Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?"

Transkript

1 Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE For undervisere og vejledere Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? 1

2 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring for den unges trivsel? Brug dette indtryk Når du sammenfatter dine egne indtryk Når du drøfter dine indtryk med en kollega Når du snakker med den unge Modelfotos: Elever fra EUC Kalundborg og EUC Holbæk. Fotograf: Ann Malmgren Viften Hvad kan jeg spørge om? Viften giver eksempler på den unges forskellige livsområder, og den kan være en hjælp til at give samtalen retning: Du folder samtalen ud ved at spørge lidt rundt i hver af de forskellige dele af den unges liv Du samler samtalen ved at spørge ind til, hvilke af delene, der lige nu fylder mest for den unge. Hvor brænder det på? Hvad er mest vigtigt? Brug evt. dialog-barometret på de områder af den unges liv, som du bliver særligt opmærksom på: Hvor bekymret er der grund til at være? FAGLIGHED FAMILIE KLASSEN VENNER/ RELATIONER TRIVSEL FRITID

3 Indhold 5 Den første tvivl 7 Opmærksomhedsfasen 9 Inden kontakt 11 Kontaktfasen 15 Tak for samtalen 16 Handlefaser

4 4 Det er positivt, at lærerne prikker elever på skulderen, som ser ud til at have det svært og spørger: har du det fint? (Elev fra ungdomsuddannelse)

5 Den første tvivl skal jeg gøre noget? Den første tvivl Når du overvejer at tage kontakt til en ung på baggrund af noget, du har lagt mærke til en bekymring om mistrivsel kan det være svært og give anledning til tvivl: Har dét, jeg har lagt mærke til, reelt noget på sig? Er jeg den rette til at henvende mig? Hvordan vil den unge reagere? Har jeg de rette forudsætninger og kompetencer til at gøre det? Vær ikke bange for at henvende dig, hvis du fornemmer, at en ung mistrives. Det er dig, der ser det, så følg din intuition. Tag det første skridt. Denne guide er udarbejdet som en hjælp til undervisere, der dagligt omgås unge. Hvad gør jeg med min tvivl eller bekymring for den unges trivsel? Skal jeg handle? Hvor langt bør jeg gå? Hvor stopper min rolle, og hvordan får jeg mig selv med? Hvordan handler jeg professionelt, så min opmærksomhed bliver til gavn for den unge? Her er nogle erfaringer, du måske kan bruge til at afklare den allerførste tvivl, om du skal gøre mere ved noget, du har lagt mærke til: Lad tvivlen komme den unge til gode hør den unges perspektiv Det er ok at spørge, selvom det kun er en fornemmelse Den unge kan selv sige til eller fra Den unge går ikke i stykker af at blive spurgt du kan ikke gøre situationen værre De fleste unge vil gerne ses og have din opmærksomhed Nogle unge kan virke utilnærmelige eller mener ikke selv, at der aktuelt er et problem. Men netop det, at du spørger til dem, kan betyde, at de på et senere tids- punkt selv tager kontakt til dig eller en anden 5

6 Spørg hellere tidligt... det kan blive for sent Jo før du tager kontakt, desto større mulighed er der for at tage hånd om eventuelle problemer, inden den unge får det værre eller måske dropper ud af skolen Problemer har en tendens til at vokse, hvis den unge går med dem alene for længe Det er ikke sikkert, den unges forældre har lagt mærke til mistrivsel, da mange unge i høj grad holder det for sig selv eller bruger meget tid sammen med vennerne Du har som lærer en særlig mulighed for og forpligtelse til at reagere på mistrivsel Del din bekymring med kollegaer, en leder eller andre i dit netværk. Ved at inddrage andre bliver du mindre alene med bekymringen, og det bliver i højere grad en professi - onel end en personlig overvejelse Hvor bekymret er du? Hvor bekymret er din kollega? Og hvorfor? Brug evt. dialog-barometret på side 2 Det er godt, de spørger med det samme, hvis de kan se at fraværet stiger, eller hvis man er mentalt fraværende i timerne. (Elev fra ungdomsuddannelse) 6

7 Opmærksomhedsfasen tidlige tegn på mistrivsel Hvilke forandringer eller signaler kan være tegn på mistrivsel? Hvordan kan du spotte mistrivsel, før det bliver et alvorligere problem? Her er nogle bud på, hvad der kan være tegn på mistrivsel. Der findes dog ingen facitliste, og en ung kan godt udvise nogle af disse tegn uden at mistrives. Punkterne gælder begge køn. I sociale relationer Du får indtryk af, at den unge lever et atypisk ungdomsliv Den unge skifter kammeratskabskreds Den unge bliver holdt ude af de andre Den unge bliver mobbet eller mobber selv andre Tegn på isolation, ensomhed Den unge ses i fritiden i grupper, hvor rusmidler er samlingspunktet Vennerne kommer og fortæller bekymret om den unge Pludseligt behov for voksenkontakt hos den unge Væremåde Den unge er fraværende og/eller har mange sygedage Mangel på engagement, sløser med lektier, følger ikke med i timerne Overholder ikke aftaler Den unge fortæller historier, der vækker din undren Den unge virker indesluttet eller mentalt fraværende Den unge har kort lunte, optræder udadreagerende, taber evt. helt kontrollen med sin vrede Distræt og glemsom (forsvinder ejendele?) Den unge trækker sig fra fællesskabet eller har en asocial adfærd Signaler om selvdestruktiv, selvskadende eller risikobetonet adfærd Den unge virker nedtrykt eller opgivende, evt. med fravær af drømme og ambitioner Signaler om markante holdningsændringer Fysiske tegn hos den unge Mangelfuld personlig hygiejne Synlig vægtforandring, evt. ændring i spisevaner Opmærksomhed 7

8 Går lige pludselig tildækket i usædvanlig grad, f.eks. mange lag tøj eller kun i lange ærmer/bukser (måske for at skjule vægttab, graviditet, cutting?) Usædvanlig træt (svært ved at sove/falde til ro om natten?) Dramatisk skift i udseende Kropslig uro, rastløshed Synligt påvirket af rusmidler eller har eftervirkninger Blanke øjne, sorte rande under øjnene, gusten hud (tegn på hashmisbrug?) Andre ting at have øje for Overgangsfaser, skift til ny uddannelse, flytning, skilsmisse, dødsfald eller andre familiehændelser Reducerede fritidsaktiviteter Den unge låner penge gentagne gange Overdreven hemmelighedsfuld om sin færden og sine ejendele Kriminalitet Vær opmærksom på de usynlige unge, som aldrig vækker opsigt gemmer de på problemer? Sammenfat dine indtryk Hvor bekymret er du? Hvis du bruger dialog-barometret side 2: Er din bekymring oppe i det røde felt, tæt på eller langt fra? 8

9 Inden du tager den første kontakt nogle overvejelser Giv dig selv tid til at gøre dig nogle tanker om, hvad du egentlig gerne vil sige til den unge og hvordan du vil forklare, at du er blevet opmærksom på ham eller hende. Hvad gør mig opmærksom/bekymret ved netop denne unge? Hvem er problemet mest et problem for? Hvad vil du have ud af kontakten? Har du som lærer nogle personlige grænser for, hvordan og hvor meget du involverer dig? Det er vigtigt at respektere sine egne grænser og udfordre dem med omtanke. Tal evt. med en kollega om det du gerne vil sige til den unge inden samtalen. Rammen Vælg et tidspunkt, hvor du og den unge ikke bliver presset på tid skal det være med det samme eller evt. senere samme dag? Find et egnet samtalerum (uforstyrret, væk fra gangen, med stole og bord, med behageligt lys) Flyt evt. samtalen ud (f.eks. walk-and-talk) Sæt din mobiltelefon på lydløs eller orientér på forhånd om, hvorfor den eventuelt må være tændt Læg lærerrollen fra dig inden samtalen Husk at høre, hvad den unge siger husk på, at den unge kender sit eget liv bedst Hold de gode råd tilbage hold i stedet fast i din egen nysgerrighed, på dette tidspunkt handler det om at få mere at vide Undlad enhver antydning af sanktioner, forbud eller kontrol Pas på med at moralisere, vær ikke bedrevidende og undgå at kritisere den unge eller fordømme den unges handlinger også selvom den unge fortæller om ting, der kan være ubehagelige at høre om Mød den unge som et ungt menneske ikke som en problembærer Før første kontakt 9

10 Det er noget med de spørgsmål, de stiller de er ikke så gode til at komme ind til personer og sådan noget med det mere personlige og hvordan går det så derhjemme. Det er op til en selv faktisk. (Elev fra ungdomsuddannelse) 10

11 Kontaktfasen redskaber til samtalen En måde at åbne samtalen: Når du tager den første kontakt, kan du tage afsæt i en helt konkret observation, du har gjort. Noget som har vakt din nysgerrighed og bekymring og som du nu gerne vil dele med den unge. Med andre ord: Sig hvad du ser se hvad der sker! Eksempler på åbninger: Jeg har lagt mærke til [ ] og er blevet bekymret for, om... Da jeg her forleden så/hørte, at [ ] blev jeg nysgerrig efter at høre din oplevelse af det der skete... Jeg kan se, at [ ], så jeg vil gerne høre lidt om, hvordan du har det i skolen i klassen med dine venner...derhjemme... Hvad tænker du om det, jeg har lagt mærke til? Hvad handler det her om set med dine øjne? Hvor bekymret er der grund til at være? Anvend evt. dialog-barometret på side 2 Vær gerne med det samme åben om, hvor lang tid I har til at snakke sammen og vær fra starten tydelig om dit formål med samtalen: At undersøge din bekymring ved at få lidt mere at vide fra den unge selv. Spørgsmålstyper du kan bruge i samtalen Der er mange måder at spørge på. Dine spørgsmål er dine redskaber i samtalen. Det gælder både om at kunne bruge flere værktøjer og om at vælge det helt rigtige redskab til opgaven. Dit valg af spørgsmål har især indflydelse på, hvordan den unge oplever det at tale med dig om sine private forhold og dermed får dine spørgsmål også betydning for, om den unge føler sig tryg og godt tilpas ved at dele sin viden med dig. Her beskrives kort tre spørgsmålstyper, som har vist sig meget hjælpsomme i samtaler med unge. Når der skal spørges ind til private og måske sensitive emner for den unge, er det godt at kende lidt til hver af disse typer af spørgsmål og at kunne veksle imellem dem efter dit eget gehør. Spørgsmålene behøver ikke at blive stillet i en bestemt rækkefølge. Samtalen 11

12 SPØRGSMÅLSTYPE 1: Tryghedsskabende spørgsmål Det er godt at bruge tryghedsskabende spørgsmål, fordi de hjælper den unge til at føle sig set, forstået og rummet. Den unge får lettere ved at åbne sig. Når der på den måde skabes tillid og fortrolighed mellem jer, bliver det lettere at få uddybet den unges perspektiv. En måde at stille tryghedsskabende spørgsmål kan være at lade det indeholde tre dele. Først bekræfter eller gentager du det, du netop har hørt den unge fortælle. Dernæst udtrykker du i ord en anerkendelse af betydningen af det sagte. Og så beder du den unge fortælle mere om det, du nu er blevet nysgerrig på. To eksempler på tryghedsskabende spørgsmål i tre led: Første led: Du siger, at du tror, din far ikke kan lide dig... (læreren bekræfter det sagte, gerne ved at bruge elevens egne ord). Andet led: Det må føles svært... (læreren anerkender betydnin- gen). Tredje led: Kan du fortælle lidt mere om din far og de tanker, du gør dig om at bo sammen med ham? (læreren forbliver nysgerrig og beder om at få det sagte yderligere uddybet) Første led: Som jeg hører dig, kan du slet ikke koncentrere dig i timerne... (læreren gentager så ordnært som muligt det, eleven har fortalt). Andet led: Så begynder jeg at forstå, at det kan være ret svært at følge med... (læreren anerkend- er, at det sagte har en betydning). Tredje led: Og har du altid haft det sådan, eller hvornår er det kommet? (læreren spørger nysgerrigt videre om det, eleven har fortalt) Det centrale for tryghed og tillid er, at den unge føler, at her er en voksen, som evner at sætte sig ind i den unges oplevelse og erfaringer. Og som er ægte interesseret i at komme til at kende og forstå den unges situation endnu bedre. Du kan nogle gange blive i tvivl om det, en ung fortæller dig måske passer det ikke helt med dine egne indtryk eller din forståelse. Vær på dette tidlige tidspunkt i samtalen meget varsom med at bringe andre versioner af virkeligheden frem På blot et øjeblik kan samtalen udvikle sig til en konkurrence om, hvad der er sandheden. Dette er utrygt for den unge Bliver den unge utryg, vil mange opleve det ubehageligt, og de vil vælge ikke at dele mere om deres liv. Så får du ikke mere at vide (og det var ellers formålet med samtalen) 12

13 Når man bliver trukket ud af de lærere der, så er det altså ude på gangen. Du har måske ikke lyst til at sidde og udtrykke dine inderste følelser, når der bare kommer mennesker forbi. Så har man faktisk slet ikke lyst til at sige noget. Men det var bare noget, der skulle overstås. (Elev fra ungdomsuddannelse) SPØRGSMÅLSTYPE 2: Detektiv-spørgsmål En detektiv afdækker de konkrete forhold i en sag: Hvem, hvad, hvor, hvornår? Spørgsmålene er ligefremme og har til formål at indsamle konkrete informationer. Brug din nysgerrighed og interesse for den unge som brændstof for afdækningen. Eksempler på detektiv-spørgsmål: Hvor længe har du gået med de tanker? I hvilke situationer optræder følelsen af magtesløshed? Hvor ofte har du det sådan? Har du talt med andre om det? Hvad kan du ellers lide at lave? Hvad kunne det være godt at få hjælp til? SPØRGSMÅLSTYPE 3: Antropolog-spørgsmål Antropologen interesserer sig ikke blot for konkrete facts, men også mere bredt for kulturen rundt omkring den unge, den unges historie, familie, netværk og andre livssammenhænge. Hvordan hænger den unges tilværelse egentlig sammen? Antropolog-spørgsmål er gode til at opnå en fornemmelse af, hvad den unge prøver på at overkomme og hvordan den unge selv oplever, at hændelser, personer og erfaringer hænger sammen. Hvordan forholder andre sig til den unge? Er der forskel på problemet i forskellige sammenhænge? Hvordan passer det, der sker lige nu, med andre ting i den unges forhistorie? Eksempler på antropolog-spørgsmål, der afdækker sammenhænge i den unges livsverden: Hvem er ud over dig mest påvirket af problemet? Hvorfor det? Er det ok for dig? I hvilke situationer optræder problemet oftest? Hvad kan grunden være til det? Hvad betyder det for dig? Hvad synes din far, I skal gøre? Hvorfor synes han mon det? Hvordan påvirker det dig? Er der nogen i din familie, du er særligt knyttet til? Hvorfor er det lige blevet dén person, tror du? Hvad tænker hun/han om det, der sker? Har du prøvet noget lignende før i dit liv? Hvad var det, der lignede? Er noget anderledes nu? Er der nogen erfaringer fra dengang, som du kan bruge nu? Samtalen 13

14 Det skal være nogen der har lyst til at hjælpe dig, og som har en almindelig menneskelig forståelse. Ikke bare en holdning om, at nu skal vi have denne her 5 minutters samtale, så vi kan få sat det kryds og få det overstået... og som har lavet det hver dag i 25 år. (Elev fra ungdomsuddannelse) 14

15 Tak for samtalen måder at runde kontakten af Både du og den unge har brug for, at samtalen afsluttes på et passende tidspunkt og på en værdig og fremadrettet måde. Her er nogle forslag, som kan være en hjælp til at runde samtalen godt af: Vend tilbage til nogle af de undtagelser fra problemet, som du har lagt mærke til i løbet af samtalen og spørg ind til dem: Hvad er det især, der har fungeret eller som fungerer allerede? Hvordan vil den unge bruge disse færdigheder eller evner i den kommende tid? Spørg ind til, hvilke relationer der vil kunne støtte den unge: Hvem andre kender til dette, vil kunne forstå dette, vil du kunne snakke med? Foreslå eller opsummér sammen med den unge, hvad der er det næste skridt, sig evt. Det er jeg i tvivl om, men jeg vil gerne undersøge hvad der kan gøres. Aftal konkret, om I skal snakke sammen igen og hvornår. Vær gerne tydelig om, at du gerne vil høre mere, men at du ikke har mere tid nu. Foretag et bekymringstjek: Hvor bekymret synes du, jeg skal være? Hvorfor/hvorfor ikke? Brug evt, dialog-barometret side 2 Efter samtalen At vende samtalen med en kollega bagefter kan være en hjælpsom måde til selv at komme bedre på plads med, hvordan samtalen er forløbet, hvad du egentlig fik at vide, og hvor det nu har ført dig hen. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Fik du skabt de rammer, du gerne ville? Fik du sagt det, du ville på en måde, der gav mening for den unge? Fik du en feedback fra den unge, du kunne bruge fremadrettet? Hvor førte samtalen hen, hvilke næste skridt snakkede I om? Skal andre informeres, og skal der følges op på sagen? Hvad er din kollegas perspektiv, hvis den unge ikke så noget problem eller måske ikke var klar til at snakke om det? Hvordan har du det nu? Kan du gå videre i din dag med ro i sindet? Det er næsten altid en rigtig god idé at spørge eleven senere, hvordan det så er gået. 15 Efter samtalen

16 Handlefaser Læreren vælger selv at have den første samtale med eleven Bekymring for en elev Læreren kontakter åben rådgivning eller hotline for sparring, f.eks.: psykologisk rådgivning (UPCN), ungerådgiver/behandler på misbrugsområdet, Livslinien, andre Læreren tager sin bekymring med tilbage til lærer-teamet eller leder, hvor sagen drøftes. Læreren overdrager sin bekymring til en kollega, studievejleder eller leder, som tager den første samtale med eleven. Bekymring afkræftes i lærerteam. Evt. Senere opfølgning Kollega/ leder har en samtale med eleven Læreren har en samtale med eleven Den unge afkræfter bekymringen. Evt. løbende opfølgning på den unge Sagen drøftes i Lærerteam. Stadig bekymret? Den unge hjælpes videre til studievejleder Interne tiltag, f.eks.: Samtaler med (kontakt)lærer/mentor/ studievejleder/psykolog. Klasserumsintervention. Henvisning til andre tilbud/ eksterne tiltag, f.eks.: Kontakte forældre, henvisning til egen læge, psykiatrisk akutmodtagelse, socialrådgiver, misbrugsrådgivning, andre rådgivningstilbud. Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

FÆLLES RUSMIDDELSTRATEGI. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

FÆLLES RUSMIDDELSTRATEGI. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner FÆLLES RUSMIDDELSTRATEGI i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner INDHOLD Indledning...s. 03 Mission/Formål/Målgruppe...s. 04 Fælles ramme for forebyggelse af rusmidler...s. 06 Hjælpende/rådgivende indsats...s.

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Workshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning

Workshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning Workshop 3 Hjælp i tide - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning Film Hjælp i tide udgående ungerådgivning og kompetenceudvikling af lærerne til at

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Afskedigelse af medarbejdere

Afskedigelse af medarbejdere Afskedigelse af medarbejdere At afskedige en medarbejder er en vanskelig opgave, som kræver både omtanke og empati. Denne håndbog giver nogle gode råd til, hvordan en afskedigelse gennemføres bedst muligt.

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

2. led BFR: team psyk eller soa

2. led BFR: team psyk eller soa Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere