STOF til handling. Konferencehæfte. - en konference om unges rus, forebyggelse og behandling. Sammenfatning af konferencen d

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STOF til handling. Konferencehæfte. - en konference om unges rus, forebyggelse og behandling. Sammenfatning af konferencen d. 12. -13."

Transkript

1

2 Konferencehæfte STOF til handling - en konference om unges rus, forebyggelse og behandling Sammenfatning af konferencen d april 2005 MISBRUGSCENTRET I VESTSJÆLLANDS AMT Forebyggelsesafdelingen Ingemandsvej Slagelse Tlf

3 2

4 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Ungeteamet ved Vestsjællands Amts Misbrugscenter 5 Tim Wilborn, Imagine Chicago og Appreciative Inquiry 8 Alternative måder at nå de unge 10 Et blik på unge og deres stofbrug 11 Brug af webbaserede initiativer i dialogen med de unge af Flemming Licht 12 SMS-funktionalitet i opsporingen af unge hashdebutanter af Peter Dalgas 14 Caféseminaret 16 Dialogen mellem unge og professionelle 18 3

5 Introduktion I dette hæfte har vi samlet erfaringerne fra to meget inspirerende dage om unges rus, forebyggelse og behandling, som Forebyggelsesafdelingen ved Vestsjællands Amts Misbrugscenter afholdt den 12. og 13. april 2005 under titlen Stof til Handling. På konferencen blev der sat fokus på den systemiske tilgang repræsenteret ved amerikaneren Tim Wilborn. Han kommer fra Imagine Chicago, der er en systemisk inspireret organisation, som bl.a. arbejder med at udvikle positive alternativer for udsatte unge. Tim Wilborn præsenterede deltagerne for de overordnede principper inden for tilgangen Appreciative Inquiry, og deltagerne fik - til stor morskab for mange - tid til at forsøge sig med forskellige øvelser med tilgangen. Konferencen satte også fokus på brugen af nye medier i forebyggelse og behandling. Misbrugscentrets erfaringer med rådgivning over Internettet og det helt nye initiativ omkring brugen af sms-beskeder i forebyggelse og behandling af unge hashbrugere var også temaer, der blev taget op på konferencen. Sidst men ikke mindst blev der på konferencen inviteret til dialog mellem deltagerne og særligt med de unge med stoferfaringer. To unge fortalte om deres liv med stofferne og et helt panel af unge besvarede spørgsmål fra konferencedeltagerne. Hvilke spørgsmål, der blev stillet, og ikke mindst hvilke svar, der blev givet, kan du læse mere om her i hæftet (side 16-19). Evalueringen af konferencen er nu færdiggjort, og resultaterne viser, at deltagerne har syntes, det var en meget givende konference. Dialogen med de unge har fået højeste score blandt så godt som alle i evalueringen, ligesom resten af konferencen generelt blev godt modtaget. Derfor har Misbrugscentret besluttet at gentage succesen og afholde endnu en konference om unge og rusmidler i Næste års konference under titlen Mere stof til handling vil finde sted i dagene den 28. og 29. marts 2006 på Comwell Sorø Storkro. Så du har allerede nu mulighed for at reservere datoerne. God fornøjelse med læsningen!! Forebyggelsesafdelingen Vestsjællands Amts Misbrugscenter 4

6 Ungeteamet Efter introduktion fra Centerleder Bent Jensen og velkomst ved Amtsrådsmedlem Flemming Olsen var det Ungeteamet ved Vestsjællands Amts Misbrugscenter, der var på banen. Teamet introducerede deres daglige arbejde, der består af henholdsvis behandlingsgrupper for unge under 18 år, individuelle samtaler, ung til ung-grupper og hjemmesiden Drugbuster.dk. Behandlingsgrupper for unge mellem 15 og 18 Ungekonsulent Tine Oxholm Johansen fortalte om behandlingsgrupperne for de unge under 18 år, om tilbuddet om personlige samtaler, om individuelle samtaler samt om familiesamtaler. Som i resten af Vestsjællands Amts Misbrugscenter arbejdes der i tilbuddene til de unge ud fra en systemisk tilgang. Dette betyder primært, at fokus er vendt væk fra den unges problemer, og i stedet er på anerkendelse af deres ressourcer, løsninger og mål for fremtiden. Fokus i behandlingen er ikke nødvendigvis stoffrihed, men derimod, at de unge sætter sig nogle mål og når dem. Ofte fører disse mål til nye mål og på denne måde gennemgår de unge en personlig udvikling, som i nogle tilfælde ender med at føre til stoffrihed. Hvad får de unge ud af behandlingen? Bedre selvtillid Bliver mere bevidste om deres ressourcer. Genkendelighed Lyst til at fastholde eller begynde i skole, arbejde eller praktik Bedre relationer udenfor det misbrugende miljø Bedre kontakt til familien Større interesse for sig selv og omverdenen Større selvrefleksion Et sted at snakke om de svære ting Bevidsthed om egne valgmuligheder og handlinger Bedre hukommelse Holder flere aftaler Reduktion af misbrug nye mål stoffrihed For løbende at justere, udvikle og tilpasse tilbuddene på bedste vis til de unges ønsker og behov, har Ungeteamet udviklet et nyt tilbud. Tilbuddet er et 12-ugers kursusforløb, hvor deltagerne mødes en gang om ugen. Titlen på kurset er Personlig Udvikling og programmet er sammensat af forskellige oplægsholdere, generelt arbejde med selvværd og selvtillid og opstilling af mål for arbejdet i gruppen. Der kan være 10 kursusdeltagere ad gangen og kurset henvender sig udelukkende til unge under 18 år. Kurset igangsættes i august 2005 og er tilrettelagt således at de unge kan gå i skole, arbejde og lignende under forløbet. Hjemmesiden Drugbuster.dk Fakta om stoffer i lettilgængeligt sprog Anonym brevkasse for unge Ung til ung debat-forum/forældredebat Beskrivelse af Misbrugscentrets tilbud for unge 5

7 Ung til ung-grupperne Tankestof og Kix et Unge mellem 16 og 25 år Mødes 1 gang hver 3. uge/1 gang om måneden i henholdsvis Slagelse og Holbæk Fortæller deres historier på skoler/uddannelsesinstitutioner Ærlige men konsekvensfokuserede Hvilke unge retter ung til ung sig imod? Projektmedarbejder Didda Larsen fortalte, at ung til ung-grupperne og Drugbuster.dk retter sig mod unge med stoferfaringer, der ikke opfatter sig selv som misbrugere. I deres erfaringsverden ligger rusmidler på linje med alholkol, og de skelner ligeledes mellem hash og andre stoffer. De laver også en markant skelnen mellem de feststoffer, som er en del af deres hverdag og stoffet heroin, der anses for værende i en helt anden og langt værre kategori. De får deres viden om stoffer fra venners erfaringer og egne erfaringer, og er derfor skeptiske over for skræmmekampagner. De har måske oplevet negative konsekvenser af deres stofbrug, men de mangler et anonymt rum, hvor de kan tale om disse oplevelser. Drugbuster.dk og ung til ung skal ses som et svar på dette. Om ung til ung-grupperne Ung til ung-grupperne giver de unge et netværk af ligesindede og nogen at støtte sig til, hvis de føler sig fristet af rusen. De unge i grupperne holder oplæg, hvor de fortæller deres historier for skoleelever og andre, og får dermed skabt en identitet som nogen, der hjælper andre og derfor er kommet videre. Samtidig bruger de unge i grupperne foredragene til at forholde sig til deres egen historie, og det hjælper dem til at reflektere over og måske tage aktivt stilling til deres liv. Den fortælling, som de unge videreformidler, bliver til deres egen virkelighed - en virkelighed, som de arbejder på at leve op til. Om ung til ung-oplæggene hvad betyder oplæggene for modtagerne? Skoleleverne præsenteres for almindelige unge, der har haft misbrugsproblemer. Dermed opnår de en forståelse for, at almindelige unge også kan blive misbrugere. En narkoman er altså ikke bare ham den halvgamle på bænken med sprøjten i armen. Dialogen fra ung til ung giver også en troværdig fremlæggelse, der som oftest betyder ro og interesse fra både unge og voksne. Det er muligt at skabe en tillid og tryghed, fordi ung til ung kommer udefra og går igen. Dermed er der gode muligheder for at få eleverne til at bidrage med deres erfaringer, fordi de ikke på et senere tidspunkt risikerer at høre for det i andre sammenhænge - så som skole-hjemsamtaler og lignende. Underviserne på de forskellige skoler har mulighed for at inddrage ung til ung-oplæggene og hjemmesiden Drugbuster.dk i længerevarende undervisningsforløb om rusmidler. Efter introduktionen ved Ungeteamet var det tid til at høre to historier fortalt af unge fra ung til ung-grupperne. Historierne er fuldstændig identiske med de oplæg ung til ung-grupperne holder på skoler i ungdomsklubber, osv. 6

8 De unges fortællinger My 19 år My på 19 år fortalte en historie om en opvækst uden far og med en mor med alkoholproblemer. Hun beskrev, hvordan hun som 13-årig røg den første joint for senere at eksperimentere med speed, coke og andre stoffer. Hashen blev det hun var god til, og forbruget tog til, og det lykkedes hende hverken at færdiggøre efterskoleår eller handelsskole. My håber på nuværende tidspunkt at færdiggøre en HF, og har været glad for at kunne dele sine stoferfaringer med andre unge i Kix et samt for at kunne hjælpe andre gennem ung til ung-oplæggene på skoler og andre steder. Kirsten 22 år Kirsten på 22 beskrev en hverdag, hvor hendes far røg hash dagligt. Kirsten begyndte på feststofferne, som hurtigt betød, at weekenderne varede længere end godt var, og hun blev derfor smidt ud af gymnasiet og efterfølgende af en produktionsskole. Efter en periode begyndte Kirsten selv at sælge stoffer, hvilket betød, at hun fik oparbejdet en stor gæld. Her måtte hun overskride en grænse og låne penge af sin farfar for at kunne betale gælden. I en periode stoppede Kirsten med stofferne. Hun havnede dog i en situation, hvor en masse ecstasypiller gav hende voldsomme kramper og angstanfald. Efter at have oparbejdet endnu en gæld flyttede hun hjem til sin mor, og fortalte for første gang hende om stofferne. Kirstens mor hjalp hende, og Kirsten startede i Kix et, som stadig betyder meget for hende. 7

9 Tim Wilborn om Imagine Chicago og om at involvere unge menneskers visioner ved hjælp af Appreciative Inquiry Hvad er Imagine Chicago? Imagine Chicago er en non-profit organisation, som den episkopalske præst Bliss Browne etablerede i 1992 med henblik på at yde hjælp til udsatte samfundsgrupper, særligt unge med problemer med vold, kriminalitet og misbrug. Ideen var at øge kommunikationen i byen ved aktivt at involvere forskellige samfundsgrupper i borgeraktiviteter. Gennem det første år deltog 580 mennesker i en serie værdsættende samtaler, hvor formålet var at forbinde forskellige borgergrupper i en fælles fremtid. Tyve forskellige etniske og religiøse grupper med fjorten forskellige trosretninger deltog. Organisationen benyttede den værdsættende tilgang Appreciative Inquiry for at skabe gensidig forståelse, anerkendelse og selvtillid. Samtalerne fokuserede på at integrere og udvikle den enkeltes forestillingsevne ved at sætte fokus på det særlige og håbet for fremtiden. Det skabte synlige resultater, som blev formidlet til andre i en slags ide- og forandringsbank. Ud over samtalerne er der gennemført over en million interviews, og udbyttet af denne interviewproces kan beskrives som en proces i at dele identitet - selve samtalen gør, at mennesker tænker på en anden måde over deres relationer til byen. Og vigtigst af alt har denne udveksling af visioner og personlige historier igennem samtalen ført til et nyt syn på både deltagernes egen og den fælles fremtid. Imagine Chicago samarbejder med enkeltpersoner og lokale organisationer skoler, museer, kirker, firmaer, osv. Sammen udarbejder og implementerer de innovative byprojekter, som opbygger relationer på tværs af generationer og kulturer, og som desuden er med til at skabe en vedvarende institutionel og samfundsmæssig forandring. Gennem de seneste 13 år har Imagine Chicago bredt sig, og der findes nu Imagine-projekter i Afrika, Asien, Australien, Europa, Nordamerika og Sydamerika. Kilde: se også hjemmesiden: Tims egen historie Tim Wilborn gav ved hjælp af et digt et billede af, hvordan han voksede op i et belastet kvarter midt i Chicago Illinois med en dårlig skolegang, masser af bandevold og alkohol- og stofmisbrug. Han beskrev, hvordan tankerne om at overleve indtil næste dag overskyggede motivationen for at gå i skole. Savnet af en far var stort, ligesom den konstante konfrontation med, at børn og unge på hans egen alder - og somme tider yngre - blev skudt i bandeopgør, karakteriserede hans opvækst. Smerte og vold var en del af dagligdagen, og det overskyggede alle andre former for positive initiativer, dialog og kommunikation. Som 12-årig skete der en stor forandring, da projektet Imagine Inglewood tog sin begyndelse i hans baghave i Chicago. På det tidspunkt lagde han alt sin energi i projektet og han har holdt ved lige siden. Undervejs har han færdiggjort elementary school, high school og college for selv at blive ansvarlig for Imagine-projekter i Detroit og Ex-Jugoslavien samt for at arbejde som underviser i Appreciative Inquiry inden for organisationen. Tim Wilborn fokuserer nu i sit arbejde på forebyggelse mod stoffer og vold relateret til alkohol særligt blandt unge. Du kan læse mere om Tim Wilborns historie her: eller kontakte ham via på: 8

10 Tim Wilborn om Appreciative Inquiry (AI) Tim Wilborn beskriver Appreciative Inquiry som en livsstil, der tager udgangspunkt i, at vores forestillinger styrer vores virkelighed, og at de spørgsmål, vi stiller, dikterer den feedback, vi får. Vi ser typisk verden gennem negative briller og tænker: Hvad er der i vejen, og hvordan kan jeg reparere det? - f.eks. hvis vi støder på en ung med misbrugsproblemer. Hans budskab er, at vi bør passe på med at ville ændre alt det problematiske på en gang. Det vil nemlig betyde, at vi vil blive overvældet af det negative. I stedet bør vi tage udgangspunkt i det, der virker, for derefter at kigge på, hvilken lille ændring vi kan foretage for at forbedre en given situation. Vi bør forstå det bedste af det, der er og bruge denne viden til at skabe noget nyt. Dette skal ske ved, at vi tager udgangspunkt i det, der kunne blive og det, vi kunne skabe. Ved at formulere positive spørgsmål definerer vi, at der i en eller anden udstrækning må være noget positivt i f.eks. en ungs liv. Noget som er effektivt og virksomt. Derfor er AI et redskab, vi kan bruge til at indlede en positiv dialog med unge. Når der først er åbnet for den positive dialog, er det sandsynligt, at der er åbnet mulighed for at arbejde med flere positive aspekter Spørgsmålstyper i AI: Grundlæggende er AI-spørgsmål formuleret med positive adjektiver - f.eks. ord som: God, bedst, fantastisk, rar, vidunderlig, unik, osv. Sætningskonstruktioner med ord som disse får folk til at tænke på positive, konstruktive måder. Samtidig skal AI-spørgsmål lægge op til længere svar og beskrivelser, og de skal derfor være åbne spørgsmål, der eksempelvis indledes således: beskriv..., fortæl..., forestil dig..., hvad er din yndlings.... For at illustrere spørgsmålenes effekt brugte Tim Wilborn spørgsmålet: Hvordan har din dag været? - et spørgsmål som efterlader plads til positive såvel som negative svar. Alternativet Hvad er det bedste, du har oplevet i dag? kan besvares negativt, men dette kræver meget mere af den, der besvarer spørgsmålet. Ved at spørge på denne måde gør spørgsmålet arbejdet af sig selv. Samtidig svarer de fleste mere fyldestgørende og åbent, når der er en positiv dialog. Uddrag fra deltagernes bud på AI-spørgsmål: Beskriv den mest interessante ting, du har set i dit liv? Beskriv den bedste dag i dit liv? Hvad kan du bedst lide i dit liv? Hvad er det bedste, du kan forestille dig, der er sket i dit liv om ti år? (kan af en stofbruger fortolkes som jeg lever stadig det er godt) Beskriv dine håb, drømme, aspirationer, osv. Fortæl mig om en vigtig beslutning, du har taget i dit liv? 9

11 Christoffer Erichsen alternative måder at nå de unge Christoffer Erichsen kommer fra Stofrådgivningen i Københavns Kommune, som samarbejder med lænkeambulatorierne og tilbyder ambulant behandling. Herunder hører stående behandlingsgrupper, grupper for de hårde piger, mentor light, som er træning i at fungere i almindelige tilbud, samt motionstilbud og netværket Bagmændene. Christoffer stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt kampen mod narko er en kamp mod narkobrugerne? Han problematiserede betegnelser som Narkoen ud af byen og nul tolerance-politik. Han karakteriserede ungdomsliv i dag som noget der handler om løsrivelse fra voksne, identitetssøgning, seksualitet og risikoadfærd. Samtidig indeholder ungdomslivet en masse valg og fravalg og stofferne spiller ind på alle disse sammenhænge og er derfor et meget komplekst fænomen. Gennem citater fra forskellige musiktekster illustrerede han, hvordan stofferne har været med til at definere den kultur, vi har i dag. Han problematiserede også forebyggelsen, når store procentdele af de unge stadig har eksperimenteret og eksperimenterer med stoffer, og var bl.a. inde på en mere differentieret forebyggelsesindsats. Forebyggelse foregår på flere niveauer og det er væsentligt at skelne mellem den primære, sekundære og tertiære forebyggelse. Budskaber som keep saying no, take care og lets talk bør differentieres til de forskellige målgrupper. Samtidig er der for mange unge tale om en markant signalforvirring, fordi de unges omgangskreds og diverse ungemedier mv. signalerer budskaber om de positive aspekter ved rusen, mens professionelle og forældre siger klart nej til stofferne. Afslutningsvis fremviste Christoffer eksempler fra kampagnen Banen, som har skabt kontakt til de unge i det Københavnske natteliv. Som led i kampagnen har de unge fra netværket Bagmændene blandt andet uddelt kopier af hundredekronesedler på byens diskoteker. Sedlerne opfordrer til at tage kontakt til Bagmændene og stofrådgivningen. 10

12 Johanne Korsdal Sørensen et blik på unge og deres stofbrug Johanne Korsdal præsenterede i sit oplæg det hun kalder et brugerperspektiv på unge og deres stofbrug. Hun var inde på, at rekreative stofbrugeres viden om stoffer er erfaringsbaseret, og at dette afspejles i deres ordforråd. De har en viden om de positive virkninger af stofferne og om forebyggelse af den dårlige rus. Hun påpegede, at det er væsentligt at skelne mellem det rekreative forbrug og misbruget. Det rekreative forbrug adskiller sig fra misbruget ved at være et afgrænset forbrug, der ikke påvirker hverdagen, og som ikke er karakteriseret ved afhængighed. Dette står i modsætning til det ukontrollerede misbrug, der er styrende for hverdagen, og hvor der er opstået afhængighed. Begreberne overskridelse og tid Johanne Korsdal beskrev begrebet overskridelse som centralt i forståelsen af de unges stofbrug. Med overskridelse menes bl.a., at stofferne bruges til at overskride almindelige grænser for formåen f.eks. i forhold til at slippe fri fra træthed og andre hæmninger. Dette er bl.a. med til at skabe en længerevarende og større indlevelse i musikken til f.eks. technofester. Samtidig er begrebet overskridelse centralt i forhold til de unges deltagelse i hemmelige og illegale undergrundsfester, og der findes også overskridelser af almindelige normer sted, bl.a. i form af bilkørsel i stofpåvirket tilstand. Johanne Korsdal var også inde på, at der overskrides en grænse, når den unge går fra et mainstream alkoholforbrug og til det mere eksperimenterende stofbrug. En overskridelse der i nogle miljøer er karakteriseret ved at være højstatus, fordi stofbruget betyder, at den unge bevæger sig væk fra den mainstream alkoholkultur og dermed får et særkende i forhold til andre unge. Begrebet tid har også betydning i de unges stofbrug, fordi stofferne bidrager til at ophæve almindelig tidsfornemmelse og overskride træthed. Stofferne giver muligheden for at være vågen både ved fester og efterfester, og for at falde ned efter rusen ved hjælp af de sløvende stoffer. Samtidig spiller tid en rolle forstået på den måde, at de unge opfatter deres stofbrug som et midlertidigt forbrug, der hører hjemme i en eksperimenterende og ungdommelig del af deres liv. Begreberne tillid og kontrol Tillid beskrives også som et centralt begreb for de unge. Både i form af tillid til andres og egne evner til at kontrollere forbruget, mængden og stoffernes blandingsforhold. Men også tillid til, at andre stofbrugere kan hjælpe, hvis noget går galt, samt til at dealerne sælger stoffer i en ordentlig kvalitet. Men de unge har stadig et behov for at opnå en fornemmelse af kontrol. Denne fornemmelse får de bl.a. gennem en tidsmæssig afgrænsning karakteriseret ved en subjektiv oplevelse af, at stofbrug udelukkende hører deres ungdomsliv til. Oplevelsen af at have kontrol over deres situation opnår de også ved at distancere sig fra andre grupper af stofbrugere og misbrugere. Der sker på denne måde en forskydning af risikoen, fordi de distancerer sig fra f.eks. narkomaner på heroin. Johanne Korsdal problematiserede afslutningsvis, at denne viden om de unges stofbrug ikke tages i anvendelse i myndighedernes informationsformidling. Dette betyder, påpegede hun, at de unge mangler identifikation med kampagner og andre informationstiltag, der fokuserer ensidigt på de negative konsekvenser ved stofferne. Johanne Korsdal Sørensen er Cand. Mag. i antropologi og etnografi fra Århus Universitet og PhD.- ved Center for Rusmiddelforskning. Hun har foretaget deltagerobservationer ved technoevents og interviews med forskellige unge. Undersøgelserne fokuserede på unge mellem 16 og 23 år fra alle sociale lag. Resultaterne af hendes undersøgelser kan bl.a. læses i titlen: Unges rekreative stofbrug og risikovurdering, der kan bestilles ved at maile til: 11

13 Om webbaserede initiativer i dialogen med unge - af Misbrugskonsulent Flemming Licht Du er ung og går på efterskole, hvor du ryger hash. Hvis du fortæller det til en lærer, ryger du ud. Denne virkelighed indgyder ikke til en åben og ærlig dialog mellem lærer og elev, og er desuden med til at skubbe de unge over i armene på dem, der sælger stofferne, eller deres stofvenner, hvor det ikke de dårlige oplevelser med stofferne, der fokuseres på. Som professionel skal man være i stand til at gå på to ben, dvs. man skal på trods sin negative holdning til misbrug af stoffer kunne rumme at tale med de unge om deres bekymringer i forbindelse med deres stofforbrug. Netstof.dk Internettet kan være en løsning på det problem. Her kan man rumme dobbeltheden i at tale med de unge om det, der bekymrer dem ved deres stofforbrug, uden samtidig at skulle sige, at det er forbudt, og på den måde kan man skabe en reel dialog med de unge, så vi kan hjælpe dem ud af et misbrug. Igennem snart 7 år har vi via hjemmesiden Netstof.dk rådgivet unge, forældre og andre om stoffer og problemer ved stofbrug. Et behov som vi oplever stiger og stiger. Netstof.dk er født i oktober 1998 af Frederiksborg og Vestsjællands Amt. Hjemmesiden består af ca. 800 sider, 400 billeder og fylder over 100 MB. Herunder fakta om stoffer og diverse stofrelaterede problematikker, konferencer (debatforum og brevkasser) og ung til ung-dialog på de unges eget forum. Jeg har, som led i min Master i Sundhedspædagogik, undersøgt 75 breve skrevet af unge til brevkasser på Internettet: og Brevkassen på Netstof.dk Brevkassen er en fortrolig snak, som egentlig er opfundet af de unge. Som udgangspunkt blev den oprettet for at besvare spørgsmål fra skoleelever og andre, der kunne have behov for fakta vedrørende stoffer og misbrug. Men nu får vi over 1000 breve om året. Heraf omhandler 25-30% unges eller familiers personlige problemer, eller problemer, der relaterer sig til deres omgangskreds. Nogle breve bliver til en dialog, hvor der kan forekomme helt op til seks breve. I brevkassen er betegnelsen bruger meget reel, fordi brevskriveren har magten. Han/hun kan vælge at svare eller ikke at svare. Nettet er et meget demokratisk sted - alle er lige. For brugeren er anonymitet vigtig, over halvdelen angiver ikke hvem de er ikke engang køn Hvad spørger de unge om? Et typisk spørgsmål fra unge mænd lyder sådan her: hey. jeg ved sgu ikke hvem jeg skulle snakke med. min psykolog er en spasser, han fatter ikke en klap. så den eneste jeg egentlig har lyst til at snakke med omkring det her, det er dig, for du ved ikke hvem jeg er men du hjælper mig stadig, og det er jeg yderst taknemmelig for. tak skal du have. venlig hilsen Jakob. ps. jo jeg er depri, men på samme tid glad (lidt stolt over at jeg kunne sige nej). Hvem er problembæreren? Langt de fleste af de unge mænd, der skriver ind om problemer relateret til stoffer, skriver på egne vegne. For kvindernes vedkommende er det kun 10 ud af 23, der har skrevet om deres eget stofproblem. Mænd vil typisk ikke hjælpe andre, men skriver fordi de selv har et problem. Kvinderne skriver derimod, fordi de gerne vil hjælpe en anden person. 12

14 - fortsat fra side 11 : Et typisk spørgsmål for de unge mænd lyder sådan her: Jeg skriver, fordi jeg ryger ca. 0,1 gram hash hver aften. Jeg føler mig godt tilpas og oplever på ingen måde, at jeg ikke har kontrol over mig selv. Jeg har talt med min læge om denne mængde af hash er farlig ; men det var han ikke klar over. Foreligger der nogen undersøgelser eller dokumentation vedr. skadevirkningen ved denne mængde af hashindtagelse?? eller Da jeg efterhånden har prøvet meget forskelligt. Dvs. LSD, E, Sne og røget hash et par år. Jeg har ingen bivirkninger af det. Kun en klam nedtur dagen efter. Jeg har kun prøvet svampe en gang. Men hvad er bivirkningerne i værste tilfælde? Et typisk spørgsmål for kvinderne lyder sådan her: Men jeg nægter at se ham synke og nægter at se ham dø af dårligt stof eller selvmord! Hvad fanden (undskyld) kan jeg stille op. Har prøvet alt, men han kan vel ikke hjælpes før han vil erkende sit store misbrug?? Det gør bare så ondt, at den man elsker misbruger sig selv på det groveste... eller: Jeg har en bekendt, som er på stoffer (kokain og hash). Hvad kan jeg gøre for at forhindre personen i at tage stoffer. Somme tider er han meget rolig, og andre gange totalt aggressiv og hidsig. Spørgsmålenes omfang og ønsker til rådgivningen Brevene er typisk korte, gerne under en halv side. Spørgsmålene indledes, der hvor den unge befinder sig på det pågældende tidspunkt i sit liv, eksempelvis: Jeg er en dreng på 17 år, der er kommet ud i et hashmisbrug eller Hey jeg er en herre på 19 år som har taget en del stoffer.... Selv de lange breve starter på samme måde, og der er meget få breve, som nævner noget før. En skriver, at han tror, han startede, fordi han skulle gøre oprør, da hans forældre skulle skilles. En anden nævner i forbifarten en spiseforstyrrelse, men ikke noget om hvorfor eller noget før. De unge vægter i høj grad ærlighed og seriøsitet fra brevkassebestyrerens side. I flere breve giver de udtryk for, at det er rart at de kan se et billede og en beskrivelse på hjemmesiden af den, de skriver til, ligesom de udtrykker nervøsitet ved, om deres anonymitet er sikret. 13

15 OM SMS-funktionalitet i opsporingen af unge hashmisbrugere - Af projektmedarbejder Peter Phillip Dalgas Flere og flere unge eksperimenterer med hash. Hash er blevet normaliseret og er i dag det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Knap 50% af de unge har erfaringer med hash og 9 procent har røget den seneste måned. Antallet af indlæggelser på de psykiatriske afdelinger med hashrelaterede diagnoser er stigende. En række gode grunde til at gøre noget. De unge ønsker at kunne leve op til krav om at kunne tage stilling til en masse muligheder. Traditionstabet gør det svært for den enkelte unge opbygge sin identitet. Der vil være nogen, der bruger hashfælleskabet og de normer der eksisterer der, og det at være i rusen som en måde at opnå tryghed. Til sidst kan man ikke finde ud af at agere i det sociale rum som den normale jeg og man ryger derfor mere. Den onde spiral starter. For de unge der erkender, at de har brug for hjælp, kan det være et stort skridt at gå direkte fra teenageværelset til det lokale rådgivningscenter eller at åbne døren til en stor bygning, hvor der står Misbrugscenter på døren. De unge føler sig oftest ikke som misbrugere, men har brug for at tale om de problemer, der følger i kølvandet på et stort hashforbrug. Norden er gået hen og blevet foregangsmænd i antallet af mobiltelefoner og brugen af SMS. Samtaletakster og SMS-priser er lavere og sammen med den korte skoletid, og typisk to udearbejdende forældre, er den unge ofte overladt til sig selv ude i samfundet, hvor mobilen er et praktisk koordineringsredskab i forhold til fritidsaktiviteter og kontakten med vennerne. De unge skal desuden ikke kæmpe de store kampe for at få en mobil af forældrene, da vi i Norden generelt har tiltro til, at den unge kan selvforvalte et acceptabelt forbrug. I år 2000 blev antallet af SMS er sendt i Danmark anslået til 750 millioner. Dette tal er i 2004 anslået til et sted mellem seks til syv milliarder SMS ere, hvor de unge estimeres at påtage sig størstedelen af disse med et forbrug, der for mange ligger mellem 25 og 100 SMS-beskeder dagligt. Antallet af mobilabonnementer nu oppe på 97% blandt de unge SMS som sproglig formidler er hos den unge efterhånden blevet forbundet med en social aktivitet, der kan være en medvirkende faktor til at styrke den unges projekt med at finde sin identitet. I opgaven med at definere sig selv, kan SMS være et redskab, der muliggør selviscenesættelse af et mere perfekt jeg, idet formen gør, at indholdet af budskabet kan blive mere overvejet end samtalens umiddelbare struktur tillader. Desuden understøtter SMS-formens normløshed den unge i at vælge sit eget sproglige udtryk, ligesom han selv i sit hverdagsprojekt er herre over tøjvalg, musikstil og selvfølgelig mobilens mærke, farve og ringetone. Mobilen er altså gået hen og blevet et udtryk for, hvem man er, og SMS erne er dumpet perfekt ned i en tid, hvor den unge har brug for at lege og eksperimentere med forskellige identiteter. Derfor har Vestsjællands Amts Misbrugscenter og Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter udarbejdet en kommunikationskanal der indeholder SMS-beskeder om hash til unge. Denne kommunikationskanal kan være det første uforpligtende og anonyme bindeled mellem den unge og det etablerede behandlingssystem. Hvem er tilbudet relevant for? Den primære målgruppe for projektet udgøres af de unge mellem 16 og 19 år. Desuden opererer vi med en sekundær målgruppe, der strækker sig fra de 15 til 25 år. Vi har valgt at gå lidt bredt ud, og forsøge at henvende os til både den unge der ryger lidt i weekenderne og ønsker at opnå viden om hash. Det kan også være vennen eller søsteren, der har et ønske om indsigt i hashens virkning. Derudover forsøger vi at henvende os til de unge, der føler de har brug for nogle værktøjer til at begrænse et problematisk hashforbrug. Sms-projektet indeholder følgende: To forskellige SMS-pakker henholdsvis en faktapakke og en forandringspakke Faktapakken henvender sig til den del af målgruppen som ønsker information. Sigtet er, at viden resulterer i refleksion om eget eller andres forbrug. Forandringspakken går mere aktivt ind og giver nogle redskaber til, hvordan man kan komme igennem det at stoppe. SMS-dialog med behandler mulighed for at stille spørgsmål direkte til en behandler via sms Selvhjælpsgrupper anonyme grupper af fire unge, der kommunikerer ved hjælp af sms-beskeder. 14

16 Sms-projektet indeholder følgende: To forskellige SMS-pakker henholdsvis en faktapakke og en forandringspakke Faktapakken henvender sig til den del af målgruppen som ønsker information. Sigtet er, at viden resulterer i refleksion om eget eller andres forbrug. Forandringspakken går mere aktivt ind og giver nogle redskaber til, hvordan man kan kom me igennem det at stoppe. SMS-dialog med behandler mulighed for at stille spørgsmål direkte til en behandler via sms Selvhjælpsgrupper anonyme grupper af fire unge, der kommunikerer ved hjælp af smsbeskeder. Cyber-leksikon unge kan SMS e et spørgsmål om et hashrelateret emne og få et øjeb likkeligt svar. Landets kommuner og amter tilmelder sig projektet via materiale der sendes ud i den nærmeste fremtid. De projektansvarlige fremstiller PR-materiale og administrerer det praktiske omkring tilmeldinger fra de unge. Det eneste krav er, at den enkelte kommune eller det enkelte amt, har et behandlingssystem til rådighed og mandskabstimer til at varetage kontakten over SMS, der foregår via computerskærmen. 15

17 Caféseminar Under ledelse af konsulent Nikolaj Henningsen blev deltagerne på konferencen sat til at debattere fire temaer i roterende grupper. Temaerne var som følger: Tema 1 Forskelle i risikovurderinger blandt unge og voksne Hvordan kan man karakterisere forskellene i risikovurderingen blandt unge og voksne? Er det kun de voksne, der har et problem med unges eksperimenterende stofvaner? De voksne kører også for stærkt, ryger, har usikker sex og drikker til fester mv. I hvilken grad skal man turde give slip for at kunne gøre en forskel for de unge? Tema 2 Hvordan kommer vi i kontakt med de forskellige typer af unge? Skal vi alle sammen ud på gaden? Skal vi kontakte de unge eller omvendt? Hvordan bliver vi bedre til at differentiere vores kommunikation med de forskellige unge grupper? Hvor langt skal vi gå? Tema 3 Harm Reduction Diskuter fordele og ulemper ved at arbejde med Harm Reduction / skadesreducering med udgangspunkt i de unge og kom ind på følgende temaer: Skal vi udvikle forbrugerservice omkring stoffer? Skal vi f.eks. indføre tests på diskoteker af stoffernes renhed? Skal vi sælge hash på apotekerne? Skal vi sende SMS er om at de unge skal huske at drikke vand til? Skal vi arbejde med stoffer på samme måde, som vi underviser de unge i at køre sikkert bil? Tema 4 Ansvar og grænser for ansvar og om at sende ansvar videre Diskuter hvor ansvaret for de unges liv ligger? Og hvordan de forskellige aktører i den unges hverdag kan blive bedre til at tackle de unges misbrug? Kammerater - hvordan klæder vi de unge på til at tackle kammeraternes misbrug? Forældre hvordan giver man forældrene lov til at være moralske? Professionelle forældre (spejderledere, fodboldtrænere mv.) hvordan stiller vi krav til de frivillige og kan vi kvalitetsvurdere deres arbejde? Professionelle hvad er vores rolle? Hvordan kan man ude i kommunerne få tilkæmpet sig plads til at udvikle perspektiver og skabe en dagsorden omkring forebyggelse i kommunen, særligt omkring nye misbrugere? Nikolaj Henningsen er uddannet socialrådgiver og journalist og har været med i Frontløberne, som senere blev til Kaospiloterne. Han var projektleder på projekt Stormfulde Højder og har ligeledes erfaringer fra Boston, New York og Århus Kommune. På nuværende tidspunkt er han medlem af Etisk Råd og arbejder selvstændigt bl.a. som kursusarrangør. 16

18 Der blev debatteret flittigt på caféseminaret og der var mange perspektiver og argumenter repræsenteret. Caféseminaret sluttede af med at hver arbejdsgruppe udarbejdede en række spørgsmål, der skulle stilles til de unge, der næste dag skulle arbejde i grupper, for derefter at besvare spørgsmål fra de professionelle i et åbent debatpanel. Her er uddrag af de mange spørgsmål, som de professionelle ønskede at de unge skulle gøre dem klogere på: De professionelles spørgsmål til de unge: Hvad betyder signalforvirringen hos de voksne for de unges beslutninger om stoffer/ hash? Hvorfor dør du ikke/ hvor er dine grænser? Hvordan mærker du din grænse? Hvorfor skrider dine grænser? Vil I forstås? Vil I rammesættes? Hvordan oplever I skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse fra barn via konfirmation til voksen? Skal de professionelle insistere på kontakt? Skal vi inddrage forældrene og hvordan? Hvilke ungemålgrupper findes der og hvad skal hver målgruppe vide om skadesreducering i forbindelse med stofbrug? Hvor ligger skellet mellem den viden der er god og anvendelig og den viden der forfører og opfordrer til eksperimenter med stofferne? Hvad mener de unge selv, de er ansvarlige for? Får man ansvar eller er det noget man tager? Hjælper undervisning og belæring? Hvad er nyttigt i forhold til at træffe gode valg? Efterspørger de unge rammer? Hvad skal de professionelle kunne og hvad skal forældre kunne? 17

19 Dialogen mellem unge og professionelle Her er en opsummering af nogle af de væsentligste temaer, der blev debatteret mellem unge og professionelle. De voksnes rolle i dialogen med de unge Et af de temaer, der blev debatteret flittigt i ungedialogen, var, hvilken rolle voksne med personlig relation til unge med stofproblemer skal og kan spille. Flere professionelle udtrykte frustration over, at det er svært at indgå i dialogen, hvis de unge ikke har interesse i dette. Her var de unge inde på, at det væsentligste både i hjem og i professionelle rammer er at skabe en åben dialog uden fordomme. Det er væsentligt, at den unge kan komme til sine forældre uden at frygte fordømmelse. En ung mente, at ligegyldigheden i dialogen mellem barn og forælder allerede opstår i børnehaven, hvor forældrene har alle dagens andre gøremål i baghovedet, når barnet fortæller, hvad han eller hun har oplevet. Omvendt blev det også fremhævet, at det er væsentligt at give sine børn et pusterum, når de kommer fra børnehave eller skole. Børnene skal nok selv fortælle, når de er parate til det. I disse situationer handler det så om, at forældrene skal være til stede, når barnet eller den unge har behov for det. De unge påpegede, at voksne skal være åbne og signalere, at emner som stoffer og sex er til at tale om. Som eksempel foreslog en ung at indlede med sætningen: Jeg bliver ikke sur, lad os tale om det. Det blev også understreget, at tillid er meget centralt for en åben dialog, og at en dømmende spørgemåde ikke virker. Vil de unge behandles, og hvilken form skal behandling og forebyggelse have? Et andet centralt tema fra de professionelle var, hvilken form behandling skal have for, at unge kan bruge den til noget? Her blev det påpeget, at ord, signaler og etiketter er meget væsentlige i dialogen med de unge. Ord som misbrugscenter og behandling skabte for en af de unge et billede af at være sygeliggjort og sengeliggende. I stedet fremhævede han mere neutrale ord som konsulent og samtale, og at det er en god idé at engagere de unge i behandlingsprocessen. Som han sagde: Vi er ikke syge, vi har bare et problem. Flere unge fremhævede positive elementer ved ung til ung-metoden. Særligt understregede de, at metoden indebærer hjælp til selvhjælp, og at det er et åbent forum, hvor man kan støtte hinanden. Samtidig kan de unge bruge grupperne til at nå frem til en erkendelse af, at de har et misbrugsproblem. Derimod var der bred enighed om, at brede kampagner ingen effekt har. Nogle påpegede, at nogle af ecstasy-kampagnerne gjorde ecstasy mere tiltrækkende for grupper af unge. Igen fremhævedes ung til ung-grupperne som det, der har den største effekt, også for de unge, der deltager ved foredrag og andre aktiviteter arrangeret af ung til ung-grupper. Det blev yderligere understreget, at individuelt tilpassede behandlingsforløb var at foretrække, idet dette efterlader plads til, at den unge selv kan komme på banen. I forhold til hvorvidt det er muligt at skubbe på for at motivere de unge til at gå i behandling, var de fleste unge enige om, at motivationen skal komme fra den unge selv. En anden og mindre dømmende sprogbrug i promoveringen af de forebyggende og behandlende tilbud kunne dog betyde, at flere unge ville søge tilbuddene. Muligheden for afklaring og for at finde motivation gennem f.eks. ung til ung-grupperne kunne måske på denne måde øge antallet af unge, der erkender deres misbrug. 18

20 Identitet, sociale sammenhænge og de unges eget ansvar Generelt var de professionelle meget interesserede i, hvad der er drivkraften bag de unges stofbrug. De unge mente, at det er mange forskellige faktorer, der gør sig gældende. Venskaber og gruppepres spiller en rolle, mener de, men lysten til rusen og det at feste og have det sjovt ser de også som et væsentligt element. Samtidig påpegede de, at det også er rart at flygte lidt fra sine problemer en gang i mellem. På spørgsmålet fra en professionel om, hvem der har ansvaret for, at en ung kommer ud i stofmisbrug, var der meget delte meninger. Flere unge mente, at de unge selv står til ansvar for deres valg, mens andre påpegede, at en årig, der hele sit liv har manglet voksenkontakt, vil have meget svært ved at se konsekvenserne af sine valg. Forældrene fik også deres del af skylden. Generelt var der nemlig enighed om, at nutidens forældre har for travlt, og at der overlades for meget ansvar til lærere, SSP-konsulenter og andre professionelle. Modsat blev der dog også argumenteret for, at folkeskolen burde sætte større fokus på at udvikle ansvar, livskvalitet og trivsel i undervisningen hos både børn og forældre. Overgangen til ungdomsuddannelserne blev også belyst. Her var de unge enige om, at der mangler fokus på stofproblematikkerne på ungdomsuddannelserne. Som en af dem sagde: Der mangler lidt holden i ørerne på gymnasierne. Ung til ung blev derfor foreslået som metode til at øge informationen om stofmisbrug også på ungdomsuddannelserne. Flere unge var inde på, at deres daglige kamp mod fristelserne ved rusen har været med til at lære dem at tage ansvar. Andre mente derimod, at stofferne var med til at opbygge en falsk identitet, fordi stofbrugeren føler, at han kan klare hele verden, når han er på stoffer. Sidst men ikke mindst var der bred enighed blandt ungepanelet om, at de gerne ville tildeles mere ansvar. Opsamling Det overordnede billede, der står tilbage efter dialogen med de unge, er, at de er meget forskellige, og at vi skal passe på med at generalisere i vores arbejde med forebyggelse og behandling. De har hver deres holdning til og forklaring på stofmisbrugets komplekse sammenhænge, og er i øvrigt lige så forskellige som alle andre. De unge var dog enige om, at det er afgørende, at forebyggende og behandlende initiativer kommunikeres med det rette ordvalg og den rette signalværdi, og at initiativerne i øvrigt indrettes individuelt og med så stor brugerindflydelse som muligt. De tror meget på ung til ung-metoden både som en forebyggende og behandlende tilgang, og de er meget ivrige efter at få tildelt mere ansvar. Samtidig anbefaler de en mere åben dialog både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og i hjemmene, og de påpeger, at det er meget væsentligt, at denne dialog baseres på en anerkendende tilgang. 19

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

OPSUMMERING...3. EMPIRI...14 Interviews med elever...15 Interviews med Kixetmedlemmer...15 Spørgeskemaer...15 MÅLGRUPPEN...16

OPSUMMERING...3. EMPIRI...14 Interviews med elever...15 Interviews med Kixetmedlemmer...15 Spørgeskemaer...15 MÅLGRUPPEN...16 INDHOLDSFORTEGNELSE OPSUMMERING...3 DE UNGE I KIXET...3 Samværet og gruppen...3 Udbytte af foredragene...4 Samspillet mellem foredragene og møderne...4 KIXETFOREDRAGENE...5 Kommunikationsformen...5 Diskussion

Læs mere

www.netstof.dk - fra idé til succes

www.netstof.dk - fra idé til succes STOF nr. 4, 2004 www.netstof.dk - fra idé til succes Forebyggelseskonsulenterne kunne få nok at se til, hvis de personligt skulle besvare alle de spørgsmål skoleelever stiller, når de laver opgaver om

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

28 unge mener noget om narkotika

28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! 28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! Den 19. og 20. september 2006 var 28 unge mennesker sammen i ungdomscafeen Sted1 i Viborg for at snakke narkotika

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION

Brugerkonferencen Lev dit liv Fredag 4. oktober og lørdag 5. oktober 2013 INVITATION INVITATION Kom og få nogle hyggelige og inspirerende dage på årets brugerkonference. I år foregår den på Sjælland og byder på foredrag og syv forskellige workshop i dejlige omgivelser. Vi håber, at det

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien

Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit

Jyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Jyllinge områdebestyrelse Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Indhold Baggrund Formål To grundlæggende værdier Relaterede elementer Baggrund: Menneskelige tendenser Udpræget grad af egoisme og

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere