Rapport fra Stormøde om de sociale 2020-mål for voksne udsatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Stormøde om de sociale 2020-mål for voksne udsatte"

Transkript

1 Rapport fra Stormøde om de sociale 2020-mål for voksne udsatte november 2013

2 FORORD Forord v. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte I september 2013 præsenterede regeringen sit udspil Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod Udspillet var et nyt og meget tiltrængt politisk fokus på en stor gruppe mennesker, der i alt for langt tid er blevet overset og sparet på. Men der var store mangler ved udspillet. For det første manglede der et mål for bekæmpelse af fattigdom. For det andet var der ikke sat en krone af til at indfri målene. Rådet for Socialt Udsatte tog udspillets udfordringer op. Vi inviterede brugere, sociale organisationer, eksperter og praktikere til et stormøde i Næstved den november Formålet var at samle forslag til, hvordan regeringen når sine mål og at foreslå mål for de vigtige områder, som ikke umiddelbart var en del af regeringens udspil. Deltagerne arbejdede intensivt over et døgn. Resultatet de konkrete forslag har vi samlet i rapporten her. Indholdet er altså udtryk for deltagernes holdninger og diskussioner og ikke nødvendigvis Rådets. I rapporten kan du læse om baggrunden for stormødet, hvordan mødet foregik og om arbejdet i og de konkrete forslag fra de individuelle arbejdsgrupper. Bagerst finder du en deltagerliste. Konsulentvirksomheden Public Futures bistod med tilrettelæggelsen af stormødet, og rapporten her er lavet i et samarbejde mellem Rådets sekretariat og Public Futures. Rådet for Socialt Udsatte takker alle deltagerne, der med stor arbejdslyst og engagement udarbejdede så mange gode forslag. Vi håber, at regeringen tager imod dem, og vi håber, at rapporten vil blive brugt af NGO ere, lokale beslutningstagere og ildsjæle i den fortsatte fortalervirksomhed med og for socialt udsatte. God læselyst! Jann Sjursen 16. december 2013 Deltagerne har kigget kritisk på regeringens mål og vurderet, om de er dækkende for de problemer, der er på de forskellige områder. Deltagerne er kommet med konkrete forslag til, hvordan man kan nå målene. De har set på, om man kan gøre de eksisterende mål endnu mere ambitiøse. Og de har opstillet nye mål for de udsatte grupper, der ikke blev tilgodeset af regeringen. Arbejdet har ikke været bundet op på, at initiativerne ikke måtte koste noget essensen har været, at forslagene skal gøre en positiv forskel, finansiering eller ej. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 3

3 Indhold FORORD...3 DEL I: GENERELLE BETRAGTNINGER...9 Et stort møde...9 Kvalificering af 2020-målene...11 Konkrete idéer...13 Fra 2020 til i dag backcasting...14 DEL II: DOKUMENTATION...16 Arbejdsmetode og dokumentation...16 Workshopgruppe om hjemløshed...17 Workshopgruppe om fattigdom...21 Workshopgruppe om misbrug...24 Workshopgruppe om prostitution...26 Workshopgruppe om sindslidelse...29 Deltagerliste...32 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 5

4 Plads til forskellighed Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen besøgte stormødets første dag og holdt tale for deltagerne, hvor hun blandt andet kom ind på de værdier, de sociale 2020-mål bygger på her i uddrag. Det sidste, jeg vil tale om i dag, handler om de værdier, vi bringer med os ind i arbejdet med de sociale 2020-mål. Her vil jeg kort fortælle om en oplevelse, jeg havde, da jeg besøgte et socialt botilbud i Løgumkloster. Her havde en ny beboer lad os kalde hende Erna problemer med at passe ind i dagligdagen. Et af problemerne var blandt andet, at hun ikke kunne holde ud at være på sit værelse om natten. Hun følte sig indespærret. Det overraskende ved historien er, at Erna ikke bare blev fortalt, at hun måtte vænne sig til en normal hverdag. Personalet besluttede nemlig at lytte helt konkret til, hvad hun drømte om og endte derfor med at lave et lille shelter til hende ude i haven, hvor hun kunne sove om natten. Hvorfor fortæller jeg den historie? Historien er selvfølgelig et godt eksempel på en ukonventionel og innovativ tilgang til at løse sociale problemer. Det er noget, vi altid elsker at høre om. Men endnu vigtigere handler historien om, hvordan vi som system ser på det med at inkludere den udsatte Erna. Erna skal ikke nødvendigvis formes til at opfylde flertallets idealer om det gode og normale liv i det her tilfælde den varme stue med en blød seng, som mange af os andre nok ville foretrække. Hun får lov til at leve et liv på egne præmisser, som hun selv synes er værdigt. Desværre synes jeg ikke altid, det er den tilgang, jeg ser. Sommetider har jeg f.eks. en fornemmelse af, at det med at mindske støjen fra udsatte mennesker bliver prioriteret højere end det at give dem plads i fællesskabet. Og at dét at inkludere de mest udsatte i vores fællesskab ofte kommer til at handle om at videregive vores egne værdier og normer, så borgernes ønsker tabes af syne. Den tendens vil jeg gerne advare imod og bidrage til, at vi får gjort op med. Hvis vi virkelig vil skabe reel inklusion af de mennesker, vi er samlet for at tale om her i dag, kræver det, at vi bliver bedre til at bløde op på vores normalitetsbegreb. Det gælder i det offentlige, hvor vi må lave politikker og planlægge indsatser, der giver plads til Erna og andre som hende. Men civilsamfundet har også en væsentlig rolle at spille. Som naboer, familie, kolleger og borgere skal vi give plads til forskellighed og mangfoldighed. Det kan ikke gøres ved lov eller klares af en styrelse under staten. Det handler om holdninger og om at byde mennesker, der er anderledes, velkommen i stedet for at skubbe dem fra sig. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 6 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 7

5 DEL I: GENERELLE BETRAGTNINGER Et stort møde Rådet for Socialt Udsatte havde inviteret til stormøde, og der kom deltagere fra alle dele af landet. Fra organisationer deltog generalsekretærer, rådgivningschefer, formænd, ledere, bestyrelsesmedlemmer, sekretariatschefer, direktører, landssekretærer, landsformænd, udviklingskonsulenter, ledere og politiske konsulenter m. fl. Fra arbejdet i institutioner og i marken var der forstandere, formænd, frivillige, projektledere, brugerrepræsentanter, gruppeledere m. fl. Fra forskningsverdenen havde vi professorer, forskere, statistikere, overlæger m. fl. Til sammen repræsenterede de alle dele af arbejdet med voksne udsatte, fra hjemløse over prostituerede og sindslidende til misbrugere, og de repræsenterede både frivillige, professionelle, brugere og pårørende. Alle var de kommet til Menstrup Kro den 21. og 22. november for at give og modtage, bidrage og hente inspiration, samarbejde og diskutere. Alle havde de valgt at tage imod invitationen og gribe en enestående mulighed for at mødes på tværs af sociale områder og fagligheder og for at arbejde med det lange sigt, som regeringen med sit 2020-udspil har sat på dagsordenen. 24 timer, som var dedikeret til arbejdet med socialpolitisk fremtid, perspektiver, kritik, formulering af ideer og forslag. Der var lagt op til, at stormødet skulle være et arbejdsmøde, og arbejdet blev der. Tre workshop-sessions i fem arbejdsgrupper, der satte fokus på hver sit område: Hjemløshed. Fattigdom. Misbrug. Prostitution. Sindslidelse. Deltagerne brugte regeringens udspil som afsæt for en tretrinsproces, der først diskuterede mål, dernæst barrierer og muligheder for at realisere dem, og som endelig mundede ud i formuleringen af en lang række konkrete ideer og forslag til initiativer. Undervejs gæstede socialminister Annette Vilhelmsen mødet, fortalte om hensigterne med 2020-målene og besvarede spørgsmål, både uddybende og kritiske. Og et af det sociale arbejdes fyrtårne gennem fire årtier, Bjarne Lenau Henriksen, leverede en tankevækkende og bevægende tale under middagen om kærlighedens magt. Energien var høj og usvækket gennem de to dage, og resultatet er en flot idépakke med lang holdbarhed og med hilsen til regeringen til anbefaling og inspiration. Den kan med stor fordel åbnes, før beslutningerne om, hvordan strategien konkret skal udmøntes i de kommende år, skal tages. Sociale 2020-mål Regeringen har spillet ud med sine 2020-mål. Fra stormødet udgår en stillingtagen til disse mål, en kvalificering af målene og en udvikling af nye mål på områder, hvor regeringen ikke har defineret mål. Det gælder bekæmpelse af fattigdom, hvor regeringen ikke har bebudet at ville opstille mål. Helt overordnet var både Rådet for Socialt Udsatte, som havde inviteret, og stormødets deltagere positivt indstillet overfor selve idéen om mål i socialpolitikken. Målenes konkrete indhold, deres ambitionsniveau og hvordan de tænkes realiseret er selvfølgelig altafgørende, men at sætte mål sætter en dagsorden, man kan forholde sig til, og som man kan bruge som afsæt for arbejdet og dialogen. Det er også positivt, at man inviterer til at se længere ud i fremtiden end de normale drifts-, budget- og valgperiodehorisonter. Der var og er selvsagt en række konkrete kritikpunkter i forhold til regeringens udspil. Målene er foreløbig kun delmål på delområder, og bebudede målsætninger udestår stadig. Der er tale om snævre mål, der heller ikke går ind og berører sammenhængen med den bredere samfundsudvikling. Der er en mangelfuld konkretisering af, hvordan målene skal nås. Og så er der spørgsmålet om, at der ikke sættes penge af til indsatsen. Men trods kritik og forbehold, kan man opfatte regeringsudspillet som en åbning, en invitation til at gå i gang med arbejdet. Det var det, Rådet for Socialt Udsatte havde valgt, og det var den indstilling, der prægede hele stormødet. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 9

6 DEL I: GENERELLE BETRAGTNINGER DEL I: GENERELLE BETRAGTNINGER Stormødets 2020-mål Deltagerne på stormødet diskuterede og kvalificerede regeringens mål og formulerede samtidig en række selvstændige mål, som enten supplerer eller skærper regeringens, eller som dækker områder, hvor regeringen ikke selv har formuleret mål. Regeringen har bebudet mål på nogle områder og har set bort fra andre fx fattigdom. Hjemløshed Fattigdom Misbrug Prostitution Sindslidelse Regeringens sociale 2020-mål for voksne udsatte Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 pct. Det svarer til et niveau på højst personer. Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 pct. Fattigdom er ikke en del af regeringens sociale mål. Der vil blive fulgt op på Ekspertudvalgets arbejde med en officiel fattigdomsgrænse, bl.a. ved årlige redegørelser. Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 pct. Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 pct. Regeringen vil arbejde for at opstille mål for alkoholmisbrug. Regeringen vil arbejde for at opstille mål. Regeringen vil arbejde for at opstille mål. Mødet var først og fremmest et arbejds-, inspirationsog idémøde, og det er i den ånd, forslagene er formuleret. Opgaven var at åbne op og gerne komme med mange ideer med det formål at skabe en ide-bank, som kan inspirere, og hvorfra man kan udvælge de ideer, man vil arbejde videre med, herunder skærpe, tilpasse og videreudvikle. Langt de fleste af de foreslåede målsætninger er udtryk for en ganske høj konsensus i de enkelte arbejdsgrupper. Arbejdsgruppernes forslag til sociale 2020-mål Regeringens målsætninger bør kvalificeres og differentieres. F.eks. så man arbejder med konkrete undermålsætninger for kommuner og for forskellige målgrupper og problemer, herunder unge, kvinder, gadesovere, demens. Mål for forebyggelse af hjemløshed inklusive faktorer som gæld, misbrug, ludomani. Mål for det reelle antal berørte personer over hele året. Antallet af fattige efter den nye fattigdomsgrænse skal være halveret i Børnefattigdom skal være afskaffet i Uligheden målt på den såkaldte rate skal højst være 4 i Det svarer til en reduktion på 30 % og vil bringe den ned på det niveau, den lå på i Behov for yderligere begrebsafklaring omkring stoffri m.v. Antallet af narkotikarelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 100. Socialt udsatte med et stof- eller alkoholmisbrug skal opleve, at de har reelle tilbud om en individuel og helhedsorienteret behandlingsindsats, hvor skadesreduktion også er omdrejningspunkt. Andelen af mennesker i prostitution, der oplever, at der eksisterer tilbud, der kan hjælpe dem, skal stige støt år for år frem mod Antallet af mennesker i prostitution reduceres via en helhedsorienteret indsats til højst 2020 personer i En holdningsændring til køb af seksuelle ydelser, så andelen af mænd, der finder det i orden at købe sex hos en prostitueret, falder støt fra 61 % i 2013 frem mod Overdødeligheden for mennesker med psykisk sygdom reduceres med 25 pct. frem mod Antallet af mennesker med alvorlige psykiske lidelser, der er fraværende fra arbejdsmarkedet, skal halveres. Antallet af unge, der forlader en ungdomsuddannelse pga. psykiske lidelser, halveres. Kvalificering af 2020-målene Mange af stormødets deltagere har tæt føling med praksis. De repræsenterer virkeligheden og hverdagen på det sociale område, og deres fokus er meget skarpt på, hvad politiske målsætninger betyder konkret for udsatte mennesker. Derfor er diskussionerne og argumentationen bag mål og initiativer et vigtigt output af arbejdet på mødet. Inspiration, idéer og perspektiver blev udvekslet på tværs af erfaringer og arbejdsområder og på grundlag af et højt niveau af viden og indsigt. Her har vi samlet nogle tværgående perspektiver, der kan uddrages på baggrund af debatterne i grupper og overvejelserne som vi hørte dem på tværs af mål og områder, workshops og plenum. Behov for viden og præcisering: Der er et stort behov for løbende vidensudvikling på alle områder. Én ting er at opstille målsætninger, noget helt andet er, hvilke midler og tiltag, der er effektive i forhold til at nå dem og hvad de koster. Desuden er der den klassiske læresætning om, at man skal passe på med, hvad man måler, for det er det, man får. Regeringens 2020-målsætninger (de, der findes) kan umiddelbart se præcise og målbare ud, men der er i næsten alle tilfælde behov for skarpere definition og klargøring af målenes konkrete indhold, målgruppe og sigte. Når regeringen har en målsætning om antallet af udskrevne fra herberger til egen bolig, rejser det det helt banale, men afgørende spørgsmål om, hvad der forstås ved egen bolig? Eller hvad forstås ved stoffrihed, når det gælder målet om at øge resultaterne af misbrugsbehandlingen? Samfundsudviklingen er en faktor: Som de foreligger, tager målsætningerne ikke hensyn til tendenserne på området. Målene må ses i lyset af den udvikling, der er i gang på de respektive områder, og som hænger sammen med den bredere samfundsudvikling. I forhold til mange af de sociale problemstillinger går udviklingen i den forkerte retning. Antallet af fattige er mere end fordoblet på ti år, antallet af hjemløse er steget på trods af den stort anlagte nationale hjemløsestrategi, antallet af psykisk syge er stigende målene skal således ramme et bevægeligt mål. Det peger også på, at en indsats, der fokuserer snævert på de opstillede mål og problemer, let vil få karakter af symptombehandling, der ikke kommer i bund med de bagvedliggende årsager. Normalitet og norm: Stigmatisering er en meget væsentlig problemstilling på hele det sociale område. Ved at sætte mål for reduktion af en given målgruppe, er der en risiko for at skabe eller fastholde en stigmatisering af gruppen. Det er en gennemgående negativ erfaring blandt samfundets udsatte, at de bliver mødt som en sag eller et problem frem for at blive set som en person. Risikerer man at stigmatisere yderligere ved at sætte mål om f.eks. stoffrihed og exit af prostitution? Kan man leve en god og værdig tilværelse som hjemløs, hvis det er det, man ønsker? Den type spørgsmål blev debatteret, og det viste sig i mange tilfælde ikke at være så entydigt, som når man ser det fra et skrivebord på Slotsholmen eller rådhuset. Samtænkning og opgør med siloerne: Socialforvaltninger, beskæftigelsesområde, behandlingssystem, sundhedssystem, retssystem, uddannelsessystem. Forskellige instanser tager sig i dag af forskellige delproblemer på det sociale område. I bedste fald supplerer indsatserne hinanden, i værste fald modarbejder de hinanden. Ofte giver de mere bureaukrati og dobbeltarbejde, og undertiden falder ansvaret mellem to stole. Systemet er opbygget i siloer, og det er nødvendigt at finde løsninger på disse problemer. Regeringen er godt klar over det i sit udspil, hvor det hedder: Det er samtidig vigtigt, at den fornødne koordinering mellem de enkelte områder finder sted, så indsatsen i relation til sundhed, uddannelse, misbrug, beskæftigelse og sociale forhold koordineres bedre. I praksis er erfaringen, at behovet er meget stort, og at der desværre sker alt for lidt. Det afspejlede diskussionerne, hvor netop denne type af barrierer dvs. systemets egne uhensigtsmæssigheder optrådte igen og igen, med eksempler på, hvordan udsattes situation belastes af det. Det hele menneske: I forlængelse af siloproblemet: Socialt udsatte mennesker er ikke kun en diagnose eller en sag, men hele mennesker i en virkelig verden. Sociale problemstillinger er komplekse, og der er ofte mange problemstillinger i udsatte menneskers liv. Rådet for Socialt Udsatte definerer netop socialt udsatte som personer, der har mere end et alvorligt socialt problem. Det er afgørende, at fokus i indsatsen lægges på mennesket, det hele menneske, og at den enkelte bliver set som en person, ikke blot et socialt, arbejdsmarkedsmæssigt RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 10 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 11

7 DEL I: GENERELLE BETRAGTNINGER DEL I: GENERELLE BETRAGTNINGER eller sundhedsmæssigt delproblem. Det var også her, workshop-session 2 kom til sin ret, og hvor deltagerne fra de fem grupper modtog feedback fra alle andre deltagere. Barrierer og muligheder Ovenstående betragtninger og kvalificering af 2020-målsætnignerne er langt hen ad vejen også en sammenfatning af debatter, der udsprang af arbejdet med punktet Barrierer og muligheder. De konkrete barrierer og muligheder, som blev identificeret i workshopgrupperne, fremgår af dokumentationsafsnittet. Man kan sige, at der i mange tilfælde består et omvendt forhold mellem barrierer og muligheder, så identifikationen af en barriere samtidig giver en mulighed for at overvinde barrieren og dermed også ofte giver anledning til at formulere et initiativ. Konkrete idéer Gennem hele stormødet og især på mødets anden dag blev der udviklet en lang række konkrete idéer og tiltag, som kan være med til at realisere målene. Arbejdet og diskussionerne bar præg af et højt niveau for faglig og praktisk viden. De konkrete ideer er i mange tilfælde resultatet af et langt forudgående arbejde, som yderligere blev kvalificeret i mødet med andre deltageres perspektiver. I andre tilfælde fremkom helt nye ideer. Det var også tydeligt, at nogle områder og tilgange er præget af en høj dynamik, som også gav sig udslag i idéudviklingen. Men der findes også områder, hvor positionerne er mere etablerede. Her er en række af de initiativer, der blev foreslået af grupperne, udvalgt efter deres vigtighed hvor stor deres potentielle effekt er i forhold til at realisere målene og deres grad af nyhed i forhold til hidtidig tænkning og praksis. I rapportens Del II er alle ideer præsenteret. Vigtige ideer nye ideer mange ideer Der blev formuleret ideer og initiativer på alle områder. I overensstemmelse med den mangfoldighed og kompleksitet, som præger udsatteområdet, befinder ideerne sig på mange niveauer, både mht. aktører og mht. dele af indsatsen fra målrettede, specifikke og individuelle indsatser over opsøgende rådgivning og til nationale strategier og handlingsprogrammer. Kan man opnå fælles retningslinjer og et fagligt kompetenceløft på misbrugsområdet, en national handlingsplan på prostitutionsområdet og en effektiv fælles europæisk politik på området for migranthjemløse, vil det også være markante og vigtige fremskridt. Andre ideer har et større element af nyhed, nytænkning og overraskelse. Det gælder f.eks. ideen om et personligt ombud til sindslidende efter svensk model, alternative boformer til at imødekomme hjemløseproblemer som bed & breakfast, midlertidige boliger i tomme kontorer og automater med udtrækssenge på jernbanestationer. Det gælder også etableringen af et misbrugsforum, der systematisk opsamler brugererfaringer, og forslaget om en statslig Bank Danmark, der vil kunne udvikle og administrere bankprodukter specielt rettet mod fattige kunder som private banker ikke ser nogen forretningsmæssig interesse i. Som tidligere nævnt er ideerne ikke udtryk for nogen formel indstilling fra stormødet. Hensigten er, at de mange ideer til sammen skaber en ide-bank, som kan inspirere regeringen såvel som alle andre, der arbejder med voksne udsatte, herunder kommuner, NGO er og faggrupper. Ikke alle ideer er nye, men omhandler til gengæld vigtige, kroniske problemstillinger, som ikke er blevet løst trods tidligere forsøg. Det gælder f.eks. den tunge problematik omkring gæld, som fastholder mange i en udsigtsløs fattigdomssituation. Bedre adgang til gældsrådgivning og især gældssanering er forsøgt før, men må og skal kunne gøres bedre og vil potentielt kunne betyde et kæmpe fremskridt på det sociale område. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 12 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 13

8 DEL I: GENERELLE BETRAGTNINGER DEL II: DOKUMENTATION Fra 2020 til i dag backcasting Den metode, der blev brugt i arbejdet på stormødet, var backcasting en metode, der er hentet fra fremtidsstudier. Ved hjælp af metoden kan man sige, at stormødet tegnede et omrids af en egentlig strategi, eller i hvert fald af en række elementer, der kan danne udgangspunkt for en strategi på de enkelte områder. Tankegangen og metoden er enkel: 1. Start med at sætte et mål. 2. I lyset af målene: Identificér på den ene side hvilke barrierer, der vanskeliggør realiseringen af målet og på den anden side de muligheder, der er for at fremme realiseringen. 3. I lyset af mål, barrierer og muligheder: Formulér konkrete initiativer og tiltag, der vil bringe os i retning af målet. Eksempelvis formulerede workshop-gruppen om psykisk syge et mål om, at overdødeligheden for mennesker med psykisk sygdom skal reduceres med 25 procent frem mod En væsentlig barriere for dette er, at mange når at blive alvorligt psykisk syge, før de modtager hjælp. En anden barriere er, at der ikke afsættes midler til psykiatrien, der svarer til det somatiske område. En mulighed, der kan bringes i spil, er en kommunal indsats i samarbejde med frivillige organisationer. Og det initiativ, der sættes i værk her og nu, er en tidlig indsats, så indlæggelse og diagnosticering undgås. Et andet eksempel på, hvordan processen kan skabe en rød tråd, et flow fra mål til initiativer, er fra fattigdomsgruppen. Målet er en halvering af fattigdom i En barriere er en for høj husleje for lavindkomstgrupper, som pga. manglende retssikkerhed ikke opnår den boligsikring, de har ret til efter lovgivningen. Mange af de svageste er ikke klar over, at de skal søge. En mulighed er at oplyse dem bedre om deres rettigheder. En anden er at gøre udbetaling af boligsikring automatisk baseret på allerede foreliggende oplysninger. Her vil initiativet være at gribe den sidste mulighed, der allerede foreligger, og sørge for, at boligsikringen når dem, der har ret til den, og brug for den. Det vil afhjælpe afsavn, forebygge udsættelser og dermed en række af de følgeproblemer, så det vil trække i retning af målet om at halvere antallet af fattige. Udover arbejdet med backcasting-metoden indeholdt stormødet også en tværgående session, hvor de enkelte grupper præsenterede deres overvejelser for alle andre deltagere i en Open Space -model en markedsplads af ideer. Kærligheden er noget lort Bjarne Lenau Henriksen er et fyrtårn på det sociale område og gennem mange år medlem af Rådet for Socialt Udsatte. Han er også fængselspræst ved Horserød Statsfængsel, hvor han hver torsdag afholder lyrikcafe. Ved stormødets middag holdt han en såkaldt dinner speech om oplevelserne bag murene her et uddrag. Kærligheden er noget lort. Det er der evidensbaseret dokumentation for. I hvert fald, når man sidder i arresten i Guds faderlige varetægt og venter i én uendelighed på sin dom. Kærligheden er mest af alt blevet til jalousi og mistillid, siger K. Det gør ondt ad helvede til. Han er ved at runde de 20 og er en ret rutineret elsker. Det tror fanden, siger jeg, mens vi alle sammen sidder ude i afdelingens køkken med kaffen og kanelstangen. Hvis jeres kærester har det samme syn på mænd, som I har på piger, så boller de da frisk og frejdigt udenom alt, hvad de kan, mens I er så dumme at henslæbe livet herinde, siger jeg fromt. De ser surt på mig. Du er alt for gammel, Bjarne, siger K. Du har sgu aldrig været 20 og haft en kæreste, der gik alene på diskotek med veninderne. Det sidste er rigtigt, men jeg har været 20. Og havde ikke de store problemer med at score piger og holde fast i dem. For en tid. De kigger vantro på mig. Er det rigtigt? Ja, det er. Hvordan gjorde du? Det var noget med, at jeg fandt ud af, at piger ikke bare skulle tages på brysterne, men også på ordet. Så fulgte alt det andet med. Lige så stille og roligt. Hvad var det for ord? K er nysgerrig. Dem tager vi i næste uge, når jeg kommer igen. Torsdagen er præstens dag i arresten, hvor vi alle kan være sammen uden for cellerne. Jeg glæder mig til de totalt tatoverede, muskuløse og pilskaldede samtaler, hvor alle byder ind på godt og ondt. De er der alle sammen torsdagen efter. Rygterne er gået: Scorekursus, vi skal på scorekursus! Jeg kalder det nu lyrik-cafe. Efter det obligatoriske ritual med kaffe og kanelstang, lægger jeg hårdt ud: Hold fastere omkring mig Med dine runde Arme/ Hold fast, imens dit Hjerte/Endnu har blod og Varme. Om lidt, saa er vi skilt ad,/som Bærrene paa Hækken;/Om lidt er vi forsvundne,/som Boblerne i Bækken. Der bli r helt stille. Ingen rør sig. Alle kigger på mig. Undtagen L. Han er vred. Sådan noget bræk. Det er ikke til at holde ud. Det er sgu da ikke andet end angst, angst og angst oveni. Præcis, siger jeg. Det er det, Emil Aarestrup kaldte sit digt: Angst. Det er angsten for at miste det menneske, man er vild med. Der er ikke noget så angstprovokerende som kærligheden. For på et tidspunkt forsvinder den. Jeg har fotokopieret angsten. Den ryger lige ned i lommerne og med ind i cellen. Den skal læses. Også fordi den er så smuk. For det er den jo, siger K, som godt vil have 2 kopier, så kæresten kan få den ene. Vi er sikre på, at hun så ikke kan finde ud af andet end at elske ham, når hun får angsten og Aarestrup med i et brev. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 14 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 15

9 DEL II: DOKUMENTATION Arbejdsmetode og dokumentation Stormødets gennemgående arbejdsform var workshops. De fem workshop-grupper var sammensat af eksperterne på de respektive områder, og det var med til at sikre et højt fagligt og erfaringsmæssigt niveau. Arbejdet forløb i tre sessioner, struktureret efter backcasting-modellen se figur nedenfor. I den første session arbejdede man med 2020-mål og med barrierer og muligheder. I den tredje session formulerede man konkrete ideer og initiativer. Den mellemste session var en open space session, hvor grupperne præsenterede deres resultater fra første session med henblik på dialog, input og indsigter, som gik på tværs af fagligheder og ekspertise. Metoden var medvirkende til at skabe et synligt og logisk forløb, der kunne drage nytte af de respektive faglige ekspertiser, samtidig med, at den indlagte open space-session gav mulighed for tværgående perspektiver og afspejlingen af mangfoldigheden, de sammensatte problemstillinger og det hele menneske. På de følgende sider præsenteres de fem gruppers debatter og idéudvikling i form af en overordnet opsummering af gruppens arbejde og en konkret afrapportering. Workshopgruppe om hjemløshed Diskussionen i gruppen tog afsæt i de hidtidige erfaringer på området. Den tidligere regerings ønske om, at ingen skulle være ufrivillig hjemløs, lykkedes ikke, og Hjemløsestrategien er man ikke kommet i mål med, især ikke forhold til de unge hjemløse, hvilket ses af den nyeste hjemløsetælling. Der reflekteres for lidt over fortiden til fordel for en udvikling af nye metoder hele tiden. Mål Debatten i gruppen tog afsæt i Hjemløsestrategien effekten og manglerne i strategien. I forhold til regeringens sociale 2020-mål blev det fremført, at det endelige mål principielt skal være ingen hjemløse i modsætning til regeringens mål om en reduktion på 25 %. Det blev også påpeget, at der først skal være nok pladser på herbergerne. En interessant debat er, hvordan strukturelle forhold medvirker til, at mennesker bliver hjemløse. Og det kan være mere relevant, at der bliver skabt en politisk konsensus om, hvordan vi når målene, frem for at diskutere antallet af hjemløse. Det blev påpeget, at en helt generel risiko ved at opstille kvantitative mål er, at måltal kommer i centrum frem for det enkelte menneske. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkeltes egne behov og ønsker. Det blev vurderet, at man godt kan komme i mål med at reducere antallet af hjemløse med mindst 25 % svarende til et niveau på højst personer. Man kan også nå det andet mål om, at andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 procent, men det forudsætter, at man har de rette redskaber, herunder bedre registreringssystemer. Validiteten af det nuværende afkrydsningssystem er tvivlsom. Det blev også anført, at strukturerne i samfundet kan være en barriere for en reduktion i antallet af hjemløse. Eksempelvis den nye kontanthjælpsreform, regler om varigheden af opholdet i en given kommune som forudsætning for at få tildelt en bolig i kommunen og andre bureaukratiske barrierer. Det er en barriere, at man ikke i tilstrækkelig grad gør brug af den viden og de erfaringer, der faktisk findes på området. Tilsvarende bliver eksisterende lovgivning og metoder ikke brugt tilstrækkeligt aktivt. Unge hjemløse og boliger Et vigtigt gennemgående tema var unge hjemløse og den store stigning i antallet af unge hjemløse. Der er behov for en særlig tidlig og forebyggende indsats i forhold til dem. Det blev foreslået at lave et nationalt mål for unge hjemløse. Det blev også påpeget, at det er meget vigtigt, at selvmøderprincippet opretholdes, da det ellers vil få store konsekvenser for hjemløse. Vi har brug for mere kreativitet i forhold til skæve boliger og herberger, herunder at herbergerne kan laves om til andre boformer her kan skæve boliger også tænkes ind. Eller at hjemløse kan bo i tomme boliger, hvor f.eks. unge hjemløse selv kan være med til at bestemme, hvordan deres bolig skal se ud. Gruppen foreslog endvidere differentierede ind- og udslusningsmuligheder til natcafeer, herberger, forsorgshjem og socialpædagogisk støtte i bofællesskaber. Problematikken om udskrivninger til gaden blev drøftet i flere omgange. Her understregede gruppen vigtigheden af en afklaring af kompetencer på f.eks. sundhedsområdet, hvilket kunne opnås med sundhedsaftaler med regionerne, således at man undgår, at borgere udskrives til gaden eller herberg. Kommunale niveau På det kommunale niveau blev manglende vilje til indskudslån fremhævet, og det paradoksale ved, at kommunen hellere vil betale hver måned for en plads på et herberg end at yde et indskudslån til en bolig. Det blev foreslået, at hver kommune, der har hjemløshed, skal lave en kommunal strategi for, hvordan man vil opnå 2020-målene. Selvom ambitionen om målsætningen på hjemløseområdet blev kritiseret, blev det også påpeget, at det trods alt er positivt med en målsætning, som kommunerne kan benytte til at se, om det går den rigtige vej. Civilsamfundets rolle DEL II: DOKUMENTATION Civilsamfundet har en vigtig rolle generelt i forhold til at kvalificere målene og specifikt i forhold til eksempelvis udenlandske hjemløse. Men frivillige organisationer skal RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 16 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 17

10 DEL II: DOKUMENTATION DEL II: DOKUMENTATION ikke druknes i bureaukrati, og det er vigtigt at fastholde selvstændigheden og sikre, at frivilligt arbejde sker efter egne principper. Der er en fare for, at reglerne bliver rigide, når man indgår aftale med kommuner. Der er tendenser til, at frivillige har fået for meget ansvar og for mange opgaver, som det offentlige burde tage sig af. Eksempelvis at kommunerne ligefrem budgetterer med frivillige i budgetlægningen. Kvalitetskrav og ansvar for ansatte fagprofessionelle i forhold til frivillige var et tema. Det blev foreslået at udarbejde kvalitetsredegørelser for at sikre, at frivillige fagprofessionelle får ordentlige forhold, når der laves fagarbejde på gaden. Internationale perspektiver Hjemløshed blev også diskuteret i forhold til antallet af udenlandske hjemløse. Det er en relativ lille gruppe, og der bør være et kvalificeret tilbud til dem. Det er en opgave, der også bør løses på EU-niveau. Det skal være en statslig forpligtelse, og den danske regering skal tage fat her og især i forhold til de svageste migranter. Det internationale perspektiv skal generelt på banen i forhold til hjemløshed. F.eks. fra Norge, hvor unge bygger deres egen bolig. Ressourcer og helhedstænkning Hvis målene skal nås, skal der sandsynligvis afsættes flere ressourcer, men lige så vigtigt er det at fokusere på helheder og at sammentænke de forskellige, eksisterende indsatser. Hjemløses deltagelse i arbejdsliv, aktivering, beskæftigelse osv. indeholder muligheder, men det kræver, at der skabes opgaver, der passer til hjemløse. Hjemløsegruppen er ikke som andre udsatte grupper (f.eks. kontanthjælpsmodtagere,) og derfor er der behov for særlige aktiveringsprojekter og opgaver, som passer til dem. Der var generel enighed i gruppen om nødvendigheden af at bryde målene op delmål og gøre dem mere differentierede og mere mangfoldige. Det gælder både geografisk og mht. målgrupper. Dokumentation fra workshopgruppen om hjemløshed Mål Kommentarer og kvalificering af regeringens to mål på hjemløseområdet: Antallet af hjemløse reduceres med mindst 25 procent. Det svarer til et niveau på højst personer. Aktuelle muligheder skal udnyttes, indtil nye muligheder opstår/skabes Producerer vores samfund flere hjemløse? Det reelle antal berørte over hele året Det forebyggende perspektiv er vigtigt Skal målsætningen differentieres? Undermål i kommunerne Undermålsætninger (f.eks. hvor hurtigt bliver der taget hånd om henvendelsen) Strukturelle problemer og bureaukrati Mere konkrete undermålsætninger Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 procent. Statistikken skal være helt klar (indrapportering til Ankestyrelsen har mangler) Historien viser, at målet er realistisk Hjemløse er ingen homogen gruppe. Derfor foreslås det, at der formuleres delmål for særlige målgrupper: Unge Kvinder Gadesovere Mennesker med demens Migranter Barrierer og muligheder Barrierer: Midler/økonomien, herunder Gæld (pga. misbrug, ludomani) Redskaber i den kommende kontanthjælpsreform, som kan bruges forebyggende For ufleksible regler for hjælp til boligindskudslån For fleksibel eller manglende hjælp til etableringsudgifter - nogle kommuner kræver fortsat, at hjemløse sparer op til etablering ud af kontanthjælp Man skal bekæmpe hjemløshed, men ikke hjemløse Manglende opmærksomhed på hjemløses mangfoldighed Måltal (hellere individualitet) Mangel på mellemstationer Mangel på nuancering (f.eks. landsdele, forskellige behov) Roden til problemet stikker dybt. Indtil nu er der kun sket harm reduction Muligheder: Vi har gode metoder brug dem Tænk fællesskabet ind Øget socialisering Del information Mere samkøring af eksisterende projekter Konkrete initiativer/idé-bank Statsligt plan/politisk niveau: Tilbud til de svageste migranter (i Kbh. skønnes personer), f.eks. shelters Politik på migrantområdet Kommunikation og samarbejde på tværs af landegrænser -> herunder EU Kommissionen Afklaring på kompetencer på sundhedsområdet, f.eks. udskrivning til gaden Samarbejde mellem regioner Der skal nedsættes en national arbejdsgruppe om papirløse immigranter Nordisk samarbejde/forpligtelser for hvert land Frelsens Hær er ved at nedsætte en international gruppe, der skal komme med anbefalinger Tal for udenlandske hjemløse skal med -> på europæisk plan skal der tælles, og statistikken skal være sammenlignelig Gennemgang af lovgivningen (hvad skaber problemer og hvad virker) Strukturelle barrierer i bygningen af boliger Selvmøderprincippet Digital post løsninger til de mange hjemløse, der er i kan bruge digital post mv. Kommunalt niveau: Bevidsthed i kommunerne (fakta med tal, nationale mål, osv.) ETHOS klassifikationerne skal ligge til grund for definition af hjemløshed Forebyggelse af den unge gruppe af hjemløse -> ekstra indsats (bostøtte i midlertidige lejligheder) Årlig afrapportering fra kommunerne på området SKP skal bruges (brug den eksisterende lovgivning) -> handleplaner for den enkelte (hvis redskaberne dur, skal de bruges aktivt) Indskudslån Den koordinerende sagsbehandler/case manager, alment praktiserende, beskæftigelse skal også dækkes Lovgivning om muligheden for at betale restancer skal bruges og muligvis udvides Ryd op i implementeringen i alle de mange metoder, som området svømmer i Udenbys borgere må ikke blive kastebolde mellem kommunerne Kommuner skal ikke kun tilbyde ét botilbud den hjemløse skal kunne vælge mellem mindst 2 muligheder for at få en bolig, der passer personen Krav om rådighedsbeløb på kroner efter betaling af udgifter (i Kbh. er det vedtaget af Socialudvalget) fører til fastholdelse af personer på herberg Uddannelse/efteruddannelse af sagsbehandlere, så de bedre kan koordinere Udskrivning til herberger (regionale aftaler, f.eks. mindre brug af tvang kunne betyde -> mere udskrivning til gaden) Kommunal strategi for, hvordan de vil indfri 2020-målene (ud fra hvilke problemstillinger, der er i den enkelte kommune) -> også undermål her Kommunal socialpsykiatri skal kunne tage over Mangfoldighed og metodeniveau: Norge: Unge fængslede bygger egen bolig inden løsladelse -> inddrag brugerne i løsningen Opsøgende mobile IT-kontorer Digitale løsninger (80 % får gavn af dem, men de resterende 20 % får en lappeløsning) -> computere til hjemløse ligesom computere til skoleelever Boformer er tilbuddene de rigtige løsninger? Trænger til åben debat med nytænkning/ retænkning F.eks. Bed & Breakfast, midlertidige boliger i tomme kontorer, tomme plejehjem, nødboliger, automat med træk-ud-senge på Hovedbanegården, mobile boliger, der flyttes rundt i byen efter behov Strømlining af metoder -> forskellige behov, forskellige metoder Mere klarlægning af metoder -> metodekatalog RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 18 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 19

11 DEL II: DOKUMENTATION DEL II: DOKUMENTATION Peer-workers inddrages ansatte med brugerbaggrund Vidensopsamling fra andre lande Hurtig afklaring for unge hjemløse, så de kan komme videre -> integreret forløb Akutsteder skal kunne yde kvalificeret bistand Sproget kan afskrække. Unge hjemløse vil ikke opsøge forsorgshjem og herberger. Lav 110-tilbud som kaldes ungdomsboliger Fleksibelt timetal på bostøtte Civilsamfundet: Udenlandske hjemløse, indsatser på området Undgå rigide regler, så civilsamfundet kan boble Kvalificering af frivillige kræfter/borgere, der har lyst til at gøre en indsats Civilsamfundet som præmis eller konsekvens Vær opmærksom på budgetter, hvor frivillige kræfter indgår Brugernes stemme, lad pengene følge brugerne Tendens til Gerne frivillige, men ikke frivillige organisationer Lej et værelse ud til en hjemløs, værelsesformidling Kvalitetskrav og ansvar for ansatte vs. frivillige -> dilemma Ulønnet arbejde må aldrig tages for givet Sæt socialarbejderen fri Post-its fra den tværgående sparring i session 2: Europæisk fokus på hjemløshed (fælles definition, fælles tælling, fælles mål, ingen borgere) Migranter inkl. psykisk syge migranter Flere boliger, der er til at betale, så man ikke udsættes for 10. gang Dansk pres for, at Europa Kommissionen gør noget på hjemløse-området Kommunerne skal være mere villige til at yde indskudslån. Det er vanvittigt, at kommunerne afslår lån samtidig med, at borgeren fastholdes på et forsorgshjem Boligen kan ikke stå alene, der er behov for opgavefællesskaber Økonomisk rådgivning inden folk flytter i egen bolig, f.eks. hjælp til at forstå og fastlægge budget Flere og længerevarende SKP er (9-12 mdr.) til personer, der har fået bolig, for at fastholde dem Flere boformer til mere normale borgere der er kun til folk med lidelser, misbrug mv. Flere kommunale boligtilbud af alle slags Billigere boliger Automatisk boligydelse til alle berettigede Alternative boformer, så psykisk syge også kan benytte egen bolig Skæve boliger Hvilken rolle skal civilsamfund spille: NGO, frivillige, osv. Brugerne skal have reel indflydelse på planlægning og byggeri af boliger Vær opmærksom på udsatte kvinder, f.eks. i forhold til herbergspladser mv. Opgangsfællesskaber med tilknyttet socialpædagogisk støtte Ønske om brug af dokumenteret viden om kønsdimensionen - > fokus på køn Differentierede ind- og udslusningsmuligheder til natcafeer, herberger, forsorgshjem, socialpædagogisk støtte i bofællesskaber Differentierede boformer efter behov, livsfase. Med eller uden støtte. I eller udenfor institutionerne Nok støtte, men alt for faste rammer. Mere flydende støtteformer. Mere individuelt støtte. Bofællesskaber for f.eks. kvinder, der har været i misbrug, prostitution, hjemløshed, og som har brug for at lære at bo i en bolig og samtidig har behov for den sociale kontakt Workshopgruppe om fattigdom Danmark har fået en officiel fattigdomsgrænse. Der er planlagt årlige redegørelser om udviklingen i fattigdommen på det grundlag. Men fattigdom er ikke et område, som regeringen har planer om at fastlægge en 2020-målsætning for. Gruppens arbejde tog på den baggrund udgangspunkt i, at Rådet for Socialt Udsatte ønsker en sådan målsætning på linje med øvrige 2020-målsætninger. Diskussionen førte frem til opbakning bag dette, og der blev peget på følgende: Et mål om at halvere antallet af fattige i 2020 efter den nye officielle fattigdomsgrænse. Dertil anbefalede gruppen yderligere to mål: Et mål om mindsket indkomstulighed. Fattigdom er i høj grad relativ og består bl.a. i den stigmatiserende virkning af at være ude af stand til at deltage på lige fod af økonomiske årsager. Konkret blev det foreslået at bruge den såkaldte 80/20-rate, som er nemmere at forstå end f.eks. Gini-koefficienten. 80/20-raten er forholdet mellem de 20 % højeste indkomsters andel af den samlede indkomstmasse og de 20 % laveste indkomsters andel. Der blev foreslået en målsætning om, at den skal reduceres, så den i 2020 ligger på samme niveau som i Et mål om afskaffelse af børnefattigdom. Mange problemer for socialt udsatte udspringer af en socialt udsat opvækst i fattige familier. Derfor vil afskaffelse af børnefattigdom være en vigtig forebyggende målsætning. Det er vigtigt at få livsperspektivet ind i fattigdomsforståelsen. Diskussionen bag disse målsætninger drejede sig om en række hovedtemaer: Definition af fattigdom, faktorer, der skaber fattigdom, befolkningens forståelse af fattigdom og taktiske overvejelser omkring opstilling af målsætninger. Definition af fattigdom Dette er en gammel diskussion, hvor mange sociale organisationer i en årrække har arbejdet for en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, netop fordi den vil kunne anspore handlinger, der forbedrer vilkårene for socialt udsatte. En sådan fattigdomsgrænse baseret på indkomst giver til gengæld langtfra et dækkende billede af fattigdommen. Hertil må man supplere med overvejelser om andre aspekter, f.eks. afsavn og et minimalt månedligt rådighedsbeløb, som skal forhindre træk og sanktioner, der berøver folk muligheden for at klare helt basale nødvendige udgifter. Det blev også påpeget, at der er en stor grå fattigdom, en fattigdom, der ikke er synlig, fordi folk gør alt for at opretholde en facade. Men man ser flere og flere almindelige mennesker søge om Frelsens Hærs julehjælp. Faktorer, der skaber fattigdom Der er strukturelle udviklinger i gang, der fører til stigende fattigdom i samfundet, men der blev især sat fokus på en række konkrete, aktuelle tiltag, der øger antallet af fattige. Det gælder ikke mindst kontanthjælpsreformen, med forsørgerpligt for ugifte, og med den nedsatte ydelse for unge under 25, som nu bliver gældende for unge under 30. Det blev påpeget, at der ikke er nogen værdi i incitamenter, hvis man ikke har mulighed for at handle på dem og det er tilfældet for mange, som rammes af disse stramninger. Arbejdsmarkedet er ikke tilgængeligt nok, der stilles for store krav og er for ringe muligheder for supplerende arbejdsindkomst på vilkår, som passer til målgruppen. Skabelsen af et bredere jobmarked, eksempelvis gennem bedre rammer for socialøkonomisk virksomhed er tiltrængt. Boligmarkedet er også for svært tilgængeligt, og kommuner og boligselskaber administrerer ofte på en måde, der skaber flere hjemløse. Ikke sjældent i modstrid med egne interesser og i modstrid med reglerne, herunder reglerne for boligstøtte. Befolkningens forståelse af fattigdomsproblemet Synspunkterne varierede, fra de, der oplever en manglende opmærksomhed og forståelse for problemet i den brede befolkning til de, der mener, at forståelsen er fuldt til stede, bl.a. på baggrund af sidste års fattigdomsår. Til gengæld var alle enige om, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver handlet fra politisk hold, og at der generelt er en opgivende holdning i stedet for en handlingsorienteret harme. Det er vigtigt at mobilisere effektiv opbakning bag et krav om at gøre noget men det er ikke nemt. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 20 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 21

12 DEL II: DOKUMENTATION DEL II: DOKUMENTATION Taktiske overvejelser Skal vi acceptere regeringens officielle fattigdomsgrænse som udgangspunkt for en 2020-målsætning? Spørgsmålet rejser sig i forlængelse af diskussionen om de mangler, der er ved en sådan fattigdomsgrænse. En bekymring, man kan have, er, at vigtige aspekter glemmes i bestræbelserne på at reducere den snævert definerede fattigdom. Alligevel var det gruppens klare indstilling, at man skal bruge den nye officielle fattigdomsgrænse, som så længe har været efterlyst. Nu er den her og kan fungere som en målestok for den førte politik, som man kan hænge regeringen op på. Det blev påpeget, at EU og OECD opererer med langt højere fattigdomsgrænser og at den tidligere VK-regering i øvrigt havde en målsætning om at reducere antallet af fattige med mennesker (efter EUs definition). Initiativer Gruppen pegede især på to områder, hvor der skal sættes ind for at nå målene. Det ene område er gæld. Der bør udvikles en gældssaneringsmodel for fattige med henblik på reel sanering. I lyset af, at der tidligere har været initiativer på området, som har haft beskeden succes, og i erkendelse af, at det er en kompliceret problemstilling, anbefales det at nedsætte et ekspertudvalg, der skal kulegrave området og udvikle en løsningsmodel. Et forbundet tema er forebyggelse af gældsopbygning. Långivere skal være forpligtet til at tage en risiko (så de ikke overudlåner og lokker folk i uføre) Der skal sikres fyldestgørende rådgivning til låntagere i forbindelse med hurtige forbrugslån, strakslån, ikke mindst for unge under 25 Koble med forslag om Bank Danmark Det andet område er en gentænkning af ungeydelsen, som er indført med argumentet om, at kontanthjælpsmodtagere skal ligestilles med SU-modtagere for at motivere dem til uddannelse. Problemet er, at de ikke har reel ligestilling i og med, at SU-modtagere har ret til at supplere SU-indkomsten med arbejdsindkomst (hvilket gennemsnitligt giver dem en fordobling af indkomsten). Dokumentation fra workshopgruppen om fattigdom Mål Ja til konkrete mål Antallet af fattige efter den officielle fattigdomsgrænse skal være halveret i 2020 Mål for indkomstulighed: Brug 80/20-forholdet niveau for ulighed skal være målet i 2020! Afskaf børnefattigdom husk livsperspektivet! Barrierer og muligheder Barrierer Der er mange og tunge barrierer på mange niveauer for opnåelsen af målene, herunder: Manglende uddannelse og job for mange, der lever i fattigdom Husleje for høj for kontanthjælpsmodtagere den kommunale budgetstyring overtrumfer behovsvurderingen i sagsbehandlingen bisiddere nødvendige Gæld/faste udgifter et af de helt store og tunge problemer er, at mange er håbløst gældsatte og bliver fastholdt i en elendig økonomisk situation, selv med job Manglende viden om privatøkonomi, budgetlægning osv. Mange mister overblikket og fanges i en luksusfælde med strakslån, sms-lån og håbløs gæld fra en meget ung alder For lave ungesatser - de lave satser er et problem i forhold til, hvad husleje og et minimumsbudget kræver Forsørgelsespligten for ugifte samlevende i den nye kontanthjælpsreform vil give mange problemer Manglende retssikkerhed mennesker, der lever i fattigdom er dårligt stillet i forhold til at kende og få realiseret deres rettigheder. Kommunerne administrerer ofte stramt, og også for stramt, og forkert, i forhold til regler Sanktion i kontanthjælp bliver brugt for tit og med uforudsete og fattigdomsskabende følger Befolkningens forståelse af fattigdomsproblemet er god, men harmen mangler Muligheder Opsøgende økonomisk rådgivning Ret til job! Opdateret boligsikring: Mange især de allersvageste - er ikke klar over, at de skal søge og bliver derfor forbigået, skønt de har ret til boligsikring. En automatisering kunne løse problemet Unge på kontanthjælp skal have ret til SU-lignende forhold herunder, at der ikke sker modregning ved supplerende indtægt. (SU en udgør gennemsnitligt kun halvdelen af indkomsten for studerende) Kampagner/info/oplysning til målgruppen, gerne i form af opsøgende og anderledes rådgivning om rettigheder og tilbud Husleje til udsatte a la Norge Fokus på løsninger Konkrete initiativer/ idé-bank Ungeydelsen afskaffes Supplere fattigdomsgrænsen med mål for afsavn Fastlæg et minimumsbudget og et minimumsrådighedsbeløb, som ikke må røres af træk vedr. gæld og sanktioner Ikke diskriminerende boligsikring til husstande uden børn, så støtten ikke begrænses af loftet på 15 procent af huslejen For mange får ikke boligsikring eller boligydelse der bør ske en opsøgende rådgivning til de husstande, som beregningsteknisk ser ud til at være berettiget Ungeydelsen afskaffes Ret til job (til DK-løn) Løntilskud/fradrag Min. disponibel indkomst trods nedsat arbejdsevne misbrugere, stoffrie Afskaf/reformér sanktionspolitikken på kontanthjælpen borgeren risikerer at blive sat på gaden på grund af sanktioner Afvikle (den skærpede) forsørgerpligt vægt på individuel betragtning Retssikkerhed, ex. folk, der udsættes af bolig trods lovgivning, der gør det muligt at hjælpe Sanktioner må ikke blokere yderligere hjælp/ enkeltydelser Indkomstregulering af husleje (kendes i UK) Sikre et minimums-rådighedsbeløb Bedre mulighed for selvvalgt administrator, udbetaling ex. hver uge Bankprodukter til fattige styr på pengene konto, tving bankerne til det Statsbank for fattige, (alm. konto og budgetkonto, dankort (elektron)) Bank Danmark Huslejerestancer må ikke være udsættelsesgrad. Vilje til øk. rådgivning opsættende virkning Reformer procedure omkring udsættelser, også lokalt græsrodsniveau Pligt for udlejere til at orientere kommunen ved huslejerestance, også for enlige Kommuners vejledningsforpligtigelse, skal overholdes skarpere, regler skal udmøntes, ex. Skat og rådighedsbeløb, skat og fradrag for børnepenge, krav om kvittering Aktiv, opsøgende socialrådgivning Skærpet rådgivningspligt for folk under fattigdomsgrænsen Lovforslag konsekvensvurderes for udvikling i fattigdom Fokus på nye jobåbninger for socialt udsatte Fokus på arbejdsmarkedets fremprovokering af udsathed Fokus på at psykisk syge får jobproblemer 5 år før diagnose Socialøkonomiske virksomheder: Udbudsregler ændres Gældssaneringsmodel for fattige skal udvikles m.h.p. reel sanering. Ekspertudvalg nedsættes. Forebyggelse af gældsopbygning, ex. långivere skal også tage risiko, fyldestgørende rådgivning til låntagere, v. hurtigere forbrugslån, strakslån, ikke mindst unge under 25 koble med forslag om Bank Danmark Gentænke ungeydelsen, reel ligestilling med SUmodtagere (ikke alle kan reagere på incitamenter) Vigtigst: Gældssanering Mest nyskabende: Boligsikring, ikke diskrimination, %, som ikke søger, trods rettigheder Post-it fra session 2 Fokus på rådighedsbeløb At sikre at folk ikke ophører med medicinbehandling pga. økonomien Den norske kontanthjælpsreform Alle skal have muligheder for at få økonomisk rådgivning, f.eks. gældsrådgivning Oplysning om rettigheder og muligheder RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 22 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 23

13 DEL II: DOKUMENTATION DEL II: DOKUMENTATION Workshopgruppe om misbrug Giver regeringens 2020-mål på misbrugsområdet mening, og er de anvendelige? Der er ihvertfald behov for præcisering og afklaring. Klar definering af nøglebegreber Begrebet et afsluttet forløb er svært at definere. Mange får tilbagefald, så hvornår et forløb bliver afsluttet, er svært at vurdere. Der er bekymring for, at uafsluttede forløb dækker over dem, som ikke kan hjælpes videre, og at konsekvensen kan blive, at de slet ikke bliver en del af målopfyldelsen. Der er også uklarhed i forhold til begrebet stoffrihed, og der er behov for en mere klar definition. Mange er eksempelvis i substitutionsbehandling. Er de stoffrie, når de ikke har et misbrug, men alligevel indtager substitutions-medicin? Det blev foreslået at anvende begrebet misbrugsfri som supplement til stoffrihedsbegrebet. Misbrugsfri vil også omfatte brugere, som er i substitutionsbehandling, samt brugere i heroin-behandling, og som får deres sociale situation stabiliseret. Ud fra et sådan perspektiv ville de være en del af stoffrihedsgruppen. Generelt var der enighed i gruppen om, at det er langt mere relevant at kigge på funktionsniveauet for den enkelte person. Dvs. hvilke konsekvenser misbruget har for den enkelte misbruger. Eksempelvis muligheden for at opretholde en normal hverdag med arbejde, uddannelse, beskæftigelse, sociale relationer m.m. Man bør vurdere tilbagefaldsricisi og lade dem være mere styrende for mål og målopfyldelse. Samtidig bør det præciseres, hvad man fra centralt hold vil med målene. Som målene er formuleret, er der risiko for, at den svage del af gruppen bliver tabt i måltalsfokuseringen. Samtidig synes bruger-orienterede mål ikke at være repræsenteret. Dertil kommer, at målgrupperne bør defineres meget tydeligere. Der er stor forskel på behov og indsatser for unge hashmisbrugere og eksempelvis ældre dobbeltbelastede blandingsmisbrugere. Målgrupper Der var bred enighed i gruppen om, at med en specifik målgruppeinddeling kunne man lave forpligtende aftaler og forskellige målsætninger for de enkelte grupper, som ville være mere præcise og relevante. Narkorelaterede dødsfald Der var enighed i gruppen om, at måltallet i forhold til de narkorelaterede dødsfald ikke er ambitiøst nok. Antallet bør snarere reduceres til under 100 årligt til forskel fra det tal på 200, som er regeringens målsætning. Barrierer og behov En barriere, som blev fremhævet, er, at man ude i kommunerne ofte giver de samme tilbud til forskellige målgrupper, selvom deres funktionsniveau er vidt forskelligt. Det blev også nævnt, at der er mangel på efterværn og opfølgning samt manglende mulighed for at handle akut på misbrugernes motivation. Trods behandlingsgarantien er det stadigvæk en barriere. Yderligere blev rammer, struktur, kassetænkning og lovgivning fremhævet som omstændigheder, der gør det svært at arbejde helhedsorienteret. Sociale handleplaner bliver ikke udarbejdet og fulgt op i tilstrækkeligt omfang. En måde at imødekomme de udfordringer på var eksempelvis at udarbejde flere forpligtende samarbejdsaftaler mellem det regionale og kommunale system. Resultatet kunne eksempelvis være nogle fælles retningslinjer, hvor både den socialfaglige og sundhedsfaglige indsats er defineret. Forskning viser, at misbrugsbehandling er omkostningseffektivt, men det er ofte forskellige kasser, der betaler, hhv. sparer udgifterne. Det perspektiv bør være meget mere tydeligt i den offentlige debat om misbrugsbehandling. Faglighed og kompetenceudvikling af personale bredt på misbrugsområdet blev også debatteret. Der var enighed om, at det faglige niveau over de seneste år generelt er blevet højere blandt misbrugsbehandlere, men også at misbrugsfeltet ikke er særligt prestigefyldt. Der er behov for, at professionsuddannelsernes viden om misbrug bliver styrket med løbende kvalitetssikring og opdatering. Sundhedssystemets behandlingstilgang kan på nogle felter være en inspirationskilde. Eksempelvis eksisterer der en autorisationslov på sundhedsområdet, hvilket ikke er tilfældet på socialområdet. Der blev også debatteret social innovation i forlængelse af ovenstående debat. Bl.a. blev telekonsultation (video og Skype) nævnt som eksempler på innovative tiltag. Flere fleksible åbningstider og opsøgende behandling på gadeplan blev også nævnt samt større inddragelse af de frivillige og NGO erne. Alkohol Regeringen har endnu ikke opstillet måltal for området, men vil forbedre datakvaliteten inden for alkoholmisbrugsbehandling forud for opstilling af mål for indsatsen på området. Gruppen var dog enig om, at stof- og alkoholområdet på mange måde er ens, hvorved følgende fælles mål med fordel kunne opstilles: Socialt udsatte med et stof- eller alkoholmisbrug skal opleve, at de har reelle tilbud om en individuel og helhedsorienteret behandlingsindsats, hvor skadesreduktion også kan være et selvstændigt mål. Dokumentation fra workshopgruppen om misbrug Mål Målafklaring Klarhed omkring målgrupper Manglende begrebsafklaring Hvad er behandling? Stoffri? Forløb? Ikke altid mulighed for kunne handle på folks motivation Manglende efterværn/opfølgning på behandling Skadesreduktion og behandling skal samtænkes Målgrupper (alle grupperne skal vurderes ud fra et dobbeltfokus, køn og etnicitet) Unge (under 25 år) Gruppen i substitutionsbehandling Socialt udsatte alkoholmisbrugere Grupper, der er vanskelige at nå Alkoholmisbrugere i ambulant behandling De socialt velfungerende stofmisbrugere Alkoholmisbrug Tage højde for blandingsmisbrug Både psykosocial og medicinsk behandling bør indgå i mål Ambitiøse måltal Individuelt tilrettelagte tilbud Målgruppeinddeling (som på stofområdet) Barrierer og muligheder Barrierer Det helhedsorienterede er langt væk Rammer/ strukturer / lovgivning Mål for sociale handleplaner (mange handleplaner bliver ikke udarbejdet) Usikkerhed omkring, hvad der måles på præcisering Manglende brugerorienterede mål De svageste tabes i måltalsfokusering Tværsektorielt reelt samarbejde Koordinerende handleplaner (forpligtende) Manglende fælles retningslinjer på den sundhedsog socialfaglige indsats Manglende faglighed/kvalitet i nogle kommuner Manglende tydelighed i formidling Sanktions/kontrol paradigme opgør nødvendigt RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 24 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 25

14 DEL II: DOKUMENTATION DEL II: DOKUMENTATION Muligheder Drage paralleller til sundhedssystemets behandlingstilgang Misbrugsbehandling er omkostningseffektiv (cost/ benefit model) Forpligtende samarbejdsaftaler koordinering mellem myndigheder Konsekvensen af misbrug skal indskrives i målopfyldelse Mobilisering af bevidsthed om problematikker Ny teknologi Fagliggørelse af indsatsen viden, specialisering Kompetenceudvikling på alle niveauer uddannelse og træning / videreuddannelse opdyrkelse af vidensmiljøer tidlig rekrutteringsmobilisering af dygtige medarbejdere tværfaglig supplering Øget prestige omkring fagområderne Viden ind i professionsuddannelserne formaliseret Behov for fagligt misbrugsforum på tværs Behov for cost/benefit-analyser Konkrete initiativer/idé-bank Der skal oprettes krisecentre for kvinder med stofmisbrug Behov for akut/ livsreddende indsats Omsorgsbehandling i fokus Behov for kønsfokus Frikaldsnummer til det offentlige Forebyggende indsats til årige (morgendagens misbrugere) Brugernes erfaringsbank National brugertilfredshedsundersøgelse Workshopgruppe om prostitution Arbejdet i gruppen om prostitution var præget af mange forskellige holdninger til og syn på prostitution, deriblandt kriminalisering af køb af seksuelle ydelser. Derfor vedtog deltagerne fra starten af helt at gå uden om spørgsmålet om kriminalisering og i stedet udelukkende fokusere på vilkårene for mennesker i prostitution. Måldiskussion Der var løbende diskussioner om, hvor snævert man skal formulere målene. Nogle deltagere brød sig ikke om at sætte tal på f.eks. hvor mange mennesker, man ønsker at hjælpe på en bestemt måde. Hvis man ikke automatisk angiver at ville hjælpe 100 %, er det så ikke en falliterklæring? På den anden side kan det være en fordel at angive et konkret tal, som man kan hænge politikerne op på. Dertil kommer, at det kan virke useriøst at kræve 100 %. Et af de foreslåede mål handlede om at nedbringe antallet af mennesker i prostitution. Flere deltagere var dog uenige i det mål, idet de mente, at målet antydede, at prostitution er et moralsk problem, og det var de ikke enige i. Der var også bekymring for, at sådan et mål ville stigmatisere mennesker i prostitution endnu mere, end de allerede er. Et andet forslag til mål var, at flere mennesker i prostitution skal opleve, at der findes tilbud, der kan hjælpe dem. Diskussionen gik her på, at det allerede i dag er kommunernes opgave at tilbyde hjælp, og at der også eksisterer tilbud. Problemet er imidlertid, at en SFI-undersøgelse fra 2011 viser, at kun 6 % af mennesker i prostitution, der ønsker at forlade erhvervet, oplever, at der findes tilbud, der kan hjælpe dem. Uanset eksisterende tilbud, er der stadig et stort problem, når målgruppen ikke OPLEVER, at tilbuddene eksisterer. At tilbyde og opleve hjælp Der var enighed i gruppen om at bruge begreber som at tilbyde mennesker i prostitution en hjælp, eller at de skal opleve, at der findes hjælp. På denne måde får ingen påduttet eller trukket noget ned over hovedet. Samtidig er hjælpen ikke defineret som noget bestemt. På den måde kan hjælp både være hjælp til at forlade erhvervet eller skadesreducerende hjælp til dem, der ønsker at blive. National strategi Der var også enighed om, at et middel til at nå nogle af målene kunne være en national strategi for prostitution med nationale retningslinjer. Tilbuddene til mennesker i prostitution er tilfældige og afhængige af den kommune, de bor i, sagsbehandleren de har, eller hvilke NGO ere, der er i nærheden. Det gør tilbuddene og indsatsen alt for svingende i kvalitet. Med nationale retningslinjer vil det være klart hvilke krav, forskellige instanser skal leve op til, det vil gøre det muligt for mennesker i prostitution at påkalde sig deres ret, og det vil være nemmere for sagsbehandlere at vide, hvilke tilbud, de kan og skal tilbyde i en bestemt situation. I udvalget, der skal udarbejde strategien, er det meget vigtigt med tværfaglighed og bred repræsentation fra f.eks. brugere, KL, forskellige ministerier og forskellige NGO ere. Det er en god ide at afvente afslutningen af det igangværende projekt Exit Prostitution i Man kan trække på erfaringer herfra ved formuleringen af den nationale strategi. Dokumentation fra workshopgruppen om prostitution Mål Andelen af mennesker i prostitution, der oplever, at der eksisterer tilbud, der kan hjælpe dem, skal stige støt år for år frem mod Antallet af mennesker i prostitution reduceres via en helhedsorienteret indsats til højst 2020 personer i En holdningsændring blandt mænd (helst mennesker) i DK til køb af seksuelle ydelser, så andelen af mænd, der finder det i orden at købe sex hos en prostitueret, falder støt fra 61 % i 2013 frem mod Muligheder og barrierer/kommentarer fra session 2 Man skal ikke måle på, om folk er inde eller ude af prostitution, men måle på livskvalitet, funktionsniveau, hvordan har børnene det, bolig. Man skal ikke måle på exit. Brug trivselsmålene, der allerede findes. Hvordan taler man om forebyggelse, uden at det bliver en trussel eller dømmende for dem, der gerne vil blive i prostitution? Forebyggelse handler om socialpolitik. Dvs. for dem, der gerne vil ud af det eller ikke bryder sig om det. I New Zealand arbejder raske/velfungerende prostituerede sammen med sexarbejdere, stofafhængige, dem på gaden de mest udsatte. Det kræver et godt samarbejde. Det er urealistisk at lave holdningsændring i forhold til mænd, der synes, det er ok eller ikke ok at købe sex. Den folkelige vilje mangler. Det er lige så ambitiøst med en reduktion til 2020 prostituerede i 2020 som fx målet om reduktion af narkotikarelaterede dødsfald. Konkrete initiativer/idé-bank Lav national strategi om prostitution med nationale retningslinjer. Der skal være differentierede mål i forhold til de forskellige målgrupper (dem, der vil forlade prostitution, dem, der ikke vil osv.) Retningslinjerne skal bygge på helhedsorienterede indsatser. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 26 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 27

15 DEL II: DOKUMENTATION DEL II: DOKUMENTATION Inddrag relevante aktører på tværs af fagområder (KL, NGO ere, forskellige ministerier.) Hav fokus på udsatte børn og unge allerede i grundskolen, lær dem om egne grænser, seksualitet og prostitution. Det er forebyggende arbejde. Lav kompetenceudvikling/efteruddannelse i prostitution med fokus på behandlere, sagsbehandlere, pædagoger og lign. Tænk oplysning om prostitution ind i seksualundervisning og/eller i samspil med kommunale eller andre aktører, f.eks. Sex og Samfund. Der skal sikres adgang til den tilgængelige viden. F.eks. skal Socialstyrelsens eksisterende vidensdatabase om prostitution løbende opdateres, og vidensbanken skal afspejle kompleksiteten på området. Nye skadesreducerende tiltag skal tænkes ind i løsninger i forhold til at reducere vold og skabe større tryghed f.eks. tilbyde mennesker i prostitution undervisning i selvforsvar eller sexrum (a la fixerum for misbrugere) brugerne skal inddrages, inden disse ting sættes i gang. Reducer skadevirkninger. Lav adgang til substitutionsmedicin for prostituerede, der samtidig har et misbrug. Mål efter de metoder og definitioner, som WHO har udviklet. Tænk prostitution ind i de andre indsatser (hjemløshed, fattigdom, misbrug og sindslidende), så der kommer tværfaglighed ind i det. Workshopgruppe om sindslidelse Dokumentation fra workshopgruppen om sindslidelse Mål Det bør være en målsætning, at færre sindslidende bliver samfundsmæssigt ekskluderede, og i stedet oplever at have netværk, kunne gennemføre en uddannelse, få arbejdsmarkedstilknytning, undgå fattigdom/lav indkomst, ikke bliver kriminelle og ikke få sygdomme/ dø tidligere pga. den psykiske lidelse (Rockwool Fonden har i bogen Et liv i periferien allerede gennemført målinger på de nævnte parametre). Hvis disse forhold forbedres, vil det højst sandsynligt afspejle sig i en bedre livskvalitet og en lavere overdødelighed. Man kan evt. også måle på, hvor mange der genindlægges. Gruppen overlader det til Rådet at operationalisere nogle mere konkrete mål i forhold til ovenstående, men gruppen vil foreslå, at nedenstående indgår som indikatorer: Overdødeligheden for mennesker med psykisk sygdom reduceres med 25 procent frem mod Antallet af mennesker med alvorlige psykiske lidelser, der er fraværende fra arbejdsmarkedet, skal halveres. Antallet af unge, der forlader en ungdomsuddannelse pga. psykiske lidelser, skal halveres. Barrierer og muligheder Det er et problem, at mange bliver alvorligt psykisk syge inden de modtager hjælp. Det betyder, at de ofte bliver akut indlagt, og at problemer med uddannelse, arbejde, familie, bolig mv. kan nå at være blevet store og sværere at genoprette. Derfor bør der i højere grad satses på en tidlig indsats, så indlæggelse og evt. diagnosticering undgås. Tidlig indsats gør, at vi kan bevare mennesker i deres egen kontekst. Den tidlige indsats kan passende ske i kommunalt regi, evt. i samarbejde med frivillige organisationer og private aktører. Personale på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser bør i højere grad vide, hvad de kan gøre i tilfælde af studerendes og medarbejderes psykiske mistrivsel og krise. Det er et problem at hjælp og ydelser er blevet gjort så diagnoseafhængige og afhængige af kronisk varighed. Det medvirker til, at mange kæmper for at blive diagnosticeret, og det rehabiliterende sigte gøres sværere at gennemføre. Blikket på psykisk sygdom som en kronisk lidelse medvirker også til at fremme institutionsbegrebet og de store botilbud, hvor et rehabiliterende sigte ikke inddrages tilstrækkeligt. Det er et problem er, at behandlingen er blevet så produktivitetsrettet, så patienter skal igennem systemet på kortere og kortere tid, hvilket kan resultere i dårligere behandling og større risiko for tilbagefald. Tvang benyttes for meget på de psykiatriske afdelinger, bl.a. fordi personalet ikke har kvalifikationer til at anvende metoder som Åben Dialog m. v. For at hjælpen på det psykiatriske område bliver udviklet på lige fod med den udvikling, det somatiske område har gennemgået, bør der forholdsmæssigt afsættes lige mange ressourcer på de to områder. Det er et problem, at alt for mange sindslidende kriminaliseres. Det er et problem, at forældre med hjemmeboende børn ikke tør søge hjælp, fordi de er bange for, at kommunen fjerner børnene. Vi er alt for ringe til at udfolde og fastholde gode ideer og best practice. Når puljemidlerne løber ud, bliver selv de gode projekter ikke videreført. Konkrete initiativer/idé-bank Uddannelse og arbejdsmarked Kan den kommende fleksuddannelse tænkes ind i forhold til socialt udsatte unge og derved hjælpe til med at fastholde og skabe muligheder for mennesker, der ikke har været i uddannelse/arbejde. Der skal være adgang til psykologhjælp på (ungdoms)uddannelser. Lærere på (ungdoms)uddannelser skal vide, hvad det vil sige at være psykisk sårbar, og hvordan de kan hjælpes, eller hvor de kan få hjælp. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 28 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 29

16 DEL II: DOKUMENTATION DEL II: DOKUMENTATION Kommunerne skal forpligtes til at oprette enheder der skal servicere ungdomsuddannelser, der har brug for hjælp til unge, der er i fare for at droppe ud. Hver enkelt skole skal forpligtes til at udarbejde et værdisæt for, hvordan skolen vil håndtere elever, der har det svært, så det er tydeligt for de ansatte, hvad man skal gøre. Mentorordninger kan udvides. F.eks. ved peer to peer, hvor personer, der selv har været sygdomsforløb igennem, medvirker i behandling af andre psykisk syge, f.eks. i forhold til fremskudt kontakt. Der kan findes partnerskaber mellem kommuner og de virksomheder, der gerne vil samarbejde. Der kan indføres kvoter for, hvor mange psykisk syge, virksomheder skal have ansat. Det er der lovgivet om i Sverige. Det skal være nemmere at modtage sociale hjælpeforanstaltninger, når man er i job eller uddannelse. Der bør være sociale klausuler i udbud og kontrakter. Det skal være nemmere at hyre og fyre, således at virksomheder i højere grad tør tage arbejdskraft ind, når de nemmere kan justere efter behov. Fleksibel aktivering, så man kan være med de dage, på de tidspunkter eller med de opgaver, man kan. Der bør i højere grad foregå en rimelig tilpasning på arbejdspladser i stedet for/eller som supplement til mennesker på skånehensyn. Folk skal vide, at det er en rettighed (fra handicapkonventionen). Forståelsen for at der ikke må diskrimineres, skal udbredes. Ansatte skal have mulighed for at flekse med opgaver, mødetider, kundekontakt mv. Det skal være nemmere at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Vilkårene for socialøkonomiske virksomheder skal forbedres. Der skal støttes op om det arbejde, der allerede pågår. Kompetenceløft i sektoren. Der bør ske et kompetenceløft på de psykiatriske afdelinger gennem efteruddannelse, så tvang kan nedbringes/ helst undgås. På det psykiatriske område er det f.eks. kun 15 procent, der har en special-sygeplejerskeuddannelse. Kompetenceløft af både brugere (der nu arbejder med området), frivillige og fagprofessionelle. Tidlig indsats, forebyggelse og rehabilitering Der skal være tilbud i kommunerne, som man kan bruge uden visitation. F.eks. lettilgængelige akuttilbud med overnatningsmulighed. Akuttilbud i kommuner er blevet testet og har gode resultater. (Satspuljeaftalen for 2014 på sundhedsområdet giver midler til, at kommuner kan etablere eller fortsætte akuttilbud, red.) Familieperspektivet bør inddrages i akuttilbuddene. Det skal f.eks. være muligt at have sine børn med. Det kan være med til at forebygge den sociale arv, hvis der tages hånd om hele familien, inden det udvikler sig for meget i den forkerte retning. Fokus skal i højere grad være på rehabilitering. Der skal laves en handleplan, som omhandler, hvordan der (re)etableres en samfundsdeltagelse både med uddannelse/arbejde, bolig, familie og netværk. Der skal sættes ind med tilbud, allerede når krisen begynder, og ikke først når diagnosen stilles. Metoden recovery star kan benyttes af brugere og behandlere til at måle psykisk velbefindende, og udpege, hvor man har brug for udvikling, indsats, hjælp. Stjernen giver et helhedsoverblik over recovery processer og hvordan man kan arbejde med forandringer. Der kan bruges personligt ombud, som i Sverige, hvor brugerorganisationer ansætter personer til at hjælp og støtte den enkelte i livet og i kontakten til det offentlige. Der skal være mulighed for, at det personlige ombud får en personlig relation til brugeren. Bolig Alle skal have ret til at få en selvvalgt bolig. F.eks. egen bolig, bolig i bofællesskab, en skovbolig boliger bør tilpasses den enkeltes ønsker. Der bør udvikles botilbud til kvinder, der er hjemløse pga. sindslidelse, og som evt. har et misbrug. De har svært ved at finde et botilbud, hvor de må komme, og hvor de kan rummes. Der skal overvejes en større af-institutionalisering på området. Der kunne f.eks. sættes mål for, hvor mange der kan leve et mere integreret liv i samfundet i stedet for på store institutioner. Sammenhængende indsats Kommuner, regioner, NGO er og virksomheder bør samarbejde bedre om sammenhængende forløb. Der skal være dialog mellem de offentlige instanser, men også mellem socialforvaltninger og det civile samfund. Kommunerne skal tage medansvar for indlæggelse på psykiatrisk hospital/afdeling. Misbrug Forebyggelse og behandling af misbrug hos psykisk syge skal foretages af fremskudte teams. Psykiatrien og misbrugsbehandlerne skal komme tættere på hinanden ved, at de får mere viden om misbrug i psykiatrien og mere viden om psykiatri i misbrugsbehandlingen. Det bør ikke være muligt at ekskludere folk fra psykiatrisk behandling, blot fordi de har et (rekreations)misbrug (weekendmisbrug). Et rekreationsmisbrug bør i stedet for afvisning give anledning til at se, om der er andre problemer, der gør livet/hverdagen svær. Fattigdom Der skal fokuseres mere på fattigdom (som et bredere begreb, der kan føre til/betyde marginalisering i samfundet) end på indkomst. Der bør være hjælp til gæld og til at forbedre evnen til at styre indkomst. En diagnose (psykiatrisk) er for ofte en forudsætning for at få den hjælp, man har brug for. Unge kan f.eks. komme til at kæmpe for at få en bestemt diagnose, der kan give dem en højere ydelse og dermed bedre økonomi. Det er en sygeliggørelse, der fjerner fokus fra rehabilitering. Derfor bør handicapbegrebet blive mere fleksibelt, f.eks. med et midlertidigt handicapbegreb. Frit valg Det frie valg kan udvikles, så folk kan få et personligt budget/en pose penge/klippekort, som de kan købe ydelser for, der passer til deres præferencer og behov. (Afprøvet i USA, hvor de oftest købte biler og nye tænder). Beløbet kunne fastsættes efter, hvad det koster at være bruger i gennemsnit hvad koster en psykologtime, botilbud mv. RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 30 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 31

17 Deltagerliste Deltagerliste 1. Generalsekretær Helle Jarlmose, KFUK s Sociale Arbejde 2. Generalsekretær Morten Skov Mogensen, KFUM s Sociale Arbejde 3. Leder Søren Jensen, KFUM s Sociale Arbejdes værested Parasollen i Aalborg 4. Rådgivningschef Eva Tetzlaff, Settlementet 5. Leder Nanna W. Gotfredsen, Gadejuristen 6. Projekt- og Frivilligkonsulent Dil Bredholt, Dansk Folkehjælp 7. Bestyrelsesmedlem Karen Gjesing, Huset Zornig 8. Forstander Robert Olsen, Kofoed Skole 9. Konsulent Amir Samkani, SVID 10. Formand Steen Rosenquist, SVID 11. Landssekretær Per K. Larsen, EAPN 12. Forsker Finn Kenneth Hansen, CASA 13. Konsulent Pernille Steen Lenzner, Dansk Socialrådgiverforening 14. Generalsekretær Christian Bjerre, Blå Kors 15. Sekretariatsleder Gitte Frydensbjerg, Missionen blandt Hjemløse 16. Direktør Ninna Hoegh, Projekt Udenfor 17. Direktør Hallur Gilstón Thorsteinsson, Headspace 18. Forstander Søren Romar, SBH Sammenslutningen af Boformer i Danmark 19. Leder Rasmus Koberg Christiansen, Mændenes Hjems stofindtagelsesrum 20. Formand Anja Plesner Bloch, Brugernes Akademi 21. Landsledelsesmedlem Hanne Wiingaard, LAP Landsforeningen af Psykiatribrugere 22. Formand Jørgen Kjær, Brugerforeningen for Aktive Stofbrugere 23. Socialoverlæge Helle Petersen, Københavns Kommune Socialforvaltningen 24. Forsker Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet - Center for Rusmiddelforskning 25. Socialrådgiver og klummeskribent Bettina Post 26. Leder Karen Reiff, Reden København 27. Politisk konsulent Nikolaj Beuschel, Frivilligrådet 28. Direktør Kenneth Engstrøm, Det Sociale Netværk 29. Direktør Erik Thorsted, Fonden for Socialt Ansvar 30. Informationschef Lars Lydholm, Frelsens Hær 31. Forstander Hørhuset Dorrit Bruun Olesen, Frelsens Hær 32. Informationschef Morten Egeskov, Kongens Ø 33. Formand Knud Kristensen, Landsforeningen SIND 34. Politisk Konsulent Malene Vinther Christensen, Den Sociale Retshjælp 35. Formand for brugerudvalget Andreas Kilden, Landsforeningen SIND 36. Frivillig Niels E. Nielsen, SAND Storstrøm 37. Brugerrepræsentant John Hansen, HUS FORBI 38. Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 39. Leder Joan Hougaard, Reden Aarhus 40. Socialfaglig konsulent Tore Kargo, Socialpædagogernes Landsforbund SL 41. Velfærdspolitisk chef Marie Louise Kirring Løvengreen, Dansk Erhverv 42. Landsstyrelsesmedlem Preben Etwil, Socialpolitisk Forening 43. Gruppeleder Helle Holbech Sørensen, Ringgaarden 44. Projektmedarbejder Sarah Zaken, Stemmer på Kanten 45. Frivilligansvarlig Slagelse Janne Juul Lundemann, Kirkens Korshær 46. Afdelingsleder Fr.berg Kommunes Rådgivningscenter Louise Langhoff, Centerlederforeningen 47. Projektleder Britta M. Lindqvist, Café Klare 48. Forsker Jeanett Bjønness, Aarhus Universitet 49. Direktør Anne Worning, Center for Socialøkonomi 50. Faglig leder Henriette Zeeberg, Socialstyrelsen 51. Cheføkonom Frans Clemmensen BL Danmarks Almene Boliger 52. Korshærsleder Slagelse Søren Bruun Christensen, Kirkens Korshær 53. Forstander Jeanette Perri Larsen, Hanne Mariehjemmet 54. Souschef Johanne Lykke Aggergaard, Social-, Børne- og Integrationsministeriet 55. Faglig leder Jakob Tjalve, Socialstyrelsen 56. Formand og medlem af Rådet for Socialt Udsatte Ole Skou, SAND De Hjemløses Organisation/ HUS FORBI 57. Centerchef og medlem af Rådet for Socialt Udsatte Flora Gosh, LIVa Forening mod skadevirkninger af prostitution 58. Sygeplejerske og næstformand for Rådet for Socialt Udsatte Nina Brünes, Hvidovre Hospital 59. Sekretariatschef og medlem af Rådet for Socialt Udsatte Cliff Kaltoft, LVS Landsforeningen af Væresteder 60. Sekretariatsleder og medlem af Rådet for Socialt udsatte Hanne Thomsen, Missionen blandt Hjemløse 61. Udviklingskonsulent og medlem af Rådet for Socialt Udsatte Karl Bach Jensen, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere - LAP 62. Fængselspræst og medlem af Rådet for Socialt Udsatte Bjarne Lenau Henriksen 63. Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen 64. Projektleder og medlem af Rådet for Socialt Udsatte Mille Schiermacher, Det Grønlandske Hus København 65. Overlæge og medlem af Rådet for Socialt Udsatte Henrik Thiesen, København Kommune Socialforvaltningen 66. Frivillig projektleder og medlem af Rådet for Socialt Udsatte Jens-Erik Rasmussen, Blå Kors 67. Kommunikationsmedarbejder Laura Gundorff Boesen, sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte 68. Praktikant Awaz Sindi, sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte 69. Politisk konsulent Nanna Mørch, sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte 70. Student Laura Katrine Telling Hansen, sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte 71. Sekretariatschef Ole Kjærgaard, sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte 72. Politisk konsulent Karina Find, sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte 73. Steen Svendsen, Public Futures 74. Søren Steen Olsen, Public Futures RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 32 RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 33

18 Deltagere i workshop Deltagere i workshop: Hjemløshed Dorrit Bruun Olesen John Hansen Søren Romar Niels Erik Nielsen Christian Bjerre Pernille S. Lenzer Ninna Hoegh Henriette Zeeberg Gitte Frydensbjerg Ole Skou Henrik Thiesen Robert Olsen (chair) Bjarne Lenau Henriksen (co-chair) Deltagere i workshop: prostitution Jeanett Bjønness Helle Jarlmose Joan Hougaard Jeanette Perri Nanna Gotfredsen Nina Brünés Sarah Zaken Mille Schiermacher Karen Reiff (chair) Flora Ghosh (co-chair) Deltagere i workshop: Sindslidende Eva Tetzlaff Britta M. Lindqvist Kenneth Engstrøm Karen Gjesing Hallur Gilstón Thorsteinsson Hanne Wiingaard Marie Louise K. Løvengreen Andreas Kilden Tore Kargo Knud Kristensen (chair) Karl Bach Jensen (co-chair) Deltagere i workshop: Misbrug Louise Langhoff Mads Uffe Pedersen Anja Bloch Helle Holbech Sørensen Søren Jensen Erik Thorsted Rasmus Koberg Christansen Johanne Lykke Aggergaard Jørgen Kjær Helle Petersen Søren Bruun Christensen Morten Egeskov Jakob Tjalve Katrine Bro Ludvigsen Morten Skov Mogensen (chair) Cliff Kaltoft (co-chair) Deltagere i workshop: Fattigdom Søren Hougaard Bettina Post Preben Etwil Per K. Larsen Amir Samkani Anne Worning Nikolaj Beuschel Lars Lydholm Finn Kenneth Hansen Malene Vinther Christensen Janne Juul Lundeman Frans Clemmensen Hanne Thomsen Lars Lydholm (chair) Jens Erik Rasmussen (co-chair) RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE SIDE 34

19 Bredgade 25 F, 4. sal 1260 København K Tlf.:

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed Aftaler med de almene boligselskaber om flere lejligheder som målgruppen kan betale Aftaler med de almene boligselskaber om at afvise færre borgere, der har gæld til de enkelte boligselskaber. 2-3 unge

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. 5. Maj 2015 Lis Elgaard

1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet. 5. Maj 2015 Lis Elgaard 1. Status på frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet 5. Maj 2015 Lis Elgaard Frikommune, hvorfor? Øgede frihedsgrader - frihed til at tilrettelægge en meningsfuld indsats Præstere bedre..eller minimum

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE ODEIMSE KOM M UNE Ejendom / Team NØ FAKTA GENEREL Overordnet set formår enheden hverken at opstille en klar målsætning eller konkrete delmål. Dertil kommer, at enheden ikke beskriver sine aktiviteter eller

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere