de frafaldstruede unge og deres uddannelsesrejse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "de frafaldstruede unge og deres uddannelsesrejse"

Transkript

1 Parat til uddannelse? de frafaldstruede unge og deres uddannelsesrejse DEA

2 Indhold DEL 1 Centrale tal om de unges uddannelsesvalg og frafald DEL 2 De unge frafaldstruede historier og indsigter DEL 3 Resume fra konferencen Hvor går vejen til 95 pct.? den 24. august 2011 Forfattere: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Karina Ramsløv, konsulent, DEA Line Gry Knudsen, seniorkonsulent, DEA Publikationens del 2 er udarbejdet af Charlotte Hassø, direktør, Hassø Consulting Styregruppe: Anders Bondo Christensen, formand, Danmarks Lærerforening Dorte Lange, formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Danmarks Lærerforening Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler Lederne Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør, DEA Projektgruppe: Jesper Støier, afdelingschef, Danmarks Lærerforening Svend Berg, uddannelseschef, Dansk Erhverv Stine Sund Christensen, uddannelseskonsulent, Danske Erhvervsskoler Lederne Birgitte Slot, chefkonsulent, DI Organisation for Erhvervslivet Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia Lars Bregnehøj Hansen, vicedirektør, Tech College Aalborg Hans Jørgen Kristiansen, tidligere uddannelseschef, CELF, Nakskov og Nykøbing Mette Christiansen, uddannelseskonsulent, HK Danmark Støttet af Lærerstandens Brandforsikring LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Udgiver: DEA Foto: Nicolai Perjesi, Concensus online (konferencebilleder), Søren Osgood (side 3) Dato for udgivelse: september 2011 Design: kroyergrafik.dk 2 DEA 2011

3 forord Jamen, herreste gud. Man kommer på gymnasiet og har tre år til at gå og pille sig selv i navlen nå, hvad synes jeg nu, jeg har lyst til, hvordan udvikler jeg mig osv. På teknisk skole giver man dem tyve uger! Og så skal de ud og afrettes af en mester. De skal ud og agere medarbejdere på en arbejdsplads i stedet for elev på en skole. Det kræver altså meget, hvis man er 16 år! Lærer på erhvervsskole Frafaldet på ungdomsuddannelserne er stigende, og politikere såvel som skolefolk har i flere år afprøvet initiativer, der skal nedbringe frafaldet og sikre, at unge finder den lige vej ind på arbejdsmarkedet. Trods de mange initiativer er vi desværre stadig langt fra målet om, at 95 pct. af en årgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. For mange af de unge er det en uoverstigelig opgave at skulle svare på det store og identitetsskabende spørgsmål: Hvad vil jeg gerne lave resten af mit liv? For nogle endda i en alder af 16 år. De starter på en uddannelse, men gennemfører ikke. For nogle bliver dette til et omvalg, inden de finder den rette hylde. For andre unge bliver det til et frafald. Især er det frafaldet på de danske erhvervsuddannelser, der står i vejen for 95 pct.-målsætningen. Frafaldet på erhvervsuddannelserne udgør en meget kompleks problemstilling, hvilket også aflæses i de sidste fire årtiers skiftende og ofte modsatrettede politiske løsningsmodeller. Når det gælder erhvervsskolernes frafald, findes der ganske enkelt ingen snuptagsløsninger. gennem uddannelsessystemet. Vi identificerer de vigtigste stop, de gør undervejs, og ser på, hvad der kan motivere dem til at gøre deres uddannelse færdig. I rapporten samler vi også op på de centrale tal fra uddannelsesstatistikken. Rapporten er en del af DEAs projekt Parat til uddannelse viden om vejen til 95 pct., der er blevet til i tæt samarbejde med en styregruppe og en projektgruppe. De skal have stor tak for deres bidrag. I tænketanken DEA tror vi på, at en virkningsfuld indsats skal skabes i dialog mellem alle aktører på ungdomsuddannelsesområdet. Kun sammen kan vi få vendt frafald til tilvalg på ungdomsuddannelserne. God læselyst! I tænketanken DEA ønsker vi at sætte fokus på den problemstilling, og derfor afholdt vi den 24. august en konference, hvor relevante aktører bidrog med erfaringer og løsningsforslag, så vi sammen kan komme et skridt nærmere mindre frafald på erhvervsuddannelserne. Denne rapport samler op på konferencens debat. Men den fortæller også de unges historie. Den går bl.a. tæt på 34 unge frafaldstruede, som beskriver deres flakkende rejse Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør, DEA DEA

4 Anbefalinger med på vejen til 95 pct. Mange forhindringer står i vejen for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Det viser både den eksisterende viden, der præsenteres i denne rapports del 1, og de indsigter, der er blevet til på baggrund af 34 frafaldstruede unges historier i rapportens del 2. Også debatten på konferencen Hvor går vejen til 95 pct.?, som DEA afholdt den 24. august 2011 (beskrevet i rapportens del 3) bekræfter, at der ikke mangler udfordringer for hverken de unge selv, for grundskoler, UU-centre, erhvervsskoler eller for myndighederne, når det gælder at få flere unge igennem en ungdomsuddannelse. Konferencens oplæg, paneldebat og ideer fra deltagerne viste dog samtidig, at der er stor interesse for at finde løsninger på de mest centrale udfordringer allerhelst i et tættere samarbejde mellem de relevante parter på området. På baggrund af konklusionerne i rapportens del 1 og 2 samt de mange input fra konferencen har DEA udvalgt tre indsatsområder, som vi anbefaler parterne at arbejde videre med, med det formål at øge de unges uddannelsesparathed og uddannelsernes ungeparathed. De tre indsatsområder er: 1: At skabe bedre afklaring for de unge både i grundskole og på EUD Konferencen viste, at der er stor efterspørgsel efter mere vejledning om ungdomsuddannelse, arbejdsmarked og erhvervsliv i udskolingen (7., 8. og 9. klasse). Samtidig viser DEAs undersøgelse af 34 unge frafaldstruede, at de unge i en alder af år ofte ikke er parate til at skulle svare på det grundlæggende spørgsmål om, hvad de vil arbejde med resten af deres liv. Dette gælder især for de unge, der vælger en erhvervsuddannelse, og som tidligt skal vælge en karrierevej. Deres rejse gennem uddannelsessystemet bliver derfor lang og præget af omvalg eller direkte frafald. Vi har som samfund behov for, at de unge gør deres uddannelsesrejse så kort som muligt. De mange omvalg og frafald koster dyrt for både de unge selv og for samfundet. De unge har defor behov for bedre støtte til afklaring af deres uddannelsesvalg i både grundskolen, i overgangen mellem skole og EUD og ude på de enkelte erhvervsskoler. DEA mener, at gode værktøjer til en bedre afklaring og reducering af omveje på uddannelsesrejsen kan være: At kommunerne stimulerer skolerne til at sætte UEA-orienteringen (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) på dagsordenen i hele udskolingen, herunder tager medansvar for at etablere et tættere samspil mellem skole og det lokale erhvervsliv. Etablering af et korterevarende kursustilbud efter grundskolen, der indeholder en personlig og faglig vejledning, som hjælper den unge til at kunne tage ansvar for egen uddannelse. Dette kunne udbydes som et sommerskoletilbud til de mange unge, som endnu ikke er parate til at starte på en erhvervsskole. Nyt grundforløb på erhvervsuddannelserne, der i højere grad anerkender, at mange unge ikke er parat til at vælge fag, men har behov for et længere basisforløb, inden de vælger den rigtige erhvervsuddannelse. 2: At skabe bedre videndeling og samarbejde mellem relevante aktører Erhvervsskolerne kan ikke løse frafaldsproblemet alene. Problemet er så komplekst, at det kræver et forstærket samspil mellem alle relevante aktører: grundskolen, UU-vejlederne, erhvervsskoler, ungdomsklubber, jobcentre, forældre og de unge selv. En afgørende pointe er, at der er forskel på problemerne og dermed også på, hvordan de skal løses i f.eks. Aalborg og på Lolland. Det indikerer derfor, at der er behov for en tættere 4 DEA 2011

5 kommunal styring, der sikrer udveksling, opsamling og opfølgning på data og viden om unge frafaldstruede. Her ser vi Aarhus Kommunes nye handlingsplan vedr. frafald på ungdomsuddannelserne som en stor inspiration til, hvordan kommunerne i højere grad kan samle aktørerne på tværs af erhvervsuddannelsesområdet og udvikle løsninger og strategier, der er tilpasset regionale eller kommunale udfordringer. DEAs undersøgelse af 34 unge viser bl.a., at mange frafaldstruede går rundt med permanente eller midlertidige personlige kriser. Kriser, som ofte først opdages af erhvervsskolerne efter et stykke tid, og som kan være skyld i, at de ikke gennemfører en erhvervsuddannelse. I nogle tilfælde eksisterer den fornødne viden om den enkelte unge dog allerede i grundskolen, men bringes ikke i spil på UU-centre eller på erhvervsuddannelserne. DEAs undersøgelse viser også, at når unges kriser opdages, er det en betydende faktor i forhold til fastholdelse af de unge i en uddannelse. DEA mener, at gode værktøjer til bedre videndeling og samarbejde kan være: At kommunerne sætter sig i spidsen for at sikre et systematisk samarbejde mellem aktørerne og skaber mulighed for, at informationer om de unges faglige udfordringer, sociale problemer samt eventuelle diagnoser kan videregives fra grundskole til ungdomsuddannelserne på en juridisk og etisk forsvarlig måde. At UU-vejlederne bliver aktive på erhvervsskolerne i samme omfang, som de er i grundskolen og dermed også får mulighed for at dokumentere årsager til unges frafald og omvalg. En dokumentation og viden, der skal returneres og bringes i spil på UU-centre og i grundskoler. At både grundskoler og erhvervsskoler i stigende grad giver mulighed for, at unge med personlige kriser kan blive opdaget, og der tages hånd om de unges problemer på tværs af sektorer. 3: At designe bedre alternativer til de demotiverede unge I dag har vurderingen af unges uddannelsesparathed i slutningen af 9. klasse først og fremmest til formål at fastslå, hvilken vej de uddannelsesparate skal gå i det eksisterende system. I fremtiden bør uddannelsesparathedsvurderingen have større fokus på de unge, der ikke er uddannelsesparate. Der bør være et tilbud til de unge, der, som forskningen og DEAs analyse viser, ikke er klar til at modtage mere undervisning i det eksisterende skoletilbud. Skal 95 pct. -målsætningen være et opnåeligt politisk mål, bør vi, som flere deltagere på DEAs konference foreslog, måske afsøge nye alternativer til de ikke-uddannelsesparate eller demotiverede i stedet for at lade dem begynde på en uddannelse, de i bund og grund hverken er interesserede i eller kvalificerede til. Hvis udbuddet alene er de nuværende ungdomsuddannelser, må man sætte spørgsmålstegn ved, om 95 pct.-målsætningen er realistisk. DEA mener, at flere demotiverede kan sikres en ungdomsuddannelse gennem: Etablering af nye typer af ungdomsuddannelser, der kan stimulere de demotiverede unge i tæt samspil mellem skoler og virksomheder. I Aarhus eksperimenteres f.eks. med virksomhedsskoler, hvor både skoledel og praksisdel foregår på virksomheden. Større anerkendelse af virksomheder, der melder sig til Ny Mesterlære-ordningen. F.eks. gennem større refusion af lærlingeløn eller en ordning, hvor virksomhederne får lov at reklamere med, at de gennem mesterlæreordningen er med til at løfte en stor samfundsopgave. Opsamling og spredning af viden om, hvad de bedste 10. klasses-centre og efterskoler gør rigtigt i omgangen med de unge, når de har held til at forvandle en skoletræt grundskoleelev til et uddannelsesparat ungt menneske. DEA

6

7 del 1 Centrale tal om de unges uddannelsesvalg og frafald Jeg har aldrig vidst, hvad jeg ville. Det var mig selv, der fandt på det med HG, for jeg tænkte, at jeg kan jo lige så godt begynde der så vidste jeg jo, hvad jeg skulle lave de næste to år. Frafaldstruet ung indledning Frafald, omvalg og tvivl om uddannelsesretning præger hverdagen for et stadigt stigende antal unge på ungdomsuddannelserne. Denne rapport fortæller de unge frafaldstruedes historier. Hvilke udfordringer præger deres hverdag, og hvorfor lykkes det dem ikke at gennemføre det studie, som de troede skulle bringe dem sikkert ind på arbejdsmarkedet? Hvilken type hjælp har de brug for, og hvordan kan vi i fællesskab designe en proces, der hjælper de unge på deres vej gennem uddannelsessystemet? Trods en stigende opmærksomhed på og implementering af en række initiativer til at mindske frafald på ungdomsuddannelserne gennem de seneste år er der stadig plads til forbedring. Fremskrivninger viser, at 20 pct. af den ungdomsårgang, der afsluttede folkeskolen i 2009, ikke vil have færdiggjort en ungdomsuddannelse 10 år senere. Efter 25 år står 16,2 pct. af en ungdomsårgang stadig uden en ungdomsuddannelse. På erhvervsuddannelserne falder halvdelen fra deres studie. Dermed mangler en stor gruppe unge et godt fundament at bygge deres fremtid på, og der er stadig lang vej til opfyldelse af den fælles nationale ambition om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Nye opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at frafaldet særligt fra erhvervsuddannelserne er steget støt de seneste 19 år; fra godt afbrudte forløb i 1991 til over afbrudte forløb i 2010 (Danmarks Statistik, 2011). Flere analyser har de senere år dokumenteret det store frafald, der i særlig høj grad rammer de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Frafaldets omfang er altså en kendt størrelse, mens årsagerne til det stigende frafald stadig er uklare. Mange aktører i uddannelsesverdenen, herunder ikke mindst erhvervsskolerne selv, har igangsat initiativer med henblik på at nedbringe frafaldet på erhvervsskoleområdet. Kun ved at tage udgangspunkt i de unge selv kan vi finde nogle af de manglende brikker til dét mysterium, frafaldet stadig synes at være. Vores analyse skal inspirere til at skabe fokus på den fremtidige indsats på området. Denne rapports primære formål er at sætte ansigt på de unge, der gemmer sig bag statistikkens tal. Ved at supplere de eksisterende kvantitative data med kvalitative data fra samtaler med de unge forsøger vi at bidrage til et mere nuanceret billede af de unge frafaldstruedes livssituation og deres udfordringer. Erhvervsskolerne løfter en stor opgave Frafaldet rammer i særlig høj grad erhvervsuddannelserne. Kun lidt over halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse, gennemfører. Dette tal er for det almene gymnasium på 87 pct. Erhvervsuddannelserne står over for en meget stor og kompleks opgave. For det første skal sektoren kunne levere kvalitetsuddannelser til de studerende, så de i fremtiden kan klare sig i konkurrencen på et stadig mere globalt arbejdsmarked og med stadigt stigende faglige krav. For det andet ses der en tendens til, at sektoren er blevet opbevaringssted for unge, der ikke ved, hvad de vil, men skal have tiden til at gå med noget. Erhvervsskolerne skal altså håndtere unge, der shopper rundt for at finde ud af, hvilken profession de skal vælge. Og endelig er erhvervsskolerne dét sted, hvor mange sårbare unge kommer for at få en uddannelse. Disse udfordringer er sektoren endnu ikke gearet til at håndtere. I dag er løsningen groft sagt at putte alle i én klasse og så håbe på, at lærerne på mirakuløs vis kan løfte opgaven. DEA

8 Det kan de på nogle skoler, men det er ikke en holdbar strategi. Og vigtigst af alt: Erhvervsskolesektoren kan ikke løse alle opgaverne alene. Nogle af udfordringerne bør håndteres allerede i folkeskolen. Andre løsninger handler om en bedre overlevering fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Og endelig kræver nogle af problemerne et nyt samspil mellem forskellige relevante aktører, der har en andel i nutidens unge. UU-vejledere, sagsbehandlere, erhvervsskoler m.v. skal samarbejde om at sikre, at fremtidens arbejdsstyrke er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Sektoren er med andre ord nødt til at tage udgangspunkt i de brugere, den har, kortlægge aftagernes behov, systematisere opgaverne og indrette institutionerne, så de bliver i stand til at løfte den komplekse opgave. Særligt vigtigt er det, at der skabes et bedre kendskab til de unge frafaldstuede, deres udfordringer og deres ønsker til uddannelse. Hvad motiverer dem til at vælge en uddannelse i første omgang, og hvorfor falder de fra undervejs? Med dette projekt har vi sat fokus på den særlige gruppe unge, der er truet af frafald af forskellige grunde. Nogle af dem ender op i frafaldsstatistikken, mens andre klarer skærene. Fælles for dem er, at de er særligt udsatte, måske særligt sårbare eller også er de blot ekstra rastløse og har svært ved at finde det, der virkelig motiverer dem. I hvert fald er det fælles for de 34 unge, vi har fulgt i dette projekt, at deres vej gennem ungdomsuddannelsen bedst af alt kan sammenlignes med en rejse. Vel at mærke en rejse med mange omveje og uden tydelig destination. For nogle omsættes de mange stop undervejs til brugbare erfaringer, der giver motivation til at gennemføre, når den rette uddannelse endelig viser sig. For andre giver afbrydelserne en oplevelse af fiasko. Deres historier kan inspirere, når fremtidige strategier for at mindske frafald skal designes. Et arbejdsmarked i forandring Vores arbejdsmarked er under hastig forandring. De ufaglærte jobs forsvinder til lande, hvor arbejdskraften er billigere. Det er konsekvenserne af globaliseringen og vi har sikkert kun set begyndelsen. Derfor er det nødvendigt, at langt flere danske unge får en uddannelse. Ungdomsuddannelse til alle har været på den politiske agenda i de senere år. Såvel rød som blå blok deler overbevisningen om, at der skal satses aktivt på at få flere gennem uddannelsessystemet, hvis vi i Danmark skal være rustet til at møde globaliseringens muligheder og udfordringer. Siden Regeringen, Socialdemokraterne og Radikale Venstre besluttede Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen i november 2006, har det været et fælles nationalt pejlemærke, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Ambitionen om at sikre, at flere unge får en uddannelse blandt andet ved at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne, er dog ikke ny. Allerede i 1993 opstilledes ambitionen om de 95 pct. af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen i forbindelse med Uddannelse til Alle -programmet. Allerede i 80 erne blev frafaldsproblematikken defineret som en af de store udfordringer for erhvervsuddannelserne (Jørgensen, 2011). 95 pct.-målsætningen er en sympatisk ambition, som det er vanskeligt at være uenig i, men samtidig er den en sammensat størrelse. Ambitionen dækker over et politisk ønske om, at langt flere får en ungdomsuddannelse gerne i verdensklasse så vi derigennem kan sikre os, at vi er klædt på til den globale konkurrence. Men den dækker også over et andet behov, der er skabt af den demografiske udvikling; færre yngre skal i fremtiden forsørge flere ældre. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal arbejdsstyrken udvides, og der er ikke råd til, at nogle unge ikke får en uddannelse og dermed et job. Sidst men ikke mindst er uddannelse også blevet et værktøj, der skal sikre større social integration og sikre, at ingen unge efterlades til en tilværelse på overførselsindkomst. 95 pct.- målsætningen er altså blevet et centralt redskab i løsningen af en række samfundsmæssige udfordringer; fra at skabe verdensklasse og bringe os forrest i videnkapløbet til at hjælpe de udsatte unge i samfundet (Jørgensen, 2011). Det store frafald, der har præget ungdomsuddannelserne de senere år, bekymrer derfor mange forskellige samfundsaktører af mange forskellige grunde. Såvel politikere og forskere som skoleledere og lærere er enige om, at der er brug for en bredspektret indsats, der kan hjælpe de unge over alle de forhindringer, de kan møde på deres vej gennem uddannelsessystemet. Det er i denne sammenhæng også nødvendigt, at de unge motiveres til at deltage aktivt i den afklaringsproces, der ligger forud for deres uddannelsesvalg. De unge skal så at sige hjælpes til at tage ansvar for egen uddannelse med en omskrivning af et centralt begreb fra den moderne pædagogik. 8 DEA 2011

9 Uddannelse til alle er 95 pct. det rette mål? Figur 1: Hvad sker der, når de unge forlader folkeskolen? Påbegynder gymnasial uddannelse Påbegynder erhvervsfaglig uddannelse Påbegynder aldrig en ungdomsuddannelse Kilde: UVM s profilmodel, 2009 I de senere år er der kommet øget fokus på behovet for mere og bedre uddannelse. Og aldrig tidligere er så stor en andel af en ungdomsårgang startet på en ungdomsuddannelse. Hele 97,5 pct. af en ungdomsårgang går i gang, og særligt de gymnasiale uddannelser formår at tiltrække et stadigt stigende antal unge. Ca. 60 pct. begynder på en gymnasial uddannelse, lidt over en tredjedel på en erhvervsfaglig uddannelse, mens 2,6 pct. ikke påbegynder nogen ungdomsuddannelse (figur 1). 35,5 pct. 2,6 pct. Det er altså vigtigt at huske, at der stadig er en gruppe, der, som situationen er nu, aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det er relevant at se på, hvordan også denne gruppe unge kan hjælpes i gang med en uddannelse, og hvilken form denne uddannelse skal have. Det er som 60,5 pct.

10 udgangspunkt ikke acceptabelt, at nogle unge står uden uddannelse, men det er samtidig relevant at spørge, om de tilbud, vi i dag kan give de unge, virkelig matcher de behov og kompetencer, de har. Selvom 95 pct.-målsætningen er blevet et fast pejlemærke for mange af de aktører, der befinder sig på uddannelsesområdet, må vi drøfte, om det er en realistisk målsætning at få så mange flere gennem uddannelsessystemet, som det ser ud i dag, eller om vi skal skabe et helt andet tilbud til den lille gruppe af unge, der ikke magter at finde vej gennem uddannelsessystemet. Som også det tværsektorielt og uafhængige forum for ungdomsuddannelserne, Forum 100%, påpeger, så vil der altid være en gruppe unge, der skal tage uddannelse på en anden måde og i et andet tempo end flertallet. Alle skal i princippet have en uddannelse, men midlerne til at få flere gennem uddannelsessystemet må sandsynligvis være nogle andre, end dem der eksisterer i dag. Hvis vi vil have flere og måske endda alle med på uddannelsesvognen, er det vigtigt at huske, at de tiltag, der designes til at hjælpe flere unge igennem uddannelsessystemet, skal tage højde for nogle andre udfordringer, end dem vi håndterer i dag. Hvad enten målet er 95 pct. eller 100 pct. eller et helt tredje og måske mere fleksibelt mål så er den store udfordring altså ikke at få de unge i gang, men at få dem i mål. Trods indsats for at mindske frafald på mange områder er der stadig noget at kæmpe for. Statistikken taler sit tydelige sprog: Lige under 80 pct. af de unge, som forlod folkeskolen i 2009, vil efter 10 år have fået en ungdomsuddannelse, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Der er altså 20,9 pct., der står uden ungdomsuddannelse (Tabel 1). 1 Tabel 1: Andel af en ungdomsårgang i 2009, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse Antal år efter 9. klasse Kilde: UVM s profilmodel, PCt. PCT. MÅLSÆTNING 1 Tallene vedr. gennemførsel stammer fra UVM s profilmodel. Profilmodellen udarbejdes én gang om året og bruges blandt andet til at evaluere målsætningen om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Profilmodellen er en avanceret prognose, som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. I profilmodellen beregnes én gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus, fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseeleverne i de enkelte årstal på deres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (for eksempel fuldførelsesprocenter og overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelser), som er kendt i fremskrivningsåret. 10 DEA 2011

11 Hvor bliver de af? Figur 2: Årsager til manglende uddannelse som 26-årig Ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse Påbegyndt en EUD, men ikke afsluttet Påbegyndt en gymnasial uddannelse, men ikke afsluttet Ser man på de unge, der som 26-årige endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse, er det tydeligt, at årsagen til den manglende uddannelse skyldes frafald. Langt de fleste påbegynder en uddannelse, men falder fra undervejs. Kun hver femte af de unge, der ender op uden uddannelse som 26-årige, har aldrig påbegyndt en uddannelse. Resten har påbegyndt enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, men gennemfører ikke. 11,7 pct. Kilde: UVM s profilmodel, ,2 pct. Tallene viser altså, at langt de fleste stifter bekendtskab med uddannelsessystemet, og hovedudfordringen er derfor at fastholde dem i uddannelsessystemet. Disse unge har på et tidspunkt motivationen til at starte på en uddannelse, men af forskellige grunde har de som 26-årige ikke gennemført det studie, de troede skulle bringe dem sikkert ind på arbejdsmarkedet. Det er et alvorligt problem både for samfundet og for den enkelte, at så mange af de unge ikke får en uddannelse. 88,1 pct.

12 Hvis man ser på gennemførselsprocenterne for de forskellige typer ungdomsuddannelser hver for sig, står det klart, at særligt erhvervsuddannelserne har svært ved at holde på de unge. Det almene gymnasium, der som nævnt tiltrækker 60 pct. af de unge, har en gennemførselsprocent på 87 pct. Herefter følger hf, hhx og htx med gennemførselsprocenter på mellem 70 og 76 pct. Som det ses af tabel 2, er den samlede gennemførelsesprocent på erhvervsuddannelserne 54 pct., hvilket har været sædvanen siden 2003, på nær et kortvarigt fald til 53 pct. i 2007 (tabel 3). tabel 2: Fuldførelsesprocent på ungdomsuddannelserne Kilde: UVM s databank (EAK) Fuldførelsesprocent (modelberegnet) PCT. STX 87 pct. HF 76 pct. HHX 76 pct tabel 3: Færre gennemfører deres erhvervsfaglige uddannelse Kilde: UVM s databank (EAK) Fuldførelsesprocent (modelberegnet) HTX 70 pct. EUD 54 pct PCT Omfang af frafaldet på erhvervsuddannelserne Gennemførselsprocent på EUD årstal 12 DEA 2011

13 På erhvervsuddannelserne (EUD), der er en samlebetegnelse for 110 erhvervsuddannelser, som er placeret under 12 forskellige indgange 2 varierer gennemførselstallene væsentligt. Fra 45 pct. på indgangen Bygnings- og brugerservice til 85 pct. på indgangen Krop og stil (UVM s databank, 2009). Den positive udlægning af tallene i tabel 3 er, at frafaldet ikke et steget de seneste seks år, så måske har de mange initiativer, der er taget for at mindske frafaldet, båret frugt. gennemførsel beskrives disse tiltag, der eksempelvis omfatter udvikling af undervisningen, opkvalificering af lærerne, vejledning samt styrkelse af personlige og sociale kompetencer for at fastholde de unge i uddannelserne. Handlingsplanerne blev indført med virkning fra den 1. januar I perioden er der afsat 50 millioner kr. til arbejdet med særlige indsatser på skolerne og til evaluering af effekten af handlingsplanerne. Erhvervsskolerne igangsætter løbende en række initiativer for at mindske frafaldet. I skolernes handlingsplaner for øget Mest anvendte redskaber til at sikre fastholdelse på erhversskolerne: Redskaber Indsats for flere praktikpladser Undervisningsudvikling Vejledning Mentorordning/kontaktlærer Personlige og sociale indsatser Opkvalificering af lærere Analyse af frafaldsmønstre Psykologisk rådgivning Indsatser til gavn for elever med anden etnisk baggrund end dansk Overgang fra grundforløb til hovedforløb andel af skoler 45 PCT. 39 PCT. 33 PCT. 31 pct. 31 pct. 23 pct. 13 pct. 13 pct. 12 pct. 12 pct. 2 De 12 indgange er: Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur, Krop og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik samt Transport og logistik. DEA

14 Frafaldet i historisk perspektiv Ser man på udviklingen i frafaldet fra EUD over de sidste ca. 20 år, er der et tydeligt billede af, at antallet af unge, der afbryder deres studieforløb, desværre er støt stigende. Ca faldt fra EUD i 1991 mod ca i 2009 dog med et lille fald siden Antallet af fuldførte EUD er, med udsving, nu det samme (ca personer), som det var i 1991 (tabel 4). Når man ønsker at arbejde med at nedbringe frafaldet, er det selvfølgelig vigtigt at se på, hvordan frafaldet opgøres, og hvordan de unges adfærd er i årerne efter, deres studie burde være afsluttet. Danmarks Statistik opgør eksempelvis frafald ved normeret studielængdes afslutning, igen tre og syv år efter, at de skulle have været færdige. På erhvervsuddannelserne har kun 30,9 pct. gennemført deres studie på normeret tid. 52,3 pct. er blevet færdige tre år efter normeret tid, og efter syv år er der stadig 32,4 pct., der ikke har gennemført deres uddannelse eller er i gang med en anden uddannelse. Til sammenligning har 80,4 pct. af de studerende på de gymnasiale uddannelser gennemført deres uddannelse på normeret tid. Efter syv år har 7,4 pct. ikke gennemført deres gymnasieuddannelse (Danmarks Statistik, 2011). For at forstå, hvad der egentlig ligger bag de unges valg og fravalg, er det nødvendigt at kigge på deres videre færd efter, de er stoppet med en uddannelse. antal personer tabel 4: Fuldførte og afbrudte forløb på EUD Fuldførte forløb antal Kilde: Danmarks Statistik, Afbrudte forløb antal årstal antal personer tabel 5: Udvikling i fuldførte og afbrudte forløb på EUD Kilde: Danmarks Statistik, 2011 Afbrudte forløb indeks 100 Fuldførte forløb indeks 100 årstal DEA 2011

15

16 Frafald eller omvalg? Når de unge afbryder deres ungdomsuddannelse, går mange i gang med en anden uddannelse inden for et år eller to. Dermed bør man retfærdigvis tale om et omvalg, og for nogles vedkommende gør denne proces dem en erfaring rigere, der kan gøre dem mere målrettede i forhold til at gennemføre en anden uddannelse. Det, der kan se ud som et frafald i statistikken, er altså måske blot et skift til en anden uddannelse. Tendensen til, at de unge afprøver flere uddannelser, inden de finder den rette hylde, afspejler sig også i udenlandske studier og viser, at overgangen fra grundskole til arbejdsmarkedet via uddannelsessystemet er blevet en mere kompleks og ikke særlig lineær proces (Jørgensen, 2011). Denne tendens ses også tydeligt hos de unge, der er beskrevet i rapportens del 2. Det er derfor relevant at se på, hvad de unge går i gang med efter en afbrudt uddannelse. Her tegner der sig nogle interessante mønstre. Tabel 6-9 viser, at langt de fleste af de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, uanset retning, starter på EUD, når de går i gang igen. Efter STX, HHT og HTX starter mellem 30 og 40 pct. ikke på en ny uddannelse, mens dette tal ligger på 72 pct. for de unge, der falder fra EUD. Unge, der falder fra de gymnasiale uddannelser, er altså i stort omfang omvælgere, der godt ved, hvad de vil i stedet for. På EUD er virkeligheden en anden. Falder man fra her, er det oftere til en tilværelse uden uddannelse (se tal i note til tabel 6-9). En undersøgelse fra AKF (AKF, 2011) viser, at unge, der vælger EUD, ser deres uddannelse som et middel til at komme ind på arbejdsmarkedet og ud og tjene penge i langt højere grad end de unge, der vælger den gymnasiale vej. De sidstnævnte er i langt højere grad påvirket af, hvad deres venner vælger af uddannelse og af lærernes rådgivning. Unge, der vælger EUD, fordi de er skoletrætte, har større risiko for at falde fra, end de unge der ikke angav at være skoletrætte efter grundskolen. Alligevel klarer mange skoletrætte sig igennem EUD, hvilket kan tyde på, at det praksisnære element alligevel formår at motivere de unge. Undersøgelsen fra AKF påpeger også, at de beskæftigelsesambitiøse og fagligt interesserede unge har større chance for at gennemføre, end dem der begrunder deres uddannelsesvalg med muligheden for at tjene penge. Måske er disse unge faldet fra for at få et job i stedet (AKF, 2011). Det vælger omvælgerne: tabel 6: Uddannelsesvalg for unge, som har afbrudt en STX Note: 36,6 pct. er ikke gået i gang med en ny uddannelse. Kilde: UVM s databank (overgang til uddannelse senest 27 mdr. efter frafald) PCT ,4 pct hhx 13,9 pct. HTX 4,2 pct. EUD 34,4 pct. produktionsskoler HF 27,8 pct. professionsbachelor universitetsbachelor andre uddannelser STX KVU 1,7 pct. 0,5 pct. 1,4 pct. 1,0 pct. 4,7 pct. 16 DEA 2011

17 tabel 7: Uddannelsesvalg for unge, som har afbrudt en HTX PCT. EUD 55,5 pct. Note: 31,4 pct. er ikke gået i gang med en ny uddannelse. Kilde: UVM s databank (overgang til uddannelse senest 27 mdr. efter frafald) ,4 pct. HF 14,9 pct. STx 10,8 pct. HHX 6,0 pct. produktionsskoler professionsbachelor HTX KVU 1,0 pct. 1,1 pct. 1,6 pct andre uddannelser 1,7 pct. tabel 8: Uddannelsesvalg for unge, som har afbrudt en HHX Note: 39,6 pct. er ikke gået i gang med en ny uddannelse. Kilde: UVM s databank (overgang til uddannelse senest 27 mdr. efter frafald) PCT ,0 pct. HF 14,3 pct. STx 8,0 pct. HHX 1,5 pct. htx 1,2 pct. EUD 67,7 pct. HTX 1,0 pct produktionsskoler professionsbachelor andre uddannelser 1,6 pct. 1,7 pct. tabel 9: Uddannelsesvalg for unge, som har afbrudt en EUD Note: 72,1 pct. er ikke gået i gang med en ny uddannelse. Kilde: UVM s databank (overgang til uddannelse senest 27 mdr. efter frafald) PCT. HF 9,6 pct. STx 2,5 pct. HHX 5,1 pct. htx 1,0 pct. EUD 36,9 pct. HTX 1,0 pct KVU 5,0 pct. produktionsskoler 22,4 pct. professionsbachelor universitetsbachelor 9,5 pct. andre uddannelser 4,0 pct. 1,1 pct. DEA

18 Tvivlerne Hele 57 pct. af de unge EUD-studerende, der er adspurgt i AKF s undersøgelse, angiver, at de ikke ved folkeskolens afslutning havde et konkret job som perspektiv for valg af uddannelse. Sammenholdt med den viden, at det er de unge med interesse for deres fremtidige arbejdsliv, der har størst sandsynlighed for at gennemføre, tyder det på, at der er brug for en bedre afklaringsproces for de unge, inden de starter på EUD. De skal med andre ord have bedre vejledning, ikke kun om de forskellige uddannelser, men også om de forskellige jobmuligheder, som uddannelserne leder til. Mere erhvervspraktik og bedre samarbejde mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne kunne være vejen frem. På de erhvervsfaglige uddannelser viser andre opgørelser da også, at mange er i tvivl om, hvilken retning de skal vælge, når de starter. En analyse fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved DPU, AU viser, at særligt på det merkantile område tvivler de unge på, om de har valgt den rigtige indgang. Her er mere end hver tredje studerende i tvivl, om de har valgt den rigtige retning, hvilket er næsten dobbelt så mange tvivlere som de øvrige retninger i undersøgelsen. I rapportens del 2 påpeger flere af de unge, at HG, altså den merkantile indgang på EUD, ofte opfattes som et opbevaringssted for unge, der ikke ved, hvilken uddannelse de skal vælge. De faglige forudsætninger og de andre faktorer Når man ser på opgørelsen over de grundlæggende færdigheder, som den unge har på henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, er det tydeligt, at unge på erhvervsuddannelserne skal kæmpe en hårdere kamp for at komme igennem uddannelsessystemet. Deres faglige udgangspunkt er simpelthen dårligere end de gymnasiestuderendes. De unges færdigheder ved afslutning af folkeskolen har ikke overraskende stor betydning for deres valg af uddannelse derefter. Unge med gode boglige evner søger generelt mod de gymnasiale og mere akademisk orienterede uddannelser, mens erhvervsuddannelsernes fokus på praksis tiltrækker unge med mindre stærke boglige evner. Også forhold som folkeskoleelevernes egne oplevelser af for eksempel læselyst, faglig selvtillid og faglig selvopfattelse generelt adskiller eleverne, der senere vælger en gymnasieuddannelse, sig fra dem, der vælger EUD. EUD-eleverne var i deres folkeskoletid generelt mindre motiverede for at læse og havde mindre faglig selvtillid, end de elever der senere valgte en gymnasial uddannelse (AKF, 2011). tabel 10: Andel af elever, som var i tvivl, da de valgte deres EUD-indgang Kilde: CeFU Ungdom på erhvervsuddannelserne (2011) PCT pct. 20 pct. 20 pct. 38 pct. bygge og anlæg mad til mennesker medieproduktion merkantil 18 DEA 2011

19

20 Det faglige niveau spiller altså en væsentlig rolle i de unges valg af uddannelse og påvirker ligeledes deres sandsynlighed for at gennemføre, men også andre faktorer påvirker deres vej gennem uddannelsessystemet. Sideløbende med det øgede fokus på at få flere igennem uddannelsessystemet, er der også kommet en øget bevidsthed om, at det ikke kun er de unges faglige kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en uddannelse. At være parat til at starte på og gennemføre en uddannelse handler i høj grad også om faktorer af mere personlig eller social karakter. Parat til uddannelse? Med Regeringens Ungepakke 2, der trådte i kraft i august 2010, 3 er de unges uddannelsesparathed kommet øverst på dagsordenen. Alle unge, der fra 9. og 10. klasse søger ind på en ungdomsuddannelse, skal uddannelsesparathedsvurderes, hvilket vil sige, at det skal indkredses, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der skal til for at påbegynde enten en gymnasial eller en EUD-uddannelse. Vurderingen foretages af vejlederne på landets UU-centre. Der gives ingen operationel beskrivelse af, hvordan uddannelsesparatheden vurderes hos en elev, men i og med at parathedsvurderingen skal hvile på en vurdering af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer, antydes det, at der er tale om et bredt kompetenceideal. Til de faglige kompetencer hører naturligvis, at eleven har de faglige kundskaber og færdigheder, som er nødvendige for at kunne klare sig på den ønskede ungdomsuddannelse, hvilket vil være afhængigt af, hvilken ungdomsuddannelse der er tale om. Til de sociale kompetencer hører blandt andet, at den unge har evne til at fungere i et studiemiljø med krav til selvstændighed og samarbejde. Den personlige dimension handler om, at eleven skal kunne forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. UVM beskriver parathedsvurderingen således: At være parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse vil sige, at den unge er motiveret for at fortsætte den læringsproces, som grundskolens almene læring danner grundlag for, og at han/hun har forudsætninger for at vælge en uddannelse. Den læring, der skal ske i ungdomsuddannelserne, bygger på de forudsætninger for læring, de unge har med sig fra grundskolen. Men ungdomsuddannelserne skal på hver deres måde også bidrage til de unges generelle læring og ikke kun til fagspecifik læring. Læringen kan både være boglig, som primært gælder for de gymnasiale uddannelsers vedkommende, og praktiskhåndværksmæssig, som primært gælder for erhvervsuddannelserne. De personlige, sociale og almenfaglige forudsætninger skal således udvikles, ikke alene i folkeskolen, men også i ungdomsuddannelserne (UVM, 2010). Erfaringerne med uddannelsesparathedsvurderingerne er selvsagt begrænsede, da loven kun har været gældende et år, og det er derfor svært at sige, om det at få vurderingen ikke-parat har fået nogle til at ændre deres første ønske om uddannelse. Man kan dog ved at læse søgemønstrene for de elever, der netop har afsluttet 9. klasse i 2011 se, at en del flere har søgt 10. klasse, end det har været tilfældet de forgangne år. I alt tager 49,0 pct. 10. klasse, mens tallet i 2010 var 47,6 pct. De første analyser af parathedsvurderingerne peger endvidere på, at halvdelen af de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate af deres UU-vejleder, efterfølgende alligevel vurderes parate af gymnasierne (UVM, 2011). Det er selvfølgelig interessant at se, om det er disse unge, der sidenhen møder udfordringer på deres vej gennem uddannelserne. I det hele taget er UU-vejledernes rolle med at spotte de unge, der senere hen får problemer og hjælpe dem til en afklaring, helt central. De diskrete problembærere Afklaringen vanskeliggøres af, at de unge ikke altid ønsker at fortælle om de problemer, de bærer rundt på. Dette er tilfældet hos flere af de unge, hvis historier er beskrevet i rapportens del 2. De ønsker ikke at ligge nogen til besvær og fortæller derfor ikke om sygdom i familien eller et voksende hashmisbrug. Først når problemerne stiger dem over hovedet, og de bliver årsag til fravær eller manglende opgaveaflevering, opdages de af skolen. 3 Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de Radikale. Aftalen blev benævnt Ungepakke 2 og blev i foråret 2010 udmøntet i lovgivning. Nogle af de væsentlige elementer i Ungepakke 2 er de åriges pligt til at følge en uddannelsesplan ved at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og etableringen af kommunale tilbud affødt heraf samt vurdering af uddannelsesparathed. 20 DEA 2011

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU-Sjælsø Ungdommens Uddannelsesvejledning Aftenens program Om UU-Sjælsø Yderligere informationsmuligheder om uddannelse Uddannelsessystemet Vejledningsforløbet Parathedsvurdering Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse/10. klasse Ansøgning til ungdomsuddannelse

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 28. april 2015 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Regeringen har som bekendt givet 9.

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

1. År 2011 blev et flot praktikplads år

1. År 2011 blev et flot praktikplads år Marts 2012 Nyt om uddannelse 1. År 2011 blev et flot praktikplads år Indgåede uddannelsesaftaler 2011 2010 2011 Procent (i hele tal) Bil, fly og andre transportmidler 2.173 2.135-2 % Bygge og anlæg 5.156

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2012 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 11 4. Tema: Frafaldet 6 måneder efter uddannelsesstart...

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Kvalitetsrapport UU Haderslev 2012

Kvalitetsrapport UU Haderslev 2012 Kvalitetsrapport UU Haderslev 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Overgang fra 9. og 10. klasse... 4 Uddannelsesvalg efter 9. og 10. klasse marts 2012... 4 Tilmeldinger fra 9.

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk Gangen i oplægget Situationen Paradokser Perspektiver på uddannelsesvalget Unges brug af ungdomsuddannelserne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse

Læs mere

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop

Eleven i centrum. Hvem er I? Hvad vil I? Hvem er vi? Hvad vil vi? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Eleven i centrum Hvem er I? Hvad vil I? Arbejdssted, arbejdsfunktion, forventninger til workshop Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvorfor er vi her, opbygning af workshop - VIDENDELING Eleven i centrum den perfekte

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere