de frafaldstruede unge og deres uddannelsesrejse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "de frafaldstruede unge og deres uddannelsesrejse"

Transkript

1 Parat til uddannelse? de frafaldstruede unge og deres uddannelsesrejse DEA

2 Indhold DEL 1 Centrale tal om de unges uddannelsesvalg og frafald DEL 2 De unge frafaldstruede historier og indsigter DEL 3 Resume fra konferencen Hvor går vejen til 95 pct.? den 24. august 2011 Forfattere: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Karina Ramsløv, konsulent, DEA Line Gry Knudsen, seniorkonsulent, DEA Publikationens del 2 er udarbejdet af Charlotte Hassø, direktør, Hassø Consulting Styregruppe: Anders Bondo Christensen, formand, Danmarks Lærerforening Dorte Lange, formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Danmarks Lærerforening Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler Lederne Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør, DEA Projektgruppe: Jesper Støier, afdelingschef, Danmarks Lærerforening Svend Berg, uddannelseschef, Dansk Erhverv Stine Sund Christensen, uddannelseskonsulent, Danske Erhvervsskoler Lederne Birgitte Slot, chefkonsulent, DI Organisation for Erhvervslivet Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia Lars Bregnehøj Hansen, vicedirektør, Tech College Aalborg Hans Jørgen Kristiansen, tidligere uddannelseschef, CELF, Nakskov og Nykøbing Mette Christiansen, uddannelseskonsulent, HK Danmark Støttet af Lærerstandens Brandforsikring LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Udgiver: DEA Foto: Nicolai Perjesi, Concensus online (konferencebilleder), Søren Osgood (side 3) Dato for udgivelse: september 2011 Design: kroyergrafik.dk 2 DEA 2011

3 forord Jamen, herreste gud. Man kommer på gymnasiet og har tre år til at gå og pille sig selv i navlen nå, hvad synes jeg nu, jeg har lyst til, hvordan udvikler jeg mig osv. På teknisk skole giver man dem tyve uger! Og så skal de ud og afrettes af en mester. De skal ud og agere medarbejdere på en arbejdsplads i stedet for elev på en skole. Det kræver altså meget, hvis man er 16 år! Lærer på erhvervsskole Frafaldet på ungdomsuddannelserne er stigende, og politikere såvel som skolefolk har i flere år afprøvet initiativer, der skal nedbringe frafaldet og sikre, at unge finder den lige vej ind på arbejdsmarkedet. Trods de mange initiativer er vi desværre stadig langt fra målet om, at 95 pct. af en årgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. For mange af de unge er det en uoverstigelig opgave at skulle svare på det store og identitetsskabende spørgsmål: Hvad vil jeg gerne lave resten af mit liv? For nogle endda i en alder af 16 år. De starter på en uddannelse, men gennemfører ikke. For nogle bliver dette til et omvalg, inden de finder den rette hylde. For andre unge bliver det til et frafald. Især er det frafaldet på de danske erhvervsuddannelser, der står i vejen for 95 pct.-målsætningen. Frafaldet på erhvervsuddannelserne udgør en meget kompleks problemstilling, hvilket også aflæses i de sidste fire årtiers skiftende og ofte modsatrettede politiske løsningsmodeller. Når det gælder erhvervsskolernes frafald, findes der ganske enkelt ingen snuptagsløsninger. gennem uddannelsessystemet. Vi identificerer de vigtigste stop, de gør undervejs, og ser på, hvad der kan motivere dem til at gøre deres uddannelse færdig. I rapporten samler vi også op på de centrale tal fra uddannelsesstatistikken. Rapporten er en del af DEAs projekt Parat til uddannelse viden om vejen til 95 pct., der er blevet til i tæt samarbejde med en styregruppe og en projektgruppe. De skal have stor tak for deres bidrag. I tænketanken DEA tror vi på, at en virkningsfuld indsats skal skabes i dialog mellem alle aktører på ungdomsuddannelsesområdet. Kun sammen kan vi få vendt frafald til tilvalg på ungdomsuddannelserne. God læselyst! I tænketanken DEA ønsker vi at sætte fokus på den problemstilling, og derfor afholdt vi den 24. august en konference, hvor relevante aktører bidrog med erfaringer og løsningsforslag, så vi sammen kan komme et skridt nærmere mindre frafald på erhvervsuddannelserne. Denne rapport samler op på konferencens debat. Men den fortæller også de unges historie. Den går bl.a. tæt på 34 unge frafaldstruede, som beskriver deres flakkende rejse Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør, DEA DEA

4 Anbefalinger med på vejen til 95 pct. Mange forhindringer står i vejen for, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Det viser både den eksisterende viden, der præsenteres i denne rapports del 1, og de indsigter, der er blevet til på baggrund af 34 frafaldstruede unges historier i rapportens del 2. Også debatten på konferencen Hvor går vejen til 95 pct.?, som DEA afholdt den 24. august 2011 (beskrevet i rapportens del 3) bekræfter, at der ikke mangler udfordringer for hverken de unge selv, for grundskoler, UU-centre, erhvervsskoler eller for myndighederne, når det gælder at få flere unge igennem en ungdomsuddannelse. Konferencens oplæg, paneldebat og ideer fra deltagerne viste dog samtidig, at der er stor interesse for at finde løsninger på de mest centrale udfordringer allerhelst i et tættere samarbejde mellem de relevante parter på området. På baggrund af konklusionerne i rapportens del 1 og 2 samt de mange input fra konferencen har DEA udvalgt tre indsatsområder, som vi anbefaler parterne at arbejde videre med, med det formål at øge de unges uddannelsesparathed og uddannelsernes ungeparathed. De tre indsatsområder er: 1: At skabe bedre afklaring for de unge både i grundskole og på EUD Konferencen viste, at der er stor efterspørgsel efter mere vejledning om ungdomsuddannelse, arbejdsmarked og erhvervsliv i udskolingen (7., 8. og 9. klasse). Samtidig viser DEAs undersøgelse af 34 unge frafaldstruede, at de unge i en alder af år ofte ikke er parate til at skulle svare på det grundlæggende spørgsmål om, hvad de vil arbejde med resten af deres liv. Dette gælder især for de unge, der vælger en erhvervsuddannelse, og som tidligt skal vælge en karrierevej. Deres rejse gennem uddannelsessystemet bliver derfor lang og præget af omvalg eller direkte frafald. Vi har som samfund behov for, at de unge gør deres uddannelsesrejse så kort som muligt. De mange omvalg og frafald koster dyrt for både de unge selv og for samfundet. De unge har defor behov for bedre støtte til afklaring af deres uddannelsesvalg i både grundskolen, i overgangen mellem skole og EUD og ude på de enkelte erhvervsskoler. DEA mener, at gode værktøjer til en bedre afklaring og reducering af omveje på uddannelsesrejsen kan være: At kommunerne stimulerer skolerne til at sætte UEA-orienteringen (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) på dagsordenen i hele udskolingen, herunder tager medansvar for at etablere et tættere samspil mellem skole og det lokale erhvervsliv. Etablering af et korterevarende kursustilbud efter grundskolen, der indeholder en personlig og faglig vejledning, som hjælper den unge til at kunne tage ansvar for egen uddannelse. Dette kunne udbydes som et sommerskoletilbud til de mange unge, som endnu ikke er parate til at starte på en erhvervsskole. Nyt grundforløb på erhvervsuddannelserne, der i højere grad anerkender, at mange unge ikke er parat til at vælge fag, men har behov for et længere basisforløb, inden de vælger den rigtige erhvervsuddannelse. 2: At skabe bedre videndeling og samarbejde mellem relevante aktører Erhvervsskolerne kan ikke løse frafaldsproblemet alene. Problemet er så komplekst, at det kræver et forstærket samspil mellem alle relevante aktører: grundskolen, UU-vejlederne, erhvervsskoler, ungdomsklubber, jobcentre, forældre og de unge selv. En afgørende pointe er, at der er forskel på problemerne og dermed også på, hvordan de skal løses i f.eks. Aalborg og på Lolland. Det indikerer derfor, at der er behov for en tættere 4 DEA 2011

5 kommunal styring, der sikrer udveksling, opsamling og opfølgning på data og viden om unge frafaldstruede. Her ser vi Aarhus Kommunes nye handlingsplan vedr. frafald på ungdomsuddannelserne som en stor inspiration til, hvordan kommunerne i højere grad kan samle aktørerne på tværs af erhvervsuddannelsesområdet og udvikle løsninger og strategier, der er tilpasset regionale eller kommunale udfordringer. DEAs undersøgelse af 34 unge viser bl.a., at mange frafaldstruede går rundt med permanente eller midlertidige personlige kriser. Kriser, som ofte først opdages af erhvervsskolerne efter et stykke tid, og som kan være skyld i, at de ikke gennemfører en erhvervsuddannelse. I nogle tilfælde eksisterer den fornødne viden om den enkelte unge dog allerede i grundskolen, men bringes ikke i spil på UU-centre eller på erhvervsuddannelserne. DEAs undersøgelse viser også, at når unges kriser opdages, er det en betydende faktor i forhold til fastholdelse af de unge i en uddannelse. DEA mener, at gode værktøjer til bedre videndeling og samarbejde kan være: At kommunerne sætter sig i spidsen for at sikre et systematisk samarbejde mellem aktørerne og skaber mulighed for, at informationer om de unges faglige udfordringer, sociale problemer samt eventuelle diagnoser kan videregives fra grundskole til ungdomsuddannelserne på en juridisk og etisk forsvarlig måde. At UU-vejlederne bliver aktive på erhvervsskolerne i samme omfang, som de er i grundskolen og dermed også får mulighed for at dokumentere årsager til unges frafald og omvalg. En dokumentation og viden, der skal returneres og bringes i spil på UU-centre og i grundskoler. At både grundskoler og erhvervsskoler i stigende grad giver mulighed for, at unge med personlige kriser kan blive opdaget, og der tages hånd om de unges problemer på tværs af sektorer. 3: At designe bedre alternativer til de demotiverede unge I dag har vurderingen af unges uddannelsesparathed i slutningen af 9. klasse først og fremmest til formål at fastslå, hvilken vej de uddannelsesparate skal gå i det eksisterende system. I fremtiden bør uddannelsesparathedsvurderingen have større fokus på de unge, der ikke er uddannelsesparate. Der bør være et tilbud til de unge, der, som forskningen og DEAs analyse viser, ikke er klar til at modtage mere undervisning i det eksisterende skoletilbud. Skal 95 pct. -målsætningen være et opnåeligt politisk mål, bør vi, som flere deltagere på DEAs konference foreslog, måske afsøge nye alternativer til de ikke-uddannelsesparate eller demotiverede i stedet for at lade dem begynde på en uddannelse, de i bund og grund hverken er interesserede i eller kvalificerede til. Hvis udbuddet alene er de nuværende ungdomsuddannelser, må man sætte spørgsmålstegn ved, om 95 pct.-målsætningen er realistisk. DEA mener, at flere demotiverede kan sikres en ungdomsuddannelse gennem: Etablering af nye typer af ungdomsuddannelser, der kan stimulere de demotiverede unge i tæt samspil mellem skoler og virksomheder. I Aarhus eksperimenteres f.eks. med virksomhedsskoler, hvor både skoledel og praksisdel foregår på virksomheden. Større anerkendelse af virksomheder, der melder sig til Ny Mesterlære-ordningen. F.eks. gennem større refusion af lærlingeløn eller en ordning, hvor virksomhederne får lov at reklamere med, at de gennem mesterlæreordningen er med til at løfte en stor samfundsopgave. Opsamling og spredning af viden om, hvad de bedste 10. klasses-centre og efterskoler gør rigtigt i omgangen med de unge, når de har held til at forvandle en skoletræt grundskoleelev til et uddannelsesparat ungt menneske. DEA

6

7 del 1 Centrale tal om de unges uddannelsesvalg og frafald Jeg har aldrig vidst, hvad jeg ville. Det var mig selv, der fandt på det med HG, for jeg tænkte, at jeg kan jo lige så godt begynde der så vidste jeg jo, hvad jeg skulle lave de næste to år. Frafaldstruet ung indledning Frafald, omvalg og tvivl om uddannelsesretning præger hverdagen for et stadigt stigende antal unge på ungdomsuddannelserne. Denne rapport fortæller de unge frafaldstruedes historier. Hvilke udfordringer præger deres hverdag, og hvorfor lykkes det dem ikke at gennemføre det studie, som de troede skulle bringe dem sikkert ind på arbejdsmarkedet? Hvilken type hjælp har de brug for, og hvordan kan vi i fællesskab designe en proces, der hjælper de unge på deres vej gennem uddannelsessystemet? Trods en stigende opmærksomhed på og implementering af en række initiativer til at mindske frafald på ungdomsuddannelserne gennem de seneste år er der stadig plads til forbedring. Fremskrivninger viser, at 20 pct. af den ungdomsårgang, der afsluttede folkeskolen i 2009, ikke vil have færdiggjort en ungdomsuddannelse 10 år senere. Efter 25 år står 16,2 pct. af en ungdomsårgang stadig uden en ungdomsuddannelse. På erhvervsuddannelserne falder halvdelen fra deres studie. Dermed mangler en stor gruppe unge et godt fundament at bygge deres fremtid på, og der er stadig lang vej til opfyldelse af den fælles nationale ambition om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i Nye opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at frafaldet særligt fra erhvervsuddannelserne er steget støt de seneste 19 år; fra godt afbrudte forløb i 1991 til over afbrudte forløb i 2010 (Danmarks Statistik, 2011). Flere analyser har de senere år dokumenteret det store frafald, der i særlig høj grad rammer de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Frafaldets omfang er altså en kendt størrelse, mens årsagerne til det stigende frafald stadig er uklare. Mange aktører i uddannelsesverdenen, herunder ikke mindst erhvervsskolerne selv, har igangsat initiativer med henblik på at nedbringe frafaldet på erhvervsskoleområdet. Kun ved at tage udgangspunkt i de unge selv kan vi finde nogle af de manglende brikker til dét mysterium, frafaldet stadig synes at være. Vores analyse skal inspirere til at skabe fokus på den fremtidige indsats på området. Denne rapports primære formål er at sætte ansigt på de unge, der gemmer sig bag statistikkens tal. Ved at supplere de eksisterende kvantitative data med kvalitative data fra samtaler med de unge forsøger vi at bidrage til et mere nuanceret billede af de unge frafaldstruedes livssituation og deres udfordringer. Erhvervsskolerne løfter en stor opgave Frafaldet rammer i særlig høj grad erhvervsuddannelserne. Kun lidt over halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse, gennemfører. Dette tal er for det almene gymnasium på 87 pct. Erhvervsuddannelserne står over for en meget stor og kompleks opgave. For det første skal sektoren kunne levere kvalitetsuddannelser til de studerende, så de i fremtiden kan klare sig i konkurrencen på et stadig mere globalt arbejdsmarked og med stadigt stigende faglige krav. For det andet ses der en tendens til, at sektoren er blevet opbevaringssted for unge, der ikke ved, hvad de vil, men skal have tiden til at gå med noget. Erhvervsskolerne skal altså håndtere unge, der shopper rundt for at finde ud af, hvilken profession de skal vælge. Og endelig er erhvervsskolerne dét sted, hvor mange sårbare unge kommer for at få en uddannelse. Disse udfordringer er sektoren endnu ikke gearet til at håndtere. I dag er løsningen groft sagt at putte alle i én klasse og så håbe på, at lærerne på mirakuløs vis kan løfte opgaven. DEA

8 Det kan de på nogle skoler, men det er ikke en holdbar strategi. Og vigtigst af alt: Erhvervsskolesektoren kan ikke løse alle opgaverne alene. Nogle af udfordringerne bør håndteres allerede i folkeskolen. Andre løsninger handler om en bedre overlevering fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Og endelig kræver nogle af problemerne et nyt samspil mellem forskellige relevante aktører, der har en andel i nutidens unge. UU-vejledere, sagsbehandlere, erhvervsskoler m.v. skal samarbejde om at sikre, at fremtidens arbejdsstyrke er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Sektoren er med andre ord nødt til at tage udgangspunkt i de brugere, den har, kortlægge aftagernes behov, systematisere opgaverne og indrette institutionerne, så de bliver i stand til at løfte den komplekse opgave. Særligt vigtigt er det, at der skabes et bedre kendskab til de unge frafaldstuede, deres udfordringer og deres ønsker til uddannelse. Hvad motiverer dem til at vælge en uddannelse i første omgang, og hvorfor falder de fra undervejs? Med dette projekt har vi sat fokus på den særlige gruppe unge, der er truet af frafald af forskellige grunde. Nogle af dem ender op i frafaldsstatistikken, mens andre klarer skærene. Fælles for dem er, at de er særligt udsatte, måske særligt sårbare eller også er de blot ekstra rastløse og har svært ved at finde det, der virkelig motiverer dem. I hvert fald er det fælles for de 34 unge, vi har fulgt i dette projekt, at deres vej gennem ungdomsuddannelsen bedst af alt kan sammenlignes med en rejse. Vel at mærke en rejse med mange omveje og uden tydelig destination. For nogle omsættes de mange stop undervejs til brugbare erfaringer, der giver motivation til at gennemføre, når den rette uddannelse endelig viser sig. For andre giver afbrydelserne en oplevelse af fiasko. Deres historier kan inspirere, når fremtidige strategier for at mindske frafald skal designes. Et arbejdsmarked i forandring Vores arbejdsmarked er under hastig forandring. De ufaglærte jobs forsvinder til lande, hvor arbejdskraften er billigere. Det er konsekvenserne af globaliseringen og vi har sikkert kun set begyndelsen. Derfor er det nødvendigt, at langt flere danske unge får en uddannelse. Ungdomsuddannelse til alle har været på den politiske agenda i de senere år. Såvel rød som blå blok deler overbevisningen om, at der skal satses aktivt på at få flere gennem uddannelsessystemet, hvis vi i Danmark skal være rustet til at møde globaliseringens muligheder og udfordringer. Siden Regeringen, Socialdemokraterne og Radikale Venstre besluttede Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen i november 2006, har det været et fælles nationalt pejlemærke, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Ambitionen om at sikre, at flere unge får en uddannelse blandt andet ved at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne, er dog ikke ny. Allerede i 1993 opstilledes ambitionen om de 95 pct. af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen i forbindelse med Uddannelse til Alle -programmet. Allerede i 80 erne blev frafaldsproblematikken defineret som en af de store udfordringer for erhvervsuddannelserne (Jørgensen, 2011). 95 pct.-målsætningen er en sympatisk ambition, som det er vanskeligt at være uenig i, men samtidig er den en sammensat størrelse. Ambitionen dækker over et politisk ønske om, at langt flere får en ungdomsuddannelse gerne i verdensklasse så vi derigennem kan sikre os, at vi er klædt på til den globale konkurrence. Men den dækker også over et andet behov, der er skabt af den demografiske udvikling; færre yngre skal i fremtiden forsørge flere ældre. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal arbejdsstyrken udvides, og der er ikke råd til, at nogle unge ikke får en uddannelse og dermed et job. Sidst men ikke mindst er uddannelse også blevet et værktøj, der skal sikre større social integration og sikre, at ingen unge efterlades til en tilværelse på overførselsindkomst. 95 pct.- målsætningen er altså blevet et centralt redskab i løsningen af en række samfundsmæssige udfordringer; fra at skabe verdensklasse og bringe os forrest i videnkapløbet til at hjælpe de udsatte unge i samfundet (Jørgensen, 2011). Det store frafald, der har præget ungdomsuddannelserne de senere år, bekymrer derfor mange forskellige samfundsaktører af mange forskellige grunde. Såvel politikere og forskere som skoleledere og lærere er enige om, at der er brug for en bredspektret indsats, der kan hjælpe de unge over alle de forhindringer, de kan møde på deres vej gennem uddannelsessystemet. Det er i denne sammenhæng også nødvendigt, at de unge motiveres til at deltage aktivt i den afklaringsproces, der ligger forud for deres uddannelsesvalg. De unge skal så at sige hjælpes til at tage ansvar for egen uddannelse med en omskrivning af et centralt begreb fra den moderne pædagogik. 8 DEA 2011

9 Uddannelse til alle er 95 pct. det rette mål? Figur 1: Hvad sker der, når de unge forlader folkeskolen? Påbegynder gymnasial uddannelse Påbegynder erhvervsfaglig uddannelse Påbegynder aldrig en ungdomsuddannelse Kilde: UVM s profilmodel, 2009 I de senere år er der kommet øget fokus på behovet for mere og bedre uddannelse. Og aldrig tidligere er så stor en andel af en ungdomsårgang startet på en ungdomsuddannelse. Hele 97,5 pct. af en ungdomsårgang går i gang, og særligt de gymnasiale uddannelser formår at tiltrække et stadigt stigende antal unge. Ca. 60 pct. begynder på en gymnasial uddannelse, lidt over en tredjedel på en erhvervsfaglig uddannelse, mens 2,6 pct. ikke påbegynder nogen ungdomsuddannelse (figur 1). 35,5 pct. 2,6 pct. Det er altså vigtigt at huske, at der stadig er en gruppe, der, som situationen er nu, aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det er relevant at se på, hvordan også denne gruppe unge kan hjælpes i gang med en uddannelse, og hvilken form denne uddannelse skal have. Det er som 60,5 pct.

10 udgangspunkt ikke acceptabelt, at nogle unge står uden uddannelse, men det er samtidig relevant at spørge, om de tilbud, vi i dag kan give de unge, virkelig matcher de behov og kompetencer, de har. Selvom 95 pct.-målsætningen er blevet et fast pejlemærke for mange af de aktører, der befinder sig på uddannelsesområdet, må vi drøfte, om det er en realistisk målsætning at få så mange flere gennem uddannelsessystemet, som det ser ud i dag, eller om vi skal skabe et helt andet tilbud til den lille gruppe af unge, der ikke magter at finde vej gennem uddannelsessystemet. Som også det tværsektorielt og uafhængige forum for ungdomsuddannelserne, Forum 100%, påpeger, så vil der altid være en gruppe unge, der skal tage uddannelse på en anden måde og i et andet tempo end flertallet. Alle skal i princippet have en uddannelse, men midlerne til at få flere gennem uddannelsessystemet må sandsynligvis være nogle andre, end dem der eksisterer i dag. Hvis vi vil have flere og måske endda alle med på uddannelsesvognen, er det vigtigt at huske, at de tiltag, der designes til at hjælpe flere unge igennem uddannelsessystemet, skal tage højde for nogle andre udfordringer, end dem vi håndterer i dag. Hvad enten målet er 95 pct. eller 100 pct. eller et helt tredje og måske mere fleksibelt mål så er den store udfordring altså ikke at få de unge i gang, men at få dem i mål. Trods indsats for at mindske frafald på mange områder er der stadig noget at kæmpe for. Statistikken taler sit tydelige sprog: Lige under 80 pct. af de unge, som forlod folkeskolen i 2009, vil efter 10 år have fået en ungdomsuddannelse, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Der er altså 20,9 pct., der står uden ungdomsuddannelse (Tabel 1). 1 Tabel 1: Andel af en ungdomsårgang i 2009, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse Antal år efter 9. klasse Kilde: UVM s profilmodel, PCt. PCT. MÅLSÆTNING 1 Tallene vedr. gennemførsel stammer fra UVM s profilmodel. Profilmodellen udarbejdes én gang om året og bruges blandt andet til at evaluere målsætningen om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Profilmodellen er en avanceret prognose, som fremskriver udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. I profilmodellen beregnes én gang årligt en ungdomsårgangs samlede uddannelsesstatus, fra de går i 9. klasse og 25 år frem. Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseeleverne i de enkelte årstal på deres vej gennem uddannelsessystemet vil have samme adfærd (for eksempel fuldførelsesprocenter og overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddannelser), som er kendt i fremskrivningsåret. 10 DEA 2011

11 Hvor bliver de af? Figur 2: Årsager til manglende uddannelse som 26-årig Ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse Påbegyndt en EUD, men ikke afsluttet Påbegyndt en gymnasial uddannelse, men ikke afsluttet Ser man på de unge, der som 26-årige endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse, er det tydeligt, at årsagen til den manglende uddannelse skyldes frafald. Langt de fleste påbegynder en uddannelse, men falder fra undervejs. Kun hver femte af de unge, der ender op uden uddannelse som 26-årige, har aldrig påbegyndt en uddannelse. Resten har påbegyndt enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, men gennemfører ikke. 11,7 pct. Kilde: UVM s profilmodel, ,2 pct. Tallene viser altså, at langt de fleste stifter bekendtskab med uddannelsessystemet, og hovedudfordringen er derfor at fastholde dem i uddannelsessystemet. Disse unge har på et tidspunkt motivationen til at starte på en uddannelse, men af forskellige grunde har de som 26-årige ikke gennemført det studie, de troede skulle bringe dem sikkert ind på arbejdsmarkedet. Det er et alvorligt problem både for samfundet og for den enkelte, at så mange af de unge ikke får en uddannelse. 88,1 pct.

12 Hvis man ser på gennemførselsprocenterne for de forskellige typer ungdomsuddannelser hver for sig, står det klart, at særligt erhvervsuddannelserne har svært ved at holde på de unge. Det almene gymnasium, der som nævnt tiltrækker 60 pct. af de unge, har en gennemførselsprocent på 87 pct. Herefter følger hf, hhx og htx med gennemførselsprocenter på mellem 70 og 76 pct. Som det ses af tabel 2, er den samlede gennemførelsesprocent på erhvervsuddannelserne 54 pct., hvilket har været sædvanen siden 2003, på nær et kortvarigt fald til 53 pct. i 2007 (tabel 3). tabel 2: Fuldførelsesprocent på ungdomsuddannelserne Kilde: UVM s databank (EAK) Fuldførelsesprocent (modelberegnet) PCT. STX 87 pct. HF 76 pct. HHX 76 pct tabel 3: Færre gennemfører deres erhvervsfaglige uddannelse Kilde: UVM s databank (EAK) Fuldførelsesprocent (modelberegnet) HTX 70 pct. EUD 54 pct PCT Omfang af frafaldet på erhvervsuddannelserne Gennemførselsprocent på EUD årstal 12 DEA 2011

13 På erhvervsuddannelserne (EUD), der er en samlebetegnelse for 110 erhvervsuddannelser, som er placeret under 12 forskellige indgange 2 varierer gennemførselstallene væsentligt. Fra 45 pct. på indgangen Bygnings- og brugerservice til 85 pct. på indgangen Krop og stil (UVM s databank, 2009). Den positive udlægning af tallene i tabel 3 er, at frafaldet ikke et steget de seneste seks år, så måske har de mange initiativer, der er taget for at mindske frafaldet, båret frugt. gennemførsel beskrives disse tiltag, der eksempelvis omfatter udvikling af undervisningen, opkvalificering af lærerne, vejledning samt styrkelse af personlige og sociale kompetencer for at fastholde de unge i uddannelserne. Handlingsplanerne blev indført med virkning fra den 1. januar I perioden er der afsat 50 millioner kr. til arbejdet med særlige indsatser på skolerne og til evaluering af effekten af handlingsplanerne. Erhvervsskolerne igangsætter løbende en række initiativer for at mindske frafaldet. I skolernes handlingsplaner for øget Mest anvendte redskaber til at sikre fastholdelse på erhversskolerne: Redskaber Indsats for flere praktikpladser Undervisningsudvikling Vejledning Mentorordning/kontaktlærer Personlige og sociale indsatser Opkvalificering af lærere Analyse af frafaldsmønstre Psykologisk rådgivning Indsatser til gavn for elever med anden etnisk baggrund end dansk Overgang fra grundforløb til hovedforløb andel af skoler 45 PCT. 39 PCT. 33 PCT. 31 pct. 31 pct. 23 pct. 13 pct. 13 pct. 12 pct. 12 pct. 2 De 12 indgange er: Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur, Krop og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik samt Transport og logistik. DEA

14 Frafaldet i historisk perspektiv Ser man på udviklingen i frafaldet fra EUD over de sidste ca. 20 år, er der et tydeligt billede af, at antallet af unge, der afbryder deres studieforløb, desværre er støt stigende. Ca faldt fra EUD i 1991 mod ca i 2009 dog med et lille fald siden Antallet af fuldførte EUD er, med udsving, nu det samme (ca personer), som det var i 1991 (tabel 4). Når man ønsker at arbejde med at nedbringe frafaldet, er det selvfølgelig vigtigt at se på, hvordan frafaldet opgøres, og hvordan de unges adfærd er i årerne efter, deres studie burde være afsluttet. Danmarks Statistik opgør eksempelvis frafald ved normeret studielængdes afslutning, igen tre og syv år efter, at de skulle have været færdige. På erhvervsuddannelserne har kun 30,9 pct. gennemført deres studie på normeret tid. 52,3 pct. er blevet færdige tre år efter normeret tid, og efter syv år er der stadig 32,4 pct., der ikke har gennemført deres uddannelse eller er i gang med en anden uddannelse. Til sammenligning har 80,4 pct. af de studerende på de gymnasiale uddannelser gennemført deres uddannelse på normeret tid. Efter syv år har 7,4 pct. ikke gennemført deres gymnasieuddannelse (Danmarks Statistik, 2011). For at forstå, hvad der egentlig ligger bag de unges valg og fravalg, er det nødvendigt at kigge på deres videre færd efter, de er stoppet med en uddannelse. antal personer tabel 4: Fuldførte og afbrudte forløb på EUD Fuldførte forløb antal Kilde: Danmarks Statistik, Afbrudte forløb antal årstal antal personer tabel 5: Udvikling i fuldførte og afbrudte forløb på EUD Kilde: Danmarks Statistik, 2011 Afbrudte forløb indeks 100 Fuldførte forløb indeks 100 årstal DEA 2011

15

16 Frafald eller omvalg? Når de unge afbryder deres ungdomsuddannelse, går mange i gang med en anden uddannelse inden for et år eller to. Dermed bør man retfærdigvis tale om et omvalg, og for nogles vedkommende gør denne proces dem en erfaring rigere, der kan gøre dem mere målrettede i forhold til at gennemføre en anden uddannelse. Det, der kan se ud som et frafald i statistikken, er altså måske blot et skift til en anden uddannelse. Tendensen til, at de unge afprøver flere uddannelser, inden de finder den rette hylde, afspejler sig også i udenlandske studier og viser, at overgangen fra grundskole til arbejdsmarkedet via uddannelsessystemet er blevet en mere kompleks og ikke særlig lineær proces (Jørgensen, 2011). Denne tendens ses også tydeligt hos de unge, der er beskrevet i rapportens del 2. Det er derfor relevant at se på, hvad de unge går i gang med efter en afbrudt uddannelse. Her tegner der sig nogle interessante mønstre. Tabel 6-9 viser, at langt de fleste af de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, uanset retning, starter på EUD, når de går i gang igen. Efter STX, HHT og HTX starter mellem 30 og 40 pct. ikke på en ny uddannelse, mens dette tal ligger på 72 pct. for de unge, der falder fra EUD. Unge, der falder fra de gymnasiale uddannelser, er altså i stort omfang omvælgere, der godt ved, hvad de vil i stedet for. På EUD er virkeligheden en anden. Falder man fra her, er det oftere til en tilværelse uden uddannelse (se tal i note til tabel 6-9). En undersøgelse fra AKF (AKF, 2011) viser, at unge, der vælger EUD, ser deres uddannelse som et middel til at komme ind på arbejdsmarkedet og ud og tjene penge i langt højere grad end de unge, der vælger den gymnasiale vej. De sidstnævnte er i langt højere grad påvirket af, hvad deres venner vælger af uddannelse og af lærernes rådgivning. Unge, der vælger EUD, fordi de er skoletrætte, har større risiko for at falde fra, end de unge der ikke angav at være skoletrætte efter grundskolen. Alligevel klarer mange skoletrætte sig igennem EUD, hvilket kan tyde på, at det praksisnære element alligevel formår at motivere de unge. Undersøgelsen fra AKF påpeger også, at de beskæftigelsesambitiøse og fagligt interesserede unge har større chance for at gennemføre, end dem der begrunder deres uddannelsesvalg med muligheden for at tjene penge. Måske er disse unge faldet fra for at få et job i stedet (AKF, 2011). Det vælger omvælgerne: tabel 6: Uddannelsesvalg for unge, som har afbrudt en STX Note: 36,6 pct. er ikke gået i gang med en ny uddannelse. Kilde: UVM s databank (overgang til uddannelse senest 27 mdr. efter frafald) PCT ,4 pct hhx 13,9 pct. HTX 4,2 pct. EUD 34,4 pct. produktionsskoler HF 27,8 pct. professionsbachelor universitetsbachelor andre uddannelser STX KVU 1,7 pct. 0,5 pct. 1,4 pct. 1,0 pct. 4,7 pct. 16 DEA 2011

17 tabel 7: Uddannelsesvalg for unge, som har afbrudt en HTX PCT. EUD 55,5 pct. Note: 31,4 pct. er ikke gået i gang med en ny uddannelse. Kilde: UVM s databank (overgang til uddannelse senest 27 mdr. efter frafald) ,4 pct. HF 14,9 pct. STx 10,8 pct. HHX 6,0 pct. produktionsskoler professionsbachelor HTX KVU 1,0 pct. 1,1 pct. 1,6 pct andre uddannelser 1,7 pct. tabel 8: Uddannelsesvalg for unge, som har afbrudt en HHX Note: 39,6 pct. er ikke gået i gang med en ny uddannelse. Kilde: UVM s databank (overgang til uddannelse senest 27 mdr. efter frafald) PCT ,0 pct. HF 14,3 pct. STx 8,0 pct. HHX 1,5 pct. htx 1,2 pct. EUD 67,7 pct. HTX 1,0 pct produktionsskoler professionsbachelor andre uddannelser 1,6 pct. 1,7 pct. tabel 9: Uddannelsesvalg for unge, som har afbrudt en EUD Note: 72,1 pct. er ikke gået i gang med en ny uddannelse. Kilde: UVM s databank (overgang til uddannelse senest 27 mdr. efter frafald) PCT. HF 9,6 pct. STx 2,5 pct. HHX 5,1 pct. htx 1,0 pct. EUD 36,9 pct. HTX 1,0 pct KVU 5,0 pct. produktionsskoler 22,4 pct. professionsbachelor universitetsbachelor 9,5 pct. andre uddannelser 4,0 pct. 1,1 pct. DEA

18 Tvivlerne Hele 57 pct. af de unge EUD-studerende, der er adspurgt i AKF s undersøgelse, angiver, at de ikke ved folkeskolens afslutning havde et konkret job som perspektiv for valg af uddannelse. Sammenholdt med den viden, at det er de unge med interesse for deres fremtidige arbejdsliv, der har størst sandsynlighed for at gennemføre, tyder det på, at der er brug for en bedre afklaringsproces for de unge, inden de starter på EUD. De skal med andre ord have bedre vejledning, ikke kun om de forskellige uddannelser, men også om de forskellige jobmuligheder, som uddannelserne leder til. Mere erhvervspraktik og bedre samarbejde mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne kunne være vejen frem. På de erhvervsfaglige uddannelser viser andre opgørelser da også, at mange er i tvivl om, hvilken retning de skal vælge, når de starter. En analyse fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved DPU, AU viser, at særligt på det merkantile område tvivler de unge på, om de har valgt den rigtige indgang. Her er mere end hver tredje studerende i tvivl, om de har valgt den rigtige retning, hvilket er næsten dobbelt så mange tvivlere som de øvrige retninger i undersøgelsen. I rapportens del 2 påpeger flere af de unge, at HG, altså den merkantile indgang på EUD, ofte opfattes som et opbevaringssted for unge, der ikke ved, hvilken uddannelse de skal vælge. De faglige forudsætninger og de andre faktorer Når man ser på opgørelsen over de grundlæggende færdigheder, som den unge har på henholdsvis erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, er det tydeligt, at unge på erhvervsuddannelserne skal kæmpe en hårdere kamp for at komme igennem uddannelsessystemet. Deres faglige udgangspunkt er simpelthen dårligere end de gymnasiestuderendes. De unges færdigheder ved afslutning af folkeskolen har ikke overraskende stor betydning for deres valg af uddannelse derefter. Unge med gode boglige evner søger generelt mod de gymnasiale og mere akademisk orienterede uddannelser, mens erhvervsuddannelsernes fokus på praksis tiltrækker unge med mindre stærke boglige evner. Også forhold som folkeskoleelevernes egne oplevelser af for eksempel læselyst, faglig selvtillid og faglig selvopfattelse generelt adskiller eleverne, der senere vælger en gymnasieuddannelse, sig fra dem, der vælger EUD. EUD-eleverne var i deres folkeskoletid generelt mindre motiverede for at læse og havde mindre faglig selvtillid, end de elever der senere valgte en gymnasial uddannelse (AKF, 2011). tabel 10: Andel af elever, som var i tvivl, da de valgte deres EUD-indgang Kilde: CeFU Ungdom på erhvervsuddannelserne (2011) PCT pct. 20 pct. 20 pct. 38 pct. bygge og anlæg mad til mennesker medieproduktion merkantil 18 DEA 2011

19

20 Det faglige niveau spiller altså en væsentlig rolle i de unges valg af uddannelse og påvirker ligeledes deres sandsynlighed for at gennemføre, men også andre faktorer påvirker deres vej gennem uddannelsessystemet. Sideløbende med det øgede fokus på at få flere igennem uddannelsessystemet, er der også kommet en øget bevidsthed om, at det ikke kun er de unges faglige kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en uddannelse. At være parat til at starte på og gennemføre en uddannelse handler i høj grad også om faktorer af mere personlig eller social karakter. Parat til uddannelse? Med Regeringens Ungepakke 2, der trådte i kraft i august 2010, 3 er de unges uddannelsesparathed kommet øverst på dagsordenen. Alle unge, der fra 9. og 10. klasse søger ind på en ungdomsuddannelse, skal uddannelsesparathedsvurderes, hvilket vil sige, at det skal indkredses, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der skal til for at påbegynde enten en gymnasial eller en EUD-uddannelse. Vurderingen foretages af vejlederne på landets UU-centre. Der gives ingen operationel beskrivelse af, hvordan uddannelsesparatheden vurderes hos en elev, men i og med at parathedsvurderingen skal hvile på en vurdering af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer, antydes det, at der er tale om et bredt kompetenceideal. Til de faglige kompetencer hører naturligvis, at eleven har de faglige kundskaber og færdigheder, som er nødvendige for at kunne klare sig på den ønskede ungdomsuddannelse, hvilket vil være afhængigt af, hvilken ungdomsuddannelse der er tale om. Til de sociale kompetencer hører blandt andet, at den unge har evne til at fungere i et studiemiljø med krav til selvstændighed og samarbejde. Den personlige dimension handler om, at eleven skal kunne forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. UVM beskriver parathedsvurderingen således: At være parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse vil sige, at den unge er motiveret for at fortsætte den læringsproces, som grundskolens almene læring danner grundlag for, og at han/hun har forudsætninger for at vælge en uddannelse. Den læring, der skal ske i ungdomsuddannelserne, bygger på de forudsætninger for læring, de unge har med sig fra grundskolen. Men ungdomsuddannelserne skal på hver deres måde også bidrage til de unges generelle læring og ikke kun til fagspecifik læring. Læringen kan både være boglig, som primært gælder for de gymnasiale uddannelsers vedkommende, og praktiskhåndværksmæssig, som primært gælder for erhvervsuddannelserne. De personlige, sociale og almenfaglige forudsætninger skal således udvikles, ikke alene i folkeskolen, men også i ungdomsuddannelserne (UVM, 2010). Erfaringerne med uddannelsesparathedsvurderingerne er selvsagt begrænsede, da loven kun har været gældende et år, og det er derfor svært at sige, om det at få vurderingen ikke-parat har fået nogle til at ændre deres første ønske om uddannelse. Man kan dog ved at læse søgemønstrene for de elever, der netop har afsluttet 9. klasse i 2011 se, at en del flere har søgt 10. klasse, end det har været tilfældet de forgangne år. I alt tager 49,0 pct. 10. klasse, mens tallet i 2010 var 47,6 pct. De første analyser af parathedsvurderingerne peger endvidere på, at halvdelen af de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate af deres UU-vejleder, efterfølgende alligevel vurderes parate af gymnasierne (UVM, 2011). Det er selvfølgelig interessant at se, om det er disse unge, der sidenhen møder udfordringer på deres vej gennem uddannelserne. I det hele taget er UU-vejledernes rolle med at spotte de unge, der senere hen får problemer og hjælpe dem til en afklaring, helt central. De diskrete problembærere Afklaringen vanskeliggøres af, at de unge ikke altid ønsker at fortælle om de problemer, de bærer rundt på. Dette er tilfældet hos flere af de unge, hvis historier er beskrevet i rapportens del 2. De ønsker ikke at ligge nogen til besvær og fortæller derfor ikke om sygdom i familien eller et voksende hashmisbrug. Først når problemerne stiger dem over hovedet, og de bliver årsag til fravær eller manglende opgaveaflevering, opdages de af skolen. 3 Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de Radikale. Aftalen blev benævnt Ungepakke 2 og blev i foråret 2010 udmøntet i lovgivning. Nogle af de væsentlige elementer i Ungepakke 2 er de åriges pligt til at følge en uddannelsesplan ved at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og etableringen af kommunale tilbud affødt heraf samt vurdering af uddannelsesparathed. 20 DEA 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet 19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Aalborg Kommunes Unge-strategi Aalborg Kommunes Unge-strategi Fælles konference d.13. april 2012 på Tech College Aalborg Formålet med dagen Kort opsamling på Unge-strategien, hvor vi trækker nogle særlige områder frem Tema Frafald i

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse Bidrag til elev- og uddannelsesplanen for elever i 8. klasse Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om elev- og uddannelsesplanen Fra 8. klasse indeholder elev- og uddannelsesplanen

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Aalborg s Unge-strategi

Aalborg s Unge-strategi Aalborg s Unge-strategi Beskæftigelseskonference 12. april 2012 Ved Thomas Krarup Næstformand i Beskæftigelsesudvalget i Aalborg Vinkler på mit oplæg Hvorfor skal vi have en Unge-strategi? Hvad indeholder

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2013

Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium 2013 Fakta og myter om det almene gymnasium Hvordan kan det være et problem, at 39 procent af alle 20-årige unge er i gang med eller har gennemført en almengymnasial

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag

Virksomhedsplan Bilag Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk

Læs mere

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10)

Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Bidrag til elev- og uddannelsesplanen (for elever i 8. klasse 2009-10) Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven Efter 9. eller 10. klasse skal du vælge ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet www.eva.dk Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Temadag om tiltrækning af elever til eud, 3. november 2016 Hvad er EVA? EVA s formål er at

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Dette notat om udskolingen i 2012 omfatter både kommunale og private skoler. I notatet er der især knyttet bemærkninger til de kommunale skoler.

Dette notat om udskolingen i 2012 omfatter både kommunale og private skoler. I notatet er der især knyttet bemærkninger til de kommunale skoler. Udskolingen 202 0. Indledning Dette notat om udskolingen i 202 omfatter både kommunale og private skoler. I notatet er der især knyttet bemærkninger til de kommunale skoler.. Elevernes uddannelsessøgning

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?

Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne? Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8

Alle 10'ere 10./11. skoleår 2,2 3,3 2,0 1,6 EUD 29,3 23,4 31,1 31,4 Gymnasiale 59,8 62,2 58,8 59,5 STU/EGU 2,7 2,9 2,5 2,8 Andet 6,0 8,1 5,7 4,8 Alle 9'ere Hele UU Faxe Næstved Vordingborg 10. skoleår 44,7 48,3 36,8 55,7 EUD 10,6 11,5 11,7 7,8 Gymnasiale 39,9 35,9 46,4 31,6 STU/EGU 0,4 0,2 0,3 0,6 Andet 4,5 4,1 4,8 4,4 Alle 10'ere 10./11. skoleår

Læs mere

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet

Notat vedrørende. EUD-grundforløbet. Mad til mennesker. i Grenaa. Region Midtjylland Regional Udvikling. Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Notat vedrørende EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg Uddannelsesteamet Grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa Notat, November

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014

erhvervsuddannelse ung engagement efterskole lyst til at lære arbejde praktik gymnasieuddannelse uddannelsesplan 1. KVARTAL 2014 efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 1. KVARTAL 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 Kvartalsrapport 1. kvartal 2014. Kvartalsrapporten

Læs mere

Uddannelsesstatistik Juni 2012 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Juni 2012 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Juni 2012 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Hermed månedens leverance af uddannelsesstatistik og uddannelsesniveau for Slagelse Kommune. Placeringsstatistikker: 15 17årige:

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere