Forandring af den institutionelle fremstilling af unge stofmisbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandring af den institutionelle fremstilling af unge stofmisbrugere"

Transkript

1 Forandring af den institutionelle fremstilling af unge stofmisbrugere Morten Nissen, Psykologi, Københavns Universitet & Unna Madsen, U-Turn / Københavns Kommune Almen introduktion (MN) Når jeg nu fandt på denne mærkelige overskrift, så bliver jeg nødt til at bruge de første minutter på at forklare hvad den betyder. Hvad er nu det med institutionel fremstilling? Hovedindfaldsvinklen er ikke alene at begreber som fx misbrug bestemmes i praksis, men også at vi fremstiller os selv som mennesker i samme proces. "Fremstilling" betyder gengivelse og fremføring men det betyder også produktion, frembringelse. Institutioner med deres målgrupper, problembestemmelser, standarder, vidensfelter, teknologier, lokaler, professioner osv., udgør objektive kulturelle former som vi tænker og håndterer og derved skaber os selv og hinanden med. Idéen er meget beslægtet med teorien om "stempling" men også forskellig fra den: Dels betragtes "fremstilling" her som en helt almen og ikke nødvendigvis negativ proces, dels opfattes den som påvirkelig, og dels indebærer det at man løbende skaber objektive vilkår og strukturer, som bliver nogle andre end man forudså, og som man så må forholde sig til på ny. Her sagt lidt poetisk af en amerikansk litterat: Idet et givent objekt genskaber sin skaber, nødvendiggør det selv en ny handling der objektiverer en projektion: Mennesket, tynget af vægt, skaber en stol; stolen genskaber ham som vægtløs; og nu projicerer han dette nye vægtløse selv over i nye objekter, billedet af en engel, tegningen til en flyvemaskine. Scarry, E. (1985) The Body in Pain, 321 Det indebærer at selvforholdet fundamentalt er formidlet: gennem kulturelle former (også kaldet /objekter / begreber / diskurser / sociale symboler / rammer / teknologier /oma.. ) gennem fællesskaberdet er m.a.o. en stadig social proces, der skaber identitet, ansvar, selvbevidsthed og andet, som indebærer et selvforhold. Unge stofmisbrugere, og deres ungdom og deres stofmisbrug, fremstilles masser af steder og på mange måder af mange aktører. Det sker på ungdomsværelserne og til festerne, i klubberne og ikke længere så meget på Christinia mere som førhen, men det sker indimellem hos politiet, og det sker i TV og i ungdomsblade, på hjemmesider og i sange. Det gøres på forskellig vis af de unge stofmis-

2 2 brugere selv, af dem der vil og dem der netop ikke vil være med til at ryge al den hash, af de forældre, der har eller ikke har føling med deres børn, af brugerforeninger og selvhjælpsgrupper, og af professionelle specialister og forskere. Institutioner danner fællesskaber og udgør kulturelle former, rammer. Til institutioner hører bestemte identiteter, regler, metoder. Blandt dem har de offentlige institutioner som varetager uddannelse og sundhed, og især dem der forholder sig til sociale forhold, et særligt helhedsmæssigt ansvar, der gør at de må overveje hvad det er de fremstiller. Selvom der ikke er nogen tvivl om, at dem, man kan kalde "unge hashmisbrugere" bliver fremstillet som et virkeligt fænomen, i kød og blod, der kalder på en ansvarlig indsats, så er der ikke nogen naturlov som dikterer at de skal behandles på en særlig institution for unge misbrugere. Og hvis man gør det, så er man både med til at fremstille med på det som et særligt afgrænset fænomen, og at give det en særlig udformning; begge dele kan man fx se i statistikken med den eksplosive stigning i antallet af stofmisbrugere i behandling fra 1996 til 2004, som blandt andet i høj grad tilskrives mange unge hashrygere, og dvs. at mange defineres som hashmisbrugere og der er behandlingstilbud til dem som sådan. Og hvorfor taler vi så nu om "forandring"? Historisk set var alt stofmisbrug i 1960'erne og de tidlige 1970'ere et ungdomsfænomen, og det var bl.a. derfor det blev løsrevet fra psykiatrien, eller delvist løsrevet, og blev et socialt forhold. De tidlige institutioner prøvede at være gearede til subkulturer, sociale eksperimenter og ungdomsoprør. Da det fadede ud i 1970'erne, var det så fordi en restgruppe af hippierne blev ældre, som det ofte siges, eller var det måske også fordi behandlerne blev mere professionelle og i øvrigt selv ældre - og derfor tænkte mere på personlighedstyper og terapiformer end på ungdomsmiljøer og politisk frigørelse (i delvis modsætning fx til i Sverige)? I 1980'erne var det allerede en anakronisme at misbrugsbehandling formelt hørte under amtsungdomscentre og ungdomsdefineret lovgivning. Med metadonbehandlingens fremmarch blev de sidste rester af ungdom skilt ud og bundfældede sig, så jorden var beredt for 1990'ernes retro-mediebølger med heroinrygere, partystoffer og hashklubber og med et hjælpesystem, der slet ikke var beredt til at håndtere disse mærkelige, denne gang korthårede, unge. Med først Baghuset i 1993 og siden Kridthuset et par år efter blev der eksperimenteret med særlige institutioner eller afdelinger for unge stofmisbrugere i det kommunale system, og Klub 47's busprojekt var også til en vis grad rettet mod en yngre målgruppe. Men de døde ud og fik ikke egentlig opbakning og betydning, og karakteristisk for perioden var de egentlig ikke. Det var snarere Døgnkontaktens og Tjek-Punkts opsøgende og holistiske ungdomsorientering og rådgivning, og Sjakkets storstilede iscenesættelse af ungdomsmiljøer, ung-til-ung kampagner og nedbrydning af grænsen mellem forebyggelse og behandling i deres udadvendte samarbejde med ungdomsgrupper. I 1999 blev det direkte og tydeligt formuleret som policy, at unges misbrug skulle ses i et ungdomsperspektiv, og at "Ses problemstillingen udfra ungdomskulturen og med de føromtalte perspektiver, skal strategien i forhold til unge og misbrug først og fremmest indlejres i det sociale arbejde der i forvejen udføres omkring de unge. Lidt frækt udtrykt skal det sniges ind ad bagvejen" Denne policy var slet ikke udtryk for, at man inde i Bernstorffsgade ikke var klar over, at der var storstilede fremstillinger af unge stofmisbrugere i fuld gang om ørerne på dem. Men man ville for-

3 3 hindre, at problemerne blev udstødt til en enkelt institution, at de blev fastlåst dér, og at de unge blev stemplet med en identitet som misbrugere. Det rigtigt interessante er så nu, at den selvsamme tankegang og de selvsamme intentioner stadigvæk gør sig gældende og endda forvaltet af de selvsamme personer men på det tilsyneladende stik modsatte grundlag, nemlig en specialiseret institution for unge stofmisbrugere. Når vi derfor nu taler om "forandring" af den institutionelle fremstilling af unge stofmisbrugere, er det derfor på 2 måder: 1) Forandring ift at snige problemet ind ad bagvejen og ift at møde de unge under andre overskrifter end deres (hash-)misbrug. 2) Ambitioner om forandring ift den traditionelle måde at tænke institution og institutionelle løsninger på. Hvad er U-Turn? (UM) U-turn er Københavns Kommunes nyåbnet rådgivnings- og behandlingstilbud til unge mellem år. U-turn ligger i hjertet af København i Studiestræde 47.U-turn har følgende tilbud: Bredt rådgivningstilbud Rådgivningen har åben dør og telefonlinie tirsdag , onsdag , torsdag Målet er, at det skal stå klart for såvel den unge, deres forældre, som andre professionelle, som omgiver de unges liv, hvor de kan henvende sig for råd og vejledning i forhold til unge med misbrugsproblemer. Tilbudet skal dels være meget konkret i sin rådgivning omkring den enkelte unge, dels kvalificerende i forhold til alle de steder, som aktuelt og fremover vil arbejde med unge misbrugere. Målet skal være at kvalificere medarbejdere, så de lærer af opfange signaler fra de unge, som har et begyndende misbrug af rusmidler (tidlig opsporing). Endvidere skal målet være at bearbejde den afmagt og berøringsangst, som ofte hersker de steder, som arbejder med unge. Rådgivningen skal udvikle kurser, levere undervisning og lave konferencer med unge og misbrug som tema. Endvidere skal der tilbydes rådgivende konsulentfunktion. Fleksibelt behandlingstilbud Misbrugende unge U-turn vil fra årsskiftet kunne tilbyde en turfunktion. Målgruppen er socialt udsatte unge primært under 18 år, som har brug for et ophold udenfor byen uden stoffer. Der skal være en plan for hvad der skal ske efter turen, eksempelvis døgnophold. U-turn støtter de unge efter turen. Mål at de unge får en mulighed for en stoffri start på eksempelvis et døgnophold, en anbringelse i hybel, et dagbehandlingsforløb eller mhp at

4 4 kunne fastholde den unge i behandling i U-turn eller på en døgninstitution/ familiepleje/opholdsted ect. Hashmisbrugere primært under 18 år - daggruppe De unge tilbydes et dagbehandlingsforløb med aktiviteter, undervisning, fysisk træning og megen voksenstøtte (samtaler, adfærdstræning m.v.) i gruppeforløb med 6 unge i hver gruppe. I de 2 første måneder hentes de unge hver dag om morgenen, derefter følger forløb på ca. 4 måneder med en forventet efterbehandlingsperiode på 3-6 måneder, hvor de unge stadig følges af de voksne. Hashmisbrugere primært over 18 år - aftengruppe Målgruppen er unge primært over 18 år (under 24 år) som har et problemgivende brug af stoffer (primært hash). Fortrinsvis for unge, der er i gang med arbejde/uddannelse eller skal starte på aktivering/revalidering. Denne gruppe unge tilbydes ambulante gruppeforløb, hvor de unge mødes to gange ugentlig i en periode på 4 måneder med efterfølgende individuel forankring, hvor de voksne sikrer de unges videre forløb m.h.t. en "meningsfuld hverdag". Målet er at de unge bliver stoffri eller med reduceret forrbug. Individuel behandling Målgruppen er socialt udsatte unge mellem år, som har brug for samtalebaseret støtte. Individuel behandling kan også tilbydes unge, som er i fare for social udstødning. Unge som ikke ønsker gruppebehandling. Målet er stoffrihed eller stærkt reduceret forbrug. U-turn skal over tid udvikle: Videnscenter Stedet skal være et videnscenter på området, have fingeren på pulsen, skabe holdningsdiskussioner, levere informationer, skabe dialog og debat i forhold til forældre og institutioner. Ungemiljø Som noget afgørende, skal stedet over tid udvikle sit eget "ungemiljø". De unge skal være med til at præge stedet, inspirere og udvikle både behandlingsdelen og rådgivningen. De unge skal involveres i rammer, mål og midler. Spørgsmål til U-Turn indgang til en dialog (MN & UM) På baggrund af de teoretiske og historiske perspektiver har vi nu tænkt os at skitsere de kritiske spørgsmål, som man kan stille til U-Turn, og de svar, som det her ved starten er muligt at give på dem. Præmissen er en stor ydmyghed ift hvad der er det rigtige at gøre og at sige og skrive. At U-Turn er ganske nyt og støvet slet ikke har lagt sig, mange overraskelser er lige om hjørnet.

5 5 At nogle teoretiske spørgsmål kan være relevante i generel forstand, men hvad de egentlig peger på i praksis er vi kun lige begyndt at diskutere. Nytten ved denne øvelse kan være at skære en ridse i rælingen dér hvor vi sænker kirkeklokken ned i vandet altså en "benchmarking" som et slags afsæt både for at skærpe fremtidige forskningsmæssige spørgsmål og for at vurdere den praktiske udvikling af institutionen og de erfaringer der gøres. U-Turn betragtes her som en prototype, et model-projekt, dvs. en model af tidens forhold i en tid hvor lignende institutionelle fremstillinger sker i andre amter og byer og måske også en model for fremtidens arbejde,.en model der selv fremstilles på mange måder, bl.a. her på denne temadag. 1. Udstødelse Spørgsmål: a)forholdet til øvrige institutioner, indsatser faren for at rusmiddelbrug / misbrug bliver tabuiseret, udstødt m.v. tabt af syne som alment problem for unge, ansvarsfralæggelse hos alle andre end eksperterne. Man ser igennem fingre indtil det bliver for meget, så overlader man / henviser til U- Turn. Hvordan kan U-Turn opnå at hele feltet af institutioner forholder sig til og støtter op om de unge her? b)eller for dem der ikke henvises men selv kommer: Forudsætter U-Turn "motivation" altså at man allerede har løst misbrugets centrale problem: At erkende det? Hvad så med dem der ikke er "motiverede"? c)kan U-Turn arbejde aktivt opsøgende (i ungdomsmiljøer og netværker, på gadeplan m.v.) eller er det henvist til hvordan andre definerer det abstrakt som specialistydelse? Svar: a)der er ingen fare for, at problemerne med hash bliver lagt på hylden på ungeinstitutionerne de har gennem de senere år tvært i mod i-tale-sat problemet. Men de har også i-tale-sat en afmagtsfølelse for hvad gør man? Jeg kan godt forstå, at det er svært på en institution, at vide en ung ryger måske 5 gr. hash om dagen, hvis man ingen redskaber har til at gøre noget ved det. Jeg kan godt forstå, at institutionerne har svært ved at tackle det problem, at deres unge ryger hash samtidig med at det er forbudt. Udfordringen for U-turn bliver sammen med institutionerne, at hjælpe de unge, udvikle redskaber til at medarbejderne kan håndtere problemstillingen på nye måder. Vi kalder det den lærerende organisation vi snakker om hvor vigtigt det er, at vi kommer ud af huset i Studiestræde ud og handle sammen med vores kollegaer på lokalcentrene og på institutionerne vi kunne måske lave en daggruppe i et lokalområde! Vi kan tage en ung fra en døgninstitution med på tur for at give den unge en ny start på institutionen uden hash b)skal de unge være motiveret for at være i U-turn ja til en vis grad motivationen vil være mindst hos de yngste og størst hos de ældste vi skal balancere vores indsats, så vi både får den unge til at forholde sig til sit stofforbrug og til sit øvrige liv. Hvis vi tager de yngste er der formodentlig 200 unge under 18 år i vores målgruppe unge med store sociale problemer med et problemgivende hashforbrug vi skal finde de unge, som er mest motiveret til at forholde sig til sit hashforbrug, men det betyder ikke, at vi ikke også sammen med lokalcentret skal forholde os til de fire ben som alt ungearbejde i København er bygget op på, nemlig en meningsfuld hverdag (arbejde/uddannelse), stabil bolig, voksne/netværk, en aktiv fritidssituation. Evt. eksempel. Måske er der ikke så meget misbrug måske er det snarere overforbrug, som løser sig selv, ved den rigtige støtte til at løse de centrale problemer i den unges liv måske skal den unge slet ikke er-

6 6 kende sit misbrug, men blot opleve, at det pludselig ikke fylder så meget i livet fordi andet fylder mere. Det er jo interessant, at Spydspidsen, som er et arbejdsprojekt i København for de meget marginaliserede unge, oplever, at ud af 100 unge havde _ misbrugsproblemer - _ af dem reducerede kraftigt eller holdt helt op med hash, blot ved at få arbejde kombineret med en tæt voksenstøtte uden der blev talt om misbrug eksplicit. c)det er ikke U-turns opgave at arbejde aktivt opsøgende. De lokale ungerådgivninger i bydelene har denne opgave. Tjekpunkt har denne opgave på Vesterbro og på Christiania vi skal nok være opsøgende på den indirekte måde det skal sprede sig fra mund til mund mellem de unge, hvad U- turn kan bruges til vi skal have skabt et ungemiljø over tid, hvor gamle unge kan få en rolle, og hvor frivillige unge kan få en rolle ift. misbrug og unge (det kan være lige fra kampagner, til holdningsdiskussioner, til lektiecafeer vi er dybest set nok for fantasiforladte på dette felt de unge skal netop være med til at udvikle dette). 2. Svaghedsorientering Spørgsmål: a)hvordan kan U-Turn undgå at interaktionen defineres udfra de unges svaghed, sygdom, problem hvilket de stærke nok kan klare fint, men de svagere vil hænge fast i? "Ressourcer" bliver nemt til "fravær af problemer" eller til utroværdige floskler, hvis ikke de unges faktiske styrker kan komme til udtryk og få betydning for samværet. b)sætter man de svage til at hjælpe de svage? Eller kan U- Turn trække på eller inddrage mere blandede ungdomsmiljøer? c)u-turn er med til at definere hashmisbrug som behandlingskrævende tilstand. Betyder det at U- Turn i praksis, ligesom pusherne efter Christinias rydning, blander hash og hårde stoffer og dermed gør "stepping-stone" tesen til virkelighed? Svar: a)u-turn skal behandle og rådgive mange forskellige unge. Dvs, vi har mange målgrupper. Men det er klart, at U-turn skal fokusere på den unges problem med hash og andre stoffer. Men fokus skal til enhver tid være hele den unge, og vi må tage udgangspunkt i hvor den unge er. Hvis den unge ikke selv tager udgangspunkt i sit forbrug af hash, ja, så skal det da undersøges om U-turn er noget for den unge eller om den unge eksempelvis skal have et arbejde gennem Spydspidsen. U-turn vil blive kendt som et sted der forholder sig til hash vi har eksempelvis allerede haft en pige, som havde brug for støtte til at stoppe med hash i sin vej fra efterskole til gymnasium hun blev hjulpet - gennem et kortvarigt anonymt rådgivningsforløb uden fokus på andre problemer b) Du spørger om svage kan hjælpe svage. Hvem definerer stærke og svage. Gør du eller jeg. De unge vi nu har i daggruppen vil mange betegne som svage, men de er også unge som alle andre unge med de samme drømme om fremtiden, og der er allerede eksempler på, hvordan en ung støtter en anden ung. En ung som er stoppet med at ryge hash, og som støtter en anden ung til at tage samme skridt. Men det er klart, at vi skal være opmærksomme på at gruppen af unge ikke trækker hinanden med ned. c)indtil videre er hash det absolut dominerende og der er ingen tvivl om at hashforbrug kan udvikle sig til et behandlingskrævende misbrug men behandlingen kan foregå på uendelig mange måder. Og vi må så se om vi kan udvikle den vare, som hjælper de mest trængende bedst muligt. Vi

7 7 er ydmyg overfor opgaven og finder sikkert aldrig sandheden. Og vi kan ikke gøre det alene. Det kræver et stort samarbejde med mange aktører, fordi vi skal arbejde med hele den unge. 3. Fastlåsthed Spørgsmål: a)u-turn laver en målrettet indsats udøvet af specialister. En dokumentation og kvalitetssikring er under udvikling der refererer til et nationalt og internationalt netværk af specialister. Betyder det at det bliver vanskeligt at bevæge de problembestemmelser, som de unge definerer sig selv med? b) Kan man bevæge sig udover misbruget til de almene sociale problemer og muligheder i de unges liv? c)kan man vende misbruget til en styrke (fx tegn på følsomhed, barske erfaringer osv.). Eller kan man lave projekter med de unge hvor selve misbruget spiller en mindre rolle, - når man selv som socialarbejder definerer sin identitet som misbrugsrådgiver? d)kan man opnå indblik i og kontakt med ungdomsmiljøer hvor der er rusmidler og misbrug, men hvor dette ikke er overskriften på hvad man er og hvad man laver sammen? Svar: a) Kan vi følge de problembestemmelser, som de unge selv definere, spørger du, når vi nu følger internationale koncepter for dokumentation. Det er en problemstilling som vi skal være meget opmærksomme på foreløbig forsøger vi med euroadad, som konceptet hedder, i et halvt år, så må vi vurdere om det virkelig hjælper os i den målrettethed som vi ønsker at lægge i det individuelle arbejde om det hjælper os til metodeudviklingen det er for mig vigtigere end at kunne dokumentere, at så og så mange unge er blevet voldtaget, har været kriminelle, osv. Efter de unge er blevet interviewet får medarbejderne feedback og straks derefter udarbejder medarbejderen sammen med den unge en fremtidsplan fremtidsplanen rummer samme områder som er undersøgt i interviewet, men den unge bestemmer hvilke aspekter der skal arbejdes med og både mål og ressourcer strækkes frem i fremtidsplanen på den måde forsøger vi at sikre ressourcesynet, være løsningsfokuseret. Selve behandlingsfilosofien bygger på den systemiske tilgang, på empowerment og handlekraft b) Vi skal bevæge os ud over selve misbrugsproblematikken. U-turn er misbrugsbehandling i et ungdomsperspektiv lidt populært sagt, men vi skal sikre helhedssynet den holistiske tilgang til hele den unge. Det betyder at misbruget kun er én tilgang vi skal forholde os til hele den unge hverdag (arbejde/uddannelse, boligsituation, fritidssituation voksne/netværk) der er selvfølgelig forskel på om det er de helt unge i daggruppen de voksne i aftengruppe (som vil en forandring i deres liv) eller unge som kommer decideret for misbrugsrådgivning. c) Et misbrug i sig selv er vel ikke en styrke men den livserfaring som følger med en misbrugsperiode i sit liv, kan være en styrke, når man er kommet ud på den anden side alle de kriser man ikke dør af - er en styrke at komme igennem (kinesisk ordsprog lettere omskrevet). Alle medarbejdere i U-turn kender ungdomsarbejde, og ved hvor vigtigt det er ikke kun at fokusere på misbrug at misbrug er et symptom på andre problemer. Derfor arbejder vi bevidst med i aftengrupperne ikke kun at tematisere gruppesamtaler om misbrug og at kombinere samværet med aktiviteter (fælles tredje), som på forskellige leder styrker forholdet mellem behandler og de unge - og som udvider de kompetencer de unge har

8 d) Selvfølgelig kan man opnå kontakt med ungdomsmiljøer som indeholder rusmidler og misbrug og gøre noget sammen som ikke handler om misbrug. Det synes jeg bare ikke er U-turns opgave. Politikerne i København har bevilget 9 mill. kr., hvilket er ganske mange penge de er ikke bevilget til at vi skal ud og arbejde bredt i forskellige ungdomsmiljøer som ungdomsklubpædagoger, der ikke forholder sig til misbrugsproblematikker! Dette er sagt i fuld respekt for klubpædagoger vi har bare forskellige roller, og det skal udnyttes! 8

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af?

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hjælp til misbrugere af alkohol og euforiserende stoffer, i Horsens Kommune 1 2 Dette katalog er en oversigt over behandlings og rådgivningstilbud,

Læs mere

Unge, Alkohol og Stoffer

Unge, Alkohol og Stoffer Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Status for Helsingung

Status for Helsingung 1 Status for Helsingung 2013 2 Statistisk og kvalitativt overblik over indsatsen Baseret på de 101 indskrevne vi havde i 2013, samt alle vores andre aktiviteter. Statistikken afspejler kun lille del af

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Formiddagens program

Formiddagens program Formiddagens program Lidt om Peter En succeshistorie fra praksis Socialt relationsarbejdes paradoks Brudstykker fra en samtale Fordringer til og vilkår for relationsarbejdet Lidt inspiration Hvem er jeg?

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning til unge med rusmiddelproblemer INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE

Åben Anonym Rådgivning til unge med rusmiddelproblemer INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE Åben Anonym Rådgivning til unge med rusmiddelproblemer INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE 1 Indhold Forord... 3 Del 1 Hvorfor en åben anonym rådgivning?... 7 Del 2 Rådgivningen i U-turn... 17 Rådgivningens praksis...

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Baggrundsmateriale: Temadrøftelse i Socialudvalget om misbrug hos unge

Baggrundsmateriale: Temadrøftelse i Socialudvalget om misbrug hos unge Baggrundsmateriale: Temadrøftelse i Socialudvalget om misbrug hos unge Socialforvaltningen Aarhus Kommune Dato den 26. Maj 2014 Sagsnummer: 14/015239 1 1. Indledning At drikke, ryge hash eller tage stoffer

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Om unge og rusmidler. De unge er mere unge, end misbrugere. For de unge giver brug af rusmidler mening

Om unge og rusmidler. De unge er mere unge, end misbrugere. For de unge giver brug af rusmidler mening Om unge og rusmidl De unge me unge, end misbruge For de unge giv brug af rusmidl mening De unges motivation for ændring altid ambivalent Tab af læringsproces den største genelle risikofaktor Udsatte og

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Potentialer og muligheder i online rådgivning

Potentialer og muligheder i online rådgivning Potentialer og muligheder i online rådgivning Børne- og Kulturchefforeningens fællesmøde og netværksmøde Fredag den 20. april 2012 Anni Marquard Initiativtager og Centerleder Center for Digital Pædagogik

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Stofrådgivningens nyhedsbrev, april 2007

Stofrådgivningens nyhedsbrev, april 2007 Stofrådgivningens nyhedsbrev, april 2007 Et tidligt forår, men et lidt forsinket nyhedsbrev. Det er april, og dette nyhedsbrev skulle have været sendt ud i marts, men nu kommer det - lettere forsinket

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser AF BIRGITTE VEJSTRUP I hjertet af Østerbro ligger Specialambulatoriet. Her går ca. 100 psykisk syge stofmisbrugere til behandling, fordelt på flere etager i hovedbygningen af det, nogle

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Alkohol- og stofmisbrug

Alkohol- og stofmisbrug Alkohol- og stofmisbrug Kvalitetsstandard 2015 Problemer med alkohol eller stoffer? Hvis du har mistanke om, at du selv, en pårørende eller en bekendt har et overforbrug af alkohol, hash eller andet stofmisbrug,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION Bliv uddannet i det bedste - af de bedste EARLY BIRD TILMELDING! Tilmeld dig SENEST d. 31. august og spar kr. 2.500 COACHING DYNAMICS UDDANNELSEN FRA DECISION

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere