Dagsorden Bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015, kl

Transkript

1 Dagsorden Bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015, kl Mødet afholdes hos NT, J. F. Kennedys Plads 1R, 3. sal, 9000 Aalborg i mødelokale 1 og 2

2 Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat fra den 6. februar Hovedtal for regnskab Løn, arbejdsvilkår og overenskomster i flextrafik 4 4 Lukket punkt: Valg af tilbud, NT's 21. udbud af bustrafik 7 5 Godkendelse af køreplaner pr. 28. juni Meddelelser 9 7 Eventuelt 9 8 Kommende sager 9 Side 2 af 9

3 Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts Godkendelse af referat fra den 6. februar 2015 Referatet af bestyrelsesmødet den 6. februar 2015 er tidligere udsendt og vedlægges som bilag. Det indstilles, at referatet fra bestyrelsesmødet den 6. februar 2015 godkendes. Bilag Bilag 1, Referat, NTs bestyrelse, 6. februar Hovedtal for regnskab 2014 Hovedtallene for regnskab 2014, som skal overdrages til revisionen med henblik på endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i maj 2015, forventes præsenteret på bestyrelsesmødet den 25. marts For bustrafikken forventes årets resultat at blive et overskud på ca. 11,4 mio. kr., mens årets resultat for flextrafikken forventes at blive et overskud på ca. 3,3 mio. kr. Frem mod bestyrelsesmødet den 17. april 2015 udarbejdes det foreløbige regnskab 2014, som indeholder ledelsens årsberetning, driftsregnskab, fordelingsregnskab (herunder fordeling af passagerindtægter mellem kommuner og region), pengestrømsopgørelse og balance. Til bestyrelsesmødet i april indstilles, at det foreløbige regnskab for 2014 overdrages til revisionen med henblik på endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i maj Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Side 3 af 9

4 Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts Løn, arbejdsvilkår og overenskomster i flextrafik Højesterets afgørelse i den såkaldte Færch-sag mellem Trafikstyrelsen og arbejdsgiverforeningen Nortra, har udløst en bred debat om overenskomster og løn- og arbejdsvilkår, både nationalt og lokalt og blandt både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, Trafikstyrelsen og trafikselskaber. Baggrunden for problemstillingen er spørgsmålet om, hvor vidt det er lovligt at udføre offentlig servicetrafik efter en lønaftale mellem chauffør og vognmand, hvor chaufføren aflønnes via provision. Herudover handler problemstillingen også om, hvordan lovgivningen, der i dag forvaltes af Trafikstyrelsen, skal fortolkes og administreres. Transportområdet er i ovenstående henseende særligt, idet at man i både bus- og taxalovgivningen præcist har formuleret at indehavere af tilladelser til at køre offentlig servicetrafik (herunder flextrafik) skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster, jf. hhv. taxikørselslovens 5, stk. 5, og buskørselslovens 18, stk. 2. Det er kommunerne, der administrerer taxikørselsloven, og Trafikstyrelsen, der administrerer buskørselsloven. Afgørelsen i Højesteret Trafikstyrelsens fortolkning af lovgivningen har hidtil været, at det ikke er i overensstemmelse med lovgivningen at aflønne chauffører, der udfører offentlig servicetrafik efter provisionsaflønning. Det har også været relativt klart, hvilke kollektive overenskomster, som Trafikstyrelsen brugte som referenceramme, når de vurderede om konkrete løn- og arbejdsvilkår levede op til betingelserne i loven. Sagen i Højesteret var oprindeligt anlagt mod Trafikstyrelsen af vognmandsforeningen Nortra, som består af en gruppe taxivognmænd fra Nordjylland, som alle udfører Flextrafik på grundlag af tilladelser udstedt af Trafikstyrelsen. Nortra krævede, at Trafikstyrelsen anerkendte, at deres lokale overenskomst med Nortra-chaufførforeningen, opfyldte henholdsvis bus- og taxilovens overenskomstbestemmelse. Trafikstyrelsen mente omvendt ikke, at overenskomsten levede op til lovgivningens krav. Trafikstyrelsen fik medhold i både by- og landsret, men tabte sagen i Højesteret. Afgørelsen i Højesteret betyder, at Trafikstyrelsen ikke kan fortolke lovgivningen, som de hidtil har gjort ved at, det i praksis er de toneangivende overenskomster, der er referencerammen i forhold til bestemmelserne i bus- og taxiloven. Som loven er formuleret i dag, er det dermed usikkert om Trafikstyrelsen, med udgangspunkt i lovgivningen, kan stille krav til et bestemt indhold, hvis arbejdsgivere og arbejdstagere er enige om en overenskomst. Processen på den helt korte bane Det må formodes at intentionen i lovgivningen med formuleringen om, at tilladelsesindehavere skal følge løn- og arbejdsvilkår fra de kollektive overenskomster, er at sikre ordentlige og Side 4 af 9

5 Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 gennemskuelige vilkår forhold for chauffører, der har ansvaret for at transportere passagerer i Danmark. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart hvad Højesterets afgørelse kommer til at betyde for disse vilkår. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer er i øjeblikket ved, hver for sig, at afklare, hvad dommen kan få af konsekvenser. Samstemmende er, at alle er enige om, at dommen får konsekvenser, men afgørende er i første omgang, hvad Trafikstyrelsen gør efter afgørelsen. Helt akut skal Trafikstyrelsen finde ud af, hvordan de skal administrere og kontrollere området, og hvordan de her og nu vil kontrollere løn og arbejdsvilkår, som det forudsættes i loven. På den korte bane er trafikselskaber, brancheorganisationer, løn- og arbejdsgiverorganisationer inviteret til møde i Trafikstyrelsen den 23. marts Her skal dommens konsekvenser drøftes, og det forventes, at alle parter bliver orienteret om, hvad Trafikstyrelsen agter at gøre i sagen. Fra NT s side vil vi naturligvis foreslå, at der arbejdes hurtigt med at finde en løsning, der i første omgang afklarer, hvad det administrative grundlag er for Trafikstyrelsen, der løbende udsteder tilladelser. Det skal også vurderes, om dommen får konsekvenser på andre områder end Flextrafikken. Processen på den lidt længere bane NT er netop nu i gang med at afslutte 23. udbudsrunde af Flextrafik. Kontraktvilkårene er her fastlagt for den variable kørsel, frem til sommeren På NT s bestyrelsesmøde den 6. februar 2015 blev administrationen bedt om at arbejde for en løsningsmodel på dette område, som vil sikre at vognmænd, der kører offentlig servicetrafik for NT, ikke benytter sig af provisionsaflønning af chauffører. En løsningsmodel herfor skal iværksat senest i forbindelse med NT s flextrafik udbud i sommeren Som nævnt pågår der p.t. en række juridiske og politiske drøftelser omkring løsningsmodeller, der kan sikre, at der ikke sker en provisionsaflønning af chauffører, der kører offentlig service trafik. Overenskomstområdet og lovgivningen (national og EU-lovgivning) er relativt kompliceret, men på nuværende tidspunkt tegner der sig et billede af 3 forskellige modeller. Der kan også være varianter, som mixer de tre modeller. NT's administration indstiller, at der arbejdes med følgende løsningsmodeller, i en prioriteret rækkefølge. Modellerne har været drøftet lokalt i NT s entreprenørudvalg for flextrafik, som er enige i prioriteringen. På baggrund af drøftelsen i NT s bestyrelse, vil administrationen drøfte modellerne og prioriteringen med de øvrige trafikselskaber: 1. National løsning via lovgivningen/ Trafikstyrelsen Det blev med højesteretsdommen fastslået, at Trafikstyrelsen med den nuværende formulering i loven, ikke umiddelbart kan sætte indholdsmæssige krav til overenskomster, f.eks. ved at forhindre aflønning af chauffører via provision. Dermed er der blevet sat spørgsmålstegn ved Trafikstyrelsens administrationsgrundlag. Det må formodes, at det vil kræve en anden formulering i loven, hvis Trafikstyrelsen skal kunne administrere lovgivningen, som de tidligere Side 5 af 9

6 Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 har gjort. En politisk beslutning om at lovliggøre den hidtidige praksis om ikke at godkende provisionsløn, vil være den mest effektive løsning for trafikselskaberne (og branchen i øvrigt). Hertil kommer at Trafikstyrelsen herudover skal finde en løsning på, hvilke andre indholdsmæssige elementer, som trafikstyrelsen skal fortage kontrol af, og hvordan dette skal gøres, nu hvor de toneangivende overenskomster ikke længere er en gyldig referenceramme. 2. National løsning via trafikselskaberne Hvis ikke der kan opnås enighed om en justering af lovgivningen har trafikselskaberne i Danmark den mulighed at formulere nogle udbuds- og kontraktkrav til entreprenørerne, der ikke gør det muligt at provisionsaflønne chauffører, som kører offentlig servicetrafik. Dette kan gøres på forskellig måder. Det optimale vil efter administrationens mening være, at trafikselskaberne i Danmark anvender den samme formulering (klausul) i udbudsmaterialet. Dette vil sikre en ensartethed for vognmænd og chauffører på tværs af regionsgrænserne i Danmark. En juridisk vurdering fra Kammeradvokaten har peget på, at beslutningen om at indbygge arbejdsklausuler i trafikselskabernes udbudspolitik betyder, at selskaberne bliver ansvarlige for at foretage kontrol og opfølgning på de forhold, som indgår i klausulerne. Fordelen ved at fastsætte nogle fælles nationale krav på tværs af trafikselskaberne vil være, at selskaberne kan samarbejde omkring kontrol og opfølgning. Der kunne endda søges en løsning, hvor trafikselskaberne sammen med arbejdsmarkedets parter opretter et nævn, der kan støtte selskaberne i at afgøre tvivlsspørgsmål i sager. Dette er i øvrigt den model, som Trafikstyrelsen anvender i dag, når de udfører kontrol af løn og arbejdsvilkår. Muligheden for at forhindre provisionsløn ved, at trafikselskaberne indfører nye udbudskrav og kontraktbestemmelser kan løses juridisk, men ændringerne skal foretages varsomt idet de lovgivningsmæssige rammer, bl.a. på udbudsområdet, er solidt reguleret af EU lovgivningen. Trafikselskaberne skal forvente, at en ændring af udbuds- og kontraktvilkår og den administrative kontrol heraf, vil blive udfordret, retsligt, af de aktører, som berøres. 3. Trafikselskabsspecifik løsning Endelig er der muligheden for, at NT alene kan gå videre med en lokal løsning. Ligesom ovenstående model kan der indarbejdes krav i udbudsvilkår og kontrakter, som forhindrer provisionsaflønning af chauffører, som kører offentlig servicetrafik. Ligesom ved den fælles løsningsmodel med de øvrige trafikselskaber, skal NT tage stilling til de indholdsmæssige krav i udbudspolitikken. Herudover skal det klarlægges, hvordan kontrol og opfølgningen skal varetages og af hvem. Også ved denne lokale model vil der være risiko for at ændringer i udbuds og kontraktkrav samt sanktionspraksis i forbindelse med kontrol, bliver udfordret retsligt af de aktører som påvirkes. Samlet set er der forskellige handlemuligheder og forskellige modeller. Der vil formentligt være flere modeller end angivet ovenfor, ligesom at modellerne kan kombineres. På baggrund af mødet den 23. marts 2015 i Trafikstyrelsen forventes det, at Trafikstyrelsen igangsætter en proces, dels på baggrund af, at styrelsen har tabt en højesteretssag og dels på baggrund af, at Transportministeren er gået ind i sagen. Ministeren har udtalt, at han vil arbejde for i videst muligt omfang at bibeholde den normale standard inden for offentlig service Side 6 af 9

7 Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 trafik på overenskomstområdet. Dette signalerer, at der arbejdes politisk for at søge en national løsning. I det omfang, at dette ikke lykkedes kan trafikselskaberne i fællesskab udarbejde en udbuds- og/eller kontraktløsning, eller i sidste ende kan NT selv udarbejde en løsning. Det indstilles, at bestyrelsen giver administrationen mandat til at arbejde for en løsningsmodel, som sikrer at chauffører, som kører offentlige servicetrafik for NT, ikke aflønnes med provisionsløn. Den foretrukne løsningsmodel er en ændring af lovgivningen, der sikrer at Trafikstyrelsens hidtidige administrationspraksis (før Færch dommen) lovliggøres, og at myndighedsog kontrolansvaret i forhold løn- og arbejdsvilkår forbliver uændret, at såfremt det ikke lykkes at få politisk opbakning til en ændring af lovgivningen vil 2. prioritet være en fælles løsningsmodel, der går på tværs af alle/flere trafikselskaber og som gennem indførelse af nye krav og bestemmelser på udbuds- og kontraktområdet forhindrer provisionsaflønning af chauffører, der kører offentlig servicetrafik, at 3. prioritet vil være en løsningsmodel, der indholdsmæssigt er den samme som den fælles løsning men blot, at den kun implementeres i NT, og at inden næste udbud i NT på flextrafik området (sommer 2016) skal administrationen have fremlagt en løsningsmodel til godkendelse i NT's bestyrelse Lukket punkt: Valg af tilbud, NT's 21. udbud af bustrafik Godkendelse af køreplaner pr. 28. juni 2015 Den 28. juni 2015 er der køreplanskifte for alle NT's busruter og for ruter, der administreres af Midttrafik og kører i Nordjylland. Status og de overordnede ændringer fremgår af vedlagte notat, og der henvises til detaljerede oplysninger om de enkelte ruter, herunder henvendelser og bemærkninger fra kunder og høringsparter, på portalen: Trafikplan for Nordjylland har udstukket de overordnede rammer for arbejdet med køreplanerne. Generelt er sigtet med trafikplanen at tiltrække flere kunder til den kollektive trafik og optimere udnyttelsen af de regionale og kommunale ressourcer ved at erstatte dårligt belagt buskørsel med Flextur og i stedet anvende ressourcerne til mere buskørsel, hvor der er flere potentielle rejsende. Side 7 af 9

8 Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 Af overordnede temaer ved forberedelsen af køreplanerne for er følgende værd at fremhæve: Frederikshavn, Hjørring og Thisted kommuner har valgt at benytte NT som konsulent til at få gennemført trafikplanprojekter i kommunerne. I øjeblikket udarbejder NT i samarbejde med kommunerne kollektive trafikplaner, som har til formål at optimere og effektivisere den kollektive trafik, således at kommunerne får bedst og mest mulig kollektiv trafik ift. det ønskede serviceniveau og økonomiske råderum. I den forbindelse skal de kommunale udgifter reduceres med 1 mio. kr. årligt i Frederikshavn og op til 6 mio. kr. årligt i Hjørring kommune, men det ventes, at disse reduktioner - som et resultat af de lokale trafikplanarbejde - kan findes uden markante serviceforringelser. Der er besluttet skolestrukturændringer i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Morsø kommuner, og planlægningen af buskørslen afledt heraf er godt i gang, men der er stadig en del brikker, der mangler at falde på plads. F.eks. lægges der op til, at ringetider på skoler og uddannelsessteder optimeres i sammenhæng med buskørslen, og der er stort fokus på optimale forbindelser mellem bus og tog. I Aalborg Kommune udvides betjeningsomfanget svarende til en nettoinvestering på 4 mio. kr. årligt. De større køreplanændringer er, at metrobus 2 får ekstra afgange i myldretiden mellem Aalborg og Universitetet, at linje 12 får 10 minutters drift i stedet for 15 minutters drift i myldretiden, og at linje 14 og linje 17 får en bus mere i omløb i myldretiden. Desuden er det forudsat, at der skal indsættes færre ekstrabusser, idet udvidelserne på linie 12 og metrobus 2 forventes at mindske behovet for ekstrabusser. DSB optimerer rejsetiderne mellem landsdelene, og det medfører ændrede togkøreplaner fra december IC-Lyn kører fortsat mellem København og Frederikshavn. På de almindelige IC-tog lægger DSB op til at ændre strukturen, så hvert andet tog kører til og fra København og hvert andet tog kører til og fra Flensborg. I den forbindelse overvejer DSB endvidere, om IC-togene fortsat skal vende i Lindholm eller afkortes til Aalborg. Set med nordjyske briller er det en stor ulempe, at hver andet IC-tog ikke kører til København, og administrationen har meld tilbage til DSB, at reduktionen af antal afgange til/fra Lindholm ikke er acceptabel. Planlægningsarbejdet med DSB pågår stadig, og der gives en status på mødet. Grundet den kommende omlægning i togtider får togrelevante busruter i mange tilfælde tilpasset afgangstider. I videst mulig omfang tager buskøreplanerne højde for både de nugældende og de fremtidige togkøreplaner. Efter endt forsøgsperiode med ændret standsningsmønster for regionalruterne i Aalborg anbefales, at det ændrede standsningsmønster gøres permanent. Busruten på Læsø har køreplanskifte sammen med Læsøfærgen ved årsskiftet, og køreplanerne på Skagensbanen og Hirtshalsbanen ændres samtidig med DSB's medio december Side 8 af 9

9 Dagsorden, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 På mange ruter resterer køreplanspørgsmål, som afklares i samarbejde med kommunerne, regionen, entreprenørerne og øvrige berørte høringsparter. Samlet set forventes kørselsomfanget at blive reduceret med ca køreplantimer, som svarer til ca. 0,5 % af NT's samlede kørsel. Reduktionen ventes at medføre en nettobesparelse på 0,9-3,2 mio. kr. årligt, og der ventes et tilvækst på rejser (ca. 1 %) årligt som følge af ændringerne. Det indstilles, at køreplanforslagene godkendes, og at administrationen bemyndiges til at afklare de resterende køreplanspørgsmål i samarbejde med kommunerne, Regionen og entreprenørerne. Bilag Bilag 5, Køreplaner gældende fra 28 juni Meddelelser Der vil på mødet blive orienteret om: Status for Aalborg Letbane Status for overtagelse af regionaltogstrafik Status for selvbetjening af flextur og flexhandicap Eventuelt Kommende sager Strategiseminar (april) Godkendelse af foreløbigt regnskab 2014 (april) Side 9 af 9

10 februar 2015/OS Referat Bestyrelsesmøde i NT den 6. februar 2015 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Svend Heiselberg, Region Nordjylland Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune Jan Thorbøll Andersen, Mariagerfjord kommune Poul Erik Andreasen, Region Nordjylland Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune Lars Holt, Jammerbugt kommune Morten Lem, Rebild kommune Viggo Vangsgaard, Morsø kommune Jens Otto Størup, NT Ole Schleemann, NT Martin Mosbæk Christiansen, NT (punkt 4) Lars Vitnes Thomsen, NT (punkt 5) Godkendelse af referat fra den 10. december 2014 Referatet af bestyrelsesmødet den 10. december 2014 er tidligere udsendt. Det indstilles, at referatet fra bestyrelsesmødet den 10. december 2014 godkendes. Beslutning Referatet fra bestyrelsesmødet den 10. december 2014 blev godkendt.

11 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar Status for regionaltog og letbane i Aalborg I november 2015 lykkedes det at komme i mål med to store projekter, som vil give et markant løft til den kollektive trafik i Nordjylland: Den regionale togtrafik overdrages til Region Nordjylland, og finansieringen til Aalborg Letbane er på plads. Togtrafik overdrages til Regionen Der er indgået aftale mellem Transportministeriet og Region Nordjylland om, at Regionen fra december 2016 overtager ansvaret for den regionale togbetjening på den statslige jernbanestrækning fra Skørping til Frederikshavn. Kørslen skal varetages af Nordjyske Jernbaner, der i dag betjener lokalbanerne Skagensbanen og Hirtshalsbanen, og togkørslen på lokalbanerne integreres med kørslen på den statslige strækning. Dermed bliver togdriften i Nordjylland udvidet markant, idet der indføres timesdrift mellem Skørping og Hirtshals og mellem Skørping og Skagen. Udvidelsen vil betyde ca. 64 % flere afgange Aalborg-Hjørring og ca. 24 % flere afgange Hjørring-Frederikshavn. På lokalbanerne kommer der ca. 38 % flere tog Frederikshavn-Skagen og ca. 8 % flere Hjørring-Hirtshals. Med det kommende regionale togsystem får Regionen, NT og Nordjyske Jernbaner mulighed for at skabe endnu bedre sammenhæng mellem busser og tog. Det vil sammen med de mange nye togafgange, kortere rejsetider og færre togskift give et meget attraktivt kollektivt transportsystem, der kan være et reelt alternativ til bilen. Selv om der kommer langt flere tog på den enkelsporede strækning i Vendsyssel, vil der fortsat dagligt være plads til seks lyntog mellem København og Frederikshavn uden togskifte. Der pågår et omfattende arbejde med at forberede den udvidede togdrift fra december 2016, herunder skal der indgås en række delaftaler mellem Transportministeriet, DSB, Regionen, Nordjyske Jernbaner og NT angående køreplanstruktur, materiel, stationer og øvrig infrastruktur, stationsforhold, billetteringsudstyr mv. Der blev givet en status for arbejdet på mødet. Aalborg Letbane I september 2014 besluttede Aalborg Byråd at etablere en letbane i Aalborg fra Mølholm i vest til Aalborg Universitetshospital i øst, og desuden besluttede kommunen at gå i dialog med staten med ønske om medfinansiering. Letbaneprojektet blev i november 2014 tildelt statslige midler, idet der i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015 er der afsat 830 mio. kr. til et statsligt tilskud til etablering af en letbane i Aalborg. Aftalen er baseret på udredningsrapporten, hvor de samlede anlægsudgifter ved projektet forventes at udgøre i alt knap 1,8 mia. kr. (inkl. reserver), hvoraf det statslige finansieringsbidrag til projektet udgør 830 mio. kr. (inkl. reserver). Hertil kommer driftsrelaterede anlægsud- Side 2 af 9

12 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015 gifter (kontrolcenter, togsæt mv.) samt efterfølgende driftsudgifter, der afholdes af de lokale parter. I henhold til projektplanen arbejdes der fortsat på VVM-redegørelsen, og det forventes at offentlighedsfasen begynder i juni Med vedtagelse af projektet og afklaring af finansieringen skal der i den kommende tid indgås en principaftale mellem staten og Aalborg Kommune (og evt. Region Nordjylland). Principaftalen indeholder formål, en overordnet beskrivelse af projektet og en beskrivelse af økonomien i projektet, herunder hvilke dele, der finansieres af hvilke parter. Endvidere beskriver aftalen ansvarsfordelingen i projektet mellem parterne, herunder etablering af et letbaneselskab. Endelig kan aftalen indeholde forhold omkring låneadgang mv. for Aalborg Kommune og evt. regionen, projektopfølgning og godkendelsesprocedurer samt en opgørelse over nødvendige hjemler. Der skal endvidere vedtages en anlægslov, før staten kan afgive midler, hvorefter staten som tilskudsgiver skal føre tilsyn med, at projektet bruger midlerne i henhold til projektets forløb. Anlægsloven giver også hjemmel til dannelse af et letbaneselskab. Aktiviteter før selskabet er dannet, kan muligvis finansieres ved låneadgang. Anlægsloven udmønter principaftalen, og realistisk set skal lovforslaget fremsættes i efteråret 2015 for at kunne vedtages i foråret 2016, hvilket svarer til forløbet for anlægsloven vedr. Odense Letbane. Aalborg Kommune er ansvarlig for etablering af Aalborg Letbane, og kommunen står for stiftelsen af et letbaneselskab (anlægsselskab) med en bestyrelse samt for ansættelsen af en direktør for selskabet. Letbaneselskabet vil være ejet af Aalborg Kommune og vil stå for administration, projekterings- og udbudsopgaver samt anlæg af letbanen. Der blev givet en status for arbejdet på mødet. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning Evaluering af regionalbuskørsel via Aalborg Lufthavn Fra den 1. juli 2012 blev den kollektive trafikbetjening af Aalborg Lufthavn forbedret ved, at regionalrute 70, 71 og 200 blev ført via lufthavnen. Ændringen blev gennemført for at styrke Aalborg Lufthavns betydning som et regionalt og nationalt trafikknudepunkt, og det er nu muligt at benytte bus fra bl.a. Thisted, Fjerritslev, Brovst, Aabybro, Hjørring, Løkken, Kaas/Pandrup og Blokhus til og fra lufthavnen. I sommerfe- Side 3 af 9

13 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015 rien er der også direkte forbindelse til Fårup Sommerland. Desuden er busforbindelserne mellem lufthavnen og Aalborg Centrum (herunder busterminalen og stationen) blevet styrket. Som en sidegevinst er der også skabt bedre forbindelser for pendlere til virksomhederne langs Lufthavnsvej. De involverede ruter er regionalt finansierede, og derfor blev ændringen i 2012 behandlet i Regionens Forretningsudvalg og efterfølgende i Regionsrådet. Regionen besluttede at tiltræde ændringen under forudsætning af, at et evt. underskud i den to årige forsøgsperiode blev delt mellem Regionen og NT (NT's udviklingspulje). Dette blev efterfølgende tiltrådt af NT s bestyrelse. Den to årige forsøgsperiode er nu gennemført, og der er foretaget en evaluering af kørslen. Evalueringen bliver forelagt regionens Udvalg for Infrastruktur, Klima, Kultur og Miljø den 5. februar 2015, og konklusionerne herfra ventes at foreligge på bestyrelsesmødet. Udvidelsen af busbetjeningen via lufthavnen har skabt en passagervækst på rejser årligt fra 2011 til 2014, hvilket er mere end en fordobling. De årlige udgifter til udvidelsen er knap 0,9 mio. kr., mens merindtægterne er estimeret til knap 0,7 mio. kr., og dermed har ændringen isoleret set skabt et øget tilskudsbehov på 0,2 mio. kr. årligt. Efter administrationens opfattelse er der med omlægningen af rute 70, 71 og 200 skabt en mere attraktivt rejsemulighed med kollektiv trafik til og fra Aalborg lufthavn, herunder er der skabt gode forbindelser fra vest og nord til lufthavnen. Dermed er Aalborg Lufthavns betydning som et regionalt og nationalt trafikknudepunkt blevet styrket. Det tyder ikke på, at gener i form af længere rejsetid for passagerer på rute 70, 71 og 200, der ikke har en ærinde i lufthavnen, har medført et væsentligt frafald af passagerer, og NT har også kun modtaget få henvendelser i den anledning. Administrationen kan derfor kun anbefale, at betjeningen af lufthavnen med regionalruterne opretholdes. Hvis kørslen overgår fra en forsøgsordning til fast drift, vil NT's udviklingspulje ikke fremover kunne bidrage til finansieringen af kørslen, og omkostningen vil fremover blive en ren regional udgift. Regionens Udvalg for Infrastruktur, Klima, Kultur og Miljø besluttede på mødet den 5. februar 2015 at indstille til Regionens Forretningsudvalg, at anbefale Regionsrådet, at gøre betjeningen af lufthavnen med regionalruterne permanent med den ovenfor nævnte økonomiske konsekvens i form af en merudgift på 0,2 mio. kr. pr. år. Det indstilles, at betjeningen af lufthavnen med regionalruter gøres permanent, såfremt Regionen på mødet den 5. februar afsætter finansiering hertil. Beslutning Betjeningen af lufthavnen med regionalruter gøres permanent. Side 4 af 9

14 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar Status for kundevendte IT-systemer På bestyrelsesmødet i november 2014 præsenterede administrationen status for kvalitetsniveau og driftsstabilitet for NT's kundevendte IT-systemer, som er elektronisk billettering (rejsekort, mobilbilletter og netkøb) og elektronisk information (rejseplanen, infoskærme i busser, realtidsskilte og stoppestedsannoncering). Forudsætningen for at fastholde de nuværende passagerer og på sigt tiltrække flere passagerer er en sammenhængende rejse, hvor den kollektive trafik er punktlig, og hvor kunderne oplever høj kvalitet og god komfort. Den sammenhængende rejse bindes sammen af velfungerende billetsystemer og præcis information, der gør det lettere for kunden at "finde vej" i den kollektive trafik. En vigtig brik i den sammenhæng er kundernes adgang til elektronisk information og billetkøb, og det sker via NT's kundevendte IT-systemer. Administrationen har siden iværksat en række initiativer og anvendt flere ressourcer, der dels skal sikre en løbende registrering af serviceniveauet (oppetid) for infoskærme og stoppestedsannoncering i busserne samt realtidsskilte ved stoppesteder, og dels skal sikre en hurtigere fejlretning. Der blev givet en nærmere orientering på mødet. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning. Administrationen udarbejder en strategi for reinvesteringer mv. i de kundevendte IT-systemer, som præsenteres for bestyrelsen. Udstyr i busserne, der ikke fungerer efter hensigten, kan indmeldes til Martin M. Christiansen mmc@ntmail.dk, eller Lars E. Thomsen let@ntmail.dk NT's bankforretning og finansiering På bestyrelsesmødet den 9. november 2012 godkendte bestyrelsen NT s finansielle strategi, som fastlægger rammerne for aktiv styring af NT s finansielle portefølje. Det overordnede mål med den finansielle strategi er at optimere forholdet mellem afkast og risiko på likviditetsplaceringen og minimere NT s finansieringsudgifter. Det indebærer også, at NT løbende konkurrenceudsætter indkøbet af banktjenesteydelser. Tilbage i 2012 var uroen på de finansielle markeder en væsentlig årsag til, at NT fik godkendt en finansiel strategi i bestyrelsen. Med godkendelsen fik NT s daglige ledelse bl.a. mulighed Side 5 af 9

15 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015 for at reducere modpartsrisikoen gennem en anderledes placering af den likvide beholdning. Administrationen har dog siden godkendelsen af den finansielle strategi i 2012 fastholdt placeringen af den likvide beholdning som almindeligt bankindestående, hvilket er sket i løbende dialog med NT s finansielle rådgiver, Danske Bank. En væsentlig årsag til fastholdelsen af den likvide beholdning som almindeligt bankindestående var, at i 2014 blev seks finansielle virksomheder af et udvalg under Erhvervs- og Vækstministeriet udpeget som systemisk vigtige for samfundet Det drejer sig om Danske Bank, Nykredit, Nordea Danmark, Jyske Bank, BRFkredit og Sydbank (også kaldet SIFI institutter - Systemically Important Financial Institution). Der er tale om institutter, der er så store, at de kan påvirke hele det finansielle system og hele samfundsøkonomien, hvis de kommer i problemer. Disse 6 banker er populært sagt for store til at gå ned, og de bliver derfor påført styrket regulering for at mindske risikoen for fremtidige finansielle kriser. Er NT s indkøb af banktjenesteydelser udbudspligtig? Udbudsreglerne gælder for de kontrakter, som offentlige myndigheder indgår med eksterne leverandører herunder bl.a. indkøb af banktjenesteydelser. På nuværende tidspunkt vurderes kontraktværdien af NT s banktjenesteydelser over en 4-årig periode til at befinde sig under både udbudsdirektivets tærskelværdi (ca. kr ) og tilbudslovens tærskelværdi (kr ), og derfor er NT s banktjenesteydelser ikke udbudspligtige. Forventningen til den fremtidige kontraktværdi af NT s banktjenesteydelser er baseret på det nuværende niveau for honorarer, renteudgifter, provisioner og andre former for vederlag. I den nuværende aftale med Danske Bank er både ind- og udlånsrenten baseret på Nationalbankens Indskudsbevisrente (NIB) for indeståender og træk på op til 50 mio. kr. I tilfælde af at NIB bliver negativ, dvs. under 0,00 %, fastsættes NT s rentesats til 0,00 %. Derudover komme en række gebyrer knyttet til udbetalinger, indbetalinger, konti og kontanthåndtering. NIB er pt. -0,35 %. I perioden 2011 til 2014 har NT s udgifter til Danske Bank i form af honorarer, renteudgifter, provisioner og andre former for vederlag været ca. kr , hvilket er væsentligt under de gældende tærskelværdier. Administrationen er løbende opmærksom på, om tærskelværdierne i hhv. tilbudsloven og udbudsdirektivet forventes at blive overskredet. Til trods for at NT ikke overskrider tærskelværdierne, ønsker administrationen med jævne mellemrum at indhente tilbud på indkøb banktjenesteydelser, så NT altid får leveret banktjenesteydelser på konkurrencedygtige vilkår. Administrationen har ultimo 2014 indhentet tilbud fra Danske Bank på forlængelse af det nuværende samarbejde. Tilbuddet vurderes at være konkurrencedygtigt. Det baseres bl.a. på indledende drøftelser med et par andre banker (heriblandt et såkaldt SIFI-institut). I forhold til Side 6 af 9

16 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015 den eksisterende aftale med Danske Bank er der i tilbuddet indarbejdet et tillæg til NIB på både indestående og træk på kreditter samt en række gebyrfritagelser. Såfremt NT fremover forsat forventes at have meget begrænset behov for kreditter til driftsmæssig likviditet er tilbuddet en forbedring af nuværende aftale med Danske Bank. Evt. leverandørskifter på banktjenesteydelserne vil ske på baggrund af en godkendelse i NT s bestyrelse. Modpartsrisiko NT har en modpartsrisiko for al likvid indestående over kr hos Danske Bank. Med indførelsen af de skærpede krav til SIFI-institutterne, er det administrationens vurdering, at placeringen af likvidbeholdning som almindeligt bankindestående hos Danske Bank er den rigtige strategi (sikker/forsigtig). Denne praksis er også gældende hos landets øvrige trafikselskaber For at mindske modpartsrisikoen vil NT altid foretage indkøb af banktjenesteydelser hos en af de seks SIFI-banker, så længe disse er underlagt skærpet regulering. NT s likvide beholdning NT s finansiering fra de nordjyske kommuner og Region Nordjylland er sammensat således, at det årlige tilskud fra NT s ejere betales kvartalsvist forud med fordelingen 30 % i 1. kvartal, 30 % i 2. kvartal, 20 % i 3. kvartal og 20 % i 4. kvartal. Denne finansieringsmodel sikrer, at NT i langt størstedelen af kalenderåret har positiv likviditet, og dermed kun i ganske få perioder har behov for at trække på kreditter for at have driftsmæssig likviditet. NT ikke har noget ønske om at besidde en unødig stor likvid beholdning hen over året. I et forsøg på at nedbringe modpartsrisikoen yderligere, vil administrationen i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2016 undersøge, om der er mulighed for at nedbringe likviditetsniveauet hen over året ved en justering af finansieringsmodellen. Forudsætningen for en justering af finansieringsmodellen er dog, at der forsat kan opretholdes: meget begrænset behov for at trække på kreditter til driftsmæssig likviditet samme konkurrencedygtige vilkår på banksamarbejde Det indstilles, at bestyrelsen godkender administrationens måde at konkurrenceudsætte banktjenesteydelser på at bestyrelsen godkender administrationens håndtering af modpartsrisiko. Side 7 af 9

17 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar 2015 at bestyrelsen godkender administrationens ønske om ikke at ligge inde med en unødig stor likvid beholdning i løbet af året Beslutning Bestyrelsen godkendte administrationens måde at konkurrenceudsætte banktjenesteydelser på samt administrationens håndtering af modpartsrisiko. Beslutningen genovervejes, når der tegner sig et mere stabilt finansmarked. Bestyrelsen tilsluttede sig endvidere administrationens ønske om ikke at ligge inde med en unødig stor likvid beholdning i løbet af året, og administrationen udarbejder et forslag til en ændret aconto betaling fra kommuner og region, og forslaget drøftes i forbindelse med udarbejdelse af budget Meddelelser Der blev på mødet blive orienteret om: Oktobertælling 2014 Status på proces for forretningsplan Henvendelse fra Arbejdsgiverforeningen for taxibranchen (ATAX) Afholdelse af bestyrelsens novembermøde hos Nordjyske Jernbaner? Status på Passagerpulsen Eventuelt Den 4. februar 2015 fastslog Højesteret, at vognmænd, der følger NORTRA-overenskomsten og bestemmelserne om provisionslønnede taxichauffører i KRIFA-overenskomsten, opfylder kravet i bus- og taxiloven. Landsretten og byretten var nået til et andet resultat. Dette betyder, at det med den nuværende lovgivning f.eks. er muligt at udføre Flextrafik for NT og aflønne chaufførerne via provision. Højesteretsdommen vedr. Nordtra blev drøftet. I bestyrelsen var der stor betænkelighed ved muligheden for provisionslønning af chauffører, og administrationen blev pålagt sammen med de øvrige trafikselskaber og Trafikstyrelsen at afdække mulighederne for at ændre lovgivningen på området. Afhængigt af udfaldet af dette arbejde afdækkes evt., hvilke andre muligheder NT har i relation hertil i udformningen af kommende udbudsbetingelser og kontrakter. Side 8 af 9

18 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 6. februar Kommende sager Godkendelse af køreplaner fra juni 2015 (marts) Hovedtal for regnskab 2014 (marts) Valg af tilbud i forbindelse med bus- og flextrafikudbud (marts) Side 9 af 9

19 NOTAT OM KØREPLANER GÆLDENDE FRA 28. JUNI 2015 Bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 Oprettet: 18/03/15 JKM/SKK/OS Senest revideret: 18/03/15 JKM/SKK/OS 1.0 Resumé 1.1 Generelt om køreplanprocessen 1.2 Den aktuelle køreplanproces 1.3 Større ændringer på ruterne 1.4 DSB 1.5 Standsningsmønster for regionalbusser i Aalborg 1.6 Konsekvenser af køreplanændringer Køreplaner gældende fra 28. Juni

20 Resumé Den 28. juni 2015 er der køreplanskifte for alle NTs ruter og for ruter, der administreres af Midttrafik og kører i Nordjylland Status og de overordnede ændringer fremgår af dette notat, og der henvises til de detaljerede oplysninger om de enkelte ruter herunder henvendelser og bemærkninger fra kunder og høringsparter på portalen på NT s hjemmeside: Trafikplan for Nordjylland har udstukket de overordnede rammer for arbejdet med køreplanerne. Generelt er sigtet med trafikplanerne at tiltrække flere kunder til den kollektive trafik, og optimere udnyttelsen af de regionale og kommunale ressourcer ved at erstatte dårligt belagt buskørsel med Flextur og i stedet anvende ressourcerne til mere buskørsel, hvor der er flere potentielle rejsende. Af overordnede temaer ved forberedelsen af køreplanerne for er følgende værd at fremhæve: Frederikshavn, Hjørring og Thisted kommune har valgt at benytte NT som konsulent til at få gennemført kørselsprojekter i disse kommuner. I øjeblikket udarbejder NT i samarbejde med kommunerne kollektive trafikplaner, som har til formål at optimere og effektivisere den kollektive trafik, således at kommunerne får bedst og mest mulig kollektiv trafik ift. det ønskede serviceniveau og økonomiske råderum. Der skal ske besparelser i den kommunale kørsel varierende fra 0 i Thisted, 1 mio/år i Frederikshavn og op til 6 mio/år i Hjørring kommune. Samtidig er der besluttet skolestrukturændringer i Frederikshavn og Hjørring kommuner. Planlægningen er pt. godt i gang, men der er stadig en del brikker der mangler at falde på plads, f.eks. lægges der op til at ringetider på skoler og uddannelsessteder optimeres i sammenhæng med buskørslen og der er stort fokus på optimale forbindelser mellem bus og tog. I Aalborg Kommune udvides betjeningsomfanget svarende til en nettoinvestering på 4 mio/år. De større køreplanændringer på Aalborg Kommunes ruter er, at Metrobus 2 får ekstra afgange i myldretiden mellem Aalborg og Universitetet, at Linje 12 får 10 minutters drift i stedet for 15 minutters drift i myldretiden, at Linje 14 og linje 17 får en bus mere i omløbet i myldretiden, og at der gennemføres reduktioner på ekstrabusser. Udvidelserne på linie 12 og metrobus 2 mindsker behovet for ekstrabusser Brønderslev Kommune har besluttet skolestrukturændringer med lukning af 2 skoler. Morsø Kommune har besluttet ny skolestruktur med centralisering af overbygningen i Nykøbing. Morsø og Thisted kommuner overvejer at nedlægge Næssundfærgen, som hidtil er benyttet af den fælleskommunale rute 708 Nykøbing Hurup. Rebild Kommune er udfordret på økonomien. I første omgang vil Rebild Kommune forsøge at finde besparelsen i Flextrafikken ved at effektivisere visiteringen og forbedre koordineringen mellem den lukkede befordring og de åbne busruter. DSB optimerer rejsetiderne mellem landsdelene. Det medfører ændrede togkøreplaner fra december 2015 (K16). IC-Lyn kører fortsat mellem København og Frederikshavn. På de almindelige IC-tog ændres strukturen, så hvert andet tog kører til og fra København og hvert andet tog kører til og fra Flensborg. I den forbindelse overvejer DSB endvidere, om ICtogene fortsat skal vende i Lindholm eller afkortes til Aalborg. Set med nordjyske briller er det en stor ulempe, at hvert andet IC-tog ikke kører til København, og administrationen har meldt tilbage til DSB, at reduktionen af antal afgange til/fra Lindholm ikke er acceptabel. Planlægningsarbejdet med DSB pågår stadig, og der gives en status på mødet. Grundet den kommende omlægning i togtider får togrelevante busruter i mange tilfælde tilpasset afgangstider. I videst mulig omfang tager buskøreplanerne højde for både de nugældende og de fremtidige togkøreplaner. I korridoren Aalborg Hjallerup Aså / Frederikshavn er der lagt særligt vægt på at justere fordelingen af de forskellige ruter, så X- Køreplaner gældende fra 28. Juni

21 busserne (973X og 974X) i videst mulig omfang korresponderer med IC-Lyn og de almindelige regionalruter (73 og 74) med det almindelige IC-tog. Nordjyske Jernbaner har køreplanskifte sammen med DSB medio december Nordjyske Jernbaner undersøger pt. muligheden for at gennemføre en serviceudvidelse på Skagensbanen fra august Serviceudvidelsen vil resultere i, at halvtimedriften på hverdagseftermiddage mellem Frederikshavn og Skagen begynder allerede fra kl. 13 i stedet for som nu, hvor der er halvtimedrift om eftermiddagen fra kl. 15 til kl. 18. Trafikplanarbejdet i Hjørring og Frederikshavn koordineres og kobles med Nordjyske Jernbaners planlægning. Efter endt forsøgsperiode med ændret standsningsmønster for regionalruterne på indfaldsvejene til og fra Aalborg og Nørresundby anbefales det, at standsningsmønsteret gøres permanent. Læsø Kommune har køreplanskifte sammen med færgen ved årsskiftet, og køreplanen fortsætter derfor uændret. På mange ruter resterer køreplanspørgsmål, som afklares i samarbejde med kommunerne, regionen, entreprenørerne og øvrige berørte høringsparter. Samlet set forventes kørselsomfanget at blive reduceret med ca køreplantimer, som svarer til ca. 0,5 % af NTs samlede kørsel. Reduktionen ventes at medføre en nettobesparelse på mellem 0,9 til 3,2 mio. kr. årligt, og der ventes en tilvækst på ca rejser (ca. 1 %) årligt som følge af ændringerne. 1.1 Generelt om køreplanprocessen Når de nye køreplaner udarbejdes og aftales med NT's samarbejdsparter, følges en generel procedure og tidsplan. Målet med køreplanprocessen er at sikre, at der udføres den bedst mulige kollektive trafik, inden for de givne økonomiske rammer. Blandt vore samarbejdsparter søger vi samtidig at sikre accept af og forståelse for, hvilke køreplanforslag der gennemføres, og hvilke der ikke gennemføres. For at kunne nå disse mål, skal det gennem processen sikres, at alle samarbejdsparter får fremført de ændringsønsker, de måtte have; alle fremførte forslag gennemgår sagsbehandling; alle parter opnår et overblik over, hvilke ændringer der gennemføres i køreplanerne; alle stillere af forslag, der ikke kan gennemføres, får en uddybende forklaring på, hvorfor forslaget ikke er muligt at gennemføre; alle parter når frem til en fælles forståelse af, at den nye køreplan er udtryk for den mest hensigtsmæssige afvejning i forhold til det serviceniveau, Regionen eller kommunen ønsker at prioritere. NT s høringsparter er Region Nordjylland, alle kommuner i regionen, der selv sikrer kontakten videre ud til kommunens folkeskoler, institutioner mv., alle uddannelsesinstitutioner for de videregående uddannelser (gymnasier, handelsskoler, HF og tekniske skoler), Nordjyske Jernbaner og alle NT's øvrige operatører, der sikrer kontakten til chaufførerne. Hertil kommer nabotrafikselskabet Midttrafik. Køreplaner gældende fra 28. Juni

22 1.2 Den aktuelle køreplanproces NT s høringsparter blev i september 2014 inviteret til at komme med forslag til ændringer på de nye køreplaner inden den 9. oktober Herefter bearbejdede NT køreplanerne ud fra de indkomne forslag fra høringen og principperne i den kollektive trafikplan i dialog med Regionen, kommunerne og uddannelsesstederne og i tæt samarbejde med entreprenører og chauffører. Den 16. januar 2015 blev de bearbejdede køreplanforslag og tilhørende oplæg gjort tilgængelige for høringsparterne på NT s hjemmeside. I perioden indtil den 12. februar 2015 var der mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger til køreplanforslagene. Antallet af svar fra høringsparterne har været mindre end de foregående år. En del af kommunerne har valgt at inddrage folkeskolerne på andre måder. Der er altid dialog med gymnasierne og uddannelsesstederne i oplandet, men der er begrænset dialog med uddannelsesstederne i Aalborg. Der er som sædvanligt relativt få svar fra entreprenører Særligt for køreplanprocessen i år Der er væsentlige ændringer i køreplanprocessen i år, som medfører, at NT ikke har mulighed for at få alle ruterne færdig planlagt så tidligt som normalt. I Frederikshavn, Hjørring og Thisted kommune pågår der netop nu større planlægningsprojekter, og der arbejdes med nye kollektive trafikplaner. I Brønderslev og Morsø kommuner er der lavet ny skolestruktur, og den generelle interne høringsprocedure i kommunerne er ikke gennemført. Rebild Kommune ønsker, at NT fortsætter samarbejdet med nogle af skolerne om at justere på ringetider for at optimere busbetjeningen. Færdiggørelsen af planlægningen af nogle af de regionale og fælleskommunale ruter og sammenhængen mellem busser og tog indgår også i processerne i ovennævnte kommuner. På de ruter, hvor planlægningen stadig pågår, vil blive afholdt efterfølgende høring hos de berørte parter. 1.3 Større ændringer på ruterne I det følgende gennemgås de større køreplanændringer for Regionen og hver af de nordjyske kommuner, eller status for arbejdet med køreplanerne, i de tilfælde, hvor ruterne ikke er færdig planlagt. I det omfang der har vist sig at være behov for det, er der generelt justeret på køretider og minuttal i køreplanerne Region Nordjylland I korridorerne Aalborg-Aabybro og Aalborg-Frederikshavn har der i 2014/2015 været kapacitetsproblemer i busserne i myldretiden. I stedet for at løse problemerne med de traditionelle dubleringsaftaler der kører samtidig med en ordinær afgang indsættes i stedet en ekstra kontraktbus der kan øge frekvensen på rute 971X og 973X i myldretiden, og dermed Køreplaner gældende fra 28. Juni

23 har passagererne mulighed for at sprede sig på et større antal busser samtidig med at der er flere afgangstider at vælge imellem. Hermed øges muligheden for at tiltrække nye passagerer. DSB s ændring af togkøreplaner fra december 15 er forsøgt imødeset ved justering af tider på en række ruter for at passe til nye togtider. Aars Busterminal. Ændret udformning på Aars Busterminal gør, at det vil tage lidt længere tid at passere gennem Aars for nogle ruter. Aars Busterminal står færdig i april, hvor erfaringer med køretid vil blive vurderet. Det forventes at betyde mindre udvidelse af køretid på bl.a. rute 52 og 57 Nibe Torv: Torvet i Nibe omdannes og busser vil ikke længere kunne passere her, hvilket betyder at der også er to andre stoppesteder i Nibe der nedlægges. Der etableres i stedet et nyt stoppested på Hovvej. Ændringen berører rute 50, 100 og 950X der vil få ændret ruteforløb, så der køres ad Hovvej både fra nord og syd/vest. Rute 52 Aalborg Støvring Aars Aalestrup: Tre eftermiddagsafgange mellem Aars og Aalestrup ændres til normalt forløb i stedet for betjening via Nyrup med lidt mindre køretid til følge. Afgange fra Aalborg tillægges lidt ekstra køretid frem mod Aars grundet ændret udformning af Aars Busterminal og i mellemtider justeres på strækningen. Rute 64 Hobro Vammen Viborg (Midttrafik rute): Ruten tilpasses bedre til uddannelses-institutioner i Hobro og Viborg. I Hobro betyder det, at ruten kører via uddannelsessteder om eftermiddagen på vej ud af byen. Ændringer giver øgede udgifter for Regionen. På rute 42/72 Aalborg Tylstrup Luneborg / Brønderslev og rute 202 Hjørring Vrå Brønderslev er der lavet en større revision af afgangstiderne, og der etableres et mere fleksibelt og robust driftsmæssigt setup for at i møde komme problemerne med overholdelse af køreplanen og akkumulerede forsinkelser særligt på rute 72. Der har været fokus på bedre sammenhæng mellem rute rute 72 og 202 i Brønderslev, bedre korrespondancer med bybusser i Aalborg, bedre korrespondancer med toget i Aalborg, Brønderslev og Hjørring (rute 202), bedre understøttelse af ringe tider om eftermiddagen på uddannelsesstederne i Hjørring og Brønderslev, bedre fremkommelighed på afgange fra Aalborg i forhold til at undgå sammenfald med andre regionalruter samt at undgå åbningstider på Limfjordsbroen. På rute 74 Aalborg Aså Sæby ændres strukturen i dagtimerne på hverdage, så rutens hidtidige gode korrespondancer med IC-Lyn overdrages til rute 974X. Formiddagskørslen på hverdage mellem Dronninglund og Aså nedlægges, da af- og påstigning i landområdet i pågældende tidsrum mellem de to byer er yderst sporadisk. Strækningen serviceres i timedrift af rute 974X hele dagen igennem. Rute 78 Aalborg-Tårs-Østervrå-Sæby indgår i Hjørring-projektet, og der lægges op til en opgradering af ruten på baggrund af et stort uudnyttet passagerpotentiale. Hjørring kommune lægges der op til at indsætte en ekstra bus på ruten der giver halvtimesdrift i myldretiden mellem Hjørring og Tårs. Samtidig lægges der op til at udvide regionens betjening til at tilbyde fast timedrift på hverdage og 2-times drift aften og weekend. På den fælleskommunale rute 208 Brønderslev Saltum Kås og rute 209 Brønderslev Løkken ændres en del afgangstider, for at tilpasse ønsker indkommet ved høringen og bedre korrespondancer i Brønderslev med busser og tog. Busrute 708 Nykøbing Redsted Karby Hurup har hidtil benyttet Næssundfærgen mellem Mors og Thisted Kommune på udvalgte ture morgen og eftermiddag. Disse ture på tværs af kommunerne har været finansieret af Regionen. Morsø og Thisted kommune har endnu ikke taget endelig stilling til Næssundfærgens fremtid. Færgen er pt. brudt ned, og det er endnu ikke besluttet, om den skal sættes i stand. Hvis færgen sættes i stand, vil man efterfølgende beslutte, om den skal nedlægges 30. april 2015, som tidligere planlagt, eller om færgen skal fortsætte resten af Regionen har accepteret at vedstå, at rute 708 benytter færgen, så længe den sejler. NT har udarbejdet 3 forskellige køreplaner for rute 708 afhængig af endelig stillingtagen til Næssundfærgens fremtid: Køreplaner gældende fra 28. Juni