;9 '("($)*&"+",-.*)./%&0&/ 0.$0)&- 1.2'3#+( SSP RØDOVRE. Af: Tine Sønderby, antropolog. - PDF">

"#$#%& %&25"&/ 4.(//($$%.+(" 6789): ;<=<>;9 '("($)*&"+",-.*)./%&0&/ 0.$0)&- 1.2'3#+( SSP RØDOVRE. Af: Tine Sønderby, antropolog.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""#$#%& %&25"&/ 4.(//($$%.+(" 6789): ;<=<>;9 '("($)*&"+",-.*)./%&0&/ 0.$0)&- 1.2'3#+( SSP RØDOVRE. Af: Tine Sønderby, antropolog."
;9 '("($)*&"+",-.*)./%&0&/ 0.$0)&- 1.2'3#+( SSP RØDOVRE. Af: Tine Sønderby, antropolog..pdf" class="btn bg-purple-seance" href="#" target="_blank" style="margin-top: 10px; display: none;"> Download Document

Transkript

1 6789): ;<=<>;9 : '("($)*&"+",-.*)./%&0&/ 0.$0)&- 1.2'3#+( 4.(//($$%.+(" %&25"&/ "#$#%& SSP RØDOVRE Af: Tine Sønderby, antropolog. Asssisteret af Omair-Hassan Raza og Simon Reenberg!

2 #2'0&/'? Intro? Undersøgelsen? Hvem er de unge, og hvor ryger og drikker de?? Rapportens målgruppe? Forskellige typer af unge? Hvor drikker og ryger de?? Erfaringer med alkohol? De første gange? Alkohol og det sociale liv? Erfaringer med vandpibe? Erfaringer med hash? Er hash en del af et mainstream ungdomsliv?? De første gange? Vi har selvfølgelig prøvet det, men et nuanceret blik på hash? Uovervindelighed, afslappethed og afhængighed? Inklusion og eksklusion? Fællesskaber, kontrol og risiko? Fællesskaber? Kontrol og risiko? Overvejelser og inspiration til videre arbejde? Unges anbefalinger

3 Interviewer: Hvordan bliver du, hvis du ryger hash? Simon (15 år): Jeg bliver Øh... Eller Jeg bliver sådan Altså, hvordan kan man sige det? Man bliver lidt gladere, ikke. Men det er ikke sådan noget så: Ej, nu er jeg ked af det, så nu skal jeg ryge noget hash, fordi så bliver jeg glad. Det er bare sådan. Man bliver lidt gladere af det. Og sådan Interviewer: Det er bare sådan et ekstra krydderi? Simon: Ja (griner) ja. Kasper (15 år): Nej, det synes jeg ikke. Simon: Synes du ikke? Kasper: Nej. Interviewer: Hvordan er det for dig? Kasper: Altså, jeg prøvede det først og såå, altså så tog jeg, jeg ved ikke, jeg tog bare, altså sug på sug på sug. Og så kom det bare som sådan en bølge dér til sidst. Puh! Jeg ku slet ikke få vejret. Stod i panik Simon: Ja, nogen gange så Kasper: Det hele flimrede bare. Puh, jeg ku slet ikke Interviewer: Hvor ubehageligt. Og det var første gang, eller hvad? Kasper: Ja. Jeg var helt vildt skæv og så gik jeg i seng. Og så prøvede jeg det, jeg ved ikke, et år efter eller sådan noget At have et klart overblik i forhold til unges forbrug af alkohol, hash og vandpibe, er et stort og ambitiøst mål. SSP Rødovre vil med rapporten Fællesskaber, kontrol og risiko via de unges egne udsagn og oplevelser, belyse trends og tendenser her og nu. Flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser, er en del af unges måde at tale om alkohol og rusmidler på. Denne rapport har også det formål at synliggøre unges forbrug faktuelt, samt give os der arbejder forebyggende, en konkret viden om hvor stor udfordringen i Rødovre kommune er. Dette er en rapport om unge i Rødovre. Den beskriver deres oplevelser med og af alkohol, vandpibe og hash. De yngste deltagere i undersøgelsen går i 7. klasse, de ældste i 3. G. Intentionen er at videreformidle de unges oplevelser og holdninger så nøgternt og så loyalt som muligt. Det er unges egne beskrivelser af, hvordan de ser på alkohol, vandpibe og hash, og hvad det fylder i deres hverdag, som er i centrum. På baggrund af disse beskrivelser udpeger rapporten nogle mønstre, overvejelser og anbefalinger. Rapporten er opbygget sådan, at de unges erfaringer med alkohol, vandpibe og hash behandles i hver sit kapitel. Herefter diskuteres nogle samlende tematikker, og afslutningsvis opridses nogle nedslagspunkter, der kan give stof til videre arbejde. Her beskrives også de ganske få anbefalinger, unge er kommet med i forhold til kommunens indsatser. Men først skal vi se nærmere på selve undersøgelsen, de unge som har medvirket i den, og de arenaer de bevæger sig i, når de drikker alkohol og/eller ryger vandpibe og

4 : 67=9;B<89CB97 Undersøgelsen er blevet til i løbet af en periode på fire måneder i 2011 og består af en kvalitativ del og en kvantitativ del. Den ene del af undersøgelsen består af interviews. 30 unge fra 9. Klasse til 3. G har deltaget i de semistrukturerede interviews, som har varet imellem 45 minutter og 1 ½ time. De unge er ble - vet interviewet i grupper sammen med venner eller klassekammerater, de selv har valgt, eller som de kender godt. Interviewene er foregået forskellige steder: Flere er foregået i de unges hjem over en kop the eller i et klasseværelse på de unges skole. Andre er foregået på den vandpibecafe på Frederiksberg, som er stamsted for mange unge i Rødovre eller ved et cafébord udenfor bageren i Rødovre stationscenter. Ét enkelt interview er også foregået på lokalavisens kontor efter lukketid. Under disse uformelle omstændigheder har de unge fortalt nuanceret om deres festliv og deres erfaringer af og med alkohol, vandpibe og hash. De unge har for eksempel fortalt om de sammenhænge, de drikker og ryger i. De unge, som selv har prøvet at være påvirket, har fortalt om, hvordan de oplever det. De unge, som ikke har prøvet det, fortæller om, hvordan de opfatter det. Alle unge har blandt andet også fortalt om, hvordan det påvirker fællesskabet imellem dem, når nogle drikker alkohol, ryger hash eller vandpibe. Den anden del af undersøgelsen består hovedsageligt af statistisk materiale. Af praktiske årsager er denne del af undersøgelsen primært rettet mod Klasseelever. De er fortrinsvis mellem 13 og 15 år, men der er enkelte på 12 og 16 år. 452 unge fra alle dele af Rødovre har deltaget i denne del af undersøgelsen. De har alle deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, vi har lavet på de syv kommunale folkeskoler 1. Vi har besøgt 21 klasser. Besøget er blevet indledt med, at vi har gennemgået skemaet sammen med eleverne, uden lærerens tilstedeværelse. Bagefter har de unge udfyldt skemaet. Det har i mange klasser givet anledning til en længere diskussion om erfaringer og overvejelser omkring rusmidler og ungdomsliv. Udvalgte bidder af disse diskussioner er kommet med i rapporten. Rapporten bringer også et enkelt uddrag af statistisk materiale om åriges forbrug af hash. Det materiale er indsamlet af Region Hovedstaden 2. Alle unge, som citeres i rapporten er anonymiseret og optræder derfor under pseudonym og uden angivelse af hvilken skole, vedkommende går på. Alder og køn er dog angivet korrekt. Hensynet til de unges anonymitet betyder også, at undersøgelsen ikke beskriver alkohol- og hashforbrug på specifikke folkeskoler klasser på de syv skoler: Dagskolen, Hendriksholm, Islev, Nyager, Rødovre, Tinderhøj og Valhøj, har deltaget. 2 Materialet er fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundheds undersøgelse, som ligger til grund for»sundhedsprofil for region og kommuner 2010«. A

5 E>9F)9;)=9)6789)) <8)E><;);G89;)<8)=;:HH9;)=9 < ;IJJ<;K97B)FIC8;6JJ9 Rapportens målgruppe er ganske bred. Den omfatter således unge, der går i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse 3. De omfatter unge, som er på kanten af skolesystemet; Nogle, som har været ude af det, men nu er kommet tilbage. Og enkelte, som er droppet ud, sandsynligvis midlertidigt Der er også stor aldersforskel imellem deltagerne. De yngste er 12 år, de ældste 18, og der er stor forskel på de oplevelser, de har med og af alkohol, vandpibe og hash. En undersøgelse, der udelukkende beskæftigede sig med 7. klasseelever ville sandsynligvis have set anderledes ud, idet mange unge først for alvor begynder at eksperimentere med alkohol, vandpibe og hash i løbet af 8. klasse. På samme måde ville en undersøgelse, som kun fokuserede på unge, der var færdige med folkeskolen, sandsynligvis også vise et lidt andet billede. Det, vi viser, er et bredt billede af Rødovres unge. Og der er også mange ting, der binder disse unge sammen, og som de er enige om. Der er for eksempel mønstre i, hvem de unge omgiver sig med, og hvilke grupperinger af unge, der findes. Forskellige typer af unge beskrives også overraskende ens på tværs af forskellige aldersgrupper. Når man forstår, hvad der kendetegner de forskellige typer, kan man få et klarere billede af de unge og det, som binder dem sammen. Derfor følger nu en kort opsummering af unge-typer, som er baseret på de unges egne beskrivelser. 3 De unge, der går på ungdomsuddannelser, går på STX eller HTX, hvilket er behandlet under ét. D

6 4<;BH9CC:89)KGJ9;)I4)6789 J:89; Nogle piger beskrev sig selv som pæne piger. De var dygtige i skolen, lavede deres lektier, var i stand til at planlægge en travl hverdag og var endnu ikke rigtig begyndt at feste eller drikke. Disse unge havde typisk tæt kontakt til deres forældre, og det var vigtigt for dem at bevare kontrollen. generelt styr på deres dagligdag og havner ikke i meget voldsomme situationer, sådan som all over pigerne. =;9789 Drengene har lignende kategorier. Den vigtigste markør for drengene er imidlertid, om man er en hård type eller ej. ofte beskriver drenge ved at sige, at de ikke er hårde typer. Ligesom pigerne beskriver de fleste sig som stille og rolige typer. De lever et klassisk ungdomsliv med fester og skole og måske noget sport. De gør uovervejede ting, men kommer sjældent op at slås eller fundamentalt ud af kontrol med deres liv. I den anden ende af spekteret findes de piger, som nogle unge kaldte all over typer, eller wild cats. De piger, som faldt ind under den kategori, drak og røg og festede. De brød aftaler med deres forældre, var ikke optaget af skolen og nogle var også med jævne mellemrum oppe at slås. For dem var det vigtigste at prøve alt, og de opsøgte ofte en tilstand, hvor de var ude af kontrol. Midt imellem disse yderpunkter finder vi de stille og rolige piger, som er klart i overtal. De stille og rolige piger går op i skolen. De fester, og de fortæller ikke deres forældre alt. Men de har De hårde drenge viger ikke tilbage for trusler eller slåskampe. De udstråler, at intet kan skræmme dem og har et lidt truende kropssprog. De klæder sig i street wear. Nogle unge fremhæver, at de hårde drenge kan kendes på, at de har tatoveringer i hele ansigtet. Andre, at de sætter deres kasket helt oppe på hovedet. De hårde typer forbindes med ballade og sjældent med et velfungerende skoleliv. I deres beskrivelser gør de unge meget ud af, at der er nogle, som faktisk er hårde, og så er der nogle, som bare spiller hårde. De hårde typer er en vigtig kategori i den forstand, at både drenge og piger En variant af de stille og rolige drenge er de helt stille og rolige drenge. Det særlige ved dem er, at de sjældent markerer sig i gruppen og er meget tilbageholdende. Omkring halvdelen af de interviewede unge beskrev, at de havde forskellige typer af venner. Stille og rolige drenge kunne for eksempel godt være vokset op med drenge, som nu var på vej til at blive hårde typer. Og selv om alle var bevidste om forskellen, opfattede de sig stadig som venner. Andre havde altid bevæget sig imellem forskellige vennekredse med forskellige typer og gjorde det stadig. L

7 E><;)=;:HH9;) <8);G89;)=9 Ligesom nogle unge bevægede sig i forskellige vennekredse, var der også nogle, som havde et meget veludviklet netværk af mere eller mindre perifere bekendte. Nogle unge fra en årgang kendte hinanden på tværs af skoler, og af og til også på tværs af kommunegrænser. De havde venner fra Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Vanløse eller Husum. Disse tværgående netværk blev stærkere, efterhånden som de unge blev ældre. Dem, der havde uformelle netværk på tværs af skoler og andre formelle fora, festede tit sammen. Mange festede også med deres klassekammerater. På figur 1. kan man se hvem, klasseeleverne festede sammen med. )4#-,")! E1(N)*($5(")'(),2-()N(' 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% %/.$$(%.NN(".5(" 1 ( 2 2 ( " ) * ".) * " # 5 # ' $. % 5 # 1 # 5 ( 5 ( " > ( 2 2 ( " ) * ". ) N # 2)!"#$%"$$"&%'($)*(+&," Figur 1 viser hvilke grupper, klasse eleverne festede sammen med. Tallet er angivet i procent. Eleverne måtte vælge så mange svarmuligheder, de ville..2'"()1(22(" M

8 Der var nogle unge, som var begyndt at gå i byen på diskoteker i København. Der var også nogle, som festede i deres ungdomsklub. Og for de unge, der gik på en ungdomsuddannelse, var fester på deres skole også rigtig vigtige. Privatfester var dog klart den vigtigste festarena, hvis man ser på den samlede ungegruppe. En god fest er, ifølge nogle 15-årige piger, en fest, hvor: Man hygger sig og danser og har det sjovt med hinanden, uden at folk behøver at være alt for fulde, så de ligger og brækker sig. Mange fremhævede også, at til en god fest var der ingen slåskampe. Folk talte med hinanden på tværs af grupperinger, og der var ikke for lidt plads. Fester med jævnaldrende var den sammenhæng, hvor de allerfleste unge drak alkohol. Mange unge, særligt med etnisk dansk baggrund, fortalte også, at de drak alkohol til familiefester, men slet ikke så meget, som de gjorde til fester med vennerne. Til disse fester var der også unge, som røg hash. Der var dog andre unge, som gjorde en dyd ud af, at de aldrig blandede hash og alkohol. Og der var generelt også flere, som forbandt hashrygning med hygge og afslapning, end med fest. De røg en eftermiddag eller en aften i en forholdsvis lukket kreds af venner. De unge, som røg vandpibe, tog den med i mange forskellige sammenhænge. Mange røg en eftermiddag eller en aften, hvor de skulle hygge sig. Nogle røg til opvarmning før en fest, og enkelte, meget inkarnerede rygere tog også vandpiben med i skole og røg i frikvartererne. Nu skal vi se nærmere på de erfaringer, de unge har med alkohol, vandpibe og hash. Vi starter med alkohol. O

9 9;4I;:789;) F9=)ICH<E<C Figur 2 Hvem har drukket alkohol? =9)4<;BK9)8I789 : Line (17 år): Festerne, de startede for mig startede de efter konfirmationen. Sofie (17 år): Ja Anna (18 år): Ja Katrine (17 år): Ja, det har det også gjort for mig. Line: Konfirmationen til konfirmationen, det var den første rigtige fest for mig. [ ] Altså da holdt jeg min første rigtige fest, hvor mine veninder så kom og vi dansede og drak, og sådan noget, ikke. Hvor mine forældre jo så også var der og min storesøster og sådan nogle ting. Det var den første rigtige fest. De fire pigers fortælling om, hvornår de begyndte at feste gik igen i flere interviewgrupper. Med konfirmationen var der for første gang en anledning til at holde fest for sine venner, og den fik derfor, sammen med blå mandag, en både konkret og symbolsk betydning for de unge. Som man kan se af nedenstående tabel havde mange af de unge allerede før konfirmationen prøvet at drikke. Men det var med festerne omkring konfirmationen, festlivet for alvor begyndte for mange. Og dermed etableredes også den primære arena for brug af alkohol. 100% 80% 60% 40% 20% &!A)." Figur 2 viser andelen af unge, som har drukket alkohol, delt op på aldersgrupper. Tallet er angivet i procent. &!D)." & P

10 Som Line ovenfor fortæller, er mange forældrene til stede til de første fester. Mange unge, særligt de unge med etnisk dansk baggrund, fortalte også, at de var sammen med deres forældre de første gange, de drak alkohol. For mange kom der dog derefter en fase, hvor de ikke indviede deres forældre i, hvor tit de drak. Mange unge berettede om, hvordan de fortalte forældrene, at de havde filmaften med vennerne og i stedet drak sig småfulde. Mange unge mente dog også, når de så tilbage, at forældrene sandsynligvis alligevel vidste, hvad der foregik. Med tiden stoppede de fleste unge med at drikke i smug. I stedet lavede de aftaler med deres forældre om, hvor meget og hvor tit, de måtte drikke. Aftaler, som nogle overholdt og andre brød. Fælles for alle unge, uanset om de drak eller ej, var, at alkohol var et afgørende omdrejningspunkt, som var med til at strukturere deres sociale liv. Alkohol fik nemlig også indflydelse på dagligdagen for dem, der ikke drak, fordi den var med at skabe forskellige grupperinger blandt de unge.!q

11 Det er klamt/det er giftigt! Jeg kan ikke lide det!/det smager af hundetis ICH<E<C)<8)=9K)B<R:IC9)C:> Når de unge stifter bekendtskab med alkohol har de forskellige reaktioner på det. Da vi spurgte unge fra klasse, som har prøvet at drikke alkohol, hvad de mente om det, valgte de da også forskellige måder at beskrive det på. Nogle hæftede sig ved smagen af alkohol, andre ved hvilken tilstand det bringer dem selv i, og/eller hvad det gør ved fællesskabet og festen, når der er alkohol på bordet. Nedenstående tabel viser, hvad unge fra klasse, som har prøvet at drikke alkohol, selv valgte at fremhæve, da de skriftligt skulle beskrive, hvad de synes om det. 2% 6% 14% 5% 8% 11% 2% 1% 2% 3% 4% 1% 2% 1% 2% 3% 2% 4% 2% 25% Dårligt, man kan ikke styre sig Det er lidt mærkeligt Det er fint en gang imellem Det er OK Det smager dårligt, men det er hyggeligt Jeg synes ikke, det er vilde Noget smager godt, noget smager dårligt Noget af det smager godt Det smager OK, men jeg vil lige så gerne/ hellere ha en sodavand Festen bliver sjovere, men man skal ikke have så meget at man bliver dårlig Jeg drikker for at blive fuld Anderledes og nyt Det er hyggeligt Det smager godt Det er en dejlig følelse at være fuld Det er luksus Ved ikke Det er sjovt Figur 3 viser klasseelevers mening om alkohol.!!

12 Som man kan se af figuren, varierer unges reaktioner på alkohol ganske betragteligt. I interviewene, hvor de unge fik mulighed for at uddybe deres svar, var det dog tydeligt, at de fleste var rigtig glade for de fester, de gik til, og hvor alkoholen blev drukket. De fortalte om at danse og om følelsen af at være fri. De talte om at spille sjove drukspil, om at blive mindre generte, og om hvad der skete imellem drenge og piger, når de drak. Om piger, der spillede hjælpeløse og fulde og fik hjælp af drenge, som havde luret, at det var et trick, men alligevel med glæde gik med på legen. I dette virvar af drukspil og flirt og dans mistede mange unge overblikket over, hvor meget de egentlig drak. Når vi bad de unge om at vurdere, hvor meget de drak, sidst de drak alkohol, måtte rigtig mange unge konstatere, at de ikke kunne svare. Mange vidste ikke, hvad en genstand betød, eller var i tvivl om hvor mange genstande, der var i en mundfuld sprut, som de drak af flasken. Andre fortalte, at de kom med deres egen alkohol, blandt andet for at kunne holde styr på, hvor meget de drak. Det lykkedes bedst for dem, der drak ganske lidt eller som holdt sig til øl, Sommersby, Rekorderlig eller lignende. De mange, der drak sprut, delte med hinanden. De gav noget til nogle venner og fik noget af nogle andre, og i takt med at de blev fuldere, mistede de overblikket over, hvor meget de egentlig drak. Jeg ved ikke, hvor meget jeg drak. Jeg var jo fuld var således en bemærkning, der gik igen. Én af de ting, der skete i takt med at de unge blev fulde, var, at de blev forbundet på en anden måde, end de var normalt. I festverdenen galt nemlig andre regler for socialt samvær end normalt. Den verden var præget af en meget høj grad af samhørighed, loyalitet og solidaritet, og til gode fester talte alle med alle. Unge i alle aldersgrupper fortalte om inderlige aftener med mennesker, de aldrig før havde mødt; særligt de unge fra gymnasiet. Man kan have krammet og danset og sunget og snakket, siger en pige om det første møde (med både drenge og piger) til en gymnasiefest. De unge fortalte også om, hvordan en naturlig del af festaftener bestod i, at venner hjalp hinanden ud af pinlige eller vanskelige situationer. To drenge fortalte for eksempel om, hvordan der altid var nogle til deres fester, som ikke drak sig helt så fulde som de andre, så de kunne have overblikket, hvis noget gik galt. Dette skete helt af sig selv, og uden de unge havde lavet egentlige aftaler om det. To piger fortalte om, hvordan den ene havde insisteret på at hjælpe sin alt for fulde veninde ved at stikke en tandbørste ned i svælget på hende, så hun kunne kaste noget af alkoholen op. Til gengæld havde den anden pige fundet hende i sneen, hvor hun havde lagt sig efter en fest, og sørget for, at hun kom hjem. Det var imidlertid ikke alle unge, som havde prøvet at drikke. Og de unge var generelt meget opmærksomme på, om de var alkoholerfarne eller ej. Adskillelsen imellem dem, der drak alkohol, og dem, der ikke gjorde, var også en faktor, som i nogle sammenhænge opdelte gruppen af unge.!s

13 I nedenstående udsnit af et interview fortæller tre unge på 15 år om, hvordan de forsøgte at navigere til en klassefest, hvor der var både var unge, som var vant til at drikke og gå til fest, og unge, som ikke var. Det skabte nogle udfordringer. Samtidig opstod der en uheldig situation med en ven, som de (særligt Kristian) påtog sig ansvar for at håndtere. Derfor gik festen langt fra som planlagt. Kristian: Jeg drak mig ikke fuld, for ham min ven, der holdt festen, han drak sig skide fuld, så man blev ligesom nødt til at have styr på det hele. Fordi at, jeg var bange for at forældrene begyndte at brokke sig. Interviewer: For de var også hjemme, eller hvad? Kristian: Nej men, jo, men det var ikke så meget dem. Det var mere de andre forældre, fordi der er nogen forældre der går lidt mere op i, at deres børn de ligesom skal på gymnasiet og det hele. Så der er nogen familier, hvor de sætter pris på, at man ikke drikker. Christina: Jeg tror også i vores klasse, vi er meget forskellige steder. Nogen, de er slet ikke kommet dertil, hvor de skal drikke endnu, og andre de er kommet dertil, ikke. Så jeg tror også, det har meget med det at gøre. Interviewer: Og så var du nervøs for at Kristian: Jamen, jeg vidste, der havde været lidt brok undervejs så heller bare, at være på den sikre side. [ ] Og så var der nogen, der ikke engang skulle kigge på en øl uden at blive fulde. Der var én, der næsten lige lå og brækkede sig på grund af, at hun havde drukket tre øl. Og så var det sådan lidt vi (de festerfarne )havde aftalt inden, at vi så puttede det lidt hårdere sprut frem klokken tolv, for så var der mange af dem, som var gået hjem. Dem, der ikke måtte blive til så længe Men der var så mange, der havde ringet til deres forældre og spurgt om de måtte blive lidt længere, så så var der pludselig mange af de lidt mindre personer, som der ikke skulle så meget til med. Så det blev ikke til noget. [ ] Men det var også lidt med, at ham der holdt festen, han blev rigtig fuld, så han blev rigtig nærgående overfor pigerne selvfølgelig. Og så blev vi til sidst bange for, at han næsten voldtog dem. Interviewer: Er det rigtigt? Kristian: Ja. Christina: Ja. Interviewer: Mener du det? Sara: Ja (griner) han skulle bare afvises. Interviewer: Hvor voldsomt. Kristian: Ja, det var ret voldsomt. Sara: Ja, han var lidt eh han var lidt nærgående. [ ] Interviewer: Hvad gjorde I så egentlig ved ham? Kristian: Der var mig og en anden vi jeg sagde til ham eh når han går ud af teltet, så følger du med ham, og når han er inde i teltet, så er jeg bare hele tiden i røven på ham. Det fællesskab, de unge oplever til festerne, vender vi tilbage

14 9;4I;:789;)F9=)>I7=J:T9 Vandpiben er et forholdsvis nyt fænomen, som, ifølge de unge, er ved at brede sig hurtigt i ungdomskulturen i Rødovre. Vandpiberygning er meget udbredt i blandt andet Mellemøsten, hvor det traditionelt ryges med tobak, der smager af frugt. Denne skik har særligt unge med anden etnisk baggrund overført til København og omegn. Og også til Rødovre. For nogle unge med dansk baggrund er vandpiben dog stadig et lidt mærkeligt fænomen. Eksempelvis for disse tre piger på 15 år: Interviewer: Hvad med vandpibe, ryger I det? Mette: Neej. Jeg forstår det ikke helt (griner). Hanne: Nej, det gør jeg heller ikke. Mai: Nej, vandpibe, deeet Interviewer: Altså, konceptet af det eller hvad. Eller hvad idéen er med det? Mette: Altså jo. Jeg tror godt, jeg kunne finde på det, hvis det var. Altså, jeg tænker, at det ikke er lige så slemt som at ryge. Interviewer: Ja, hvordan mener du så, at du ikke forstår det? Mette: Jamen, jeg forstår ikke det der med bare at tage sådan en vandpibe med, og så ryger man (alle griner). Interviewer: Hvorfor ikke? Mette: Det virker bare sjovt. [ ] Det virker bare besværligt. Selv om de tre piger ser vandpibe som noget lidt uforståeligt og eksotisk, har ganske mange af deres jævnaldrende prøvet det. Af figur 4 kan man således se, at 22% af pigerne i klasse med dansk baggrund har røget vandpibe. For drengene er tallet 31 %, og der er ikke stor forskel på, hvor mange drenge med dansk baggrund, der har prøvet at ryge vandpibe og hvor mange, der har prøvet at ryge cigaretter.!a

15 Figur 4 og 5. Hvor mange har røget cigaretter eller vandpibe? Figur 4 Figur 4 viser andelen af drenge med henholdsvis dansk og anden etnisk baggrund, der har røget vandpibe og cigaretter. Drengene går i klasse. Tallet er angivet i procent ")"&-(5) U#-(".55(" # 0.")"&-(5) 1.2'3#+( # 0.")"&-(5) U#-(".55(" # 0.")"&-(5) 1.2'3#+( # Drenge med dansk baggrund Drenge med anden etnisk baggrund Figur 5 25 Piger med dansk baggrund Figur 5 viser andelen af piger med henholdsvis dansk og anden etnisk baggrund, der har røget vandpibe og cigaretter. Pigerne går i klasse. Tallet er angivet i procent ")"&-(5) U#-(".55(" # 0.")"&-(5) 1.2'3#+( # 0.")"&-(5) U#-(".55(" # 0.")"&-(5) 1.2'3#+( # Piger med anden etnisk baggrund!d!d

16 Blandt nogle unge er vandpiben da også meget populær. Som for eksempel for Kristian, Christina og Sara på 15 år. Interviewer: Hvad med vandpibe? Kristian: Det er godt! Christina: Vi har vores egen! Kristian: Jamen, det er simpelthen så godt! Christina: Ja, vi elsker det! Vi har købt vores egen, mig og Anja. Interviewer: I har jeres egen? (alle griner). Christina: Vi har købt den her for halvanden måned siden. Interviewer: I har simpelthen en delevandpibe. Christina: Ja! Eller, vi ryger på den sammen, ikke. Interviewer: Ja, ja. Christina: Såå det er rigtig hyggeligt. Så kan man sidde en eller anden fredag, lørdag aften ude i haven bare sidde Sara: Og så smager det jo godt, altså. Så kan man jo få smage til. Kristian: Ja. Christina: Ja. Det er det, der er forskellen på det og cigaretter. Der er jo smag i vandpibe, ikke. Kristian: Jeg har jo så nogle venner, der altid er klar på at tage vandpibe med til fester og sådan noget. Sara: Mmm Kristian: Og så kan man hoppe på trampolin, imens man er sådan lidt (alle griner) Og det er jo også det giver nogle meget sjove øjeblikke. [ ] Men det er også en meget social ting. Det er ligesom et lejrbål og sådan Det er rigtig hyggeligt. Ligesom Christina fremhævede flere unge, at vandpibe var interessant, fordi det smagte sødere end cigaretter. Enkelte talte også om, at det kunne påvirke deres tilstand, særligt de første gange, de røg. De følte sig lette. Men for næsten alle unge gik denne virkning væk, efter de havde røget et par gange. Nogle, særligt etnisk danske unge, byttede derefter vandet i vandpiben ud med alkohol eller brugte vandpiben til at ryge hash af. Men de fleste røg vandpibe på en helt traditionel måde, uden at blive påvirkede. De røg, fordi det smagte godt, og fordi det var hyggeligt. Og for nogle drenge med anden etnisk baggrund var det blevet en så integreret del af deres hverdag, at de tog vandpiben med i skolen (gymnasiet) og røg i frikvartererne.!l

17 9;4I;:789;)F9=)EIBE 9;)EIBE)97)=9C)I4)9K)FI:7BK;9IF)678=<FBC:> #& Mange klasser i Rødovre har et Smart Board, som i frikvartererne overtages af eleverne. De bruger det til at gå online og se udklip fra de nyeste fodboldkampe, eller frem for alt til at høre musik fra Internettjenester. Det sker også i en 7. Klasse, som jeg kommer ind i, fordi de skal medvirke i spørgeskemaundersøgelsen. I de sidste minutter af frikvarteret inden læreren kommer, hører jeg dem spille Snoop Doggs Smoke Weed Every Day på repeat. Det betyder nu ikke, at der er nogen af dem, der selv har prøvet at ryge hash. I diskussionen i klassen påpeger flere også, at de synes, det var mærkeligt at svare på, om de havde røget hash. Det er der jo ikke nogen på vores alder, der gør!, mener flere. De bliver modsagt af to elever, som fortæller om jævnaldrende bekendte, der har prøvet det. Det efterlader flere af de andre elever i vildrede. Situationen i klassen er ét af mange eksempler på den modsætningsfulde position, hash indtager i et ungdomsliv. På den ene side er det ulovligt. Mange unge fremhævede også risikoen for hashpsykoser, for afhængighed eller for at et forbrug kan lede til brug af hårde stoffer. Nogle kendte også eksempler på disse ting fra familie eller venner og bekendte. På den anden side er hash en åbenlys del af mange offentlige personers liv. Det er lovligt i Holland. Og unge har forældre, lærere eller andre bekendte, der har prøvet det, og som ikke har taget skade af det. Denne ambivalens præger også mange unges syn på hash, som man kan se i nedenstående interview med to piger på 15 år. Interviewer: Hvad tænker I om hash? Hanne: Jeg synes, det er åndssvagt. Interviewer: Ja Hanne: Jeg kan ikke ligefrem se, hvorfor der er nogen god grund til at gøre det. Interviewer: Nej. Hvad tænker I andre - tænker I det samme? Mette: Ja, sådan nogenlunde. Jeg synes, det virker lidt usandsynligt. Interviewer: Usandsynlig? Mette: Ja Interviewer: Hvordan usandsynligt? Mette: Jeg kan ikke forestille mig, at de sidder og ryger Altså jeg kan ikke forestille mig Kenneth (en dreng fra klassen, som de mener har prøvet at ryge hash) sidde og ryge en joint, eller hvad det hedder. Jeg ved ikke, det virker bare som om...!m

18 =9)4<;BK9)8I789 : Interviewer: Fordi du tænker, at Mette: Øhm, altså, han er jo bare et normalt barn, og så ryger han ikke. Sådan tænker jeg Men jeg ved jo godt et eller andet sted, at det ikke passer. Men altså Den ambivalente position hash har, vender vi tilbage til om et øjeblik. Først skal vi se nærmere på nogle beskrivelser af unges første oplevelser med hash. Simon og Kasper er begge 15 år og venner. De er del af en større gruppe, primært fra deres folkeskole, som de selv betegner som stille og rolige typer. De fester en del og har drukket alkohol i et par år. De klarer sig godt i skolen, dyrker sport og har gode netværk omkring sig. De har begge røget hash. Interviewer: Hvor gammel var du, da du røg af en joint første gang? Simon: Jeg var 13. Kasper: Håh! Interviewer: Ja, det var tidligt. Hvordan fik du det? Var det der bare, eller hvad? Simon: Jamen, det var en af mine venners storebrors venner der der havde noget. Og så sad vi og drak lidt derhjemme. Og så prøvede vi det. Bare lige. Men... Ja Interviewer: Blev du skæv? Simon: Ja lidt, men det var ikke sådan meget, for jeg tog kun ét, ikke. Det var ikke særlig meget. Interviewer: Men det var alligevel nok til, at det gjorde indtryk. Simon: Ja.!O

19 I spørgeskemaundersøgelsen svarede 13 % af de 15-årige ja til, at de har prøvet at ryge hash (se nedenstående tabel). Ifølge statistikken fra Region Hovedstaden har 22 % af de årige prøvet det. 25 I de efterfølgende diskussioner og i de uddybende interviews forklarede de fleste, at de er blevet introduceret til hash af ældre venner. De unge fortalte ikke om at opsøge det selv, men pludselig var det der bare. Og så prøvede de, eller også tog ældre venner initiativ til, at de skulle prøve det. Karina på 14 år fortæller: Karina: Jeg har prøvet at ryge hash én gang. Men jeg gør det ikke igen, for ja, jeg blev helt vildt dårlig i bussen &!A)." &!D)." &!L)." & Figur 6 viser andelen af unge, som har røget hash, delt op på aldersgrupper. Data på årige er indsamlet af Region Hovedstaden. Interviewer: I bussen? Karina: Ja, vi (hun og nogle ældre venner) havde været på Christiania, og så prøvede jeg at ryge, og så blev jeg helt vildt dårlig og kastede op i bussen. Så nu tror jeg ikke, jeg skal prøve mere. Det var så pinligt! Figur 6. Hvor mange unge har røget hash?!p

20 : >:)EI;)B9C>4<C89C:8)J;<>9K)=9K))F97)))) <<< )9K)76I7R9;9K)TC:H)J.)EIBE : : : < De unge, som havde prøvet at ryge hash eller som havde venner, der af og til røg, fandt efterhånden måder at håndtere den ambivalente position, hash havde. De udviklede et nuanceret blik på hashrygning, og skelnede imellem misbrug og forbrug og imellem forskellige grader af forbrug. Her er Kasper og Simons forklaring på, hvad hash fylder i deres hverdag. Interviewer: Hvad med hash fylder det noget, når I fester? Kasper: Nej, er du sindssyg. Slet ikke. Jo altså, eller ikke i vores gruppe, slet ikke. Simon: Nej, der er ikke nogen, der sådan dagligt altså vi har selvfølgelig prøvet det til nogle fester Kasper: Ja, ja... Simon: Men det er ikke sådan noget, vi gør til hver fest. Det er meget, meget Kasper: Ja, det er sådan noget, altså efterfest. At hvis én så har, så altså ja, så kan det godt være man lige tager et sug, men det er slet ikke sådan Simon: Det er ikke sådan noget dér, at vi bare sidder mange forskellige og ryger Interviewer: Det er ikke sådan noget, at I for eksempel mødes om eftermiddagen og ryger? Simon: Nej! Kasper: Nej, nej, slet ikke. Interviewer: Det er kun i sådan en festsammenhæng, hvor I er lidt fulde? Simon: Ja Kasper: Og det sker i hvert fald sjældent Simon: Ja, det sker ikke særlig tit. Interviewer: Hvor tit er det? Simon: Jeg tror, det er en gang hver fjerde måned sådan cirka, tror du ikke? Kasper: Tjoo, jeg har ikke gjort det i lang tid. Et år eller sådan noget [ ] Interviewer: Mener I, at det er farligt? Simon: Nu har vi jo ikke prøvet det så mange gange før. Men når man gør sådan som os, og næsten aldrig gør det ikke, så Så synes jeg ikke helt sådan, det er farligt. Interviewer: Hvornår er det farligt? Simon: Det er farligt, hvis man begynder én gang om ugen, én gang hver anden uge, cirka, ikke. Så tror jeg, det begynder at blive farligt. Interviewer: Hvordan tænker du, det er farligt? Kasper: Hashpsykose! Simon: Ja, psykose. Og din hjerne bliver jo også svækket af det, kan jeg forestille mig, ikke Og indlæring. Og du bliver også psykisk lidt, tror jeg. Interviewer: Synes I, at der er problemer med alkohol eller med hash i jeres årgang? Synes I, det er så meget et problem, så man bør gøre et eller andet? Kasper: Næh SQ

risiko kontrol Faellesskaber UNGE I RODOVRE deres forbrug af alkohol hash og vandpibe SSP RØDOVRE Af: Tine Sønderby, antropolog.

risiko kontrol Faellesskaber UNGE I RODOVRE deres forbrug af alkohol hash og vandpibe SSP RØDOVRE Af: Tine Sønderby, antropolog. UNGE I RODOVRE I deres forbrug af alkohol hash og vandpibe Faellesskaber kontrol risiko SSP RØDOVRE Af: Tine Sønderby, antropolog. Asssisteret af Omair-Hassan Raza og Simon Reenberg 1 indhold x Intro x

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET

UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET 14. november 2011 UNGE PÅ VEJ UD I NATTELIVET Signe Ravn Sociolog, Ph.D. stipendiat Center for Rusmiddelforskning præsen TATION PROGRAM Præsentationsrunde Stoffer i nattelivet natklubundersøgelsen Andre

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige

Læs mere

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget

Bilag. Gruppeinterview 1 (3.C) Bachelorprojekt 2016 Læreruddannelsen i Aarhus Matilde Fiil Hjorth Historie Foretaget Bilag Gruppeinterview 1 (3.C) Foretaget 16.03.16 Interviewer: Mit første spørgsmål det er øhm om øh om I vil fortælle lidt om, hvad I har oplevet hernede i dag. Hvad har I lavet? Elev 1: Altså vi øh..

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere