Hjerneskader og psykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjerneskader og psykiatri"

Transkript

1 Hjerneskader og psykiatri HJERNEKRAFT 11. og 12. oktober 2007 Elisabethcenteret,, Tromsø

2 Hvem er jeg? Hvordan bliver programmet.

3 Programmet Hjernens opbygning og funktion a.m.. LBW Følgevirkninger af hjerneskade Tidlig - kurven Sent - kurven Kognitivt Emotionelt Frontalt Båndoptageren.. Personlighedens udvikling Diagnoser i gruppen Dobbeltdiagnoserne alle vegne Psykiatriens kognition De affektive lidelser Psykoserne De forstyrrede ADHD m.m. Misbrug og hjerneskade Psykiatri efter hjerneskade

4 Hvem er I? Hvilke forventninger har I til dagen? Hvordan skal jeg vægte programmet?

5 Basalt? Hvad ved I om skader basalt i hjernen?

6 Basalt! Energi - vågenhed Tempo Koncentration Porten til hjernen

7 Venstresidigt? Hvad ved I om skader i venstre side af hjernen?

8 Venstresidigt! Sprog Tankens og planens udspring Modulering af begejstring

9 Højresidigt? Hvad ved I om skader i højre side af hjernen?

10 Højresidigt! Opmærksomhed OPMÆRKSOMHED OPMÆRKSOMHED

11 Frontalt? Hvad ved I om skader frontalt i hjernen?

12 Dorsolaterale Syndrom Skader i lappernes konveksitet, deres yderside (stikord: Dys-eksekutive forstyrrelser). Dette område varetager alle former for komplekse tankeprocesser og adfærdsmønstre. Er koordinator af og dirigent for ethvert sammensat neuropsykologisk k arbejde det rutineprægede tager hjernestamme og Basalganglier sig af. Området mobiliserer mål og strategier, rekrutterer og koordinerer, særligt gennem blokering af alt det der er irrelevant. Området er sæde for arbejdshukommelsen. Skader her giver målbare kognitive udfald og meget synlige funktionsændringer i en kompleks hverdag; skader her kan dog i en struktureret testsituation være svære at påvise, idet testeren bliver den mistede eksekutive funktion. Skader her vil vise sig i form m af: Vanskeligheder med at påbegynde aktivitet Svigtende planlægning, målrettethed, styring og kontrol Manglende fleksibilitet og kreativitet Forstyrrelser i den tidsmæssige indordning Opmærksomhedsforstyrrelse (distraktion) Hukommelsesforstyrrelser (metahukommelsen og meta-amnesi) amnesi) Svigtende indsigt og dømmekraft Vanskeligheder med at skifte indstilling og moderere sig samt lære af sine handlinger Nedsat styring og kontrol af de mentale processer Venstre frontalt: Reduceret verbal produktivitet (dynamisk afasi) Højre frontalt: Påvirkede visuospatiale færdigheder

13 Orbitofrontale eller Ventro-mediale Syndrom Skader bag øjenhulerne og langs bunden af frontallapperne (stikord: affektive forstyrrelser) Dette er sædet for de paralimbiske strukturer, der indgår i de selvregulerende processer. Dette område medvirker til at hæmme uhensigtsmæssig adfærd og har en behovsudsættende b funktion samt indgår i al affektregulering; indgår tillige i evne til at vurdere re emotionelt ekspressive ansigtsudtryk og stemninger. Skader her er umulige at påvise ved gængs testning, men giver socialt meget alvorlige følger i form af: Emotionel labilitet Svigtende styring og kontrol af følelser - aggression, latter, gråd, seksualitet Manglende hæmning, impulsivitet (socialt og i handling) Stimulibundet og afledelig,, mens opmærksomhedsfunktionen er relativt velbevaret Barnagtig, primitiviseret adfærd Witzelsucht - plat spøgefuldhed og Moria Moria - lalleglad eufori Irritabilitet og kortluntethed kortluntethed Ubekymrethed,, indifference, manglende dybde, grænsende til det fladt euforiske ( fatuide fatuide ) Manglende engagement og stor ligegyldighed, selvoptagethed Indskrænket interessesfære Rastløshed, motorisk uro - Hypomani Symptomerne sammenfattes i nogen litteratur med ordet pseudopsykopati Ansvarsløshed Nedsat eller ophørt lugtesans

14 Mediale eller Mesiale Syndrom Skader på indersiden af frontallapperne (stikord: aspontanitet) Sædet for emotionsrelateret bevægelse, handlinger og tankeliv,, mangler der aktivitet her, er der ingen tanker og ingen overvejelser. Styrer opmærksomheds og bevidsthedsniveauer. Skader her er vanskelige at påvise ved gængs testning, men giver socialt meget alvorlige følger i form af Depressive symptomer kaldes indimellem psuedodepression psuedodepression, hyppigt tilstede ved afficeret inderside af venstre hemisfære (ses sammen med yderste pol i venstre frontallap at være sædet for tankens og handlingens udspring) Svigtende motivation, passivitet, initiativsvækkelse Manglende dynamik (emotionelt, verbalt og motorisk) Desorientering Konfabulationer Vanskeligheder med at initiere og fastholde aktiviteter Motoriske programmeringsvanskeligheder Viljesløs ( abulia abulia ) Akinetisk mutisme total mangel på viljesmæssig motorik med ubevægelighed og stumhed

15 Lurias ord Find noget at skrive med Find noget at skrive på Og lyt.

16 Disse var ordene. Båd Sten Aften Skab Sav Kaffe Blomst Hest Mand Havn

17 Båndoptageren.

18 Hvilken hjerne? I bør danne Jer nogle hypoteser om hvad det var for en hjerne, før i mødte den. Her følger en gennemgang af de ting I skal være opmærksomme på.

19 Dispositioner Familiens lidelser, psykiske og fysiske Begavelse Kognition (ADHD, ordblindhed og lign.) Uddannelsesniveau

20 Hjernepåvirkning? Graviditet hvad er det nu liiige man ikke må? Fødsel i tide og konsekvenser af utidighed forløb og konsekvenser af besvær Psykomotorisk udvikling Sproglig udvikling

21 Tidligt erhvervede skader Hjernen er SÅ plastisk Hvis du skal køre dit barn ned i indkørslen De vokser sig ind i skaderne Skaderne ses i takt med kompleksiteten øges og strukturen forsvinder

22 Er der bropiller? Fødsel Gennemløbes de første 2 år ikke problemfrit, udvikles måske Tidlig emotionel skade Psykopati Dyssocial personlighedsforstyrrelse 2 år Gennemløbes de første 5 år ikke problemfrit, udvikles måske Personlighedsforstyrrelse herunder Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Borderline personlighedsforstyrrelse Skizoid personlighedsforstyrrelse 5 år Gennemløbes de første 5 år nogenlunde problemfrit, udvikles Neurotiske træk 25 år Frontallapperne er færdigudviklede 35 år Modne forsvarsmekanismer slår igennem

23 Umodne forsvarsmekanismer? Har I set nogen?

24 Umodne forsvarsmekanismer A Psykotiske Projektion, delusional delusional Benægten,, psykotisk Forvrængning ( distortion distortion ) B Umodne Projektion Autistisk (skizoid) fantaseren Hypokondri Passiv aggression Udreageren (acting out) Dissociering (placeres visse steder under neurotiske ) Projektiv identifikation Spaltning (splitting) Idealisering Devaluering

25 Hvad gør umoden? Dem? Jer? Hvad sker der?

26 De neurotiske og de modne C Neurotiske Fortrængning Forskydning Intellektualisering Rationalisering Isolering D Modne Anticipering Humor Beherskelse (suppression) Altruisme Sublimering Indsigt/søgen efter

27 Forsvarsmekanismer! Den populære, let tilgængelige udgave: Når forsvarsmekanismer primært er til gene for andre MAN SKIDER I KROGENE OG SIGER AT DET ER NOGLE ANDRE DER HAR GJORT DET - de primitive forsvarsmekanismer (de let til svært billedforvrængende) Når forsvarsmekanismerne primært er til gene for en selv (virker r hæmmende) MAN ER KRONISK FORSTOPPET ELLER HAR TENDENS TIL AT SLIPPE EN VIND - de neurotiske forsvarsmekanismer (de mentalt hæmmende) Når forsvarsmekanismerne er til glæde for en selv og andre MAN BRUGER SIT LORT SOM KOMPOST OG FÅR SIG SELV, PROJEKTER ELLER ANDRE TIL AT GRO - de modne forsvarsmekanismer (de højt tilpassede)

28 Brudflader Vuggestue Børnehave Skolegang Specialundervisning Undervisningsomfang Yndlings- og hadefag Tanker om senere erhverv

29 Uddannelses- og erhvervstilknytning Niveau Brud Længstvarende Fritid?

30 Undervejs.I Slagtraumer bevidstløshed? PTA (bevidsthedspåvirkning før og efter) forbigående neurologiske udfald hvornår i forløbet (hjernens udvikling)

31 Somatik Undervejs.II Stofskifteforstyrrelser Sukkersyge Hjerte- og kredsløbsforstyrrelser Behandlingskrævende forhøjet blodtryk Lever- og nyresygdomme Epilepsi Migræne demenserne

32 Undervejs.III Misbrug Hjerneskadebefordrende (hvad virker bedst?) Dulme-dæmpere Fremmere Hvad har de brugt? Hvad bruger de nu?

33 Gruppens diagnoser?

34 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - I Nedsat tempo og reaktionstid er kardinale symptomer hos depressive og et af de hyppigste fund i litteraturen. Disse fund er ikke mulige at genfinde hos maniske patienter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det klinisk observerede indtryk ikke altid korrelerer med det kognitive funktionsniveau. Ved analyser er det vist, at den generelt nedsatte kognitive funktion ikke kun betinges af den psykomotoriske hæmning.

35 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - II Opmærksomhedsforstyrrelser er måske den mest påvirkede funktion, som også kan influere på andre funktioner. Automatiserede processer / rutineprægede opgaver klares bedre end de mere krævende. Anstrengelse er også mere opmærksomhedskrævende i sig selv. Opmærksomhedstests er også det mål som bedst korrelerer med oplevet stemning hos raske. Stroops test viser, at der også kan findes nedsat formåen i opmærksom-hedsfunktionen efter remission det kunne være tegn på en underliggende forstyrrelse, og måske kan koncentrations- og opmærksomhedssvigt anvendes som prognostisk indikator? De synes at gå forud for ændring i stemningsleje.

36 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - III Hukommelse er den forstyrrelse, der er mest og bedst beskrevet, og også den mest beklagede af patienten, både den visuelle og den verbale hukommelse vurderes og opleves nedsat. Visuelt skulle der være bedre genhentning af mønstre end af simple objekter særligt de bipolære bipolære skulle have sværere ved visuospatiale opgaver. Generelt skulle genkendelsesopgaver være bedre end rene genkaldelsestests. Korttidshukommelse skulle være særlig udsat i interferenstests. Der kan være en tendens til at hukommelsen er mere emotionelt farvet, der huskes flere negative end positive ting. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ikke kun de svært depressive har forstyrrelserne, de milde depressioner kan give meget udtalte kognitive forstyrrelser.

37 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - IV Måske er der hos depressive personer mest tale om en frontal påvirkning venstre frontallapsskader giver et depressivt indtryk, men der kan også være tale om flere forskellige kognitive syndromer, hvor den unipolære måske overvejende involverer venstre hjernehalvdel og de bipolære (også) har problemer i højre hemisfære (personlighedsændringerne, det uhæmmede, den dårlige erkendelse).

38 Kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni - I Opmærksomhedsfunktionen er traditionelt betragtet som af nogen set som det eneste universelle kendetegn: Man har talt om skizofreniens defekte filter model med fokus på manglende evne til at diskriminere mellem væsentlige og uvæsentlige informationer. Denne teori er ikke empirisk bevist. Der er dog mange undersøgelser, der har påvist opmærksomhedsdeficits. Der er påvist en hyper- orientering mod det venstre visuelle felt, responstiden sammenlignet med det højre er væsentligt hurtigere her hos nogle skizofrene.

39 Kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni - II Hukommelsesfunktionen er (måske i virkeligheden) den sværest afficerede funktion, men det ser ud som om det særligt er den frontale hukommelsesfunktion working memory, der er afficeret. Det tager noget længere tid for en del af de skizofrene at aktivere, lagre og genkalde hurtigt.

40 Kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni - III Det er et åbent spørgsmål om frontallappernes funktion er påvirket. Udfald i frontallapstests drejer sig nok mere om drive-,, aktiverings- og motivationsniveauer, end det drejer sig om afficerede frontale funktioner. Er neuropsykologiske fund forenelige med subgrupperne indenfor det skizofrene spektrum? Der er mindst 20% af alle skizofrene, der ikke har kognitive dysfunktioner. Særligt personer med diagnosen paranoid skizofreni er velfungerende kognitivt, og endog indenfor en række test bedre end normalpopulationen. Der er tegn på, at de der har kognitive dysfunktioner også er de der objektivt er dårligst fungerende dem der virker mest syge, det er typisk dem mest prægede af negative symptomer.

41 Hjernens reaktion på rusmidler Nogle rusmidler øger kroppens hjerterytme, stofskifte og produktion af adrenalin, så man bliver hyperaktiv og overkvik. Nogle rusmidler hæmmer kroppens funktioner, så man bliver slap og sløv og ganske rolig. Nogle rusmidler ændrer hjernens behandling af sanseindtryk, så man hører, ser, lugter og føler på en helt anden måde end sædvanligt - bliver hallucineret. Man kan dø af en overdosis, fordi rusmidlerne griber ind i hjernens naturlige styring af livsvigtige kropsfunktioner. Hjernen styrer jo kropstemperatur, blodcirkulation og vejrtrækning, derfor kan overdosis af rusmidler betyde at man dør af overophedning, kvælning eller hjertestop. Særlig farlig er kokain og heroin, fordi den livsfarloige mængde kun er lidt større den den dosis der giver rus.

42 Opløsningsmidler?

43 Alkohol skader - I Alkohol giver en reduktion af nervesystemets funktion. Man får upræcise bevægelser, man snubler og snøvler. Ved højere dosis indtræder der træthed og søvn. En promille på mere end 3 kan være dødelig. Alkohol kan give skader indirekte i form af impulsive, hensynsløse og farlige handlinger og fald (som følge af de upræcise bevægelser), er), der kan medføre slag mod hovedet og give skader. Alkohol kan give skader i nervesystemet og i de indre organer - særligt fordøjelsesapparatet. Noget tyder dog på at de værste skader efter overdrevent alkoholindtag er som følge af den samtidige dårlige ernæring. Der skal tiamin-mangel mangel til at udvikle eksempelvis korsakoff-psykose psykose,, så god og varieret kost giver færre skader. Der er endvidere noget der tyder på at mange alkoholskader er reversible - hvis man ophører med at drikke gendannes myelinskederne.

44 Alkohol skader - II Den mest udtalte form for abstinenssymptomer som følge af overdrevent event alkoholindtag er delerium tremens. I denne tilstand kan der også opstå hallucinationer (ofte fra synssansen (de lyserøde elefanter)). Den D berusede ser og oplever ofte uhyggelige fænomener og i de alvorligste tilfælde kan k der forekomme desorientering. Ved længere tids delir kan vedkommende ikke sove og kropstemperaturen kan stige, hvilket kan føre til at kredsløbene i kroppen svigter på grund af udmattelse. Længere tids indtag af store mængder alkohol kan dog medføre en demenstilstand (men der er stor individuel variation). et viser sig som regel som s nedsat indprentningsevne og dårlig hukommelse - en tilstand der, når den er alkoholinduceret, hyppigt fører til at den demente finder på frit t opfundne historier for at udfylde sine hukommelses huller (konfabulation( konfabulation). Der kan ligeledes komme personlighedsændringer så personen bliver mere primitiv. Korsakoffs psykose kaldes den demensform, som viser sig efter langvarigt alkoholoverforbrug. Den bevirker udtalte hukommelsesforstyrrelser r og generel desorientering (virker som om frontallapperne er brændt af). Wernicke,, som også hyppigt bliver nævnt er mere den fysiske følge af det langvarige alkoholforbrug - det giver den bredsporede gang og øjenmuskel-lammelserne. lammelserne. Da de ting tit følges ad taler man om Wernicke-Korsakoff Korsakoff-syndromet.

45 Alkohol skadesfølger Fabuleringer Konfabuleringer Psykose

46 Amfetamin Stoffet giver en øget vågenhed og følelse af at have mere energi og er beslægtet med kofein i kaffe. Dog har det tit den modsatte virkning at blande amfetamin med alkohol og på visse hjerner har h det en sløvende virkning. Det er et såkaldt centralt stimulerende stof. Det øger (i modsætning til alkohol og heroin) aktiviteten i nervesystemet. Af nogen opfattes dette positivt, af andre kan det opfattes negativt i det de kan føle uro og plages af angst og søvnløshed. Da det giver den beskrevne oplevelse af at have flere kræfter, kan k det bevirke, at man kan risikerer at overhøre kroppens sædvanlige signaler om træthed, hvilket kan give de følger, der tidligere er e ridset op. Fordi amfetamin giver øget blodtryk kan enkelte få hjerneblødninger og andre kan få kramper, men der er ikke angivet entydige langvarige følger på hjernen efter misbrug.

47 Hash Hash kan give problemer med luftvejen og hash kan som anden tobak give kræft. Mange fagfolk mener, at misbrug kan føre til psykiske lidelser som depression og psykoser, men hvad er årsag og virkning? Neuropsykolgisk er der diskussion om hashmisbrug giver varige indvirkninger på hukommelsen. Indtrykket er i hvert tilfælde hyppigt under testning af hashmisbrugere, at der synes at mangle en skarphed i deres kognition, de er mere ukritiske og laver flere sjuskefejl og har sværere ved at genhente lagret viden. Det problematiske stof er THC. De psyko-sociale sociale skader er de væsentlige!

48 Ecstacy,, LSD og lign. Stofferne er sammenfattet under navnet hallucinogener, og det er de fordi de alle kan give falske sanseindtryk (fantasier om syn og hørelse og andet fra sanseapparatet). Ecstacy kan beskrives som en krydsning mellem LSD og amfetamin, men kemisk virker det mest som amfetamin, hvorfor man kan finde hjernevirkningerne herunder (og det påvirker som beskrevet serotonin-signastoffet signastoffet) LSD kan give en stærk fremmedgjorthedsfølelse og uvirkelighedsoplevelser, som kan give meget farlig adfærd (tro man kan flyve etc.). Der kan nemt opstå hallucinationer ved anvendelse af LSD, og det kan give angst, uro, panik og endvidere kvalme, øget kropstemperatur, forstyrret hjerterytme og øget blodtryk.

49 Heroin m.m Opiumsstoffer (opioider( opioider) ) dæmper nervesystemets funktion og kan give koncentrationsvanskeligheder, nedsat aktivitet og nedsat reaktionsevne. Stofferne er på lang sigt giftige for de indre organer og endvidere er der infektionsfare og HIV-risiko ved injektion af stofferne Der er skrevet meget lidt om kognitive langtidseffekter af misbrug.

50 For slet ikke at tale om medicin

51 Hjerneskaden i sig selv hvad giver den af psykiatri?

52 Psykiatriske diagnoser efter hjerneskade En undersøgelse havde fulgt 60 personer med erhvervet hjerneskade, over en 30-års opfølgningsperiode. Den viste at: Omkring 30 % udviklede depression Lidt over 10 % udviklede misbrug, herunder særligt alkohol Omkring 8 % udviklede panikangst Omkring 6 % fik psykose(r) Over 20 % havde efter kriterierne en personlighedsforstyrrelse med Undgående træk, Paranoide træk eller Skizoide træk.

53 Psykose efter hjerneskade Risikofaktorer mand tidligere psykiatrisk lidelse familiær disposition for psykisk lidelse anormal hjerne forud for hjerneskade mental retardering forud for hjerneskade

54 Mulige årsager til psykose efter hjerneskade STRESS øger sandsynligheden for udvikling af psykose, idet, der er direkte samspil med dopaminreceptorer.. Personer med hjerneskade bliver nemmere stressede og anvender ringere copingstrategier end raske hjerner, det giver i sig selv øget sandsynlighed for udvikling af psykose.

55 Nogle spørgsmål?

56 Så er der fri leg.

57 Tusind tak for denne gang!

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness

Stof-fakta. I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness Stof-fakta I THINK you should put me in your pocket when you ve finished reading. I prefer darkness STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

STOFFER HVOR MEGET VED DU

STOFFER HVOR MEGET VED DU STOFFER HVOR MEGET VED DU Hvor mange prøver stoffer Mange unge får tilbudt stoffer, men langt fra alle takker ja. Der er ca. 30% af danske unge på 16-20 år, der har prøvet at ryge hash og ca. 10%, der

Læs mere

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg

SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN. ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg SØVN OG SØVNFORSTYRRELSER HOS BØRN ALLAN HVOLBY Afdelingslæge, Ph.d., forskningskoordinator Børnepsykiatrisk afdeling, Esbjerg Søvn og søvnforstyrrelser hos børn Introduktion - Indledning - søvnens faser

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11

Sådan lærer du den unge at sige nej 3. Hash og motivation 5. Hash og afhængighed 6. Hash og abstinenser 8. Hashsbstinens-skala 10. Hash og de unge 11 Faktaark vedr. hash Indhold Sådan lærer du den unge at sige nej 3 Rollespil 4 Hash og motivation 5 Hash og afhængighed 6 Hash og abstinenser 8 Hashsbstinens-skala 10 Hash og de unge 11 SÅDAN LÆRER DU DEN

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Mandag den 25. november 2013 Aftenens indhold Intro til ADHD Intro til ASF (Autismespektrumforstyrrelse) Hjernen Eksekutive funktioner Værktøjer?

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere