Det Grønlandske Hus i Aarhus, januar 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Grønlandske Hus i Aarhus, januar 2011."

Transkript

1 Evaluering af projektet Kammak - Aktiverings- og livskvalitetsopløft projekt for socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune. Det Grønlandske Hus i Aarhus, januar Simon Lynge Koordinerende socialrådgiver 1

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 2 Forord. 3 Baggrunden, målsætning og formålet med projektet Kammak. 3 Samarbejdsaftale med Århus Kommune. 5 Antal deltagere i projektet. 5 Medarbejdere i projektet. 7 De afledte projekter som følge af Kammak. 8 Arbejdet med deltagerne i Kammak. 10 Evaluering. 12 Arbejdsmetoderne. 12 Sprogtest og sprogundervisning deltagernes egen opfattelse 14 Fremmøderne 16 - deltagernes egen opfattelse 17 Dag- eller længerevarende ture 17 - deltagernes egen opfattelse 18 Konklusion 19 1

3 Sammenfatning. Det Grønlandske Hus har siden slutningen af 1999 og frem til december 2010 arbejdet med socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune i form af projektet Kammak. Projektet blev primært finansieret af satspuljemidlerne og projektet har samarbejdet med Århus Kommune. Kammak har dels været arbejdsmarkedsrettet, hvor målsætningen har været at placere så mange som muligt på arbejdsmarkedet dels været et livskvalitets opløft projekt for socialt udsatte grønlændere. Der har været afledte projekter som enten Århus Kommune, Det Grønlandske Hus eller i samarbejde mellem dem har udført. Grønlænderprojektet, som Århus Kommune udførte påviste, at der var op til 150 grønlændere, som er/var i socialt udsat position, og at for mange gjorde sig gældende, at de sociale problemer allerede var opstået, mens de boede i Grønland. Daglejerprojektet, som viste at deltagerne kan opøve stabilitet i hverdagen og medvirke til mindskelse af misbruget. Erhvervsprojektet påviste, at deltagerne kan fastholde arbejde, når der er én der holder dem fast, henter og bringer dem igen til og fra hjemmet. Der blev afholdt sprogtest, og denne påviste, at der er behov for sprogundervisning i dansk. Væsentligt bedre sprogforståelse på dansk vil kunne lette dagligdagen for mange af socialt udsatte grønlændere. Det kan konkluderes, at Det Grønlandske Hus havde påtaget sig en opgave, som syntes at være ligetil at starte med. Med tiden viste det sig at være noget af en opgave, målgruppens mangeartede problemer taget i betragtning. Vi må erkende, at målsætningen om arbejdsmarkedsparathed for deltagerne ikke kunne opfyldes for ret mange dertil var der for mange, og for manges vedkommende, massive sociale problemer, der skulle løses først. I stedet er tiden brugt til at hjælpe mange deltagere med at få styr på dagligdags ting, f.eks. at stå op om morgenen, styr på økonomi, møde op på aktiveringsstedet/socialforvaltningen/sundhedsvæsenet m.v. Men set fra det synspunkt der hedder, at få styr på eget sociale liv, bedring af levevilkår og livssituation må projektet siges, at være lykkedes over tid. Det har været overraskende, at for manges vedkommende, at det tog flere år bare at få nogenlunde styr på egen situation med bolig, begrænsning af alkohol- og hashbrug, og at få styr på egenomsorg, herunder sundhed. Men om det lykkedes at få deltagerne til at tage ansvar på eget liv, herunder at reagere på henvendelser fra myndigheder, kreditorer m.v. må tiden vise. Det Grønlandske Hus i Aarhus, januar Simon Lynge Koordinerende socialrådgiver 2

4 Forord Jeg vil indledningsvis påpege, at jeg foretager denne evaluering som medarbejder i Det Grønlandske Hus i Aarhus, hvorfor selve evalueringen kan være farvet af at være medarbejder i institutionen der laver projektet (Kammak), ligesom min måde at forholde mig kritisk på i forhold til resultaterne kan kritiseres for ikke at være objektive nok. Jeg har dog efter bedste overbevisning forholdt mig objektiv og kritisk i evalueringen. Jeg vil først skrive om baggrunden og formålet med projektet Kammak, i dagligtale Kammak, og samarbejdsaftalen med Århus Kommune og først derefter skrive evalueringen. Jeg vil inden konklusionen kort komme ind på afledte sociale aktiviteter som Kammak har påvist behov for. Aktiviteter som enten Århus Kommune, Det Grønlandske Hus eller i samarbejde imellem dem har udført. Baggrunden, målgruppen og formålet for projektet Kammak: Det Grønlandske Hus havde i forbindelse med Satspuljebevillinger i årene og igen i perioden med yderligere 1 års forlængelse til 2010, videreført den fra 2000 aftale med Århus Kommune om aktivering af særligt socialt udsatte grønlændere med henblik på at placere dem på arbejds-markedet. Forud var der gået knap et år med opsøgende arbejde i Gellerup, da det viste sig, at der var behov for massiv social indsats blandt grønlænderne i Gellerup. Det Grønlandske Hus havde i slutningen af 1990 erne fået mange henvendelser fra beboere i Gellerup om massive druk, vold mod og iblandt grønlænderne, dødsfald o.s.v. Der blev afholdt stormøder med deltagelse af de institutioner der primært arbejder i Gellerup-området bl.a. Socialcenter Vest, nærpolitiet i Gellerup, Beboerrådgiverne Naboskaberne m.v.. Disse henvendelser og møderne førte til at Det Grønlandske Hus startede opsøgende arbejde og efterfølgende indgik aftale om samarbejdsprojekt med Århus Kommune, socialcenter Vest og havde det til formål at placere grønlænderne på arbejdsmarkedet. Målgruppen var grønlændere, der på det daværende tidspunkt var i matchgruppe 4 og 5 udover ledighed, at have mange andre sociale problemer. Kofoeds Skole i København var med fra 2000, hvor Det Grønlandske Hus begyndte at lave netværksskabende arbejde blandt grønlænderne i Gellerup. Kofoeds Skole dækkede udgiften til halvdelen af en medarbejderløn. Samarbejdet med Kofoeds Skole stoppede ved udgangen af 2004, da Det Grønlandske Hus havde fået tilført tilstrækkeligt med midler til, at vi var i stand til selv at finansiere arbejdet med socialt udsatte grønlændere. 3

5 I forbindelse med fornyet bevilling fra Satspuljemidlerne i 2006, og efterfølgende aftale med Århus Kommune, udvides målgruppen til alle grønlændere, der bor i hele Århus Kommune. Aftalen med Århus Kommune indebar bl.a., at der blev indført henvisningsaftale fra den enkelte deltagers sagsbehandler til det nye projekt d.v.s. efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats bestemmelser om aktiveringsindsat. Samtidig skete der drejning i formålet med projektet; fra at have arbejdsmarkedet som sigte mål til løft i livskvaliteten/ændring af livskvalitets-opfattelsen som ny sigte mål. Baggrunden for skiftet var erfaringerne fra første periode, hvor det vidste sig at være helt umuligt at nå målsætningen om mindst 7 ud af en målgruppe på alkoholiserede grønlændere kommer på egentlig lønnet arbejde efter første projektperiode. Denne ændring skete ud fra erkendelsen om, at særligt socialt udsatte grønlændere, var for langt fra arbejdsmarkedet. De har for massive problemer; - de har haft vanskellige opvækstvilkår med alkoholiserede forældre, - de har været udsat for massive omsorgssvigt, - skiftende anbringelser udenfor hjemmet, - flere har været udsat for seksuelt misbrug, - langt de fleste har massivt misbrug af alkohol og hash, - flere har stort set ikke haft arbejde eller noget der ligner, efter de flyttede til Danmark og - flere var boligløse. Langt de fleste har ingen eller ganske kort erhvervsuddannelse. Flere af dem har dog erhvervserfaring, som primært var indenfor Fiskeindustrien i Grønland. De har brug for andre tiltag/hjælp i første omgang end lige at placere dem i egentlig arbejde samt at der er behov for særlige afklaringsforløb, idet langt de fleste af disse personer ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i mange, mange år. Disse tiltag kan f.eks. være træning i at stå op om morgenen, komme til tiden på arbejdspladsen, misbrugsbehandling, psykologbehandling og andre sundhedsmæssige tiltag, botræning m.v.. Afklaringsforløbet har baggrund i at langt de fleste af grønlænderne har haft slip i arbejdsmarkedstilknytningen i rigtig mange år, også før de flyttede til Danmark, hvorfor det kan være nødvendigt at få afklaret hvad de kan arbejdsmæssigt og vurdering af om det ikke er bedst med pensionsansøgning. Århus Kommune s undersøgelse af socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune 1 bekræftede, at der blandt de socialt udsatte grønlændere var mange ubearbejdede begivenheder i deres tidligere liv, som fortsat tynger dem i deres voksenliv. Disse begivenheder har påvirket og fortsat påvirker deres sociale og psykiske livssituation og den udmønter sig f.eks. i form af stort alkohol- og hashmisbrug og manglende overholdelse af indgåede aftaler. 1 Udsatte grønlændere i Århus. En rapport på baggrund af undersøgelse af socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune. Center Basen, Århus Kommune

6 Samarbejdsaftale med Århus Kommune: Samarbejdsaftalen med Århus Kommune var fra starten af hele Kammak perioden: - At sikre deltagerne værdige levevilkår, - Omsorg for denne gruppes livssituation, - Tilskyndelse og træning til egenforsørgelse i muligt omfang, og - Oparbejdning af faktuel viden om og praksiserfaring med denne gruppe. Aftalen indeholdt også at der til stadighed skulle være 12 helårspladser med bevilling fra socialforvaltningen til Kammak. Antallet har senere hen blevet udvidet til at omfatte 18 pladser samtidig med at åbningstiden for Kammak blev udvidet. Til kontrol af at pladserne bliver udnyttet og brugt, fremsendes hver måned fremmødeskema til den enkelte deltagers sagsbehandler. Derved kunne respektive sagsbehandler følge med i om deres klienter møder frem til aktiveringen. Dette samarbejde blev udvidet i 2008, hvor Det Grønlandske Hus fik licitationsaftale med Århus Kommune, som bl.a. betød, at Jobcenteret kan henvise grønlændere til aktivering i Kammak og at antallet af grønlændere i aktivering i Kammak kan være på 12 personer. Aftalen tog sigte på de grønlændere, som antages at være på kanten af arbejdsmarkedet, og som var på daværende matchgruppe 4 og 5. Som følge af licitationen var der en række betingelser, herunder af administrativ art, som skulle følges. Der var bl.a. indberetningsskemaer der skulle udfyldes, opfølgningssamtaler der skal laves, herunder i forbindelse med forlængelser af de aktiverede. Kammak har fulgt disse administrativ krav fra Kommunen og der har ikke været problemer med Århus Kommune af den grund. Århus Kommune betalte kr. 300,- pr uge for hver aktiveret person. Denne lave pris skyldtes, at Kammak s udgifter hovedsageligt blev dækket af Satspuljemidlerne. Kammak havde først til huse i en skurvogn, efterfølgende i industrikvarteret i Åbyhøj og siden 2006 på Nørrebrogade. Lokalernes størrelse har ikke været til hindring for at have kontinuerligt 12 personer til stede. Antal deltagere i projektet og hvad er der sket med dem. Der har i tiden mellem 2002 og til slutningen af 2010 været henvist 111 personer fra socialforvaltningen til Kammak. Af dem så har: 20 fået bevilget førtidspension efter indstilling fra Kammak. 1 er indstillet til førtidspension, og fortsat er under behandling. 4 er flyttet tilbage til Grønland. 14 er flyttet til andre kommuner i Danmark. 19 er kommet videre til andre aktiveringer f.eks. Team Nord, Reva - Nord og Kofoeds Skole. 23 er kommet videre i arbejdsprøvning, som f.eks. som kantinemedhjælper, pedelmedhjælper, arbejdsmand på maskinsnedkeri og i Kofoeds Skoles køkken. 6 er kommet videre til Sprogcenteret (Lærdansk). 1 var kommet ind i Århus Tech, men stoppede og kom tilbage efter halvt år. 5

7 7 er stoppet eller blevet bedt om at stoppe på Kammak, da Kammak ikke var rette tilbud til dem. 5 personer var fortsat indskrevne ved projektets udløb, hvoraf 1 var mere eller mindre parkeret i Kammak gennem flere år. Resten på 10 personer var enten stoppet enten midt i eller efter første forløb, og hvad der i øvrigt er sket med dem er ikke undersøgt i denne evaluering. I hele projektperioden var der 6 ud af de 111 døde af alkoholrelaterede sygdomme, dog langt tid efter de var stoppet i projektet Kammak. Der har blandt andet været hjælp til bolig(i 12 tilfælde), (gen)etablering af kontanthjælp, jobsøgning, udfyldelse af diverse skemaer, fastholdelse af kontakt til egne børn, afvænningsbehandling, tuberkulose- og anden sygdomsbehandling, tandbehandlinger, styring af egen økonomi, undervisning til brug af computer, herunder brug af internet og mail o.s.v. Kammak stoppede med nye indskrivninger af deltagere i løbet af september måned 2010, da Kammak ikke længere kunne finansieres fra 1. januar Det har været mere end umuligt at gøre de svageste deltagere klar på at kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Det har været et hårdt arbejde med få deltagerne bare til at møde op i Kammak til aftalte og bestemte tider på dagen. Mødetidspunktet i Kammak var blevet ændret flere gange, men lige meget har det hjulpet. De deltagere, der havde ønsket at blive vækket telefonisk tidligt om morgenen, har været glade for ordningen. Men som det også fremgik af dagbogsudskriften, så havde det også været vanskeligt. Det har ikke været muligt for Kammak at hente deltagerne i deres hjem. Det ville måske have ændret fremmøde statistikken. De 23, der er kommet videre i mere arbejdsmarkedsrettede projekter, har alle haft en mere afklaret dagligdag og har været mere selvhjulpne end de svageste deltagere. De 6

8 har umiddelbart kunne komme til projekterne til tiden og ikke har haft behov for andre ordninger. De skulle bare lige have en smule hjælp fra Kammak til at kunne komme videre. Medarbejdere i projektet: Til det daglige arbejde blev der ansat 2 medarbejdere med 30 timer om ugen, og hvor begge medarbejdere var dobbelt sprogede, dansk og grønlandsk. Det Grønlandske Hus har anset det som nødvendigt, at medarbejderne skal kunne bruge både grønlandsk og dansk for at lette den daglige kommunikation og samtalerne med deltagerne i projektet. Det Grønlandske Hus har samtidig vurderet at brugerne derved nemmere kunne fortælle om deres aktuelle problemer, og at brugerne ikke først skulle tænke over, hvordan de kan fortælle om deres problemer på dansk. Der vil således ikke kunne tabes nuancer over ord på problemstillinger som brugerne måtte have. De kan umiddelbart fortælle om det, når behovet for at fortælle om det, opstod. Både medarbejdere og brugere har oplevet dette som et stort plus med projektet, om end der nogle gange sker at gloserne fyger rundt på både grønlandsk og dansk i samtalerne. Medarbejderne har ikke en egentlig pædagogisk uddannelse bag sig, men har dog anden form for uddannelse f.eks. HK og automekaniker. De kan betegnes som selvlærte socialpædagoger, og som var gået ind i arbejdet med stort interesse for deres medmennesker og lyst, mod og interesse for at hjælpe disse. Det har ikke været muligt at ansætte uddannede personer til opgaven til trods for stillingsopslag. Manglen på egentlige (social)pædagogisk baggrund kan til tider ses i det daglige arbejde, men har samtidig været meget befriende med upædagogiske tilgang til gruppen. Dette opleves af både deltagerne og samarbejdspartnere. Deltagerne giver udtryk for, at alt ikke fastlægges i bestemte metoder, men at medarbejderne er mere fleksible i deres samtale med dem. Et problem kan dog være at deltagerne fastholdes i at være grønlandske til dagligt. Hvis der har været en dansksproget medarbejder kunne man af den vej måske have tvunget deltagerne til at udtrykke sig på dansk, også om deres dybere sociale og psykiske problemer. Et andet problem var også, i forhold til arbejde med at tilknytte deltagerne til arbejdsmarkedet, at kendskabet til arbejdsmarkedet og det muligheder der eksisterer for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet var på begrænset niveau. Der var godt nok etableret forskellige samarbejder med jobcenteret og jobkonsulenterne, men derfra at arbejde aktivt for inklusionen på arbejdsmarkedet blev for lavt eller var begrænset. De svære samtaler med deltagerne, hvor problemstillingerne har været tunge f.eks. i forhold til psykiske problemer, begyndende åbning af oplevelser i barndommen/ ungdommen, samlivsproblemer, problemer med børn og lignende blev altid taget sammen med eller af socialmedarbejderne i Det Grønlandske Hus. Dette skyldes også Kammaks s medarbejderes manglende socialfaglige baggrund. 7

9 Det har været rigtig godt for både deltagere og medarbejderne, at disse samtaler tages med deltagelse af socialmedarbejderne. Medarbejderne på Kammak kunne dermed koncentrere sig mere om dagligdags problemer. Medarbejderne har tilknyttet superviser, som de brugte regelmæssigt, ligesom der var næsten daglige kontakter og samtaler med undertegnede og i nødvendigt omfang med de andre sociale medarbejdere. Medarbejderne deltager endvidere i månedlige møder i Det Grønlandske Hus med deltagelse af bl.a. forstanderen for Det Grønlandske Hus, Svend Kolte. Der har en overgang været ansat en sparringspartner til medarbejderne, der kan være med til at drøfte ideer, afprøve metoder i arbejdet med deltagerne. Efter 5-6 seancer blev den dog stoppet, da der ikke rigtig kom nye ideer til arbejdet med gruppen. Medarbejderne har deltaget i forskellige kurser gennem tiden ligesom de deltager aktivt i Netværksmøderne arrangeret af Socialt Udviklingscenteret i København. Enkelte har gennemgået diplomgivende halvt årigt efteruddannelse på VIA College Peter Sabroe Seminarium. For at skabe tryghed for medarbejderne og beskyttelse mod ubehageligheder i projektets lokaler har der været aftaler om at enten undertegnede eller forstander Svend Kolte kan tilkaldes straks, udrede problemstillinger og evt. udsteder karantæner mod at komme ind i lokalerne i bestemt periode for de deltagere som skabte uro. Det har kun været nødvendigt at udstede karantæne i 2 tilfælde i Kammak s levetid. De afledte projekter som følge af Kammak. Igennem de første år af Kammak s levetid blev det klart for os og for Århus Kommune, at der var stor mangel på viden om antal af grønlændere som kan betegnes som socialt udsatte. Det Grønlandske Hus havde en formodning om antallet, Århus Kommune havde ikke viden, bortset fra antal som var på overførselsindkomst. Århus Kommune lavede efterfølgende en undersøgelse af socialt udsatte grønlændere i Århus 2, problemstillingerne og om hvornår disse problemer evt. var startet. Meget kort fortalt om undersøgelsen: Grønlænderprojektet har gennem 2½ år indsamlet viden om socialt udsatte grønlændere bosiddende i Århus. Der blev ansat en opsøgende medarbejder, en bostøttemedarbejder og en (deltids) projektkoordinator i projektet, der var af tre års varighed. Viden om målgruppen blev indsamlet gennem kvalitative interviews, en omfattende spørgeskemaundersøgelse, samt gennem projektmedarbejdernes arbejde som informatorer og bisiddere i myndighedspersoners kontakt med grønlandske udsatte borgere i Århus. 2 Udsatte grønlændere i Århus. En rapport på baggrund af undersøgelse af socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune. Center Basen, Århus Kommune

10 Undersøgelsen har været i kontakt med 125 grønlændere, som selv gav udtryk for at være socialt udsatte og man formoder at op mod 150 grønlændere i Århus Kommune er i socialt udsat position. Projektet har bl.a. formidlet, hvordan man bedst muligt tager højde for de udsatte grønlænderes særlige behov, f.eks. i sagsbehandling og ved familiebehandling, beskæftigelse og aktivering. Daglejerprojekt for de grønlændere, som var på kanten af arbejdsmarkedet 3. Meget kort fortalt om projektet: En bus med en sjakbajs og op til otte projektdeltagere kørte på alle hverdage ud for at udføre et dagsværk: høste, plante, rydde op, udføre lettere vedligeholdelsesarbejde og meget andet. Daglejerne blev betalt kr. 12,45 i timen i tillæg til deres overførselsindkomst. Daglejerarbejde er et gammelt velprøvet koncept. Det er en anderledes måde at være virksom på arbejdsmarkedet end den gængse arbejdsdag med "otte til fire" job fem dage om ugen. Det har været projektets tese, at daglejerarbejdet kunne blive en farbar vej ud af arbejdsløshed for en gruppe af de udsatte grønlændere. Denne tese hold stik. Daglejerprojektet viste sig at være et tilbud, der faktisk også fik enkelte deltagere i arbejde udenfor projektet. Andre deltagere opøvede i løbet af projektets levetid mere stabilitet i hverdagen og klarede, i forlængelse heraf, at mindske deres misbrug. Alle deltagere fik prøvet at arbejde i mange forskellige virksomheder, og de fik derigennem prøvet kræfter med forskellige typer arbejde. Desuden fik de gjort sig nogle uvurderlige erfaringer med det danske arbejdsmarked. Disse projekter har efterfølgende medført løsning af specifikke opgaver som følge af anbefalingerne i rapporterne. Dette er sket delvis med udgangspunkt i Kammak, men primært fra Det Grønlandske Hus. Derudover har Det Grønlandske Hus lavet et erhvervsprojekt, hvor deltagerne, som var på kontanthjælp, kom ud på arbejdsmarkedet, dog som vikarer eller ekstra hånd og på almindelig lønvilkår. Der var således ikke tale om deltagere med offentlige løntilskudsordninger med sig. Arbejdet og arbejdspladserne blev udfundet gennem forskellige Vikarbureauer. Der var ansat en sjakbajs som hentede deltagerne i deres respektive hjem, kørte dem ud på arbejdspladserne, var sammen med dem på arbejdspladsen og lavede stort set de samme arbejde som deltagerne og efterfølgende kørte dem hjem igen. Erfaringerne fra projektet var forholdsvis positive, og efterfølgende var flere der kom i reelt arbejde. Projektet blev dog stoppet, da der blev sat spørgsmålstegn i forhold til løn og kontanthjælp. 3 Hvordan frivilligt fremmøde fører til Beskæftigelse. Århus Kommune Arbejdsmarkedsnetværket, december

11 Arbejdet med deltagerne i Kammak: Det indholdsmæssige arbejde omkring værdige levevilkår og omsorg for livssituationen indebar at udføre løbende personlig rådgivning og vejledning for samtlige deltagere. Det er med henblik på at deltagerne får større personlig indsigt, og at de på sigt kan give udtryk for hvad de har brug for af personlig hjælp, og dermed at sikre at de også får den hjælp de har brug for. Det skete i stort omfang i samarbejde med socialmedarbejderne i Det Grønlandske Hus. Derudover at følge op på aftaler med sagsbehandlerne, egen læge og øvrige sundhedspersonale, og følge deltagerne til nødvendige undersøgelser f.eks. på Lungemedicinsk Klinik for check af evt. tuberkulose. Der skal til stædighed være morgenmad til deltagerne og delvis frokost i Kammak og flere gange i løbet af en måned varm mad, som laves og indtages i fællesskab med deltagerne. I nødvendigt omfang, og hvor der er behov, at foranledige og søge om, via socialforvaltningen eller egen læge, at deltagerne kommer i behandling f.eks. hos psykologer/psykiatere, komme i kontakt med psykiatrisk skadestue, psykosociale terapeuter, alkoholrådgivningen m.v. Fastholdelse af denne nye kontakt, og om nødvendigt følge deltagerne og have støttende funktion i samtalen/behandlingen og om nødvendigt fungere som tolk. Der blev arbejdet meget med deltagernes økonomiske situation, herunder sikring af betaling af faste udgifter f.eks. til husleje. Tilsvarende blev der arbejdet meget med deres gældssituation, som for de flestes vedkommende var blevet uoverskueligt. Der blev indgået aftaler med kreditorer om afvikling af gæld m.v. Der var 12 deltagere, som har fået hjælp til at få bolig og efterfølgende forskellige hjælp til fastholdelsen af boligen. Endvidere har deltagerne og medarbejderne på arrangerede endags- eller ugelange ture med overnatning. På de ugelange ture var der altid indlagte aktiviteter f.eks. foredrag om misbrug, afslapningsøvelser med en afslapningspædagog, cykel og fisketure, bowling m.v.. Der laves altid god og næringsrig mad på disse ture. Disse ture blev altid afviklet uden alkohol og hash. Dagturene kan være besøg hos andre relaterede projekter i andre byer, bynære gåture og natur-oplevelsesture, bowling m.v. Der har været sprogundervisning i hhv. grønlandsk og dansk i Kammak s lokaler. Dansk undervisning afvikledes i samarbejde med FO Århus og undervisning i grønlandsk ved en af medarbejderne i Kammak. Sprogundervisningen i dansk blev dog efter flere måneder stoppet, da det viste sig, at niveauet hos deltagerne lå på et meget spredt område lige fra ingen dansksprog til meget godt dansk sprog. Deltagerne begyndte at sive lige så stille fra undervisningen. Da der ikke var mulighed for at dele deltagerne op på flere hold blev undervisningen indstillet. 10

12 Der har været afholdt en sprogtest af deltagernes sprogniveau i dansk af FO-Århus, og ud fra disse sprogtest planlagt og tilrettelagt sprogundervisning i samarbejde med Kofoeds Skole s Ikinngut - dansk. Der har været undervisning i alkoholens skadelige virkninger på krop og sind fra daværende Århus Amts Alkoholrådgivning. Undervisningen var sket uden egentlig formål at afvænne deltagerne, men med håb om, at undervisningen på sigt ville motivere den enkelte til at komme i afvænningsbehandling. Ud fra dette koncept har der været 4 der begyndte med afvænningsbehandling. Derudover har der været flere små undervisningsforløb omkring kravene til kontanthjælp, aktivering, og hvordan man kan styre sin økonomi bl.a. i form af budgetkonto/budgetstyring, arbejdsmarkedet og hvad der skal til for at komme ind på arbejdsmarkedet m.v. Der blev lavet montagearbejde for firmaet Avenue, hvor der skete pakning af søm, måtter, skruer, filtpuder m.v., som en del af aktiveringsindsatsen. Der blev under hele projektperioden udarbejdet en dagbog, som beskrev hvad der skete, blev lavet, lavet af aftaler, hvilke samtaler og med hvem, samt hvem der kom på besøg. Derudover blev der for hver deltager udarbejdet en særskilt mappe, hvor der var mere personlige samtaler og oplysninger beskrevet. Samtlige breve der blev sendt for hver enkelt person blev kopieret i deltagernes respektive mapper. Et par tilfældige dage i dagbogen står der (anonymiseret): A og C kom kl E og KO kom kl.10 og M kom ved 10-tiden, E og O kom ved 11-tiden. Vi pakkede indtil frokost, så lavede C lidt papirklip, og A sad ved pc eren. A gav kage, fordi hun havde fået barnebarn i går. J kom en smut. Han var lige blevet udskrevet og havde det ikke så godt. Han fik klippekort, så han kan komme i morgen. M ringede og græd. Hun havde mange problemer, som hun ikke kunne komme ud med. Vi snakkede sammen i ca. 15. min. Jeg foreslog hende, at hun kommer til Kammak i morgen, så kunne vi evt. snakke. Hun lød lidt fuld. Vi aftalte at hun skulle prøve at komme i morgen. Alle gik kl. 14. C og J kom A sms ede, at han var syg (notat), J ringede til A for at vække ham, han lovede at komme. P har været hos sin sagsbehandler. E kom 10.00, J talte med ham om hans ustabilitet (notat). Vi venter på sending fra Avenue, der havde sendt topmærker og æsker, så der blev spillet computer, indtil de kom kl. 12. Vi blev enige om at spise hellefisk i morgen. Dagens gæster N, B, J og hans kone, som kom sammen med E. Alle gik kl A mødte kl og HO kl Har ikke hørt fra S og J. HO og J er taget til Styrketræning med FREM- AKTIV. A er gået uden at give besked lidt over J kom ved LM fra Straks-Afklaring ringede ang. A, som er matchgruppe 4. Hun er stærk i grønlandsk og (et andet nordisk) sprog, men ikke i dansk. Vil gerne lære dansk og se om Kammak var noget for hende. Vi aftalte at A kommer torsdag d. kl. P(notat), I(notat) og E(notat) kom for at ringe til deres sagsbehandler. Vi skulle have været til arrangement i Viby. HO, som var alene, synes at det er synd for de andre, hvis det kun er ham og J der tog af sted. C sms ede at de er på fisketur med Kofoeds Skole. H kom og lånte computer, for at skrive ansøgninger til fonde. N kom også forbi. 11

13 Evaluering: Evalueringen af Kammak er ikke sket efter bestemt metode, men er mere oplevelserne som medarbejderne har haft og efterfølgende deltagernes egen opfattelse af hvorfor tingene var som det var, set fra deres synspunkt. Der foretages derfor ikke anbefalingerne til hvordan arbejdet med gruppen kan videreføres. Det må man uddrage selv ud fra læsningen. Jeg har valgt denne metode, da Kammak stoppede med at eksistere, og at der ikke sker opfølgning på projektet som sådan. Jeg beskriver først kort arbejdsmetoderne, der blev anvendt overfor gruppen, dernæst om sprogtesten. Arbejdsmetoderne: Det har været vigtigt for projektet, at medarbejderne tager deltagerne alvorligt og skal have den anerkendende del med sig i arbejdet med deltagerne. Medarbejderne skal være klar til at handle på baggrund af oplysninger som deltagerne kommer med. Det gælder i forhold til oplysninger om hjælpebehov, om det er personligt, psykologisk eller somatisk behandlingskrævende behov. Ved sådanne situationer var det vigtigt med at tage kontakt med rette instanser sammen med deltageren. Vigtigt var det også at oplysninger fra andre instanser videregives deltageren personligt, og så hurtigst som muligt. 12

14 Lige så vigtigt var det for medarbejderen, at udvise respekt for deltagerne og at betragte dem som individer, og som er særlige. Der må ikke udvises noget form for ynk i forhold til gruppen som sådan eller enkeltpersoner. Tavshedspligten har været sat i højt sæde også i forhold til andre deltagere. Hvis en person begyndte at tale om sine problemer i et rum, hvor der var en eller flere deltagere tilstede, skulle medarbejderen med det samme trække personen i enrum. Før der blev indskrevet ny deltager i Kammak tages der forsamtale, gerne sammen med deltagerens kommunale sagsbehandler. Formålet med samtalerne var at finde ud af hans/hendes forventninger til opholdet og deltagelse i Kammak var, herunder om hvad han/hun gerne vil have hjælp til på kort og på langt sigt. Det har medvirket til selv at blive klar over hvad medarbejderen skal sætte ind med af hjælp. Deltagerne fik på forsamtalerne informationer om Kammak s formål, hvad Kammak kan hjælpe med og arbejder med, Kammak s uge-, måneds- og års rytmer, og forventninger til fremmøder, herunder om forfaldsmeldinger ved sygdomme og lignende. Samtidig fik deltagerne at vide; ved at deltage i Kammak har de indgået en aftale, som bl.a. indebærer, at de skulle se Kammak som en arbejdsplads og at udeblivelse kan have konsekvenser f.eks. ved at der trækkes i kontanthjælpen for de dage hvor de ikke kommer. Informationerne gives jævnligt over tid, da det over tid havde vist sig at være behov for. Hvis deltageren fortsat havde lyst til at deltage/blive indskrevet sendes der brev til sagsbehandleren, som bl.a. indeholdt oplysninger om, hvad han/hun gerne vil have af hjælp til fra Kammak. Når der kommer bevilling fra sagsbehandleren var oplysningerne i brevet blevet de vigtigste arbejdsredskaber for Kammak. Når og hvis målsætningerne blev nået eller ændres undervejs underrettes sagsbehandleren. Ved disse underretninger sikrede Kammak at sagsbehandleren var orienteret. Der var mulighed for at forlænge indskrivningen i Kammak, hvis samtlige målsætninger ikke blev nået og når det samtidig vurderes at disse målsætninger kunne nås ved forlængelsen. Der blev udarbejdet fremmødeskema for hver måned som sendes til sagsbehandleren. Der blev udarbejdet løbende udviklingsskema sammen med klienten og der blev foretaget tilfredshedsundersøgelse, som en del af aktiveringsplanen. Udviklingsskemaet opfattede vi som positivt, da klienten umiddelbart kunne se udviklingen ved at kikke på forskellige udviklingsskemaer. Det var endvidere vigtigt, at der ikke udvikler sig konflikter mellem medarbejderne og deltagerne og begyndende konflikter skulle tages i opløbet eventuelt med hjælp fra Det Grønlandske Hus. Kammak har endvidere oplevet at enkelte deltagere havde fået det værre ved at være i Kammak. Den igangværende social derout blev forstærket af at være i Kammak. Baggrunden for dette var, at deltagerne begyndte at være mere sammen med de deltagere som havde forholdsvis stort alkohol- og hashforbrug til dagligt. Dagbogen, som laves hver dag, blev aktivt brugt i forhold til opfølgning på de aftaler der måtte være indgået med både deltagere og samarbejdspartnere. 13

15 Sprogtest og sprogundervisning. Sprogtesten, som blev afholdt af FO-Århus, i henhold til Undervisningsministeriet s vejledende Læsetest for Voksen viste, at deltagerne har sproglige problemer med både de talte, de læste og i noget omfang forståelsen af sproget dansk. Der var varierende niveau af score på testen. Der var enkelte som til dagligt kan gøre sig forståeligt både på det talte og forståelsesgraden af dansk. Testen gav følgende resultater: Tekstlæsning: hvilke ord passer bedst: 1, 5, 5, 9, 9, 12, 16, 17. Ordforråd: hvilket billede passer til ordet: 13, 11, 22, 20, 13, 26, 27, 26. Ordlæsning: hvilket ord lyder som rigtigt: 0, 7, 11, 8, 15, 18, 18, 7. Betydningen af tallene er, at der er et undervisningsbehov lige fra begynderhold til trin 5/6 i Lærdansk undervisningsregi. Resultatet kan og skal tolkes som at deltagernes danskkundskaber og dermed muligheden for at forstå og lade sig forstå på dansk, både på de talte og på de skriftlige, er på et begrænset niveau. På baggrund af testen, blev der igangsat dansk sprogundervisning i Kofoeds Skole s Ikinngut - Dansk ligesom FO-Århus tilbyd at tage de ordblinde med til særligt tilrettelagt sprogundervisning. Sprogundervisningen på Kofoeds Skole gik udmærket til at starte med, men igen begyndte deltagerne at sive lige så stille af, som tiden gik. Baggrunden for dette er 2 delt; for det første var der for stort niveauforskel for danskkundskaberne og for det andet blev deltagerne sat til at gøre rent i Kofoeds Skole, når undervisningen ikke kunne ske. Kofoeds Skole har oplyst, at baggrunden for rengøringsarbejdet var, at deltagerne overgik til Praktisk - Dansk med henblik på at lære de danske fagudtryk ved de praktiske arbejdsfunktioner. Problemet var dog, at der ikke var Kofoeds Skole medarbejder tilstede ved rengøringsarbejdet. Det er blevet oplyst overfor Kofoeds Skole omkring problemerne med Praktisk - Dansk og at det var en af grundene til at deltagerne stoppede. FO-Århus har flere gange foreslået at tage 2 3 deltagere til specielundervisning på små hold, under Ordblindeordningen, men det har ikke været muligt at finde deltagere til undervisningen. De deltagere, som blev spurgt mente ikke, at de var ordblinde. De har ikke problemer med at læse eller skrive på grønlandsk. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved om deltagerne reelt har lyst til at sætte sig på skolebænken igen. Deltagernes egen opfattelse. Deltagerne har ved forskellige interviews og samtaler givet udtryk for, at de har følt sig taget alvorligt og at medarbejderne har været parate til at tale med dem om alt muligt, og ikke mindst at der har været rigtig god tid til at afvikle samtalerne. Tilsvarende har de følt at medarbejdernes gode kontakter til Kommunens 14

16 Beskæftigelsesforvaltning/Ydelsescentre eller sundhedsvæsenets medarbejdere har været medvirkende til, at lette deres egen tilgang til samtalerne hos disse, og at de samtidig havde følt sig godt modtaget. Hvis behovet for at medarbejderne tog med til disse samtaler eller undersøgelser, har medarbejderne taget med. Det har ofte givet deltagerne stor tryghed, at en af medarbejderne har været med, da de efterfølgende kan tale om hvad der helt eksakt blev sagt man er 2 til at huske, som en af dem gav udtryk for. Deltagerne har givet udtryk for, at det har været en lettelse for dem at kunne tale om deres egne hverdagsproblemer på eget modersmål, og i modsætning til tidligere, hvor de skulle tænke meget over, hvordan de skal udtrykke sig på dansk. Der var ikke en eneste, der anså det som et problem, at det udelukkende var grønlandsk sprogede medarbejdere til stede i Kammak. Der var samtidig flere, der gav udtryk for, at der ikke kunne være dyberegående samtaler med personalet om egne personlige problemer, da personalet ikke var uddannet til det. Som en sagde; de er jo ikke psykologer eller socialrådgivere. Ved samtalerne om målsætning for indskrivningen synes så godt som alle, at det var rart, at der blev sat kortsigtede målsætninger op, som de selv kunne følge udviklingen i, derved virker de ikke alt for uoverskuelige. Flere gav udtryk for, at når målsætningerne blev nået, så følte de stolthed over at målsætningerne var nået. Der var selvfølgelig nogle målsætninger som umiddelbart ikke kan løses på kort sigt f.eks. i forhold til at få bolig, at blive arbejdsmarkedsparate og igangsætning af alkoholbehandling. I forhold til sprogundervisningen på Kofoeds Skole var der flere, der gav udtryk for at det var godt. Men samtidig var noget træls at i stedet for undervisning at blive sat til rengøring. De kommer jo ikke til Kofoeds Skole for at gøre rent, men at få dansk undervisning som én sagde det. Der var samtidig flere, der gav udtryk for, at de godt kan se at de havde brug for mere dansk sprogforståelse. De mente dog, at de har fået noget ud af undervisningen. Selvom det føltes ensformigt med montagearbejdet, så gav samtlige deltagere udtryk for at de var glade for at kunne lave noget, som efterfølgende blev solgt i butikkerne f.eks. i Silvan og brugsforeningerne. Enkelte gav udtryk for at arbejdet jo ikke var forgæves, da forbrugerne har brug for skruer og søm. 15

17 Samtidig gav det dem også stolthed over at kunne se deres produkter hænge i butikkerne og ikke mindst diskussion om, at andres varer ikke var så flot hæftet som deres egne. Deltagerne satte en ære i, at hæfteklammerne var sat ordentlig i på poserne, så det umiddelbart ikke kunne ses på poserne. Derudover synes de at det var underligt, at de skal udfylde skemaer om deres udvikling, men på den anden side; så kan de godt se på skemaerne, at der sker ændringer. Fremmøderne: Om fremmødet for deltagerne kan det siges, at det har gået op og ned med dette i hele projektets levetid. Der har været 14 tilstede, når det har været vildest og slet ingen fremmøder når det var værst. Det var specielt i starten af måneden at fremmøderne var mindst, og først fra ca. midten af måneden til slutningen af måneden at fremmøderne har været største. Der har været stort motivationsarbejde for at højne fremmødestatistikken bl.a. i form af opringninger, opsøgninger, skrivelser og samtaler med deltagerne. Det har hjulpet i perioder med disse motiveringer, hvor fremmødet så har været stabilt. Når fremmødet bliver igen nedafgående, starter motivationsarbejdet igen. I den allersidste periode, , har der været større stabilitet end tidligere. Dette skyldes dels motivationsarbejdet og dels aftaler med f.eks. forsorgshjemmene om samarbejde om vækning og sende deltagerne, der bor på forsorgshjemmene om at komme af sted til Kammak. Forsendelserne af fremmødelisterne har delvis hjulpet på fremmødet, idet der blandt sagsbehandlerne har været interesse for at tage samtaler med deltagerne om konsekvenserne af manglende fremmøder. Der har været stor forskel i den enkelte deltagers fremmøder og i sidste ende betød det for 4 deltagere, at de blev indstillet til at stoppe yderligere deltagelse, da de reelt ikke gjorte brug af pladserne. For enkelte deltagere har medført, at træk i kontanthjælpen fik den yderste konsekvens at de ikke kunne betale huslejen og dermed blev truet med udsmidning af lejligheden. Vi gik dog ind og havde lange samtaler både med sagsbehandlere og deltagerne for at undgå udsmidningen, hvorefter disse trusler som regel blev trukket tilbage. Det har været enerverende for medarbejderne med denne ustabilitet i fremmøderne, og hvor de indimellem stillede spørgsmålstegn ved eksistensberettigelsen af projektet. Der blev som regel sat ind med massiv motivationsarbejde for at højne fremmøderne og igangsat mere jordnære aktiviteter, sjove ture enten bynært eller længere væk f.eks. til Mols Bjerge, Regnskoven i Randers, besøg hos de andre grønlandsk relaterede og tilsvarende projekter m.v.. Det har hjulpet efterfølgende med fremmøderne, men desværre gik der ikke ret langt tid efter før ustabiliteten kom igen. Der har været mange op på hesten igen og startet forfra med motivationsarbejdet. 16

18 Deltagernes egen opfattelse. Der er fremkommet mange forklaringer fra deltagerne på, hvorfor de var ustabile i deres fremmøder. En af forklaringerne på manglende fremmøde har for mange baggrund i, at de har været på druk, og/eller fortsat var alkohol- og hashpåvirkede fra dagen før. For nogle handlede det om, at de var faldet i med længerevarende drukture. De ved godt, at de har lovet at blive mere stabile med fremmøderne, men efter noget tid sker det samme igen. Der var mange, der gav udtryk for glæde over og anset det som stor hjælp, at de blev telefonisk kontaktet/vækket af medarbejderne. Der var flere der var flove over, at skulle fortælle medarbejderne at de p.gr.a. fuldskab eller fuldesyge ikke kunne komme den dag. Der var nogle få, der gav udtryk for at de ganske enkelt ikke gad komme til Kammak, da de anså Kammak som det ikke rigtige tilbud for dem, så hellere udeblive. 2 af dem, der stoppede midt i forløbet, gav udtryk for, at Kammak ikke var noget for dem, og at de reelt ikke fik noget som helst ud af at være der. De mente, at de blev fejlplaceret på et sted, hvor der var sat for meget fokus på alkoholbehandling! De havde selv meget massivt alkoholforbrug. Der var flere, der gav udtryk for, at der alligevel ikke blev sanktioneret over at de ikke kommer til aktiveringsstedet, hvorfor de ligeså godt kan udeblive i længere tid af gangen. Langt de fleste gav samtidig udtryk for, at de var glade for medarbejdernes vedligeholdende indsats og arbejde for at deltagerne kunne overholde aftalerne med sagsbehandlere, sundhedspersonale og andre til trods for at de selv ikke kom kontinuerligt på projektet. Dag eller længerevarende ture: Det har været vigtigt for Kammak, at kunne tage deltagerne, sammen med enten tidligere eller kommende deltagere, med på diverse dag- eller ugelange ture. Kammak har brugt disse ture som en del af motivationsarbejde. Interessen for at deltage i turene har været meget store. Det er sket flere gange, at man måtte afvise flere interesserede i at tage med, da alle pladser var optaget. Til disse ture har indskrevne i Kammak første prioritet og først når der er plads kan andre interesserede deltage. Der var dog specielt på ugelange overnatningsture, at der som regel er plads til alle der vil med. Dog tages der ikke flere end hvad der kan være i 2 minibusser. Disse ture kan betegnes som værende succesfulde under hele projektperioden, også selvom at kravet er/var, at der ikke skal være forbrug af alkohol- og hash under hele turen. Selv om det efterfølgende har vist sig, at enkelte har forbrudt sig mod forbuddet, så har så godt som alle været i stand til at overholdet dette forbud. Forbuddet skete specifikt efter deltagernes eget ønske derom. Der har altid været medikamenter, naturmedicin, med til at tage den værste eftervirkning af at pludselig at stoppe med brug af alkohol og hash. Der har været afholdt 13 ugelange 17

19 ophold i igennem årene, og af disse 13 ture, har der været 3, der tog utidigt hjem, da de ikke længere kan holde til det. Så godt som alle deltagere har brugt disse ugelange ture til at holde selvvalgt pause fra deres daglige alkoholforbrug og/eller hashruse. Disse ture bliver oftest lagt sidst på måneden, hvorved deltagerne gives mulighed for at bruge deres førstkommende udbetalte kontanthjælp til at købe personlige fornødenheder og ikke mindst tøj og sko. Kammak var på en tur i Østgrønland i august/september Denne tur blev dog finansieret af EU s sociale fonde. Der blev udarbejdet særskilt evaluering på denne tur. Da den ikke længere har praktisk værdi bliver turen ikke yderligere beskrevet. Deltagernes egen opfattelse. Samtlige, såvel tidligere som nuværende deltagere, har alle betragtet disse ture som vellykkede. De får lov til at opleve et liv uden alkohol og hash. Det har været hårdt at undvære disse, men det er så godt for mig, at opleve en dag uden at skulle nødvendigvis drikke eller ryge pot, som en af deltagerne udtrykte det. Det er dog sket i to tilfælde på ugelange ture, at nogle af deltagerne med et smil har fortalt til medarbejdere, at de om natten havde røget hash i 2 tilfælde i samme tur. 18

20 Begrundelsen har været, at de havde abstinenser kort tid efter afrejsen fra Århus. Der skete ikke karantæne af den grund, men talt meget om, at det var deltagernes eget ønske, at der ikke skete brug af alkohol og hash. De lovede at det ikke vil ske igen. Det har været rigtig hårdt for deltagerne at møde op om mandagen med kraftige tømmermænd og fortsat have hash i kroppen for at tage af sted på overnatningsture. Disse ture var til at starte med særlig hårde med opkastningsfornemmelser, ondt i hovedet, rystelser i kroppen m.v.. Men som en af deltagerne sagde: Men når vi kommer frem, havde købt ind, kommet ind i værelserne og redt sengene, fået noget at drikke enten vand, masser af vand, kaffe og the, får noget at spise både til frokost og aften, så føles det godt. Pludselig gør det ikke ondt nogen steder, tværtimod så kommer forventningsglæden over en. I forhold til dagture eller for den sags skyld almindelige ture udenfor Kammak s lokaler, gav samtlige interviewede personer udtryk for, at det var godt, rigtig godt. De fik lov til at se f.eks. Moesgård Museum, Randers Regnskov, Ebeltoft Zoo, og andre turistattraktioner, herunder Mols Bjerge, som de ikke vil have set under alle omstændigheder. Konklusion. Det Grønlandske Hus havde påtaget sig en opgave, som syntes at være ligetil at starte med. Med tiden viste det sig at være noget af en opgave, målgruppens mangeartede problemer taget i betragtning. Vi må erkende, at målsætningen om arbejdsmarkedsparathed for deltagerne ikke kunne opfyldes for ret mange dertil var der for mange, og for manges vedkommende, massive sociale problemer, der skulle løses først. I stedet er tiden brugt til at hjælpe mange deltagere med at få styr på dagligdags ting, f.eks. at stå op om morgenen, styr på økonomi, møde op på aktiveringsstedet/socialforvaltningen/sundhedsvæsenet m.v. Set fra det synspunkt der hedder, at få styr på eget sociale liv, bedring af levevilkår og livssituation må projektet siges, at være lykkedes over tid. Det har været overraskende, at for manges vedkommende, at det tog flere år bare at få nogenlunde styr på egen situation med bolig, begrænsning af alkohol- og hashbrug, og at få styr på egenomsorg, herunder sundhed. Men om det lykkedes at få deltagerne til at tage ansvar på eget liv, herunder at reagere på henvendelser fra myndigheder, kreditorer m.v. må tiden vise. Simon Lynge Koordinerende socialrådgiver 19

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet

Projektbeskrivelse Daglejerprojektet Projektbeskrivelse Daglejerprojektet 7. oktober 2005 v. Mette Meilandt Projektet skal afprøve daglejerarbejde som et tilbud om arbejdsmarkedstilknytning for udsatte grønlændere. Da Daglejerprojektet er

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Socialministeriet Bilag til spørgsmål nr. 59 (GRU Alm. del). J.nr. 2010-2930 Initiativer vedr. udsatte

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde:

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde: Notat Vedrørende: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse af hjælpepakke m.m. til kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Ydelseskatalog for *Sungiusarfik Aaqa* Servicedeklaration

Ydelseskatalog for *Sungiusarfik Aaqa* Servicedeklaration Ydelseskatalog for *Sungiusarfik * Servicedeklaration Udarbejdet af ledergruppen på Med en af de bedste udsigter ud over havnen og Malenebugten, er Sungiusarfik beliggende i Grønlands hovedstad Nuuk. Sungiusarfik

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS

PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS 0 PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS JOBCENTER TØNDER SLUTEVALUERING JUNI 2008 EVA HANSEN LISE JENSEN tlf. 29379791 tlf. 29379790 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORSØGSPROJEKTET PROJEKT HÅNDHOLDT INDSATS 2 KONKLUSION PROJEKTETS

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 5. juli 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype og form Adresse Telefonnummer E-mail adresse

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011

Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011 Borgervejlederfunktionens årsberetning 2011 Borgervejledningen i Holbæk Kommune har nu virket i fem år siden starten 1. januar 2007 i henhold til beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Forsorgshjemmet Aas er et tilbud i henhold til Servicelovens 110 der tilbyder midlertidigt ophold, omsorg og støtte til mennesker, som er socialt

Forsorgshjemmet Aas er et tilbud i henhold til Servicelovens 110 der tilbyder midlertidigt ophold, omsorg og støtte til mennesker, som er socialt Forsorgshjemmet Aas er et tilbud i henhold til Servicelovens 110 der tilbyder midlertidigt ophold, omsorg og støtte til mennesker, som er socialt udsatte og ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave 1. Fakta om boenheden Boenhed Plejecenter Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 28.oktober 2014

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Notat. Rehabilitering af socialt udsatte - Projekt 176. Projekt nr Dato for afholdelse. 12.september Godkendt d.

Notat. Rehabilitering af socialt udsatte - Projekt 176. Projekt nr Dato for afholdelse. 12.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 176 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Søren Betzer 12.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf:

Læs mere

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx

Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Samarbejdsaftale om indslusning, rekruttering og fastholdelse mellem Jobcenter Albertslund og xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx Denne aftale er en konkret udmøntning af det sociale partnerskab mellem

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere