Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?

Transkript

1 Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE For undervisere og vejledere Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? 1

2 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring for den unges trivsel? Brug dette indtryk Når du sammenfatter dine egne indtryk Når du drøfter dine indtryk med en kollega Når du snakker med den unge Modelfotos: Elever fra EUC Kalundborg og EUC Holbæk. Fotograf: Ann Malmgren Viften Hvad kan jeg spørge om? Viften giver eksempler på den unges forskellige livsområder, og den kan være en hjælp til at give samtalen retning: Du folder samtalen ud ved at spørge lidt rundt i hver af de forskellige dele af den unges liv Du samler samtalen ved at spørge ind til, hvilke af delene, der lige nu fylder mest for den unge. Hvor brænder det på? Hvad er mest vigtigt? Brug evt. dialog-barometret på de områder af den unges liv, som du bliver særligt opmærksom på: Hvor bekymret er der grund til at være? FAGLIGHED FAMILIE KLASSEN VENNER/ RELATIONER TRIVSEL FRITID

3 Indhold 5 Den første tvivl 7 Opmærksomhedsfasen 9 Inden kontakt 11 Kontaktfasen 15 Tak for samtalen 16 Handlefaser

4 4 Det er positivt, at lærerne prikker elever på skulderen, som ser ud til at have det svært og spørger: har du det fint? (Elev fra ungdomsuddannelse)

5 Den første tvivl skal jeg gøre noget? Den første tvivl Når du overvejer at tage kontakt til en ung på baggrund af noget, du har lagt mærke til en bekymring om mistrivsel kan det være svært og give anledning til tvivl: Har dét, jeg har lagt mærke til, reelt noget på sig? Er jeg den rette til at henvende mig? Hvordan vil den unge reagere? Har jeg de rette forudsætninger og kompetencer til at gøre det? Vær ikke bange for at henvende dig, hvis du fornemmer, at en ung mistrives. Det er dig, der ser det, så følg din intuition. Tag det første skridt. Denne guide er udarbejdet som en hjælp til undervisere, der dagligt omgås unge. Hvad gør jeg med min tvivl eller bekymring for den unges trivsel? Skal jeg handle? Hvor langt bør jeg gå? Hvor stopper min rolle, og hvordan får jeg mig selv med? Hvordan handler jeg professionelt, så min opmærksomhed bliver til gavn for den unge? Her er nogle erfaringer, du måske kan bruge til at afklare den allerførste tvivl, om du skal gøre mere ved noget, du har lagt mærke til: Lad tvivlen komme den unge til gode hør den unges perspektiv Det er ok at spørge, selvom det kun er en fornemmelse Den unge kan selv sige til eller fra Den unge går ikke i stykker af at blive spurgt du kan ikke gøre situationen værre De fleste unge vil gerne ses og have din opmærksomhed Nogle unge kan virke utilnærmelige eller mener ikke selv, at der aktuelt er et problem. Men netop det, at du spørger til dem, kan betyde, at de på et senere tids- punkt selv tager kontakt til dig eller en anden 5

6 Spørg hellere tidligt... det kan blive for sent Jo før du tager kontakt, desto større mulighed er der for at tage hånd om eventuelle problemer, inden den unge får det værre eller måske dropper ud af skolen Problemer har en tendens til at vokse, hvis den unge går med dem alene for længe Det er ikke sikkert, den unges forældre har lagt mærke til mistrivsel, da mange unge i høj grad holder det for sig selv eller bruger meget tid sammen med vennerne Du har som lærer en særlig mulighed for og forpligtelse til at reagere på mistrivsel Del din bekymring med kollegaer, en leder eller andre i dit netværk. Ved at inddrage andre bliver du mindre alene med bekymringen, og det bliver i højere grad en professi - onel end en personlig overvejelse Hvor bekymret er du? Hvor bekymret er din kollega? Og hvorfor? Brug evt. dialog-barometret på side 2 Det er godt, de spørger med det samme, hvis de kan se at fraværet stiger, eller hvis man er mentalt fraværende i timerne. (Elev fra ungdomsuddannelse) 6

7 Opmærksomhedsfasen tidlige tegn på mistrivsel Hvilke forandringer eller signaler kan være tegn på mistrivsel? Hvordan kan du spotte mistrivsel, før det bliver et alvorligere problem? Her er nogle bud på, hvad der kan være tegn på mistrivsel. Der findes dog ingen facitliste, og en ung kan godt udvise nogle af disse tegn uden at mistrives. Punkterne gælder begge køn. I sociale relationer Du får indtryk af, at den unge lever et atypisk ungdomsliv Den unge skifter kammeratskabskreds Den unge bliver holdt ude af de andre Den unge bliver mobbet eller mobber selv andre Tegn på isolation, ensomhed Den unge ses i fritiden i grupper, hvor rusmidler er samlingspunktet Vennerne kommer og fortæller bekymret om den unge Pludseligt behov for voksenkontakt hos den unge Væremåde Den unge er fraværende og/eller har mange sygedage Mangel på engagement, sløser med lektier, følger ikke med i timerne Overholder ikke aftaler Den unge fortæller historier, der vækker din undren Den unge virker indesluttet eller mentalt fraværende Den unge har kort lunte, optræder udadreagerende, taber evt. helt kontrollen med sin vrede Distræt og glemsom (forsvinder ejendele?) Den unge trækker sig fra fællesskabet eller har en asocial adfærd Signaler om selvdestruktiv, selvskadende eller risikobetonet adfærd Den unge virker nedtrykt eller opgivende, evt. med fravær af drømme og ambitioner Signaler om markante holdningsændringer Fysiske tegn hos den unge Mangelfuld personlig hygiejne Synlig vægtforandring, evt. ændring i spisevaner Opmærksomhed 7

8 Går lige pludselig tildækket i usædvanlig grad, f.eks. mange lag tøj eller kun i lange ærmer/bukser (måske for at skjule vægttab, graviditet, cutting?) Usædvanlig træt (svært ved at sove/falde til ro om natten?) Dramatisk skift i udseende Kropslig uro, rastløshed Synligt påvirket af rusmidler eller har eftervirkninger Blanke øjne, sorte rande under øjnene, gusten hud (tegn på hashmisbrug?) Andre ting at have øje for Overgangsfaser, skift til ny uddannelse, flytning, skilsmisse, dødsfald eller andre familiehændelser Reducerede fritidsaktiviteter Den unge låner penge gentagne gange Overdreven hemmelighedsfuld om sin færden og sine ejendele Kriminalitet Vær opmærksom på de usynlige unge, som aldrig vækker opsigt gemmer de på problemer? Sammenfat dine indtryk Hvor bekymret er du? Hvis du bruger dialog-barometret side 2: Er din bekymring oppe i det røde felt, tæt på eller langt fra? 8

9 Inden du tager den første kontakt nogle overvejelser Giv dig selv tid til at gøre dig nogle tanker om, hvad du egentlig gerne vil sige til den unge og hvordan du vil forklare, at du er blevet opmærksom på ham eller hende. Hvad gør mig opmærksom/bekymret ved netop denne unge? Hvem er problemet mest et problem for? Hvad vil du have ud af kontakten? Har du som lærer nogle personlige grænser for, hvordan og hvor meget du involverer dig? Det er vigtigt at respektere sine egne grænser og udfordre dem med omtanke. Tal evt. med en kollega om det du gerne vil sige til den unge inden samtalen. Rammen Vælg et tidspunkt, hvor du og den unge ikke bliver presset på tid skal det være med det samme eller evt. senere samme dag? Find et egnet samtalerum (uforstyrret, væk fra gangen, med stole og bord, med behageligt lys) Flyt evt. samtalen ud (f.eks. walk-and-talk) Sæt din mobiltelefon på lydløs eller orientér på forhånd om, hvorfor den eventuelt må være tændt Læg lærerrollen fra dig inden samtalen Husk at høre, hvad den unge siger husk på, at den unge kender sit eget liv bedst Hold de gode råd tilbage hold i stedet fast i din egen nysgerrighed, på dette tidspunkt handler det om at få mere at vide Undlad enhver antydning af sanktioner, forbud eller kontrol Pas på med at moralisere, vær ikke bedrevidende og undgå at kritisere den unge eller fordømme den unges handlinger også selvom den unge fortæller om ting, der kan være ubehagelige at høre om Mød den unge som et ungt menneske ikke som en problembærer Før første kontakt 9

10 Det er noget med de spørgsmål, de stiller de er ikke så gode til at komme ind til personer og sådan noget med det mere personlige og hvordan går det så derhjemme. Det er op til en selv faktisk. (Elev fra ungdomsuddannelse) 10

11 Kontaktfasen redskaber til samtalen En måde at åbne samtalen: Når du tager den første kontakt, kan du tage afsæt i en helt konkret observation, du har gjort. Noget som har vakt din nysgerrighed og bekymring og som du nu gerne vil dele med den unge. Med andre ord: Sig hvad du ser se hvad der sker! Eksempler på åbninger: Jeg har lagt mærke til [ ] og er blevet bekymret for, om... Da jeg her forleden så/hørte, at [ ] blev jeg nysgerrig efter at høre din oplevelse af det der skete... Jeg kan se, at [ ], så jeg vil gerne høre lidt om, hvordan du har det i skolen i klassen med dine venner...derhjemme... Hvad tænker du om det, jeg har lagt mærke til? Hvad handler det her om set med dine øjne? Hvor bekymret er der grund til at være? Anvend evt. dialog-barometret på side 2 Vær gerne med det samme åben om, hvor lang tid I har til at snakke sammen og vær fra starten tydelig om dit formål med samtalen: At undersøge din bekymring ved at få lidt mere at vide fra den unge selv. Spørgsmålstyper du kan bruge i samtalen Der er mange måder at spørge på. Dine spørgsmål er dine redskaber i samtalen. Det gælder både om at kunne bruge flere værktøjer og om at vælge det helt rigtige redskab til opgaven. Dit valg af spørgsmål har især indflydelse på, hvordan den unge oplever det at tale med dig om sine private forhold og dermed får dine spørgsmål også betydning for, om den unge føler sig tryg og godt tilpas ved at dele sin viden med dig. Her beskrives kort tre spørgsmålstyper, som har vist sig meget hjælpsomme i samtaler med unge. Når der skal spørges ind til private og måske sensitive emner for den unge, er det godt at kende lidt til hver af disse typer af spørgsmål og at kunne veksle imellem dem efter dit eget gehør. Spørgsmålene behøver ikke at blive stillet i en bestemt rækkefølge. Samtalen 11

12 SPØRGSMÅLSTYPE 1: Tryghedsskabende spørgsmål Det er godt at bruge tryghedsskabende spørgsmål, fordi de hjælper den unge til at føle sig set, forstået og rummet. Den unge får lettere ved at åbne sig. Når der på den måde skabes tillid og fortrolighed mellem jer, bliver det lettere at få uddybet den unges perspektiv. En måde at stille tryghedsskabende spørgsmål kan være at lade det indeholde tre dele. Først bekræfter eller gentager du det, du netop har hørt den unge fortælle. Dernæst udtrykker du i ord en anerkendelse af betydningen af det sagte. Og så beder du den unge fortælle mere om det, du nu er blevet nysgerrig på. To eksempler på tryghedsskabende spørgsmål i tre led: Første led: Du siger, at du tror, din far ikke kan lide dig... (læreren bekræfter det sagte, gerne ved at bruge elevens egne ord). Andet led: Det må føles svært... (læreren anerkender betydnin- gen). Tredje led: Kan du fortælle lidt mere om din far og de tanker, du gør dig om at bo sammen med ham? (læreren forbliver nysgerrig og beder om at få det sagte yderligere uddybet) Første led: Som jeg hører dig, kan du slet ikke koncentrere dig i timerne... (læreren gentager så ordnært som muligt det, eleven har fortalt). Andet led: Så begynder jeg at forstå, at det kan være ret svært at følge med... (læreren anerkend- er, at det sagte har en betydning). Tredje led: Og har du altid haft det sådan, eller hvornår er det kommet? (læreren spørger nysgerrigt videre om det, eleven har fortalt) Det centrale for tryghed og tillid er, at den unge føler, at her er en voksen, som evner at sætte sig ind i den unges oplevelse og erfaringer. Og som er ægte interesseret i at komme til at kende og forstå den unges situation endnu bedre. Du kan nogle gange blive i tvivl om det, en ung fortæller dig måske passer det ikke helt med dine egne indtryk eller din forståelse. Vær på dette tidlige tidspunkt i samtalen meget varsom med at bringe andre versioner af virkeligheden frem På blot et øjeblik kan samtalen udvikle sig til en konkurrence om, hvad der er sandheden. Dette er utrygt for den unge Bliver den unge utryg, vil mange opleve det ubehageligt, og de vil vælge ikke at dele mere om deres liv. Så får du ikke mere at vide (og det var ellers formålet med samtalen) 12

13 Når man bliver trukket ud af de lærere der, så er det altså ude på gangen. Du har måske ikke lyst til at sidde og udtrykke dine inderste følelser, når der bare kommer mennesker forbi. Så har man faktisk slet ikke lyst til at sige noget. Men det var bare noget, der skulle overstås. (Elev fra ungdomsuddannelse) SPØRGSMÅLSTYPE 2: Detektiv-spørgsmål En detektiv afdækker de konkrete forhold i en sag: Hvem, hvad, hvor, hvornår? Spørgsmålene er ligefremme og har til formål at indsamle konkrete informationer. Brug din nysgerrighed og interesse for den unge som brændstof for afdækningen. Eksempler på detektiv-spørgsmål: Hvor længe har du gået med de tanker? I hvilke situationer optræder følelsen af magtesløshed? Hvor ofte har du det sådan? Har du talt med andre om det? Hvad kan du ellers lide at lave? Hvad kunne det være godt at få hjælp til? SPØRGSMÅLSTYPE 3: Antropolog-spørgsmål Antropologen interesserer sig ikke blot for konkrete facts, men også mere bredt for kulturen rundt omkring den unge, den unges historie, familie, netværk og andre livssammenhænge. Hvordan hænger den unges tilværelse egentlig sammen? Antropolog-spørgsmål er gode til at opnå en fornemmelse af, hvad den unge prøver på at overkomme og hvordan den unge selv oplever, at hændelser, personer og erfaringer hænger sammen. Hvordan forholder andre sig til den unge? Er der forskel på problemet i forskellige sammenhænge? Hvordan passer det, der sker lige nu, med andre ting i den unges forhistorie? Eksempler på antropolog-spørgsmål, der afdækker sammenhænge i den unges livsverden: Hvem er ud over dig mest påvirket af problemet? Hvorfor det? Er det ok for dig? I hvilke situationer optræder problemet oftest? Hvad kan grunden være til det? Hvad betyder det for dig? Hvad synes din far, I skal gøre? Hvorfor synes han mon det? Hvordan påvirker det dig? Er der nogen i din familie, du er særligt knyttet til? Hvorfor er det lige blevet dén person, tror du? Hvad tænker hun/han om det, der sker? Har du prøvet noget lignende før i dit liv? Hvad var det, der lignede? Er noget anderledes nu? Er der nogen erfaringer fra dengang, som du kan bruge nu? Samtalen 13

14 Det skal være nogen der har lyst til at hjælpe dig, og som har en almindelig menneskelig forståelse. Ikke bare en holdning om, at nu skal vi have denne her 5 minutters samtale, så vi kan få sat det kryds og få det overstået... og som har lavet det hver dag i 25 år. (Elev fra ungdomsuddannelse) 14

15 Tak for samtalen måder at runde kontakten af Både du og den unge har brug for, at samtalen afsluttes på et passende tidspunkt og på en værdig og fremadrettet måde. Her er nogle forslag, som kan være en hjælp til at runde samtalen godt af: Vend tilbage til nogle af de undtagelser fra problemet, som du har lagt mærke til i løbet af samtalen og spørg ind til dem: Hvad er det især, der har fungeret eller som fungerer allerede? Hvordan vil den unge bruge disse færdigheder eller evner i den kommende tid? Spørg ind til, hvilke relationer der vil kunne støtte den unge: Hvem andre kender til dette, vil kunne forstå dette, vil du kunne snakke med? Foreslå eller opsummér sammen med den unge, hvad der er det næste skridt, sig evt. Det er jeg i tvivl om, men jeg vil gerne undersøge hvad der kan gøres. Aftal konkret, om I skal snakke sammen igen og hvornår. Vær gerne tydelig om, at du gerne vil høre mere, men at du ikke har mere tid nu. Foretag et bekymringstjek: Hvor bekymret synes du, jeg skal være? Hvorfor/hvorfor ikke? Brug evt, dialog-barometret side 2 Efter samtalen At vende samtalen med en kollega bagefter kan være en hjælpsom måde til selv at komme bedre på plads med, hvordan samtalen er forløbet, hvad du egentlig fik at vide, og hvor det nu har ført dig hen. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Fik du skabt de rammer, du gerne ville? Fik du sagt det, du ville på en måde, der gav mening for den unge? Fik du en feedback fra den unge, du kunne bruge fremadrettet? Hvor førte samtalen hen, hvilke næste skridt snakkede I om? Skal andre informeres, og skal der følges op på sagen? Hvad er din kollegas perspektiv, hvis den unge ikke så noget problem eller måske ikke var klar til at snakke om det? Hvordan har du det nu? Kan du gå videre i din dag med ro i sindet? Det er næsten altid en rigtig god idé at spørge eleven senere, hvordan det så er gået. 15 Efter samtalen

16 Handlefaser Læreren vælger selv at have den første samtale med eleven Bekymring for en elev Læreren kontakter åben rådgivning eller hotline for sparring, f.eks.: psykologisk rådgivning (UPCN), ungerådgiver/behandler på misbrugsområdet, Livslinien, andre Læreren tager sin bekymring med tilbage til lærer-teamet eller leder, hvor sagen drøftes. Læreren overdrager sin bekymring til en kollega, studievejleder eller leder, som tager den første samtale med eleven. Bekymring afkræftes i lærerteam. Evt. Senere opfølgning Kollega/ leder har en samtale med eleven Læreren har en samtale med eleven Den unge afkræfter bekymringen. Evt. løbende opfølgning på den unge Sagen drøftes i Lærerteam. Stadig bekymret? Den unge hjælpes videre til studievejleder Interne tiltag, f.eks.: Samtaler med (kontakt)lærer/mentor/ studievejleder/psykolog. Klasserumsintervention. Henvisning til andre tilbud/ eksterne tiltag, f.eks.: Kontakte forældre, henvisning til egen læge, psykiatrisk akutmodtagelse, socialrådgiver, misbrugsrådgivning, andre rådgivningstilbud. Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup