Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension"

Transkript

1 HÅNDBOG MAJ 2013 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension Kalundborg

2 Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Chefkonsulent, Christina Hedlund, og Chefanalytiker, Hans Andersen, Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg Media/Grafisk designer Henriette Dissing Marselisborg Media 1. udgave maj Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg er en privat viden- og konsulentvirksomhed, der siden 2002 har arbejdet på at udvikle rammerne for indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Marselisborg er det førende praksisvidencenter indenfor beskæftigelsesområdet, og udvikler beskæftigelsesindsatsen på et strategisk, operationelt og driftsmæssigt niveau i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, beskæftigelsesregionerne, jobcentrene og deres samarbejdspartnere. Sideløbende løser vi udviklingsopgaver på børne-ungeområdet, det sociale område, sundhedsområdet og ældreområdet. Derved sikrer vi, at vores a nbefalinger og modeller kan implementeres i en tværgående og tværfaglig kontekst. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores kunder. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare produkter. Besøg os på

3 Indhold Forord 5 Indledning og Baggrund 7 Risikoprofiler 9 Beskrivelse af fem risikoprofiler, som ofte er i forøget risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet og ende på førtidspension. Den veluddannede kvinde med psykiske problemer 10 Den fysisk nedslidte 12 Flygtningen/indvandreren med psykiske problemer 14 Den unge med psykiske helbredsproblemer 16 Den voksne mand, der har oplevet social deroute 18 Indsatser og tilgange 21 Beskriver en række indsatser og metoder, som har en positiv effekt i forhold til at understøtte risikoprofilernes vej tilbage til arbejdsmarkedet. Indledes med en beskrivelse af tre overordnede tilgange, som altid bør anvendes over for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, hvorefter afsnittet beskriver 12 konkrete indsatser, som kan anvendes over for risikoprofilerne. Tværgående tilgange og metoder 23 Tværsektorielt samarbejde 23 Individuelle samtaler/anerkendende tilgang 24 Mål og delmål kvalificering af jobplanen 26 Oversigt over risikoprofiler og indsatser 29 Indsatser 31 Risikovurderinger 32 Misbrugsbehandling 33 Virksomhedstilbud 34 Mentorordninger 38 Gældsrådgivning 39 Træning 40 Sociallægeligt samarbejde 41 Opkvalificering og uddannelse 43 Omplacering 45 Hjælpemidler 47 Tilbud i form af psykologforløb, terapi mv. 48 Frivillige tilbud 49 STU/EGU 50 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 3

4 Datagrundlag Håndbogen bygger på en sagsscreening af 120 førtidspensionssager i Kalundborg Kommune. Jobcenter Kalundborg har udvalgt 120 sager, hvori der blev tilkendt førtidspension i På baggrund af oplysninger i disse sager har Marselisborg udfyldt et spørgeskema for hver sag. Spørgeskemaet indeholdt oplysninger omkring både borgernes karakteristika og deres forløb frem mod førtidspension. Oplysningerne fra sagsscreeningen er blevet suppleret af oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register omkring borgernes forsørgelses- og matchhistorik. På grundlag af disse datakilder har Marselisborg foretaget en række statistiske analyser, som blandt andet har resulteret i håndbogens risikoprofiler. Marselisborg har desuden foretaget kvalitative analyser af sagsforløbene, som sammen med viden fra lignende undersøgelser, danner grundlag for de indsatser der er beskrevet i Indstser. 4 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

5 Forord Med denne håndbog håber vi at have fået et værktøj, der kan hjælpe til, at vi tidligt og målrettet kan give de indsatser og tilbud, der kan være med til i videst mulige omfang at hindre, at borgere i Kalundborg Kommune placeres på passiv forsørgelse, men forbliver aktive på arbejdsmarkedet og i samfundet. Håndbogen er blevet til i et samarbejde mellem Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og Jobcenter Kalundborg i erkendelse af, at Kalundborg Kommune igennem de senere år har tilkendt flere førtidspensioner end sammenlignelige kommuner, uden at vi dog har tilkendt førtidspension til borgere, der ikke var berettiget til det. Tanken om at analysere tilkendte førtidspensioner de seneste par år, for herigennem at kunne udlede generelle udviklingsmønstre frem mod førtidspension, fødtes på et dialogmøde mellem beskæftigelsesregionen og jobcentret, og man var enige om at anmode Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden om at forestå den ønskede analyse. Beskæftigelsesregionen bevilgede pengene til analysen, og i et samarbejde mellem Marselisborg og en gruppe medarbejdere med tilknytning til og viden inden for førtidspensionsområdet i Jobcenter Kalundborg udvikledes rammen for det produkt, der skulle præsentere analysens resultater. Produktet forligger nu i form af denne håndbog, som vi tror på vil blive et godt værktøj til alle sagsbehandlere i jobcentret, og som vi håber på at alle vil tage til sig og bruge. Ved hjælp af håndbogen kan borgere i risikogrupperne gives en tidlig og målrettet indsats, der forhåbentlig gør, at de ikke ender på førtidspension. God læselyst Jobcenter Kalundborg Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 5

6 Håndbogen og reformen af førtidspensionen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensionsreformen i kraft. Reformen medfører i al sin væsentlighed et øget fokus på at understøtte og fremme enhver arbejdsevne, som borgere, der er i risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet, måtte have. Målet med reformen er dermed at reducere tilgangen til varig passiv offentlig forsørgelse. Reformen har særlig fokus på borgere, som er under 40 år, der som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension, før de har gennemgået mindst ét længerevarende ressourceforløb, hvor alle muligheder for at bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet er afprøvet. Reformen af førtidspensionen medfører, at der skal anlægges en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til ressourceforløbene, hvor der arbejdes ud fra en langsigtet plan for den enkelte borger. Den tilgang, der lægges op til i ressourceforløbene, kan dog med fordel anvendes tidligt i borgernes forløb; inden de når til et punkt, hvor de er i risiko for at glide helt ud af arbejdsmarkedet, og derfor visiteres til et ressourceforløb. Al erfaring viser, at sandsynligheden for at bringe borgerne tilbage til arbejdsmarkedet er væsentlig større, hvis der tages hånd om deres problemstillinger så tidligt som muligt. Denne håndbog er udarbejdet med udgangspunkt i den kontekst og de muligheder, der findes efter reformen af førtidspensionen. De indsatser og tilgange, der beskrives i bogen, er imidlertid relevante både for den indsats, der skal sammensættes i et ressourceforløb og i den indsats, der går forud herfor. 6 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

7 Indledning og baggrund Kalundborg Kommune har, som mange andre kommuner, oplevet en stigning i antallet af tilkendte førtidspensioner de senere år. Set i forhold til de kommuner, som Kalundborg normalt sammenligner sig med, har stigningen dog været relativt stor. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der ikke har været noget at udsætte på tilkendelserne. Grundlaget for at tilkende de mange førtidspensioner har således været i overensstemmelse med lovgivningen. Dette illustreres af relativt få klagesager, få omstødelser i ankenævnet og fraværet af kritik fra revisionen. Hvis man skal have vendt udviklingen, så færre borgere ender på varig offentlig forsørgelse, er det derfor ikke i forbindelse med tilkendelserne, at man skal tage fat. Derimod er der behov for at sætte ind langt tidligere med en styrket indsats over for de grupper, som vi ved, er i forøget risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Ved at sætte ind tidligt undgår man, at borgernes problemstillinger får lov at udvikle sig til et punkt, hvor førtidspension er den eneste mulighed. Håndbogens formål Med denne håndbog forsøger vi derfor at tegne et billede af en række arketypiske risikoprofiler, som de ser ud tidligt i forløbet på vej mod førtidspension. Risikoprofilerne skal gøre det muligt at spotte de borgere, der er i forøget risiko for at ende på førtidspension, inden deres problemstillinger udvikler og forgrener sig. Håndbogen indeholder desuden beskrivelser af en række indsatser og metoder, som man med fordel kan sætte i spil over for risikoprofilerne for at afhjælpe deres problemstillinger, mindske risikoen for førtidspension og understøtte deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Håndbogen er udarbejdet af Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden i samarbejde med Jobcenter Kalundborg og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 7

8 8 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

9 Risikoprofiler På de følgende sider kan du se beskrivelser af fem risikoprofiler, der er fremherskende blandt førtidspensionssager i Kalundborg Kommune. Risikoprofilerne er beskrevet, som de ser ud tidligt i forløbet mod førtidspension, inden deres problemstillinger udvikler sig til et punkt, hvor der ikke er andre muligheder end førtidspension. Risikoprofilerne skal gøre det muligt at spotte de borgere, der er i forøget risiko for at ende på førtidspension tidligt, for at man derved kan iværksætte en målrettet indsats, inden borgernes problemstillinger udvikler sig. De fem risikoprofiler er: Den veluddannede kvinde med psykiske helbredsproblemer Den fysisk nedslidte Flygtningen/indvandreren med psykiske problemer Den unge med psykiske helbredsproblemer Den voksne man, der har oplevet social deroute Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 9

10 Karakteristika Er mellem 35 og 50 år Har psykiske helbredsproblemer (typisk depression, angst eller personlighedsforstyrrelse) Er forholdsvist veluddannet (en studentereksamen, erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse) Har arbejdet indenfor handel eller den offentlige sektor Har ofte et sekundært fysisk problem Er sygedagpenge- eller ledigheds ydelsesmodtager Kan have problemer med overvægt Er etnisk dansk Tidslinje Match År Forsørgelse Blandet Selvforsørgende I alt fem afbrudte forløb på offentlig forsørgelse Blandet -5 Selvforsørgende SDP LY/SDP SDP Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Risikovurdering Virksomhedstilbud Mentorordninger Sociallægeligt samarbejde Psykologforløb, terapi mv. Frivillige tilbud 10 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

11 Den veluddannede kvinde med psykiske problemer_risikoprofiler Den veluddannede kvinde med psykiske problemer Lis har haft en hård barndom med overgreb og psykisk mishandling. Alligevel formåede hun at få en uddannelse. Hun arbejdede i mange år som frisør og fik skabt et anderledes liv for sig selv og sin familie. Det var først da Lis blev 45, at traumerne fra barndommen væltede frem og betød, at hun fik svære psykiske problemer. For seks år siden begyndte de første tegn på de psykiske lidelser, som i dag former Lis hverdag. Hendes læge har diagnosticeret hende med fibromyalgi og generaliseret angst. Fibromyalgien betyder, at hun konstant har ondt i hænder og fødder, men at der ikke kan findes nogen fysiologisk forklaring på smerterne. Lis forlader sjældent sin lejlighed. Hun har ondt, og hendes angst medfører, at hun altid er nervøs og anspændt. Andre mennesker gør hende utryg, og hun stoler ikke på nogen. Livet før sygdommen Før sygdommen levede Lis et liv som de fleste andre. Hun boede i hus i en lille forstad til Kalundborg med sin mand og deres to fælles børn. Ved siden af sit arbejde som frisør holdt Lis meget af at ordne haven og gå lange ture med familiens hund. Der blev imidlertid vendt op og ned på familien, da Lis mand, Jørgen, forlod hende til fordel for en anden kvinde. Lis blev dybt ulykkelig og havde det efterfølgende stykke tid vanskeligt ved at hænge sammen. Jørgen flytter sammen med sin nye kæreste, og den yngste søn og hunden flytter med. Det var meningen, at det skulle være midlertidigt indtil, Lis fik det bedre, men det lader vente på sig. Smerter i hænder og fødder Lis bliver af økonomiske årsager nødt til at sælge huset og flytte i lejlighed i Kalundborg. Hun føler sig ensom væk fra sine vante omgivelser, og hun begynder at vågne om natten badet i sved på grund af mareridt om de ubehagelige hændelser, som overgik hende i barndommen. I lang tid passer hun sit arbejde i frisørsalonen, men ved siden af mareridtene begynder hun nu også at mærke intense smerter i hænder og fødder. Lægerne kan ikke finde en forklaring på smerterne, men de tager til i takt med, at minderne fra Lis barndom langsomt begynder at overtage hendes bevidsthed. Til sidst har hun det så dårligt, at hun ikke magter arbejdet i frisørsalonen og bliver efter 15 år afskediget på grund af sygefravær. En barndom med misbrug og overgreb Lis havde gjort alt for at slippe væk fra fortidens spøgelser og skabe et andet familieliv for sine børn, end hun har haft. Da hun var 10 år, blev hun første gang seksuelt misbrugt af sin far. Overgrebene fortsatte i tre år, og den psykiske mishandling fortsatte, indtil hun som 16-årig blev smidt ud hjemmefra. Hun flyttede sammen med sin ældre kæreste, som var voldelig og aggressiv. Da Lis blev 18 år, fik hun læreplads som frisør og fik derefter mod på at forlade kæresten. Hun færdiggjorde uddannelsen, fik arbejde og mødte kort efter sin eksmand, som hun skabte en familie med og levede sammen med i 23 år. Da han går fra hende, vælter hendes verden, og hun overrumples af de traumer, som hun aldrig har fået bearbejdet. Angst I årene, der følger efter skilsmissen, får Lis det gradvist værre. Hun er konstant anspændt og bliver nervøs, hvis hun skal være sammen med mange mennesker ad gangen. Børnenes besøg i weekenden er alt, som hun magter ud over daglige indkøb, som kræver store anstrengelser både på grund af smerter og angst. Hun tager angstdæmpende medicin, som hendes læge har ordineret hende, men det holder ikke alle anfaldene væk. Når det er værst, er hun så bange, at hun ikke kan overskue livet mere. Lis er ked af sin tilværelse og drømmer sig tilbage til det liv, hun levede før, hun blev syg. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 11

12 Karakteristika Er over 40 år Har fysiske helbredsproblemer (typisk bevægeapparat- og ryglidelser) Har ofte en erhvervskompetencegivende uddannelse (gymnasial- eller erhvervsuddannet) Har arbejdet med manuelt arbejde indenfor industri eller håndværk Er sygedagpengemodtager Har ingen psykiske lidelser ved forløbets start Er etnisk dansk Tidslinje Match År Forsørgelse I alt seks kortvarige forløb på offentlig forsørgelse SDP 2 LY/SDP -1 2 SDP Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Risikovurdering Virksomhedstilbud Mentorordninger Træning Sociallægeligt samarbejde Omplacering Hjælpemidler 12 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

13 Den fysisk nedslidte_risikoprofiler Den fysisk nedslidte Hanne er 47 år, mor til to og gift med Lars gennem 12 år. Hun har en lang karriere i servicebranchen bag sig, men fik for fire år siden så ondt i ryggen, at hun ikke længere kunne passe sit arbejde som overtjener. Det har været hårdt for Hanne at erkende at skulle leve med kroniske smerter og at arbejdslivet, som hun kender det, er forbi. Hanne er frustreret over, at hun ikke magter de samme ting som tidligere. Bare det at stå op, smøre madpakke og få hendes 10-årige datter i skole kan visse morgener være hårdt, hvis det har været en nat med mange smerter og dårlig søvn. Lars, Hannes mand, møder på arbejde tidligt om morgenen, så han kan ikke hjælpe til med at få datteren sendt af sted. Men det går, fortæller Hanne, for det er ikke om morgenen, at smerterne er værst. De tager gradvist til i styrke i løbet af dagen, og nogle gange, fortæller Hanne, kan det være så slemt om aftenen, at hun må gå i seng umiddelbart efter aftensmaden. Lang tilknytning til arbejdsmarkedet Sådan har Hannes liv dog ikke altid set ud, tværtimod. Hun har altid klaret både det huslige arbejde i hjemmet samtidig med, at hun passede et krævende fuldtidsjob. Og netop Hannes arbejde har altid haft stor betydning for hende. I ti år var Hanne ansat først som tjener og siden overtjener på en restaurant i Kalundborg. Hun kunne godt lide sit arbejde, sine kolleger og det ansvar, der fulgte med, selvom det af og til var hårdt fysisk og indebar skiftende arbejdstider. Inden Hanne blev ansat på restauranten, havde hun arbejdet flere forskellige steder, men altid på enten restaurant eller café. At det netop var servicebranchen, som skulle blive Hannes rette hylde, som hun beskriver det, fandt hun nærmest ved et tilfælde ud af, da hun fik et job på en restaurant som 17-årig. Hun var efter 10. klasse startet på uddannelsen som kontorelev, men fandt hurtigt ud af, at arbejdet på kontor ikke var hende. Som en midlertidig løsning begyndte hun som ufaglært tjener på restauranten, som endte med at blive hendes faste arbejdsplads de næste fire år. Det blev en øjenåbner for Hanne, som, selvom hun i perioder har været træt af tjenerarbejdet, har svært ved at forestille sig at lave andet. Nedslidt af fysisk belastende arbejde I 2007 begyndte imidlertid det sygdomsforløb, som endte Hannes karriere som tjener. Hun fortæller, at det startede med smerter i ryg og nakke efterfulgt af følelsesforstyrrelser i hænder og fingre efter endt arbejdsdag. Hanne ignorerede i lang til smerterne og passede sit arbejde, indtil det blev så slemt, at hun måtte sygemelde sig i længere tid ad gangen. Hannes egen læge konkluderede, at hun var nedslidt. De mange års hårde arbejde i restaurationsbranchen havde sat sine tydelige spor. Selvom Hanne forsøgte at klare arbejdet, måtte hun ofte melde sig syg i lange perioder, hvilket til sidst resulterede i en fyreseddel. Stærk arbejdsidentitet Fyringen var svær for Hanne at kapere samtidig med, at hun skulle vænne sig til et liv med kroniske smerter. En af de ting, som er sværest for Hanne at give slip på, er det billede, som hun har skabt af sig selv igennem de sidste mange år et billede, som i høj grad har været formet af hendes arbejde. Hanne fortæller, at hun ved, at hun er en god og dygtig tjener, og at hun har svært ved at se sig selv indenfor et andet erhverv. Overskuddet til at prøve kræfter med et job indenfor en anden branche, kan Hanne ikke umiddelbart finde frem. Hun tror desuden heller ikke, at smerterne tillader hende at klare at passe et arbejde mere. Der er gået for lang tid, siden hun sidst var på arbejdsmarkedet. Selvom hendes situation gør hende ked af det, har hun svært ved at se, hvordan det skulle være anderledes. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 13

14 Karakteristika Er indvandrer eller flygtning Har psykiske helbredsproblemer (depression, angst, PTSD eller personlighedsforstyrrelse) Har ofte mange børn Har ikke nogen uddannelse eller udelukkende folkeskolens afgangsprøve Har ofte sekundære fysiske problematikker Er kontanthjælpsmodtager Har aldrig haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Tidslinje Match År Forsørgelse 2-10 Ikke bosiddende i DK Kontanthjælp Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Virksomhedstilbud Mentorordninger Sociallægeligt samarbejde Opkvalificering og uddannelse Psykologforløb, terapi mv. Frivillige tilbud 14 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

15 Flygtningen/indvandreren med psykiske problemer_risikoprofiler Flygtningen/indvandreren med psykiske problemer Salva var 33 år, da hun for ti år siden sammen med sin mand og to yngste børn flygtede til Danmark. I Libanon passede hun hjemmet, mens hendes mand arbejde som gymnasielærer, indtil det på grund af krig ikke længere var sikkert at blive i landet. Salva er både psykisk og fysisk traumatiseret efter krigen, og håbet om et bedre liv i Danmark er i dag spinkelt. Siden hun kom til Danmark, har Salva og hendes familie boet i en 3-værelses lejlighed i et socialt boligbyggeri i Kalundborg. Familien består af fire børn i alderen 5-15 år, Salva og hendes mand. Manden, Houssein, arbejder deltid som buschauffør i flexjob på grund af krigstraumer. Han er uddannet gymnasielærer fra Libanon, men uddannelsen kan ikke bruges i Danmark. Ingen uddannelse og mor til fire Selv har Salva ingen uddannelse, men har af flere omgange været i praktik som rengøringsassistent og vikar på plejehjem, siden hun kom til Danmark. Gentagne gange har hun dog måttet stoppe eller er blevet afskediget, fordi hun havde for meget sygefravær. I Libanon var hun husmor, men selv det huslige arbejde i hjemmet volder hende i dag så store vanskeligheder, at hendes mand må klare det meste. Når hun har vasket tøj og lavet morgenmad til sine børn, inden de skal i skole og daginstitution, er hun som oftest så træt og smerteplaget, at hun ikke kan foretage sig meget resten af dagen. Derfor orker Salva heller ikke altid at tage kampen med sin ældste søn, som ikke gider i skole. Han har for meget fravær, og skolen har sagt, at han ikke kan tage sin eksamen i 9. klasse, hvis ikke der sker en forbedring. Salva ved ikke, hvad hun skal gøre. Det er hårdt arbejde at have fire børn, og der er meget, som skal klares, fortæller hun. Fysiske og psykiske men Salva har så store smerter i nakke og ryg, at hun kun kan stå oprejst i 10 minutter ad gangen. Flere gange om måneden må hun ligge på sofaen i lejligheden med gardinerne rullet for på grund af svære migræneanfald. Anfaldene er blevet værre de sidste år, og det samme er den sociale angst. I Libanon i årene før krigen var Salva en udadvendt og social kvinde med et stort familiært netværk. I dag holder hun sig helst inden døre og hverken opsøger eller får besøg fra venner eller familie. Det meste af Salvas familie døde i krigen, og oplevelser af tab, tortur og undertrykkelse har sat sine tydelige spor både fysisk og psykisk. Salvas smerter i nakke og ryg er ifølge hendes læge direkte konsekvenser af de ubehagelige oplevelser, hun har været udsat for under krigen. Hun kan ikke lide at tale om, hvad der skete dengang, og selvom hun er blevet udredt med diagnosen PTSD og personlighedsforandring som følge deraf, har hun aldrig været i længerevarende behandling hos en psykolog eller psykiater. Hun er bange for, at det river op i gamle sår, og hun vil bare gerne have hverdagen til at fungere. Sprogbarriere og lav selvtillid Det er imidlertid ikke nemt, at få hverdagen til at hænge sammen. Familiens økonomi er trængt, og Salva mangler livsgejst og mod på tilværelsen. Det har været svært for hende at falde til i Danmark. Hun har stadig vanskeligt ved det danske sprog, og selvom hun har et stærkt ønske om et større socialt netværk, forhindrer hendes angst og sprogbarriere hende i at møde nye mennesker. Det er svært for hende at acceptere, at hendes psykiske og fysiske situation forhindrer hende i at arbejde både i og uden for hjemmet. Hun fortæller, at hun var glad for arbejdet på plejehjem. Her var hun i kontakt med andre mennesker og følte, at hun gjorde en forskel. Sådan har hun det ikke i dag. Hendes selvtillid er forsvundet, og det gør hende ked af det og frustreret ikke at bidrage med noget eller være i stand til at tage sig ordentligt af sin familie. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 15

16 Karakteristika Er mellem 18 og 30 år Har psykiske helbredsproblemer (depression, personlighedsforstyrrelser, angst eller psykoser) Har ofte sociale problematikker i form af misbrugsproblemer, kriminalitet, boligproblemer og gæld Har ikke nogen uddannelse eller udelukkende folkeskolens afgangsprøve Er kontanthjælpsmodtager Har aldrig haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Tidslinje Match År Forsørgelse Under 18 år Kontanthjælp Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Misbrugsbehandling Virksomhedstilbud Mentorordninger Gældsrådgivning Træning Sociallægeligt samarbejde Opkvalificering og uddannelse Hjælpemidler Psykologforløb, terapi mv. Frivillige tilbud STU/EGU 16 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

17 Den unge med psykiske helbredsproblemer_risikoprofiler Den unge med psykiske helbredsproblemer Kenneth er en ung mand på 24 år. Han har levet et turbulent liv med kriminalitet og stofmisbrug. I dag er han far til en søn på tre, men har grundet hashmisbrug og en dobbelt diagnose svært ved at overskue samværet. Han drømmer om et almindeligt liv, hvor han kan passe sin søn og klare sig selv. Det er ikke hver dag, at Kenneth kommer ud af sengen. Ofte når han ikke længere end til sofaen, hvor han kan sidde en hel dag kun i selskab med sit TV og 4-5 joints. Han synes ikke, at der er noget, han er god til og føler sig ofte nedtrykt og deprimeret. Uafsluttet folkeskole Kenneth har altid haft svært ved at gøre noget færdigt og koncentrere sig i længere tid ad gangen. Særligt var folkeskolen en tid, som for Kenneth er forbundet med mange nederlag. Ligegyldigt hvor meget han prøvede, kunne han ikke få det, læreren sagde ind, i hovedet. Særligt havde han svært ved ordene. Og koncentrationen. Først i 8. klasse, fandt de ud af, at han var ordblind og satte ham i en specialklasse, men da var det for sent. Kenneth havde givet op overfor skolen og brugte i stedet alt sin tid på at ryge hash og drikke øl med de ældre fyre fra byen, hvor han voksede op. Han nåede da heller aldrig at få taget sin 9. klasses afgangsprøve. Han havde for meget fravær, fik de forkerte venner og lod til sidst bare være med at komme. Sen ADHD diagnose I årene efter folkeskolen prøvede Kenneth kræfter med forskellige praktikker og gik en overgang også på produktionsskole. Han var glad for at være på produktionsskolen, hvor han fik lov at arbejde udenfor som gartner. Efter en måneds tid mistede han imidlertid motivationen og begyndte at kede sig. Dette blev efterhånden et mønster for Kenneth, som fik stillet diagnosen ADHD i en alder af 18 år. Diagnosen og medicinen, som fulgte, hjalp ham en overgang til at få ro på tankerne, og han blev bedre til at holde fokus. Han trappede også markant ned på det hashmisbrug, som havde fulgt ham støt siden 14-årsalderen. Kenneth ville ønske, at han havde fået diagnosen noget før, da han oplevede, at det gav ham afklaring på de problemer, som havde fulgt ham det meste af sit liv. Tiden umiddelbart efter diagnosen tænker Kenneth tilbage på som god. Han flyttede hjemmefra, fik en kæreste og kom i lære som gartner. Gartnerarbejdet i naturen gav Kenneth mulighed for at røre sig samtidig med at han arbejdede, og hans tålmodige mester gav ham det ekstra frirum, han havde brug for for at kunne klare arbejdet. Kort efter blev kæresten gravid, Kenneth skulle være far, og han oplevede for første gang i sit liv, at tingene lykkedes for ham. Turbulent familieforhold Han var glad, men glæden var kort. Kenneths mor og stedfar blev skilt kort efter, og Kenneths mor begyndte at drikke igen. Kenneths barndom har været præget af moderens periodevise alkoholmisbrug, som medførte, at hun havde svært ved at tage sig af Kenneth og hans yngre søster, Heidi. Hans far har han ikke set, siden han var fire. Moderen havde dog lagt alkoholen på hylden de sidste tre år, og det var et stort slag for Kenneth at se hende begynde at drikke igen. Særligt gik det ham på, at hans lillesøster skulle vokse op sammen med en misbrugende mor. Depression og øget misbrug Det kaotiske familieforhold fik Kenneth ind i en nedadgående spiral. Han glemte at tage sin medicin, fik sværere og sværere ved at møde på arbejde og begyndte at ryge hash igen. Det endte med, at han mistede sin læreplads, og at forholdet mellem ham og hans søns mor gik i stykker. I dag er det svært for Kenneth blot at tage sig sammen til at få vasket tøj eller handlet ind. Han har en svær depression og et højt hashforbrug. Han er ked af sin situation, som efterhånden har været den samme i fire år. Han kan ikke komme op om morgenen og foretager sig ikke noget i løbet af dagen. Det går ham på, at han ikke kan være et bedre forbillede for sin søn, men lige nu har han svært ved at overskue, hvordan han skal få styr på sit liv. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 17

18 Karakteristika Er mellem 45 og 60 år Har psykiske helbredsproblemer Har sociale problematikker i form af gæld og misbrug (alkohol) Har ikke nogen uddannelse eller udelukkende folkeskolens afgangsprøve Har ofte sekundære fysiske problemer Er sygedagpengemodtager Tidslinje Match År Forsørgelse -10 Selvforsørgende Blandet forsørgelse I alt seks kortvarige forløb på offentlig forsørgelse -7-6 Selvforsørgende SDP LY SDP SDP Førtidspension Sidste ubrudte forløb på offentlig forsørgelse Relevante indsatser Risikovurdering Misbrugsbehandling Virksomhedstilbud Mentorordninger Gældsrådgivning Træning Sociallægeligt samarbejde Opkvalificering og uddannelse Omplacering Hjælpemidler Psykologforløb, terapi mv. Frivillige tilbud 18 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

19 Den voksne mand, der har oplevet social deroute_risikoprofiler Den voksne mand, der har oplevet social deroute 54-årige Kaj har arbejdet som ufaglært siden han var 14 år. Han har været på mange forskellige arbejdspladser, men har altid kunnet klare sig selv og forsørge sine tre børn. For syv år siden var Kaj udsat for en arbejdsulykke, som betød, at han måtte lukke eget firma og siden ikke har kunnet finde en plads på arbejdsmarkedet. Koncentrationen svigter, og Kaj har svært ved at huske de ting, som hans kæreste fortæller ham. Tankerne om hans dårlige økonomi og bekymringer for fremtiden myldrer rundt i hovedet. Lægen har givet Kaj diagnosen stressrelateret depression. En arbejdsmand Kaj har altid været vant til at arbejde, og han har gjort det siden en meget ung alder. Bøgerne sagde ham ikke noget, og da han gik ud af skolen efter 7. klasse, fik han sit første ufaglærte job. Forældrene har aldrig haft mange penge, og Kaj voksede op under trange kår med en far, som af og til tæskede ham. Han flyttede af samme årsag hjemmefra allerede som 16-årig og har været vant til at klare sig selv siden. I løbet af sit arbejdsliv har han været ansat mange forskellige steder. Arbejdsopgaverne har spændt bredt og dækker over alt fra chauffør og truckfører til altmuligmand og stilladsarbejder. Arbejdets karakter har aldrig haft så stor betydning for Kaj. Så længe han har kunnet få lov til at bestille noget og gøre tingene på sin egen måde, har han været tilfreds. Konkurs med eget firma I 2002 havde Kaj været ansat som stilladsmedarbejder nogle år i et større firma i Kalundborg. Han var blevet glad for arbejdet og fik mod på at starte sit eget stilladsfirma. Firmaet gik godt et par år. Kaj arbejdede mange timer om ugen både som stilladsmontør og med regnskaber og bogføring. En arbejdsskade to år efter, hvor Kaj faldt ned fra et stillads, betød imidlertid, at han ikke længere var i stand til det fysiske arbejde i firmaet. Han pressede sig selv til det yderste, men blev til sidst nødt til at ansætte endnu en mand. Dette holdt økonomien ikke til, og Kaj måtte tre år senere dreje nøglen om efter lang tids kamp. Det kostede ham dyrt både økonomisk og personligt. Skilsmisse og alkoholmisbrug Kajs pressede økonomiske situation i firmaet havde påvirket livet på hjemmefronten. Hans kone og tre børn flyttede et år inden hans konkurs, og han har i dag ikke meget kontakt til sine voksne børn, da det blev svært efter skilsmissen, fortæller Kaj. Efter konkursen har Kaj, på trods af smerter i knæ og hofte, som efterhånden har bevæget sig op i ryggen, været nødsaget til at tage forefaldende arbejde for at betale af på sin gæld. Han har altid været vant til at få en øl til frokost eller efter fyraften med kollegerne, men ølforbruget stiger i årene efter til et niveau, som betyder, at Kaj gerne drikker mellem otte og ti øl om dagen. Arbejdet er han nødt til at stoppe, da han trods flere operationer stadig får flere smerter. Øllene er imidlertid blevet en fast følgesvend, som både dulmer smerter i krop og sind, som Kaj siger. Stressrelateret depression Kaj er efterhånden så bekymret for sin økonomiske situation, at han ikke kan sove om natten. Han har også svært ved at komme op om morgenen og tankerne kører rundt i hovedet på ham. Han har aldrig været en mand, som viser følelser offentligt, men på det sidste kan han ikke holde tårerne tilbage, når han tænker på, hvad der skal blive af ham. Han har en sød kæreste, men hun har sit at tumle med, og Kaj oplever ikke, at der er mange venner eller familie tilbage, som han kan ty til med sine problemer og triste tanker. Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension 19

20 20 Inspiration til indsatsen med borgere, der er i risiko for førtidspension

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed

Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Job- og borgerservicechef Michael Maaløe Silkeborg Kommune 1 Krav til alle niveauer Niveau Politisk Organisation Ledelse Faglig Drift vilje og investering

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner

Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Forslag til Handleplaner 2017 & 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik.

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag

1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag Notat Sagsnr.: 15.2.-P5-1-17 Dato: 14-12-217 Titel: Status Fleksjob og Ledighedsydelse Sagsbehandler: Borgerservice og Beskæftigelse Udvalget Vækst og Erhverv drøftede på møde i juni 217 udfordringer for

Læs mere

Ressourceforløb og rehabiliteringsteams i praksis Beskæftigelsespolitisk konference 11.december 2013

Ressourceforløb og rehabiliteringsteams i praksis Beskæftigelsespolitisk konference 11.december 2013 Ressourceforløb og rehabiliteringsteams i praksis Beskæftigelsespolitisk konference 11.december 2013 Hvad er det nye At der lægges en fælles tværfaglig og koordineret plan sammen med borgeren At virksomhederne

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet

Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Med Sundhedsmentor gør vi dine medarbejdere langtidsholdbare. Gennem støtte og rådgivning kan vi Forhindre sygemeldinger Få sygemeldte medarbejdere tilbage

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter

Læs mere

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked

Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle

Læs mere

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Status på Uddannelsesindsatsen for 30-39 årige nyledige Kommunalbestyrelsen i Albertslund besluttede med budget 2016, at Jobcentret skulle øge fokus

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere