Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE. For undervisere og vejledere. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så?"

Transkript

1 Mistrivsel hos unge OPMÆRKSOMHEDS- GUIDE For undervisere og vejledere Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Samtalen Og hvad gør jeg så? 1

2 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring for den unges trivsel? Brug dette indtryk Når du sammenfatter dine egne indtryk Når du drøfter dine indtryk med en kollega Når du snakker med den unge Modelfotos: Elever fra EUC Kalundborg og EUC Holbæk. Fotograf: Ann Malmgren Viften Hvad kan jeg spørge om? Viften giver eksempler på den unges forskellige livsområder, og den kan være en hjælp til at give samtalen retning: Du folder samtalen ud ved at spørge lidt rundt i hver af de forskellige dele af den unges liv Du samler samtalen ved at spørge ind til, hvilke af delene, der lige nu fylder mest for den unge. Hvor brænder det på? Hvad er mest vigtigt? Brug evt. dialog-barometret på de områder af den unges liv, som du bliver særligt opmærksom på: Hvor bekymret er der grund til at være? FAGLIGHED FAMILIE KLASSEN VENNER/ RELATIONER TRIVSEL FRITID

3 Indhold 5 Den første tvivl 7 Opmærksomhedsfasen 9 Inden kontakt 11 Kontaktfasen 15 Tak for samtalen 16 Handlefaser

4 4 Det er positivt, at lærerne prikker elever på skulderen, som ser ud til at have det svært og spørger: har du det fint? (Elev fra ungdomsuddannelse)

5 Den første tvivl skal jeg gøre noget? Den første tvivl Når du overvejer at tage kontakt til en ung på baggrund af noget, du har lagt mærke til en bekymring om mistrivsel kan det være svært og give anledning til tvivl: Har dét, jeg har lagt mærke til, reelt noget på sig? Er jeg den rette til at henvende mig? Hvordan vil den unge reagere? Har jeg de rette forudsætninger og kompetencer til at gøre det? Vær ikke bange for at henvende dig, hvis du fornemmer, at en ung mistrives. Det er dig, der ser det, så følg din intuition. Tag det første skridt. Denne guide er udarbejdet som en hjælp til undervisere, der dagligt omgås unge. Hvad gør jeg med min tvivl eller bekymring for den unges trivsel? Skal jeg handle? Hvor langt bør jeg gå? Hvor stopper min rolle, og hvordan får jeg mig selv med? Hvordan handler jeg professionelt, så min opmærksomhed bliver til gavn for den unge? Her er nogle erfaringer, du måske kan bruge til at afklare den allerførste tvivl, om du skal gøre mere ved noget, du har lagt mærke til: Lad tvivlen komme den unge til gode hør den unges perspektiv Det er ok at spørge, selvom det kun er en fornemmelse Den unge kan selv sige til eller fra Den unge går ikke i stykker af at blive spurgt du kan ikke gøre situationen værre De fleste unge vil gerne ses og have din opmærksomhed Nogle unge kan virke utilnærmelige eller mener ikke selv, at der aktuelt er et problem. Men netop det, at du spørger til dem, kan betyde, at de på et senere tids- punkt selv tager kontakt til dig eller en anden 5

6 Spørg hellere tidligt... det kan blive for sent Jo før du tager kontakt, desto større mulighed er der for at tage hånd om eventuelle problemer, inden den unge får det værre eller måske dropper ud af skolen Problemer har en tendens til at vokse, hvis den unge går med dem alene for længe Det er ikke sikkert, den unges forældre har lagt mærke til mistrivsel, da mange unge i høj grad holder det for sig selv eller bruger meget tid sammen med vennerne Du har som lærer en særlig mulighed for og forpligtelse til at reagere på mistrivsel Del din bekymring med kollegaer, en leder eller andre i dit netværk. Ved at inddrage andre bliver du mindre alene med bekymringen, og det bliver i højere grad en professi - onel end en personlig overvejelse Hvor bekymret er du? Hvor bekymret er din kollega? Og hvorfor? Brug evt. dialog-barometret på side 2 Det er godt, de spørger med det samme, hvis de kan se at fraværet stiger, eller hvis man er mentalt fraværende i timerne. (Elev fra ungdomsuddannelse) 6

7 Opmærksomhedsfasen tidlige tegn på mistrivsel Hvilke forandringer eller signaler kan være tegn på mistrivsel? Hvordan kan du spotte mistrivsel, før det bliver et alvorligere problem? Her er nogle bud på, hvad der kan være tegn på mistrivsel. Der findes dog ingen facitliste, og en ung kan godt udvise nogle af disse tegn uden at mistrives. Punkterne gælder begge køn. I sociale relationer Du får indtryk af, at den unge lever et atypisk ungdomsliv Den unge skifter kammeratskabskreds Den unge bliver holdt ude af de andre Den unge bliver mobbet eller mobber selv andre Tegn på isolation, ensomhed Den unge ses i fritiden i grupper, hvor rusmidler er samlingspunktet Vennerne kommer og fortæller bekymret om den unge Pludseligt behov for voksenkontakt hos den unge Væremåde Den unge er fraværende og/eller har mange sygedage Mangel på engagement, sløser med lektier, følger ikke med i timerne Overholder ikke aftaler Den unge fortæller historier, der vækker din undren Den unge virker indesluttet eller mentalt fraværende Den unge har kort lunte, optræder udadreagerende, taber evt. helt kontrollen med sin vrede Distræt og glemsom (forsvinder ejendele?) Den unge trækker sig fra fællesskabet eller har en asocial adfærd Signaler om selvdestruktiv, selvskadende eller risikobetonet adfærd Den unge virker nedtrykt eller opgivende, evt. med fravær af drømme og ambitioner Signaler om markante holdningsændringer Fysiske tegn hos den unge Mangelfuld personlig hygiejne Synlig vægtforandring, evt. ændring i spisevaner Opmærksomhed 7

8 Går lige pludselig tildækket i usædvanlig grad, f.eks. mange lag tøj eller kun i lange ærmer/bukser (måske for at skjule vægttab, graviditet, cutting?) Usædvanlig træt (svært ved at sove/falde til ro om natten?) Dramatisk skift i udseende Kropslig uro, rastløshed Synligt påvirket af rusmidler eller har eftervirkninger Blanke øjne, sorte rande under øjnene, gusten hud (tegn på hashmisbrug?) Andre ting at have øje for Overgangsfaser, skift til ny uddannelse, flytning, skilsmisse, dødsfald eller andre familiehændelser Reducerede fritidsaktiviteter Den unge låner penge gentagne gange Overdreven hemmelighedsfuld om sin færden og sine ejendele Kriminalitet Vær opmærksom på de usynlige unge, som aldrig vækker opsigt gemmer de på problemer? Sammenfat dine indtryk Hvor bekymret er du? Hvis du bruger dialog-barometret side 2: Er din bekymring oppe i det røde felt, tæt på eller langt fra? 8

9 Inden du tager den første kontakt nogle overvejelser Giv dig selv tid til at gøre dig nogle tanker om, hvad du egentlig gerne vil sige til den unge og hvordan du vil forklare, at du er blevet opmærksom på ham eller hende. Hvad gør mig opmærksom/bekymret ved netop denne unge? Hvem er problemet mest et problem for? Hvad vil du have ud af kontakten? Har du som lærer nogle personlige grænser for, hvordan og hvor meget du involverer dig? Det er vigtigt at respektere sine egne grænser og udfordre dem med omtanke. Tal evt. med en kollega om det du gerne vil sige til den unge inden samtalen. Rammen Vælg et tidspunkt, hvor du og den unge ikke bliver presset på tid skal det være med det samme eller evt. senere samme dag? Find et egnet samtalerum (uforstyrret, væk fra gangen, med stole og bord, med behageligt lys) Flyt evt. samtalen ud (f.eks. walk-and-talk) Sæt din mobiltelefon på lydløs eller orientér på forhånd om, hvorfor den eventuelt må være tændt Læg lærerrollen fra dig inden samtalen Husk at høre, hvad den unge siger husk på, at den unge kender sit eget liv bedst Hold de gode råd tilbage hold i stedet fast i din egen nysgerrighed, på dette tidspunkt handler det om at få mere at vide Undlad enhver antydning af sanktioner, forbud eller kontrol Pas på med at moralisere, vær ikke bedrevidende og undgå at kritisere den unge eller fordømme den unges handlinger også selvom den unge fortæller om ting, der kan være ubehagelige at høre om Mød den unge som et ungt menneske ikke som en problembærer Før første kontakt 9

10 Det er noget med de spørgsmål, de stiller de er ikke så gode til at komme ind til personer og sådan noget med det mere personlige og hvordan går det så derhjemme. Det er op til en selv faktisk. (Elev fra ungdomsuddannelse) 10

11 Kontaktfasen redskaber til samtalen En måde at åbne samtalen: Når du tager den første kontakt, kan du tage afsæt i en helt konkret observation, du har gjort. Noget som har vakt din nysgerrighed og bekymring og som du nu gerne vil dele med den unge. Med andre ord: Sig hvad du ser se hvad der sker! Eksempler på åbninger: Jeg har lagt mærke til [ ] og er blevet bekymret for, om... Da jeg her forleden så/hørte, at [ ] blev jeg nysgerrig efter at høre din oplevelse af det der skete... Jeg kan se, at [ ], så jeg vil gerne høre lidt om, hvordan du har det i skolen i klassen med dine venner...derhjemme... Hvad tænker du om det, jeg har lagt mærke til? Hvad handler det her om set med dine øjne? Hvor bekymret er der grund til at være? Anvend evt. dialog-barometret på side 2 Vær gerne med det samme åben om, hvor lang tid I har til at snakke sammen og vær fra starten tydelig om dit formål med samtalen: At undersøge din bekymring ved at få lidt mere at vide fra den unge selv. Spørgsmålstyper du kan bruge i samtalen Der er mange måder at spørge på. Dine spørgsmål er dine redskaber i samtalen. Det gælder både om at kunne bruge flere værktøjer og om at vælge det helt rigtige redskab til opgaven. Dit valg af spørgsmål har især indflydelse på, hvordan den unge oplever det at tale med dig om sine private forhold og dermed får dine spørgsmål også betydning for, om den unge føler sig tryg og godt tilpas ved at dele sin viden med dig. Her beskrives kort tre spørgsmålstyper, som har vist sig meget hjælpsomme i samtaler med unge. Når der skal spørges ind til private og måske sensitive emner for den unge, er det godt at kende lidt til hver af disse typer af spørgsmål og at kunne veksle imellem dem efter dit eget gehør. Spørgsmålene behøver ikke at blive stillet i en bestemt rækkefølge. Samtalen 11

12 SPØRGSMÅLSTYPE 1: Tryghedsskabende spørgsmål Det er godt at bruge tryghedsskabende spørgsmål, fordi de hjælper den unge til at føle sig set, forstået og rummet. Den unge får lettere ved at åbne sig. Når der på den måde skabes tillid og fortrolighed mellem jer, bliver det lettere at få uddybet den unges perspektiv. En måde at stille tryghedsskabende spørgsmål kan være at lade det indeholde tre dele. Først bekræfter eller gentager du det, du netop har hørt den unge fortælle. Dernæst udtrykker du i ord en anerkendelse af betydningen af det sagte. Og så beder du den unge fortælle mere om det, du nu er blevet nysgerrig på. To eksempler på tryghedsskabende spørgsmål i tre led: Første led: Du siger, at du tror, din far ikke kan lide dig... (læreren bekræfter det sagte, gerne ved at bruge elevens egne ord). Andet led: Det må føles svært... (læreren anerkender betydnin- gen). Tredje led: Kan du fortælle lidt mere om din far og de tanker, du gør dig om at bo sammen med ham? (læreren forbliver nysgerrig og beder om at få det sagte yderligere uddybet) Første led: Som jeg hører dig, kan du slet ikke koncentrere dig i timerne... (læreren gentager så ordnært som muligt det, eleven har fortalt). Andet led: Så begynder jeg at forstå, at det kan være ret svært at følge med... (læreren anerkend- er, at det sagte har en betydning). Tredje led: Og har du altid haft det sådan, eller hvornår er det kommet? (læreren spørger nysgerrigt videre om det, eleven har fortalt) Det centrale for tryghed og tillid er, at den unge føler, at her er en voksen, som evner at sætte sig ind i den unges oplevelse og erfaringer. Og som er ægte interesseret i at komme til at kende og forstå den unges situation endnu bedre. Du kan nogle gange blive i tvivl om det, en ung fortæller dig måske passer det ikke helt med dine egne indtryk eller din forståelse. Vær på dette tidlige tidspunkt i samtalen meget varsom med at bringe andre versioner af virkeligheden frem På blot et øjeblik kan samtalen udvikle sig til en konkurrence om, hvad der er sandheden. Dette er utrygt for den unge Bliver den unge utryg, vil mange opleve det ubehageligt, og de vil vælge ikke at dele mere om deres liv. Så får du ikke mere at vide (og det var ellers formålet med samtalen) 12

13 Når man bliver trukket ud af de lærere der, så er det altså ude på gangen. Du har måske ikke lyst til at sidde og udtrykke dine inderste følelser, når der bare kommer mennesker forbi. Så har man faktisk slet ikke lyst til at sige noget. Men det var bare noget, der skulle overstås. (Elev fra ungdomsuddannelse) SPØRGSMÅLSTYPE 2: Detektiv-spørgsmål En detektiv afdækker de konkrete forhold i en sag: Hvem, hvad, hvor, hvornår? Spørgsmålene er ligefremme og har til formål at indsamle konkrete informationer. Brug din nysgerrighed og interesse for den unge som brændstof for afdækningen. Eksempler på detektiv-spørgsmål: Hvor længe har du gået med de tanker? I hvilke situationer optræder følelsen af magtesløshed? Hvor ofte har du det sådan? Har du talt med andre om det? Hvad kan du ellers lide at lave? Hvad kunne det være godt at få hjælp til? SPØRGSMÅLSTYPE 3: Antropolog-spørgsmål Antropologen interesserer sig ikke blot for konkrete facts, men også mere bredt for kulturen rundt omkring den unge, den unges historie, familie, netværk og andre livssammenhænge. Hvordan hænger den unges tilværelse egentlig sammen? Antropolog-spørgsmål er gode til at opnå en fornemmelse af, hvad den unge prøver på at overkomme og hvordan den unge selv oplever, at hændelser, personer og erfaringer hænger sammen. Hvordan forholder andre sig til den unge? Er der forskel på problemet i forskellige sammenhænge? Hvordan passer det, der sker lige nu, med andre ting i den unges forhistorie? Eksempler på antropolog-spørgsmål, der afdækker sammenhænge i den unges livsverden: Hvem er ud over dig mest påvirket af problemet? Hvorfor det? Er det ok for dig? I hvilke situationer optræder problemet oftest? Hvad kan grunden være til det? Hvad betyder det for dig? Hvad synes din far, I skal gøre? Hvorfor synes han mon det? Hvordan påvirker det dig? Er der nogen i din familie, du er særligt knyttet til? Hvorfor er det lige blevet dén person, tror du? Hvad tænker hun/han om det, der sker? Har du prøvet noget lignende før i dit liv? Hvad var det, der lignede? Er noget anderledes nu? Er der nogen erfaringer fra dengang, som du kan bruge nu? Samtalen 13

14 Det skal være nogen der har lyst til at hjælpe dig, og som har en almindelig menneskelig forståelse. Ikke bare en holdning om, at nu skal vi have denne her 5 minutters samtale, så vi kan få sat det kryds og få det overstået... og som har lavet det hver dag i 25 år. (Elev fra ungdomsuddannelse) 14

15 Tak for samtalen måder at runde kontakten af Både du og den unge har brug for, at samtalen afsluttes på et passende tidspunkt og på en værdig og fremadrettet måde. Her er nogle forslag, som kan være en hjælp til at runde samtalen godt af: Vend tilbage til nogle af de undtagelser fra problemet, som du har lagt mærke til i løbet af samtalen og spørg ind til dem: Hvad er det især, der har fungeret eller som fungerer allerede? Hvordan vil den unge bruge disse færdigheder eller evner i den kommende tid? Spørg ind til, hvilke relationer der vil kunne støtte den unge: Hvem andre kender til dette, vil kunne forstå dette, vil du kunne snakke med? Foreslå eller opsummér sammen med den unge, hvad der er det næste skridt, sig evt. Det er jeg i tvivl om, men jeg vil gerne undersøge hvad der kan gøres. Aftal konkret, om I skal snakke sammen igen og hvornår. Vær gerne tydelig om, at du gerne vil høre mere, men at du ikke har mere tid nu. Foretag et bekymringstjek: Hvor bekymret synes du, jeg skal være? Hvorfor/hvorfor ikke? Brug evt, dialog-barometret side 2 Efter samtalen At vende samtalen med en kollega bagefter kan være en hjælpsom måde til selv at komme bedre på plads med, hvordan samtalen er forløbet, hvad du egentlig fik at vide, og hvor det nu har ført dig hen. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Fik du skabt de rammer, du gerne ville? Fik du sagt det, du ville på en måde, der gav mening for den unge? Fik du en feedback fra den unge, du kunne bruge fremadrettet? Hvor førte samtalen hen, hvilke næste skridt snakkede I om? Skal andre informeres, og skal der følges op på sagen? Hvad er din kollegas perspektiv, hvis den unge ikke så noget problem eller måske ikke var klar til at snakke om det? Hvordan har du det nu? Kan du gå videre i din dag med ro i sindet? Det er næsten altid en rigtig god idé at spørge eleven senere, hvordan det så er gået. 15 Efter samtalen

16 Handlefaser Læreren vælger selv at have den første samtale med eleven Bekymring for en elev Læreren kontakter åben rådgivning eller hotline for sparring, f.eks.: psykologisk rådgivning (UPCN), ungerådgiver/behandler på misbrugsområdet, Livslinien, andre Læreren tager sin bekymring med tilbage til lærer-teamet eller leder, hvor sagen drøftes. Læreren overdrager sin bekymring til en kollega, studievejleder eller leder, som tager den første samtale med eleven. Bekymring afkræftes i lærerteam. Evt. Senere opfølgning Kollega/ leder har en samtale med eleven Læreren har en samtale med eleven Den unge afkræfter bekymringen. Evt. løbende opfølgning på den unge Sagen drøftes i Lærerteam. Stadig bekymret? Den unge hjælpes videre til studievejleder Interne tiltag, f.eks.: Samtaler med (kontakt)lærer/mentor/ studievejleder/psykolog. Klasserumsintervention. Henvisning til andre tilbud/ eksterne tiltag, f.eks.: Kontakte forældre, henvisning til egen læge, psykiatrisk akutmodtagelse, socialrådgiver, misbrugsrådgivning, andre rådgivningstilbud. Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup

Mistrivsel hos unge. Kontakt- og samtaleguide. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Og hvad gør jeg så?

Mistrivsel hos unge. Kontakt- og samtaleguide. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Og hvad gør jeg så? Mistrivsel hos unge Kontakt- og samtaleguide Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Og hvad gør jeg så? 1 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring? Brug dette indtryk i din

Læs mere

Mistrivsel hos unge. Kontakt- og samtaleguide. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Og hvad gør jeg så?

Mistrivsel hos unge. Kontakt- og samtaleguide. Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Og hvad gør jeg så? Mistrivsel hos unge Kontakt- og samtaleguide Tidlig opmærksomhed Den første kontakt Og hvad gør jeg så? 1 To gode værktøjer Dialog-barometret Hvor på skalaen er din bekymring? Brug dette indtryk i din

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Kortlægning elev. Baggrundsoplysninger. 1 - Sæt kryds ved, om du er dreng eller pige. 1 - Mor 2 - Far. 1 - Sæt kryds ved den uddannelse, du går på

Kortlægning elev. Baggrundsoplysninger. 1 - Sæt kryds ved, om du er dreng eller pige. 1 - Mor 2 - Far. 1 - Sæt kryds ved den uddannelse, du går på Udvalg Undersøgelse Inviterede Besvarede Svarprocent Prikket Data opdateret Handelsgymnasiet Efteråret 2015 244 225 92,21 19.12.2015 Kortlægning elev Baggrundsoplysninger 1 - Sæt kryds ved, om du er dreng

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH

MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH MENTAL SUNDHED HOS UNGE EUC NORDVESTSJÆLLAND SUNDHEDSSTYRELSENS KONFERENCE 23. NOVEMBER 2016 LENE SMITH FORMÅL OG MÅL FOR SUS - PROJEKTET Formål At fremme mental sundhed hos unge og dermed mindske risikoen

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten 10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

10tips til at skabe gnister i kundekontakten

10tips til at skabe gnister i kundekontakten 10tips til at skabe gnister i kundekontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv kunden 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega

Den gode omsorgssamtale. tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale tips og råd til, hvordan du som tillidsvalgt støtter din kollega Den gode omsorgssamtale Indhold Pjecen er udarbejdet af Cabi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er det

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere