Hjerneskader og psykiatri
|
|
- Lise Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjerneskader og psykiatri HJERNEKRAFT 11. og 12. oktober 2007 Elisabethcenteret,, Tromsø
2 Hvem er jeg? Hvordan bliver programmet.
3 Programmet Hjernens opbygning og funktion a.m.. LBW Følgevirkninger af hjerneskade Tidlig - kurven Sent - kurven Kognitivt Emotionelt Frontalt Båndoptageren.. Personlighedens udvikling Diagnoser i gruppen Dobbeltdiagnoserne alle vegne Psykiatriens kognition De affektive lidelser Psykoserne De forstyrrede ADHD m.m. Misbrug og hjerneskade Psykiatri efter hjerneskade
4 Hvem er I? Hvilke forventninger har I til dagen? Hvordan skal jeg vægte programmet?
5 Basalt? Hvad ved I om skader basalt i hjernen?
6 Basalt! Energi - vågenhed Tempo Koncentration Porten til hjernen
7 Venstresidigt? Hvad ved I om skader i venstre side af hjernen?
8 Venstresidigt! Sprog Tankens og planens udspring Modulering af begejstring
9 Højresidigt? Hvad ved I om skader i højre side af hjernen?
10 Højresidigt! Opmærksomhed OPMÆRKSOMHED OPMÆRKSOMHED
11 Frontalt? Hvad ved I om skader frontalt i hjernen?
12 Dorsolaterale Syndrom Skader i lappernes konveksitet, deres yderside (stikord: Dys-eksekutive forstyrrelser). Dette område varetager alle former for komplekse tankeprocesser og adfærdsmønstre. Er koordinator af og dirigent for ethvert sammensat neuropsykologisk k arbejde det rutineprægede tager hjernestamme og Basalganglier sig af. Området mobiliserer mål og strategier, rekrutterer og koordinerer, særligt gennem blokering af alt det der er irrelevant. Området er sæde for arbejdshukommelsen. Skader her giver målbare kognitive udfald og meget synlige funktionsændringer i en kompleks hverdag; skader her kan dog i en struktureret testsituation være svære at påvise, idet testeren bliver den mistede eksekutive funktion. Skader her vil vise sig i form m af: Vanskeligheder med at påbegynde aktivitet Svigtende planlægning, målrettethed, styring og kontrol Manglende fleksibilitet og kreativitet Forstyrrelser i den tidsmæssige indordning Opmærksomhedsforstyrrelse (distraktion) Hukommelsesforstyrrelser (metahukommelsen og meta-amnesi) amnesi) Svigtende indsigt og dømmekraft Vanskeligheder med at skifte indstilling og moderere sig samt lære af sine handlinger Nedsat styring og kontrol af de mentale processer Venstre frontalt: Reduceret verbal produktivitet (dynamisk afasi) Højre frontalt: Påvirkede visuospatiale færdigheder
13 Orbitofrontale eller Ventro-mediale Syndrom Skader bag øjenhulerne og langs bunden af frontallapperne (stikord: affektive forstyrrelser) Dette er sædet for de paralimbiske strukturer, der indgår i de selvregulerende processer. Dette område medvirker til at hæmme uhensigtsmæssig adfærd og har en behovsudsættende b funktion samt indgår i al affektregulering; indgår tillige i evne til at vurdere re emotionelt ekspressive ansigtsudtryk og stemninger. Skader her er umulige at påvise ved gængs testning, men giver socialt meget alvorlige følger i form af: Emotionel labilitet Svigtende styring og kontrol af følelser - aggression, latter, gråd, seksualitet Manglende hæmning, impulsivitet (socialt og i handling) Stimulibundet og afledelig,, mens opmærksomhedsfunktionen er relativt velbevaret Barnagtig, primitiviseret adfærd Witzelsucht - plat spøgefuldhed og Moria Moria - lalleglad eufori Irritabilitet og kortluntethed kortluntethed Ubekymrethed,, indifference, manglende dybde, grænsende til det fladt euforiske ( fatuide fatuide ) Manglende engagement og stor ligegyldighed, selvoptagethed Indskrænket interessesfære Rastløshed, motorisk uro - Hypomani Symptomerne sammenfattes i nogen litteratur med ordet pseudopsykopati Ansvarsløshed Nedsat eller ophørt lugtesans
14 Mediale eller Mesiale Syndrom Skader på indersiden af frontallapperne (stikord: aspontanitet) Sædet for emotionsrelateret bevægelse, handlinger og tankeliv,, mangler der aktivitet her, er der ingen tanker og ingen overvejelser. Styrer opmærksomheds og bevidsthedsniveauer. Skader her er vanskelige at påvise ved gængs testning, men giver socialt meget alvorlige følger i form af Depressive symptomer kaldes indimellem psuedodepression psuedodepression, hyppigt tilstede ved afficeret inderside af venstre hemisfære (ses sammen med yderste pol i venstre frontallap at være sædet for tankens og handlingens udspring) Svigtende motivation, passivitet, initiativsvækkelse Manglende dynamik (emotionelt, verbalt og motorisk) Desorientering Konfabulationer Vanskeligheder med at initiere og fastholde aktiviteter Motoriske programmeringsvanskeligheder Viljesløs ( abulia abulia ) Akinetisk mutisme total mangel på viljesmæssig motorik med ubevægelighed og stumhed
15 Lurias ord Find noget at skrive med Find noget at skrive på Og lyt.
16 Disse var ordene. Båd Sten Aften Skab Sav Kaffe Blomst Hest Mand Havn
17 Båndoptageren.
18 Hvilken hjerne? I bør danne Jer nogle hypoteser om hvad det var for en hjerne, før i mødte den. Her følger en gennemgang af de ting I skal være opmærksomme på.
19 Dispositioner Familiens lidelser, psykiske og fysiske Begavelse Kognition (ADHD, ordblindhed og lign.) Uddannelsesniveau
20 Hjernepåvirkning? Graviditet hvad er det nu liiige man ikke må? Fødsel i tide og konsekvenser af utidighed forløb og konsekvenser af besvær Psykomotorisk udvikling Sproglig udvikling
21 Tidligt erhvervede skader Hjernen er SÅ plastisk Hvis du skal køre dit barn ned i indkørslen De vokser sig ind i skaderne Skaderne ses i takt med kompleksiteten øges og strukturen forsvinder
22 Er der bropiller? Fødsel Gennemløbes de første 2 år ikke problemfrit, udvikles måske Tidlig emotionel skade Psykopati Dyssocial personlighedsforstyrrelse 2 år Gennemløbes de første 5 år ikke problemfrit, udvikles måske Personlighedsforstyrrelse herunder Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Borderline personlighedsforstyrrelse Skizoid personlighedsforstyrrelse 5 år Gennemløbes de første 5 år nogenlunde problemfrit, udvikles Neurotiske træk 25 år Frontallapperne er færdigudviklede 35 år Modne forsvarsmekanismer slår igennem
23 Umodne forsvarsmekanismer? Har I set nogen?
24 Umodne forsvarsmekanismer A Psykotiske Projektion, delusional delusional Benægten,, psykotisk Forvrængning ( distortion distortion ) B Umodne Projektion Autistisk (skizoid) fantaseren Hypokondri Passiv aggression Udreageren (acting out) Dissociering (placeres visse steder under neurotiske ) Projektiv identifikation Spaltning (splitting) Idealisering Devaluering
25 Hvad gør umoden? Dem? Jer? Hvad sker der?
26 De neurotiske og de modne C Neurotiske Fortrængning Forskydning Intellektualisering Rationalisering Isolering D Modne Anticipering Humor Beherskelse (suppression) Altruisme Sublimering Indsigt/søgen efter
27 Forsvarsmekanismer! Den populære, let tilgængelige udgave: Når forsvarsmekanismer primært er til gene for andre MAN SKIDER I KROGENE OG SIGER AT DET ER NOGLE ANDRE DER HAR GJORT DET - de primitive forsvarsmekanismer (de let til svært billedforvrængende) Når forsvarsmekanismerne primært er til gene for en selv (virker r hæmmende) MAN ER KRONISK FORSTOPPET ELLER HAR TENDENS TIL AT SLIPPE EN VIND - de neurotiske forsvarsmekanismer (de mentalt hæmmende) Når forsvarsmekanismerne er til glæde for en selv og andre MAN BRUGER SIT LORT SOM KOMPOST OG FÅR SIG SELV, PROJEKTER ELLER ANDRE TIL AT GRO - de modne forsvarsmekanismer (de højt tilpassede)
28 Brudflader Vuggestue Børnehave Skolegang Specialundervisning Undervisningsomfang Yndlings- og hadefag Tanker om senere erhverv
29 Uddannelses- og erhvervstilknytning Niveau Brud Længstvarende Fritid?
30 Undervejs.I Slagtraumer bevidstløshed? PTA (bevidsthedspåvirkning før og efter) forbigående neurologiske udfald hvornår i forløbet (hjernens udvikling)
31 Somatik Undervejs.II Stofskifteforstyrrelser Sukkersyge Hjerte- og kredsløbsforstyrrelser Behandlingskrævende forhøjet blodtryk Lever- og nyresygdomme Epilepsi Migræne demenserne
32 Undervejs.III Misbrug Hjerneskadebefordrende (hvad virker bedst?) Dulme-dæmpere Fremmere Hvad har de brugt? Hvad bruger de nu?
33 Gruppens diagnoser?
34 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - I Nedsat tempo og reaktionstid er kardinale symptomer hos depressive og et af de hyppigste fund i litteraturen. Disse fund er ikke mulige at genfinde hos maniske patienter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det klinisk observerede indtryk ikke altid korrelerer med det kognitive funktionsniveau. Ved analyser er det vist, at den generelt nedsatte kognitive funktion ikke kun betinges af den psykomotoriske hæmning.
35 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - II Opmærksomhedsforstyrrelser er måske den mest påvirkede funktion, som også kan influere på andre funktioner. Automatiserede processer / rutineprægede opgaver klares bedre end de mere krævende. Anstrengelse er også mere opmærksomhedskrævende i sig selv. Opmærksomhedstests er også det mål som bedst korrelerer med oplevet stemning hos raske. Stroops test viser, at der også kan findes nedsat formåen i opmærksom-hedsfunktionen efter remission det kunne være tegn på en underliggende forstyrrelse, og måske kan koncentrations- og opmærksomhedssvigt anvendes som prognostisk indikator? De synes at gå forud for ændring i stemningsleje.
36 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - III Hukommelse er den forstyrrelse, der er mest og bedst beskrevet, og også den mest beklagede af patienten, både den visuelle og den verbale hukommelse vurderes og opleves nedsat. Visuelt skulle der være bedre genhentning af mønstre end af simple objekter særligt de bipolære bipolære skulle have sværere ved visuospatiale opgaver. Generelt skulle genkendelsesopgaver være bedre end rene genkaldelsestests. Korttidshukommelse skulle være særlig udsat i interferenstests. Der kan være en tendens til at hukommelsen er mere emotionelt farvet, der huskes flere negative end positive ting. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ikke kun de svært depressive har forstyrrelserne, de milde depressioner kan give meget udtalte kognitive forstyrrelser.
37 Kognitive forstyrrelser hos personer med affektive lidelser - IV Måske er der hos depressive personer mest tale om en frontal påvirkning venstre frontallapsskader giver et depressivt indtryk, men der kan også være tale om flere forskellige kognitive syndromer, hvor den unipolære måske overvejende involverer venstre hjernehalvdel og de bipolære (også) har problemer i højre hemisfære (personlighedsændringerne, det uhæmmede, den dårlige erkendelse).
38 Kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni - I Opmærksomhedsfunktionen er traditionelt betragtet som af nogen set som det eneste universelle kendetegn: Man har talt om skizofreniens defekte filter model med fokus på manglende evne til at diskriminere mellem væsentlige og uvæsentlige informationer. Denne teori er ikke empirisk bevist. Der er dog mange undersøgelser, der har påvist opmærksomhedsdeficits. Der er påvist en hyper- orientering mod det venstre visuelle felt, responstiden sammenlignet med det højre er væsentligt hurtigere her hos nogle skizofrene.
39 Kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni - II Hukommelsesfunktionen er (måske i virkeligheden) den sværest afficerede funktion, men det ser ud som om det særligt er den frontale hukommelsesfunktion working memory, der er afficeret. Det tager noget længere tid for en del af de skizofrene at aktivere, lagre og genkalde hurtigt.
40 Kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni - III Det er et åbent spørgsmål om frontallappernes funktion er påvirket. Udfald i frontallapstests drejer sig nok mere om drive-,, aktiverings- og motivationsniveauer, end det drejer sig om afficerede frontale funktioner. Er neuropsykologiske fund forenelige med subgrupperne indenfor det skizofrene spektrum? Der er mindst 20% af alle skizofrene, der ikke har kognitive dysfunktioner. Særligt personer med diagnosen paranoid skizofreni er velfungerende kognitivt, og endog indenfor en række test bedre end normalpopulationen. Der er tegn på, at de der har kognitive dysfunktioner også er de der objektivt er dårligst fungerende dem der virker mest syge, det er typisk dem mest prægede af negative symptomer.
41 Hjernens reaktion på rusmidler Nogle rusmidler øger kroppens hjerterytme, stofskifte og produktion af adrenalin, så man bliver hyperaktiv og overkvik. Nogle rusmidler hæmmer kroppens funktioner, så man bliver slap og sløv og ganske rolig. Nogle rusmidler ændrer hjernens behandling af sanseindtryk, så man hører, ser, lugter og føler på en helt anden måde end sædvanligt - bliver hallucineret. Man kan dø af en overdosis, fordi rusmidlerne griber ind i hjernens naturlige styring af livsvigtige kropsfunktioner. Hjernen styrer jo kropstemperatur, blodcirkulation og vejrtrækning, derfor kan overdosis af rusmidler betyde at man dør af overophedning, kvælning eller hjertestop. Særlig farlig er kokain og heroin, fordi den livsfarloige mængde kun er lidt større den den dosis der giver rus.
42 Opløsningsmidler?
43 Alkohol skader - I Alkohol giver en reduktion af nervesystemets funktion. Man får upræcise bevægelser, man snubler og snøvler. Ved højere dosis indtræder der træthed og søvn. En promille på mere end 3 kan være dødelig. Alkohol kan give skader indirekte i form af impulsive, hensynsløse og farlige handlinger og fald (som følge af de upræcise bevægelser), er), der kan medføre slag mod hovedet og give skader. Alkohol kan give skader i nervesystemet og i de indre organer - særligt fordøjelsesapparatet. Noget tyder dog på at de værste skader efter overdrevent alkoholindtag er som følge af den samtidige dårlige ernæring. Der skal tiamin-mangel mangel til at udvikle eksempelvis korsakoff-psykose psykose,, så god og varieret kost giver færre skader. Der er endvidere noget der tyder på at mange alkoholskader er reversible - hvis man ophører med at drikke gendannes myelinskederne.
44 Alkohol skader - II Den mest udtalte form for abstinenssymptomer som følge af overdrevent event alkoholindtag er delerium tremens. I denne tilstand kan der også opstå hallucinationer (ofte fra synssansen (de lyserøde elefanter)). Den D berusede ser og oplever ofte uhyggelige fænomener og i de alvorligste tilfælde kan k der forekomme desorientering. Ved længere tids delir kan vedkommende ikke sove og kropstemperaturen kan stige, hvilket kan føre til at kredsløbene i kroppen svigter på grund af udmattelse. Længere tids indtag af store mængder alkohol kan dog medføre en demenstilstand (men der er stor individuel variation). et viser sig som regel som s nedsat indprentningsevne og dårlig hukommelse - en tilstand der, når den er alkoholinduceret, hyppigt fører til at den demente finder på frit t opfundne historier for at udfylde sine hukommelses huller (konfabulation( konfabulation). Der kan ligeledes komme personlighedsændringer så personen bliver mere primitiv. Korsakoffs psykose kaldes den demensform, som viser sig efter langvarigt alkoholoverforbrug. Den bevirker udtalte hukommelsesforstyrrelser r og generel desorientering (virker som om frontallapperne er brændt af). Wernicke,, som også hyppigt bliver nævnt er mere den fysiske følge af det langvarige alkoholforbrug - det giver den bredsporede gang og øjenmuskel-lammelserne. lammelserne. Da de ting tit følges ad taler man om Wernicke-Korsakoff Korsakoff-syndromet.
45 Alkohol skadesfølger Fabuleringer Konfabuleringer Psykose
46 Amfetamin Stoffet giver en øget vågenhed og følelse af at have mere energi og er beslægtet med kofein i kaffe. Dog har det tit den modsatte virkning at blande amfetamin med alkohol og på visse hjerner har h det en sløvende virkning. Det er et såkaldt centralt stimulerende stof. Det øger (i modsætning til alkohol og heroin) aktiviteten i nervesystemet. Af nogen opfattes dette positivt, af andre kan det opfattes negativt i det de kan føle uro og plages af angst og søvnløshed. Da det giver den beskrevne oplevelse af at have flere kræfter, kan k det bevirke, at man kan risikerer at overhøre kroppens sædvanlige signaler om træthed, hvilket kan give de følger, der tidligere er e ridset op. Fordi amfetamin giver øget blodtryk kan enkelte få hjerneblødninger og andre kan få kramper, men der er ikke angivet entydige langvarige følger på hjernen efter misbrug.
47 Hash Hash kan give problemer med luftvejen og hash kan som anden tobak give kræft. Mange fagfolk mener, at misbrug kan føre til psykiske lidelser som depression og psykoser, men hvad er årsag og virkning? Neuropsykolgisk er der diskussion om hashmisbrug giver varige indvirkninger på hukommelsen. Indtrykket er i hvert tilfælde hyppigt under testning af hashmisbrugere, at der synes at mangle en skarphed i deres kognition, de er mere ukritiske og laver flere sjuskefejl og har sværere ved at genhente lagret viden. Det problematiske stof er THC. De psyko-sociale sociale skader er de væsentlige!
48 Ecstacy,, LSD og lign. Stofferne er sammenfattet under navnet hallucinogener, og det er de fordi de alle kan give falske sanseindtryk (fantasier om syn og hørelse og andet fra sanseapparatet). Ecstacy kan beskrives som en krydsning mellem LSD og amfetamin, men kemisk virker det mest som amfetamin, hvorfor man kan finde hjernevirkningerne herunder (og det påvirker som beskrevet serotonin-signastoffet signastoffet) LSD kan give en stærk fremmedgjorthedsfølelse og uvirkelighedsoplevelser, som kan give meget farlig adfærd (tro man kan flyve etc.). Der kan nemt opstå hallucinationer ved anvendelse af LSD, og det kan give angst, uro, panik og endvidere kvalme, øget kropstemperatur, forstyrret hjerterytme og øget blodtryk.
49 Heroin m.m Opiumsstoffer (opioider( opioider) ) dæmper nervesystemets funktion og kan give koncentrationsvanskeligheder, nedsat aktivitet og nedsat reaktionsevne. Stofferne er på lang sigt giftige for de indre organer og endvidere er der infektionsfare og HIV-risiko ved injektion af stofferne Der er skrevet meget lidt om kognitive langtidseffekter af misbrug.
50 For slet ikke at tale om medicin
51 Hjerneskaden i sig selv hvad giver den af psykiatri?
52 Psykiatriske diagnoser efter hjerneskade En undersøgelse havde fulgt 60 personer med erhvervet hjerneskade, over en 30-års opfølgningsperiode. Den viste at: Omkring 30 % udviklede depression Lidt over 10 % udviklede misbrug, herunder særligt alkohol Omkring 8 % udviklede panikangst Omkring 6 % fik psykose(r) Over 20 % havde efter kriterierne en personlighedsforstyrrelse med Undgående træk, Paranoide træk eller Skizoide træk.
53 Psykose efter hjerneskade Risikofaktorer mand tidligere psykiatrisk lidelse familiær disposition for psykisk lidelse anormal hjerne forud for hjerneskade mental retardering forud for hjerneskade
54 Mulige årsager til psykose efter hjerneskade STRESS øger sandsynligheden for udvikling af psykose, idet, der er direkte samspil med dopaminreceptorer.. Personer med hjerneskade bliver nemmere stressede og anvender ringere copingstrategier end raske hjerner, det giver i sig selv øget sandsynlighed for udvikling af psykose.
55 Nogle spørgsmål?
56 Så er der fri leg.
57 Tusind tak for denne gang!
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereTEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET
Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til
Læs merePP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ
Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs merePSYKOLOGI 3. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereHvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?
Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereAlkohol og depression
Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereHash I psykiatrisk perspektiv
18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet?
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50
Læs mereDen normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:
Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni
Læs mereBORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL
BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL PROGRAMPUNKTER Forståelse af de psykiske udfordringer der ligger til grund, når en beboer skiller sig
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereCannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri
Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs mereRusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret
Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereHjernen i et neuropsykologisk perspektiv
Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereMin hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent
Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-
Læs merePraktisk vejledning til kommuner
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereSkizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen
Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereStress og mindfulness
Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset
Læs mereSkjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade
Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereKognitiv udtrætning i socialt perspektiv.
Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv. Hvordan denne usynlige hjerneskade kan påvirke social formåen og trivsel Lone Fjeldborg Specialist i klinisk børneneuropsykologi ) Lone Fjeldborg specialist i
Læs mereKommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereSamarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov
Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAngstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014
Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer
Læs mereAngst, tristhed og livskvalitet
Angst, tristhed og livskvalitet Hos børn og unge med handicap, hjerneskade og multible psykiatriske diagnoser Børne-og ungdomspsykiater Anne Overgaard Pedersen Program Min baggrund Børn med multible psykiatriske
Læs merePSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.
PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mere