DANSK HOLSTEIN SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 4 December Årsmøde på Fyn... side 4. Ydelsesresultater side 16

Transkript

1 Nr. 4 December 2007 DANSK HOLSTEIN avlsforeningen for sdm - dansk holstein i danmark Årsmøde på Fyn... side 4 Ydelsesresultater side 16 Funktionel eksteriør og anatomi... side 29 Halthed... side 44 Australien - en oplevelse... side 58 Landet rundt... side 70 SDM DANSK HOLSTEIN

2 SDM-Aftenmøde Mandag 25. februar 2008 Teatersalen, Herning Kongrescenter Første del af mødet er fælles med andre malkeracer om spændende og vigtige emner. Efter kaffen deles vi i racerne. Tema:»Turbo Avl fremgang for etik og økonomi«19.00 Velkomst ved Jan Duchwaider Kaffe Avlsmål i Norden Gert Pedersen Aamand, Nordisk Avlsværdivurdering Avlsplaner i Viking Genetics Lars Nielsen, Viking Genetics Lemmer i avlsmålet hvad er næste skridt? Anders Fogh, Dansk Kvæg Kvægavlen i fremtiden set med genetiske og etiske briller Thomas Mark og Peter Sandø, KU-Life 5 årtier i kvægavlens tjeneste Jan Duchwaider og Gert Pedersen Aamand SDM-Dansk Holstein er vært for Holstein-brugere Sidste nyt om Holstein-koen Peder V. Laustsen og Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Natmad i koncertsalen, Dansk Kvæg er vært Dansk Kvægs Kongres februar i Herning Kongrescenter Et lille udpluk af de mange emner, som du vil kunne høre om på Dansk Kvægs Kongres: Diskussion af»corporate Social Responsibility«på Ko-Ting Nu er det kviernes tur, Vi skal lave gode sunde kvier med en stabil tilvækst i hele opdrætsperioden Et godt arbejdsmiljø fastholder og tiltrækker arbejdskraft Den automatiserede kvægstald Styr på frugtbarheden Og så er der jo som altid beretning ved formand Peder Philipp og direktør Gitte Grønbæk, Dansk Kvæg

3 DC Sor Dansk tbroget Holstein Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Pieter Svend Oosterhof Hestbæk Torben Søren Knudsen Rasmussen Landskonsulent Landskonsulent Keld Keld Christensen Christensen Henning E. Andersen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), (ansvarsh. Sommervej og 9, tekn red.) Århus V Sommervej 9, 8210 Århus Tryk og teknisk redaktion: Tryk AlphaKannike og teknisk A/S, redaktion: AlphaKannike Sommervej 9, A/S Sommervej 8210 Århus 9, V Tlf. 86Århus 75 05V 00 Tlf. Fax Indhold: Årsmøde på Fyn... 5 Årets SDM er Årets Tyr og Avlskøer Danmarksrekorder hos Holstein Ydelsesresultater Racens toptyre Classifiers Workshop i Italien Arveligheden for bevægelse er lav Funktionelt eksteriør og anatomien.. 29 Køer med høje ydelsesindekser giver Indhold: SDM-Vintermøderne mere mælk, fedt og protein ºº4 33 Nybyggerne Fysiologiske ved Billum funktions- 3. del Hvad ººprøver gør vi ved... frugtbarhed º12 38 Høje VARfrugtbarhedsindekser Calano kan det giver hele ºº kortere næsten tomperiode... og.. færre º16 Racens insemineringer Toptyre pr.. drægtighed º20 42 Halthed Test dags - en modeller ond spiral, og ººpersistens º26 hvis kokomforten halter Den canadiske test dags Kvægavl ººmodel: i Wisconsin Hvad har - hvordan?... vi lært?. 50. Indavl º27 i Holsteinracen på retur World Danske Dairy tyre Expo... populære 54 Nationalskuet ººi England i Cremona º30 56 Australien Intensiv - avl en oplevelse... medfører øget 58 Kort slægtskab nyt º35 60 Holland º42 Ungdomsforeningerne Agromek º45 Landet rundt Det skete º48 Kort Nyt º50 Nyt fra ungdoms- Fotografer: ººforeningerne Elly Geverink,... Han... Hopman,.. º56 Olav Landet Vibild Rundt samt medarbejdere º57 i Tema Dansire.. og.. SDM...-. Dansk.... Holstein..... º63 Forsidebillede: Det var et vådt efterår. (foto: Elly Geverink) Tak for et godt år 3 Vi nærmer os slutningen på 2007, - et år med en række gode oplevelser og mange aktiviteter. Først og fremmest er den økonomiske situation forbedret mod årets slutning med de gentagne stigninger på mælkeprisen. En ændring, der selv med nogle øgede udgifter har mulighed for at sætte tydelige spor på bundlinien. Vi skal så huske, at vi måske både kan opleve større udsving i mælkeprisen i fremtiden såvel som vi må imødese ændringer i en række EU-forhold, så prisstigningerne kan godt stå for udhuling over de kommende år. Det nordiske Holstein-samarbejde har vi haft et godt forløb de senere år, og med dannelsen af Viking Genetic mellem Svensk Avl og Dansire har de to Holstein foreninger i Sverige og Danmark behov for et tættere samspil. I det kommende år skal vi sammen med andre parter, herunder også Finland tage stilling til og beslutte et fælles nordisk S-indeks. Her er det vigtigt, at vi sammen viser fælles vilje og fodslag for at få dette nordiske indeks på banen senest til efteråret Sverige har nu i nogle år foretaget registreringer til et Klovsundhedsindeks, og dette indeks viser på svenske data god anvendelighed. Her er Finland og Danmark således i gang med en tilpasning, så vi har samme informationer og avlsværdital på tyrene i alle tre lande. SDM-Dansk Holstein vil sammen med lokale avlsforeninger og Viking Danmark stå sammen om en god og konstruktiv dialog med alle Holstein brugere. Der er i fremtiden stor brug for en markant indsats for at holde avlsinteresse og avlsforståelse intakt til gavn først og fremmest for alle kvægbrugere. Avlsarbejde kan kvægavlsforening eller avlsforening ikke alene klare, men der skal medvirken fra besætningsejerne. Der skal være forståelse for de trufne beslutninger og prisen herfor. Vore resultater anerkendes bredt af kvægbrugere i mange lande, - vi kan godt være stolte af vores position.kongressen for European Holstein and Red Holstein Confederation blev en succes. De mange gæster gav efterfølgende udtryk for stor tilfredshed, men for Dansk kvægbrug og avl har den også betydet store interesse for de aktiviteter og det avlsmål vi præsenterede. Bluetongue, 7/30-dages regel og andre forhold kan besværliggøre afviklingen af især sommerens skuer. Agromek vil vi forsøge gennemføre med dyr fra de frie områder. Det bliver et lidt reduceret skue, men da der også er begrænsninger i staldpladserne, håber vi at kunne vise et Agromek med fuldt hus på den nye termin i slutningen af november Men vi ses altså allerede januar Hermed ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi glæder os til at tage nye udfordringer op i de kommende år til gavn for kvægbrugerne og Holstein-køerne. Keld Christensen

4 Auguste Folleto Ford x Addison TLTV aaa S-indeks 127 Y-indeks 124 Yversundheit 105 Krop 111 Lemmer 110 Malkeorg. 111 Elly Geverink Juwel Jesther x Lord Lily TLTV aaa S-indeks 123 Y-indeks 119 Yversundheit 109 Krop 109 Lemmer 117 Malkeorg. 117 Duett KeLeKi Anne Emir Emerson x Juror TLTV aaa S-indeks 117 Y-indeks 122 Yversundheit 95 Krop 103 Lemmer 105 Malkeorg. 111 Wolfhard Schulze Kvægavlsforeningen Dansire Ebeltoftvej 16, Assentoft, 8900 Randers / dir job@dansire.dk G G I Genetics Made in Germany German Genetics International GmbH

5 Årsmøde på Fyn Årsmøde på Af Keld Christensen, SDM-Dansk Af Keld Holstein Christensen, SDM-Dansk Holstein 5 Et meget veltilrettelagt årsmøde på Odense Congress Center fik et meg blev afviklet på samme sted, - kun en begrænset del af overnatningern steds grundet god tilslutning. Hvordan reducerer vi problemerne omkring kalvedødelighed, sundhed og reproduktion? Vi har gennem mange år anvendt de bedre avlsværdital og sat ekstra fokus på egenskaberne, og situationen går mod bedring. Der ses en klar forbedring avlsmæssigt for egenskaberne, men ikke alle problemerne er hermed løst. De ændrede produktionsfor- Beretningen hold stiller pegede større krav både til dyrenes drøftet evne til selv avlsmæssig at klare mange fremgang Holdbarheden og forbedring målt i produk- på klovsundh på Dansk Holdbarhed Holsteins flotte resultater men også Et meget veltilrettelagt årsmøde på Odense Congress blev Avlsforeningen af hverdagens SDM-Dansk udfordringer, Holstein og tiv levetid og de fra lokale første avlsforeninger kælvning har en Center fik et meget godt kvægbrugere derfor må avlen i udførelsen sammen af med avlsarbejdet. til afgang De (slagt lokale eller avlsforeninger død) har skal forløb, idet alt blev afviklet management sætte ind med fuld været konstant stigende. Og på samme sted, - kun en bedre avlsforståelse og større avlsinteresse, og overordnet skal vi give n styrke på at forbedre fremtidens det i samme periode, som besætningerne er blevet større og begrænset del af overnatningerne måtte klares andet En lang række statistiske op- flere og flere nye staldsystemer alle i rådgivningsleddet for at kunne gennemføre processen. forhold for køerne. steds grundet god tilslutning. gørelser viser, at forholdene stiller øgede krav til koens evne Beretningen pegede både på Hvordan omkring reducerer f.eks. kalvedødelighed, kodødelighed mange år anvendt eller sund- de bedre køer). avlsværdital Der er stor forskel og sat mel- ekstra fokus vi problemerne til omkring at klare sig kalvedødelighed, selv (selvhjulpne sundhed o Dansk Holsteins flotte resultater men også de ømme situationen hedsproblemer går mod umiddelbart bedring. Der lem ses mange en klar landes forbedring staldsyste- avlsmæssigt fo gennem tæer. Der blev drøftet avlsmæssig fremgang og for- dyrenes er gode evne og at til problemer selv at klare er me- mange så en af direkte hverdagens sammenligning udfordringer, og der ikke omkring alle problemerne kælvningstidspunkt er hermed mer, løst. driftledelse De ændrede og tradition, produktionsforhold bedring på klovsundhed og med get management begrænsede. En sætte meget ind lille med vanskelig fuld styrke på på antal at forbedre dage. Derimod viser tal fra Interbull, at fremtidens fo reproduktion. Avlsforeningen del af besætningerne har større SDM-Dansk Holstein og de En problemer, lang række og her statistiske er alle indstillet på, at vi skal eller sætte sundhedsproblemer ind med mellem umiddelbart landene, omkring men ikke kælvningsti opgørelser der er små viser, avlsmæssige at forholdene forskel- omkring f. lokale avlsforeninger har kodødelighed en stor opgave i at støtte problemer rådgivningsstøtte er meget til begrænsede. forbedring noget, En meget der giver lille del anledning af besætningerne til ha kvægbrugere i udførelsen her af er forholdene. alle indstillet Vi kan på, forbedre at vi skal antagelse sætte ind om, med at nogle rådgivningsstøtte lande er til for af avlsarbejdet. De lokale den økonomiske vinderko ved væsentligt dygtigere end andre på denne egenskab. avlsforeninger skal være Vi kan forbedre den økonomiske vinderko ved at gå efter forbedri at gå efter forbedringer af de katalysatorer for bedre avlsforståelse og større avlsin- hvilke og graden heraf. sammenlignes mellem lande, egenskaber, - uanset hvilke og graden heraf. svageste egenskaber, - uanset Produktiv levetid kan ikke teresse, og overordnet skal vi give nogle gode værktøjer til alle i rådgivningsleddet for at kunne gennemføre processen. Holdbarhed Holdbarheden målt i produktiv levetid fra første kælvning til afgang (slag

6 6 Mælkepris i.f.t celletal Behandlingsomkostninge Tradition Avlsmæssigt niveau for holdbarhed Land Antal Holdbarhed Canada ,9 Tyskland ,1 Danmark ,0 Finland ,0 Frankrig ,1 England ,3 Italien ,1 Holland ,3 Sverige ,5 USA ,2 Markedsføring Under dette afsnit blev bl.a. f Holstein and Red Holstein Co udenlandske gæster et godt indb mange date samlet centralt i Kvæ både avlsmæssigt og til driftsled udstillingsvindue, tidligere og bedre men samt der arbejdes på endnu bedre udstil- måske bi lingsforhold med nye stalde til kvæget På Landsskuet umiddelbart vistes over for igen i år Hal gæster. Q i de Hal gamle Q er hestestalde, et godt udstillin der med er modne nye stalde til sanering. til kvæget Det umidd vil sanering. samtidig give Det mulighed vil samtidig for et give m bedre Dansk Vinterskue Holstein på også Agromek, deltage frem og her vil SDM-Dansk Holstein også deltage fremover. Nordisk avlsarbejde grundet forskellige produktonsvilkår: Kødpriser Pris på kvier til eksport Foderpris Mælkepris i.f.t celletal Behandlingsomkostninger Tradition Markedsføring Under dette afsnit blev bl.a. fokuseret på en vellykket arrangeret kongres for European Holstein and Red Holstein Confederation samt Landsskuet: Kongressen havde givet de udenlandske gæster et godt indblik i vore muligheder for at skabe et godt avlsarbejde med de mange date samlet centralt i Kvægdatabasen. Her kan alle informationer samles og an- vendes både avlsmæssigt og til driftsledelse. Det har givet os bedre muligheder for at samle tingene tidligere og bedre samt måske billigere end andre lande. På Landsskuet vistes igen i år flotte dyr, og der er udtrykt mange positive kommentarer fra gæster. Hal Q er et godt De nordiske Holsteinforeninger h De nordiske Holsteinforeninger har udbygget haft et tæt både samarbejde samarbejdet de og seneste med Holsteinracen, 4-5 år, og herigennem men det tæt mangeårig tradition for arbejde m Ledsagerturen gik til Dalum Landbrugsskole, hvor Solveig Høj og Pia Munksgaard fortalte om hverdagens oplevelser som værende gift med en landmand

7 7 Besøgsværterne fik stor hyldest for indsatsen sammen med den de lokale arrangører udbygget både samarbejdet og forståelsen for Holstein-racen. Ikke alle lande er lige gamle med Holsteinracen, men det tætte samarbejde er nyttigt, og især Sverige og Danmark med en mangeårig tradition for arbejde med Holstein har kunnet støtte Norge og Finland. Samarbejdet tager fat på de aktuelle opgaver, såsom eksteriørharmonisering, fælles indekser og markedsføringsstøtte. Med dannelsen af den svenskdanske kvægavlsforening Viking Genetic vil en udvikling til effektivisering og styrkelse af avlsarbejdet mellem nordiske lande fortsætte det arbejde Nye brugstyre Hvert år på årsmødet hædres opdrættere for køer, der er mødre til nye brugstyre. I år er der i alt 12 tyre, der er blevet anvendt til minimum 2000 insemineringer som brugstyr. Det er vigtigt, at avlsarbejdet har dygtige avlere, der forstår tingenes sammenhæng, og at resultaterne ikke kommer ved tilfældigheder. Adskillige hædde lokale kvægavlsforeninger har varetaget hidtil. Her bliver der behov for at stå sammen i arbejdet for at kvægbrugerne kan få en god forståelse for betydningen heraf. Arbejdet i NAV med beregning af fælles avlsværdital mellem Finland, Sverige og Danmark har været en forudsætning for dannelsen af én effektiv kvægavlsforening med fælles avlsmål for de tilhørende racer. Dette arbejde er aldrig færdig, men et foreløbigt slutresultat bliver igangsætningen af et fælles S- indeks i slutningen af Andre avlsmæssige opgaver vil dog til stadighed være under lup, så vi kan være effektive i beregning af alle avlsværdital. Et eksempel herpå er arbejdet på nordisk plan med ensartede registreringer af klovsundhed i.f.m. klovbeskæring.

8 8 H C Andersen Garden underholdt med historier og sange fra den store digter Årets tyremødre Tyr Moder Opdrætter V Epos Lukas x S-B Mascot Viggo Jensen Thisted F Halling RGK Pust x Esquimau Herluf Pedersen Ølgod RGK Elton Ked Juror x VAR Platin Jens Mølgaard Kaasgaard Videbæk V Haslund Manat x East Cash I/S Aslundgaard Bevtoft RGK Frans R Marshall x East Cash I/S Aslundgaard Bevtoft V Hilman V Bojer x T Fænrik Henry Christensen Ejstrupholm V Hotson Manat x Lord Lily I/S Døssing Enggård Kjellerup V Hamsun V Bojer x Lord Lily Tvillinghøjgård I/S Hadsten RGK Bombay B-M Bombay x Aerostar Lykke Andersen I/S Grenaa RGK Flak B-M Bombay x Lord Lily Jens Pedersen Tjele D Brandy V Brando x Fecamp Stortoft Holstein Henne D Banker V Bojer x B Patron Sønderbygård I/S Rødding

9 9 En række dygtige avlere blev hædret for deres tyremødre med positive sønner. rede køer har da tidligere selv eller deres ophav bagud opnået hæder for positive resultater. Mest benyttede tyre i det forgangne år er V Exces ( sæddoser), RGK Flak ( sæddoser) og V Groovy BL ( sæddoser). En række tyre med høje avlsværdital (Sindeks) følger efter, og samlet har det kommende afkom en meget høj avlsværdi. Af udenlandske tyre er Mascol, Amador og Oman Justi de mest benyttede tyre med mere end sæddoser. Besætningsbesøgene Årsmødedeltagerne havde traditionen tro en eftermiddag med besøg i en række spændende besætninger. Alle har foretaget større eller mindre investeringer gennem de seneste år, og f.eks. havde alle fire besøgsværter malkerobotter, - dog ikke alle samme mærke. Vi så meget veldrevne landbrug, og deltagerne kunne samtidig nyde den smukke natur på Fyn undervejs mellem besætningerne, - uanset hvilken rute man tog. Årsmødet sluttede med en særdeles god aftenfest, hvor der foruden de sædvanlige indslag til hædring af en række medlemmer også var underholdning af H. C. Andersen Garden. Hvad er mere naturligt på Fyn. Tak for et godt årsmøde.

10 Buckeye Buckeye DK M-indeks 126 TV USA F-indeks 111 Fedt % Protein % Fød. indeks 107 (82%) Hu-frugt 99 Holdbarhed 114 (50%) Størrelse 121 lille Kropsdybde 114 lille Brystbredde 112 smal Malkepræg 112 tæt Krydsbredde 111 smalt Krydsretning 97 opsvajet Hasevinkel 92 ret Hasestilling 116 tætstillet Klovhældning 107 lav Foryver tilhæftning 116 løs Bagyverhøjde 129 lavt Yverbånd 126 svagt Yverdybde 114 dybt Pattelængde 96 korte Forpatteafstand 107 vidtstillet Bagpatteafstand 112 vidtstillet Interbull 08/ P-indeks 122 Y-indeks 118 (75%) K ælv. indeks (22%) Yversundhed 107 (58%) Far: BW Marshal 90 USA avlsværdital Celletal Levetid (PL) % v. kælv. (MF) DPR MF: S Rudolf TPI 2,86 Net Merit 2,6 % v. kælv. (far) 6 Kvægavlsfo -0,8 120 S-indeks: stor stor bred åben bredt hældende kroget parallelle stejl fast højt stærkt højt lange tætstillet tætstillet E ksteriør (Interbull) Antal bedømte døtre: 87 S ikkerhed avlsværdital lemmer: 42% Malkeorganer: 65% Semex Krop 106 Lemmer 111 Malkeorganer 123 Buckeye er en perfekt all-round tyr, som passer på mange forskellige afstamninger Han er en super kvietyr Kildegaardvej Billum Tlf: Fax: Mob: info@semex.net Member of Holding....for AVLERE af køer der HOLDER...

11 Årets SDM ere Af Keld Christensen, SDM - Dansk Holstein 11 Niels Erik Haahr og Søren Ernst Madsen blev hyldet som Årets SDM ere. Benedikte var der som altid som støttepædagog for Søren På årsmødet for Dansk Holstein for nylig på Fyn blev Årets SDM ere hædret. Dansk Holstein har på mange felter forsøgt sig med PR for vore køer og vores avlspolitik, og det er lykkedes lidt: Årets SDM ere har gjort det mere intensivt og har vist, at det kan gavne racen. Siden barndommen har et par knægte haft stor interesse for sortbroget avl, - ja den ene brugte sine konfirmationspenge på at starte op. Den anden fik lige sin uddannelse færdig, så handlede han i Dollar. Niels Erik Haahr var konfirmanden, der gemte pengene til efter Blå Mandag og tog derefter på handelen, Søren Ernst Madsen brugte rigtige Dollar til sine indkøb. Begrundelsen bag deres historie afslører, hvordan idealister griber tingene an og får ideerne til at virke. De ville hver især have fat i noget godt avlsmateriale, og de havde forståelsen af, at de rigtige investeringer giver pengene tilbage i høj grad. Og de fik fat i noget af det bedste avlsmateriale til Anderstrup og Tirsvad. Derefter brugte de markedsføringskroner i internationale tidsskrifter, og de fandt ud af, at på begge ejendomme skulle der laves nogle tidssvarende stalde. Derfor blev de enige om at lave et avlssamarbejde omkring Tirsvad- Anderstrup Holstein, og med dygtige, interesserede og aktive partnere og medhjælpere omkring sig har de nået et resultat af høj international kvalitet. Flere udenlandske gæster udtrykker det således: Europas bedste besætning hvad angår ydelse, indekser, eksteriør og kofamilier. Niels Erik Haahr og Søren Ernst Madsen har sammen kaldt på opmærksomhed fra ikke mindst mange udenlandske interesserede Holsteinavlere og kvægavlsforeninger, og denne opmærksomhed har vi fra Avlsforeningen SDM- Dansk Holstein sammen udstrakt til mange flere besætninger, således at salg af Dansk Holstein-genetik er øget betragteligt gennem de seneste 10 år. Årligt sælges avlsmateriale til udenlandske interessenter for omkring eller godt 3 mio. kroner, og ikke blot personerne bag Tirsvad-Anderstrup Holstein, men også mange andre opdrættere har nydt godt af denne interesse. For øjeblikket er der 3-4 tyre af tyrefaderkvalitet fra besætningen i Tyskland og Sverige samt Holland, men i samme ombæring kan andre besætningsejere nyde gode resultater i udlandet. Udnævnelsen skal vise, at der er både plads til og behov for aktive Holstein-avlere, for at vi kan komme op på det internationale niveau, som vores avlsarbejde fortjener. Den viser imidlertid også, at der både skal dygtighed og held til sammen med risikovillighed.

12 12 Årets tyr og avlskøer Af Keld Christensen, SDM - Dansk Holstein Dansk Holstein afprøver årligt 250 tyre, og der skal både viden om koen og hendes afstamning samt kendskab til tyrefaderen hos besætningsejeren, tiltro til begge dele hos kvægavlsforeninger samt en vis portion held i den avlsmæssige proces for at en ny brugstyr eller tyrefader ser dagens lys. Årligt kommer tyre godt igennem afprøvningen, og disse tyre og deres mødre hædres på Dansk Holsteins årsmøde. Familien Nørgaard på Aslundgaard synes at have en heldig hånd i dette arbejde. Årligt ses flotte resultater på ydelseslister, på dyrskuernes præmielister såvel som toplister over danske tyre. Senest er der også positive tyre solgt til udlandet. Blandt de danske brugstyre er der det seneste år to halvbrødre tillagt på samme ko der er nået godt igennem alle eksaminer, idet de begge har nået det ypperste, - nemlig tyrefaderstatus. Aslundgaard Cash Mia er moderen, og både hun og hendes sønner blev hædret på årsmødet. For sine særlige resultater både med de to sønner, men også andre tæt på samt hundyr hjemme i besætningen blev Cash Mia hædret som en af Årets avlskøer. Som om succes en for familien, både Nørgaard-familien og kofamilien, kunne gøres endnu større, - valgte de 350 årsmødedeltagere ved en afstemning tidligere på dagen den ene af Cash Mias sønner, - V Haslund som Årets tyr med et solidt forspring til de to øvrige nominerede. Årets tyr blev V Haslund, tredie gang i samme familie. Familien Nørgård havde mange hædersbevisninger at bringe hjem på to tyremødre, en Årets avlsko samt Årets tyr.

13 13 Årets avlskøer kom fra Sønderbygård, Tirsvad-Anderstrup Holstein og Peter Stephansen. Årets Avlsko fra Aslundgaard var også moder til Årets tyr. Tre gange i samme familie Et særligt forhold knytter sig til Årets avlsko og Årets tyr. Det er nu sket tre gange, at Svend Nørgaard modtager hæder for en Årets Avlsko, og hvor årsmødedeltagerne samme dag har peget på en søn af denne ko som Årets tyr. Ingen andre op- Årets Avlskøer drættere har klaret denne præstation mere end én gang, og så ikke nødvendigvis samme år. I 1995 blev SDJ Maxi årets tyr og moderen Avlsko. Sidste år blev V Gottorp og Lukas Monette hædret, og det fantastiske er, at de tre køer er i direkte slægtskab. Det gør hæderen endnu mere fantastisk og endnu van- Ko Fader Ejer Postnr East Cash I/S Aslundgaard 6541 Bevtoft B Patron Sønderbygård I/S 6630 Rødding B Patron Tirsvad-Anderstrup 8740 Brædstrup Ked Juror Peter Stephansen 7620 Lemvig skeligere at kopiere. Derfor kunne en synlig stolt, glad og bevæget familie modtage hyldesten, og der måtte et større transportmiddel til at køre de mange gaver og blomster hjem til Aslundgaard. En række af brugstyre og køer blev hædret på årsmødet, og alle hædrede tyre og mødre er anført i tabellen. Det kan konstateres, at racen er drevet af en lang række dygtige og optimistiske avlere med lyst til at gøre en forskel, - i forsøget på at hitte med den næste brugstyr eller endda Årets tyr.

14 14 Danmarksrekorder hos Holstein Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Holdbarhed måles i tid i besætningerne, og den stiger ifølge officielle statistikker. Et af målene er antallet af køer med mere end kg mælk, Ved årsmødet hædredes det største antal nogensinde. Næste ultimative step er kg mælk, og her blev 4 køer hædret. Midt imellem er et step med kg fedt og protein, og det har 7 køer klaret det seneste år. Samtidig med stigende besætningsstørrelse samt større krav til køernes evne til at klare sig selv i større udstrækning har flere køer end nogensinde nået disse rekorder. Det kan naturligvis tages som udtryk for køernes styrke, og at Dansk Holstein hidtil har arbejdet i den rigtige retning. Og det forsætter. 126 køer præsterede at komme over målstregen med kg mælk gennem det seneste år. Det er flere end nogensinde på et år, og i midten af firserne blev den første ko hædret for denne præstation. Så det er gået meget stærkt med at nå og overskride dette mål. Af de 126 køer er 13 efter NJY Hubert, og siden år 2000 har i alt 137 døtre efter NJY Hubert passeret dette produktionsniveau!!! I besætningen hos Leif Jensen, Gårdsted, står 4 køer, der i dette år har nået denne grænse, samt en ko der har nået kg mælk, og på Fyn står hos Jørgen Nielsen i Blommenslyst 3 køer, der har nået samme produktion på mere end kg mælk kg mælk er det nye mål Tidligere har 2 køer nået over en livstidsproduktion på kg mælk. Dette antal er fler- doblet, idet vi gennem de seneste par år har haft 4 køer, der har præsteret mere end kg mælk, og 6 har således samlet set nået det flotte resultat. Blandt de sidstnævnte er en ko stadig i live, og hun fylder hver dag på en ny Danmarksrekord hos Holstein, idet hun allerede er på kg og klar til en kælvning mere næste forår, hvis alt går vel. 3 køer er meget tæt på at følge efter, og inden årets udgang kan vi således forvente at i alt 9 køer har nået den ultimative grænse. Når køerne når til denne målstreg er de typisk år gamle kg værdistof er ej heller så usædvanligt længere, idet 7 køer nåede dette i Heraf er 4 stadig i live og kan nå længere, og én af dem er tæt på kg grænsen. Dygtige kvægavlere Det er nødvendigt, at alle besætningsejere og medhjælpere Tabel 3. køer med kg værdistof med 3-leddet afstamning Navn By Chr. Fader Gns. Kg mælk % fedt Kg fedt % prot. Kg prot. Livsydelse Jørgen Ejler Miang Rødding M Aerostar , ,104 Per Skarregaard Ringkøbing NJY Hubert , ,609 Lars Jager Madsen Varde NJY Hubert , ,038 Aage Andersen Gredstedbro NJY Hubert , ,088 Bent Jørgensen Tjele Sunny Boy , ,148 Ib Haarbo Sæby NJY Hubert , ,043 Kaj Olsen Them NJY Hubert , ,239 Peder Holm Fårvang ØJY Cita , ,121

15 kg fedt+protein er en milepæl, som 8 køer blev hædret for i 2007 i staldene har køernes velbefindende for øje, for at sådanne resultater kan opnås. De store besætninger, vi kender i dag, har ved hjælp af gode ledelses- og styringsredskaber gode muligheder for at lave sikre systemer til at kontrollere grupper af køer, men der er knap så meget individuelt opsyn som tidligere, da besætningsstørrelserne typisk var køer pr. besætning. Det stigende antal køer med høj livstidsproduktion og alder tyder således på gode forhold for køerne, men også at avlen har en vis indflydelse. Besøg Agomek januar 2008 SDM præsentation og auktion 16. januar 2008

16 16 Ydelsesresultater Af Keld Christensen, SDM-Dansk Holstein Hvert år imødeses ydelsesresultaterne med spænding, - forsætter udviklingen i ydelsesstigningen, reduktionen i antal besætninger og dermed fortsat stigning i besætningsstørrelsen. Fremgangen i ydelsen er knap så stor som hidtil, men der ses store forskelle, så der er potentiale i SDM-Dansk Holsteinkøerne. De klarer den effektivisering, som besætningerne er igennem, og den mindre stigning er snarere et tegn på besætningsejernes ønske om opprioritering af andre egenskaber. Den genetiske trend viser til stadighed fremgang. I sammenligningen på World Holstein Friesian Federations hjemmeside ses, at Danmark og USA har samme ydelse i Fedt+protein, kun overgået af bl.a. Sverige, Israel og Holland. Alle ydelsesresultater og lister kan ses på hjemmesiden www. sdm-dh.dk Ydelsesresultater læses med interesse, og selv om det går lidt op eller ned for den enkelte besætning, opfordres til at læse de flotte resultater som udtryk for køernes potentiale og besætningsejernes gode evner som driftsleder. I ydelsesresultaterne pr. race ses for alle racer en mindre stigning end sædvanligt i kg fedt men omtrent samme fremgang i kg protein. For alle ydelseskontrollerede køer er fremgangen 5 kg F+P, og det samme for SDM-Dansk Holstein. Besætningsstrukturen fortsætter ikke uventet stigningen, og det gennemsnitlige koantal pr. besætning er i ydelseskontrollen opgjort til 116, samme niveau for racerne SDM-Dansk Holstein, Jersey og for besætninger med flere racer (blandede bes.). Antal køer pr. besætning var i og på henholdsvis 98,0 og 107,5, og over de seneste to år er besætningsstørrelsen således øget med 18 køer. 6 besætninger over kg mælk I toppen af listen over højtydende besætninger finder vi en række besætninger, som er kendetegnet ved konstant høj besætningsydelse. Her er ikke alene tale om gode arvelige egenskaber for ydelse, men i lige så høj grad om dygtigt management. 6 besætninger har i år mere end kg mælk i gennemsnit, - stort set de samme som sidste år. 3 besætninger har i årsydelse mere end kg fedt+protein. Listen toppes af Søren Bojer, Top Agro og Bjarne Vestergård Hansen. Ydelseskontrollen Gennemsnit for alle køer og besætninger med 365 dage i ydelseskontrollen Årsopgørelse pr korace % I alt køer Kg mælk Kg fedt % fedt Kg % protein protein F+P RDM-køer 8.1% 40,333 8, SDM-køer 72.8% 361,517 9, JER-køer 11.8% 58,448 6, DRH-køer 1.0% 5,059 8, FAY-køer 0.0% 217 8, KRY-køer 6.3% 31,196 8, Gns af alle køer 100.0% 496,770 8, Højtydende køer 40 køer med bekendt afstamning har produceret mere end kg fedt+protein. Den højestydende ko har præsteret mere end kg mælk. Koen er passet af Søren Bojer, og så overrasker de flotte resultater jo ikke, - ja, der skal jo nogle højtydende køer til at få besætningsydelsen så højt op på landsplan. Torben Kragh har 4 køer på listen og Allan Kjær Simonsen samt Mogens

17 17 Bakkensen hver tre. Flotte resultater. Blandt fædrene til køerne er T Funkis fader til fire af de 40 køer, og derefter følger en række tyre med op til to afkom på listen over højtydende. Der er således en stor spredning over faderskabet til køerne. 11 af køerne har importtyre som fædre kg fedt + protein og kg mælk Stadig er kg fedt+protein samt kg mælk et stort mål at opfylde, og flere og flere køer når disse toppræstationer. I løbet af det seneste år er 126 køer nået over kg mælk og 8 har rundet kg fedt+protein kg mælk På SDM-årsmødet på Fyn hædrede vi i alt 4 køer for en livsproduktion på minimum kg mælk. Det er et fantastisk resultat, som vi vel for få år siden kun troede kunne opnås i Israel eller USA, men kan også opnåes her. Selvfølgelig kræver det en vis portion held at slippe godt igennem så kg mælk i livstidsproduktion er fantastisk.- Tillykke mange år, men det viser igen, at SDM-Dansk Holstein er godt gearet til sådanne resultater. Kun en af de 4 omtalte køer er stadig i live, men hun sætter ny Danmarksrekord hver dag for SDM-Dansk Holstein. Koen er 1086 hos I/S Hedelund. Det ultimative må være at bryde grænsen på kg mælk, - også her bliver der flere køer, der når dette. Flotte ydelsesresultater. En sammenligning internationalt bringer ydelsen for SDM- Dansk Holstein helt i front, og hvis resultatet skal gøres op i kg fedt+protein rangerer Danmark ifølge ydelsesstatistikken fra World Holsteins hjemmeside i top kun overgået af bl.a. Sverige, Israel, Holland og på samme niveau som USA. Når ydelsesfremgangen det seneste år er knap så stor som tidligere har skeptikere allerede taget ordet, men med så høj en ydelse er det vanskeligere at fortsætte i samme tempo, besætningsstrukturen er væsentligt forandret over de senere år med større besætninger, og her er vægten på sundhed og reproduktion måske større end i tidligere tiders staldsystemer. Mandskabssituationen kan også til tider være en begrænsende faktor for fuld effektivitet sammen med måske fodringsmæssigt anderledes systemer. Med de forhøjede mælkepriser er der i avlsledelsen ingen tvivl om, at ydelse stadig skal have en stor vægt. Ydelsen bringer pengene på kontoen, men samtidig skal vi, som i en hver anden husholdning, passe på pengene, - og her må reduktion i omkostninger også have en høj prioritering kg mælk I/S Hedelund Aalestrup O Tong + Kurt Jacobsen Ølgod NJY Hubert Afg Kaj Olsen Them NJY Hubert Afg Leif Jensen Løgstør VE Tusa Afg Fortsættes...

18 18 Højtydende besætninger Besnr Ejer By Årskøer Kg mælk % fedt Kg fedt % prot. Kg prot. Kg værdistof % leveret Søren Bojer Aars Top Agro Løgstrup Bjarne Vestergård Hansen Spjald Jens Klinge Knebel Allan Kjær Simonsen Storvorde Vagn Bech Hadsund Helmer Jensen Sørvad Torben Kragh Henne I/S Hedelund Aalestrup Knud Østergård Aalestrup Anders Hvid Pedersen Them Per Skarregaard Ringkøbing Raunlund Randers Aslundgård Bevtoft Henrik Marius Sanko Mørke Peter Kristensen Agerskov Per Øris Høgh Møldrup Flemming Petersen Ribe Lars Regnar Fink Aabenraa Bertel Winther Fjerritslev Tage Aagaard Winther Hobro I/S Søvig Janderup Vestj I/S Gunnar og Kent Andersen Tårs Jes Møller Kruse Grenaa Kresten Villadsen Rødding Verner Villadsen Ribe Skrævadgaard v/rené Høst Hjørring Bent Hovalt Bertelsen Ørsted Kristian Sloth Lemvig Sjællands Skole - landbrug Roskilde I/S Stubben Sindal Bent Vithen Sabro Preben Madsen Ringkøbing I/S Tronsmark Holstein Bindslev Poul Haubro Løgstrup Henning Fruergård-Pedersen Tjele Annette & Erik Steffensen Egtved Niels Henrik Nørgaard Fårup Anderstrup Holstein I/S Skørping Bjarne Terkelsen Løkken Røde Mølle V/Martin Pedersen Hjørring Christen Christensen Tjele Kurt Larsen Tylstrup I/S Højager-Holsteins Rødding Gunnar Forum Skals Esper Agger Lemvig Bent Klausholt Vinderup Mogens Kudahl Højslev John & Karin Knudsen Jensen Føvling Paulus Jacobus De Graaf Vemb Per Mågård Pedersen Gjerlev J Jan Nygaard Larsen Frederikshavn Jens Pedersen Tjele Krogelund V/Jørgen Bundgaard Højslev Anna Lise Skov og Leif Sørensen Ringe Christian Rasmussen Brædstrup Flemming Knudsen Sindal Fedt dif.

19 19 Højtydende køer med bekendt afstamning Navn By Dyr nr. S-ind. Y-ind. Far Kg mælk % fedt Kg fedt % prot. Kg prot. Kg værdistof Søren Bojer Aars E ADDISON I/S Egsgaard Hejnsvig ADDI IS Jansma Fjerritslev T NOOMI Niels Chr Schmidt Skærbæk V BOJER Hans Martin L Smidt Ribe VAR CAMARO Gerart Meerkerk Årre V CURTIS Torben Kragh Henne MANAT Gerart Meerkerk Årre VAR FJELD Bjarne Vestergård Hansen Spjald T FUNKIS Torben Kragh Henne V ALLEZ Mogens Bakkensen Årre VAR CAMARO Peter Kristensen Agerskov T EBERHARD Allan Kjær Simonsen Storvorde OMAN JUSTI Anders Hvid Pedersen Them HV HUXLEY Torben Kragh Henne C CHAMPION Flemming Petersen Ribe D HERALD Allan Kjær Simonsen Storvorde V BRANDO Torben Kragh Henne S MORTY Lykkeskovgård I/S Fredericia VAR VARAN I/S Højager-Holsteins Rødding B SABRE Antonius C M van der Heijden Ølgod T SKØRPING Breeuwsma Skærbæk T FUNKIS Bakkegården I/S Grenaa T ALAN Jens Klinge Knebel T FUNKIS Allan Kjær Simonsen Storvorde MANAT Henrik Marius Sanko Mørke T NAJADE Jakob Peter Lok Bylderup-Bov LUKE GLENN Tage Lausten Løgumkloster V DAHL Per Øris Høgh Møldrup T LALUFFE Niels Erik Maegaard Ringe T FUNKIS Mogens Bakkensen Årre TVM HESNE Trienke Zijlstra Vojens V ERRY Jens Klinge Knebel HV HUXLEY Der I Debel I/S Outrup H PALMER Aslundgård Bevtoft KOL NIXON Søren Wollesen Rødekro V BOJER Christian Rasmussen Brædstrup D HERALD Jan Nielsen Løgstør T LALUFFE Per Øris Høgh Møldrup T LAMBADA Mogens Bakkensen Årre Å EBERHARD

20 20 Racens Toptyre Af afkomsinspektør Jacob Edstrand, Dansk Kvæg Siden sidste blad, er der sket flere ting der har betydning for ændringer i- og tilføjelser til indekserne. Ved beregningen i oktober var nye vægtninger og optima trådt i kraft for specielt krop, og der blev beregnet nordisk avlsværdital for kælvnings- og fødselsegenskaber. Generelt har det ikke den store indflydelse på den indbyrdes rangering i forhold til S-indeks. Enkelte nye tyre på højt niveau er der også i tabellen. Nye optimum og vægtninger Ændringer i optimum for krop og malkeorganer er blevet vedtaget og igangsat med virkning fra 15. oktober. I dag er højden ikke så afgørende som tidligere for avlsværdital Krop, mens de malkeprægede med gennemsnitlig bredde får høje avlsværdital. Tidligere var det dem med den rigtige størrelse, bredde i bryst og kryds. Både hos importtyre, danske ældre og nye tyre ser man nemt ændringer i kropeksteriøret på 10 enheder (nogen lidt mindre, men også andre med større ændringer) både negativ og positiv retning. Man skal dog huske at kropseksteriøret ikke vægter meget i S-indekset, så her er ændringerne ikke store. Ændringerne i malkeorganer er på noget mindre niveau, og her skyldes det også i nogen grad mere information fra flere kårede døtre. Tabellen Toppen er stadig domineret af udenlandske tyre som Oman Justi, Ramos og Ränneslöv, dog tæt forfulgt af tyre som V Exces, D Banker og V Erik. Ved kig ned over tabellen er der generelt en meget lige fordeling af udenlandske og danske tyre. De ligger tæt med hver deres gode egenskaber. Oman Justi er pt. i en klasse for sig med over 10 S-indeks enheder mere end den nærmeste. Han kombinerer høj ydelse med meget positive funktionelle egenskaber. En tyr der ikke blev godskrevet af de ændringer i optima og vægtninger for krop, og er samlet faldt 10 enheder. Toppen af tabellen for andre kendte tyre er som vi kender den, dog med ændringer i kropeksteriøret. Tyre der falder er blandt andet DR Chassee (-10), V Erik (-8), V Excel (-17) og flere andre. Der er også tyre der absolut bliver godskrevet: Ramos (+8), V Eaton (+6), RGK Flak (+8), VAR Etlar (+11), V Haslund (+8), VAR Hector (+9) og andre. På trods af kroppens lille vægtning i S-indekset, bør man have det med i overvejelserne. Nyheder Ved denne beregning er der nye tyre på niveau med de bedste. DH-279A (Curtis x Lord Lily) med S-indeks på 132 og Y-indeks 122 avler døtre med eksteriør lidt over middel og generelt høje indekser for funktionelle egenskaber. Der er for nuværende 5 tyre med V Curtis som far, med et gennemsnitligt S-indeks på 117. P Shottle (C P Mtoto x M Aerostar) har nu på dansk base S-indeks 130 og Y-indeks 117. Han avler prima eksteriør, roligt temperament og funktionelle egenskaber godt over middel. De tidligere afprøvede 5 Mtoto-sønner med danske tal har et gennemsnitligt S-indeks på 105. Fra Finland kommer Rakuuna (T Lambada x Goldfinger) med S-indeks 129 og Y-indeks 108. Ikke de højeste anlæg for ydelse, men med gode lemmer og prima malkeorganer. De funktionelle egenskaber er noget over middel, frugtbarhed 124. Lidt længere nede i tabellen ses Blackbird (S Inquirer x New Ronald) med S-indeks 124 og Y-indeks 119. Ud af de omkring 40 Inquirer-sønner med danske tal, er han den med det højeste Y-indeks. Derudover avler han godt eksteriør og funktionelle egenskaber omkring middel.

21 21 Oman Justi er suveræn i toppen af S-indeks listen. Her en af de mest eftertragtede døtre hos J Nørgaard Bendtsen, Egense Holdbarhed I disse tider bør der være opmærksomhed på holdbarhed. I øjeblikket kan al den mælk der produceres sælges til priser man ikke har set i mange år, og køer og kvier handles til ganske gode priser. Stor holdbarhed er selvfølgelig ikke noget der kommer fra dag til dag, men økonomien vil være til at få øje på. Landene imellem har forholdsvis den samme opfattelse af hvilke egenskaber der betyder noget for holdbarheden, så brug både tyre fra udlandet og Danmark vælg de bedste. Brug eventuelt jeres avlsrådgiver til sparring. Kåring Danske landbrug bliver større og større. Landmandens tid vil i fremtiden gå med at holde styr på personale, flere hundrede køer og tilsvarende hektarer jord. Fra inspektørgruppen oplever vi stadig interesse for kåring, men måske på en lidt anden måde end tidligere. Ved kåring opnår man sikre avlsværdital for besætningen, som senere kan bruges gennem arbejdet med inseminer- ingsplanen. Når besætningerne bliver større er der generelt også flere køer at kåre fra gang til gang, hvilket selvfølgelig kan give lidt udfordringer. Der tilbydes flere former for selve kåringsbesøget. Næste gang din avlsrådgiver eller afkomsinpektøren kommer på besøg, er der mulighed for at diskutere kåringsforløbet i gennem, således at kåring også fremadrettet kan blive ved og med rigtigt resultat. Fortsættes...

22 Racens toptyre december 2007 Stamb. nr. Navn Bem. arvl. S- ind. P- ind. Y- ind. Sh Y-ind. Kælvn. ind. Indeks mastitisres. Indeks øvr. Døtrefbh. Fødsind. Holdbarh. Krop Lemmer Malkeorg. Malketid Temperament Ant eff døtre Far Navn MF Navn Opdrætter Oman Justi (TV Ha Manfred Emp Elton Sædimport USA Ramos (TV S Rudolf L Ambition Sædimport Tyskland RGK Bob CV (CV Lukas H Marconi Torben Kragh, Over Fidde, Henne Ränneslöv (TV E Addison Fatal Lars Inge Gunnarsson, Sverige V Exces (TV Luxemburg R Leadman Verner Pedersen, Hauge, Kjellerup M Chuck CV (CV D Novalis Eta Lutz Sædimport Holland D Novalis (TV C Target B Cleitus Sædimport Holland Lancelot (TV Lukas Emer Tonic Sædimport Tyskland DH-279A V Curtis Lord Lily Ole Østergaard, Thorsted, Spjald Lukas (TL R Leadman Inspirat Sædimport Tyskland E Boliver (TV O-J C Amel P Mathie Sædimport USA D Banker (TV V Bojer B Patron A. & Chr. Schmidt Lund, Rødding A Dynamite (* Kievest Lucky Leo Sædimport Holland V GroovyBL (BL Jocko Besn T Fløs J. & D. Langedijk, Bylderup-Bov P Shottle (TV C P Mtoto M Aerostar Sædimport UK DR Chassee (TV D Novalis D Jabot Sædimport Holland V Erik (TV Luxemburg S-B Mascot Anderstrup, Skørping V Excel (TV Lukas M Aerostar Klaus Niermann, Tyskland S Jorryn (TV Jocko Besn E Celsius Sædimport Holland N Dustin (TV Evreux Cle Sunny Boy Sædimport Holland V Eaton (TV Gibbon Belt Anderstrup, Skørping Ligö (TV Gubbilt HJ Vogd SVERIGE V Ersgard (TV Lukas S-B Mascot Tirsvad Holstein, Brædstrup V Elo (TV Lukas N Luke Peder V Laustsen, Ø Vedsted, Ribe Adam (TV S Rudolf S Winken Sædimport USA H Harry (TV New Ronald D Jabot Sædimport Holland L Abrian (CV E Labelle Sunny Boy Sædimport Holland DC Bingo (* Lucky Leo S-B Mascot Sædimport Holland RGK Flak (TV B-M Bombay Lord Lily Jens Pedersen, Kokholm, Tjele D Sammy B Sabre New Ronald Tir-An Holstein VAR Etlar (TV Lukas M Aerostar Svend Krarup, Solbjerg Laudan (TV Lukas H Raider Sædimport Tyskland VAR Hector (TV Jocko Besn Lord Lily Hans Brodersen, Strellev Wonderboy (TV Lord Lily E Celsius Sædimport Holland V Haslund (TV Manat East Cash Aslundgård, Bevtoft RGK Fadin (TV Ladin T Funkis Døssing Enggård I/S, Kjellerup

23 Novize (TV D Novalis D Jabot Sædimport Tyskland DH-273A W Garter S Rudolf Tir-An Holstein, Lyngby, Skørping H Best (TV P A Wade Mjr Emory Sædimport USA RGK Dram Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted VAR Elvis (TV Luxemburg Dannix Christian Christensen, Hobro T Martini (TV CEN Erri NJY Hubert Hans Pedersen, Grauballe, Silkeborg V Gaugain Jocko Besn N Luke Eyvind Knudsen, Skinnerup, Thisted DH-90A T-B Steven Basar Tage Rækby, Fabjerg, Lemvig Kievest (TV D Jabot Sunny Boy Sædimport Holland RGK Fukas Manat Lukas Henning Bjerre Lauridsen, Ribe RGK Fag (TV Jocko Besn Lukas Tage Nielsen, Tveråd Tuesbøl, Brørup RGK Bjørn (TV E Mattie G N Luke Mts Busger op Vollenbr, Holland V Globus (TV Jocko Besn Ne Maurice J. & D. Langedijk, Bylderup-Bov A Tucano (* O Tugolo Esquimau Sædimport Holland V Epos (TV Lukas S-B Mascot Viggo Jensen, Østerild, Thisted RGK Didrik (TV Lukas Esentation Aslundgård, Bevtoft VAR Platin (TV Mandingo Kingway Ev Hans Brodersen, Strellev K Archi (* E Addison Emp Elton Sædimport Holland B Goodluck (TV Megabuck Gil Grand Sædimport Canada Orcival CV (CV E Mattie G Esquimau Sædimport FRANKRIG B Sabre (TV B Patron P Roebuck Sædimport USA Emil CV (CV Esquimau Southwind Sædimport Tyskland V Dahl (TV Lord Lily G Slocum Kr O Dahlgaard, Snedsted VAR Epson Luxemburg S-B Mascot Ti-An Holstein Blackbird S Inquirer New Ronald Sædimport Holland RGK Esne (TV TVM Hesne L Winchest Tir-An Holstein DH-126A R Capri G Gabe Gregers Dam, Gjerrild, Grenå Rolex (TV R Marty M Bellwood Sædimport USA T Officer (CV Lord Lily E Celsius J Esp Sørensen, Vestbjerg V Hilman (TV V Bojer T Fænrik Henry Kristensen, Gludsted T Funkis (TL R Leadman B Cleitus Vagn Bech, Justenborg Vive Fortsættes...

24 24 Hitliste over alle SDM-tyre på udvalgte egenskaber (avlsværdital december 2007) Navn S- indeks Y- indeks Krop Hunlig frugtbar. Lemmer Malkeorganer Malketid Temperament Kælvn.- evne Y-indeks F Give RGK Frans D Manson TVM Hauge T Bay Sundh. i øvrigt Yversundhed Holdbarhed Krop T Bango V Haahr V Harold DH-216A VAR Etlar Lemmer D Ingolf T V Exces T Umage V Jarry Malkeorganer F Jucamp DH-250A DH-157A DH-241A V Hamsun Malketid DH-231A HMT Lero V Galant V Frederik F Jibbi

25 25 Temperament V Dahl HMT Lasard T D Seven TVM Hesne Hunlig frugtbarhed VAR Elkjær V Elo HV Farmer RGK Ehlert D General Kælvningsevne T Kargo VAR Hafnia D Erico T Taxi RGK Fag Yversundhed V Excel V Eaton F Engard V Folmer DH-250A Sundhed i øvrigt V Curtis V Bojer VAR Calano V Hegel VAR Heros Holdbarhed V Hegel V Eron V Bojer HMT Ambolt V Hilman

26 26 Classifiers Workshop i Italien Af afkomsinspektør Jørgen Knudsen, Dansk Kvæg På den nylig afholdte workshop i Cremona, deltog over 40 personer fra 26 lande. Fra Danmark var Per Key Kristiansen og undertegnede deltagere. Formålet med disse møder er at standardisere bedømmelsen, for bedre kunne sammenligne avlsværdital på tværs af lande. Det var ottende gang workshoppen blev afholdt og antallet af deltagere er stigende, specielt fra Østeuropa er der flere nye deltagere. Et vigtigt punkt op dagsordenen i hele arbejdet er sammenhængen mellem bedømmelserne i de enkelte lande. Efter indførsel af nordiske avlsværdital, er NAV bedømmelserne samlet i et, så de danske bedømmelser er slået sammen Finland og Sverige. Korrelationerne til de andre lande er stadig meget høj, og ikke påvirket synderlig af overgangen til NAV tal. Af vigtige anbefalinger fra workshoppen skal nævnes, at Huld og Bevægelse er vigtige egenskaber, som bør bedømmes i alle lande. Bagyverbredde bedømmes i flere lande, men beregninger viser dog, det ikke bidrager med ny information. Så for at begrænse antallet af egenskaber, ser man ikke nogen grund til at bedømme denne egenskab. Omdrejer placering har også været diskuteret, men Digital Dermatitis - prøv dyrlægens midler Før behandling Efter 3 uger Tlf_ , info@erri-comfort.dk,

27 27 Vi nåede også Cremona-skuet beregninger fremlagt fra USA, viser det ikke er så vigtig en egenskab for koens bevægelse, så der bør ikke bruges flere kræfter på denne egenskab. Bevægelse En stor udfordring for mange af de deltagende lande er bedømmelse af bevægelse. Det er af gode grunde ikke muligt i bindestalde, og hvis gulvet er glat eller pladsen tang, kan det også være et problem i løsdrift stalde. De erfaringer vi har samlet her hjemme viser, at hvis forholdene ellers er gode, er det en ret nem egenskab at bedømme, og vi opnår gode sammenhæng ved vores interne kurser. I England er man langt fremme med bedømmelse af bevægelse, og bedømmelserne bliver brugt til avlsværdital. John Gribbon, England, fortalte desuden at mange landmænd fik bedømt bevægelse på deres besætning, for at kunne dokumentere køernes velfærd, for der efter at få en højre pris for mælken. Det kunne måske også blive tilfældet i Danmark. Den praktiske bedømmelse foregik i en stor besætning, hvor vi blev inddelt i mindre grupper. Den praktiske bedømmelse af bevægelse, som egentlig var et af hoved-temaerne gik lidt i vasken på grund af dårligt vejr, men det er også svært når 40 deltagere skal se den samme ko gå. Efterfølgende blev det besluttet at fremstille en video, som kan bruges til at harmonisere bedømmelsen af bevægelse. Bedømmelse af huld og bevægelse skal der generelt bruges flere kræfter på i fremtiden Huld kan givetvis sige meget om hvor robuste køerne er. Bedømmelse af bevægelse er ikke altid nemt i dagligdagen, så der skal mere fokus på bedømmelsesforhold, for at sikre en god bedømmelse af i sær bevægelse. Gode resultater En sådan workshop medfører altid et tættere samarbejde mellem de mange lande og en nødvendig harmonisering af bedømmelsesarbejdet og dermed bedre avlsværdital for eksteriør. Derfor bakker så mange lande op om aktiviteten, men mange lande lægger det måske til en vis grad i hænderne på afkomsinspektører fra Nordamerika at bedømme deres køer, - men stadig er det vigtigt at vi ser ens på de mange egenskaber. Vigtig er det også, at vi med tiden sorterer ii de egenskaber, der bedømmes, og at nogle fravælges.

28 28 Arveligheden for bevægelse er lav Af Dorothee Boelling og Anders Fogh, Dansk Kvæg Nye beregninger viser, at egenskaben bevægelse i ringe grad er arvelig, og at den har meget høj sammenhæng med andre lemmeegenskaber. Bevægelse er en egenskab, som beskriver, hvordan koen bevæger sig. Hidtil har vi bedømt og avlet efter bedre ben og klove med den antagelse, at en ko med gode ben og klove også har velfungerende og holdbare lemmer. Vi har derudover antaget, at viden om koens bevægelse muligvis kunne give mere viden om holdbare lemmer. Siden august 2004 har afkomsinspektørerne derfor bedømt bevægelse. Det har givet et meget stort datamateriale til at beregne arveligheden af bevægelse. Analyserne viser, at arveligheden for bevægelse er lille. Det vil sige, at det kun er en lille del, af variationen imellem køer, som skyldes arv. Desuden kan en stor del af den genetiske variation, som ses for bevægelse, forklares af hasestilling set bagfra. Det er derfor muligt, at bevægelse ikke skal anvendes i avlsarbejdet som en eksteriøregenskab. Alternativt skal bevægelse måske avlsmæssigt anvendes som en egenskab, der giver ekstra information om sygdomme i lemmer og klove. Dette vil blive undersøgt yderligere. Arveligheden af bevægelse Resultatet af beregningerne for bevægelse viser, at RDM, SDM-DH og Jersey har arveligheder på hhv. 0,10, 0,07 og 0,05. For Holstein er dette på niveau med det, som er fundet i Frankrig, Storbritannien og Canada. Tabel. Genetiske sammenhænge med eksteriør egenskaber De genetiske sammenhænge mellem bevægelse og ben- og klovegenskaber tyder på, at hasestilling set bagfra har den største sammenhæng med bevægelse. Denne sammenhæng findes hos alle racer. Det betyder, at en stor del af variationen for bevægelse kan forklares af hasestilling set bagfra. Dermed er den ekstra værdi af bevægelse begrænset. I udenlandske undersøgelser er den høje sammenhæng mellem hasestilling set bagfra og bevægelse også fundet. Ligeledes har klovhældning og bevægelse en stor sammenhæng i udenlandske undersøgelser, mens vi ikke finder denne sammenhæng i Danmark. Foruden lemmeegenskaberne har overlinie også en signifikant genetisk sammenhæng med bevægelse. Køer med en stram overlinie har således en dårligere bevægelse. Genetiske sammenhænge (korrelationer) mellem bevægelse og lemmeegenskaber RDM SDM-DH Jersey Hasevinkel fra siden -0,77* 0,03* 0,11* Hasestilling bagfra 0,81* 0,73* 0,47* Hasekvalitet 0,41* 0,11* -0,11* Knoglebygning 0,32* 0,01* -0,04* Klovhældning 0,52* -0,10* 0,38* Overlinie 0,27* -0,22* -0,56* (statistisk signifikante sammenhænge er markeret med *)

29 Funktionelt eksteriør og anatomien Af dr. Gordon Atkins, Calgary, Canada 29 Malkekoen af i dag står overfor de største udfordringer nogensinde i mælkeproduktionens historie. Nogle af disse udfordringer indbefatter krav i forbindelse med et ydelsesniveau uden mage, forventning om høj reproduktionsevne, brugen af højenergifoder og belastning fra andre faktorer, der forekommer i moderne management. Længden af en kos produktive liv påvirker besætningens økonomi. Derfor er der altafgørende, at vi øger koens chance for at overleve længere. Koens overlevelse påvirkes af mange arvelige og ikke-arvelige faktorer. Sidstnævnte omfatter staldkonstruktioner, båsestørrelse, lejets beskaffenhed, mælkekvoterestriktioner og muligheden for indsætning af kvier. Arvelige faktorer omfatter den genetiske evne til høj ydelse og ønskelige komponenter i mælken, den funktionelle bygning koen skal have for at udnytte sit produktive og reproduktive potentiale, evnen til at opretholde tilstrækkelig kondition til at modstå fordøjelsesforstyrrelser, til at have et højt immunforsvar og bevæge sig ubesværet. Mange køer får aldrig muligheden for at vise deres fulde genetiske potentiale, fordi deres miljø forhindrer udnyttelsen af de ikke-genetiske faktorer. Traditionelt har det primære i eksteriørvurderingen været helhedskarakteren med stor hensyntagen til dyret selv, dets nærmeste ophav og kåringspoints for andre familiemedlemmer. Mindre vægt blev lagt på vurdering af brugsegenskaber, som nu i store besætninger anses for et effektivt redskab til at forbedre holdbarhed. Arvbarheden på mælkemængde og -komponenter er forholdsvis sikker, fra moderat til høj, hvorimod eksteriøregenskaber har en stor spredning - fra 0,08 til 0,53 - med helhedskarakteren sammenfaldende med ydelsen på 0,26. Selv med den store variation i arvbarheden for funktionelt eksteriør ses det tydeligt, at der er gjort utrolige fremskridt, især for yverform og dairy strength, når vi betragter superkøer fra de sidste 100 år. Funktionelt eksteriør og holdbarheden I dag er fokus, ikke mindst p.g.a. stigende besætningsstørrelse, flyttet fra den enkelte ko til besætningen som helhed. Det kan være svært at vække interesse for avlsprogrammer, især for eksteriørbedømmelse, da der kun findes en beskeden mængde litteratur, der handler om forbindelsen mellem forbedring af et funktionelt eksteriør versus holdbarhed og økonomisk udbytte.den mest nærliggende udfordring for avlsorganisationer er klart at påvise en sammenhæng mellem funktionel type og holdbarhed og at opfordre til at avle efter de egenskaber, de øger holdbarheden. Hvis vi sammenligner en malkeko med en maskine i en fabrik, er det klart, at en produktionsstigning kun er mulig, hvis vi løbende forbedrer maskinens funktion og holdbarhed såvel som det miljø den opererer i. Fremgang i management, staldforhold, ernæring og genetik har hævet vore forventninger til malkekoens ydelse. Det bliver en konstant udfordring at forbedre koens struktur for at den ukueligt kan imødegå stress og være problemfri gennem et langt liv. Trods stadig forbedring af eksteriøret er en væsentlig andel af den genetiske variation i holdbarhed ikke klarlagt for eksisterende type- og ydelsesegenskaber. Nogle tyre, der nedarver udmærket type og ydelse, har alligevel døtre, som afgår tidligt. Vi må bemærke, at mange køer forlader besætningen af ikke-genetiske årsager, og type kan kun bruges som en indirekte indikation for forventet holdbarhed. Almindelig udsætning og frugtbarhedsproblemer må tages i

30 30 betragtning for art forklare resten af historien. Sundhed og døtrefrugtbarhed bliver mere fremherskende i arvelig vurdering, når vi eftersøger nøjagtige forudsætninger for holdbarhed og økonomisk afkast. Det canadiske bedømmelsessystem betegner følgende eksteriøregenskaber som de vigtigste med kendt relation til funktionalitet og holdbarhed: yverform klov- og benbygning med relation til bevægelse bryst- og bugform (dairy strength) kryds- og lændestruktur Yverform Bedømmelsen af yverform og betydningen af yverets enkelte dele er ændret over tid. Enhver diskussion af yverform må indbefatte en detaljeret beskrivelse af ophæng, da fæstet til bugvæggen og bækkenbunden er fundamentalt for yversundhed og holdbarhed. Mange uønskede ændringer af yverets form og placering kan henføres til svagt ophæng. Normal udvikling vil forlænge yverbåndet, men udpræget løst yver eller sprængt yverbånd kan medføre større fare for skader og infektion. Oprindelig var koens yver mere fremskudt, men både yverform, placering og tilhæftning Klov- og benbygning Locomotion er en kvalitativ bedømmelse af koens evne til at gå normalt. Der ses ikke kun på lemmernes bygning, men også bevægelsesmekanismer, derunder frihed for halthed og kravene til gulvets beskaffenhed. Denne bedømmelse er indført i flere lande. Koen observeres under gang, og både føddernes placering og skridtlængden iagttages. Når koen står stille, er vægten fordelt ligeligt på hvert baglem, men under bevægelse skifter tyngdepunktet fra side til side og dermed vægten på yder- og inderklov. Yderkloven belaer arvelige. Udvalg efter højere ydelse over de sidste 250 år har forårsaget større yvervolumen, og som et resultat heraf er tyngdepunktet flyttet bagud. Flere forsøg har vist et sikkert forhold mellem yverform og holdbarhed. Køer med lange patter er genetisk disponeret for højere forekomst af mastitis. Endvidere ændres koens bevægelse, hvis yveret er dybt og slaskende. Yverform og malkbarhed bidrager med 84 % til holdbarhed. For nylig har canadiske data vist, at bagpatteplacering, yverdybde og yverstruktur har sikker indflydelse på holdbarhed.

31 31 stes mest, og koen har reageret herpå, således at yderkloven er større end inderkloven og har tykkere sål. Selv med disse tilpasninger giver den øgede belastning af yderkloven større forekomst af halthed. Flere forskere har påvist relation mellem lemmeegenskaber og klinisk halthed. Arvelighedsgraden bedømmes til 0,08 0,30, men alligevel er lemmerne den egenskab som, efter justering for ydelse, har størst indflydelse på det økonomiske udbytte. Der er også fundet sammenhæng mellem lemmeegenskaber og drægtighedsresultater. Bryst- og midtstykke (Dairy strength) Historisk set er ekstrem størrelse og format foretrukket på dyrskuer og ved kåring, men disse bygningstræk har ingen eller negativ indflydelse på holdbarhed. I Canadas bedømmelsessystem straffes størrelse nu, medens en ko med ønskelig dairy strength har en velrundet, åben rib, bredt bryst og tilstrækkelig dybde til at omsætte store mængder foder. I Canada er vurdering af Body Condition for nylig indført på forsøgsbasis, og denne egenskab vil måske blive inddraget i indeks for døtrefrugtbarhed. Det skal ikke have indflydelse på karakteren for dairy strength. Koen skal ikke have en høj karakter for malkepræg, fordi den er tynd. Relation mellem Body Condition og reproduktionsevne er veldokumenteret. Det er f.eks. fundet, at køer med lavt Body Condition score har længere kælvningsinterval. Rummeligt midtstykke sammen med malkepræg er attråværdige egenskaber til fremme af koens evne til omsætning af store mængder grovfoder, opretholde høj ydelse og god reproduktionsevne. Kryds- og lændestruktur En malkekos kryds forbinder flere vigtige anatomiske dele gennem bækkenregionen. Baglemmerne slutter sig til bækkenet gennem omdrejerne, yveret er fæstnet til bugvæggen, som igen er hæftet til bækkenet gennem en sene og yverets bageste del direkte til bækkenbunden gennem yverbåndet. For nu art fuldende forbindelsen, så er lænden direkte fæstnet til bækkenet gennem korsbenet. Uden tilstrækkelig styrke i dette område vil koens produktive liv blive alvorligt truet. Hofte- og sædebenenes placering bestemmer bækkenets mulighed for at give plads til et højt og bredt yver. Et bredt kryds med passende hældning giver en bækkenstruktur, som bevirker lettere passage for kalven ved fødsel og den nødvendige væskeudledning efter kælvning. Den ideelle krydsform fås, når sædebenene er placeret en smule lavere end hoftebenene. Unormaliteter som f.eks. indstukket halerod anses for negativt m.h.t. frugtbarhed. Opsvajet kryds er uønsket, da det udover større risiko for infektion også er arveligt forbundet med længere kælvningsinterval. Forsøg har vist, at dyr med smalt kryds og høje sædeben har overvægt af vanskelige kælvninger og tilbageholdt efterbyrd.

32 32 Udfordringer og sund fornuft Mælkeproducenterne/kvægavlerne står overfor en stor udfordring i konstant at forbedre malkekoens brugsegenskaber for at kunne opfylde fremtidige behov vedrørende ydelses- og reproduktionskrav. Da eksteriøregenskaber er arvelige og koblet til funktionalitet, er udvælgelse efter eksteriør et effektivt redskab til fremme af brugsegenskaber. I deres indsats for at opnå stadig genetisk fremgang må avlsorganisationerne fortsætte med at præcisere sammenhængen mellem disse to faktorer og støtte avlsprogrammer samt lægge vægt på de funktionelle typekarakteristika som indbefatter holdbarhed. Vi er klædt på med mere nøjagtige udvælgelses- og bedømmelsesredskaber end nogensinde før. Imidlertid er sunde beslutninger stadig afhængige af en fundamental balance mellem forskning og sund fornuft. Det er hvad seriøse avlere har udnyttet gennem de sidste 100 år. Vi må sikre, at vi bruger vore genetiske redskaber klogt til at opnå fortsat genetisk fremgang, der sætter funktionalitet i højsædet i et miljø med moderne management. Vi dyrker viden i verdensklasse Vores produktionsresultater: Landbrugsvej Odense S Tlf

33 33 Køer med høje ydelsesindekser giver mere mælk, fedt og protein Af Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg M-, F- og P-indekserne samt avlsværdital for fedt- og proteinprocenter beregnes ud fra registrerede ydelser af mælk, fedt og protein ved hver enkelt kontrollering. Avlsværditallene for ydelse er oprindeligt i kilo, mens de indekser, som findes på stamtavler og andre udskrifter, er standardiserede, så de er nemmere at bruge i avlsarbejdet. De kan dermed ikke umiddelbart oversættes til et antal kilo. Det er dog stadig interessant at vide, hvad der egentlig ligger bag avlsværditallene. Effekt af 20 indeksenheder hos fader Hvis man ser på tyre, er effekten af en forskel på 20 indeksenhed i M-, F-, P-indeks målt på 305-dages ydelsen for døtre i 1. laktation som vist i tabel 1. Indekserne samles i Y-indekset ud fra den økonomiske værdi af mælk, fedt og protein. I Y- indekset indgår mælkeydelsen med en negativ vægt, mens fedt og protein har positive vægte. En forskel på 20 Y-indeksenheder hos faderen giver en effekt på ydelsen af mælk, fedt og protein i 1. laktation som også vist i tabel 1. Hos SDM-DH vil en stigning på 20 F-indeksenheder hos fædrene dermed betyde, at døtrene giver 20,5 kg protein mere på 305 dage i 1. laktation. Et højt Y-indeks kan skyldes, at tyren avler døtre, som giver mange kg fedt, mange kg protein, få kg mælk eller en kombination. En forskel på 20 Y-indeksenheder hos fædrene vil i gennemsnit medføre en forskel på døtrenes 305-dages ydelse på 350 kg mælk, 14 kg fedt og 14 kg protein. Værdien af Y-indekset er beregnet i forbindelse med beregningen af vægtfaktorer i S-indekset. Beregningerne viser, at en forskel i faderens Y-indeks på 20 indeksenheder giver en forskel på det hunlige afkom på kroner. De kroner er merværdien pga. højere ydelse hos koen med høje avlsværdital gennem hele koens produktive levetid. Tabel 1. Effekt af forskel på 20 M-, F- og P-indeksenheder hos faderen på døtrenes 305-dages ydelse i 1. laktation Effekt af 20: Mælkeydelse Fedtydelse Proteinydelse M-indeksenheder 500 F-indeksenheder 20,5 P-indeksenheder 14,0 Y-indeksenheder ,0 14,0 Et godt eksempel på en tyr med et højt Y-index var T. Laluffe. Her en datter fra Højager Holstein, Hjerting.

34 34 HOLSTEINføljetonen Nybyggerne i Billum (4. del) Interview med Anja Møller Hansen og Carsten S. Pedersen, Billum Tiden flyver af sted. Det er nu godt et år siden, at mennesker og dyr flyttede til det derværende stuehus og nye stalde på Søndergaard, Nr. Billumvej 50, Billum. En landmand, der selv har taget en ny stald i brug for et par år siden, fortalte os, at det første år i en ny stald på mange måder er hårdt, - og vi kan kun give ham ret! Det skal da straks siges, at de knap så sjove hændelser og opgaver samt mange arbejdstimer overskygges hurtigt af rigtig mange positive hændelser og oplevelser og ikke mindst glæden ved at arbejde i nye og moderne stalde. Generelt er indkøringsåret gået godt, idet dyrene hurtigt fandt sig godt tilrette. Det kan tydeligt ses, at køerne trives med holdopdeling, af mere plads i sengene og af gummigulv på gangarealerne. Ydelsen er steget pænt over det første år og siden maj, hvor 3. malkning blev en realitet, gik ydelsen op igen. Selvfølgelig har både nogle af vores egne køer og de indkøbte dyr ikke kunne klare flytningen de svage køer viser sig hurtigt i stalden. På det menneskelige plan er det også rart at have arbejdsvenlige forhold. I indkøringsåret har vi haft 2 udefrakommende uheld som har kostet meget energi og et dyk i ydelsen det er der nu heldigvis rettet op på, men det har fyldt mentalt meget, da det ikke er en ønskestart i nye stalde. Medarbejderne tager ansvar Siden sidste nummer, er der sket mange ting på medarbejdersiden. Vi har sagt farvel til 2 danske fodermestre, hvilket ikke er en ønskestart. Vi har nu en dansk fagligt dygtig og meget engageret fodermester, 1 medhjælper med dagligt 4 timer, der også viser stor indle- ven i arbejdet samt 2 ukrainske praktikanter, som vi er utrolig godt tilfredse med. Vi føler nu, at vi har teamet til at udføre arbejdsopgaver og styring i og på gården, samtidig med at der en arbejdsglæde hos ejerne og medarbejderne. Budgettet overskrides med lønudgifter, men det handler også om at være klar til nye udfordringer, når disse kan realiseres. (som omtales senere i artiklen). Nu har vi tid og overskud til at få tingene sat endnu mere i system. Vi er i samarbejde med medarbejderne ved at udarbejde arbejdsplaner, så den enkelte medarbejder ved præcist, hvad han eller hun skal foretage sig hver dag. Arbejdsplanen laves dels for at hver medarbejder får/har struktur på arbejdsda- Fodersituationen er god for det kommende år

35 35 Vi er ved at være godt dus med teknikken omkring fodring, malkning m.m. gen, at arbejdstiden kan overholdes samt at der er forståelse for hinandens arbejdsopgaver den ene medarbejder er ligeså vigtig som den anden. Vores opgave er at få alle medarbejdere til at samarbejde som et team, da vi er af den opfattelse, at vi derved opnår de bedste resultater. Samtidigt skulle det gerne give en sjov arbejdsplads, hvor der er respekt for hinandens arbejde. Medarbejderne er selv meget optaget af at få lavet arbejdsplanerne, så her er vi utrolig heldige med at have så engagerede medarbejder, der selv tager ansvar. Bedre eller anderledes Der er selvfølgelig ting, der kunne gøres bedre og anderledes ved et byggeri og derpå følgende opstart i nye stalde. Vi er kommet frem til, at vi fremover ikke vil bruge et rådgivningsfirma til f.eks. tegning af stald. Vi valgte ved byggestart at få asfalt på opsamlingspladsen, men det har vist sig at være knap så heldigt. Når køerne kom sammen på opsamlingen gav det lidt uro, - mest på grund af leg, og det gik for meget ud over deres klove. Vi besluttede at investere i gummigulv til opsamlingspladsen. Som tidligere beskrevet er det utroligt, at ny teknik kan give så mange indkøringsproblemer. Har vi været for naive ved at tro for meget på nogle af sælgerne? Foderanlægget er der brugt rigtig meget tid på, men det har også været det første anlæg, der er opstillet i Danmark. Det skal straks tilføjes, at opbakningen fra Vejrup Maskincenter / Mullerup har været rigtig god, så vi har aldrig været kede af at have købt anlægget. Sikker registrering Kvikkoen bruges også stadigvæk flittigt det er altså arbejdsbesparende og sikrere at kunne indtaste hændelser direkte i Kvikkoen i stedet for at skrive dem på papir eller hånden. På ønskesedlen over ny teknik står der mælkemålere. Ydelseskontrollering ved 3 gange malkning er en tung byrde, og det er faktisk utroligt, at der ikke er nogen lettere metoder når det tages i betragtning, at der findes meget forskelligt teknik. Vi er dog selv ved at opfinde en metode, der kan afhjælpe problemet en del. Vi har altid brugt Jens Erik Nielsen fra Dansire til at gennemgår alle køerne 1 gang årligt og derpå udarbejde en avlsplan. Planen bruges til at målrette avlsarbejdet for den enkelte ko. Som noget nyt har vi begyndt kåring af alle 1. kalvskøer og vi

36 36 HOLSTEINføljetonen Som skrevet i de tidligere følgetoner har vi brugt mange ressourcer på budgetter. I år 2007, som er et indkøringsår har der også været afsat til indkøringstab og dette beløb er for længst brugt. Som nævnt ovenfor, har de 2 uheld taget pynten af kransekagen. Det har været svært at lave budget med en udvidelse fra 80 til 300 køer, idet der har været mange muligheder for plusser og minusser. Der har været endnu en ejendomshandel siden sidst og nogle mangler har vi først kunne se, da stalden var taget i brug. Vi har dog valgt at gøre/købe de ting, for at få det mest effektive ud af de nye forhold. Vi forventer, at budgettet holder nogenlunde det viser og 3. kvartalsopfølgninger. En stigning i mælkeprisen er selvfølgelig kærkommen oven på de investeringer, som vi har foretaget. Det betyder, at vi kommer endnu længere væk fra vores nulpunkt, som er en mælkepris under kr. 2,-. Det er vores opfattelse at mælkeprisen vil svinge mere over tid, men vi er også af den overbevisning, at der er og vil være mangel på mælk i fremtiden. Det er også godt for erhvervet, at prisen følger markedssituationen, da det alt andet lige vil give mere til os producenter. Nu gælder det om at ruste sig til tider med faldende mælkepriser elanvender nu kønssorteret sæd til alle kvierne. Den kønssorterede sæd bruges for at være klar til en kommende udvidelse af koantallet. Vi er godt klar over, at vi er for sent på den i forhold til en mulig udvidelse om 1 år, men vi har ikke turde starte før nu, da vi ønskede at se resultaterne af forsøgene samt beregningerne for anvendelse af kønssorteret sæd. Hvordan var fodersituationen? Vi havde inden byggeriet forsøgt at få tilrettelagt så meget som muligt, og heldigvis manglede vi kun majs i ca. 14 dage. I forhold til denne planlægning skal dog også anføres, at der har været 60 køer samt en række ungdyr mere end budgetteret. Majshøsten 2007 er nu i hus og det tegner lovende. 1.2 og 3 græsslæt gik rigtig godt og de gav nogle pæne udbytter 4. slæt blev ødelagt af vejret, så det blev til græspiller, der er blandet i majsen. Heldigvis har vi nok græs til fordring i de 3 første slæt. Priserne på de indkøbte råvarer er steget pænt over året, men vi har været heldige at få tegnet nogle gode lange kontrakter inden alt for voldsomme prisstigninger satte ind. Har budgettet holdt til virkeligheden? ler mere svingende priser og så huske på stadigvæk at feje ud i hjørnerne. Men vi har stadig ønsker til fremtiden Der er mange måder at ruste sig på. Vores første 5-års køreplan er slut her ultimo 2007, og nu gælder det så om at få nedskrevet nye mål og visioner for gården. Det kan imidlertid ikke bare laves fra dag til dag medarbejderne skal til dels også være med til at sætte deres præg på målsætningerne. Vi har dog taget hul på nogle nye visioner. Vi er i gang med at søge om udvidelse til 750 DE og det kan være en svær proces på grund af lovgivningen på nuværende tidspunkt. Hvis godkendelsen kommer i orden vil vi opføre en ungdyrstald og udvide med flere køer i de eksisterende stalde. Vi arbejder også på etablering af gylleseparering, men her afventer vi forhold, der vil gøre brugen af separeringsanlægget attraktivt. Vi er utrolig glade for at have taget springet til at bygge nyt det har til tider givet mange flere spekulationer, men det har også givet en anden frihed. Vi mener selv, at vi er godt rustet til fremtiden og ser lyst på den ud fra de positive tendenser, der sker omkring os: kvote, der ikke udnyttes optimalt i mange lande samt nye afsætningsmarkeder globalt.

37 29HO12209 SHOTTLE*TV Excellence The Mark of MTOTO x AEROSTAR x INSPIRATION Lucinda Morgan Wolfhard SchulzeMorgan Bassingthorpe Shot Daisy 8 EX-94 2nd German National Show, Oldenburg 2007 Daisy Syndicate, Germany Bidlea Shottle Angel EX-90 2nd 3rd Calver Royal Cornwall Show 2007 Wills Brothers, Pawton Dairy & Wadebridge, Cornwall, UK Jane SteelMorgan Bassingthorpe Shottle Betsy 25 EX-92 Champion Exhibitor Bred Holstein Dairy Event 2005 Harrison Family & Manor Farm, Lincolnshire, UK The excellence of SHOTTLE continues as second crop daughters emerge. Vil du bruge ABS-tyre - så kontakt din leverandør på tlf Dansk ABS v/robert Bruinsma Tlf.: danskabs@ .dk

38 38 Hvad gør vi ved frugtbarhed? Af forsker Anders Christian Sørensen, Det jordbrugsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet Danmark hører til i det gode selskab, når det gælder redskaber til at vende den ugunstige udvikling i hunlig frugtbarhed. Netop derfor har vi et ansvar for at gøre noget ved det. Denne artikel præsenterer to internationale tiltag med danske bidrag. Koens forringede frugtbarhed har været og er blandt de store samtaleemner hos folk med interesse i mælkeproduktion. Over de seneste årtier er det blevet sværere at få køerne med kalv. Frugtbarhed er en meget kompleks egenskab at arbejde med, idet den er påvirket af avlsmæssige forhold, management og en hel del tilfældigheder. Der er ikke længere tvivl om, at der er avlsmæssige aspekter af hunlig frugtbarhed. Men disse er sløret af en masse andre forhold. Hvis vi bruger en enkelt ko som eksempel, kan der være mange grunde til, at hun ikke viser brunst, når vi forventer det i perioden fra 60 til 100 dage efter kælvning. Der kan være såkaldt systematiske årsager som f.eks. høj ydelse i denne periode af laktationen. Men der kan også være tilfældigheder, der spiller ind, såsom halthed i de dage, hvor koen egentlig er i brunst. Alle disse faktorer betyder, at det er svært at se på en ko, om hun har gode arvelige anlæg for at blive med kalv, når det ønskes. Strukturudviklingen har også fået sin del af skylden for en forringet frugtbarhed blandt dagens malkekøer, hvor der er mindre tid pr. ko til brunstobservationer i de store besætninger. Men det er også vigtigt, at bemærke at der er meget stor variation mellem besætninger. Det er således ikke givet, at der vil være problemer med frugtbarheden i en stor besætning. Driftslederen har nemlig også en meget stor betydning for reproduktionsresultatet. I denne artikel vil jeg kort gennemgå to tiltag, der gøres i øjeblikket for at klarlægge og løse problemet med lav frugtbarhed. Spørgeundersøgelse blandt Holsteinpopulationerne Verdensforeningen for Holstein (WHFF) tog i 2005 initiativ til at undersøge status på frugtbarhed i Holsteinpopulationerne i hele verden. WHFF nedsatte en arbejdsgruppe med en amerikaner, en mexicaner og undertegnede, som skulle udføre denne undersøgelse. Vi lavede et spørgeskema, som blev sendt til de nationale Holsteinforeninger i et stort antal lande. Af disse svarede 23. På basis af svarene samlede vi nogle generelle betragtninger, som alle er subjektive vurderinger mere eller mindre baseret på faktiske tal og opgørelser. Generelt har der været en tilbagegang i den observerede frugtbarhed. Det gælder særligt de to intervalegenskaber dage fra kælvning til første inseminering og dage fra første til sidste inseminering. Førstnævnte egenskab er meget påvirket af management, da koen ikke bliver insemineret, før driftslederen vælger at kigge efter brunst. Der har også været en generel tilbagegang rent avlsmæssigt. Her gælder det især ikke-omløber procent, antal insemineringer og antal dage fra første til sidste inseminering. Disse egenskaber afspejler alle koens evne til at blive drægtig ved en given inseminering. Disse udviklinger er stærkest ved køerne, hvorimod det har været omtrent status quo hos kvier. Udviklingen varierede lidt mellem landene. Blandt andet var der en gunstig udvikling avlsmæssigt i de lande, der lægger mest vægt på frugtbarhed i deres samlede selektionsindeks. Det er således ikke umuligt at opnå fremgang, hvis man tilrettelægger sit avlsmål og sin avlsplan derefter. Sikrere avlsværdivurdering Avlsværdivurdering af frugtbarhed bliver kun foretaget i

39 39 15 lande. Af disse er en stor del kommet til indenfor de seneste år. Desværre er der stor forskel på, hvilke egenskaber der avlsværdivurderes i de forskellige lande. Interbull har derfor haft meget arbejde med at forsøge at standardisere hvilke egenskaber der indsendes til den internationale avlsværdivurdering. Dette arbejde pågår fortsat og er af afgørende betydning for en god sammenligning af tyre på tværs af lande. Dette punkt er et af de helt vigtige. I Danmark har vi brugt en del udenlandske tyre som tyrefædre, men desværre har vi ikke altid haft gode varedeklarationer på disse tyre, og det har givet os nogle skuffelser hen ad vejen. Jo bedre den internationale avlsværdivurdering bliver, desto færre skuffelser skulle der gerne blive. Generelt mente de deltagende lande, at vi i dag har de redskaber, der skal til for at ændre udviklingen i den rigtige retning. Men nogle lande pegede på, at vi er nødt til at indsamle bedre registreringer, foretage en bedre avlsværdivurdering og øge døtregruppestørrelsen for ungtyrene. At det er vigtigt at øge døtregruppestørrelsen i nogle lande understreges af, at 9 af 14 lande lå under gennemsnittet på 112 døtre pr. ungtyr. Et enkelt land så lavt som 28 døtre i gennemsnit. Hvis disse lande kan indsamle bedre registreringer og øge døtregruppestørrelsen, kan de ændre udviklingen nationalt. Danmark er blandt klassens bedste i denne sammenhæng. Vi har gode registreringer og Dansire kører med døtregruppestørrelser omkring 140. Det betyder, at danskafprøvede tyre har en sikker afprøvning også for hunlig frugtbarhed. Men vi er også afhængige af, at vores samarbejdspartnere foretager en sikker afprøvning. Og her er der stadig lidt at ønske sig. Frugtbarhedskongres i Liverpool I forbindelse med arbejdet med ovennævnte undersøgelse modtog jeg økonomisk støtte fra Th. Aarups legat, så jeg kunne deltage i en kongres i Liverpool, der udelukkende fokuserede på, hvordan vi kommer videre med arbejdet med malkekoens frugtbarhed. Kongressen havde deltagere fra de fleste lande i Europa, men med en overvægt af briter, deriblandt mange praktiserende dyrlæger. Der var stor fokus på, hvor meget vi ved om de fysiologiske aspekter af hunlig frugtbarhed. De nyeste resultater tyder på, at en af årsagerne til problemet er, at køerne er blevet dårligere til at vise, at de er i brunst. Køerne kommer som sådan ikke senere i brunst end tidligere, men fordi de er blevet dårligere til at vise brunsten, bliver de først opdaget af driftslederen senere. En svagere brunst betyder også, at det er vanskeligere at finde det optimale insemineringstidspunkt med stigende omløberprocent som resultat. Alt dette resulterer selvfølgelig i et længere kælvningsinterval. I tillæg til at køerne er blevet dårligere til at vise brunst bliver der brugt mindre tid på brunstobservationer i de større og større besætninger. En ny engelsk undersøgelse viste, at der i små besætninger blev brugt 3 gange så meget tid til brunstobservation pr. kg produceret mælk, i forhold til besætninger med mere end 150 køer. Forlængede laktationer Et kontroversielt emne, der blev forelagt, er forlængede laktationer. Hvis man bevidst venter med at inseminere køerne f.eks. til efter 150 dage efter kælvning, skulle det formentlig være nemmere at få dem med kalv. Med forlængede laktationer får man færre kælvninger pr. år, men hvis køerne malker ligeså mange laktationer som nu, vil der stadig være nok kælvekvier til rådighed. Der bliver blot en lavere udsætningsprocent pr. år. Der er således perspektiver i forlængede laktationer, som bør undersøges nærmere under danske forhold. Der kan være penge at tjene på dyrlægeregningen, da færre kælvninger betyder

40 40 T Lambada har Hunlig frugtbarhed på 115. Her en god datter fra Per Høgh, Møldrup Samarbejde og indsats Problemet omkring lav frugtbarhed er tydeligvis ikke løst med de tiltag, der er refereret her. Men de er med til at pege i den retning, hvor løsningen skal findes. For det første er det vigtigt at glemme den gammeldags opdeling mellem hvad der er avlsmæssigt og hvad der er management. Dette problem kan kun løses, hvis folk der arbejder indenfor de to felter arbejder sammen. For det andet skal der et langt og sejt træk til for at løse problemet. Den ugunstige avlsmæssige udvikfærre sygdomsforekomster, ikke kun kælvingsrelaterede, men også fordringsmæssige og yversundhedsmæssige. Anvendelsen af forlængede laktationer kan således værre et effektivt managementindgreb, der mindsker problemet med lav frugtbarhed, men det er ikke en løsning. Det mest positive ved kongressen var, at der var en god udveksling mellem avl og management. Jeg mener, at denne udveksling er nødvendig for at vi kan løse problemet og arbejde for at forbedre frugtbarheden. Det kommer tydeligst frem i forbindelse med udviklingen af nye egenskaber til avlsværdivurdering. Det er ikke realistisk at udvikle frugtbarhedsmål, der kræver mere eller mindre intensiv registrering, hvis ikke disse registreringer kan bruges i management af besætningen og de enkelte køer. ling kan vendes, men det vil tage tid at komme tilbage på et fornuftigt niveau. I mellemtiden kan det være nødvendigt at udnytte managementsystemer, der gør frugtbarhed til et mindre problem. Men disse kan ikke stå alene. Den verdensomspændende Holsteinrace er blevet meget kritiseret for det avlsmæssige niveau for frugtbarhed. Men der er en stigende bevidsthed om problemet, og der er som ovenfor nævnt taget initiativer til at gøre noget ved det. Men det er stadigvæk op til den enkelte avlsforening og kvægavlsforening at føre det ud i livet, så frugtbarheden hos Holsteinkoen kan blive bedre i fremtiden.

41 FÅ DET HELE FOR MINDRE Flere kvier til besætningen - brug kønssorteret sæd V Eaton XY V Haslund XY RGK Flak XY Spørg din avlsrådgiver eller inseminør om fordelene ved kønssorteret sæd HELHED I KVÆGAVLEN

42 42 Høje frugtbarhedsindekser giver kortere tomperiode og færre insemineringer pr. drægtighed Af Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen, Dansk Kvæg Frugtbarhedsindekset beregnes ud fra flere egenskaber som alle afspejler forskellige aspekter af frugtbarheden. Tabel 1. Effekt af forskel på 20 indeksenheder i frugtbarhedsindekset hos faderen på døtrenes frugtbarhed i 1. laktation Dage fra kælvning til første inseminering Dage fra første til sidste inseminering Antal insemineringer Effekt af 20 indeksenheder ,08 De egenskaber, der indgår i frugtbarhedsindekset er: Antal insemineringer pr. drægtighed Dage fra første til sidste inseminering Dage fra kælvning til første inseminering Avlsværditallene for frugtbarhedsegenskaberne er oprindelig i antal og dage, mens de indekser, som findes på stamtavler og andre udskrifter, er standardiserede, så de er nemmere at bruge i avlsarbejdet. De kan dermed ikke umiddelbart oversættes. Det er dog stadig interessant at vide, hvad der egentlig ligger bag avlsværditallene. efter kælvning, eller som hurtigt bliver med kalv, når de påbegyndes insemineret, eller begge dele. Hos SDM-DH vil en forskel på 20 indeksenheder for frugtbarhed hos fædrene i gennemsnit betyde, at døtrene har 4 dage kortere interval fra kælvning til 1. inseminering, 10 dage kortere interval fra første til sidste inseminering og 0,08 færre insemineringer pr. drægtighed. Værdien af frugtbarhedsindekset er beregnet i forbindelse med vægtningen i S-indekset. Beregningerne viser, at en forskel i faderens frugtbarhedsindeks på 20 enheder giver en forskel på det hunlige afkom på 280 kr. De 280 kr. er merværdien pga. bedre frugtbarhed hos køer efter tyre med høje avlsværdital gennem hele koens produktive levetid. Effekt af 20 indeksenheder hos fader Hvis man ser på tyre, er effekten af en forskel på 20 indeksenheder i frugtbarhedsindekset målt på døtre i 1. laktation som vist i tabel 1. Et højt frugtbarhedsindeks kan skyldes, at tyren avler døtre, som hurtigt kommer i cyklus D Banker - datter fra Rene Hummelmose, Vinderup

43 66 43 SDM-tøjkollektion SDM har skiftet leverandør og kan nu tilbyde en komplet kollektion af smart fritidsog udstillingstøj. Skjorter, trøjer og jakker leveres med flot broderet SDM-ko, inkluderet i prisen. Varer Pris T-shirt, hvid, forkrympet kraftig kvalitet, inkl. SDM-logo tryk ,75 kr. Bosweel-skjorte, hvid, med korte el. lange ærmer, inkl. broderi ,00 kr. fås også i damemodel. Skjorte, Oxford-vævet, hvid, m. korte og lange ærmer, inkl. broderi ,00 kr. Sweat-shirt, sort, m. rund hals, god kvalitet, inkl. SDM-broderi ,00 kr. Fleece-jakke uden foer, inkl. SDM-broderi. 175,00 kr. Luksus fleece-jakke med vindtæt foer og refleks, inkl. broderi ,00 kr. Jakke, sort, vind- og vandafvisende, m. refleks og aftagelige ærmer ,00 kr. inkl. SDM-broderi Benklæder, hvide, jeans facon ,00 kr. fås også i damemodel med elastik i bag SDM-slips, nobelt og eksklusivt, marineblå m. diskrete SDM-køer ,00 kr. SDM-scoreslips med sjove køer, farverigt design ,00 kr. SDM-cap sort m. SDM-broderi ,00 kr. SDM tøjkollekton skjorte og fleece-jakke. Alle varer (undt. slips) fås fra str. S XXL (bukser ). Overstørrelse fra XXXL + 10% (bukser 116-) Opstart på broderi 50,00 kr. SDM tøjkollektion T-shirt, hvide mønstringsbukser og sort vindjakke med refleks og aftagelige ærmer. Alle priser er ekskl. moms Betaling: 8 dage netto kontant Levering: Ab lager Herning Bestillingsskema kan rekvireres hos TØJ TIL ALLE eller hos SDM Dansk Holstein på tlf Bestilling af tøj foretages direkte hos: TØJ TIL ALLE Metalvej Kolding Tlf Fax Eksklusivt SDM-slips

44 44 Halthed - en ond spiral, hvis kokomforten halter Af dyrlægerne Henrik Martin og Kenneth Krogh, Dansk Kvæg Køer, der har erhvervet sig en klovlidelse eller et andet halthedsproblem, har meget stor risiko for at blive fastholdt i et sygdomskompleks, hvis der ikke tages særlig hensyn til dem. Kroniske skader og gradvis forværring følger, hvis kokomforten for de syge køer er for dårlig. Det skyldes både staldindretning (beskaffenhed af båse, gangarealer m.v) og uhensigtsmæssigt management. Fakta Halthed, ikke mindst i form af klovlidelser, hører til de mest betydende sygdomsproblemer i moderne kvæghold. Tab i forbindelse med klovproblemer omfatter udover direkte udgifter også væsentlige omkostninger på grund af følgelidelser (bl.a. stofskifte- og reproduktionsforstyrrelser) og for tidlig udsætning. Benproblemer er den mest betydende faktor for udviklingen af taberkøer. Ved brug af videoovervågning har amerikanske forskere skabt et betydningsfuldt indblik i hvordan køer færdes og trives i moderne løsdriftsstalde. Dette har blandt andet dannet basis for meget af vores viden Disponerende faktorer for udvikling af hornrelaterede klovlidelser er primært: - Kælvningsrelateret hormonalt betinget svækkelse af strukturer mellem klovben og klovkapsel. - Fodringsmæssige mangler (biotin, zink methionin) eller forstyrrelser (vomacidose). - Belastningsrelaterede forandringer i kloven (forvoksede yderklove på bagben, tyndslidning af sålen, fejlagtig klovpleje (ubalance, ujævnheder, for kraftig beskæring). Fakta Disponerende faktorer for udvikling af infektiøse klovlidelser er primært: - Indkøb af dyr (evt. raske smittebærere) er den væsentligste årsag til introduktion af infektiøse klovlidelser i en besætning. - Spredning og vedligeholdelse af smitten på besætningsniveau afhænger i høj grad af miljøet i stalden (fugtighed, gødningsforurening). om kokomfort og den produktionsmæssige betydning. Der er også kastet lys over mekanismerne bag fastholdelse af halte køer i et sygdomsforløb i den amerikanske videoundersøgelse. Under betingelser hvor køerne har forøget risiko for udvikling af klovlidelser vil graden af kokomfort ofte være afgørende for forløbet. Denne dobbeltvirkende mekanisme for udvikling af klovlidelser er beskrevet af Nigel Cook i figur 1. Konsekvenser af forstyrrelser i normalt hviletidsmønster: Se fig. 2. Ved væsentlig reduktion i ligge-/hviletid og øget ståtid vil klovsundheden påvirkes i negativ retning. Køer der i forvejen er disponeret for klovlidelser vil være ekstra udsatte. Hvis hviletiden er under ca. 10 timer dagligt, må det forventes at koste mælkeydelse. Hviletider under 8 timer dagligt vil i mange tilfælde have direkte sundhedsmæssige konsekvenser især på klovsundheden. En måling af hviletiden i 24 danske malkekvægsbesætninger med sengebåse i 2006 viste at halvdelen af disse havde en hviletid på under 10 timer, hvilket betragtes som kritisk. (Fortsættes)

45 45 Konsekvenser af forstyrrelser i normalt hviletidsmønster: Figur 2. Fordelingen af koens 24 timer under optimale forhold kan påvirkes af kokomforten og resultere i nedsat mælkeydelse og øgede sundhedsmæssige forhold. Staldsystemet har indflydelse på, hvor lang tid koen står, går og bliver malket. Managementrutinerne har indflydelse på hvor lang tid koen ligger. En høj Figur liggetid 1. Kokomfortens giver højere ydelse betydning og bedre for sundhedsniveau. den onde spiral i halthed (modificeret efter Nigel Cook Get lame-stay lame hypothese ). Konsekvenser af forstyrrelser i normalt hviletidsmønster: Figur 2. Fordelingen af koens 24 timer under optimale forhold kan påvirkes Hvad af kokomforten skubber og resultere i nedsat mælkeydelse og øgede sundhedsmæssige forhold. Staldsystemet hviletidsbalancen? har indflydelse på, hvor lang tid koen står, går og bliver malket. Managementrutinerne har indflydelse Flytning på hvor lang af dyr tid til koen andet ligger. stald-en høj liggetid giver højere ydelse og et bedre sundhedsniveau. afsnit vil meget ofte resultere i at de de første dage bruger mere tid på at stå (på bekostning af hviletid). En amerikansk undersøgelse viste, at selv ældre køer med kendskab til staldsystemet brugte 3 timer mere om dagen på at stå ved flytning til et andet staldafsnit omkring kælvning. Det Figur 2. Fordelingen af koens 24 timer under optimale forhold kan påvirkes af kokomforten væsentlig og reduktion resultere i ligge-/hviletid i nedsat og mælkeydelse øget ståtid vil og klovsundheden øgede sundhedsmæssige påvirkes i negativ retning. forhold. Køer Ved der i forvejen er disponeret for klovlidelser vil være ekstra udsatte. må forventes, at kvier, der ikke Hvis Staldsystemet hviletiden er under har indflydelse ca. 10 timer dagligt, på, hvor må det lang forventes tid koen at koste står, mælkeydelse. går og bliver malket. Managementrutinerne har indflydelse på hvor lang tid koen ligger. En høj liggetid kender systemet, vil have endnu sværere ved at tilpasse giver højere ydelse og et bedre sundhedsniveau. sig.