AARS KOMMUNE. Vejledning: Unge og Rusmidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARS KOMMUNE. Vejledning: Unge og Rusmidler"

Transkript

1 AARS KOMMUNE Vejledning: Unge og Rusmidler 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 De unge hvad ved de?...4 Alkohol...5 Rygning...5 Rusmidler...6 Hash og vennepusheri...7 Snifning...8 Pusheri...9 Lovgivningen...10 Feststoffer...11 Hvor kan man få hjælp?...12 Hvor kan man søge information?...13 Forældreansvar...14 Ecstasy og kriminalitet...15 Tegn på mistrivsel og stofbrug...16 Skole, stoffer og fravær...17 Underretningspligt...18 Doping...19 Hvornår starter det?...21 Hvor mange prøver det?...21 Hvornår er der tale om et misbrug?...22 Hvorfor tager de unge stoffer?...20 Panik?...23 Redskaber til indtagelse af stoffer...23 Vigtige telefonnumre...24 Ansvarlig for tekst og layout: Narkoen Ud af Byen Koordinator Malene Stjernholm Himmerlandsgade 33, 9600 Aars

3 Indledning I forbindelse med projekt Narkoen Ud af Byen har Aars Kommune valgt at udgive denne vejledning om unge og rusmidler. Vejledningen er skrevet til dig, der selv har unge i huset, i familien eller i omgangskredsen. Den er skrevet til dig, der arbejder med de unge enten i forbindelse med de unges uddannelse, arbejde eller fritid. Vejledningen giver ikke et grundigt indblik i de enkelte stoffer, det findes der andre udgivelser, der gør ganske godt, for eksempel Rusmiddelguide for forældre til teenagere 1. Vejledningen giver derimod et indblik i, hvilke mulighed den enkelte har for at handle, hvis det opleves, at en ung enten indtager eller formodes at have indtaget stoffer. Vejledningen er bygget op omkring en række konkrete eksempler på unge, der på den ene eller anden måde har stiftet bekendtskab med rusmidler. Anvisningerne, der følger hver case, er givet af professionelle i eller med tilknytning til Aars Kommune. Dette er eksempelvis studievejledere, socialrådgivere, SSP-lærere, politiet, misbrugsbehandlere, streetwalker med flere. En stor tak til disse personer for at tage sig tid til at besvare casene. Herudover indeholder vejledningen også en række praktiske oplysninger om Aars Kommune samt fakta omkring rusmidler. God læselyst! Januar Rusmiddelguide til forældre af Erik Jagd m.fl. Center for Misbrug i Ribe Amt. 3

4 De unge hvad ved de? De unge ved en masse om stoffer. I Aars Kommune underviser SSP samtlige elever i den kommunale folkeskole i følgende: Samtale i stedet for vold (5. kl.), Alkohol (6. kl.) og Rusmidler (7. kl.) Udover SSP-undervisningen bliver der også arbejdet med rusmidler i projektopgaver, temauger og skuespil, og der afholdes forskellige arrangementer med fokus på emnet. Eksempelvis så eleverne i 2005 filmen Nordkraft, og der kom i den forbindelse en eksmisbruger og fortalte om sit liv med efterfølgende debat. I 2006 bliver Tacklingen introduceret på flere skoler i Aars. Tacklingen er et treårigt undervisningsmateriale (7. 9. kl.), der lærer de unge at sige fra, have selvtillid og håndtere vrede. De unge får konkret viden om tobak, alkohol og stoffer samt redskaber til at begå sig. De unge er godt informeret omkring stofferne. De har de fakta, de skal bruge, men alligevel er der en gruppe, der skal prøve stofferne af. De unge tror ofte mere på vennerne og deres erfaringer, end på de fakta de har lært i skolen. Der er to aspekter af dette: For det første sker der ofte flertalsmisforståelser, når det drejer sig om stoffer. Det vil sige, at den unge tror, at alle de andre gør det eller har prøvet det, uden at dette reelt er tilfældet. Det er vigtigt, at de unge får afdækket disse flertalsmisforståelser, så de ved, at det er normalt IKKE at tage stoffer. For det andet kan man ikke generalisere og sige, at når vennerne ikke tog skade af stofferne, så gør man nok heller ikke selv. Det er umuligt at vide, hvem der bliver afhængig, og hvem der tager skade af stofferne! 4

5 Alkohol Man forebygger ikke, at unge eksperimenterer med ulovlige rusmidler ved at lade dem drikke tidligere. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de unge er mindst 16 år, før de begynder at drikke alkohol og maks. 5 genstande om ugen! Først når man er voksen gælder de kendte genstandgrænser på henholdsvis 14 og 21 genstande om ugen til kvinder og mænd. For begge køns vedkommende gælder det dog, at der højst bør drikkes 5 genstande på en aften. Rygning Alle undersøgelser viser, at jo før de unge begynder at drikke alkohol, jo større er risikoen for, at de begynder at eksperimentere med illegale rusmidler. Det er derfor en misforståelse at lade de unge drikke tidligt i håb om, at de så holder sig til alkoholen. I Danmark er det ifølge loven forbudt at sælge tobaksvarer til unge under 16 år. Hvis børn begynder at ryge, før de er fuldt udvoksede, vil væksten af deres lungefunktion aftage, og de vil derfor ikke nå den forventede lungekapacitet. Tidlig rygedebut giver øget risiko for lungekræft, og tidlig rygedebut gør det vanskeligere at lykkes med et rygestop. Unges holdninger til rygning dannes tidligt i deres opvækst og er tæt relateret til holdningerne blandt forældre, medier og vennekreds. Det bedste, man kan gøre for at påvirke de unge er altså selv at holde op med at ryge. 5

6 Rusmidler Stofferne er i dag forholdsvis nemme at få fat på. Salget foregår ofte via sms, hvilket er svært at afsløre. Vennepusheri hvor de unge sælger til de nærmeste venner er meget udbredt, og det kan være vanskelligt at få bugt med. Derfor er det vigtigt, at man som voksen reagerer hurtigt, hvis man erfarer, at en ung sælger stoffer også når der er tale om meget små mængder. Uanset, om man bor i en stor eller en lille by, vil stofferne være der. Priserne på stofferne har gennem de seneste år været stagnerende eller faldende. Prisen for en rus: Hash Amfetamin Kokain Rygeheroin Ecstasy kr kr kr kr. pr. gram 2 pr. gram pr. gram pr. gram 100 kr. 100 kr. 100 kr. 50 kr. pr. 0,2 0,5 gram pr. 0,2 gram pr. 0,2 gram pr. 0,2 gram kr. 200 kr. 200 kr. 200 kr. pr. 0,1-0,5 gram pr. 0,3 gram pr. 0,2 gram pr. 0,2 gram 100 kr. 100 kr. 150 kr kr. pr. 0,1 gram pr. 0,1 gram pr. 0,1 gram pr. 0,1 gram kr kr. 100 kr. 100 kr. pr. tablet pr. tablet pr. tablet pr. tablet Kilde: Rigspolitichefen og Københavns politi, De anførte priser er prisen for narkotika ved salg mellem pusher og bruger og i de doser, som narkotika normalt sælges i. Der kan ved større indkøb opnås mængderabat. Priserne er i dag ikke højere, end at en almindelig ung med et fritidsjob har midler til at købe stoffer til et eksperimenterende brug. På de følgende sider beskrives de mest anvendte stoffer kort i små faktabokse. Yderlige oplysninger om stofferne kan for eksempel findes i Rusmiddelguiden. 2 Prisen afhænger af kvaliteten. De gode kvaliteter kan være svære at købe i mindre byer. 6

7 Hash og vennepusheri En mor har fundet en joint, som hendes dreng har gemt i en tusch. Hun mener, at jointen skulle sælges til en anden elev. Hvad skal moren gøre? Moren skal erkende, at hendes søn begår noget ulovligt ved at begå pusheri og sandsynligvis selv har et forbrug af hash. Hun skal tage en samtale med drengen. Den skal være dialogbaseret: hun skal være lyttende, ikke fordømmende og ikke-restriktiv. En dialog er den bedste mulighed, hun har for at få klarhed over problemets omfang. Moren kan eventuelt både før og efter samtalen kontakte streetwalkeren eller Foldbjergcentret med henblik på at få råd og vejledning. Evt. kan SSP og den anden elevs forældre kontaktes med henblik på at få stoppet andre brugere. Hvis sønnen ikke ønsker at indgå i dialog kan det blive nødvendigt at inddrage andre personer. Streetwalkeren vil kunne tage en samtale med drengen, og den praktiserende læge kan ved hjælp af urinprøvekontrol teste, om drengen har indtaget stoffer. Moren skal være særligt opmærksom på adfærdsændringer hos drengen for at afdække et evt. blandingsmisbrug. HASH Hash udvindes ligesom pot, marihuana, skunk og hasholie af hampplanten Cannabis Sativa. Hash ryges eller spises og mindsker ved indtagelse mulighederne for indlæring såvel socialt som fagligt. Hash kan spores i kroppen 3-5 uger efter indtagelse og ved hyppig rygning ophobes det i kroppen. Hashrygning påvirker koncentrationen, korttidshukommelsen, orienterings- og refleksionsevnen og er ofte undervurderet i skadelighed. Hash bruges ikke sjældent til at falde ned på efter indtagelse af de hurtige stoffer som amfetamin og kokain, da hash virker sløvende. 7

8 Snifning En mor har observeret en gruppe af unge (som hun kender, men ikke eget barn) sidde og sniffe i en park. Hvad skal moren gøre? Moren skal omgående tage kontakt til SSP og oplyse dem om observationen og de unges navne. SSP vil herefter håndtere sagen eksempelvis ved at tage kontakt til de unge og deres forældre for at få stoppet eksperimenterne hurtigst muligt. Hvis de unge er fra samme klasse kontaktes klasselæreren, så temaet kan tages op i undervisningen. En hurtig konfrontation med unge, der eksperimenterer med at sniffe, vil ofte være nok til at stoppe de unge. Der er tale om opløsningsmidler, som er meget helbredsskadelige. De er ikke beregnet til indånding! Hvad kan moren ellers gøre? Hun kan sørge for at få taget en snak med hendes eget barn om snifning, og de farer der er herved, for at undgå at hendes eget barn kommer i samme situation. SNIFNING Snifning er særdeles farligt. Det er typisk helt unge, der eksperimenterer med snifning for spændingens skyld. Oftest er det lightergas eller lim, der sniffes, men også fortynder, acetone og andre opløsningsmidler anvendes. Rusen er kortvarig og sløvende og efterfølges af hovedpine og kvalme. Snifning skal stoppes hurtigt, da der er stor risiko for hjerneskader, nyreog lever svigt, knoglemarvsskader mm. 8

9 Pusheri En 12-årig dreng har fortalt sin far, at der i hans kammerats lejlighed foregår salg af stoffer. Drengen vil være anonym, han vil ikke sladre. Hvad skal faren gøre? Han skal ringe til politiet og fortælle, hvad han ved. Han behøver ikke nævne, at hans dreng har været i lejligheden, og faren selv kan også få lov til at være anonym. At være anonym ved en anmeldelse betyder ikke, at politiet ikke ved, hvem man er, men at politiet ikke videregiver oplysninger om ens identitet. Hvad skal faren være særligt opmærksom på? Faren skal være meget opmærksom på adfærdsændringer hos sin søn, da det kan tænkes, at sønnen måske netop er ved at stifte bekendtskab med stoffer. Han skal tage en dialog med sønnen om, hvad han lavede i den lejlighed og om, hvorfor han ikke mener, at sønnen skal tage stoffer og eventuelt skal holde med at se sin kammerat. Drengen er under 18 år og faren har forældremyndigheden og dermed pligten til at søge at hindre, at drengen kommer mere i lejligheden. LSD LSD har ligesom svampe en hallucinogerende virkning og giver syns- og høreforstyrrelser. LSD er syntetisk fremstillet og kan give udvidede pupiller, forhøjet blodtryk, hjertebanken, kvalme, skælven, sveden og temperaturstigning, hvilket kan være dødeligt. Der er stor risiko for at gøre skade på sig selv under rusen. 9

10 Lovgivningen I forhold til unge og rusmidler er det især tre love, som er af betydning. Nedenfor er der uddrag af disse. Bekendtgørelse af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. 29. I restaurationer og andre serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke drikke for personer, der 1) ikke er fyldt 18 år, eller 2) om hvem der er grund til at antage, at de ved yderligere indtagelse af stærke drikker vil give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre Ved stærke drikke forstås i henhold til 4, stk. 4. øl, vin og spiritus og drikke tilsat førstnævnte. Såfremt 29 overtrædes kan der i henhold til 37 gives bøde til såvel indehaver, tjener og den, der nyder drikke i strid med loven. Har der været en mellemmand som for eksempel en ældre kammerat, kan denne også gives bøde. Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer u. 16 år Denne lov forbyder salg af tobak og alkoholholdige drikke med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år. Ved overtrædelse kan der gives bøde til ejeren. Lov om euforiserende stoffer I henhold til loven om euforiserende stoffer og bekendtgørelse om loven om euforiserende stoffer er det ulovligt at være i besiddelse af, købe, sælge, indføre, udføre, udlevere, overdrage, modtage, fremstille og bruge euforiserende stoffer. Der gives bøde og fængselsstraf ved overtrædelse. Der gives ikke længere advarsler men bøder ved besiddelse af små mængder. 10

11 Feststoffer En bartender har én af de unge gæster mistænkt for at have indtaget stoffer. Gæsten er oppe at køre og danser hele tiden. Senere får gæsten det dårligt, er overophedet og nærmer sig bevidstløshed. Hvad skal bartenderen gøre? Bartenderen har meget tidligt været opmærksom på, at gæsten måske har indtaget stoffer, og han burde allerede der have reageret ved at bortvise gæsten, for derved at sende klare signaler til de øvrige gæster om, at en sådan adfærd ikke accepteres samt for at sikre, at gæsten ikke indtager yderligere alkohol eller danser sig til en overophedning. Da gæsten får det dårligt er det diskotekets ansvar, at gæsten får den nødvendige hjælp. Der er tale om en overophedning og en dehydrering, derfor er det vigtigt, at gæsten bringes til mørkere, køligere og roligere lokaler. Gæsten lægges i aflåst sideleje, og kroppen afkøles eventuelt for at undgå overophedning. Gæsten er ved at nærme sig bevidstløshed, derfor bør bartenderen ringe efter en ambulance samt søge at finde ud af, hvilke stoffer gæsten har indtaget. I 2005 blev der afholdt en uddannelsesdag for restauratører og deres ansatte i Aars Kommune, hvor blev der undervist i stofkendskab, konflikthåndtering og førstehjælp. Bartenderen kan hvis det er midt om natten ringe til politiet for at få rådgivning. Om dagen kan han søge rådgivning hos Streetwalker og SSP. KOKAIN Kokain kaldes også coke, sne og crack. Det ryges, sniffes eller indsprøjtes. Forskellen på mængden, der skal indtages for at opnå rus eller få en overdosis er lille. Kokainen virker kraftigere og hurtigere end amfetamin, og den er blevet billigere med årene. 11

12 Hvor kan man få hjælp? Organiseringen kan med SSP i centrum illustreres således i Aars Kommune: Streetwalker Social- Forvaltning SSP Politi Skolerepræsentanter Foldbjergcenter Læger Foreninger Natteravne Forældre Værtshuse og diskoteker Skoler Ved at kontakte SSP får man direkte kontakt med Socialforvaltningen, Skolen, Politiet og Streetwalkeren, da der sidder repræsentanter med i SSP fra disse steder. Man kan vælge at kontakte SSPlæreren på sit barns skole, ringe til SSP-koordinatoren, streetwalkeren, socialforvaltningen eller politiet og bede om at få taget sagen op på et SSP-møde. Herefter vil sagen blive behandlet i fortrolighed. Alle relevante telefonnumre findes på bagsiden af denne folder. SSP har efter behov kontakt med læger, foreninger, diskoteker, værtshuse, forældre, behandlingssteder og så videre. SSP mødes flere gange om året med henblik på at afhjælpe konkrete sager med unge, der er involveret i kriminalitet på den ene eller anden måde samt med henblik på at planlægge og koordinere kriminalitetsforebyggende tiltag. 12

13 Der er også mulighed for at kontakte for eksempel Socialforvaltningen direkte. Socialrådgiverne i Børne- Familieafdelingen yder gerne gratis og anonym rådgivning til børn, unge og forældre. Endvidere har Socialforvaltningen flere muligheder for at yde hjælp og støtte til en ung, der har misbrugsproblemer. Man er også altid velkommen til at ringe til Streetwalker Henrik Degn til en uforpligtende snak. Henrik Degn er opsøgende ungdomsmedarbejder, men rådgiver også gerne forældre. Henrik Degn arbejder som streetwalker med tavshedspligt. Streetwalkeren kan kontaktes personligt, via mobiltelefon eller . Læs mere på: Hvor kan man søge information? Biblioteket byder på en hel del litteratur om rusmidler. Det anbefales, at man kun søger litteratur, der er skrevet fra 2000 og fremefter. For eksempel: Rusmiddelguide for forældre til teenagere, Steen Bach m. fl. Center for Misbrug i Ribe Amt, Rusmidlernes biologi om hjernen, sprut og stoffer, Henrik Rindom, Sundhedsstyrelsen, Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, Steen Beck og Stine Reesen, DIG Stoffakta, Pjece fra Sundhedsstyrelsen Værd at vide om, Sundhedsstyrelsens serie om de enkelte stoffer. Internettet er et godt sted at hente informationer, da der er mulighed for hyppig opdatering. Nogle af de sider, som er tilgængelige og relevante med henblik på rusmidler i øjeblikket er:

14 Forældreansvar Involvering og engagement i den unges liv er nøgleord. Dette gælder også i forhold til den unges skolegang. I Folkeskolens formålsparagraf, er det: Folkeskolens opgave i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Som forældre bør man følge med i den unges liv, og det indebærer blandt andet, at man taler med den unge hver dag samt at man kommer til arrangementer og møder på skolen, fordi man her har mulighed for at få indflydelse på den unges dagligdag. Som forældre har man et ansvar og nogle roller, som man skal leve op til: - som opdragere, modeller og sparringspartnere - som alternative voksne, altså voksne for andre unge - i forhold til de unge og deres mønstre og kulturer Det er vigtigt som forældre, at man er i stand til at stå standby, idet de unges rollemodeller fordeler sig således: 0-12 år Forældre er de vigtigste rollemodeller år Venners ord vejer tungest år Forældre kommer tilbage som rollemodeller Råd til forældre: - Brug hinanden og de professionelle, der er til rådighed. - Vær nærværende - Vær sikkerhedsnet - Lyt til de unge - Vis tillid og check op 14

15 Ecstasy og kriminalitet En mor til en 15-årig pige er bekymret over, at der på pigens værelse kommer flere og flere ting, som hun ikke kender noget til. Tøj, make-up, sim-kort, cd er mv. Da hun skal vaske en jakke, finder hun to små piller i lommen. Hvad skal moren gøre? Moren skal gå i dialog med pigen. Det vil sige, at hun skal tale stille og roligt med hende uden at være restriktiv og fordømmende for derved at få afklaret problemets omfang. Moren skal være særligt opmærksom på, at pigen sikkert er involveret i noget kriminalitet. Enten er det hælervarer eller tyvekoster hun har liggende. Pillerne er også ulovlige at være i besiddelse af. Datteren sælger måske stoffer og indtager dem måske også selv. Hvor kan moren søge information eller få rådgivning? Det bliver en svær samtale med datteren, og det anbefales, at moren søger professionel rådgivning. Dette kan for eksempel fås hos streetwalkeren, hos Socialforvaltningen eller hos Foldbjergcentret. ECSTASY Ecstasy er et kunstigt fremstillet og baseret på amfetamin. Pillerne har en hallucinogerende virkning og kan give en lykkerus med åbenhed og sanselighed. Der er risiko for dødelig forgiftning, hvilket ses ved høj puls, højt blodtryk, store pupiller, svedeture og dehydrering. 15

16 Tegn på mistrivsel og stofbrug Hvis en ung mistrives, har det dårligt, har bekymringer eller problemer kan dette være årsag til, at den unge begynder at eksperimentere med stoffer. Den bedste forebyggelse er derfor at afhjælpe mistrivsel. Nedenfor er listet en række tegn på mistrivsel, som man som voksen bør være opmærksom på og handle overfor. Ændret adfærd Uoplagt Svingende humør Holder ikke aftaler Passer ikke skol e/ arbejde / fritidsinteresser Ikke til at stole på Ny omgangskreds, nye venner Bliver ligesom omgangskredsen Sjældent hjemme Går meget i byen Bruger mange penge Ændrer tøjstil, musiksmag, holdninger og attituder Tidlig tobaksrygning Tidlig alkoholdebut Tidlig brug af hash Klager og bekymringer fra andre voksne Bekymring hos gamle venner og kammerater Er den unge begyndt at eksperimentere med stoffer? Det kan være svært at vurdere, men der findes en række tegn, som man som voksen kan være opmærksom på. Disse tegn kan dog til forveksling også være en del af det at være teenager, hvorfor man skal træde lidt varsomt, når man konfronterer den unge. Bratte humør- eller holdningsændringer Pludselig fravær fra skole eller ligegyldighed med skolearbejdet Pludselig modstand mod regler Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt Tiltagende tendens til at låne penge Ejendele forsvinder eller sælges uden at det kan forklares Tavshed omkring færden og ejendele Samvær med nye venner, som sjældent kommer med hjem eller fortælles om Fund af stoffer, remedier eller efterladenskaber, der har været anvendt til stofindtagelse Psykisk nedtrykthed og træthed Søvnproblemer og koncentrationsbesvær 16

17 Skole, stoffer og fravær En 15-årig dreng kommer hjem kl onsdag aften og er synligt påvirket af et eller andet ikke alkohol. Fredag ringer skolen hjem og fortæller, at drengen har haft en del fravær den seneste tid. Hvad skal forældrene gøre? Forældrene skal sørge for at få en dialog med sønnen, når han er upåvirket. Forældrene skal være opmærksomme på, at drengen udsender klare signaler om, at han ikke har det godt. I denne dialog er det vigtigt at søge at afdække, hvorfor drengen ikke har været i skole, hvad drengen har af bekymringer, evt. hvorfor og af hvad han var påvirket af samt lave en aftale om, hvordan man kan hjælpes ad med at løse problemerne. Forældrene skal lave faste aftaler med sønnen om, hvornår han skal komme hjem fremover. Det er OK at stille krav og deadlines for sit barn. Sammen med skolen kan der indgås en aftale om, at de fremover kontakter hjemmet, hver gang sønnen ikke har været i skole. Der kan være tale om kammerater, som er i samme situation og indtager de samme stoffer. Derfor kunne det være relevant at tale med drengen om, hvem det er han er sammen med, så deres forældre kan få besked. Eventuelt kan der tages kontakt til SSP, der så kan forestå denne opgave. SVAMPE Svampe er hallicinogerende ligesom LSD og Meskalin (kaktus). Psilocybinsvampe, der vokser i naturen, giver syns- og hørehallucinationer. Svampene er underlagt loven om euforiserende stoffer og er derfor forbudte at indtage og overdrage til andre. Der er alvorlig risiko for længerevarende psykoser og depressioner. Ved indtagelse er det vigtigt med professionel hjælp. 17

18 Underretningspligt I lov om social service findes følgende paragraf: 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Denne paragraf betyder, at alle voksne har pligt til at underrette kommunen, hvis et barn eller en ung mistrives. Ved at kontakte socialforvaltningen kan man få et skema til en underretning samt vejledning i, hvilket informationer, der bør fremgå af underretningen. Mange mennesker vil være nervøse ved at give en underretning til kommunen. Det skal man ikke være. En underretning sker for barnets bedste og ikke for at straffe forældrene. En underretning fører meget sjældent til en tvangsfjernelse, og eventuelle foranstaltninger eller støtteordninger sker oftest i samtykke med forældrene eller den unge selv. Herudover er der personer, som har skærpet underretningspligt. Det vil sige, at de ikke kun skal underrette kommunen i henhold til ovenstående paragraf, men også, hvis de observerer, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte eller får kendskab til en gravid med alvorlige misbrugsproblemer. Disse personer er offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. Den skærpede underretningspligt indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelsen af kommunen. 18

19 Doping En klubleder bemærker, at et par af de unge drenge, der kommer i klubben er begyndt at styrketræne og allerede efter få måneder er der synlige resultater. Drengene er desuden jævnligt meget aggressive. Hvad skal klublederen gøre? Klublederen skal her være opmærksom på, at drengene måske er ude i et doping-misbrug. Det sige, at de måske bruger anabolske steroider til at øge muskelmassen. Måske indtager gruppen også amfetamin, som ofte bruges til at øge ydeevnen i styrketræningen deraf aggressiviteten. Brugen af doping-præparater er ligesom brugen af amfetamin ulovligt. Derudover er det meget skadeligt for drengene, og klublederen bør med varsomhed konfrontere drengene med hans mistanke. Evt. arrangere en aften i klubben, hvor der fortælles om doping og de skadelige virkninger. Doping-området er meget bredt, og der kan blandt andet søges mere information på AMFETAMIN Amfetamin, speed eller fattigmandskokain øger hjerteaktiviteten, giver forhøjet puls og blodtryk. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrangen. Stoffet er kunstigt fremstillet og varierer i styrke. Nogle af følgevirkningerne ved brug af amfetamin er udmattelse, modløshed, depression, angst, vægttab og psykoser. Amfetaminbrugeren bliver ofte blandingsmisbruger for at dæmpe følgevirkningerne Man bør undgå at provokere eller diskutere med en person, der er påvirket af amfetamin, da stoffet giver en lav tærskel for vrede og vold. Blandt andet på grund af de øgede aggressioner anvendes amfetaminen i forbindelse med doping. 19

20 Hvorfor tager de unge stoffer? Dette spørgsmål kan være vanskelligt at svare på, da hver enkelt ung har sin udlægning af svaret, men nedenfor er der nogle bud. Søgen efter oplevelser og effektive stoffer Rekreativt brug Så er man fri for at være fornuftig Rus giver gode følelser Det er sjovt og giver hyggeligt samvær Unge er nysgerrige, det er spændende Venner/kærester gør det (gruppepres) Søgen efter identitet og accept På grund af rollemodeller, der gør det Det er en del af kulturen Giver energi Problemer med skole, arbejde, forældre og venner Keder sig i fritiden Kan ikke klare presset og forventningerne Man kan skelne mellem to typer af brug / misbrug. For det første vil der ved et hashmisbrug og andre misbrug med sløvende og bedøvende medikamenter oftest være tale om en selvmedicinering. De unge har så mange problemer at slås med i det daglige, at de føler et behov for at komme væk fra virkeligheden gennem stofferne. For det andet vil der ved et misbrug med de hurtige stoffer som amfetamin, kokain og ecstasy ofte være tale om, at de unge bruger det som et feststof i stedet for at drikke alkohol. De gør det for at komme i godt humør, for spændingens skyld, for at kunne danse hele natten osv. Det er altid vigtigt at komme bag stofmisbruget og søge at klarlægge årsagen til misbruget, så man kan få løst de egentlige problemer. 20

21 Hvornår starter det? Der er selvfølgelig stor forskel på, hvornår og om den enkelte unge fatter interesse for rusmidler. På landsplan starter drengene typisk før pigerne og prøver ofte flere forskellige stoffer. Statistikken for Aars Kommune viser, at debutalderen for hash er 15 år for drenge og 14,9 år for piger. Den gennemsnitlige debutalder for brug af andre illegale stoffer fx amfetamin, kokain og ecstasy er i Aars Kommune 15,1 år for pigerne og 15 år for drengene. Hvor mange prøver det? I Aars kommune har 37% af de 16-årige drenge og 13% af de 16- årige piger prøvet at ryge hash. 3 Ses der alene på forskellene på kønnene ser det således ud for de årige unge i Aars Kommune (%, N=1.028): Drenge Piger Hash 39,0% 22,0% Amfetamin 13,4% 7,9% Ecstasy 7,6% 6,1% Kokain 7,0% 5,2% LSD 2,1% 1,3% Heroin 0,4% 0,4% Rygeheroin 1,4% 0,6% Psilocybin-svampe (euforiserende svampe) 6,0% 1,1% Snifning af opløsningsmidler el. lightergas 7,8% 4,2% Andre stoffer 5,2% 1,9% Kilde: Narkoen Ud af Byen Kortlægningsrapport, Aars Kommune Tallene siger noget om, at der ikke er nogle forældre, der kan sige sig fri for at skulle være opmærksomme på stofproblematikken. Næsten 4 ud af 10 drenge har prøvet at ryge hash. Hver tyvende pige har prøvet kokain. 3 Dette svarer til tallene på landsplan. 21

22 Hvornår er der tale om et misbrug? Der findes flere forskellige måder at definere et narkotikamisbrug på. Nedenfor findes en definition, der inkluderer både brug, misbrug og afhængighed: Afhængighed er et fysisk og psykisk syndrom, som kan udvikles over tid. Misbrug forekommer, når forbruget tydeligt kan knyttes til gentagne mønstre af social uacceptabel adfærd eller skader på andre (afstedkommer sociale problemer). Brug er, når forbruget ikke afstedkommer et fysisk eller psykisk syndrom eller ikke afstedkommer gentagne mønstre af social uacceptabel adfærd eller skader på andre. Kilde: Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning En person er således ikke misbruger, fordi et stof prøves en enkelt gang. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er forbundet med megen stor risiko at prøve et stof en enkelt gang. Indholdet i de designerdrugs, der er på markedet i dag er svingende pillerne har ikke samme styrke, og det er derfor vanskelligt at beregne, hvor mange piller man skal have for at opnå en rus og undgå en overdosis. Endvidere er der mange forskellige stoffer i pillerne det er ikke en skrøne, at der er fundet rottegift i nogle piller. Det værste man kan gøre er ikke at gøre noget! 22

23 Panik? Nej, langt de fleste unge klarer sig heldigvis godt også selvom de fik tre øl for meget til festen eller har prøvet at eksperimentere med stoffer. Men en tidlig indsats kan være med til at hindre et senere misbrug. Som forældre er 24det naturligt, at man har behov for hjælp til at tackle narkotikaproblemstillinger, og i Aars Kommune er der mange muligheder for at få denne hjælp. Det er dog sikkert, at størstedelen at de unge, der en eller få gange har prøvet et rusmiddel stopper igen og kommer videre i liver. Det var den erfaring, måske ikke engang en god erfaring, måske levede det ikke op til forventningerne, man havde, måske har venner eller voksne markeret nogle grænser. Redskaber til indtagelse af stoffer Tydelige tegn på, at en ung indtager stoffer er fund af forskellige remedier og redskaber, som kan være brugt til stofindtagelsen. Sølvpapir, cigaretpapir og rullemåtter er sikre indikationer for et hashbrug, mens piller, piber og snifferør kan være tegn på indtagelse af hash, amfetamin, kokain og rygeheroin. Fund af engangssprøjte er heldigvis sjældent hos unge. Herudover findes der hjemmelavede redskaber, fx sugerør og rullede pengesedler til at sniffe med, cola-flasker og køkkenrullerør lavet om til hashpiber mv. Sniffe-doserer Snifferør Vandpibe Chillum Heroinpibe Bong 23

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen.

Misbrugspolitik. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det understreges, at hverken alkohol el. euforiserende stoffer kan accepteres på skolen. EUC Sjællands misbrugspolitik August 2013 Udarbejdet af EUC Sjællands studievejledergruppe Misbrugspolitik Formål: Det er skolens formål med misbrugspolitikken at have en klar holdning til alkoholeller

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. 2 Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn skal komme ud i et

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

F o r u n g e. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. F o r u n g e Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar.

FOR UNGE. Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. FOR UNGE Stor er den som ved. Men større er den som ved, hvor han skal finde svar. TIL DIG! Denne Rusmiddelguide for unge handler ikke så meget om alkohol og hash, amfetamin, ecstasy osv. men om dig og

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For forældre til teenagere. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For forældre til teenagere Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til forældre. Mange forældre har en indre angst for, at deres børn

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014

Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning 2013-2014 Forord I 2009 godkendte byrådet en ny skolepolitik for Holstebro Kommune. Skolepolitikken er et fælles grundlag for kommunens folkeskoler.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015. www.silkeborgkommune.dk Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser 2014-2015 16:59 Lydløs de næste 2 timer Mod til at vælge Forebyggelsesindsats i forhold til risikoadfærd og sociale overdrivelser

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen

Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen Kriminalitetsforebyggende undervisning i folkeskolen SSP Karlebo Vejledning til den kriminalitets- og misbrugsforebyggende undervisning Indhold Kære lærere i Karlebo Kommune Forord...3 Børnehaveklassen...4

Læs mere

For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar.

For voksne, der arbejder med unge. Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. For voksne, der arbejder med unge Stor er den som ved, men større den som ved, hvor han skal finde svar. Forord Denne rusmiddelguide er skrevet til landets klubmedarbejdere. Klubmedarbejdere er nogle af

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere