Hvad tilbyder det gode studiemiljø de studerende?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad tilbyder det gode studiemiljø de studerende?"

Transkript

1 Hvad tilbyder det gode studiemiljø de studerende? DEFF projekt genereret på workshop Kend din bruger Arrangeret af DEFF programgruppen Mødet med Brugeren (MmB) Tirsdag, d. 3. maj 2011 på Aarhus Universitet

2

3 Indhold ÂÂAbstract...3 ÂÂ...4 ÂÂForord...4 ÂÂMetoder...5 ÂÂFokusgruppeinterview...7 ÂÂResultater...9 ÂÂUdfordringer ved campusdannelserne...12 ÂÂVidere arbejde...14 Abstract Denne undersøgelse er finansieret af DEFF-projektet under Projektgruppen Mødet med brugeren. Gruppen bag projektet er bibliotekar Lone Nørgaard Pedersen fra VIA University College Thisted og Marie Bech Morsing fra VIA University College, Læreruddannelsen i Silkeborg. Undersøgelsen er udført på deres respektive uddannelsessteder, med delvis inddragelse af studerende fra VIA University College. Interviewspørgsmål samt databearbejdelse og udfærdigelse af rapport er sket i tæt samarbejde med konsulentvirksomheden Change Pilot. Undersøgelsen bygger på kvalitative metoder, der tager udgangspunkt i de studerendes oplevelser, erfaringer, holdninger og diskussioner af deres studiemiljø og læring. Disse data har sammen med observationer og anden viden på området bidraget til en besvarelse af følgende spørgsmål: Hvad er de studerendes holdninger og vilkår i forhold til at opleve et godt studiemiljø i deres hverdag? Hvordan kan bibliotekerne som læringsrum og studiemiljø bidrage til at understøtte det gode studiemiljø? 3

4 Afrapportering på projektet Samarbejde og finansering Denne undersøgelse er finansieret af DEFF-projektet under Projektgruppen Mødet med brugeren. Gruppen bag projektet er bibliotekar Lone Nørgaard Pedersen fra VIA University College Viborg/Thisted og Marie Bech Morsing fra VIA University College, Læreruddannelsen i Silkeborg samt bibliotekschef Per Steen Hansen. Marie og Lone har udført undersøgelsen på deres respektive uddannelsessteder, med delvis inddragelse af studerende fra VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, i perioden Metodevalg, formulering af interviewspørgsmål samt databearbejdelse og udfærdigelse af rapport er sket i tæt samarbejde med konsulentvirksomheden Change Pilot. Forord Tilfredshedsmålinger blandt studerende Undersøgelser af studerendes trivsel på de videregående uddannelsesinstitutioner peger på en central sammenhæng mellem undervisningen, det sociale miljø, det fysiske miljø, udstyr og materiale. 1 Endvidere viser en undersøgelse, at der er en betydelig sammenhæng mellem hvor ofte de studerende benytter biblioteket og deres tilfredshed med uddannelsen. 2 Med udgangspunkt i denne viden satte vi os for, at finde frem til hvordan vi kan styrke og synliggøre sammenhængen mellem undervisningen, studiemiljøet og biblioteket i forbindelse med campusdannelserne på professionshøjskolerne, samt hvordan bibliotekerne kan bidrage som læringsrum og studiemiljø til det samlede studiemiljø på uddannelsesstederne. Metode og spørgsmål Vi har talt med, set på og undersøgt holdningerne til og oplevelserne af studiemiljøet blandt studerende på VIA University College, Læreruddannelse i Silkeborg, VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg samt VIA University College Pædagoguddannelsen i Thisted, VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted og VIA University College Pædagogisk Assistentuddannelse i Thisted. 3 Undersøgelsen bygger på kvalitative metoder, der tager udgangspunkt i de studerendes oplevelser, erfaringer, holdninger og diskussioner af deres studiemiljø og læring. Disse data har sammen med vores observationer og anden viden på området bidraget til en besvarelse af følgende spørgsmål: 1 Tilfredshedsundersøgelse erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler. Februar 2010 Ennova. 2 Pors, N.O. (2005). Studerende, Goolge og biblioteker. En undersøgelse af 1694 studerendes brug af bibliotekerne og informationsressourcer. 3 Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg har ca. 270 studerende. Læreuddannelsen i Silkeborg har ca. 800 studerende. Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted har ca. 75 studerende, pædagoguddannelsen har ca. 160 studerende og Pædagogisk assistentuddannelsen har ca. 70 elever. 4

5 Hvad er de studerendes holdninger og vilkår i forhold til at opleve et godt studiemiljø i deres hverdag? Hvordan kan bibliotekerne som læringsrum og studiemiljø bidrage til at understøtte det gode studiemiljø? På de følgende sider redegøres for de anvendte metoder og undersøgelsens resultater. Afslutningsvist diskuterer vi hvilke udfordringer professionshøjskolerne står overfor i forbindelse med campusdannelserne, samt hvordan vi på baggrund af vores indsamlede viden mener dette imødekommes. Metoder Observationer Tre mandlige studerende sidder ved et studiebord i værestedet. De taler dæmpet sammen. Pludselig falder deres samtale på yogaformer. Lidt efter begynder de at søge på nettet og det fremgår af deres samtale, at de nu skriver på en tekst, de skal bruge i undervisningen om et par dage. På gulvet ligger deres tasker og jakker, på bordet ligger bunker af bøger og der står vandflasker. Observation, biblioteket, læreruddannelsen i Silkeborg Vi lagde ud med at observere de studerendes brug af bibliotekerne på VIA University College i Thisted og VIA University College, Læreruddannelse i Silkeborg. 4 I vores observationer var vi så objektive som muligt. Vi noterede de studerendes brug af biblioteket og deres samspil med andre studerende samt det fysiske inventar på biblioteket. Observationerne foregik i perioden Udover at bruge biblioteket til at søge og låne litteratur, samt kopiere undervisningsmateriale, var der særligt to elementer, som karakteriserede brugen af biblioteket, og som vi fandt interessante for undersøgelsen og det videre arbejde. 1: Små rum De studerende brugte i høj grad de små rum, der er i forbindelse med biblioteket eller indrettede sig på måder, hvor de selv skabte små rum ved at rykke borde sammen eller flytte 4 Bibliotekerne begge steder tilbyder forskellige faglige databaser, trådløst internet og studiepladser til individuelt og gruppearbejde. I umiddelbar forlængelse af bibliotekerne er der printer og kopimaskine. Biblioteket på VIA i Thisted har døgnåbent. I Silkeborg er der adgang til samlingerne i åbningstiden. Begge steder træffes bibliotekaren i dagtimerne mandag til fredag. 5

6 ind med deres computere, bøger, vandflasker, penalhuse og madpakker. 2: Gruppearbejde og socialisering Gruppearbejde dominerede i høj grad brugen af bibliotekerne. De studerende arbejdede tæt sammen om opgaver eller forberedelse af fremlæggelser, men indimellem diskussioner af faglig art blev mere personlige samtaler flettet ind; det kunne være sport, sygdom, rejser, pauser eller lignende. Vores observationer pegede altså på en aktiv brug af bibliotekerne både til at søge og låne materiale, men også anden studiemæssigt og privat samvær, hvor nærværet var centralt. Til at give os et mere indgående indblik i hvordan de studerende oplevede biblioteket og deres studiemiljø, og om de så en sammenhæng her imellem, tog vi derfor mere inddragende metoder i brug. Studiemiljøtavler Giv dit bud: Hvad forstår du ved studiemiljø? Hvad betyder studiemiljøet for dig Studiemiljøtavle VIA University College i Thisted Vores første tiltag var metoden studiemiljøtalver. Det vil sige tavler, hvor de studerende på post its skrev, hvad der udgjorde deres studiemiljø, og hvad det betød for dem. På VIA University College i Thisted placerede vi tavlerne i fællesrummet. På VIA University College, Læreruddannelsen i Silkeborg blev de placeret ved hovedindgangen og kantinen. Dette var steder, hvor mange studerende kom forbi. De åbne og simple spørgsmål betød, at de studerende nemt og hurtigt kunne komme med deres bud på, hvad de forstod ved studiemiljøet på stedet, og hvad det betød for dem. Besvarelser Vi fik en række forskellige besvarelser fra de studerende. Af positive aspekter ved studiemiljøet blev følgende fremhævet: Godt samspil mellem undervisere og studerende. Et stærkt fagligt miljø og evalueringer/milepæle i forhold til det enkelte forløb. De studerende fremhævede ligeledes en række elementer, som de mente var fraværende i deres nuværende studiemiljø: 6

7 Socialisering på tværs af årgange. 5 Flere (små) grupperum og hyggekroge. Disse aspekter ligger i forlængelse af vores viden fra observationerne og samlet set peger resultaterne fra disse to metoder på, at det gode studiemiljø er et sted, hvor de studerende bliver inddraget, og hvor det sociale og det faglige går hånd i hånd med det faglige. Vi forfulgte disse var elementer side om side med vores øvrige spørgsmål i undersøgelsens sidste element: fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterview At I laver undersøgelser om, og spørger hvad vi vil have. Det er sådan noget der gør studiemiljøet godt. Ej undskyld, nu taler jeg bare. Vi foretog 8 fokusgruppeinterview med i alt 30 studerende. De studerende var fra forskellige årgange og studieretninger. I fokusgruppeinterviewene bad vi de studerende uddybede deres erfaringer med og syn på studiemiljø, undervisningen og biblioteket. Interviewet var struktureret som følger: Indledende runde hvor hver deltager præsenterede sig selv med navn, årgang/modul, samt hvad der optog dem i deres studie for tiden. 6 Denne introduktion betød at alle interviewdeltager blev talt varme fra starten af interviewet. Karakterisering af studiemiljøet; herunder hvad de studerende syntes fungerede godt, og hvad der fungerede mindre godt. 5 Flere studerende på VIA University Collage i Thisted efterlyste en fredagsbar. På Læreruddannelsen i Silkeborg savnede de studerende opbakning til Kult (fredagsbaren) og SSI (idrætsforeningen). 6 Bortset fra det første interview, hvor vi var tre deltagere: bibliotekarerne Lone og Marie samt konsulent Rikke Elisabeth Frederiksen, var der kun én interviewer ved hvert interview (Lone / Marie). For at være i stand til at sammenligne resultaterne var formen og hovedspørgsmålene de samme i alle interviews. 7

8 Karakterisering af undervisningen; herunder hvad de studerende syntes fungerede godt, og hvad der fungerede mindre godt, med fokus på læring. Biblioteket; herunder hvad de studerende benyttede det til og hvor ofte de benyttede det, samt om de så en sammenhæng mellem undervisning, studiemiljø og bibliotek. De studerende bød skiftevis ind med besvarelser eller kommentarer. Som interviewere var vi interesseret i de studerendes individuelle svar og diskussioner. Det var samtidig vores rolle at sørge for, at alle fik mulighed for at blive hørt og vi opfordrede derfor løbende mindre deltagende studerende til at komme med deres bidrag. Fordele ved fokusgruppeinterviewet Vi oplevede at de studerende var engagerede og glade for at deltage og for at få mulighed for at uddybe og diskutere deres holdninger og oplevelser. Samtidig havde fokusgruppeinterviewet den fordel, at vi som interviewere i høj grad kunne trække os tilbage og lade de studerende diskutere, og det blev således deres egne ord og formuleringer, der kom til at stå i fokus for deres besvarelser. 7 Samtidig oplevede vi, at de studerende selv kom ind på enkelte hovedtemaer for interviewet, før vi bragte det på banen. Dette ser vi som et udtryk for, at de studerende så en sammenhæng mellem undervisning, bibliotek og studiemiljø. Gengældelse og nuet For at skabe en god stemning i interviewet og for at give de studerende noget retur for deres deltagelse tilbød vi dem altid kaffe og kage eller chokolade i forbindelse med interviewet. I enkelte tilfælde virkede dette endda som trækplaster. Vi var alligevel på vej fra undervisning og så skulle de andre herop og de sagde, at der var kage, fortalte en af de tre studerende, som spontant kom med i det første interview et interview som vi havde haft svært ved at rekvirere studerende til at deltage i. Dette eksempel understreger et centralt aspekt, som havde indflydelse både på udførelsen af undersøgelsen og for de studerendes oplevelser af studiemiljøet: de studerende var i høj grad optaget af nuet. Det betød dels, at de havde svært ved at se frem i tid og lave aftaler, for eksempel for et interview. Men det havde også indflydelse på deres oplevelser af studiemiljøet, hvilket vi vender tilbage til i næste afsnit. Elementer omkring de fysiske rammer, nærhed/nærvær og nuet var data, som gik igen i vores forskellige metoder. 7 Vi fandt hurtigt ud af, at de bedste diskussioner kom mellem studerende med samme kendskab til stedet, da for stor forskel mellem de studerende i forhold til årgang/modul skabt et hierarki, hvor de studerende, der var længst i deres uddannelsesforløb, kom til at dominere interviewet. 8

9 Resultater Ombygning, Campus Silkeborg Hygge/studiehjørne Thisted Bibliotek; kopimaskine, Silkeborg I vores metodegennemgang har vi peget på forskellige elementer, som havde indflydelse på de studerendes oplevelser af det gode studiemiljø. I dette afsnit uddybes disse resultater og vi fremstiller en samlet besvarelse på, hvad det gode studiemiljø tilbyder de studerende. Hvad er de studerendes holdninger og vilkår i forhold til at opleve et godt studiemiljø i deres hverdag? 1: Det basale Det er næsten nybygget og vi har dejlige stole i vores klasse. Man kunne faktisk bare godt bruge lidt større borde. Når man sidder der og skal have sine mapper og bøger og computer, så er der ikke meget plads pr person. Der kunne godt være nogle flere stikdåser i lokalet. Batteriet på min computer virker ikke mere end 45 minutter. De studerendes forudsætninger for at opleve et godt studiemiljø er i høj grad præget af, at det basale er i orden. Med det basale mener vi de fysiske rammer og inventaret; gode møbler, overskuelig indretning af rummet og sammenhæng på uddannelsesstedet, stikkontakter til alle, godt indeklima og mulighed for selv at kunne justere varmen, samt adgang til kopimaskiner/printere, grupperum og plads til alle, og ro til fordybelse på biblioteket. Når ikke der er styr på disse basale elementer, bliver det et irritationsmoment, der forstyrrer de studerende i deres hverdag og oplevelser af studiemiljøet. 8 2: Overskuelighed og overblik Jeg har ikke fundet ud af endnu med skemaet hvor mange opgaver eller eksamener [vi har], om man har et standpunkt via karakterer eller... intet! Man skal ikke have alle de her omveje. 8 Fx larmen fra håndværkere, eller at toiletterne ikke kom med i renoveringerne i Silkeborg. Samt at internettet var nede en dag under undersøgelsen i Thisted. 9

10 Nogen gange når der kommer de der diskussioner, så tror jeg underviseren skal være bedre til at sige nu skal vi være inde på den her vej, som handler om det her. Vi har så mange spørgsmål, fordi det hele er så nyt. Et andet centralt punkt er overskuelighed. De studerende vil vide hvor de kunne finde studiepladser, hvor de kan finde undervisere, hvor de finder det relevante materiale og den information, de har brug for. Samtidig vil de studerende have overblik over deres uddannelse. Undervisningen skal være velstruktureret, og mange studerende vil have mulighed for selv at tilrettelægge deres tid i forhold til læsestof og opgaver. De studerende forventer altså en tydelig sammenhæng mellem undervisningsform og læring; de vil vide, hvad de kan bruge de enkelte forløb og teorier til i forhold til deres senere arbejdsliv, og de studerende forventer højt udbytte og kvalitet i undervisningen. 3: Nærvær, nærhed og fællesskab: fredagsbar eller holdhygge? Interviewer: Hvordan vil I definere studiemiljøet her på stedet? Studerende: At det er manglende Vi har det bare så godt sammen på holdet så vi kan ikke overskue at være sammen med andre griner. Som vi allerede har påpeget, er det sociale miljø på uddannelsesstedet centralt for de studerendes oplevelser af et godt studiemiljø. I undersøgelsen var der dog forskel på hvilken grad af fællesskab, de studerende ønskede: om fællesskabet var centreret til klassen eller på tværs af klasser, årgange og moduler. Der var en tendens til at ældre studerende, og særligt studerende med børn, lagde vægt på, at de havde det godt sammen på klassen/ holdet og de havde ikke umiddelbart behov for et socialt studieliv, der strakte sig herudover. Yngre studerende lagde derimod i høj grad vægt på fællesskab og sociale arrangementer på tværs af klasserne, som en del af et godt studiemiljø. Dette var samtidig et element, flere studerende efterlyste på deres nuværende studie. De påpegede dårlig koordinering af skemaer og uklar kommunikation, som barrierer for at få dette til at fungere. 4: Kommunikation, planlægning og sammenhæng Overordnet set viser vores resultater altså at kommunikation, planlægning og tydelig sammenhæng mellem de forskellige studieelementer er centrale elementer i det gode studiemiljø. Både i forhold til de studerendes muligheder for at planlægge og overskue deres tid, deres mulighed for at se en kobling mellem teori og praksis samt for et velfungerende studiemiljø. 10

11 Hvordan kan bibliotekerne som læringsrum understøtte det gode studiemiljø? Bibliotekar: Nu hjælper det måske også når vi kommer ud af vores bur, for man ved jo godt at man må kontakte os Studerende: Ved man det? Jeg tror godt jeg kunne blive hooked på at låne en masse litteratur der inde, men jeg tror bare jeg er lidt skræmt af det. Det der med at du kommer ned og fortæller om litteratursøgning. Det der med at du er en del af undervisningen [er en del af studiemiljøet]. Det har man ikke oplevet på gymnasiet. Der var bibliotekaren bare bibliotekaren. Jeg anede nærmest ikke at de kunne andet end at sidde der I undersøgelsen fandt vi frem til, at der var væsentlige forskelle i de studerende brug af biblioteket. Der var en udbredt tendens til, at de studerende først tog biblioteket i brug, når de var et stykke henne i deres uddannelsesforløb enkelte så langt henne som ved bachelorprojektet. Vi så en udbredt tendens til, at de studerende, der ikke benyttede biblioteket som en integreret del af deres hverdag, oplevede det som mangelfuldt eller uoverskueligt. Disse overordnede betragtninger får at os til at pege på følgende elementer, der skal være på plads, før biblioteket bidrager som studiemiljø og læringsrum: 1: Synliggørelsen og overskuelighed For det første mener vi, at det er vigtigt med en central placering af biblioteket på uddannelsesinstitutionen. For det andet er det centralt med synliggørelse af, hvilke ressourcer der er, både hos bibliotekaren og på biblioteket. I tillæg hertil mener vi, at det er vigtigt, at bibliotekaren er synlig i de studerendes hverdag og i biblioteksrummet. 2: Kommunikation De studerende skal altså både vide, hvad de kan bruge biblioteket til i det daglige, samt hvilke kurser bibliotekarerne udbyder og hvornår og denne information skal kommunikeres klart og tydeligt og gentages. De studerende vil gerne have al information, når de starter på uddannelsen, men glemmer den hurtigt igen. Elementer som informationssøgning, kildehenvisning osv. skal gentages flere gange i løbet af de studerendes uddannelse. 3: Dialog og samarbejde med undervisere Det er altså centralt med en klar og tydelig kobling mellem undervisningen og biblioteket, både i forhold til materiale og kurser. Et element til at styrke samarbejdet mellem biblioteket og underviserne er gensidig tilstedeværelse af underviser og bibliotekar i forbindelse med 11

12 information vedrørende eksamenen og litteratursøgning. På denne måde sikres sammenhæng og overensstemmelser i de studerendes læringsrum. 4: Tilgængelighed Det er lidt ærgerligt nogen gange så sidder man og laver gruppearbejde og så får man at vide at man skal flytte sig, og så kommer man ligesom ud af den zone man sidder i. Jeg var her oppe en lørdag aften. Så bippede jeg ind og lånte en bog. Min kæreste han var med og sagde kan I bare det?. Jamen, der er åbent for os, vi kan komme op og låne det vi har brug for og der er mange bøger. De studerende vil som nævnt gerne have mulighed for at tilrettelægge deres egen tid. Mange studerende vil gerne bruge biblioteket mere end de allerede gør, men efterspørger bedre tilgængelighed, flere studiepladser og mindre rum med mulighed for fordybelse. Udvidede åbningstider eller muligheden for at benytte bibliotekets faciliteter uden for åbningstid (som tilfældet er på Thy Uddannelsescenter (VIA University College i Thisted)) samt flere afskærmede studiepladser, vil bidrage til, at biblioteket kan blive en mere aktiv del af studiemiljøet. På baggrund af disse resultater er vores overordnede besvarelse på undersøgelsens hovedspørgsmål: Synlighed, tilgængelighed, klar kommunikation og sammenhæng. Nærhed, små rum og gode faciliteter. Udfordringer ved campusdannelserne For mig er det vigtigt at det ikke er større at der er den nærhed. Jeg ville bruge alt for meget energi på at komme ind i det i Viborg eller Herning. Vi har ikke nogen fredagscafe her på skolen. Det har vist været forsøgt at komme op og stå men det er der simpelthen ikke elever nok til Små steder har nævær store steder har potentiale Vores sammenligning af VIA University College i Thisted, VIA University College Silkeborg, Læreruddannelsen og VIA University Collage Silkeborg, Sygeplejerskeuddannelse viser, at der er størst tilfredshed med studiemiljøet blandt de studerende på de små uddannelsessteder. De små steder er præget af overskuelighed og kendskab til undervisere, samt små, dynamiske hold. 1: Sårbarheden Da jeg startede på uddannelsen her oppe tænkte jeg det er dejligt, det er en lille skole og 12

13 det lød åh så godt, at her havde vi undervisning. Men jeg vil sige, at når der er nogen der spørger mig efterfølgende vil jeg sige, at jeg ikke vil anbefaler at de skal læse i Thisted [på grund af fjernundervisning og transport til Viborg]. De små uddannelsessteder er dog sårbare i forhold til underviserstaben, og dette risikerer at få konsekvenser for de studerende; både i form af aflyste timer, transport til andre uddannelsessteder eller videokonferencer/fjernundervisning. Elementer som de studerende omvendt ser som forringelser af studiemiljøet, hvilket kommentaren overfor understreger. Samtidig er de små uddannelsessteder også sårbare i forhold til større sociale arrangementer, som også var et element der gik igen i vores interviews. 2: Fragmenteringen Nu er det [biblioteket] alt, alt for langt væk. Men før, hvis vi fik at vide, at vi skulle lave gruppearbejde, så var det biblioteket, for der vidste vi at der var ro til at lave det. 9 Hvor de små uddannelsessteder har nærvær og god sammenhæng, men er sårbare, har de store uddannelsessteder potentiale både i forhold til stabil undervisning og sociale arrangementer. Omvendt risikerer de hurtigt at bliver fragmenterede, hvilket citatet ovenfor illustrerer. Det kræver god koordination og planlægning både i forhold til rum, undervisning, skemalægning og politik omkring information at få de store uddannelsessteder til at fungere som samlede studiemiljøer. Dette leder os til en perspektivering af, hvilke udfordringer vi mener, at professionshøjskolerne står overfor i forhold til campusdannelserne. Forholdsregler 1: Nærheden Den første udfordring er nærheden på uddannelsesinstitutionen, som risikerer at forsvinde. Vi mener derfor, at det på de nye Campus, er centralt med elementer, der styrker de studerendes følelse af samhørighed og nærhed; dels på holdet og dels med de øvrige studerende. Ved eksempelvis at have et fast fysisk sted på de relativt store uddannelsesinstitutioner, får de studerende en fast forankring, der giver dem overblik og en følelse af nærvær. 2: Sammenhæng I forlængelse heraf er det centralt med en logisk sammenhæng på uddannelsesstedet, der betyder, at de studerende føler, at de er en del af det samlede Campus. Indretningen af huset og særligt placeringen af biblioteket, må derfor være på en måde, der skaber sammenhæng på stedet og gør, at de studerende naturligt kommer forbi biblioteket i deres hverdag. En placering nær hovedindgangen eller kantinen ville være oplagt. Biblioteket kan derved også virker som et knudepunkt, der skaber en forbindelse mellem de forskellige studerende på Campus. 3: Information Et centralt indsatspunkt er kommunikationen og dialogen på stedet. En fælles fastdefineret 9 Lærerstuderende, Silkeborg 13

14 intranetpolitik er central. Det kræver også overskueligt arrangerede opslagstavler placeret forskellige steder, så alle studerende kan komme forbi de forskellige relevante informationer, uden dog at drukne i information. 4: Dialog og samarbejde på tværs Sidst, men ikke mindst, kræver det, at der er god dialog mellem de forskellige faggrupper, og at de studerende kan fornemme et kollegialt fællesskab mellem de ansatte. De ansatte skal være i stand til at støtte op omkring forskelligartede spørgsmål fra de studerende, som ikke nødvendigvis er rettet mod den enkeltes faglighed. Det drejer sig både om fastansatte undervisere, gæsteundervisere, studievejledere og bibliotekarer. Et solidt fagligt samarbejde vil understøtte de studerendes følelse af at være del af ét samlet studiemiljø. Dette kræver, at der er tilpas meget sammenhæng mellem de forskellige retninger i huset, så de ansatte kan relatere sig til de forskellige studieretninger. Det gælder ikke mindst bibliotekaren, da hun/han er et centralt bindeled mellem undervisningen, undervisningsmaterialet og informationssøgning. 5: Dynamik, samarbejde på tværs og flere sociale arrangementer Sikres denne sammenhæng, kan campusdannelserne tilbyde de studerende et godt studiemiljø både i forhold til en solid underviserstab, der kan drage nytte af hinandens kompetencer, samt i forhold til opbakningen til forskelligartede faglige og ikke-faglige arrangementer på tværs af årgange og uddannelser. Videre arbejde Interviewer: I synes ikke der er noget I savner? Lille pause Altså spurgte du os om et halvt år, så kunne det være du får nogle helt andre svar. Alle griner Ovennævnte diskussion peger altså på både fordele og ulemper ved Campusdannelserne. Samtidig har vi gentagende gange understreget det centrale i, at tænke over basale aspekter, som sammenhæng og nærhed, for at sikre et godt studie og læringsmiljø for de studerende. Vi har også løbende peget på, at de studerende meget forholder sig til det nu de er i, som fx den opgave de er i gang med og de fysiske elementer, der fylder i deres hverdag. Vi har også peget på, at der er forskel i oplevelserne af studiemiljøet på de forskellige årgange/ moduler. Det betyder, at studiemiljø ikke er én ting, men at det skal kunne rumme mange forskellige personligheder, fagligheder og tidspunkter i de studerendes uddannelsesforløb. Det betyder også at målinger af de studerendes holdninger til og oplevelser af studiemiljøet må foretages løbende og med repræsentanter fra alle retninger, årgange, køn, pendlere og studerende der bor tæt på, studerende med børn og studerende uden børn. Samt at undersøgelserne må foretages på langt flere professionshøjskoler, der står overfor lignende udfordringer i forbindelse med campusdannelser. Vi har taget det første skridt på vejen og vi ser frem til, at der bliver taget langt flere. 14

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Svarprocent: 67% (64/96) Studieglæde 75 75 75 71 71 69 69 [+2] 68 69 65 66 [+2] 66 [-2] 65 [+2] 62 [-2] 2 Studieglæde 1. Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse?

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - December 12 Svarprocent: 44% (27/62) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse

Tilfredshedsundersøgelse Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 28% (19 besvarelser ud af 69 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - Professionshøjskoler samlet December 14 - Svarprocent: 27% (245/892) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 Professionshøjskoler December 11 Svarprocent: 31% (317 besvarelser ud af 1.24 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - Professionshøjskoler samlet December 14 Pædagogisk assistentuddannelsen UCC - Svarprocent: 56% (23/41) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - Professionshøjskoler samlet December 14 - n Aarhus Svarprocent: 81% (46/57) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10 Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 22% (72 besvarelser ud af 328 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Læreruddannelsen i Århus

Læreruddannelsen i Århus Undervisningsmiljøvurdering 2010 Undersøgelse gennemført i studieåret 2009/2010 VIA University College Læreruddannelsen i Århus gennemførte en tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende i efteråret

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse

Tilfredshedsundersøgelse Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 28% (37 besvarelser ud af 13 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 Professionshøjskoler December 11 Svarprocent: % (45 besvarelser ud af mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse

Tilfredshedsundersøgelse Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 21% (79 besvarelser ud af 3 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1. Introduktion

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 213 - Maj 213 Svarprocent: 82% (113/137) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - Professionshøjskoler samlet December 14 - n København Svarprocent: 72% (79/11) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1] 21-2-14 Kursisttrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 63% (1 besvarelser ud af 947 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit VUC 12 2 årig HF 13 på almene gymnasier Elevtrivsel 1 21-2-14 Elevtrivsel 1 [+3]

Læs mere

Kontaktperson for alle studienævn og handlinger: Studieleder Malene Gram. Gøre opmærksom på problemet til Skolen for Kultur og Globale Studier

Kontaktperson for alle studienævn og handlinger: Studieleder Malene Gram. Gøre opmærksom på problemet til Skolen for Kultur og Globale Studier Handlingsplan for studiemiljøarbejdet på School of Culture and Global Studies/samfdelen/præciseret d. 4. marts 2014 Konkrete ønsker til teknisk forvaltning er markeret med gult: Områder til gruppearbejdspladser

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 85% (288/337) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 Selandia - CEU Svarprocent: 53% (387 besvarelser ud af 727 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - December 12 Svarprocent: 64% (245/381) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - Maj 13 Svarprocent: 67% (64/96) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 45% (42/93) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 45% (164/367) Skolerapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - Professionshøjskoler samlet December 14 UCC Svarprocent: 48% (98/4) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde,

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Esbjerg

Pædagoguddannelsen i Esbjerg Dimittend- og beskæftigelsesundersøgelse 2014 Pædagoguddannelsen i Esbjerg Dimittendundersøgelse, juni 2014 side 1 Beskæftigelsesundersøgelse, dimittender fra juni 2013 side 11 August 2014 Dimittendundersøgelse,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 51% (21/15747) Skolerapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 48% (91/19) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3.

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 97% (922 besvarelser ud af 949 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 4 [-3] 76 Elevtrivsel

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par

Læs mere

Evaluering. Kliniske vejledere som medundervisere i Nursing Skill Lab

Evaluering. Kliniske vejledere som medundervisere i Nursing Skill Lab Evaluering Kliniske vejledere som medundervisere i Nursing Skill Lab Modulteam klinisk/teoretisk modul 1-4 Udarbejdet af: Karin Bonde Carsten Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus April 2016 1 Baggrund

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Herlev Gymnasium og HF Svarprocent: 662 besvarelser Elevtrivsel 1 Herlev Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89

Læs mere

Campus Vejle HHX 3. årgang

Campus Vejle HHX 3. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 3% (837/2751) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10

Tilfredshedsundersøgelse 2009-10 Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 68% (87 besvarelser ud af 128 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler

Tilfredshedsundersøgelse Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Tilfredshedsundersøgelse 9-1 Erhvervsakademier, Professionshøjskoler og Erhvervsskoler Februar 1 Svarprocent: 3% ( besvarelser ud af 2.139 mulige) Institutionsrapport Introduktion Indhold Indledning 1.

Læs mere

Campus Vejle HHX 2. årgang

Campus Vejle HHX 2. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle,. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Pædagoguddannelsen Frøbel. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_1.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Pædagoguddannelsen Frøbel. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_1. Her indsætter I uddannelsesstedets logo UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Pædagoguddannelsen Frøbel Dato:_25. august 2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_1. august

Læs mere

Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX

Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Benchmarkingrapport Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 69% (115/1) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3.

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5:

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Selvevaluering 2015 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5: Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kursisttilfredshedsundersøgelse

Kursisttilfredshedsundersøgelse Kursisttilfredshedsundersøgelse Th. Langs HF & VUC efteråret 2008 Indhold Resultat af kursisttilfredshedsundersøgelsen... 2 Tolkning af kursistilfredshedsundersøgelsen... 6 Strategiudvalgets konklusion

Læs mere

Samlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %)

Samlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %) Samlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %) 1. Er du kvinde eller mand? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit Respondenter 2.

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering VIA University College Dato: 10. marts 2015 Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 Svarprocent Thisted 82% Svarprocent Viborg 59% Handleplan

Læs mere

Handlingsplan. I gennemgangen af tilfredshedsmålingen er der taget udgangspunkt i fire campusrelaterede områder:

Handlingsplan. I gennemgangen af tilfredshedsmålingen er der taget udgangspunkt i fire campusrelaterede områder: Opfølgning på den kombinerede studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 vedrørende Campus Aarhus N er sket i en arbejdsgruppe nedsat af Campusledelsen, Campus Aarhus N. Handlingsplanen

Læs mere

2010 Elevtrivselsundersøgelsen

2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Nordjylland Svarprocent: 38% (1.939 besvarelser ud af 5.147 mulige) Institutionsrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde,

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 28% (17/5798) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 16/1/12 Til: 23/5/12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_

UMV. Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV Dato:_2. sept. 2013 _ Professionshøjskolen UCC Læreruddannelsen Bornholm Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_september 2016_ UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 43% (4/11) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3.

Læs mere

Studietilfredshedsundersøgelse 2016

Studietilfredshedsundersøgelse 2016 Studietilfredshedsundersøgelse 16 December 16 Svarprocent: 49% (145/298) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Kursisttrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser HF og VUC FYN Svarprocent: 84% (13 besvarelser ud af 2149 mulige) Elevtrivsel 1 HF og VUC FYN Landsgennemsnit VUC Bedste resultat for skole

Læs mere

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse:Bioanalytikeruddannelsen Hold:SB513 Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder):aino Elmegaard Larsen (pædagogisk og faglig ansvarlig) Dato (stud_puls tilbagemelding):23/9-15

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: % (1236/3) Skolerapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning IBC, HHX afdelinger Elevtrivselsundersøgelse 2014 Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt

SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt STUDIEMILJØUNDERSØGELSE 2015 PÅ SYDDANSK UNIVERSITET SDU ønsker, at du har det bedst mulige studiemiljø, dvs. de bedst mulige fysiske, æstetiske, virtuelle samt psykiske og sociale rammer. Derfor har vi

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - Professionshøjskoler samlet December 14 Svarprocent: 32% (154/488) Uddannelsesrapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde,

Læs mere

Det Blå Gymnasium HHX

Det Blå Gymnasium HHX Benchmarkingrapport Det Blå Gymnasium HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Det Blå Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Holstebro Gymnasium og HF Svarprocent: 99% (733 besvarelser ud af 737 mulige) Elevtrivsel Holstebro Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM

Læs mere

Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX

Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 202 Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Handelsgymnasiet Silkeborg Business College - HHX Elevtrivselsundersøgelse 202 Undersøgelsen

Læs mere