Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Transkript

1 Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den sidste gruppe. På den anden side, hvad ville slik være uden dem? Nogle basismadvarer, for eksempel mælk, er helt uden tilsætningsstoffer, og der bruges generelt færre tilsætningsstoffer i økologisk mad. Men at en madvare er uden tilsætningsstoffer, er ikke ensbetydende med, at den er sund. Nogle madvarer har sværere ved at holde sig, hvis der ikke er tilsætningsstoffer i. Det gælder for eksempel mayonnaise eller skinke. Eksempler på nyttige tilsætningsstoffer er vitaminer og mineraler. Madvarer kan være tilsat vitaminer og mineraler, som enten skal erstatte dem, der tabes ved fremstillingen (for eksempel saft), eller berige varene, fordi den gruppe mennesker, der spiser dem, har særlige behov. Der tilsættes blandt andet jod til salt og A-vitamin til margarine. Tjek for eksempel, om dit morgenmadsprodukt er tilsat vitaminer og mineraler. Nok er tilsætningsstoffer kemiske forbindelser, men mange af dem er enten udvundet af eller efterligninger af kemiske stoffer, der findes i naturen. De kan bruges i maden til at give den nye egenskaber. Et eksempel på dette er, at frugter og grøntsager er kilder til både farvestoffer og konserveringsmidler. En lille gruppe mennesker kan ikke tåle et eller flere tilsætningsstoffer, og for dem er varedeklarationer meget nødvendige. Når man ved, hvad man ikke kan tåle, kan man holde øje med ingredienslisten, hvor der altid skal stå, hvilke tilsætningsstoffer der er anvendt. Et eksempel er sødestoffet aspartam, der indeholder phenylalanin, som personer med Føllings sygdom ikke kan tåle. Mad og drikke tilsat aspartam har derfor en advarsel:»indeholder en phenylalaninkilde«. Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side Saml»beviser«og»spor«Hvis du vil vide mere om, i hvilke madvarer du finder tilsætningsstoffer, skal du læse på varedeklarationer. Så et godt sted at starte er at samle varedeklarationer. Du kan også starte med at læse disse to varedeklarationer for chokoladekiks og dressing. Er der tilsætningsstoffer i? Hvad kan holde sig længst? Lav undersøgelser i marken Start med at tjekke madvarerne i køle- og køkkenskabene derhjemme. Hvor længe er maden holdbar? Det vil sige, hvor længe kan du spise leverpostejen og drikke mælken, uden at den smager dårligt, eller du bliver dårlig af det? Er der forskel på holdbarheden af leverpostej og mælk? Hvor længe kan en pose sukker holde sig? Hvorfor kan noget mad holde sig længere end andet? Vær opmærksom på, at når varen først er åbnet, er holdbarheden kortere. I hvilke madvarer er der tilsætningsstoffer, og i hvilke er der ikke? Hvilken slags tilsætningsstoffer finder man i de forskellige typer madvarer? Kan du få læskedrikke både med og uden tilsætningsstoffer? Hvilke tilsætningsstoffer finder du i økologisk mad? I supermarkedet er der mange flere mad- og drikkevarer, som I kan studere nærmere. Se efter en bestemt kategori tilsætningsstoffer, for eksempel konserveringsmidler, eller tjek ud, om der findes slik eller is helt uden tilsætningsstoffer. Tag skeen i egen hånd En god mulighed for at få indblik i, hvor længe maden kan holde sig, er at gemme maden længere, end holdbarhedsdatoen siger, den kan, eller under betingelser, der ikke er optimale fx høj temperatur. Hvis du vil lære noget om, hvordan maden er lavet, er det en god idé at gå i køkkenet enten derhjemme eller til hjemkundskab. Her kan du bage din egen mælkesnitte eller en anden kage og sammenligne opskriften og resultatet med den version, man kan købe. Hvilke ingredienser er der i opskriften, og hvilke er der i varedeklarationen? Hvilke er fælles, og

2 # 2 hvilke er forskellige? Bruger du tilsætningsstoffer, når du laver syltetøj, kagecreme eller glasur? Brug din sjette eller en helt anden sans Ud over at sammenligne ingredienserne i en hjemmelavet og en købt vare kan du lave en smagsbedømmelse af de to varer. Hvad smager bedst hjemmelavet jordbærgrød eller en jordbærgrød, der er købt færdig? Hvad du foretrækker, kan du kun finde ud af ved at smage på maden. Prøv, om du med ord kan forklare, hvorfor du foretrækker den ene frem for den anden for eksempel»jeg foretrækker den her jordbærgrød, fordi den har jordbær nok«eller»jeg kan ikke lide den, fordi den er for sød, og farven er bleg og kedelig«. Præsenter dine»teorier«for de andre opdagere Lav jeres egen planche over holdbarheden af forskellige grupper af varer. Klip i tilbudsaviserne, og lim dem op på en tidslinje. Start med dem, der har en holdbarhed på en 1 dag, og fortsæt så med dem, der kan holde sig længere. Opgaver A. Tag en emballage med hjemmefra, eller brug den, der findes til opgaven. Find ud af, hvilke tilsætningsstoffer varen indeholder I skemaet kan I skrive E-nummer eller navn ned, og hvad det gør godt for. Brug skema 1 på side 4. I avisen kan du læse mere om, hvad tilsætningsstoffer gør godt for. Du kan eventuelt gøre det samme med flere madvarer eller sammenligne dit skema med sidekammeratens. Fandt du også varer uden tilsætningsstoffer? Hvilken type mad var det? Hvad var nemmest at skrive, navnet eller E-nummeret? B. Kig på varer i køle- og køkkenskabene derhjemme Undersøg, hvor mange tilsætningsstoffer du finder i for eksempel mælk eller i varegrupper som slik eller morgenmadsprodukter, og noter ud for hver varegruppe i skema 2 alle de tilsætningsstoffer, du finder på varedeklarationerne. Fordel eventuelt varegrupperne imellem jer. I hvilken varegruppe har I fundet færrest tilsætningsstoffer? I hvilken varegruppe fandt I flest? Er der en varegruppe helt uden tilsætningsstoffer? C. Lav din egen dressing eller kagecreme Lav din egen olie-eddike-dressing, mayonnaise, eller kagecreme i hjemkundskab, og sammenlign opskrifterne med varedeklarationer på produkter, du kan købe færdige i butikkerne. Du kan også vælge at sammenligne andre varer med de tilsvarende opskrifter. Brug skema 3 på side 4. Sammenlign resultaterne, og smag eventuelt på dem. Lav eventuelt et smagsskema som til opgaven om at smage på pizza til side 8-9. D. Farv havregrøden grøn eller mælken blå Køb frugtfarve og farv havregrød eller mælk blå eller grøn og smag på den. Smager den anderledes end normalt? Tag bind for øjnene og smag igen. Er der forskel på, hvordan du oplever smagen? E. Gem en skive rugbrød i en plasticpose til den mugner Notér datoen for mindst holdbar til og om brødet er tilsat konserveringsmidler. Åbn under ingen omstændigheder posen igen, når brødet er mugnet. Tag eventuelt et billede med kamera eller din mobiltelefon med jævne mellemrum, og følg med i hvad der sker. Hvor mange dage gik der, før brødet mugnede? Hvordan passede det med mindst holdbar til? Hvor kommer mug fra? Hvor farligt er mug? Hvordan virker konserveringsmidler? Præsentér dine billeder af mug for klassen og hvad du har fundet ud af om mug.

3 # 3 Diskussionsoplæg drøft i klassen eller i grupper 1. Hvorfor er der forskelle på det man selv kan lave, og det man kan købe i butikkerne? 2. Hvordan ville produkterne se ud, hvis der ikke var brugt tilsætningsstoffer? Hvorfor er der for eksempel færre tilsætningsstoffer i den mad, vi laver derhjemme? Hvad ville der ske med maden du kan købe, hvis ikke der var brugt tilsætningsstoffer? 3. Hvad synes du om tilsætningsstoffer og hvorfor? Nyttige links Mest for lærerne aromaer/forside.htm

4 # 4 Skema 1 Varens navn: Tilsætningsstof (E-nummer) Hvad gør det godt for? (kategori) Skema 2 Varegruppe Mælk Brød Slik Sodavand Syltetøj Konserves Morgenmadsprodukter Pålæg Tilsætningsstoffer Skema 3 Varenavn Opskrift hvad der er i den hjemmelavede Ingrediensliste for den købte vare Forskelle Dressing Olivenolie, hvidvinseddike, sennepspulver, groft salt Vand, eddike, sukker, vegetabilsk olie, salt, rød peberfrugt/paprika, hvidløg, stabilisatorer (E 415, E 407), estragon, aroma, sort peber, farvestof (betacaroten) Mayonnaise Kagecreme