Det Grønlandske Hus i Aarhus, januar 2011.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Grønlandske Hus i Aarhus, januar 2011."

Transkript

1 Evaluering af projektet Kammak - Aktiverings- og livskvalitetsopløft projekt for socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune. Det Grønlandske Hus i Aarhus, januar Simon Lynge Koordinerende socialrådgiver 1

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 2 Forord. 3 Baggrunden, målsætning og formålet med projektet Kammak. 3 Samarbejdsaftale med Århus Kommune. 5 Antal deltagere i projektet. 5 Medarbejdere i projektet. 7 De afledte projekter som følge af Kammak. 8 Arbejdet med deltagerne i Kammak. 10 Evaluering. 12 Arbejdsmetoderne. 12 Sprogtest og sprogundervisning deltagernes egen opfattelse 14 Fremmøderne 16 - deltagernes egen opfattelse 17 Dag- eller længerevarende ture 17 - deltagernes egen opfattelse 18 Konklusion 19 1

3 Sammenfatning. Det Grønlandske Hus har siden slutningen af 1999 og frem til december 2010 arbejdet med socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune i form af projektet Kammak. Projektet blev primært finansieret af satspuljemidlerne og projektet har samarbejdet med Århus Kommune. Kammak har dels været arbejdsmarkedsrettet, hvor målsætningen har været at placere så mange som muligt på arbejdsmarkedet dels været et livskvalitets opløft projekt for socialt udsatte grønlændere. Der har været afledte projekter som enten Århus Kommune, Det Grønlandske Hus eller i samarbejde mellem dem har udført. Grønlænderprojektet, som Århus Kommune udførte påviste, at der var op til 150 grønlændere, som er/var i socialt udsat position, og at for mange gjorde sig gældende, at de sociale problemer allerede var opstået, mens de boede i Grønland. Daglejerprojektet, som viste at deltagerne kan opøve stabilitet i hverdagen og medvirke til mindskelse af misbruget. Erhvervsprojektet påviste, at deltagerne kan fastholde arbejde, når der er én der holder dem fast, henter og bringer dem igen til og fra hjemmet. Der blev afholdt sprogtest, og denne påviste, at der er behov for sprogundervisning i dansk. Væsentligt bedre sprogforståelse på dansk vil kunne lette dagligdagen for mange af socialt udsatte grønlændere. Det kan konkluderes, at Det Grønlandske Hus havde påtaget sig en opgave, som syntes at være ligetil at starte med. Med tiden viste det sig at være noget af en opgave, målgruppens mangeartede problemer taget i betragtning. Vi må erkende, at målsætningen om arbejdsmarkedsparathed for deltagerne ikke kunne opfyldes for ret mange dertil var der for mange, og for manges vedkommende, massive sociale problemer, der skulle løses først. I stedet er tiden brugt til at hjælpe mange deltagere med at få styr på dagligdags ting, f.eks. at stå op om morgenen, styr på økonomi, møde op på aktiveringsstedet/socialforvaltningen/sundhedsvæsenet m.v. Men set fra det synspunkt der hedder, at få styr på eget sociale liv, bedring af levevilkår og livssituation må projektet siges, at være lykkedes over tid. Det har været overraskende, at for manges vedkommende, at det tog flere år bare at få nogenlunde styr på egen situation med bolig, begrænsning af alkohol- og hashbrug, og at få styr på egenomsorg, herunder sundhed. Men om det lykkedes at få deltagerne til at tage ansvar på eget liv, herunder at reagere på henvendelser fra myndigheder, kreditorer m.v. må tiden vise. Det Grønlandske Hus i Aarhus, januar Simon Lynge Koordinerende socialrådgiver 2

4 Forord Jeg vil indledningsvis påpege, at jeg foretager denne evaluering som medarbejder i Det Grønlandske Hus i Aarhus, hvorfor selve evalueringen kan være farvet af at være medarbejder i institutionen der laver projektet (Kammak), ligesom min måde at forholde mig kritisk på i forhold til resultaterne kan kritiseres for ikke at være objektive nok. Jeg har dog efter bedste overbevisning forholdt mig objektiv og kritisk i evalueringen. Jeg vil først skrive om baggrunden og formålet med projektet Kammak, i dagligtale Kammak, og samarbejdsaftalen med Århus Kommune og først derefter skrive evalueringen. Jeg vil inden konklusionen kort komme ind på afledte sociale aktiviteter som Kammak har påvist behov for. Aktiviteter som enten Århus Kommune, Det Grønlandske Hus eller i samarbejde imellem dem har udført. Baggrunden, målgruppen og formålet for projektet Kammak: Det Grønlandske Hus havde i forbindelse med Satspuljebevillinger i årene og igen i perioden med yderligere 1 års forlængelse til 2010, videreført den fra 2000 aftale med Århus Kommune om aktivering af særligt socialt udsatte grønlændere med henblik på at placere dem på arbejds-markedet. Forud var der gået knap et år med opsøgende arbejde i Gellerup, da det viste sig, at der var behov for massiv social indsats blandt grønlænderne i Gellerup. Det Grønlandske Hus havde i slutningen af 1990 erne fået mange henvendelser fra beboere i Gellerup om massive druk, vold mod og iblandt grønlænderne, dødsfald o.s.v. Der blev afholdt stormøder med deltagelse af de institutioner der primært arbejder i Gellerup-området bl.a. Socialcenter Vest, nærpolitiet i Gellerup, Beboerrådgiverne Naboskaberne m.v.. Disse henvendelser og møderne førte til at Det Grønlandske Hus startede opsøgende arbejde og efterfølgende indgik aftale om samarbejdsprojekt med Århus Kommune, socialcenter Vest og havde det til formål at placere grønlænderne på arbejdsmarkedet. Målgruppen var grønlændere, der på det daværende tidspunkt var i matchgruppe 4 og 5 udover ledighed, at have mange andre sociale problemer. Kofoeds Skole i København var med fra 2000, hvor Det Grønlandske Hus begyndte at lave netværksskabende arbejde blandt grønlænderne i Gellerup. Kofoeds Skole dækkede udgiften til halvdelen af en medarbejderløn. Samarbejdet med Kofoeds Skole stoppede ved udgangen af 2004, da Det Grønlandske Hus havde fået tilført tilstrækkeligt med midler til, at vi var i stand til selv at finansiere arbejdet med socialt udsatte grønlændere. 3

5 I forbindelse med fornyet bevilling fra Satspuljemidlerne i 2006, og efterfølgende aftale med Århus Kommune, udvides målgruppen til alle grønlændere, der bor i hele Århus Kommune. Aftalen med Århus Kommune indebar bl.a., at der blev indført henvisningsaftale fra den enkelte deltagers sagsbehandler til det nye projekt d.v.s. efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats bestemmelser om aktiveringsindsat. Samtidig skete der drejning i formålet med projektet; fra at have arbejdsmarkedet som sigte mål til løft i livskvaliteten/ændring af livskvalitets-opfattelsen som ny sigte mål. Baggrunden for skiftet var erfaringerne fra første periode, hvor det vidste sig at være helt umuligt at nå målsætningen om mindst 7 ud af en målgruppe på alkoholiserede grønlændere kommer på egentlig lønnet arbejde efter første projektperiode. Denne ændring skete ud fra erkendelsen om, at særligt socialt udsatte grønlændere, var for langt fra arbejdsmarkedet. De har for massive problemer; - de har haft vanskellige opvækstvilkår med alkoholiserede forældre, - de har været udsat for massive omsorgssvigt, - skiftende anbringelser udenfor hjemmet, - flere har været udsat for seksuelt misbrug, - langt de fleste har massivt misbrug af alkohol og hash, - flere har stort set ikke haft arbejde eller noget der ligner, efter de flyttede til Danmark og - flere var boligløse. Langt de fleste har ingen eller ganske kort erhvervsuddannelse. Flere af dem har dog erhvervserfaring, som primært var indenfor Fiskeindustrien i Grønland. De har brug for andre tiltag/hjælp i første omgang end lige at placere dem i egentlig arbejde samt at der er behov for særlige afklaringsforløb, idet langt de fleste af disse personer ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i mange, mange år. Disse tiltag kan f.eks. være træning i at stå op om morgenen, komme til tiden på arbejdspladsen, misbrugsbehandling, psykologbehandling og andre sundhedsmæssige tiltag, botræning m.v.. Afklaringsforløbet har baggrund i at langt de fleste af grønlænderne har haft slip i arbejdsmarkedstilknytningen i rigtig mange år, også før de flyttede til Danmark, hvorfor det kan være nødvendigt at få afklaret hvad de kan arbejdsmæssigt og vurdering af om det ikke er bedst med pensionsansøgning. Århus Kommune s undersøgelse af socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune 1 bekræftede, at der blandt de socialt udsatte grønlændere var mange ubearbejdede begivenheder i deres tidligere liv, som fortsat tynger dem i deres voksenliv. Disse begivenheder har påvirket og fortsat påvirker deres sociale og psykiske livssituation og den udmønter sig f.eks. i form af stort alkohol- og hashmisbrug og manglende overholdelse af indgåede aftaler. 1 Udsatte grønlændere i Århus. En rapport på baggrund af undersøgelse af socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune. Center Basen, Århus Kommune

6 Samarbejdsaftale med Århus Kommune: Samarbejdsaftalen med Århus Kommune var fra starten af hele Kammak perioden: - At sikre deltagerne værdige levevilkår, - Omsorg for denne gruppes livssituation, - Tilskyndelse og træning til egenforsørgelse i muligt omfang, og - Oparbejdning af faktuel viden om og praksiserfaring med denne gruppe. Aftalen indeholdt også at der til stadighed skulle være 12 helårspladser med bevilling fra socialforvaltningen til Kammak. Antallet har senere hen blevet udvidet til at omfatte 18 pladser samtidig med at åbningstiden for Kammak blev udvidet. Til kontrol af at pladserne bliver udnyttet og brugt, fremsendes hver måned fremmødeskema til den enkelte deltagers sagsbehandler. Derved kunne respektive sagsbehandler følge med i om deres klienter møder frem til aktiveringen. Dette samarbejde blev udvidet i 2008, hvor Det Grønlandske Hus fik licitationsaftale med Århus Kommune, som bl.a. betød, at Jobcenteret kan henvise grønlændere til aktivering i Kammak og at antallet af grønlændere i aktivering i Kammak kan være på 12 personer. Aftalen tog sigte på de grønlændere, som antages at være på kanten af arbejdsmarkedet, og som var på daværende matchgruppe 4 og 5. Som følge af licitationen var der en række betingelser, herunder af administrativ art, som skulle følges. Der var bl.a. indberetningsskemaer der skulle udfyldes, opfølgningssamtaler der skal laves, herunder i forbindelse med forlængelser af de aktiverede. Kammak har fulgt disse administrativ krav fra Kommunen og der har ikke været problemer med Århus Kommune af den grund. Århus Kommune betalte kr. 300,- pr uge for hver aktiveret person. Denne lave pris skyldtes, at Kammak s udgifter hovedsageligt blev dækket af Satspuljemidlerne. Kammak havde først til huse i en skurvogn, efterfølgende i industrikvarteret i Åbyhøj og siden 2006 på Nørrebrogade. Lokalernes størrelse har ikke været til hindring for at have kontinuerligt 12 personer til stede. Antal deltagere i projektet og hvad er der sket med dem. Der har i tiden mellem 2002 og til slutningen af 2010 været henvist 111 personer fra socialforvaltningen til Kammak. Af dem så har: 20 fået bevilget førtidspension efter indstilling fra Kammak. 1 er indstillet til førtidspension, og fortsat er under behandling. 4 er flyttet tilbage til Grønland. 14 er flyttet til andre kommuner i Danmark. 19 er kommet videre til andre aktiveringer f.eks. Team Nord, Reva - Nord og Kofoeds Skole. 23 er kommet videre i arbejdsprøvning, som f.eks. som kantinemedhjælper, pedelmedhjælper, arbejdsmand på maskinsnedkeri og i Kofoeds Skoles køkken. 6 er kommet videre til Sprogcenteret (Lærdansk). 1 var kommet ind i Århus Tech, men stoppede og kom tilbage efter halvt år. 5

7 7 er stoppet eller blevet bedt om at stoppe på Kammak, da Kammak ikke var rette tilbud til dem. 5 personer var fortsat indskrevne ved projektets udløb, hvoraf 1 var mere eller mindre parkeret i Kammak gennem flere år. Resten på 10 personer var enten stoppet enten midt i eller efter første forløb, og hvad der i øvrigt er sket med dem er ikke undersøgt i denne evaluering. I hele projektperioden var der 6 ud af de 111 døde af alkoholrelaterede sygdomme, dog langt tid efter de var stoppet i projektet Kammak. Der har blandt andet været hjælp til bolig(i 12 tilfælde), (gen)etablering af kontanthjælp, jobsøgning, udfyldelse af diverse skemaer, fastholdelse af kontakt til egne børn, afvænningsbehandling, tuberkulose- og anden sygdomsbehandling, tandbehandlinger, styring af egen økonomi, undervisning til brug af computer, herunder brug af internet og mail o.s.v. Kammak stoppede med nye indskrivninger af deltagere i løbet af september måned 2010, da Kammak ikke længere kunne finansieres fra 1. januar Det har været mere end umuligt at gøre de svageste deltagere klar på at kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Det har været et hårdt arbejde med få deltagerne bare til at møde op i Kammak til aftalte og bestemte tider på dagen. Mødetidspunktet i Kammak var blevet ændret flere gange, men lige meget har det hjulpet. De deltagere, der havde ønsket at blive vækket telefonisk tidligt om morgenen, har været glade for ordningen. Men som det også fremgik af dagbogsudskriften, så havde det også været vanskeligt. Det har ikke været muligt for Kammak at hente deltagerne i deres hjem. Det ville måske have ændret fremmøde statistikken. De 23, der er kommet videre i mere arbejdsmarkedsrettede projekter, har alle haft en mere afklaret dagligdag og har været mere selvhjulpne end de svageste deltagere. De 6

8 har umiddelbart kunne komme til projekterne til tiden og ikke har haft behov for andre ordninger. De skulle bare lige have en smule hjælp fra Kammak til at kunne komme videre. Medarbejdere i projektet: Til det daglige arbejde blev der ansat 2 medarbejdere med 30 timer om ugen, og hvor begge medarbejdere var dobbelt sprogede, dansk og grønlandsk. Det Grønlandske Hus har anset det som nødvendigt, at medarbejderne skal kunne bruge både grønlandsk og dansk for at lette den daglige kommunikation og samtalerne med deltagerne i projektet. Det Grønlandske Hus har samtidig vurderet at brugerne derved nemmere kunne fortælle om deres aktuelle problemer, og at brugerne ikke først skulle tænke over, hvordan de kan fortælle om deres problemer på dansk. Der vil således ikke kunne tabes nuancer over ord på problemstillinger som brugerne måtte have. De kan umiddelbart fortælle om det, når behovet for at fortælle om det, opstod. Både medarbejdere og brugere har oplevet dette som et stort plus med projektet, om end der nogle gange sker at gloserne fyger rundt på både grønlandsk og dansk i samtalerne. Medarbejderne har ikke en egentlig pædagogisk uddannelse bag sig, men har dog anden form for uddannelse f.eks. HK og automekaniker. De kan betegnes som selvlærte socialpædagoger, og som var gået ind i arbejdet med stort interesse for deres medmennesker og lyst, mod og interesse for at hjælpe disse. Det har ikke været muligt at ansætte uddannede personer til opgaven til trods for stillingsopslag. Manglen på egentlige (social)pædagogisk baggrund kan til tider ses i det daglige arbejde, men har samtidig været meget befriende med upædagogiske tilgang til gruppen. Dette opleves af både deltagerne og samarbejdspartnere. Deltagerne giver udtryk for, at alt ikke fastlægges i bestemte metoder, men at medarbejderne er mere fleksible i deres samtale med dem. Et problem kan dog være at deltagerne fastholdes i at være grønlandske til dagligt. Hvis der har været en dansksproget medarbejder kunne man af den vej måske have tvunget deltagerne til at udtrykke sig på dansk, også om deres dybere sociale og psykiske problemer. Et andet problem var også, i forhold til arbejde med at tilknytte deltagerne til arbejdsmarkedet, at kendskabet til arbejdsmarkedet og det muligheder der eksisterer for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet var på begrænset niveau. Der var godt nok etableret forskellige samarbejder med jobcenteret og jobkonsulenterne, men derfra at arbejde aktivt for inklusionen på arbejdsmarkedet blev for lavt eller var begrænset. De svære samtaler med deltagerne, hvor problemstillingerne har været tunge f.eks. i forhold til psykiske problemer, begyndende åbning af oplevelser i barndommen/ ungdommen, samlivsproblemer, problemer med børn og lignende blev altid taget sammen med eller af socialmedarbejderne i Det Grønlandske Hus. Dette skyldes også Kammaks s medarbejderes manglende socialfaglige baggrund. 7

9 Det har været rigtig godt for både deltagere og medarbejderne, at disse samtaler tages med deltagelse af socialmedarbejderne. Medarbejderne på Kammak kunne dermed koncentrere sig mere om dagligdags problemer. Medarbejderne har tilknyttet superviser, som de brugte regelmæssigt, ligesom der var næsten daglige kontakter og samtaler med undertegnede og i nødvendigt omfang med de andre sociale medarbejdere. Medarbejderne deltager endvidere i månedlige møder i Det Grønlandske Hus med deltagelse af bl.a. forstanderen for Det Grønlandske Hus, Svend Kolte. Der har en overgang været ansat en sparringspartner til medarbejderne, der kan være med til at drøfte ideer, afprøve metoder i arbejdet med deltagerne. Efter 5-6 seancer blev den dog stoppet, da der ikke rigtig kom nye ideer til arbejdet med gruppen. Medarbejderne har deltaget i forskellige kurser gennem tiden ligesom de deltager aktivt i Netværksmøderne arrangeret af Socialt Udviklingscenteret i København. Enkelte har gennemgået diplomgivende halvt årigt efteruddannelse på VIA College Peter Sabroe Seminarium. For at skabe tryghed for medarbejderne og beskyttelse mod ubehageligheder i projektets lokaler har der været aftaler om at enten undertegnede eller forstander Svend Kolte kan tilkaldes straks, udrede problemstillinger og evt. udsteder karantæner mod at komme ind i lokalerne i bestemt periode for de deltagere som skabte uro. Det har kun været nødvendigt at udstede karantæne i 2 tilfælde i Kammak s levetid. De afledte projekter som følge af Kammak. Igennem de første år af Kammak s levetid blev det klart for os og for Århus Kommune, at der var stor mangel på viden om antal af grønlændere som kan betegnes som socialt udsatte. Det Grønlandske Hus havde en formodning om antallet, Århus Kommune havde ikke viden, bortset fra antal som var på overførselsindkomst. Århus Kommune lavede efterfølgende en undersøgelse af socialt udsatte grønlændere i Århus 2, problemstillingerne og om hvornår disse problemer evt. var startet. Meget kort fortalt om undersøgelsen: Grønlænderprojektet har gennem 2½ år indsamlet viden om socialt udsatte grønlændere bosiddende i Århus. Der blev ansat en opsøgende medarbejder, en bostøttemedarbejder og en (deltids) projektkoordinator i projektet, der var af tre års varighed. Viden om målgruppen blev indsamlet gennem kvalitative interviews, en omfattende spørgeskemaundersøgelse, samt gennem projektmedarbejdernes arbejde som informatorer og bisiddere i myndighedspersoners kontakt med grønlandske udsatte borgere i Århus. 2 Udsatte grønlændere i Århus. En rapport på baggrund af undersøgelse af socialt udsatte grønlændere i Århus Kommune. Center Basen, Århus Kommune

10 Undersøgelsen har været i kontakt med 125 grønlændere, som selv gav udtryk for at være socialt udsatte og man formoder at op mod 150 grønlændere i Århus Kommune er i socialt udsat position. Projektet har bl.a. formidlet, hvordan man bedst muligt tager højde for de udsatte grønlænderes særlige behov, f.eks. i sagsbehandling og ved familiebehandling, beskæftigelse og aktivering. Daglejerprojekt for de grønlændere, som var på kanten af arbejdsmarkedet 3. Meget kort fortalt om projektet: En bus med en sjakbajs og op til otte projektdeltagere kørte på alle hverdage ud for at udføre et dagsværk: høste, plante, rydde op, udføre lettere vedligeholdelsesarbejde og meget andet. Daglejerne blev betalt kr. 12,45 i timen i tillæg til deres overførselsindkomst. Daglejerarbejde er et gammelt velprøvet koncept. Det er en anderledes måde at være virksom på arbejdsmarkedet end den gængse arbejdsdag med "otte til fire" job fem dage om ugen. Det har været projektets tese, at daglejerarbejdet kunne blive en farbar vej ud af arbejdsløshed for en gruppe af de udsatte grønlændere. Denne tese hold stik. Daglejerprojektet viste sig at være et tilbud, der faktisk også fik enkelte deltagere i arbejde udenfor projektet. Andre deltagere opøvede i løbet af projektets levetid mere stabilitet i hverdagen og klarede, i forlængelse heraf, at mindske deres misbrug. Alle deltagere fik prøvet at arbejde i mange forskellige virksomheder, og de fik derigennem prøvet kræfter med forskellige typer arbejde. Desuden fik de gjort sig nogle uvurderlige erfaringer med det danske arbejdsmarked. Disse projekter har efterfølgende medført løsning af specifikke opgaver som følge af anbefalingerne i rapporterne. Dette er sket delvis med udgangspunkt i Kammak, men primært fra Det Grønlandske Hus. Derudover har Det Grønlandske Hus lavet et erhvervsprojekt, hvor deltagerne, som var på kontanthjælp, kom ud på arbejdsmarkedet, dog som vikarer eller ekstra hånd og på almindelig lønvilkår. Der var således ikke tale om deltagere med offentlige løntilskudsordninger med sig. Arbejdet og arbejdspladserne blev udfundet gennem forskellige Vikarbureauer. Der var ansat en sjakbajs som hentede deltagerne i deres respektive hjem, kørte dem ud på arbejdspladserne, var sammen med dem på arbejdspladsen og lavede stort set de samme arbejde som deltagerne og efterfølgende kørte dem hjem igen. Erfaringerne fra projektet var forholdsvis positive, og efterfølgende var flere der kom i reelt arbejde. Projektet blev dog stoppet, da der blev sat spørgsmålstegn i forhold til løn og kontanthjælp. 3 Hvordan frivilligt fremmøde fører til Beskæftigelse. Århus Kommune Arbejdsmarkedsnetværket, december

11 Arbejdet med deltagerne i Kammak: Det indholdsmæssige arbejde omkring værdige levevilkår og omsorg for livssituationen indebar at udføre løbende personlig rådgivning og vejledning for samtlige deltagere. Det er med henblik på at deltagerne får større personlig indsigt, og at de på sigt kan give udtryk for hvad de har brug for af personlig hjælp, og dermed at sikre at de også får den hjælp de har brug for. Det skete i stort omfang i samarbejde med socialmedarbejderne i Det Grønlandske Hus. Derudover at følge op på aftaler med sagsbehandlerne, egen læge og øvrige sundhedspersonale, og følge deltagerne til nødvendige undersøgelser f.eks. på Lungemedicinsk Klinik for check af evt. tuberkulose. Der skal til stædighed være morgenmad til deltagerne og delvis frokost i Kammak og flere gange i løbet af en måned varm mad, som laves og indtages i fællesskab med deltagerne. I nødvendigt omfang, og hvor der er behov, at foranledige og søge om, via socialforvaltningen eller egen læge, at deltagerne kommer i behandling f.eks. hos psykologer/psykiatere, komme i kontakt med psykiatrisk skadestue, psykosociale terapeuter, alkoholrådgivningen m.v. Fastholdelse af denne nye kontakt, og om nødvendigt følge deltagerne og have støttende funktion i samtalen/behandlingen og om nødvendigt fungere som tolk. Der blev arbejdet meget med deltagernes økonomiske situation, herunder sikring af betaling af faste udgifter f.eks. til husleje. Tilsvarende blev der arbejdet meget med deres gældssituation, som for de flestes vedkommende var blevet uoverskueligt. Der blev indgået aftaler med kreditorer om afvikling af gæld m.v. Der var 12 deltagere, som har fået hjælp til at få bolig og efterfølgende forskellige hjælp til fastholdelsen af boligen. Endvidere har deltagerne og medarbejderne på arrangerede endags- eller ugelange ture med overnatning. På de ugelange ture var der altid indlagte aktiviteter f.eks. foredrag om misbrug, afslapningsøvelser med en afslapningspædagog, cykel og fisketure, bowling m.v.. Der laves altid god og næringsrig mad på disse ture. Disse ture blev altid afviklet uden alkohol og hash. Dagturene kan være besøg hos andre relaterede projekter i andre byer, bynære gåture og natur-oplevelsesture, bowling m.v. Der har været sprogundervisning i hhv. grønlandsk og dansk i Kammak s lokaler. Dansk undervisning afvikledes i samarbejde med FO Århus og undervisning i grønlandsk ved en af medarbejderne i Kammak. Sprogundervisningen i dansk blev dog efter flere måneder stoppet, da det viste sig, at niveauet hos deltagerne lå på et meget spredt område lige fra ingen dansksprog til meget godt dansk sprog. Deltagerne begyndte at sive lige så stille fra undervisningen. Da der ikke var mulighed for at dele deltagerne op på flere hold blev undervisningen indstillet. 10

12 Der har været afholdt en sprogtest af deltagernes sprogniveau i dansk af FO-Århus, og ud fra disse sprogtest planlagt og tilrettelagt sprogundervisning i samarbejde med Kofoeds Skole s Ikinngut - dansk. Der har været undervisning i alkoholens skadelige virkninger på krop og sind fra daværende Århus Amts Alkoholrådgivning. Undervisningen var sket uden egentlig formål at afvænne deltagerne, men med håb om, at undervisningen på sigt ville motivere den enkelte til at komme i afvænningsbehandling. Ud fra dette koncept har der været 4 der begyndte med afvænningsbehandling. Derudover har der været flere små undervisningsforløb omkring kravene til kontanthjælp, aktivering, og hvordan man kan styre sin økonomi bl.a. i form af budgetkonto/budgetstyring, arbejdsmarkedet og hvad der skal til for at komme ind på arbejdsmarkedet m.v. Der blev lavet montagearbejde for firmaet Avenue, hvor der skete pakning af søm, måtter, skruer, filtpuder m.v., som en del af aktiveringsindsatsen. Der blev under hele projektperioden udarbejdet en dagbog, som beskrev hvad der skete, blev lavet, lavet af aftaler, hvilke samtaler og med hvem, samt hvem der kom på besøg. Derudover blev der for hver deltager udarbejdet en særskilt mappe, hvor der var mere personlige samtaler og oplysninger beskrevet. Samtlige breve der blev sendt for hver enkelt person blev kopieret i deltagernes respektive mapper. Et par tilfældige dage i dagbogen står der (anonymiseret): A og C kom kl E og KO kom kl.10 og M kom ved 10-tiden, E og O kom ved 11-tiden. Vi pakkede indtil frokost, så lavede C lidt papirklip, og A sad ved pc eren. A gav kage, fordi hun havde fået barnebarn i går. J kom en smut. Han var lige blevet udskrevet og havde det ikke så godt. Han fik klippekort, så han kan komme i morgen. M ringede og græd. Hun havde mange problemer, som hun ikke kunne komme ud med. Vi snakkede sammen i ca. 15. min. Jeg foreslog hende, at hun kommer til Kammak i morgen, så kunne vi evt. snakke. Hun lød lidt fuld. Vi aftalte at hun skulle prøve at komme i morgen. Alle gik kl. 14. C og J kom A sms ede, at han var syg (notat), J ringede til A for at vække ham, han lovede at komme. P har været hos sin sagsbehandler. E kom 10.00, J talte med ham om hans ustabilitet (notat). Vi venter på sending fra Avenue, der havde sendt topmærker og æsker, så der blev spillet computer, indtil de kom kl. 12. Vi blev enige om at spise hellefisk i morgen. Dagens gæster N, B, J og hans kone, som kom sammen med E. Alle gik kl A mødte kl og HO kl Har ikke hørt fra S og J. HO og J er taget til Styrketræning med FREM- AKTIV. A er gået uden at give besked lidt over J kom ved LM fra Straks-Afklaring ringede ang. A, som er matchgruppe 4. Hun er stærk i grønlandsk og (et andet nordisk) sprog, men ikke i dansk. Vil gerne lære dansk og se om Kammak var noget for hende. Vi aftalte at A kommer torsdag d. kl. P(notat), I(notat) og E(notat) kom for at ringe til deres sagsbehandler. Vi skulle have været til arrangement i Viby. HO, som var alene, synes at det er synd for de andre, hvis det kun er ham og J der tog af sted. C sms ede at de er på fisketur med Kofoeds Skole. H kom og lånte computer, for at skrive ansøgninger til fonde. N kom også forbi. 11

13 Evaluering: Evalueringen af Kammak er ikke sket efter bestemt metode, men er mere oplevelserne som medarbejderne har haft og efterfølgende deltagernes egen opfattelse af hvorfor tingene var som det var, set fra deres synspunkt. Der foretages derfor ikke anbefalingerne til hvordan arbejdet med gruppen kan videreføres. Det må man uddrage selv ud fra læsningen. Jeg har valgt denne metode, da Kammak stoppede med at eksistere, og at der ikke sker opfølgning på projektet som sådan. Jeg beskriver først kort arbejdsmetoderne, der blev anvendt overfor gruppen, dernæst om sprogtesten. Arbejdsmetoderne: Det har været vigtigt for projektet, at medarbejderne tager deltagerne alvorligt og skal have den anerkendende del med sig i arbejdet med deltagerne. Medarbejderne skal være klar til at handle på baggrund af oplysninger som deltagerne kommer med. Det gælder i forhold til oplysninger om hjælpebehov, om det er personligt, psykologisk eller somatisk behandlingskrævende behov. Ved sådanne situationer var det vigtigt med at tage kontakt med rette instanser sammen med deltageren. Vigtigt var det også at oplysninger fra andre instanser videregives deltageren personligt, og så hurtigst som muligt. 12

14 Lige så vigtigt var det for medarbejderen, at udvise respekt for deltagerne og at betragte dem som individer, og som er særlige. Der må ikke udvises noget form for ynk i forhold til gruppen som sådan eller enkeltpersoner. Tavshedspligten har været sat i højt sæde også i forhold til andre deltagere. Hvis en person begyndte at tale om sine problemer i et rum, hvor der var en eller flere deltagere tilstede, skulle medarbejderen med det samme trække personen i enrum. Før der blev indskrevet ny deltager i Kammak tages der forsamtale, gerne sammen med deltagerens kommunale sagsbehandler. Formålet med samtalerne var at finde ud af hans/hendes forventninger til opholdet og deltagelse i Kammak var, herunder om hvad han/hun gerne vil have hjælp til på kort og på langt sigt. Det har medvirket til selv at blive klar over hvad medarbejderen skal sætte ind med af hjælp. Deltagerne fik på forsamtalerne informationer om Kammak s formål, hvad Kammak kan hjælpe med og arbejder med, Kammak s uge-, måneds- og års rytmer, og forventninger til fremmøder, herunder om forfaldsmeldinger ved sygdomme og lignende. Samtidig fik deltagerne at vide; ved at deltage i Kammak har de indgået en aftale, som bl.a. indebærer, at de skulle se Kammak som en arbejdsplads og at udeblivelse kan have konsekvenser f.eks. ved at der trækkes i kontanthjælpen for de dage hvor de ikke kommer. Informationerne gives jævnligt over tid, da det over tid havde vist sig at være behov for. Hvis deltageren fortsat havde lyst til at deltage/blive indskrevet sendes der brev til sagsbehandleren, som bl.a. indeholdt oplysninger om, hvad han/hun gerne vil have af hjælp til fra Kammak. Når der kommer bevilling fra sagsbehandleren var oplysningerne i brevet blevet de vigtigste arbejdsredskaber for Kammak. Når og hvis målsætningerne blev nået eller ændres undervejs underrettes sagsbehandleren. Ved disse underretninger sikrede Kammak at sagsbehandleren var orienteret. Der var mulighed for at forlænge indskrivningen i Kammak, hvis samtlige målsætninger ikke blev nået og når det samtidig vurderes at disse målsætninger kunne nås ved forlængelsen. Der blev udarbejdet fremmødeskema for hver måned som sendes til sagsbehandleren. Der blev udarbejdet løbende udviklingsskema sammen med klienten og der blev foretaget tilfredshedsundersøgelse, som en del af aktiveringsplanen. Udviklingsskemaet opfattede vi som positivt, da klienten umiddelbart kunne se udviklingen ved at kikke på forskellige udviklingsskemaer. Det var endvidere vigtigt, at der ikke udvikler sig konflikter mellem medarbejderne og deltagerne og begyndende konflikter skulle tages i opløbet eventuelt med hjælp fra Det Grønlandske Hus. Kammak har endvidere oplevet at enkelte deltagere havde fået det værre ved at være i Kammak. Den igangværende social derout blev forstærket af at være i Kammak. Baggrunden for dette var, at deltagerne begyndte at være mere sammen med de deltagere som havde forholdsvis stort alkohol- og hashforbrug til dagligt. Dagbogen, som laves hver dag, blev aktivt brugt i forhold til opfølgning på de aftaler der måtte være indgået med både deltagere og samarbejdspartnere. 13

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt

Rejsebrev. Studerende: Camilla I. Eskildsen. Email: cies@stud.ucl.dk. Rejsekammerat: Mette V. Jensen. Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Rejsebrev Studerende: Camilla I. Eskildsen Email: cies@stud.ucl.dk Rejsekammerat: Mette V. Jensen Hjemmeinstitution: University College Lillebælt Holdnummer: SOB11 By: Edinburgh, Skotland Periode: 23/4-2013

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteamet Haderslev Velkommen til mødet med Rehabiliteringsteamet HVAD SKER DER FØR, UNDER OG EFTER MØDET REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN Når det, vi gør i jobcentret, ikke får dig

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 15. maj 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Fonden Soloprojekt.dk Tilbudstype og form Opholdsted henhold

Læs mere

Grønlænderstrategi 2013 2016

Grønlænderstrategi 2013 2016 Grønlænderstrategi 2013 2016 Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Aarhus Kommune 1 Samarbejdsmodellen Som et led i grønlænderstrategien

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Årsrapport 2012 / 2013 Tilsyn på Beskæftigelsesområdet April 2013 1 Indledning... 3 Lovmæssig Baggrund... 3 Tilsynets indhold... 3 De uanmeldte tilsynsbesøg i 2012 og

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere