Forandring af den institutionelle fremstilling af unge stofmisbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandring af den institutionelle fremstilling af unge stofmisbrugere"

Transkript

1 Forandring af den institutionelle fremstilling af unge stofmisbrugere Morten Nissen, Psykologi, Københavns Universitet & Unna Madsen, U-Turn / Københavns Kommune Almen introduktion (MN) Når jeg nu fandt på denne mærkelige overskrift, så bliver jeg nødt til at bruge de første minutter på at forklare hvad den betyder. Hvad er nu det med institutionel fremstilling? Hovedindfaldsvinklen er ikke alene at begreber som fx misbrug bestemmes i praksis, men også at vi fremstiller os selv som mennesker i samme proces. "Fremstilling" betyder gengivelse og fremføring men det betyder også produktion, frembringelse. Institutioner med deres målgrupper, problembestemmelser, standarder, vidensfelter, teknologier, lokaler, professioner osv., udgør objektive kulturelle former som vi tænker og håndterer og derved skaber os selv og hinanden med. Idéen er meget beslægtet med teorien om "stempling" men også forskellig fra den: Dels betragtes "fremstilling" her som en helt almen og ikke nødvendigvis negativ proces, dels opfattes den som påvirkelig, og dels indebærer det at man løbende skaber objektive vilkår og strukturer, som bliver nogle andre end man forudså, og som man så må forholde sig til på ny. Her sagt lidt poetisk af en amerikansk litterat: Idet et givent objekt genskaber sin skaber, nødvendiggør det selv en ny handling der objektiverer en projektion: Mennesket, tynget af vægt, skaber en stol; stolen genskaber ham som vægtløs; og nu projicerer han dette nye vægtløse selv over i nye objekter, billedet af en engel, tegningen til en flyvemaskine. Scarry, E. (1985) The Body in Pain, 321 Det indebærer at selvforholdet fundamentalt er formidlet: gennem kulturelle former (også kaldet /objekter / begreber / diskurser / sociale symboler / rammer / teknologier /oma.. ) gennem fællesskaberdet er m.a.o. en stadig social proces, der skaber identitet, ansvar, selvbevidsthed og andet, som indebærer et selvforhold. Unge stofmisbrugere, og deres ungdom og deres stofmisbrug, fremstilles masser af steder og på mange måder af mange aktører. Det sker på ungdomsværelserne og til festerne, i klubberne og ikke længere så meget på Christinia mere som førhen, men det sker indimellem hos politiet, og det sker i TV og i ungdomsblade, på hjemmesider og i sange. Det gøres på forskellig vis af de unge stofmis-

2 2 brugere selv, af dem der vil og dem der netop ikke vil være med til at ryge al den hash, af de forældre, der har eller ikke har føling med deres børn, af brugerforeninger og selvhjælpsgrupper, og af professionelle specialister og forskere. Institutioner danner fællesskaber og udgør kulturelle former, rammer. Til institutioner hører bestemte identiteter, regler, metoder. Blandt dem har de offentlige institutioner som varetager uddannelse og sundhed, og især dem der forholder sig til sociale forhold, et særligt helhedsmæssigt ansvar, der gør at de må overveje hvad det er de fremstiller. Selvom der ikke er nogen tvivl om, at dem, man kan kalde "unge hashmisbrugere" bliver fremstillet som et virkeligt fænomen, i kød og blod, der kalder på en ansvarlig indsats, så er der ikke nogen naturlov som dikterer at de skal behandles på en særlig institution for unge misbrugere. Og hvis man gør det, så er man både med til at fremstille med på det som et særligt afgrænset fænomen, og at give det en særlig udformning; begge dele kan man fx se i statistikken med den eksplosive stigning i antallet af stofmisbrugere i behandling fra 1996 til 2004, som blandt andet i høj grad tilskrives mange unge hashrygere, og dvs. at mange defineres som hashmisbrugere og der er behandlingstilbud til dem som sådan. Og hvorfor taler vi så nu om "forandring"? Historisk set var alt stofmisbrug i 1960'erne og de tidlige 1970'ere et ungdomsfænomen, og det var bl.a. derfor det blev løsrevet fra psykiatrien, eller delvist løsrevet, og blev et socialt forhold. De tidlige institutioner prøvede at være gearede til subkulturer, sociale eksperimenter og ungdomsoprør. Da det fadede ud i 1970'erne, var det så fordi en restgruppe af hippierne blev ældre, som det ofte siges, eller var det måske også fordi behandlerne blev mere professionelle og i øvrigt selv ældre - og derfor tænkte mere på personlighedstyper og terapiformer end på ungdomsmiljøer og politisk frigørelse (i delvis modsætning fx til i Sverige)? I 1980'erne var det allerede en anakronisme at misbrugsbehandling formelt hørte under amtsungdomscentre og ungdomsdefineret lovgivning. Med metadonbehandlingens fremmarch blev de sidste rester af ungdom skilt ud og bundfældede sig, så jorden var beredt for 1990'ernes retro-mediebølger med heroinrygere, partystoffer og hashklubber og med et hjælpesystem, der slet ikke var beredt til at håndtere disse mærkelige, denne gang korthårede, unge. Med først Baghuset i 1993 og siden Kridthuset et par år efter blev der eksperimenteret med særlige institutioner eller afdelinger for unge stofmisbrugere i det kommunale system, og Klub 47's busprojekt var også til en vis grad rettet mod en yngre målgruppe. Men de døde ud og fik ikke egentlig opbakning og betydning, og karakteristisk for perioden var de egentlig ikke. Det var snarere Døgnkontaktens og Tjek-Punkts opsøgende og holistiske ungdomsorientering og rådgivning, og Sjakkets storstilede iscenesættelse af ungdomsmiljøer, ung-til-ung kampagner og nedbrydning af grænsen mellem forebyggelse og behandling i deres udadvendte samarbejde med ungdomsgrupper. I 1999 blev det direkte og tydeligt formuleret som policy, at unges misbrug skulle ses i et ungdomsperspektiv, og at "Ses problemstillingen udfra ungdomskulturen og med de føromtalte perspektiver, skal strategien i forhold til unge og misbrug først og fremmest indlejres i det sociale arbejde der i forvejen udføres omkring de unge. Lidt frækt udtrykt skal det sniges ind ad bagvejen" Denne policy var slet ikke udtryk for, at man inde i Bernstorffsgade ikke var klar over, at der var storstilede fremstillinger af unge stofmisbrugere i fuld gang om ørerne på dem. Men man ville for-

3 3 hindre, at problemerne blev udstødt til en enkelt institution, at de blev fastlåst dér, og at de unge blev stemplet med en identitet som misbrugere. Det rigtigt interessante er så nu, at den selvsamme tankegang og de selvsamme intentioner stadigvæk gør sig gældende og endda forvaltet af de selvsamme personer men på det tilsyneladende stik modsatte grundlag, nemlig en specialiseret institution for unge stofmisbrugere. Når vi derfor nu taler om "forandring" af den institutionelle fremstilling af unge stofmisbrugere, er det derfor på 2 måder: 1) Forandring ift at snige problemet ind ad bagvejen og ift at møde de unge under andre overskrifter end deres (hash-)misbrug. 2) Ambitioner om forandring ift den traditionelle måde at tænke institution og institutionelle løsninger på. Hvad er U-Turn? (UM) U-turn er Københavns Kommunes nyåbnet rådgivnings- og behandlingstilbud til unge mellem år. U-turn ligger i hjertet af København i Studiestræde 47.U-turn har følgende tilbud: Bredt rådgivningstilbud Rådgivningen har åben dør og telefonlinie tirsdag , onsdag , torsdag Målet er, at det skal stå klart for såvel den unge, deres forældre, som andre professionelle, som omgiver de unges liv, hvor de kan henvende sig for råd og vejledning i forhold til unge med misbrugsproblemer. Tilbudet skal dels være meget konkret i sin rådgivning omkring den enkelte unge, dels kvalificerende i forhold til alle de steder, som aktuelt og fremover vil arbejde med unge misbrugere. Målet skal være at kvalificere medarbejdere, så de lærer af opfange signaler fra de unge, som har et begyndende misbrug af rusmidler (tidlig opsporing). Endvidere skal målet være at bearbejde den afmagt og berøringsangst, som ofte hersker de steder, som arbejder med unge. Rådgivningen skal udvikle kurser, levere undervisning og lave konferencer med unge og misbrug som tema. Endvidere skal der tilbydes rådgivende konsulentfunktion. Fleksibelt behandlingstilbud Misbrugende unge U-turn vil fra årsskiftet kunne tilbyde en turfunktion. Målgruppen er socialt udsatte unge primært under 18 år, som har brug for et ophold udenfor byen uden stoffer. Der skal være en plan for hvad der skal ske efter turen, eksempelvis døgnophold. U-turn støtter de unge efter turen. Mål at de unge får en mulighed for en stoffri start på eksempelvis et døgnophold, en anbringelse i hybel, et dagbehandlingsforløb eller mhp at

4 4 kunne fastholde den unge i behandling i U-turn eller på en døgninstitution/ familiepleje/opholdsted ect. Hashmisbrugere primært under 18 år - daggruppe De unge tilbydes et dagbehandlingsforløb med aktiviteter, undervisning, fysisk træning og megen voksenstøtte (samtaler, adfærdstræning m.v.) i gruppeforløb med 6 unge i hver gruppe. I de 2 første måneder hentes de unge hver dag om morgenen, derefter følger forløb på ca. 4 måneder med en forventet efterbehandlingsperiode på 3-6 måneder, hvor de unge stadig følges af de voksne. Hashmisbrugere primært over 18 år - aftengruppe Målgruppen er unge primært over 18 år (under 24 år) som har et problemgivende brug af stoffer (primært hash). Fortrinsvis for unge, der er i gang med arbejde/uddannelse eller skal starte på aktivering/revalidering. Denne gruppe unge tilbydes ambulante gruppeforløb, hvor de unge mødes to gange ugentlig i en periode på 4 måneder med efterfølgende individuel forankring, hvor de voksne sikrer de unges videre forløb m.h.t. en "meningsfuld hverdag". Målet er at de unge bliver stoffri eller med reduceret forrbug. Individuel behandling Målgruppen er socialt udsatte unge mellem år, som har brug for samtalebaseret støtte. Individuel behandling kan også tilbydes unge, som er i fare for social udstødning. Unge som ikke ønsker gruppebehandling. Målet er stoffrihed eller stærkt reduceret forbrug. U-turn skal over tid udvikle: Videnscenter Stedet skal være et videnscenter på området, have fingeren på pulsen, skabe holdningsdiskussioner, levere informationer, skabe dialog og debat i forhold til forældre og institutioner. Ungemiljø Som noget afgørende, skal stedet over tid udvikle sit eget "ungemiljø". De unge skal være med til at præge stedet, inspirere og udvikle både behandlingsdelen og rådgivningen. De unge skal involveres i rammer, mål og midler. Spørgsmål til U-Turn indgang til en dialog (MN & UM) På baggrund af de teoretiske og historiske perspektiver har vi nu tænkt os at skitsere de kritiske spørgsmål, som man kan stille til U-Turn, og de svar, som det her ved starten er muligt at give på dem. Præmissen er en stor ydmyghed ift hvad der er det rigtige at gøre og at sige og skrive. At U-Turn er ganske nyt og støvet slet ikke har lagt sig, mange overraskelser er lige om hjørnet.

5 5 At nogle teoretiske spørgsmål kan være relevante i generel forstand, men hvad de egentlig peger på i praksis er vi kun lige begyndt at diskutere. Nytten ved denne øvelse kan være at skære en ridse i rælingen dér hvor vi sænker kirkeklokken ned i vandet altså en "benchmarking" som et slags afsæt både for at skærpe fremtidige forskningsmæssige spørgsmål og for at vurdere den praktiske udvikling af institutionen og de erfaringer der gøres. U-Turn betragtes her som en prototype, et model-projekt, dvs. en model af tidens forhold i en tid hvor lignende institutionelle fremstillinger sker i andre amter og byer og måske også en model for fremtidens arbejde,.en model der selv fremstilles på mange måder, bl.a. her på denne temadag. 1. Udstødelse Spørgsmål: a)forholdet til øvrige institutioner, indsatser faren for at rusmiddelbrug / misbrug bliver tabuiseret, udstødt m.v. tabt af syne som alment problem for unge, ansvarsfralæggelse hos alle andre end eksperterne. Man ser igennem fingre indtil det bliver for meget, så overlader man / henviser til U- Turn. Hvordan kan U-Turn opnå at hele feltet af institutioner forholder sig til og støtter op om de unge her? b)eller for dem der ikke henvises men selv kommer: Forudsætter U-Turn "motivation" altså at man allerede har løst misbrugets centrale problem: At erkende det? Hvad så med dem der ikke er "motiverede"? c)kan U-Turn arbejde aktivt opsøgende (i ungdomsmiljøer og netværker, på gadeplan m.v.) eller er det henvist til hvordan andre definerer det abstrakt som specialistydelse? Svar: a)der er ingen fare for, at problemerne med hash bliver lagt på hylden på ungeinstitutionerne de har gennem de senere år tvært i mod i-tale-sat problemet. Men de har også i-tale-sat en afmagtsfølelse for hvad gør man? Jeg kan godt forstå, at det er svært på en institution, at vide en ung ryger måske 5 gr. hash om dagen, hvis man ingen redskaber har til at gøre noget ved det. Jeg kan godt forstå, at institutionerne har svært ved at tackle det problem, at deres unge ryger hash samtidig med at det er forbudt. Udfordringen for U-turn bliver sammen med institutionerne, at hjælpe de unge, udvikle redskaber til at medarbejderne kan håndtere problemstillingen på nye måder. Vi kalder det den lærerende organisation vi snakker om hvor vigtigt det er, at vi kommer ud af huset i Studiestræde ud og handle sammen med vores kollegaer på lokalcentrene og på institutionerne vi kunne måske lave en daggruppe i et lokalområde! Vi kan tage en ung fra en døgninstitution med på tur for at give den unge en ny start på institutionen uden hash b)skal de unge være motiveret for at være i U-turn ja til en vis grad motivationen vil være mindst hos de yngste og størst hos de ældste vi skal balancere vores indsats, så vi både får den unge til at forholde sig til sit stofforbrug og til sit øvrige liv. Hvis vi tager de yngste er der formodentlig 200 unge under 18 år i vores målgruppe unge med store sociale problemer med et problemgivende hashforbrug vi skal finde de unge, som er mest motiveret til at forholde sig til sit hashforbrug, men det betyder ikke, at vi ikke også sammen med lokalcentret skal forholde os til de fire ben som alt ungearbejde i København er bygget op på, nemlig en meningsfuld hverdag (arbejde/uddannelse), stabil bolig, voksne/netværk, en aktiv fritidssituation. Evt. eksempel. Måske er der ikke så meget misbrug måske er det snarere overforbrug, som løser sig selv, ved den rigtige støtte til at løse de centrale problemer i den unges liv måske skal den unge slet ikke er-

6 6 kende sit misbrug, men blot opleve, at det pludselig ikke fylder så meget i livet fordi andet fylder mere. Det er jo interessant, at Spydspidsen, som er et arbejdsprojekt i København for de meget marginaliserede unge, oplever, at ud af 100 unge havde _ misbrugsproblemer - _ af dem reducerede kraftigt eller holdt helt op med hash, blot ved at få arbejde kombineret med en tæt voksenstøtte uden der blev talt om misbrug eksplicit. c)det er ikke U-turns opgave at arbejde aktivt opsøgende. De lokale ungerådgivninger i bydelene har denne opgave. Tjekpunkt har denne opgave på Vesterbro og på Christiania vi skal nok være opsøgende på den indirekte måde det skal sprede sig fra mund til mund mellem de unge, hvad U- turn kan bruges til vi skal have skabt et ungemiljø over tid, hvor gamle unge kan få en rolle, og hvor frivillige unge kan få en rolle ift. misbrug og unge (det kan være lige fra kampagner, til holdningsdiskussioner, til lektiecafeer vi er dybest set nok for fantasiforladte på dette felt de unge skal netop være med til at udvikle dette). 2. Svaghedsorientering Spørgsmål: a)hvordan kan U-Turn undgå at interaktionen defineres udfra de unges svaghed, sygdom, problem hvilket de stærke nok kan klare fint, men de svagere vil hænge fast i? "Ressourcer" bliver nemt til "fravær af problemer" eller til utroværdige floskler, hvis ikke de unges faktiske styrker kan komme til udtryk og få betydning for samværet. b)sætter man de svage til at hjælpe de svage? Eller kan U- Turn trække på eller inddrage mere blandede ungdomsmiljøer? c)u-turn er med til at definere hashmisbrug som behandlingskrævende tilstand. Betyder det at U- Turn i praksis, ligesom pusherne efter Christinias rydning, blander hash og hårde stoffer og dermed gør "stepping-stone" tesen til virkelighed? Svar: a)u-turn skal behandle og rådgive mange forskellige unge. Dvs, vi har mange målgrupper. Men det er klart, at U-turn skal fokusere på den unges problem med hash og andre stoffer. Men fokus skal til enhver tid være hele den unge, og vi må tage udgangspunkt i hvor den unge er. Hvis den unge ikke selv tager udgangspunkt i sit forbrug af hash, ja, så skal det da undersøges om U-turn er noget for den unge eller om den unge eksempelvis skal have et arbejde gennem Spydspidsen. U-turn vil blive kendt som et sted der forholder sig til hash vi har eksempelvis allerede haft en pige, som havde brug for støtte til at stoppe med hash i sin vej fra efterskole til gymnasium hun blev hjulpet - gennem et kortvarigt anonymt rådgivningsforløb uden fokus på andre problemer b) Du spørger om svage kan hjælpe svage. Hvem definerer stærke og svage. Gør du eller jeg. De unge vi nu har i daggruppen vil mange betegne som svage, men de er også unge som alle andre unge med de samme drømme om fremtiden, og der er allerede eksempler på, hvordan en ung støtter en anden ung. En ung som er stoppet med at ryge hash, og som støtter en anden ung til at tage samme skridt. Men det er klart, at vi skal være opmærksomme på at gruppen af unge ikke trækker hinanden med ned. c)indtil videre er hash det absolut dominerende og der er ingen tvivl om at hashforbrug kan udvikle sig til et behandlingskrævende misbrug men behandlingen kan foregå på uendelig mange måder. Og vi må så se om vi kan udvikle den vare, som hjælper de mest trængende bedst muligt. Vi

7 7 er ydmyg overfor opgaven og finder sikkert aldrig sandheden. Og vi kan ikke gøre det alene. Det kræver et stort samarbejde med mange aktører, fordi vi skal arbejde med hele den unge. 3. Fastlåsthed Spørgsmål: a)u-turn laver en målrettet indsats udøvet af specialister. En dokumentation og kvalitetssikring er under udvikling der refererer til et nationalt og internationalt netværk af specialister. Betyder det at det bliver vanskeligt at bevæge de problembestemmelser, som de unge definerer sig selv med? b) Kan man bevæge sig udover misbruget til de almene sociale problemer og muligheder i de unges liv? c)kan man vende misbruget til en styrke (fx tegn på følsomhed, barske erfaringer osv.). Eller kan man lave projekter med de unge hvor selve misbruget spiller en mindre rolle, - når man selv som socialarbejder definerer sin identitet som misbrugsrådgiver? d)kan man opnå indblik i og kontakt med ungdomsmiljøer hvor der er rusmidler og misbrug, men hvor dette ikke er overskriften på hvad man er og hvad man laver sammen? Svar: a) Kan vi følge de problembestemmelser, som de unge selv definere, spørger du, når vi nu følger internationale koncepter for dokumentation. Det er en problemstilling som vi skal være meget opmærksomme på foreløbig forsøger vi med euroadad, som konceptet hedder, i et halvt år, så må vi vurdere om det virkelig hjælper os i den målrettethed som vi ønsker at lægge i det individuelle arbejde om det hjælper os til metodeudviklingen det er for mig vigtigere end at kunne dokumentere, at så og så mange unge er blevet voldtaget, har været kriminelle, osv. Efter de unge er blevet interviewet får medarbejderne feedback og straks derefter udarbejder medarbejderen sammen med den unge en fremtidsplan fremtidsplanen rummer samme områder som er undersøgt i interviewet, men den unge bestemmer hvilke aspekter der skal arbejdes med og både mål og ressourcer strækkes frem i fremtidsplanen på den måde forsøger vi at sikre ressourcesynet, være løsningsfokuseret. Selve behandlingsfilosofien bygger på den systemiske tilgang, på empowerment og handlekraft b) Vi skal bevæge os ud over selve misbrugsproblematikken. U-turn er misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv lidt populært sagt, men vi skal sikre helhedssynet den holistiske tilgang til hele den unge. Det betyder at misbruget kun er én tilgang vi skal forholde os til hele den unge hverdag (arbejde/uddannelse, boligsituation, fritidssituation voksne/netværk) der er selvfølgelig forskel på om det er de helt unge i daggruppen de voksne i aftengruppe (som vil en forandring i deres liv) eller unge som kommer decideret for misbrugsrådgivning. c) Et misbrug i sig selv er vel ikke en styrke men den livserfaring som følger med en misbrugsperiode i sit liv, kan være en styrke, når man er kommet ud på den anden side alle de kriser man ikke dør af - er en styrke at komme igennem (kinesisk ordsprog lettere omskrevet). Alle medarbejdere i U-turn kender ungdomsarbejde, og ved hvor vigtigt det er ikke kun at fokusere på misbrug at misbrug er et symptom på andre problemer. Derfor arbejder vi bevidst med i aftengrupperne ikke kun at tematisere gruppesamtaler om misbrug og at kombinere samværet med aktiviteter (fælles tredje), som på forskellige leder styrker forholdet mellem behandler og de unge - og som udvider de kompetencer de unge har

8 d) Selvfølgelig kan man opnå kontakt med ungdomsmiljøer som indeholder rusmidler og misbrug og gøre noget sammen som ikke handler om misbrug. Det synes jeg bare ikke er U-turns opgave. Politikerne i København har bevilget 9 mill. kr., hvilket er ganske mange penge de er ikke bevilget til at vi skal ud og arbejde bredt i forskellige ungdomsmiljøer som ungdomsklubpædagoger, der ikke forholder sig til misbrugsproblematikker! Dette er sagt i fuld respekt for klubpædagoger vi har bare forskellige roller, og det skal udnyttes! 8

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Socialudvalgsmøde d. 4. november

Socialudvalgsmøde d. 4. november Socialudvalgsmøde d. 4. november Status på; Tiltag 4.1.b: Indsats overfor unges rusmiddelbrug behandling Tiltag 4.2: Familieinddragende behandling Fortalt gennem cases Historien om John 44 år Arbejder

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2011

Selvevalueringsrapport 2011 Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første

Læs mere

Rusmiddelcenter Middelfart

Rusmiddelcenter Middelfart Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af?

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hjælp til misbrugere af alkohol og euforiserende stoffer, i Horsens Kommune 1 2 Dette katalog er en oversigt over behandlings og rådgivningstilbud,

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Præsentation af Helsingung

Præsentation af Helsingung Præsentation af Helsingung Program Præsentation af Helsingung Lidt statistik Helsingunghuset vores ydelser De unge i projektet, historier om fortid, nutid og fremtid Afrunding Mål for indsatsen Helsingung

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Erfaringer med etablering af en Rusmiddelpolitik på Det frie Gymnasium

Erfaringer med etablering af en Rusmiddelpolitik på Det frie Gymnasium Erfaringer med etablering af en Rusmiddelpolitik på Det frie Gymnasium Michael Bang Sørensen Gymnasielærer, studievejleder koordinerende ledelsesteam MENU Kontekst Formulering af en ny rusmiddelpolitik

Læs mere

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Sådan arbejder vi med udfordringerne Sådan arbejder vi med udfordringerne - om U-turns tilgang til arbejdet med unge og rusmidler oplæg ved gåhjemmøde - SFI Kunne livet være Det handler om at føle sig velkommen At skabe en rar ånd og en god

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2008. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2008. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008 Om at gå fra A til B Da de unge begyndte i U-turn blev hver enkelt interviewet. De blev bl.a. spurgt om de kunne genkende en række

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Evalueringsrapport for Rusmiddelprojektet, Aarhus Produktionsskole

Evalueringsrapport for Rusmiddelprojektet, Aarhus Produktionsskole Evalueringsrapport for Rusmiddelprojektet, Aarhus Produktionsskole 1. Introduktion: Projektbeskrivelse af rusmiddelprojektet Aarhus Produktionsskole har haft store problemer med hash blandt de unge på

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

U-TURN & ERFARINGER MED SOCIALØKONOMISK EVALUERING. Mette Clausen, Leder af U-turn & Nikolaj B.L. Christensen, Fuldmægtig SOCIALFORVALTNINGEN

U-TURN & ERFARINGER MED SOCIALØKONOMISK EVALUERING. Mette Clausen, Leder af U-turn & Nikolaj B.L. Christensen, Fuldmægtig SOCIALFORVALTNINGEN U-TURN & ERFARINGER MED SOCIALØKONOMISK EVALUERING Mette Clausen, Leder af U-turn & Nikolaj B.L. Christensen, Fuldmægtig SOCIALFORVALTNINGEN 1. OUTLINE Emne: Erfaringer med samfundsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling 301112 En Ny Chance Indholdsfortegnelse: 1. En Ny Chance er en ny chance for familien 2. Hvem henvender En Ny Chance sig til? 3. Gruppesamtaler og ferieaktiviteter er kernen i En Ny Chance 4. Organisering

Læs mere

Kommuner til 1. forløb er udvalgt. Forløb 2 og forløb 3 udbydes samtidigt og med ansøgningsfrist 15. januar 2018

Kommuner til 1. forløb er udvalgt. Forløb 2 og forløb 3 udbydes samtidigt og med ansøgningsfrist 15. januar 2018 UNG Rusmidler UNG Rusmidler er et 1-årigt kompetenceudviklingsforløb til kommuner, der ønsker at udvikle og styrke deres rådgivnings- og behandlingstilbud til: Unge ml. 15-25 år med et problematisk forbrug

Læs mere

Servicedeklaration Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen E-mail:

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Servicedeklaration Intensiv Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Servicedeklaration Intensiv Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Servicedeklaration Intensiv Dagbehandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN Adr.: Jyllandsgade 5 By: 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4464 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation og formidling...

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes

Læs mere

Potentialer og muligheder i online rådgivning

Potentialer og muligheder i online rådgivning Potentialer og muligheder i online rådgivning Børne- og Kulturchefforeningens fællesmøde og netværksmøde Fredag den 20. april 2012 Anni Marquard Initiativtager og Centerleder Center for Digital Pædagogik

Læs mere

U-turn i tal 2012. Faktiske antal årspladser

U-turn i tal 2012. Faktiske antal årspladser U-turn i tal 2012 Antal unge i behandling Der har i alt været 92 unge i behandling i løbet af 2012, svarende til 109,5% af målet. Omregnet til årspladser har det faktiske unge været 38,1 svarende til 105,8%

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Temadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016.

Temadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016. Temadag Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland Aalborg, mandag d. 12. december 2016. Formål med temadagen Indblik i regionale indsatser og udfordringer ift. problemskabende

Læs mere

U-turn i tal Faktiske antal årspladser

U-turn i tal Faktiske antal årspladser U-turn i tal 2011 Antal unge i behandling Der har i alt været 97 unge i behandling i løbet af 2011, svarende til 116,7% af målet. Omregnet til årspladser har det faktiske unge været 44,7 svarende til 124%

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2007

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2007 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2007 Baggrund for U-turns skoletilbud Børne og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har gennem en årrække samarbejdet om at skabe

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere