Hjerneskader og psykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjerneskader og psykiatri"

Transkript

1 Hjerneskader og psykiatri HJERNEKRAFT 11. og 12. oktober 2007 Elisabethcenteret,, Tromsø

2 Hvem er jeg? Hvordan bliver programmet.

3 Programmet Hjernens opbygning og funktion a.m.. LBW Følgevirkninger af hjerneskade Tidlig - kurven Sent - kurven Kognitivt Emotionelt Frontalt Båndoptageren.. Personlighedens udvikling Diagnoser i gruppen Dobbeltdiagnoserne alle vegne Psykiatriens kognition De affektive lidelser Psykoserne De forstyrrede ADHD m.m. Misbrug og hjerneskade Psykiatri efter hjerneskade

4 Hvem er I? Hvilke forventninger har I til dagen? Hvordan skal jeg vægte programmet?

5 Basalt? Hvad ved I om skader basalt i hjernen?

6 Basalt! Energi - vågenhed Tempo Koncentration Porten til hjernen

7 Venstresidigt? Hvad ved I om skader i venstre side af hjernen?

8 Venstresidigt! Sprog Tankens og planens udspring Modulering af begejstring

9 Højresidigt? Hvad ved I om skader i højre side af hjernen?

10 Højresidigt! Opmærksomhed OPMÆRKSOMHED OPMÆRKSOMHED

11 Frontalt? Hvad ved I om skader frontalt i hjernen?

12 Dorsolaterale Syndrom Skader i lappernes konveksitet, deres yderside (stikord: Dys-eksekutive forstyrrelser). Dette område varetager alle former for komplekse tankeprocesser og adfærdsmønstre. Er koordinator af og dirigent for ethvert sammensat neuropsykologisk k arbejde det rutineprægede tager hjernestamme og Basalganglier sig af. Området mobiliserer mål og strategier, rekrutterer og koordinerer, særligt gennem blokering af alt det der er irrelevant. Området er sæde for arbejdshukommelsen. Skader her giver målbare kognitive udfald og meget synlige funktionsændringer i en kompleks hverdag; skader her kan dog i en struktureret testsituation være svære at påvise, idet testeren bliver den mistede eksekutive funktion. Skader her vil vise sig i form m af: Vanskeligheder med at påbegynde aktivitet Svigtende planlægning, målrettethed, styring og kontrol Manglende fleksibilitet og kreativitet Forstyrrelser i den tidsmæssige indordning Opmærksomhedsforstyrrelse (distraktion) Hukommelsesforstyrrelser (metahukommelsen og meta-amnesi) amnesi) Svigtende indsigt og dømmekraft Vanskeligheder med at skifte indstilling og moderere sig samt lære af sine handlinger Nedsat styring og kontrol af de mentale processer Venstre frontalt: Reduceret verbal produktivitet (dynamisk afasi) Højre frontalt: Påvirkede visuospatiale færdigheder

13 Orbitofrontale eller Ventro-mediale Syndrom Skader bag øjenhulerne og langs bunden af frontallapperne (stikord: affektive forstyrrelser) Dette er sædet for de paralimbiske strukturer, der indgår i de selvregulerende processer. Dette område medvirker til at hæmme uhensigtsmæssig adfærd og har en behovsudsættende b funktion samt indgår i al affektregulering; indgår tillige i evne til at vurdere re emotionelt ekspressive ansigtsudtryk og stemninger. Skader her er umulige at påvise ved gængs testning, men giver socialt meget alvorlige følger i form af: Emotionel labilitet Svigtende styring og kontrol af følelser - aggression, latter, gråd, seksualitet Manglende hæmning, impulsivitet (socialt og i handling) Stimulibundet og afledelig,, mens opmærksomhedsfunktionen er relativt velbevaret Barnagtig, primitiviseret adfærd Witzelsucht - plat spøgefuldhed og Moria Moria - lalleglad eufori Irritabilitet og kortluntethed kortluntethed Ubekymrethed,, indifference, manglende dybde, grænsende til det fladt euforiske ( fatuide fatuide ) Manglende engagement og stor ligegyldighed, selvoptagethed Indskrænket interessesfære Rastløshed, motorisk uro - Hypomani Symptomerne sammenfattes i nogen litteratur med ordet pseudopsykopati Ansvarsløshed Nedsat eller ophørt lugtesans

14 Mediale eller Mesiale Syndrom Skader på indersiden af frontallapperne (stikord: aspontanitet) Sædet for emotionsrelateret bevægelse, handlinger og tankeliv,, mangler der aktivitet her, er der ingen tanker og ingen overvejelser. Styrer opmærksomheds og bevidsthedsniveauer. Skader her er vanskelige at påvise ved gængs testning, men giver socialt meget alvorlige følger i form af Depressive symptomer kaldes indimellem psuedodepression psuedodepression, hyppigt tilstede ved afficeret inderside af venstre hemisfære (ses sammen med yderste pol i venstre frontallap at være sædet for tankens og handlingens udspring) Svigtende motivation, passivitet, initiativsvækkelse Manglende dynamik (emotionelt, verbalt og motorisk) Desorientering Konfabulationer Vanskeligheder med at initiere og fastholde aktiviteter Motoriske programmeringsvanskeligheder Viljesløs ( abulia abulia ) Akinetisk mutisme total mangel på viljesmæssig motorik med ubevægelighed og stumhed

15 Lurias ord Find noget at skrive med Find noget at skrive på Og lyt.

16 Disse var ordene. Båd Sten Aften Skab Sav Kaffe Blomst Hest Mand Havn

17 Båndoptageren.

18 Hvilken hjerne? I bør danne Jer nogle hypoteser om hvad det var for en hjerne, før i mødte den. Her følger en gennemgang af de ting I skal være opmærksomme på.

19 Dispositioner Familiens lidelser, psykiske og fysiske Begavelse Kognition (ADHD, ordblindhed og lign.) Uddannelsesniveau

20 Hjernepåvirkning? Graviditet hvad er det nu liiige man ikke må? Fødsel i tide og konsekvenser af utidighed forløb og konsekvenser af besvær Psykomotorisk udvikling Sproglig udvikling

21 Tidligt erhvervede skader Hjernen er SÅ plastisk Hvis du skal køre dit barn ned i indkørslen De vokser sig ind i skaderne Skaderne ses i takt med kompleksiteten øges og strukturen forsvinder

22 Er der bropiller? Fødsel Gennemløbes de første 2 år ikke problemfrit, udvikles måske Tidlig emotionel skade Psykopati Dyssocial personlighedsforstyrrelse 2 år Gennemløbes de første 5 år ikke problemfrit, udvikles måske Personlighedsforstyrrelse herunder Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Borderline personlighedsforstyrrelse Skizoid personlighedsforstyrrelse 5 år Gennemløbes de første 5 år nogenlunde problemfrit, udvikles Neurotiske træk 25 år Frontallapperne er færdigudviklede 35 år Modne forsvarsmekanismer slår igennem

23 Umodne forsvarsmekanismer? Har I set nogen?

24 Umodne forsvarsmekanismer A Psykotiske Projektion, delusional delusional Benægten,, psykotisk Forvrængning ( distortion distortion ) B Umodne Projektion Autistisk (skizoid) fantaseren Hypokondri Passiv aggression Udreageren (acting out) Dissociering (placeres visse steder under neurotiske ) Projektiv identifikation Spaltning (splitting) Idealisering Devaluering

25 Hvad gør umoden? Dem? Jer? Hvad sker der?

26 De neurotiske og de modne C Neurotiske Fortrængning Forskydning Intellektualisering Rationalisering Isolering D Modne Anticipering Humor Beherskelse (suppression) Altruisme Sublimering Indsigt/søgen efter

27 Forsvarsmekanismer! Den populære, let tilgængelige udgave: Når forsvarsmekanismer primært er til gene for andre MAN SKIDER I KROGENE OG SIGER AT DET ER NOGLE ANDRE DER HAR GJORT DET - de primitive forsvarsmekanismer (de let til svært billedforvrængende) Når forsvarsmekanismerne primært er til gene for en selv (virker r hæmmende) MAN ER KRONISK FORSTOPPET ELLER HAR TENDENS TIL AT SLIPPE EN VIND - de neurotiske forsvarsmekanismer (de mentalt hæmmende) Når forsvarsmekanismerne er til glæde for en selv og andre MAN BRUGER SIT LORT SOM KOMPOST OG FÅR SIG SELV, PROJEKTER ELLER ANDRE TIL AT GRO - de modne forsvarsmekanismer (de højt tilpassede)

28 Brudflader Vuggestue Børnehave Skolegang Specialundervisning Undervisningsomfang Yndlings- og hadefag Tanker om senere erhverv

29 Uddannelses- og erhvervstilknytning Niveau Brud Længstvarende Fritid?

30 Undervejs.I Slagtraumer bevidstløshed? PTA (bevidsthedspåvirkning før og efter) forbigående neurologiske udfald hvornår i forløbet (hjernens udvikling)

31 Somatik Undervejs.II Stofskifteforstyrrelser Sukkersyge Hjerte- og kredsløbsforstyrrelser Behandlingskrævende forhøjet blodtryk Lever- og nyresygdomme Epilepsi Migræne demenserne

32 Undervejs.III Misbrug Hjerneskadebefordrende (hvad virker bedst?) Dulme-dæmpere Fremmere Hvad har de brugt? Hvad bruger de nu?

33 Gruppens diagnoser?

34 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - I Nedsat tempo og reaktionstid er kardinale symptomer hos depressive og et af de hyppigste fund i litteraturen. Disse fund er ikke mulige at genfinde hos maniske patienter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det klinisk observerede indtryk ikke altid korrelerer med det kognitive funktionsniveau. Ved analyser er det vist, at den generelt nedsatte kognitive funktion ikke kun betinges af den psykomotoriske hæmning.

35 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - II Opmærksomhedsforstyrrelser er måske den mest påvirkede funktion, som også kan influere på andre funktioner. Automatiserede processer / rutineprægede opgaver klares bedre end de mere krævende. Anstrengelse er også mere opmærksomhedskrævende i sig selv. Opmærksomhedstests er også det mål som bedst korrelerer med oplevet stemning hos raske. Stroops test viser, at der også kan findes nedsat formåen i opmærksom-hedsfunktionen efter remission det kunne være tegn på en underliggende forstyrrelse, og måske kan koncentrations- og opmærksomhedssvigt anvendes som prognostisk indikator? De synes at gå forud for ændring i stemningsleje.

36 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - III Hukommelse er den forstyrrelse, der er mest og bedst beskrevet, og også den mest beklagede af patienten, både den visuelle og den verbale hukommelse vurderes og opleves nedsat. Visuelt skulle der være bedre genhentning af mønstre end af simple objekter særligt de bipolære bipolære skulle have sværere ved visuospatiale opgaver. Generelt skulle genkendelsesopgaver være bedre end rene genkaldelsestests. Korttidshukommelse skulle være særlig udsat i interferenstests. Der kan være en tendens til at hukommelsen er mere emotionelt farvet, der huskes flere negative end positive ting. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ikke kun de svært depressive har forstyrrelserne, de milde depressioner kan give meget udtalte kognitive forstyrrelser.

37 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - IV Måske er der hos depressive personer mest tale om en frontal påvirkning venstre frontallapsskader giver et depressivt indtryk, men der kan også være tale om flere forskellige kognitive syndromer, hvor den unipolære måske overvejende involverer venstre hjernehalvdel og de bipolære (også) har problemer i højre hemisfære (personlighedsændringerne, det uhæmmede, den dårlige erkendelse).

38 Kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni - I Opmærksomhedsfunktionen er traditionelt betragtet som af nogen set som det eneste universelle kendetegn: Man har talt om skizofreniens defekte filter model med fokus på manglende evne til at diskriminere mellem væsentlige og uvæsentlige informationer. Denne teori er ikke empirisk bevist. Der er dog mange undersøgelser, der har påvist opmærksomhedsdeficits. Der er påvist en hyper- orientering mod det venstre visuelle felt, responstiden sammenlignet med det højre er væsentligt hurtigere her hos nogle skizofrene.

39 Kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni - II Hukommelsesfunktionen er (måske i virkeligheden) den sværest afficerede funktion, men det ser ud som om det særligt er den frontale hukommelsesfunktion working memory, der er afficeret. Det tager noget længere tid for en del af de skizofrene at aktivere, lagre og genkalde hurtigt.

40 Kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni - III Det er et åbent spørgsmål om frontallappernes funktion er påvirket. Udfald i frontallapstests drejer sig nok mere om drive-,, aktiverings- og motivationsniveauer, end det drejer sig om afficerede frontale funktioner. Er neuropsykologiske fund forenelige med subgrupperne indenfor det skizofrene spektrum? Der er mindst 20% af alle skizofrene, der ikke har kognitive dysfunktioner. Særligt personer med diagnosen paranoid skizofreni er velfungerende kognitivt, og endog indenfor en række test bedre end normalpopulationen. Der er tegn på, at de der har kognitive dysfunktioner også er de der objektivt er dårligst fungerende dem der virker mest syge, det er typisk dem mest prægede af negative symptomer.

41 Hjernens reaktion på rusmidler Nogle rusmidler øger kroppens hjerterytme, stofskifte og produktion af adrenalin, så man bliver hyperaktiv og overkvik. Nogle rusmidler hæmmer kroppens funktioner, så man bliver slap og sløv og ganske rolig. Nogle rusmidler ændrer hjernens behandling af sanseindtryk, så man hører, ser, lugter og føler på en helt anden måde end sædvanligt - bliver hallucineret. Man kan dø af en overdosis, fordi rusmidlerne griber ind i hjernens naturlige styring af livsvigtige kropsfunktioner. Hjernen styrer jo kropstemperatur, blodcirkulation og vejrtrækning, derfor kan overdosis af rusmidler betyde at man dør af overophedning, kvælning eller hjertestop. Særlig farlig er kokain og heroin, fordi den livsfarloige mængde kun er lidt større den den dosis der giver rus.

42 Opløsningsmidler?

43 Alkohol skader - I Alkohol giver en reduktion af nervesystemets funktion. Man får upræcise bevægelser, man snubler og snøvler. Ved højere dosis indtræder der træthed og søvn. En promille på mere end 3 kan være dødelig. Alkohol kan give skader indirekte i form af impulsive, hensynsløse og farlige handlinger og fald (som følge af de upræcise bevægelser), er), der kan medføre slag mod hovedet og give skader. Alkohol kan give skader i nervesystemet og i de indre organer - særligt fordøjelsesapparatet. Noget tyder dog på at de værste skader efter overdrevent alkoholindtag er som følge af den samtidige dårlige ernæring. Der skal tiamin-mangel mangel til at udvikle eksempelvis korsakoff-psykose psykose,, så god og varieret kost giver færre skader. Der er endvidere noget der tyder på at mange alkoholskader er reversible - hvis man ophører med at drikke gendannes myelinskederne.

44 Alkohol skader - II Den mest udtalte form for abstinenssymptomer som følge af overdrevent event alkoholindtag er delerium tremens. I denne tilstand kan der også opstå hallucinationer (ofte fra synssansen (de lyserøde elefanter)). Den D berusede ser og oplever ofte uhyggelige fænomener og i de alvorligste tilfælde kan k der forekomme desorientering. Ved længere tids delir kan vedkommende ikke sove og kropstemperaturen kan stige, hvilket kan føre til at kredsløbene i kroppen svigter på grund af udmattelse. Længere tids indtag af store mængder alkohol kan dog medføre en demenstilstand (men der er stor individuel variation). et viser sig som regel som s nedsat indprentningsevne og dårlig hukommelse - en tilstand der, når den er alkoholinduceret, hyppigt fører til at den demente finder på frit t opfundne historier for at udfylde sine hukommelses huller (konfabulation( konfabulation). Der kan ligeledes komme personlighedsændringer så personen bliver mere primitiv. Korsakoffs psykose kaldes den demensform, som viser sig efter langvarigt alkoholoverforbrug. Den bevirker udtalte hukommelsesforstyrrelser r og generel desorientering (virker som om frontallapperne er brændt af). Wernicke,, som også hyppigt bliver nævnt er mere den fysiske følge af det langvarige alkoholforbrug - det giver den bredsporede gang og øjenmuskel-lammelserne. lammelserne. Da de ting tit følges ad taler man om Wernicke-Korsakoff Korsakoff-syndromet.

45 Alkohol skadesfølger Fabuleringer Konfabuleringer Psykose

46 Amfetamin Stoffet giver en øget vågenhed og følelse af at have mere energi og er beslægtet med kofein i kaffe. Dog har det tit den modsatte virkning at blande amfetamin med alkohol og på visse hjerner har h det en sløvende virkning. Det er et såkaldt centralt stimulerende stof. Det øger (i modsætning til alkohol og heroin) aktiviteten i nervesystemet. Af nogen opfattes dette positivt, af andre kan det opfattes negativt i det de kan føle uro og plages af angst og søvnløshed. Da det giver den beskrevne oplevelse af at have flere kræfter, kan k det bevirke, at man kan risikerer at overhøre kroppens sædvanlige signaler om træthed, hvilket kan give de følger, der tidligere er e ridset op. Fordi amfetamin giver øget blodtryk kan enkelte få hjerneblødninger og andre kan få kramper, men der er ikke angivet entydige langvarige følger på hjernen efter misbrug.

47 Hash Hash kan give problemer med luftvejen og hash kan som anden tobak give kræft. Mange fagfolk mener, at misbrug kan føre til psykiske lidelser som depression og psykoser, men hvad er årsag og virkning? Neuropsykolgisk er der diskussion om hashmisbrug giver varige indvirkninger på hukommelsen. Indtrykket er i hvert tilfælde hyppigt under testning af hashmisbrugere, at der synes at mangle en skarphed i deres kognition, de er mere ukritiske og laver flere sjuskefejl og har sværere ved at genhente lagret viden. Det problematiske stof er THC. De psyko-sociale sociale skader er de væsentlige!

48 Ecstacy,, LSD og lign. Stofferne er sammenfattet under navnet hallucinogener, og det er de fordi de alle kan give falske sanseindtryk (fantasier om syn og hørelse og andet fra sanseapparatet). Ecstacy kan beskrives som en krydsning mellem LSD og amfetamin, men kemisk virker det mest som amfetamin, hvorfor man kan finde hjernevirkningerne herunder (og det påvirker som beskrevet serotonin-signastoffet signastoffet) LSD kan give en stærk fremmedgjorthedsfølelse og uvirkelighedsoplevelser, som kan give meget farlig adfærd (tro man kan flyve etc.). Der kan nemt opstå hallucinationer ved anvendelse af LSD, og det kan give angst, uro, panik og endvidere kvalme, øget kropstemperatur, forstyrret hjerterytme og øget blodtryk.

49 Heroin m.m Opiumsstoffer (opioider( opioider) ) dæmper nervesystemets funktion og kan give koncentrationsvanskeligheder, nedsat aktivitet og nedsat reaktionsevne. Stofferne er på lang sigt giftige for de indre organer og endvidere er der infektionsfare og HIV-risiko ved injektion af stofferne Der er skrevet meget lidt om kognitive langtidseffekter af misbrug.

50 For slet ikke at tale om medicin

51 Hjerneskaden i sig selv hvad giver den af psykiatri?

52 Psykiatriske diagnoser efter hjerneskade En undersøgelse havde fulgt 60 personer med erhvervet hjerneskade, over en 30-års opfølgningsperiode. Den viste at: Omkring 30 % udviklede depression Lidt over 10 % udviklede misbrug, herunder særligt alkohol Omkring 8 % udviklede panikangst Omkring 6 % fik psykose(r) Over 20 % havde efter kriterierne en personlighedsforstyrrelse med Undgående træk, Paranoide træk eller Skizoide træk.

53 Psykose efter hjerneskade Risikofaktorer mand tidligere psykiatrisk lidelse familiær disposition for psykisk lidelse anormal hjerne forud for hjerneskade mental retardering forud for hjerneskade

54 Mulige årsager til psykose efter hjerneskade STRESS øger sandsynligheden for udvikling af psykose, idet, der er direkte samspil med dopaminreceptorer.. Personer med hjerneskade bliver nemmere stressede og anvender ringere copingstrategier end raske hjerner, det giver i sig selv øget sandsynlighed for udvikling af psykose.

55 Nogle spørgsmål?

56 Så er der fri leg.

57 Tusind tak for denne gang!

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm. FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

og hvordan man kan imødegå dem

og hvordan man kan imødegå dem og hvordan man kan imødegå dem Cannabis er medicin. Der er ingen undersøgelser, der viser, at cannabis er farligt. Cannabis er mindre skadeligt end alkohol. Eftersom det er kriminelt at ryge cannabis,

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere