Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1912

Transkript

1 ^ Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed

2 ^

3 1 I BETDMBKE KUNSTIN DUSTRI MUÅE UM DET DANSKE UNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1912

4

5 ^(H)

6

7 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1912 VED EMIL HANNOVER, MUSEETS DIREKTØR

8 MUSEETS BESTYRELSE c. NYROP Bestj'relsens Formand os' Kasserer. NDRIKSEN Næstformand. P:M1L HANNOVER Direktør. FOR INDENRIGSMINISTERIET. Kontorchef, Docent H. Gram. FOR KULTUSMINISTERIET: Museumsdirektør, Dr. phil. Sophus Midler. FOR KØRENHAYNS KOMMUNE: Raadmand G. Philipsen. FOR INDUSTRIFORENINGEN: Fabrikdirektør H. Bing. Faljrikant Axel Meyer. Hof- og Ordensjuvelerer C.Michelsen. Professor C.Nyrop. Direktør Carl Ruben. FOR NY CARLSBERG MUSEUMSLEGAT: Direktør, Dr. phil. C. Jacobsen. FOR DE PRIVATE RIDRAGYDERE: Folketingsmand J. C. Christensen. Smedemester J. P. Chr. Jensen. Tandlæge Friis, Kolding. Xylograf F. Hendriksen. Snedkermester H. P. Larsen. FOR KUNSTINDUSTRIMUSEETS VENNER: Læge Axel Heine. Kammerherre R. Krag. ASSISTENTER: Frk. S. Salomonsen. Vilh. Wanscher. M. Weber.

9 Fig. 1. Venetianske Glas. 15de 17de Aarhundred. Gave fra Etatsraad J. S. Salomonsen og Hustru, I. SAMLINGERNE. A. HOVEDSAMLINGEN. Medens Museet i sine hidtidige Aarsberetninger har omtalt Indkøbene og Gaverne til sine Samlinger i to forskellige og ikke en Gang kontinuerende Kapitler, vil vi i nærværende Beretning slaa begge Kapitler sammen til ét, saaledes at Køb og Foræringer af Genstande, der tilhører samme stoflige Gruppe, omtales i Sammenhæng. Forandringen kunde maaske med Held have været foretagen allerede tidligere. Hvorom alting er, var den nu nødvendig. Thi efter at Kiinstindiistrinmseets Venner i Forstaaelse med Museet og i klar Erkendelse af dettes Tarv har overladt os selv at foreslaa de Gaver, vi aarlig tør vente af Selskabet, og efter at ogsaa andre Gaver i langt højere Grad end tidligere bliver Museet til Del paa lignende Maade, vilde man ved at udsondre de to Arter af Forøgelser i særskilte Afsnit af Aarsberetningen desorientere Læserne m. H. t. den Planmæssighed, hvormed Museet nu i sine modnere Aar suppleres. Men derved vilde Aarsberetningen forfejle en væsenthg Del af sin Hensigt, som ikke mindst er den at vise Publikum og navnhg Museets Velyndere, hvad der er naaet, og hvad der staar tilbage paa Samhngernes mangfoldige Omraader. Atter i Aar har der frembudt sig Lejlighed til at forøge den moderne (danske) Afdeling i Museet, og der kunde alene om Erhvervelserne til denne skrives en anselig Afhandling. Men da Talen her for Størstedelen er om Ting, som ikke trænger til at karakteriseres, idet de er velkendte alene ved de Navne, der med saa megen Ære knytter sig til dem, kan vi nøjes med at notere

10 6 DKT DAXSKK KUNSTINDUSTRrMUSEUM dem uden Tillægsord og udtale vor Tak i Almindelighed for dem il)landt dem, der er Gaver. Til den sidste Kategori hører et stort Sølvsmykke, som er udfort og skænket af Hr. Mogens Ballin. Fremdeles tre Stykker Stentøj, der er forærede af Hr. Direktør Harald Bing, nemlig en blaamalet, hvid Stentøjskrukke, hvis Dekoration skyldes Frk. C. Fig. 2. Grisaille-malct Skaal af Emalje. Udfort af Pierre Reymoiid, Limoges, F:rhvervet Olsen, og tre smaa Vaser, der er monterede i Sølv af Erik Magnussen. Endvidere fra Hr. Herman A. Kåhler en stor rød og gul Kumme og fra Hr. Professor Arnold Krog en Krukke af Stentøj. Endelig har Fik. Melte Westergaard foræret et vævet Tæppe og Skaal af fransk Fayence, den eneste F'rk. Anna P. Krarup en lille Forogelse af vor Samling af moderne fremmed Kunsthaandværk. lndkol)te er af moderne danske Arbejder 5 Stykker af den kgl. Porcellænsfabriks Stentøj og 9 af Bing S: Grnndahls, 5 Solvarhejder udførte nfdragsled efter Tegning af Johan Hohde, 1 Fayence-

11 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXII / skaal af Joachim, 2 Stykker Stentøj af Hjorth, Rønne, en Lady Macbeth-Slatuette af Stentøj af N. Hansen-Jacobsen, 2 Broderier i Silke af F'rii Harriet Bing efter Tegning af Fru Halni-Locher, 2 Uldbroderier af Fru Sigrid Moller Jensen, et vævet Pudebetræk af Frk. Dagmar Olrik efter Tegning af Frk. M. Host, endelig et forgyldt og malet Bogbind af Petersen S: Petersen samt 2 af Jacob Fie. 3. Grisaille-inalet Skaal af Emalje. Udforl af Pierre Keymond, Limoges, Erhvervet Baden. De sidste Stykker var ikke Erhvervelser paa første Haand, men købtes paa»en dansk Bogelsker«s Auktion, der, som man vil erindre, i F'ebruar fandt Sted i Museet. Men med al Respekt for disse ypperlige moderne danske Arbejder ligger dog naturligvis atter i Aar Tyngdepunkterne i Museets seneste Forøgelser i en Række Frembringelser af det gamle Kunsthaandværk, der af ofte anførte og uimodsigelige Grunde er og bør blive Kærnen i ethvert Kunstindustrimuseum. Vi har m. H. t. det gamle Kunsthaandværk været saa heldige

12 8 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM ikke blot at kunne forfølge enkelte Maal, som vi skylder særlig Opmærksomhed, men ogsaa at kunne supplere Samlingerne paa mange andre Omraader, endog paa saadanne, hvorhen vore Midler ellers ikke plejer at række. Naar det forholder sig saaledes, har det naturligvis sin Aarsag i, at Midler ud over det normale har staaet til vor Raadighed. Med de paa Budgettet opførte 11,500 Kroner til Indkob var vi ikke komne langt. Men, som man vil se af vort Regnskab, har vi til Indkob til Hovedsamlingen kunnet anvende 20,189 Kr. 59, altsaa 14,689 Kr. 59 mere end budgetteret. Heraf ydede Kiinstindiistrimiiseets Venner ca Kr., medens Resten af Forskellen mellem den budgetterede og den brugte Sum skyldes Etatsraad J. S. Salomonsen og hans Hustru. Atter i 1912 har denne bestandig oitervillige Ven af vort Museum vist os en af de mange Velgærninger, der betegner hans lange Liv. Han har stiftet el Legat, hvis aarlige Rente skal tilfalde en dansk Kunsthaandværker, og han har samtidig stillet en Sum af ca Kroner til vor fri Raadighed til Indkob. Som det vil ses af det følgende, skylder vi dels Etatsraad Salomonsen,dels Kunstindustrimuseets Venner en Række af Aarets betydeligste Erhvervelser, ligesom vi har begge disse gode Magter at takke for, at vi allerede i Aar vil kunne aabne den Afdeling for italiensk Renaissancekunsthaandværk, hvorom vi første Gang talte ifjor. Men lad os begynde med at se paa Ny-Erhvervelserne i en Gruppe, der sandt at sige først er opstaaet eller grundlagt i Aar. Thi ganske vist eksisterede der indtil Omordningen i 1907 EMALJP2R i vort Museum, men de forsvandt med Omordningen, fordi ingen af dem kendtes værdige til at være i Samlingen. Nu er vi begyndt forfra med to Stykker, der hvert for sig hører til det ypperste i deres Art. Saaledes burde man naturligvis altid begynde for straks at fastslaa, hvor det rette Kvalitetsniveau er beliggende. Men der skal som oftest mange Penge til at kunne gøre det eller et ganske særligt Held. Det er Heldet, vi i dette Tilfælde endnu en Gang har at takke. Det ene af de to Stykker (Pig. 2-3) er en Grisaille-malet Skaal af ingen ringere end Pierre Reymond, den berømte Limoges-Mester, virksom fra ca. 1534, paa sit Højeste omkring Aarhundredets Midte, død, synes det, ca Det er en Skaal paa høj Fod, og den har formodentlig haft et Laag, saaledes som man finder det paa lignende Skaale, bl. a. i Museo Nazionale i Horens og i Louvre. Med Louvre-Exemplaret (No. D i Darcels Katalog) har vort unægtelig nogen Lighed; Hr. Marquet de Vasselot, den udmærkede Kender af Emaljer, har endog udtalt den F'ormcning, at begge Skaalenes Indersider maatte være malede efter samme Forbilled. Saaledes forholder det sig dog næppe. Fraregnet en Satyrskikkelse, der i begge Skaale optræder i højre Side i Begreb med at hælde Vin af en Kande, har de to Kompositioner ikke en eneste Figur fælles. Men de minder ganske vist om hinanden, idet de begge forestiller Vin-Orgier og begge i Forgrunden har en liggende Skikkelse med et Drikkekar i Haanden. Efter denne Skikkelse, der i Louvres Skaal er en ældre, frodig Mand, har Darcel i sin Tid

13 VIRKSOMHP:Dr-:N I AARKT MDCCCCXII 9 F'orslag som Emne for Fremstillingen, bragt»den drukne Noah«i men da den tilsvarende Skikkelse i vor Skaal er en Yngling, har Kunstneren næppe haft anden Hensigt med disse Fremstillinger end at skildre et Symposion og dermed symbolisere Vinhøsten, Vintiden eller simpelthen Efteraaret, paa samme Maade som han i en Række Tallerkener i Museet i Berlin har syml)oliseret Maanederne. Vor Skaal meget nærmere end Louvre-Skaalen staarskaalen i Bargello (xmuseo Nazionale, Samlingen Carrand) i Florens. Her genfinder man Flertallet af Figurerne i vort Eksemplar og derimellem nogle af de mest typiske, saasom Ynglingen, der støtter sig til Stokken, og den bærende Ugur med den højt løftede højre Skulder. Det kunde være meget interessant og formodentlig føre til Forbilledet at forfølge Figurmotiver som disse, der ogsaa forekommer hos den store Urbino-Fayencemaler Xanto. Paa Forhaand vil man være tilbøjelig til at tro, at man i Stik af Marc' Antonio vilde kunne finde Forbilledet, og at Raphael er den egentlige (iphavsmand til Figurmotiver som de nævnte. Man tog jo i hine Tider baade i Urbino og i Limoges og mange andre Steder fortrinsvis sine Figurmotiver fra de store Malere og fornyede dem ved at tillæmpe dem etter de forskellige Materialer. Og her er det, Pierre Reymonds Mesterskab ytrer sig. Hans Grisaille-Grunde er fuldendt skønne i Tonerne, og Modelleringen med den mere eller mindre Fig. 4. Vase af Cloissonné-Enialje. transparente hvide Emaljefarve paa disse Grunde er gjort med et aldrig senere genopnaaet Herredømme over disse vanskelige Mid- Kina, Ming-Dynasliets Tid. Erhvervet ler. Vor Skaal skriver sig da ogsaa fra Pierre Reymonds Glanstid. Den er signeret P. R., dateret 1552 og viser en kolossal Fremgang i Figurbehandlingen fra 1544, da Louvres Skaal blev til. Skønnest er Indersiden af Skaalen med Figurfremstillingen. Men ogsaa Undersiden med Baandværket, Maskerne og de forgyldte Ornamenter, Sokkelen med de smukke Frugt-Festons og Foden med de franske Liljer er i høj Grad værd at se. Det er, som sagt. Heldet, vi har at takke for denne Erhvervelse, eller rettere for en anden Erhvervelse, som vi byttede mod denne. Vi kom nemlig ved et Tilfælde i Besiddelse af to herlige middelalderlige Skakfigurer af Hvalros, og da navnlig Materialet i disse syntes at pege i Retning af en nordisk Herkomst, mente Nationalmuseets 2den Afdeling at have en vis moralsk Ret til dem. Det kunde Kunstindustrimuseet erkende, men det maatte da til Gen-

14 10 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM gæld udbede sig tillagt et af de franske eller italienske Renaissance- Arhejder, der Ira gammel Tid opbevares i Nationalmuseet, men efter Kunstindustrimuseets Stiftelse vilde bave sin naturligere Plads ber. Man enedes da om et Bytte, saaledes at Skakfigurerne gik over til Nationalmuseet, medens Pierre Rcymonds Skaal indgik i Kunstindustrimuseet. Da enbver Foranstaltning, der er tjenlig til at bringe de paa mange Omraader kaotisk spredte Ting i vore Museer })aa deres rette l*lads, bør bilses med Glæde, bar vi ogsaa l)rincipielt baft en Tilfredsstillelse af den Ordning, der i dette Tilfælde blev truffen. I Besiddelse af vort forste Stykke Maler-Emalje søgte vi paa vore Rejser i Aarets Løb naturligvis efter et jævnbyrdigt Stykke (irubc-kmalje, dog uden Held til at finde det. Derimod bavde vi burtigere, end vi bavde turdet vente det. Held til at erbverve et Stykke udmærket Cloissonné-Emalje i Skikkelse af en kinesiskvase (Fig.4). Kina synes at bave faaet sin Cloissonné-Teknik over Byzanz; de ældste kinesiske Emaljer af denne Art er ikke ældre end fra det 14de Aarbundred. Luder Ming-Dynastiets King t'ai ( ) kulminerede efter kinesisk Opfattelse Kunsten. Slet saa langt tilbage i Tiden gaar vor Vase næppe; men den bar i bvert Viild Ming-Cloissonné'ernes Kendetegn: den djærve, dekorative Komposition, den brede Udførelse, den glimrende dybe Farvevirkning, bvori de to blaa, lapis og turkis, blander sig med en dyb koralrod, medens en gul, en bvid og en sort i mindre Kvantiteter fiddender Harmonien. Desværre bar vor Vase ogsaa mindre beldige Kendetegn paa sin ærværdige Alder. Den er nemlig stærkt beskadiget; Emaljen er paa flere Steder falden ud af de paalagte Metaltraade. Men bvad? Mindst de tre Fjerdedele er uskadte tilbage, og da Stykket knap bar kostet en Tiendedel af, bvad det vilde bave været værd, bvis det bavde været belt, har vi ingen Grund til at klage. Vi bar med disse vore første Emaljer indgaaet en Forpligtelse til kostbare fremtidige Forøgelser. Yderligere Forpligtelser af denne Art bar vi paadraget os ved omsider at erbverve et Stykke af den skonne kinesiske JADE. Det er en stor Skaal med smaragdfarvede Pletter, kantet med indslebne å la grec-borter i Guld og rigt dekoreret med tre Rækker af kinesiske Lykønsknings-Tegn, der ligeledes er indslebne og indlagte skiftevis med to Slags Guld. Om Skaalen er synderlig gammel, skal vi af gode Grunde lade staa ben. Ældre end det 18de Aarbundred er som Regel ikke de Arbejder af kinesisk Jade, der forekommer paa Markedet i Europa, og mange af dem, der udgives for at være fra det 18. Aarbundred, kan lige saa godt være gjorte i det 19de. Paa dette Omraade, som paa saa mange andre, der angaar Kina, er det europæiske Kenderskab endnu saare langt tilbage. Endog af KINESISK KERAde senere Aar fremkommet Arter, om bvis Alder og MIK er der i Herkomst der bersker stor Lenigbed. Der kendes f. Eks. nu et rodligt-graat, fint krakeleret Stentøj, som gærne er ganske let og flygtigt dekoreret med nogle faa Penselstrøg i brunt. Dekorationen, der jævnlig bestaar af Bambusstokke eller -Blade, ser ofte japansk

15 VIKKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXII 11 ud; Stoffet derimod kinesisk; indtil fornylig gik al den Slags Stentøj i Handelen under Betegnelsen»Korea«. Nu antages det almindeligt at være kinesisk og at skrive sig fra Song-Tiden. Mellem vore Ny-Erhvervelser af kinesisk Keramik er en Vase af denne Art med fire Øren under en kort Hals og flot dekoreret med et Par Fig. 5. En Præst. Statuette af malet Træ..Japan, ]3de-14de Aarhundred. Erhvervet Bambusblade. En interessantere Forøgelse i samme Afdeling er en Ming-Figur af glaseret Ler, formodentlig forestillende Guden WenChang, værdifuld navnlig ved sin smukke Sammenstilling af en kobbergrøn Glasur med en violet (aubergine) og ved sidstnævntes ualmindelige Skønhed. Ogsaa to Løver af blaamalet Porcellæn, købte ligesom foregaaende Stykker i Berlin, stammer fra Ming- Tiden, medens et Bæger med brogetmalede emaljerede Blomster skriver sig fra Perioden Yong-Tsching ( ), og en stor blaa-

16 12 DET OAXSKK KrNSTINDUSTRIMUSKrM malet Krukke er et typisk Stykke K'ang-he ( ). Sidstnævnte Krukke er et af de mest karakteristiske Forbilleder, man kan tænke sig, for de samtidige Deliter-Fayeneer, hvis den da ikke selv er bleven til under tilbagevirkende Indtlydelse fra disse. Som man ser, har vi altsaa faaet vor Samling af kinesisk Keramik ganske godt forogct. Endda har vi ikke nannt, at vi ogsaa har erhvervet liere Stykker af det saakaldtc»ostindiske Porcellæn, som bekendt kinesisk Porcellæn, udfort paa Bestilling fra Europa. Nødigt sætter vi os i synderlig Udgift for den Slags Porcellæns Skyld. Det er et bastardagtigt Produkt og derfor uden egentlig streng kinesisk Karakter. Men dets Tid vil utvivlsomt komme, naar først Markedet begynder at tommes for det ægte kinesiske Porcellæn; dets Priser er allerede i rask Stigning, og derfor tager vi Tid efter anden et Stykke af Arten. I Aar har vi saaledes erhvervet to Tallerkener, hvoraf den ene bærer en dansk Inskription til Indfød.sreltens Pris, medens den anden har et Byprospekt i Graat i Bunden. 1 vor Samling af JAPANSK KERAMIK har der længe været nogen Stilstand som Følge af den noget uforholdsmæssige Udvikling, denne Afdeling havde faaet i tidligere Aar. Tilkommet er her kun et i^ar Gaver, nemlig en nydelig lille, blaamalet Daase (Chaire?) af Porcellæn med Elfenbenslaag, som er skænket af Hr. Justitsraad. Læge Gustav Larsen, samt en Blomsterholder (»Hanaike«) afbrændt og delvis farvet, glaseret Ler, en Gave fra Hr. Max Heppner i Berlin, Indehaveren af Glenks Antikvitetsforretning. Den forestiller den forviste Kejser-Yndling Kiko Jido, siddende paa en Krysanthemum-bevoxet Klippe og skrivende paa Blomsterne, som haii kaster i Vandet, der maa tænkes strømmende for hans Fod. Den har tilhørt den bekendte Samler og Sælger S. Bing i Paris og er afbildet i hans»l'art japonais«, Tavle B F G. Dens rette Bestemmelse er vistnok: Kyoto, 18de Aarhundred. Medens Japan ogsaa i andre Henseender end netop Keramiken har maattet træde i Baggrunden af vore Interesser, har vi dog i en enkelt Retning suppleret vor Japan-Samling med en endog meget betydelig Erhvervelse, nemlig den første japanske TRÆ-SKULP- TUR, (ler hidtil er bleven købt til Museet. Man kan med nogen Ret sige, al Træ-Skulptur ikke kan kaldes anvendt Kunst og derfor ikke hører hjemme i Kunstindustrimuseet. Men da vi har gothiske Træ-Skulpturer, der ikke er mindre selvstændig Kunst, er det i hvert Fald ikke ukonsekvent at have japanske, og en enkelt japansk Figur af Træ var desuden paa sin Plads i Museet for at minde de Besøgende om den Kendsgærning, at ogsaa Træet er mellem de mangfoldige Materialer, som Japanerne har behandlet med Mesterskab. Men naturligvis maatte den Træstatue være god, som skulde gøre Fyldest for den sidste {betragtning. Den, vi har erhvervet (Fig.f)), har da heller ikke andi'e Fejl end dem, den skylder sin meget ærværdige Alder. Den har oprindelig været helt malet paa Kridtgrund, og af Kridtet og Farven er der næsten ikke noget tilbage. Men disse Tab er ikke videre beklagelige. Den siddende Præst, som Statuen forestiller, er indskrevet i en stor og simpel Silhuet, som selvfølgelig er uforstyrret af Tabet af Farven, og ufor-

17 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXII 13 styrret heraf er ogsaa den dybe og kloge Ro i den Fremstilledes Træk. Statuen skriver sig antagelig fra det 13de 14de Aarhundred og er en smuk Repræsentant for Kamakura-Tidens Realisme. Endnu en tom Rubrik i vort Museums systematiske Registrer (der forresten ikke eksisterer endnu) har vi i Aarets Løb faaet udfyldt med et enkelt Stykke, nemlig Rubriken STUK, idet vi har erhvervet et venetiansk Smykkeskrin fra det 15de Aarhundred af Træ med malede og forgyldte Relieffer i det nævnte Materiale (Fig.6). Af de oprindelige Farver er der ikke meget tilbage, og mange Steder er Guldet afslidt lige til den røde Rolus-Grund. Endda har Stykket flere Defekter: Fødderne er restaurerede, SølvbHk-Reslagene paa Hjørnerne hænger i Laser, Laasen mangler. Men det er sædvanlig kun de falske Skrin af denne Art (og intet forfalskes saa meget) som er fuldstændige. De ægte, der er sjældne og ret kostbare, er næsten altid mere eller mindre Fig. C. Smykkeskrin af malet og lorgvhlt Stuk. Venedig 15de Aarh.'s Slutning. Gave fra Elatsraad J. S. Salomonsen og Hustru, mangelfuldeogderhos mærkeligafstumpedei Formen. De var jo af et skrøbeligt, let-slideligt Stof. Dog skyldes deres afstumpede Form ikke Slid alene, men en oprindelig Hensigt m. Hens. t. at undgaa alle skarpe Kanter, der let lod sig støde af. Det hørte i Renaissancetiden aabenbart med til en god Stucco-Arbejders Egenskaber at kunneformekarakterfuldt og dog ganske blødt. Selv i store Stykker, 1 selvstændige Relieffer, f. Eks. med Madonna og Barnet, eller i Brudekisterne med de mange Figurer, kan denne Sløvhed i Formen være meget følelig og for moderne Begreber om Formforpligtelse ret forvirrende. Men den hører nu én Gang med til de tidlige italienske Stucco-Arbejder, og dens Tilstedeværelse i vort Skrin maa derfor opfattes som et Karaktermærke og aldeles ikke som nogen Skavank. At vi har kunnet erhverve dette Stykke, skylder vi Etatsraad /. 5. Salomonsen, hvis Navn vil vende adskillige Gange tilbage paa senere Sider af denne Aarsberetning. Af BOGBIND og LÆDERARBEJDER, som vi desværre indtil videre maa begrave i det mørke og triste Rum, der huser vor smukke Samhng af Boghaandværk, er der i Aarets Løb kun indkøbt et enkelt Stykke, et Etui med rig, skaaren og punslet Ornamentik, erhvervet i Florens og sikkert udført dér eller andet Steds i Toscana i Begyndelsen af det 16de Aarhundred. Derimod er denne Afdeling bleven forøget med nogle Gaver, idet Hr. Xylograf F.

18 14 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM Fig. 7. IJiiul at rodt Maroquin metl Baandværk i Solv og ovrige Dekoration i Guld. DanmarJt? 18de Aarh. (lave fra Frk. Signe Lunn Hendriksen har skænket nogle Stykker af Svinelædersbind, og Frk. Signe Lunn (ved Hr. Departementschef Sclilichtknill) et Bind af rødt Maroqiiin med Haandforgyldning og Baandværk, der bærer Spor af at have været forsølvet (Fig. 7). Det er ikke blot et meget smukt, men et meget mærkeligt Bind, mærkeligt bl. a. derved, at det leder Tanken hen paa det ikke mindre mærkelige Bind i vort kgl. Bibliothek, indeholdende Giunta's Boccaccio fra 1527 og købt af Frederik IV i Florens Det paafaldende ved begge Bind er en naturalistisk Dekoration af Morbærgrene og Fugle. Uden at have dem i Haanden samtidigt, hvad vi de.sværre indtil dette Øjeblik ikke har haft Lejlighed til, kan man naturligvis ikke sige noget afgørende om det indbyrdes Forhold mellem de to Bind. Men at dømme efter Afbildningen i»kunstfærdige gamle Bogbind«p. 108 er Talen ikke blot om en llygtiglighed mellem dem, men for Morbærgrenenes og FuglenesVedkommende om Anvendelsen af de samme Stempler. Anordningen er en forskellig. Paa det kgl. Bibliotheks Bind ranker Grenene sig paa en mærkelig moderne Maade over hele Bindets Flade; paa Bindet i vor Besiddelse er de derimod ordnede indenfor et.symmetrisk Baandværk. I dette Baandværk er der italiensk-franske Traditioner fra det IGde Aarhundred. Men Bindet er meget yngre, mindst 30 Aar yngre end Søsterbindet i det kgl. Bibliothek. Det indeholder nemlig en Bibeludgave, der er trykt i Ulm 1732 og er ifølge en gammel Indskrift 1753 foræret af en Fru H. Munch, f. Nansen, til hendes Søn, Hans Peter Munch, paa hans 25-aarige Fødselsdag. Det vil blive interessant at faa oplyst, om det af det kgl. Bibliotheks Inventarer blot fremgaar, at Frederik IV i kobte Giunta's Boccaccio i Florens for 50 Dukater, eller om det tillige fremgaar, at han købte Bogen i Morbær-Bindet. Forholder det sig saaledes, har et besynderligt Tilftelde fort de to Morbær-Bind sammen i København. Lettere kunde man forklare sig dette Tilfælde, hvis Kongen havde købt Dekameron'en uindbunden og først efter sin Hjemkomst havde ladet den indbinde her i Landet. Hvorom alting er, vil vi under de foreliggende Omstændigheder i hvert Fald ikke slutte af Bindet

19 VIRKSOMHEDEN 1 AARET MDCCCCXIl 15 i det kgl. Bibliothek, at Bindet i vor Besiddelse er italiensk, men snarere spørge, om man ikke af Bindet i vor Besiddelse kan slutte at Bmdet i det kgl. Bibliothek er dansk. Det Spørgsmaal, som vi hermed rejser, forbeholder vi os med forventet Bistand af det kgl. Bibliothek at besvare senere og paa andet Sted. Nogle smaa, men nydelige Forøgelser har vor Afdeling for EL- FENBEN at opvise, idet en Giver, der ønskede at være anonym har foræret os fire Stykker, som alle er købte i Spanien og er af spansk eller portugisisk Oprindelse. Det ene Stykke er en Statuette af en drapperet Kvinde, der læner Hovedet tilbage og ser opefter, medens hun lægger sin højre Haand paa Brystet, aabenbart en Figur af en Korsfæstelsesgruppe, hvis Alder det er vanskeligt at angive paa Grundlag af denne enkelte Skikkelse, der er lidet artikuleret i Stilen. Det andet er et Fragment af et Krucifiks Overkrop og Hoved af en lidende Kristus, glimrende skaaret uhyggelig realistisk navnlig i den Maade, paa hvilken man bag'xandrækken i den aabentstaaende Mund ser den tørre, stive Tunoe et Træk, der er ægte spansk (17 Aarhundredsk) i Stilen. Endehø er det tredje og fjerde Stykke to Hoveder, der har tilhørt to af de bekendte spanske eller portugisiske Figurer, paa hvilke kun Hovederne og Hænderne er af Elfenben (eller Træ), medens Besten er af Stopning og Toj. De ser med deres brunede Tone og strenge bormbehandhng adskillig ældre ud, end de er. De kan i Virkeligheden ikke være ældre end fra Tiden omkring Aar 1700 LOMMEUHRE, VIFTER, KAMME, SMYKKER, NECESSAI- RER: alle disse smaa personlige Requisiter, hvoraf vi har Flertallet samlet i to allerede altfor trange Montrer paa Galleriet i vor Vestibule, plejer vi helst at lade os skænke. Erhvervelser af den Fig. 8. To stager og Stativ med Lysesax af Sølv. Ribe, Erhvervede 1912.

20 16 DKT DANSKi: KliXS'l INDlSTRIMlSKrM Slags Smaating forandrer saa at sige ikke et Museums Fysiognomi og maa selv i de store Museer træde tili)age for Indkob af betydeligere Ting. Lejlighedsvis frembyder der sig dog naturligvis et eller andel, som man kan have (irund til at tage paa Trods af l-'ig. 9. DorliainmiT af Snieddeiærn. Nordtyskland, 17de Aarluindred. Erhvei-vet alle Theorier. Saaledes har vi erhvervet en Vifte, hvis Stel af udskaaren Skildpadde ikke er særlig fremragende, men hvis (louachemalede Blad til Gengæld turde væ^re det mest kunstnerisk udførte, som endnu findes i vor Vifte-Samling. Endvidere har vi købt en lille Sminkedaase af Sølv, cylindrisk, med Skruegænger delelig i 4 Stykker, hvert med sin Beholder til Sminke, et fortryllende fint forarbejdet Stykke af foreløbig ubestemmelig Nationalitet, men tilhørende Tiden omkring En Strikkekrog af Sølv fra Empire-Tiden er derimod en Gave fra Hr. Operarepetitør Levysohn, og to smukke Lommeuhre af Sølv, det ene betegnet Copenhagiie Daniel Scholl, det andet med det berømte Navn Brcgiiet S: Fils, er os foræret af Fru Grevinde ogsaa med et Par andre Agnes Krag-Jnel-Vind-Frijs, der værdifulde Styk- ker har lønnet Museet smukt for den Bistand, det har ydet hende ved en Vurdering af hendes egne Samlinger. Med Forsæt gør vi her opmærksomme paa, at vi paatager os saadanne Vur(ieringer uden Vederlag, men ud fra den Forudsætning, at ét eller liere Stykker af den i)aagcældende Samling tilfalder Museet Vi nævnte i I'i},'. 10. Middelalderligt Røgelseskar af Malm. Bagdad? Erhvervet som Erkendtlighed for de Tjenester, det yder. det foregaaende nogle Smaating af SØLV. Kapitale Genstande af dette Materiale er ikke i det forløbne Aar blevne tilførte Samlingen. Men enkelte jævnt store og gode Stykker er baade blevne skæ^nkede og købte. Skænkede er saaledes et Par karakterfulde Smaakander, der efter deres Mærker at dømme skal

21 VIRKSOMHEDEN I AAHET MDCCCCXII 17 skyldes Mikkel Jensen i Atilborg ogskriversig fra Tiden omkring Aar Det er imuseels gamle Veninde, Enkelehnsgrevinde //e/?77e//e Ranizaii, der her paa Ny har bragt et Offer efter allerede tidligere, som bekendt, at have foræret os en hel Række af skønne gamle danske Selvarbejder. Vor Samling af saadanne har vi desuden selv kunnet supplere med nogle Stykker. En Sukkerskaal med drevne Guirlander er udført af Joh. Christ. Andreas Krag og er ifølge en Indskrift»Givet som et Taknemligheds Tegn af Bogbinder Svendene til Oldermand og Svenne Fader P. O. Berg d. 27. Jully 1790«. Et Sæt af to Stager og et Stativ til en Lysesax (Fig. 8) er mævkede /. B. l'7'i'i og ])ærer paa en og samme Tid Københavns og Ribes By- Fig. 11. Kinesiske Bronze-Spejle fra Han- og Tang-Tiden. Erhvervede mærker. Derimod er en meget smuk Spadserestok, vi har erhvervet, næppe dansk, at domme efter de agrariske Symboler paa dens Sølvknap. Den er dateret 1780 og sandsvnligvis fransk. Fra Sølvet kan det være naturligt at vende" sig til Arbejderne i TIN og de andre uædle Metaller. Vor beskedne Tin-Samling, som er lidt forsømt, er kun ])leven forøget med en enkelt Genstand, som er anstændig uden at have stor Betvdning, et Indkøb af den Slags, man gør uden Glæde, men gør pligtskyldigst, fordi Talen er om Ting, som et Kunstindustrimuseum maa have, tiltrods for, at de i hvert Fald i Øjeblikket er uden nogensomhelst forbilledlig Betydning for det levende Kunsthaandværk i Landet. Det drejer sig om en af disse Tallerkener med Figurfremstillinger i lladt Relief, tilskrevne dels Francois Briot, dels Caspar Enderlein eller dennes Efterlignere i Niirnberg eller Nabolaget i Renaissancetiden. Vor Tallerken har i Bunden en Fremstilling af Noahs Offer, paa den brede Kant fire Fremstillinger af Adam og Evas Historie.

22 18 F)KT DANSKE KINSTINDUSTRIMUSEUM Den er dateret Kil 9 og gengivet baade hos Forrer (coll. Ritleng, Tavle XXIII) og hos Deiiiiani (Tavle 40, Nr. 1). Har sidstnævnte Forlatler Uet, skyldes den en Kunstner ved Navn Paulus Oham, der levede i Xiirnherg og dode 1G31. Langt interessantere er vore nye l^rhvervelser af JÆHN. Et Fragment kun, men et Førsteklasses Stykke Haandværk er et skaaret og eiseleret Heslag til en Hylterj)istol, dekoreret med Billedet af en Landsknægt i Prolil i en Ixamme af frodige Ornamenter, et sydtysk Arbejde fra Tiden omkring Aar IGdO. Smukke og heldige Forøgelser har vor Samling af SMFDDEJÆRN faaet som Følge af en Razzia, vi med særlig Opmærksomhed i denne Retning foretog i Augs])urg og Omegn. Paa de Kanter kan man endnu kobe

23 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXII 19 net Ziiloaga, der for ikke mange Aar tilbage, første Gang vistnok paa Verdensudstillingen i Wien 1873, vakte en saa nhyre Opsigt med deres»taiisia«-arbejder og nu vist er nogenlunde glemte, fordi disse deres Damasceringer mere eller mindre var Kopier efter gamle Forbilleder og ikke forte nogen Fornyelse med sig. Forresten turde Proptrækkeren her, i hvilken den sindrige moderne Konstruktion har fort til nye Former, være et af de friskeste Arbejder, der bærer Zuloagaernes Navn. "BRONZE, KOBBFR, MALM, MESSING :Ogsaa paa disse Omraader har vi Ny-Erhvervelser at opvise. Af Messing er en gammel Stokkeknap med mærkelig tlot henkastede Graveringer; af Messing var ogsaa et Rejse-Uhr, som tilfaldt os efter testamentarisk Bestemtji^oKB

24 20 DKI' DAXSKK KlNSTINDrS'rUIMrSEUM Skrifttegnene som tilhorcnde Han-Dynastiets Tid (20() f. Chr. 221 e. Clir.), de andre med den ejendommelige solvlioldige Bronze som tilhøi-ende Tang-Tiden (618 9()()), men hariovrigt endnu ikke kunnet ofre Tid i)aa disse Tings specielle Undersøgelse. De hører til de mange kinesiske l\ariteter, der i disse, for Kina urolige Aar i uventet Mivngde og ofte til mærkelig hillige Priser tilfores det evropæiske Marked. Man niaa tage dem, medens man kan faa dem, og senere studere dem nøjere. Man tro ikke, at denne Tingenes lidt skæve Gang tiltaler den nuværende Ledelse af Museet. Men der er Grændser for, hvad Enkeltmand kan overkomme, og vi er jo ikke, som de store udenlandske Museer, i Stand til at knvtle Speeialforskere til os. For Jai)ans Vedkommende er vi ganske vi.sl saa heldige at kunne appellere til Hr. Hugo Halbcrstadt, og ogsaa for Kinas Vedkommende har vi mange Gange med Held kunnet raadføre os med denne ualmindelige fine Kender af Østasiens Kunst, der altid med den største Redehonhed stiller sin Indsigt og sine Kundskaher til vor Tjeneste. Men f. Kks. for hele den islamiliske Kunsts Vedkommende er vi vanskeligt stillede, saasnarl Talen er om Indskrifter, selv om enkelte af vore Orientalister lejlighedsvis har i-akt os en hjælpende Haand. Og det er ikke hlot Skrifttydere, vi ofte maa savne. Det er ogsaa Ikonografer, Hmhlematikere^Heraldikere osv. F. Eks. er der paa hegge de Stykker, vi endnu har at nævne under vore Ny-Erhvervelser af uædelt Metal, italienske Familievaahen, som det endnu ikke er lykkedes os at identificere. Det ene er en venetiansk I^ronze Brøndtud (Fig. 12), der er formet som et fantastisk Dyrehoved med skællet Hals, en smuk Begyndelse til, men for Fortsættelsen et fordringsfuldt Grundlag for den Samling af italienske Bronzer, vi nu maa hegynde at tænke paa. Det andet Stykke (Fig. 13), som er af Kohher, kan selv efter venetianske Kulturhistorikeres Mening være haade en Vinkøler og et Varmehækken. Efter vor egen Opfattelse er det sidste dog det rette. Spørgsmaalet er jo iovrigt ikke af Vigtighed; Stykket er koht for dets Skønheds Skyld og ildvc for at vise, hvorledes man i det 16de Aarhundreds Venedig kolede sin Vin eller varmede sine Hænder. Det staar vidunderlig kraftigt paa sine Ben, og Drivningerne er gjorte med en Djærvhed, som virkelig er kostelig. Dette skønne Stykke er den ene af de 5 Gaver, for hvilke vi i Aar har Kiinsliiulustriniuseets Vcnnrr at takke. en Række For- Som sædvanlig har vi i TEXTILSAMLINGEX æringer at notere. Et Sæt af Krave og Manschetter af Tøndersk Knipling er foræret af F'ru Jiittd Skriiinsager Madsen, en hroderet Knive af F'rk..4. Heckschei\ en Navneklud af Hr. pens. Slotskantor./. lidng, en anden Navneklud af Frk. Anine Eichmi'iller, et Stykke gammelt Stof af Fru Te.rirre. Fire store og smukke Stykker vævet Stof Ira det hsde Aarhundred og et hroderet Silkestof fra samme Aarhundreds Slutning har vi modtaget fra vort Museums mangeaarigeven, Direktør,/o/k//? Bogli i Bergen, to Silkehroderier øget Nature-Morte B>illed i Ramme fra Empiretiden fra Enkefru Utzon, et interessant peisisk Tæ )pe med paatrykl Monster fra Hr. Direktør Rud. Hiibou), og endelig er et længe savnet Gulvtæppe til vort Em-

25 VIRKSOMHEDEX I AARET MDCCCCXIl 21 Fig. 14. Blomster- og Fruslslykke i Gobelin. Beauvais, ca Gave fra Kunstindustrinniseets Venner, pire A^ærelse, syet ca af Professor Olufsens Hustru, f. RoUboll, blevet os skænket af Fru H. Erichsen. Ved Siden deraf har vi ved Indkob forøget Textilsamlingen. Dateret 1770 er et delvis fileret, delvis broderet Brudstykke, købt i København og sandsynligvis stammende fra Amager. Fra det 19de Aarhundreds Begyndelse er en Krave i»fransk Broderi«, kantet med en tøndersk Knipling. Fra det 18de Aarhundred og dets Slutning flere større og mindre Stofprøver, købte i Antikvitetshandelen her i Byen. Saa ofte (det er desværre ikke altfor ofte) Museet erhverver større Stykker af

26 22 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM gamle Stoffer, holdes de udenfor Tcxtilsamlingen for ved Lejlighed at rinde Anvendelse til Helræk af Mo])ler, Montrer eller Vægge. Til vor Beholdning af saadanne Helræk har vi i Aar kunnet henlægge et Par særlig store og værdifulde Stykker. Det ene er et rødt og gult mønstret, silkeindvævet italiensk Væg- S tøf fra det 17de Aarhiindred, del andel el blaat fransk Moiré's Silkestof med B loms terhukelter fra det 18de Aarhundreds Slutning. Herhen hører ogsaa retteligst Omtalen af et Stykke, som umiddelbart Fi 15. Daase og TluMJOtte af l)lodt Porcellæii. SI. doud, 18de Aarhundrecls Begyntielse. Erhvervet set formodentlig vil synes de tlesle at være en luvslidt Las al et gammelt Gulvtæppe, hvad det ogsaa er. Men rigtignok ikke en Las af et almindeligt Gulvtæppe. Det er Borten af et af de herlige persiske Tæpper fra det 16de Aarhundred, som nuomstunder efter Størrelse og Kvalitet betales med fra 30,()0() 3()(),0()0 Kroner. De faa Alen Bort, vi har erhvervet i meget slidt Forfatning, skal \ære billigt købte for de 400 Beichsmark, de har kostet. Derom vil Meningerne dog formodentlig være noget delte. For de samme Penge kan jo en Privatmand faa et splinternyt Gulvtæppe over hele sin Stue, og dermed vil han naturligvis være meget bedre tjent. Men tør vort Museum har denne Las en ikke ringe Betydning, idet den uden Ofre af mange Tusinder giver en Mundsmag af de ældste persiske Tæj)pers dejlige Farver, fremfor alle den grønne øg blaa, øg tillige tydelig viser disse Tæppers Teknik. Vi kunde ifjor fortælle, at Museet omsider var kommet i Besiddelse af en GOBFLIN. Ogsaa i Aar har vi erhvervet en saadan, mindre ganske vist af Omfang, men til (icngæld af endnu fortrinligere Kvalitel. Del er et Blomster- og Frugtstykke (Fig. 14), førestillende en Blomstervase, ved hvis Fod der sidder en Papegøje øg ligger en Klase af Druer. Denne Gobelin, der kun maaler ()8 x 50 elm., synes paa én Gang for lille til at have tjent søm KakkelovnsskaMin, for stor til at have været Belra4v til en Armstol og for smal lil al have siddet over en Dør. Dens selvshrndige Billedvirkning og dens overordentlig line Udførelse (med megen Silke) gør del sandsynligt, al den har siddet paa el iqjnefaldende Pnnkt i et Panelværk. Om dens Alder kan der ingen 4"vivl være. Den stammer fra Ludvig den XlV's 4Md, fra Aarenc omkring Noget vanskeligere er det al bestemme dens llerkomsl, men da den under alle Omstændigheder er fransk, ligger det nærmest al gætte paa Beauvais. Hvorom alting er, saa hører den i sin Art til de fineste af de

27 virksomhédex i aaret mdccccxii 23 Blomster-Gobeliner, der skylder Monnover deres Stil Den er glimrende komponeret og yderst raffineret i sin Kolorit En stor tortrniligt tegnet lila Tulipan og en blaa Hyacinth har indgaaet en sjælden og mærkelig Harmoni. De forskellige rode Toner i Roserne, 1 de dobbelte Valmuer og i Pai)egojens Vinge er beundringsværdig sammenstemte. De blaalig-grønne Blade med de gullige Lys gner de øvrige Farver en dejlig Baggrund. Men det er?øvrigt til liden Nytte at fremhæve Enkeltheder. Den lille Gobelin er en Hyd for Øjet i sin Helhed. Dette er den anden af de Gaver, vi dette Aar skylder luinsiindustrimiiseeis Venner. Forøgelser har unår'ut V'l^x^f" ^"^ vor Samling af PORCLLLÆN EUROPÆISK taaet. Det er en lille hvidthepotte og en do cylindrisk Daase(lMg. la), den første monteret med forgyldt Bron/e^den sidste (hvis Laag er let beskadiget) med Sølv. Begge er dekorerede med blomstrende Blommegrene i Relief i kinesisk Slil, og beooe har længe gældt for ^ ^^ at være af kinesisk Herkomst. De tilhorte i sin Tid Bernhard Hirschspru ng, der havde købt dem i Paris og betalt dem ret dyrt som fremragende Prøver paa blanc de Chine, og som saadanne solgtes de ogsaa paa hans Auktion, hvor de tilsloges en af vore Antikvitetshandlere. Hergensaa' vi dem længe efter, og det slog os da, at de var mere glasagtige i StofTet, end blanc de Chine plejer at være, ja, at de efter alt at dømme maatte være gjorte af /M/e tendre, blødt Porcellæn. Men vardennebetragtning rigtig, var det udelukket, at de skrev sig fra Kina; thi det bløde Porcellæn er, som bekendt, et evropæisk Produkt, der betegner Fig. 16. Gruppe af Biscuif. Model af C. G. Juchzer. Meisseii ca Erhvervet et Stadium paa Vejen til Opfindelsen i Evropa af det ægte kinesiske Porcellæn. Det var hermed givet, at de to Stykker maatte være Iranske og tillige næsten givet, at de maatte skyldes St. Cloud, hvor man fra sidste Halvdel af det 17de Aarhundred fremstillede blødt

28 24 DKT DAXSKl': KUNSTlNDrSTHIMUSEUM Porcellæn. Senere Ikii- Piolessor Zinimermann i Dresden, Direklor for ForccllaMissainlin<*en i.lohannenni og i Øjeblikket den første Aidorilel ni. H. t. kinesisk (o<> sachsisk) PoreeUæn, bekræftet vor Formodning og ikke lagl Skjul paa, at det er et Par sjældne Prøver, vi her er komne i Besiddelse af. Ogsaa med Hensyn til en anden Ny Krhvervelse har vi Professor Zimmermann al lakke for en Udtalelse. Del er en stor Gruppe af Biscuil, forestillende en antik -klanll Kvinde og en lille Genius, der taler med hinanden tværs over Flammen paa et blomstersmykket Alter (Fig. 16). Gruppen blev købt for en Bagatel her i Byen i en noget molesteret Forfatning, men genopstod efter at være restaureret i en saadan Skikkelse, al vi i boj Grad kan staa os ved al have den. Sælgeren betragtede den som fransk, og saavel i sin Stil som i sin indtræmigende og soignerede Formbehandling ser den ogsaa ud, som om den skyldtes Sevres. Men efter længe forgæves at have sogt Modellen i Museer og Boger var vi ved at opgive Tanken herom; det syntes navnlig ikke sandsynligt, at en saa betydelig Gruppe fra Sevres ikke skulde være kendt af Litteraturen. Da vilde Tiltældet, at vi hos den store Handlende Simonetti i Bom fdv at se den selvsamme Gruppe (mærkelig nok i samme molesterede Stand, som vor, men dog til en Ef- Pris, der var 30 Gange saa boj). ter Simonettis Mening maatte Gruppen \'ævc saehsisk, og ved nu at søge mellem Meissner-Cirupper fra det 18de Aaihundreds Slutning stødte vi i Berlin j)aa Arbejder af en Kunstner, C-hristian (iollfried.iuebzer, der var virksom i Meissen omkring 1780 og arbejdede i en Stil, der paafaldende mindede øm vor Gruppes, (ijørt i)ekendt med et Fotografi af vor Gruppe har Professor Zimmermann senere be- l'\ji.\~. Alias, l);itfii(lc en lliminelslolnis Slatiiette af Porcella'ii. Kblivii., ra (lave fra Hr. Kammerherre /{. Kriuj, 1!H2 ki-æftel, al den ganske rigtig er af.luehzer øg forresten findes i et b^\em])lar i Johan neum i Dresden. lullers er det foruden del kinesiske kun KØB1^:NMAVNSK POB- (^12LLÆN, vi har erhvervet i det forløl^ne Aar, dels ved Gavei-, dels ved Køl). Af Gaverne fremhæver vi en lille musehelmalel Thedaase ha IIi-. Fntnis Blom øg el Bæger med samme Dekoration i en ualmindelig last Tegning øg smuk Tone fra Grevinde

29 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXII 25 Agnes Krag-.hiel-yind-Frijs. Fremdeles har vi Hr. Grosserer Cornelius Stau og Hustru at takke for en nydelig lille Thepotte med brogetmalede Strobuketter, og Hr. Kammerherre R. Krag for en stor Figur, en Atlas, dei' hæreren Himmelglohus (Fig. 17). Det fremgaar Fi'» 18 Fad nu-il frit modellerctle Blomster af Porcella-ii. Khhvii., c:i Erhvervet af Pietro Krohns efterladte Optegnelser om den kgl. Porcellænsfahrik (hvilke hans Søn, Hr. Mario Krohn, har indlagt sig megen Fortjeneste af at ordne og skænke Museet), at denne Figur er udført i Model ca Efter BræMidingslisterne blev den i November 1790 udfort i 20 Eksemplarer, og deraf blev der i solgt 11 a 35 Rigsdaler for Stykket. Figuren havde en Pendant i en Atlas med Jordgloben. Begge Figurer HH var fremme paa Simonsens Auktion i København 1896 og bortfortes ved den Lejlighed begge for Spotpris til Kristiania, den ene til Kunstindustrimuseet, den anden til en Privatsamler. Gentagne Gange har vi deroppe maattet beklage, at vi den Gang ikke bedre forstod at vogte, hvad der absolut burde være blevet her i Landet. Saa meget mere taknemlige maa vi være for Kammerherre Krags Gave. Selve Atlasfiguren er maaske ikke meget bedre end Flertallet af Fabrikens Figurer, der jo kun undtagelsesvis har Andel i Fabrikens store Fortjenester i Fortiden. Den er desuden noget beskadiget; Himmelgloben er slaaet ud af dens Hænder og har berøvet disse deres Fingre. Men Globen selv! Uden Overdrivelse tør man vistnok sige, at den er den ypperste af alle de ypperlige Prøver paa Overglasurmaleri, vi skylder Fabriken. Stjernebilledernes livfulde Teg-

30 26 DRT OAXSFvE KrXSTIXDlTSTRFMrSErNt iiin«^. (le tillojede hillesmaa Navne og Indskrifter, Globens Inddelintii med Linjer: all delle o<* niegel andel, som har krævet niere end blot Sirligbed, derimellem Farvernes ndmterkede Fordeling og smukke Sammenslemning, er nye Vidnesbyrd om, at Fabriken i del attende Aarhundreds Fig. 20. Tliedaase af Fayence. Hcrreboe, Norge, 18cln Aarh. Gave fra Fru (Irevinde.4f/;i(',s Krag-Jiiel-Vind-Frijs, Slutning raadede over det hojeste Mesterskal) i Henseende til malerisk Dekoration al" Poreellænet. Ogsaa selv bar vi af det gamle købenbavnske Poreellæneriivervet flere Stykker. Saaledes en Tallerken med Juliane Maries Monogram i Blomster. P'remdeleset udekoreret Fad fuldt af frit modellerede Blomster, Tvpen kendt fra Flora Danica- Stellet (Fig. 18). Dernæst en i Skærven meget svær og desuden stor Thedaase, kraftigt dekoreret med brogetmalede Blomster. Endvidere en Creme Kop med Strøbuketter og en forgyldt Koj> efter Tegning af Hetscb. Fndelig en Urtepotteskjuler med Blomsterguirlander i bvidt Bclief og sparsom Dekoration af malede Blomster samt et lille Pibeboved (Fig. 19), der maaske er den mest indtagende Genstand i bele Gruppen. Det bærer Indskriften: Erkiendtligeii mindes den "2. Oclbr 1780, undertegnet med Monogrammerne I. S og C. S. Det er vel næppe utænkeligt, at det en Gang kan lykkes at tyde disse Monogrammer eller den Mieikcdag, b vort il de er knytfede. ^len i ingen af Samlingens Ablelinger er Forøgelserne saa mange og viglige som i Afdelingen af KUBOPÆISKF FAYFNCFU. Vi nævner først et Par Gaver, derefter nogle Indkøb, der naturligvis bar deres Mission i Museet, men ikke paakræver mere indgaaende Omtale. Hr. cand. phil. Vidar P. (^Jirislensen bar til vor Studiesanding foi-æret en Savona-Ko]), blaamalel og fra det 18de Aarluindred, lir. Læge Axel Heine en interessant Flise med landskabelig Dekoration, som il'olge en gammel og antagelig trovam'dig Indskrift skal skyldes \V7//. Fijield, en Maler i Bristol, der levede , Fru Grevinde.4(7/7c.s' Krag-Juel- Vind-Frijs en blaama-

31 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXII 27 letthedaase i Rococo (Fig.20), som ikke er signeret, men kun kan skrive sig ira den norske Fabrik Herrebøe og udgør en hojst kærkommen Forøgelse afvor Samling af disse Fa vencer, der nu selv i Nor^e er blevne af stor Sjældenhed. Mellem vore Indkøb kan vi deretfer nævne et smukt Laagfad fra Moustiers med Fabrikens tvpiske ornamentale Dekoration i blaat under Glasur (i Parenthes og med nogen Beskæmmelse bemærket vort første Stvkke af den Art Favence) samt nogle italienske Favencer fra dét 18de Aarhundred nemlig en abruzzisk Apotekerkrukke med et Landskab i blaat 1 grøn og gul Rococo-Ramme samt en buklet Skaal, dekoreret i blaat med en Kvinde ])aa et Sodvr, et karakteristisk Stykke fra Savona, endelig et Fad, ligeledes dekoreret i blaat, med det danske \ aaben mellem Vildmændene. Sidstnævnte Stykke bærer som Fabriksmærke et R i svagt rødt, hvilket vi har udlagt som Rørstrand; thi skønt Rorstrands Mærke ellers som Regel ser anderledes ud, peger baade Fadets blaa Farve og det flotte Sving i dets Dekoration i Retning netop af Rørstrand. Xu til en Erhvervelse, som vi i vort Museum har hilst med særlig Glæde, fordi den henhører til de Hovedhjørnesten paa hvilke de gamle Museer hviler, og som de unge Museer maa misunde de gamle, der gærne har dem fra de opløste Kunstkammere e ler anden kongelig Besiddelse. Talen er om en gennembrudt Skaal (Figur 21), der skyldes ingen ringere end den berømte franske Renaissance- Keramiker Bernard Palissij ( ) og er bleven skænket af Kunst industri nuiseeis Venner, lljor et authcntisk Stykke af det europæiske Pore ellæns Opfinder, J. F". Bøttger, i Aar et Stvkke af Palissy: det^ er sikkert meget klogt af Selskabet at knytte sit Navn til saadanne Gaver af klassisk og evigt Værd. Men kan I nu ogsaa være sikre paa, at Eders Skaal virkelig er af Palissy, vil maaske Skeptikere spørge og for saa vidt Fig. 21. Gemiembrudt Skaal af Faveiice. Uevnani Palissu Frankrig, 16de Aarli. Gave fra Kiinsliiuluslrimtiseels Venner med Rette, som jo intet er blevet saa ofte og saa godt imiteret som netop den store franske Keramikers Arbejder. Dertil kan vi kun svare: ja saa sikre, som man overhovedet kan være paa sligt vor Skaal har de faa og smaa, men saa meget betvdningsfuldere

32 28 nirr danski: KrNSTFxnrsTMiMusFUM KcMulclcgii. hvorved de a'i^le Palissy-Fayencer adskiller sig fra de falske, og den har desuden en Sosler i Museet i Hamhorg. Dettes Diieklor.!)r..luslus I^rinckniann, har haft vor Skaal til Sammenligning med Soster-Kxemi)laiet, som stammer fra Spitzers Auktion, og om hvis Ægthed der aldrig har hersket Tvivl. Han har kunnet holde de to Stykker oj) ved Siden af hinanden og har Punkt for Punkt kunnet prove, om de stemmede i den (irad overéns, som de naturligvis hor gore, hvis de er udgaaede af samme Form og hrændle med de samme farvede Bly-Cilasurer. Og Resultatet af denne Undersøgelse foreligger i et Brev fra Direktør Bi'inekmann, Vi', 22. Kredens af Nøddetræ. Florens, 10de Aarliundred. Gave ha Kiinsliiuhislrinuiseets Venner, begyndende saaledes:»ilire Palissy-Schale halte ich fur durchaus einwandsfrei«. Det er i Berlin, vi har erhvervet dette Stykke, og vi tager deraf og af adskillige andre, formentlig heldige Indkøb, vi sammesteds har gjort i en Aarrække, Anledning til at udtale til mulig Nytte for en og anden af vore Samlere, at man i Berlin har et Antikvitetsmarked, som vel langtfra overtlodiggor al Mistillid, men som dog vistnok maa siges at frembyde bedre Ciarantier end Markederne i Paris eller London, for ikke at tale om Rom og Florens. Vor Vurdering af dette Forhold kan naturligvis ikke gøre Krav )aa nogen absolut Rigtighed. 1^1 Museum med saa smaa Midler, (ii'ad som vort, hvrer naliirh'gvis paa langt luer ikke i samme som de rigt rustede Verdensmuseer Antikvitetshandelen i de store Byer at kende. Men i Modsætning til flere af vore Kolleger i Skandinavien har vi gjort os det til en Opgave ])aa hyj)pige Bejser at forsøge at trænge ind i det internationale Anlikviletsmarketls My-

33 virksomhedp:x i aahet mdccccxii 29 sterier og danne os en selvstændig Mening om Mulighederne af at gøre Erhvervelser det ene og andet Sted.' Med denne Opgave tor Øje foretog vi i det forløbne Aar en Rejse til Venedig, Florens og Rom. Vel rejste vi ikke helt uden Tanker ogsaa paa Indkøb. Det vilde, vidste vi, hverken være Etatsraad Salomonsen eller vore»venner«ukært, at vi benyttede Lejligheden til for deres Regning at supplere vor nylig grundlagte Samling af Møbler og andet Kunsthaandværk i italiensk Renaissance. Men i første Række var vor Fig 23. Gave fra Etatsraad J. S. Salomonsen og Hustru, Primitive middelalderlige Fayencer fra Orvieto og Rom. Rejse til Ralien dog en Orienterings-Rejse i den nævnte Retning. For Resultaterne af denne Orientering bliver der maaske andet Steds Lejlighed til at gøre Rede. Her maa vi indskrænke os til at berette om de Indkøb, vi altsaa foretog mest for fremmed Regning, om man kan benytte dette Ord her, hvor Talen er om Museets ældste Velgører og hele Kredsen af dets Venner. Disse to Magter skylder vi alsaa alt, hvad vi nu skal behandle i det følgende: Møbler, Glas og Fayencer fra Renaissancetiden i Italien. Af MORLERNE er en stor florentinsk Kredens fra det 16de Aarhundred (Fig. 22) en Gave fra Kunstindustrimuseets Venner, medens en Kiste (fra Siena?) er skænket af Etatsraad /. Å^ Salomonsen. Kisten er det rigest udskaarne af de to Møbler, Kredensen det enkleste og monumentaleste; begge har det ikke almindelige Fortrin, at

34 30 I)i:t danski: kinstindi strimiskum der ikke er en Toddel nyt Træ i dem udover de Smaalapper, hvormed vi selv i:)lelvi.s Iiar ladet dem lesfanrere efter at have køht dem i ganske urestaiireret Forfatning. Sammen med den tlorentinske»cassapanca«, som vorenenner itjor forærede os, og sammen med tiere heslægtede og samtidige, men mere eller mindre restaurerede Mohler, der hlot er erhvervede for at tjene til Underdele for nye Montrer, vil Kredensen og Kisten komme til at pryde det Hum for italiensk Henaissaneekunsthaandværk, vi, som sagt, med det forste venler at kunne aahne. Hvad dernæst (ilassenh (Fig. 1) angaar (uden Undtagelse skænkede af Etatsraad J. S. Salomonsen), tjener de alle til Supplering af den venetianske Glassamling, som vi for faa Aar siden hegyndte at anlægge. El fremtrædende Stykke her er en pragtfuld Kande af Flligranglas, klassisk ren i sine Linjer, ganske uskadt, skont den har taget Del i Livet lige fra Midten af det 16de Aarhundred. Om man derefter vil give en fantastisk formet Hankekrukke, en stor Pokal af Filigranglas eller en hoj og slank Rosenvandsspreder Fortrinet, er en Smagssag. Det er altsammen, ligesom et Drikkeglas, hvis hvide Kuppa forneden er kantet med hlaa Bolger i Relief, typiske Stykker fra den venetianske Glasindustris Glanstid. Men det kapitaleste Stykke venetianske Glas, vi i Aarets Løb har erhvervet, er en flad Frugtskaal med Emaljefarver og Belægninger med Guld. Den skriver sig fra en tidligere Tid, tilhører, som bl. a. den desværre næsten afslidte gothiske Guldroset i Bunden viser, det 15de Aarhundreds Slutning og er saaledes samtidig med og ogsaa stilbeslægtet med den Skaal, som vore Venner forærede os ifjor. Endnn mangler vi af Typer paa venetianske Glas de vingede, hvoraf det ikke er let at faa det enkelte Forsterangs-Eksemplar, som vi nødvendigvis maa have, da vi ikke har Raad til at erhverve dem i hele Rækker. Endnu mangler vi ogsaa Repræsentanter for Millefiori- og Is-Glassene o. fl. Men skønt først grundlagt for et Par Aar siden, er vor venetianske Glassamling allerede nu saa omfattende, at den forventelig vil fylde en hel Montre i det nye Rum med Renaissance-Arbejder. Saa meget om Glassene. Nu til de ITALIENSKE MAJOLIKA'ER, hvis Tal er blevet smukt forøget, og hvoraf der er blevet Samlingen tilført en Række Stykker, som ikke lød sig skaffe andre Steder end i Italien. Den Opgave at vise den italienske Majolikakunsts Udvikling var for tyve Aar siden lettere end nu, hvor man véd, at denne Kunst paa italiensk Jordbund gaar langt la^ngere tilbage i Tiden, end man den Gang troede, idet den har sin Oprindelse i en primitiv middelalderlig Keramik, som er kommen for Dagen gennem en Række af Jordfund. Det er navnlig i Orvieto, at disse Fund er blevne giorte. Fundene (I"ig.23.) har hidtil mest bestaaet i Skaar eller i hvert Fald skaarne Stykker; ubeskadigede Orvieto-F'ayencer fra Middelalderen er sjældne og ofte falske, hvad de beskadigede Stykker forresten ogsaa ofte er. Arten, der skriver sig fra det 13de og 14de Aarhundred, er meget enkel i F'orm og Dekoration og derfor ikke vanskelig at efterligne. Den bestaar af Krukker, Potler, dybe Skaale, allsammen dekoreret i ganske faa F^nver; man-