STOF til handling. Konferencehæfte. - en konference om unges rus, forebyggelse og behandling. Sammenfatning af konferencen d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STOF til handling. Konferencehæfte. - en konference om unges rus, forebyggelse og behandling. Sammenfatning af konferencen d. 12. -13."

Transkript

1

2 Konferencehæfte STOF til handling - en konference om unges rus, forebyggelse og behandling Sammenfatning af konferencen d april 2005 MISBRUGSCENTRET I VESTSJÆLLANDS AMT Forebyggelsesafdelingen Ingemandsvej Slagelse Tlf

3 2

4 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Ungeteamet ved Vestsjællands Amts Misbrugscenter 5 Tim Wilborn, Imagine Chicago og Appreciative Inquiry 8 Alternative måder at nå de unge 10 Et blik på unge og deres stofbrug 11 Brug af webbaserede initiativer i dialogen med de unge af Flemming Licht 12 SMS-funktionalitet i opsporingen af unge hashdebutanter af Peter Dalgas 14 Caféseminaret 16 Dialogen mellem unge og professionelle 18 3

5 Introduktion I dette hæfte har vi samlet erfaringerne fra to meget inspirerende dage om unges rus, forebyggelse og behandling, som Forebyggelsesafdelingen ved Vestsjællands Amts Misbrugscenter afholdt den 12. og 13. april 2005 under titlen Stof til Handling. På konferencen blev der sat fokus på den systemiske tilgang repræsenteret ved amerikaneren Tim Wilborn. Han kommer fra Imagine Chicago, der er en systemisk inspireret organisation, som bl.a. arbejder med at udvikle positive alternativer for udsatte unge. Tim Wilborn præsenterede deltagerne for de overordnede principper inden for tilgangen Appreciative Inquiry, og deltagerne fik - til stor morskab for mange - tid til at forsøge sig med forskellige øvelser med tilgangen. Konferencen satte også fokus på brugen af nye medier i forebyggelse og behandling. Misbrugscentrets erfaringer med rådgivning over Internettet og det helt nye initiativ omkring brugen af sms-beskeder i forebyggelse og behandling af unge hashbrugere var også temaer, der blev taget op på konferencen. Sidst men ikke mindst blev der på konferencen inviteret til dialog mellem deltagerne og særligt med de unge med stoferfaringer. To unge fortalte om deres liv med stofferne og et helt panel af unge besvarede spørgsmål fra konferencedeltagerne. Hvilke spørgsmål, der blev stillet, og ikke mindst hvilke svar, der blev givet, kan du læse mere om her i hæftet (side 16-19). Evalueringen af konferencen er nu færdiggjort, og resultaterne viser, at deltagerne har syntes, det var en meget givende konference. Dialogen med de unge har fået højeste score blandt så godt som alle i evalueringen, ligesom resten af konferencen generelt blev godt modtaget. Derfor har Misbrugscentret besluttet at gentage succesen og afholde endnu en konference om unge og rusmidler i Næste års konference under titlen Mere stof til handling vil finde sted i dagene den 28. og 29. marts 2006 på Comwell Sorø Storkro. Så du har allerede nu mulighed for at reservere datoerne. God fornøjelse med læsningen!! Forebyggelsesafdelingen Vestsjællands Amts Misbrugscenter 4

6 Ungeteamet Efter introduktion fra Centerleder Bent Jensen og velkomst ved Amtsrådsmedlem Flemming Olsen var det Ungeteamet ved Vestsjællands Amts Misbrugscenter, der var på banen. Teamet introducerede deres daglige arbejde, der består af henholdsvis behandlingsgrupper for unge under 18 år, individuelle samtaler, ung til ung-grupper og hjemmesiden Drugbuster.dk. Behandlingsgrupper for unge mellem 15 og 18 Ungekonsulent Tine Oxholm Johansen fortalte om behandlingsgrupperne for de unge under 18 år, om tilbuddet om personlige samtaler, om individuelle samtaler samt om familiesamtaler. Som i resten af Vestsjællands Amts Misbrugscenter arbejdes der i tilbuddene til de unge ud fra en systemisk tilgang. Dette betyder primært, at fokus er vendt væk fra den unges problemer, og i stedet er på anerkendelse af deres ressourcer, løsninger og mål for fremtiden. Fokus i behandlingen er ikke nødvendigvis stoffrihed, men derimod, at de unge sætter sig nogle mål og når dem. Ofte fører disse mål til nye mål og på denne måde gennemgår de unge en personlig udvikling, som i nogle tilfælde ender med at føre til stoffrihed. Hvad får de unge ud af behandlingen? Bedre selvtillid Bliver mere bevidste om deres ressourcer. Genkendelighed Lyst til at fastholde eller begynde i skole, arbejde eller praktik Bedre relationer udenfor det misbrugende miljø Bedre kontakt til familien Større interesse for sig selv og omverdenen Større selvrefleksion Et sted at snakke om de svære ting Bevidsthed om egne valgmuligheder og handlinger Bedre hukommelse Holder flere aftaler Reduktion af misbrug nye mål stoffrihed For løbende at justere, udvikle og tilpasse tilbuddene på bedste vis til de unges ønsker og behov, har Ungeteamet udviklet et nyt tilbud. Tilbuddet er et 12-ugers kursusforløb, hvor deltagerne mødes en gang om ugen. Titlen på kurset er Personlig Udvikling og programmet er sammensat af forskellige oplægsholdere, generelt arbejde med selvværd og selvtillid og opstilling af mål for arbejdet i gruppen. Der kan være 10 kursusdeltagere ad gangen og kurset henvender sig udelukkende til unge under 18 år. Kurset igangsættes i august 2005 og er tilrettelagt således at de unge kan gå i skole, arbejde og lignende under forløbet. Hjemmesiden Drugbuster.dk Fakta om stoffer i lettilgængeligt sprog Anonym brevkasse for unge Ung til ung debat-forum/forældredebat Beskrivelse af Misbrugscentrets tilbud for unge 5

7 Ung til ung-grupperne Tankestof og Kix et Unge mellem 16 og 25 år Mødes 1 gang hver 3. uge/1 gang om måneden i henholdsvis Slagelse og Holbæk Fortæller deres historier på skoler/uddannelsesinstitutioner Ærlige men konsekvensfokuserede Hvilke unge retter ung til ung sig imod? Projektmedarbejder Didda Larsen fortalte, at ung til ung-grupperne og Drugbuster.dk retter sig mod unge med stoferfaringer, der ikke opfatter sig selv som misbrugere. I deres erfaringsverden ligger rusmidler på linje med alholkol, og de skelner ligeledes mellem hash og andre stoffer. De laver også en markant skelnen mellem de feststoffer, som er en del af deres hverdag og stoffet heroin, der anses for værende i en helt anden og langt værre kategori. De får deres viden om stoffer fra venners erfaringer og egne erfaringer, og er derfor skeptiske over for skræmmekampagner. De har måske oplevet negative konsekvenser af deres stofbrug, men de mangler et anonymt rum, hvor de kan tale om disse oplevelser. Drugbuster.dk og ung til ung skal ses som et svar på dette. Om ung til ung-grupperne Ung til ung-grupperne giver de unge et netværk af ligesindede og nogen at støtte sig til, hvis de føler sig fristet af rusen. De unge i grupperne holder oplæg, hvor de fortæller deres historier for skoleelever og andre, og får dermed skabt en identitet som nogen, der hjælper andre og derfor er kommet videre. Samtidig bruger de unge i grupperne foredragene til at forholde sig til deres egen historie, og det hjælper dem til at reflektere over og måske tage aktivt stilling til deres liv. Den fortælling, som de unge videreformidler, bliver til deres egen virkelighed - en virkelighed, som de arbejder på at leve op til. Om ung til ung-oplæggene hvad betyder oplæggene for modtagerne? Skoleleverne præsenteres for almindelige unge, der har haft misbrugsproblemer. Dermed opnår de en forståelse for, at almindelige unge også kan blive misbrugere. En narkoman er altså ikke bare ham den halvgamle på bænken med sprøjten i armen. Dialogen fra ung til ung giver også en troværdig fremlæggelse, der som oftest betyder ro og interesse fra både unge og voksne. Det er muligt at skabe en tillid og tryghed, fordi ung til ung kommer udefra og går igen. Dermed er der gode muligheder for at få eleverne til at bidrage med deres erfaringer, fordi de ikke på et senere tidspunkt risikerer at høre for det i andre sammenhænge - så som skole-hjemsamtaler og lignende. Underviserne på de forskellige skoler har mulighed for at inddrage ung til ung-oplæggene og hjemmesiden Drugbuster.dk i længerevarende undervisningsforløb om rusmidler. Efter introduktionen ved Ungeteamet var det tid til at høre to historier fortalt af unge fra ung til ung-grupperne. Historierne er fuldstændig identiske med de oplæg ung til ung-grupperne holder på skoler i ungdomsklubber, osv. 6

8 De unges fortællinger My 19 år My på 19 år fortalte en historie om en opvækst uden far og med en mor med alkoholproblemer. Hun beskrev, hvordan hun som 13-årig røg den første joint for senere at eksperimentere med speed, coke og andre stoffer. Hashen blev det hun var god til, og forbruget tog til, og det lykkedes hende hverken at færdiggøre efterskoleår eller handelsskole. My håber på nuværende tidspunkt at færdiggøre en HF, og har været glad for at kunne dele sine stoferfaringer med andre unge i Kix et samt for at kunne hjælpe andre gennem ung til ung-oplæggene på skoler og andre steder. Kirsten 22 år Kirsten på 22 beskrev en hverdag, hvor hendes far røg hash dagligt. Kirsten begyndte på feststofferne, som hurtigt betød, at weekenderne varede længere end godt var, og hun blev derfor smidt ud af gymnasiet og efterfølgende af en produktionsskole. Efter en periode begyndte Kirsten selv at sælge stoffer, hvilket betød, at hun fik oparbejdet en stor gæld. Her måtte hun overskride en grænse og låne penge af sin farfar for at kunne betale gælden. I en periode stoppede Kirsten med stofferne. Hun havnede dog i en situation, hvor en masse ecstasypiller gav hende voldsomme kramper og angstanfald. Efter at have oparbejdet endnu en gæld flyttede hun hjem til sin mor, og fortalte for første gang hende om stofferne. Kirstens mor hjalp hende, og Kirsten startede i Kix et, som stadig betyder meget for hende. 7

9 Tim Wilborn om Imagine Chicago og om at involvere unge menneskers visioner ved hjælp af Appreciative Inquiry Hvad er Imagine Chicago? Imagine Chicago er en non-profit organisation, som den episkopalske præst Bliss Browne etablerede i 1992 med henblik på at yde hjælp til udsatte samfundsgrupper, særligt unge med problemer med vold, kriminalitet og misbrug. Ideen var at øge kommunikationen i byen ved aktivt at involvere forskellige samfundsgrupper i borgeraktiviteter. Gennem det første år deltog 580 mennesker i en serie værdsættende samtaler, hvor formålet var at forbinde forskellige borgergrupper i en fælles fremtid. Tyve forskellige etniske og religiøse grupper med fjorten forskellige trosretninger deltog. Organisationen benyttede den værdsættende tilgang Appreciative Inquiry for at skabe gensidig forståelse, anerkendelse og selvtillid. Samtalerne fokuserede på at integrere og udvikle den enkeltes forestillingsevne ved at sætte fokus på det særlige og håbet for fremtiden. Det skabte synlige resultater, som blev formidlet til andre i en slags ide- og forandringsbank. Ud over samtalerne er der gennemført over en million interviews, og udbyttet af denne interviewproces kan beskrives som en proces i at dele identitet - selve samtalen gør, at mennesker tænker på en anden måde over deres relationer til byen. Og vigtigst af alt har denne udveksling af visioner og personlige historier igennem samtalen ført til et nyt syn på både deltagernes egen og den fælles fremtid. Imagine Chicago samarbejder med enkeltpersoner og lokale organisationer skoler, museer, kirker, firmaer, osv. Sammen udarbejder og implementerer de innovative byprojekter, som opbygger relationer på tværs af generationer og kulturer, og som desuden er med til at skabe en vedvarende institutionel og samfundsmæssig forandring. Gennem de seneste 13 år har Imagine Chicago bredt sig, og der findes nu Imagine-projekter i Afrika, Asien, Australien, Europa, Nordamerika og Sydamerika. Kilde: se også hjemmesiden: Tims egen historie Tim Wilborn gav ved hjælp af et digt et billede af, hvordan han voksede op i et belastet kvarter midt i Chicago Illinois med en dårlig skolegang, masser af bandevold og alkohol- og stofmisbrug. Han beskrev, hvordan tankerne om at overleve indtil næste dag overskyggede motivationen for at gå i skole. Savnet af en far var stort, ligesom den konstante konfrontation med, at børn og unge på hans egen alder - og somme tider yngre - blev skudt i bandeopgør, karakteriserede hans opvækst. Smerte og vold var en del af dagligdagen, og det overskyggede alle andre former for positive initiativer, dialog og kommunikation. Som 12-årig skete der en stor forandring, da projektet Imagine Inglewood tog sin begyndelse i hans baghave i Chicago. På det tidspunkt lagde han alt sin energi i projektet og han har holdt ved lige siden. Undervejs har han færdiggjort elementary school, high school og college for selv at blive ansvarlig for Imagine-projekter i Detroit og Ex-Jugoslavien samt for at arbejde som underviser i Appreciative Inquiry inden for organisationen. Tim Wilborn fokuserer nu i sit arbejde på forebyggelse mod stoffer og vold relateret til alkohol særligt blandt unge. Du kan læse mere om Tim Wilborns historie her: eller kontakte ham via på: 8

10 Tim Wilborn om Appreciative Inquiry (AI) Tim Wilborn beskriver Appreciative Inquiry som en livsstil, der tager udgangspunkt i, at vores forestillinger styrer vores virkelighed, og at de spørgsmål, vi stiller, dikterer den feedback, vi får. Vi ser typisk verden gennem negative briller og tænker: Hvad er der i vejen, og hvordan kan jeg reparere det? - f.eks. hvis vi støder på en ung med misbrugsproblemer. Hans budskab er, at vi bør passe på med at ville ændre alt det problematiske på en gang. Det vil nemlig betyde, at vi vil blive overvældet af det negative. I stedet bør vi tage udgangspunkt i det, der virker, for derefter at kigge på, hvilken lille ændring vi kan foretage for at forbedre en given situation. Vi bør forstå det bedste af det, der er og bruge denne viden til at skabe noget nyt. Dette skal ske ved, at vi tager udgangspunkt i det, der kunne blive og det, vi kunne skabe. Ved at formulere positive spørgsmål definerer vi, at der i en eller anden udstrækning må være noget positivt i f.eks. en ungs liv. Noget som er effektivt og virksomt. Derfor er AI et redskab, vi kan bruge til at indlede en positiv dialog med unge. Når der først er åbnet for den positive dialog, er det sandsynligt, at der er åbnet mulighed for at arbejde med flere positive aspekter Spørgsmålstyper i AI: Grundlæggende er AI-spørgsmål formuleret med positive adjektiver - f.eks. ord som: God, bedst, fantastisk, rar, vidunderlig, unik, osv. Sætningskonstruktioner med ord som disse får folk til at tænke på positive, konstruktive måder. Samtidig skal AI-spørgsmål lægge op til længere svar og beskrivelser, og de skal derfor være åbne spørgsmål, der eksempelvis indledes således: beskriv..., fortæl..., forestil dig..., hvad er din yndlings.... For at illustrere spørgsmålenes effekt brugte Tim Wilborn spørgsmålet: Hvordan har din dag været? - et spørgsmål som efterlader plads til positive såvel som negative svar. Alternativet Hvad er det bedste, du har oplevet i dag? kan besvares negativt, men dette kræver meget mere af den, der besvarer spørgsmålet. Ved at spørge på denne måde gør spørgsmålet arbejdet af sig selv. Samtidig svarer de fleste mere fyldestgørende og åbent, når der er en positiv dialog. Uddrag fra deltagernes bud på AI-spørgsmål: Beskriv den mest interessante ting, du har set i dit liv? Beskriv den bedste dag i dit liv? Hvad kan du bedst lide i dit liv? Hvad er det bedste, du kan forestille dig, der er sket i dit liv om ti år? (kan af en stofbruger fortolkes som jeg lever stadig det er godt) Beskriv dine håb, drømme, aspirationer, osv. Fortæl mig om en vigtig beslutning, du har taget i dit liv? 9

11 Christoffer Erichsen alternative måder at nå de unge Christoffer Erichsen kommer fra Stofrådgivningen i Københavns Kommune, som samarbejder med lænkeambulatorierne og tilbyder ambulant behandling. Herunder hører stående behandlingsgrupper, grupper for de hårde piger, mentor light, som er træning i at fungere i almindelige tilbud, samt motionstilbud og netværket Bagmændene. Christoffer stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt kampen mod narko er en kamp mod narkobrugerne? Han problematiserede betegnelser som Narkoen ud af byen og nul tolerance-politik. Han karakteriserede ungdomsliv i dag som noget der handler om løsrivelse fra voksne, identitetssøgning, seksualitet og risikoadfærd. Samtidig indeholder ungdomslivet en masse valg og fravalg og stofferne spiller ind på alle disse sammenhænge og er derfor et meget komplekst fænomen. Gennem citater fra forskellige musiktekster illustrerede han, hvordan stofferne har været med til at definere den kultur, vi har i dag. Han problematiserede også forebyggelsen, når store procentdele af de unge stadig har eksperimenteret og eksperimenterer med stoffer, og var bl.a. inde på en mere differentieret forebyggelsesindsats. Forebyggelse foregår på flere niveauer og det er væsentligt at skelne mellem den primære, sekundære og tertiære forebyggelse. Budskaber som keep saying no, take care og lets talk bør differentieres til de forskellige målgrupper. Samtidig er der for mange unge tale om en markant signalforvirring, fordi de unges omgangskreds og diverse ungemedier mv. signalerer budskaber om de positive aspekter ved rusen, mens professionelle og forældre siger klart nej til stofferne. Afslutningsvis fremviste Christoffer eksempler fra kampagnen Banen, som har skabt kontakt til de unge i det Københavnske natteliv. Som led i kampagnen har de unge fra netværket Bagmændene blandt andet uddelt kopier af hundredekronesedler på byens diskoteker. Sedlerne opfordrer til at tage kontakt til Bagmændene og stofrådgivningen. 10

12 Johanne Korsdal Sørensen et blik på unge og deres stofbrug Johanne Korsdal præsenterede i sit oplæg det hun kalder et brugerperspektiv på unge og deres stofbrug. Hun var inde på, at rekreative stofbrugeres viden om stoffer er erfaringsbaseret, og at dette afspejles i deres ordforråd. De har en viden om de positive virkninger af stofferne og om forebyggelse af den dårlige rus. Hun påpegede, at det er væsentligt at skelne mellem det rekreative forbrug og misbruget. Det rekreative forbrug adskiller sig fra misbruget ved at være et afgrænset forbrug, der ikke påvirker hverdagen, og som ikke er karakteriseret ved afhængighed. Dette står i modsætning til det ukontrollerede misbrug, der er styrende for hverdagen, og hvor der er opstået afhængighed. Begreberne overskridelse og tid Johanne Korsdal beskrev begrebet overskridelse som centralt i forståelsen af de unges stofbrug. Med overskridelse menes bl.a., at stofferne bruges til at overskride almindelige grænser for formåen f.eks. i forhold til at slippe fri fra træthed og andre hæmninger. Dette er bl.a. med til at skabe en længerevarende og større indlevelse i musikken til f.eks. technofester. Samtidig er begrebet overskridelse centralt i forhold til de unges deltagelse i hemmelige og illegale undergrundsfester, og der findes også overskridelser af almindelige normer sted, bl.a. i form af bilkørsel i stofpåvirket tilstand. Johanne Korsdal var også inde på, at der overskrides en grænse, når den unge går fra et mainstream alkoholforbrug og til det mere eksperimenterende stofbrug. En overskridelse der i nogle miljøer er karakteriseret ved at være højstatus, fordi stofbruget betyder, at den unge bevæger sig væk fra den mainstream alkoholkultur og dermed får et særkende i forhold til andre unge. Begrebet tid har også betydning i de unges stofbrug, fordi stofferne bidrager til at ophæve almindelig tidsfornemmelse og overskride træthed. Stofferne giver muligheden for at være vågen både ved fester og efterfester, og for at falde ned efter rusen ved hjælp af de sløvende stoffer. Samtidig spiller tid en rolle forstået på den måde, at de unge opfatter deres stofbrug som et midlertidigt forbrug, der hører hjemme i en eksperimenterende og ungdommelig del af deres liv. Begreberne tillid og kontrol Tillid beskrives også som et centralt begreb for de unge. Både i form af tillid til andres og egne evner til at kontrollere forbruget, mængden og stoffernes blandingsforhold. Men også tillid til, at andre stofbrugere kan hjælpe, hvis noget går galt, samt til at dealerne sælger stoffer i en ordentlig kvalitet. Men de unge har stadig et behov for at opnå en fornemmelse af kontrol. Denne fornemmelse får de bl.a. gennem en tidsmæssig afgrænsning karakteriseret ved en subjektiv oplevelse af, at stofbrug udelukkende hører deres ungdomsliv til. Oplevelsen af at have kontrol over deres situation opnår de også ved at distancere sig fra andre grupper af stofbrugere og misbrugere. Der sker på denne måde en forskydning af risikoen, fordi de distancerer sig fra f.eks. narkomaner på heroin. Johanne Korsdal problematiserede afslutningsvis, at denne viden om de unges stofbrug ikke tages i anvendelse i myndighedernes informationsformidling. Dette betyder, påpegede hun, at de unge mangler identifikation med kampagner og andre informationstiltag, der fokuserer ensidigt på de negative konsekvenser ved stofferne. Johanne Korsdal Sørensen er Cand. Mag. i antropologi og etnografi fra Århus Universitet og PhD.- ved Center for Rusmiddelforskning. Hun har foretaget deltagerobservationer ved technoevents og interviews med forskellige unge. Undersøgelserne fokuserede på unge mellem 16 og 23 år fra alle sociale lag. Resultaterne af hendes undersøgelser kan bl.a. læses i titlen: Unges rekreative stofbrug og risikovurdering, der kan bestilles ved at maile til: 11

13 Om webbaserede initiativer i dialogen med unge - af Misbrugskonsulent Flemming Licht Du er ung og går på efterskole, hvor du ryger hash. Hvis du fortæller det til en lærer, ryger du ud. Denne virkelighed indgyder ikke til en åben og ærlig dialog mellem lærer og elev, og er desuden med til at skubbe de unge over i armene på dem, der sælger stofferne, eller deres stofvenner, hvor det ikke de dårlige oplevelser med stofferne, der fokuseres på. Som professionel skal man være i stand til at gå på to ben, dvs. man skal på trods sin negative holdning til misbrug af stoffer kunne rumme at tale med de unge om deres bekymringer i forbindelse med deres stofforbrug. Netstof.dk Internettet kan være en løsning på det problem. Her kan man rumme dobbeltheden i at tale med de unge om det, der bekymrer dem ved deres stofforbrug, uden samtidig at skulle sige, at det er forbudt, og på den måde kan man skabe en reel dialog med de unge, så vi kan hjælpe dem ud af et misbrug. Igennem snart 7 år har vi via hjemmesiden Netstof.dk rådgivet unge, forældre og andre om stoffer og problemer ved stofbrug. Et behov som vi oplever stiger og stiger. Netstof.dk er født i oktober 1998 af Frederiksborg og Vestsjællands Amt. Hjemmesiden består af ca. 800 sider, 400 billeder og fylder over 100 MB. Herunder fakta om stoffer og diverse stofrelaterede problematikker, konferencer (debatforum og brevkasser) og ung til ung-dialog på de unges eget forum. Jeg har, som led i min Master i Sundhedspædagogik, undersøgt 75 breve skrevet af unge til brevkasser på Internettet: og Brevkassen på Netstof.dk Brevkassen er en fortrolig snak, som egentlig er opfundet af de unge. Som udgangspunkt blev den oprettet for at besvare spørgsmål fra skoleelever og andre, der kunne have behov for fakta vedrørende stoffer og misbrug. Men nu får vi over 1000 breve om året. Heraf omhandler 25-30% unges eller familiers personlige problemer, eller problemer, der relaterer sig til deres omgangskreds. Nogle breve bliver til en dialog, hvor der kan forekomme helt op til seks breve. I brevkassen er betegnelsen bruger meget reel, fordi brevskriveren har magten. Han/hun kan vælge at svare eller ikke at svare. Nettet er et meget demokratisk sted - alle er lige. For brugeren er anonymitet vigtig, over halvdelen angiver ikke hvem de er ikke engang køn Hvad spørger de unge om? Et typisk spørgsmål fra unge mænd lyder sådan her: hey. jeg ved sgu ikke hvem jeg skulle snakke med. min psykolog er en spasser, han fatter ikke en klap. så den eneste jeg egentlig har lyst til at snakke med omkring det her, det er dig, for du ved ikke hvem jeg er men du hjælper mig stadig, og det er jeg yderst taknemmelig for. tak skal du have. venlig hilsen Jakob. ps. jo jeg er depri, men på samme tid glad (lidt stolt over at jeg kunne sige nej). Hvem er problembæreren? Langt de fleste af de unge mænd, der skriver ind om problemer relateret til stoffer, skriver på egne vegne. For kvindernes vedkommende er det kun 10 ud af 23, der har skrevet om deres eget stofproblem. Mænd vil typisk ikke hjælpe andre, men skriver fordi de selv har et problem. Kvinderne skriver derimod, fordi de gerne vil hjælpe en anden person. 12

14 - fortsat fra side 11 : Et typisk spørgsmål for de unge mænd lyder sådan her: Jeg skriver, fordi jeg ryger ca. 0,1 gram hash hver aften. Jeg føler mig godt tilpas og oplever på ingen måde, at jeg ikke har kontrol over mig selv. Jeg har talt med min læge om denne mængde af hash er farlig ; men det var han ikke klar over. Foreligger der nogen undersøgelser eller dokumentation vedr. skadevirkningen ved denne mængde af hashindtagelse?? eller Da jeg efterhånden har prøvet meget forskelligt. Dvs. LSD, E, Sne og røget hash et par år. Jeg har ingen bivirkninger af det. Kun en klam nedtur dagen efter. Jeg har kun prøvet svampe en gang. Men hvad er bivirkningerne i værste tilfælde? Et typisk spørgsmål for kvinderne lyder sådan her: Men jeg nægter at se ham synke og nægter at se ham dø af dårligt stof eller selvmord! Hvad fanden (undskyld) kan jeg stille op. Har prøvet alt, men han kan vel ikke hjælpes før han vil erkende sit store misbrug?? Det gør bare så ondt, at den man elsker misbruger sig selv på det groveste... eller: Jeg har en bekendt, som er på stoffer (kokain og hash). Hvad kan jeg gøre for at forhindre personen i at tage stoffer. Somme tider er han meget rolig, og andre gange totalt aggressiv og hidsig. Spørgsmålenes omfang og ønsker til rådgivningen Brevene er typisk korte, gerne under en halv side. Spørgsmålene indledes, der hvor den unge befinder sig på det pågældende tidspunkt i sit liv, eksempelvis: Jeg er en dreng på 17 år, der er kommet ud i et hashmisbrug eller Hey jeg er en herre på 19 år som har taget en del stoffer.... Selv de lange breve starter på samme måde, og der er meget få breve, som nævner noget før. En skriver, at han tror, han startede, fordi han skulle gøre oprør, da hans forældre skulle skilles. En anden nævner i forbifarten en spiseforstyrrelse, men ikke noget om hvorfor eller noget før. De unge vægter i høj grad ærlighed og seriøsitet fra brevkassebestyrerens side. I flere breve giver de udtryk for, at det er rart at de kan se et billede og en beskrivelse på hjemmesiden af den, de skriver til, ligesom de udtrykker nervøsitet ved, om deres anonymitet er sikret. 13

15 OM SMS-funktionalitet i opsporingen af unge hashmisbrugere - Af projektmedarbejder Peter Phillip Dalgas Flere og flere unge eksperimenterer med hash. Hash er blevet normaliseret og er i dag det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Knap 50% af de unge har erfaringer med hash og 9 procent har røget den seneste måned. Antallet af indlæggelser på de psykiatriske afdelinger med hashrelaterede diagnoser er stigende. En række gode grunde til at gøre noget. De unge ønsker at kunne leve op til krav om at kunne tage stilling til en masse muligheder. Traditionstabet gør det svært for den enkelte unge opbygge sin identitet. Der vil være nogen, der bruger hashfælleskabet og de normer der eksisterer der, og det at være i rusen som en måde at opnå tryghed. Til sidst kan man ikke finde ud af at agere i det sociale rum som den normale jeg og man ryger derfor mere. Den onde spiral starter. For de unge der erkender, at de har brug for hjælp, kan det være et stort skridt at gå direkte fra teenageværelset til det lokale rådgivningscenter eller at åbne døren til en stor bygning, hvor der står Misbrugscenter på døren. De unge føler sig oftest ikke som misbrugere, men har brug for at tale om de problemer, der følger i kølvandet på et stort hashforbrug. Norden er gået hen og blevet foregangsmænd i antallet af mobiltelefoner og brugen af SMS. Samtaletakster og SMS-priser er lavere og sammen med den korte skoletid, og typisk to udearbejdende forældre, er den unge ofte overladt til sig selv ude i samfundet, hvor mobilen er et praktisk koordineringsredskab i forhold til fritidsaktiviteter og kontakten med vennerne. De unge skal desuden ikke kæmpe de store kampe for at få en mobil af forældrene, da vi i Norden generelt har tiltro til, at den unge kan selvforvalte et acceptabelt forbrug. I år 2000 blev antallet af SMS er sendt i Danmark anslået til 750 millioner. Dette tal er i 2004 anslået til et sted mellem seks til syv milliarder SMS ere, hvor de unge estimeres at påtage sig størstedelen af disse med et forbrug, der for mange ligger mellem 25 og 100 SMS-beskeder dagligt. Antallet af mobilabonnementer nu oppe på 97% blandt de unge SMS som sproglig formidler er hos den unge efterhånden blevet forbundet med en social aktivitet, der kan være en medvirkende faktor til at styrke den unges projekt med at finde sin identitet. I opgaven med at definere sig selv, kan SMS være et redskab, der muliggør selviscenesættelse af et mere perfekt jeg, idet formen gør, at indholdet af budskabet kan blive mere overvejet end samtalens umiddelbare struktur tillader. Desuden understøtter SMS-formens normløshed den unge i at vælge sit eget sproglige udtryk, ligesom han selv i sit hverdagsprojekt er herre over tøjvalg, musikstil og selvfølgelig mobilens mærke, farve og ringetone. Mobilen er altså gået hen og blevet et udtryk for, hvem man er, og SMS erne er dumpet perfekt ned i en tid, hvor den unge har brug for at lege og eksperimentere med forskellige identiteter. Derfor har Vestsjællands Amts Misbrugscenter og Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter udarbejdet en kommunikationskanal der indeholder SMS-beskeder om hash til unge. Denne kommunikationskanal kan være det første uforpligtende og anonyme bindeled mellem den unge og det etablerede behandlingssystem. Hvem er tilbudet relevant for? Den primære målgruppe for projektet udgøres af de unge mellem 16 og 19 år. Desuden opererer vi med en sekundær målgruppe, der strækker sig fra de 15 til 25 år. Vi har valgt at gå lidt bredt ud, og forsøge at henvende os til både den unge der ryger lidt i weekenderne og ønsker at opnå viden om hash. Det kan også være vennen eller søsteren, der har et ønske om indsigt i hashens virkning. Derudover forsøger vi at henvende os til de unge, der føler de har brug for nogle værktøjer til at begrænse et problematisk hashforbrug. Sms-projektet indeholder følgende: To forskellige SMS-pakker henholdsvis en faktapakke og en forandringspakke Faktapakken henvender sig til den del af målgruppen som ønsker information. Sigtet er, at viden resulterer i refleksion om eget eller andres forbrug. Forandringspakken går mere aktivt ind og giver nogle redskaber til, hvordan man kan komme igennem det at stoppe. SMS-dialog med behandler mulighed for at stille spørgsmål direkte til en behandler via sms Selvhjælpsgrupper anonyme grupper af fire unge, der kommunikerer ved hjælp af sms-beskeder. 14

16 Sms-projektet indeholder følgende: To forskellige SMS-pakker henholdsvis en faktapakke og en forandringspakke Faktapakken henvender sig til den del af målgruppen som ønsker information. Sigtet er, at viden resulterer i refleksion om eget eller andres forbrug. Forandringspakken går mere aktivt ind og giver nogle redskaber til, hvordan man kan kom me igennem det at stoppe. SMS-dialog med behandler mulighed for at stille spørgsmål direkte til en behandler via sms Selvhjælpsgrupper anonyme grupper af fire unge, der kommunikerer ved hjælp af smsbeskeder. Cyber-leksikon unge kan SMS e et spørgsmål om et hashrelateret emne og få et øjeb likkeligt svar. Landets kommuner og amter tilmelder sig projektet via materiale der sendes ud i den nærmeste fremtid. De projektansvarlige fremstiller PR-materiale og administrerer det praktiske omkring tilmeldinger fra de unge. Det eneste krav er, at den enkelte kommune eller det enkelte amt, har et behandlingssystem til rådighed og mandskabstimer til at varetage kontakten over SMS, der foregår via computerskærmen. 15

17 Caféseminar Under ledelse af konsulent Nikolaj Henningsen blev deltagerne på konferencen sat til at debattere fire temaer i roterende grupper. Temaerne var som følger: Tema 1 Forskelle i risikovurderinger blandt unge og voksne Hvordan kan man karakterisere forskellene i risikovurderingen blandt unge og voksne? Er det kun de voksne, der har et problem med unges eksperimenterende stofvaner? De voksne kører også for stærkt, ryger, har usikker sex og drikker til fester mv. I hvilken grad skal man turde give slip for at kunne gøre en forskel for de unge? Tema 2 Hvordan kommer vi i kontakt med de forskellige typer af unge? Skal vi alle sammen ud på gaden? Skal vi kontakte de unge eller omvendt? Hvordan bliver vi bedre til at differentiere vores kommunikation med de forskellige unge grupper? Hvor langt skal vi gå? Tema 3 Harm Reduction Diskuter fordele og ulemper ved at arbejde med Harm Reduction / skadesreducering med udgangspunkt i de unge og kom ind på følgende temaer: Skal vi udvikle forbrugerservice omkring stoffer? Skal vi f.eks. indføre tests på diskoteker af stoffernes renhed? Skal vi sælge hash på apotekerne? Skal vi sende SMS er om at de unge skal huske at drikke vand til? Skal vi arbejde med stoffer på samme måde, som vi underviser de unge i at køre sikkert bil? Tema 4 Ansvar og grænser for ansvar og om at sende ansvar videre Diskuter hvor ansvaret for de unges liv ligger? Og hvordan de forskellige aktører i den unges hverdag kan blive bedre til at tackle de unges misbrug? Kammerater - hvordan klæder vi de unge på til at tackle kammeraternes misbrug? Forældre hvordan giver man forældrene lov til at være moralske? Professionelle forældre (spejderledere, fodboldtrænere mv.) hvordan stiller vi krav til de frivillige og kan vi kvalitetsvurdere deres arbejde? Professionelle hvad er vores rolle? Hvordan kan man ude i kommunerne få tilkæmpet sig plads til at udvikle perspektiver og skabe en dagsorden omkring forebyggelse i kommunen, særligt omkring nye misbrugere? Nikolaj Henningsen er uddannet socialrådgiver og journalist og har været med i Frontløberne, som senere blev til Kaospiloterne. Han var projektleder på projekt Stormfulde Højder og har ligeledes erfaringer fra Boston, New York og Århus Kommune. På nuværende tidspunkt er han medlem af Etisk Råd og arbejder selvstændigt bl.a. som kursusarrangør. 16

18 Der blev debatteret flittigt på caféseminaret og der var mange perspektiver og argumenter repræsenteret. Caféseminaret sluttede af med at hver arbejdsgruppe udarbejdede en række spørgsmål, der skulle stilles til de unge, der næste dag skulle arbejde i grupper, for derefter at besvare spørgsmål fra de professionelle i et åbent debatpanel. Her er uddrag af de mange spørgsmål, som de professionelle ønskede at de unge skulle gøre dem klogere på: De professionelles spørgsmål til de unge: Hvad betyder signalforvirringen hos de voksne for de unges beslutninger om stoffer/ hash? Hvorfor dør du ikke/ hvor er dine grænser? Hvordan mærker du din grænse? Hvorfor skrider dine grænser? Vil I forstås? Vil I rammesættes? Hvordan oplever I skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse fra barn via konfirmation til voksen? Skal de professionelle insistere på kontakt? Skal vi inddrage forældrene og hvordan? Hvilke ungemålgrupper findes der og hvad skal hver målgruppe vide om skadesreducering i forbindelse med stofbrug? Hvor ligger skellet mellem den viden der er god og anvendelig og den viden der forfører og opfordrer til eksperimenter med stofferne? Hvad mener de unge selv, de er ansvarlige for? Får man ansvar eller er det noget man tager? Hjælper undervisning og belæring? Hvad er nyttigt i forhold til at træffe gode valg? Efterspørger de unge rammer? Hvad skal de professionelle kunne og hvad skal forældre kunne? 17

19 Dialogen mellem unge og professionelle Her er en opsummering af nogle af de væsentligste temaer, der blev debatteret mellem unge og professionelle. De voksnes rolle i dialogen med de unge Et af de temaer, der blev debatteret flittigt i ungedialogen, var, hvilken rolle voksne med personlig relation til unge med stofproblemer skal og kan spille. Flere professionelle udtrykte frustration over, at det er svært at indgå i dialogen, hvis de unge ikke har interesse i dette. Her var de unge inde på, at det væsentligste både i hjem og i professionelle rammer er at skabe en åben dialog uden fordomme. Det er væsentligt, at den unge kan komme til sine forældre uden at frygte fordømmelse. En ung mente, at ligegyldigheden i dialogen mellem barn og forælder allerede opstår i børnehaven, hvor forældrene har alle dagens andre gøremål i baghovedet, når barnet fortæller, hvad han eller hun har oplevet. Omvendt blev det også fremhævet, at det er væsentligt at give sine børn et pusterum, når de kommer fra børnehave eller skole. Børnene skal nok selv fortælle, når de er parate til det. I disse situationer handler det så om, at forældrene skal være til stede, når barnet eller den unge har behov for det. De unge påpegede, at voksne skal være åbne og signalere, at emner som stoffer og sex er til at tale om. Som eksempel foreslog en ung at indlede med sætningen: Jeg bliver ikke sur, lad os tale om det. Det blev også understreget, at tillid er meget centralt for en åben dialog, og at en dømmende spørgemåde ikke virker. Vil de unge behandles, og hvilken form skal behandling og forebyggelse have? Et andet centralt tema fra de professionelle var, hvilken form behandling skal have for, at unge kan bruge den til noget? Her blev det påpeget, at ord, signaler og etiketter er meget væsentlige i dialogen med de unge. Ord som misbrugscenter og behandling skabte for en af de unge et billede af at være sygeliggjort og sengeliggende. I stedet fremhævede han mere neutrale ord som konsulent og samtale, og at det er en god idé at engagere de unge i behandlingsprocessen. Som han sagde: Vi er ikke syge, vi har bare et problem. Flere unge fremhævede positive elementer ved ung til ung-metoden. Særligt understregede de, at metoden indebærer hjælp til selvhjælp, og at det er et åbent forum, hvor man kan støtte hinanden. Samtidig kan de unge bruge grupperne til at nå frem til en erkendelse af, at de har et misbrugsproblem. Derimod var der bred enighed om, at brede kampagner ingen effekt har. Nogle påpegede, at nogle af ecstasy-kampagnerne gjorde ecstasy mere tiltrækkende for grupper af unge. Igen fremhævedes ung til ung-grupperne som det, der har den største effekt, også for de unge, der deltager ved foredrag og andre aktiviteter arrangeret af ung til ung-grupper. Det blev yderligere understreget, at individuelt tilpassede behandlingsforløb var at foretrække, idet dette efterlader plads til, at den unge selv kan komme på banen. I forhold til hvorvidt det er muligt at skubbe på for at motivere de unge til at gå i behandling, var de fleste unge enige om, at motivationen skal komme fra den unge selv. En anden og mindre dømmende sprogbrug i promoveringen af de forebyggende og behandlende tilbud kunne dog betyde, at flere unge ville søge tilbuddene. Muligheden for afklaring og for at finde motivation gennem f.eks. ung til ung-grupperne kunne måske på denne måde øge antallet af unge, der erkender deres misbrug. 18

20 Identitet, sociale sammenhænge og de unges eget ansvar Generelt var de professionelle meget interesserede i, hvad der er drivkraften bag de unges stofbrug. De unge mente, at det er mange forskellige faktorer, der gør sig gældende. Venskaber og gruppepres spiller en rolle, mener de, men lysten til rusen og det at feste og have det sjovt ser de også som et væsentligt element. Samtidig påpegede de, at det også er rart at flygte lidt fra sine problemer en gang i mellem. På spørgsmålet fra en professionel om, hvem der har ansvaret for, at en ung kommer ud i stofmisbrug, var der meget delte meninger. Flere unge mente, at de unge selv står til ansvar for deres valg, mens andre påpegede, at en årig, der hele sit liv har manglet voksenkontakt, vil have meget svært ved at se konsekvenserne af sine valg. Forældrene fik også deres del af skylden. Generelt var der nemlig enighed om, at nutidens forældre har for travlt, og at der overlades for meget ansvar til lærere, SSP-konsulenter og andre professionelle. Modsat blev der dog også argumenteret for, at folkeskolen burde sætte større fokus på at udvikle ansvar, livskvalitet og trivsel i undervisningen hos både børn og forældre. Overgangen til ungdomsuddannelserne blev også belyst. Her var de unge enige om, at der mangler fokus på stofproblematikkerne på ungdomsuddannelserne. Som en af dem sagde: Der mangler lidt holden i ørerne på gymnasierne. Ung til ung blev derfor foreslået som metode til at øge informationen om stofmisbrug også på ungdomsuddannelserne. Flere unge var inde på, at deres daglige kamp mod fristelserne ved rusen har været med til at lære dem at tage ansvar. Andre mente derimod, at stofferne var med til at opbygge en falsk identitet, fordi stofbrugeren føler, at han kan klare hele verden, når han er på stoffer. Sidst men ikke mindst var der bred enighed blandt ungepanelet om, at de gerne ville tildeles mere ansvar. Opsamling Det overordnede billede, der står tilbage efter dialogen med de unge, er, at de er meget forskellige, og at vi skal passe på med at generalisere i vores arbejde med forebyggelse og behandling. De har hver deres holdning til og forklaring på stofmisbrugets komplekse sammenhænge, og er i øvrigt lige så forskellige som alle andre. De unge var dog enige om, at det er afgørende, at forebyggende og behandlende initiativer kommunikeres med det rette ordvalg og den rette signalværdi, og at initiativerne i øvrigt indrettes individuelt og med så stor brugerindflydelse som muligt. De tror meget på ung til ung-metoden både som en forebyggende og behandlende tilgang, og de er meget ivrige efter at få tildelt mere ansvar. Samtidig anbefaler de en mere åben dialog både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og i hjemmene, og de påpeger, at det er meget væsentligt, at denne dialog baseres på en anerkendende tilgang. 19

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Den skal kun være til unge

Den skal kun være til unge 08-09-2010 Den skal kun være til unge Kommunikér MÈR præsenterer hjemmesideprojektet på Helsingør Gymnasium - en lille rapport om to fokusgruppeinterviews på produktionsskolen Sundet og Helsingør Gymnasium

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Unge i centrum 6. og 7. maj 2008

Unge i centrum 6. og 7. maj 2008 Unge i centrum 6. og 7. maj 2008 Konferencen hvor vi fokuser på de unge i stedet for stofferne Konferencen hvor vi møder de unge og hører deres version Konferencen hvor der er plads til at networke Konferencen

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

cyberhus Online rådgivning for børn og unge

cyberhus Online rådgivning for børn og unge cyberhus Online rådgivning for børn og unge Denne folder fortæller om hvordan Cyberhus rådgiver børn og unge via nye medier. Erfaringer opbygget gennem 6 år som en ikke-kommerciel online rådgivning for

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE OG LÆRERE PÅ SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER TIL KLASSEDIALOGEN HØRER FILMEN SARAH, DER KAN FINDES PÅ WWW.UTURN.KK.DK

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Evalueringsrapport for Rusmiddelprojektet, Aarhus Produktionsskole

Evalueringsrapport for Rusmiddelprojektet, Aarhus Produktionsskole Evalueringsrapport for Rusmiddelprojektet, Aarhus Produktionsskole 1. Introduktion: Projektbeskrivelse af rusmiddelprojektet Aarhus Produktionsskole har haft store problemer med hash blandt de unge på

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

OPSUMMERING...3. EMPIRI...14 Interviews med elever...15 Interviews med Kixetmedlemmer...15 Spørgeskemaer...15 MÅLGRUPPEN...16

OPSUMMERING...3. EMPIRI...14 Interviews med elever...15 Interviews med Kixetmedlemmer...15 Spørgeskemaer...15 MÅLGRUPPEN...16 INDHOLDSFORTEGNELSE OPSUMMERING...3 DE UNGE I KIXET...3 Samværet og gruppen...3 Udbytte af foredragene...4 Samspillet mellem foredragene og møderne...4 KIXETFOREDRAGENE...5 Kommunikationsformen...5 Diskussion

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

www.netstof.dk - fra idé til succes

www.netstof.dk - fra idé til succes STOF nr. 4, 2004 www.netstof.dk - fra idé til succes Forebyggelseskonsulenterne kunne få nok at se til, hvis de personligt skulle besvare alle de spørgsmål skoleelever stiller, når de laver opgaver om

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere