Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension"

Transkript

1 HÅNDBOG MAJ 2013 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension Kalundborg

2 Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Chefkonsulent, Christina Hedlund, og Chefanalytiker, Hans Andersen, Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg Media/Grafisk designer Henriette Dissing Marselisborg Media 1. udgave maj Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg er en privat viden- og konsulentvirksomhed, der siden 2002 har arbejdet på at udvikle rammerne for indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Marselisborg er det førende praksisvidencenter indenfor beskæftigelsesområdet, og udvikler beskæftigelsesindsatsen på et strategisk, operationelt og driftsmæssigt niveau i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, beskæftigelsesregionerne, jobcentrene og deres samarbejdspartnere. Sideløbende løser vi udviklingsopgaver på børne-ungeområdet, det sociale område, sundhedsområdet og ældreområdet. Derved sikrer vi, at vores a nbefalinger og modeller kan implementeres i en tværgående og tværfaglig kontekst. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores kunder. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare produkter. Besøg os på

3 Indhold Forord 5 Indledning og Baggrund 7 Risikoprofiler 9 Beskrivelse af fem risikoprofiler, som ofte er i forøget risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet og ende på førtidspension. Den veluddannede kvinde med psykiske problemer 10 Den fysisk nedslidte 12 Flygtningen/indvandreren med psykiske problemer 14 Den unge med psykiske helbredsproblemer 16 Den voksne mand, der har oplevet social deroute 18 Indsatser og tilgange 21 Beskriver en række indsatser og metoder, som har en positiv effekt i forhold til at understøtte risikoprofilernes vej tilbage til arbejdsmarkedet. Indledes med en beskrivelse af tre overordnede tilgange, som altid bør anvendes over for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, hvorefter afsnittet beskriver 12 konkrete indsatser, som kan anvendes over for risikoprofilerne. Tværgående tilgange og metoder 23 Tværsektorielt samarbejde 23 Individuelle samtaler/anerkendende tilgang 24 Mål og delmål kvalificering af jobplanen 26 Oversigt over risikoprofiler og indsatser 29 Indsatser 31 Risikovurderinger 32 Misbrugsbehandling 33 Virksomhedstilbud 34 Mentorordninger 38 Gældsrådgivning 39 Træning 40 Sociallægeligt samarbejde 41 Opkvalificering og uddannelse 43 Omplacering 45 Hjælpemidler 47 Tilbud i form af psykologforløb, terapi mv. 48 Frivillige tilbud 49 STU/EGU 50 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 3

4 Datagrundlag Håndbogen bygger på en sagsscreening af 120 førtidspensionssager i Kalundborg Kommune. Jobcenter Kalundborg har udvalgt 120 sager, hvori der blev tilkendt førtidspension i På baggrund af oplysninger i disse sager har Marselisborg udfyldt et spørgeskema for hver sag. Spørgeskemaet indeholdt oplysninger omkring både borgernes karakteristika og deres forløb frem mod førtidspension. Oplysningerne fra sagsscreeningen er blevet suppleret af oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register omkring borgernes forsørgelses- og matchhistorik. På grundlag af disse datakilder har Marselisborg foretaget en række statistiske analyser, som blandt andet har resulteret i håndbogens risikoprofiler. Marselisborg har desuden foretaget kvalitative analyser af sagsforløbene, som sammen med viden fra lignende undersøgelser, danner grundlag for de indsatser der er beskrevet i Indstser. 4 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

5 Forord Med denne håndbog håber vi at have fået et værktøj, der kan hjælpe til, at vi tidligt og målrettet kan give de indsatser og tilbud, der kan være med til i videst mulige omfang at hindre, at borgere i Kalundborg Kommune placeres på passiv forsørgelse, men forbliver aktive på arbejdsmarkedet og i samfundet. Håndbogen er blevet til i et samarbejde mellem Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Jobcenter Kalundborg i erkendelse af, at Kalundborg Kommune igennem de senere år har tilkendt flere førtidspensioner end sammenlignelige kommuner, uden at vi dog har tilkendt førtidspension til borgere, der ikke var berettiget til det. Tanken om at analysere tilkendte førtidspensioner de seneste par år, for herigennem at kunne udlede generelle udviklingsmønstre frem mod førtidspension, fødtes på et dialogmøde mellem beskæftigelsesregionen og jobcentret, og man var enige om at anmode Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden om at forestå den ønskede analyse. Beskæftigelsesregionen bevilgede pengene til analysen, og i et samarbejde mellem Marselisborg og en gruppe medarbejdere med tilknytning til og viden inden for førtidspensionsområdet i Jobcenter Kalundborg udvikledes rammen for det produkt, der skulle præsentere analysens resultater. Produktet forligger nu i form af denne håndbog, som vi tror på vil blive et godt værktøj til alle sagsbehandlere i jobcentret, og som vi håber på at alle vil tage til sig og bruge. Ved hjælp af håndbogen kan borgere i risikogrupperne gives en tidlig og målrettet indsats, der forhåbentlig gør, at de ikke ender på førtidspension. God læselyst Jobcenter Kalundborg Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 5

6 Håndbogen og reformen af førtidspensionen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensionsreformen i kraft. Reformen medfører i al sin væsentlighed et øget fokus på at understøtte og fremme enhver arbejdsevne, som borgere, der er i risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet, måtte have. Målet med reformen er dermed at reducere tilgangen til varig passiv offentlig forsørgelse. Reformen har særlig fokus på borgere, som er under 40 år, der som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension, før de har gennemgået mindst ét længerevarende ressourceforløb, hvor alle muligheder for at bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet er afprøvet. Reformen af førtidspensionen medfører, at der skal anlægges en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til ressourceforløbene, hvor der arbejdes ud fra en langsigtet plan for den enkelte borger. Den tilgang, der lægges op til i ressourceforløbene, kan dog med fordel anvendes tidligt i borgernes forløb; inden de når til et punkt, hvor de er i risiko for at glide helt ud af arbejdsmarkedet, og derfor visiteres til et ressourceforløb. Al erfaring viser, at sandsynligheden for at bringe borgerne tilbage til arbejdsmarkedet er væsentlig større, hvis der tages hånd om deres problemstillinger så tidligt som muligt. Denne håndbog er udarbejdet med udgangspunkt i den kontekst og de muligheder, der findes efter reformen af førtidspensionen. De indsatser og tilgange, der beskrives i bogen, er imidlertid relevante både for den indsats, der skal sammensættes i et ressourceforløb og i den indsats, der går forud herfor. 6 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

7 Indledning og baggrund Kalundborg Kommune har, som mange andre kommuner, oplevet en stigning i antallet af tilkendte førtidspensioner de senere år. Set i forhold til de kommuner, som Kalundborg normalt sammenligner sig med, har stigningen dog været relativt stor. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der ikke har været noget at udsætte på tilkendelserne. Grundlaget for at tilkende de mange førtidspensioner har således været i overensstemmelse med lovgivningen. Dette illustreres af relativt få klagesager, få omstødelser i ankenævnet og fraværet af kritik fra revisionen. Hvis man skal have vendt udviklingen, så færre borgere ender på varig offentlig forsørgelse, er det derfor ikke i forbindelse med tilkendelserne, at man skal tage fat. Derimod er der behov for at sætte ind langt tidligere med en styrket indsats over for de grupper, som vi ved, er i forøget risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Ved at sætte ind tidligt undgår man, at borgernes problemstillinger får lov at udvikle sig til et punkt, hvor førtidspension er den eneste mulighed. Håndbogens formål Med denne håndbog forsøger vi derfor at tegne et billede af en række arketypiske risikoprofiler, som de ser ud tidligt i forløbet på vej mod førtidspension. Risikoprofilerne skal gøre det muligt at spotte de borgere, der er i forøget risiko for at ende på førtidspension, inden deres problemstillinger udvikler og forgrener sig. Håndbogen indeholder desuden beskrivelser af en række indsatser og metoder, som man med fordel kan sætte i spil over for risikoprofilerne for at afhjælpe deres problemstillinger, mindske risikoen for førtidspension og understøtte deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Håndbogen er udarbejdet af Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden i samarbejde med Jobcenter Kalundborg og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 7

8 8 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

9 Risikoprofiler På de følgende sider kan du se beskrivelser af fem risikoprofiler, der er fremherskende blandt førtidspensionssager i Kalundborg Kommune. Risikoprofilerne er beskrevet, som de ser ud tidligt i forløbet mod førtidspension, inden deres problemstillinger udvikler sig til et punkt, hvor der ikke er andre muligheder end førtidspension. Risikoprofilerne skal gøre det muligt at spotte de borgere, der er i forøget risiko for at ende på førtidspension tidligt, for at man derved kan iværksætte en målrettet indsats, inden borgernes problemstillinger udvikler sig. De fem risikoprofiler er: Den veluddannede kvinde med psykiske helbredsproblemer Den fysisk nedslidte Flygtningen/indvandreren med psykiske problemer Den unge med psykiske helbredsproblemer Den voksne man, der har oplevet social deroute Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 9

10 Karakteristika Er mellem 35 og 50 år Har psykiske helbredsproblemer (typisk depression, angst eller personlighedsforstyrrelse) Er forholdsvist veluddannet (en studentereksamen, erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse) Har arbejdet indenfor handel eller den offentlige sektor Har ofte et sekundært fysisk problem Er sygedagpenge- eller ledigheds ydelsesmodtager Kan have problemer med overvægt Er etnisk dansk Tidslinje Match År Forsørgelse Blandet Selvforsørgende I alt fem afbrudte forløb på offentlig forsørgelse Blandet -5 Selvforsørgende SDP LY/SDP SDP Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Risikovurdering Virksomhedstilbud Mentorordninger Sociallægeligt samarbejde Psykologforløb, terapi mv. Frivillige tilbud 10 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

11 Den veluddannede kvinde med psykiske problemer_risikoprofiler Den veluddannede kvinde med psykiske problemer Lis har haft en hård barndom med overgreb og psykisk mishandling. Alligevel formåede hun at få en uddannelse. Hun arbejdede i mange år som frisør og fik skabt et anderledes liv for sig selv og sin familie. Det var først da Lis blev 45, at traumerne fra barndommen væltede frem og betød, at hun fik svære psykiske problemer. For seks år siden begyndte de første tegn på de psykiske lidelser, som i dag former Lis hverdag. Hendes læge har diagnosticeret hende med fibromyalgi og generaliseret angst. Fibromyalgien betyder, at hun konstant har ondt i hænder og fødder, men at der ikke kan findes nogen fysiologisk forklaring på smerterne. Lis forlader sjældent sin lejlighed. Hun har ondt, og hendes angst medfører, at hun altid er nervøs og anspændt. Andre mennesker gør hende utryg, og hun stoler ikke på nogen. Livet før sygdommen Før sygdommen levede Lis et liv som de fleste andre. Hun boede i hus i en lille forstad til Kalundborg med sin mand og deres to fælles børn. Ved siden af sit arbejde som frisør holdt Lis meget af at ordne haven og gå lange ture med familiens hund. Der blev imidlertid vendt op og ned på familien, da Lis mand, Jørgen, forlod hende til fordel for en anden kvinde. Lis blev dybt ulykkelig og havde det efterfølgende stykke tid vanskeligt ved at hænge sammen. Jørgen flytter sammen med sin nye kæreste, og den yngste søn og hunden flytter med. Det var meningen, at det skulle være midlertidigt indtil, Lis fik det bedre, men det lader vente på sig. Smerter i hænder og fødder Lis bliver af økonomiske årsager nødt til at sælge huset og flytte i lejlighed i Kalundborg. Hun føler sig ensom væk fra sine vante omgivelser, og hun begynder at vågne om natten badet i sved på grund af mareridt om de ubehagelige hændelser, som overgik hende i barndommen. I lang tid passer hun sit arbejde i frisørsalonen, men ved siden af mareridtene begynder hun nu også at mærke intense smerter i hænder og fødder. Lægerne kan ikke finde en forklaring på smerterne, men de tager til i takt med, at minderne fra Lis barndom langsomt begynder at overtage hendes bevidsthed. Til sidst har hun det så dårligt, at hun ikke magter arbejdet i frisørsalonen og bliver efter 15 år afskediget på grund af sygefravær. En barndom med misbrug og overgreb Lis havde gjort alt for at slippe væk fra fortidens spøgelser og skabe et andet familieliv for sine børn, end hun har haft. Da hun var 10 år, blev hun første gang seksuelt misbrugt af sin far. Overgrebene fortsatte i tre år, og den psykiske mishandling fortsatte, indtil hun som 16-årig blev smidt ud hjemmefra. Hun flyttede sammen med sin ældre kæreste, som var voldelig og aggressiv. Da Lis blev 18 år, fik hun læreplads som frisør og fik derefter mod på at forlade kæresten. Hun færdiggjorde uddannelsen, fik arbejde og mødte kort efter sin eksmand, som hun skabte en familie med og levede sammen med i 23 år. Da han går fra hende, vælter hendes verden, og hun overrumples af de traumer, som hun aldrig har fået bearbejdet. Angst I årene, der følger efter skilsmissen, får Lis det gradvist værre. Hun er konstant anspændt og bliver nervøs, hvis hun skal være sammen med mange mennesker ad gangen. Børnenes besøg i weekenden er alt, som hun magter ud over daglige indkøb, som kræver store anstrengelser både på grund af smerter og angst. Hun tager angstdæmpende medicin, som hendes læge har ordineret hende, men det holder ikke alle anfaldene væk. Når det er værst, er hun så bange, at hun ikke kan overskue livet mere. Lis er ked af sin tilværelse og drømmer sig tilbage til det liv, hun levede før, hun blev syg. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 11

12 Karakteristika Er over 40 år Har fysiske helbredsproblemer (typisk bevægeapparat- og ryglidelser) Har ofte en erhvervskompetencegivende uddannelse (gymnasial- eller erhvervsuddannet) Har arbejdet med manuelt arbejde indenfor industri eller håndværk Er sygedagpengemodtager Har ingen psykiske lidelser ved forløbets start Er etnisk dansk Tidslinje Match År Forsørgelse I alt seks kortvarige forløb på offentlig forsørgelse SDP 2 LY/SDP -1 2 SDP Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Risikovurdering Virksomhedstilbud Mentorordninger Træning Sociallægeligt samarbejde Omplacering Hjælpemidler 12 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

13 Den fysisk nedslidte_risikoprofiler Den fysisk nedslidte Hanne er 47 år, mor til to og gift med Lars gennem 12 år. Hun har en lang karriere i servicebranchen bag sig, men fik for fire år siden så ondt i ryggen, at hun ikke længere kunne passe sit arbejde som overtjener. Det har været hårdt for Hanne at erkende at skulle leve med kroniske smerter og at arbejdslivet, som hun kender det, er forbi. Hanne er frustreret over, at hun ikke magter de samme ting som tidligere. Bare det at stå op, smøre madpakke og få hendes 10-årige datter i skole kan visse morgener være hårdt, hvis det har været en nat med mange smerter og dårlig søvn. Lars, Hannes mand, møder på arbejde tidligt om morgenen, så han kan ikke hjælpe til med at få datteren sendt af sted. Men det går, fortæller Hanne, for det er ikke om morgenen, at smerterne er værst. De tager gradvist til i styrke i løbet af dagen, og nogle gange, fortæller Hanne, kan det være så slemt om aftenen, at hun må gå i seng umiddelbart efter aftensmaden. Lang tilknytning til arbejdsmarkedet Sådan har Hannes liv dog ikke altid set ud, tværtimod. Hun har altid klaret både det huslige arbejde i hjemmet samtidig med, at hun passede et krævende fuldtidsjob. Og netop Hannes arbejde har altid haft stor betydning for hende. I ti år var Hanne ansat først som tjener og siden overtjener på en restaurant i Kalundborg. Hun kunne godt lide sit arbejde, sine kolleger og det ansvar, der fulgte med, selvom det af og til var hårdt fysisk og indebar skiftende arbejdstider. Inden Hanne blev ansat på restauranten, havde hun arbejdet flere forskellige steder, men altid på enten restaurant eller café. At det netop var servicebranchen, som skulle blive Hannes rette hylde, som hun beskriver det, fandt hun nærmest ved et tilfælde ud af, da hun fik et job på en restaurant som 17-årig. Hun var efter 10. klasse startet på uddannelsen som kontorelev, men fandt hurtigt ud af, at arbejdet på kontor ikke var hende. Som en midlertidig løsning begyndte hun som ufaglært tjener på restauranten, som endte med at blive hendes faste arbejdsplads de næste fire år. Det blev en øjenåbner for Hanne, som, selvom hun i perioder har været træt af tjenerarbejdet, har svært ved at forestille sig at lave andet. Nedslidt af fysisk belastende arbejde I 2007 begyndte imidlertid det sygdomsforløb, som endte Hannes karriere som tjener. Hun fortæller, at det startede med smerter i ryg og nakke efterfulgt af følelsesforstyrrelser i hænder og fingre efter endt arbejdsdag. Hanne ignorerede i lang til smerterne og passede sit arbejde, indtil det blev så slemt, at hun måtte sygemelde sig i længere tid ad gangen. Hannes egen læge konkluderede, at hun var nedslidt. De mange års hårde arbejde i restaurationsbranchen havde sat sine tydelige spor. Selvom Hanne forsøgte at klare arbejdet, måtte hun ofte melde sig syg i lange perioder, hvilket til sidst resulterede i en fyreseddel. Stærk arbejdsidentitet Fyringen var svær for Hanne at kapere samtidig med, at hun skulle vænne sig til et liv med kroniske smerter. En af de ting, som er sværest for Hanne at give slip på, er det billede, som hun har skabt af sig selv igennem de sidste mange år et billede, som i høj grad har været formet af hendes arbejde. Hanne fortæller, at hun ved, at hun er en god og dygtig tjener, og at hun har svært ved at se sig selv indenfor et andet erhverv. Overskuddet til at prøve kræfter med et job indenfor en anden branche, kan Hanne ikke umiddelbart finde frem. Hun tror desuden heller ikke, at smerterne tillader hende at klare at passe et arbejde mere. Der er gået for lang tid, siden hun sidst var på arbejdsmarkedet. Selvom hendes situation gør hende ked af det, har hun svært ved at se, hvordan det skulle være anderledes. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 13

14 Karakteristika Er indvandrer eller flygtning Har psykiske helbredsproblemer (depression, angst, PTSD eller personlighedsforstyrrelse) Har ofte mange børn Har ikke nogen uddannelse eller udelukkende folkeskolens afgangsprøve Har ofte sekundære fysiske problematikker Er kontanthjælpsmodtager Har aldrig haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Tidslinje Match År Forsørgelse 2-10 Ikke bosiddende i DK Kontanthjælp Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Virksomhedstilbud Mentorordninger Sociallægeligt samarbejde Opkvalificering og uddannelse Psykologforløb, terapi mv. Frivillige tilbud 14 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

15 Flygtningen/indvandreren med psykiske problemer_risikoprofiler Flygtningen/indvandreren med psykiske problemer Salva var 33 år, da hun for ti år siden sammen med sin mand og to yngste børn flygtede til Danmark. I Libanon passede hun hjemmet, mens hendes mand arbejde som gymnasielærer, indtil det på grund af krig ikke længere var sikkert at blive i landet. Salva er både psykisk og fysisk traumatiseret efter krigen, og håbet om et bedre liv i Danmark er i dag spinkelt. Siden hun kom til Danmark, har Salva og hendes familie boet i en 3-værelses lejlighed i et socialt boligbyggeri i Kalundborg. Familien består af fire børn i alderen 5-15 år, Salva og hendes mand. Manden, Houssein, arbejder deltid som buschauffør i flexjob på grund af krigstraumer. Han er uddannet gymnasielærer fra Libanon, men uddannelsen kan ikke bruges i Danmark. Ingen uddannelse og mor til fire Selv har Salva ingen uddannelse, men har af flere omgange været i praktik som rengøringsassistent og vikar på plejehjem, siden hun kom til Danmark. Gentagne gange har hun dog måttet stoppe eller er blevet afskediget, fordi hun havde for meget sygefravær. I Libanon var hun husmor, men selv det huslige arbejde i hjemmet volder hende i dag så store vanskeligheder, at hendes mand må klare det meste. Når hun har vasket tøj og lavet morgenmad til sine børn, inden de skal i skole og daginstitution, er hun som oftest så træt og smerteplaget, at hun ikke kan foretage sig meget resten af dagen. Derfor orker Salva heller ikke altid at tage kampen med sin ældste søn, som ikke gider i skole. Han har for meget fravær, og skolen har sagt, at han ikke kan tage sin eksamen i 9. klasse, hvis ikke der sker en forbedring. Salva ved ikke, hvad hun skal gøre. Det er hårdt arbejde at have fire børn, og der er meget, som skal klares, fortæller hun. Fysiske og psykiske men Salva har så store smerter i nakke og ryg, at hun kun kan stå oprejst i 10 minutter ad gangen. Flere gange om måneden må hun ligge på sofaen i lejligheden med gardinerne rullet for på grund af svære migræneanfald. Anfaldene er blevet værre de sidste år, og det samme er den sociale angst. I Libanon i årene før krigen var Salva en udadvendt og social kvinde med et stort familiært netværk. I dag holder hun sig helst inden døre og hverken opsøger eller får besøg fra venner eller familie. Det meste af Salvas familie døde i krigen, og oplevelser af tab, tortur og undertrykkelse har sat sine tydelige spor både fysisk og psykisk. Salvas smerter i nakke og ryg er ifølge hendes læge direkte konsekvenser af de ubehagelige oplevelser, hun har været udsat for under krigen. Hun kan ikke lide at tale om, hvad der skete dengang, og selvom hun er blevet udredt med diagnosen PTSD og personlighedsforandring som følge deraf, har hun aldrig været i længerevarende behandling hos en psykolog eller psykiater. Hun er bange for, at det river op i gamle sår, og hun vil bare gerne have hverdagen til at fungere. Sprogbarriere og lav selvtillid Det er imidlertid ikke nemt, at få hverdagen til at hænge sammen. Familiens økonomi er trængt, og Salva mangler livsgejst og mod på tilværelsen. Det har været svært for hende at falde til i Danmark. Hun har stadig vanskeligt ved det danske sprog, og selvom hun har et stærkt ønske om et større socialt netværk, forhindrer hendes angst og sprogbarriere hende i at møde nye mennesker. Det er svært for hende at acceptere, at hendes psykiske og fysiske situation forhindrer hende i at arbejde både i og uden for hjemmet. Hun fortæller, at hun var glad for arbejdet på plejehjem. Her var hun i kontakt med andre mennesker og følte, at hun gjorde en forskel. Sådan har hun det ikke i dag. Hendes selvtillid er forsvundet, og det gør hende ked af det og frustreret ikke at bidrage med noget eller være i stand til at tage sig ordentligt af sin familie. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 15

16 Karakteristika Er mellem 18 og 30 år Har psykiske helbredsproblemer (depression, personlighedsforstyrrelser, angst eller psykoser) Har ofte sociale problematikker i form af misbrugsproblemer, kriminalitet, boligproblemer og gæld Har ikke nogen uddannelse eller udelukkende folkeskolens afgangsprøve Er kontanthjælpsmodtager Har aldrig haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Tidslinje Match År Forsørgelse Under 18 år Kontanthjælp Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Misbrugsbehandling Virksomhedstilbud Mentorordninger Gældsrådgivning Træning Sociallægeligt samarbejde Opkvalificering og uddannelse Hjælpemidler Psykologforløb, terapi mv. Frivillige tilbud STU/EGU 16 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

17 Den unge med psykiske helbredsproblemer_risikoprofiler Den unge med psykiske helbredsproblemer Kenneth er en ung mand på 24 år. Han har levet et turbulent liv med kriminalitet og stofmisbrug. I dag er han far til en søn på tre, men har grundet hashmisbrug og en dobbelt diagnose svært ved at overskue samværet. Han drømmer om et almindeligt liv, hvor han kan passe sin søn og klare sig selv. Det er ikke hver dag, at Kenneth kommer ud af sengen. Ofte når han ikke længere end til sofaen, hvor han kan sidde en hel dag kun i selskab med sit TV og 4-5 joints. Han synes ikke, at der er noget, han er god til og føler sig ofte nedtrykt og deprimeret. Uafsluttet folkeskole Kenneth har altid haft svært ved at gøre noget færdigt og koncentrere sig i længere tid ad gangen. Særligt var folkeskolen en tid, som for Kenneth er forbundet med mange nederlag. Ligegyldigt hvor meget han prøvede, kunne han ikke få det, læreren sagde ind, i hovedet. Særligt havde han svært ved ordene. Og koncentrationen. Først i 8. klasse, fandt de ud af, at han var ordblind og satte ham i en specialklasse, men da var det for sent. Kenneth havde givet op overfor skolen og brugte i stedet alt sin tid på at ryge hash og drikke øl med de ældre fyre fra byen, hvor han voksede op. Han nåede da heller aldrig at få taget sin 9. klasses afgangsprøve. Han havde for meget fravær, fik de forkerte venner og lod til sidst bare være med at komme. Sen ADHD diagnose I årene efter folkeskolen prøvede Kenneth kræfter med forskellige praktikker og gik en overgang også på produktionsskole. Han var glad for at være på produktionsskolen, hvor han fik lov at arbejde udenfor som gartner. Efter en måneds tid mistede han imidlertid motivationen og begyndte at kede sig. Dette blev efterhånden et mønster for Kenneth, som fik stillet diagnosen ADHD i en alder af 18 år. Diagnosen og medicinen, som fulgte, hjalp ham en overgang til at få ro på tankerne, og han blev bedre til at holde fokus. Han trappede også markant ned på det hashmisbrug, som havde fulgt ham støt siden 14-årsalderen. Kenneth ville ønske, at han havde fået diagnosen noget før, da han oplevede, at det gav ham afklaring på de problemer, som havde fulgt ham det meste af sit liv. Tiden umiddelbart efter diagnosen tænker Kenneth tilbage på som god. Han flyttede hjemmefra, fik en kæreste og kom i lære som gartner. Gartnerarbejdet i naturen gav Kenneth mulighed for at røre sig samtidig med at han arbejdede, og hans tålmodige mester gav ham det ekstra frirum, han havde brug for for at kunne klare arbejdet. Kort efter blev kæresten gravid, Kenneth skulle være far, og han oplevede for første gang i sit liv, at tingene lykkedes for ham. Turbulent familieforhold Han var glad, men glæden var kort. Kenneths mor og stedfar blev skilt kort efter, og Kenneths mor begyndte at drikke igen. Kenneths barndom har været præget af moderens periodevise alkoholmisbrug, som medførte, at hun havde svært ved at tage sig af Kenneth og hans yngre søster, Heidi. Hans far har han ikke set, siden han var fire. Moderen havde dog lagt alkoholen på hylden de sidste tre år, og det var et stort slag for Kenneth at se hende begynde at drikke igen. Særligt gik det ham på, at hans lillesøster skulle vokse op sammen med en misbrugende mor. Depression og øget misbrug Det kaotiske familieforhold fik Kenneth ind i en nedadgående spiral. Han glemte at tage sin medicin, fik sværere og sværere ved at møde på arbejde og begyndte at ryge hash igen. Det endte med, at han mistede sin læreplads, og at forholdet mellem ham og hans søns mor gik i stykker. I dag er det svært for Kenneth blot at tage sig sammen til at få vasket tøj eller handlet ind. Han har en svær depression og et højt hashforbrug. Han er ked af sin situation, som efterhånden har været den samme i fire år. Han kan ikke komme op om morgenen og foretager sig ikke noget i løbet af dagen. Det går ham på, at han ikke kan være et bedre forbillede for sin søn, men lige nu har han svært ved at overskue, hvordan han skal få styr på sit liv. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 17

18 Karakteristika Er mellem 45 og 60 år Har psykiske helbredsproblemer Har sociale problematikker i form af gæld og misbrug (alkohol) Har ikke nogen uddannelse eller udelukkende folkeskolens afgangsprøve Har ofte sekundære fysiske problemer Er sygedagpengemodtager Tidslinje Match År Forsørgelse -10 Selvforsørgende Blandet forsørgelse I alt seks kortvarige forløb på offentlig forsørgelse -7-6 Selvforsørgende SDP LY SDP SDP Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Risikovurdering Misbrugsbehandling Virksomhedstilbud Mentorordninger Gældsrådgivning Træning Sociallægeligt samarbejde Opkvalificering og uddannelse Omplacering Hjælpemidler Psykologforløb, terapi mv. Frivillige tilbud 18 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

19 Den voksne mand, der har oplevet social deroute_risikoprofiler Den voksne mand, der har oplevet social deroute 54-årige Kaj har arbejdet som ufaglært siden han var 14 år. Han har været på mange forskellige arbejdspladser, men har altid kunnet klare sig selv og forsørge sine tre børn. For syv år siden var Kaj udsat for en arbejdsulykke, som betød, at han måtte lukke eget firma og siden ikke har kunnet finde en plads på arbejdsmarkedet. Koncentrationen svigter, og Kaj har svært ved at huske de ting, som hans kæreste fortæller ham. Tankerne om hans dårlige økonomi og bekymringer for fremtiden myldrer rundt i hovedet. Lægen har givet Kaj diagnosen stressrelateret depression. En arbejdsmand Kaj har altid været vant til at arbejde, og han har gjort det siden en meget ung alder. Bøgerne sagde ham ikke noget, og da han gik ud af skolen efter 7. klasse, fik han sit første ufaglærte job. Forældrene har aldrig haft mange penge, og Kaj voksede op under trange kår med en far, som af og til tæskede ham. Han flyttede af samme årsag hjemmefra allerede som 16-årig og har været vant til at klare sig selv siden. I løbet af sit arbejdsliv har han været ansat mange forskellige steder. Arbejdsopgaverne har spændt bredt og dækker over alt fra chauffør og truckfører til altmuligmand og stilladsarbejder. Arbejdets karakter har aldrig haft så stor betydning for Kaj. Så længe han har kunnet få lov til at bestille noget og gøre tingene på sin egen måde, har han været tilfreds. Konkurs med eget firma I 2002 havde Kaj været ansat som stilladsmedarbejder nogle år i et større firma i Kalundborg. Han var blevet glad for arbejdet og fik mod på at starte sit eget stilladsfirma. Firmaet gik godt et par år. Kaj arbejdede mange timer om ugen både som stilladsmontør og med regnskaber og bogføring. En arbejdsskade to år efter, hvor Kaj faldt ned fra et stillads, betød imidlertid, at han ikke længere var i stand til det fysiske arbejde i firmaet. Han pressede sig selv til det yderste, men blev til sidst nødt til at ansætte endnu en mand. Dette holdt økonomien ikke til, og Kaj måtte tre år senere dreje nøglen om efter lang tids kamp. Det kostede ham dyrt både økonomisk og personligt. Skilsmisse og alkoholmisbrug Kajs pressede økonomiske situation i firmaet havde påvirket livet på hjemmefronten. Hans kone og tre børn flyttede et år inden hans konkurs, og han har i dag ikke meget kontakt til sine voksne børn, da det blev svært efter skilsmissen, fortæller Kaj. Efter konkursen har Kaj, på trods af smerter i knæ og hofte, som efterhånden har bevæget sig op i ryggen, været nødsaget til at tage forefaldende arbejde for at betale af på sin gæld. Han har altid været vant til at få en øl til frokost eller efter fyraften med kollegerne, men ølforbruget stiger i årene efter til et niveau, som betyder, at Kaj gerne drikker mellem otte og ti øl om dagen. Arbejdet er han nødt til at stoppe, da han trods flere operationer stadig får flere smerter. Øllene er imidlertid blevet en fast følgesvend, som både dulmer smerter i krop og sind, som Kaj siger. Stressrelateret depression Kaj er efterhånden så bekymret for sin økonomiske situation, at han ikke kan sove om natten. Han har også svært ved at komme op om morgenen og tankerne kører rundt i hovedet på ham. Han har aldrig været en mand, som viser følelser offentligt, men på det sidste kan han ikke holde tårerne tilbage, når han tænker på, hvad der skal blive af ham. Han har en sød kæreste, men hun har sit at tumle med, og Kaj oplever ikke, at der er mange venner eller familie tilbage, som han kan ty til med sine problemer og triste tanker. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 19

20 20 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Indhold Forord... 2 Kort om veteraner... 2 Definition... 2 Baggrund... 2 Indsats for veteraner i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Samarbejdsaftale med Veterancenteret...

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

5 cases til inspiration - fra arbejdet med forandringsteori, resultatbaseret styring og evaluering i Jobcenter Struer

5 cases til inspiration - fra arbejdet med forandringsteori, resultatbaseret styring og evaluering i Jobcenter Struer cases til Inspiration Januar 2013 5 cases til inspiration - fra arbejdet med forandringsteori, resultatbaseret styring og evaluering i Jobcenter Struer Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Evalueringsrapport EAGALA modellen

Evalueringsrapport EAGALA modellen Evalueringsrapport EAGALA modellen som indsats for borgere - i samarbejde med Assens Kommune Juli 2014 Hestenge 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning:.. side 3 Forløb:. side 3 Deltagere: side 4 Fremmøde:..

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen

Forord. God læselyst. Mette Frederiksen Forord Alt for mange borgere modtager kontanthjælp i årevis uden at få den rette indsats og hjælp til at komme videre og i arbejde eller uddannelse. For dem er kontanthjælp næsten blevet et livsvilkår.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere