Mange kommuner står uden planer for bande-exit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mange kommuner står uden planer for bande-exit"

Transkript

1 Mange kommuner står uden planer for bande-exit Bander. To ud af tre af landets kommuner har ikke en plan for, hvordan de skal behandle bandemedlemmers ønske om at forlade miljøet. Dermed fastholdes kriminelle unødigt i bandemiljøet, mener flere retsordførere, der kræver handling fra justitsministeren. Af Mads Sixhøj og Anders Borup Bandekrigen i Danmark eskalerer og er blevet til en blodig gadekamp, der regelmæssigt kræver sårede eller dødsofre blandt de involverede. Det har fået flere bandemedlemmer til at søge ud af det kriminelle miljø. Et miljø, de oftest er så dybt forankret i, at det kræver myndighedernes hjælp til at forlade det. Men hovedparten af kommunerne, der sammen med politiet og Kriminalforsorgen har ansvaret for at hjælpe bandemedlemmerne ud, er slet ikke klar til at hjælpe. Således viser en rundspørge foretaget af Berlingske, at to ud af tre af landets 98 kommuner ikke har udarbejdet en såkaldt exitplan med retningslinjer for, hvordan de giver den rette hjælp til et bandemedlem, der vil ud af miljøet. Det er stærkt problematisk, mener Michael Ask, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), der varetager den overordnede koordination af politiets samlede indsats imod kriminalitet begået af bander og rockere. gt, at kommunerne har en plan. Som det er nu, er der vidt forskellige standarder, og det er svagheden i dette system. Det gør jo også vores arbejde sværere. Derfor er det utrolig vigtigt, at det bliver forankret lokalt, hvis vi skal det her problem til liv I 2011 indførte den daværende borgerlige regering skulle sikre hjælp til bandemedlemmer, der gerne ville ud af det kriminelle miljø. I modellen blev det understreget, at myndighederne skal være klar til at give bandemedlemmerne den fornødne hjælp. Personer, som allerede er tilknyttet bande- og rockermiljøet og er motiverede for at komme ud af miljøet, skal sikres den hjælp og støtte, der er Hidtil har justitsminister Morten Bødskov (S) flere gange givet udtryk for, at myndighedernes arbejde med at bekæmpe de blodige bandeopgør på gaderne fungerer godt. Alligevel er den verserende bandekrig mellem bander som Brothas, Værebros Hårde Kerne (VHK) og Loyal To Familia (LTF) eskaleret i 2013 og har alene i årets første tre måneder resulteret i 35 skudepisoder, to dræbte og 22 sårede. Til sammenligning var der i banderelation én dræbt og 23 sårede i hele Kommuner: Behovet er der ikke endnu Flere af de kommuner, der ikke har udarbejdet en plan for bande-exit, begrunder det med, at de ikke ser noget behov for det. Det gælder blandt andet Frederiksberg Kommune, der ellers har oplevet flere banderelaterede skyderier i løbet af de seneste måneder, hvilket kulminerede i februar, hvor en 27-årig mand blev skudt på klods hold på grund af konflikten mellem LTF og VHK. have taget det op og lavet et lokalt forankret program, men det har vi ikke. Så vi følger de generelle anbefalinger fra den nationale afdelingsleder i Jobcenter Frederiksberg i Frederiksberg Kommune. Heller ikke Gribskov Kommune har en exit-plan, på trods af at kommunen er et såkaldt Bandidosområde, hvor politiets Task Force Øst senest anholdt fire Bandidos-rockere for at være i besiddelse af skydevåben i april i år. 1

2 mødt nogen, som havde relation til det miljø, hvor der var behov for kommunal indsats. Og det har der ikke været endnu. Der har ikke været noget, der har kaldt på en egentlig exit- siger Bodil Lolle, Specialkonsulent i Gribskov Kommune. Kommunerne bør dog udvise rettidig omhu og få planerne på plads, inden de første bandemedlemmer melder sig og beder om hjælp. Det mener Mark Stahlfest, SSP Konsulent i Vallensbæk Kommune. Ifølge hans erfaringer er det nemlig helt afgørende, at hjælpeapparatet reagerer hurtigt. kommunen være klar. Det nytter ikke noget, man venter. Der står jo et helt miljø og venter på dem, så hvis vi ikke agerer hurtigt, og de ikke ser med det samme, at der er en fordel i at tale med os, så Også Karina Lorentzen, retsordfører for regeringspartiet SF og formand for Folketingets retsudvalg, mener, at kommunerne bør være på forkant med problemerne. Hun påpeger, at banderne har bredt sig geografisk i de senere år til behov i en given kommune. hvordan man hjælper de her mennesker, når de henvender sig. De har jo tit dummebøder, trusler på livet og andre modbydelige ting hængende over hovedet, og det gør, at man er nødt til at reagere En af de kommuner, der pludselig fik travlt med at lave et program, er Fredensborg Kommune. Tidligere vurderede kommunen, at der ikke var noget behov, men så slog en del af banden Loyal To Familia sig ned, og det fik Fredensborg til at lave en plan. på, fordi der har været en eskalering af bandeproblemerne. Vi har også udpeget en ansvarlig, så når der er en, der gerne vil ud af bandemiljøet, kan vi gøre det hurtigere, end vi ellers havde kunnet gøre. Vi skal jo være der, når der er nogle, der ytrer ønske om at komme ud af at nu må du lige vente tre måneder, så vi lige kan Morten Knudsen, direktør for Borgerservice, Job og Velfærd i Fredensborg Kommune. I Kriminalforsorgen, der i mange tilfælde hjælper kommunerne med udarbejdelse af bande-exitplaner, ser exit-koordinator Trine Bruun en tendens til, at flere kommuner får øjnene op for nødvendigheden af at have udarbejdet en køreplan for, hvordan kommunen kan tage sig af bandemedlemmerne, der vil ud af det kriminelle miljø. Alligevel ser hun plads til forbedring. -plan, og det er flere også så småt i gang med. Vi holder en del møder med dels enkeltstående kommuner, men også ude i kredsene, hvor politiet har indkaldt samtlige kommuner. Så kommer vi og fortæller om, hvad det er for noget, og hvad vi forventer, kommunerne skal arbejde med. Så vi oplever, at kommunerne kommer i gang. Men der er da ingen Trine Bruun. Retsordførere kræver handling Ifølge Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre, viser resultatet af Berlingskes rundspørge hos kommunerne, at der er lang vej til et velfungerende bande-exit-arbejde i Danmark. justitsministeren forsøger at tegne op, hvor alt i forhold til bande-exit er fantastisk. Det kan man jo se, når så stor en andel af kommunerne ikke har gjort sig nogle tanker om, hvordan vi får bandemedlemmer ud af bandemiljøet. Det er selvfølgelig stærkt problematisk, og det bliver vi 2

3 Også Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, er fortørnet over, at så mange kommuner ikke har en klar plan for bande-exit. Selvfølgelig kan vi ærgre os over, at kommunerne ikke har fået styr på det før, men det ændrer jo ikke ved, at det skal ske. Og jeg mener, at det haster, for der er et stort antal bandemedlemmer og bandetilknyttede i dag, som vi med stor fordel kunne få ud af miljøet og dermed bekæmpe bandekriminalitet bedre, end vi gør. Derfor mener jeg, at man må lægge sig i selen, og regeringen må tage kontakt til de kommuner, der ikke har det her Bag om historien Sådan gjorde vi Bandekrigen i Danmark er eskaleret i 2013 med et stort antal skyderier i gaderne. Politikerne og justitsminister Morten Bødskov (S) har på det seneste gjort det klart, at bekæmpelse af bandekriminalitet har topprioritet. Berlingske har søgt aktindsigt i alle landets 98 kommuner og spurgt efter kommunernes eventuelle planer for bande-exit. 34 kommuner har svaret tilbage, at de har en exit-plan. 64 kommuner har svaret tilbage, at de ikke har en exit-plan. 180 Peter Skaarup vil nu bede justitsministeren om at få rettet op på problemerne og forklare, hvorfor så mange kommuner ikke er klar til at håndtere bandemedlemmer, der vil ud justitsministeren svare retsudvalget på, hvorfor der ikke er styr på det her. Vi har jo alle sammen hørt problemstillingerne med, at der er kassetænkning, og der er langsommelig sagsbehandling i kommunerne, men hvis der ikke engang er en køreplan for, hvad der skal ske, hvis man bliver mødt af et bandemedlem, der gerne vil ud af miljøet, så er det jo klart, at det er svært for Ifølge justitsminister Morten Bødskov har bekæmpelsen af bandekriminalitet topprioritet for regeringen og ham som justitsminister indsatsen, skal vi selvfølgelig hele tiden have fokus på, om vi kan gøre det endnu bedre end i dag. Derfor har jeg for nylig holdt et møde med økonomi- og indenrigsministeren, KL og rigspolitichefen for at drøfte behovet for nye initiativer med henblik på at sikre, at sagerne kan håndteres på den rette måde. På mødet var der enighed om, at der navnlig er behov for at se nærmere på samarbejdet mellem kommunerne i disse sager. Og det vil der blive arbejdet videre Berlingske. 3

4

5 Kommuner lader kriminelle springe boligkøen over Forskelsbehandling. Mens nogle kommuner lægger vægt på at behandle alle borgere lige, lader andre kommuner bandemedlemmer i exit komme retsordfører, Karina Lorentzen, bakker op om forskelsbehandlingen. Af Mads Sixhøj og Anders Borup Flere af landets kommuner lader kriminelle bandemedlemmer komme foran menige borgere i køen til bolig, job og uddannelse. Det sker, selvom regeringens rammemodel for bande- bandemedlemmerne ikke skal foran i køen i forbindelse med myndighedernes behandling af sager om tilskud og støtte, ligesom de i øvrigt ikke Blandt kommunerne, der tilbyder ekstra hurtig behandling til bandemedlemmer, er Albertslund Kommune. Kommunen oplever store problemer med bandekriminalitet med store omkostninger til følge, og derfor er det en særlig prioriteret opgave. -program, er, at det er en politisk og chefmæssigt prioriteret opgave. Det vil sige, at man kommer foran i køen. Den her motivation hos bandemedlemmerne hænger ikke fast i årevis. Vi skal smede, mens koordinator for det kriminalitetsforebyggende samarbejde i kommunen. Han fortæller, at bandemedlemmerne får ekstra støtte til bolig, job og uddannelse, og at de bliver prioriteret i forhold til andre borgere, fordi kommunen derved sparer samfundet for en masse kriminalitet. Og der er også en anden økonomisk gevinst ved det udgifter. Det er ikke alle sammen, kommunen kan mærke direkte, men det er da fint, når også fængslerne for eksempel sparer penge. Typisk vil de her også være på kontanthjælp, og den sparer man også. Så målet er at få dem i regulær uddannelse eller regulært arbejde, så de betaler skat og bidrager til samfundet i stedet for at koste Også i Gladsaxe Kommune sker det, at bandemedlemmer i exit kommer forrest i køen. Det gælder dog langt fra alle, og bandemedlemmerne skal ikke tro, at de automatisk kan bruge exit som en smutvej til fordele. forrest i køen, som man jo gør en gang imellem, fordi der har været en tendens til at forsøge at benytte det som en udvidet boligformidling. Det gennemskuer vi godt nok hurtigt, men exit skal helst ikke have den genlyd, at man altid kommer der er exit-ansvarlig i Gladsaxe Kommune. Selvom forskelsbehandlingen strider imod rammemodellen for bande-exit, møder den opbakning fra politisk hold. Karina Lorentzen, retsordfører for regeringspartiet SF og formand for Folketingets retsudvalg, mener således, at det kan være nødvendigt, hvis man skal yde den rigtige hjælp. udveje end at reagere på den måde, for nogle af de her mennesker står i så alvorlige problemer, at det også handler om deres liv og deres familiers liv, så der er man nødt til at reagere hurtigt. Man skal reagere på den motivation, de har lige her og nu, hvis det her skal lykkes. Folk forlader jo hele deres netværk, så der er man nødt til at lave noget tillidsskabende, som viser, at man reagerer på det 5

6 K riminel ikke mere værd end voldsramt kvinde Metoderne møder til gengæld stor undren i andre kommuner. Københavns Kommune har arbejdet med bande-exit siden 2010 og er dermed blandt kommunerne med størst erfaring. Her er det fuldstændig udelukket at give den type særbehandling til bandekriminelle. er gennemsyret af kriminelle tankemønstre, og man så lærer dem, at de bare kan komme her og få det hele serveret på et sølvfad - det er bare ikke sundt. Og det lærer ikke de mennesker noget som helst Torpdahl, områdechef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og fortsætter: den enlige mor med fem børn og den voldsramte kvinde, der i øvrigt også har børn, og den psykisk syge mand; det er svært at retfærdiggøre. Vi skal behandle alle borgere lige, og man er ikke mere værd, hvis man er kriminel, end hvis man er en Heller ikke i Odense Kommune giver man bandemedlemmerne fortrinsret til bestemte ydelser. Heller ikke selvom kommunen oplever, at flere bandemedlemmer dropper ideen om exit, når de får at vide, at de skal vente på tilbud ligesom alle andre. exit-programmet. Hvis de ikke rigtig har besluttet, at de vil ud af det kriminelle miljø, men de kun gør det, fordi de får en gulerod, så holder det ikke. Det gør det heller ikke i misbrugsbehandling, det gør det dybest Rønning, ansvarlig for den kommunale indsats på bande-exit-området i Odense Kommune

7 Når brødre bliver til fjender Hård bandekriminalitet var det eneste, han kendte til. Alligevel tog unge Hussein en beslutning om at forlade sin bande og dermed den nærmeste familie vel vidende at det kunne blive hans død. Af Anders Borup og Mads Sixhøj Hussein står klar foran hoveddøren. Det er en tirsdag nat i slutningen af oktober, og det lille røde murstensrækkehus er lyst svagt op. Han befinder sig i en provinsby 45 minutters kørsel fra sin normale base; Mjølnerparken på Nørrebro i København. Adrenalinen pumper rundt i kroppen på den 19-årige mand, selvom det langt fra er første gang, han står i denne situation. Bag ham står 20-årige Wasim. Det er hans hjemby. Wasim har dækket den nederste del af ansigtet med et sort tørklæde og har trukket hættetrøjen i samme farve op over hovedet. Han er påvirket efter at have indtaget en blanding af sovemiddel, spiritus og hash for at dulme nerverne. Han har slet ikke lyst til at stå her. Han fortæller Hussein, at det er en dårlig idé, men Hussein lytter ikke. Han er helt oppe at køre. Under trøjen har Hussein sin skudsikre vest på. Han tager den kun af, når han skal sove. Han har ikke dækket ansigtet til, og tatoveringerne på hans underarme og hænder afslører hvad, der binder de to unge mænd sammen. I hans lysebrune hud er indridset alt, hvad det kræver for at være medlem af indvandrerbanden, Brothas. Hussein tager en pistol frem fra buksekanten under trøjen, gemmer den med den ene hånd bag ryggen, mens han bruger den anden til at banke på døren. Det varer lidt, før låsen giver lyd, og døren bliver åbnet. Hussein svinger straks pistolen op mod den unge mands ansigt og skubber ham tilbage ind i huset. Hussein følger efter og slår sit offer i hovedet med et hårdt knytnæveslag. Find din pung hurtigt, beordrer Hussein. Wasim går ind i stuen og begynder at rive ledningerne fra fladskærms- -afspilleren ud af stikkontakten. Han leder videre efter effekter af værdi og finder en bærbar HP-computer og en stor Texas-lommeregner. Hussein har i mellemtiden fået fat i den unge mands pung, som bliver tømt for kontanter. Han tager også hævekortet og kræver at få den firecifrede pinkode udleveret. Bandemedlemmet med de palæstinensiske rødder har endnu ikke sluppet sit truende greb om pistolen, og han kan se frygten lyse ud af det letpåklædte offers søvndrukne øjne. Han får koden. Det er nok nu. De har fået, hvad de kom efter, tænker Hussein og beordrer Wasim til at bære tyvekosterne ud i hans sorte Peugeot 406 Coupe, der holder parkeret udenfor. Wasim gør, hvad der bliver sagt. Imens stikker Hussein pistolen tilbage i buksekanten, skubber sit offer ned på gulvet og sætter sig på ryggen af ham. Offeret gør minimal modstand, mens Hussein tager et stykke ledning op af lommen og binder hans hænder på ryggen. Du er færdig, hvis du ringer til politiet, råber Hussein truende, inden han løber ud og sætter sig på passagersædet af den tætpakkede sportsvogn. De kører i høj fart ned til den nærmeste pengeautomat. Jeg slår ham ihjel, hvis han har oplyst den forkerte kode, tænker Hussein. Han hopper ud af bilen og sætter hævekortet i automaten. Trykker koden. Godkendt. Han hæver det maksimale beløb, som automaten tillader, og skubber hævekortet ind igen. Men han kan ikke få flere penge. Hussein, der i en alder af 19 år er fuldtidskriminel, mærker raseriet boble i kroppen. Han sætter sig ind ved siden af Wasim, og de kører væk fra banken. Men de er ikke færdige. Hussein siger til Wassim, at han skal køre tilbage til det lille rækkehus. De parkerer udenfor og spilder ikke tid på at banke på døren denne gang. Hussein går først ind. Wassim følger efter. Til Husseins store overraskelse står den unge mand oprejst på stuegulvet. Det 19-årige bandemedlem kaster sig over sit offer og slår ham flere gange i hovedet. Har du ringet til politiet, råber Hussein ind i ansigtet på ham. Nej, lyder det skælvende svar. Hussein trækker en foldekniv frem og vifter den mod sit offers ansigt. Den skrækslagne mand gør stadig ikke modstand, mens trusler og bandeord flyver ud af munden på den brutale røver. Hussein vil have flere penge. 7

8 Men det har den unge mand ikke. Det hjælper ikke på Husseins raseri. Han begynder igen at binde hans hænder på ryggen, men det er ikke nok denne gang. Han finder en plasticpose, som han tvinger ned over hovedet på det hjælpeløse offer, der straks begynder at hyperventilere. Det må være nok, tænker Hussein. Han løber ud af døren med Wasim i hælene, og de kører væk i bilen med både bagagerum og bagsæde fyldt med tyvekoster til en værdi af omkring kroner. Alligevel er Hussein skuffet over nattens udbytte. Klokken har passeret fire, og de kører rundt i provinsbyen. Hussein beder pludselig Wasim om at stoppe bilen foran en spillehal. Den er stadig åben. Bliv her og hold motoren kørende, beordrer Hussein sin fem måneder ældre medrøver, mens han selv stiger ud og går ind ad døren til spillehallen. Han trækker pistolen frem og peger den mod ekspedienten. Giv mig alle pengene - også dine egne, råber han til manden bag disken. Hussein får en bunke i blandede sedler fra dagens omsætning og 400 kroner fra ekspedienten, der også bliver truet til at aflevere sin mobiltelefon. Få minutter senere sætter Hussein sig ind i bilen med nye værdier for flere tusinde kroner. Han er endelig tilfreds, da Wasim kører bilen væk fra spillehallen og mod Mjølnerparken. I morgen skal de finde en ny måde at tjene endnu flere penge på, tænker Hussein allerede. Men to dage efter bliver han anholdt. En patruljevogn har standset Wasim, da han kom kørende i sin sorte Peugeot i den by, hvor de to Brothas-medlemmer begik de voldelige røverier. I bagagerummet lå flere af tyvekosterne fra hjemmerøveriet sammen med forskellige slags mærkevaretøj fra tidligere indbrud samt et Rolexur. Wasim blev anholdt på stedet, og nu har de også fundet frem til Hussein. Hussein bliver placeret i arresten i Køge, mens Wasim ender i Holbæk. Begge bliver sigtet for flere røverier og tyverier, som de har begået over en længere periode. Knap 10 måneder efter falder der dom over de to Brothas-medlemmer i Østre Landsret, efter at anklageren valgte at anke den første dom fra retten i Roskilde, hvor Hussein og Wasim i første omgang fik henholdsvis to år og seks måneder og to år. I landsretten lyder straffen nu på to år og tre måneder til Wasim, mens Hussein får tre år, da det hovedsageligt var ham, der udførte de to røverier. Dommen kommer som et chok for Hussein, der pludselig ser sin ungdom og fremtid forsvinde for sig. Han bliver placeret i Nyborg Statsfængsel, og fængselsopholdet forandrer hans livssyn. Hussein vil ikke mere. Han beslutter sig for, at han vil fortælle sine bandebrødre i Brothas, at han forlader banden, selvom han godt ved, at det er det samme som at bede om at blive dræbt. Sådan er reglerne i bandemiljøet. Hussein bliver nu et ud af mindretal af Danmarks 1647 registrerede bande- og rockermedlemmer, der har valgt at forsøge at forlade sit kriminelle broderskab for at starte på en frisk, siden den tidligere konservative justitsminister Lars Barfoed præsenterede den første nationale plan for bandeexit under VK-regeringen i midten af har landets 98 kommuner, Kriminalforsorgen og politiet med Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) i spidsen fået til opgave at øge fokus på at hjælpe de bande- og rockermedlemmer, der ønsker at forlade bandemiljøet. Alene fra 2006 og frem til rammeprogrammet lå færdig i 2011 steg antallet af registrerede rocker- og bandemedlemmer nemlig fra 440 til cirka 1700 personer. Justitsministeriet fandt det dengang ikke nødvendigt at afsætte ekstra midler til denne opgave. I stedet for handlede det om, at de tre myndigheder skulle blive bedre til at samarbejde og koordinere indsatsen i forbindelse med bandeexit. Rammeprogrammet skulle sikre en fælles overordnet linje for bande-exit i hele landet og fungere som en form opslagsværk og guideline, når politiet, Kriminalforsorgen eller en af de 98 kommuner i fremtiden skal etablere et exitprogram for at hjælpe de enkelte bande- eller 8

9 rockermedlemmer ud. Rammeprogrammet ligger særligt vægt på, at bandemedlemmerne skal have hjælp til at få en uddannelse, et arbejde, en ny bopæl eller behandling af et eventuelt stofmisbrug. Det bliver dog kraftigt understreget, at rocker- og bandemedlemmer på ingen måde skal have førsteret til disse tilbud og derved komme foran andre danske borgere i køen. Kort myndigheder må og ikke må, når de skal hjælpe et bande- og rockermedlem ud af miljøet. Det nationale rammeprogram har nu eksisteret i knap to år, og det er kun NEC, der har valgt at offentliggøre resultaterne af deres arbejde på området. De viser, at blot 15 bande- og rockermedlemmer er kommet succesfuldt gennem rammeprogrammets bande-exit og er altså, ifølge NEC, helt ude af bandemiljøet. Det tal vækker langt fra begejstring hos en af hovedmændene bag rammeprogrammet, Venstres retsordfører Karsten Lauritzen, der erkender, at deres arbejde kræver forbedringer. r- og bandemedlemmer, der har benyttet sig af ordningen, så fungerer den ikke tilfredsstillende. Det var VK-regeringen, der indførte programmet, og jeg skal hjertens gerne indrømme, at der er nogle problemer. Resultaterne viser også, at det er tvivlsomt, om det her er en effektivt fungerende model. Derfor er vi også klar til at kigge nærmere Hos NEC, der har det overordnede ansvar for at håndtere den organiserede kriminalitet i Danmark, kalder leder Michael Ask kritikken fra Christiansborg for unuanceret. mange grunde til, at et bandemedlem forlader miljøet, så rammeprogrammet bliver ikke altid krediteret. Kriminalforsorgen hjælper jo også mange ud, men de tal er ikke regnet med her. Så billedet er mere komplekst, end det bliver gjort Alligevel ser han også store mangler og problemer i det nuværende rammeprogram. Derfor har NECchefen for kort tid siden givet sine råd til Justitsministeriet omkring, hvordan de kan forbedre programmet. rammeprogrammet. Et af de helt store problemer i dag er for eksempel, at du skal være registreret bandemedlem for at få hjælp gennem programmet. Og vi kan altså ikke holde 100 procent styr på, hvem der er medlem af en bande. Vi vil jo ikke bare registrere folk unødigt. Bare fordi du for eksempel står i en pølsevogn med en rocker en dag, betyder det jo ikke nødvendigvis, at du selv er rocker. Så vi skal være sikre, og det tager tid. Men det betyder så også, at de medlemmer, som lige er trådt ind i banden, og som hurtigt finder ud af, at de vil ud igen, reelt Derudover skal der skrives en række tiltag og tilbud ind i rammeprogrammet, så rocker- og bandemedlemmer ikke kun bliver tilbudt job, bolig og misbrugsafvænning, forklarer NECchefen. et bandemedlem kan få hjælp til. Det kan for eksempel være at få fjernet bandetatoveringer. Sådan nogle ting tænkte man ikke på, da rammeprogrammet blev lavet. Noget andet kan være psykologhjælp. Det er heller ikke nævnt. Og du skal tænke på, at det er altså hårdt belastede og skadede mennesker, vi ofte har med at gøre. Som det er i dag, kan de være heldige at blive tilbudt nogle former for hjælp i den ene kommune, mens den anden ikke gør det, fordi det ikke er nævnt i rammeprogrammet. Dette kommer forhåbentligt med i et nyt udkast. Men i bund og grund handler det næste skridt jo om at forhindre, at de Michael Ask. Hos Det Kriminalpræventive Råd, DKR, har man da også øget fokus på netop at mindske den store tilgang til indvandrerbanderne og de store 9

10 rockergrupper, efter at antallet af registrerede rocker- og bandemedlemmer nåede det hidtidig højeste niveau med 1863 personer ved udgangen af DKR har kigget nærmere på disse 1863 bandemedlemmer, og frem til udgangen af 2011 har de samlet set været sigtet for over tilfælde af kriminalitet og modtaget mere end fældende afgørelser. De mange bandemedlemmer er altså en gruppe særdeles kriminalitetsbelastede personer, der i gennemsnit sidder 2,4 år i fængsel. Ifølge DKR er det vigtigt at sende et signal til rocker- og bandemedlemmerne om, at de lever i et retssamfund, hvor kriminalitet bliver straffet, samtidig med, at de ved, at de kan få hjælp til at få en frisk start og komme ud af bandemiljøet, hvis de ønsker det. Det forklarer formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Linda Nielsen, der dog understreger, at den vigtigste kamp ligger i at få brudt fødekæden til banderne og rockergrupperne. gammel nok til det. Men dertil kommer, at man fortrinsvis skal sørge for noget forebyggende. Det er de helt klassiske ting, hvor man forsøger at undgå ungdomskriminalitet, for det er der, det starter. Så få fat i dem tidligt; få dem inviteret til samfundsfællesskabet i stedet for til cirkulerer omkring hans hjem, vidner om, at Davids beslutning om at forlade rockerverdenen ikke blev vel modtaget af hans tidligere rockerkollegaer. Derfor er han under beskyttelse af det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO 1. er i live. Men det er nu Muffe, der er min rigtige Muffe er en 60 kilo tung bjørnehund af racen er blev brugt til at holde vagt på den østtyske side af Berlinmuren. på det ulve-lignende dyr, der fylder det meste af hans store hjørnesofa. David rejser sig og henter en fyldt kasse, som han hiver et sort dvd-etui ud af. Han piller en dvd- Musik fra den danske metalrock-gruppe Volbeat buldrer ud af de sorte gulvhøjtalere, og et stolt smil viser sig på Davids læber. ved indmeldelsesskranken i ugerne efter, vi havde vist sådan en video på storskærm til vores En af dem, der kender alt til at lokke unge ind i bandemiljøet, er den tidligere rockerleder David. Den 56-årige dansker har haft nogle af de mest magtfulde titler - fra Sergeant at Arms til vicepræsident og præsident for forskellige chapters rockernes egen betegnelse for tilholdssteder. David har været med til at opbygge nogle af Skandinaviens største rockergrupper, og han har været med til at fascinere utallige unge ind i rockermiljøet. For tre år siden hang han dog den brune vest med de mange mærker i skabet og sagde stop I videoen kører 30 fuldgyldige rockermedlemmer i konvoj på de danske og svenske veje på deres store Harley Davidson-motorcykler til lyden af de hårde danske metal-toner. Rolex Daytonaguldurer pryder deres store, tatoverede arme. David er en af dem. Det samme er hans voksne søn, der fortsat er en del af rockermiljøet i Danmark. Det er ham, der leder konvojen. Meningen med videoen er at vise magten, de materielle goder og det sammenhold, der følger med et liv i en rockerklub, forklarer David. Han bor i dag i en stor ødegård på den anden side af Øresund. En hvid Volvo med to betjente, der 1 SÄPO ønsker af sikkerhedsmæssige årsager ikke at bekræfte denne oplysning. 10

11 Videoen er blot en af mange, han har produceret, og han har gemt et eksemplar af dem alle. Men dvd-filmene skal også vise, at livet med lædervesten har en sjov og social side. Der er grill-fester i klubhusene, rockere, der kører med kone og små børn bag på deres motorcykler på ture til andre chapters rundt omkring i landet, og ikke mindst de vilde drukfester med letpåklædte damer. kun viste alle de positive sider af livet som biker. Det var lige det, de unge ville have. Billigt trick, ja. Der blev ikke nævnt noget om likvideringer eller Bad Standing. Så havde vi jo aldrig fået nye nogle unge vælger at søge mod de kriminelle e led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i Justitsministeriets Forskningscenter. I rapporten er 1886 folkeskoleelever fra klasse på skoler, der er beliggende i socialt udsatte boligområder i Storkøbenhavn, og 40 lokale aktører, der kender og arbejder med de unge i områderne, blevet interviewet for at finde ud, hvorfor det kriminelle bandemiljø er tiltrækkende. Her tegner sig et billede af, at det især er unge med ressourcesvage forældre, som bliver fristet af rockergrupperne og banderne, fordi de kan tilbyde en identitet, en magt og en succesoplevelse, som de ikke tidligere har oplevet i deres liv. Disse børn klarer sig som regel dårligt i skolen, og vold og kriminalitet bliver pludselig en ubevidst vej mod unge vælger blot den vej, der er nærmest for dem komme tilbage om søndagen. Friheden frister for meget. Det er tirsdag aften, og han er ude at køre med tre af sine Brothas-brødre, som han kalder dem. De er alle opvokset i Mjølnerparken og har kendt hinanden fra før drengestreger blev til hårdkogt bandekriminalitet. Hussein selv er ud af en søskendeflok på seks. Hans forældre kom til Danmark fra Palæstina i og de er begge førtidspensionister. Moren sidder i kørestol, og faren har en diskosprolaps i ryggen. De har derfor ikke haft det store overskud til at opdrage deres børn, og to af Husseins andre brødre er også endt i kriminalitet. Forældrene forsøgte ellers at få Hussein til at færdiggøre sin uddannelse som mekaniker, inden han røg i fængsel. Men han endte med at lytte mere til sin familie på gaden end på sin biologiske. Spændingen med de hurtige biler, adrenalinkicket ved røverier samt den følelse af magt, han fik, når han gennembankede et andet menneske trak mere i den unge mand med palæstinensiske rødder. Men den selvsamme spænding er nu blevet afløst af stress og frygt. Brothas rager sig hurtigt uklar med næsten samtlige rocker- og bandegrupper, og Hussein går hele tiden rundt med følelsen af, at han bliver overfaldet af en rivaliserende bande eller skudt af en Bandidos-rocker. Dødsangsten gør, at han konstant går med skudsikker vest og altid har et våben på sig. Det har han også i bilen denne tirsdag aften. Hussein sidder på det forreste passagersæde. Han har endnu ikke fortalt sine bandebrødre, at han vil ud af Brothas. Han ved, at de vil slå ham ihjel, hvis han lufter sine tanker. De cruiser rundt på Nørrebro i København, som de ofte gør. 755 Hussein er tilbage på Nørrebro i København. Han har afsonet halvdelen af sin dom og har fået lov til at komme på udgang en weekend. Men han overholder ikke aftalen med fængslet om at 795 En sirenes gennemtrængende lyd forurener pludselig luften denne sene februaraften i det bandekrigshærgede kvarter. Lidt længere fremme lyser en patruljevogn de mørke gader op. Bilen med de fire Brothas-medlemmer standser for at 11

12 iagttage den parkerede patruljevogn. Der er ingen betjente at se. Pludselig bliver de overrasket af en mørk Mitsubishi, der kører op på siden af dem. Er I fra Brothas, spørger føreren af bilen gennem det halvt nedrullede vindue. Hussein kender ham ikke, men det vil han komme til. Hans navn er Kalil, og han er fra bydelen Tingbjerg, som også er hærget af bandekriminalitet. Kalil har hørt, at Brothas-banden er efter ham, og nu har han samlet mod til sig for at finde ud af, om det er sandt. Brothas-medlemmerne hader generelt dem fra Tingbjerg, men Hussein har ikke tænkt sig at afsløre, at de er bandemedlemmer. Hvorfor spørger du, svarer han Kalil. Imens er de tre andre Brothas-medlemmer på vej ud af bilen. Hussein bliver siddende. Han er på flugt fra fængslet og skal ikke rodes ud i mere. Muhamed, som sad på bagsædet lige bag Hussein, svarer Kalil, at de skam er fra Brothas, mens han bevæger sig hen mod den mørke Mitsubishi. Synet af den store palæstinenser iført en rød dynejakke, der får hans kropsbygning til at se endnu større ud, får 27-årige Kalil til at gå i panik. Han trækker en pistol frem fra buksekanten. Da Muhamed er halvanden meter fra Mitsubishien stikker Kalil pistolen ud af vinduet, lukker øjnene og skyder flere gange mod de tre Brothasmedlemmer. Et af skuddene rammer Muhamed, og det 22-årige bandemedlem falder sammen på den delvist snedækkede asfalt. To af skuddene ryger forbi ham og rammer 20-årige Ali i begge baller. Patronen, der rammer højre balle går igennem ham og brækker hans lårben på vejen, inden den kommer ud på den anden side. Kalil starter bilen og flygter fra stedet i høj fart. Hussein har kastet sig ned i bunden af bilen. Han rejser sig med et tæt greb om sin pistol og ser chokeret på, at hans to venner ligger og vrider sig i smerte, mens deres varme blod flyder ud på den kolde asfalt. Abdullah, der kørte bilen, forsøger at berolige dem. Lyden af nye sirener dukker frem i det fjerne. Husseins hjerte hamrer løs under den skudsikre vest. Kom nu væk inden politiet kommer, råber Abdullah til ham. Hussein løber, til det sortner for hans øjne 2. Få dage efter er Hussein tilbage i Nyborg Statsfængsel. Muhamed og Ali overlevede skyderiet, og Kalil er anholdt for drabsforsøget. Alligevel har den blodige episode sat sig dybt i Hussein, og han bliver for første gang helt sikker i sin sag; han skal ud af Brothas. Han ved godt, at han risikerer sit liv ved det, men det gør han også, hvis han bliver i banden. Så hellere blive dræbt af en af sine brødre end af en hund fra en anden bande, forsøger Hussein at fortælle sig selv, mens han afsoner de sidste halvandet år af sin dom. Hussein vil gerne have sin udmeldelse af banden hurtigt ud af verden, men det foregår ikke som ved et normalt job med en måneds opsigelse. I besværliggjort af, at der ikke er en suveræn leder i mange indvandrerbander, ligesom der for eksempel er i rockerklubberne. Heller ikke i Brothas. Hierarkiet er mere fladt eller anarkistisk, og selv som Brothas-medlem kan det være svært at gennemskue, hvem der egentlig er den øverste chef og bestemmer mest. Det gør det svært for Hussein at beslutte, hvem han skal meddele sin exit til. Hussein tænker, at det er bedst at fortælle det til en gruppe af de Brothas-medlemmer, som han har kendt fra dengang, de sparkede til fodbolde i stedet for uskyldige mennesker, og som han betegner som familie. Inderkredsen af Brothas er ligesom Hussein primært indvandrerdrenge fra Mjølnerparken, der har ledt efter en identitet og bekræftelse og fundet det på gaden blandt deres ligesindede. Han tænker længe over, hvordan han skal fortælle, at han ikke kan mere. At han er slidt op efter de mange voldsomme episoder, han har været med til, at han konstant er stresset over at være jaget 2 Det har ikke været muligt at få bekræftet via domsbogen fra skudepisoden, at Hussein var til stede i bilen. Ifølge Hussein skyldes det, at han flygtede, inden politiet ankom til gerningsstedet. 12

13 vildt, og at han vil kvitte det hashmisbrug, han har været nødt til at opbygge for at dulme sine slidte nerver. Til sidst gør han i det deres klubhus i Mjølnerparken. De andre Brothas- medlemmer griner først, da Hussein fortæller om sin beslutning, men da de finder ud af, at han mener det seriøst, ser de rødt. Hussein føler sig som et jaget bytte, da han forlader Mjølnerparken. I flere af de 34 af landets 98 kommuner, der har en plan for bandeexit, kan man let genkende billedet af de desperate, stressede og nedslidte bandemedlemmer, der vil ud af miljøet. En af kommunerne er Gladsaxe Kommune. Her er dødsangsten mere reglen end undtagelsen blandt de bandemedlemmer, der søger exit, fortæller kommunens exitkoordinator, Karina Jensen. kvitte miljøet. De er virkelig bange. Hos de helt yngste drenge går det jo pludselig op for dem, hvad det kan koste, at være en del af festen. Det Det kræver store ressourcer at oprette de skader, som bandemiljøet forårsager på de enkelte bandemedlemmer, forklarer psykolog Anja Leavens, der har arbejdet som konsulent i Kriminalforsorgen i over et årti og har beskæftiget sig med utallige rocker- og bandemedlemmer. styret af en helt særlig social kontrol. Medlemmerne er vokset op sammen, og de omtaler hinanden som brødre. Det er noget helt andet end med for eksempel rockere. Her er de følelsesmæssigt bundet sammen, og derfor er det overordentlig vanskeligt at komme ud af. Alle deres livsområder skal ændres. Lige fra det familiære og faglige til de sociale koder og mekanismer. Jeg siger ikke, at det er umuligt, men Hidtil har en af løsningerne på den verserende bandekonflikt været hårdere straffe til rocker- og bandemedlemmer. For eksempel indførte den tidligere VK-regering bandepakken, der blandt andet har gjort det lettere at straffe personer med tilknytning til en bande. Den intensiverede jagt efter at straffe rocker- og bandemedlemmer har resulteret i et rekordhøjt antal fængslede. Således viser de seneste tal fra Rigspolitiet, at 362 rockerog bandemedlemmer sidder i fængsel. Men selvom det kan være med til at bremse den opblussede bandekrig for en tid, så hjælper længere og hårde straffe ikke på den lange bane, mener Eva Smith, der er tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd. med nogle præventive foranstaltninger, der forsøger at nå de unge. Den allerbedste måde er jo, hvis man kan knytte en mentor til den unge. Lige meget hvilket program du ser om de såkaldte mønsterbrydere, så er der altid en bestemt person i den unge mand eller kvindes liv, som har gjort en forskel. En person, som troede på dem og sagde; nej, du er sgu for god til at gå til i det her. Det er den tro, som bringer dem videre i livet og det, de har savnet hele deres liv. De har jo ikke haft nogen ordentlige rollemodeller, så hvis der kommer en, der virkelig tror på dem og er villig til at hjælpe dem frem mod deres livsdrøm, så tager de den chanc En af de mest fremtrædende private foreninger, der forsøger at hjælpe rocker- og bandemedlemmer ud af miljøet, er Forening af Tidligere Bandemedlemmer, TBM. Deres primære fokus ligger netop på de danske fængsler. Det er nemlig her banderne yngler og får almindelige kriminelle over i bandemiljøet, forklarer foreningens talsmand, Michael Green, der har en fortid i Bandidos. eksempel Vestre Fængsel med 425 pladser, og der burde vi placere alle de fængslede bandemedlemmer. Fængslet er inddelt i nord, syd, øst og vest-afdelinger, så vi kan adskille dem, der ikke kan lide hinanden. Så har vi ro til at arbejde med dem der og stoppe den fødekæde, som lige l Green. 13

14 Som systemet ser ud i dag, tør mange nemlig ikke bede om at få hjælp til at forlade bandemiljøet, fordi de er bange for at blive opdaget af deres tidligere bande. Selv hvis de bliver flyttet til et andet fængsel, risikerer de, at der sidder et nyt bandemedlem, der kan kende dem det nye sted, forklarer Michael Green. Netop Kriminalforsorgens bande-exit kom i fokus den 15. april i år, da et tre timer langt gidseldrama udspillede sig på toppen af fængslet ved Københavns Politigård. Her truede en fængselsindsat med at skære halsen over på en af sine medfanger. Gidseltagerens forsvarer fik dog talt sin klient til ro, og han kunne efterfølgende fortælle, at hans klient havde gjort det for at sætte fokus på, hvor svært det er at komme i bande-exit i de danske fængsler. Kriminalforsorgen blev ellers i 2010 tildelt fire millioner kroner til et pilotprojekt, der skulle udvikle og forbedre redskaberne for bande-exit i de danske fængsler og arresthuse forklarer Maria Libak Pedersen, der skal stå for gennemførelsen af evalueringen. r delt et spørgeskema ud til alle dem, der påbegyndes en exit-indsats over for, blandt andet for at finde ud af, hvorfor de vil forlade deres kriminelle miljø, og hvad det er, de har behov for hjælp til i den forbindelse. Efter et år får de samme personer udleveret endnu et spørgeskema, så vi kan undersøge, om deres situation har ændret sig i det år, der er gået, og om Libak Pedersen. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen offentliggøres i en delrapport i starten af 2015, mens den anden forventes færdig i løbet af Inden da udkommer en kortlægning af de nuværende indsatser i starten af 2014, mens projektet afsluttes i 2017 med en endelig rapport om effekten af indsatserne, i forhold til om deltagerne fortsat er kriminelle og medlem af en bande Exit-koordinator i Kriminalforsorgen Trine Bruun forklarer da også, at der er masser af tilbud til de fængselsindsatte, der vil ud af bandemiljøet. flytte ud blandt alle de andre indsatte, for at de kan modtage alle de samme tilbud, som de andre indsatte kan modtage. Det vil sige uddannelse, misbrugsbehandling, anger management osv. Derudover tilbyder vi dem en mentor, som skal følge dem og understøtte det valg, de har truffet. I nogle tilfælde tilbyder vi også en psykolog eller andre lignende tiltag. Så det bliver en individuelt Mens det er småt med de dokumenterbare resultater i Danmark, så ser det anderledes positivt ud hos vores naboer på den anden side af Øresund. Den svenske NGO-organisation, Fryshuset, har nemlig hjulpet 65 unge ud af bandemiljøet fra 2010 til 2012 gennem deres særlige bande-exit-enhed Passus, viser deres tal. Ved hjælp af en 15 år gammel exit-strategi, der i starten blev brugt af Fryshuset til at hjælpe unge ud af nazistiske og racistiske miljøer, har den privatejede forening fundet det, der kunne ligne en del af opskriften på, hvordan man får rocker- og bandemedlemmer ud af det kriminelle miljø, forklarer lederen af Passus, Camila Salazar Atias Der findes dog på nuværende tidspunkt ingen samlede tal hos Kriminalforsorgen eller kommunerne for, hvor mange fængselsindsatte bandemedlemmer, der har forladt bandemiljøet. Derfor skal Justitsministeriets Forskningskontor evaluere politiets og kriminalforsorgens exitindsatser for rocker- og bandemedlemmer, samt hvordan de samarbejder med kommunerne. Det formentlig, at vi ikke er en myndighed. Vi ved, at de fleste, vi møder i miljøet, har meget lidt respekt over for myndigheder og autoriteter. De bliver oftest betragtet som fjenden, og derfor er det lettere at møde os. Vores coaches, der primært består af socialpsykologer og tidligere bandemedlemmer, hjælper dem med at finde 14

15 bolig, arbejde og få bearbejdet deres had, sorg eller andre følelser. Det gør, at de bedre kan relatere til de personer, fordi der både er folk, der er udannet inden for det her område, og folk, der selv Salazar Atias. Passus er ikke støttet fast af den svenske stat, men bliver finansieret af private sponsorer og ved at søge forskellige legater og tilskud. Alligevel har NGO-orginanisationen sparet den svenske stat for millioner af kroner ifølge deres egne beregninger. I 2012 lavede Fryshuset nemlig en socialøkonomisk analyse af blandt andet bandemiljøet, og her regnede de sig frem til, at et rocker- eller bandemedlem koster det svenske samfund mindst 23 millioner svenske kroner, hvis personen er medlem af en bande i 15 år i sit voksne liv. Beregningerne bygger blandt andet på, hvad et bandemedlem i gennemsnit koster i retssager, fængselsophold, offentlige ydelser samt manglende betaling af skat. En af dem, der har med stor beundring, er Søren Lerche fra Grundtvigs Højskole. Han arrangerer hvert år et bande-seminar over tre dage, hvor professionelle aktører fra Danmark og udlandet holder oplæg og udveksler erfaringer. Lige nu arbejder han på at få arrangeret en tur for Folketingets retsudvalg til Fryshusets afdeling i Stockholm, hvor Passus holder til, så et lignende initiativ kan blive stablet på benene i Danmark. Skulle det ikke lykkes, har Søren Lerche allerede talt med Fryshuset om muligheden for, at Fryshuset kan åbne en selvstændig afdeling i København. arbejdsmetoder, men det er en meget lang proces, hvor vi skal have indsamlet omkring 70 millioner kroner, for at det kan blive en realitet. Jeg er tilhænger af, at det helst skal være en selvstændig afdeling, hvor vi deler erfaringer med dem og implementerer deres 29 års rutine i en dansk Søren Lerche Hussein sidder ved et bord uden for en lille cafe. Han sidder med ryggen mod den gule murstensvæg. Sådan er det altid. Ellers kan jeg ikke holde øje med, hvem der pludselig dukker op, forklarer Hussein. Det er vel en arbejdsskade, lyder det, mens hans mund forsøger at danne et smil. Uden held. Forårssolen står ind i hovedet på ham og rammer hans mørkebrune øjne. De har set mere på hans nu 23 år, end de fleste gør på et helt liv. Men nu forsøger han at få en ny tilværelse til at hænge sammen. Han har holdt sig ude af kriminalitet siden sidste efterår, hvor han underskrev en bandeexit-aftale med Kriminalforsorgen. Han savner ikke livet i bandemiljøet, men han savner sine gamle venner, der ville gøre alt for ham. Lige indtil han sagde, at han ikke ville mere, og de bad ham om aldrig at vise sig i Mjølnerparken igen. Siden har han ikke talt med nogen fra banden. I dag har Hussein kun sin familie og kæreste tilbage. De er lige flyttet ind sammen et nyt sted. Kriminalforsorgen fik kommunen til at finde en lejlighed på en hemmelig adresse til Husein samt give ham kontanthjælp. Men ikke alt er gået, som det skulle, forklarer Hussein og rækker ud efter sin cola. De store tatoveringer på det tidligere bandemedlems hænder og arme afslører, at ikke alt går i det tempo, som han gerne vil have, det skal gå. Han har endnu ikke fået hjælp til at få fjernet tegningerne på hænderne, der tydeligt røber hans fortid i Brothas, og han møder dagligt spørgende blikke på grund af dem. Det gør ham utryg. Især i det boligområde, hvor Hussein har fået sin lejlighed. En ung mand er for nogen tid siden blevet stukket ned få meter fra Husseins nye bolig, og det er kendt som et område med forskellige bandeproblemer. Også på grund af folk fra Brothas. Derfor tør han ikke bevæge sig ud, når det bliver mørkt. Han er bange for, at hans tidligere bandebrødre vil slå ham ihjel, eller at en anden bande opdager hans tatoveringer og gør det samme, fordi de tror, at han stadig er medlem af Brothas. Hussein føler ikke, at hans sikkerhed 15

16 bliver taget alvorligt af myndighederne. Derfor er han begyndt at beskytte sig selv. Bag døren i sin lejlighed har han en stor skruetrækker. Du kommer ikke forbi mig med den i hånden, hvis du ikke er inviteret, siger Hussein. Han forlader heller ikke sit hjem uden at have en lille foldekniv eller en skruetrækker på sig, forklarer han og løfter op i trøjen. I dag er det en mellemstor stjerneskruetrækker, som han har i lommen. Han tør ikke bære store knive eller pistoler. Hvis han bliver taget med dem, ryger hans bande-exitaftale, og han kommer i fængsel af kriminalitet. Men det er svært, når kontanthjælpen kun lige præcis kan betale mad og lejlighed. Det er mærkeligt lige pludselig at have en gammel Ford Escort, når man altid har kørt BMW eller Mercedes, og det er mærkeligt at skulle betale sine regninger. Men jeg er nødt til det. Hvis jeg ryger i fængsel, så kommer jeg ikke ud igen. Så bliver jeg helt sikkert Hussein, David og de andre bandemedlemmers navne er alle opdigtede navne af hensyn til deres sikkerhed. Deres rigtige identitet er kendt af redaktionen

17 Hemmelig rapport kritiserer bandeprogram Dumpet. Kriminalforsorgens exitprogram for bandemedlemmer i fængsel møder stor kritik i en hidtil hemmeligholdt rapport fra maj Retsordførere vil have sagen undersøgt til bunds for Kriminalforsorgen eller de politikere, der er ansvarlig for det her. Det er væltet ind med personer, der vil ud af bandemiljøet, men ingen er altså for alvor kommet ud på effektiv vis. Så nu kalder vi justitsministeren i samråd for at få klarhed over den her rapport, og så vi kan drøfte, Af Mads Sixhøj og Anders Borup Fængselsindsatte bandemedlemmer står i kø for at komme ud af banderne, men på grund af manglende styr på tingene i Kriminalforsorgen, er ventetiden så lang, at der er opstået en flaskehals. Sådan lyder konklusionen i en hidtil hemmeligholdt midtvejsevaluering af Kriminalforsorgens arbejde med bande-exit, som Berlingske er i besiddelse af. Midtvejsevalueringen viser, at på trods af, at 71 indsatte meldte sig til programmet fra august 2011 til maj 2012, er kun fire indsatte blevet tildelt et program, der skal få dem ud af bandemiljøet. 33 ventede ved rapportens færdiggørelsestidspunkt i maj 2012 stadig på visitation eller var under behandling til at blive vurderet, om de var egnede til programmet. Kriminalforsorgen, der selv har bestilt rapporten, afviser kritikken og kalder rapporten for dårlig og mangelfuld Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF og formand for Folketingets retsudvalg, er enig i, at Kriminalforsorgens arbejde med bandeexit skal undersøges til bunds. der er mangelfuldt. Det skal vi have svar på. Men det ser ikke ret godt ud, og det tyder på, at Kriminalforsorgen ikke har kunnet håndtere interessen for exit. Så vi skal have styr på, om der er mennesker, der ikke har fået den hjælp, de skulle have, og om der er blevet rettet op på det Bandemedlemmer kan genkendes Et andet kritikpunkt i rapporten er Kriminalforsorgens manglende sikkerhed i forbindelse med det såkaldte klientsystem, der organiserer personerne i bandeexit. Flere af de ansatte fra Kriminalforsorgen, som er interviewet til rapporten, mener således, at risikoen for at rocker- og bandemedlemmer finder ud af, at et medlem er på vej ud, er alt for stor retvisende billede af den daværende indsats på bandeexit-området. Der er for eksempel ingen kildehenvisninger eller brug af tidligere forskning på området. Men det ville ikke give mening at få lavet den om, for det var en midtvejsevaluering, og den ville have været uaktuel, inden fejlene var Derfor blev rapporten kasseret i Kriminalforsorgen, hvilket betyder, at hverken justitsminister Morten Bødskov (S) eller retsudvalget i Folketinget har fået kendskab til, hvad der står i den. Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, vil nu kalde justitsministeren i samråd om problemerne i Kriminalforsorgen Også det vækker stor bekymring hos Karina Lorentzen. -systemet ikke er egnet til at håndtere de her fortrolige oplysninger. At der kan lækkes personlige oplysninger til andre bandemedlemmer. Det er altså en dybt alvorlig ting at gå ind i et bande-exit, så det må bestemt ikke ske. Det er forbundet med store konsekvenser, og det er en sikkerhedsrisiko. Så vi er nødt til at vide, hvad de efterfølgende har Justitsminister Morten Bødskov har ikke ønsket at blive interviewet af Berlingske om denne sag, men i et skriftligt svar oplyser han: 17

18 økonomi har styrket exit-indsatsen i kriminalforsorgens regi. Man indfører således bl.a. individuelle mentorforløb for indsatte, som ønsker exit fra deres gruppering og som vurderes Efterårets aftale for Kriminalforsorgens økonomi for perioden betyder blandt andet, at Kriminalforsorgen får 21,7 millioner kroner til bande-exit og mentorforløb i denne periode simpelthen ikke et retvisende billede af den daværende indsats på bandeexit- Ina Eliasen, kontorchef i Kriminalforsorgen. Men den begrundelse holder ikke, og det er en klar overtrædelse af Offentlighedsloven, at Kriminalforsorgen ikke udleverede rapporten ved Berlingskes anmodning om aktindsigt. Det vurderer afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen Kriminalforsorgen skjuler kritisk banderapport Hemmeligholdelse. En rapport, der kritiserer Kriminalforsorgens arbejde med bande-exit, er i mere end et år holdt skjult og heller ikke udleveret ved anmodning om aktindsigt. Rapporten indeholder faktuelle fejl, lyder forklaringen fra Kriminalforsorgen. Af Mads Sixhøj og Anders Borup Den kritiske rapport, der er udarbejdet af Als Research for netop Kriminalforsorgen tilbage i maj 2012, er aldrig sendt ud i offentligheden, ligesom Berlingske ikke fik rapporten udleveret, da avisen søgte aktindsigt i Kriminalforsorgens arbejde med bande-exit-strategi Mens justitsminister Morten Bødskov (S) roser politiet for en ekstraordinær indsats over for 1350 bekæmpelse af bandekriminalitet, slår en hidtil hemmeligholdt rapport fast, at der er store mangler i Kriminalforsorgens arbejde med bandeexit af et firma, der er sendt til Kriminalforsorgen, er klart omfattet af retten til aktindsigt efter Offentlighedsloven. Begrundelsen, at rapporten er for dårlig, holder simpelthen ikke. Så det er en Oluf Jørgensen. Hos Als Research er administrerende direktør Jacob Als Thomsen chokeret over Kriminalforsorgens kritik af hans firmas arbejde. Han udtaler sig normalt ikke til pressen om de opgaver, Als Research løser for kunderne, lader han forstå, men han har valgt at gøre en undtagelse i dette tilfælde. vores arbejde, og siden jeg aldrig i Als Researchs historie har oplevet nogen af vores produkter blive jeg gøre en undtagelse i dette tilfælde. Det er min vurdering, at midtvejsevalueringen på alle måder giver et sandfærdigt og korrekt billede af exitindsatsen i Kriminalforsorgen på daværende tidspunkt, og jeg står personligt inde for kvaliteten skriver Jacob Als Thomsen i en mail til Berlingske Årsagen til hemmeligholdelsen er ifølge Kriminalforsorgen, at rapporten indeholder faktuelle fejl, unuancerede og konstaterende at det ville koste for mange ressourcer at udbedre dem, og eftersom det var en evaluering i et toårigt pilotprojekt, så kunne vi ikke nå at få et andet firma til at lave en ny. Men kort sagt giver den Han undrer sig også over, at Kriminalforsorgen ikke har uddybet disse kritikpunkter. til mig, så jeg kan forholde mig til, hvad der i givet fald skulle være ukorrekt og unuanceret. Som man kan konstatere ved læsning af midtvejsevalueringen er den baseret på Direktoratets egne oplysninger samt på interview med diverse ansatte med relation til exitindsatsen. Disse ansatte er udpeget i samarbejde 18

19 med Direktoratet. Det er således i høj grad deres vurdering af exit-indsatsen, samt direktoratets egne tal og opgørelser, der ligger til grund for Thomsen videre. På trods af Kriminalforsorgens store utilfredshed med kvaliteten af evalueringen fra Als Research, har Kriminalforsorgen valgt at bruge Als Research til endnu en evaluering, der forventes at være færdig senest ved udgangen af juni i år. Men det er der ikke noget unormalt i, forklarer Ina Eliasen Det er helt normalt, at vi får evalueringsrapporter ind, og at der går lang tid, før der er rettet op på fejl og mangler. Det gav som sagt bare ingen mening i den her sammenhæng. Det er ikke en 1420 siger Ina Eliasen Bag om historien - Sådan gjorde vi. Berlingske søgte aktindsigt hos Kriminalforsorgen i samtlige rapporter og strategier for deres arbejde med bande-exit. Da vi modtog materialet, kunne vi se, at der manglede en midtvejsevaluering af et toårig pilotprojekt, der skulle hjælpe flere fængslede rocker- og bandemedlemmer ud af bandemiljøet. Vi sendte derfor en ny aktindsigt, hvor vi specifikt bad om at få udleveret midtvejsevalueringen, der viste sig at være særdeles kritisk over for Kriminalforsorgens arbejde. Klik ind på b.dk/bande-exit og læs hele den hemmeligholdte rapport Anslag:

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 411 Offentligt. Retsudvalgets studietur til Stockholm den 23. til 25. september 2013

Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 411 Offentligt. Retsudvalgets studietur til Stockholm den 23. til 25. september 2013 Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 411 Offentligt Retsudvalgets studietur til Stockholm den 23. til 25. september 2013 Program: Mandag den 23. september 2013 7.25-8.35: København - Stockholm (SAS)

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere -Forebyggelse i strategier og planer -Forebyggelse på operativt niveau -Forebyggelse på projektniveau Maria Bislev, sociolog,

Læs mere

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Formålet med Ishøj Kommunes reaktive kriminalitetsforebyggelsesindsats er, at skabe muligheder og betingelser for, at

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Det Nationale exit-kontaktpunkt. Det Nationale exit-kontaktpunkt KP-Exit@politi.dk

Det Nationale exit-kontaktpunkt. Det Nationale exit-kontaktpunkt KP-Exit@politi.dk Rammemodellen Rammemodellen fra 2011 3 myndigheder en indsats på tværs. Talt med mere end 600 og mere end 200 har haft aftaler. Erfaring og behov blev tydelige og bragt videre, bl.a. ind i arbejdet med

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 1. Jule-aften, Struer: En taxikunde tildeler chauffør knytnæveslag fordi han skal betale 50 kroner i gebyr for kørsel uden for kommunegrænsen. I

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

En rigtig røver. Simone. Hej.

En rigtig røver. Simone. Hej. En rigtig røver går rundt og retter på butikkens få varer, da dørhåndtaget langsomt bliver trykket ned. kommer ind i butikken med en nylonstrømpe over hovedet og en finger under blusen, der skal se ud

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Opgave Eksempel: Hvor mange kager? 1. Hvornår starter filmen? 2. Hvor mange kilo håndbagage? 3. Hvor skal man skifte tog?

Opgave Eksempel: Hvor mange kager? 1. Hvornår starter filmen? 2. Hvor mange kilo håndbagage? 3. Hvor skal man skifte tog? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvor mange kager? 5 15 25 X 1. Hvornår starter filmen? Kl. 18.30 Kl. 21.00 Kl. 19.00 2. Hvor mange kilo håndbagage? 6 kg 8 kg 10 kg 3. Hvor skal man skifte tog?

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Opgave 1. Hr. Hansen havde trods sit fald formået at give et godt signalement af Anne og Michael, som blev anholdt, mens de sad og drak øl.

Opgave 1. Hr. Hansen havde trods sit fald formået at give et godt signalement af Anne og Michael, som blev anholdt, mens de sad og drak øl. 2 Opgave 1 Søren kom kørende i bil inde i centrum. Hans kæreste, Anne, sad på passagersædet. Myldretidstrafikken var tæt, så hastigheden var lav. Ved et busstoppested stod Michael og ventede på bussen.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Rockere og bander 2013

Rockere og bander 2013 Rockere og bander 2013 Side 2 Indhold 1. Indledning...3 2. Situationen...3 2.1. Den aktuelle situation...3 2.2. Overordnet om indsatsen...3 3. Politiets indsats...5 3.1. Overordnet om indsatsen...5 3.2.

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Karaktererne forventes offentliggjort den 1. maj 2015 senest kl. 18.00.

Karaktererne forventes offentliggjort den 1. maj 2015 senest kl. 18.00. 1 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Business and Social Sciences Fakultet Eks. termin: Omprøven april 2015 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den autonome bil - et holdningsafklarende rollespil Tips til læreren: Kan laves på 1,5 time. Brug 20 minutter på konteksten.

Den autonome bil - et holdningsafklarende rollespil Tips til læreren: Kan laves på 1,5 time. Brug 20 minutter på konteksten. Den autonome bil - et holdningsafklarende rollespil Tips til læreren: Kan laves på 1,5 time. Brug 20 minutter på konteksten. Rollespil kontekst - snak med sidemanden Tænk på en situation hvor du er rig

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Får offeret også en chance til?

Får offeret også en chance til? Får offeret også en chance til? Af, den 20. februar 2012 Kronik i Politiken Forfatteren og voldsofferet Resocialisering skal ske uden at trampe på ofrene, skriver voldsoffer. Han maltrakterede min krop

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Danmark har ikke virket interesseret i hjælp

Danmark har ikke virket interesseret i hjælp Danmark har ikke virket interesseret i hjælp Sverige har 14 års erfaring med alkolås og deler gerne ud, men Danmark har ikke meldt sig. Foto: Julie Bülow. Sverige har været foregangsland i kampen mod sprit

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere