Korshærs bladet. Kirkens Korshær Nr. 2/ April Kirkens Korshær i Aalborg er flyttet sammen - til gavn for brugere, ansatte og det fælles mål.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korshærs bladet. Kirkens Korshær Nr. 2/ April 2015. Kirkens Korshær i Aalborg er flyttet sammen - til gavn for brugere, ansatte og det fælles mål."

Transkript

1 Korshærs bladet Kirkens Korshær Nr. 2/ April 2015 NYE FÆLLES RAMMER I AALBORG Kirkens Korshær i Aalborg er flyttet sammen - til gavn for brugere, ansatte og det fælles mål. / 21 /

2 Korshærs bladet Kirkens Korshær (hovedkontor) Nikolaj Plads København K Tlf Giro CVR Foto: Claus Peter Hastrup Kirkens Korshær er en privat, kirkelig hjælpeorganisation, der arbejder blandt socialt udsatte i Danmark. Redaktion Helle Christiansen (ansv.), Lisette Leth-Andersen (redaktør) Johannes Holst Hansen (redaktør Til Eftertanke) Korrektur Néné La Beet Layout Andebyreauet Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN Redaktionsudvalg Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen, Tenna Jepsen og redaktører. Forsidefoto Claus Peter Hastrup Korshærsbladet udkommer seks gange årligt i eksemplarer. Bladet sendes til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens Korshær. Adresseændring eller afmelding eller Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen Formand for landsstyrelsen Birgit Friis Redaktionen af Korshærsbladet nr. 2/2015 blev afsluttet d. 13. marts Næste nummer af Korshærsbladet udkommer d. 4. juni Skriv til Korshærsbladet på Indhold/April 2015 Korshærschefen skriver side 3 Nyt kraftcenter for Korshæren i Aalborg side 4 Dag og nat under samme tag side 6 Opsøgende sundhedsindsatser virker side 8 Kirker og Korshæren i samarbejde om suppekøkken side 12 Til eftertanke side 14 Helt ny genbrugsbutik i Vilsund side 18 Kort Nyt side 19 Fællesskab og købmandskab side 20

3 / korshærschefen skriver/ Ensomhed kommer ikke inde fra et menneske, men udefra. Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær Så springer vi ud Foto: Jeanne Kornum Påske. Forår. Alting springer ud. Med alt hvad det betyder af forventningsfuldt forår, prangende påskeliljer og syngende solskin. I forretninger og kirker har vi ønsket god eller glædelig påske. Nu er der lyse og glade dage med samvær med familie og venner. Det er godt at have nogen at være sammen med, når det hele springer ud. Påskefrokoster eller middage, snak om dit og dat eller dybsindige samtaler og opdateringer om, hvor man er i livet. Men mange helligdage er lig med stille dage for ensomme mennesker. Dage, hvor ensomheden ikke kan skjules af arbejdsmæssig travlhed eller små og store indkøb. Besøg af hjemmehjælp tynder ud til det absolut mest nødvendige. Ensomme. Sådan er dagene for mange mennesker. Helle christiansen chef for Kirkens Korshær Ensomhed er aldrig selvvalgt Vi kan springe ud som hvad som helst i retning af køn og seksualitet. Skabene springer op på stribe. Men at springe ud som ensom det er næsten mere, end et menneske kan magte. Hvem skal man også springe ud overfor? Som ensom har man i sagens natur ikke nogen at springe ud for og til. Udspring uden publikum. Jeg er ensom. Det er svært at få sagt, endda bare til sig selv. Ensomhed kommer ikke inde fra et menneske, men udefra. Ved at andre mennesker ikke ser eller hører en. Ved svigt og skuffelser, som gør, at et menneske trækker sig ind i sig selv. Både unge og ældre mennesker lever ensomt i perioder eller i størstedelen af livet. En ny undersøgelse viser, at mennesker i Danmark ofte eller altid føler sig ensomme. Alle mennesker kan blive ramt af ensomhed og på forskellige tidspunkter i livet. Derfor har Kirkens Korshær tilsluttet sig Folkebevægelsen mod ensomhed. I løbet af foråret vil der være særligt fokus på, hvad vi i Danmark sammen kan gøre for at bryde ensomheden. At bryde ensomhed Ikke kun til påske eller jul, men hver eneste dag året rundt opsøger ensomme mennesker Kirkens Korshær. Sankt Nicolai Tjenesten er netværk for mange mennesker, som kommer eller ringer og dermed får brudt ensomheden. I varmestuerne har vi en ambition om at kunne hilse på gæster og brugere ved navn. Det er vigtigt, at nogen kender mit navn, spørger, hvor jeg har været og siger på gensyn, når jeg går. Gode øjeblikke tæller. / 3 /

4 Tekst og foto: Claus Peter Hastrup Nyt kraftcenter for Korshæren i Aalborg I Aalborg er mange af Kirkens Korshærs aktiviteter flyttet sammen i nyistandsatte lokaler til glæde for både brugere og medarbejdere. V i vil skabe fællesskaber for mennesker, der har det svært. Og hvis vi vil det, skal vi også selv være et fællesskab. Vi skal practice what we preach. Det fortæller Jonas Jakobsen, der arbejder som korshærsleder i Aalborg. Han sidder midt i rammerne for fællesskabet nyrenoverede lokaler i centrum af Aalborg. Ud mod vejen ligger genbrugsbutikken, der stadig har åbningstilbud. I samme forhus er lokalerne til blandt andet Korshærens familiearbejde, den lokale korshærspræst og forskellige medarbejdere. På tredje etage ligger et stort, lyst møderum med loft til kip. Det er ikke småting, Kirkens Korshær i Aalborg bedriver: Tre varmestuer, familiearbejde med torsdagscafé, et gårdprojekt, julehjælp til 230 familier, weekendudflugter, dagture, sommerlejr, herberg, otte genbrugsbutikker og Skurbyen, som er et permanent botilbud for hjemløse mennesker. Behov for mere plads Idéen om et hus, der kunne samle mange af aktiviteterne og samtidig fungere som centrum for Byarbejdet i Aalborg, spirede frem for tre år siden. Det var et sammensurium af forskellige behov. Igennem 90 års socialt arbejde havde rammerne arbejdet sig hen imod at være utilstrækkelige. Pladsen var blevet for trang i en af varmestuerne, og den bygning, hvor Byarbejdet lå, var fugtplaget og fyldt med skimmel. Stedet var komplet uegnet til det sociale arbejde, vi ville lave i byen, fortæller Jonas Jakobsen. Han tilføjer, at familiearbejdet savnede et fast sted og klarede sig ved at låne lokaler hos en af genbrugsbutikkerne og natvarmestuen. En stor fond, Oak Foundation Denmark, var på besøg i Aalborg og foreslog Korshærsrådet at søge om hjælp til familiearbejdet. Men ambitionerne voksede sig hurtigt større: - I stedet for at forbedre familiearbejdet i en periode, så sagde vi: Lad os i stedet arbejde på et kæmpeprojekt, hvor vi kan fremtidssikre rammerne for byarbejdet, familiearbejdet og varmestuerne. Det var tanken, siger Jonas Jakobsen. Oak Foundation var med på idéen og indgik et samarbejde med Det Obelske Familiefond. De to fonde postede hver fem millioner kroner i planerne om at skabe mere nutidige, værdige rammer for arbejdet. I dag er planerne blevet til nærhed, varme og omsorg blandt nymalede vægge og mange af de møbler, som blandt andre de tidligere ejere af bygningen Dansk Metal og en skole har doneret. Nye rammer giver nye tiltag I Aalborg er der næsten 250 frivillige i Kirkens Korshær. Jonas Jakobsen håber også, at ét samlende hus kan tiltrække flere frivillige. Ja, han håber ikke bare han ved det allerede. Igennem 90 års socialt arbejde havde rammerne arbejdet sig hen imod at være utilstrækkelige. Jonas Jakobsen, korshærsleder Aalborg t / KORSHÆRSBLADET / April 2015/

5 / aktuelt/ / 5 /

6 t Han arbejder på et nyt tilbud til teenagere, som han kalder Klubben. Det skal være et sted for blandt andre de børn, der er kommet med deres forældre i familiearbejdet. Mange af dem har brug for et trygt sted med rollemodeller. Et sted, hvor man kan snakke om drømme for uddannelse og arbejde og samtidig lære ting som at bo selv, styre økonomi og handle ind, siger Jonas Jakobsen. Han har fået overvældende opbakning til projektet: Vi har allerede fået kontakt til 10 frivillige, inden vi er gået i gang. Det er ret unikt og meget glædeligt. Succesen med at tiltrække frivillige tilskriver han også de nye omgivelser. Det er en del af idéen med huset her: Det giver en værdi for dem, der vil være frivillige. Det at føle sig som en del af et større fællesskab, det har altså en større værdi. Uanset, om det er brugerne af varmestuen eller familiearbejdet, og uanset om det er frivillige eller ansatte, så er vi en del af noget større. Lige nu er alt stadig nyt, og der en masse praktisk, der skal laves. Men rammerne for fællesskabet er her, siger Jonas Jakobsen. De nye lokaler på fælles adresse giver rammerne for at alle kan se, at de er en del af et større fællesskab. Dag og nat under samme tag I Aalborg har natvarmestuen og dagvarmestuen omfavnet hinanden og er flyttet sammen. Korshærsleder Eva Lillelund og afdelingsleder Ida Morell ser nu hinanden dagligt, selv om de arbejder henholdsvis dag og nat i varmestuen. D et er jo en luksusvarmestue, det her. Forholdene er også bedre for medarbejderne. For eksempel kan vi køre med tingene på rullevogne i stedet for at skulle slæbe dem op og ned ad trapperne, siger korshærsleder Eva Lillelund med begejstring. Hun er leder af Kirkens Korshærs tre varmestuer i Aalborg. I december blev to af dem samlet i de nye lokaler, som hun nu viser rundt i. Hun går igennem det store køkken med selvrensende ovn, bedre opvask og store kaffebeholdere, der sikrer en lind strøm af frisk kaffe og endegyldigt gør det af med beske bundslatter og løse låg på termokander. Varmen fra hendes ånde damper rundt i det store køle- og fryserum, hvor der er plads til masser af mad og store armbevægelser. I cafélokalet tager en håndfuld brugere sig en blunder på bænkene, læser avis, tager et slag kort eller kigger ud i luften. Der er masser af luft, og lys drysser ind i varmestuen fra to store vinduer i loftet. Også i det ene soverum er der loftsvindue, så man kan falde i søvn med kig til stjernerne. Før havde vi en varmestue med plads til højst / KORSHÆRSBLADET / April 2015/

7 / aktuelt/ Der er som regel sovende brugere i natvarmestuen og om dagen kommer cirka 50 brugere forbi, fortæller leder at natvarmestuen Ida Morell. Hun er glad for nu at kunne tilbyde en ordentlig soveplads endda med kig til nattens stjerner via vinduet i loftet. 35 mennesker og nogle gange kom der jo 80! Man kunne aldrig tale, uden at hele varmestuen kunne høre det. Vi kunne simpelthen ikke være der mere. Og her er der også meget mere værdighed i den måde, brugerne sover på, siger Eva Lillelund. Forskel på nat og dag De nye, solide køjesenge i soverummene er forbeholdt de, der bruger varmestuen om natten. Da skal man ringe på for at komme ind på varmestuen. Om dagen kan man frit komme og gå. Om natten er maden gratis, så brugerne efter en lang dag på farten kan få en roligere søvn. Der er altså stadig forskel på at være varmestue om natten og om dagen. Og det er også meningen. Vi har gjort meget ud af, at der er låst i tidsrummet fra natvarmestuen lukker og frem til dagvarmestuen åbner klokken 9. Huset har godt af en pause, og brugerne har godt af at komme lidt ud. Hun bakkes op af Ida Morell, der er afdelingsleder for natvarmestuen. Efter fusionen ser hun og Eva Lillelund hinanden dagligt. Selv om dag og nat er forskellige, ser de begge mange fordele i sammenlægningen. For eksempel har vi fælles indkøb og om natten kan vi anvende den mad, der ikke blev brugt om dagen, fortæller Ida Morell. Med udgifter til kun én husleje, er der blevet råd til mange forbedringer. - Nu har vi ekstra toiletter og lækkert bad. Før var det noget sølle noget. Det betyder meget for brugerne, at vi ikke skal stå og banke på døren og sige: Du er altså nødt til at skynde dig, for andre skal til. Ingen bryder sig om at blive presset. Besparelserne har også betydet, at varmestuerne har ansat rengøring på hverdage. Det er et stort plus, at vi ikke længere selv skal gøre det. Det betyder, at vi har meget mere tid til brugerne. Og det er jo dem, vi er her for, siger Eva Lillelund. / 7 /

8 Tekst: Lisette Leth-Andersen. Illustration: Rikke Ahm Opsøgende sundhedsindsatser virker Mennesker, der er socialt udsatte, får bedre sundhed, når myndighederne målretter hjælpen til dem - frem for at de skal finde hjælpen selv. H vordan får man tilset sit hævede ben, når man ikke kan holde ud at sidde sammen med mange andre i ventelokalet hos lægen, og hvordan kan man passe på sig selv, selv om man ikke kan lade bajerne stå? En nemmere adgang til sundhedspersonale, der både kan tilse benet og efterfølgende hjælpe en til lægen, hvis det er nødvendigt, er den bro, der skal til, for at socialt udsatte mennesker kan bedre deres sundhed. Det viser en evaluering som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) og Statens institut for Folkesundhed har lavet for Socialstyrelsen. Via Satspuljen blev der i 2009 afsat 20 mio. kr. til opsøgende sundhedsindsatser og såkaldt brobygning til det etablerede sundhedssystem for socialt udsatte borgere. Kommunerne Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næsted fik over en fireårig årrække ( ) penge herfra, og en evaluering har nu kigget på resultaterne af den ekstra indsats. Tiltag kræver tillid Evalueringen viser også, at en forudsætning for de opsøgende sundhedsindsatser har været opbygningen af et godt tillidsforhold til borgerne i målgruppen. De har nemlig ofte negative erfaringer med sundhedsvæsenet og oplever typisk ikke at blive mødt med imødekommenhed og forståelse. Ca. en fjerdedel (23 procent) af de borgere, som har modtaget en eller anden form for sundhedsindsats under den fireårige projektperiode, var slet ikke i nogen form for behandling inden. Det, selv om gruppen generelt har en dårlig sundhedstilstand. Således havde f.eks. 84 procent af deltagerne somatiske lidelser, næsten halvdelen (48 procent) havde psykiske lidelser, omtrent halvdelen (49 procent) havde et alkoholmisbrug, og henholdsvis 30 og 21 procent havde enten et hashmisbrug og/eller et stofmisbrug ud over hash. Størstedelen af borgerne i projektet (87 procent) var enten på kontanthjælp eller på førtidspension/pension. Fra dårligt til nogenlunde Indsatsen i de fire kommuner har været organiseret lidt forskelligt, men for alle projekter gælder det, at sundhedsfaglige medarbejdere har opsøgt og mødt socialt udsatte borgere i deres miljø, f.eks. herberget, varmestuen eller på gaden. Og på den måde givet borgerne nemmere adgang til både sundhedsfagligt personale og bedre sundhed. Vurderingen af, at borgerne har fået en bedre sundhedstilstand i løbet af projektperioderne, kommer fra de 710 projektinvolverede selv, der alle har besvaret et spørgeskema omkring sundhed. Og mens borgerne ved projektstarten vurderede deres helbred som dårligt, har de gennem indsatsperioden nærmet sig nogenlunde. Det svarer til, at de på en skala fra 1 til 5 gennemsnitligt er rykket fra 2 til 2,5. Brobygning på cykel En af de kommuner, som med satspuljemidler har gjort en særlig indsats for kommunens udsatte borgere, er Hvidovre Kommune. Her fik projektet under navnet Kys Livet fast base på kommunens sundhedscenter, hvorfra medarbejderne lavede opsøgende og udgående arbejde. Helt konkret cyklede de f.eks. ud til de borgere, der ikke selv kunne opsøge sundhedscentret. Sygeplejerske Mette Gølnitz har været med i alle fire projekt-år og har også været projektleder undervejs. Nu, hvor projektperioden er afsluttet, arbejder hun stadig på Sundhedscentret efter de samme metoder og erfaringer som under projektperioden. Det gav nemlig rigtig gode resultater: I løbet af projektet var det 53 procent af borgerne, som indfriede personlige sundhedsfremmende mål, som f.eks. at kvitte alkohol eller leve / KORSHÆRSBLADET / April 2015/

9 / ny viden/ Det handler om opringninger, sms er, at hente dem, holde i hånden og i det hele taget anerkende, at det kan være svært. Mette Gølnitz, sygeplejerske i projekt Kys Livet sundere. Og det havde de nok ikke gjort uden projektet: Ud af de 117 borgere, som Kys Livet havde kontakt med, kendte 86 procent slet ikke Sundhedscentret i forvejen. - Det er tit en stor overvindelse at være en del af det sundhedsvæsen, vi har i dag. Derfor har vi lavet meget brobygning. Det er det, vi har haft mest succes med, fortæller Mette Gølnitz. Rigtig mange solstrålehistorier Brobygning var netop et af formålene med den opsøgende sundhedsindsats, og Mette Gølnitz har mange eksempler på, hvad det, kombineret med godt samarbejde, kan føre det. - F.eks. havde vi en kvinde, som ikke havde haft overskud til at følge op på en operation for overvægt. Der var kommet en depression til, og hjemmet var ved at sande til. Hun havde behov for særlig diæt og kost- Formål med opsøgende sundhedsindsatser at udvikle relevante og tilgængelige sundhedstilbud til socialt udsatte. at styrke sundhedsindsatsen over for målgruppen herunder sundsfremmende og forebyggende indsats. at sikre brobygning til det øvrige sundhedsvæsen og hjælpesystem. / 9 /

10 Bedre sundhed til udsatte borgere gennem opsøgende sundhedsindsatser MIDLER: Opsøgende arbejde på gaden, i varmestuer og på herberger Alternativ eller mobil sygeplejeklinik MÅL: Brobygning til sundhedsvæsen og øvrige hjælpesystem Bedre sundhed. Borgerne i projektet har selv vurderet deres sundhed. Mens de i begyndelsen af projektstarten vurderede deres helbred som dårligt har de gennem den periode, de har været tilknyttet indsatsen, nærmet sig nogenlunde. Det svarer til, at de på en skala fra 1 til 5 gennemsnitligt er rykket fra 2 til 2,5. tilskud efter operationen. Hende kunne vi hjælpe med kontakt til en god psykiater, så hun kunne bearbejde de ting, der var sket i forbindelse med operationen, vi kunne bygge bro til en sagsbehandler og deraf jobafklaring. Når den gode historie skal lykkes, gælder det jo om også at inddrage andre. Sundhedsmæssigt kan man løfte meget, men man løfter jo ikke hele paletten alene, understreger hun. Håndholdt hjælp Et af de emner, der har fyldt meget, er tandpleje. Der har Kys Livet haft ekstra resurser fra puljemidlerne, så de har kunnet betale for tandlægebehandling, som borgeren ellers ikke ville have fået. - De lever med smerten som et vilkår. Vi har kunnet hjælpe dem med turen op til tandlægen, til at få et overslag og en plan over, hvad der skal gøres. Og har de tandlægeskræk, kan vi være der sammen med dem og spørge: Hvad har du brug for, for at du kan gennemføre det her? lyder det fra Mette Gølnitz. I de tilfælde har hun ikke blot været sygeplejerske og brobygger, men også bisidder og ledsager. - Det handler om opringninger, sms er, at hente dem, holde i hånden og i det hele taget anerkende, at det kan være svært, forklarer hun. Og netop den svære kontakt til sundhedssystemet har medarbejderne i projektet også trænet med borgerne. F.eks. ved at øve og gennemgå en samtale hos lægen inden en konkret lægeaftale. Eller borgeren har / KORSHÆRSBLADET / April 2015/

11 / ny viden/ TILBUD: Sårpleje, tandpleje Rådgivning og vejledning om sundhed, hygiejne m.m. Socialfaglig rådgivning og misbrugssamtaler Afholdelse af sundhedsdage og livsstilssamtaler Tovholder, ledsager og bisidderfunktion Café og madordning fået den udfordring at skulle møde op på Sundhedscentret til en samtale med Mette, selv om hun plejer at komme ud til dem. På den måde træner de det at sidde i et venteværelse. Noget, der ellers kan være en forhindring for at komme til lægen. På den måde har projektet helt konkret lagt en sti ud for de mennesker, som ellers har svært ved at bruge sundhedssystemet. - Dem, vi har været i kontakt med, har vi i hvert fald skabt større lighed for i sundhedssystemet, fastslår Mette Gølnitz. Læs mere i rapporten Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere. Find link til rapporten på / 11 /

12 Af: Lisette Leth-Andersen Foto: Marc Jeppesen Kirker og Korshæren i samarbejde om suppekøkken Kirken betaler, og Korshæren udfører. Sådan lyder arbejdsfordelingen bag nyt suppekøkken i Kgs. Lyngby. H Herinde er der plads til alle, der giver plads til andre! Sådan lyder i korte træk rammerne for, hvem der er velkomne i Lyngbykirkernes Suppekøkken, der åbnede 8. marts. Ordene står at læse i værdigrundlaget for stedet, og hvis de virker bekendte, er det forbi, at de kommer fra en af Kirkens Korshærs varmestuer i København. For mens det er kirkerne i Kongens Lyngby Provsti i Lyngby-Taarbæk Kommune, som står bag økonomien og matriklen for suppekøkkenet, er det Kirkens Korshær, som står bag organiseringen og ansættelsen af lederen af suppekøkkenet. Præster bag initiativet Initiativet til både suppekøkken og samarbejde kommer fra tre præster i området, fortæller Eigil Saxe, der selv udgør en af de tre præster og derudover er provst i Kgs. Lyngby Provsti. - Vi er tre præster i området, som de sidste tre år har talt om det. Flere af os har arbejdet som frivillige i Sct. Nicolai Tjenesten, så vi har haft udsatte mennesker inde på livet. Vi skal ikke løse hele verdens problemer, men vi har længe haft lyst til at gøre det her. At det blev Kirkens Korshær, der blev valgt til samarbejdspartner i projektet, er ikke tilfældigt, forklarer han. - Vi besøgte tre forskellige organisationer, som vi havde tillid til og på grundlag af det, fandt vi ud af, at vi meget gerne ville samarbejde med Kirkens Korshær. Kirkens Korshær har en langvarig tradition for at arbejde med udsatte grupper og et klart formuleret menneskesyn om at møde mennesker i øjenhøjde, som vi også har med i vores kirkelige baggage, siger Eigil Saxe. Stor lokal opbakning Det er Kirkens Korshær i København, som har hjulpet organiseringen på vej, og her er glæden over samarbejdet gensidig. Særligt den store lokale opbakning til projektet har imponeret, fortæller leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i København, Lotte Molsing. - Det har været fantastisk at opleve kirkernes engagement og alle de frivillige, der har haft lyst til at gøre et stykke socialt arbejde. Der har stået 30 frivillige i kø for at få lov til at være med. Det har jo været fantastisk og er helt ekstraordinært. Et sådant samarbejde vil derfor være oplagt at gentage, mener hun. - Vi har været meget glade for henvendelsen fra Kongens Lyngby Provsti og samarbejdet. Det er helt klart en model, som vi godt kunne tænke os at bruge en anden gang eller andre steder. Foreløbig har provstiudvalget i Kongens Lyngby Provsti valgt at finansiere driften af suppekøkkenet i et år. Kurt Gullits Rasmussen er ansat 20 timer om ugen til at lede suppekøkkenet, der holder åbent tre gange om ugen. / KORSHÆRSBLADET / April 2015/

13 / aktuelt/ Cafébordene er fra en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker og servicen er doneret. Småt, men godt suppekøkken Et tidligere billetkontor udgør rammerne for Lyngbykirkenes Suppekøkken. Der er kun omkring 20 kvadratmeter at gøre godt med i det lokale, som udgør Lyngbykirkernes Suppekøkken. Alligevel har leder af stedet, Kurt Gullits Rasmussen, fået plads til 18 stole rundt om små hyggelige caféborde. Lokalet har oprindeligt været billetkontor, men har også lagt rammer til kirkeligt ungdomsarbejde. Siden Kurt Gullits Rasmussen blev ansat 1. februar er den enkle bardisk i den ene ende af lokalet blevet til et funktionsdygtigt køkken med komfur og resten af lokalet til et hyggeligt sted at sidde med suppe eller en kop kaffe. Derudover har han holdt ansættelsessamtaler med de mange frivillige, som er med til at drive suppekøkkenet. Symbolsk betaling Over disken ud til køkkenet hænger prisskiltet med prisen for en portion suppe: 5 kr. For de 5 kr. kan man også tage kaffe, vi har brød og syltetøj og vil man have en portion suppe mere, får man også det, fortæller Kurt Gullits Rasmussen. Med en baggrund hos politiet i 40 år har han en solid erfaring fra gaden med sig, som han kan bruge i sit nye arbejde. I forbindelse med opstarten af suppekøkkenet har han være ude og tale med folk på gaden, på bænkene og i drikkeskurene for at sprede budskabet om det nye tilbud. Og budskabet er kommet godt ud. Inden køkkenet overhovedet var begyndt at holde åbent, kom der en dag en lokal mand ind og tilbød sin hjælp. - Han kom bare ind og sagde: Undskyld, men skal der være suppekøkken her? Det endte så med, at han gik og malede hele bygningen, fortæller Kurt Gullits Rasmussen. Lyngbykirkernes suppekøkken Åbnede 8. marts Der er åbent tirsdag, torsdag og søndag fra 17 til 20. Køkkenet drives af en ansat på 20 timer og frivillige. Kongens Lyngby Provsti. står bag initiativet og økonomien. Kirkens Korshær står for organisering og ansættelsen af lederen. / 13 /

14 Til eftertanke af Johannes Holst Hansen PÅSKE Foto: JHH At ofre sig for noget eller nogen! Det udtryk kender rigtig mange mennesker, ja gør en gang imellem måske endda selv brug af det. Det er et udtryk, der rigtig blev brugt for år tilbage, hvor det var meget almindeligt at sige om et menneske, der var vældig engageret i en konkret sammenhæng, at denne person ofrede sig for noget eller for nogen! Denne talemåde fortæller faktisk, at et sådant ofrende sig menneske først tænkte på sig selv og sine egne behov længe efter alt andet og alle andre. Det drejede sig om at gøre noget for andre. Det var ofte ikke engang et spørgsmål om valg, men om indstilling til livet. Der er de kvinder, der aldrig fik mad, før mand og børn havde fået. Vi kender alle sammen et menneske, der hjælper og hjælper andre. Tanken om at tage lidt hensyn til sig selv eksisterer ikke. I dag kan det sammenlignes lidt med udtrykket at tage ansvar. Når vi siger om et menneske, at vedkommende ofrer sig for nogen eller for noget, så ligger der tit i det, at vi synes, der gøres langt mere, at der bruges langt mere tid, end man med nogen ret og rimelighed kunne forvente, at vedkommende skulle yde. Når man ofrer sig, gør man noget, der har afsæt i ens hjerte, i ens opfattelse af næstekærligheden, og derfor noget man ikke kan lade være med at gøre. Det kan rigtig mange frivillige og ansatte i Kirkens Korshær nikke genkendende til. Man oplever ikke nødvendigvis, at man ofrer sig, men i hvert fald, at det giver stor mening at yde noget i dette fællesskab, at give noget af sit liv for på denne måde at være med til at gøre en nødvendig indsats. Her tæt på påske er en af overskrifterne i kirken: Der var en, der ofrede sig for de mange! En hvis død og dernæst opstandelse blev til håb og til liv for mange. Jesu vej gennem livet til døden på korset var fyldt med mennesker i alle afskygninger. Der var de glade, Skulptur ved Vildbjerg Kirkecenter af Johannes Kristensen. børnene, de ressourcestærke, de selvretfærdige, de syge, synderne, de forkerte, de fordømte, de fortabte, osv. Mennesker som disse møder vi også i dag, ja, vi er alle en del af dem. Jesus ofrede sig: for at kærligheden kunne vinde over hadet for at lyset kunne vinde over mørket for at livet kunne vinde over døden. I påsken ofrer Jesus sig for os. Han giver os muligheden for at kunne møde vort medmenneske i og med værdighed i gensidig anerkendelse og respekt. God Påske. Sognepræst og formand for landsstyrelsen Birgit Bouet Friis, Aakirkeby / KORSHÆRSBLADET / April 2015/

15 Nåde for intet Over for Guds vilje står vi magtesløse. Guds veje er uransagelige. Vi kan aldrig få vished for eller til fulde kende Guds væsen. Vi kan kun i tillid tro på Guds omsorg og håbe på, at hans kærlighed vil være virksom i vores liv med hinanden. Gud forekommer ikke retfærdig, set i forhold til vores menneskelige forståelse af retfærdighed. Da virker han snarere uretfærdig. Gud ser os ikke med den menneskelige retfærdigheds optik - men med kærlighedens. Den kristne fortælling har et budskab, der forarger, fordi udsagnet om nåde for intet står i kontrast til et samfundssyn, der er præget af princippet om noget for noget. Gud lader ganske uretfærdigt nåde gå for ret. Han modtager os med barmhjertighed, selvom vi fejler og svigter. Kærligheden er betingelsesløs, og derfor kan vi uden angst og evig stræben efter at stå på god fod med Gud hengive os til vores liv med hinanden. Jesus har ved sin lidelse og død sonet vore synder og fritaget os fra straf. Lad os ikke glide bort fra dét tilgivelsens og trøstens ord, der er blevet givet os ved Jesu komme. Vi må agte på dét budskab og videregive det, fordi det gør os livsduelige og giver os modet og overskuddet til at leve i fællesskab med hinanden. Landssekretær i Kirkens Korshær Dorte Tranberg-Krab, Hornslet Skvæt af kærlighed Gud, du skylder ikke nogen noget. Det er mere, end man kan sige om de fleste, der som regel skylder mere end naboen - faktisk er du den eneste, der ikke skylder nogen noget. Det er det, der er ved guddommeligheden, denne gældfrihed Vi skylder derimod altid for den kærlighed, som vi sært nok ikke har betalt for. Vi er i gæld på grund af noget, som vi hverken har købt eller bestilt. Hvis ikke det var dig Gud, ville man blive sur over det, men nu er det altså dig, Gud Jesusbarn, og vi har fået alting i julegave og en enorm gæld oveni. Med din hjælp betaler jeg hver dag mine renter i afmålte skvæt af kærlighed, så meget jeg magter. Men til sidst, Gud Jesusbarn, må jeg bede dig betale hovedstolen på hovedskalstedet til påske igen. Kirsten Jørgensen: Himlen i mine fodsåler. Aros Forlag Foto: JHH Tornekrone ved Tolk Kirke lidt nord for byen Slesvig af Paul-H. Gnekow. På mindesmærket står: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Kunstneren har velvilligt givet mig lov til at bringe et billede af kunstværket. Med til mindesmærket hører også et 4 m højt granitkors, som står på en høj bag pladen med tornekronen. Interesserede kan med stort udbytte læse mere om kunstneren og mindesmærket i Egon Clausens bog: I grænselandet Rejsebreve fra Sydslesvig. Forlaget Tiderne Skifter. Jeg kan i øvrigt stærkt opfordre til, at man tager bogen i hånden og følger i Egon Clausens fodspor. Man er ikke helt den samme, når man har set mindesmærket ved Tolk Kirke. JHH / 15 /

16 Peter Efter sin opstandelse møder Jesus Peter med uformindsket tillid. Han opmuntrer Peter til at kendes ved den kærlighed, som hele tiden findes i ham uafhængig af, hvad han vover og ikke vover. Jesus ved, at Peter elsker ham, og det hjælper Peter til selv at kendes ved sin kærlighed, selv om tvivlen nager ham: Herre, du ved alt, du ved, at jeg har dig kær. Da Peter i sin skam erfarer Guds uendelige barmhjertighed, vækkes den guddommelige barmhjertighed til live i hans eget hjerte. Den ruster ham til i fremtiden at styrke og nære sine søskende i tider med skam og fortvivlelse. Nåden fylder ham og bliver til en ny grund. Den bliver i ham en klippe, hvor han trygt kan hvile. Og derved bliver han selv en klippe, som holder til at bygge på. Margareta Melin: «Tro godt om dit hjerte». Unitas Forlag I Guds hånd Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus. Jer. kap. 18, v. 6 Når vi beder vores Fadervor, kan det ofte hænde, at vi blot lader læberne løbe hen over de velkendte ord og føler glæde og tryghed i det, men egentligt ikke stopper op og tænker nærmere over bønnens ord. Andre gange bliver man pludselig meget bevidst om de enkelte bønners ordlyd. Ikke sjældent sker det, når man når lige præcis til bønnen Ske din vilje, for ofte er det sådan, at det man i virkeligheden beder om er Ske min vilje. Når det så ikke går sådan, som man har bedt om, ja, så kan det ske, at man går i rette med Gud og forlanger at få sin ret på den ene eller den anden facon. Det er ikke uforståeligt, at man gør sådan, men det betyder samtidigt, at døre lukker sig i, horisonten indsnævres og løsninger overses, fordi leret nu engang ikke på samme måde som pottemageren kan overskue tilværelsen. At være leret i pottemagerens hånd er ikke at være et handlingslammet og forskrækket menneske, men det er at være et menneske, der har vovet at kaste sig ud i livet uden nødvendigvis at vide, hvad det hele skal føre til, og uden at tro, at det at få sin vilje er det eneste, der får livet til at lykkes. At erkende, at man er leret i pottemagerens hånd, er samtidig en stor aflastning af det menneskelige liv, for her ligger der en indsigt i, at mennesket ikke i alt er ansvarligt for sit liv, sin glæde og sin succes, men at man stundom kan læne sig tilbage og vide sig sikker for pottemageren vil sit barn af ler det bedste. Så behøver man ikke at skabe sig mere. Lektor Leise Christensen, Lem St. Altertavlen i Ringkøbing Kirke af Arne Haugen Sørensen. Det som ingen så Det er så sandt, at ingen så vor Herre ud af graven gå. For det, der aldrig kunne ske, det skulle intet øje se. Hvordan fra død til liv han kom, kan ingen her fortælle om. Hvad kun kan ske, hvis Himlen vil, har jorden ingen vidner til. Men det, som intet øje så, vil kirken holde søndag på og vidne frit, som Ånden bød, om ham, der døden gennembrød og bringe alle små det bud, at nu er han for dem hos Gud, og som han delte med dem her, de vist skal arve med ham der. K.L.Aastrup. DDS nr. 238 / KORSHÆRSBLADET / April 2015/

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt

Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt KIRKENS KORSHÆRS NYHEDSBREV ODENSE EFTERÅRET 2014 Hvis man vil have folk til at opføre sig ordentligt, skal man også behandle dem ordentligt Denne overskrift så jeg i Kristeligt Dagblad, og den fik mig

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

NYHEDSBREV TIL VÆRTER

NYHEDSBREV TIL VÆRTER NYHEDSBREV TIL VÆRTER NR. 1 Oktober 2011 1. ÅRGANG Formandens hjørne Af Carl Bratved Kære værter! Vi har nu overstået sommerferien, hvor der har været travlhed på Veteranhjemmet, men takket været jeres

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

svendborg 2011 Politikere i praktik

svendborg 2011 Politikere i praktik svendborg 2011 Politikere i praktik A- Klubben Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 1 Dansk Flygtningehjælps Flygtningevenner, praktik 2 Folkekirkens Nødhjælp Kirkens Korshærs Varmestue Frivilligcenter

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

KIRKENS KORSHÆR. FRIVILLIGHEDSPOLITIK i Kirkens Korshær

KIRKENS KORSHÆR. FRIVILLIGHEDSPOLITIK i Kirkens Korshær KIRKENS KORSHÆR FRIVILLIGHEDSPOLITIK i Kirkens Korshær HVAD ER KIRKENS KORSHÆR? Kirkens Korshær er en frivillig, folkekirkelig landsorganisation, som har til opgave at hjælpe nødstedte mennesker. EN FRIVILLIGORGANISATION

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere

Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere Ulf Hjelmar, Ane Reese Mikkelsen og Pia Vivian Pedersen Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt udsatte borgere En evaluering af indsatsen i fire kommuner Opsøgende sundhedsindsatser over for socialt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle.

Inviter gerne børn, venner og naboer med til en meningsfyldt og indholdsrig julefest. Der skal nok blive plads til os alle. Søndag den 14. december kl. 10.30 holder vi julefest for hele familien. Vi fejrer julen med nogle af julens skønne salmer, danser om juletræ og glæder os sammen med børnene over julens store og glade budskab.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 52 Offentligt Cirkelines Æske en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Ansøger Ansøger er Kontaktcenter Klippen på Vesterbro i København. Vi henvender os til Jer, fordi

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Mange steder kan man læse at der mangles fordybelse. Hos de studerende på de videregående uddannelser, hos eleverne i folkeskolen, hos de ansatte i virksomheder

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere