden, da en af kammeraterne, der forsigtigt nærmede sig Borres hjem næste morgen for at høre, hvor galt det var gået, fandt Borre i færd med at muge i kostalden. 4. Klar igen. 1. december 1944 meldte man igen klar til England. Pladsen var på grund af dårlige til- og frakørselsforhold flyttet 500 meter, så den nu lå på Hindselsmark lige vest for vejen til»overgaardsminde«. Kodeordet var forandret til»beate«. Det var altid Carlsen, der meddelte Toft de skiftende betegnelser for pladsen og yderligere fik man fra ham en særlig»julehilsen«i form af en advarsel om, at GESTAPO, det tyske statspoliti øjensynligt forberedte en større razzia, som skulle finde sted i juledagene, 130

11 hvorfor man skulle tage alle forholdsregler. Krigen gik jo sin gang trods julefester og lignende. Nytårsaften 1944 havde Martin Østergaard tidligere omtalte Poul Jacobsen som gæst. Disse to var på vej mod»smerupgaard«for at fejre nytårsaften hos Østergaards svoger og svigerinde, Edith og Kristian Odgaard. Ved Graugaard Fjord gjorde de holdt for at lytte til BBC i en medbragt lommeradio. Det var i sidste Øjeblik, at de fik gjort radioen klar for sekunder senere lød det i særmeldingen:»vi bringer i aften en hilsen til»beate«,»hjalmar«o.s.v....«det blev ikke til megen nytårsfest den aften. Poul Jacobsen tog tilbage og alarmerede modtagefolkene i Hvidbjerg, mens Østergaard meget tidligt forlod selskabet på»smerupgaard«med den undskyldning, at han skulle gå»vagtværn«senere på natten. I Uglev var Peter Jensen gæst hos Ejnar Krabbe, der også hørte særmeldingen, så også her måtte man ud og alarmere, men på grund af denne specielle aften, traf man ikke alle hjemme, og man måtte tage enkelte med, der ikke tidligere havde deltaget. På vej til Grønholme mødte man folk fra Hvidbjerg, der fortalte, at man måske skulle aflyse modtagelsen, da chaufføren Kr. Thomsen ikke var på egnen denne nat. Uglevfolkene var dog af den opfattelse, at der måtte kunne skaffes en anden lastbil, hvorfor nogle vendte tilbage til Uglev for at organisere det, mens resten sammen med folkene fra Hvidbjerg fortsatte til pladsen i Grønholme for at være parate, når flyveren kom. Selve nedkastningen foregik uden problemer, men det varede meget længe før en lastbil dukkede op. Det var vognmand Stokholms og med dennes chauffør Møller Søndergaard ved rattet. Tidsmæssigt blev det denne aktion, der tog længst tid. Containerne var kommet ned lidt før kl , hvorpå man måtte vente på lastbilen i 3 timer, så det blev sent, inden folkene kunne tørne ind nytårsmorgen. Denne sending indeholdt 3 tons sprængstof samt 30 særdeles velkomne cykeldæk. De tomme containers blev sendt til bunds i Hindsels mergelgrav, men det viste sig, at det ikke var så godt, for uvedkommende personer fiskede dem op igen og brugte dem som beholdere. Derfor blev senere ankomne beholdere lodset i fjorden ved Jegindø dæmning, men det var heller ikke for godt, for ved lavvande stak enderne op af vandet. Kodenavnet for pladsen var nu ændret til»myglius«. Den 23. februar skulle en større sending våben transporteres fra Thyholm til Nykøbing Mors. Det foregik også i Plougmanns lastbil med Kr. Thomsen som chauffør og med Østergaard og Toft som sikkerhedsvagter. Det 131

12 kritiske punkt var Vildsundbroen, og mens Thomsen og Østergaard holdt lidt tilbage med lastbilen, cyklede Toft over broen for at se, hvordan vagterne reagerede over for trafikanter. De foretog sig dog intet, og man kørte roligt og uantastet over og nåede i god behold til Nykøbing. På tilbagevejen lyttede man igen til BBC på den medbragte lommeradio, og her var der en hilsen til»myglius«, og så var det om at komme hjem i en hast. Denne gang fandt nedkastningen sted i halvklart måneskin og var helt igennem vellykket når undtages, at den ene container ramte telefontrådene over»overgårdsminde«. I ladningen var bl.a. en eureka, der af Poul Jacobsen blev opstillet på Agerø. Den telefonmontør, der dagen efter reparerede trådene snakkede temmelig åbenlyst om, hvordan han mente, at skaden var sket. Herefter begyndte man at se sig om efter en anden plads, men beholdt dog»grøn«som reserve. Den 17. marts var man igen på pladsen efter at have modtaget hilsen til»myglius«, men på trods af, at der var maskine over pladsen både kl , og blev der ikke kastet, selv om der signaleredes det aftalte signal hver gang. Hvad man selvfølgelig var skuffet over og som Østergaard beklagede sig over til»carlsen«i en rapport skrevet samme dag. Maskinerne blev beskudt af luftskytset ved Oddesund. Den 19. eller 20. marts blev pladsen helt afmeldt, og man fandt en ny på Helleriis mark. Allerede den 23. i samme måned var der hilsen til»myglius«igen, og påny var man klar til at modtage. Denne gang var man ekstra omhyggelige med at sætte vagter ud, da tyskerne nu patruljerede på alle veje. Da der ude på fjorden lå en tysk patruljebåd, der let kunne observere en nedkastning i det gode vejr, var man betænkelige ved at give signal til modtagelsen. I øvrigt var det umuligt at få godset transporteret væk på grund af patruljerne. Man gik dog i gang med at grave et hul i jorden ved et dige syd for gården til at gemme containerne i. Men efter fornyet rådslagning blev man enige om, at det ville være uforsvarligt under disse omstændigheder at tage noget ned. Man forsvandt ad de forskellige veje, som man var kommet ad, og som det følgende viser, var det godt det samme, for ved Hellerød blev Toft og Østergaard standset af en tysk patrulje og måtte vise legitimationskort, men blev ikke yderligere visiteret. Flyveren var ellers over pladsen kl. godt 23. Den blev beskudt fra Oddesund, men da der ingen signallygter blinkede, forsvandt den igen vestpå, og de folk, der var på vej hjem, kunne kun vemodigt vinke til ham. 132

13 Knud Schjødt, der den aften havde vagt på en af gravhøjene i Egebjerg, blev pludselig opmærksom på, at en tysk patrulje var på vej op mod samme høj. De havde åbenbart observeret flyveren. Schjødt, der ikke var klar over, om han var set eller ej, fjernede sig skyndsomt i modsat retning og nåede ad en omvej til»helleriis«for at advare folkene på pladsen, men fandt dem ikke. Han fik fat i en cykel og kom hjem til Hvidbjerg, hvor han med bange anelser ringede på hos Østergaard kl om natten. Denne, der på det tidspunkt sov trygt, kunne dog berolige ham med, at alle var sluppet godt væk, men at han og Toft som tidligere nævnt var blevet standset af en patrulje. 5. Farlig transport. Efterhånden som tyskerne udbyggede deres stillinger på Thyholm og i Thy, kunne det være et problem, at fordele det på Thyholm nedkastede materiel til grupperne i Sydthy og på Mors. De mange cementbunkers, der i dag stadig ligger omkring Oddesundbroen 40 år efter, vidner om, hvilken værdi man tillagde denne overgang over Limfjorden og tilsvarende var Vildsundbroen stærkt bevogtet, hvad en tidligere nævnt episode har godtgjort. Men også ved Draget, overgangen mellem Thyholm og Sydthy var mod krigens slutning anlagt en spærrelinie i forbindelse med en træningslejr for tyske frontsoldater. Efter krigen fortsatte denne lejr som flygtningelejr. Alle disse steder kunne man forvente kontrol, men med den koldblodige chauffør Kr. Thomsen ved rattet og som nævnt Østergaard, Toft eller andre modstandsfolk som sikringsfolk blev våben, ammunition og sprængstof i store mængder, somme tider op til 3 tons ad gangen afleveret andre steder. Kr. Thomsen fortæller, at man engang læssede»gods«af i Bedsted camoufleret i kornsække, mens en tysk soldat gik sin vagtrunde få meter derfra og med mellemrum standsede op og interesseret betragtede arbejdet. Også lokalt skulle man passe på. Gruppeleder Ørgaard Nielsen, Jegindø, blev efter en instruktionsaften i Hvidbjerg opfordret til at tage en amerikansk karabin med hjem, så han kunne instruere sine egne folk. Han afslog og godt det samme, for ved dæmningen blev han standset og visiteret. Mandag den 20. marts 1945 mente tyskerne at have observeret en nedkastning på Jegindø, hvad der dog ikke var tilfældet; nedkastningen var sket over Agerø ved Mors. Men fra kl. 6 om morgenen og til middag blev der 133

14 gennemført en razzia, hvori ca. 300 tyske soldater deltog, mens tyske patruljebåde lå ude på fjorden. Alle huse på øen blev undersøgt, uden at man fandt noget. Blandt modstandsfolkene på Thyholm var der nerver på. Ville turen komme til dem bagefter. Der lå i købmand Gades pakhus 3 tons sprængstof på»gennemrejse«, og der var ingen mulighed for at få det fjernet i fuldt dagslys. For at lade som om at her var der intet at skjule, lod Gade alle pakhusets døre og luger stå vidt åbne hele dagen, men razziaen blev ikke udvidet til Thyholm, og om natten blev det hele kørt over på mejeriet på Jegindø, som nu måtte anses for et sikkert skjulested. Dog var man ikke helt tryg ved situationen og efter nogle orienterende cykleture blev man enige om, at flytte godset til en fiskers redskabshus på Boddum. Denne gang i Laurids Jørgensens lastbil og med ham selv ved rattet. Han husker en episode fra den tur. På en øde og smal vej i nærheden af Boddum kirke mødte man en hestetrukken brødvogn. Kl. var 22 og ingen ville vige for hinanden eller give sig tilkende, i hvert fald ikke dem, der var med lastbilen. Det blev brødkusken, der måtte hjælpes forbi, så nær grøften, som det var muligt, da man havde set hinanden an et kvarters tid. Denne transport fandt sted natten efter, at man havde måttet lade flyveren returnere til England efter at den havde været over pladsen ved»helleriis«. Medvirkende til denne beslutning var også, at man vidste, at tyskerne nu var årvågne, at man havde de 3 tons liggende på Jegindø mejeri, og at det kunne være svært at skaffe skjul til yderligere en sending. Værdien af en sådan løb op i kr. Alene faldskærmenes værdi var kr., hvorfor det ville være dobbelt ærgerligt, om det skulle falde i tyskernes hænder. 6. Jernbanesabotagen optrappes. Jernbanesabotagen, som havde været indskrænket det mindst mulige i slutningen af 1944 og begyndelsen af 1945 for at man kunne koncentrere sig om nedkastninger samt opbygning af militærgrupper, d.v.s. grupper, der skulle trænes i kamp og felttjeneste og sættes ind, hvis krigen blev udvidet til dansk område, blev igen en vigtig opgave for den danske modstandsbevægelse. Ordren lød på at sinke alle tyske troppetransporter nordfra og ned gennem Jylland, så disse forstærkninger til den tyske vestfront kom så sent frem som muligt. Grupperne i Uglev og Hvidbjerg arbejdede tæt sammen for at koordinere disse sprængninger, også med grupperne i Sydthy. 134

15 Den 22. februar kl. 22 lavede man den første regulære jernbanesprængning på Thyholm, og resultatet blev, at et nordfra kommende militærtog blev forsinket i næsten et døgn. Til utvivlsom glæde for soldaterne, der i de dårligt opvarmede vogne dog frøs skrækkeligt i den hårde kulde. Den 25. marts, dagen efter den nedkastning, der ikke blev til noget ved»helleriis«, blev der forsøgt en sprængning af banen lige øst for Hvidbjerg station. Denne blev ekstra dramatisk ved, at der samtidig ankom et hold tyskere fra Snedsted under anførsel af en officer og netop med den opgave at sikre transporterne mod forsinkelse. De ankom netop som ladningerne var anbragt og kunne springe mellem benene af dem. Kr. Thomsen, der var med ved denne lejlighed fortæller, hvor ærgerligt det var at stå inde mellem træerne i anlægget og se, hvordan ladningerne blev demonteret. Ejnar Krabbe har i sine efterladte papirer fortalt om en anden sabotageaktion, der lykkedes, som det var tilfældet med de fleste:»vi var 5 mand på jobbet. 3 til at holde vagt og 2 til at anbringe ladningen. Den gjorde vi klar hjemme i dagligstuen, pakkede det hele ind i en gammel avis, og tog pakken ind under overfrakken. Det var sne, klingende frost og meget lydt. Stedet, vi havde udset os, var mellem Odby skole og plantagen. Da vi nærmede os skolen, kunne vi høre nogen tale tysk og var straks klar over, at en vagtpatrulje var på vej langs banen. Vi løb derfor om til et dige, der lå 150 meter fra banen og gemte os der, indtil patruljen var passeret. Vi benyttede ventetiden til at pakke ladningen ud af avisen og anbringe tændsnor og detonator. Vi indstillede tændingen til at virke efter en times forløb, så vi kunne nå at komme hjem inden sprængningen skete. Vi kunne høre, at der stadig var tyskere nord for os, så vi gik syd på for ikke at blive opdaget. Da vi så kommer til baneoverskæringen ved Odby plantage, dukker der pludselig en tysk cyklistpatrulje op på vejen. Den var på en halv snes mand, og da de stoppede lige på overskæringen, var vi overbeviste om, at vi var set, selv om vi med det samme havde søgt dækning mellem træerne, hvor vi gjorde vore pistoler klar. Men da tyskerne havde stået på stedet en 5 minutters tid og ført en længere diskussion, sprang de igen på cyklerne og forsvandt nordpå. Jeg tror simpelthen ikke, at de turde gå ind i plantagen, de vidste vel ikke, om vi var få eller mange. Men lykkelige var vi, og ad omveje kom vi hver især godt hjem. Klokken 3 kunne vi ligge i vore senge og høre sprængningen, der viste sig at være meget vellykket. Men da jeg vågnede kl. 7 om morgenen, brød den kolde sved pludselig frem på mig. 135

16 Jeg kom i tanker om, at jeg ikke havde fået indpakningspapiret med mig hjem. Og dengang var der ikke så mange, der holdt»jyllands Posten«, så min adresse stod på den. Og denne famøse avis lå altså stadig bag det dige, vi havde søgt dækning bag 50 meter fra sprængningsstedet, og de fodspor vi havde sat en sneen, da vi løb derop var nok til at påkalde enhver tyskers opmærksomhed. Hvad i alverden skulle jeg nu gøre? Gå under jorden med det samme, - men så tog de vel bare min kone i stedet for! Vi blev enige om simpelthen at gå morgentur i Guds frie natur. Så jeg tog min kone under armen, og vi gik roligt - og meget snakkende, op over marken og ligesom helt tilfældigt passerede vi også diget. Og ganske rigtigt, der lå Jyllands Posten, og på den stod der klart og tydeligt: Ejnar Krabbe. Jeg puttede den i lommen, og vi fortsatte syd på, som om det var fjorden, vi stilede imod. På banen var en tysk kolonne ved at reparere skinnerne fra nattens sprængning, og ingen havde tænkt på, at fodsporene i sneen fra sprængningsstedet og op til diget måske kunne have hjulpet dem til at finde gerningsmændene«. Som det fremgår af Krabbes beretning patruljerede tyske vagter nu dagligt på banestrækningen, men kunne dog ikke standse sabotagen. I begyndelsen af april måned var man i aktion på hele strækningen Struer-Thisted, og ca. 50 sprængninger standsede til tider toggangen op mod et par døgn. Man måtte gå over til at nedgrave sprængladningen under skinnerne i stedet for at anbringe den på siden som i begyndelsen. Tilsvarende blev tænd- Foto af banesprængning øst for Lars Hebsgaards gård i Søndbjerg. 136

17 ledningen nedgravet og ført om bag f.eks. de høje volde, der virkede som sneskærme. Dette arbejde skulle gøres i et slip mellem patruljerne. Men nu kunne man komme uset frem til tændanordningen og indstille til sprængning på beregnet tidspunkt. En af disse nedgravninger blev foretaget af Chr. Borre, Knud Bonde og Poul Hedegaard ved»helligkildegaard«, men blev dog fundet af tyskerne og fjernet. Efter befrielsen genså man materiellet i Oddesund. En af de mest vellykkede sabotageaktioner på Thybanen startede den 10. april i Thisted, hvorfra et militærtog skulle udgå. Efterhånden som en reparation var fuldført det ene sted, sprang der en ny ladning et andet og sådan fortsattes det etapevis ned gennem Sydthy. Da toget den 13. var nået et stykke ind på Thyholm blev der trykket på sprængblyanterne i Odby. Denne ladning var nedgravet af Karl Aage Riis, Niels Hedegaard, Martin Gade og Alfred Amby, og udløsningen blev senere foretaget, da man havde sikret sig at vagterne havde fjernet sig i en rimelig afstand. Resultatet var at toget, der altså var afgået fra Thisted den 10. om formiddagen først kunne passere Uglev den 13. sent om eftermiddagen, og der var stadig langt til grænsen. En af de vellykkede sprængninger foregik ved Uglev station, hvor det lykkedes at ødelægge et hjertestykke (sporskifte), som det tog længere tid at reparere. Denne aktion blev nævnt som et eksempel i en udsendelse fra BBC en aften ret hurtigt efter. Det glædede selvfølgelig, og man var en lille smule stolt, da det blev nævnt, men da man fortsatte med det de følgende 3-4 aftener, blev man betænkelig, det var lidt ubehageligt med denne gentagelse af navnet: Uglev station. Det kunne jo få tyskernes opmærksomhed rettet mod Thyholm. 7. Tyske overgreb på civilbefolkningen. På flere måder mærkedes det, at krigen nærmede sig sin afslutning, og befalinger og instruktioner fra Thy Landeværn, som Ejby Nielsen havde døbt modstandsarbejdet, tilgik i en stadig stigende strøm, ligesom man udbad sig rapporter om episoder med værnemagten, hvis sådanne fandt sted. Og det gjorde de bl.a. på Thyholm, hvor gårdejer Martin Gade i Odby blev overfaldet og mishandlet. Da han samme formiddag, som den føromtalte sprængning af banen ved Odby fandt sted, altså den 13. april, kom hjem til middag, havde en tysk hestetrukken militærafdeling gjort holdt i Odby og bl.a. sat heste ind i Ga- 137

18 des hestestald, så hans egne måtte stå ude i laden. Gade protesterede voldsomt overfor den tyske officer, der svarede med at slå Gade i ansigtet, og da Gade slog igen, overfaldt andre soldater ham med slag og spark, så han med et åbent sår i panden måtte i seng og have læge tilkaldt. Læge Kruchov fra Hvidbjerg kom omgående og ville have Gade indlagt på sygehuset. Det modsatte tyskerne sig og erklærede ham for anholdt, da en tysk banevagt mente at have genkendt ham, som en af de sabotører, der var set løbe fra sprængningsstedet samme formiddag. Lægen blev med magt holdt væk fra soveværelset og måtte køre igen. Tyskerne opførte sig ubehersket, og da fru Gade så, at de, der stod uden for vinduerne til gårdsiden også ladede deres geværer, råbte hun til sin mand, at hvis han kunne, skulle han springe ud ad vinduet og flygte. Det gjorde Gade i håb om, at kunne nå lægens bil, men denne observerede det ikke og smuttede forbi. Derefter satte Gade kursen mod Uglev, men tyskerne havde fået færten af hans flugt og satte efter ham. Under sin flugt blev han beskudt både fra»odbygård«, hvor der var tysk indkvartering og fra de på banen gående vagter, og ramt i låret måtte han overgive sig. Igen mishandlede man ham, og bevidstløs blev han smidt på en lastbil og kørt til Oddesund, hvor han blev holdt under arrest indtil kl uden på nogen måde at være blevet set til eller forbundet. Straks efter at Gade var slæbt fra gården, foretog de indkvarterede soldater en husundersøgelse, hvorunder de stjal 3 armbåndsure. Kl. 17 ankom en tysk politiofficer med ordren:»må jeg så se sabotørmateriellet? Jeg ved, at Gade er sabotør«. Fru Gade og hendes søster, der var kommet til stede, benægtede, at han var det, hvorefter også denne officer ransagede huset og forhørte karlene, der samstemmende bevidnede, at Gade havde været i marken hele formiddagen. Officeren meddelte derefter fru Gade, at han personligt ville køre hendes mand på lazaret og efter behandling der, meddele, hvordan han havde det. Da politiofficeren kom til Oddesund med den besked, at Gade ikke kunne være sabotøren, blev behandlingen straks mere hensynsfuld. Han blev kørt til lazaret i Struer, og efter at han havde ventet på operationsbordet i halvanden time, blev hans skudsår omsider renset og såret i panden syet sammen. Samme aften sendte officeren den besked til fru Gade, at hendes mand havde det godt og enten ville blive frigivet næste formiddag eller komme på dansk sygehus. 138

19 Næste formiddag var Gade i et kort forhør og blev derefter løsladt og kørt hjem i bil kl. 14. Da det rygtedes, at Martin Gade var taget af tyskerne, blev alle modstandsfolkene advaret, og som det var aftalt, skulle alle de ugifte gå under jorden for på den måde at aflede opmærksomheden fra dem, der havde hjem og familie. Ad forskellige veje forsvandt man fra Thyholm. Chr. Borre tog sammen med 3 kammerater deres cykler og kørte til Bøhløre på Jegindø, hvorfra der var færgeforbindelse til Mors. Færgemanden lagde fra land, men et stykke ude på fjorden, forlangte de at blive sejlet til Dover, hvorfra de på cykel ville tage til bekendte i Thy. Det var færgemanden uvillig til, selv om de tilbød ham 10 kr. hver, mange penge dengang, men han bøjede sig, da han så 4 pistoler blive taget frem og rettet mod sig. Men gal var han, og der blev ikke vekslet mange ord under den videre sejlads. Fra forskellige steder i Thy ringede man næste dag hjem, og da man fik at vide, at der ikke var sket videre, cyklede man tilbage til Thyholm. 8. Krigens sidste måned. Som tidligere nævnt var Thy Landeværn blevet oprettet ved befaling nr. 1 den 19. februar 1945 af Ejby Nielsen (Carlsen), og arbejdet for H. C. Toft tog et sådant omfang, at det blev umuligt at nå rundt på cykel, med bane eller rutebil. Han fik da en bil stillet til rådighed af gårdejer Adelhardt Riis,»Stokhøjgaard«. I den kørte han rundt i Sydthy på et tysk»ausweis«underskrevet af kommandanten i Brovst, Vogelbein, men det var et falsum, det var fru Toft, der havde underskrevet det. Men dette viste, at han var entreprenør. Dette»Ausweis«samt en falsk dåbsattest, der lød på navnet Peter Egon Nielsen født den 25. februar 1917 og underskrevet Aug. Thelle (Ejnar Krabbe) gemmer Toft stadig som et minde fra denne spændende tid. I tilfælde af, at det skulle gå så galt, at en flugt til Sverige var den eneste udvej, var der også fra det nordjyske hovedkvarter givet meget detaljerede retningslinier for rejserute og legitimation ved kontakt af hjælpere. Også for modstandsgrupperne blev det nødvendigt at kunne råde over flere biler, og helst benzindrevne. Man havde i al hemmelighed gjort et par opklodsede biler køreklare, og brugsuddeler Jensen i Lyngs havde underhånden ladet forstå, at kom man med pistolen en nat, så kunne han»overtales«til at låse op for benzintanken, der ellers var forbeholdt læge og dyrlæge, der som de eneste stadig kunne få rigtig benzin. 139

20 140

21 Dette hold-up fandt sted den 16. april, og man benyttede som ved så mange andre lejligheder dyrlæge Steffensens bil. I medbragte dunke fik man så 165 liter, der blev gemt i tærskeværkskuret ved den gamle Lyngsvej, hvor det lå velforvaret med modstandsfolkenes egen lås for, indtil den 4. maj om aftenen. Tilsvarende»hentede«man benzin hos en købmand på Jegindø, men her måtte der mere tungtvejende argumenter til. Også mod værnemagtens køretøjer og de biler, der kørte arbejdere til de tyske befæstningsværker, blev der lavet sabotage på Thyholm, ja, helt til Hurup arbejdede man, idet 2 sabotører fra Uglev gruppen, igen Poul Hedegaard og Karl Aage Riis, Ødelagde biler på et autoværksted der. Den 14. april ødelagde folk fra Hvidbjerggruppen en værnemagerbil i Floulev, og den 21. april holdt Kr. Thomsen og Børge Søgaard fra Hvidbjerg en lastbil op mellem Hellerød og Tambohus. Bilen kom med arbejdere fra Hanstholmfæstningen. De to sabotører cyklede til Kalkværket i Bjørndal, hvor de skiftede tøj, før de fortsatte mod Tambohus. Her standsede de bilen og beordrede chauffør og passagerer ud, og mens disse forsvandt i løb mod Tambohus, anbragte sabotørerne sprængstoffet på motorblokken sammen med en forsinkelsestændsats, og da de på tilbagevejen var nået til Stokhøjgaard lød eksplosionen, og bilen var ubrugbar. En nat klæbede man plakater op over hele Thyholm med advarsel mod at hjælpe tyskerne, men»behjertede«mennesker fjernede dem igen, inden det blev morgen, så det fik ingen virkning. Søndag den 22. april blev der i kirkerne på Thyholm og Jegindø oplæst en meddelelse fra den tyske kommandant i Oddesund gående ud på, at der ville være udgangsforbud mellem kl og Det samme blev også bekendtgjort ved plakater, og det generede selvsagt modstandsarbejdet en hel del, for allerede mandag kom der en særmelding med hilsen til pladsen ved»helleriis«. Men på grund af udgangsforbudet, der gjorde det umuligt at færdes på vejene, måtte man afstå fra at tage sendingen ned. Et par af folkene fra Uglevgruppen var alligevel taget derud, hvor de så flyveren kredse over pladsen i et forgæves forsøg på at se signaler fra jorden, før han returnerede vesterud. Det var sidste gang, at en engelsk maskine var over Thyholm i et sådant ærinde. Kort efter kom der besked om, at pladsen var taget af programmet på grund af for stærk beskydning fra batterierne ved Oddesund under indflyvning. 141

22 Arbejdet i forbindelse med nedkastningerne var dog ikke uden muntre episoder. Da det oftest foregik i mørke, var det nødvendigt med kendeord, så man kunne være sikker på, hvem man stod overfor. Kendeordet kunne bestå i, at den ene part spurgte:»er det Anders?«. Den anden skulle så svare:»nej, det er Børge«. Blev det ikke dette svar, var det altså ikke en af nedkastningsfolkene, man stod overfor. En af vagterne på vejen til Grønholme så, at der kom en mørk cyklist og stillede det obligatoriske spørgsmål: Er det Anders? Det varede lidt, så kom svaret forsagt: Nej, der er Dagmar! (Dagmar Sørensen). En af ordrerne fra hovedkvarteret til grupperne på Thyholm lød på, at man skulle kunne spærre hovedvejen i Floulev i tilfælde af, at gestapovogne var på vej ud af distriktet med tilfangetagne modstandskammerater. Og i en befaling fra Thy Landeværn dateret den 26. april 1945 redegøres der nærmere for, hvordan en sådan spærring etableres:»kommandoen sammensættes af grupper, der har hjemsted hvor sådanne spærringer forberedes. Det skal være på mand under kommando af en delingsfører. Denne skal gennemgå planen for spærringen i»marken«, så alle er klar over, hvad han har at foretage sig. Og der skal være udarbejdet en alarmeringsplan for styrken. 142

23 Selve hindringen skal være så solid, at den ikke kan forceres af motorkøretøjer. Når disse standser op, åbnes der ild mod fører, hjul og motor, - men af hensyn til fangerne på ladet må der ikke anvendes automatiske våben mod vognen, men godt mod fjender, der søger bort over markerne. Skytterne skal være anbragt sådan, at de ikke maskerer hinandens ild, og alle skal vide, hvor de skal begive sig hen efter endt aktion. En samlet tilbagetrækning skal være forberedt i tilfælde af fjendtlig overmagt, ligesom der skal foreligge plan for bortbringelse af befriede fanger samt sårede. Der skal medbringes en forbindingspakke pr. mand, og kan det lade sig gøre, bør der i nærheden af aktionsstedet være en læge med vogn. - og en gang startet må en sådan aktion gennemføres med den største beslutsomhed, og der må ses stort på, at spærrekommandoens mandskab ved en dagaktion kompromitterer sig overfor egnens befolkning. Det vil næppe have så alvorlige følger, som at Gestapo slipper ud af distriktet med fangerne... «Som det altså kan ses, lægges der op til en regulær militær kampsituation, og de folk, som i militærgrupperne havde modtaget instruktion i kamp og felttjeneste, kunne se frem til denne eller lignende situationer. Også for det tilfælde, at Thyholm og Jegindø skulle blive skueplads for regulære krigshandlinger havde man organiseret en total evakuering af området. Vejledningen på næste side blev omdelt til alle husstande. Man kan måske undres lidt over bemærkningen om skosværte og børste - i denne situation var der måske andet, der var lige så vigtigt. Nu mærkedes det tydeligt, at krigens afslutning var nær, men om der først skulle kæmpes på dansk jord, var stadig uvist. Fra»Carlsen«var der indløbet en besked om, at den påtænkte vejspærring i Floulev også skulle kunne standse tyske kampvogne, hvorfor der ville blive tildelt delingens grupper et engelsk panserbrydende våben, en såkaldt P. I. A. T. med granater samt et maskingevær med tilhørende ammunition. Disse våben blev den 2. maj i dyrlæge Steffensens bil afhentet på et kontaktsted i Doverodde, og med Østergaard selv ved rattet samt med et par cyklende vagter foran. Ved hjælp af en medfølgende brugsanvisning instrueredes man i brugen af disse våben samme aften. 9. Danmark frit Men lykkeligvis kom hverken disse eller andre udleverede våben i brug i åben kamp. Den 4. maj om aftenen lød kapitulationsbudskabet fra BBC 143

24 144

25 og umiddelbart efter alarmeredes samtlige modstandsfolk på Thyholm og Jegindø. Våbnene blev hentet frem fra de forskellige gemmesteder, såsom hule træstammer og tomme bistader. Magasinerne blev ladt op, og bilerne kørt frem og påfyldt benzin, og næste morgen kl trådte man offentligt frem for at blive sat ind på nogle opgaver, som næsten oversteg, hvad man kunne yde, - mandskabsmæssigt og tidsmæssigt, nemlig bevogtningen af Oddesundbroen, og afviklingen af den enorme trafik af hjemdragende tyske soldater, bl.a. fra fæstningen i Hanstholm. Bevogtningen indebar også, at man skulle kontrollere, at eftersøgte danske statsborgere ikke slap ud af landet ved at blande sig med tyske soldater. Talmæssigt var delingen i Uglev, der benævntes Thy Landeværns 1. deling, nu på 28 mand. Hvidbjergdelingen havde tilsvarende benævnelse TLV 2. deling, men der foreligger ingen mandskabsoversigt fra denne deling, så antallet er ukendt. Ordren til at overtage kontrollen ved Oddesundbroen indløb fra Thy Landeværns overkommando søndag den 6. maj kl og gjaldt fra kl. 14 samme dag. 1. deling stillede på klokkeslættet, men da man ankom, var den tyske vagt allerede inddraget, så delingen satte straks poster ud og dermed påbegynd- Tyske enheder på cykler passerer Oddesund efter 5. maj. 145

26 tes en vagttjeneste, der kom til at strække sig over næsten 2 måneder, idet den først afsluttedes den 3. juli. Udover færdselskontrollen måtte der sættes vagt ved de mange bunkers i området, hvor store mængder våben, ammunition, landminer og andet krigsmateriel var opbevaret, og som nu var tilgængelige for enhver, der kom ind i området. Derfor blev der omgående nedlagt forbud mod færdsel af uvedkommende, og området blev afspærret. Delingens mandskab blev forsynet med legitimationskort. Også den tysk/danske entreprenørorganisation»todt«havde et stort lager af maskiner og materiel på pladsen. Dette blev også beslaglagt og sat under bevogtning. I Ejnar Krabbes efterladte optegnelser er også et komplet sæt rapporter fra delingen til Landeværnets kommandocentral, omfattende tidsrummet 4. til 25. maj. Et udpluk giver et interessant billede af denne tjeneste: 7. maj. Opgaven er ved at vokse den oprindelige sabotør- og våbenmodtagelses deling over hovedet, og man anmoder kommunen om frivillig forstærkning, hvorved styrken øges til 50 mand fortrinsvis fra Søndbjerg og Odby. Mandskabet fra delingen i Hvidbjerg deltog selvfølgelig også i denne vagttjeneste, men afløstes også i Agger, hvor man fra Sydthy skulle bevogte et større tysk anlæg. Tyske soldater passerer Oddesund til fods. 146

27 8. maj meldes til hovedkvarteret, at den tyske belægning ved Oddesund Nord er afmarcheret på nær 10 mand, der opholder sig i Oddesund Syd, - og at alt det tunge skyts er samlet sammen og transporteret til Oddesund Syd. 9. maj modtager delingen en melding fra Hurup gående ud på, at tyske soldater i en gul lastbil med anhænger kan ventes nordfra og skal standses, da der foruden værnemagtssoldater formodes at være marinevægtere (danskere i tysk krigstjeneste) samt en kvinde med. Det tilrådedes at være forsigtig ved aktionen, da tyskerne muligvis ville bruge deres våben. Kl var man klar til at tage imod bilen. 35 mand var i beredskab og Dr. Kruchov fra Hvidbjerg var også tilkaldt. Kl meldtes lastbilen at have passeret lejren ved Lyngs og 20 minutter senere kommer samme melding fra Hvidbjerg. Kl. 20 standses vognen ved spærringen i Oddesund Nord. Der var 8 personer i tysk uniform med samt den omtalte kvinde. Alle blev kommanderet ned på vejen, mens delingens mandskab dannede espalier for at demonstrere overmagten. Tysk kvittering for 40 kg.»weissbrot«d. v. s. sigtebrød. 147

28 Kvinden var ikke særlig villig til at forlade bilen, men på en kort ordre fra en af tyskerne, kom hun også ned. Men man kunne ikke se bort fra, at eventuelle marinevægtere kunne være gemt mellem bagage og sække på ladet, en gentagen opfordring, også på tysk, bragte dog ingen frem, hvorefter en maskinpistolskytte skød et par salver ind i sækkene. Kvinden, der under alt dette fuldstændig havde tabt mælet, blev ført til delingens kontor til afhøring, og tyskerne blev bespist på»bro Cafeen«. Der var ordre til at holde dem alle tilbage til næste dag, hvor politimesteren fra Struer ville komme til stede og foretage en afhøring. Tyskerne blev spurgt, om de selv ville sætte vagt ved deres bil eller om delingen skulle gøre det. Tyskerne foretrak det sidste. 11. maj meldes der fra delingen, at området nu er helt rømmet for tyske soldater, og at der heller ingen flygtninge er. 14. maj meldes stadig om efterlyste biler og om, at tyske soldater er på march sydpå. Denne dag har 1000 mand passeret. Det var en del af besætningen fra Hanstholmfæstningen, der nu var på vej ud af landet. 170 tyske soldater er indkvarteret i jernbanevogne og i arbejdsskure. Der er udstedt tilladelse til at købe 250 liter mælk på mejeriet i Uglev og 500 liter fra Struer mejeri plus 66 franskbrød hos bager Jensen i Uglev. 15. maj rapporteredes igen om gennemmarch af 1000 værnemagtssoldater, samt at 200 var indkvarteret. 17. maj er broen udsmykket i anledning af, at en engelsk panserafdeling på 170 mand vil passere. Delingen er opmarcheret til parade. Transparenter med:»velkommen til Thy«på engelsk er spændt over vejbanen, Nina Toft var mødt op med blomster, men til stor fortrydelse for alle, gjorde englænderne ikke holdt, men nøjedes med at køre langsomt igennem. 16. Tiden der fulgte. Efterhånden som vagttjenesten afvikledes i løbet af sommeren 1945, opstod der et naturligt Ønske hos størstedelen af de folk, der havde været aktive i modstandskampen fra begyndelsen af 1944 og krigen ud, om at fortsætte dette forsvarskammeratskab på en eller anden måde, og da oprettelsen af hjemmeværnsforeningerne var en realitet i slutningen af 1945 fortsatte man kammeratskabet i disse, der arrangerede terrænsports- og andre militære øvelser for medlemmerne. 148

ERINDRINGER OM MODSTANDSBEVÆGELSEN

ERINDRINGER OM MODSTANDSBEVÆGELSEN ERINDRINGER OM MODSTANDSBEVÆGELSEN Nogle erindringer fra modstandsbevægelsens tid, i særdeleshed fra Søndbjerg-Odby Kommune, udarbejdet af H.C. Toft. Beretningen bygger ikke blot på erindringer, men også

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

ERINDRINGER OM MODSTANDSBEVÆGELSEN

ERINDRINGER OM MODSTANDSBEVÆGELSEN ERINDRINGER OM MODSTANDSBEVÆGELSEN Nogle erindringer fra modstandsbevægelsens tid, i særdeleshed fra Søndbjerg-Odby Kommune, udarbejdet af H.C. Toft. Beretningen bygger ikke blot på erindringer, men også

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Våbenmodtagelse og sabotage Frank Weber

Våbenmodtagelse og sabotage Frank Weber Våbenmodtagelse og sabotage Frank Weber Herreekviperingshandler Martin Østergaard i Hvidbjerg var under Besættelsen nedkastningschef for Thyholm. Han udarbejdede efter befrielsen et manuskript om begivenhederne

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 58 Januar 2010 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Tage Nordensgaard 97982125

Læs mere

Modstandsbevægelsen i Humlum.

Modstandsbevægelsen i Humlum. . Af Poul Nobert Jensen Jensen Side 1 af 6 27-10-2009 Poul Nobert Jensen fortæller her om hvordan modstandsbevægelsen kom til Humlum i slutningen af krigen og hvordan det kom til at berøre ham og Rudolf.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Våbenmodtagelse i Distrikt Herning.

Våbenmodtagelse i Distrikt Herning. Våbenmodtagelse i Distrikt Herning. Kilder: Bogen Derfor måtte vi sejre v. A. H. Jensen (Toldstrup). / - Interview med Knud Hagedorn. I begyndelsen af oktober 1944 fandt den første våbennedkastning sted

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Sabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945

Sabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945 02 BESÆTTELSEN 1940-1945 "På Sjælland har danske Styrker blandt andet ødelagt den fjendtlige Pejlestation ved Vipperød. Aktionen fandt Sted Nytårsaften. Vagtmandskabet, der festede i Vagtlokalet, blev

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Alt forandres LÆSEPRØVE

Alt forandres LÆSEPRØVE Alt forandres LÆSEPRØVE Joan Bach Ludvigsen LÆSEPRØVE Alt forandres Noveller To par Han vidste, hvad hun ville sige, så snart de var gået derfra. Når de var kommet ud af opgangen og havde gået et par minutter

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen

jeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen 1 Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde:»vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig,

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge.

Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge. Jennifer Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge. Første gang jeg mødte Jenny, var hun tre år gammel. Det foregik ved

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Kuréren Sabotør-slottet, 7 Kuréren Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Ellas fortælling - tysk flygtning under 2. verdenskrig.

Ellas fortælling - tysk flygtning under 2. verdenskrig. Ellas fortælling - tysk flygtning under 2. verdenskrig. Flugten starter Vi boede på en bondegård i Fichtenwalde 7 km fra den gamle grænse til Polen. Vi var 4 søskende, hvor jeg var den næstældste, født

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Modstandsarbejde (Uddrag) ( ) En dag fik jeg til opgave at opsøge en mand på den anden side af Nyborgvej, eller rettere sagt, vort afsnit skulle have den opgave

Læs mere

7. D E C E M B E R HULEN I TRÆET

7. D E C E M B E R HULEN I TRÆET 7. D E C E M B E R HULEN I TRÆET Jeg kører gennem Sallinge på min cykel, for jeg skal besøge Per i Brugsen i dag - hvis han er hjemme. Ellers cykler jeg bare om til Kroghs og ser om Niels Chr. er hjemme.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Af Lene Marie Seitzberg Som led i samarbejdet med andre udenlandske Beagle Klubber, har Kristian Paulsen, René Jensen og Brian Seitzberg fra

Læs mere

Københavnerdrengen 2

Københavnerdrengen 2 19. DECEMBER Københavnerdrengen 2 Nu er der stille på mejeriet. Det er søndag, jeg har lige hørt Ønskekoncerten og jeg tror, far sover til middag. Jeg ved ikke, hvor Frederik er, han er nok ovre hos Niels

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Erindringer Sabotøren (Uddrag)

Erindringer Sabotøren (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Sabotøren (Uddrag) Da den første sabotagegruppe blev oprettet i Odense, og Peder blev optaget i den, blev der spurgt om vi kunne stille vor lejlighed til rådighed

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Skudt ned over Danmark

Skudt ned over Danmark Jørgen Hartung Nielsen Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere