Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Jens Jessens Vej Frederiksberg

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Jens Jessens Vej Frederiksberg Institutionstype / foranstaltning. Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Ungdomspension år 2 afdelinger døgnåbent året rundt Antal ansatte, i alt: - Leder - Souschef / afdelingsledere - Pædagoger - Lærere - Pædagogmedhjælpere - Social- og sundhedsassistenter - Studerende - Andre - Kontaktperson for praktikken: Karina Ekvall TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: Andre faggrupper som institutionen samarbejder med. Frederiksberg kommune herunder øvrige døgninstitutioner, FKRC (misbrugskonsulenter), Ungecenteret (UU vejledning og aktivering), Familierådgivningen (sagsbehandlere), Special skoler (lærer) og Gadepiloterne (opsøgende gadearbejdere) SSP FORMÅL: Institutionens lovgrundlag. 52 stk. 3 nr. 8 eller 76 stk. 3 nr. 1 KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: Beskrivelse af den aktuelle børne- / Ungdomspensionens målgruppe er unge i alderen 14 1

2 brugergruppe. 23 år, der har behov for en anbringelse i nærmiljøet, med mulighed for at fastholde og udvikle kontakten med forældre og øvrigt netværk, skoletilbud, fritidsaktiviteter mv. der er typisk tale om unge, som i løbet af deres opvækst har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt med sociale, psykiske og/eller emotionelle vanskeligheder til følge. Der er oftest behov for en længerevarende anbringelse, hvor et tilbud om en udslusning via Ungdomspensionens hybler ligger i naturlig forlængelse af et ophold på Ungdomspensionen. ARBEJDSMETODER: Beskrivelse af institutionens pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag Det pædagogiske arbejde på ungdomspensionen er kendetegnet ved forudsigelighed, genkendelighed, synlige rammer og regler, samt sammenhæng og kontinuitet i det pædagogiske arbejde. Vores arbejde er relations baseret og vi bestræber os på at se det særlige og unikke i hver enkelt ung og ud fra dette anlægge en pædagogisk tilgang. I relationen søger vi at vejlede og sætte grænser for den unge og ad denne vej hjælpe og støtte dem i en positiv udvikling. STUDERENDES PLACERING: I hvilken gruppe / afdeling placeres den De studerende placeres på ungdomspensionen og studerende og er det afhængigt af der vil være mulighed for at stifte bekendtskab med praktikperioden? hybelafdelingen. I:\praktikhåndbog\Uddannelse - studieordning 2007\PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE, SKABELON.doc Dato for udfyldelse: 30. marts 2014 Udfyldt af: Bo Lindholm og Karina Ekvall 2

3 UDDANNELSESPLAN: Har institutionen flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling. INSTITUTIONEN SOM PRAKTIKSTED: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? På baggrund af målgruppens alder skal studerende være minimum 25 år, samt være psykisk robuste. Vi forventer at den studerende har lyst til at arbejde med målgruppen. 4 ugers rulleskema, primært med vagter i tidsrummet Der vil være enkelte natte- og dagvagter, hver anden onsdag i tidsrummet , samt hver anden onsdag Skemaet ligger fast. Gennemgang af anbringelsesgrundlag og visitationsproceduren, løbende temadage, samt fælles supervision. Derudover har vi forskellige traditioner på Ungdomspensionen såsom nytårsmiddag, sommerfest osv. Da vi i hovedreglen altid modtager 2 studerende samtidig, tilbydes det, at de får en time til rådighed hver uge for udveksling af erfaringer med arbejdet på Ungdomspensionen. PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? Karina Ekvall, uddannet pædagog i juni Thomas Martinsen, uddannet pædagog i juni Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der gives individuel vejledning hver anden uge. LINJEFAG: Hvilke linjefagsområder er der særligt fokus på i institutionen? (Sæt X) Vi har som udgangspunkt ikke noget fast fokus på de nævnte linjefagsområder, men forsøger hele tiden at skabe udviklingsrum for de forskellige unge, hvorfor flere af områderne kan blive berørt. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama 3

4 Værksted, natur og teknik SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilke specialiseringsmuligheder kan institutionen tilbyde? (Sæt X og udfyld endvidere skema om specialisering). Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer X X KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. Den overordnede kontakt mellem institution og seminarium varetages af praktikvejlederne. FORBESØGET: Hvordan tilrettelægges for-besøget for den studerende? Efter den studerende har taget kontakt til institutionen arrangeres et møde, hvor vi vil tage udgangspunkt i den studerendes praktikdokument samt vores forventninger til den studerende. Derudover har vi fra institutionens side et internt arbejdsdokument hvor vi kortlægger de overordnede linjer i den studerendes erfaringsgrundlag. PLAN FOR STUDERENDE I 1. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? Vi modtager ikke studerende i 1. praktik Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de 4

5 indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. 5

6 PLAN FOR STUDERENDE I 2. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Det grundlæggende arbejde med de studerendes faglige kompetencemål og CKF ere foregår via vejledning. Det er i de tilrettelagte vejledningstimer hver anden onsdag, at progressionen i praktikperioden fastholdes. Der er dog dagligt mulighed for at få løbende vejledning af det personale der er på vagt, da alle ansatte er kvalificeret til at opfylde dette behov. Efter behov kan den studerende tage disse situationer med til vejledning. Nedenstående er et udkast til hvordan en praktikperiode kan se ud, men der kan forekomme ændringer alt efter behov. Måned 1: Introduktion til huset, og beboerne, samt fastsættelse af læringsmål for praktikken. UP: Den første måned vil primært være en integration af den nye studerende i huset. Arbejdet vil i den første måned primært være af praktisk karakter for at være på gulvet med de unge og på den måde lære dem bedre at kende. Vejledning: Vejledningerne vil primært dreje sig om at fastsætte mål for den kommende praktikperiode. Læringsmålene skal være udarbejdet senest 3 uger efter praktikperiodens begyndelse. Måned 2: Opfølgning på læringsmål for praktikken, udbygning af viden om de unge. UP: Arbejdet med de unge vil stadig være i højsædet, og indeholde mere teoretisk viden om arbejdet med de forskellige unge. Vejledning: Vejledningen vil primært dreje sig om vedligeholdelse af læringsmål for praktikken samt arbejdsmæssig undren og viden om de forskellige unge. Måned 3: Introduktion til økonomi - de unges, samt institutionens. UP: Praktikmålene skal følges op og arbejdets karakter skal udvides til at indeholde mere administrative områder. Der skal introduceres til lomme-/tøjpenge samt institutionens generelle økonomi. Arbejdet vil fortsat være af praktisk karakter, dog med 6

7 større indsigt i det rent administrative. Vejledning: Vejledningen vil følge op på spørgsmål om unge og huset samt introduktion til økonomi. Måned 4: Skriftligt arbejde ud af huset, medvirken til møder med samarbejdspartnere. UP: Arbejdsmæssigt forventes selvstændigt arbejde med de unge samt opgaver af administrativ karakter. Skriftligt arbejde ud af huset introduceres, evt. ved at medvirke til en indberetning. Vejledning: Vejledning vil være på basis af løbende tvivls og interessespørgsmål, evt. med en form for undervisning. Måned 5: Selvstændigt arbejde. UP: Arbejdsmæssigt forventes en indsats på lige fod med fast personale. Derudover opfølgning på skriftligt arbejde ud af huset. Vejledning: Vejledning vil være på basis af løbende tvivls/interesse spørgsmål, evt. med en form for undervisning. Måned 6: Selvstændigt arbejde, opfølgning på læringsmål for praktikken. UP: Arbejdsmæssigt kan alenevagter forekomme, med en fast medarbejder som bagvagt. Vejledning: Vejledningen vil dreje sig om opfølgning på institutionens læringsmål samt den studerendes. Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Vi forventer først og fremmest at den studerende har lyst til at arbejde på institutionen og i den forbindelse har gjort sig overvejelser omkring målgruppen, hvilke læringsmål der skal fastsættes, forventninger til institutionen og vejledningen. Skal kunne indgå i det fastlagte skema for praktikperioden Er opsøgende og interesseret. Tilegner sig viden om det at være privat, faglig og professionel. Deltager i Ungdomspensionens daglige gøremål. Skal kunne anvende en computer som arbejdsredskab. Stiller spørgsmål. Giver udtryk for holdninger og begrunder dem. Deltager i overlap, personale-, team- og indskrivningsmøder. 7

8 Er ansvarlig for at læse alle referater omhandlende beboerne. Er ansvarlig for at læse p-mødereferater. Forventes løbende at holde sig orienteret om nye beboere, der visiteres til Ungdomspensionen. Er i stand til at reflektere og forholde sig til egen rolle ved konfliktløsning. Opnår forståelse for relationsdannelsen til den enkelte unge. Hvorfor har jeg kontakt til netop den ung og hvilken betydning har det for den unge og én selv? Følger/deltager i praktikvejlederens arbejde omkring en beboer, som vejlederen er nærkontakt til. Arbejder med målene i studieordningen og kender disse. Giver Ungdomspensionen indsigt i den af seminariet stillede opgave, der udarbejdes i praktikperioden. Er aktiv, reflekterende og deltagende på personalemøder og supervision. Relevant litteratur forefindes på institutionen. Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Evaluering og udtalelse. Før praktikkens afslutning evalueres praktikken gensidigt. På baggrund af evalueringen og de uddannelsesmæssige mål udarbejder praktikvejlederen en praktikudtalelse. 8

9 PLAN FOR STUDERENDE I 3. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Se ovenstående. Se ovenstående. Se ovenstående Se ovenstående. Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Skal kunne indgå i det fastlagte skema for praktikperioden Er opsøgende og interesseret. Tilegner sig viden om det, at være privat, faglig og professionel. Deltager i Ungdomspensionens daglige gøremål. Skal kunne anvende en computer som arbejdsredskab. Stiller spørgsmål. Giver udtryk for holdninger og begrunder dem. Deltager i overlap, personale-, team- og indskrivningsmøder. Er ansvarlig for at læse alle referater omhandlende beboerne. Er ansvarlig for at læse p-mødereferater. Forventes løbende at holde sig orienteret om nye beboere, der visiteres til Ungdomspensionen. Er i stand til at reflektere og forholde sig til egen rolle ved konfliktløsning. Opnår forståelse for relationsdannelsen til den enkelte unge. Hvorfor har jeg kontakt til netop den ung og hvilken betydning har det for den unge og én selv? 9

10 Følger/deltager i praktikvejlederens arbejde omkring en beboer, som vejlederen er nærkontakt til. Arbejder med målene i studieordningen og kender disse. Giver Ungdomspensionen indsigt i den af seminariet stillede opgave, der udarbejdes i praktikperioden. Er aktiv, reflekterende og deltagende på personalemøder og supervision. Tilegner sig kendskab til skriftlighed omkring beboerne, herunder kendskab til indberetninger. Kan være konfliktløsende med udgangspunkt i Ungdomspensionens ramme- og regelsæt. Kan være problemanalyserende. Planlægger og udfører aktiviteter og pædagogiske forløb med én eller flere unge på eget initiativ. Øver sig i problemanalyse og opsætter udviklingsmål her for i forhold til en ung. Overvejer tilgange og metode for dette. Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Evaluering og udtalelse. Ved at være aktivt deltagende i arbejdet på institutionen, vil man hele tiden bevæge sig indenfor specialiseringsområderne vi kan tilbyde. Relevant litteratur forefindes på institutionen. Se ovenstående. Dato for udfyldelse: 30. marts 2014 Udfyldt af: Bo Lindholm og Karina Ekvall 10

11 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGS- MULIGHEDER. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Ungdomspensionen Jens Jessens Vej Jens Jessens Vej Frederiksberg (p.t. under opbygning) Målgruppe Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Unge år ungdomspension og hybelafdeling Altid SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Det enkelte praktiksted kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder) (Sæt X). Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer X X Beskriv i de følgende skemaer, hvilke Centrale kundskabs- og færdighedsområder den studerende har mulighed for at arbejde med i relation til sin specialisering, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 8 (vedhæftet): 11

12 BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Beskriv hvilke CKF er den studerende kan arbejde med på praktikstedet og hvordan. Vi har som udgangspunkt ikke nogle bestemte didaktiske eller metodiske overvejelser, da vi tager individuelt udgangspunkt i den enkelte ung ud fra et positivt menneske-, lærings- og udviklingssyn. På denne måde mener vi at hver enkelt ung bliver gjort til noget særligt. Den studerende har mulighed for at bidrage med sine normer og værdier, men skal ligeledes tilpasse sine med husets. Børn og unges livstrivsel er netop kernen af vores arbejde. Samtlige af vores unge er anbragt på baggrund af omsorgssvigt af den ene eller anden grund. Flere af vores unge har været anbragt på andre institutioner og/eller plejefamilier i deres opvækst. Vores mål er at de unge skal trives i en positiv udvikling og at støtte dem bedst muligt i dette, ud fra de livsbetingelser de måtte have. Den studerende vil være en del af dette primære arbejde under hele deres praktikforløb c) Inklusion og eksklusion. Vi arbejder med at inkludere de unge i hvordan huset rent praktisk skal fungere. Dette foregår ved månedlige afholdte unge-møder, som er tilrettelagt af personalet ud fra bestemmelser der bliver sat på personalemøder. Individuelt arbejder vi altid med, at inkludere unge i bestemmelser omkring eget liv. Dette fordrer deres følelse af ejerskab over eget liv, og ret til selvbestemmelse. Det er individuelt, hvor meget selvbestemmelse en ung kan magte. Vi ekskluderer aldrig en ung fra eget liv eller huset som helhed. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Der er mulighed for at arrangere aktiviteter med de unge, så længe normeringen og økonomien tillader det. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Vi søger altid at have et samarbejde med forældrene. Dette er dog ikke altid muligt. Jo større samarbejde, jo større helhed vil den unge føle i sit liv. Vi har ikke en decideret vejlederrolle overfor forældrene, men nogle vil alligevel søge den hos os. Vi har jævnligt møder og telefonsamtaler med forældrene. Dette vil en studerende med tiden opleve at være en del af. Vi har ofte et samarbejde omkring den unge med 12

13 andre faggrupper såsom: skoler, psykologer, psykiater, misbrugskonsulenter og sagsbehandlere. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Samtlige af vores anbragte unge kan karakteriseres som udsatte hvilket deres livsbetingelser og opvækst ligger til grund for. Ved beslutningen om anbringelsen har man på kommunen allerede besluttet, at den unge har et særligt behov for pædagogisk støtte og indsats. Den studerende vil opleve at være en del af dette arbejde under hele praktikforløbet. Der forekommer forebyggende arbejde f.eks. via arbejdet omkring den handleplan kommunen udarbejder for den unge, og eventuelt samarbejde med misbrugskonsulenter i forbindelse med hashmisbrug. Den unge vil være en aktiv deltager i disse tiltag. De unge er alle anbragt ud fra serviceloven. Sagsbehandler udarbejder en handleplan med mål for den unges ophold på ungdomspensionen. Ud fra denne sammensætter vi pædagogiske mål og delmål, som vi arbejder på i samråd med den unge. Der er fastlagte tariffer for de unges økonomi, herunder lommepenge, tøjpenge, fødselsdagsgaver mm. Jævnligt afholdes møder med sagsbehandler som følger op på den unges anbringelse. En studerende har mulighed for at deltage som observatør ved et sådan møde. De unge har alle en sagsmappe med alle sagsakter på institutionen, og disse kan i samråd med personalet læses af den studerende. Der bliver lavet individuelle aftaler for hver enkelt ung omkring deres pårørende, hvilet afhænger af deres familiære relationer, opvækstvilkår og årsag til anbringelse. Er ikke relevante på vores institution. 13

14 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Beskriv hvilke CKF er den studerende kan arbejde med i institutionen og hvordan. Vi har som udgangspunkt ikke nogle bestemte didaktiske eller metodiske overvejelser, da vi tager individuelt udgangspunkt i den enkelte ung ud fra et positivt menneske-, lærings- og udviklingssyn. På denne måde mener vi at hver enkelt ung bliver gjort til noget særligt. Den studerende har mulighed for at bidrage med sine normer og værdier, men skal ligeledes tilpasse sine med husets. Børn og unges livstrivsel er netop kernen af vores arbejde. Samtlige af vores unge er anbragt på baggrund af omsorgssvigt af den ene eller anden grund. Flere af vores unge har været anbragt på andre institutioner og/eller plejefamilier i deres opvækst. Vores mål er at de unge skal trives i en positiv udvikling og at støtte dem bedst muligt i dette, ud fra de livsbetingelser de måtte have. Den studerende vil være en del af dette primære arbejde under hele deres praktikforløb c) Inklusion og eksklusion. Vi arbejder med at inkludere de unge i hvordan huset rent praktisk skal fungere. Dette foregår ved månedlige afholdte unge-møder, som er tilrettelagt af personalet ud fra bestemmelser der bliver sat på personalemøder. Individuelt arbejder vi altid med, at inkludere unge i bestemmelser omkring eget liv. Dette fordrer deres følelse af ejerskab over eget liv, og ret til selvbestemmelse. Det er individuelt, hvor meget selvbestemmelse en ung kan magte. Vi ekskluderer aldrig en ung fra eget liv eller huset som helhed. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. En stor del af vores arbejdsområde indeholder omsorg og relationsdannelse. Hver ung har en nærkontakt som er den primære person i anbringelsen. Dette skaber et godt udgangspunkt for en god relationsdannelse mellem ung og personale, og i dette arbejde vil omsorg være en meget stor del. Der vil altid være et magtforhold mellem ung og personale, men vi bestræber os på at gøre det så usynligt som muligt for at give den unge muligheder for størst mulig udvikling. Den studerende vil ikke have mulighed for at være primær kontakt for en ung, men vil sammen med sin vejleder have mulighed for at være med på sidelinjen. 14

15 Den studerende vil komme til at arbejde meget med relationsdannelse i det daglige arbejde. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. Vi arbejder ikke med opsøgende arbejde. Vores arbejdsfelt ligger kun indenfor institutionens fysiske rammer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Der er mulighed for at arrangere aktiviteter med de unge, så længe normeringen og økonomien tillader det. g) Brugerinddragelse og rettigheder. Vi søger altid at have et samarbejde med forældrene. Dette er dog ikke altid muligt. Jo større samarbejde, jo større helhed vil den unge føle i sit liv. Vi har ikke en decideret vejlederrolle overfor forældrene, men nogle vil alligevel søge den hos os. Vi har jævnligt møder og telefonsamtaler med forældrene. Dette vil en studerende med tiden opleve at være en del af. Vi har ofte et samarbejde omkring den unge med andre faggrupper såsom: skoler, psykologer, psykiater, misbrugskonsulenter og sagsbehandlere. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. De unge er alle anbragt ud fra serviceloven. Sagsbehandler udarbejder en handleplan med mål for den unges ophold på ungdomspensionen. Ud fra denne sammensætter vi pædagogiske mål og delmål, som vi arbejder på i samråd med den unge. Der er fastlagte tariffer for de unges økonomi, herunder lommepenge, tøjpenge, fødselsdagsgaver mm. Jævnligt afholdes møder med sagsbehandler som følger op på den unges anbringelse. En studerende har mulighed for at deltage som observatør ved et sådan møde. De unge har alle en sagsmappe med alle sagsakter på institutionen, og disse kan i samråd med personalet læses af den studerende. Der bliver lavet individuelle aftaler for hver enkelt ung omkring deres pårørende, hvilet afhænger af deres familiære relationer, opvækstvilkår og årsag til anbringelse. i) Misbrug og psykiske lidelser. Mange af vores indskrevne unge har et forbrug eller misbrug af hash. Enkelte også af andre stoffer. Vi forholder os til dette problem på forskellige niveauer afhængigt af, hvori processen den unge selv er. Nogle unge ønsker at komme i behandling og vi formidler kontakten til en misbrugskonsulent, andre 15

16 forsøger vi at motivere til behandling. Det er ikke tilladt at ryge hash på institutionen. Hash og til dels andre stoffer er en stor del af arbejdet på institutionen, hvilket den studerende hurtigt vil opleve. Vi får flere og flere unge anbragt med forskellige former for psykiske lidelser såsom depression, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser mm. Vi fungerer ikke som behandlingssted hvorfor vi i denne forbindelse samarbejder med psykologer, læger og psykiatere. Nogle af de unge får dagligt medicin, hvilket vi kan være med til at forvalte alt efter den unges niveau. j) Truede familier, sorg og krise. Vi arbejder ikke med familier som helhed, men er bevidste om at den unge er en del af en sådan uanset hvilke eventuelle svigt, mishandlinger eller overgreb den unge har lidt under. Den unge kan opleves at være i sorg eller krise, og der vurderes om den unge skal henvises til psykolog. Mange af vores unge er i perioder tilknyttet et psykologisk samtaleforløb. Det er en stor del af vores arbejde med de unge, at indgå i samtaler omkring deres familier og eventuelle sorg og kriser. Den studerende vil med tiden have mulighed for at deltage i dette arbejde, alt efter hvor stærk deres relationsdannelse med de enkelte unge er. Dato for udfyldelse: 30. marts 2014 Udfyldt af: Bo Lindholm og Karina Ekvall 16

17 Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og vidensskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 17

18 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 18