Hvad tilbyder det gode studiemiljø de studerende?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad tilbyder det gode studiemiljø de studerende?"

Transkript

1 Hvad tilbyder det gode studiemiljø de studerende? DEFF projekt genereret på workshop Kend din bruger Arrangeret af DEFF programgruppen Mødet med Brugeren (MmB) Tirsdag, d. 3. maj 2011 på Aarhus Universitet

2

3 Indhold ÂÂAbstract...3 ÂÂ...4 ÂÂForord...4 ÂÂMetoder...5 ÂÂFokusgruppeinterview...7 ÂÂResultater...9 ÂÂUdfordringer ved campusdannelserne...12 ÂÂVidere arbejde...14 Abstract Denne undersøgelse er finansieret af DEFF-projektet under Projektgruppen Mødet med brugeren. Gruppen bag projektet er bibliotekar Lone Nørgaard Pedersen fra VIA University College Thisted og Marie Bech Morsing fra VIA University College, Læreruddannelsen i Silkeborg. Undersøgelsen er udført på deres respektive uddannelsessteder, med delvis inddragelse af studerende fra VIA University College. Interviewspørgsmål samt databearbejdelse og udfærdigelse af rapport er sket i tæt samarbejde med konsulentvirksomheden Change Pilot. Undersøgelsen bygger på kvalitative metoder, der tager udgangspunkt i de studerendes oplevelser, erfaringer, holdninger og diskussioner af deres studiemiljø og læring. Disse data har sammen med observationer og anden viden på området bidraget til en besvarelse af følgende spørgsmål: Hvad er de studerendes holdninger og vilkår i forhold til at opleve et godt studiemiljø i deres hverdag? Hvordan kan bibliotekerne som læringsrum og studiemiljø bidrage til at understøtte det gode studiemiljø? 3

4 Afrapportering på projektet Samarbejde og finansering Denne undersøgelse er finansieret af DEFF-projektet under Projektgruppen Mødet med brugeren. Gruppen bag projektet er bibliotekar Lone Nørgaard Pedersen fra VIA University College Viborg/Thisted og Marie Bech Morsing fra VIA University College, Læreruddannelsen i Silkeborg samt bibliotekschef Per Steen Hansen. Marie og Lone har udført undersøgelsen på deres respektive uddannelsessteder, med delvis inddragelse af studerende fra VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, i perioden Metodevalg, formulering af interviewspørgsmål samt databearbejdelse og udfærdigelse af rapport er sket i tæt samarbejde med konsulentvirksomheden Change Pilot. Forord Tilfredshedsmålinger blandt studerende Undersøgelser af studerendes trivsel på de videregående uddannelsesinstitutioner peger på en central sammenhæng mellem undervisningen, det sociale miljø, det fysiske miljø, udstyr og materiale. 1 Endvidere viser en undersøgelse, at der er en betydelig sammenhæng mellem hvor ofte de studerende benytter biblioteket og deres tilfredshed med uddannelsen. 2 Med udgangspunkt i denne viden satte vi os for, at finde frem til hvordan vi kan styrke og synliggøre sammenhængen mellem undervisningen, studiemiljøet og biblioteket i forbindelse med campusdannelserne på professionshøjskolerne, samt hvordan bibliotekerne kan bidrage som læringsrum og studiemiljø til det samlede studiemiljø på uddannelsesstederne. Metode og spørgsmål Vi har talt med, set på og undersøgt holdningerne til og oplevelserne af studiemiljøet blandt studerende på VIA University College, Læreruddannelse i Silkeborg, VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg samt VIA University College Pædagoguddannelsen i Thisted, VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted og VIA University College Pædagogisk Assistentuddannelse i Thisted. 3 Undersøgelsen bygger på kvalitative metoder, der tager udgangspunkt i de studerendes oplevelser, erfaringer, holdninger og diskussioner af deres studiemiljø og læring. Disse data har sammen med vores observationer og anden viden på området bidraget til en besvarelse af følgende spørgsmål: 1 Tilfredshedsundersøgelse erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler. Februar 2010 Ennova. 2 Pors, N.O. (2005). Studerende, Goolge og biblioteker. En undersøgelse af 1694 studerendes brug af bibliotekerne og informationsressourcer. 3 Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg har ca. 270 studerende. Læreuddannelsen i Silkeborg har ca. 800 studerende. Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted har ca. 75 studerende, pædagoguddannelsen har ca. 160 studerende og Pædagogisk assistentuddannelsen har ca. 70 elever. 4

5 Hvad er de studerendes holdninger og vilkår i forhold til at opleve et godt studiemiljø i deres hverdag? Hvordan kan bibliotekerne som læringsrum og studiemiljø bidrage til at understøtte det gode studiemiljø? På de følgende sider redegøres for de anvendte metoder og undersøgelsens resultater. Afslutningsvist diskuterer vi hvilke udfordringer professionshøjskolerne står overfor i forbindelse med campusdannelserne, samt hvordan vi på baggrund af vores indsamlede viden mener dette imødekommes. Metoder Observationer Tre mandlige studerende sidder ved et studiebord i værestedet. De taler dæmpet sammen. Pludselig falder deres samtale på yogaformer. Lidt efter begynder de at søge på nettet og det fremgår af deres samtale, at de nu skriver på en tekst, de skal bruge i undervisningen om et par dage. På gulvet ligger deres tasker og jakker, på bordet ligger bunker af bøger og der står vandflasker. Observation, biblioteket, læreruddannelsen i Silkeborg Vi lagde ud med at observere de studerendes brug af bibliotekerne på VIA University College i Thisted og VIA University College, Læreruddannelse i Silkeborg. 4 I vores observationer var vi så objektive som muligt. Vi noterede de studerendes brug af biblioteket og deres samspil med andre studerende samt det fysiske inventar på biblioteket. Observationerne foregik i perioden Udover at bruge biblioteket til at søge og låne litteratur, samt kopiere undervisningsmateriale, var der særligt to elementer, som karakteriserede brugen af biblioteket, og som vi fandt interessante for undersøgelsen og det videre arbejde. 1: Små rum De studerende brugte i høj grad de små rum, der er i forbindelse med biblioteket eller indrettede sig på måder, hvor de selv skabte små rum ved at rykke borde sammen eller flytte 4 Bibliotekerne begge steder tilbyder forskellige faglige databaser, trådløst internet og studiepladser til individuelt og gruppearbejde. I umiddelbar forlængelse af bibliotekerne er der printer og kopimaskine. Biblioteket på VIA i Thisted har døgnåbent. I Silkeborg er der adgang til samlingerne i åbningstiden. Begge steder træffes bibliotekaren i dagtimerne mandag til fredag. 5

6 ind med deres computere, bøger, vandflasker, penalhuse og madpakker. 2: Gruppearbejde og socialisering Gruppearbejde dominerede i høj grad brugen af bibliotekerne. De studerende arbejdede tæt sammen om opgaver eller forberedelse af fremlæggelser, men indimellem diskussioner af faglig art blev mere personlige samtaler flettet ind; det kunne være sport, sygdom, rejser, pauser eller lignende. Vores observationer pegede altså på en aktiv brug af bibliotekerne både til at søge og låne materiale, men også anden studiemæssigt og privat samvær, hvor nærværet var centralt. Til at give os et mere indgående indblik i hvordan de studerende oplevede biblioteket og deres studiemiljø, og om de så en sammenhæng her imellem, tog vi derfor mere inddragende metoder i brug. Studiemiljøtavler Giv dit bud: Hvad forstår du ved studiemiljø? Hvad betyder studiemiljøet for dig Studiemiljøtavle VIA University College i Thisted Vores første tiltag var metoden studiemiljøtalver. Det vil sige tavler, hvor de studerende på post its skrev, hvad der udgjorde deres studiemiljø, og hvad det betød for dem. På VIA University College i Thisted placerede vi tavlerne i fællesrummet. På VIA University College, Læreruddannelsen i Silkeborg blev de placeret ved hovedindgangen og kantinen. Dette var steder, hvor mange studerende kom forbi. De åbne og simple spørgsmål betød, at de studerende nemt og hurtigt kunne komme med deres bud på, hvad de forstod ved studiemiljøet på stedet, og hvad det betød for dem. Besvarelser Vi fik en række forskellige besvarelser fra de studerende. Af positive aspekter ved studiemiljøet blev følgende fremhævet: Godt samspil mellem undervisere og studerende. Et stærkt fagligt miljø og evalueringer/milepæle i forhold til det enkelte forløb. De studerende fremhævede ligeledes en række elementer, som de mente var fraværende i deres nuværende studiemiljø: 6

7 Socialisering på tværs af årgange. 5 Flere (små) grupperum og hyggekroge. Disse aspekter ligger i forlængelse af vores viden fra observationerne og samlet set peger resultaterne fra disse to metoder på, at det gode studiemiljø er et sted, hvor de studerende bliver inddraget, og hvor det sociale og det faglige går hånd i hånd med det faglige. Vi forfulgte disse var elementer side om side med vores øvrige spørgsmål i undersøgelsens sidste element: fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterview At I laver undersøgelser om, og spørger hvad vi vil have. Det er sådan noget der gør studiemiljøet godt. Ej undskyld, nu taler jeg bare. Vi foretog 8 fokusgruppeinterview med i alt 30 studerende. De studerende var fra forskellige årgange og studieretninger. I fokusgruppeinterviewene bad vi de studerende uddybede deres erfaringer med og syn på studiemiljø, undervisningen og biblioteket. Interviewet var struktureret som følger: Indledende runde hvor hver deltager præsenterede sig selv med navn, årgang/modul, samt hvad der optog dem i deres studie for tiden. 6 Denne introduktion betød at alle interviewdeltager blev talt varme fra starten af interviewet. Karakterisering af studiemiljøet; herunder hvad de studerende syntes fungerede godt, og hvad der fungerede mindre godt. 5 Flere studerende på VIA University Collage i Thisted efterlyste en fredagsbar. På Læreruddannelsen i Silkeborg savnede de studerende opbakning til Kult (fredagsbaren) og SSI (idrætsforeningen). 6 Bortset fra det første interview, hvor vi var tre deltagere: bibliotekarerne Lone og Marie samt konsulent Rikke Elisabeth Frederiksen, var der kun én interviewer ved hvert interview (Lone / Marie). For at være i stand til at sammenligne resultaterne var formen og hovedspørgsmålene de samme i alle interviews. 7

8 Karakterisering af undervisningen; herunder hvad de studerende syntes fungerede godt, og hvad der fungerede mindre godt, med fokus på læring. Biblioteket; herunder hvad de studerende benyttede det til og hvor ofte de benyttede det, samt om de så en sammenhæng mellem undervisning, studiemiljø og bibliotek. De studerende bød skiftevis ind med besvarelser eller kommentarer. Som interviewere var vi interesseret i de studerendes individuelle svar og diskussioner. Det var samtidig vores rolle at sørge for, at alle fik mulighed for at blive hørt og vi opfordrede derfor løbende mindre deltagende studerende til at komme med deres bidrag. Fordele ved fokusgruppeinterviewet Vi oplevede at de studerende var engagerede og glade for at deltage og for at få mulighed for at uddybe og diskutere deres holdninger og oplevelser. Samtidig havde fokusgruppeinterviewet den fordel, at vi som interviewere i høj grad kunne trække os tilbage og lade de studerende diskutere, og det blev således deres egne ord og formuleringer, der kom til at stå i fokus for deres besvarelser. 7 Samtidig oplevede vi, at de studerende selv kom ind på enkelte hovedtemaer for interviewet, før vi bragte det på banen. Dette ser vi som et udtryk for, at de studerende så en sammenhæng mellem undervisning, bibliotek og studiemiljø. Gengældelse og nuet For at skabe en god stemning i interviewet og for at give de studerende noget retur for deres deltagelse tilbød vi dem altid kaffe og kage eller chokolade i forbindelse med interviewet. I enkelte tilfælde virkede dette endda som trækplaster. Vi var alligevel på vej fra undervisning og så skulle de andre herop og de sagde, at der var kage, fortalte en af de tre studerende, som spontant kom med i det første interview et interview som vi havde haft svært ved at rekvirere studerende til at deltage i. Dette eksempel understreger et centralt aspekt, som havde indflydelse både på udførelsen af undersøgelsen og for de studerendes oplevelser af studiemiljøet: de studerende var i høj grad optaget af nuet. Det betød dels, at de havde svært ved at se frem i tid og lave aftaler, for eksempel for et interview. Men det havde også indflydelse på deres oplevelser af studiemiljøet, hvilket vi vender tilbage til i næste afsnit. Elementer omkring de fysiske rammer, nærhed/nærvær og nuet var data, som gik igen i vores forskellige metoder. 7 Vi fandt hurtigt ud af, at de bedste diskussioner kom mellem studerende med samme kendskab til stedet, da for stor forskel mellem de studerende i forhold til årgang/modul skabt et hierarki, hvor de studerende, der var længst i deres uddannelsesforløb, kom til at dominere interviewet. 8

9 Resultater Ombygning, Campus Silkeborg Hygge/studiehjørne Thisted Bibliotek; kopimaskine, Silkeborg I vores metodegennemgang har vi peget på forskellige elementer, som havde indflydelse på de studerendes oplevelser af det gode studiemiljø. I dette afsnit uddybes disse resultater og vi fremstiller en samlet besvarelse på, hvad det gode studiemiljø tilbyder de studerende. Hvad er de studerendes holdninger og vilkår i forhold til at opleve et godt studiemiljø i deres hverdag? 1: Det basale Det er næsten nybygget og vi har dejlige stole i vores klasse. Man kunne faktisk bare godt bruge lidt større borde. Når man sidder der og skal have sine mapper og bøger og computer, så er der ikke meget plads pr person. Der kunne godt være nogle flere stikdåser i lokalet. Batteriet på min computer virker ikke mere end 45 minutter. De studerendes forudsætninger for at opleve et godt studiemiljø er i høj grad præget af, at det basale er i orden. Med det basale mener vi de fysiske rammer og inventaret; gode møbler, overskuelig indretning af rummet og sammenhæng på uddannelsesstedet, stikkontakter til alle, godt indeklima og mulighed for selv at kunne justere varmen, samt adgang til kopimaskiner/printere, grupperum og plads til alle, og ro til fordybelse på biblioteket. Når ikke der er styr på disse basale elementer, bliver det et irritationsmoment, der forstyrrer de studerende i deres hverdag og oplevelser af studiemiljøet. 8 2: Overskuelighed og overblik Jeg har ikke fundet ud af endnu med skemaet hvor mange opgaver eller eksamener [vi har], om man har et standpunkt via karakterer eller... intet! Man skal ikke have alle de her omveje. 8 Fx larmen fra håndværkere, eller at toiletterne ikke kom med i renoveringerne i Silkeborg. Samt at internettet var nede en dag under undersøgelsen i Thisted. 9

10 Nogen gange når der kommer de der diskussioner, så tror jeg underviseren skal være bedre til at sige nu skal vi være inde på den her vej, som handler om det her. Vi har så mange spørgsmål, fordi det hele er så nyt. Et andet centralt punkt er overskuelighed. De studerende vil vide hvor de kunne finde studiepladser, hvor de kan finde undervisere, hvor de finder det relevante materiale og den information, de har brug for. Samtidig vil de studerende have overblik over deres uddannelse. Undervisningen skal være velstruktureret, og mange studerende vil have mulighed for selv at tilrettelægge deres tid i forhold til læsestof og opgaver. De studerende forventer altså en tydelig sammenhæng mellem undervisningsform og læring; de vil vide, hvad de kan bruge de enkelte forløb og teorier til i forhold til deres senere arbejdsliv, og de studerende forventer højt udbytte og kvalitet i undervisningen. 3: Nærvær, nærhed og fællesskab: fredagsbar eller holdhygge? Interviewer: Hvordan vil I definere studiemiljøet her på stedet? Studerende: At det er manglende Vi har det bare så godt sammen på holdet så vi kan ikke overskue at være sammen med andre griner. Som vi allerede har påpeget, er det sociale miljø på uddannelsesstedet centralt for de studerendes oplevelser af et godt studiemiljø. I undersøgelsen var der dog forskel på hvilken grad af fællesskab, de studerende ønskede: om fællesskabet var centreret til klassen eller på tværs af klasser, årgange og moduler. Der var en tendens til at ældre studerende, og særligt studerende med børn, lagde vægt på, at de havde det godt sammen på klassen/ holdet og de havde ikke umiddelbart behov for et socialt studieliv, der strakte sig herudover. Yngre studerende lagde derimod i høj grad vægt på fællesskab og sociale arrangementer på tværs af klasserne, som en del af et godt studiemiljø. Dette var samtidig et element, flere studerende efterlyste på deres nuværende studie. De påpegede dårlig koordinering af skemaer og uklar kommunikation, som barrierer for at få dette til at fungere. 4: Kommunikation, planlægning og sammenhæng Overordnet set viser vores resultater altså at kommunikation, planlægning og tydelig sammenhæng mellem de forskellige studieelementer er centrale elementer i det gode studiemiljø. Både i forhold til de studerendes muligheder for at planlægge og overskue deres tid, deres mulighed for at se en kobling mellem teori og praksis samt for et velfungerende studiemiljø. 10

11 Hvordan kan bibliotekerne som læringsrum understøtte det gode studiemiljø? Bibliotekar: Nu hjælper det måske også når vi kommer ud af vores bur, for man ved jo godt at man må kontakte os Studerende: Ved man det? Jeg tror godt jeg kunne blive hooked på at låne en masse litteratur der inde, men jeg tror bare jeg er lidt skræmt af det. Det der med at du kommer ned og fortæller om litteratursøgning. Det der med at du er en del af undervisningen [er en del af studiemiljøet]. Det har man ikke oplevet på gymnasiet. Der var bibliotekaren bare bibliotekaren. Jeg anede nærmest ikke at de kunne andet end at sidde der I undersøgelsen fandt vi frem til, at der var væsentlige forskelle i de studerende brug af biblioteket. Der var en udbredt tendens til, at de studerende først tog biblioteket i brug, når de var et stykke henne i deres uddannelsesforløb enkelte så langt henne som ved bachelorprojektet. Vi så en udbredt tendens til, at de studerende, der ikke benyttede biblioteket som en integreret del af deres hverdag, oplevede det som mangelfuldt eller uoverskueligt. Disse overordnede betragtninger får at os til at pege på følgende elementer, der skal være på plads, før biblioteket bidrager som studiemiljø og læringsrum: 1: Synliggørelsen og overskuelighed For det første mener vi, at det er vigtigt med en central placering af biblioteket på uddannelsesinstitutionen. For det andet er det centralt med synliggørelse af, hvilke ressourcer der er, både hos bibliotekaren og på biblioteket. I tillæg hertil mener vi, at det er vigtigt, at bibliotekaren er synlig i de studerendes hverdag og i biblioteksrummet. 2: Kommunikation De studerende skal altså både vide, hvad de kan bruge biblioteket til i det daglige, samt hvilke kurser bibliotekarerne udbyder og hvornår og denne information skal kommunikeres klart og tydeligt og gentages. De studerende vil gerne have al information, når de starter på uddannelsen, men glemmer den hurtigt igen. Elementer som informationssøgning, kildehenvisning osv. skal gentages flere gange i løbet af de studerendes uddannelse. 3: Dialog og samarbejde med undervisere Det er altså centralt med en klar og tydelig kobling mellem undervisningen og biblioteket, både i forhold til materiale og kurser. Et element til at styrke samarbejdet mellem biblioteket og underviserne er gensidig tilstedeværelse af underviser og bibliotekar i forbindelse med 11

12 information vedrørende eksamenen og litteratursøgning. På denne måde sikres sammenhæng og overensstemmelser i de studerendes læringsrum. 4: Tilgængelighed Det er lidt ærgerligt nogen gange så sidder man og laver gruppearbejde og så får man at vide at man skal flytte sig, og så kommer man ligesom ud af den zone man sidder i. Jeg var her oppe en lørdag aften. Så bippede jeg ind og lånte en bog. Min kæreste han var med og sagde kan I bare det?. Jamen, der er åbent for os, vi kan komme op og låne det vi har brug for og der er mange bøger. De studerende vil som nævnt gerne have mulighed for at tilrettelægge deres egen tid. Mange studerende vil gerne bruge biblioteket mere end de allerede gør, men efterspørger bedre tilgængelighed, flere studiepladser og mindre rum med mulighed for fordybelse. Udvidede åbningstider eller muligheden for at benytte bibliotekets faciliteter uden for åbningstid (som tilfældet er på Thy Uddannelsescenter (VIA University College i Thisted)) samt flere afskærmede studiepladser, vil bidrage til, at biblioteket kan blive en mere aktiv del af studiemiljøet. På baggrund af disse resultater er vores overordnede besvarelse på undersøgelsens hovedspørgsmål: Synlighed, tilgængelighed, klar kommunikation og sammenhæng. Nærhed, små rum og gode faciliteter. Udfordringer ved campusdannelserne For mig er det vigtigt at det ikke er større at der er den nærhed. Jeg ville bruge alt for meget energi på at komme ind i det i Viborg eller Herning. Vi har ikke nogen fredagscafe her på skolen. Det har vist været forsøgt at komme op og stå men det er der simpelthen ikke elever nok til Små steder har nævær store steder har potentiale Vores sammenligning af VIA University College i Thisted, VIA University College Silkeborg, Læreruddannelsen og VIA University Collage Silkeborg, Sygeplejerskeuddannelse viser, at der er størst tilfredshed med studiemiljøet blandt de studerende på de små uddannelsessteder. De små steder er præget af overskuelighed og kendskab til undervisere, samt små, dynamiske hold. 1: Sårbarheden Da jeg startede på uddannelsen her oppe tænkte jeg det er dejligt, det er en lille skole og 12

13 det lød åh så godt, at her havde vi undervisning. Men jeg vil sige, at når der er nogen der spørger mig efterfølgende vil jeg sige, at jeg ikke vil anbefaler at de skal læse i Thisted [på grund af fjernundervisning og transport til Viborg]. De små uddannelsessteder er dog sårbare i forhold til underviserstaben, og dette risikerer at få konsekvenser for de studerende; både i form af aflyste timer, transport til andre uddannelsessteder eller videokonferencer/fjernundervisning. Elementer som de studerende omvendt ser som forringelser af studiemiljøet, hvilket kommentaren overfor understreger. Samtidig er de små uddannelsessteder også sårbare i forhold til større sociale arrangementer, som også var et element der gik igen i vores interviews. 2: Fragmenteringen Nu er det [biblioteket] alt, alt for langt væk. Men før, hvis vi fik at vide, at vi skulle lave gruppearbejde, så var det biblioteket, for der vidste vi at der var ro til at lave det. 9 Hvor de små uddannelsessteder har nærvær og god sammenhæng, men er sårbare, har de store uddannelsessteder potentiale både i forhold til stabil undervisning og sociale arrangementer. Omvendt risikerer de hurtigt at bliver fragmenterede, hvilket citatet ovenfor illustrerer. Det kræver god koordination og planlægning både i forhold til rum, undervisning, skemalægning og politik omkring information at få de store uddannelsessteder til at fungere som samlede studiemiljøer. Dette leder os til en perspektivering af, hvilke udfordringer vi mener, at professionshøjskolerne står overfor i forhold til campusdannelserne. Forholdsregler 1: Nærheden Den første udfordring er nærheden på uddannelsesinstitutionen, som risikerer at forsvinde. Vi mener derfor, at det på de nye Campus, er centralt med elementer, der styrker de studerendes følelse af samhørighed og nærhed; dels på holdet og dels med de øvrige studerende. Ved eksempelvis at have et fast fysisk sted på de relativt store uddannelsesinstitutioner, får de studerende en fast forankring, der giver dem overblik og en følelse af nærvær. 2: Sammenhæng I forlængelse heraf er det centralt med en logisk sammenhæng på uddannelsesstedet, der betyder, at de studerende føler, at de er en del af det samlede Campus. Indretningen af huset og særligt placeringen af biblioteket, må derfor være på en måde, der skaber sammenhæng på stedet og gør, at de studerende naturligt kommer forbi biblioteket i deres hverdag. En placering nær hovedindgangen eller kantinen ville være oplagt. Biblioteket kan derved også virker som et knudepunkt, der skaber en forbindelse mellem de forskellige studerende på Campus. 3: Information Et centralt indsatspunkt er kommunikationen og dialogen på stedet. En fælles fastdefineret 9 Lærerstuderende, Silkeborg 13

14 intranetpolitik er central. Det kræver også overskueligt arrangerede opslagstavler placeret forskellige steder, så alle studerende kan komme forbi de forskellige relevante informationer, uden dog at drukne i information. 4: Dialog og samarbejde på tværs Sidst, men ikke mindst, kræver det, at der er god dialog mellem de forskellige faggrupper, og at de studerende kan fornemme et kollegialt fællesskab mellem de ansatte. De ansatte skal være i stand til at støtte op omkring forskelligartede spørgsmål fra de studerende, som ikke nødvendigvis er rettet mod den enkeltes faglighed. Det drejer sig både om fastansatte undervisere, gæsteundervisere, studievejledere og bibliotekarer. Et solidt fagligt samarbejde vil understøtte de studerendes følelse af at være del af ét samlet studiemiljø. Dette kræver, at der er tilpas meget sammenhæng mellem de forskellige retninger i huset, så de ansatte kan relatere sig til de forskellige studieretninger. Det gælder ikke mindst bibliotekaren, da hun/han er et centralt bindeled mellem undervisningen, undervisningsmaterialet og informationssøgning. 5: Dynamik, samarbejde på tværs og flere sociale arrangementer Sikres denne sammenhæng, kan campusdannelserne tilbyde de studerende et godt studiemiljø både i forhold til en solid underviserstab, der kan drage nytte af hinandens kompetencer, samt i forhold til opbakningen til forskelligartede faglige og ikke-faglige arrangementer på tværs af årgange og uddannelser. Videre arbejde Interviewer: I synes ikke der er noget I savner? Lille pause Altså spurgte du os om et halvt år, så kunne det være du får nogle helt andre svar. Alle griner Ovennævnte diskussion peger altså på både fordele og ulemper ved Campusdannelserne. Samtidig har vi gentagende gange understreget det centrale i, at tænke over basale aspekter, som sammenhæng og nærhed, for at sikre et godt studie og læringsmiljø for de studerende. Vi har også løbende peget på, at de studerende meget forholder sig til det nu de er i, som fx den opgave de er i gang med og de fysiske elementer, der fylder i deres hverdag. Vi har også peget på, at der er forskel i oplevelserne af studiemiljøet på de forskellige årgange/ moduler. Det betyder, at studiemiljø ikke er én ting, men at det skal kunne rumme mange forskellige personligheder, fagligheder og tidspunkter i de studerendes uddannelsesforløb. Det betyder også at målinger af de studerendes holdninger til og oplevelser af studiemiljøet må foretages løbende og med repræsentanter fra alle retninger, årgange, køn, pendlere og studerende der bor tæt på, studerende med børn og studerende uden børn. Samt at undersøgelserne må foretages på langt flere professionshøjskoler, der står overfor lignende udfordringer i forbindelse med campusdannelser. Vi har taget det første skridt på vejen og vi ser frem til, at der bliver taget langt flere. 14

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse:Bioanalytikeruddannelsen Hold:SB513 Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder):aino Elmegaard Larsen (pædagogisk og faglig ansvarlig) Dato (stud_puls tilbagemelding):23/9-15

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering Undersøgelsen på Nordfyns Gymnasium Der har deltaget i alt

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RAPPORT Brugerundersøgelse maj 2009

RAPPORT Brugerundersøgelse maj 2009 RAPPORT Brugerundersøgelse maj 2009 Rapporten er udarbejdet af projektgruppen: Anne Holst, Bente Østergaard, Birgitte Blichfeldt, Jane Rasmussen, Kenth Nielsen, Susanne Linton og Ulla Eltang Sylvestersen

Læs mere

Undersøgelse af internationale studerende og biblioteket på tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA

Undersøgelse af internationale studerende og biblioteket på tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA Undersøgelse af internationale studerende og biblioteket på tre erhvervsakademier (EA) i skæringspunktet mellem MM og PBA DEFF projekt genereret på workshop Kend din bruger Arrangeret af DEFF programgruppen

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725

Resultater. LimeSurvey Hurtige statistikker Spørgeskema 46725 'Evaluering - Studiepraktik 2012' Spørgeskema 46725 Resultater Spørgeskema 46725 Antal observationer i forespørgslen: Antal observationer i dette spørgeskema: Procent af i det samlede resultat: 6939 6939 100.00% page 1 / 94 page 2 / 94 Nøgletal for 0001

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2010

Trivselsundersøgelse 2010 Trivselsundersøgelse n n og e-designer: Landskronagade 6-7 København Ø T 6 6 F 6 6 99 Indholdsfortegnelse Indledning... Metode... Trivselsanalyse for design... 7 Styrker og indsatsområder... 9 Hold. gang...

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Karakterbogen Netværk C

Karakterbogen Netværk C Karakterbogen Netværk C HG afdelinger UU trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2007 Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2007, HG afdelinger 2007 ASPEKT

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Ældremobiliseringens datastuer

Ældremobiliseringens datastuer Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Generel mening om projektet - God ide?

Generel mening om projektet - God ide? Side 1 Generel mening om projektet - God ide? Generel mening - uddybet Flere fester jeg ville ikke bruge det, på baggrund af det umiddelebare indhold af aktiviteter i huset Synes der er andet at prioritere

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 16/1/12 Til: 23/5/12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

V E L K O M M E N. LÆRERUDDANNELSEN i NØRRE NISSUM INTROFORLØB

V E L K O M M E N. LÆRERUDDANNELSEN i NØRRE NISSUM INTROFORLØB V E L K O M M E N PÅ LÆRERUDDANNELSEN i NØRRE NISSUM TUTORERNE INTROFORLØB Kære nye studerende på Læreruddannelsen i Nørre Nissum Læreruddannelsen i Nørre Nissum Vi glæder os til at møde dig, og til at

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 27% (98 besvarelser ud af 365 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Velkommen. Cphbusiness City

Velkommen. Cphbusiness City s Velkommen Cphbusiness City 2015 Velkommen til Cphbusiness City Afdelingen ligger på Landemærket 11 og har Rundetårn og Købmagergade som nærmeste naboer. Huset har velfungerende undervisningslokaler med

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Uddannelsesbenchmark.dk HG

Uddannelsesbenchmark.dk HG Benchmarkingrapport Uddannelsesbenchmark.dk HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Uddannelsesbenchmark.dk, HG Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Procentandel/Indekstal 0 betyder, at spørgsmålet ikke blev stillet (eller formuleret anderledes) i den pågældende skole.

Procentandel/Indekstal 0 betyder, at spørgsmålet ikke blev stillet (eller formuleret anderledes) i den pågældende skole. Uddannelse I hver datacelle angives to tal:. Øverste tal i hver celle er enten procentandelen af svarpersoner, som opfylder kriteriet (Indekskriterium) eller i de tilfælde, hvor der benyttes - skalaen

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009.

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. specialbørnehave for børn med vidtgående handicap Konklusionen dækker perioden 2007/2008 for ergoterapeutstuderende i klinisk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE

07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE 07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universita degli studi di Catania Land: Italien Periode: Fra: 16-09-13 Til: 16-02-14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Tortosa, Tarragona, Spanien Navn: Pernille Lundholm Rasmussen E-mail: pernillelundholm@hotmail.com Tlf. nr. 004521134265 Evt. rejsekammerat: Rejser alene

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Evaluering - Studiepraktik 2012

Evaluering - Studiepraktik 2012 Evaluering - Studiepraktik 2012 Hjælp os og de videregående uddannelser med at gøre Studiepraktik bedre. Vi beder dig besvare følgende spørgsmål. Det tager 2-10 min. at svare på spørgsmålene, og din besvarelse

Læs mere